Samlet dagsorden med bilag - Viborg Kommune

Transcription

Samlet dagsorden med bilag - Viborg Kommune
Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
Dagsorden
Mødedato:
Torsdag den 7. januar 2016
Mødetidspunkt 8:30
:
Sluttidspunkt:
10:00
Mødelokale:
Fru Larsen
Østergade 1
Laurbjerg
8870 Langå
Medlemmer:
Søren Gytz Olesen, Ove Kent Jørgensen, Niels Dueholm, Anders
Bertel, Nikolai Norup, Gregers Laigaard, Åse Kubel Høeg
Fraværende:
Ingen
Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
07-01-2016
Indholdsfortegnelse
Punkter til dagsorden
Side
1. Projekt JobFirst.................................................................................................2
2. Status for Socialt Akuttilbud (orienteringssag) ......................................................4
3. Afrapportering til Socialstyrelsen vedrørende voksne med kompleks erhvervet
hjerneskade .................................................................................................5
4. Meddelelser og gensidig orientering, herunder meddelelser ved formanden ...............8
5. Mødeliste for Social- og Arbejdsmarkedsudvalget (fast punkt) .................................9
Underskriftsside ..................................................................................................10
1
Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
07-01-2016
-
1. Projekt JobFirst
Sagsnr.:
15/62623
Sagsansvarlig: Lis Elgaard Nielsen
SAGSFREMSTILLING
Jobcenter Viborg har den 10. november 2015 ansøgt Styrelsen for Arbejdsmarked og rekruttering
(STAR) om tilskud fra puljen kaldet JobFirst til et projekt i Viborg.
JobFirst er et kontrolleret forsøg med særligt tilrettelagte virksomhedsforløb, hvor ikke jobparate
borgeren fra dag ét skal i gang med at møde og ”snuse” til forskellige virksomheder og
arbejdsopgaver for at finde det rette jobmatch. Når den rette virksomhedsplads er fundet, sikres
borgeren som led i JobFirst den nødvendige støtte til at blive fastholdt i en virksomhedspraktik samt
efterfølgende kontinuerlig virksomhedsfokus i indsatsen med et klart sigte om ordinære timer.
Den virksomhedsrettede indsats er det redskab af beskæftigelsesindsatserne, der har den største
effekt for borgere i udkanten af arbejdsmarkedet. Derfor er det vigtigt, at jobcentrene har fokus på at
hjælpe borgerne ud på ordinære arbejdspladser, hvor de løser opgaver i samfundet med kolleger
ansat på ordinære vilkår.
Der er brug for en systematisk ramme for indsatsen, der kan understøtte samarbejdet mellem
sagsbehandler, borger og virksomhed samt sikre flere udsatte borgere fodfæste på arbejdsmarkedet.
Formålet med JobFirst:


At flere personer i målgruppen kommer i gang på arbejdsmarkedet målt på antal timer i
ordinær beskæftigelse
At udvikle og afprøve en indsatsmodel for kommunernes arbejde med den
virksomhedsrettede indsats for personer, som er – eller potentielt er – i målgruppen for
ressourceforløb.
Målgruppen for JobFirst:


Borgere, som er fyldt 30 år, der modtager ressourceforløbsydelse i forbindelse med et
ressourceforløb
Borgere, som er fyldt 30 år, der er aktivitetsparate og modtager kontanthjælp eller
integrationsydelse og har modtaget offentlig forsørgelse i mindst et år, og som ikke er omfattet
af integrationsprogrammet efter integrationsloven.
Mål for JobFirst i Viborg:



Alle projektets 200 deltagere (56 ressourceforløb og 144 aktivitetsparate
kontanthjælpsmodtagere) forventes via vejlednings- og opkvalificeringsforløbet at komme i
snusepraktikker af en til flere dages varighed
175 borgere i projektet kommer i virksomhedspraktik umiddelbart efter vejlednings- og
opkvalificeringsforløbet med snusepraktikker
160 gennemfører 13 ugers virksomhedspraktik, løntilskud eller job/småjob.
JobFirst i Viborg
2
Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
07-01-2016
Viborg Kommune ønsker gennem projektet at ændre sin praksis såvel i forhold til ressourceforløb som
i forhold til aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, således at der i højere grad tænkes i
”arbejdspladsbaseret indsats” (modsat institutionelle tilbud) og i parallelle forløb, hvor andre indsatser
supplerer eller understøtter den arbejdspladsbaserede indsats.
Vi ønsker at skabe en egentlig kulturforandring – både i rehabiliteringsteamet og i jobcenterets
almindelige indsats - hvor vi på vegne af de ”svage” borgere hæver ambitionen for, hvornår en
udviklende og optrænende indsats kan foregå på en almindelig arbejdsplads, lige som vi ønsker at
udnytte det potentiale, der findes hos de lokale virksomheder.
Projektet vil blive organiseret forankret i et team bestående af projektleder (som også har
sagsansvar/borgerkontakt) samt jobkonsulenter/ sagsbehandlere (allerede ansatte og 3 ny ansatte jf.
budgettet for projektet).
Medarbejderne i teamet skal kunne varetage såvel sagsbehandler- som jobkonsulent- og
mentoropgaver og i tilrettelæggelsen udvikle rutiner, der betyder, at langt den overvejende tid bruges
på borger- og virksomhedskontakt – altså en minimering af ressourceforbruget på administration.
Kontrolgruppen vil fortsat blive henvist til vores nuværende indsats - primært særligt tilrettelagte
projekter efterfulgt af udplaceringer i virksomhedspraktikker samt behandlings- og sundhedstilbud.
Økonomi
Der er givet tilsagn om bevilling af 3.730.000 kr. i perioden 1. januar 2016 – 31. december 2017.
Herudover er der en ”medfinansiering”, som er de udgifter Viborg Kommune har til deltagerne i
projektet i den nuværende indsats – dvs. løn til medarbejdere og driftsudgifter til aktiveringsindsatsen.
Gennem projektet får vi mulighed for gennem de øgede ressourcer, at afprøve modeller, der
forventeligt giver bedre resultater end i dag og dermed på sigt giver en besparelse i
forsørgelsesudgifterne.
Tilskuddet (ud over udbetaling af 850.000 kr. til projektledelse) afhænger af resultaterne i projektet –
der udbetales 6.000 kr. pr. borger der påbegynder virksomhedspraktik/løntilskud og herudover op til
max. 10.000 kr. pr. borger, der gennemfører 13 ugers virksomhedspraktik/løntilskud. Der kan i alt max.
udbetales 3.730.000 kr.
I takt med at projektteamet opnår resultater og får erfaringer med parallel indsats kan
finansieringsmodellen i projektet give mulighed for yderligere investeringer i medarbejdere til
indsatsen.
BILAG
1 Åben Ansøgning JobFirst, Viborg Kommune
2 Åben Tilsagn om tilskud, Viborg Kommune
437507/15
437490/15
INDSTILLING
Direktøren for Job og Velfærd indstiller,
at Social- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender deltagelse i projektet JobFirst,
at de økonomiske konsekvenser inden for ”Arbejdsmarkeds- og overførelsesområdet” indarbejdes i
budget 2016 og budgetforslaget for 2017-2020,
at Social- og Arbejdsmarkedsudvalget følger projektet og de opnåede resultater.
3
Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
07-01-2016
-
2. Status for Socialt Akuttilbud (orienteringssag)
Sagsnr.:
14/34039
Sagsansvarlig: Mie Klarsø
SAGSFREMSTILLING
Viborg Kommune har den 1. februar 2015 etablereret socialt akuttilbud til borgere med psykiske
lidelser. Tilbuddet er etableret som et projekt i samarbejde med Socialstyrelsen og finansieres delvist
af satspuljemidler. En gang årligt (i december) afrapporteres derfor til Socialstyrelsen.
For at sikre tæt opfølgning på tilbuddets udvikling og drift, er det besluttet, at der udarbejdes halvårlige
statusrapporter til orientering i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget.
Statusrapport for 2. halvår 2015 ses i bilag 1.
Statusrapport for 2. halvår 2015
Det sociale akuttilbud har i perioden 1. februar 2015 - 1. december 2015 modtaget 1294
henvendelser. Der har i samme periode været 66 overnatninger i akuttilbuddet. Det vurderes, at
tilbuddet har haft en effekt i forhold til at forebygge korte og uhensigtsmæssige indlæggelser i
regionalt regi, men det er for tidligt at måle denne effekt. Ca. 6 henvendelser har resulteret i
indlæggelse i regionspsykiatrien.
Det sociale akuttilbud har i 2. halvår 2015 nået følgende milepæle:






Etablering af akuttilbuddet i mere hensigtsmæssige lokaler i en 3-værelses lejlighed på
Guldblommevej 3A.
Officiel indvielse af akuttilbuddet med deltagelse af Social- og Arbejdsmarkedsudvalget.
Statusmøde med Socialstyrelsen, som er meget tilfredse med Viborg Kommunes tilbud og
indsats.
Udbygning og implementering af akuttilbuddets kommunikationsstrategi.
Udarbejdelse af informationsmateriale på baggrund af kommunikations-strategien.
Alle medarbejdere samt afdelingsleder har deltaget i den Sociale Akutuddannelse, som
baserer sig på recovery og empowerment. Medarbejderne uddannes i metoder omkring
kriseplan og krisesamtaler.
Plan for fortsat implementering af tilbuddet
Det sociale akuttilbud vil i 1. halvår 2016 arbejde med følgende planer:





Udvikling og afklaring af samarbejdet med nabokommuner uden akuttilbud.
Etablering af følgegruppe blandt samarbejdsparter.
Udbygning af samarbejdet med TUBA, Kvisten, Forsorgscentret, Rusmiddelcentret,
Regionspsykiatrien, somatisk akutmodtagelse, Politiet og Kriminalforsorgen.
Fortsat implementering af tilbuddets drift.
Fortsat deltagelse i den sociale akutuddannelse for alle medarbejdere.
BILAG
1 Åben Statusrapport Socialt Akuttilbud, december 2015
429619/15
INDSTILLING
Direktøren for Job og Velfærd indstiller,
at orienteringen tages til efterretning.
4
Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
07-01-2016
-
3. Afrapportering til Socialstyrelsen vedrørende voksne med kompleks
erhvervet hjerneskade
Sagsnr.:
15/71193
Sagsansvarlig: Eva Knudsen
SAGSFREMSTILLING
Baggrund
Evalueringen af kommunalreformen i 2013 pegede på en bekymring for en uhensigtsmæssig
afspecialisering af viden på det mest specialiserede socialområde og inden for den meste
specialiserede specialundervisning. Derfor indgik alle Folketingets partier en aftale om at oprette en
national koordinationsstruktur, som blev forankret i Socialstyrelsen.
Som led i den nationale koordinationsstruktur kan Socialstyrelsen komme med Centrale Udmeldinger,
hvis det vurderes, at der er risiko for en uhensigtsmæssig afspecialisering på bestemte områder og
målgrupper.
Formålet med udmeldingen er at sikre koordination og planlægning på tværs af kommuner og regioner
af de højt specialiserede rehabiliteringsindsatser og tilbud i forhold til målgruppen. Den centrale
udmelding skal danne baggrund for en dialog med kommunalbestyrelserne om de højt specialiserede
indsatser og tilbud. Socialstyrelsens indgang til dialogen er det eksisterende rammeaftalesamarbejde.
Ifølge Bekendtgørelsen om rammeaftaler mv. på det sociale område og på det almene
ældreboligområde, skal kommunalbestyrelserne behandle Socialstyrelsens eventuelle udmelding af
målgrupper eller særlige indsatser, hvor der er behov for øget koordination eller planlægning på tværs
af kommunerne i en eller flere regioner. Det skal gøres i forbindelse med fastlæggelse af
udviklingsstrategien.
Til behandling i Udviklingsstrategi 2016 udmeldte Socialstyrelsen pr. 1. november 2014 to Centrale
Udmeldinger:
Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse
Voksne med kompleks erhvervet hjerneskade.
Afrapporteringen vedrørende Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse behandles på Børne- og
Ungdomsudvalget.
Afrapportering til Socialstyrelsen
DASSOS (Den Administrative Styregruppe for Social- og Specialundervisningsområdet) har
udarbejdet afrapporteringen vedr. voksne med kompleks erhvervet hjerneskade på baggrund af
indberetninger fra de midtjyske kommuner samt sparring med en faglig følgegruppe. Afrapporteringen
er de midtjyske kommuners svar på Socialstyrelsens Centrale Udmelding vedrørende Voksne med
kompleks erhvervet hjerneskade.
DASSOS behandlede og godkendte afrapporteringen på møde den 10. november 2015. KKR
behandlede og godkendte afrapporteringen politisk den 20. november 2015 og indstiller til
godkendelse i byråd og regionsråd (se bilag 1).
Afrapporteringens konklusioner
Der fremgår af afrapporteringen, at antallet af voksne med kompleks erhvervet hjerneskade med
behov for en højt specialiseret indsats og /eller tilbud er opgjort til i alt 134 borgere i de midtjyske
kommuner (se bilag 2). Det er relevant at bemærke, at der sondres mellem borgere med erhvervet
5
Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
07-01-2016
hjerneskade og borgere med kompleks erhvervet hjerneskade. Afrapporteringen beskæftiger sig kun
med sidstnævnte gruppe.
Målgruppen er opgjort som antallet af voksne borgere med kompleks erhvervet hjerneskade, som de
midtjyske kommuner har været handlekommune for i 2014, og som på et tidspunkt i løbet af året har
modtaget højt specialiseret rehabilitering. Det er vigtigt at understrege, at størrelsen på målgruppen
er et skøn, som er behæftet med en vis usikkerhed – blandt andet fordi kommunerne ikke registrerer
borgere ud fra diagnose eller funktionsnedsættelse.
Ligeledes fremgår det, at de midtjyske kommuner i vid udstrækning oplever, at der er sammenhæng
mellem kommunernes behov for højt specialiserede indsatser til voksne med kompleks erhvervet
hjerneskade og det samlede udbud heraf – ikke mindst som følge af kommunernes anvendelse af
matrikelløse indsatser som eksempelvis specialiseret bostøtte i borgerens eget hjem.
De midtjyske kommuner er enige om, at der imidlertid er en række opmærksomhedspunkter i forhold
til at sikre det nødvendige udbud af højt specialiserede tilbud til borgere med kompleks erhvervet
hjerneskade:

Der mangler en fælles national forståelse af/definition for det højt specialiserede område.

Vanskeligheder forbundet med at overføre læring fra ét sted til et andet, når borgeren ikke
længere har brug for et døgndækket tilbud – jævnfør kommunernes brug af matrikelløse
indsatser.
I forlængelse af ovenstående peger de midtjyske kommuner på, at udviklingen af højt specialiserede
matrikelbundne tilbud skal gå hånd i hånd med den faglige udvikling af højt specialiserede
rehabiliteringsindsatser, som – af hensyn til borgerens mestring af hverdagslivet – tilbydes med
udgangspunkt i borgerens eget hjem.
Viborg Kommune oplever en øget tilgang til området for erhvervet hjerneskade. I den forbindelse vil
Socialområdet i samarbejde Sundhed og Omsorg gå i gang med en afklaring af hvorvidt det er muligt
at udvide kommunens egen kapacitet inden for området. Sundhed og Omsorg tilbyder i forvejen et
specialisereret rehabiliteringstilbud til voksne med erhvervet hjerneskade på Toftegården i Møldrup,
mens Socialområdet yder specialiseret bostøtte til målgruppen.
Derudover har Sundhed og Omsorg også en hjerneskadekoordinator der har til opgave at hjælpe
borgere med erhvervet hjerneskade ved at give rådgivning og vejledning, at lette overgangen fra
hospitalsophold til den videre indsats i kommunen, at have kontakt til fagpersoner på tværs af
afdelinger samt koordinere borgerens rehabiliteringsforløb.
Derfor ligger afrapporteringens konklusion om et øget fokus på sammenhængen mellem de
matrikelbundne og de matrikelløse tilbud fint i forlængelse af de tiltag der allerede er i gang i Viborg
Kommune.
BILAG
1 Åben Følgebrev til kommunerne i den midtjyske region: Afrapportering for to centrale
udmeldinger 2015
2 Åben DASSOS' udkast til afrapportering vedr. Den Centrale Udmelding - kompleks
erhvervet hjerneskade
426183/15
426188/15
6
Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
07-01-2016
INDSTILLING
Direktøren for Job & Velfærd foreslår, at Social- og Arbejdsmarkedsudvalget indstiller til Byrådet,
at Byrådet godkender DASSOS’ udkast til afrapportering vedrørende den Centrale Udmelding for
Voksne med kompleks erhvervet hjerneskade.
7
Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
07-01-2016
-
4. Meddelelser og gensidig orientering, herunder meddelelser ved formanden
Sagsnr.:
15/72892
Sagsansvarlig: Bettina Frimor
SAGSFREMSTILLING
Meddelelser og gensidig orientering fra forvaltning og udvalg.
INDSTILLING
Direktøren for Job & Velfærd indstiller,
at Social- og Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen og meddelelserne til efterretning.
8
Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
07-01-2016
-
5. Mødeliste for Social- og Arbejdsmarkedsudvalget (fast punkt)
Sagsnr.:
15/49171
Sagsansvarlig: Bettina Frimor
SAGSFREMSTILLING
Baggrund
Der er udarbejdet forslag til revideret mødeliste for Social- og Arbejdsmarkedsudvalget bl.a. med
henblik på godkendelse af konkrete aktiviteter i forhold til tabt arbejdsfortjeneste (Styrelsesloven §16
stk. 1, litra f).
Som følge af omkonstituering i byrådet, flyttes Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets ordinære møder
fra tirsdage til torsdage. Desuden er en række af udvalgets øvrige møder flyttet af hensyn til den nye
konstituering.
Se den reviderede mødeliste i bilag 1.
BILAG
1 Åben Mødeliste 2016 for Social- og Arbejdsmarkedsudvalget.pdf
455462/15
INDSTILLING
Direktøren for Job & Velfærd indstiller,
at Social- og Arbejdsmarkedsudvalget tager stilling til den reviderede mødeliste.
9
Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
07-01-2016
Underskriftsside
Søren Gytz Olesen
Ove Kent Jørgensen
Niels Dueholm
Anders Bertel
Nikolai Norup
Gregers Laigaard
Åse Kubel Høeg
10
Bilag: 1.1. Ansøgning JobFirst, Viborg Kommune
Udvalg: Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
Mødedato: 07. januar 2016 - Kl. 8:30
Adgang: Åben
Bilagsnr: 437507/15
Bilag: 1.2. Tilsagn om tilskud, Viborg Kommune
Udvalg: Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
Mødedato: 07. januar 2016 - Kl. 8:30
Adgang: Åben
Bilagsnr: 437490/15
Bilag: 2.1. Statusrapport Socialt Akuttilbud, december 2015
Udvalg: Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
Mødedato: 07. januar 2016 - Kl. 8:30
Adgang: Åben
Bilagsnr: 429619/15
STATUSRAPPORT
For Viborg Kommunes sociale Akuttilbud til mennesker med en psykisk lidelse
December 2015
1
Projektets brugere
Hvem er målgruppen?:
Målgruppen er fortsat, som det fremgår af vejledningen til puljen, borgere i Viborg Kommune, som:
- har en psykisk lidelse eller er psykisk sårbar, med eller uden diagnose
- bor i egen bolig, herunder botilbud med støtte efter servicelovens § 85
- oplever en akut psykisk krise
- er i alderen 18 år og opefter
Hvem bruger tilbuddet?
Der har i perioden 1.2.2015 - 1.12.2015 været 1294 henvendelser til akuttilbuddet. Viborg er en af de 14
kommuner, der deltager i projektet, som har haft flest henvendelser.
Henvendelserne fordelte sig således i 3. kvartal 2015:
 Telefoniske henvendelser: 83%
 Personlige henvendelser inkl. overnatninger: 15%
 Henvendelser kommer fra samarbejdspartnere og pårørende: 2 %
Der har i perioden 1.2.2015 - 1.12.2015 været 66 overnatninger i akuttilbuddet. Ca. 6 henvendelser har ført
til indlæggelse i regionspsykiatrien.
Akuttilbuddet har nogle få ”superbrugere”, dvs. borgere som henvender sig jævnligt, og i perioder dagligt.
Således kommer ca. 500 af de i alt 1294 henvendelser pr. 1.12.2015 fra fem borgere. Der er tale om både
telefoniske og personlige henvendelser.
Ved alle henvendelser registreres årsagen til at borgerne henvender sig til akuttilbuddet. De primære
årsager er angst, depression, ensomhed og isolation.
I projektets modelbeskrivelse angives tre kriseniveauer, og ved alle henvendelser skal akuttilbuddets
medarbejdere vurdere borgerens kriseniveau. Her oplyses kriseniveauerne for henvendelser i 3. kvartal:
 Let krise: 41 % - borgeren har brug for omsorg og støtte til at håndtere sin situation
 Middel krise: 20% - borgeren har behov for omsorg og beroligelse ved fx panik eller angstanfald
 Alvorlig krise: 6% - borgeren er selvmordstruet, selvskadende eller på grænsen til indlæggelse.
Der har blandt henvendelserne i 2015 været en overrepræsentation af mænd.
Styregruppens drøftelse vedrørende brugerne
1. Målgruppen for akuttilbuddet er ifølge projektbeskrivelsen udelukkende borgere fra Viborg
Kommune. Der er i løbet af akuttilbuddets første tid opstået et spørgsmål om henvendelser fra
borgere fra andre kommuner. Spørgsmålet er især rejst hos Politiet i Viborg, der ser personer som
oplever akutte psykiske kriser i forbindelse med overfald, trafikulykker mv. Disse personer har ikke
alle bopæl i Viborg Kommune, men opholder sig i Viborg på det tidspunkt, hvor de får behov for
støtte. Spørgsmålet er også aktuelt i forhold til borgere fra andre kommuner som selv henvender
sig til akuttilbuddet.
Styregruppen har besluttet, at tilbuddet skal være åbent for borgere fra andre kommuner, Viser
det sig at der er en udfordring med bestemte kommuner, må der rettes henvendelse til de
kommuner og evt. etableres en samarbejdsaftale. Det vil blive undersøgt, hvilke tilbud om akut
krisehjælp, der findes i nabokommunerne, så de borgere, der henvender sig fra andre kommuner,
bedst muligt kan hjælpes videre til et relevant tilbud.
2.
2
Styregruppen drøftede antallet af henvendelser fra de såkaldte ”superbrugere”, dvs. det forhold at
ganske få borgere står for en stor del af henvendelserne til akuttilbuddet. Det blev drøftet, om
henvendelserne er akutte, hvis de finder sted dagligt. Det blev i drøftelsen fremhævet, at det er
borgernes egen oplevelse af en akut krise, der berettiger dem til at bruge tilbuddet. Det blev også
fremhævet, at superbrugerhenvendelserne er et eksempel på, at akuttilbuddet lever op til sit
formål om at støtte borgere i at opretholde et liv i egen bolig. Uden akuttilbuddet ville
superbrugerne sandsynligvis have behov for et mere indgribende (døgn-)tilbud.
Projektets resultater:
Hvilke resultater har projektet nået i perioden juli-december 2015?
- Etablering af akuttilbuddet i mere hensigtsmæssige lokaler i en 3-værelses lejlighed på
Guldblommevej 3A.
- Officiel indvielse af akuttilbuddet med deltagelse af Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
- Statusmøde med Socialstyrelsen, som er meget tilfredse med Viborg Kommunes tilbud og indsats
- Udbygning af akuttilbuddets kommunikationsstrategi
- Udarbejdelse af informationsmateriale på baggrund af kommunikations-strategi
- Alle medarbejdere samt afdelingsleder har deltaget i den Sociale Akutuddannelse, som baserer sig
på recovery og empowerment. Medarbejderne uddannes i metoder omkring kriseplan og
krisesamtaler.
Hvor mange brugere oplever, at der er sket en forandring i deres situation?
Der laves opfølgninger på borgernes progressionsmål 14 dage efter de har henvendt sig, hvis de ønsker det.
De borgere, der er lavet opfølgning med, giver generelt udtryk for at de oplever, at der sker en forandring,
når de har været i kontakt med tilbuddet, enten ved personligt fremmøde eller pr. telefon. Socialstyrelsen
har oplyst, at Viborg Kommune er den kommune, som lykkes bedst med at foretage opfølgninger. Det er
dog fortsat en indsats der arbejdes på at forbedre.
3
Styregruppens drøftelse vedrørende resultater
Styregruppen drøftede brugen af metoderne ’krisesamtale’ og ’kriseplan’, og drøftede, om det er muligt at
udarbejde kriseplaner med de borgere, som henvender sig telefonisk. Det er ikke muligt med det
nuværende metode-værktøj, som er udarbejdet af Socialstyrelsen, og som skal anvendes og afprøves i
projektperioden. Det blev drøftet, at der efter projektperioden kan udarbejdes en metode, som kan
anvendes til at udarbejde mindre omfattende kriseplaner med borgere, som henvender sig telefonisk.
Fremtidige projektplaner
Hvad er planerne for projektperioden frem til juni 2016?
- Udvikling og afklaring af samarbejdet med nabokommuner uden akuttilbud.
- Etablering af følgegruppe blandt samarbejdsparter
- Udbygning af samarbejdet med TUBA, Kvisten, Forsorgscentret, Rusmiddelcentret,
Regionspsykiatrien, somatisk akutmodtagelse, Politiet og Kriminalforsorgen.
- Fortsat implementering af tilbuddets drift
- Fortsat deltagelse i den sociale akutuddannelse for alle medarbejdere
- Styregruppemøde, juni 2016
Bilag: 3.1. Følgebrev til kommunerne i den midtjyske region: Afrapportering
for to centrale udmeldinger 2015
Udvalg: Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
Mødedato: 07. januar 2016 - Kl. 8:30
Adgang: Åben
Bilagsnr: 426183/15
Til kommunerne i den midtjyske region
og Region Midtjylland
Afrapportering for to de centrale udmeldinger på specialområdet
2015:
- Voksne med kompleks erhvervet hjerneskade
- Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse
KKR Midtjylland godkendte på møde den 20. november 2015 udkast til
afrapporteringer på de centrale udmeldinger fra Socialstyrelsen – vedr.
henholdsvis voksne med kompleks erhvervet hjerneskade og børn og
unge med alvorlig synsnedsættelse. KKR Midtjylland besluttede at indstille forslagene til godkendelse i byrådene og i Regionsrådet.
Socialstyrelsen har i henhold til lov om social service kap. 4 udarbejdet
de Centrale Udmeldinger. Formålet med Socialstyrelsens udmeldinger er
at sikre den nødvendige koordination og planlægning på tværs af kommuner og regioner af de højt specialiserede indsatser og tilbud i forhold
til målgrupperne. De Centrale Udmeldinger skal danne baggrund for en
dialog med kommunalbestyrelserne om de højt specialiserede indsatser
og tilbud til nævnte målgrupper.
Socialstyrelsens indgang til dialogen er det eksisterende rammeaftalesamarbejde, hvorfor de to afrapporteringer er udarbejdet i regi af den administrative styregruppe DASSOS og Rammeaftalesekretariatet.
Kommunalbestyrelserne skal godkende de to afrapporteringer, der hermed fremsendes til behandling i byrådene og i Regionsrådet.
Frist for indberetning af afrapporteringerne til Socialstyrelsen er den 1.
marts 2016. Sekretariat for rammeaftaler anmoder derfor om en tilbagemelding fra kommunerne og Region Midtjylland vedr. behandling af de to
afrapporteringer senest den 22. februar 2016. Sekretariat for rammeaftaler sender herefter en samlet skrivelse til Socialstyrelsen fra kommune rne
og Region Midtjylland vedr. godkendelse i den midtjyske region.
Med venlig hilsen
Jan Petersen
Formand for KKR Midtjylland
Dato: 26. november 2015
Sags ID: SAG-2015-00605
Dok. ID: 2120089
E-mail: EGL@kl.dk
Direkte: 4015 6525
Aarhus Kommune
Aarhus Rådhus
Rådhuspladsen
8000 Aarhus C
www.kl.dk/kkr-midtjylland
Side 1 af 1
Bilag: 3.2. DASSOS' udkast til afrapportering vedr. Den Centrale Udmelding kompleks erhvervet hjerneskade
Udvalg: Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
Mødedato: 07. januar 2016 - Kl. 8:30
Adgang: Åben
Bilagsnr: 426188/15
Afrapportering, KKR Midtjylland
De midtjyske kommuners besvarelse af Socialstyrelsens centrale udmelding vedr. voksne med kompleks
erhvervet hjerneskade
Indhold
Resumé ....................................................................................................................................................... 2
Baggrund ..................................................................................................................................................... 3
1. Målgruppen ............................................................................................................................................. 4
2. Højt specialiserede tilbud ........................................................................................................................ 6
3. Opmærksomhedspunkter på området ....................................................................................................10
4. Tilrettelæggelse og koordinering af de højt specialiserede tilbud til målgruppen.....................................12
Bilag 1: Indberetningsskema .......................................................................................................................15
Bilag 2: Supplerende indberetningsskema vedr. information omkring den matrikelløse indsats ..................22
Bilag 3: Tilrettelæggelse og koordination ....................................................................................................25
Resumé
Antalletafvoksnemedkomplekserhvervethjerneskademedbehovforenhøjtspecialiseretindsatsog
/ellertilbuderopgjorttilialt134borgereidemidtjyskekommuner.Målgruppeneropgjortsomantalletaf voksneborgeremedkomplekserhvervethjerneskade,somde midtjyskekommuner har været
handlekommunefori2014,ogsompåettidspunktiløbetafåretharmodtagethøjtspecialiseretrehabilitering.
Detervigtigtatunderstrege,atmålgruppestørrelseneretskøn,somerbehæftetmedenvisusikkerhed
– bl.a. fordi kommunerne ikke registrerer borgere ud fra diagnose eller funktionsnedsættelse. Dertil
kommer,atdetkommunalesystemisigselverenkompleksstørrelse–særligtiforholdtilborgere,som
erberørtafflereforskelligelovgivninger.Enyderligereomstændighed,derbidragertilmålgruppestørrelsensusikkerhed,er,atderikkefindesenfællesnationalforståelseafbegreberne”kompleks”og”højt
specialiseret”/”specialiseret”.Demidtjyskekommunerbetragterdetsomenforpligtelsefordenationalestyrelseratformulereenfællesforståelseafdethøjestespecialiseringsniveau.
Alle19midtjyskekommunerharindberettet,atdeietellerandetomfangfølgerudviklingenimålgruppensstørrelse.Dogskaldetunderstreges,atmonitoreringenalenehandleromudviklingeniantalletaf
borgeremederhvervethjerneskadegenereltogikkeomhjerneskadenskompleksitet.
Indberetningerneviser,atdemidtjyskekommunerfortrinsvisanvenderniforskelligetilbudtilvoksne
medkomplekserhvervethjerneskademedbehovforrehabiliteringpåhøjtspecialiseretniveau.Tilbuddenefordelersigpåtokommunaletilbudindenfordenmidtjyskeregion,etkommunalttilbududenfor
denmidtjyskeregionsamtfireregionaletilbud,hvoraftreliggeriRegionMidtjylland,ogtofondsdrevne
tilbud.Aftabel1,side4,fremgårdekonkretetilbud.Iforholdtilsamarbejdsaftalerharkommunerne
primærtindgåetaftalermedtilbudindenforkommunikations-ogsynsområdet.
Forudengruppenafmatrikelbundnetilbudanvenderdeflestemidtjyskekommunerietellerandetomfangsåkaldtematrikelløserehabiliteringsindsatser.Detvilsige,atdenhøjtspecialiserederehabilitering
2
skergennemetmultidisciplinærtteam,dersammensættesfrasagtilsag,ogsommøderborgerenivedkommendesegethjem.
Demidtjyskekommuneropleverividudstrækning,atderersammenhængmellemkommunernesbehovforhøjtspecialiseredeindsatsertilvoksnemedkomplekserhvervethjerneskadeogdetsamlede
udbudheraf–ikkemindstunderstøttetmedkommunernesanvendelseafmatrikelløseindsatser.
Demidtjyskekommunererenigeom,atderimidlertidogsåfindesenrækkeopmærksomhedspunkteri
forholdtilatsikredetnødvendigeudbudafhøjtspecialiseredetilbudtilborgeremedkomplekserhvervethjerneskade.Etafdisseopmærksomhedspunkterermanglenpåenfællesnationalforståelseafdet
højtspecialiseredeområde.Etandetopmærksomhedspunkter–jf.brugenafdenmatrikelløserehabilitering–devanskeligheder,somerforbundetmedatoverførelæringfraétstedtiletandet,nårborgerenikkelængereharbrugforetdøgndækkettilbud.
Iforlængelseafovenståendepegerdemidtjyskekommuneridrøftelsenaftilrettelæggelseogkoordineringpå,atudviklingenafhøjtspecialiseredematrikelbundnetilbudskalgåhåndihåndmeddenfaglige
udviklingafhøjtspecialiserederehabiliteringsindsatser,som–afhensyntilborgerensmestringafhverdagslivet–tilbydesmedudgangspunktiborgerensegethjem.
Baggrund
Idennerapportpræsentereshovedkonklusionernefrademidtjyskekommunersindberetningeriforbindelse med Socialstyrelsens centrale udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade.Detskalunderstreges,atderertaleomenoverordnet,generiskanalyse.Såledesfremgårder
ikkedatapåkommuneniveau.SåfremtSocialstyrelsenønskeratsedekommunalebaggrundsdatafor
rapporten,kanderekvirereshosSekretariatforrammeaftaler.
Allemidtjyskekommunerharudfyldtogindsendtindberetningsskemaet.Indberetningsskemaeter–på
baggrundafSocialstyrelsensskabelontilindberetning–udarbejdetafentværkommunalfølgegruppe
beståendeafvidenspersonerpåområdetogSekretariatforrammeaftaler.Sekretariatforrammeaftaler
harindsamletogbearbejdetdatafrakommunerne,somefterfølgendeeryderligerekvalificeretifølgegruppen.
RapportenerbehandletoggodkendtafDASSOS(DenAdministrativeStyregruppeforSocial-ogSpecialundervisningsområdet)den10.novemberogiKKRden20.november2015.Afrapporteringenerefterfølgendebehandletide19midtjyskekommunalbestyrelsersamtiRegionsrådet.
3
1.Målgruppen
1.1.Målgruppensstørrelse
Antalletafvoksnemedkomplekserhvervethjerneskademedbehovforenhøjtspecialiseret 1indsats
og/ellertilbud 2eropgjorttilialt134borgereidemidtjyskekommuner3.Målgruppeneropgjortsom
antalletafvoksneborgeremedkomplekserhvervethjerneskade,somdemidtjyskekommunerharværethandlekommunefori2014,ogsompåettidspunktiløbetafåretharmodtagetethøjtspecialiseret
tilbud.
AfSocialstyrelsenscentraleudmelding,afsnit3ombeskrivelseafmålgruppen,fremgårdet,atmålgruppenskønnesatbeståafomkring350-450borgerepånationaltplan,hvilketsvarertil5%afallevoksne
mederhvervethjerneskade.Målgruppenfordencentraleudmeldingformodesimidlertidatværelidt
størreenddetteskøn,idetdenogsåomfatterborgeremedbehovforrehabiliteringpåavanceretniveau,
menhvordetvedovergangtilkommunenellersenereiforløbet,visersig,atdererbehovforenhøjt
specialiseretindsats.
Hvismanantager,atdensamledemålgruppefordencentraleudmeldingpånationaltplanbeståraf450
borgere,svarerdettil,atmålgruppenidemidtjyskekommunerharetomfangaf102borgere,idetbefolkningstalletiRegionMidtjyllandudgør22,6%afdetsamledebefolkningstaliDanmark.Medforbeholdforusikkerhedenidenpræcisestørrelseafdennationalemålgruppeogdetfaktum,atenenkelt
midtjyskkommuneharindberettetenmålgruppestørrelse,somliggernogetoverdeøvrigekommuners,
stemmerdettetalfintoverensmeddenindberettedemålgruppestørrelsepåialt134borgere.
Denindberettedemålgruppestørrelsefordemidtjyskekommunerskalforudenovenståendelæsesmed
enrækkegenerelleforbehold.Detfremgårafflerekommunersindberetningersamtdenløbendedialog,
somSekretariatforrammeaftalerharhaftmedkommunerneunderarbejdetmeddencentraleudmelding,atdetgenereltharværetvanskeligtforkommunerneatopgøremålgruppensstørrelse.
Den gennemgående årsag til dette er, at kommunerne ikke registrerer borgere ud fra diagnose eller
funktionsnedsættelse–dermedejhelleromenborgerharen”komplekserhvervethjerneskade”.Dertil
kommer,atdetkommunalesystemisigselverenkompleksstørrelse–særligtiforholdtilborgere,som
erberørtafflereforskelligelovgivninger.Netopforborgeremedkomplekserhvervethjerneskadeer
derflere”indgange”tildetkommunalesystem.
Langtdeflestekommunerharidagenhjerneskadekoordinator.Somdetfremgåraf”Forløbsprogram
forrehabiliteringafvoksnemederhvervethjerneskade”(Sundhedsstyrelsen2011:48-49),kankoordinatorfunktionenimidlertidorganiserespåvidtforskelligvis.Inoglekommunervilhjerneskadekoordinatorenværeborgerensindgangtilkommunenvedudskrivningfrabehandlingihospitalsregi,mens
hjerneskadekoordinatoreniandrekommunerikkenødvendigvishardetfuldeoverblikoveralleborgere,menprimærtindgåriudviklingsopgaveriforholdtildeninterneogeksternekoordination.
1IdennerapportanvendesSocialstyrelsensbetegnelseafdethøjestespecialiseringsniveau–”højtspecialiseret”
–fremforSundhedsstyrelsensbetegnelse–”specialiseret”.
2Fremadrettetirapportenanvendesbegrebet”tilbud”somfællesbetegnelsefor”tilbud”og”indsatser”,dadet
ikkefremgårafSocialstyrelsenscentraleudmelding,atderskulleværeforskelpådetobegrebersanvendelse.
3Enenkeltkommunesindberetningafmålgruppestørrelsenliggernogetovertilsvarendekommuners.Derskal
tageshøjdefordetteilæsningenafdetsamledetal.
4
Detskalderudoverpåpeges,atdetafSocialstyrelsenscentraleudmeldingikkefremgår,hvorvidtenindsats på højt specialiseret niveau skal have et vist tidsmæssigt omfang. Således vil den samlede målgruppebeståafborgere,hvorrehabiliteringsindsatsenharmegetforskelligtomfangogtidshorisont.
Endeligtfindesderstadig–tiltrodsforSocialstyrelsensarbejdemedatdefinerebegreberneibilagettil
dencentraleudmelding–ikkeenfællesforståelsepåtværsaflandetskommunerogregioneraf,hvordan
betegnelserne”kompleks”og”højtspecialiseret”skalforstås.Detteharmedførtenvæsentligusikkerhedimangekommunersarbejdemedatopgøremålgruppensstørrelse,idetderharværetstortvivlom,
hvorvidtbestemteborgeretilhørermålgruppen.ManglenpåenfællesforståelseafdeanvendtebegreberiSocialstyrelsenscentraleudmeldingerengenereludfordring,somderforbeskrivesyderligerei
afsnit3omopmærksomhedspunkterpåområdet.
Påbaggrundafovenståendeerdettilfældetforlangtdeflestekommuner,atmålgruppensstørrelseer
angivetsometskønbaseretpåmanuelleoptællingerpåtværsaffagområderidenenkeltekommune.
Deterderforvigtigtatunderstrege,atdenangivnemålgruppestørrelseerbehæftetmedenvisusikkerhedogskalanvendesherefter.
1.2.Udviklingenimålgruppensstørrelse
Alle19midtjyskekommunerharindberettet,atdeietellerandetomfangfølgerudviklingenimålgruppensstørrelse.Dogskaldetunderstreges,atmonitoreringenalenehandleromudviklingeniantalletaf
borgeremederhvervethjerneskadegenereltog ikkeomhjerneskadenskompleksitet.Medikrafttrædelseafennybekendtgørelsevedr.øgetfaglighedigenoptræningogrehabiliteringefterudskrivning
frasygehus,hvordetudskrivendehospitalfårmulighedforatbeskriveborgerenssamlederehabiliteringsbehovigenoptræningsplanen,nårdetdrejersigomkomplekseogomfattendeproblemstillinger,
får kommunerne imidlertid mulighed for at følge udviklingen i kompleksiteten (Sundhedsstyrelsen,
2014).
Engennemgangafindberetningerneviser,atderidagkanudsondrestohovedsporiforholdtil,hvordan
kommunernefølgerudviklingeniantalletafborgeremederhvervethjerneskade.Idetførstehovedspor
følgerkommunerneudviklingenviastatistiskeudtrækogoversigterfraf.eks.E-Sundhed,Landspatientregistretmv.Ofteerdethjerneskadekoordinatoren,derhardenneopgave,hvorkommunenharudvalgt
enrækkeparametre,sommanisærliggradinteresserersigfor.Detkanf.eks.væreantalletafmodtagne
genoptræningsplanerikommunen,antalletafbevillingerindenforsærligebotilbudogbo-træningstilbudmv.,herunderforbrugafegnetilbudkontraeksternetilbud.
Detandethovedsporhandlerom,atkommunerneviaenbestemtorganiseringharskabtensystematik
iforholdtilatfølgeudviklingenimålgruppensstørrelse.Organiseringenkanf.eks.beståafenhjerneskadekoordinator,hvisopgaveeratfungeresomindgangtildetkommunalesystemforalleborgere
medenerhvervethjerneskade.Forudenenkoordinatorfunktionkanderogsåværetaleomettværfagligt hjerneskadeteam eller en styregruppe. Herved sikres et fælleskommunalt overblik over borgere
mederhvervethjerneskade,ligegyldigthvilkenindgangderharværettilkommunen.Detteerf.eks.særligtvigtigtidesager,hvorborgerenikkeudskrivesmedengenoptræningsplan,menf.eks.debutereri
kommunensjobcenter,ogkommunenførstsenereiforløbetbliveropmærksompåsagenskompleksitet.
5
2.Højtspecialiseredetilbud
2.1.Kommunernesanvendelseafhøjtspecialiseredetilbudmedsærligneurofagligekspertise
Indberetningerneviser,atdemidtjyskekommunerfortrinsvisanvenderengruppeafniforskelligetilbudtilvoksnemedkomplekserhvervethjerneskademedbehovforrehabiliteringpåhøjtspecialiseret
niveau.Aftabel1fremgårtilbuddene,undertabel1beskrivesdeenkeltetilbudpåoverordnetniveau 4.
Femafdissetilbuderplaceretidenmidtjyskeregionogfordelersigovertokommunaletilbudogtre
regionaletilbud.DeresterendefiretilbudfordelersigoveretregionalttilbudiRegionNordjylland,et
kommunalttilbudiVardeKommunesamttofondsdrevnetilbudiVejle.Detunderstegesatdenfaglige
følgegruppeefterfølgendehargennemgåettilbuddeneognåetfremtil,attilbuddeneioversigtenalle
leveroptilSocialstyrelsenskriterierforethøjtspecialiserettilbudtilmålgruppen.
Tabel1.Oversigtoverdemidtjyskekommunersanvendelseafhøjtspecialiseredetilbud
Tilbuddetsnavn
Hjerneskadecentret,Aarhus
Bytoften,Bo-ogAktivitetscenter
Tagdækkervej, Bo-,Rehabiliterings-ogAktivitetstilbud5
Høskoven,Trænings-Bo-,ogAktivitetshus
Svalevej,BotilbudogRehabilitering
Østerskoven,Behandlingscenter
Lunden,Bo-ogGenoptræningscenter
VejlefjordRehabilitering
NyFjordboApS(målrettetunge)
Driftsherre
AarhusKommune
HerningKommune
RegionMidtjylland
RegionMidtjylland
RegionMidtjylland
RegionNordjylland
Varde Kommune (Region Syddanmark)
VejlefjordFonden
VejlefjordFonden
Hjerneskadecentret
HjerneskadecentretiAarhuseretkommunaltrehabiliteringstilbudprimærthenvendttilpersonermed
kompleksefølgevirkningereftererhvervethjerneskade,hvorspecialiseretrehabiliteringfunderetineuropsykologiskvidenogteoriafgørendekanmedvirketil,atdenhjerneskaderamteudviklerevnentilat
indgåiogmestresocialeogarbejdsmæssigesammenhænge.HjerneskadecentretleverertilbudihenholdtilLovomaktivbeskæftigelse§32,stk.1,nr.2samtLovomsocialservice§85,forudsatatborgeren
erpåførtidspensionellereralderspensionist.Sammenlagterderårligtindskrevetca.56-61borgere
medenerhvervethjerneskadepåHjerneskadecentret.
4
Regionshospitalet Hammel Neurocenter (RHN) er ikke medtaget på denne liste, da udgangspunktet for Den Centrale
Udmelding er social rehabilitering og ikke behandlingsdelen under Sundhedsloven, som RHN hører under. Kommunerne kan ikke selv visitere borgere ind til RHN eller købe indsatser hos RHN, der i denne sammenhæng er at betragte
som et hospital.
5Tagdækkervejharfornyligtiforbindelsemedprojektet”BristedeDrømme–NytHåb”,hvormålgruppenerde
15-30årige,fåettilførtekstrarehabiliteringspladsertilbørnogunge(dissepladsererikkebeskrevetikommuneresindberetninger,dadestadigerunderetablering).
6
BytoftenBo-ogAktivitetscenter
DenselvejendeinstitutionBytoftenBo-ogAktivitetscenteriHerning,eretlandsdækkendebo-ogdagtilbudtilvoksneborgeremedfysiskhandicapog/ellermedenerhvervethjerneskade.Målgruppener
personer med en let, moderat eller svær skade. Bytoftentilbyder indsatser og tilbud med hjemmel i
Servicelovens§§83,85,104og107.SomendelafcentreterBo-ogGenoptræningBytoften,dereret
højtspecialiserettilbudtilborgeremedfølgerafenerhvervethjerneskade.PåBo-ogGenoptræningsenhedenarbejdesderefterkendteneurorehabiliteringskoncepter.EnhedenBo-ogGenoptræninghar5
døgnpladserudafialt76døgnpladserog43dagpladserpåheleBytoften.
TagdækkervejBo-rehabiliterings-ogaktivitetstilbud
PåTagdækkervejBo-rehabiliteringsogaktivitetstilbudtilbydesborgere,mederhvervethjerneskade
ogfysiskefunktionsnedsættelser,enindividueltilrettelagtrehabiliteringsindsats.Tilbuddeteretregionalttilbudplaceretidenmidtjyskeregion.Denenedelaftilbuddetbeståraf18pladser,der leverer
ydelsenunderServicelovens§§83-87.Dennedelerhenvendttilborgeremedrehabiliteringsmulighederiforholdtildereskognitiveogfysiskefunktionsnedsættelser.Denandendelaftilbuddetbeståraf6
§107pladser,tilborgere medmoderattilsværhjerneskadesamtkomplekseskader,medbehovfor
individualiseretogtværfagligindsats.Denfagligeindsatserbaseretpåenneuropædagogisktilgangog
derarbejdesitværfagligeteamsbeståendeafergo-ogfysioterapeuter,pædagogerogsocial-ogsundhedsassistenter.Derudovererdertilknyttetpsykologogderydeslogopæd.bistandogmusikterapiindividuelt.
HøskovenTrænings-bo-ogaktivitetshus
HøskoveneretregionalttilbudbeliggendeiRegionMidtjyllandogtilbyderborgere,mederhvervethjerneskadeogfysiskefunktionsnedsættelser,ethøjtspecialiseretrehabiliteringstilbud.Denenedelaftilbuddetbeståraf26pladserunderServicelovens§§83-87.Dissepladsererhenvendttilborgeremed
betydeligeogvarigekognitiveogofteogsåfysiskefunktionsnedsættelserevt.ikombinationmedandre
somatiskeogpsykiatriskeproblemstillingersamtmisbrug.Denandendelaftilbuddetbeståraf1§107
pladstilborgerekendetegnetved,athaverehabiliteringsmulighederiforholdtildereskognitiveogfysiskefunktionsnedsættelser.Denfagligeindsatserbaseretpåenneuropædagogisktilgangogderarbejdesitværfagligeteamsbeståendeafergo- ogfysioterapeuter,pædagogerogsocial-ogsundhedsassistenter.Derudovererdertilknyttetpsykolog.
SvalevejBo-ogrehabiliteringstilbud
Bo-ogrehabiliteringstilbuddetSvalevejeretregionalttilbudplaceretiRegionMidtjylland.Tilbuddet
tilbyder33pladsertilborgeremederhvervethjerneskadeogfysiskefunktionsnedsættelser.Tilbuddets
ydelserleveresmedhjemmeliServicelovens§§83-87ogbasererdenfagligeindsatspåenneuropædagogisktilgang.Derarbejdesitværfagligeteamsbeståendeafergo-ogfysioterapeuter,pædagoger,social-ogsundhedsassistenterogpsykolog.
Østerskoven
BehandlingscentretØsterskoveneretdøgnbaseretneurorehabiliteringstilbudmålrettetungeogvoksne
medkomplekserhvervethjerneskade.Dererialt22pladserpåtilbuddetefterlovomsocialservice§§
67og107:6pladserpåafdelingenforborgeremederhvervethjerneskadeog16pladserpåafdelingen
forborgeremedmedfødthjerneskade.BehandlingscentretØsterskovenhenvendersigprimærttilden
7
yngremålgruppeogharderforetaktivtungemiljø.TilbuddeterenselvejendeinstitutionmeddriftsoverenskomstmedRegionNordjyllandogerbeliggendeiHobro,MariagerfjordKommune.
LundenBo-ogGenoptræningscenter
LundenBo-ogGenoptræningscentereretkommunalttilbudbeliggendeiVardeKommune,RegionSyddanmarkoghenvendersigtilmenneskermellem18-65årmederhvervethjerneskade.Dererialt37
pladserfordeltpå:23§108pladser,7§107pladseri genoptræningsafdelingenog7§104pladseri
dagtilbuddet.LundenlevererydelserefterServicelovens§§85,104,107,108ogefterSundhedsloven§
140a.Lundenlevererindsatserpåethøjtspecialiseretniveauindenforneuropædagogik,fysioterapi,
ergoterapi,sygeplejeoghardesudentilknyttetneuropsykologsamtlogopæd.
VejlefjordRehabilitering
VejlefjordRehabiliteringeretfondsdrevettilbudmed28pladsertilunge/voksneborgeremedenerhvervethjerneskademedbehovfor enhelhedsorienteretrehabilitering.Rehabiliteringenforegåriet
multidisciplinærtterapeutiskmiljø,iettættværfagligtsamarbejdebeståendeafneuropsykologer,fysio-
og ergoterapeuter, sygeplejersker, talepædagoger og neurolog. Tilbuddet har hjemmel i Sundhedslovens§§79og140.
NyFjordboApS
NyFjordboApSerligesomVejlefjordRehabiliteringetfondsdrevettilbudunderVejlefjordfonden.Ny
Fjordbyeretdøgnbaseretrehabiliteringstilbudtilungemedmedfødtellererhvervethjerneskadeeller
andreneurologiskelidelserialderen 15-40 år.UdoverhovedmålgruppenmodtagerNyFjordboogså
ungemedneurologiskelidelserikombinationmedf.eks.udviklingsforstyrrelse,psykiatrisklidelseeller
socialtbelastetbaggrund.Tilbuddetyderhøjtspecialiseretneurorehabiliteringogrehabiliteringenforegåriethelhedsorienteret,multidisciplinærtterapeutiskmiljø,iettværfagligtsamarbejdebestående
afneuropædagog,ergo-ogfysioterapeut,lærer,talepædagogogneuropsykolog.Dererderudovermulighedforkonsultationhosneurologogspeciallægeialmenmedicin.FormåletpåNyFjordboerattilbydeungemedhjerneskadeog/ellerandenneurologiskpåvirkningenhelhedsorienterettværfagligbehandlingpåetneuropædagogisk/neuropsykologiskgrundlag.NyFjorbotilbyder16pladserunderServicelovens§§107,66,stk5og85.
2.2.Kommunernesanvendelseafmatrikelløseindsatser
Nårmantaleromhøjtspecialiseretrehabiliteringforborgeremedkomplekserhvervethjerneskade,er
detenvæsentligpointe,atrehabiliteringenikkenødvendigviserensbetydendemedetsamlettilbud
afgrænsettilénfysiskadresse.Sidenstrukturreformeni2007,hvormyndigheds-ogfinansieringsansvaretfordespecialiseredetilbudentydigtblevplaceretikommunerne,erdersketenudviklingmodi
højeregradativærksættehøjtspecialiseretrehabiliteringmedudgangspunktiborgerensegethjem,når
borgerensfunktionsniveauharmuliggjortdette.Baggrundenforudviklingenharværetogerstadiget
ønskeomattilbyderehabiliteringiborgerensnærmiljømedfokuspå”detheleliv”ogmestringafeget
liv.
Foruden de matrikelbundnetilbud, som fremgår af tabel 1, anvender de fleste midtjyske kommuner
såkaldtematrikelløseindsatser.Detvilsige,atdenhøjtspecialiserederehabiliteringforegårgennemet
8
multidisciplinærtteam,dersammensættesfrasagtilsag,ogsommøderborgerenivedkommendesnærmiljø–ofteiegethjem.Iindberetningernefrademidtjyskekommunerfremgårdet,at11udaf19kommuneranvendermatrikelløseindsatsertilborgeremedkomplekserhvervethjerneskade. 7ud af19
kommuneroplyser,atdetentenikkeharværetrelevantatanvendematrikelløseindsatserelleratmålgruppenidenpågældendekommuneersålille,atkommunenkøberdehøjtspecialiseredeindsatseri
andrekommuner.1afkommunerneharikkebevaretspørgsmålet.Denneudviklingunderstøttesafen
tværkommunal auditundersøgelse udarbejdet af CFK – Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region
Midtjyllandi2013(De19kommuneriregionenogRegionMidtjylland2013:Tværkommunalundersøgelse af kommunernes specialiserede rehabiliteringsindsats over for voksne borgere med erhvervet
hjerneskade–encasebaseretauditundersøgelse:22).
De matrikelløse tilbud består overordnet af koordinerende, relevante indsatser leveret af forskellige
leverandører.Altefterbehovettilrettelægges,justeresogkoordineresindsatsentypiskafhjerneskadekoordinatoren/hjerneskadeteametidenpågældendekommune.Denmatrikelløserehabiliteringforegårenteniborgerensegethjemellersometambulanttilbudeksempelvisforankretpåkommunernes
genoptrænings-ogrehabiliteringscentre.Flertalletafdekommuner,deranvendermatrikelløseindsatser,haretableretdenneiethjerneskadeteambeståendeafjobkonsulenter,speciallærereergo-ogfysioterapeuter,socialrådgivere,hjerneskadekoordinator,sygeplejerskerogsocial-ogsundhedsassistenter,
hvorfagpersonerneharneurofagligekompetencer.Flertalletafkommunerneharendvideretilknyttet
ekspertisefralogopædagog,neuropsykolog,neurolog,synskonsulent,bandagistmv.,nårdettevurderes
hensigtsmæssigt.Detunderstregesatindsatsenertilrettelagtudfradenenkelteborgersaktuellebehov,
målogfunktionsnedsættelse.Derforvilderværevariationerihvilkeindsatserdertrækkesindiden
matrikelløse indsats. Detpointeres endvidere, at fokus på den nyesteforskning og teknologi også er
centraltfordematrikelløserehabiliteringsindsatser.
Dematrikelløseindsatseranvendestypiskisituationer,hvorborgerenharbehovforenkombinationaf
specialiseredeoghøjtspecialiseredeindsatserog/ellerharetbehovforatindsatsenleveresiegethjem
f.eks.pga.mulighedenforlettereatoverføredetlærtetilvanteomgivelser.
EtkonkreteksempelpåenmatrikelløsrehabiliteringfindesiHolstebroKommune,somhariværksat
Rejseholdet6–etteamaffagpersonerfraHolstebroKommune,dersammentilrettelæggeretrehabiliteringsforløbmedudgangspunktiborgerensegethjem.Teametbestårbl.a.afvisitatorerfradeforskellige
fagområder,sygeplejersker,social-ogsundhedsassistenter,socialpædagogiskstøttesamtenneuropsykolog,somertilkøbttilatsupervisereogkvalitetssikretilbuddet.Rejseholdetanvendes,nårborgeren
ikkekanoverførelæringfraétstedtiletandetogderforprofiterermestmuligtafetforløbiegethjem.
Dekommunerderharangivet,atdeikkeharentilstrækkeligstormålgruppemedkomplekserhvervet
hjerneskadetilatkunneetablerehøjtspecialiseredeindsatseriegetregi,harsamarbejdsaftalermed
andrekommuner,derlevererdenneindsats.Samtidigangiveromtrenthalvdelenafdekommuner,der
anvendermatrikelløseindsatser,atdehar etsamarbejdemedhøjtspecialiseredetilbudjf.afsnit2.3
omkringsamarbejdsaftaler.
6Lignendemåderattilrettelæggedenhøjtspecialiserederehabiliteringpåfindesideøvrigekommuner.Holste-
broKommunemedtagessåledeshersometeksempelpåengenerelmådeattilbydespecialiseretrehabilitering
på.
9
2.3.Samarbejdsaftaler
Kommunernesindberetningerviser,atca.halvdelenafdemidtjyskekommunerharformaliseredesamarbejdsaftaleromhøjtspecialiseredetilbudmålrettetborgeremedkompleks erhvervethjerneskade.
Formaliseredesamarbejdsaftalerforståssomaftaler,derikkevedrørerkonkrete,individuelleaftaleri
forholdtilspecifikkeborgere.SåledeserERFA-grupper,Hjerneskadesamrådpåtværsafkommunerog
RegionMidtjyllandmv.ikkemedtaget.Genereltviserindberetningerne,atdeflestesamarbejdsaftaler
vedrørerkommunikations-ogsynsområdet.Såledeserflertalletafsamarbejdsaftalerneindgåetmellem
kommunerneogfølgendetilbud:
·
·
·
·
InstitutforKommunikationogHandicap,RegionMidtjylland
CenterforKommunikationogUndervisning(CKU),Skive/Viborgkommuner
CenterforSynogHjælpemidler,AarhusKommune
CenterforKommunikation,HerningKommune
Forudensamarbejdsaftalerindgåetmellemenkeltekommunerogtilbudharkommunerneidenvestlige
del af regionen/det tidligere Rinkøbing Amt (Lemvig, Herning, Holstebro, Ringkøbing-Skjern, IkastBrandeogStruerkommuner)indgåetensamarbejdsaftaleomatstøtteopomde højtspecialiserede
tilbudiegetområdeidetomfang,deterrelevantogmuligt.Deterdetfællesmålmedsamarbejdsaftalen
atfastholdeogunderstøttedefagligekompetencer,somfindesivest-kommunerneidag.Aftalenhar
endvideretilformål,atkommunerneifællesskabskabermerefleksibleløsninger,sompræcistmatcher
borgernesbehovogforudsætninger.
3.Opmærksomhedspunkterpåområdet
Indberetningernefrademidtjyskekommunerviser,atkommunerneividudstrækningoplever,atder
er sammenhæng mellem kommunernes behov for højt specialiserede indsatser til voksne med komplekserhvervethjerneskadeogdetsamledeudbudheraf.Denneoplevelseunderstøttesafkommunernesanvendelseafmatrikelløseindsatser,dertagerudgangspunktiindsatseriborgernesnærmiljø–ofte
iegethjem,jf.afsnit2.2.
Deroptræderdogogsåenrækkeopmærksomhedspunkteriforholdtilatsikredetnødvendigeudbud
afhøjtspecialiseredeindsatsertilborgeremedkomplekserhvervethjerneskadeidemidtjyskekommunersindberetninger.Opmærksomhedspunkterneeralleforbundetmedenvistyngdeforståetpåden
måde,atminimum4-5kommunerharbeskrevetdemiindberetningerne.
3.1.Mangelpåenfællesnationalforståelseafdethøjestespecialiseringsniveau
Demidtjyskekommuneropleverdetsometcentraltopmærksomhedspunkt,atdermanglerenfælles
nationalforståelseaf,hvadderkendetegnerdethøjtspecialiserede/detspecialiseredeområde(ogen
kompleks erhvervet hjerneskade). Helt grundlæggende vidner det faktum om, at Socialstyrelsen 7 og
Sundhedsstyrelsen anvender to forskellige betegnelser for det højeste specialiseringsniveau – henholdsvis”højtspecialiserede”og”specialiserede”–omfraværetafetfællessprog.
Konsekvensenherafer,atdeenkeltekommunerogregionerikkenødvendigvisdelerforståelseaf,hvornårettilbuderhøjtspecialiseret/specialiseret.Enafledtkonsekvenser,atdenenkeltekommunealdrig
7Idennerapportanvendesbegrebet”højtspecialiserede”itrådmedSocialstyrelsenscentraleudmelding.
10
ersikkerpå,hvadetsåkaldthøjtspecialisereret/specialiserettilbudindeholder.Flerekommunerbeskriver,atdetsomfølgeherafkanværevanskeligtatvurderekvalitetenafettilbud.
Demidtjyskekommunerbetragterdetsomenforpligtelsefordenationalestyrelser atformulereen
fællesforståelseafdethøjestespecialiseringsniveauogvilidenforbindelseopfordreSocialstyrelsentil
atinitiereetsådantarbejde.DASSOS(DenAdministrativeStyregruppeforSocial-ogSpecialundervisningsområdet)vilfølgeopherpå.
3.2.Vanskeligtatoverførelæringtilandremiljøersamtufleksibletilbud
Etandetopmærksomhedspunkt,somflerekommunernævner,handleromforskellenpådetmatrikelbundneogdetmatrikelløsetilbud.Deteroplevelsen,atindsatsenpåmangehøjtspecialiseredetilbud
erorganiseretpåensådanmåde,atborgerenharvanskeligtvedatoverførelæringentilandremiljøerog
dermedkanrisikerekunatdragebegrænsetnytteaftilbuddet.
Idenneforbindelseopleverflerekommunerenmanglendefleksibilitetindenfordethøjtspecialiserede
område.Mangeborgereefterspørgermereindividuelleforløb–eventueltgruppebaseret–ogmedmulighedfor”dagspladser”.Pådennemådekanborgerenfastholdeegenboligognetværk,samtidigmed
atvedkommendefølgeretintensivttræningsforløbpåetniveau,somdeflestekommuneridagikkeselv
kanvaretage.
IdenmidtjyskeregionvilDASSOStageinitiativtil,atopmærksomhedspunktetdrøftesiregiafHjerneskadesamrådet,jf.afsnit4.3.NetopsammensætningenafHjerneskadesamrådetmedsundheds,sociale
ogbeskæftigelsesfagligerepræsentanterfrademidtjyskekommunersamtRegionMidtjylland,kanvære
medtilatkastelyspådenmanglendefleksibilitet,somflerekommuneropleverogeventuelleløsninger
heraf.EfterdrøftelseiHjerneskadesamrådetogtilbagemeldingerneherfra,vilDASSOStagestillingtil
eventuelleyderligereinitiativer.
3.3.Hurtigeudskrivningerfrahospital
Flerekommunerpegerpå,at(for)hurtigeudskrivningerfrahospitalsbehandlingkanmedføre,atbl.a.
kognitiveproblemstillingeroverses,ogatderikkeforetagesenneuropsykologiskudredning.Nårproblemeterstørst,opleverkommunerneengrundlæggendemanglendetværfagligkortlægningafhjerneskadensomfang,derudoversværekognitiveskader,kandækkeoverbetydeligementalefunktionsnedsættelserogvæsentlignedsatsygdomserkendelse.
DaopmærksomhedspunktetnæppeerisolerettiletsærligtmidtjyskfænomenvilDASSOSopfordretil,
atderpånationaltplanforetagesenkortlægningafkommunernesoplevelserherafogatpunktetpåden
baggrunddrøftesirelevantefora.
3.4.Tilbudtilborgeremedkomorbiditet
Nårdethandleromatfindedetrettetilbud,opleverflerekommuner,atdetkanværevanskeligtatfinde
egnedetilbudtilborgeremedkomorbiditet–f.eks.hjerneskadekombineretmedpsykiatriskediagnoser
og/ellermisbrug.Enkeltekommunerbeskriverdetsomengenereludfordringatfindeledige,egnede
pladservedudskrivelsefrahospital–menligesåmangekommunernævnereksplicit,atderikkeoplevesproblemerpåetgenereltniveau.
11
DASSOSvilfremadrettetiregiafdettværkommunale/regionalesamarbejdetomrammeaftalen,jf.afsnit
4,3,retteopmærksomhedmoddenudfordringenrækkekommunerbeskriver–ikkemindstiforhold
tilatklarlæggedybdenheraf.
4.Tilrettelæggelseogkoordineringafdehøjtspecialiseredetilbudtil
målgruppen
Besvarelsen af spørgsmålet vedr. tilrettelæggelse og koordinering af de højt specialiserede tilbud til
målgruppenbyggerimodsætningtildenøvrigeanalyseikkepåkommunaleindberetningermenistedet
påenfællesdrøftelseogtilbagemeldingpåtværsafkommunerne.Spørgsmåletersåledesførstbehandletifølgegruppenogderefterisocialdirektørkredsen–DASSOS(DenAdministrativeStyregruppefor
Social-ogSpecialundervisningsområdet).
4.1.Tiltagpåhjerneskadeområdetforatsikretilstrækkeligtudbudafhøjtspecialiseredetilbud
Sombeskrevetunderafsnit2.1.og2.2.erdetmuligtatiagttagetoforskelligeudviklingssporidenkommunalerehabiliteringsidenstrukturreformeni2007.
De midtjyske kommuner har arbejdet for og arbejder stadig med det udgangspunkt, at borgere med
kompleks erhvervet hjerneskade bedst sikres et meningsfyldt og aktivt hverdagsliv med job, uddannelse,beskæftigelsemv.,nårrehabiliteringenskeriborgerensnærmiljø–naturligvismedtilkøbafeksternehøjtspecialiseredetilbud,hvordeternødvendigt.Forudenovenståendeudviklingmodihøjere
gradativærksætterehabiliteringiborgerensnærmiljøfindesdernaturligvisstadigetstortbehovfor
fagligudviklingafdøgndækkedetilbudtildeborgere,hvisfunktionsniveaukræverdetteikortereeller
længereperioder–fornogenborgerehelelivet.
Iforholdtildenfagligeudviklingafhjerneskadeområdethardemidtjyskekommunerdesenestetreår
arbejdet med et fælles projekt for kompetenceudvikling af medarbejdere på hjerneskadeområdet og
understøttelseafspecialiseredesager.Denfælleskompetenceudviklingharbidragetmedetkompetenceløftafmereend300medarbejdereikommunerne,mensunderstøttelsenafspecialiseredesagerbl.a.
erimplementeretviaetforstærketsamarbejdemedHammelNeurocenter–f.eks.gennemenfællesapopleksi-uddannelseforkommunaleogregionalenøglepersoner.Derudovererderudarbejdetetfælles
informationsmaterialetilborgereogpårørendesamtetableretetkursusforløbforergoterapeuter,som
arbejdermedborgeremedneurogendysfagi.
Mereinformationomprojektet,herunderafsluttendeevaluering,kanfindesher.
4.2.Sikringafspecialiseretneurofagligekspertiseidehøjtspecialiseredetilbud
Demidtjyskekommuneranvenderenafgrænsetrækketilbudiogudenforegenregiontilhøjtspecialiseretrehabiliteringafborgeremedkomplekserhvervethjerneskade.Dissetilbudindeholderalleden
retteneurofagligeekspertiseforatkunneklassificeressomhøjtspecialiseredetilbud.
Kommunernesindberetningervedr.opmærksomhedspunkterpåområdetviser,atdeflestekommuner
oplever,atderfindesdetnødvendigefagligeudbudaftilbudtilborgeremedkomplekserhvervethjerneskade.Nårderoplevesudfordringermedudbuddetaftilbud,handlerdetsåledesomspecifikkeundermålgrupperindenforkomplekserhvervethjerneskade.
12
Foratsikredenretteneurofagligeekspertiseidehøjtspecialiseredetilbud,somkommunerneanvender
tilborgeremedkomplekserhvervethjerneskade,vilkommunerneifællesskabfortsatarbejdefor:
·
·
·
At understøtte et stærkt fagligt miljø ide højt specialiserede tilbud gennem f.eks. nyeste velfærdsteknologiitræningssammenhængeogiforholdtilkompensationsteknikker.
Atderskermonitoreringafventelisterikommunernemedhenblikpåatklarlæggeindenfor
hvilkemålgrupper,dererstørstbehovforfagligudvikling.Dettehængersammenmedensikringaf,atderfindesdetnødvendigeudbudaftilbudtilalleborgeremederhvervethjerneskade,
herunderunge,borgeremedudadreagerendeadfærd,borgeremeddobbeltdiagnoser(oftehjerneskadekombineretmedenpsykiatriskdiagnoseellermisbrug;særligtalkoholproblemer)mv.
Atdererkontinuerligfokuspåeffektogresultateriallerehabiliteringsindsatser.Hvisikkeder
skerdennødvendigeprogressionienindsats,mådetnødvendigvisberopå,atdererbehovfor
enandenindsats.Foratkunnevirkeliggøredette,erderdog,jf.tidligere,behovforennational
forståelseaf,hvaddethøjestespecialiseringsniveauskalindeholde.
4.3.Tværkommunaltsamarbejdeomaktuelleudviklingstendenseritilrettelæggelseogvidereudviklingafdehøjtspecialiseredetilbud
DemidtjyskekommunerogRegionMidtjyllandhariregiaframmeaftalenettætogløbendesamarbejde
omaktuelleudviklingstendenseritilrettelæggelseogvidereudviklingafdehøjtspecialiseredetilbud.
Detersåledesdenårligerammeaftaleforsocial-ogspecialundervisningsområdetogdeafledteStyregruppemøderpåbaggrundheraf,derdannergrundlagfordefælleskommunaledrøftelseromudbudog
efterspørgsel,udviklingstendensersamtrammerneforkøb ogsalg afpladserpåtværsafkommunegrænserogmedregionerne.
Dette samarbejde omfatter også den aktuelle målgruppe, hvor kommunerne i regi af rammeaftalen
hvertårvurdererpå,omdeopleversammenhængmellemkommunernesbehovforhøjtspecialiserede
tilbudtilvoksnemedkomplekserhvervethjerneskadeogdetsamledeudbudheraf.Konkretejusteringerafkapacitetenideenkeltekommunerogregionskerbl.a.medudgangspunktidenneafdækning,
ligesomdrøftelsernedannergrundlagforatidentificeresærligeområder,hvorderkanværebehovfor
særligetværkommunale/regionaletiltag.
I Rammeaftale 2012 var senhjerneskadeområdet således indarbejdet som særlig fokus- og udviklingsområde
i den midtjyske region. Det betød bl.a. at de midtjyske kommuner i fællesskab søgte Indenrigs- og
Sundhedsministerietspuljetilstyrketgenoptræningogrehabiliteringafpersonermederhvervethjerneskadeiperioden2011–2014.Denfællesansøgningblevgodkendtogmidlerneeriperiodengåettil
fælleskompetenceudviklingafover300medarbejderne,jf.afsnit4.1.
Derigennemharkommunerneifællesskabværetmedtilatunderstøtte,atdeenkeltemedarbejderepå
tilbuddenetilmålgruppenogsåfremadrettethardenødvendigekompetencer–iogmeddesamtidigpå
tværsafkommunerhargennemgåetdesammeundervisningsmodulerogindenforsammekortetidsperiodeerblevetopdateretpådennyesteforskningogevidenspåområdet.
I 2008 oprettede de midtjyske kommuner og Region Midtjylland i fællesskab et hjerneskadesamråd.
Oprindeligthavdehjerneskadesamrådetenstærksundhedsfagligprofilogsammensætning,menislutningenaf2014blevetnytkommissoriumforhjerneskadesamrådetgodkendt,hvormedsamrådethar
fåetenligeværdigsundheds-samtsocial-ogbeskæftigelsesrettetfagligrepræsentation.Derudoverer
dernedsatetsærskilthjerneskadesamrådforbørn-ogungeområdet.
13
Detfremadrettedeformålforhjerneskadesamrådeneeratmedvirketilatskabesammenhængendeforløbmedhøjfagligkvalitet.Hjerneskadesamrådetfungerersometrådgivendeorganforsocialdirektørkredsen,DASSOS,ogdentilsvarendedirektørkredsindenforsundhedsområdet(Sundhedsstyregruppen).Derudoverkandetodirektørkredseplacerekonkreteudviklingsopgaverihjerneskadesamrådet.
SåledesvilarbejdetidetohjerneskadesamrådiMidtjyllandihøjgradtageudgangspunktiaktuelleudviklingstendenserpåområdet.
14
Bilag1:Indberetningsskema
Den centrale udmelding for voksne
med kompleks erhvervet hjerneskade
Indberetningsskema
Socialstyrelsen, National Koordinationsstruktur
15
INDLEDENDE
OPLYSNINGER
FRIST FOR FREMSENDELSE AF BESVARELSE:
Senest den 27. februar 2015
BESVARELSEN SENDES TIL:
Sekretariat for rammeaftaler, Midtjylland
E-mail: lpe@viborg.dk
NB!:
Besvarelsen bedes fremsendt:
· i word-format
· med angivelse af kommunens navn i
dokumentets filnavn
· som én samlet koordineret besvarelse pr.
kommune
SPØRGSMÅL TIL BESVARELSEN KAN RETTES TIL:
Sekretariat for rammeaftaler, Midtjylland
Line Rørholm Poulsen
Tlf. 25 48 07 89
Email: lpe@viborg.dk
Karsten Binderup
Tlf. 30 34 34 22
Email: kabi@viborg.dk
OPBYGNING AF SKEMA TIL INDBERETNING
·
Indberetningsskemaet består af 3 dele og 1 bilag, henholdsvis:
Del 1: Målgruppen
Del 2: Højt specialiserede indsatser og tilbud
Del 3: Udfordringer på området
Bilag 1: Vejledende bemærkninger til spørgsmål i indberetningsskema vedrørende den centrale
udmelding om voknsne med kompleks erhvervet hjerneskade.
·
Det anbefales at danne sig et overblik over hver af de 3 dele og indholdet i bilaget, før
besvarelsen påbegyndes.
·
Kommunen bedes, hvor det er relevant, uddybe besvarelsen med eksempler eller lignende i
de bemærkningsfelter, der er under hvert spørgsmål. Bemærk, at der ikke er begrænset antal
anslag i felterne.
16
KONTAKTOPLYSNINGER
BESVARELSEN ER FORETAGET FOR: (ANGIV KOMMUNENS NAVN)
BESVARELSEN ER FORETAGET AF: (ANGIV KONTAKTPERSON(ER) HOS KOMMUNE, E-MAIL OG
TELEFONNUMMER)
1. MÅLGRUPPEN
1.a. Hvor mange voksne med kompleks erhvervet hjerneskade i forløbsprogrammets fase III skønnes det, at
kommunen har været handlekommune for i løbet af 2014? (Se side 6 for definition på ”kompleks erhvervet
hjerneskade”).
Antal
Angiv antal personer
Evt. bemærkninger:
1.b. Følger kommunen udviklingen i antallet af voksne med kompleks erhvervet hjerneskade?
Sæt x
Ja
Nej
Ved ikke
Kommunen følger udviklingen
Hvis kommunen har svaret ”ja”, bedes kommunen uddybe i tekst-feltet nedenfor, hvordan udviklingen
følges:
Hvis kommunen har svaret ”nej”, bedes kommunen begrunde dette i tekst-feltet nedenfor:
17
2. HØJT SPECIALISEREDE INDSATSER OG TILBUD
2.a. Beskriv i skemaet nedenfor, hvilke højt specialiserede indsatser og tilbud med særlig neurofaglig
ekspertise kommunen aktuelt (2014/2015) anvender til voksne med kompleks erhvervet hjerneskade?
Navn på indsats/tilbud
Angiv driftsherre
Evt. bemærkninger:
2.b. Angiv nedenfor, hvorvidt kommunen har indgået samarbejdsaftaler (udover rammeaftalen) om højt
specialiserede indsatser målrettet voksne med kompleks erhvervet hjerneskade?
Ja
Sæt x
Nej
Ved ikke
Kommunen har indgået samarbejdsaftaler med andre kommuner i den
midtjyske region
Kommunen har indgået samarbejdsaftaler med kommuner i andre
regioner
Kommunen har indgået samarbejdsaftaler med Region Midtjylland
Kommunen har indgået samarbejdsaftaler med andre regioner
Kommunen har indgået samarbejdsaftaler med højt specialiserede tilbud
Hvis kommunen har svaret ”ja” til en af ovenstående, bedes kommunen uddybe i tekst-feltet nedenfor
med beskrivelser af konkrete samarbejdsaftaler:
3. UDFORDRINGER PÅ OMRÅDET
3.a. Beskriv i tekst-feltet nedenfor, hvorvidt kommunen oplever udfordringer i forhold til at sikre det
nødvendige udbud af højt specialiserede indsatser og tilbud til voksne med kompleks erhvervet
hjerneskade?
18
BILAG 1: VEJLEDENDE BEMÆRKNINGER TIL SPØRGSMÅL I INDBERETNINGSSKEMA
VEDRØRENDE DEN CENTRALE UDMELDING OM VOKSNE MED KOMPLEKS ERHVERVET
HJERNESKADE
Socialstyrelsen har på baggrund af lov om social service kap. 4 udarbejdet denne centrale udmelding.
Udmeldingen vedrører det mest specialiserede socialområde for målgruppen voksne med kompleks
erhvervet hjerneskade i alderen 18 år og opefter.
Formålet med Socialstyrelsens udmelding er at sikre den nødvendige koordination og planlægning på tværs
af kommuner og regioner af de højt specialiserede indsatser og tilbud i forhold til målgruppen.
Den centrale udmelding skal danne baggrund for en dialog med kommunalbestyrelserne om de højt
specialiserede indsatser og tilbud til voksne med kompleks erhvervet hjerneskade. Socialstyrelsens indgang
til dialogen er det eksisterende rammeaftalesamarbejde.
Kommunalbestyrelserne skal afrapportere på den centrale udmelding i forbindelse med fastlæggelse af
udviklingsstrategien, som indgår i rammeaftalen. Som led i kommunernes afrapportering på den centrale
udmelding ønskes det afdækket på tværkommunalt og tværregionalt niveau, hvordan kommunerne og
regionerne nu og fremadrettet samarbejder om at videreudvikle og sikre tilstrækkeligt udbud af højt
specialiserede indsatser og tilbud tilpasset målgruppens behov.
Sekretariat for rammeaftaler koordinerer den fælles afrapportering for den midtjyske region. På baggrund af
kommunernes besvarelser på nærværende spørgeskema samt drøftelser i en faglig følgegruppe vil
Sekretariat for rammeaftaler udarbejde en afrapportering, der gengiver de generelle tendenser i de midtjyske
kommuners besvarelser.
Besvarelsen skal ske i overensstemmelse med Socialstyrelsens beskrivelse og afgrænsning af målgruppen
samt af, hvad Socialstyrelsen karakteriserer som højt specialiserede indsatser og tilbud. Se de vejledende
bemærkninger nedenfor til de konkrete spørgsmål.
SPØRGSMÅLSGRUPPE 1: MÅLGRUPPEN
}
}
}
}
Den centrale udmelding omfatter voksne med kompleks erhvervet hjerneskade med behov for
en højt specialiseret indsats og/eller tilbud med henblik på at forbedre deres funktionsevne og
livskvalitet.
Betegnelsen kompleks erhvervet hjerneskade defineres ud fra, at hjerneskaden er forbundet
med komplekse følger i form af komplicerede, omfattende, sjældne og/eller alvorlige funktionsevnenedsættelser af væsentlig betydning for flere livsområder.
Målgruppen afgrænses ud fra to kriterier:
1) Voksne med kompleks erhvervet hjerneskade med behov for genoptræning på specialiseret niveau i kommunerne, jf. Sundhedsstyrelsens forløbsprogram.
2) Voksne med kompleks erhvervet hjerneskade med behov for genoptræning på avanceret
niveau, men som ved overgang til kommunerne eller senere i forløbet har behov for en højt
specialiseret indsats på socialområdet pga. sværhedsgraden af følgerne, mængden af berørte funktionsområder og/eller følgernes konsekvenser for borgerens samlede livssituation.
De funktionsnedsættelser samt aktivitets- og deltagelsesbegrænsninger, som målgruppen for
den centrale udmelding kan have, tager bl.a. udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens beskrivelse
af målgruppen med behov for rehabilitering på specialiseret niveau jf. Sundhedsstyrelsens
kommende publikation om faglige visitationsretningslinjer:
- Moderat til svær nedsat bevægelsesfunktion i arm og ben.
- Moderat til svær oralmotorisk funktionsnedsættelse.
- Moderate til svære aktivitetsbegrænsninger relateret til almindelige daglige opgaver.
19
-
}
Betydelige problemer med orienteringsevnen, som kan udgøre en sikkerhedsmæssig risiko
for borgeren selv eller andre.
- Svære funktionsnedsættelser af sproglige funktioner og tale og/eller ingen mulighed for
kommunikation.
- Svære problemstillinger ift. familiesituation og/eller boligsituation som følge af den komplekse erhvervede hjerneskade.
- Omfattende funktionsevnenedsættelser, eventuelt kompliceret med komorbiditet.
- Lette til moderate adfærdsproblemer, der kan rummes i højt specialiserede rehabiliteringstilbud.
- Væsentligt nedsat sygdomserkendelse og -indsigt.
- Svære mentale funktionsnedsættelser på flere områder såsom hukommelse, orientering,
emotionelle funktioner m.fl. af væsentlig betydning for funktionsevnen.
- Svære funktionsnedsættelser, der forudsætter særlige hjælpemidler, som stiller krav til betydelig faglig ekspertise.
- Vanskeligheder omkring uddannelses- eller arbejdsfastholdelse.
Derudover gør nedenstående eksklusionskriterier sig gældende for målgruppen:
- Sygdomme af progressiv karakter, som f.eks. multipel sclerose og Parkinsons sygdom er
ikke omfattet af den centrale udmelding, idet hjerneskaden forværres over tid.
- Commotio cerebri (hjernerystelse) og postcommotionelt syndrom (langvarige følgepåvirkninger efter hjernerystelse) indgår ikke i den centrale udmelding.
- Borgere med problemskabende adfærd, som kræver særforanstaltninger, er ikke omfattet
af den centrale udmelding på hjerneskadeområdet. De indgår i National koordinations
målgruppe vedrørende særforanstaltninger.
SPØRGSMÅLSGRUPPE 2: HØJT SPECIALISEREDE INDSATSER OG TILBUD
}
}
}
}
}
Den centrale udmelding omfatter de højt specialiserede indsatser og tilbud, der med et
rehabiliterende sigte iværksættes som et tidsbestemt forløb i fase III med henblik på, at
borgeren opnår bedst mulige funktionsevner, jf. Sundhedsstyrelsens faseinddeling fra
Forløbsprogrammet for rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade 2011.
En højt specialiseret social indsats er en type af social indsats, der er rettet mod målgrupper,
der er meget små, og hvor der er meget begrænset underlag for at opbygge specialiseret
viden, eller målgrupper, hvor der er kompleksitet i problemstillingen eller flerhed af
problemstillinger, som kræver faglig specialviden, herunder tværfaglig viden. Når man på
socialområdet taler om højt specialiserede indsatser og tilbud, kan det sidestilles med
sundhedsområdets specialiserede niveau. Socialområdets definition af det mest specialiserede
område adskiller sig dog på enkelte punkter fra Sundhedsstyrelsens definition, hvorfor der
nedenfor redegøres for, hvad der kendetegner en højt specialiseret indsats og tilbud i en social
kontekst.
Tilstedeværelsen af højt specialiserede indsatser og tilbud, der imødekommer den samlede
sum af problematikker hos den enkelte borger, er nødvendig for at imødekomme de behov,
som voksne med en kompleks erhvervet hjerneskade har. Der vil derfor ofte være behov for, at
kommuner og regioner samarbejder på tværs for at kunne levere en højt specialiseret indsats.
Højt specialiserede indsatser og tilbud på hjerneskadeområdet er kendetegnet ved, at de
varetages af eller i samarbejde med andre højt specialiserede vidensmiljøer. De sociale
indsatser bidrager her til det samlede rehabiliteringsforløb, som også kan bestå af indsatser fra
undervisnings-, beskæftigelses- og sundhedsområdet. Således vil en voksen borger med en
kompleks erhvervet hjerneskade oftest få indsatser og/eller tilbud hjemlet i forskellige
lovgivninger. Særligt lov om specialundervisning for voksne spiller en vigtig rolle i et
rehabiliteringsforløb, idet det gennem specialundervisning, i en vis udstrækning, er muligt at
kompensere for hjerneskadens følger med hensyn til kommunikationsvanskeligheder,
koncentrations- og hukommelsesproblemer, social adfærd samt syns- og
orienteringsproblemer.
Elementer der karakteriserer højt specialiserede indsatser og tilbud:
20
-
}
Fagpersoner i højt specialiserede indsatser og tilbud har, foruden deres grunduddannelse,
opnået specialiseret neurofaglig ekspertise, og de modtager løbende supervision og
kompetenceudvikling.
- Fagpersoner i højt specialiserede indsatser og tilbud ser og behandler tilstrækkeligt
mange borgere med komplekse problemstillinger og opnår derigennem viden om, hvordan
de skal håndteres.
- Fagpersoner i højt specialiserede indsatser og tilbud beskæftiger sig primært med
fagområdet og gruppen af mennesker med en kompleks erhvervet hjerneskade på højt
specialiseret niveau.
- Højt specialiserede indsatser og tilbud deltager i udviklingsarbejde med henblik på
udvikling af praksis og metoder samt dokumenterer systematisk indsatsernes effekt.
- Højt specialiserede indsatser og tilbud er organiseret som et koordineret
sammenhængende, multidisciplinært, intensivt og helhedsorienteret forløb.
- Højt specialiserede indsatser følger forskningsbaseret viden og nationale retningslinjer,
både hvad angår udredningen af borgeren og selve indsatsen. Desuden anvendes
validerede undersøgelsesmetoder i det omfang, det er muligt.
På det sociale område kan et højt specialiseret tilbud enten bestå af indsatser på et ”matrikelbundet” tilbud eller bestå af ”matrikelløse” indsatser. Et ”matrikelløst” tilbud består af et fagligt
kompetent team med tilknytning til højt specialiserede tilbud.
SPØRGSMÅLSGRUPPE 3: UDFORDRINGER PÅ OMRÅDET
}
Socialstyrelsen oplister følgende tendenser på området, som de vurderer giver anledning til
bekymring for udviklingen på området:
- Evalueringen af kommunalreformen viste, at kommunerne i stigende grad prioriterer at
yde sociale tilbud til borgerne i eget lokalområde i stedet for at benytte specialiserede
tilbud i regioner og andre kommuner. Udviklingen har medført en bekymring for, om der
fremover vil være et tilstrækkeligt udbud af specialiserede indsatser og tilbud på det mest
specialiserede socialområde, som kan understøtte, at voksne med kompleks erhvervet
hjerneskade får tilstrækkeligt specialiserede indsatser og tilbud tilpasset deres behov.
- Der ses en tendens til, at tilbud om intensiv tværfaglig rehabilitering lukkes eller
indskrænkes. Ligeledes er der en tendens til, at de tilbageværende tilbud bliver
afspecialiserede, idet de bliver rettet mod en bredere målgruppe og/eller
personalesammensætningen bliver mindre specialiseret.
- En analyse blandt kommuner i hovedstadsregionen viser, at der er store udfordringer ift.
at imødekomme behovet for tilbud, hvor højt specialiserede kompetencer er opretholdt,
særligt i forhold til borgere med erhvervet hjerneskade, der har de mest specialiserede
behov
- Samtidig ser flere kommuner et behov for at have en øget adgang til specialiserede
kompetencer i forhold til borgere med meget komplekse problemstillinger.
21
Bilag2:Supplerendeindberetningsskemavedr.information
omkringdenmatrikelløseindsats
National Koordination
Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade
- supplerende oplysninger til afrapportering
Som led i den nationale koordinationsstruktur udsendte Socialstyrelsen den 1. november 2014 en
central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade. I den forbindelse besvarede
de midtjyske kommuner en række spørgsmål omhandlende indsatsen overfor voksne med kompleks erhvervet hjerneskade. Besvarelserne indgik i den samlede afrapportering fra de midtjyske
kommuner til Socialstyrelsen.
I afrapporteringen beskrives bl.a. kommunernes anvendelse af ”matrikelløse tilbud” – det vil sige
indsatser, der bliver leveret tæt på borgeren, hjem og liv. Socialstyrelsen efterlyser imidlertid en
mere dybdegående besvarelse af omfanget og anvendelsen af ”matrikelløse tilbud”. På møde i
DASSOS den 18. august 2015 blev det derfor besluttet, at indhente disse oplysninger i kommunerne og indarbejde i den samlede afrapportering. På baggrund heraf, har Sekretariatet for Rammeaftaler og den faglige følgegruppe for Den Centrale Udmelding – kompleks erhvervet hjerneskade, sammensat nedenstående spørgeskema. Spørgeskemaet har til formål, at indhente oplysninger vedr. omfanget og anvendelsen af ”matrikelløse tilbud/indsatser leveret tæt på borgeren,
hjem og liv”.
Spørgeskemaet bedes besvares og sendes til Mette Vest Hansen, Sekretariatet for Rammeaftaler
på mvha@viborg.dk senest tirsdag den 13. oktober 2015. Spørgsmål vedr. besvarelsen kan ligeledes rettes til Mette Vest Hansen på mail eller tlf. 25480789.
Definition og ramme for besvarelse af spørgeskemaet
Målgruppen omfatter voksne med kompleks erhvervet hjerneskade, som har behov for en højt specialiseret indsats og/eller tilbud, med henblik på at forbedre den enkeltes funktionsevne og livskvalitet. Betegnelsen kompleks erhvervet hjerneskade defineres ud fra, at hjerneskaden er forbundet
med komplekse følger i form af komplicerede, sjældne og/eller svære funktionsnedsættelser af væsentlig betydning for borgerens samlede livssituation.
22
Et højt specialiseret tilbud kan, ifølge Socialstyrelsen, bestå af indsatser på et matrikelbundet tilbud
eller af matrikelløse indsatser. Et matrikelløst tilbud består af et fagligt kompetent team, f.eks. med
neurologer, neuropsykologer, speciallærere og andre fagpersoner, der foruden deres grunduddannelse, har opnået specialiseret neurofaglig ekspertise og har gennemgået relevant efteruddannelse/videreuddannelse. Der er således tale om en intensiv og tidsbegrænset helhedsindsats sammensat af mange forskellige aktørers indsatser fra et eller flere højt specialiserede tilbud. Et højt
specialiseret tilbud er desuden kendetegnet ved primært at beskæftige sig med målgruppen af borgere med en kompleks erhvervet hjerneskade i et multidisciplinært og sammenhængende forløb,
hvor timing og faglig koordination af indsatsen er nødvendig.
Spørgeskema
1. Anvender kommunen matrikelløse tilbud/indsatser tæt på borgeren, hjem og liv?
Angiv ja, nej, ved ikke
Ja
Nej
Ved ikke
Sæt x
Hvis kommunerne har svaret ”ja”, bedes kommunen uddybe i tekstfeltet nedenfor med beskrivelser af
konkrete tiltag:
Hvis kommunerne har svaret ”nej”, bedes kommunen begrunde dette i tekstfeltet nedenfor:
23
2. Hvilke faggrupper har været involveret i indsatsen omkring de matrikelløse tilbud/indsater tæt på
borgeren, liv og hjem?
Indsatser internt forankret
Indsatser eksternt forankret
Angiv her de enkelte indsatser
ud fra deres interne og eksterne forankring
3. Hvordan koordineres indsatsen omkring de matrikelløse tilbud/indsatser tæt på borgeren, liv og
hjem mellem kommunen og de specialiserede tilbud?
Beskriv kort koordination på tværs af samarbejdsflader/tværfaglige teams:
24
Bilag3:Tilrettelæggelseogkoordination
4. TILRETTELÆGGELSE OG KOORDINATION
4.a. Har kommunerne alene eller i samarbejde med andre iværksat særlige tiltag for at sikre et fortsat
tilstrækkeligt udbud af højt specialiserede indsatser og tilbud til voksne med kompleks erhvervet
hjerneskade?
Sæt x
Ja
Nej
Ved ikke
Iværksættelse af særlige tiltag
Hvis kommunerne har svaret ”ja”, bedes kommunerne uddybe i tekst-feltet nedenfor med beskrivelser af
konkrete tiltag:
Hvis kommunerne har svaret ”nej”, bedes kommunerne begrunde dette i tekst-feltet nedenfor:
4.b. Vurderer kommunerne, at der (udover eventuelle eksisterende tiltag beskrevet i spørgsmål 4.a.) er
behov for at iværksætte særlige tværkommunale tiltag, der kan bidrage til at sikre tilrettelæggelse og
koordination af de højt specialiserede indsatser og tilbud til voksne med kompleks erhvervet hjerneskade?
Sæt x
Ja
Nej
Ved ikke
Behov for særlige tiltag
Hvis kommunerne har svaret ”ja”, bedes kommunerne uddybe, hvilke tværkommunale tiltag dette kunne
være:
25
4.c. Beskriv i tekst-feltet nedenfor, hvilke behov kommunerne oplever i forhold til fremadrettet at sikre, at de
kommunale, regionale eller private højt specialiserede indsatser og tilbud leveres af fagpersoner, der har opnået specialiseret neurofaglig ekspertise vedr. målgruppens behov og problemstillinger?
4.d. Beskriv i tekst-feltet nedenfor, hvilke behov kommunerne oplever i forhold til fremadrettet at tilrettelægge
og videreudvikle højt specialiserede indsatser og tilbud målrettet voksne med kompleks erhvervet
hjerneskade?
SPØRGSMÅLSGRUPPE 4: TILRETTELÆGGELSE OG KOORDINATION
}
}
}
De udviklingstendenser, som Socialstyrelsen har fremhævet (se i øvrigt vejledende tekst til
spørgsmålsgruppe 3), vurderer Socialstyrelsen giver anledning til bekymring om, hvorvidt der
er det nødvendige udbud af højt specialiserede indsatser og tilbud, og i hvilket omfang disse
anvendes, hvorfor der vurderes at være behov for et styrket samarbejde og koordination
herom.
Den centrale udmelding har til formål at sikre, at de nødvendige højt specialiserede indsatser
og tilbud tilpasset målgruppens behov er til stede på nationalt plan og tilgængelige for
kommunerne. Målgruppens volumen og kompleksitet forudsætter koordination og planlægning
på tværs af kommuner og regioner.
Socialstyrelsen vil med den centrale udmelding sikre, at kommunerne tilrettelægger deres højt
specialiserede indsatser og tilbud til målgruppen med henblik på at opretholde og videreudvikle
det nødvendige udbud. Den centrale udmelding vil danne grundlag for Socialstyrelsens dialog
med kommunerne om tilrettelæggelse af den højt specialiserede indsats for målgruppen
voksne med kompleks erhvervet hjerneskade.
26
Bilag: 5.1. Mødeliste 2016 for Social- og Arbejdsmarkedsudvalget.pdf
Udvalg: Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
Mødedato: 07. januar 2016 - Kl. 8:30
Adgang: Åben
Bilagsnr: 455462/15
Mødeliste 2016
Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
Dato
Tidspunkt
Aktivitet
Sted
6-7/1
12.00 – 12.00
Visionsseminar, herunder ordinært Social- og
Arbejdsmarkedsudvalgsmøde den 7/1-16
Østergade 1
8870 Langå
28/1
12.30 – 15.30
Ordinært Social- og Arbejdsmarkedsudvalgsmøde
M4.3
25/2
12.30 - 15.00
Ordinært Social- og Arbejdsmarkedsudvalgsmøde
M4.3
2/3
14.30 - 16.00
16.00 - 18.00
Møde med brugerpårørende på psykiatriområdet
Møde med brugerpårørende på handicapområdet
Multisalen
Multisalen
8/3
15.00 – 16.30
16.30 – 18.00
Møde med Fælles MED og de faglige organisationer
Møde med Udsatterådet
M5
M5
15/3
16.00 – 17.00
17.15 – 19.15
Møde med Frivillighedsrådet
Møde i Handicaprådet
M5
M5
17/3
12.30 – 15.30
Ordinært Social- og Arbejdsmarkedsudvalgsmøde
M1.4
28/4
12.30 – 15.30
Ordinært Social- og Arbejdsmarkedsudvalgsmøde
Havredal
KL’s Social- og Sundhedspolitiske Forum
Aalborg
12-13/5
19/5
16.30 – 17.30
Møde med Integrationsrådet
M5
26/5
12.30 – 15.30
Ordinært Social- og Arbejdsmarkedsudvalgsmøde
M1.4
16/6
12.30 – 15.30
Ordinært Social- og Arbejdsmarkedsudvalgsmøde
M1.17
11/8
12.30 – 15.30
Ordinært Social- og Arbejdsmarkedsudvalgsmøde
M1.17
?
?
KL’s Erhvervskonference
?
1/9
12.30 – 15.30
Ordinært Social- og Arbejdsmarkedsudvalgsmøde
M1.17
13.30 – 15.00
15.15 – 16.45
17.00 – 18.00
18.15 – 20.15
Møde med Fælles MED og de faglige organisationer
Møde med Handicaprådet
Møde med brugerpårørende på psykiatriområdet
Møde med brugerpårørende på handicapområdet
M5
M5
Multisalen
Multisalen
14/9
Godkendelse
Litra F*
* Denne kolonne anvendes kun, hvis der er tale om en aktivitet, hvor udvalget specifikt har godkendt (eller forventer at
godkende), at deltagelse i aktiviteten berettiger til udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter Litra F. I denne kolonne
angives dato for det møde, hvor godkendelsen fandt sted. I samme kolonne angives i parentes navnet på det
byrådsmedlem, som har anmodet om, at aktiviteten godkendes iht. Litra F. Hvis forvaltningen har fremsat forslag om
godkendelse, skrives (Forvaltning). Eksempel: ”060615 (Svend Pedersen)”.
29/9
12.30 – 15.30
Ordinært Social- og Arbejdsmarkedsudvalgsmøde
M1.17
27/10
16.30 – 18.00
18.00 – 19.30
Møde med Frivillighedsrådet
Møde med Udsatterådet
M5
M5
3/11
12.30 – 15.30
Ordinært Social- og Arbejdsmarkedsudvalgsmøde
M1.17
KL’s Job Camp 2016
Aalborg
Ordinært Social- og Arbejdsmarkedsudvalgsmøde
M1.17
10-11/11
1/12
12.30 – 15.30
* Denne kolonne anvendes kun, hvis der er tale om en aktivitet, hvor udvalget specifikt har godkendt (eller forventer at
godkende), at deltagelse i aktiviteten berettiger til udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter Litra F. I denne kolonne
angives dato for det møde, hvor godkendelsen fandt sted. I samme kolonne angives i parentes navnet på det
byrådsmedlem, som har anmodet om, at aktiviteten godkendes iht. Litra F. Hvis forvaltningen har fremsat forslag om
godkendelse, skrives (Forvaltning). Eksempel: ”060615 (Svend Pedersen)”.