Kalender-2016

Foto og illustration: Carsten Andersen
Nakskov nu er en frivillig, uafhængig forening, som arbejder for at fremme livsbetingelser for såvel borgerne som virksomhederne i byen og oplandet. Gennem nytænkning prøver foreningen at tilføre byen alternativer til den almene opfattelse af vores herlige by og vores egn. Blandt eksemplerne er
byfesten 3. maj 2014, 9. maj 2015 samt et brag af en byfest i anledning af jubilæet den 30. juli 2016. Vi har med stor succes etableret en Visionsbutik med stort potentiale omkring deltagelse i den offentlige debat, politiske debatmøder, valgmøder og andre events, som kan sætte byen på verdenskortet. Foreningen har med stor succes fået de elektroniske mediers bevågenhed - herunder valgmøder med 2 timers live debat på TV2 NEWS, optagelse af det succesrige Jan Gintberg-show, som udsendes i 2016, en ny GRATIS digital kalender på foreningens hjemmeside samt præsentation af
nytænkning, som alle er velkomne til at være med i for et årligt kontingent på kun 100 kr. pr. år.
Nakskovs start og første historie
Af Carsten Andersen, Nakskov.nu
I 2016 markerer Nakskov by sine 750 år som købstad,
men hvordan mon det hele startede? Søger man i forskellige kilder, når man frem til, at byen Nakskov – eller
Nacascogh – første gang dukker op som stednavn omkring år 1200.
Navnet består af nak (eller nakke) - terrænfremspring
og skov. Det er en af grundene til, at byen har fået så stor
betydning gennem tiden, idet det gjorde, at man kunne
have en naturlig havn. Denne var bl.a. let at forsvare, da
fjorden tvang eventuelle angribere ind, hvor man kunne
følge deres ankomst.
Byens markering af de 750-års historie hægter sig op
på modtagelse af købstadsrettighederne, som gives til
Nakskov den 24. april 1266. Dog kan man læse, at byen
har fået privilegierne under Kong Christoffer I i perioden
1252-1259 1). Måske trådte de først i kraft i 1266 på grund
af uenighed med adlen om privilegiernes indhold og omfang.
Årstallet 1266 fremgår af den klokke i Skt. Nikolai Kirke,
der blev indviet i 1298.
Købstadsprivilegier betød, at byen fik nogle særlige tilladelser med kongens velsignelse og – forstås – betaling
af en afgift.
Købstadsprivilegier omfattede oftest: eneret til håndværk og handel inden for et område, ret til egen administration, ret til egen domstol samt fritagelse for visse
skatter samt fritagelse for militærtjeneste og værnepligt. Købstadsrettighederne blev endeligt opløst med
kommunalreformen i 1970.
Nakskov er en af de købstæder, der kaldtes akselkøbing
– hvilket betød, at varerne blev bragt til byens torv med
vogne – altså på hjul og aksel. Nakskov er en af de byer,
der er planlagt til den trafik.
Erik af Pommeren gjorde store anstrengelser for at sikre
købstæderne gennem ”Købstadsforordningen af 1422”.
Denne indskærpede købstædernes monopol på handel
og håndværk og sikrede, at hansekøbmændene på den
anden side af Østersøen ikke lovligt kunne købe varer
direkte hos godsejere, bønder og fiskere uden købstædernes handelsmænds mellemkomst og dermed sikring
af deres overlevelse. Det blev samtidig indskærpet, at
håndværkerlaugene fik eneret på udførelse af arbejde
inden for deres fagområde.
Af folketællinger fremgår det, at Nakskov allerede i
1672 havde 1.920 indbyggere. Til sammenligning er der
ifølge Danmarks Statistik i 2015 12.665 indbyggere. Nakskov har således været en stor by dengang. Det kan den
blive igen.
Nakskov afbildet af den svenske konges kartograf. Viser løbegrave fra
en af belejringerne (1658/1659) set fra nord mod syd.
Kirken i byen
Sankt Nikolai Kirke hedder kirken i byens centrum. Men
det er ikke den eneste kirke. Der har ligget en klosterkirke (deraf navnet Klostergade), og der ligger fortsat
den katolske kirke i Bredgade. Denne kirke hedder Sankt
Franciscus Kirke. I dag findes også Stormarkskirken,
Adventistkirken, Baptistkirken, Baitul Hamd Moskéen
samt Jehovas Vidners Rigssal i byen.
Men den mest markante er Sankt Nikolai. Der har dog
– som så mange andre steder i verden – været bygget
kirker tidligere, men disse er enten brændt eller skudt
i stykker under de mange krige, der forekom i de tider.
Nakskov har for den største del af den gamle bys vedkommende været dækket af skov, men omkring år 1200
fik man lov af kongen til at rydde skoven, så der kunne
bygges på den høj, det var. Og samtidig blev der opført
en romansk kirke.
Den nuværende kirke stod færdig i 1653, men har både
været ramt af storme, lyn og andet undervejs, som har
gjort, at den har forandret sig. Spiret er fx skiftet flere
gange. Det nuværende er sat på i 1906 og måler 70 meter
fra jorden.
Svenskekrigene
Større brande i 1420 og 1528 lagde Nakskov i aske og
nærmest udslettede byen. Det samme skete i forbindelse med de tyske troppers angreb i 1510. Det betød,
at der i 1530 blev givet tilladelse til at opføre store befæstningsværker rundt om byen. For at kunne gøre dette samt bygge de 4 byporte ved henholdsvis Vejlegade,
Søndergade, Tilegade og Langebro, nedbrød man den
daværende Krogsbølle kirke og genanvendte materialerne herfra.
I 1628 kom voldanlæg og –grave til mellem to ældre
fæstningsværker. Her var Christian IV bygherre.
Det viste sig at være en klog disposition. I 1658 hærgede Svenskekrigene mellem Danmark og Sverige. Det var i
den anledning, at svenskerne gik over isen fra Langeland
og erobrede Nakskov. Det skete dog helt uden kamp, og
byens indbyggere blev hånet, fordi de lod svenskerne
indtage byen uden kamp.
Svenskerne fortsatte mod København. Men i 1659 kom
svenskerne tilbage. Denne gang fra landsiden efter de
var gået i land ved Guldborg. Hele manøvren havde til
mål at udsulte København, som de ikke kunne bekæmpe med magt. Da København så at sige blev madet fra
Lolland og Falster, gav det mening at indtage vore områder for at afskære byen fra forsyninger.
Svenskerne troede, det ville blive en walkover at indtage Nakskov. Men de tog fejl. Den lokale oberst Kørber
afslog en overgivelse godt bakket op af byens borgere,
der ikke faldt for svenskernes ”charme”.
I stedet blev det til en godt to måneder lang belejring
og artilleriangreb, som dog ikke gjorde det helt store
indtryk på Nakskov by. Præcisionen i svenskernes kugleregn var sørgelig, og langt de fleste kugler ramte enten
i volden eller i havnen.
Den fremtrædende svenske feltherre, Wrangel, måtte
indkassere store tab, og det viste sig, at den 2.000 mand
store garnison af soldater og borgere i Nakskov gjorde,
hvad de kunne for at holde svenskerne på afstand.
Den 19. juni 1659 lykkedes det svenskerne at få en kugle inden for volden. En granat ramte ned gennem kirkehvælvingen på Sankt Nikolai kirke lige midt under en
gudstjeneste. Den forvoldte naturligvis lidt skade, men
ikke det, som svenskerne havde håbet. En del af den
45 kilo tunge granat er bevaret, og over den hænger der
inde i kirken en tavle til minde om begivenheden.
Efter udskiftning af den svenske hærfører til Magnus
Stenbock tog belejringen en anden retning. Stenbock
søgte efter befæstningens svageste punkter, som viste
sig at være ved Nybro. Svenskerne fik gravet løbegrave,
og selv om byens borgere sørgede for oversvømmelse af
disse, brød de svenske tropper igennem byens forsvarsværker. I midten af juli 1659 kapitulerede Nakskov efter
to og en halv måneds intensiv belejring.
Men nedturen var ikke slut med det. Byen blev tvunget
til at betale store summer til svenskerne.
Søfarten led også et knæk
1600-tallet var en optur for Nakskov, hvis man lige ser
bort fra nederlaget til svenskerne midt i århundredet.
Ved indgangen til 1700-tallet havde byen oplevet en
Nakskovs bykerne år 1767.
tonnagevækst inden for søfarten. Men i 1740 begyndte
det at gå stærkt ned ad bakke.
Marstal, der dengang blot var en lille flække på Ærø, tog
kampen op på den givtige søhandel, som Nakskov havde siddet på. Marstal blev den nye ladeplads og Ærøskøbing det maritime kraftcenter.
I hele 40 (fyrre) år gik det bare ned ad bakke. Byens
handelsflåde gik fra 50 skibe til 18. Man omtaler 1780
som byens absolutte lavpunkt, hvor flåden nåede ned
på 8 skibe. Nedturen var total.
Nakskov har dog altid være god til at kæmpe i modvind.
I perioden frem til 1807 gik det også fremad for Nakskov,
og selv om man havde ualmindelig travlt, så nakskovitterne tilbage på ”de gode gamle dage”.
Som en kuriositet kan nævnes, at ærøboerne, som
nærmest overtog den lokale søfart, også blev beskyldt
for at omgå loven ved at handle direkte med bønderne.
Præcist som lübeckerne gjorde tidligere. Og selv der,
hvor det foregik helt åbenlyst, kunne man konstatere,
at ærøboerne handlede uden om byens købmænd ved at
handle direkte med proprietærer og forvaltere.
Om det er noget, der går igen i nyere tid, vil vi lade læserne om at vurdere.
Kilder:
1) Dansk Center for Byhistorie
(dendigitalebyport.byhistorie.dk)
2)Wikipedia.org/wiki/Nakskov
3) Prospekt om Sankt Nikolai Kirke
Nakskov – en bys grundlæggelse og begyndende vækst
Af Ole A. Munksgaard, Nakskov lokalhistoriske Arkiv
I 2016 fejrer Nakskov sit 750 års byjubilæum, idet det
ældste bevarede privilegiebrev til byen stammer fra den
25. april 1266. I dette brev stadfæstede kong Erik Klipping - under et ophold i Nakskov - byens borgeres ret til
frit at ”have den forte til græsning af kvæg, som på vor
elskede faders tid plejede at ligge til deres by, sammen
med marken Sigersege og den skov, vi har modtaget fra
hr. Mads, forhenværende drost, idet vi strengt forbyder,
at nogen i fremtiden hindrer eller forulemper byens borgere deri. Den, der i ubesindighed gør dette, vil ikke undgå vor kongelige hævn”.
Som det fremgår af ovennævnte brev, var byen altså
opstået før 1266. De omtalte græsningsrettigheder er
nemlig en stadfæstelse af et tidligere, men nu tabt privilegiebrev fra Erik Klippings far, Kristoffer I’s (1252-59)
regeringstid. Desuden kaster dokumentet lys over oprindelsen til stednavnet Madeskoven, som den omtalte Mads må have lagt navn til. Mads, der havde været
drost, dvs. den hirdembedsmand, der forestod kongens
hofholdning, og som i 1200- og 1300-tallet var den fornemste af rigets embedsmænd og den, der trådte i kongens sted, hvis han var borte fra riget eller var mindreårig, boede i Flårup på det sydøstlige Lolland og var ud
af den højadelige Gøye-slægt.
Men hvor gammel byen egentlig er, og hvornår den blev
grundlagt, er det vanskeligt at udtale sig præcist om. Vi
ved dog så meget, at de ældste endnu bevarede senromanske dele af Sct. Nikolai kirke - viet til de søfarendes
helgen - kan dateres til første halvdel af 1200-tallet,
og at kirken på daværende tidspunkt næst efter kirken
i Sakskøbing var den største på Lolland. Omkring 1240
- ved slutningen af Valdemar Sejrs regeringstid - omtales byen igen, idet byen sammen med 19 andre byer
fra Sjælland og Smålandene optræder i købstadslisten
i den såkaldte Kong Valdemars Jordebog. Fra Lolland
nævnes datidens to eneste købstæder på øen, Nakskov
og Sakskøbing, samt de beløb, der måtte svares i skat
til kongemagten, under hvem de fleste købstæder hørte
på dette tidspunkt. Den største skatteyder af de to lollandske byer var Nakskov, der dog sammenlignet med
nogle af de sjællandske byer ydede et forholdsvis lavt
beløb. Dette tyder på, at byen omkring 1240 befandt sig
i en overgangsfase fra en mindre bosættelse, hvor beboerne ved skoven på nakken (Nacascogh) har ernæret sig
via en kombination af landbrug, fiskeri og småhandel
og frem mod en decideret købstad/torvekøbing. Meget peger derfor i retning af, at byen fra omkring 1240
er at regne for en købstad, men købstadsprivilegierne er
imidlertid gået tabt for eftertiden.
Byens voksende betydning understreges også af, at
Vue ud over Nakskov set fra Færgelandet med Langebro i forgrunden - ca. 1560
kong Erik Plovpenning under et ophold i Nakskov i 1242
kundgjorde en overenskomst, som han sammen med
sine mænd indgik med biskop Torkil af Reval i Estland,
der var blevet erobret i 1219 under Valdemar Sejr. Overenskomsten drejer sig primært om esternes diverse afgifter og skatter til biskoppen.
Når Nakskov fra midten af 1200-tallet voksede i betydning hang det sammen med en kombination af flere
faktorer. I landbruget skete der en række tekniske og
dyrkningsmæssige forbedringer. Derved forøgedes produktionen, således at der med tiden skabtes en overskudsproduktion, som via handel kunne dække den
stigende efterspørgsel efter bl.a. brødkorn og andre
dagligvarer; en efterspørgsel, der primært var forårsaget
af en mærkbar befolkningstilvækst i det meste af Europa fra omkring 1100-tallet.
Et begyndende gensidigt afhængighedsforhold mellem
Nakskov, der hovedsagelig levede af handel og håndværk, og byens opland, der kunne levere landbrugsprodukter til byens torv, skabte ikke blot vækst i næromsætningen, men også en gradvis erhvervsspecialisering.
Byens borgere bevarede dog fortsat kvæg- og havebrug
på den enkelte borgers egne jorder og i bymarken, ligesom der stadigvæk boede håndværkere i oplandets
landsbyer.
Denne vækst i handel og økonomi forstærkedes i høj grad
på samme tid, i og med at der langs den tyske Østersøkyst fra omkring 1200 opstod en række byer - eksempelvis Wismar, Rostock og Stralsund, der fra omkring 1250
sammen med Lübeck udviklede sig til Østersøregionens
stærkeste handelsmagt med hensyn til køb og salg af
varer. En voksende fjernhandel mellem Lolland-Falster
og de nordtyske byer - populært kaldet hansestæderne
- var dermed en realitet, hvor øernes bidrag til handelen
Nakskov fra Møllemarken ca. 1754.
primært var salg af korn og andre landbrugsprodukter
som f.eks. kød, huder, talg og fedt, der bl.a. blev udskibet via Nakskov. De nordtyske hansekøbmænd bragte til
gengæld et bredt varesortiment frem til byens borgere
og oplandets bønder, bestående af både luksusprægede varer og livsfornødne dagligdagsvarer som f.eks. salt
fra Lüneburg, flandersk klæde, øl, humle, pelsværk, vin,
voks, krydderier, jern og meget mere.
Denne gensidige vareudveksling medførte, at de tyske
købmænd med tiden blev en normal del af bybilledet.
De opsøgte nemlig byens torv eller stranden, som det
nuværende havneområde kaldtes, for her at opkøbe og
sælge varer. Men byen blev også med dens voksende betydning mødested for forhandlinger mellem repræsentanter for de nordtyske byer og den danske kongemagt.
I 1280 mødtes kong Erik Klipping med repræsentanter
for bystyret i Greifswald og Lübeck. Mødet fandt sted i
Nakskov, hvor kongen stadfæstede de tyske byers privilegier på henholdsvis Skånemarkedet - Nordeuropas
største marked for vareudveksling mellem Vest- og Østeuropa beliggende i Skåne ved Skanør og Falsterbo - og
det øvrige Danmark. Senere i 1311 var Nakskov igen mødested. Denne gang mødtes fyrst Henrik af Mecklenburg
og kong Erik Menved vedrørende kongens besiddelser i
og omkring Rostock.
Der var dog ikke kun tale om, at hansebyerne opsøgte
Nakskov. Forbindelsen gik også den anden vej, idet vi
har kendskab til, at købmænd fra Nakskov og Lolland i
1274 opsøgte eller havde taget ophold i Wismar. I byens
”Stadtbuch” omtales to personer fra området: Bruno de
Naxscoywe samt en unavngiven person.
Nakskov havde fra omkring 1270 udviklet sig til en by i
vækst, hvilket afspejler sig i, at byen i 1274 fik den første kendte stadsret. Hver købstad havde sin stadsret,
der indeholdt bestemmelser om handel og håndværk,
skatter, afgifter og tjenesteydelser til byen og byherren, domstolenes virke samt særregler for arv af fast
ejendom i byen. Byen overtog under Erik Klipping ”alle
de love og rettigheder, som byen Næstved og andre køpinger på Sjælland vides at have fået af os og vore forfædre”.
Handelsforbindelserne hen over Østersøen blev med tiden af stor værdi for Nakskov. Men det var ikke blot på
handelens område, at indflydelsen gjorde sig gældende. Det danske sprog overtog en række låneord fra tysk
f.eks. foged, borger, slagter, skrædder skomager, kræmmer, arbejde mm. Desuden påvirkedes ikke mindst på
Lolland teglstenskirkernes arkitektur af det nordtyske
områdes byggemetoder.
Januar måneds events
1.+2.
22.
Jubilæumsnytårskoncert i Nakskov Teatersal, Søvej 6, Nakskov. Nytårskoncerten fylder 10 år i år. Derfor vil programmet være en
blanding af mange af de kendte numre fra 10 års koncerter, ligesom publikum vil opleve nye numre. Pris kr.
100. Arrangør: Nakskov Amatørscene
10.
Nytårsløb 2016. Motionsløb - gang og løb med
start kl. 10 fra Lienlund, Rødbyvej 189, Nakskov. ALLE har adgang til at deltage. Ruter på 5 km.
og 10 km. Mountainbikeløb - distancer afh. af alder start kl.10. Tilmelding på dagen kl. 9:00 - 9:45. Yderligere oplysninger - tlf. 24 60 33 35 - Anny Hansen eller
www.nakskov-cc.dk
13.
Afdelingen for mindre planter - en fortælling om udkantsdanmark,
Nakskov Teater. kl. 19:30
13.
Efterskolernes
aften - Halstedhus kl.
18:00-21:00
Rent mel i posen - komedie
baseret på The Duck
House, Nakskov Teater.
23.
kl 10:30: Hov-hov musik for sjov med Anne
Granfeldt Olorenshaw. Musikalsk legestue for
børn 1 – 3 år. Kom til koncert og hop, syng og dans.
Arrangementet varer 45 minutter. Nakskov Bibliotek.
Billetter udleveres onsdag d. 13. januar.
30.
Kl. 13:00-17:00: Gallafodbold spilles i timerne op til selve gallafesten i Nakskov Idræts
Center. Klasserne stiller op med hold og oftest (altid)
deltager et par gamle elever hold også (op til 16 hold
kan deltage) . Sidste år deltog 10.klasserne fra Campus og et forældrerhold. Lærerne plejer også at deltage med et hold. Pigerne sætter hår, mens drengene
spiller bold.
17.
Nytårskoncert kl.19.30
i Sankt Nikolai Kirke. Medvirkende: Storstrøms
Kammerensemble og Sofie Elkjær Jensen, sopran.
Fri entre. Arr.: Lolland Kommune i samarbejde med
Sankt Nikolai Kirke
18.-23.
Gule ærter i Nakskov. En lang række fødevarebutikker vil tilbyde gule
ærter til en særpris som take-away, lige som byens
spisesteder har gule ærter på menukortet. Gule ærter-ugen er samtidig den officielle udsalgsuge.
18.
kl. 11.00 på Nakskov Bibliotek Comedievognen
- Mis med de blå øjne. Teater for børn 3 – 6
år. Fortællingen om den lille modige mis, der gik ud
i verden for at finde landet med de mange mus. For
selv om man har blå øjne, kan man sagtens være lige
så meget kat og mindst lige så god en kat, som alle
dem med gule øjne. Det er stadig værd at huske på.
Forestillingen varer 45 minutter. Billetter udleveres
fra d. 8. januar
30.
Det store skolebal. Nakskov Gymnasium &
HF’s gallafest er for alle med en relation til
gymnasiet dvs nuværende elever og deres familier
samt gamle elever - herunder en del jubilarer.
2 1UGE
mandag tirsdag onsdagtorsdag fredag lørdag søndag
01
02
03
040506070809 10
4 3
11121314151617
Januar
18 1920 21222324
252627 282930 31
Foto: Søren Kok, Nakskov Fotogruppe - Godt nytår
15. Lønsum-indberetning - 4. kvartal 2015
18. A-skat-afregning - december 2015
20. OneStopMoms - 4. kvartal 2015
25. Månedsmoms-indberetning december ‘15
25. EU-moms - 4 kvartal 2015
25. EU-salg u.moms-indberet. dec./4.kvt. ‘15
Nakskov Skibsværft – byens stolthed
Af Heidi Pfeffer, Nakskov lokalhistoriske Arkiv
Hvis du tog en tur med tidsmaskinen tilbage til Nakskov en tilfældig hverdag i 1950’erne, ville du opleve en
anderledes by. Den summede af liv og lyde, der alle kom
fra Nakskov Skibsværft.
Om morgen cyklede hundredevis af arbejdere over Nybro mod værftet, og ved aftenstid flød strømmen af
arbejdere den modsatte vej. Der var også mange værftsarbejdere, der sejlede den korte tur med travaljen over
havnen til og fra deres hjem på Rosnæs. Ved middagstid
lød en høj tuden fra værftsområdet som markering af, at
nu var det blevet frokosttid, og dagen igennem lød høje
drøn og bankelyde, når nye skibe blev bygget. Kranerne
arbejdede flittigt, og flere gange om året var der festlige stabelafløbninger – nogle gange med kongehusets
medlemmer som ”gudmødre”, når nye skibe var klar på
beddingerne.
fart, havde naturligvis også brug for fragtskibe, og i 1916
- midt under verdenskrigen - grundlagde H. N. Andersen,
på initiativ af borgmester Sofus Bresemann, et skibsværft i sin fødeby Nakskov. Det blev starten på et skibsbyggereventyr, som ingen nakskovitter i deres vildeste
fantasi havde drømt om. Den lille by voksede sig stor og
stærk, og mange af dens borgere var overbeviste om, at
H. N. Andersen havde efterladt sig et minde i Nakskov
for tid og evighed.
Først i 1920, to år efter 1. verdenskrig sluttede, kunne
man for alvor begynde at bygge skibe i Nakskov. Mange
tyske skibsbyggere og -håndværkere flyttede fra deres
krigshærgede land til Vestlolland for at arbejde på det
nye værft. Der måtte derfor bygges nye huse og lej–ligheder, og det skabte yderligere arbejdspladser i byen.
I flere perioder før 2. verdenskrig var der masser af arbejde at få, og efter 2. verdenskrig og i begyndelsen af
1950’erne gik det for alvor stærkt. De skibe, som under
krigen var blevet sænket, skulle erstattes, og opsvinget
gjorde, at der blev penge mellem folk.
Nittesjak i 1925
Hele 234 nybygninger blev det til. Det første skib, bygget
i 1920, var motorskibet Mexico, leveret til Det Østasiatiske Kompagni. Den sidste nybygning blev færgen Niels
Klim, leveret til De Danske Statsbaner i 1986.
Nakskov tog i begyndelsen af 1900-tallet del i den industrialisering, der bredte sig over landet. Her var forskellige mindre industrivirksomheder, skibsfart, sukkerfabrik,
jernbaneforbindelse og et godt handelsliv.
En person, som kom til at opleve den gryende industrialisering, var H. N. Andersen, der blev født i byen i 1852
af fattige forældre. H. N. Andersen ville efter sin skolegang til søs, men blev først uddannet som skibs–tømrer
på Riddersborg & Trochmanns værft i Nakskov.
I 1872 mønstrede han briggen Mars, bygget på værftet, og fra 1879 sejlede han med forskellige skibe rundt
i hele verden. Herefter fik H. N. Andersen en fantastisk
karriere.
I 1884 grundlagde han Østasiatisk Kompagni (ØK),
og allerede inden første verdenskrig i 1914 havde han
fået konsolideret firmaet og skabt sig et navn indenfor
dansk erhvervsliv. ØK, der primært fokuserede på skibs-
Værftsarbejdere på vej hjem i 1982
Ved Nakskov Skibsværfts 50 års jubilæum i 1966 var der
2.200 ansatte, og det var landets 5. største værft. Generationerne afløste hinanden, og de unge vidste, hvor de
skulle arbejde, når skolegangen var overstået. Værftet
skaffede arbejde af en eller anden slags til alle, og Nakskovs gyldne tider syntes aldrig at skulle ende.
Kommunen havde dog i flere år været bekymret for, om
byen blev for afhængig af værftet, og sideløbende med
glæden over den store succes for værftet prøvede man at
skaffe andre virksomheder til byen. Industriarealer blev
opkøbt, og et egentligt industrikvarter blev grundlagt.
Der blev bygget uddannelsescenter, bibliotek, idrætshal
og et teater i 1970’erne. Alt blev betalt kontant.
M/S Belovodsk til rederiet Sudoimport. 1962 set fra Plutteøen
Succesen med industrikvarteret var dog ikke den helt
store. På nogle af fabrikkerne arbejdede værftsarbejdernes hustruer, men ellers var arbejdskraft til de nye virksomheder en mangelvare. Interessen for videreuddannelse blandt de unge var heller ikke så stor. De var for
manges vedkommende skrevet op til en læreplads på
værftet. Der var ikke tradition for gymnasieuddannelser
i en industriby som Nakskov.
I 1975 lød de første krisemeldinger fra Nakskov Skibsværft, og 12 års kamp for at bevare skibsværftet blev
indledt. Ingen havde dog regnet med, at den dengang
største arbejdsplads på Lolland-Falster skulle bukke
under.
For første gang stod verdensskibsbygningen over for
en række meget vanskelige år på grund af krisen inden
for de store skibsværfter. En international konkurrence
på priser og kontraktvilkår var begyndt. Værftskrisen
medførte i 1976 “Nakskov-aftalen”, hvor værftsarbejderne indgik en fireårig aftale om løntilbageholdenhed for
at kunne konkurrere med de store udenlandske værfter.
Selv om denne aftale blev indgået, blev der alligevel i
1978 afskediget 800 af de 1900 værftsarbejdere.
To nye ordrer på bygning af intercityfærger kom efter
lang tids kamp i hus. De blev leveret i 1980 og 1981, og
to tankbåde blev leveret i 1983. Derefter var der kun færdiggørelsen af Farø-broerne tilbage samt to nye færger
til Kalundborg-Århus ruten, der blev de sidste store nybygninger på Nakskov Skibsværft. De blev leveret i 1985
og 1986. Ordrebogen var derefter tom, og nu måtte der
findes alternative produktioner. Det blev til offshore
borerigge, som mange, både værftsarbejdere og andre
nakskovitter, investerede i. Man håbede, at de kunne
blive ikke blot værftets, men hele Nakskovs redning.
Efter flere forsøg med salg af anparter blev dette også
opgivet – finansieringen var tabt på gulvet, og boreriggene blev bygget i Japan. Dødsstødet kom den 25. juni
1986, hvor ØK’s direktør meddelte Nakskov Skibsværft,
at eventyret var slut, og allerede dagen efter indledtes den første fyringsbølge. I januar 1987 blev Nakskov
Skibsværft opgivet som produktionsværft og skulle i
stedet fortsætte som udlejningsværft, men også det
måtte ØK opgive. Lolland-Falsters største arbejdsplads
siden slutningen af 1960’erne og først i 1970’erne var
bukket under for verdenskrisen. Et eventyr var slut.
Efter lukningen af værftet opstod forskellige virksomheder, etableret af tidligere ansatte. I 1986 etableredes
Skibs- og Maskin Consult A/S, i 1987 Remming & Co.
A/S, i 1988 Nakskov Skibsentreprise og i 1989 BM Sek–
tionsbyggeri A/S. Alle virksomheder lukkede igen efter
en årrække.
I 2000 købte Nakskov Kommune værftsgrunden og anlagde Nakskov Industri & Miljøpark. Samme år åbnede
vindmølleproducenten Vestas en produktion af møllevinger på stedet, og mange tidligere værftsarbejdere fik
del i de 500 nye jobs.
Produktionen af møllevinger stoppede i 2010 på grund
af de internationale konjunkturer, og fabrikken lukkede.
I 2015 genåbnede Vestas atter vingefabrikken med 50
nye jobs som resultat, og andre industrivirksomheder,
som stålkonstruktionsfirmaet East Metal, har også
etableret sig på det gamle værftsområde.
Stabelafløbning for nybygning 184 M/S Kopalnia Soscnica
den 26. september 1968.
En neger - Cornelins - kom til Nakskov
Af Ellis Nielsen, Onsevig
”Mit livs eventyr er det, fordi jeg ved tænksomt tilbageblik føler, at det er et eventyr. Jeg er overbevist om, at
den gode gud også for mig har forberedt og tilrettelagt
tingene, så at de evner, han havde nedlagt i den fattige
negerdreng, der i sin tid legede under palmerne, blev udviklet til frugt.”
Sådan skrev Victor Cornelins i forordet til sin livsbog
”fra St. Croix til Nakskov”.
Victor Cornelins blev født den 3.august 1898 i Frederikssted på solskinsøen St. Croix i det tidligere Dansk
Vestindien.
Victor Cornelins fortæller også om en barndom på en
ønskeø, hvis man ser med danske øjne. Vand på ca. 2530 grader hele året rundt. Men det var heller ikke for
tøsedrenge. For hajerne kom tæt på land, og flere af
Victors venner var dumdristige og mistede deres liv som
hajføde.
En dag da Victor var ude og lege, fik han besked om
straks at komme hjem. Selv troede han, at hans mor
havde opdaget nogle af de skarnsstreger, som drenge på
hans alder helt naturligt deltog i.
Men det viste sig at være meget værre - set fra den lille
Victors perspektiv. Officielt skulle han ud og sejle langt,
for at blive uddannet til lærer og for at vende tilbage og
lære de unge på St. Croix det, som de hvide lærere ikke
kunne få ind i hovedet på dem.
Men i virkeligheden var det Tivoli, der i 1905 skulle lave
en udstilling om de danske kolonier. Ideen til udstillingen er fostret af Emma Gad, en kendt og myndig forfatterinde som mest af alt er kendt for at sætte dagsordenen, når folk ikke opfører sig ”efter bogen”.
Til historien hører også, at det ikke lykkedes at skaffe
en sort familie fra Vestindien, så i stedet overtalte man
to fattige, enlige mødre fra St.Croix til at udlåne hvert et
barn til udstillingen.
De to var Alberta på 5 år og Victor på 7 år. De var uden at
vide det halvsøskende.
De blev fragtet til Danmark i et af ØK’s skibe, hvis stifter var H.N. Andersen fra Nakskov. Ved en senere fejllæsning af præstens udskrift fra kirkebogen bliver u’et i
CORNELIUS forvekslet med et n, så Victor resten af livet
bærer navnet CORNELINS.
Stavefejl eller ej, så var Victor klar til at indtage sit ”nye
land” - på trods af den særlige status han fik. I dag ville
han have haft PET-vagter omkring sig, men dengang var
det bare mærkeligt, at folk ville mærke på den sorte hud,
som ingen - eller kun få - havde set nogensinde før.
Cornelins var ikke bare ”en sort”, han blev en af de sorte
danskere, der satte sig flest spor i Danmarks historie,
blandt andet fordi han var den første, som almindelige
Den Kongelige Belønningsmedalje i GULD med krone. Velfortjent.
mennesker så i den meget, meget mørke farve, som negerne fra Vestindien var kendt for.
Victor kom i pleje hos skiftende familier, og som tiden
gik, forstummede enhver tale om at sende ham tilbage
til Vestindien.. Måske var han faldet lidt for godt til, til
at man kunne ”nænne” at sende Victor tilbage.
Sideløbende solgte Danmark øerne i 1917 til USA for den
imponerende sum af 25 millioner dollars. Øerne fik også
nye navne - Virgin Islands eller Jomfruøerne. Dermed var
hans fødeø ikke længere dansk, og Cornelins søgte om
og fik lov til at blive i Danmark.
Som nyuddannet skolelærer i 1920 startede Cornelins
sin 55-årige karriere som lærer på Byskolen i Nakskov.
Han valgte Vestlolland, fordi han som fattig københavnerdreng tilbragte nogle af de bedste somre i barndommen hos proprietær Balch på Lønstrupgård i Aunede,
som ligger lidt udenfor Nakskov.
Victor var et gudsbenådet musisk talent. Han evnede
at spille stort set alle instrumenter, og allerede som
dreng på Vajsenhusets skole blev man klar over Victors
musikalske evner. Han havde svært ved at holde sig fra
koncertflygelet, der stod i festsalen.
På seminariet Jonstrup ledede Victor både kor og orkester. Som ganske ung underholdt Cornelins på sin
violin mangen en proprietær- og godsejerfamilie på
Vestlolland. Man kan måske med rette sammenligne
hans talent og hans opførsel med den måde, som den
ærkedanske digter H.C. Andersen gjorde - blot med ord
i stedet for noder.
Som soldat i København blev fritiden flittigt brugt på
at studere musikteori og instrumentationslære. Man
må antage, at opvæksten på de caribiske øer har givet
ham en helt naturlig evne til at finde rytmer og musik
i enhver lyd.
I Nakskov blev Danmarks første musikskole for almindlige børn oprettet. Cornelins blev 4 år efter oprettelsen
leder af denne, og der er ikke mange på Vestlolland, der
mestrer et instrument, der ikke har lært at spille af ham.
Man kan måske med rette sige, at han også har været
med til at lægge grunden til den enorme musikinteresse
og evne til at få musikken til at komme ud over Nakskovs kommunegrænse.
Men Victor blev ikke kun kendt som den første neger i
Danmark, men også som en af landets absolut enestående musikere.
Cornelins blev desuden landskendt som den sorte dansker, der holder tale ved Rebildfesten, og som får besøg
i skolen af USA’s ambassadør og hentes i diplomatbil for
at mødes med tidligere presidentfrue Eleanora Roosevelt på dansk gennemrejse.
Amerikanerne er ivrige efter at høre, hvordan et barnebarn af en slave kan klare sig så flot, formentlig fordi
de ikke i øvrigt var så heldige med det, vi i dag vil kalde
integration.
På Byskolen var Victor Cornelins populær. Han kunne
noget, ingen andre på skolen kunne. Derfor endte det
også med, at der hurtigt oprettedes både kor og orkester, som Cornelins ledede i de næste 50 år. Både kor og
orkester var med på de mange rejser landet rundt, hvor
Cornelins holdt foredrag om sit spændende liv.
En del af de indsamlede penge fra hans foredrag og de
mange koncerter gik til opførelsen af Stormarkskirken i
Nakskov, som Victor lagde grundstenen til i 1962.
Måske som den kontrast han selv havde oplevet, blev
Victor gift med noget af det lyseste, man kan forestille
sig - den svenskfødte Elvira - kaldet Vera. Victor får børnene Inger, Margit og Bengt. Efter billeder at dømme er
Victors ansigtstræk absolut de mest fremtrædende hos
alle tre børn.
Som 75-årig blev Cornelins alvorligt syg af kræft, men
kom sig. På Nakskov sygehus, hvor han flere dage under
indlæggelsen spillede til morgensang, fik han ideen til
at danne et sygeplejekor. Samme efterår i 1973 var Nakskov Amtssygehus’ personalekor en realitet.
Inden sin død 10 år senere havde Cornelins startet kor i
Cornelins besøg på Sct. Croix i 1970 med Ugebladet Hjemmet.
Maribo, Vordingborg, Næstved og Nykøbing. Senere er
så Slagelse kommet med. Sygehuskorene skiftede navn
til ”De hvide kor”, for som han sagde: Når han er sammen med os, har han det som blommen i et æg, omgivet
af lutter hvide. Alle korene på nær det i Næstved eksisterer endnu.
I en alder af 72 blev Victor inviteret på en tur tilbage til
sin fødeø af Ugebladet Hjemmet. På denne tur fik han
hilst på sin lillebror, fik genoplevet turene til stranden og
fik besøgt sin mors grav i fødebyen Frederikssted.
Det blev ud over ”memory lane” også en påmindelse
om, at fattigdommen stadig har sit tag i hans gamle
hjemegn.
Der er meget mere, som ikke vil kunne omtales her på
denne plads, men hvis man vil vide mere om Danmarks
første og Nakskovs første neger, kan vi anbefale bøgerne ”Slavernes slægt” af Alex Frank Larsen samt Victors
egen bog” Fra St. Croix til Nakskov”.
Februar måneds events
4.
5.
6.
Flagermusen - Johann Strauss’ elskede operette
- Nakskov Teater.
Det Glade Vanvid spiller på Anne’s Bodega, Søndergade 1, kl. 22:00. Der er gratis entré.
kl. 13:00 - 15:00. Middelalder som fænomen. Nakskov Bibliotek - bibliotekets mødesal. Kaare Johannessen, kendt fra tv, fortæller om middelalderbyen
som fænomen i anledning af Nakskovs 750 års jubilæum. Billetter til kr. 50 købes på biblioteket.Medlemmer
af Biblioteksklubben betaler 40 kr.
Børnene bliver elever og kan deltage til timer i magi,
monstre og mystik. Rollespil for børn. Det vil både
være mulighed for at møde troldmænd, hekse, magiske dyr, dødsgardister og masser af mystik. Der bliver
undervist i følgende fag: Byg en tryllestav, lav en trylledrik, lær kampmagi. Arrangementet varer 2 timer.
Billetter udleveres fra d. 1. februar
26.
kl. 16.00 på Nakskov Bibliotek. Andersens
Kuffert Teater: Kejserens nye klæder. Teater
for børn 3 – 8 år. Er man blevet til grin i Storegade, er
det bedste ly for folkets hån og spot i sit eget klædeskab. En lystig historie om at ændre sit eget liv. Forestillingen varer 45 minutter. Billetter udleveres fra den
16. februar.
27.
Horslunde Festen kl. 18 i Ravnsborghallen med
Jørgen De Mylius og Fido’s Lys og Lyd. Det bliver
en fed fest.
28.
Super søndag i Nakskov Idrætscenter hvor
svømmecenteret er åbent fra kl. 10:00-16:00.
Der er gratis adgang i svømmecenteret hele dagen, og
SUPER mange gode tilbud.
6.
Støttearrangement for Magasinets venner. Flere
informationer vil kunne fås ved henvendelse til
HM88, Lars Rasmussen, tlf. 20 83 78 01
6.
7.
Fastelavn ved Krøyers Gaard, nærmere betegnet
Kvickly, og det er kl. 14:00.
10.
15.
Kongelig Revy leverandør . Se eller gense De tre
revykonger. Nakskov Teater kl. 19:30.
kl. 10.30 på Nakskov Bibliotek. Det lille Verdens
Teater: Ægget. Teater for børn 2 – 5 år. Ægget er
en finurlig og lidt skør forestilling om frø, der spirer og
vokser op af jorden, om æg der knækker og klækkes,
og om overraskelsen over det, der kommer ud. Forestillingen varer 30 minutter. Billetter udleveres fra d.
1. februar
16.
17.
Børnekræmmermarked i Nakskov Idræts Center.
kl. 14:00 på Nakskov Bibliotek. Den magiske
skole. v/ Rollespilsakademiet, for de 10 – 14 årige. Nakskov bibliotek forvandles til en magisk skole.
19.
25.
kl. 14:00 - 16:00. Gratis! Helgenæsvej 1. Skovcentret og Skovcentrets Venner inviterer alle
ældre i Nakskov til jubilæumsarrangementet “Vinter i
Nakskov – gamle fotos og film fra dengang”. Arrangementet foregår på Skovcentret, hvor arkivleder Heidi
Pfeffer fra Nakskov lokalhistoriske Arkiv viser vinterfotos og vinter-filmklip fra Nakskov. Skovcentrets
Støttekreds hygger om deltagerne.
Arrangør: Skovcentret, Skovcentret Venner og Nakskov lokalhistoriske Arkiv.
Østergade 13 · Nakskov · Tlf. 54 95 00 11
Foto: Blogspot, Rumlehuset
Nakskov Teater: Hold 1 kl. 10:00 - 11:30; Hold
2 11.30 – 13.00. Ansigtsmaling med Sminketea–tret. For alle børn. Det er kun fantasien, der sætter grænser. Du bestemmer selv, om du vil males som
en sød sommerfugl, en venlig løve eller en uhyggelig
tiger! Der kommer to af de dygtige ansigtsmalere fra
Sminketeatret. Billetter udleveres fra d. 1. februar.
Lollands eneste
køkkenbutik
kl. 15:00: Ensemble Domino Lolland og Sankt Nikolai Kirkes Kammerkor. Fri entré. Arr.: Lolland
Musikskole i samarbejde med Sankt Nikolai Kirke
6 5UGE
mandag tirsdag onsdag torsdag fredag lørdag søndag
01020304050607
7
0809 10 11 12 13 14
9
Februar
8
15161718192021
22
29
23
24
25
26 27 28
Foto: Jørgen Iversen, Nakskov Fotogruppe - Nyfalden sne
10. A-skat afregning - januar 2016
25. Månedsmoms-indberetning - januar 2016
25. EU-salg u.moms-indberet. - januar 2016
Skafte Rasmussen kunne have gjort Nakskov verdensberømt
Af Carsten Andersen, Nakskov.nu
Jørgen Skafte Rasmussen kunne have gjort en forskel i Nakskov.
..Når man taler og skriver om den gode historie i og omkring Nakskov, så er et af bysbørnene Jørgen Skafte Rasmussen ikke til at komme uden om.
Skafte Rasmussen var som ung luddoven, men han
havde et fantastisk teknisk og handelsmæssigt talent.
Han blev født den 30. juli 1878 i Nakskov. Og hans barndomshjem lå i Vejlegade 39, men bygningen er desværre
revet ned.
Danmark har jo aldrig rigtig haft held med bilproduktion, og derfor var det også oplagt, at Jørgen Skafte Rasmussen tog til Tyskland, hvor bilindustrien var i rivende
udvikling.
Mest kendt er Skafte Rasmussen for DKW – som var
en meget populær to-takt benzindrevet bil, hvis storhed
var i 1930’erne.
Men i 1929 var den koncern, han havde fået opbygget,
på 15.000 medarbejdere. Fabrikken i Zschopau i Erzgebirge (de ligger på grænsen mellem det tidligere DDR og
Tjekkiet) startede som et konstruktionsbureau for bl.a.
motorer og hydraulik, men den driftige dansker havde
langt større drømme.
Jørgen Skafte Rasmussen blev en meget velanskrevet
herre og byggede i Zschopau en fabrik – i forlængelse
af en tidligere tekstilfabrik. Men den fabrik, som blev til
her, var så stor, at floden i dalen var nødt til at løbe under
fabrikken, for at ambitionerne kunne få vinger.
En af de virksomheder, som Jørgen Skafte Rasmussen
overtog, var bilfabrikken Audi. Det var omkring 1930.
Han fik den nærmest smidt i nakken af nogle banker,
som havde penge til gode.
Og når Jørgen Skafte Rasmussen gik i banken for at få
udvidet kreditfaciliteterne, fik han som regel mindst det
dobbelte af det, han bad om. Det havde været sjovt, hvis
det også var sådan i vore dage.
Undervejs indgik han alliancer med dygtige ingeniører,
men når kreative og impulsive folk mødes, sker der både
noget stort og noget forudsigeligt. Det forudsigelige var
bl.a., at de ofte skiltes som rygende uvenner. Men deres
produkter var imponerende for sin tid.
I årene omkring 1930 ”kom Skafte Rasmussen til” at
købe en flyfabrik, og med hans populære og stabilie
to-taktsmotorer blev han bedt om at lave fly til den tyske hær.
Men Audi blev desværre også en møllesten om halsen
på Jørgen Skafte Rasmussen. Økonomisk og afsætningsmæssigt forværredes tilstanden. I 1931 blev det
– bl.a. også på baggrund af krisen efter børskrakket på
Wall Street i New York – svært at blive ved med at sælge
biler og motorcykler i så store tal.
Undervejs i dannelsen af AutoUnion nåede Skafte Rasmussen også at blive ejer af Horch bilfabrikken i Zwickau. Men de svære økonomiske forhandlinger med bankerne og den nye nationalsocialistiske magt skulle have
politisk accept.
AutoUnion, som lignede en god idé ved at sammenlægge DKW, Horch, Audi og Wanderer, endte med at blive
slutningen på Skafte Rasmussens erhvervseventyr. Den
nye direktion, som bl.a. den sachsiske statsbank havde
været med til at sammensætte, betød, at Jørgen Skafte
Rasmussen nærmest blev frosset ude af sit eget firma.
Hvad der altså lignede en god idé endte med, at DKW
og de 19 andre selskaber fik ny ledelse, der absolut ikke
passede ind i Skafte Rasmussens måde at leve på og
lede virksomheden på.
Jørgen Skafte Rasmussen prøvede på en forretningsrejse til USA at sælge en lang række af sine patenter for
at rejse penge til at købe sit DKW ud af AutoUnion igen.
Det lykkedes ikke, og derfor endte forsøget med, at Jørgen Skafte Rasmussen bl.a. på grund af sygdom ikke
kunne passe sit direktørjob og blev sendt ud af sit eget
firma.
Han flyttede i 1938 fra Zschopau til Berlin. Næsten
samtidig fik Jørgen Skafte Rasmussen en rehabilitering og erstatning på 1,6 millioner guldmark. Guldmark
havde en fire gange så høj værdi som den almindelige
Freddy Rasmussen fra Maribo i starten af 1930’erne på sin morfars DKW. I dag ejer Freddy selv den samme bil.
Reichsmark.
Jørgen Skafte Rasmussen blev – formentlig som et plaster på såret – hædret af den tekniske højskole i Dresden
for sin indsats for den tyske automobil-, motorcykel- og
øvrige industri.
Jørgen Skafte Rasmussen døde den 12. august 1964
(altså for godt 50 år siden) – og han og fruen Therese
ligger begravet på Pedersborg kirkegår ved Sorø.
Fabrikken i Zschoupau producerede MZ-motorcykler
frem til midten af 1990’erne.
Audi er i dag en af verdens bedste bilfabrikker og ejet
af Volkswagen-koncernen. Horch-fabrikken blev til Trabant, som producerede lavpris og lavkvalitetsbiler til
1992.
Når man læser sådan en biografi, som dog er meget
længere, kan man kun drømme om, hvad det kunne
have ført med sig, hvis Audi fx var blevet grundlagt eller
placeret i Nakskov, og de ca. 62.000 arbejdspladser var
tilfaldet vores by og egn.
Det er naturligvis blot et tankeeksperiment, men hvor
ville det kunne have ændret byens historie i en helt anden retning og måske sikret eller styrket det, vi alle efterspørger: flere jobs - og mere medvind.
Kilde: Arne A. Jørgensen: DKW – Bilerne og motorcyklerne. Jørgen Skafte Rasmussen – et dansk industrieventyr
i Tyskland. ISBN87-91427-12-6
Villa Rasmussen i Zschopau - desværre ikke holdt vedlige.
Den 28. august 1939 blev han slået til Ridder af Dannebrog af Kong Christian den X.
PS: Der er lavet en dokumentarfilm om Skafte Rasmussen, som havde premiere den 22. november 2015.
Bresemann - en politiker med visioner
Af Henning Johansen, Nakskov
Det er ikke enhver københavner, der har fået sin statue
i Nakskov. Hvis man ser bort fra Christian X på torvet, er
det nok kun Bresemann, der står i anlægget i Jernbanegade over for det hvide hus, hvor nu lokalhistorisk arkiv
og Det gamle Trykkeri har til huse.
Og hvordan kan det så være?
Sophus Hans Madsen Daugaard Bresemann blev født
14. november 1864. Han blev udlært som bødker, men
da han var meget aktiv og var i stand til at formulere
sig, engagerede han sig i fagbevægelsen, som på det
tidspunkt var i sin vorden. En af de aktiviteter, han påtog sig, var at redigere et blad, og i forlængelse af dette
blev han sendt til Nordjylland, hvor han blev redaktør af
Socialdemokratiets lokale avis. Efter tre år her var han
åbenbart træt af Jylland og fik tilbudt stilling som agitator enten i Nakskov eller på Bornholm, idet man begge
steder manglede en arbejderavis. Det siges, at han valgte Nakskov, fordi hans kone ikke brød sig om at sejle.
Fagbevægelsen ville støtte en avis i Nakskov, hvis man
kunne skaffe 1500 abonnenter. Det lykkedes, og d. 1.
oktober udkom det første nummer af Lolland-Falsters
Social-Demokrat.
Det siges, at journalistik kan føre til alt, og i Bresemanns tilfælde førte det, ligesom for så mange andre,
til politik. I 1905 blev han valgt ind i byrådet for Socialdemokratiet, der i 1906 blev det største parti og i 1913
fik absolut flertal. På det tidspunkt blev borgmesteren
udpeget af kongen; men da Bresemann havde 8 ud af 15
mandater bag sig, kunne man ikke rigtigt forbigå ham,
så i 1914 blev han borgmester. Ved retsreformen i 1919
indførtes politisk valgte borgmestre, og Bresemann blev
valgt, indtil han i 1928 trak sig fra posten. Da partiet på
det tidspunkt ikke havde noget imod dobbeltmandater,
sad han i Folketinget for Nakskovkredsen fra 1913 til
1935, hvor han helt trak sig tilbage fra politik. Han døde
i 1945.
Det, Bresemann især interesserede sig for, var socialpolitikken. Han var med til at definere det, som Søren
Kolstrup kalder for kommunesocialisme, det vil sige, at
socialisterne, efterhånden som de fik indflydelse på lokalpolitikken, skulle vise, at deres ideer kunne gennemføres lokalt for senere at udvide det til gennemførelse
på landsplan.
I Nakskov var der flere områder, hvor Socialdemokratiet
med Bresemann i spidsen gik i gang med at reformere
byen.
1. På skoleområdet arbejdede man for og fik indført et
offentligt betalt skolesystem, hvor alle kunne modtage
undervisning uden ydelser. Dette forhindrede, at man blev
diskrimineret, hvis man fik tildelt gratis undervisning.
2. I forlængelse heraf gennemførte man forebyggende
arbejde inden for sundhedsvæsenet, bl.a. ved indførelse
af skolelæge og –tandlægeordning samt en kommunal
friluftsskole.
3. Det gamle epidemisygehus blev afløst af et moderne
hospital for alle grupper i samfundet.
4. Boliger planlagdes med mere lys og luft. Det skulle
forebygge sygdomme, som trivedes i de gammeldags
snævre boliger.
5. Inden for ældreforsorgen arbejdede man mod en afskaffelse af almissetanken og hen imod en ret til forsørgelse i alderdommen.
6. Kommunen var også aktiv på arbejdsmarkedspolitikken, bl.a. ved at indføre ottetimersarbejdsdag for kommunalt ansatte.
Bresemann var den drivende kraft i disse bestræbelser, og selv om der var tilbageslag i perioder som f.eks. i
slutningen af 20-erne og kriseårene i 30-erne, var hans
virke med til at gøre Nakskov til den rødeste by i det rødeste amt indtil valget i 1997. Det var derfor ikke uden
grund, at man 1. maj 1952 afslørede en statue af ham i
Jernbananlægget. Skulpturen er udført af billedhugger
Kaj Louis Jensen. Den er hugget i bornholmsk granit og
måler 2 meter og 25 cm i højden.
Ved afsløringen af skulpturen spurgte Vestlollands Avis
reporter nogle borgere om deres mening om statuen.
Der var ikke udelt tilfredshed med værket, bl.a. udtalte
smedemester Laurids Jensen, at han ikke forstod, hvad
det var Bresemann holdt i hånden. Det ser faktisk ud,
som om det er en madkasse og en termokande; men når
man tænker på Bresemanns aktivitet i forbindelse med
byggerier, er det nok tænkt som en mursten og et grundstensdokument.
På Bresemanns 150-års fødselsdag og 100-året for hans
valg til borgmester afholdt Socialdemokraterne en lille
ceremoni ved monumentet, hvor flere fra partiet holdt
taler og nedlagde blomster.
Kilder og videre læsning:
Søren Kolstrup: Velfærdsstatens rødder. Fra kommunesocialisme til folkepension. 1996
Ny-Dag-mindebog i anledning af 100-året for udgivelsen
af dagbladet. 2001.
Else-Marie Boyhus: Socialdemokraternes vej til flertallet i Nakskov. I: Lolland-Falsters Historiske Samfund.
Årbog 1986.
Sophus Hans Madsen Daugaard Bresemann malet
af professor Oscar Matthiesen i 1930’erne.
Marts måneds events
1.
3.
Sidste frist for indlevering af billeder til udstiliing
Lollands Sjæl - på lollandssjael.dk/
Foredrag med kostumer Lotte Dandanell på Dannelunde skole kl. 18:30 i samarbejde mellem Kulturroen og Dannemare & omegns bylaug. Lotte Dandanell har bl.a. lavet kostumer til Olsen Banden- filmene
og Huset på Christianshavn. Entré kr. 25,-. Billetter
sælges ved indgangen
11.
12.
+30 party med DJ Frandsen på Annes Bodega,
Søndergade 1, kl. 21:00. Der er fri entré.
Klubmesterskab i minitennis for juniorer Nakskov Tennishal, Bregnevej 53, kl. 12-14. Der er
fri entré.
15.
Fra Waterloo til Duvemåle - en hyldest til
ABBA. Nakskov Teater kl. 19:30.
5.
Fat Rock for Magasinets venner. Billetter og anden information fås ved henvendelse til HM88,
Lars Rasmussen, tlf. 20 83 78 01.
Danmarks Sukkermuseum er et museum, som bygger på
de lokale traditioner for sukkerproduktion, der blev startet
i 1882 i Nakskov af De Danske Sukkerfabrikker.
Åbningstider: fra tirsdag til søndag i perioden fra 1. juni
til 30. september kl. 13:00-16:00. I perioden 1. oktober til
31. maj lørdage fra kl.13:00-16:00.
I spidsen for sukkerfabrikkerne stod bl.a. C.F. Tietgen.
Uden for de normale åbningstider tilbyder museet at modtage grupper, og dette kan aftales på 54 92 36 44 eller 54
92 65 53 eller via sm@sukkermuseet.dk.
Sukkermuseet viser hele historien inklusive import af arbejdskraft fra Polen - og det mindre kendte: Sverige.
Udstillingen viser bl.a. en miniatureudgave af den sukkerfabrik, man kan se få hundrede meter fra museet, og man
kan opleve nogle fossiler, der dukker frem af de kalksten,
man får fra Gotland.
6.
Finaler i klubturnereingen Nakskov Tennisklub.
Stor bane for seniorer. Det er i Nakskov Tennishal,
Bregnevej 53 kl. 10-16, og der er gratis entré.
Museet viser også film, hvor man kan følge roens vej med
det tidligere berømte og vidt udbredte særlige roetog.
Entré :
Voksne:
40 kr.
Børn 6-14 år: 20 kr.
Pensionister:
Museet ligger på Løjtoftevej 22, 1., Nakskov, men for
gangbesværede er der stolelift.
www.sukkermuseet.dk
17.
Sebastian Klein og de 100 farlige dyr. For alle
børn fra 6 år. Sebastian Klein fortæller om de
100 dyr i verden, han synes, er de sødeste, vildeste,
farligste og allermest fantastiske. kl. 16:00 – 16:45 på
Nakskov Bibliotek. Billetter udleveres fra d. 7. marts.
18.
Poul Dissing og Den Kongelige Livgardes Messingkvintet. Arr.: Maribo Musikforening i samarbejde med Sankt Nikolai Kirke, hvor koncerten finder
sted kl.20:00.
20.
28.
Sankt Nikolai Kirke kl.16:00: Anne Sofie Søby,
sang og Janne Søby Sørensen, klaver. Fri entré.
8.
9.
Mio min mio - familieforestilling efter Astrid
Lindgrens bog. Nakskov Teater kl. 18:00.
Barkentins teater: Suttog. Teater for børn 1½ - 4
år. En sort/hvid stumforestilling for de mindste
og deres voksne om de “store” livsværdier, når man
ikke selv er så stor. En forestilling om at spise, sove og
bruge eller ikke bruge sut. Forestillingen varer 30 minutter og starter kl. 10.00 på Nakskov Bibliotek.
Billetter udleveres fra d. 29. februar.
2. påskedag. Nakskov Cykle Clubs sæsonstart
for voksne på racercykler. Mødested: ved AktivEL. Højevej/Linkøpingvej 30, kl. 09:30 ALLE har adgang til at deltage. Nærmere oplysninger - tlf. 24 60 33
35 - Anny Hansen eller www.nakskov-cc.dk
31.
Vintersolhverv - et humoristisk og skræmmende familiedrama på Nakskov Teater kl. 19:30.
30 kr.
11 10 9UGE
mandag tirsdag onsdag torsdag fredag lørdag søndag
010203040506
070809 10 11 12 13
13 12
14151617181920
Marts
2122232425
282930 31
26 27 Foto: Jens Larsen, Nakskov Fotogruppe - Aftenstemning
1. Betaling moms - 4. kvartal 2015
1. Betaling moms - 2. halvår 2015
10. A-skat-afregning - februar 2016
25. Månedsmoms-indberetning - februar 2016
25. EU-salg u.moms-indberet. - februar 2016
Uddybende historie bag oprettelsen af Danmarks Sukkermuseum
Af Preben Jelsbak, Søllested, fmd. Danmarks Sukkermuseum.
med et opbevaringssted, men man var så
heldig, at fabriksdirektøren på Nakskov Sukkerfabrik stillede et lokale på sukkerfabrikken
til midlertidig rådighed.
I marts måned 1999
blev der med Leo Pedersen som dirigent
holdt stiftende generalforsamling for en
støtteforening, der fik
en bestyrelse bestående af Daniscofolkene,
John Hansen (formand),
Rud Frik Madsen, Cai
Marcussen og Steffen
Rasmussen samt Chr.
Bredal og tidl. FDB-chef
Erik Jensen. Opgaven
Koloreret xylografi 1882. I dag på Danmarks Sukkermuseums samling
var at støtte og hjælpe
Tanken om et sukkermuseum i Nakskov stammer museet økonomisk og arbejdsmæssigt.
oprindelig fra tidligere laboratoriechef på OTA, Gunnar
Ved et møde med museumsinteressenter blev DanBloch Gregersen, der i maj 1997 sendte sit forslag til marks Sukkermuseum stiftet den 6. maj 1999, og mukommunens afdeling for Byggeri og Miljø. Emnet blev seets formand blev Preben Jelsbak. De øvrige bestyrelbragt på bane på et temamøde i efteråret 1997, hvor tu- sesmedlemmer blev kontorcheferne Frede Suhr, Erik
ristforeningen påtog sig at tage sig af forslaget. Turist- Jørgensen, produktionschef Knud Andersen, roedyrkerforeningens næstformand, Preben Jelsbak, ventilerede formand Boye Clausen, kommunaldirektør Jørn Husted,
idéen for fabriksdirektør Erik Rosendal på Nakskov Suk- landmand Bent Karlsen, landboformand Vagn Juszczyk
kerfabrik, der tog det positivt op og foreslog at involvere og Helmuth Petersen.
to tidligere Nakskovfabrik-medarbejdere, kontorchef
For støtteforeningen lykkedes det i den næste tid at
Frede Suhr og tidligere førstemaskinmester Helmuth få sponseret de nødvendige midler til at komme i gang.
Petersen i et videre arbejde med tanken.
Grundlæggende støttede Danisco Sugar projektet med
I løbet af november og december 1997 blev der fundet godt 100.000 kr., og de tre store lokale pengeinstitutfrem til en række mennesker, der ville være med i opga- ter støttede med fine beløb. Desuden er der sponsoreret
ven. Det var personer fra sukkerfabrikken, fra landbru- midler fra Nakskov Sukkerfabrik, Havnens Arbejdsgiveget, fra kommunen og flere andre interesseområder.
re, Brandsocietetsfonden, Vestlollands Roedyrkere, SID,
Et par år tidligere blev der arbejdet på at få etableret et Ole Heyes-Fond, LO-Vestlolland og NS-fællesklub. Dansukkermuseum i Maribo i tilknytning til frilandsmuseet. ske Roedyrkere sponsorerede 100.000 kr. over fire år, og
Man havde skaffet visse midler, men projektet strande- Unibank-fonden støttede med 25.000 kr.
de. Museumsinspektøren på Stiftsmuseet i Maribo ThoSom propaganda blev der arrangeret en 14-dags udstilmas Lassen blev derfor også inddraget i den indledende ling fra mandag d. 21. februar til fredag d. 3. marts 2000
fase til et museum i Nakskov.
på Nakskov Bibliotek, hvor en stor del af museets indI løbet af 1998 gennemførtes en række interessemø- samlede effekter blev foreviget. På video blev der vist
der, hvor emnerne var projektoplæg, museumshus, øko- gamle sukkerfilm, og der blev afholdt flere forskellige
nomirammer, støttemuligheder, effektindsamlinger, foredrag. Udstillingen blev besøgt af over 1.000 persoetablering af museet og herunder sammensætning af ner.
en indsamler- og registreringsgruppe. Allerede i løbet af
Umiddelbart før udstillingen lykkedes det at finde et
dette år blev der indsamlet en hel del effekter. Det kneb lokale på Løjtoftevej 22 i Nakskov hos Ole Iversen, et
Nakskov Saftstation 1914
tre-års lejemål blev aftalt. Museet blev indviet den 15.
juni 2000 efter to et halv års forarbejde. Til åbningsdagen kom mere end 100 gæster. Snoren blev klippet af
Danisco’s tekniske direktør, Jesper Thomasen og Danske
Roedyrkeres formand, Erik Thiesen, borgmester Flemming Bonne, og amtsrådsmedlem i Storstrømsamt Lilli-
an Christensen var blandt åbningstalerne.
Engagementet hos interessegruppen og arbejdet for
at få museet op at stå var meget imponerende og ganske enormt.
Medarbejderfoto 1894 foran sukkerfabrikken. Forrest med trophjelm Gerhard Faye. Fotograf: Chr. Pedersen, Frederiksberg.
Nakskov gymnastik - og vejen til Team Danmark
Af Henning Johansen, Nakskov
Gymnastik i Nakskov, hvordan skal jeg dog skrive om
det. En udfordring man ikke kan sige nej til. Så nu kommer noget af historien om Nakskov Gymnastik forening,
set fra en rigtig Nakskov-drengs øjne.
Året er 1978, jeg er syv år og bliver lokket til at prøve
at gå til gymnastik tirsdag og torsdag i drengesalen på
Byskolen. Træneren er Bjarne Mierzwa. Jeg er en stille
dreng, men finder mig hurtigt til rette i den lille sal. Det
bliver hurtigt til 3 gange træning om ugen.
Jeg cykler af sted og bliver afleveret ved skolens indgang, der er jo ikke plads til alle forældre i salen, så jeg
er helt alene.
Det er vildt sjovt, og vi er mange seje drenge. En dag
kommer min mor op i gymnastiksalen for at hente mig.
Der træner vi sammen med nogle af de store drenge,
og deres træner råbte ret højt, syntes hun, og hvordan
kunne hendes lille dreng dog klare det – hmm, jeg havde
ikke bemærket, at tonen var lidt skarp.
Sådan var det jo bare, når vi lavede gymnastik. N.E.
Bertelsen var i træningssalen – og jo, jeg havde da respekt for ham den højtråbende lille mand, men jeg
vidste jo ikke, at han var og ville blive en af de største
personligheder i dansk gymnastik og for idrætslivet i
Nakskov.
Allerede i september 1979 bliver drengesalen byttet ud
med hal 3 i gymnastikcenteret i Nakskov Idrætscenter.
Hold nu op, hvor var det vildt. En perfekt hal med
skumgrav og alle redskaber, som ikke skulle pakkes ud
og pakkes sammen hver aften. Det var fantastisk, og vi
var mange piger og drenge, som trænede hver dag. Det
var sjovt, hyggeligt, vildt hårdt og vi kendte nogle, der
vandt medaljer.
De voksne på 1. divisionsholdet var danmarksmestre,
og vi tog med bus og heppede, når de var i konkurrence.
Helt til Rødovre eller Hermes og så med klaptræ, ja, det
kunne larme, og gymnasterne var vildt gode.
Det var nogle rigtige forbilleder, som vi mødte i hallen,
og de snakkede med os små gymnaster og gav ofte gode
råd og skulderklap.
Jeg husker jo bedst alle drengegymnasterne, og jeg
kendte nogle af dem fra skolen, og hvor man nu ellers
hørte noget dengang. Der var nogle banditter og ret friske drenge imellem. Når vi var i gymnastiksalen, så var
der plads til alle, og trænerne gav forskellige udfordringer til alle. Vi opdagede bare ikke, at vi blev trænet individuelt, selv om vi var et hold.
Ja, der var rummelighed og plads til alle. Noget jeg har
taget med mig i bagagen både i mit arbejds- og foreningsliv. Det er kommet ind med modermælken.
Fra 1980 var jeg med på NGF’s konkurrencehold, og
Danmark var en del af gymnastikken? Jo, i årene frem
til 2004 var der økonomisk støtte til NIC til rengøring og
redskabspleje. NGF fik glæde af mange træningssamlinger, og Klublokalerne i Klostergade var stort set booket hver weekend i den periode. Der var en livlig trafik til
vores dejlige center, som altid fremstod som værende
up to date.
Danmarksmestrene fra 1993 – Mads Christensen, Henning Johansen, Alex Wilinski, Henrik Hansen, ”Bertel”, Bjarne Niemi, Morten Rasmussen,
Jakob Brix Jensen, Jon From
når jeg tænker tilbage, så kan jeg ikke lade være med at
tænke på konkurrencerne i specielt Tyskland og Polen.
NGF har altid haft venskabsklubber i udlandet.
”Bertel” har gennem tiderne skabt så mange gode kontakter, som den dag i dag (2015) stadig er intakte, ja, det
er helt utrolig at møde gymnastikfolk i udlandet, som
stadig husker Nakskov og Bertel.
NGF var fra 1978 til 1990 Danmarksmester for hold i 1.
division. Den største ære, man kan få som gymnastikhold i Danmark, er at løfte Kong Christian X’s kongepokal.
Den ære har rigtig mange Nakskovgymnaster prøvet,
og jeg glemmer aldrig, første gang pokalen kom i mine
hænder; det var stort og uforglemmeligt. Den følelse er
jeg sikker på, at mange gamle Nakskovdrenge kan nikke
genkendende til og er stolte over.
Nakskov Idrætscenter har siden 1979 været basen for
meget af det indendørs idrætsliv i Nakskov. NIC var
mange år undervejs i Nakskov kommune, og Bertel var
en af initiativtagerne omkring opførelsen af centret.
De personer, som var med til at få ført projektet om
opførslen af NIC ud i livet, har vi meget at takke for.
Tænk engang, hvor mange positive oplevelser vores
center har været vidne til. Jeg må tilstå, at når jeg går
forbi N. E. Bertelsens portræt i NIC’s forhal, så retter jeg
ryggen og smiler lidt stolt over at se min gamle træner
og formand, lige som jeg husker ham, den gamle.
NIC blev det første TEAM Danmark gymnastikcenter i
1990. Efter mange års benhårdt arbejde fra Bertel.
En belønning, som var absolut fortjent, set i lyset af
de mange talenter og mesterskaber, som NGF havde
fostret.
Henrik Bertelsen var på det tidspunkt den mest vindende gymnast i Danmark i 100 år. Der kom piger og drenge
i alle aldre til et utal af landsholdssamlinger, og alle følte sig hjemme i Nakskov. Flere elitegymnaster flyttede
til Nakskov for at træne, da de samtidig kunne gå på et
moderne gymnasium og være en del af et trygt miljø i
vores by.
Hvad betød det så egentligt for NGF og NIC, at TEAM
Tiderne skifter
I 2005 ændrer TEAM Danmark på sine kriterier, og
idrætsgymnastikken i Danmark bliver desværre nedprioriteret, og det går ud over Nakskov; en by med stolte
gymnastiktraditioner, men uden storbyernes fokus.
NGF og NIC mister desværre sin status som Team Danmark Center. Klublokalerne i Klostergade har kommunen overtaget.
Det er trist, set fra den unge 7-årige gymnasts øjne –
nå ja, jeg er nu blevet lidt voksen og far til et par unge
gymnaster og med titel af bestyrelsesmedlem af NGF.
Hvad gør vi nu? Vi brænder jo for gymnastikken og Nakskov. Vi kæmper, vinder stadig medaljer, har medlemsfremgang, vi blander os og tager ansvar for ungdommen
i Nakskov, og så er vi meget ydmyge og taknemmelige
for vores mange sponsorer, som er med til at understøtte idrætslivet i Nakskov. Det er ikke blevet lettere
at være frivillig i foreningslivet. Bestyrelsesmøderne
drejer sig nu mindre om idrætten og mere om økonomi
end tidligere, men vi kæmper videre for at holde vores
niveau for både bredde og elitegymnastik.
Jeg har været så heldig at være en del af Nakskov Gymnastik forening næsten hele mit liv på godt og ondt.
Jeg har mødt så mange personligheder i mine 38 år i
NGF og har med vilje kun nævnt, de for mig, 3 vigtigste
personer i mit gymnastikliv. Ingen nævnt, ingen glemt.
Det har altid været berigende og lærerigt at være en
del af Lollands frivillige idrætsliv, og jeg håber, at jeg kan
være med til at føre arven videre til dem, der kommer
efter alle os ”gamle”.
Nakskov har så meget kultur-, fritids- og foreningsliv
at byde på, og Lolland Kommune har en god og ambitiøs politik på dette område. Vi kan godt tillade os, at
være stolte over alle de tilbud, som vores by kan diske
op med.
Der er noget for enhver, og kvaliteten er i top, båret
frem af en kæmpe gruppe af frivillige ildsjæle, som er
uundværlige i deres utrættelige arbejde for at holde
Nakskov på landkortet, som en de byer i Danmark, som
har flest aktive borgere i kultur- og fritidslivet.
April måneds events
1.
1.
Aftensalg under temaet: Aprilsnar. Butikkerne i
byen har åbent til kl. 21:00.
Flashback giver en rejse gennem årtier på Annes
Bodega, Søndergade 1, kl. 22:00. Der er fri entré.
20.
Nakskov 1266. Foredrag om middelalderens
Nakskov og Nakskov i den umiddelbare tid
efter reformationen i 1536. Byens tilblivelse og udvikling vil i løbet af foredraget blive belyst på baggrund
af de nyeste arkæologiske udgravninger. Foredraget
vil også omhandle livet og døden i middelalderen for
Nakskovs borgere og i almindelighed. Foredragsholder
er middelalderarkæolog Leif Plith Lauritsen. Det GRATIS arrangement finder sted i bibliotekets mødesal kl.
10:30 - 12:00.
22.
22.
24.
25.
Standerhejsning ved Nakskov Tennisklub,
Bregnevej 53 kl. 10:00
Magnus Vigilius, sang og Alexander Noval, klaver. Fri entré i Sankt Nikolai Kirke kl.19:30.
Festgudstjeneste i anledning af Nakskovs 750
års jubilæum kl.10:30 i Sankt Nikolai Kirke.
Space Fight - internationalt cirkus i anledning
af at Nakskov fylder 750 år. Nakskov Teater
fra kl. 18:00. Der vises film om bl.a. Nakskov Fjord. Kl.
20:00 en flot international ny cirkusforestilling i teatersalen.
Billetter købes hos Vestlollands Teaterkreds.
25.
Byjubilæumsdag arrangeres af Nakskov Handel & Erhverv. Der planlægges en bred vifte af
aktiviteter for byens borgere. Programmet offentliggøres efter denne kalenders deadline.
27.
Sneglen og Hvalen. Teater for børn 3 – 8 år.
Sneglen og Hvalen er en eventyrlig rejse på de
7 verdenshave frit efter Julia Donaldsons bog. Kl. 10:30
Forestillingen varer 35 minutter. Nakskov Bibliotek udleverer billetter fra den 16. april
9.
Det hvide kor synger i Nicolai Kirke. GRATIS entre.
Kormusical “Fra Sankt Croix til Nakskov”.
De 5 Hvide Kor fra Slagelse, Vordingborg, Nykøbing F,
Maribo og Nakskov samt Nakskov sangforening opfører en musical om deres dirigent og grundlægger Victor
Cornelins i Sankt Nikolaj Kirke kl.16:00.
11.
15.
Varmestuen - en lettere forhutlet, romantisk historie. Nakskov Teater kl. 19:30.
Storstrøms Kammerensemble spiller i Sankt
Nikolai Kirke kl.19.30. Entré.
28.
Byskolen fylder 100 år. Der afholdes åbent hus
med forskellige aktiviteter. Det vil bl.a. være
muligt at få en rundvisning på skolen, høre om den nye
skolegård og se gamle fotos. Har du gamle film fra skolen, så kontakt skolens sekretær Bente Højer.
29.
Forårskoncert Nakskov Gymnasium & HF kl.
19:00 i Nakskov Teater. Fri entré.
30.
Hyldestkoncert til øen Lolland i Sankt Nikolai
Kirke, hvor korene mødes ved 12-tiden for at
øve fællesnumrene igennem. Koncerten er kl. 16:00 og
består af Højrebykoret, Sakskøbing Kammerkor, Englestøv, Damekoret, Nakskov Sangforening/Herrekoret,
Skt. Nicolaj Kirkes Kammerkor, Unika, Det hvide kor i
Maribo og Nakskov, Fejøkoret, Torebykoret, Kirkemusikskolens Kor, Rainbow Singers, Musikskolens juniorkor Nakskov, Maribo domkirkes koncertkor. Der er fri
entré.
30.
Nakskov-løbet starter kl. 14 fra Nakskov Stadion, Bregnevej 57. Der vil i 2016 være 4 ruter.
En børnerute på 2,5 km. Dertil 3 ruter, som kan løbes
af alle - en på ca. 5,6 km, en på ca. 10,4 km samt en
på 21,1 km - altså en halvmarathon. Pris for deltagelse: Voksne 90 kr., børn under 15 år 60 kr., børneruten
30 kr. Tilmelding på www.nakskovlobet.dk. Begrænset
eftertilmelding på dagen til 125 kr. Alle 4 ruter kan tilmeldes på forhånd, og alle 4 ruter er der tidstagning
med chip. Deltagelse er på eget ansvar.
Nakskov
løbet 2016
Tilmeld dig på:
Tilmeld dig på:
www.nakskovlobet.dk
www.nakskovløbet.dk
Voksen:60
90kr.
kr.
Voksen:
Tilmeldning på dagen 125 kr.
Tilmelding på dagen 100 kr.
Børn
u/15og
år
Børn
60kr.
kr.
gående: 25
Børneløbet
Kun
tilmelding
på 30
dagen
kr.
Nakskovløbet går i luften på Nakskov Stadion
lørdag den 30. april kl. 14.00
2,5 Km
5,6 Km
10,4 Km
21,1 Km
børneløb
dion
aktiviteter på
dion.
Masserr af
sta
påSta
sse af aktivitet
Ma
fodboldbaner,
såsom hoppeborg, ma
og
d
d
me
r d og drikke som
de
lgs
Sa
d ma
me
erbo
bod
. es.
kke
køb
dri
kan
ansvar
Deltagelse er på eget
Tidstagning
med chip på alle
distancer
Præmier
til de hurtigste
i hver
kategori
Arrangører:
Den Gamle
SMEDIE
Din tekniske servicepartner
Aktiv ·
EL /
Sponsorer:
AS
Helt symptomatisk har Den Gamle Smedie til huse i den
ældste håndværkergade i Nakskov. Gaden går fra Axeltorv
til Nygade, som er gaden, hvor voldgraven lå i rigtig gamle
dage.
Bygningen, hvor Den Gamle Smedie har til huse i, kan dateres som smedie lige så længe, der er noget, der har heddet Nakskov - og det vil sige tilbage til 1266.
De frivillige viser alt om, hvordan smedearbejde foregik
med esse, hammer og ambolt.
Smedjen, som man kan opleve, havde i 1911 én smedemester, 8 svende og 3 lærlinge.
Indtil 1977 hængte et 14 karat guldbelagt skilt ude ved vejen, men nu er det hængt op inde i gården for at beskytte
det mod hærværk og tyveri.
Åbningstider: fra 1. juni til 30. september alle tirsdage og
onsdage kl. 09:30-12:00 samt samme dage kl. 13:30-16:00.
Entré: Der er gratis entré, men for at give lidt økonomi har
smedjen fået trykt nogle postkort, som kan købes for 7 kr.
stykket - ligesom man naturligvis er velkommen til at give
kontante bidrag.
Adressen er Tilegade 21, Nakskov
15 14 13UGE
mandag tirsdag onsdag torsdag fredag lørdag søndag
010203
040506070809 10
17 16
11121314151617
18 1920 21222324
April
252627 282930
Foto: Kim Schou, Nakskov Fotogruppe - Forår
11. A-skat-afregning - marts 2016
20. OneStopMoms - 1. kvartal 2016
25. Månedsmoms-indberetning - marts 2016
25. EU-salg u.moms-indberet. - 1. kvartal 2016
Mette Jacobsen satte Nakskov på verdenskortet
Redigeret i samarbejde med Mette Jacobsen og hendes far, Per Jacobsen.
H.C. Andersens eventyr, Den grimme Ælling, er næsten
synonym med Mette Jacobsens liv. Selv om man er født
i en andegård, kan man godt blive en smuk svane. På
mange måder kan man jo lave en direkte linje, for de to
fugle har jo i den grad også noget med vand at gøre.
Der er ikke mange i Nakskov – eller for den sags skyld
resten af verden – der ikke har hørt om Mette Jacobsen
fra Nakskov. Måske ved de ikke, hvor Nakskov ligger,
men de kender Mette fra Nakskov.
Man kan som tilhører godt blive lidt stakåndet, når talen falder på den karriere, som en del nakskovitter har
set på fra sidelinjen. Der er næppe mange unge mennesker, der i dag ville stå op kl. 05:15 for at tage ud og
træne i Nakskovs gamle svømmehal, inden turen går
videre til en almindelig skoledag og bagefter fortsætte
træningen efter at have lavet lektier.
Det med vandet kommer heller ikke fra fremmede.
Både mor Bente og far Per har været elitesvømmere – og
svømmer i øvrigt stadig – men Mettes karriere startede
for alvor, da Mette i en alder af 13 år fik fart på svømmekarrieren.
Da vi sidder hjemme i sofaen i Nakskov, er det helt
åbenlyst, at Per Jacobsen aldrig ville turde drømme om
sådan en karriere, og da han var yngre, var det vildeste
jo et Danmarksmesterskab. Men Mette havde viljen og
talentet.
Det betyder, at i forhold til den opfattelse, vi har af
unge og yngre mennesker, så er Mette nærmest asketisk. Far Per siger stolt og måske lidt angst, at Mette
aldrig drak noget, der var stærkere end vand. I dag kan
jeg sagtens nyde et glas, siger Mette, og tilføjer: Men gør
det sjældent.
-Mette har en jernvilje og er så målrettet, at dengang
hun blev anklaget for doping, ramte det hende lige i
hjertekulen og på hendes ære. Det var chokerende, at
blive anklaget for noget, man ALDRIG kunne have overvejet. Hele mistanken og anklagen kom, fordi Mette lider af astma, men hendes medicinerklæring var udfyldt
forkert.
Som altid fandt Mette sig ikke i den uretfærdige anklage og behandling – og gik hele vejen til de øverste
sportsmyndigheder for at blive frikendt. Uanset prisen.
Uretfærdighed er ikke en mulighed i Mettes liv.
Mette blev i 1988 – blot 15 år gammel – taget med til
De Olympiske Lege i Seoul i Sydkorea. Per fortæller, at
Mette gjorde, hvad hun kunne, selv om det ikke blev til
medaljer. Men Mette fra Nakskov var på alles læber. Og
Mette havde oplevet et svømmestævne, der var langt
fra den gamle svømmehal i Nakskov – nemlig med tæt
på 10.000 tilskuere.
Selv om det ikke blev til medaljer, så blev det til flere
danske rekorder, og så tog svømmekarrieren fart.
Flere danske og nordiske rekorder
Intet kommer af sig selv. Det blev en sej rejse. Far Per
var indpisker eller i hvert fald træner. Han gør klart, at
det ikke nytter at blive klubmester alene. Det kan være
et skridt på vejen, men hvis man skal med op i eliten, så
skal man sammenligne sig med de bedste i verden – og
helst overgå dem. Mette kan med stolthed melde om 131
individuelle danske rekorder, 66 individuelle nordiske rekorder og 3 europæiske rekorder.
Medaljernes antal er mindst lige så prangende. Mettes
liste er næppe overgået i den danske svømmeverden. 36
EM- og VM-medaljer – hvoraf 32 er individuelle. Der er
tre VM-guldmedaljer og syv EM-guldmedaljer.
Hertil kommer, at Mette har været med til OL intet mindre end fem gange. Helt unik er det også, at det af gode
grunde har strakt sig over 20 år, men Mette nåede også
at komme i finalen hver eneste gang. Den bedste placering blev en fjerdeplads i 2000.
Stjernerne i sigte
I dag kunne man forestille sig, at svømmekarrieren er
skiftet ud med en moderrollen for Mettes to børn eller et
tilbagetrukket liv. Men Mette vil vinde. Og det gør man
ikke hjemme på sofaen.
-Jeg har en selvstændig virksomhed, som er bygget op
om holdundervisning og privatundervisning i Charlottehaven på Østerbro.
Der skal være godt gang i den, og det er der i Mettes liv,
hvor et arbejde som fysioterapeut hos Falck Health Care
kun er en del af karrieren.
Mettes far er ikke uden grund stolt af Mettes resultater. Hun er nemlig også træner andre steder, og de senere år har hun sammen med familien svømmeuge to
gange om året med far, mor, bror Bo og børnene på Club
La Santa og giver turister seriøs træning.
Mettes bror, Bo, har været elitetræner i Esbjerg og
landstræner i svømning i Finland. I dag arbejder han
som konsulent med kunder fra New York til København.
Derudover er Bo Jacobsen mange gange verdensmester
i finne- og apparatsvømning.
Familien Jacobsen selv har nemlig ingen stjernenykker.
Man kan sige nærmest tværtimod. Ikke mange kender
den tidligere svømmestjerne og Mettes mangeårige
træner, Per Jacobsen, mens Mette til trods for at hendes karriere officielt sluttede i 2006, bliver hun stadig
genkendt som ”Mette fra Nakskov – hende svømmestjernen”.
Svømmeverdenen i Nakskov er dog blevet begunstiget
en del, siden Mette tog de første svømmetag i en lille hal
og sammen med andre nakskovitter. Det ville man næppe byde et supertalent i dag. Det er en af grundene til,
at Nakskov for et par år siden fik en helt ny svømmehal.
Hjemme i Nakskov – for sådan omtales det stadig –
sidder vi og snakker. Far Per går en lille tur. Inde på et
værelse er der lidt støj, men man kan godt forstå, at der
er et stolt smil på hans læber, da han kommer tilbage
med et billede.
Ved første øjekast tænker man: HVAD ? Er det en
look-alike? Næh, det er Mette sammen med Hendes
Kongelige Højhed Kronprinssesse Mary i svømmedragter. Man bliver blæst noget tilbage i sofaen. Hold da op.
Historien bag billedet af de to seje kvinder er, at Mette Jacobsen fra Nakskov har været træner og coach for
Kronprinssessen. Det hænger sammen med, at Kronprinssesse Mary er protektor for Dansk Svømmeunion,
og i forbindelse med at der skulle svømmes rundt om
Christiansborg, var det vigtigt at være fit for fight og
have en god træner og coach. Og
her kom Mette på banen.
For de fleste her i byen vil det
være helt overvældende at omgås
de kongelige, men Mette er som
altid stålfast og ikke sådan at slå
om kuld. Derfor lader hun sig ikke
sådan mærke med, at hun er ”veninde” med Danmarks kommende
dronning.
I dag er den seje svømmepige 42
år, men stadig lige sej. Vindergenet er lagt lidt på hylden, da Mette
først og fremmest er mor. Mette
prioriterer dette højest i sit liv.
Men hun kan ikke undlade at gå
op i sundhedsværdien af at holde
sig i form og spise sundt.
I disse år, hvor triatlon er den helt
store dille, er der nok at se til for
en sej svømmepige, der undervi–
ser i, hvordan man svømmer – og
svømmer hurtigt - for at være med
i et triatlon.
Men når der ikke lige er nogen,
som Mette skal træne, så kan
hun lige tage en halv time eller tre
kvarters svømning fx i Charlottehavens egen svømmehal, sådan
bare for at holde formen ved lige.
Mette Jacobsen fra Nakskov har
gjort alt det, som kun få tør tænke
på. Mette har vundet i svømmebassinet, hun har vundet danskernes hjerter, og hun har stræbt
efter de stjerner, vi andre aldrig
kan nå.
Mette Jacobsen fra Nakskov fik
byen på verdenskortet. Det er sådan en drøm, rigtigt mange har.
Mette Jacobsen med Hendes Kongelige Højhed Kronprinssesse Mary.
Nakskov Roklub - et kalejdoskopisk tilbageblik på byens ældste idrætsforening
Af Leif Thygesen, Nakskov Roklub
Mere fredeligt var det sidst i 1930´erne, hvor tidens
mest yndede udflugtsmål for langtursroerne var Lindelse Pavillonen. Man roede til Lindelse og iførte sig de hvide landgangsbukser og den hvide bluse med klubbens
logo - den blå femtakkede stjerne - på brystet, hvorefter
man indtog dansegulvet.
Nakskov Roklubs pavillon opført 1903
..Nakskov Roklub er stiftet 23. april 1887 og er dermed
Nakskovs ældste idrætsforening. I de tidligste år forsøgte man sig både til vands og til lands. Der blev eksperimenteret med så forskellige sportsgrene som fodbold, cykelløb, skøjteløb, tennis, tovtrækning, fægtning,
kricket og flere andre. Faktisk er de nuværende tennisog gymnastikforeninger direkte udløbere af Nakskov
Roklub.
En overgang hed man Nakskov Ro- og Boldklub. Der
blev anlagt boldbaner på Færgelandet bag epidemisygehuset (Produktionsskolen) og i 1899 tennisbaner ved
siden af klubhuset. Men det var naturligvis roningen, der
var højest prioriteret. At være iværksætter er ikke altid
lige nemt - sådan var det også dengang. Således aflagde
læge Rosengreen beretning for tennisafdelingen 1. april
1919. Af beretningen fremgik det, at der havde hersket
en følelig mangel på bolde, af hvilken grund turneringskampene måtte opgives. I 1912 var det gymnastikafdelingen, der havde problemer. I forhandlingsprotokollen
står at læse: ”For øvrigt havde det kun været dårligt
bevendt med gymnastikken, fordi gymnastiklæreren
havde været svagelig.”
Men der var da også triumfer: I 1901 vandt man fodboldkampen på udebane mod Nykøbing F. Boldklub med 2
– 0, og på hjemmebane vandt man kricketkampen mod
samme klub med 108 point mod 57. Men samme år måtte man desværre se sig slået i fodbold af Stubbekøbing
Boldklub, der vandt 1 – 0.
Flotte resultater på kaproningsbanerne opnåede man
også, men der skulle gå fem år, inden man fik sin første
sejr. Den blev vundet ved Dansk Forening for Rosports
kaproning på Guldborgsund i fireåres inrigger. Konkurrenterne var Nykøbing F. og Skælskør. Sejren gav opsving i klubben, og i 1900 kan man læse om kaproning
i forhandlingsprotokollen: ”Men antallet af Starter ved
Kaproninger var 5 med 1 Sejr. Denne vandt Klubben i Nyborg 16de September ved en Kaproning for fyenske og
lolland-falsterske klubber. Nakskov Roklub havde lejet
en Damper til at befordre Roerne og andre Medlemmer
til og fra Nyborg, men Afrejsen fra Nakskov blev forsinket 4 timer paa Grund af tæt Taage, som atter nødte
Damperen til at ligge stille en Tid i Nærheden af Langelands Nordspids, saaledes at Ankomsten til Nyborg
først fandt sted kl. godt 6 om Eftermiddagen! Første da
begyndte Kaproningen, idet man havde ventet på Nakskovitterne og den endte i Lygtebelysning.”
Ud over kaproning blev der også roet langtursroning.
Men storpolitik kunne sætte en stopper for dette. I 1916
indskærpede formanden over for roerne, at roning over
åbent vand ikke på nogen måde måtte finde sted, ligesom ture langs Lollands sydkyst blev forbudt på grund
af faren ved de udlagte miner.
Også i 1943 mærkede man krigen. Den 10. marts kl.
20.55 midt under generalforsamlingen blev der blæst
luftalarm, og cirka en tredjedel af de fremmødte medlemmer forlod lokalet, da de havde mødepligt enten
som CB´ere (CB står for civilbeskyttelse) eller samaritter.
Klokken 23.15 blæstes der af, og alle gik hjem.
Nakskov Roklubs tennisbaner anlagt 1899.
..Nakskov Roklub var på mange måder en progressiv
klub. Allerede i 1888 åbnede man en dameafdeling – og
det var bestemt ikke almindeligt. Flere steder var der
forbud mod, at kvinder roede. En københavnsk læge
havde i en opsigtvækkende artikel skrevet, at kvinder fik
store hænder og bagdele af at ro. Nu gik verden da ikke
helt af lave, også selvom kvinderne formastede sig til at
ro. På et medlemsmøde i 1928 udtrykte kvinderne ønske
om at kunne få styrmandsret. I forhandlingsprotokollen
fastslås det imidlertid: ”Man kunne ikke tillade dette,
da det en Gang var vedtaget inden for Bestyrelsen at Damerne ingen Styrmandsret kunde faa”.
Måske var beslutningen om, at kvinder ikke kunne erhverve styrmandsret taget efter klubkaproningen i 1927.
Her berettes: ”Eftermiddagens Program skulde oprindeligt have budt på 6 løb, men Dameløbet udgik paa Grund
af uenighed blandt Damerne.”
Blandede hold - altså hold bestående af kvinder og
mænd - blev først tilladt sidst i 1960´erne, men i dag har
man lige ret – eller? Nakskov Roklub er efterhånden blevet 128 år gammel, men man har aldrig haft en kvindelig
formand.
Centrum for Nakskov Roklubs aktiviteter har altid været Færgelandet, hvor der har ligget tre forskellige klubhuse. Det mest legendariske var nok ”Den gamle Pavillon” opført i 1903 og revet ned på grund af råd i 1958.
Ud over det idrætslige lavede Nakskov Roklub også
arrangementer af mere kulturel art. I forhandlingsprotokollen fra 1898 står at læse: ”23 Januar afholdtes
Koncert af Violincellisten kogl. Kammermusiker Henry
Bramsen og Pianistinde Fru Agnes Adler under stor tilslutning og efterfulgt af et livligt bal”.
I Pavillonen var der restaurant på første sal, og Pavillonen blev desuden fra 1912 brugt til danseundervisning
under ledelse af Frk. Marie Andresen. Men selvom man
var kulturel, var det alligevel idrætten, der blev prioriteret højest. I 1912 holdt man afstemning: ”Det vedtoges
at søge Klubbens Klaver solgt og at anvende Pengene til
Køb af en ny 2-aares Baad.” Klaveret blev senere solgt
for 385 kr.
I 1912 havde man også fint besøg. Kongen var i Nakskov. Forhandlingsprotokollen beskriver begivenheden:
”31 august aflagde Kongen (Christian X) et ganske kort
besøg i Nakskov, paa en biltur rundt i Byen og Omegnen
sammen med Dronningen (Alexandrine)og de to Prinser (den senere Frederik IX og arveprins Knud) kom han
ogsaa over paa Færgelandet og besaa det udvendige af
Roklubbens Pavillon.”
Klubbens nuværende klubhus er fra 1959 og er tegnet
af arkitekt Laust Ørnsholt. Huset kostede cirka 110.000
kroner, men værdien af medlemmernes arbejde udgjorde cirka 35.000 kroner, og for det overskud købte man
inventar og en ny båd. Klubhusindvielsen 23. marts 1959
blev dækket af Statsradiofonien, der havde et indslag i
middagsradioavisen, og samme aften var der fjernsyn
fra begivenheden i Aktuelt. Rapporter for Statsradiofonien var legendariske Gunnar ”Nu” Hansen.
I dag har klubben flere gange - uden held - forsøgt at
få TV-dækning af klubbens langdistancekaproning ”Lollands Havørn”. Hvert andet år - i ulige årstal - arrangerer
Nakskov Roklub en afdeling af Danmarksmesterskabet
i langdistancekaproning. Langdistancebanen på Nakskov Fjord er kendt som en af de smukkeste og teknisk
mest krævende langdistancebaner i Danmark, og på den
måde gør Nakskov Roklub fortsat god reklame for byen
og fjorden.
Nakskov Fjord - et usædvanligt smukt rofarvand.
Maj måneds events
Aut. optiker og kontaktlinseoptiker
6.
7.
8.
14.-16.
9.
20.
Jesper Ejrup med band, Annes Bodega, Søndergade 1, kl. 22:00. Der er fri entré.
Tennissportens dag - Åbent hus i Nakskov Tennisklub, Bregnevej 53, kl. 14-16.
Jean de France komedie af Ludvig
Holberg, Nakskov Teater kl. 19:30. Deltagende
bl.a. Ole Thestrup, Max
Hansen, Soja Oppenhagen, Søren Hauch-Fausbøll, Troels Malling og
Pelle Emil Hebsgaard.
Byvandring vedLise
Simon kl. 18:00 ved
Turistbureauet, Axeltorv
3. Varighed ca. 2 timer.
Billetter á 50 kr. købes på
turistbureauet senest kl.
12:00. Tilmelding på tlf. 54 92 21 72 eller visitnakskov@
infololland.dk
Træskibssammenslutningens pinsetræf. Over 50 gamle træskibe besøger Nakskov Havn, og der bliver fest på havnen hele
pinsen. Mulighed for sejlture for publikum.
14.
19.
Byens butikker har åbent til kl. 14.00
ABZe-ze bogstavshow ved Janne Aagaard for
børn 5 – 7 år. Zebraen fra Zoo vil gerne lære
at læse – og børnene skal hjælpe den ved at synge og
danse bogstavsange! Kl. 10.30 på Nakskov Bibliotek.
Arrangementet varer 45 minutter. Billetter udleveres
fra d. 9. maj.
Christianshavns Brass Band: Koncert i Sankt
Nicolai Kirke kl. 19:30. Fri entré. Arr.: Lolland
Brandvæsens Orkester i samarbejde med Sankt Nikolai Kirke
21.
Sjællandsk Mesterskab i enkeltstart for konkurrenceryttere. Mesterskabet er tildelt Nakskov
Cycle Club i anledning af Nakskovs 750 års jubilæum.
Start og mål på Maglehøjvej ved Cirkuspladsen. ALLE
har adgang til at deltage. Yderligere oplysninger - tlf.
24 60 33 35 - Anny Hansen eller www.nakskov-cc.dk
23.
Byvandring ved Lise Simon kl. 18:00 ved Turistbureauet, Axeltorv 3. Varighed ca. 2 timer.
Billetter á 50 kr. købes på turistbureauet senest kl.
12:00. Tilmelding på tlf. 54 92 21 72 eller visitnakskov@
infololland.dk
28.
Turismens dag på Fejø. Der vil være boder og
aktiviteter på Vesterby Havn, for her at modtage gæster til øen og fortælle om øens aktiviteter.
30.
Ladywalk - start kl. 15:30 fra Lienlund, Rødbyvej 189. http://strejferne.dk/ladywalk.html
Søndergade 6 · 4900 Nakskov
Telefon 54 92 63 36
kes@stegmann-optik.dk
Lørdag LUKKET
21 20 19 18 17UGE
mandag tirsdag onsdag torsdag fredag lørdag søndag
01
02030405060708
Maj
22
09 10 11 12 13 14 15
16 17 18 1920 2122
23
24
30 31
25
26
27 28
29
Foto: Kim Schou, Nakskov Fotogruppe - Midsommer i Vesterborg
10. A-skat-afregning - april 2016
25. Månedsmoms-indberetning - april 2016
25. EU-salg u.moms-indberet. - april 2016
Nakskovs nye fremtid
Af Henrik Høegh, viceborgmester i Lolland Kommune
var havnen trækplaster for East Metal. Nakskov Havn
har med sine store ledige baglandsarealer nogle unikke
muligheder for at tiltrække pladskrævende produktioner, som skal udskibes. Tænk blot på broelementer og
bundfundamenter til kystnære vindmøller. Dertil kommer selvfølgelig hele konkurrencen om tilførsel af materialer til Femern Tunnellen, her vinder Nakskov Havn
helt sikkert sin del af opgaven.
Jeg vil også nævne klimasikringen af Nakskov. Det er
mit store håb, at det lykkes for os at finde finansiering
af en sluseport ved Trælholmen, som foreslået af Phillip
Rasmussens firma. Hermed placerer vi Nakskov og vores
havn, som en by med nye moderne installationer, som
vil hidkalde respekt og give anledning til interesserede
besøgende.
Som nævnt har Nakskov gode traditioner for at være
hjemby for moderne virksomheder inden for metal, filtration, morgenmadsprodukter, transport, logistik og
selvfølgelig sukker m. m. I virkeligheden en imponerende pallet af fagområder. Nakskov største begrænsning
indenfor disse spændende industrier i fremtiden ligger
i virkeligheden nok i at kunne fremskaffe den nødvendige specialiserede arbejdskraft. Dette problem skal
løses gennem bevidst arbejde med Nakskovs identitet
og selvbevidsthed, gerne med fokus på uddannelse
og tilflytning. Udviklingen af rute 9, samt en ordentlig
vejforbindelse fra Havnen hertil, er ligeledes en afgørende faktor.
Vi har i Nakskov i dag en fantastisk god struktur på
handelslivet. De store dagligvarebutikker tæt på det
gode handelsliv i Søndergade med gode parkeringsmuligheder tæt på er unik for byen. Det betyder, at Nakskov
er en rigtig god handelsby for hele Vestlolland – dette
faktum kan også udvikles.
Nakskov har til gode for alvor at blive opdaget af turismebranchen. Det kan ske med den rette satsning og
i samarbejde med en række investorer. Det handler om
at udvikle Hestehovedet med den fantastiske strand,
og flotte udsigt over fjordlandskabet. Dette skal gøres
sammen med udvikling og samling af Nakskovs rigtig
gode tilbud til lystsejlere og lystfisker.
Jeg forventer og håber, at Lollands Kystkulturcenter
om få år er kommet godt i gang. Lige nu er omfanget og
kombinationen med andre aktiviteter svær at forudsige.
Men et er helt givet: Formidlingen af og arbejdet med
at turismeudvikle Nakskov Fjord skal i løbet af de kommende år speedes væsentlig op til stor glæde for os borgere og områdets turister. De opnåede fondsmidler skal
og kan bruges til denne promovering af landets flotte og
mest ørige fjord.
Denne udvikling skal kombineres med en yderligere
branding af Lollands mange fantastiske lokale kvalitetsfødevarer. Det er mit store håb, at vi lykkes med at
gennemføre en mere samtænkt og kombineret eksport
og markedsføring af vores gode råvarer. Ligeledes har
vores restauranter og dygtige kokke selvfølgelig altid
lokale gastronomiske perler på menukortet.
Herudover vil jeg fremhæve vores arbejde med Nakskovs fremtoning - også kaldet “områdefornyelse”. Det
er et langt sejt træk med nedrivning, indretning og genopbygning af gader, torve, bygninger og veje, hvor vi gør
en hel del i kommunen. Men hvor også den enkeltes indsats er helt nødvendig for at nå de ønskede mål.
Til sidst vil jeg fremhæve den fantastiske gode selvbevidsthed og forståelse af lokale værdier, som “Lolland
Falster Lovestorm” har betydet for os alle. Denne glædelige udvikling omkring vores egen forståelse af vores
muligheder og potentiale har den allerstørste betydning
for vores landsdel. Med dette i baghovedet skal vi se
fremtiden i møde med tro på - og vilje til at udvikle og
forny Nakskov og Lolland til en spændende og udfordrende fremtid med gode resultater i sigte.
Nakskov Havn - et fragtskib på vej ind for at laste korn. Foto: Philip Rasmussen
Nakskovs købstadshistorie rækker jo som bekendt 750
år tilbage i tiden. Den er fuld af spændende begivenheder, erhvervseventyr og stærke mænd og kvinders kamp
for byen og deres egen forretning og liv.
Hvor er Nakskov på vej hen i dag, hvilke erhverv, sektorer eller personer bringer nye afsnit i Nakskovs spændende historie? Nu er fremtiden jo altid det sværeste at
spå om, men jeg vil alligevel prøve at give mit bedste
bud.
Det er min klare overbevisning, at byens største udviklingsmuligheder skal findes omkring Nakskov Havn med
de tilhørende erhvervsarealer, de mange mindre industrivirksomheder, Nakskov Fjord med den flotte natur
og det velplacerede handelsliv.
Først havnen, som med sin vanddybde på 8,5m har
gode muligheder for at udvikles til en vigtig udskibningshavn. Landbrugsprodukter, herunder korn og sukker, er vigtig tonnage for havnen i fremtiden. I dag tegner der sig et billede, hvor Kalundborg i nord og Nakskov
i syd bliver de vigtigste udskibningshavne for korn. Ind
imellem kæmper Køge og Vordingborg om resten.
Det var også på grund af havnen, at Vestas kom tilbage
til Nakskov, her kan de helt lange møllevinger håndteres
og sejles herfra til Europas vindmøllepladser. Ligeledes
Den historiske by - hvordan får den større værdi
Af Flemming Willum Petersen, Nysted og Søren Rosenberg Jensen, Nakskov.nu
Nakskovs ældste
Hvis man kigger på et godt gammelbygning er i dag Drondags vejkort over Danmark, så vil man
ningens Pakhus som
opdage, at Nakskov i lighed med Ribe,
kan spores tilbage til
Svaneke og Ærøskøbing er markeret
1589, hvor Christian
med et symbol for ”historisk bykerne”.
d. 4’s mor, EnkedronDet er ikke sarkastisk ment, og det er
ning Sofie, opførte en
heller ikke noget, som nakskovitterne
række kornmagasiner
har betalt sig fra.
ved den internatioTværtimod er der en rigtig god grund
nale havn i Nakskov
til det, selvom vi måske ikke lægger
for at kunne købe og
mærke til det i hverdagen. På trods af
opbevare korn, når
store bysaneringer og nedrivningspulpriserne var bedst.
jer fra 1950’erne og frem til i dag, så
Dronningens Pakhus
har Nakskov bevaret sine små stræer et af disse kornder i forbindelse med havnen, de oplagre, og den eneste
rindelige gadeforløb og overraskende
bygning i Nakskov,
mange af de store gamle købmandsudover kirken, der
gårde. Endnu flere bygninger kan også
har overlevet siden
nemt tilbageføres til det oprindelige,
1500-tallet. Bygnin–
charmerende udseende, uden at det
gen blev udbygget i
vil koste en bondegård.
1660’erne af Frederik
Et stort antal bygninger i Nakskov
d. 3 og står i dag stort
kan spores langt tilbage i 1600-tallet,
set som den gang.
og købmandsgårdene har overraskenDen store tagflade og
de store proportioner i forhold til datidet massive bindingsdens standarder.
værkstømmer har for
Det vidner om fordums storhed, hvor
Urmagerstræde - Foto: Hans P. Olsen
årtier siden fanget
Nakskov var et internationalt hanKulturstyrelsens opmærksomhed, og bygningen har
delscentrum og i en periode Danmarks 4. største by.
Skt. Nicolai Kirke er det levende bevis på dette. Tag et derfor været fredet i over 50 år. Desværre er bygningen i
grundigt kig på kirken, og læg mærke til, at tårnet er dag noget forfalden, men der arbejdes på at få renoveret
underdimensioneret i forhold til kirkens øvrige, kæmpe- bygningen.
Af andre markante bygninger kan nævnes Theisens
mæssige areal. Man fik ambitioner om at bygge en katedral efter tysk forbillede i Nakskov, men måtte grundet Gaard og Det Gamle Apotek, der i dag udgør et af de
svenskekrigene skrotte planerne, da økonomien tog en mest velbevarede og velholdte bygningsmiljøer i den
katastrofal drejning for hele Danmark, men især for Lol- gamle bymidte. Selvom bagbygningerne har en beskeden fortid som kornlofter, er det meget markante bygland-Falster.
Her blev hele landsbyer lagt øde af svenskerne, der åd ninger i bybilledet, som man ikke finder lige i mange
og drak kornlagrene op, mens de brugte bindingsværket andre byer. Bygningerne summer i dag af aktivitet som
fra folks huse til brænde for at holde varmen på deres mødelokaler, koncertvenue i Magasinet og meget mere,
ødelæggelsesfærd tværs over Sydhavsøerne. Lollands mens selve gården danner kulisse for både Kopifestival
indbyggere blev efterladt tilbage i huse uden døre og og den kendte Nakskov Juleby. Alt i alt udgør det et hanvinduer, og med tomme kornlagre til resten af vinteren. delsmiljø, hvor man bare har lyst til at ose.
Det Gamle Apotek fungerer i dag som turistbureau, og
Derfor kunne det kun blive til det tårn, vi kan se i dag, og
som er blevet Nakskovs pejlemærke i det flade lolland- på 1. salen har et arkitektfirma til huse.
Dertil findes Urmagerstrædet, som desværre for nyligt
ske landskab.
Nakskov har været præget af flere store bybrande, og mistede en del af sin originalitet i form af en original
selvom byen fik handelsrettigheder allerede i 1266, er bagbygning og hovedhusets forlængelse. Strædet udgør
der ingen bygninger tilbage fra de allertidligste tider, dog stadig et enestående miljø i form af sin sammenkobling med Dronningens Pakhus gennem passagen
udover noget af kirkens fundament.
tværs over Søndergade og ned til havnen. Søndergade
25, som udgør rygraden i Urmagerstrædets charme, er
ligesom pakhuset fredet og desværre også i en stand der
lader meget tilbage at ønske – men det ser her ud til,
at der endelig sker en langsom restaurering af bygningerne, der kan bringe tilstanden tilbage til dem, som vi
kender fra postkort i 1990’erne, hvor strædet vel nok var
byens mest fotograferede. Dengang hang de oprindelige
gadeskilte også på bygningen bl.a. et par briller, der indikerede, at der her fandtes en optiker i tidernes morgen.
Optikerskiltet er nu til restaurering, men vil pynte på
bygningen, når begge er istandsat.
Fra nyere tid bør Nakskov Arrest nævnes. Bygningen
i sig selv leder tankerne hen på et middelalderfort af
tungeste kaliber, og hvis det var meningen, at man ville
have bygningen til at virke frygtindgydende og magtfuld – som det passer en arrest – så er man lykkedes til
fulde. Det er dog ikke kun bygningen i sig selv, der bør
nævnes, men også de begivenheder, som den kan kædes sammen med. Under den økonomiske krise og den
store arbejdsløshed i 1931 lagde bygningerne baggrund
til en opstand, der er blevet betegnet som det nærmeste
forsøg på en kommunistisk revolution i Danmark. Byens
politiske engagement og de mange stemmer til venstre
for midten kommer altså ikke ud af den blå luft, men
er en følge af mange generationer af hårdtarbejdende
indbyggere og politisk interesse. Ingen andre steder har
man brændt så meget for en sag, at det er kommet så
vidt, at man har måttet indsætte militæret for at holde
en vred arbejderskare nede.
Det folkekære ”Slottet” ved Svinglen bør også nævnes.
Bygningen – som ikke er et slot - er oprindeligt bygget
som bolig for baron Palle Rosenkrantz, der på trods af
den fine titel ikke var en velhavende mand og var ved at
gå fallit ved opførelsen af den store villa ved Svinglen. På
tidspunktet var Palle Rosenkrantz 1. herredsfuldmægtig for Lollands Nørre Herred. Han oplevede gennem sit
virke som herredsfuldmægtig en del kriminalsager fra
første parket, og da et spædbarn fandtes myrdet i en
mergelgrav ved Kastager i 1897, blev det inspiration til
Danmarks første kriminalroman ”Hvad Skovsøen Gemte” som Palle Rosenkrantz skrev, mens han boede på
Slottet i Svinglen. Huset har gennemlevet en omtumlet
tilværelse og var i mange år stærkt forfaldent, men er
ved en lokal tømrermester blevet gennemrestaureret og
fremstår nu som en smuk og velholdt privatbolig.
Nakskov gemmer på mange flere spændende bygninger og kvarterer – herunder Svingelsvej og alle Einar
Ørnsholts smukke villaer – og hvem ved, måske kan det
nye ”Søhusene”, som afløser de triste boligblokke på
Badstuestræde - et af de smukke stræder. Foto: Hans P. Olsen
Enehøjevej, blive et symbol på Nakskov i starten af det
21. århundrede? En klimaoptimal og lys bebyggelse, der
lader Nakskov Fjord og den høje himmel finde vej helt
ind i folks stuer.
Jo, Nakskov er ikke kun fordums storhed, men også
fremskridt og kampen for en ny opblomstring.
“Slottet” - Svingels Allé 2 - Foto: Dennis Eliasson
Med de traditioner for hårdt arbejde, politisk engagement, kampgejst og evnen til at komme sig over nederlag, som Nakskov og nakskovitterne har, så er vi på vej
mod en ny storhedstid - hvis vi selv vil.
Juni måneds events
1.
Lollands Sjæl fotoudstilling frem til 30. juni 2016.
Fotoentusiaster er på jagt efter gode billeder i anledning af Nakskovs 750 års købstadsjubilæum. Barren
sættes højt for at lave en spændende og flot udstilling,
der bliver en fængende visuel oplevelse, som fortæller
historien om Lollands sjæl. Billeder kan indsendes inden den 1. marts 2016 på lollandssjael.dk/
3.
6.
Aftensalg med temaet ”Hjul i Nakskov. Der er
åbent til kl. 21:00.
Byvandring ved Lise Simon kl. 18:00 ved Turistbureauet, Axeltorv 3. Varighed ca. 2 timer. Billetter á
50 kr. købes på turistbureauet senest kl. 12:00. Tilmelding på tlf. 54 92 21 72 eller visitnakskov@infololland.dk
15.-18.
Husbesøg er udviklet af 21 professionelle kunstnere og 21 familier bosat i
henholdsvis Madeskov-, indre by- og Svingelvejs kvartererne i Nakskov. Billedkunstnerne bor på Lolland og
Falster eller har tilknytning til området. Der deltager
også 7 tyske kunstnere. Arrangementerne har åbent i
4 timer, og det er gratis at besøge familierne.
Formålet er at få de besøgende til at fornøjes, undres
og debattere de oplevelser, der opstår.
15. kl. 8:00 - 17:00 - Karen Land Hansen besøger Christiansdalsvej 45.
16. kl. 15:00 - 19:00
Danny Severin besøger Svingelsvej 102.
Henriette C. Hansen besøger Svingels Allé 2.
Mette Borup Kristensen besøger Skovgårdsvej 46.
Grit Sauerborn besøger Bregnevej 23.
Susie Vier besøger Krogsbøllevej 23.
Jan Kiowsky besøger Krogsbøllevej 3.
Espen Brandt-Møller besøger Krogsbøllevej 1.
17. kl. 15:00 - 19:00
Bernard Misgajski besøger Tilegade 19.
Allan Axelsen besøger Nordenkirke 5.
Gudrun Brigitta Nöh besøger Søndergade 40.
Anna Silberstein besøger Bredgade 2.
Ole Holm besøger Havnegade 83.
Stig Weye besøger Kattesundet 7.
Kit Kjærbye besøger Nygade 3-5.
18. kl. 15:00-19:00
Anne Gudrun Sejersen besøger Christiansdalsvej 54.
Josef A. Kutschera besøger Gallemosevej 24.
Heike Hünniger besøger Fællesskabsvej 6.
Ida Guldhammer besøger Tårsvej 36.
Michael Dunk besøger Jydevænget 22.
Karen Land Hansen besøger Christiansdalsvej 45.
Claudio Bannwart besøger Tårsvej 136.
18.
Classic Cars & Bikes Meeting hvor Lolland-Falsters Veteran Klub har inviteret ligesindede fra
hele Europa til Nakskov. Mødestedet er havnen i Nakskov.
19.
Skibs- og søfartsmuseet i Nakskov blev etableret i 1996 og
åbnede i maj 1997.
Se venligst hjemmesiden eller kontakt Nakskov Turistbureau Tlf. 54922172.
Museet viser og fortæller om skibsbygning, som Nakskov
er meget kendt for, ligesom søfarten har sat Nakskov på
verdenskortet gennem århundreder.
Uden for de normale åbningstider tilbyder museet at modtage grupper/selskaber, og dette kan aftales telefonisk på
54 95 39 09 eller via skibsmuseum-nakskov.dk@mail.dk.
20.
Byvandring ved Lise Simon kl. 18:00 ved Turistbureauet, Axeltorv 3. Varighed ca. 2 timer.
Billetter á 50 kr. købes på turistbureauet senest kl.
12:00. Tilmelding på tlf. 54 92 21 72 eller visitnakskov@
infololland.dk
Museet råder over samtlige klassificeringstegninger af skibe bygget på værftet.
Entré :
Personer over 12 år: 40 kr. Gruppe over 10 personer 30
kr. Børn under 12 år ifølge med voksne betalende: GRATIS.
20.
Åbningstider: Fra 18. april – 22. september, samt 17.-22.
oktober: Mandag lukket (undt. uge 42).
Tirsdag - Fredag kl. 1300- 16.00.
Forfattervandring med skuespiller og sanger
Christian Steffensen kl. 14:00. Vandringerne
varer to timer. Start og slut: Uden for turistbureauet.
Billet kræves.
Forfattervandring med skuespiller og sanger Christian Steffensen kl. 19:00. Varighed:
2 timer. Start og slut: Uden for turistbureauet.Billet
kræves.
23.
Rundt om Kongen på Axeltorv. De nyudklækkede studenter danser rundt om statuen af
Kong Chr. X. Det plejer at fylde byen kl. 10:00.
24.
Translokation på Nakskov Gymnasium & HF,
som betyder, at studenterne får deres karakterblade, og de bliver fejret af venner og familie.
26.
Forfattervandring med Christian Steffensen kl. 14:00. Varighed 2 timer. Billet kræves.
Start: Turistbureauet.
27.
Forfattervandring med Christian Steffensen kl.
19:00. Varighed 2 timer. Billet kræves. Start: Turistbureauet.
Kopier af tegningerne til modelbygning kan købes.
Museet afspejler de vilkår, som arbejdere, funktionærer og
ledere arbejdede under gennem næsten 100 år.
I uge 31 markeres byjubilæet og 100-året for Nakskov
Værfts start.
www.skibsmuseum-nakskov.dk
Museet ligger på Havnegade 2, Nakskov.
Museet giver gratis adgang for skoleklasser i undervis–
ningsøjemed og under ledelse af en en lærer. Gruppebesøg
af skoleklasser skal altid aftales mindst en uge før besøget.
24 23 22UGE
mandag tirsdag onsdag torsdag fredag lørdag søndag
0102030405
06070809 10 11 12
26 25
13141516171819
Juni
20 212223242526
27 28
29
30
Foto: Anne-Mette Pedersen, Nakskov Fotogruppe Studenterkørsel
1. Momsindberetning - 1. kvartal 2016
10. A-skat-afregning - maj 2016
25. Månedsmoms-indberetning - maj 2016
27. EU-salg u.moms-indberet. - maj 2016
Arseny Shilikhin - Nakskovs borgere vandt kampen om moralen!
Af John Povlsen, Nakskov.
I sommeren 2006 leverer Arseny flotte resultater ved
eksamen efter 2g til trods for det enorme pres, han lever
under.
I slutningen af juli udvises Arseny. Han rejser uden protester i sit sommertøj, idet han stadig forventer at få
opholdstilladelsen snart.
Tilbage i Volgograd
Arseny må tilbringe skoleåret 2006-2007 i Volgograd.
Støtteforeningen betaler rejser, opholdsudgifter, udgifter i forbindelse med diverse papirarbejder i Danmark
og i Rusland og told vedrørende hans personlige PC, så
han kan færdiggøre sin studentereksamen i Volgograd.
Vi arbejder i støtteforeningen efter ønske fra Arseny for,
at han kan få tilladelse til at studere i Danmark. Det er
støtteforeningens opfattelse, at han i lige høj grad bliver
chikaneret af danske og russiske myndigheder. Hans dokumenter forsinkes så meget, at han må klare sig som
selvstuderende.
Fakkeloptoget i Nakskov viste det lokale sammenhold.
..Dette er en væsentlig del af historien om den unge
russer Arseny Shilikhin, som kæmpede en brav kamp
sammen med Nakskovs befolkning for at få opholdstilladelse i Danmark.
Arseny bliver i 1988 født i Volgograd i Rusland. Han
kommer sammen med sin mor til Danmark, idet moren
blev gift med en dansk mand. Da Arseny kom til Lolland
kunne han ikke et ord dansk. Han startede efter få ugers
intensiv danskundervisning i almindelig 8. klasse på
Halsted Skole, hvor han i 9.klasse afsluttede folkeskolen
med topkarakter i bla. dansk og kunne helt på linje med
de dygtigste danske elever starte i 1.g på gymnasiet.
Arseny bliver i 2004 optaget på Nakskov Gymnasium
og HF, hvor han straks udmærker sig ved sine bemærkelsesværdige evner inden for såvel de naturvidenskabelige fag som sprog. Punktlighed og arbejdsomhed
er hans adelsmærke, og han er særdeles vellidt af sine
klassekammerater.
Arsenys mor må i 2005 lade sig skille fra sin mand,
hvorefter Udlændingestyrelsen begynder at forberede
en udvisningssag. I efteråret 2005 stifter man i Nakskov
Arsenys Støtteforening.
finansiere. Vi er i de værste finanskriseår, hvor det er
næsten umuligt at finde sponsorer blandt virksomheder.
I studieårene 2009-2011 får Arseny grundet sine gode
resultater bevilget friplads af ingeniørhøjskolen. Det udløser automatisk SU. Arseny er altså selvkørende, så vi
kan opløse støtteforeningen i august 2009.
I 2011 består Arseny bachelorgraden ved ingeniørhøjskolen. Det fejrer vi i Nakskov.
Straks i arbejde
Arseny har de sidste fire år været ansat ved konsulentfirmaet Affecto, hvor han har været konsulent for
Novo Nordisk, Novozymes, Velux og andre store danske
firmaer, og han står overfor at få sit danske statsborgerskab. Han bliver en dansker, som vi kan være bekendt.
Hvad kan vi så lære af denne historie?
Vi er overbeviste om, at udgangen på historien ville
have været en ganske anden, hvis Arseny var havnet i
en storby. I det lille samfund var vi villige til at kæmpe.
Historien danner god modvægt til ’På Røven i Nakskov’
og den viser, at vi både kan og vil!
Foto: Ole Skibsted.
Det varme forår
Foråret 2006 bliver det ’varme’ forår. Arseny bliver 18 år
i det tidlige forår. Det lykkes at få Arseny og morens sag
adskilt i det, der nu hedder udlændingeservice, så Arseny får en selvstændig sag. Han bliver alligevel udvist,
men anker sagen.
Arsenys klassekammerater arrangerer et enormt
fakkeltog gennem byen startende med flotte taler af
blandt andet klassekammerater, borgmester og rektor
på torvet.
Det lykkes for støtteforeningen at få foretræde for det
folketingsudvalg, der behandler spørgsmål vedrørende udlændinge (flygtninge, indvandrere mm.). Arseny
deltog sammen med Nakskovs borgmester Flemming
Bonne Hansen, formanden for støtteforeningen John
Povlsen og bestyrelsesmedlemmet Ulla Nielsen-Gotsæd. Arseny gjorde et imponerende indtryk, og udvalget fra det yderste højre til det yderste venstre udtalte
sig yderst positivt. Alle i Nakskov venter på dette tidspunkt, at han vil få sin opholdstilladelse. I Nakskov mener vi ikke, at man kan udtrykke sig så positivt over for
et ungt menneske for senere at udvise ham. Den plet
måtte vi vaske af Danmark her i Nakskov.
Arseny anno 2015. Godt i vej. Godt på vej i sin karriere.
Student i Danmark.
I august 2007 lykkes det med stor støtte fra et firma,
der ikke ønsker deres navn frem, at få en tilladelse til
at starte et studium til eksportingeniør ved Ingeniørhøjskolen i Ballerup. Firmaet betaler studieudgiften på
100.000 kr. til Ingeniørhøjskolen, mens støtteforeningen finansierer opholdsudgifter (man får som udlænding ikke SU).
I studieåret 2008-09 må støtteforeningen betale studieudgiften, ligesom den må hjælpe med den del af
leveomkostningerne, som Arsenys studiejob ikke kan
Arseny gik selv forrest, da der var optog i byen. Foto: John
Povlsen
Japanerne elsker Lolland og Nakskov
Af Tomoko Kitamura Nielsen, Stokkemarke
Man kan måske bruge det danske udtryk: Modsætninger mødes, og sød musik opstår.
Japan (Tokyo) ligger ikke kun 8.836 km fra Nakskov i
lige linje. Der er også meget store mentale og sociale
forskelle.
Japan har oplevet ”the lost two decades” - altså to tabte årtier, som er betegnelsen for de år, hvor den japanske
økonomi gik ind i en slags bobleøkonomi, som den vi oplevede i Danmark op til finanskrisen, der startede i 2008.
Den japanske økonomi var blevet til en finansbobbel.
Spekulanter misbrugte mulighederne, og økonomien
forud for 1991 skabte de tabte årtier. Vi kender det bl.a.
også her fra Europa, hvor man kunne låne penge og få
penge for det. Det vil sige en minusrente. Og selv om
økonomien blev bedre omkring år 2000 - så kom forbruget i Japan aldrig tilbage på niveauet fra 1980’erne.
Derudover har Japan også oplevet Great East Japan
Earthquake - det jordskælv, som for få år siden betød en
kæmpetsunami - men landet kæmper hele tiden mod
større og mindre jordskælv.
Man kan vel sammenligne det med at gå rundt i - om
ikke evig angst - så i en form for alarm, for det ryster
jævnligt, og huse skal bygges på en særlig måde for at
kunne modstå dagligdagens ”små” stød.
Men det er jo kun det fysiske. På den sociale front er
samfundet på vej til at blive et af verdens største ældresamfund. Her kan ordet ældrebyrde måske give mening.
Vi taler om millioner af ældre, som kræver omsorg.
Hvis Danmark mener, at der er for stor centralisering
mod metropolen (kaldet København), så er det måske,
fordi vi ikke har øjnene åbne for, hvilke udfordringer andre lande og nationer har. Man kan også sige det på en
anden måde: Hvis vi synes, de unge mennesker flygter
fra områder som Lolland og Nakskov, så er det vand ved
siden af den flugt, som ungdommen foretager sig i Japan.
Og synes du ikke det lyder, som om der er problemer
nok, så skulle man måske se lidt mod øst. På den måde
ser vi tydeligt, hvad det er, japanerne efterspørger: Ro og
fred samt positive og kreative løsninger.
Det står også nærmest hamret i marmor, at kløften
mellem rig og fattig vokser i Japan. Det skaber frustrationer blandt dem, der ikke er med ved festbanketten.
Ser man lidt lavpraktisk på verden, så har vort landbrug
og skovbrug nogle rimelige vilkår. Ikke dermed sagt at de
er ideologisk optimale, men vi lever ikke med en trussel
om total eller næsten total nedlukning på grund af en
aftale, som den Japan er ramt af. Vi kender den nok ikke
særlig godt på vore breddegrade, men den hedder TPP -
Onsevig.
Lolland viser, hvordan forstærkning af landbrug og
skovbrug fører til merværdiprodukter. Gode eksempler
på dette kan være Knuthenlund, som har formået at
vække en gammel tradition og gøre det til noget så kvalitetsorienteret, at man valfarter den halve jord rundt for
at se produktionen.
Og når Knuthenlund og de andre lokale producenter
sender deres varer blot ”et stenkast” væk til fx ”Den
fuldkomne Fisker” i Onsevig, så opleves den danske
sjæl på en ganske særlig måde, så japanere, der vil have
det bedste mad, tager flyveren fra Tokyo til København,
aflægger Noma et besøg og fortsætter til en samling
huse - Onsevig - hvor god smag og dansk kvalitet rammer midt i skiven: Kvalitetsoplevelse.
Forespurgt siger Hanne og Carl Madsen fra Onsevig, at
20% af deres omsætning stammer fra japanske gæster.
Behøver vi næsten at sige mere?
En af mange japanske delegationer sammen med tyskere på besøg ved energirenovering på byggeplads i Nakskov.
som står for Trans-Pacific-Partnership, som er en slags
EU på tværs af Stillehavet.
Store fremtidige udfordringer
Hvis vi her på Lolland synes, der er problemer med at
finde løsninger på fx energiforsyning, så giver det nærmest hovedpine at finde energi til ca. 13,2 millioner
mennesker på et areal, der er lidt større end af Lolland-Falster, mens hele hovedstadsregionen rummer
38,6 mio. indbyggere.
Det er en af grundene til, at vi har valgt atomkraft, siger
Tomoko Kitamura Nielsen. Vi har dog store problemer
med løsninger til atomaffaldet - ikke mindst set i lyset
af det, som skete med miljøet efter Fukushima-ulykken
den 11. marts 2011.
På en form for positivliste kommer, at vi skal have OL
i Tokyo i 2020. Det bliver spændende at følge, for man
ønsker, at OL bliver grønt med bl.a. brintby og cykelvenlige bydele.
Den sidste større udfordring er det japanske demokrati. Det er i den grad i fare, fordi japanerne ikke gider at
stemme. Sidste gang, der var valg, var det kun ca. 50%,
der ofrede tid på at gå ned og sætte et kryds.
Udfordringer, udfordringer, udfordringer……
Men udfordringer er ikke altid problemer. Udfordringer
giver os mulighed for at udvikle os. Derfor kommer flere
japanere og besøger Lolland og Nakskov. De ser os som
en slags mønsterbrydere, fordi vi gør tingene anderledes.
Nakskov og Lolland er et samfund, der altid bruger udfordringer til positiv udvikling eller nye løsninger.
For så vidt angår den politiske udfordring i Japan, så
står Nakskov som oprigtig, når det gælder demokratiet, hvor vi altid er meget aktive og åbne omkring debat,
ligesom vi har mange borgermøder og et ufatteligt rigt
foreningsliv sammenlignet med Japan.
Set fra Japan er Nakskov og Lolland ikke bange for forandring. De ser, hvordan vi har ændret fra skibsværftets
kæmpe skibe til produktion af vindmøllevinger. Eller de
har fx set et testanlæg som Poseidon (det store bølgekraftforsøg ved Onsevig) samt vinduddannelse af vindmøllemontører hos IWAL.
Mange japanske akademikere, professorer og borg–
mestre har set på, hvordan byer er gået fra skolelukning til verdens først brintby i Vestenskov, eller hvordan
oversvømmelser på Lolland har ført til en klimapark i
Flere løsninger på Lolland
På Lolland arbejdes bevidst og målrettet med vedvarende energiproduktion. Japanerne ser måbende til,
hvordan vi går fra ressourcemangel til merværdi via affald som genbrugssystem.
Det er også med stor interesse, at mange japanske
ledere aflægger besøg hos arkitekt Philip Rasmussen i
Nakskov, som har vist, hvordan man skaber udvikling fra
en by med mange cykeltrafikulykker til sikker cykelturistby. De forstår nærmest ikke, hvor meget cykelturisme kan gøre for folk.
Man ser også, hvordan man går fra ruiner til forskningscenter og museum samt fra socialimport til Danmarks
bedste arbejdspladser. Der er meget imponerende.
Men udfordringer og udvikling er ikke eneste grund japanere behøver for at besøge Lolland og Nakskov. De
elsker vore æbler, pærer, blommer, ost, kød, øl og kirsebærvin - sagt med andre ord: Bedste fødevarer af lokale
kvalitetsråvarer.
Af andre områder, som fascinerer, er Maribosøerne,
Nakskov Fjord, vindmøllerne, havmøllerne, højt til himlen uden elledninger, god landbrugsjord, smukke cykelruter i skønne naturområder, tulipan- og rapsmarker
samt de flinke folk.
Der er flere grunde til, at japanere kommer og besøger
Nakskov og Lolland ud over udviklingsideer og løsninger:
Her er det sted, man kan slappe helt af fra storbyens
hektisk hverdag og stress.
Lolland og Nakskov er ”mekka” for japanske turister.
Juli måneds events
25.
Byvandring ved Lise Simon kl. 18:00 ved Turistbureauet, Axeltorv 3. Varighed ca. 2 timer.
Billetter á 50 kr. købes på turistbureauet senest kl.
12:00. Tilmelding på tlf. 54 92 21 72 eller visitnakskov@
infololland.dk
29.
Den officielle jubilæumsuge starter og løber
frem til 7. august. Der forelå intet program ved
redaktionens slutning. Men glæd jer til en fantastisk
jubilæumsuge i Nakskov.
2.
Bigballe Cup - 4-mands fodbold, forventet 40
hold, start kl. 11:00 på Horslunde stadion, Pederstrupvej 30, Horslunde. Der er både A- og B-rækkehold.
Der sælges mad og drikke - og der er et afterparty. Tilmelding via Facebook, på www.horslundebk.dk/ eller
på tlf. 54 93 59 28.
2.
29.
29.
Der er kulturdag i Nakskov. Dagen forlænges
i forretningerne med aftenåbent til kl. 21:00.
Børnebyfestsom optakt til ”den store byfest”.
Byen skal være børnenes for en dag, og alle
kan lege med i denne særlige anledning.
Havefest på Krukholm, Maribovej 134, hvor Det
Glade Vanvid, Fat Rock og Danmarks John (kopi af
John Mogensen-musik) spiller op. Kontakt Krukholm
via Facebook eller på tlf. 54 92 20 35. Der er naturligvis
mad til en havefest, så forudbestilling er nødvendig.
Postbåden sejler normalt hver mandag til lørdag i hele juni, juli og august kl. 09:00 og ca. 13:30 fra Havnegade, Nakskov. Man kan få sin
cykel med ombord og fx stå af i Langø eller på Albuen. Man kan også stå af på en ø og blive hentet på tilbageturen.
Postbåden sejler i øvrigt solfaldstur, ø-tur og fredag-på-fjorden-ture. Kontakt skipper Otto Paludan på tlf. 54 93 12 36 eller 25 88 82 36 eller læs mere om bl.a. charterture på www.postbåden.dk
3.
4.
Søndagsåbent i byens butikker kl. 10-15 under temaet: Beach party.
Byvandring ved Lise Simon kl. 18:00 ved Turistbureauet, Axeltorv 3. Varighed ca. 2 timer. Billetter á
50 kr. købes på turistbureauet senest kl. 12:00. Tilmelding på tlf. 54 92 21 72 eller visitnakskov@infololland.dk
11.
Byvandring ved Lise Simon kl. 18:00 ved Turistbureauet, Axeltorv 3. Varighed ca. 2 timer. Billetter á 50 kr. købes på turistbureauet senest kl. 12:00.
Tilmelding på tlf. 54 92 21 72 eller visitnakskov@infololland.dk
14.-17.
Hornfiskefestival/havnefest på Kramnitze Havn, Kramnitsevej 10, Rødby.
Det er en årligt tilbagevendende markedsfestival i
Kramnitse med spisning, spil, tivoli, kræmmere, skattejagt, Tour De Kramnitse-konkurrencer, diskotek,
strip og meget mere! Gratis entré – Parkering 25,-
18.
Byvandring ved Lise Simon kl. 18:00 ved Turistbureauet, Axeltorv 3. Varighed ca. 2 timer.
Billetter á 50 kr. købes på turistbureauet senest kl.
12:00. Tilmelding på tlf. 54 92 21 72 eller visitnakskov@
infololland.dk
30.
Nakskov.nu Byfest, som i år er flyttet til en rigtig sommerlørdag. Det er 3. gang foreningen
Nakskov.nu står bag en fest, hvor alle, der vil, kan få en
utrolig dag ud af det. Vi glæder os over at være med til
at skyde Jubilæumsugen igang med en fed fest. Ved
redaktionen af denne kalenders slutning forelå ikke et
program, men der arbejdes på en fest, der inddrager
alle byens borgere, foreninger og virksomheder, hvor
livsglæden og hyggen bliver de helt overskyggende ord.
30.
Tournament of champions kl 11-17. Gamle
klubmestre vender hjem til Nakskov og konkurrerer på Nakskov Tennisklubs baner, Bregnevej 53.
31.
Nakskov Svømmeklub afholder “Nakskov Fjord
Open Water stævne”. De lokale svømmetalenter prøver kræfter med stærke konkurrenter fra det
øvrige Danmark. Sted: Svømmestævnet har 3 distancer med start på hhv. Hestehovedet, ved Rosnæs og fra
Plutteøen med målområde i Havnegade.
M/S Svend - Fisketure efter torsk og fladfisk, turistture i Nakskov
fjord. Mulighed for at chartre båden til firmaevents samt for skoler og
institutioner. Plads til 12 personer. Man kan leje fiskeudstyr på båden.
For at bestille tid eller få besvaret spørgsmål kontakt Skipper på
81 71 80 05, eller email ms.svend@hotmail.com
Skipper= Henning Sørensen/Sorte Larsen.
30 29 28 27 26UGE
mandag tirsdag onsdag torsdag fredag lørdag søndag
010203
040506070809 10
11121314151617
18 1920 21222324
Juli
252627 282930 31
Foto: Knud Erik Stegmann, Nakskov Fotogruppe Aftenlys på fjorden
11. A-skat-afregning - juni 2016
20. OneStopMoms - 2. kvartal 2016
25. EU-salg u.moms-indberet. juni./2.kvt. ‘16
Da man inddæmmede store dele af Vest- og Sydlolland
Af Jakob Andersen, geologisk interesseret og fhv. kørelærer m.m., Nakskov
Hvis du bevæger dig en tur rundt på det sydvestlige
Lolland, er der nogle bynavne, der springer i øjnene.
Langø, Ydø, Stensø, Bondeholm m.fl. er eksempler på
stednavne, der naturligt leder tankerne hen på øsamfund, snarere end på de landfaste landsbyer, som de er
i dag.
Tidligere har disse lokaliteter rent faktisk været øer i
Nakskov Fjord, og til historien om disse, deres tilblivelse
og udvikling hører der en ”naturlig” forklaring.
Da isen fra den seneste istid (Weichselistiden) for ca.
11.500 år siden var smeltet tilbage, udgjorde Lolland
sammen med det meste af det øvrige Danmark et sammenhængende landområde med bunden af den nuværende Nakskov fjord beliggende over istidshavets overflade. Frosset fast i den stivfrosne jordoverflade lå der
spredt et stort antal ganske store vandreblokke, som var
efterladenskaber fra den tilbagesmeltende is. Sådanne
vandreblokke møder vi den dag i dag som store sten f.
eks. på bunden af Nakskov Fjord, og det er netop disse
sten, fjordens sejlerfolk ved, at de skal vogte sig for at
påsejle.
Et landområde udsættes efter at have været dækket
af et tykt og tungt lag is normalt for en landhævning,
hvilket da også skete efter den sidste istid. Imidlertid
steg havvandstanden i perioder på grund af isafsmeltningen hurtigere end landhævningen kunne følge med
til. Dertil kommer så, at Danmark siden istiden så at sige
”tipper”omkring en linie gående fra Ringkøbing i vest til
Møn i øst.
Nord for denne linie sker en landhævning og syd for den
en landsænkning, og der skal derfor ikke megen fantasi
til at forstå, hvorfor Nakskov Fjord fik ”våde tæer”, og at
kun de naturligt højst beliggende områder efterfølgende
kom til at stikke op af vandet som øer, der langt senere
blev beboet og fik navne som Ydø, Langø, Stensø osv.
Livet på øerne i Nakskov Fjord gik sin daglige gang lige
indtil november 1872, hvor en frygtelig oversvømmelse
skabte død og ødelæggelser i det ellers så fredelige område. H.C. Andersen var meget berørt af denne naturkatastrofe, som ud over Falster også satte sine spor langt
op ad Sydøstsjællands kystegne, og han skrev i et digt
kort efter: ”Stormen Fløi ud med Dødsbud og Rædsler”.
På grund af flere dages stærk blæst fra nordvest var
store mængder vand blevet presset gennem bælterne
ind i Østersøen og op i den Botniske bugt. Efterfølgende
vendte vinden grundet et kraftigt lavtryk over Alperne
og kom nu med fornyet styrke fra østlige retninger og
pressede vandmasserne i Østersøen mod vest og dermed bl. a. mod Lolland. Den 13. november 1872 kulminerede stormen, og vandstanden steg til mere end 3 meter
Set lidt fra oven - så ville det meste af det land, man kan øje være hav uden diget.
over daglig vande
med
voldsomme
oversvømmelser til
følge.
Huse, gårde og husdyr blev vandmassernes bytte, men
det værste var, at
også 28 lollandske
menneskeliv gik tabt
under de tsunamilignende tilstande.
Mod sydvest blev
Lolland revet over,
og der blev skabt
forbindelse mellem
Nakskov Fjord og
Rødby Fjord skønt
afstanden, hvor den
var kortest, udgjorde
omkring 8km.
Katastrofens omfang gjorde, at politikerne arbejdede
hurtigt, og i maj 1873
kun et halvt år efter
stormfloden vedtog
man på Tinge loven om opførelse af
det lollandske dige
fra Nakskov i vest
til Errindlev i øst,
en strækning på 63
kilometer, samt et
dige langs den falsterske østkyst, der
var lige så hårdt ramt
af stormen og dens
følger, som Lolland
var det.
Det nye dige betød
ud over sikring af
kysterne også inddæmning og tørlægning af Rødby Fjord
samt dele af Nakskov Fjord.
Arbejdet blev påbegyndt allerede i
august samme år, og
i maj 1878, efter at der med skovl og trillebør var flyttet 1.730.000 kubikmeter jord, stod Danmarks største
kystsikringsprojekt færdigt, og nogle af de tidligere øer
– Ydø, Langø, Stensø m.fl. var nu blevet ”landfaste” med
det øvrige Lolland.
Den dag i dag kan vi nyde turen på og langs med diget, indånde den friske havluft, få energi og være glade
og taknemmelige for, at politikerne dengang i 1873 var
progressive og fremsynede nok til at sikre det dejlige
Lolland og Falster mod nye oversvømmelseskatastrofer.
Turen på diget er ganske vist pragtfuld, men hvorfor
ikke fortsætte mod vest helt ud til Albuen, der med sit
fyr ligger som en lanterne ved indsejlingen til én af verdens smukkeste fjorde. En tur langs vandkanten kan
give rige oplevelser, og for den geologisk interesserede
kan den byde på interessante fund.
Vi finder på sydkysten af Lolland og ikke mindst på tangen ud mod Albuen ledeblokke, som vidner om, hvordan
isen i den seneste istid rykkede frem fra øst mod vest
gennem det, der i dag er Østersøen.
Vi finder f.eks. ledeblokkene rød og brun østersø–
kvartsporfyr, hvis oprindelse stammer fra den nuværende Østersøs bund. Den røde østersøkvartsporfyr
stammer fra et område tæt på Åland, mens den brune
kommer fra et område øst for Stockholm, og disse blokke er altså af isen blevet rykket løs af den faste formation, de var en del af, og ført frem til Lolland, hvor de nu
i 11.500 år har ventet på, at du kommer og finder dem i
strandkanten.
Turen ud mod eller vel nærmere på Albuen er en vandring på en krumodde, eller rettere en serie af sammenhængende krumodder, som er dannet ved at bølgerne på
vindsiden fører sand og grus op langs kysten, mens der
på læsiden dannes en vig med stillestående vand.
Ved Albuen blev denne læsidevig på ”fjordsiden” af
krumodden brugt som vinterkvarter for den danske flåde og dens besætninger, og gamle grave forsynede med
trækors vidner stadig om flådens tilstedeværelse.
I Jylland har de Skagens gren, som med sine 30 kilometers længde er verdens største krumodde, men på
Lolland har vi Albuen, som med en længde på 7,5 kilometer absolut hører til blandt de større og ikke mindst
smukkeste,
På med vandreskoene og afsted! Husk regnfrakke og
solbriller og glem ikke madpakke og drikkedunk, for med
det rette udstyr og den rette forplejning er du sikret en
unik naturoplevelse.
Fra Peja til Nakskov – en fortælling om ”vejen til det ukendte”
Af Muj Berisha, IT-ansvarlig, Nakskov Gymnasium
Der var intet mål, der var ingen fremtidsudsigter, og
jeg vidste ikke, hvilken retning jeg kunne gå, eller hvor
jeg skulle flygte hen. Jeg var hjælpeløs, og jeg havde kun
mine nærmeste omkring mig - og det var dem, jeg skulle forlade for at komme i sikkerhed.
Det var de tanker, der var i mit hoved, da jeg besluttede,
at jeg ikke længere kunne blive i det land, hvor jeg var
født, hvor jeg var vokset op, og hvor hele min familie var
etableret.
Jeg formåede at komme til et fremmed land, men med
blandede følelser. Dels var jeg taknemmelig for at komme i sikkerhed, dels savnede jeg min familie og det land,
jeg var vokset op i – jeg følte mig fuldstændig splittet
imellem 2 verdener.
For at nå ind til min styrke til at komme videre med
mit liv, måtte jeg finde en måde at parkere alle mine
oplevelser og indtryk. Der skulle gives plads til at lære,
ændre adfærd og møde mennesker, jeg ikke havde det
mindste kendskab til. Jeg viste tilbageholdenhed, usikkerhed og utryghed – noget der ikke lå til mig, men som
der lige i nuet fyldte meget.
Min styrke var min vilje til at ville lære, ville ændre adfærd, ville møde mennesker, jeg kunne være nysgerrig
på at lære at kende; jeg ville klare mig selv, koste hvad
det ville.
Jeg fandt mig selv i det danske samfund, jeg fandt min
identitet og min plads i det fremmede, og efterhånden
fandt jeg også ud af, hvad for en personlighed, der trådte i karakter, hvem jeg var som menneske, og hvem jeg
ville arbejde for at blive. Jeg var alene, troede jeg, men
det fremmede lærte mig at kæmpe for min fremtid og
mine drømme og bede om hjælp til det, jeg havde behov
for hjælp til.
Alt var pludselig muligt; ville jeg have en uddannelse,
skulle jeg bare tage den. Jeg blev ikke svigtet af samfundet, og derfor fik jeg en tro på, at samfundet ville mig
det godt, men jeg skulle selv tage initiativ, jeg skulle selv
styre min fremtid, og jeg skulle arbejde for, at det kunne
lykkedes.
I dag er jeg veletableret med kone og 2 børn. Vi voksne har begge arbejdet og forsørget vores lille familie i
mange år, og vores sønner er vores stoltheder. De har
udnyttet de chancer, der er givet dem, og jeg føler, de er
kommet ”godt på vej”, som vi siger i Danmark.
Men det var ikke nemt. Der skal virkelig meget vilje til,
for jeg startede et sted uden at vide, hvor jeg ender.
Jeg var heldig. Det danske samfund bakkede min uddannelse op. Jeg havde gennemført Sprogskolen og lært
at begå mig på dansk, og det var min redning for at få
min drøm om uddannelse opfyldt. Jeg ser aldrig tilbage,
du bidrage med til samfundet? Lad dig udfordre som
indvandrer, for du skal nok nå dit mål!
Vores børn er vores største glæde, og går det børnene godt, er det ikke bare kommet af sig selv. Når vi selv
er etableret og har fået drømme for fremtiden, er vores
næste generations drømme det vigtigste. For at deres
drømme kan gå i opfyldelse, og de kan bidrage til samfundet, skal de støttes i deres skole, deres institution,
deres fritidsliv og deres liv med venner.
De skal støttes, så de ikke er forskellige fra Marie, Knud
og Lisa, men tilpas deres egen. De skal lære at finde sig
selv, men de står ikke alene - de har et bagland, hvor
drømme for fremtiden altid vil være der for dem, men
også for min kone og mig.
Peja i Kosovo - det er her, jeg kommer fra. Illustration: Google Maps.
fordi jeg har brug for at se fremad, da jeg er bevidst om,
at det har været min styrke og den værdi, der har ledt
mig dertil, hvor jeg er i dag.
Jeg startede på datamatikeruddannelsen, hvor jeg gik
i klasse med Lasse og John og alle de andre på 20, men
også med Karsten på 56. Viljen og en kæmpe opbakning
fra min familie og fra mine klassekammerater fik min
drøm til at gå i opfyldelse. På det tidspunkt var min karriereplan det vigtigste i vores lille familie, og senere byttede min kone og jeg roller, så også hun fik en fremtid på
arbejdsmarkedet.
Jeg fandt ud af, at netværk er nøglen til arbejde. Har du
netværk, er du åben, er du ærlig, og er du aktiv i lokalsamfundet, er det ikke svært at få venner og begå sig på
en arbejdsplads. Mit råd er at lære at udvikle dig og stille
dig selv spørgsmålene: Hvad er dit ansvar, og hvad kan
Det er her, jeg kommer fra Bjergene rundt om Peja. Foto: www.pejatourism.org
Muj Berisha. I dag IT-ansvarlig for de to lokale gymnasier.
Med respekt
Muj Berisha, født og opvokset i Peja fra 1971, bosiddende
i Danmark siden 1998.
Arbejder i dag som IT-ansvarlig på Gymnasierne i Nakskov og Maribo med opstart i 2004.
Fritidsinteresser: aktivt medlem i Albansk forening i
Danmark, ”Sidste tåre”, Aktivt Medborgerskab Lolland
Kommune og Integrationsrådet Lolland Kommune.
Jeg er ikke integreret, jeg er bare mig selv…………..
Kilde: discover Peja, 68 sider - udgivet af Peja’s turistinformation
Peja er regionshovedstad i regionen, som i dag er en del
af Kosovo. Byens historie kan dateres tilbage til 1202.
Peja ligger tæt på grænsen til Albanien og har været involveret i mange af balkankrigene gennem de over 800
år, Peja har eksisteret.
Byen er under Unesco World Heritage - altså et historisk
sted - og byen har ca. 100.000 indbyggere.
Befolkningen består af 90% albanere, mens de sidste
10% er en blanding af serbere, montenegrinere, bosniere, romaer med flere. Det altovervejende sprog er derfor
også albansk.
Turisme er sammen med handel, transport, landbrug og
håndværk de bærende elementer i byens økonomi.
Byens areal er ca. 20 km2, byen ligger 521 meter over havet, og det højeste punkt er bjerget Guri, og det rager
2.522 meter op over havet.
August måneds events
1.-7.
Nakskov Kulturfestival 2016 vil byde på
mange spændende arrangementer, som offentliggøres senere på Nakskov750.dk. (Start 29.7)
2.-7.
Femø Jazz for 47. gang. Ledelsen er ved at
sætte programmet op, samtidig med at festivalen har fået titlen Årets Jazz Live spillested. Det er
en kæmpe cadeau og sikrer en høj kvalitet.
14.
Lollandsløbet kl. 10 - motionscykelløb. Distancer på 112 km. - 75 km. - 43 km. - 25 km. -16 km.
Tilmelding og morgenkaffe fra kl. 9. ALLE har adgang
til at deltage. Yderligere oplysninger - tlf. 24 60 33 35 Anny Hansen eller www.nakskov-cc.dk.
15.
Byvandring ved Lise Simon kl. 18:00 ved Turistbureauet, Axeltorv 3. Varighed ca. 2 timer. Billet
kræves.
5.
18.
6.
20.
6.
20.
7.
23.
7.
25.
25.
Forfattervandring med skuespiller og sanger Christian Steffensen kl. 19:00. Varighed: to timer.
Start og slut: uden for turistbureauet. Billet kræves.
Halsted Kloster Golfklub afholder for 21. gang
en match, hvor professionelle og amatører spiller mod hinanden. Der er en bil på højkant blandt de
professionelle. Matchen starter kl. 10.00. Der er gratis
adgang, og alle er velkommen
Forfattervandring med skuespiller og sanger Christian Steffensen kl. 14:00. Varighed: 2 timer.Start
og slut: Uden for turistbureauet. Billet kræves.
Ørnsholt – og hans bedste arbejder i Nakskov kl.
13:00-15:00. Guided cykeltur til bygninger skabt
af mesterarkitekten Einar Ørnsholt. Turen bringer dig
rundt i den indre by og villakvartererne. Turen starter
ved Nakskov Station. Gratis – men du skal have cykel!
Det er forestillingen “Susanne, Birgitte, Hanne og
Otto”, der spiller to forestillinger: kl. 15:00 og kl.
19:30. Det foregår i Havnebygningens lager & værksted, Havnegade 2.
Spændende og lærerige virksomhedsbesøg
med titlen: 11 torsdage. Mere info på Nakskov
Turistbureau.
”OPUS 4” på Elvermose med nogle af Europa’s
fineste instrumentalister. Elvermose ligger på
Højsmarkevej 61. Info: www.elvermosekoncerter.dk/
Kopifestival fra kl. 16-24. Lars Rasmussen, tlf.
20 83 78 01. Programmet ventes senere på
hm88.dk
Forfattervandring med skuespiller og sanger
Christian Steffensen kl. 19:00. Varighed: 2 timer.
Start og slut: Uden for turistbureauet. Billet kræves.
V=irksomhedsbesøg med fællestitlen 11 torsdage.
Forfattervandring med skuespiller og sanger
Christian Steffensen kl. 19:00. Varighed: 2 timer.
Start og slut: Uden for turistbureauet. Billet kræves.
9.
27.
27.
12.
29.
Diplomkørsel til Danmarksdiplom - 30 km. enkeltstart kl. 18. Start på Nakskovvej i Vester Karleby.
Tilmelding kl. 17 - 17.45 - deltagelse GRATIS. Yderligere
oplysninger - tlf. 24 60 33 35 - Anny Hansen eller www.
nakskov-cc.dk. ALLE har adgang til at deltage.
Forfattervandring med skuespiller og sanger
Christian Steffensen kl. 19:00. Varighed: 2 timer. Start og slut: Uden for turistbureauet. Billet kræves.
13.
Børnenes Dag - med underholdning - hoppeborge og andre sjove ting for børn i Parken i
Dannemare kl. 12-17. Gratis adgang.
14.
Forfattervandring med skuespiller og sanger
Christian Steffensen kl. 19:00. Varighed: 2 timer.
Start og slut: Uden for turistbureauet. Billet kræves.
Elvermose Koncert kl. 16:00. Kunstner og musik
endnu ikke fastlagt.
Nakskov Fritidsfestival kl. 10:00-17:00. Mange
forskellige idræts- og fritidstilbud til børn og
unge. Gratis for alle. Foreninger tilmeldes hos Bjarne
Sørensen - bslolland@gmail.com
Byvandring ved Lise Simon kl. 18:00 ved Turistbureauet, Axeltorv 3. Varighed ca. 2 timer.
Billet kræves.
Enhver kan lave noget, der ser smart ud. Men vil man lære
eller blot se, hvordan man i gamle dage måtte arbejde
med bly og trykmaskiner som på Gutenbergs tid (næsten),
kan man i den grad lære noget i Nakskov.
Det Gamle Trykkeri, som har til huse i den bygning, der
tidligere udgav dagbladet Ny Dag, viser alt fra den første
proces til en færdig tryksag og hvilken teknik, der har været anvendt.
09:00-14:00 - og ellers efter aftale - og det er hele året
rundt.
Entré: Det er ganske gratis - en af de fornøjelser, der gør
det sjovt at komme til Nakskov.
De frivillige modtager naturligvis gerne bidrag - og ellers er
netop salg af forskellige meget lokale publikationer med til
at sikre den fortsatte drift.
Fotosættere, som var noget af den smarteste teknologi i
forbindelse med opgøret med et af landets stærkeste fagforbund: Typografforbundet - virker oldnordisk i dag. Men
det virker stadig.
Det Gamle Trykkeri ligger på Jernbanegade 8, Nakskov,
mail: det-gamle-trykkeri@mail.tele.dk og tlf. 54 95 63 40 i samme bygning som Lokalhistorisk arkiv. Indgang på højre side, når man står på vejen og kigger ind på bygningen.
Er dette fascinerende, kan man jo vælge at købe nogle af
de mange tryksager, som løbende produceres af frivillige
pensionerede typografer.
På Det Gamle Trykkeri kan du købe forskellige publikationer om Nakskov - fx. ”Hvorfor hedder de det?” - om gader,
veje og stræder i Nakskov.
Åbningstider: mandag kl. 09:00-12:00 og onsdag kl.
Læs mere på: www.det-gamle-trykkeri.dk
35 34 33 32 31UGE
mandag tirsdag onsdagtorsdag fredag lørdag søndag
01020304050607
0809 10 11 12 13 14
15161718192021
August
22
23
24
2930 31
25
26
27 28
Foto: Jens Larsen, Nakskov Fotogruppe - Geled
10. A-skat-afregning - december 2015
17. Månedsmoms-indberetning - juni 2016
25. Månedsmoms-indberetning - juli 2016
25. EU-salg u.moms-indberet. - juli 2016
Skal vi satse på hjælp udefra eller hjælpe os selv?
Af Marie Louise Friderichsen, skovejer, konsulent og medlem af Lolland byråd
Jeg er blevet bedt om at skrive nogle kloge ord under
overskriften: Skal vi satse på hjælp udefra, eller skal vi
hjælpe os selv?
Jeg har lyst til at stille et modspørgsmål og spørge –
Hvad har vi brug for hjælp til?
Hvorfor er det, Lolland hele tiden føler, at vi har brug
for hjælp? Hvorfor denne evige offerrolle og offermentalitet? Hvad er det, vi føler, vi mangler så meget hele
tiden, at vi har behov for hjælp, og at det er det første,
der dukker op i vores hoveder?
Jeg er tilflytter til Lolland, og jeg er født og opvokset i
Midtjylland. Mine forældre skabte og drev en virksomhed i Ikast, hvor de både havde væveri, design, systue
og pakkeri. De startede i en tid i 1950’erne,, hvor alt så
lidt sort ud efter krigen, og de var heldige at blive en
del af det store opsving efter krigen, en del af den nye
velfærdsstat, hvor folk blev købekraftige, og forbruget
steg, men det vidste de ikke, da de startede. De satsede
bare, fordi de troede på ideen.
Det var der også mange andre i Herning og Ikast, der
gjorde, og området blev kendt som det store industriområde inden for trikotage.
I dag ligger de fleste systuer i udlandet, men Herning/
Ikast er stadig kendt som et driftigt erhvervsområde,
der gang på gang ligger i toppen i erhvervsundersøgelser, og som ikke tager et nej for et nej.
Hvis de synes, der skal bygges en stor arena i Herning,
så gør de det og bygger JyskeBank-Boxen.
Jyske bank har hovedsæde i Silkeborg, så det kan ikke
engang forklares med, at der er en tilknytning der.
Området er fladt, sandet, blæsende og kedeligt med
så langt til havet, som man kan være det i Danmark og
uden store søer, men med forblæste grantræer, der bøjer
sig for vestenvinden, men hvad der ikke bøjer sig, det er
indbyggernes tro på deres eget værd, på deres ideer og
på deres stolthed over deres egn.
Heroverfor står Lolland, hvor det første ord, der næsten
altid bliver brugt er: Hjælp??
Vi har til gengæld smuk natur i rigt mål, hav og søer,
bøgetræer og kulturminder, industri, turisme og landbrug, men har vi evnen til at være stolte, at tro på vores
eget værd og stå ved det, vi er, og det vi har?
Jeg vil gerne ophøre med at tale om hjælp og tale om at
udnytte vores muligheder i stedet for. For vi har mange
muligheder, men det kræver, at vi bruger tiden og energien til at tale om dem og udnytte dem, fremfor så
meget energi på at tale om, hvor meget andre gør, og
hvad vi går glip af.
Jeg er kun glad, hvis der er et super arrangement i Maribo eller Nykøbing, det er godt for Lolland, det er godt for
hele vores ø, når der sker noget alle steder på en gang,
og jeg er ikke det fjerneste nervøs for, om det tager noget fra Nakskov. Nakskov er gjort af et sejt stof, og der
findes et initiativ og en virkelyst her, som de færreste
kan matche.
Fortæl om Nakskov og Lolland med glæde i stemmen,
om denne fantastiske by med snart 750 år på bagen,
som stadig er ung og har fostret nogle karismatiske personligheder og stadig i dag sætter retning for Danmark
på bølgeenergi, brint og vind, som har Danmarks smukkeste juleby, og som ligger på det frodige Lolland, der
leverer fødevarer til de bedste restauranter både nationalt og internationalt.
Fortæl om det med glæde i stemmen, så dem, du deler
det med, får lyst til at besøge os og høre mere, ikke fordi
vi har brug for dem, men fordi Danmark har brug for os.
Danmark er nemlig ved at blive et land, der ligner alle
andre, hvor det eneste, der tæller er karakterkrav og “15
minutes af fame”, hvor man skal være smart, ung, hurtig og rig, og ellers er man intet - hvor man spørger sig
selv, hvad man kan bruge andre til, og hvis man ikke kan
bruge dem, så smider man dem væk – det er trist, og
det er tomt.
Skitser af den nye Storstrømsbro.
Ruinen på Slotø.
Lolland er et sted, hvor der er plads til alle. Hvor alle
bidrager med det, de kan og bliver en del af fællesskabet. Hvor vi starter med at spørge, hvad kan jeg bidrage
med, og hvor vi hilser på hinanden og ikke er bange for
nærvær, ro og fordybelse.
Hvor en stram økonomi har lært os, at der er andre ting
i livet end penge, og at hvis vi står sammen, så kan vi
løfte meget med nye løsninger, sammenhold og masser
af frivilligt initiativ.
Vores Socialpsykiatri er flere gange kåret som Danmarks bedste offentlige arbejdsplads.
Vi har et jobcenter, som har Danmarksrekord i at få langtidssygemeldte nurset tilbage på arbejde.
Vi leverer rent drikkevand og ren energi til hovedstaden.
Vi ligger på en 48. plads i Dansk Industri’s analyse af
erhvervsklima i forhold til andre kommuner i Danmark.
Vi har Danmarks største arkæologiske arbejdsplads,
hvor der findes de vildeste fund fra Danmarks oldtid, og
Danmarks tidligste historie skrives i disse år hos os.
Vi havde Red Barnets første danske akutmodtagercenter i Rødby i de dage, hvor flygtningestrømmen overrumplede landet og masser af mennesker med et stort
hjerte, der bidrog til at vende en kaotisk oplevelse til en
positiv modtagelse.
Vi har en af Danmarks første naturparker i Maribo og
masser af havørne, og vi er på vej med den næste naturpark i Nakskov Fjord.
Vi havde Danmarks første kongeskabte værft, og Nakskov Havn er udpeget til at være byggeplads for den
kommende Storstrømsbro.
Vi har kinesere, der maler på vores Kyst- og Kulturcenter
og japanere, der besøger øen for at høre om fremtidens
løsninger for klimavenlige landområde med et stærkt
landbrug og erhvervsliv samtidig.
Vi har plads til alle slags mennesker hos os, og vi har
Lovestorm nok til alle.
Hvad er det, vi har brug for hjælp til? Så vidt jeg kan se,
så har resten af Danmark brug for hjælp fra os, og vi har
meget at tilbyde, så min nytårshilsen skal være – HOLD
OP MED AT SÆTTE LOLLAND I OFFERROLLEN.
Det er det, resten af Danmark gerne vil have, at vi gør,
for så får de det så meget bedre med sig selv, men den
rolle skal vi ikke tage på os, den er ikke vores.
Vi skal se os i spejlet, sige velkommen 2016, du kan tro,
det bliver spændende, for der skal foregå så meget her
hos os i år, og alle er velkomne!
Flemming Bonne - brød med socialdemokratisk dominans
Af Skjold de la Motte, medlem af Regionsrådet i Region Sjælland, tidl. medlem af Nakskov Byråd. Fotos: Nakskov Lokalhistoriske arkiv.
Flemming Bonne Hansen, byrådsmedlem 1985. Arkiv.dk
Flemming Bonne startede sin politiske karriere i Storstrøms amtsråd og sad her i 4 år fra 1978-1981.
I 1981 opstillede Flemming Bonne til Nakskov Byråd
og sad her i 25 år indtil kommunesammenlægningen i
2006, hvor Nakskov blev en del af Lolland kommune.
SF havde stabiliseret sig i perioden med to til tre mandater i byrådet under ledelse af Flemming Bonne. Socialdemokratiets Benny Sonne var borgmester i 1996.
Borgmesterskiftet skulle ske inden kommunalvalget i
1997.
Kampen om borgmesterstolen var så småt gået i gang.
Otte socialdemokrater kæmpede om borgmesterpos–
ten. Ebba Hribar vandt denne kamp i 1997.
Administrerende udvalgsformænd, nedskæringer på
Nakskov Sygehus, Socialdemokratisk magtfuldkommenhed. Der var grøde i det politiske billede.
I SF brugte vi halvdelen af vores møder på at skælde ud
på den socialdemokratiske ledelsesform.
Ved et af de møder, der blev afholdt i forbindelse med
nedskæringer på sygehuset i sommeren 1996, blev der i
en pause selvfølgelig diskuteret byrådspolitik i al almindelighed.
Der faldt en bemærkning om, at ”I SF´ere vil under alle
omstændigheder pege på en socialdemokratisk borgmester i Nakskov efter valget”.
Dette blev tilbagevist af den tilstedeværende SF´er
Skjold de la Motte, som kom med en klar melding:
”SF´erne vil stå frit ved et kommende borgmestervalg.”
Henning Morel, der var formand for Nakskov Listen, greb
bolden i luften.
Han tog initiativet til - sammen med Bonne - at der
blev holdt en række møder i foråret 1997 mellem de fire
oppositionspartier i byrådet.
Resultatet af disse møder blev en samarbejdsaftale
om politikken i Nakskov Kommune efter valget i 1997.
Aftalen blev underskrevet af alle fire partier og sendt til
pressen.
Der kunne selvfølgelig kun blive tale om hensigtserklæringer inden kommunevalget
I SF´s bagland var der også stor skepsis over denne nye
SF-linie. Måske det første sted i Danmark hvor der skete
en sådan ny orientering. Der var ikke ubetinget tilslutning til denne nye retning. Men efter grundige drøftelser besluttede et flertal i partiet at bakke op om aftalen
med de øvrige partier.
Flemming Bonne vandt her et vigtigt slag i forhold til
det kommende valg.
Tirsdag aften den 18. november 1997 efter optællingen
af stemmerne mistede socialdemokraterne deres flertal
i Nakskov Byråd. Et flertal de havde siddet på i 84 år.
Mandaterne fordelte sig med 9 til A og 10 til de øvrige
partier (2 mandater til C, 3 mandater til F, 3 mandater til
N, 2 mandater til V).
Nu skulle aftalen mellem SF og øvrige partier stå sin
prøve. Ebba Hribar fra Socialdemokratiet søgte at komme i dialog med Flemming Bonne.
LO sektionen forsøgte at slå en kile ind mellem flertalspartierne ved at pege på holdingsfællesskab mellem
A og F.
Det lykkedes ikke, fordi et af punkterne i samarbejdsaftalen mellem de fire partier var:
”partierne forpligter sig til at udtømme alle forhandlingsmuligheder indbyrdes, inden man forhandler til
anden side”.
Toldbodsforliget
SF havde fået valgt Flemming Bonne, Skjold de la Motte og Ingeborg Ramm.
SF´s forhandlingsdelegation, Flemming Bonne og
Skjold de la Motte, mødtes dagen efter valget kl. 9.00
for at formulere SF’s krav til en konstitueringsaftale.
SF mødte derefter med 17 punkter til en aftale, som
kl. 11:00 blev godkendt i SF lokalforeningsbestyrelse. Kl.
13:00 var der berammet konstitueringsmøde på Toldboden.
SF stod stærkt i de forhandlinger, der forestod, idet vi
både havde drøftet og formuleret vores krav til en aftale.
Dette betød, at Flemming Bonne kom til at stå stærkt i
forhandlingerne.
Følgende mødte op: For V: Boye Pedersen, Anne Lise
Tobiasen, Flemming Hansen (kredsformand). For C: Vilhelm Gylstorff, Mogens Nielsen. For N: Kaj Hauvre, Boye
Winther, Verner Kristensen, Henning Morel (kredsformand). For F: Flemming Bonne, Skjold de la Motte.
Konstitueringsaftalen omfatter ovennævnte partier
(Socialdemokraterne valgte at stå udenfor) og omfatter
et politisk grundlag og en aftale om politiske poster
Fordeling af poster blev som følger: Borgmester Flemming Bonne.
Viceborgmester: Kaj Hauvre. Socialudvalg: Boye Pedersen. Skole/børneudvalg Fritid/Kultur: Skjold de la Motte. Teknisk udvalg: Vilhelm Gylstorff. Havneudvalg: Boye
Winther. Skatteankenævn: Nakskov Listen.
Der var enighed om at nedlægge Beskæftigelsesudvalg
og Erhvervsudvalg.
Det politiske grundlag som forligspartierne vil arbejde
for:
• Økonomisk balance på det skattefinansierede område
• Pladsgaranti på børnepasningsområdet
• Modernisering af Møllecenteret samt opførelse af nye
plejeboliger
• Dækningsafgiften bevares med uændret provenu
• Der sættes fokus på øget borgerservice
• Erhvervsprofil med udgangspunkt i borgmester og
kommunaldirektør
• Øget brugerindflydelse så borgernes synspunkter skal
foreligge til udvalgsbehandling
• Analyse af fordele og ulemper ved en kommunesammenlægning på Vestlolland
• Kvalificeret beslutningsgrundlag for et kommunalt forsyningsselskab
• Borgmesteren indkalder en gang om måneden mindst
en repræsentant for grupperne til et uformelt møde for
at sikre, at de fastsatte mål følges og gennemføres
Disse aftaler blev meldt ud på et pressemøde den 8.
december 1997.
Mange af ovennævnte punkter blev gennemført i byrådsperioden 1998-2001. Resten af punkterne i perioden
2002-2005. SF med Flemming Bonne i spidsen bragede ind i byrådet med absolut flertal ved valget i 2001.
Flemming Bonne valgte ved konstitueringen at bibeholde den kommunale udvalgsstruktur med de fungerende
formænd fra den tidligere periode. Socialdemokraterne
tilsluttede sig et udvidet politisk grundlag sammen med
byrådets øvrige partier. Kaj Burmølle blev kulturudvalgsformand.
SF og Flemming Bonne vandt ved valget i 2005 til den
nyetablerede Lolland kommune 10 mandater med et rekordstort personligt stemmetal.
Socialdemokraterne og Venstre valgte at konstituere
sig og sammen skabe et flertal med Stig Vestergård som
borgmester.
Bonne blev valgt til folketinget den 13. november 2007,
hvor han var SF´s kommunalordfører.
Bonne døde den 10. september 2010.
Borgmester Flemming Bonne Hansen
indvier Danmarks Sukkermuseum den 15.
juni 2000. Foto: Karen Larsen
September måneds events
Sprøjtehuset/Nakskov Brandmuseum
Sprøjtehuset er ikke et museum i traditionel forstand. For
her kommer og går gæsterne hen over en sæson.
Sprøjtehuset er et sted, hvor entusiaster går og pusler med
brandbiler og brandudstyr på 10. år.
Det gør de hver torsdag aften hele året rundt. Og det er
fra kl. 19:00-21:00.
Og det er ikke småting, de gæve gutter kaster sig ud i.
Indtil nu er der samlet 7 køretøjer og en motorpumpe. Ikke
alt er sat fuldstændigt i stand som nyt, men alt virker og
kan køre.
Det ældste køretøj er ”Slangerup Sprøjten” - en Plymouth
Six fra 1934.
Sprøjtehuset er et sted for drenge, der er blevet lidt ældre,
og sprøjtehuset deltager da også i en række - primært lokale - events.
Sprøjtehuset har til huse på Elvej 10, Nakskov.
Du kan læse mere på www.sprojtehuset.dk
VOŁOSI spiller op på Elvermose
Entré: GRATIS.
2.
3.
11.
3.
15.
Aftensalg med åbent til kl. 21:00 i byens butikker.
Tema: Nakskovløb.
Nakskov Fjorddage kl. 13:00-21:00. Hestehovedet med masser af aktiviteter for hele familien,
kunst, lokale fødevarer, naturvejledning, sejlture,
vandsport, teater, og meget andet.
VOŁOSI kl. 16:00- VOŁOSI er en polsk gruppe
på fire musikere, som har specialiseret sig i det,
man i dag kalder ”Verdens musik”, en genre som
spænder fra folkemusik til rock. Gruppen har ry som
en af de bedste på det felt. Elvermose ligger på Højsmarkevej 61. Info: www.elvermosekoncerter.dk/
4.
Nakskov Fjorddage kl. 13:00-21:00 - andendagen med masser af aktiviteter for hele familien, kunst, lokale fødevarer, naturvejledning, sejlture,
vandsport, teater, og meget andet.
DM i Fladfisk med start i Onsevig havn. Deltagelse kræver tilmelding via onsevighavn.dk/
Startgebyret var i 2015: 200,00 DKK. Dette beløb er
grundbeløet og dækker båden og deltagelse i den individuelle konkurrence + artskonkurrencen samt juniorkonkurrencen.
Virksomhedsbesøg i by eller på land under
vingerne af 11 torsdage - arrangeret af Preben
Jelsbak - koordinering og tilmelding via Nakskov Turistbureau.
22.
Virksomhedsbesøg i by eller på land under
vingerne af 11 torsdage - arrangeret af Preben
Jelsbak - koordinering og tilmelding via Nakskov Turistbureau.
25.
Åbent hus hos Halstedhus Efterskole - kl.
13:00-17:00. Man kan opleve livet blandt unge
på efterskolen, som er berømt vidt omkring.
8.
29.
10.
30.
Virksomhedsbesøg et sted på Lolland eller måske i Nakskov. En af de lærerige 11. torsdage. Hvor
besøget finder sted, kan oplyses på Nakskov Turistbureau.
MUSICA FICTA kl. 16:00 MUSICA FICTA som
vokalister kendte og anerkendte. Elvermose
ligger på Højsmarkevej 61. Info: www.elvermosekoncerter.dk/
Virksomhedsbesøg i by eller på land under
vingerne af 11 torsdage - arrangeret af Preben
Jelsbak - koordinering og tilmelding via Nakskov Turistbureau.
Alt til kontoret
• kontormaskiner
• møbler
• EDB-tilbehør
• festartikler
• tegneartikler
• kopi- og fotopapir
• rengøringsartikler
• kontorartikler
KONTOR- OG PAPIRCENTER
Aftensalg med åbent til kl. 21:00 i byens butikker.
Axeltorv 5 ∙ 4900 Nakskov ∙ 54 92 24 22
info@daugbjerg-as.dk ∙ www.daugbjerg-as.dk
37 36 35UGE
mandag tirsdag onsdag torsdag fredag lørdag søndag
01020304
0506070809 10 11
39 38
September
12131415161718
1920 2122232425
2627 282930
Foto: Jørgen Iversen, Nakskov Fotogruppe - Svanens flugt
1. Moms-afregning - 2. kvartal 2016
1. Moms-afregning - 1. halvår 2016
12. A-skat-afregning - august 2016
26. Månedsmoms-indberetning - august 2016
25. EU-salg u.moms-indberet. - august 2016
Musik og Fis på Madeskovskolen i 60’erne
Af Børge Eibye, lærer på Madeskovskolen 1963-1966.
I 1963 ankom 3 nyuddannede seminariekammerater til
Madeskovskolen. Kaj Schröder havde fået Birger Djurhuus og Børge Eibye (undertegnede) med til Nakskov.
Kaj var nakskovit og var opvokset på Rosnæs, hvor hans
forældre stadig boede. Birger og Børge havde begge musik som liniefag og var, igennem dannelsen af det stadigt godt spillende “Goose town Jazzband” i 1961, blevet
rigtig gode venner. Det var derfor naturligt, at de så fortsatte med musikken på den skole, de nu skulle virke på.
Madeskovskolen var dengang en skole ledet af inspektør Christensen og viceinspektør Munk-Hansen. To gæve
lærere, som var meget optaget af, at eleverne trivedes
og lærte noget. Der var goder rutinerede kræfter, såsom
Larsen og Drejer, som nok til at begynde med synes, der
var lidt rigeligt “go” i de nye kolleger. Det var nemlig sådan, at foruden de tre nævnte, kom der også ægteparret
Shell, Birthe Hoffmann, Henny Pender, Else Lundh, Poul
Andreasen, Friies m. blokfløjten m. fl. Der blev så skabt
et lærerkollegium, der trods mange forskelligheder fik
skolen til at fremstå som meget progressiv med en god
atmosfære og en tillidsfuld ledelse. Så vi unge lærere fik
megen frihed til at udfolde os på hver sin vis. Larsen og
Drejer var vi unges ankermænd, når det brændte på. Alt i
alt en rigtig god begyndelse for mig som lærer.
Men min debut som dansklærer og klasselærer var
derimod en katastrofe. Min første dansktime med mine
nye, nysgerrige og forhåbningsfulde elever blev indledt
med en gennemgang af sangen/salmen “Som dybest
brønd”. Det var for klasselæreren en katastrofe, og eleverne brød gang på gang sammen af grin og planlagde
sikkert fremtidens underholdning med denne pædagogiske analfabet. Jeg glemmer aldrig denne lektion, som
har vist sig at være mere værd end timerne på seminariet. Men det ændrede sig heldigvis til det meget bedre
for begge parter. Flere af eleverne er senere selv blevet
enten pædagoger eller lærere. Så helt slemt har det nok
ikke været.
Tilbage til musikken! Djurhuus og jeg havde i vores se–
minarie- og jazz-tid talt om, at når vi kom ud som lærere, så skulle vi nok vise den ganske, danske befolkning,
at det er sjovt og vigtigt at spille musik eller synge. “For
når man spiller eller synger, kan man ikke være sur!” På
Vordingborg Seminarium havde jeg fået lidt undervisning i at spille bas, og hvad en becifring var for noget af
to store kapaciteter som Steffen Haglberg og Poul Kjøller. Jeg har spillet violin fra barnsben. Djurhuus spillede
banjo og guitar, og sammen med Chuck Engelbrecht
(Jaco Sko) udgjorde vi den første rytmegruppe i “Goose
Town”. Vi aftalte derfor, at Djurhuus hovedsageligt skulle tage sig af det instrumentale, mens jeg skulle forsøge
mig med et skolekor.
Vi forsøgte at støve elever op, som spillede og som sang,
og det gik forbavsende hurtigt med at få etablert et lille
skoleorkester “The Noisy Boys”. Der var Poul Erik på klaver, Freddy og Frank på harmonika, Mogens på trompet,
“Futte” på trækbasun, Jan Svale på guitar, Alfred Date
d. 3. bas og Jørgen Petersen på trommer. Vi fik også stablet et skolekor på benene, som bestod af både piger og
drenge. I sig selv en bedrift! Det blev efterhånden sådan,
at kor og orkester spillede op til skolens arrangementer,
som derfor blev meget
velbesøgt, fordi forældrene kunne beundre
deres talentfulde afkom.
Det blev også velbesøgt,
fordi skolens ledelse og
TAP’erne (teknisk administrativt personale)
også bakkede op. Jeg
husker den første gang,
vi skulle spille på skolen. Jeg kontaktede vores
pedel, Carlo Lerche, som
også var byrådsmedlem
(det vidste jeg ikke). Så
jeg sagde ligefremt: “Du Lerche! Hvor mange stole tror
du, vi skal stille op til i aften?” Pedellen kiggede meget
bestemt på denne fremfusende, respektløse fløs og replicerede: “Har du nogensinde set en due med så store
fødder?” Jeg svarede, mens jeg kiggede på hans fødder:”
Næhh! Men nu har jeg se en Lærke!” Efterfølgende fik vi
det bedste forhold til hinanden, og jeg husker Carlo som
en god hædersmand. I øvrigt endte den første koncert,
så vidt jeg husker, med afspilning og afsyngning af “Ak!
Värmland, du Sköna!” Ikke et øje tørt. Senere kom der
overraskelser. Jeg husker specielt, at vores viceinspektør
Munk-Hansen spillede duet på violin med eleven Bodil,
hvilket var en stor succes. Musikken og glæden bredte
sig.
Det gik så fint med vores kor og orkester, at Victor
Cornelins på Byskolen fik nys om vores stigende gode
præstationer på Madeskov. Jeg fik en dag bud om, at vi
skulle sende vore bedste talenter ind til ham på Byskolen, så de bedre kunne udvikles. Det blev Djurhuus og jeg
selvfølgelig lidt (nej! meget) vrede over, så jeg svarede
tilbage, at vi skam fuldt ud var i stand til at udvikle vore
talenter selv, og at vi aldeles ikke sendte en eneste elev
til Byskolen. Cornelins talte ikke til mig i tre år, når vi var
til fælleslærerrådsmøderne. Mange af vore daværende
talenter spiller endnu!
Vore elever blev mere og mere motiverede og dygtige,
og snart udviklede det sig til, at det var dem selv, der
kom med, hvad de ville spille, og Djurhuus var en fortrinlig leder af den afdeling. Det gik så vidt, at vi lånte
Alfred Date d. 3. nøglen til skolen, så “rødderne” kunne
komme ind og øve sig. Hvordan Alfred d. 3. fik sin far
Alfred Date d. 2., som foruden at være restauratør på
Jernbanerestauranten også var formand for skolekommissionen, er for mig et mysterium. Enten har farmand
“holdt kikkerten for det blinde øje”, eller også har Alfred
d. 3. holdt tæt. At Carlo
Lerche, som pedel, heller
ikke fik nys om sagen, er
også ubegribeligt, men
Alfred Date d. 2. og Lerche var jo byrødder (S)
begge to.
Koret blomstrede også.
Således fik vi tilgang af
flere elever, også fordi
vores gode kollega Else
Lundh ville med i koret.
Hun var en stor hjælp og
var med til at sy korets
første dragter af noget
skotskternet, så vidt jeg husker. Det tog sig fint ud, da
vi i foråret 1966 var på turne til bl. a. Ans, hvor vi havde
en par gode dage sammen med elever og kolleger i det
jyske.
Der var også tid til andet end musik. Jeg lavede sammen
med Kaj Schröder en skolekomedie. Vi spillede “Svend,
Knud og Valdemar”. Som alle nu ved fra tv, er det en
festlig komedie vedr. “Slaget om Gratis Hede!” Som jeg
husker det, var det en dundrende suces. Forestillingen
blev opført på den stor scene på Byskolen. Byens største sal på det tidspunkt! Alle eleverne gjorde det godt,
og Kaj Schröder og jeg blev flot bakket op af vore kolleger m.h.t. kostumer, sminke o.s.v. Det var et brag af en
skolekomedie, dels fordi alle gav den fuld gas, men også
fordi specielt Alfred Date(3) som den evig indblandende
sufflør, og Jørgen Petersen som den plakatfulde Biskop
Absalon gav forestillingen det sidste. De var vanvittig
morsomme - dengang!
Min morbror var skoleinspektør på en dansk skole i
Flensburg og foreslog, at vi tog 7. klasserne med til 100
års jubilæumsmarch for slaget ved Dybbøl. Marchen
skulle gå fra Sønderborg Slot til Dybbøl Mølle. Det blev
til en uforglemmelig lejrskoletur til det sønderjyske, hvor
vi fik vist Madeskovskolens fane båret af en Burmeister.
Det var også en tur, hvor Viggo Dideriksen ikke fik drillet
Poul Andreasen så meget, som han plejede. Andreasen
viste sig nemlig, i de omgivelser, at være en rar og venlig
mand med en lidt speciel form for humor, som var ganske underholdende, hvis man fatter den. Det gjorde eleverne med Viggo i spidsen ikke altid. Andreasen havde
den bedste lærereksamen af os alle, men det viste bare,
at han var rigtig god til at gå på seminariet. Han befandt
sig ikke godt i Folkeskolen.
Efter musikturen til Ans kom vi hjem igen til hverdagen. Noget af en omstilling, idet skoleskemaet for
næste år var blevet lagt uden om Djurhuus og mig. Det
holdt mit temperement ikke til, så inspektør Tandrup fik
min opsigelse. Jeg var blevet lidt træt af Folkeskolen og
havde fattet interesse for at opdrage bønene til “musiske mennesker”. Vi ved, at musik består af tre bestanddele: nemlig melodi, harmoni og rytme. Vi vil alle gerne
finde vores melodi, og dermed harmoni i tilværelse, så vi
også kan finde vores livsrytme. Så jeg havde søgt og fået
en stilling på et skolehjem på Fyn for unge med adfærds
- og indlæringsvanskeligheder. Sådan startede mine 36
år med utilpassede børn. Et arbejde som også Alfred
Date(3) gik ind i, i mange år.
Afslutningen på min tid i Nakskov blev en stor koncert
i Nicolaj Kirke, hvor skolekoret gav et par numre, hvor
Nakskov Herrekor, som jeg var blevet dirigent for, gav et
par numre, hvor Nakskov Kammerorkester, rene strygere, spillede for til sidst at forene sig i en fælles udgave af
Mozarts “Ave verum Corpus” med mig som dirigent. Det
er en oplevelse, som selv nu får hårene på mine arme til
at rejse sig, og en oplevelse jeg aldrig vil glemme. Selv
Cornelins kom hen bagefter og gav sin anerkendelse til
kende. Koncerten og den oplevelse vil for altid forene
mig med kollegerne på Madeskovskolen, Nakskov Herrekor og sidst, men ikke mindst, alle de dejlige elever,
der nu, ligesom jeg, er blevet pensionister. Alt godt til
jer alle sammen!
Madeskovskolens ånd blev lagt af de fire første inspektører. Personligheder som: Alfred Date d. 1. som også var
Landstingsmedlem, Insp. Christensen, viceinsp. og insp.
Munk.Hansen og Arne Tandrup. Deres forståelse for lærergerningen gav de videre til os unge lærere. Dengang
var der hverken tale om mobning eller inklusion. Der var
tale om involvering og autensitet; en livsholdning til jobbet. Vi kunne lide vores arbejde, og vi kunne lide vore
elever. Eleverne blev hjulpet, hvad enten de havde sociale, pyskiske eller fysiske problemer, derfor fik vi også
meget tilbage fra eleverne. Madeskovskolen er for mig
den bedste skole dengang, som i dag!
Alt godt.
Da Nakskov kom i “Heaven”
Af Asbjørn Date, journalist hos Danmarks Radio - opvokset i Nakskov
Der var så meget musik i Nakskov, da jeg var knægt.
Det var, som om alle sang og spillede. Der var skolekor,
skoleorkestre, kirkekor, jazzbands, harmonikagrupper,
mandolinorkestre og folkemusikgrupper. Store arbejdspladser som skibsværftet havde eget messingblæserorkester. Og så var der selvfølgeligt de ufatteligt mange
pop- og rockbands. Ingen fest uden mindst et orkester
på scenen. Intet værtshus uden levende musik – ofte
hver eneste dag.
Da jeg i 1963 begyndte i 1. klasse på Madeskovskolen
på Tårsvej, blev jeg hvirvlet ind i musikken. Her var den
musikalske opdragelse og oplevelse en stor del af undervisningen. Der blev sunget og spillet ved den mindste
anledning. Selv den obligatoriske morgensang kunne
lærere som Børge Eibye og ikke mindst Birger Djurhuus
løfte op til meget mere end en sur pligt. Især når de, og
elever fra skoleorkesteret, spillede med.
Orkestret Heaven i sin spæde start: fra venstre: Jimmy Pedersen,
Asbjørn Date og Johnny Hansen. Forrest: Benni Hansen
Jeg kom tidligt med i skolekoret, og i 1969 blev jeg fast
mand i bandet Heaven. De tre andre i Heaven, guitaristerne Jimmy og Johnny og trommeslager Benni manglende en bassist. Jeg kunne faktisk ikke spille bas, men
det var ikke så afgørende. For jeg havde nemlig en stor
fordel frem for andre; Jeg havde en el-bas! Overtaget fra
min storebror Alfred. Han havde spillet bas i The Hands,
der var med i første bølge af pigtrådsmusikken i Nakskov.
Første optræden med Heaven var til et skolebal i gymnastiksalen på Madeskovskolen. Og så blev der ellers
øvet, øvet og øvet. Kærligt fulgt på vej af Birger Djurhuus
og af Madeskovskolens ledelse, der stillede et kælderlokale til rådighed. Her øvede vi i årevis. Også efter vi rent
faktisk havde forladt folkeskolen.
Med rutinen fra Tarmen blev
det til flere og flere jobs, nu
booket af Eugen Taimer, tidens førende musikkøbmand.
Og i 74 fik vi en pladekontrakt
med selskabet Sonet. Det var
faktisk en ubeskrivelig oplevelse, at et selskab ville
ofre tid og penge på os. Første singleplade, ”Davs Med
Dig”, blev ikke til noget stort.
Dommen var hård: ”Det er
for lollandsk”, lød det fra
Dansktoppens bestyrer, Jørn
Hjorting. Så ingen plads på
Dansktoppen.
Der var stil over drengene fra Nakskov: Johnny, Jimmy, Benny og Asbjørn.
Anden singleplade ”Er
For Heaven blev værtshuset Tarmen i Søndergade Stemningen På Toppen” gik væsentligt bedre. Det blev
springet fra øvelokalet til regulær optræden. I flere må- til en fin fjerdeplads på Dansktoppen, der dengang havneder spillede vi hver torsdag, fredag og lørdag aftner de over 2.5 millioner lyttere. Og med den placering fulgi det lange smalle lokale, der tidligere havde været re- te endnu flere spillejobs over hele landet. I 1975 ramte
staurant Lidos bowlingbane. Her lærte vi at spille det, vores tredje single ”Hils Lillian Kærligt” Dansktoppens
publikum ville ha´. Kort sagt var Tarmens gæster ret li- førsteplads. Det blev startskuddet til 2 år fuldtids på
geglade med, at vi kun var 14-15 år gamle. Gæsterne kom landevejene med et par hundrede spillejobs om året.
for at hygge sig og danse. Og det blev forventet, at vi
Fra vores første af 3 lp’er endte sangen ”Lykkeskoen”
spillede de dansktop og pophits, de gerne ville høre. Og også på Dansktoppen. Til gengæld gik et forsøg på at
det gjorde vi så.
ramme den nye diskolyd med LP’en ”Hallo Makker” ikke
specielt godt. Vi forsatte med at spille, men på nedsat
kraft. Der skulle også være tid til en uddannelse.
I midten af 80’erne stoppede det oprindelige Heaven.
Benni, Jimmy og jeg fortsatte sammen med forskellige
andre musikere. Men nu kun for sjov. Og det er måske
det vigtigste både for mig og alle andre, der blev ramt
af musikbølgen i Nakskov. For dem, der underviste og
formidlede musikken, var det nemlig afgørende, at det
skulle være sjov. Selvfølgelig med plads og udfordringer
til de særligt dygtige spillemænd. Men glæden ved musik var, og er stadig, det vigtigste.
Ikke mindst for min gamle musikmakker Jimmy Pedersen, der desværre døde alt for ung i 2005, kun 49 år
gammel. Efter årene som professionel musiker i Heaven
tog Jimmy en universitetsuddannelse i musik. Han blev
lærer på Nakskov Gymnasium og på de lokale musikskoler. Og her videreførte og forfinede Jimmy det arbejde,
som Viktor Cornelins, Børge Eibye, Birger Djurhuus og
andre gode kræfter begyndte.
Der er heldigvis stadig masser af musik i Nakskov. Bliv
ved med det!
Oktober måneds events
1.
Magasinets venner fyrer op i Theisens Gård. Programmet var ikke færdigt ved redaktionens slutning. Dørene åbnes kl. 20. Kontingent/girokort og
billetter kan købes ved døren eller i Musik-Centret, Søndergade. Yderligere informationer lehah@lolland.dk
Virksomhedsbesøg i by eller på land under vingerne af 11 torsdage - arrangeret af Preben Jelsbak koordinering og tilmelding via Nakskov Turistbureau.
6.
Et års medlemsskab til 100 kr. om
året kan gøre en forskel for dig og for
Nakskov.
13.
Nakskov.nu prøver hele tiden at
rykke ved grænserne for, hvad der
kan lade sig gøre.
Virksomhedsbesøg i by eller på land under
vingerne af 11 torsdage - arrangeret af Preben
Jelsbak - koordinering og tilmelding via Nakskov Turistbureau.
mest omegn - ikke mindst under den svenske belejring i
1659. Foredragsholder er middelalderarkæolog Leif Plith
Lauritsen fra Museum Lolland-Falster.
Meld dig ind via nakskov.nu/foreningen eller sæt pengene ind på 6520 0002101296. Eller brug Mobile Pay:
22 94 75 12.
27.
Husk navn, adresse, mail m.m.
Virksomhedsbesøg i by eller på land under vingerne af 11 torsdage - arrangeret af Preben Jelsbak koordinering og tilmelding via Nakskov Turistbureau.
15.
Kom til Fejø på Æblets Dag, der har åbent kl.
10-16. Det er 15. år i træk, hvor man kan købe
frisk frugt, most ligesom man kan byde på de kager
og den most, som deltager i årets konkurrence. Årets
æblemosaik afsløres - og her over kan man se, at
kreativiteten er stor. Kunstnerne på X-factor-logoet i
æbler er : Hanne Humble og Mette Naur.
20.
Virksomhedsbesøg i by eller på land under
vingerne af 11 torsdage - arrangeret af Preben
Jelsbak - koordinering og tilmelding via Nakskov Turistbureau.
26.
Fæstningsbyen Nakskov - foredrag på Nakskov bibliotek kl. 10:30 - 12:00. Der er GRATIS
adgang. Nakskov var vigtig for landets konge som én
blandt Danmarks 10 største byer i senmiddelalderen
og i renæssancen. Byen oplevede i løbet af middelalderen og tiden frem til år 1700 både at blive befæstet,
få ordre om at rive befæstningen ned og blive genbefæstet under kyndig vejledning af Kong Christian 4. Ligeledes oplevede Nakskov kampe i byen og i den nær-
29.
Rudbjergfest med Klaus & Servants i Rudbjerghallen kl. 18:00- 02:00. Adresse: Rudbjergvej
16B, Dannemare. Buffet ved Friis Dinner Transportable,
Gloslunde. Klaus og Servants spiller op til dans. Andy Sørensen spiller i pauser og efter kl. 00:00.
Pris kr. 275,-. Billetter sælges i Dagli Brugsen, Dannemare; Meny, Nakskov og Min Købmand, Vestenskov
Logan MCV - fra kr. 109.990
- for STOR til små annoncer
Dacia Logan MCV: Benzin fra 109.990 kr. inkl moms. Diesel fra 129.990 kr. inkl moms. Brændstofforbrug ved blandet
kørsel 3,8-5,8 l/100 km (1.5 dCi Diesel-1.2 16V Benzin), CO2-udslip 99-135 g/km (1.5 dCi Diesel-1.2 16V Benzin).
Daciaservice
41 40 39UGE
mandag tirsdag onsdag torsdag fredag lørdag søndag
01
02
03040506 070809
43 42
10 111213141516
Oktober
17 18 1920 212223
44
24252627 282930
31
Foto: Steffen Hansen, Nakskov Fotogruppe - Svingelen
10. A-skat-afregning - september 2016
20. OneStopMoms - 3. kvartal 2016
25. Månedsmoms-indberetning september ‘16
25. EU-salg u.moms-indberet. -sept./3.kvt. ‘16
Byens succes skal ses i bybilledet
Af Philip Rasmussen, By & Landskab, Nakskov
Det har været et dramatisk og skelsættende år for
Nakskovs image. Først og fremmest har Lolland-Falster
Lovestorm givet byen og hele området en ny veloplagt
italesættelse. Det var TV2, der uforvarende kom til at
sætte ild til lunten med udsendelsesrækken “På røven i
Nakskov”. Men til forskel fra fattigfirserne, hvor byen var
magtesløs over for den nationale presse, så var danskerne imellemtiden blevet udstyret med smartphone og facebook. Det havde en gruppe unge intelligente kvinder
i QLF blik for, hvilket gav den danske medieverden en
ordentlig forskrækkelse.
Hovedstadspressen på besøg i Nakskov - på jagt efter den gode
historie i Underdanmark. Tegning: Philip Rasmussen.
Hovedstadspressen på besøg i Nakskov
I jagten på seere og sensationer kunne TV2 ikke modstå fristelsen at bruge Nakskov som slagmark og kulisse
til realityshow i den bedste sendetid. Traileren til “På
røven i Nakskov” var mindeværdig og en helt fantastisk malerisk egnsbeskrivelse: En rusten alkoholiseret
skuespillerstemme byder velkommen til byen, hvor alle
er arbejdsløse, mangler tænder og dør tidligt. Der blev
brugt billeder af forfaldne huse, der slet ikke lå i Nakskov og lagt et gråt regnvejrsfilter ind over forfilmen, da
man i depressions-dokumentar jo ikke kan bruge ægte
optagelser fra en landsdel med et mildt klima og meget sol. Reaktionen var da også voldsom, og selv statsministeren måtte afbryde sine aftaler for at besøge
katastrofeområdet i solidaritet med den hårdtplagede
bybefolkning. I hælene fulgte den sensationshungrende
hovedstadspresse i håb om at få et sjældent indblik i
den usunde levevis i underdanmark. Til pressens sto-
re ærgelse mødte man kun glade sunde vinterbadere i
Nakskov Fjord, veloplagte lovestormkvinder og en fabriksdirektør på Ortofon, der lovpriste byens stabile og
motiverede arbejdskraft. Den massive mediedækning
fortsatte, og selv på Folkemødet på Bornholm måtte Trykkefrihedsselskabet sande, at Gert Wilders ikke
havde samme nyhedsværdi som lovestormen, som facebookdirektøren i sin begejstring klassificerere som
det største siden det arabiske forår. Ja, det sagde han
faktisk fra scenen.
Solskin og fattigdom i Nakskov
I rusen over at solen skinner på sydhavsøerne, skal vi
ikke glemme, at udgangspunktet for “På røven i Nakskov” var tvivlsomme vinkler på skævridningen og
uligheden i Danmark. Skulle man endelig sætte fokus
på Nakskov og fattigdom - så står vi gerne på mål for
ordentlig kritisk journalistik. Sagen er den, at Lolland
løser en kæmpe social opgave ved at give en stor fattig befolkningsgruppe tag over hovedet. Det kan man
selvfølgelig også få i København - hvis man da ellers kan
kalde betonen under jernbanebroen i Sydhavnen for et
tag for de 10-15 hjemløse, der hver nat overnatter under
betonbuerne. I Danmark er der 5800 hjemløse, og det
havde klædt TV2 at kigge ud ad vinduet, inden man drønede ned til bodegaen på Østre Boulevard i Nakskov for
at konstatere, at der ikke var et øje, og at udkanten derfor måtte være ved at lukke og slukke. I virkelighedens
verden har Nakskov altid været en gæstfri og rummelig
by - med en stor gruppe velintegrerede indvandrere, der
er kommet til byen i flere omgange. Den virkelige historie, som fortjener dybteborende journalistik, er derfor, at
der på Lolland-Falster er mange tusinde arbejdspladser,
og en befolkning der åbenbart har så meget overskud og
medmenneskelighed, at man kan rumme en stor indvandring og store sociale udfordringer uden den sociale
uro og bandekriminalitet, som er begyndt at blive en del
af bybilledet flere steder i hovedstaden.
Lovestormen giver stof til eftertanke
Det er for tidligt at evaluere de langtsigtede effekter
af lovestormen. Men der er noget, der må give stof til
eftertanke. Blandt andet har lovestormen vist, at branding ikke handler om fakta, men om hvordan folk opfatter dem. Vi havde i efteråret besøg af journalist Kjeld
Hybel fra Politiken, som brugte en dag i vores selskab
på at gå på opdagelse i Nakskov. Han betegnede ved sin
ankomst Nakskov som landets mest udskældte udkant,
men skrev loyalt i sin helsidesartikel i Politiken, at arbejdsløsheden er højere i København, og at Nakskov har
Badebroen i Nakskov Fjord er landets længste og tegnet af Philip Rasmussen. Broen blev i årets løb symbolet på de nye tider og det
gode liv på Lolland. Blandt andet vandt fotografen Threin Ottosen en international konkurrence med broen som motiv.
fra vindmøller og store solcelleanlæg. Der produceres 5
gange så meget strøm, som øens virksomheder og befolkning kan bruge selv, svarende til en mellemstor tysk
atomkraftreaktor.
Klimatilpasning og bymiljø tegnet af Philip Rasmussen.
flere solskinstimer. Faktisk går det rigtig godt med begge dele. I Nakskov er det lykkedes at fastholde en byrolle
med meget industriproduktion af den slags, der ellers er
fosset ud af landet i de senere år. Alene de arbejdspladser, der har relation til Nakskov Havn, tæller 1200, og
flere er på vej i den kommende tid. Klimaet er heller ikke
til at klage over - hvis man sammenligner med resten
af landet. Der er flere solskinstimer, det er et par grader
varmere end på Sjælland, og fjorden har landets højeste
badevandstemperatur. Klimaet og den gode landbrugsjord skaber store værdier. Der bliver produceret meget
mad, der også afføder industriarbejdspladser i Nakskov.
Klimaet er desuden forudsætningen for mange fødevarespecialiteter i verdensklasse - såsom æbleproduktionen på Fejø og de prisbelønnede oste fra Knuthenlund.
Endelig skal man ikke undervurdere, at klimaet på Lolland er forudsætningen for en enorm energiproduktion
Problematisk image på trods af mange arbejdspladser
Så skulle man jo tro, at alt var i sin skønneste orden.
Men på trods af god beskæftigelse og massiv leverance
af strøm og fødevarer til hovedstaden, så har Nakskovs
image i mange år været stærkt problematisk. Det har
haft store økonomiske konsekvenser for byen. Virksomheder har haft svært ved at tiltrække kvalificeret arbejdskraft, turismen kunne være meget større og huspriserne
er kunstigt lave. Eksempelvis er Maribovej og Tårsvej de
to veje i Danmark med de laveste ejendomspriser. Der
er åbenbart noget, der ikke hænger sammen, når ejendomspriserne er lave i en by med god beskæftigelse. Måske er byens indfaldsveje i netop så triste, at de bekræfter fordommene, som gæsterne møder byen med. Jeg er
som arkitekt meget optaget af, hvordan de visuelle effekter påvirker holdninger, opfattelser og hvilke signaler
der kommunikeres. Derfor er der for mig en mening med
at udforme badebroen på Hestehovedet som et fotogent
ikon. Et stykke arkitektur, der skulle bruges til at kommunikere den gode historie om byen, fjorden og landets
højeste badevandstemperatur. På samme måde tænker
jeg i design og signalværdi ved udformningen af smukke
indfaldsveje og havnefront. Lovestormen har gjort det
langt lettere at få disse visuelle budskaber ud over rampen. Det er en enestående chance at være arkitekt både
i virkeligheden og i den virtuelle verden på samme tid.
Fodbolden i Nakskov - De glade tider med divisionsfodbold– og ny start med FC Nakskov
Af Jørgen “Rassi” Rasmussen, Nakskov
NB i tre talentfinaler og vandt de to
NB vandt i 1962 talentturneringens finale, som var en
anerkendt turnering førhen, mod Vejle Boldklub, foran
3.800 tilskuere med 3-1 (0-1) i Nakskov Idrætspark.
I 1969 var NB igen finaledeltager, men tabte 1-4 mod
Esbjerg ØB. I semifinalen vandt NB over Silkeborg.
NB vandt for anden gang den landsdækkende talentturnering i 1989 igen mod hæderkronede Vejle Boldklub.
Igen var finalestævnet i Nakskov og med forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence. 8-7 blev cifrene efter
ordinær kamp 4-4.
Men NB har været meget andet end førsteholdsfodbold: Store talenter med diverse ungdomslandskampe,
ungdomsarrangør af uofficielle Danmarksmesterskaber,
en masse alternative arrangementer fx. byfest med det
lange ølbord i Sønder-gå-gade i 5 år og mange ungdomslandskampe i Nakskov Idrætspark.
Historie i starten af århundredet!
Nakskov Boldklub blev stiftet på Hotel ”Harmonien”
den 1. juli 1919. Dette møde var sammenkaldt på foranledning af et udvalg bestående af tre medlemmer af
hver af klubberne ,,1905” og ,,Velo”.
En ekstra ordinær generalforsamling i maj 1919 med
dagsordenen: Klubbens sammenslutning med ,,Velo”.
Alle stemte for sammenslutningen, og et udvalg kunne meddele ,,Velo” beslutningen, som gennemførte
samme øvelse med ekstra ordinær generalforsamling,
og stemningen var positiv. Grundlaget for en ny fodboldklub NAKSKOV BOLDKLUB var nu på plads og blev
dannet.
Otte år holdt ægteskabet, da der i 1917 stiftedes en
ny boldklub i byen, som så hed Boldklubben Velo indtil
2015.
Historien gentog sig i 2015!
Ærkefjenderne endte i et fornuftsægteskab
De to fodboldklubber B. Velo og Nakskov Boldklub gentog kunststykket 96 år efter til fusionen FC Nakskov.
Fodboldfusionen er at betragte som et moderne eventyr med en lykkelig slutning: Storklubben FC Nakskov.
De to tidligere ærkefjender og rivaliserende klubber skal
nu stå for fremtidens fodbold i byen.
At sammenlægge to klubber med hver deres særpræg
er noget af en udfordring. Det oplevede man så sent
som 2012, hvor de første fusionsdrøftelser måtte stilles
i bero, og der skulle gå et par år, før der igen blev pustet
nyt liv i fusionsplanerne.
Nu var holdningen i begge bestyrelser, at nu skulle det
lykkes, og en sammenlægning af ungdomsafdelingerne
i sommeren 2014 blev spydspidsen for det fortsatte arbejde i fusionsudvalget.
Nu skulle fusionen godkendes af de to klubbers generalforsamlinger. Det lykkedes i februar og marts 2015.
I boldklubben Velo måtte der hele tre generalforsamlinger til, før godkendelsen var en realitet.
Nu er der blevet plads i historiebøgerne til de stolte traditioner og de to tidligere klubnavne. Et nyt og stærkt –
FC Nakskov – er en realitet, og alle aktiviteter er nu samlet i NB´s hidtidige domicil på Bregnevej, mens B. Velos
domicil i Velovænget er tømt for udstyr og arkivalier.
FC Nakskov har omkring 600 medlemmer og er dermed
en af Lollands største foreninger. Der er skabt et nyt og
stærkt fundament for et godt træningsmiljø og for fodbolden på Vestlolland, og den nye storklub vil også stå
som garant for et godt socialt miljø.
Det har kendetegnet begge de fusionerende klubber.
Det ændres der ikke på. Fælleskabet og frivilligheden vil
være fremherskende elementer i den nye storklub.
I 1971 rykkede NB fra Danmarksserien til at spille i 3. division, hvor legendariske spanioler Juan Ramon (fra FC Sevilla) blev træneran–
svarlig med ”sølvskoen” H.P. Hansen. I 1970`erne havde Nakskov Boldklub et godt spillermateriale år efter år og udenlandske trænere
f.eks. hollænderen Pieter Kraak og belgieren Eduard Bründl. På holdbilledet ses fra venstre holdleder Karl-Egon Andreassen, målmand
Finn Eriksen, Bruno de la Motte, Hans Kurt Seirsen, Arne Hansen, Jan Holmegård, Leif Jørgensen og Kurt ”Røde” Hansen. Fra venstre
knælende Bent ”Bibber” Hansen, Bjarne Truelsegaard, Torben Rasmussen, Ib Rasmussen, målmand Ivan Lykke, Søren Godske, Kurt
”Tjavs” Ottosen og træner Hans Peter Hansen
Gode ben og gyldne tider
Set over år har der været mange både op- og nedture i
Nakskov Boldklub, og det er egentlig sådan for de fleste,
at vi helst husker og mindes opturene.
De fleste fodboldinteresserede 60 plus`ere vil derfor
kunne nikke genkendende til overskriften og navne som
Kurt Hansen, Ivan Lykke, Arne Skipper, Bent ”Bibber”
Hansen og Kenneth Skovdam.
Vi er først historisk tilbage i slut-70`erne, hvor NB havde samlet et spillerpotentiale, der kunne stå sig med de
bedste af landets klubber. Amatørbegrebet var blevet
mere og mere udvandet. Sponsorer gjorde sit indtog, og
kontraktordninger dukkede op.
Det var de gyldne tider, hvor hjemmekampene søndag
efter søndag bød på et massivt publikumsopbud i Nakskov Idrætspark, og hvor det hele kulminerede og bristede, da NB ved afslutningen af sæsonen var tæt på
oprykning til 1. division (læs: nu Superliga) i en kamp
mod Fremad Amager i Sundby Idrætspark.
Det skortede ellers ikke på støtte hjemmefra, da tilhængerne fyldte hele 21 busser fra Vognmand Kruse og
fordoblede tilskuerantallet på Amager i kirketiden.
Det er alligevel en tid, man mindes – en tid, hvor NB
også i Kurt Hansen fik sin første A-landsholdspiller og
ligeledes karismatiske målmand Ivan Lykke.
Velo har også snuset til divisionen
Boldklubben Velo har også snuset til divisionen. I 1964
var klubben en enkelt sæson i 4. division, hvor 7 hold
rykkede ud af rækken. I 1966 og 1968 blev det til en enkelt sæson i Danmarksserien.
Begge klubber har haft bordtennis og håndbold på programmet!
Det var også en periode, hvor sponsorer gjorde deres
indtog i klubberne og dermed gjorde op med amatørbegrebet, og Nakskov Boldklubs daværende bestyrelse
med formand Finn Andersen i spidsen besluttede at
stige på toget.
Det resulterede i oprettelsen af et anpartsselskab, som
alene skulle administrere klubbens førstehold. Anpartsselskabet blev efterfølgende nedlagt i 1982.
Andre gyldne perioder
I 1946 til 1954 spillede NB i 3. division. I 1951 var der
kun et par uventede nederlag, der spændte ben for den
attraktive oprykning til 2. division. Holdet sluttede to
point efter vinderen Horsens, som NB i øvrigt vandt over.
En anden gylden periode var i årene 1955-1959, hvor NB
spillede sig i 3. division efter først at vinde LF-serien og
derefter nærmest udraderede Viborg med 9-1 i den afsluttende oprykningskamp. I 1959 var en epoke dog slut.
NB endte i kvalifikationsturneringen – 4. division –og
måtte året efter rykke ned i Lolland-Falster Serien. Efter
en enkelt sæson vandt NB dog rækken og rykkede op i
4. division.
I 1971 sikrede NB sig atter en plads i 3. division, hvor
holdet toppede i 1975 med 2. division, hvilket var 35 år
efter første gang 2. div. i 1939.
2016 – Nakskovs jubilæumsår
Vi ses på OK Plus Stadion (sponsor har købt navnet),
hvis du vil se fodbold på opvisningsbanen fra april til
oktober. Øvrige kampe for FC Nakskov spilles på Nakskov Idrætsparks unikke græsbaner centralt i byen, og
vi håber på endnu en ungdomslandskamp til købstaden
Nakskovs byjubilæum 750 år!
November måneds events
5.
Higway Jam for Magasinets venner. Kunstnerne er
endnu ikke på plads. Dørene åbnes kl. 20. Kontingent/girokort og billetter kan købes ved døren eller i
Musik-Centret, Søndergade 28.
20.
Julemarked i Rudbjerghallen fra kl. 13:0016:30. Dannemare & omegns landsbylaug.
Gratis adgang. Deltagelse med bod koster kr. 100,-
25.
25.
Juletræstænding på Axeltorv i Nakskov kl.
17.00 og julebyen åbner.
Nakskovs butikker afholder aftensalg og holder åbent til kl. 21.
Juletræet tændes den sidste fredag før 1. søndag i advent. Foto: Søren Rosenberg Jensen
Vi har allerede været i gang med at forberede 2017-kalenderen i lang tid. Det koster blod, sved og tårer - og masser af
frivillige arbejdstimer.
Derfor vil vi opfordre til, at hvis du ikke allerede har købt en
annonce - at gøre det - og hvis du har et arrangement i 2017,
som du synes fortjener en plads ... så skriv til
kalender@nakskov.nu - så vender vi lynhurtigt tilbage. Og
selv om dette opslag er i november, kan du roligt bestille en
annonce i januar 2016... Det er intet problem for os!
46 45 44UGE
mandag tirsdag onsdag torsdag fredag lørdag søndag
010203040506
070809 10 11 12 13
48 47
November
14151617181920
21
22
23
282930
24
25
26
27 Foto: Knud Erik Stegmann, Nakskov Fotogruppe
Vinter på fjorden
10. A-skat-afregning - oktober 2016
25. Månedsmoms-indberetning - oktober ‘16
25. EU-salg u.moms-indberet. - oktober 2016
#LollandFalsterLovestorm - Kærlighedsstormen fra Lolland-Falster
Af Kirsten Sydendal, Fejø, formand for Quality Lolland-Falster
Lolland-Falster Lovestorm startede i weekenden 18.19. april 2015. Der var uro i Folketidende og på de sociale
medier pga. TV2’s forestående tv-program ”Nakskov på
Røven”. Titlen og den måde, som programmet var pakket ind på, vakte vrede og kaldte på en form for reaktion.
Tine Vinther Clausen spurgte om Quality Lolland-Falster
ikke kunne gøre noget.
Og det gjorde vi. Vi oprettede Facebookgruppen Lolland-Falster Lovestorm, og vi besluttede os for at benytte sloganet #lollandfalsterlovestorm. Opfordringen gik
ud på at slutte sig til gruppen og - i og uden for gruppen
- at dele de positive historier om Lolland-Falster. Efter
fire dage var der over 20.000 medlemmer i gruppen, vi
blev nævnt i alle de store medier, kom i GoMorgen Danmark og fik opbakning fra rigtig mange danskere, herunder de nationale politikere. Vi vandt folks hjerter, fordi
vi valgte en omvendt strategi og ikke reagerede med
vrede. Vi havde besluttet at reagere med kærlighed og
ved at handle på den måde, som almindelige mennesker
nu kan i dag: nemlig via de sociale medier. Det virkede.
Stor tak
Vi vil med dette bidrag til Nakskov.Nu-kalenderen gerne sende EN KÆMPE TAK til de tusinder af mennesker,
der bakker op om Lolland-Falster Lovestorm, som bidrager i Facebookgruppen, og som hver dag italesætter og
udlever stoltheden og optimismen uden for Facebookgruppen. Det ene kan ikke leve uden det andet. Vi glæder os til et spændende år 2016, hvor vi med endnu flere
Lovestorm-initiativer vil understøtte den nye fortælling
om Lolland-Falster og fortsat bestorme resten af verden
med vores helt særlige kærlighed til Lolland-Falster!
Det fortjener Lolland-Falster!
Lovestormen fortsatte
Udsendelsesrækken sluttede 5. juni, og siden har vi
arbejdet målrettet for at holde Lolland-Falster Lovestorm-flyet i luften. Vi har fået vores eget logo, vi har
fået produceret merchandise i form af T-shirts, klistermærker, badges, postkort mm., og vi fik stor ros og anderkendelse på Folkemødet på Bornholm midt i juni,
bl.a. af brandingekspert Kresten Schultz Jørgensen og
Facebook-direktør Thomas Myrup Kristensen. De var
fulde af beundring over, hvad vi har opnået på så kort
tid. De kaldte det en decideret rebranding af Lolland-Falster, som det kan tage generationer og koste millioner
at gennemføre, medmindre det sker som en eksplosion,
som det skete med Lolland-Falster Lovestorm.
I sommer sendte vi vores studenter fra Lolland-Falster af sted ud i verden med Lovestorm-badget. Vores
store Lovestorm-banner har rejst rundt mellem byer og
købstæder på Lolland og Falster, hvor lokale ildsjæle og
foreninger har markeret deres støtte til vores initiativ.
Og vi har fortsat med at dele gode historier og billeder
på både Facebook og Instagram.
Business Lolland-Falster og deres ambassadørkorps
hjalp os med vores næste store tiltag, som var Lolland-Falster Lovestorm-festen i Store Vega 2. oktober.
Det var en forrygende fest, som alle betegner som særdeles vellykket. 300-400 gæster og mere end 1 minuts
sendetid i DR’s TV-avis samme aften om Nakskov og
Lolland-Falster Lovestorm.
FAKTA
#lollandfalsterlovestorm
• Over 22.000 er medlemmer af vores Facebookgruppe.
• Over 23.000 historier, links, fotos og kommentarer er lagt ud i Facebookgruppen, heraf 4.300 fotos.
Fejøs æbler gør altid noget særligt ved folk. Æblemosaikken er fra Æblets Dag 2015. Kunstnere: Mette Naur og Hanne Humble.
Vi skrev historie
Nakskov og resten af Lolland og Falster skrev historie
i 2015. Vi formåede at samle et fællesskab på 22.000
mennesker, der vil Lolland-Falster det godt. På tværs
af alder, bopæl, partifarve, uddannelse og indkomst.
Lolland-Falster Lovestorm omtales nu som en folkebevægelse, og sammen at kunne mobilisere så mange
kræfter i et lokalområde er en unik bedrift, som vi aldrig
før set magen til i Danmark.
Kend os for det, vi er
Vi har i Lolland-Falster Lovestorm et enestående hold
af ambassadører for vores egn, og vi har lyst til at drive
det langt videre, end hvad det startede som, nemlig en
reaktion på titlen og forfilmen til et tv-program. Vi har
lyst til at blive ved med at vise resten af Danmark, at vi
kan noget på Lolland-Falster, og at vi fortjener omverde-
nens respekt og anerkendelse for det, vi er. Så enkelt er
det. Vi kender vores udfordringer, vi kender vores styrker
og potentialer, og vi står ved det hele. Vi vil – herfra hvor
vi står og med rank ryg – gøre folk nysgerrige efter at se,
hvad vores område har at byde på ved at fortælle vores
historier med vores egne stemmer.
Lolland-Falster Lovestorm repræsenterer et lokalt
brand, der bygger på en ånd af stolthed og kærlighed.
Vores Facebookgruppe er en enestående bank af gode
historier og mennesker, der elsker Lolland-Falster. Det
er vores kapital, og den er dyrebar, for det er mennesker
og deres historier, som er allerbedst til at flytte andre
mennesker.
Vores mål er, at alle i Danmark får et balanceret billede
af, hvad Lolland-Falster er. Med Lolland-Falster Lovestorm vil vi fortsat være et forbillede og inspiration for
andre landdistriktsområder i Danmark.
• På Instagram er der delt over 2.200 fotos med
#lollandfalsterlovestorm
• Over 10.000 hits på Google, når man søger på
”LollandFalsterLovestorm”
• I sommeren 2015 blev vi nomineret til Fællesskabsprisen, hvor vi blev nr. 2 ud af de allermest
populære kandidater med over 13.000 stemmer
• Business Lolland-Falster har skønnet, at ca.
700.000 seere blev eksponeret for historien om
vores fest i Store Vega på DR og på TV Øst.
• Lovestorm vandt 30. september prisen som Årets
Ord, som blev uddelt af Dansk Kommunikationsforening.
• Læs meget mere på www.lollandfalsterlovestorm.dk.
Da medierne bestormede Nakskov
Af Carsten Andersen, Nakskov.nu
Det er måske ikke i Nakskovs lod at stå på øverste hylde, når udenbys medier skal skrive spændende nyheds–
historie og vise billeder fra verden uden for København.
I mange år havde vi ry for at være den rødeste by i Danmark, og at der ofte var strejker og konflikter. Det blev
naturligvis bragt i medierne, fordi det var en sensation.
Men vi kan så meget andet i Nakskov. Det er bare en velbevaret hemmelighed.
I 1994 kom Nakskov for alvor i mediernes søgelys, da
TV2 bragte historien om “Håbløshedens By”. Naturligvis
var baggrunden, at Nakskov Skibsværft var lukket 7 år
tidligere, og at arbejdsløsheden derfor var åbenlys - og
svær at komme til livs.
Selv de lokale medier fulgte trop. I Information fra den
9. juli 1998 (4 år efter TV-udsendelsen) kan man bl.a.
læse, at Lolland-Falsters Folketidende på forsiden bringer historier om virksomhedslukninger. Måske har det
været det allerværste. Ikke engang vore lokale medier
troede øjensynligt længere på overlevelse for Nakskov,
som i øvrigt også havde en “rød” avis: Ny dag, der nærmest døde, da “Håbløshedens by” blev sendt i 1994.
Måske har vi her i Nakskov ikke været gode nok til at
sælge os selv. Måske skal vi tænke over Knud Stærkes
ord: “Vi har noget af Danmarks bedste jord, de skønneste kystlinjer og landets dygtigste håndværkere - jamen,
det er en skam, vi ikke har evnet at udnytte det bedre.”
For uindviede var Knud Stærke dengang i 1998 ejer af
C.E. Andersens maskinfabrik, som i øvrigt lever i bedste
velgående endnu.
Knud Stærke har dog aldrig holdt sine meninger under
dynen. Fx sagde han: Jeg er sikker på, det er, fordi jeg har
været så følelsesmæssigt engageret i byen. Udsendelsen var ... grusom.
Når vi bliver udsat for en tur i mediestormen, så kommer følelserne frem. Således i særdeleshed da det første angreb kom på Nakskov i 1994. Men med Stærkes
stærke ord, så kan man jo lide det eller ej: Folk har altid
kunne finde job på de store virksomheder... Mens jyderne altid har været tvunget til at finde ud af noget selv,
så forventer folk her, at andre skaffer dem arbejde. De
har aldrig behøvet at skabe noget selv. Det har skabt en
vis ... sløvhed.
Men een ting gør det ved nakskovitterne. De rykker
sammen. Vi står skulder ved skulder og hjælper hinanden. Vi er præget af sammenholdet og den sociale vinkel
på livet.
Det var dog hårdt ved selvbevidstheden. Da jeg flyttede
til Nakskov for ca. 10 år siden, blev der stadig talt om, at
nogle stadig sad på bolværket og ventede på, at fløjten
på værftet skulle fløjte til job.
Det er nok en skrøne. Det vælger jeg at tro, men det fortæller lidt om, hvor dybt den slags udstilling af os som
TV2 NEWS kom til valgmøde i Visionsbutikken hos Nakskov.nu mandag den 8. juni. Foto: Søren Rosenberg Jensen, Nakskov
by sætter sig i nakskovitterne.
Det har været op ad bakke siden. Det var hård kost at blive slået tilbage til start. Heldigvis kom Vestas og Skagen
Sandblæseri til byen for at lave møllevinger. Det var 1. december 1999, der kom gang i vingeproduktionen. 300-400
arbejdspladser kom til. Det gavnede nakskovitternes selvtillid og byens tro på fremtiden.
Men den 26. oktober 2010 kom den meddelelse, vi ikke
havde brug for: Vestas lukker og slukker i bl.a. Nakskov. 350
personer så deres job forsvinde i frokostpausen.
Modsat situationen i 1987 har vi set nogle firmaer dukke
op, fordi folk skulle have noget at leve af. To af dem, jeg
personligt kender til, har åbnet eller overtaget virksomheder. Den ene er Rommel’s - og den anden er Greens Autodele.
Der er altså vilje til at komme videre, og spørger man
rundt, så er alle ca. 350, som blev fyret, i arbejde eller har
været i arbejde siden.
Overlevelseskraften blandt nakskovitter er enorm. Og heldigvis for det. Omvendt har byen og borgerne ikke længere
brug for den slags nederlag og hånlige opfattelser fra omverdenen, som “Håbløshedens by” gav udtryk for.
Men det skulle gå anderledes. I april, maj og juni 2015 kunne man atter se, at medierne havde udsøgt sig nogle “stakler”, som kunne passe ind i det billede, som man åbenbart
får af Nakskov på journalistuddannelsen. Flere velfungerende familier blev nemlig valgt fra til udsendelserne med
den meget umage titel: På røven i Nakskov.
TV-tilrettelægger Lars Borking, som stod bag serien, vovede sig til Nakskov for at forsvare sig mod den enorme kritik
af titlen. Men det var kun varm luft, der kom ud.
-TV2 ville ikke acceptere en titel “På Røven” - men man
ville angiveligt godt acceptere “På røven i Nakskov”. Et andet kritikpunkt var, at de fleste deltagere i serien kun havde
perifer tilknytning til Nakskov.
Direkte adspurgt, hvorfor det ikke kunne være fra hans
egen hjemegn eller hjemby, blev forklaringen, at han kom
fra Tingbjerg i København, og at den ville have fokus på de
indvandrerbander, der færdes der.
Vi fra Nakskov synes måske, det var langt mere relevant
i forhold til at hænge en by ud, for noget som kun i meget
lille omfang havde noget med os at gøre.
Noget godt gjorde det dog. For første gang kom der et
enormt sammenhold mellem Nakskov og hele Lolland-Falster.
Et quindenetværk - QLF - med Kirsten Sydendal fra Fejø i
spidsen startede en bevægelse, som ingen har set magen
til siden krigen.
De søsatte en digital Lovestorm, som du kan læse mere
om på siden herover.
Det andet meget positive, der er fulgt efter balladen om
TV-serien, er, at mange har tænkt: Vi skal vise dem. Mindst
10 nye butikker er dukket op i bybilledet, og i skrivende
stund er der flere på vej, så antallet af tomme butiksvinduer er stadigt faldende.
Der er også kommet nye virksomheder til, som ikke ligger
i byens handelsgader, og flere virksomheder har skiftet ejer
til yngre kræfter.
Den duknakkede holdning, vi så efter “Håbløshedens by”,
har ændret sig til kampgejst.
I vores egen forening har vi også mærket det. Advokat Anders Brøndtved tilbød os det tomme banklokale efter Dan-
ske Bank, hvor vi indrettede en Visionsbutik.
I første omgang var det tanken at bruge den til mødested
for vores egen forening og tilbyde andre at komme ind og
få tag over hovedet. Det skete naturligvis også, men det
udløste også ideen om at lave en servicebutik for turister i
weekenderne, hvor Turistinformationen er lukket fra lørdag
lige over middag til mandag morgen. Det gav et besøgstal
på 6.000 - og en helt overvældende kontakt med gæster fra
det meste af kloden.
Men endnu vigtigere: Der blev skabt et forum for debat.
Først et møde med folketingskandidaterne inden valget i
2015 blev udskrevet og siden endnu et.
Det andet møde blev skelsættende, idet TV2 NEWS med
egen vært i form af Kristian Ring-Hansen Holt sendte live i
2 timer fra et valgmøde i Nakskov. Efterfølgende kom TV2
Nyhederne på live, som gav yderligere reklame og omtale
af Nakskov i en positiv retning kun de færreste havde forestillet sig.
På næsten samme dato blev en af foreningens kendteste
ansigter hevet frem i TV ØST som en tilflytter, der gav noget ekstra til sin egn.
Men medierne er ikke færdige med Nakskov. Nakskov.
nu har været meget aktiv på især FaceBook. Det betød, at
stand-upperen Jan Gintberg gerne ville optræde her, men
efter nogle forgæves henvendelser til kommunen, tog hans
manager kontakt til Nakskov.nu.
Klar til Gintberg’s TV-optagselser. Foto: Tommy Christiansen,
Sydhavsdruen.
Det blev en overvældende succes. De første 450 billetter
var solgt på blot tre uger midt i sommerferien, hvor det efter managerens opfattelse var umuligt at sælge billetter.
Men Nakskov kunne. Ca. tre uger før Jan Gintbergs optræden fik vi muligheden for endnu en optræden, idet det var
besluttet at optage showet til TV - i Nakskov.
Dette program vises i januar 2016 på TV2. Vi satser på, at
det vil give Nakskov yderligere god reklame. Showet fejlede
i hvert fald ikke noget.
I foråret 2016 vil der blive vist endnu en udsendelsesrække
med “På Røven i Nakskov”. Men nu er vi forberedt og bevæbnet til tænderne.
Os skal de ikke tage røven på.
December
måneds events
3.-4.
Åbent i alle Nakskovs butikker fra kl.
10:00-15:00. Der vil være masser af julehalløj, og ikke mindst byens berømte juleby i Theisens
Gaard vil være åben.
11.-12.
Åbent i alle Nakskovs butikker fra kl.
10:00-15:00. Der vil være masser af
julehalløj, og ikke mindst byens berømte juleby i Theisens Gaard vil være åben.
18.-19.
Åbent i alle Nakskovs butikker fra kl.
10:00-15:00. Der vil være masser af
julehalløj, og ikke mindst byens berømte juleby i Theisens Gaard vil være åben.
Redaktionen er sluttet den 1. december 2015. Der tages forbehold for ændringer. Tryk: 9.000 stk. Trykkeri: LF Trykteam A/S, Rødby. Distribution: 8.237 ex. Ekstra eksemplarer kan fås ved henvendelse i
Nakskov.nu’s visionsbutik og udleveres gratis, så længe lager haves.
50 49 48UGE
mandag tirsdag onsdag torsdag fredag lørdag søndag
01
02
03
04
0506070809 10 11
51
December
12131415161718
52
1920 2122232425
2627282930 31
Foto: Knud Erik Stegmann, Nakskov Fotogruppe Den første sne
1. Moms-afregning - 3. kvartal 2016
12. A-skat-afregning - november 2016
27. Månedsmoms-indberetning - november ‘16
27. EU-salg u.moms-indberet. - november ‘16
Fremtidens Lolland...
Af Benjamin Høegh, Nanna Popp Mortensen, Steffie Anthonys George og Laura Bech Poulsen - 3x Nakskov Gymasium & HF. Lærer er Alice Martinsen
Der er delte meninger om, hvordan Nakskov ser ud om
20 år. Er vi gået fuldstændig i opløsning, eller er vi en
by i udvikling? Hvordan ser ungdomslivet ud, og hvilke
muligheder har studerende, der ellers har tendens til at
flytte mod de større byer med utallige uddannelsesmuligheder? Vil virksomhederne udvikle sig eller gå helt i
stå? Vil alle de små landbrug være udkonkurreret, så der
kun vil være 3 store godser tilbage, eller vil storbyfolkene
i højere grad bosætte sig her for at være en del af et fællesskab, som arbejder dynamisk med industri, landbrug,
oplevelser og uddannelse og omgivet af en fantastisk
natur, tryghed og gode, sunde råvarer?
Mediernes konstante pres på Lolland giver resten af
Danmark et forskruet syn på Nakskov, og hvordan det
egentlig er at bo her. Det er et problem, at folk fra større byer ikke ved, hvad der findes og kan opleves på Lolland. Trygheden findes ikke mange andre steder og er
en kæmpe fordel ved udkantsområder i Danmark som
f.eks. Lolland.
I København vil det i mindre grad være muligt at stille
barnevognen uden for døren, ikke kun på grund af den
voldsomme forurening, men også fordi det simpelthen
ville være for risikabelt at lade den stå alene. Den konstante larm fra trafikken og menneskemylderet er bestemt ikke passende for et lille barn, der vokser op i en
alt for stor by uden muligheder for frihed og leg uden for
børnehavens rammer, der i øvrigt er fyldt til randen med
35 børn pr. pædagog. Det at kunne gå ud i haven og lege
med sine to hunde uden snor er noget, der virkelig giver
hverdagen værdi. Det smukke ved Vestlolland er bl.a.
stilheden. Stilheden som er skabt af naturens gang. Fra
forår til sommer og sommer til efterår går naturen sin
gang og skaber den fred, vi indånder og optager.
Naturen går selvfølgelig sin gang over hele Danmark
og verden og er større og prægtigere end på Vestlolland
utallige andre steder i verden. Så hvad gør naturen speciel på Vestlolland? Intet. Det er ikke som andre steder
en speciel klippe, et utroligt dyreliv eller et vidunderligt
vandfald, der gør naturen fantastisk, men derimod alt
det, der findes og ikke findes, nemlig helheden. En helhed som man skal lede længe efter i mere eksotiske dele
af verden.
Måske ligner det sig selv år efter år, men det er denne simpelhed, der gør det så
smukt. At markerne vokser i
foråret, at kornet bliver større, tættere og tungere og
blafrer i det orange skær fra
aftensolen. Et skær du ser,
så langt øjet rækker, da ingen
bakker og bjerge skygger for
solens sidste stråler.
Når vi unge går i byen i København, kommer det oftest
ikke som en overraskelse for
os at høre kommentaren:”
Du ligner ellers ikke en, der
kommer fra Lolland” eller ”Er
du så landmand, og spiser du
sukkerroer til aftensmad?”
blot fordi man fortæller, at
man til dagligt bor i Nakskov.
Derefter udvider de deres kommentarer med:” Sådan
fremstår lollikkere ellers ikke i På Røven i Nakskov!”.
De utallige fordomme om Nakskov og dets indbygge-
re hjælper ikke på en positiv
fremtid for Lolland.
Hvis man sammenligner os
med børn i en skolegård, ville Vestlolland nok være den
lille spinkle dreng, som blev
mobbet af alle de store tunge drenge. Både nationalt,
men også internationalt. Den
dreng, som aldrig har fået en
værdig chance for at blive den
populære person, pga. de andre børns fordomme.
Der er et stigende antal terrorhandlinger rundt omkring
i verden, hvor Danmark også
har været involveret. Nakskov
er højst sandsynligt ikke den
mest udsatte by i forhold til
fremtidige angreb, så vi behøver ikke at gå i konstant frygt for at tage metroen
dagligt, hvor et muligt terrorangreb eventuelt kunne
finde sted. Kunne vi vende udviklingen her, fordomme
til trods, kunne udviklingen måske vendes i Danmark og
i endnu større fællesskaber.
Om 20 år hvor Femern bælt-forbindelsen er opført,
vil tilstrømningen af arbejdspladser eksplodere både
i Nakskov og i Nordtyskland. Dette vil derfor medføre
mere omtale og positive forventninger til det tidligere
udkantsområde af Danmark, som måske ville kunne blive Europas smørhul. Vestlolland vil blive hjem for både
unge og ældre, men især for virksomheder som ser potentiale i de billigere grunde og hurtigere transporttider
til eksportvarer, end Københavnsområdet.
Tilstrømning til området vil også skabe muligheder for
åbning af uddannelsescentre for unge, som dermed vil
have muligheden for at tage videregående uddannelser
på Lolland. Unge, der i dag er nødt til at flytte til storbyer for at kunne tage deres uddannelse, kan nyde naturens lyde i stedet for den menneskeskabte larm. Vi er så
heldige at opleve det hver eneste dag, opleve naturen
som den oprindelig har været, at kunne stå midt på en
mark og høre intet andet end vinden, og intet andet end
marker, vand og skov at se. Se, så langt øjet rækker. Vi
har også friheden til at gøre, hvad vi vil, forstået på den
måde, at man eksempelvis om aftenen kan kigge op på
himlen og se det ”uendelige” univers, det kan man ikke i
København, hvor gadelamper, støj og andre ting forstyrrer sådanne øjeblikke.
Om blot nogle få år vil afstandene virke mindre, grun-
det elektronikkens udvikling. Virksomhedsejere, som
allerede har etableret deres livsværk på Sjælland eller
Jylland, og som ikke lige har mulighed for at flytte hele
virksomheden i løbet af den nærmeste fremtid, har stadig muligheden for bosættelse på det skønne Lolland,
selvom virksomhedens postnummer hedder 0999. Derfor kan flere og flere arbejde hjemmefra uden at skulle
pendle 180 km - hver vej -hver eneste dag, men kan nøjes med et par enkelte dage om ugen.
Regeringens nuværende planer om besparelse på bl.a.
gymnasiale uddannelser vil medføre en hård kamp for
små gymnasier, som virkelig vil kunne mærke besparelserne på tæt hold om nogle år, i modsætning til de store
gymnasier i hovedstaden. Vi skal derfor have trukket
regeringens opmærksomhed hen på mindre gymnasier,
som har brug for pengene for at kunne køre rundt. De ser
ikke potentialet i Lolland, i og med at de endda nedlægger sygehuse, blot for at opnå besparelser. Men hvad er
besparelser værd, hvis ikke vi har sikkerhed?
Regeringen er nødt til at åbne øjnene op for det fremtidige Lolland, hvis vi skal have en fremtid med positiv
udvikling. Vores opgave på Lolland er at modbevise fordommene og gøre det til et fantastisk sted for alle at
være. I fremtiden skal det ikke længere hedde ”På Røven
i Nakskov”, men ”Nakskovs Fantastiske Opblomstring”.
Vi stræber derfor mod at vise resten af Danmark den
fantastiske natur og det dyreliv, der findes på Lolland.
Det gælder derfor nu om at nyde freden hernede, imens
den er her, inden alle tilflytterne kommer.
Øverst til venstre: Vue fra Hestehovedet; midterst: Theisens
Gaard bag Turistbureauet, øverst til højre: høst på Langøvej.
Fotos: Søren Rosenberg Jensen
Da Nakskov var kendt som færgehavn
Af Carsten Andersen, Nakskov.nu
Havnen har, så længe nogen har kendt til Nakskov, været byens omdrejningspunkt. Der har været rigtig mange anvendelser fra krigsskibe over bygningen af dem og
som aktiv færgehavn til den havn for handels- og fragtskibe, som vi kender den i dag.
Det er en spøjs tanke, at vi måske snart skal til køre
under havnen eller fjorden, når vi ellers har brugt den til
fragt af alverdens ting i århundreder.
Nakskov havn har på mange måder også været trafikknudepunkt for person- og biltransport.
Senest har der været gjort forsøg på at få krydstogtskibe til at lægge til kaj, men indtil nu er det ikke lykkedes.
Den mest kendte og længst fungerende rute har dog
været den fra Nakskov til Spodsbjerg på Langeland.
Ruten startede på trods, fordi ruten over Langelandsbæltet oprindeligt gik fra Spodsbjerg til Tårs - næsten
som i dag. Det startede i 1500-tallet.
Senere kom der en rute, som gik fra Korsør på Sjælland
via Spodsbjerg på Langeland og til Tårs på Lolland. Det
var den daværende greve på Tranekær Slot, som var en
af de store støtter til den rute.
Som andre gange i historien er det dog de driftige og
innovative forretningsfolk, som tog teten og etablerede
bl.a. togforbindelse på langs af Langelands godt 50 km
ø, og en af stationerne kom meget praktisk til at ligge i
Spodsbjerg.
Men varer og mennesker skulle jo ikke kun til Langeland, det var vigtigt at komme videre.
Derfor grundlagde man Sydfyenske Dampskibsselskab,
som senest drev ruten mellem Spodsbjerg og Tårs, men
faktisk også drev sejladsen mellem Rudkøbing og Vemmenæs på Tåsinge. Denne sidste blev lukket i forbindelse
med bygningen af Siødæmningen og Langelandsbroen.
kommunale protokoller kunne man se, at færgemand
Ejner Nielsen var på ”finansloven” - for han fik 1200 kr.
i årligt tilskud, som kompensation for det døje, der var
med at færdes på havnen - ekstra brændstof forbrug og
for at sikre opretholdelse af ruten.
En anden kuriøs historie var en tidligere færgemand på
havnen, som ved flere lejligheder har søgt om tilladelse til at oprette en færgerute mellem Nakskov Havn og
Hestehovedet.
I dag vil man nok grine af sådan en skør idé, men det var
andre tider, og vejen langs strandpromenaden var ikke
etableret den gang.
Postbåden er en stadig eksisterende rute, dog ikke med
det oprindelige formål som hovedformål. Men Otto Pa–
ludan sejler lystigt hele sommeren med turister, som vil
ud og besøge de mange øer i fjorden, som tidligere også
var beboede.
Færgen Isefjord var yderst populær. Det blev nemlig Nakskovs spritfærge, og mangen enlokal har sejlet med til Kiel og retur.
Men ruten over Langelandsbæltet holdt selskabet fat i
i mange år. Den startede med Sydfyenske Dampskibs–
sselskabs første færge over bæltet helt tilbage til den
8. oktober 1869.
Greven og hans folk har nok sagt: Hvad skal det til for,
men Sydfyenske Dampskibsselskab havde set rigtigt.
Forbindelsen til Tårs var også dengang den korteste,
men fra Tårs var det problematisk at komme videre.
Nakskov havde en god havn,
og den gryende togtrafik kom
i slutningen af 1800-tallet
også til Nakskov, og så gav ruten for alvor mening.
Ruten var god for Nakskov, og
først i 1975 flyttede man ruten
ud til Tårs igen - dog først efter at den nye omfartsvej blev
bygget, og vejen rettet ud, så
man ikke nødvendigvis skulle
have al den tunge trafik ind
gennem Nakskovs gader.
Man kan godt fornemme, at
den stadigt stigende biltrafik
har været et problem i Nakskovs gader. Der var også brug
for opmarchbåse, hvilket var en opgave, der gav grå hår,
når man skulle bruge kajpladsen til at laste og losse på
havnen.
Billedet over disse linjer viser kun et lille hjørne - og
formentlig biler, som skal med til Kiel. Man kan jo forestille sig hvilke trafikale problemer, der må have været,
når ruten til Langeland lagde til.
Inden ruten i 1975 flyttede til Tårs, var sejltiden på et
time og tre kvarter. Med flytningen blev der skåret en
hel time af sejltiden, og nu taler man om at flytte færgehavnen endnu længere ud, så sejltiden kan reduceres
til 20 minutter.
Kun på Nakskov havn og fjord
Nakskov havde også en række ”interne” færgeruter.
Den mest kendte gik formentlig fra Rosnæs og over til
værftet, således at man ikke skulle hele vejen ned omkring Nybro for at komme på arbejde fra de nye arbejderkvarterer, der var skudt op på nordsiden af Nakskov
Havn.
I 1950’erne hvor der var rigtige vintre til, døjede den daværende færgemand med isen i havnen. Det betød færre indtægter om vinteren, så hvis man leder i de gamle
Yderst populær transport
I 1963 og op gennem 1960’erne, 1970’erne og 1980’erne
var danskernes helt store dille: At sejle til Tyskland for at
købe billig øl, spiritus, vin og cigaretter.
Overalt langs Østersøkysten var der ruter. Således også
fra Nakskov.
Ruten fra Nakskov fik dog et forholdsvis kort liv, men
ruten til Kiel var officielt drevet af Valdemar Christensen, men der stod pengefolk bag. En af dem var Sten
A. Olsen - som senere fik STENA LINE gjort til et stort
rederi med ruter mange steder i bl.a. Skandinavien.
Sten A. Olsen - en svensk forretningsmand - oprettede
Kiel-Nakskov-Linien A/S, som blev et direkte datterselskab af Stena Line.
Den første tur fra Nakskov til Kiel fandt sted dem 31.
august 1963. Selv om Nakskov havde sit eget værft, var
det blot en ældre færge, Isefjord fra 1937, som blev indsat på ruten.
Denne færge havde før sejlet på Grenå-Hundested ruten, men senere kom også andre færger til.
Efter noget tid blev endnu en ældre færge, Ærøboen,
indsat, og den sidste færge, der besejlede ruten, var færgen Lohals, som oprindelig var tiltænkt ruten fra Korsør
til Lohals.
Færgen Lohals havnede på ruten mellem Nakskov og
Kiel, fordi Lohals havn ikke havde råd til at bygge et nyt
færgeleje, således at færgen kunne lægge til i havnen på
nordspidsen af Langeland.
Nakskov.NU - Det vi vil, gør vi!
Af Carsten Andersen, Nakskov.nu
res vilje på prøve. Vi er nødt til at præstere. Det næste
større jubilæum er 50 år ude i fremtiden. Så den chance,
der ligger i at få mobiliseret en masse positivt omkring
byens 750-års fødselsdag, skal være en fest, hvor vi viser
andre, hvad vi kan, hvorfor vi er så stolte af vores by, og
sikre at folk har lyst til at komme her - og ikke mindst
komme tilbage og lægge penge her.
For os er al aktivitet et aktiv. Men vi skal også være opmærksomme på, at hvis vi bare lader stå til eller kopierer
andre, så taber vi kampen. Fx om de kunder, som hellere
vil handle i weekenden eller
om aftenen. Vil vi ikke servicere dem, så kører de bare andre
steder hen, hvor der er åbent,
og hvor de har lyst og vilje til
at betjene kunderne.
Vi ved, at kunder, gæster,
virksomheder - ja, alle - er
blevet langt mere mobile. Afstande til Maribo, København,
Berlin eller Hamburg er ikke
længere en dagsrejse. Det er
højst et par timer, og har vi
ikke det, som folk vil have, så
kan de få det inden for nogle
timer.
Vil vi derimod have noget
ekstra ud af det - og sikre byens fremtid, så bor der inden
for en køreradius på maximalt
4 timer i bil - ca. 24 millioner
mennesker.
Der er altså ingen grund til
at tro, at fordi vi synes, det er
godt nok, så synes andre det
også. Men hvis vi spidser pennen og gør os umage, ser
os selv i spejlet og siger: ville du - hvis du ikke boede
her - tage til Nakskov? Og ville du overhovedet kende
noget til Nakskov?
Nakskov.nu er blevet lidt mere offensiv på det seneste.
Vi vil ikke blot tale om handling og udvikling. Vi vil også
gøre et stort arbejde for, at der er lighedstegn mellem
1266 - 2016
ord og handling. Derfor er: Fordi vi elsker Nakskov trådt
lidt i baggrunden - og det nye slogan, som vi er ved at
indfase hedder: Det vi vil, gør vi.
Det er ikke på trods, men fordi vi ikke har tålmodighed
til lange diskussioner, kommissioner, møder og lignende. Vi bruger FaceBook og Twitter rigtigt meget, og vi har
været så heldige, at der i bestyrelsen sidder et gudsbenådet talent for al digital kommunikation.
Derfor er denne kalender kun et manifest, som man kan
bruge eller give videre, fordi alle i byen får den. Men på
nakskov.nu’s hjemmeside ligger en digital kalender. Den
er så smart, at hvis du selv har et arrangement, kan du
taste det ind. Og når en af vore administratorer har sat
et √-tegn, så bliver det automatisk lagt på kalenderen,
så alle kan se, hvad der foregår i og omkring vores by.
Vi har en ambition om, at der i løbet af første halvår af 2016 vil være både en engelsksproget og en tysksproget version også. Den vil turister også kunne se i, og
planlægge fx ferie efter DM i fladfisk eller hvornår der
er frugtfestival eller andet her på vore breddegrader. Og
igen - det er let at benytte de digitale medier til at fortælle, hvad vi kan, og hvad folk kan opleve i Danmarks
dejligste by: Nakskov.
Vi lægger meget tid og mange kræfter i, at vores by
fremstår som et godt sted at bo og leve. Og selv om vi
ikke skal pynte os med lånte fjer, så er vi da glade for,
at der i 2015 er åbnet 8-10 nye butikker, og at vores erhvervsliv flere steder har fået nye dynamiske folk på ledende poster.
Det kan jo være, at vi allesammen - hvis vi står sammen
- kan få sat yderligere gang i den udvikling.
Vi glæder os fx også over, at Vestas er kommet tilbage,
at flere nye firmaer er vokset op på det tidligere værftsareal, og at en del firmaer ikke kun tænker på kortsigtet
profit, men også på årene, der kommer, og hvad vi skal
leve af i fremtiden.
Vi vil gerne give alle dem, der kæmper for Nakskov et
ekstra klap på skulderen - og håber, at alle i byen tager
ved lære af både dem, der har succes, men bestemt også
dem, der må bukke under. Vi kan allesammen lære at
blive bedre. Også os i Nakskov.nu.
Vi ses i byen.
Nakskov
og -kvinder måtte mene, tænke eller tro.
En meget vigtig pointe er, at ingen nogensinde har fået
succes ved at spare. Derfor er det ikke uvæsentligt, at
vi nakskovitter står sammen om ikke alene at stoppe
den udvikling, vi har oplevet i de otte år storkommunen
har bestået, men også at vi får sat nye skibe i søen - så
at sige. Vi skal ikke lade os stoppe af slidte flosker og
undskyldninger om skimmelsvamp i alle lollandske bygninger, der ligger i vejen for en i øvrigt forfejlet og centralistisk tankegang.
Som borger i Nakskov skal
man hele tiden tænke positivt om byen. Man skal finde
de positive ting og fremhæve
dem. At der så stadig er masser af huller i vejene, det er
noget, man kan forholde sig
til, og få de ansvarlige til at
gøre noget ved - måske.
Men hvis vi alle prøver at
være positive og gøre en ekstra indsats for byen uden nødvendigvis at stå med hånden
fremme, så kan rigtig meget
ske i denne by.
Vi kan jo bare læse i historiebøgerne. Håndværkere fra
Nakskov og Vestlolland er
stærkt efterspurgte. De har
noget andet i sig. En stolthed for deres metier, en vis
stolthed for deres egn og ikke
mindst en glæde over, at her
hos os er vi næsten i familie,
når vi mødes i byen.
Det er alle de gode sider, vi i Nakskov.nu også prøver
at få frem i folk. Vi ved ganske udmærket, at det ikke
er alle, der elsker os, fordi vi rokker lidt ved de magt–
strukturer, der har hersket i byen. Men at holde fast er at
standse udviklingen.
I de kommende måneder får vores ”lille” forening nok
at se til. Jubilæumsåret sætter også vore evner og vo-
Nakskov
Når man vil noget, skal man være villig til at sætte sig
selv ind på det. Det betyder, at hvis man har lyst til at
være med til at påvirke udviklingen, eller ændre på tingenes tilstand, er det ikke nok at sende en “like” afsted
på FaceBook eller sende et læserbrev.
Der skal mere til. Meget mere. Ofte kræver det både en
personlig indsats, hvor tid og ofte penge er en sej vej,
der skal køres videre af, og investeringer på alle planer
skal med i planen.
Hvis man vil ændre grundlæggende på tingene, så er
det ikke nok bare at synes, at alt andet ikke duer, men
komme med en positiv tilgang i form af nye ideer, eller
forbedringer af de ting man synes ikke fungerer.
Derfor er et medlemsskab af vores forening en måde at
få sparring til at få piftet tingene lidt op og ikke mindst
få sat nogle ord på, illustreret dem eller sat i scene på
en ny måde.
Bestyrelsen har haft en utrolig hård tid, fordi det kræver
mange kræfter og meget af vores fritid at forfølge vore
drømme om - med et forslidt udtryk - at gøre en forskel.
Nakskov.nu er ikke noget statisk, men en forening i evig
forandring. I starten fik vi det meget smukke prædikat:
anarkistisk! Men uanset om folk kan lide os eller ej, så
har vi virkelig nået noget.
Visionsbutikken har for alvor fået sin plads i bybilledet, og med en lang række spændende aktiviteter, er det
også blevet et kæmpeplus for vores by. Den er, så længe vi har lokalerne, mulig at låne til andre events - også
uden for vores eget regi.
Det er nemlig en af vore hjørnesten. Vi skal ikke sidde
inde med det hele selv og holde det tæt til kroppen. Vi
er ingen politisk organisation, som har taktiske årsager
til at holde magt og viden for os selv. Vores eneste ønske er at få byen til at skinne, at vokse og at udvikle sig.
Derfor har vi længe brugt sloganet: Fordi vi elsker Nakskov. Og det står vi ved.
Men vi har masser af drømme for vores by. Ikke at vi
skal genoplive værftet eller noget i den retning, men at
vi på innovativ vis kan kaste et bedre lys over Nakskov,
end vi ellers har været vant til, at vi tænker i helt nye
baner, at der findes andre muligheder end at lukke alt og
rive resten ned. Uanset hvad politikere, embedsmænd
1266 - 2016
Sådan kan du holde andre opdateret på liv i byen!
Af Carsten Andersen, Nakskov.nu
5. ...og dato for slut, hvis det løber over flere dage
6. Her vælger du starttidspunkt og sluttidspunkt. Det
kan skaleres ned på 5-minutters interval.
7. Her kan du til pop-up-menuen vælge et eksisterende
sted eller oprette den adresse, hvorpå dit arrangement
skal finde sted. Når det gemmes - lad os sige, det er i
Dannemare Forsamlingshus, så gemmes oplysningerne,
så du ikke skal skrive det en anden gang - eller andre
skal.
Når man skal lave en kalender, som den du sidder med
i hånden lige nu, så ligger der en god del borgerinddragelse i det. Det er nemlig dig og de andre aktive, som har
overblik over, hvornår tingene sker.
Det er en kæmpeopgave at få kontakt til de knap 300
aktive foreninger, der har til huse eller er aktive i Nakskov-området, og selv om vi gør, hvad vi kan, er det ikke
alt, der kan komme med eller være opdateret.
Derfor har Nakskov.nu lavet en digital kalender på
hjemmesiden http://nakskov.nu/kalender/ - og her kan
du se det, som andre har indberettet. Men du kan faktisk også gøre det selv.
Det eneste, det kræver, er adgang til en computer med
internet.
Når du er inde på indtastningssiden, er der nogle helt
basale informationer:
1. Begivenhedens navn
2. En længere beskrivelse af, hvad begivenheden er, fx
koncert, øl, pølser, toiletforhold
3. Hvis det er en tilbagevendende begivenhed, så et billede fra tidligere eller en illustration - fx logo
4. Her skal du angive dato for start
8. Hvis du klikker her i dette flueben, så vil der også være
et googlekort, som viser adressens placering på et kort.
Første gang du opretter en begivenhed eller et arrangement, skal du udfylde:
9. Dit navn - eller din forenings navn, eller hvem der nu
står bag
10. Dit eget navn
11. Dit telefonnummer
12. Din/jeres hjemmeside
13. Din egen e-mail eller e-mail, hvor man kan få fat i
arrangøren.
14. Hvis I har en hjemmeside, så skriv adressen her, så
dannes der et link, man blot kan klikke på.
Bruges fx Billetnet, kan link til deres adresse selvfølgelig
også være her.
15. Entré - Hvis det er gratis skriv nul - ellers angiv prissen pr. person.
Nu er du næsten færdig. For at sikre os, at det ikke er en
robot, der sender spam ind, skal du
16. skrive de tal eller bogstaver, der står i billedet over
17. Tryk indsend begivenhed
Nu er der kun at vente. Det vil sige, der går sjældent
lang tid.
For at være sikre på, at der ikke sker misbrug eller lægges mærkelige ting på kalender, skal en af hjemmesidens administratorer trykke OK!
Oftest sker det næsten med det samme, men vi garanterer, at arrangementer kommer på kalenderen inden for
24 timer.
Brug denne GRATIS service
Nakskov.nu er så heldig, at et af bestyrelsesmedlemmerne, Søren Rosenberg, er en haj til den slags og ser
de positive perspektiver, det kan give byen at være med
digitalt.
Drivkraften er naturligvis, at du og dine venner og foreninger bruger den. På den måde får vi ekstra gennemslagskraft.
Vi tænker meget på at internationalisere kalenderen,
men det skal gennemtænkes, således at det ikke kun
bliver få ting, som andre kan forstå.
De mest logiske sprog er engelsk og tysk af to åbenlyse årsager: Det er sprog, som mange turister vil kunne
forstå. Samtidig har Bjarne Jensen, som er formand for
Nakskov.nu og den daglige bestyrer af vores visionsbutik, korrespondent og dermed stærk i netop de to sprog.
Det er dog fortsat et projekt i sin vorden, men mon ikke
vi spidser pennen og giver det vinger som en gave til
byen, når vi skal fejre det store jubilæum i 2016.
Til gengæld er det ikke et nyt projekt at få sat skik på
tekster på engelsk og tysk, så vi og vores egn fremstår
mere professionel. Det betyder, at en snak med Bjarne
Jensen godt kan føre til assistance med oversættelse af
de tekster, som skal være med til at sælge Nakskov og
Lolland.
OG HUSK - det er ikke kun for foreninger. Alle kan og
må bruge det.
Kirke
Vær med til at fejre byen... køb den unikke Nakskov 750 vin eller det
smukke Pilgrim-jubilæumssmykke - og vær med til at gøre byjubilæet endnu sjovere.
Udgave 3. december 2015
Jubilæumsvinen
Til byjubilæet kan du nyde de to eksklusive jubilæumsvine.
En lækker Nero D’Avola rødvin og en cremet og
frisk hvidvin.
Vinene er:
Miopasso, 2014 Nero d´Avola - Terre
En helt utrolig lækker Nero D’Avola med en intens
duft og en koncentreret smag. 20% af druerne til
vinen er lufttørret, hvilket bidrager til yderligere
koncentration og tæthed i både duft og smag.
En dejlig varm italiensk vinoplevelse!
Siciliane IGP - Miopasso, 2014 - Grillo, Terre
En lækker cremet og frisk hvidvin med dejlige
toner af blomster og en nærmest eksotisk aroma.
Perfekt til fisk og skaldyr samt
som en dejlig aperitif!
Jubilæumssmykket
Sammen med smykkefirmaet Pilgrim har Styregruppen for Nakskovs
750 års jubilæum skabt et flot smykke.
Overskuddet fra salget er med til at støtte de mange forskellige
aktiviteter, som afholdes i 2016.
På medaljonen ses logoet for jubilæet. Det er en nyfortolkning af de
mange varianter af Nakskovs byvåben.
Det ældst kendte segl fra Nakskov er fra 1351 og viser et frodigt træ
over bølgelinjer. Senere er en del af træets rodnet blevet opfattet som
en ørneklo.
I den seneste version af byvåbnet fra 1890 ses derfor et grønt træ på
sølv/hvid baggrund med en rød ørneklo ved træets højre side.
Smykket kan bæres med kort eller lang kæde og koster
3 flasker KUN
Pris pr. fl. kr. 69,00
200,Bland selv!
199 kr.
Vinen sælges hos:
Det forhandles følgende steder:
Nygade 3 • 4900 Nakskov
Tlf. 24 59 87 63
lohsenakskov@gmail.com
Havnegade 69 | Nakskov
Byens Ure & Guld
Søndergade 1 | Nakskov
NakskovTuristbureau
Nygade 2 & Søndergade 55 | Nakskov
Axeltorv 3 | Nakskov
Nakskov Lokalhistoriske Arkiv
Jernbanegade 8 | Nakskov
Nygade 2 & Søndergade 55 | Nakskov
NakskovTuristbureau
Axeltorv 3 | Nakskov