Videnskabsteori - samfundsvidenskab

Samfundsvidenskab
Man kan sammenligne videnskabsteori med
politik,
 Politikerne vil skabe det bedst mulige samfund.
De er bare uenige i hvad det er, og uenige om
redskaberne til at skabe det samfund.
 Videnskabsteoretikerne vil undersøge, hvordan
man finder frem til velbegrundet viden.
 De er bare uenige i, hvad viden er, og hvordan
den viden findes.




Metoden er baseret på indlevelse, fortolkning og
forståelse
Fordel: spørge ind til problemet og omformulere
sine spørgsmål alt afhængig af interviewpersonen.
Metoden er god til at give nuancerede data og
giver god helhedsforståelse for et fænomen (vold)
Ulempe:tidskrævende undersøgelsesmetode,
svært at sammenligne de enkelte undersøgelser,
og risiko for, at gå i ”subjektivitetsfælden”
(forforståelse, holdninger,fortolkninger)





Det samfundsvidenskabelige hovedområde:
Erhvervsøkonomi, samfundsfag samt over
discipliner inden for historie og psykologi.
Man arbejder med at forstå og forklare samfundet.
Samfundsvidenskabernes empiri er
menneskeskabte strukturer og menneskeskabte
processer – kort sagt samfundet.
I samfundsvidenskaberne beskæftiger man sig
med individet med det formål at sige noget
generelt om samfundet




Samfundsforskerne anvender bestemte
metoder.
Metodemæssigt er samfundsvidenskaberne i
familie med både human- og
naturvidenskaberne:
Forståelsesdelen (kvalitative metode)har
rødder i humanvidenskabelig metode
Forklaringsdelen (kvantitative metode)har
rødder i naturvidenskabelig metode.



Bygger på indlevelse, forståelse og
fortolkning. Den kvalitative metodes data er
derfor også bløde data – dvs. data, der ikke
skal omsættes til tal og grafer.
En velegnet metode, når man ønsker at forstå
et samfundsvidenskabeligt fænomen
Kvalitativ metode kan for eksempel være
interviews med "åbne spørgsmål", casestudier
og feltobservationer




En metode, der søger at forklare et fænomen.
Den kvantitative metodes resultat er hårde
data, dvs. data, der kan omsættes til tal,
diagrammer og grafer.
Fordele: kortlægge omfanget af et fænomen,
(fx omfanget af vold)svært overvægtige.
Metoden kan bl.a. være spørgeskemaer med
"lukkede svarmuligheder", interviews med
"lukkede spørgsmål" samt feltobservationer,
hvor det er muligt at tælle observationerne.



Spørgeskemaundersøgelser med "lukkede
svarmuligheder" har den fordel, at man kan
sammenligne de enkelte respondenters svar og
oversætte svarene til tal, tabeller og diagrammer.
Spørgeskemaundersøgelser har også den fordel,
at man kan medtage mange respondenter.
Ulempe:lukkede svarmuligheder ofte giver
unuancerede svar, (respondenten/spørgeren kan
ikke ændre svarmuligheder)





Den kvantitative metode har nogle fællestræk med den
hypotetisk-deduktive metode (ny viden ud fra
eksisterende teori og viden)
Starter med at have en hypotese om problemet.
Hypotesen skal enten verificeres (sand) eller falsificeres
(falsk)
Naturvidenskaben:eksperimenter og observationer
Samfundsvidenskab: spørgeskemaer/"lukkede
svarmuligheder", interviews med "lukkede
spørgsmål",feltobservationer (tælle observationerne)






Kvantitativ metode bruges til at forklare
samfundsvidenskabelige problemer
Præmisser og konklusion. Præmisserne er det, der
forklarer, og konklusionen er det, der forklares.
Man anvender tre forskellige forklaringstyper:
Årsagsforklaringer (vold pga. negativ social arv)
Funktionelle forklaringer (hvad gør vi for at...?)
Motivforklaringer/formålsforklaringer (Social arv,
psykisk, fysisk....?)




Komparativ metode:sammenligne betydningen af en
bestemt variabel i forskellige sammenhænge.
(fx uddannelse ift.bolig, forbrug, arbejdsstilling, holdning
til dødsstraf, sundhed, skilsmisse osv)
Man konkluderer på uddannelsens betydning som
forklaringsfaktor. Det er komparationen.
Komparativ metode i den mere dagligdags brug af ordet
sammenligning: Sammenligne to teorier, fx realisme og
idealisme i international politik,velfærdsmodeller og
sammenligne demokratiets udformning i forskellige
europæiske lande. Fokus er på det, der er ens, og det, der
er forskelligt.




I samfundsvidenskabelige forklaringer er der forskel på, om
præmisserne beskriver enkeltindivider eller sociale
fænomener.
De to muligheder/paradigmer (teori eller en bestemt måde
at arbejde på)kaldes henholdsvis metodisk individualisme
eller metodisk kollektivisme.
Metodisk individualisme: forklare samfundsvidenskabelige
fænomener ved at tage udgangspunkt i enkeltindividet
(handlinger, egenskaber eller tænkemåder)
Metodisk kollektivisme:forklare samfundsvidenskabelige
fænomener ved at tage udgangspunkt i sociale
fænomener/samfundet