afgørelse om basistilstandsrapport, Aalborg Portland

Aalborg Portland A/S
Rørdalsvej 44
9220 Aalborg Øst
Virksomheder
J.nr. MST-1271-00303
Ref. cllch, benjo, anmso
Den 10. februar 2016
Påbud om udarbejdelse af basistilstandsrapport for Aalborg
Portland A/S
I forbindelse med revurdering af miljøgodkendelse, har Miljøstyrelsen den 22. maj
2015 modtaget ajourført miljøteknisk beskrivelse fra Aalborg Portland A/S.
Aalborg Portland A/S er omfattet af bilag 1, listepunkt 3.1a) i
godkendelsesbekendtgørelsen1.
Afgørelse
Miljøstyrelsen vurderer, at Aalborg Portland A/S er omfattet af kravet om
udarbejdelse af basistilstandsrapport efter godkendelsesbekendtgørelsens § 13,
idet de farlige stoffer/blandinger af stoffer, som virksomheden bruger, fremstiller
eller frigiver i forbindelse med sin bilag 1-virksomhed vurderes at kunne medføre
risiko for længerevarende påvirkning af jord- og grundvand på virksomhedens
areal.
Miljøstyrelsen påbyder hermed Aalborg Portland A/S at udarbejde en rapport med
oplysninger om og dokumentation for jordens og grundvandets tilstand med
hensyn til forurening (basistilstandsrapport). Følgende anlæg skal indgå:
• Anlæg til serox/oxiton.
• Anlæg tilknyttet tank 5, 6, 22.
• Anlæg tilknyttet tank 63.
• Anlæg tilknyttet tank 27.
• Olieudskillere.
Rapporten skal opfylde kravene i godkendelsesbekendtgørelsens bilag 6 samt trin
2
1-8 i EU Kommissionens vejledning om basistilstandsrapport , herunder
undersøgelser ved ovennævnte anlæg, samt omfatte en beskrivelse og redegørelse
for et fremadrettet moniteringsprogram.
Påbuddet skal være efterkommet senest den 1. april 2016.
Påbuddet gives efter § 38 i godkendelsesbekendtgørelsen.
Virksomheden skal fremsende et undersøgelsesoplæg til Miljøstyrelsen for de
undersøgelser, der skal danne grundlag for at udarbejde basistilstandsrapport.
Oplysninger
Miljøstyrelsen har som en del af Aalborg Portland A/S’ ajourførte miljøtekniske
beskrivelse modtaget en opdateret liste over de farlige stoffer/blandinger af stoffer,
1
Miljøministeriets bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed nr. 1447 af 2.
december 2015.
2
Vejledning nr. 2014/C 136/03 af 6. maj 2014 om basistilstandsrapporter.
Miljøstyrelsen • Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg •
Tlf. 72 54 40 00 • CVR 25798376 • EAN (drift)5798000863002 (tilskud)5798000863019 • www.mst.dk
som virksomheden bruger, fremstiller eller frigiver i forbindelse med de
aktiviteter, som er omfattet af bilag 1 i godkendelsesbekendtgørelsen. Listen
fremgår som bilag 1 til dette påbud. Listen er baseret på notat om
basistilstandsrapport trin 1-3 af 8. september 2015 med supplerende oplysninger
fremsendt den 10., 12. og 17. november 2015. Listen angiver de stoffer/blandinger
3
af stoffer, der klassificeres som farlige efter forordning 1272/2008 (CLP
forordningen). Herudover indeholder listen angivelser af mængderne i forbindelse
med brug, fremstilling og frigivelse samt oplysninger om opbevarings- og
anvendelsesform og lokaliteter.
Virksomhedens bemærkninger til varsel om påbud
Miljøstyrelsen varslede den 11. december 2015 påbud om at udarbejde en
basistilstandsrapport.
Vi har modtaget følgende bemærkninger fra Aalborg Portland A/S:
1. Virksomheden har haft afklarende spørgsmål til hvad, der skal leveres
med påbuddets frist. Virksomheden oplyser, at tidsplan for undersøgelser
og afrapportering vil blive indarbejdet i oplægget til undersøgelser.
2. Serox/oxiton: Det anføres at stoffet skal indgå i basistilstandsrapporten
særligt med fokus på nedgravede rørsystemer. Fra hovedlagret bag
slemmeriet er der ingen nedgravede rørledninger. I stedet for bliver
bassinopsamlet overfladevand fra det befæstede serox/oxiton-lager
pumpet over i det overjordiske kridt-transportbånd fra kridtgraven til
slemmeriet. Vil der stadig være krav om undersøgelse ved hovedlageret,
når der ikke er nedgravede rørføringer?
3. Tank 28: Der skal gøres opmærksom på at tank 28 er en 70.000 liter
fuelolietank fra 2000. Der er opstillet i en tankgård ved kedelcentralen.
Tanken anvendes ikke, da dampproduktionen er udfaset i
2015, og tanke sløjfes her i 2016.
4. Tank 22: Tank 22 på 15.500 anvendes til fyringsgasolie og ikke heavy fuel
som beskrevet i forvarslet.
Miljøstyrelsens bemærkninger til høringssvar
5. Det er selve basistilstandsrapporten, inkl. forslag til beskrivelse og
redegørelse for fremadrettet moniteringsprogram, der skal fremsendes
inden den angivne frist (1. april).
6. Serox/oxiton: Det er fra anlægget som helhed, der er en risiko for
forurening. Nedgravede rørføringer er ikke umiddelbart tilgængelige for
inspektion og er ikke omfattet af kontrolvilkår I18 og I19 i godkendelse af
18. december 2009, sådan som det øvrige oplagsområde er. Derfor har
Miljøstyrelsen vurderet, at der ved undersøgelse af anlægget bør rettes et
særligt fokus på nedgravede rørsystemer. Da overfladevand opsamles i
bassin kan fokus evt. rettes mod indløbet til bassin.
7. Tank 28: Teksten tilrettes og tanken udgår, da den ikke er relevant i
forhold til basistilstandsrapport.
8. Tank 22: Teksten tilrettes.
Der kan ikke træffes afgørelse om revurdering af miljøgodkendelsen, før
Miljøstyrelsen har modtaget en basistilstandsrapport, som opfylder kravene i
godkendelsesbekendtgørelsens bilag 6 samt trin 1-8 i EU Kommissionens
vejledning om basistilstandsrapport.
3
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om
klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger artikel 3.
2
Miljøstyrelsens vurdering og begrundelse
Miljøstyrelsen er forpligtet til at vurdere, om de pågældende farlige
stoffer/blandinger af stoffer, som Aalborg Portland A/S bruger, fremstiller eller
frigiver, er relevante jf. godkendelsesbekendtgørelsens § 13. Dette indebærer, at
karakteren og mængden skal udgøre en risiko for længerevarende jord- eller
grundvandsforurening. Forurening skal i denne sammenhæng forstås som en
risiko for en længerevarende, negativ påvirkning af jord og grundvand på
virksomhedens areal fra stoffer, der hidrører fra den eller de aktiviteter på
4
virksomheden, der er omfattet af IE-direktivet .
Aalborg Portland A/S har et godkendt nyttiggørelsesanlæg, hvor microfiller, der
opstår i forbindelse med rensning af røggasser fra produktionen af cement,
anvendes til at modulere landskabet i kridtgraven. Det er tidligere vurderet i en
miljørisikovurdering, at microfiller ikke udgør en risiko for jord- og
grundvandsforurening. Microfiller vurderes derfor ikke yderligere og skal ikke
indgå i basistilstandsrapporten.
Aalborg Portland A/S har endvidere to deponier (Støvsøen og Tippen), hvoraf kun
deponiet Støvsøen er aktivt. Der deponeres microfiller. Microfiller er ikke-farligt
affald, og er ikke relevant i forhold til basistilstandsrapporten. Der anvendes ikke
relevante farlige stoffer i forbindelse med deponiet Støvsøen i øvrigt. Deponiet
indgår derfor ikke i basistilstandsrapporten.
Aalborg Portland A/S har oplyst, at følgende stoffer anvendes, men ikke er
klassificeret farlige efter CLP forordningen:
• Indpumpet sand fra Hals Barre eller Løgstør Bredning
• Sand indvundet i Sandmosen i Kås
• Lavalkalisand
• Støberisand
• Sandblæsningssand
• Aluspar
• Microfiller
• Bauxite
• Flyveaske high alkali
• Flyveaske low alkali
• Cemmiljøbrændsler
• Plastikpiller
• Sawdust
• Tørret spildevandsslamPapirslam
Miljøstyrelsen er ikke uenig med virksomhedens oplysninger om ovennævnte
stoffer. Stofferne vurderes derfor ikke yderligere.
Aalborg Portland A/S har oplyst, at følgende stoffer anvendes, men ikke er
klassificeret farlige efter CLP forordningen:
• Flusspat
• Prayspar
• Kul
• Petroleumskoks
• Triethanolamin 99 %
• Kisaske
• Bitumen
Miljøstyrelsen konstaterer, at ovennævnte stoffer er notificeret efter CLP
forordningen, og at en række virksomheder har selvklassificeret stofferne. Nogle
virksomheder klassificerer således ovennævnte stoffer som farlige efter CLP
4
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om
industrielle emissioner.
3
forordningen, mens andre – som Aalborg Portlands leverandører – har vurderet,
at stofferne ikke skal klassificeres farlige. Miljøstyrelsen konstaterer, at de
virksomheder, der har vurderet, at ovennævnte stoffer skal klassificeres, primært
har gjort det på grund af stoffernes farlighed i forhold til direkte kontakt med hud,
øjne eller luftveje, og ikke fordi stofferne udgør en risiko for forurening af jord og
grundvand. Miljøstyrelsen er derfor ikke er uenig med virksomhedens oplysninger
om ovennævnte stoffer. Stofferne vurderes derfor ikke yderligere.
Herudover har Miljøstyrelsen konstateret, at følgende stoffer i henhold til
virksomhedens godkendelse af 18. december 2009 anvendes, men ikke er
beskrevet i virksomhedens notat om basistilstandsrapport trin 1-3 af 8. september
2015:
• Askeudtræk
Askeudtræk anvendes som et råmateriale til cementproduktionen. Der er tale om
et affaldsprodukt, der er klassificeret som ikke-farligt. Det er Miljøstyrelsens
vurdering, at stoffet ikke er klassificeret farligt efter CLP forordningen. Stoffet
vurderes derfor ikke yderligere.
Aalborg Portland A/S har oplyst, at følgende stoffer ikke anvendes pt., men der er
ikke foretaget en vurdering af, om stofferne er klassificeret farlige efter CLP
forordningen:
• Glycerin
• BASF-fuel
Det er Miljøstyrelsens vurdering, at begge stoffer skal vurderes i forhold til
eventuel inkludering i basistilstandsrapport, da stofferne er godkendt til
anvendelse. Dette gælder uanset, at produkterne pt. ikke oplagres eller anvendes.
Det er Miljøstyrelsens vurdering, at glycerin (glycerol) er klassificeret efter CLP
forordningen med EC nr. 200-289-5. Stoffet er ikke klassificeret som miljøfarligt
og er udelukkende farligt ved direkte kontakt med hud, øjne og luftveje. På grund
af stoffets karakter vurderes glycerin ikke at udgøre en risiko for en
længerevarende forurening af jord eller grundvand. Stoffet vurderes derfor ikke
yderligere.
Det er Miljøstyrelsens vurdering, at BASF-fuel ikke er klassificeret efter CLP
forordningen. Denne vurdering baseres bl.a. på en gennemgang af afgørelse af 14.
august 1998 fra Nordjyllands Amt, hvor der blev givet accept til at anvende
produktet som brændsel. Produktet erstatter andre fossile brændsler. Produktet er
et restprodukt fra produktion af C-vitamin på BASF. Der er tale om et termisk
nedbrydningsprodukt af C-vitamin og sukkerkulbrinter, der er på væskeform og
nærmest er sammenligneligt med olie. Stoffet vurderes derfor ikke yderligere.
Aalborg Portland A/S har vurderet, at følgende stoffer er klassificeret farlige og
relevante i forhold til forurening af jord eller grundvand. Aalborg Portland A/S har
derfor vurderet stofferne i forhold til stoffernes reelle risiko for at forurene jord
eller grundvand på anlægsområdet:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Soda kalcineret
Superfloc
Ferromel
Ammoniakvand
Oliefiltre og absorbent
Serox/oxiton
Spildolie
Motorolie
Fyringsolie
Dieselolie
Fuelolie
4
Soda kalcineret:
Aalborg Portland A/S har vurderet, at stoffet på grund af stoffets håndtering og
opbevaring ikke udgør en risiko for længerevarende jord eller
grundvandsforurening. Miljøstyrelsen er ikke uenig i denne vurdering. Stoffet
vurderes derfor ikke yderligere.
Superfloc:
Aalborg Portland A/S har vurderet, at der på grund af et begrænset forbrug (der
opbevares maksimalt 1 tons og håndteres årligt 1,6 tons) og en række tiltag for at
sikre mod forurening af jord eller grundvand, ikke vil være en risiko for en
længerevarende forurening af jord eller grundvand. Miljøstyrelsen er ikke uenig
med virksomhedens oplysninger om stoffet. Stoffet vurderes derfor ikke
yderligere.
Ferromel:
Aalborg Portland A/S har vurderet, at stoffet på grund af stoffets opbevaring og
anvendelse ikke udgør en risiko for længerevarende jord eller
grundvandsforurening. Miljøstyrelsen er ikke uenig i denne vurdering. Stoffet
vurderes derfor ikke yderligere.
Ammoniakvand:
Aalborg Portland A/S har vurderet, at da ammoniakvand opbevares og håndteres i
lukkede systemer med elektronisk overvågning, vil anvendelsen og håndteringen
ikke at udgøre en risiko for jord- og grundvandsforurening. Miljøstyrelsen
konstaterer, at ammoniak ved udslip på jorden dels vil fordampe og dels opløses i
jordvæsken og omdannes til ammonium og nitrat. Nitrat er mobilt i jord- og
grundvand, og transporteres konservativt under iltholdige forhold. Nitrat er ikke i
sig selv klassificeret som et farligt stof, og en eventuel forurening udløst af et uheld
med spild af ammoniak vil ikke være blivende pga. udvaskning, fortynding og
dispersion. Det vil derfor være vanskeligt at lokalisere og oprense en evt.
restforurening ved ophør. Nitrat er en velkendt kilde til grundvandsforurening
under landbrugsarealer, hvor store mængder kvælstofholdige gødningsmidler
tilføres jorden hvert år. Et eventuelt udslip af ammoniak fra virksomhedens vil i
den sammenhæng være ubetydeligt. Endvidere vil kun en meget begrænset del af
et eventuelt ammoniakudslip omdannes til nitrat, da et væskeudslip hurtigt vil
medføre afdampning af luftformig ammoniak. Samlet set vurderer Miljøstyrelsen,
at virksomhedens oplag af ammoniakvand ikke vil udgøre en risiko for
længerevarende forurening af jord eller grundvand. Stoffet vurderes derfor ikke
yderligere.
Oliefiltre og absorbent, opsamlingsplads for olie- og kemikalieaffald:
Aalborg Portland A/S oplyser, at oliefiltre og absorbent (kattegrus) fra
autoværksted og øvrige værkstedsaktiviteter opsamles i tromler og opbevares på
den fælles opsamlingsplads for olie- og kemikalieaffald. Virksomheden oplyser, at
håndteringen sker i mindre omfang og under forhold, der ikke udgør en risiko for
forurening af jord eller grundvand. Miljøstyrelsen har ingen bemærkninger hertil.
Oliefiltre og absorbent vurderes derfor ikke yderligere.
For opsamlingspladsen for olie- og kemikalieaffald konstaterer Miljøstyrelsen, at
produkter opbevares i egnede beholdere. Evt. spild sker til tæt betonbelægning og
der er etableret opsamlingssump til tilbageholdelse af evt. spild. Oplaget er
beskyttet mod vejrlig. På baggrund af fremsendte fotos vurderes pladsens stand at
være god. Det er Miljøstyrelsens vurdering, at kravene til en tæt belægning bør
være i overensstemmelse med anbefalingerne i Miljøstyrelsens Orientering nr. 6,
2008, om ”Forebyggelse af jord- og grundvandsforurening på
industrivirksomheder ved udvalgte aktiviteter”. Også for anlæg, hvor der
opbevares olieprodukter, selvom disse anlæg ikke er omfattet af Orientering nr. 6.
Miljøstyrelsen vurderer, at de nuværende kontrol- og vedligeholdelsesvilkår for
belægninger I18 og I19 i godkendelse af 18. december 2009, er på niveau med
anbefalingerne for skader på beton, herunder tankgårde for oplag, der efterses
5
dagligt, jf. Tabel 6.9 i Miljøstyrelsens Orientering nr. 6, 2008. Dog skærpes
frekvensen for kontrol af befæstning/belægninger i vilkår I19 i godkendelse af 18.
december 2009 fra hvert 3. år til hvert år (dette vil ske i forbindelse med
revurderingen) for at være i overensstemmelse med anbefalingerne i Orientering
nr. 6. Det er derfor Miljøstyrelsens vurdering, at der er truffet tilstrækkelige med
foranstaltninger til at sikre mod en forurening af jord og grundvand fra
opsamlingspladsen.
Serox/oxiton:
Aalborg Portland A/S oplyser, at produktet er klassificeret farligt på grund af
indholdet af ammoniak. Produktet opbevares udendørs på befæstet areal af beton.
Produktet stammer fra oparbejdning af saltslagge, sort slagge og støv fra
aluminiumsindustrien. Overfladevand opsamles i bassin og pumpes som
procesvand til anvendelse i slemmeriet. Aalborg Portland A/S oplyser, at en
eventuel forurening af jord og grundvand med tungmetaller kun kan ske via
revnedannelse i den faste belægning eller lækage i den interne ledning. Der er
derfor foretaget en vurdering af produktets indhold af tungmetaller.
Miljøstyrelsen konstaterer, at stoffet af nogle anmeldere endvidere klassificeres på
grund af stoffets farlighed i forhold til det respiratoriske system, samt at det kan
være organskadeligt. Miljøstyrelsen konstaterer, at der håndteres væsentlige
mængder af stoffet (forbrug i 2014 var > 7.000 tons, og oplagskapaciteten er 9.000
tons). Produktet indeholder en række tungmetaller, hvor der både findes jord- og
grundvandskvalitetskriterier. På baggrund af analyser af produktet konstateres
indhold af f.eks. kobber og bly på henholdsvis 1.730 mg Cu/kg TS og 193 mg Pb/kg
TS. Det svarer til en oplagskapacitet med produktet på 12,7 tons kobber og 1,7 tons
bly. I forhold til eventuel forurening af jord konstaterer Miljøstyrelsen, at flere af
produktets indholdsstoffer indgår i mængder, der isoleret set overskrider
jordkvalitetskriterierne. Det gælder følgende stoffer: Bly, cadmium, kobber, nikkel
og zink. Fordelingskoefficienten for produktet kendes ikke, og derfor kan den
koncentration af tungmetaller, der udvaskes med regnvand, ikke oplyses mere
præcist. Derfor har Aalborg Portland A/S foretaget en teoretisk beregning af
porevandskoncentrationen, bl.a. med udgangspunkt i fordelingskoefficienten for
jord. Beregningerne viser efter Miljøstyrelsens vurdering, at det ikke kan afvises, at
der ved udsivning af overfladevand fra utætheder i oplagsplads/rørføringer kan
ske en overskridelse af grundvandskriterierne for følgende stoffer: Bly, cadmium,
kobber, nikkel og zink.
Det er Miljøstyrelsens vurdering, at relevante farlige stoffer som udgangspunkt bør
tilbageholdes med dobbelte fysiske barrierer, hvis stoffet skal udgå af vurderingen
i relation til basistilstandsrapporten. Størst fokus bør rettes på den primære
beskyttelsesbarriere, typisk en beholder, tank eller anden form for emballage.
Dernæst bør fokus rettes på den sekundære beskyttelsesbarriere, typisk en
oplagsplads. I dette tilfælde er der tale om et fast stof, der opbevares og håndteres
direkte på udendørs tæt befæstet areal, dvs. med én fysisk barriere (sekundær
beskyttelsesbarriere). Det befæstede areal er omfattet af kontrol- og
vedligeholdelsesvilkår I18 og I19. Der er ikke overdækning af oplaget.
Indholdsstoffer fra serox/oxiton kan derfor i opløst eller suspenderet form sive
gennem revner eller utætheder i belægninger eller rørsystemer. Endvidere
vurderer Miljøstyrelsen, at der er en risiko for forurening af jord og grundvand fra
nedgravede rørsystemer, der ikke er synlige for visuel kontrol og ikke er omfattede
af førnævnte vilkår I18 og I19. Det er derfor Miljøstyrelsens vurdering, at der er en
risiko for forurening af jord og grundvand. Stoffer fra dette anlæg skal derfor indgå
i en basistilstandsrapport, særligt med fokus på nedgravede rørsystemer.
6
Der håndteres en række olieprodukter på Aalborg Portland A/S. Det drejer sig om
følgende produkter:
•
•
•
•
•
Spildolie
Motorolie
Fyringsolie
Dieselolie
Fuelolie
Aalborg Portland A/S har samlet for ovennævnte produkter vurderet, at der
grundet en række foranstaltninger som overvågning, kontrol af olietanke og
kontrol af befæstede arealer ikke er en risiko for forurening af jord eller
grundvand.
Miljøstyrelsen vurderer stofferne på baggrund af de enkelte oplag – tanke,
tankgårde, påfyldning og evt. udlevering/tankning af brændstof. Olieudskillere
vurderes særskilt. Generelt for olieprodukter gælder, at der findes en lang historik
i litteraturen om forurening af jord eller grundvand med olieprodukter. Der er
fastsat en række jord- og grundvandskvalitetskriterier for olieprodukter. Revner og
samlinger i tankgårde, belægninger, påfyldningspladser, spild, utætte fuger, utætte
tanke, utætheder i tilkoblede afløbssystemer og olieudskillere kan
erfaringsmæssigt give anledning til udsivning af forurenende stoffer og give
anledning til forurening af jord og grundvand. Overvågningsprocedurer som f.eks.
tankinspektioner, elektronisk overvågning og kontrol af belægninger supplerer de
tekniske barrierer (tanke, tankgård, belægninger), der beskytter mod forurening af
jord og grundvand, men overvågningsprocedurer kan ikke i sig selv sikre mod en
mulig forurening. For mange af disse stoffer håndteres der på Aalborg Portland
A/S væsentlige mængder. I vurderingen af behovet for basistilstandsrapport skal
det for nuværende og planlagte beskyttelsesbarrierer sandsynliggøres, at disse
beskyttelsesbarrierer har og vedbliver at have samme funktion i hele
virksomhedens livstid, for at forurening kan udelukkes. Det kan være vanskeligt at
garantere, særligt for nedgravede anlæg eller hvor muligheden for inspektion på
anden vis ikke er mulig.
Tank 10, 11, 12, 30, 31, 32, 33, 34 - mobile dobbeltvæggede tanke til fyringsolie:
Miljøstyrelsens konstaterer, at tankenes indhold alene bruges til opvarmning af
virksomhedens bygninger som vintersikring med varmekanoner. Det fremgår af
lovbemærkningerne i forbindelse med implementeringen af reglerne om
basistilstandsrapport i godkendelsesbekendtgørelsen, at hvis ”en virksomhed med
aktiviteter omfattet af IE-direktivet har en olietank til brug for opvarmning af
virksomhedens bygninger (vil det forhold) ikke i sig selv indebære en pligt til at
udarbejde en basistilstandsrapport, selv om opbevaring og anvendelse af olie
kan medføre en risiko for jord- og grundvandsforurening”. På baggrund heraf er
det Miljøstyrelsens vurdering, at disse tanke ikke skal indgå i
basistilstandsrapporten. Stoffer fra tankene vurderes derfor ikke yderligere.
Tank 15, 17 – to fyringsolietanke på hver 2.500 liter:
For begge tanke gælder, at de er overjordiske og placeret indendørs og ikke har
nedgravede rørføringer. Påfyldning sker under overvågning, jf. vilkår I8 i
godkendelse af 18. december 2009.
For tank 15 gælder endvidere, at tanken er dobbeltvægget. Risikoen for forurening
af jord og grundvand vurderes at være størst ved påfyldning og aftapning.
Påfyldning sker via overjordisk rørføring, der er ført gennem væggen, og der er
ingen tegn på spild fra påfyldning. Forbruget er relativt begrænset, 3.077 liter i
2014, er der kun et begrænset antal påfyldninger årligt, hvilket begrænser risikoen
for uheld som følge af påfyldning. Aftapning sker via fast installationer fra den
indendørs tank.
For tank 17 gælder, at tanken er opstillet i et opsamlingskar af stål. Der er ikke
afløb fra opsamlingskarret. Påfyldning sker direkte på tanken og risikoen for spild
7
i forbindelse med påfyldning er således reduceret. Endvidere er forbruget relativt
begrænset, 3.586 liter i 2014, hvilket begrænser risikoen for uheld som følge af
påfyldning.
For begge tanke er det Miljøstyrelsens vurdering, at der er truffet tilstrækkelige
med foranstaltninger til at sikre mod en væsentlig forurening af jord og
grundvand. Stoffer fra tankene vurderes derfor ikke yderligere.
Tank 60, 61, 62 - Spildolietanke og motorolietank ved vaskehallen:
Miljøstyrelsen konstaterer, at tankene er placeret indendørs i opsamlingskar af
beton i god stand og uden afløb. Tank 60 er på 1.900 liter, mens tank 61 og 62
begge er på 1.200 liter. Der er ingen nedgravede rørføringer i tilknytning til
tankene. Påfyldning/aftapning sker under overvågning og indenfor
opsamlingskaret. Der håndteres relativt begrænsede mængder i tankene.
Opsamlingskarret er omfattet af krav om løbende vedligehold, jf. vilkår I18 og I19 i
godkendelse af 18. december 2015. Det er Miljøstyrelsens vurdering, at der er
truffet tilstrækkelige med foranstaltninger til at sikre mod en væsentlig forurening
af jord og grundvand fra tankene. Stoffer fra tankene vurderes derfor ikke
yderligere.
Tank 65 – fyringsolietank ved kedelcentral:
Tanken er en overjordisk tank fra 2015 på 5900 liter. Tanken er ny og der er ingen
forbrugsoplysninger, men Aalborg Portland A/S skønner at der vil være et årligt
forbrug på 70.000 liter fra tanken. Tanken kan anvendes både til rumopvarmning
af kontorbygninger og til procesvarme – dvs. til opvarmning af heavy fuelolie i
olietank 5. Tanken er opstillet i en passage, hvor der ikke er trafik. Tanken er
opstillet på opsamlingsbakke for små spild. Der er elektronisk overvågning af
tanken. Alle rørføringer er overjordiske og synlige. Påfyldning sker direkte på
tanken.
Miljøstyrelsen konstaterer, at det med vilkår I8 i godkendelse af 18. december
2009 er sikret, at påfyldning sker under overvågning. Opsamlingsbakken er
omfattet af krav om løbende vedligehold, jf. vilkår I18 og I19 i godkendelse af 18.
december 2015. Tanken og installationerne er faste, dvs. der er ingen aftapning fra
tanken via løse slanger, hvorved risikoen for småspild udenfor opsamlingsbakken
er reduceret. Det er Miljøstyrelsens vurdering, at der er truffet tilstrækkelige med
foranstaltninger til at sikre mod en væsentlig forurening af jord og grundvand fra
tanken. Stoffer fra tanken vurderes derfor ikke yderligere.
Tank 13, 36 - dieseltanke til tørnemotor:
Aalborg Portland A/S oplyser, at tankene er dobbeltvæggede og opstillet
indendørs. Begge tanke er på 1.200 liter. Alle rørføringer til tankene er
overjordiske. Der er ingen afløb i tilknytning til tankene.
Forbruget for tank 13 var i 2014 på 4.124 liter og for tank 36 1.840 liter.
Miljøstyrelsen vurderer, at da tankene er dobbeltvæggede er risikoen for
forurening af jord og grundvand primært relateret til spild ved påfyldning og
aftapning fra tanken. Der er et begrænset forbrug fra begge tanke, og antallet af
påfyldninger er dermed begrænset, hvilket reducerer risikoen for spild i
forbindelse med påfyldning. Aftapning til tørnemotot sker via faste installationer,
der er etableret indendørs. Miljøstyrelsen vurderer, at der er begrænset risiko fra
aftapning. Miljøstyrelsen vurderer, at der samlet set er en begrænset risiko for
spild fra tankene, og med de eksisterende vilkår I8, I18 og I19 vurderes, at der er
truffet tilstrækkelige med foranstaltninger til at sikre mod en væsentlig forurening
af jord og grundvand fra tankene. Stoffer fra tanken vurderes derfor ikke
yderligere.
Tank 23 – dieseltank til nødstrømsanlæg for ovn 87:
Aalborg Portland A/S oplyser, at tanken på 2x1.500 liter er opstillet indendørs
med opsamling af spild i betonkanal. Der er elektronisk overvågning af tanken.
8
Alle rørføringer til tanken er overjordiske. Der er ingen afløb i tilknytning til
tanken.
Miljøstyrelsen konstaterer, at det med vilkår I8 i godkendelse af 18. december
2009 er sikret, at påfyldning sker under overvågning. Der sker ikke aftapning fra
tanken udenfor opsamlingsområdet, risikoen for småspild udenfor betonkanalen
er reduceret. Betonkanalen er omfattet af krav om løbende vedligehold, jf. vilkår
I18 og I19 i godkendelse af 18. december 2015. Da forbruget er relativt begrænset,
1.199 liter i 2014, er der kun et begrænset antal påfyldninger årligt, hvilket
begrænser risikoen for uheld som følge af påfyldning.
Det er Miljøstyrelsens vurdering, at der er truffet tilstrækkelige med
foranstaltninger til at sikre mod en væsentlig forurening af jord og grundvand fra
tanken. Stoffer fra tanken vurderes derfor ikke yderligere.
Tank 35 - fyringsolie:
Aalborg Portland A/S oplyser, at tank 35 på 5.900 liter er en overjordisk tank, der
er opstillet i tankgården bag Folaxbygningen. Der er intet afløb fra tankgården.
Alle rørføringer er overjordiske og påfyldningen af tanken foretages direkte på
tanken, hvilket minimerer risikoen for spild. Evt. spild fra tank eller rørføringer vil
være synlige, og nødvendige afværgeforanstaltninger kan umiddelbart igangsættes.
Der er ingen afløb fra tankgården. Forbruget i 2014 fra tanken er opgjort til 81.850
liter. På baggrund af mængden, samt at det er tale om gasolie, der håndteres fra
tanken, kan det være en minimal risiko for forurening af jord- og grundvand som
følge af spild af olieprodukter i tankgården.
Miljøstyrelsen konstaterer, at påfyldning sker under overvågning og indenfor
tankgården. Tankgården er omfattet af krav om løbende vedligehold, jf. vilkår I18
og I19 i godkendelse af 18. december 2015. Det er Miljøstyrelsens vurdering, at der
er truffet tilstrækkelige med foranstaltninger til at sikre mod en væsentlig
forurening af jord og grundvand fra tanken. Stoffer fra tanken vurderes derfor ikke
yderligere.
Tank 14, 64 - Mobiltank i Kridtgraven og værksted for intern transport (diesel):
Aalborg Portland A/S oplyser, at tank 64 på 1.000 liter har et skønnet årligt
forbrug på 10.000 liter. Tanken er opstillet indendørs på betongulv. Tanken er
overjordisk og placeret i en spildbakke. Rørføringer er synlige og overjordiske.
Tanken er opstillet på område uden afløb.
Aalborg Portland A/S oplyser, at tank 14 er en mindre dieselolietank (430 liter),
som er dobbeltvægget. Stander og påfyldning er placeret på tanken. Der er ingen
rørføringer til tanken. Tanken er skærmet mod påkørsel. Det årlige forbrug er
10.000 liter. Tanken er en mobiltank, som flyttes efter behov.
For begge tanke oplyser Aalborg Portland A/S, at eventuelle spild umiddelbart vil
kunne observeres og afværgetiltag iværksættes. Aalborg Portland A/S vurderer, at
risikoen for forurening er minimal.
Miljøstyrelsen er ikke uenig i denne vurdering. Miljøstyrelsen konstaterer
endvidere, at belægninger ved de to tanke er omfattet af krav om løbende
vedligehold, samt at påfyldning af tanke skal foretages ved overvågning, jf. vilkår
I18, I19 og I8 i godkendelse af 18. december 2015. Det er Miljøstyrelsens
vurdering, at der er truffet en række foranstaltninger til at sikre mod en væsentlig
forurening af jord og grundvand fra tankene. Miljøstyrelsen konstaterer endvidere,
at tankene er mobiltanke, og det kan derfor være vanskeligt at lokalisere og
oprense en eventuel forurening ved ophør. Stoffer fra tankene vurderes derfor ikke
yderligere.
Tank 28: Tankgård ved kedelcentralen til 70.000 liters fuelolietank:
Aalborg Portland A/S oplyser, at tanken ikke anvendes, da dampproduktionen er
udfaset i 2015 og tanken sløjfes i 2016. Tanken vurderes derfor ikke yderligere.
9
Tankgård bag folaxbygning: Tank 38 - lagertank til spildolie samt tank 39 - til
BASF fuel:
Tank 38 kan anvendes til spildolie, hvor der også opbevares/har været opbevaret
glycerin og bitumen.
Tank 39 kan anvendes til BASF fuel. På det foreliggende grundlag er det
Miljøstyrelsens vurdering, at BASF fuel ikke er et farligt stof registreret efter CLP
forordningen. Derfor vurderes dette stof ikke yderligere.
Miljøstyrelsen konstaterer, at belægninger ved tankgården er omfattet af krav om
løbende vedligehold, samt at påfyldning af tanke skal foretages ved overvågning, jf.
vilkår I18, I19 og I8 i godkendelse af 18. december 2015. Det er Miljøstyrelsens
vurdering, at der er truffet tilstrækkelige med foranstaltninger til at sikre mod en
væsentlig forurening af jord og grundvand fra tanken. Stoffer fra tanken vurderes
derfor ikke yderligere.
Olieudskillere:
Aalborg Portland A/S oplyser, at der i tilknytning til håndteringen af olieprodukter
er etableret olieudskillere, eksempelvis er det angivet, at der er etableret en
olieudskiller i tilknytning til stander fra nedgravet olietank (50.000 liter) ved
gipspyramiden. Alle olieudskillere er trykprøvede, og der er etableret elektronisk
overvågning og alarm for tømning med slamsuger. Ved olieudskillerne kan der
være en risiko for utæthed, som forebygges ved de periodiske inspektioner og
trykprøvninger, hvilket betyder, at sandsynligheden for udslip er minimal, og at
olieudskillere ikke udgør en risiko for jord- og grundvandsforurening.
Miljøstyrelsen anerkender, at sandsynligheden for udslip mindskes med
ovennævnte tiltag. Det er velkendt, at mange olieudskillere konstateres utætte pga.
ringe betonkvalitet og utætte samlinger, men også fra gennemtæringer,
forskydninger og utætheder på samlinger og nedgravede rørføringer. Systematisk
tømning, periodiske inspektioner og trykprøvninger er tiltag, der er med til at
sikre, at risikoen for forurening mindskes. Olieudskillere og nedgravede
rørføringer er ikke synlige for løbende visuel kontrol og er ikke omfattede af
kontrol- og vedligeholdelsesvilkår I18 og I19 i godkendelse af 18. december 2009.
Olieudskillere er dog omfattet af vilkår I17 i godkendelse af 18. december 2009 om
tæthedskontrol hvert 10. år, første gang i 2012. Olieudskillerne tømmes mindst én
gang årligt og efterses for synlige fejl og mangler, jf. vilkår E16 i godkendelse af 18.
december 2009. På trods af disse foranstaltninger er det Miljøstyrelsens
vurdering, at det i praksis ikke kan afvises, at der fra udskillere eller tilknyttede
rørføringer kan ske en udsivning af olieprodukt, der kan give anledning til en
forurening af jord eller grundvand. Miljøstyrelsen konstaterer, at der fra 10-13
olieudskillere/opsamlingsbrønde årligt bortskaffes omkring (max) 37 tons olie,
hvilket vidner om væsentlige mængder, der håndteres via disse anlæg.
Olieudskillerne skal derfor indgå i basistilstandsrapporten.
Tank 5, 6 og 22: Tankgård ved forvarmerstationen til to 500 m3 tanke (heavy
fuel/gasolie) og én 15,5 m3 tank til fyringsgasolie (tank 22):
Miljøstyrelsen konstaterer, at de to største tanke er fra 1973 og tankgården dermed
ligeså. Miljøstyrelsen konstaterer, at tankene er støbt på et 40 cm højt
betonfundament som er støbt tæt sammen med tankgårdens betongulv. Imidlertid
er der under begge tanke etableret et dræn, som ledes direkte til underliggende
terræn. En lækage på én af disse tanke kan derfor give anledning til en forurening
af jord eller grundvand.
Der håndteres væsentlige mængder på anlægget. Det er Miljøstyrelsens vurdering,
at der er en risiko for forurening af jord og grundvand fra tankene. Stoffer fra
påfyldning og tankgård skal derfor indgå i basistilstandsrapporten.
Tank 63 – dieseltank 5.900 liter:
10
Aalborg Portland A/S oplyser, at tanken er overjordisk og placeret i en spildbakke.
Rørføringer er synlige og overjordiske. Tanken er opstillet indendørs på betongulv
uden afløb til afløbssystem.
Miljøstyrelsen konstaterer, at der under tanken er opstillet en opsamlingsbakke.
Påfyldning sker direkte på tanken, hvilket mindsker risikoen for spild. I 2014 blev
der håndteret ca. 275.000 liter (diesel) fra tanken, hvilket vurderes at være
væsentlige mængder. Aftapning fra tanken sker via en slange og pistol, og det er
Miljøstyrelsens vurdering, at der i forbindelse med aftapning fra tanken er risiko
for spild til betongulv, som via revner eller sprækker i beton kan give anledning en
forurening af jord og grundvand. Tankanlægget skal derfor indgå i
basistilstandsrapporten.
Tank 27 - Nedgravet dieselolietank 50.000 liter:
Aalborg Portland A/S oplyser, at tank 27 er en nedgravet dieselolietank på 50.000
liter med tilhørende stander og et forbrug på 204.866 liter i 2014. I tilknytning til
tankanlægget er der en olieudskiller på 300 liter og en vurderet opsamlet mængde
på 0,7 tons pr. år. Tankinspektionsrapporten angiver etableringsår som ”ukendt”.
Tanken er ifølge Aalborg Portland etableret i 1990 og erstatter en tilsvarende tank
etableret i 1975. Virksomheden oplyser, at der ved besigtigelsen i august 2015
kunne ses revnedannelse i fugerne mellem betonpladerne, som udgør belægningen
ved påfyldningspladsen. Ud fra besigtigelsen var det ikke muligt at vurdere om
fugerne er intakte i bunden af betonpladsen. Der vil i efteråret 2015 blive foretaget
en udbedring af belægningen, så revnen fjernes.
Det er Miljøstyrelsens vurdering, at der håndteres væsentlige mængder på
anlægget. Miljøstyrelsen konstaterer, at der til olietanken er tilknyttet en stander,
der er sikret imod påkørsel ved afskærmning. Standeren er opstillet på befæstet
areal med olieudskiller, som indgår i det periodiske tilsyn for belægninger. Ved
Miljøstyrelsens tilsyn den 29. juni 2015 blev der, som også oplyst af virksomheden,
konstateret revner i belægningen ved dieselstanderen.
Det er Miljøstyrelsens vurdering, at der grundet tankens indhold,
forbrugsmængder, tankens alder, samt at tanken er nedgravet, er en risiko for
forurening af jord og grundvand. Tankanlægget skal derfor indgå i
basistilstandsrapporten.
Klagevejledning
Afgørelsen
Følgende kan klage over afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet
• virksomheden
• enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald
• kommunalbestyrelsen
• Sundhedsstyrelsen
• landsdækkende foreninger og organisationer i det omfang, de har klageret
over den konkrete afgørelse, jf. miljøbeskyttelseslovens §§ 99 og 100
• lokale foreninger og organisationer, der har beskyttelse af natur og miljø
eller rekreative interesser som formål, og som har ønsket underretning om
afgørelsen
Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Natur- og
Miljøklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på
forsiden af www.nmkn.dk. Klageportalen ligger på www.borger.dk og
www.virk.dk. Du logger på www.borger.dk eller www.virk.dk, ligesom du plejer,
typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der
har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden
i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr. 500. Du betaler
gebyret med betalingskort i Klageportalen.
Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer
uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at
11
blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til
den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender
herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om,
hvorvidt din anmodning kan imødekommes.
Klagen skal være modtaget senest den 9. marts 2016.
Du kan læse mere om gebyrordningen og klage på Natur- og Miljøklagenævnets
hjemmeside (http://nmkn.dk/klage/).
Virksomheden vil få besked, hvis vi modtager en klage.
Betingelser, mens en klage behandles
En eventuel klage over afgørelsen har opsættende virkning, med mindre Natur- og
Miljøklagenævnet bestemmer noget andet.
Søgsmål
Hvis man ønsker at anlægge et søgsmål om afgørelsen hos domstolene, skal det
ske senest 6 måneder efter, at Miljøstyrelsen har meddelt afgørelsen jf.
miljøbeskyttelseslovens § 101.5
Offentliggørelse og annoncering
Denne afgørelse vil blive annonceret på www.mst.dk den 10. februar 2016.
Kopi til
• Aalborg Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen,
teknik.miljoe@aalborg.dk
• Sundhedsstyrelsen Nordjylland, senord@sst.dk
• Friluftsrådet, kredsformanden, Kreds Himmerland-Aalborg,
himmerlandaalborg@friluftsraadet.dk
• Danmarks Naturfredningsforening, dn@dn.dk
• NOAH, noah@noah.dk
5 Lovbekendtgørelse om miljøbeskyttelse nr. 879 af 26.06.2010
12
Bilag 1
Produkt
Farligt stof
Opbevaring/håndtering
Lager kapacitet
Serox/oxiton
Bly, cadmium,
kobber, nikkel,
zink
Total kulbrinter
og BTEX
Oplagsplads
9.000 tons
Tank 5, 6 og 22
Tank 5: 500 m3.
Tank 5:
2.778 ton.
Tank 6: 500 m3.
Tank 6:
4.639 m3.
Tank 22: 15,5 m3.
5,9 m3
Tank 22:
(ikke oplyst)
275 m3
50 m3
205 m3
0,5-10 m3
Max. 37,2 tons
Olieprodukt
Olieprodukt
Total kulbrinter
Tank 63
og BTEX
Olieprodukt
Total kulbrinter
Tank 27
og BTEX
Olieprodukt
Total kulbrinter
Olieudskillere
og BTEX
* Forbrug er enten estimeret eller baseret på forbruget i 2014.
13
Forbrug ca.
[år]*
7.328 tons