Del energien med din nabo

NYVIDEN
SYDDANSK UNIVERSITET
MARTS 2016 · NR. 2
Del energien med din nabo
Side 10
Læs også: Dansk industri kan spare milliarder på at undgå spild | Lysene tændes i Afrika
| Ondt i maven er den nye folkesygdom | Dyrenes konge lever livet farligt |
Brætspil skal lette unges besøg hos forældre i fængsel
Tag efteruddannelse
på Syddansk
Universitet
Alt kan
lade sig gøre
Kom til Efteruddannelsesmesse d. 16. marts kl. 15-18 på SDU i Odense.
Læs mere på sdu.dk/efteruddannelse. Du kan kontakte os på 65 50 10 54 eller efteruddannelse@sdu.dk
N R . 2 · M A RTS 2016
N YV I DEN
Indhold
Dansk industri kan spare milliarder på at
undgå spild
side 4
Brætspil skal lette unges besøg hos
forældre i fængsel
side 6
Grønne bygninger kan spare penge
ved at dele energi
side 10
Ondt i maven er den nye folkesygdom
Lysene tændes i Afrika
side 12
side 16
Dyrenes konge lever livet farligt
bagsiden
Brætspil skal hjælpe indsatte og deres familier
To forskere fra SDU er ved at udvikle en række spil, der skal forbedre
forholdet mellem fængslede forældre og deres børn. Det skyldes, at især
teenagere undlader at besøge deres far eller mor i fængslet
side 6
Dansk industri kan spare milliarder
Flere og flere har ondt i maven
Lys over Afrika
Pengene findes gennem minimalt spild
Forbruget af receptpligtig mavesyre-
Ved hjælp af natlys har forsker
og genanvendelse
hæmmende medicin er på ti år eksplo-
kortlagt uligheder og vækst i
side 4
deret med 243 procent hos danskerne
Afrikas økonomiske udvikling
side 12
side 16
NYVIDEN udgives af Syddansk Universitet. Bladet udkommer med 10 numre årligt. Abonnement (gratis): Bestilles/afbestilles på www.nyviden.dk eller 6550 9000. Bladet kan – med kildeangivelse – frit citeres. Redaktion: Kommunikation, Syddansk Universitet, Campusvej 55, DK-5230 Odense M, tlf. 6550 1000, fax 6550 1090, www.nyviden.dk, nyviden@nyviden.dk
Kent Kristensen (journalist, ansvh.), tlf. 6550 9007, kk@sdu.dk, Bente Dalgaard (journalist), tlf. 6550 9012, bda@sdu.dk, Stine Charlotte Hansen (journalist), tlf. 6550 9016, stich@sdu.dk,
Helle Dioni (journalist), tlf. 6550 7289, held@sdu.dk, Martin Vikkelsø (layout og web), tlf. 6550 9006, mav@sdu.dk
Forsidefoto: Michael Yde Katballe. Tryk: Rosendahls. Oplag: 16.000.
Annoncer: DG Media as, tlf. 7027 1155, fax 7027 1156, www.dgmedia.dk, epost@dgmedia.dk. Ny deadline: Nr. 3, 2016: 22. marts kl. 12. Udkommer: 8. april 2016. ISSN 1399-0772.
N Y V IDE N
MA RTS 2016 · NR. 2
Dansk industri kan spare
milliarder på at undgå spild
Virksomheder i industrien kan spare op mod 21 milliarder kroner på at effektivisere brugen af
materialer. Besparelsen kan blandt andet opnås ved at begrænse spild og genbruge rester
Få industrielle virksomheder har fået øje på, at der kan være en
ved besparelser i danske industrivirksomheder. Hun anslår, at
betragtelig økonomisk gevinst at hente ved at overveje, hvordan
industrien­kan spare op mod 21 milliarder ved at tænke over, hvor-
de producerer deres materialer.
dan den bruger materialer og ved at begrænse spild.
Innovationsforsker Mette Præst Knudsen fra Institut fra Marke-
– Der har i årevis været fokus på, at vi skal spare på strømmen.
ting og Management på SDU står bag en rapport om potentialer
Der har været fokus på, at vand er en knap ressource. Mange har
måske implementeret de teknologier, som er med til at mindske
forbruget af strøm og vand. Det næste store sted at finde besparelsesgevinster er i materialer, siger forskeren.
Optimalt brug af materialer
– Materialebesparelsen skal findes i det spild, der er nu, når virksomheden producerer en vare. Man vil derfor aldrig kunne hente
det hundrede procent, for der vil altid være spild, når noget bliver
produceret. Men der er meget at hente, når man arbejder med at
reducere materialeforbruget, siger Mette Præst Knudsen.
Et eksempel på, hvor der kan spares, er hos de virksomheder, som
skærer dele ud af materialeplader.
– Man kan placere det, der skal skæres ud, mere optimalt og derFoto: Michael Yde Katballe.
med lave spildet mindre. Det svarer til, at du har et stykke pap,
som du klipper julehjerter af. Så kan du klippe dem, så du bruger
mest muligt af pappet, forklarer forskeren.
Et andet sted, der kan spares, er ved at indtænke transporten. Forskeren fortæller, at da Lego ændrede på kassernes tykkelse, kunne
virksomheden have væsentlig flere legopakker med i containerne.
FAKTA
Samtidig brugte man mindre materiale til indpakning.
4
Blå bog
Besparelser på materialer giver gevinst
Mette Præst Knudsen er professor og leder af Center
Undersøgelsen anslår, at industrivirksomheder i gennemsnit kan
for Integrerende Innovationsledelse på Institut for
spare 6,6 procent af det beløb, de køber råvarer for. Det kan give
Marketing og Management. Hun står bag rapporten
især større virksomheder gode muligheder for at beholde pengene
”Potentialer ved materialebesparelser i dansk industri –
i lommen.
nye perspektiver for ressourceeffektivitet” sammen med
– Hvis en virksomhed køber råvarer for 20 millioner kroner, bliver
lektor Wolfgang Gerstlberger.
6,6 procent af beløbet pludselig mange penge. Og det er jo direk-
N R . 2 · M A RTS 2016
N YV I DEN
Mette Præst Knudsen mener, at virksomhederne kan vinde ved at gentænke materialebrug allerede i produktudviklingen. – Men der skal folk fra indkøbsafdelingen ind over, for de har stor viden om priserne på materialer, siger hun. Foto: Polfoto.
te besparelser på indkøbene. Det er måske også lidt nemmere at
Genanvendelse i stedet for spild
se på, om du kan spare på materialer end at se på at tiltrække nye
Ud over at arbejde med at mindske spild, er der økonomi i at sæl-
kunder eller spare på dit personale, siger Mette Præst Knudsen.
ge rester videre. Forskeren forklarer, at det kunne være at smelte
Studier viser, at materialer i gennemsnit udgør halvdelen af de
rester af plastic om til noget andet, eller at sælge det videre til
samlede omkostninger i en produktion. Lønudgifter udgør mindre
nogle andre, som kan bruge det i deres produktion.
end en fjerdedel af en virksomheds omkostninger.
– I elektronikbranchen har man en forpligtelse til at skille skrot ad
og genanvende så meget som muligt. Kunne man forestille sig, at
Tænk besparelsespotentialet ind fra starten
man kan producere produkter, hvor man nemt kunne skille delene
Potentialet for besparelser er størst i de brancher, hvor man arbej-
ad og genbruge dem, spørger Mette Præst Knudsen.
der med fødevarer, maskiner, metal, møbler, træ og elektronik.
– Så kunne en virksomhed også kapre en grøn profil. Men kun 13
Men undersøgelsen viser, at virksomhederne ofte ikke ved, i hvil-
procent af virksomhederne i vores studie genanvender.
ken afdeling de skal finde materialebesparelsen.
Hun pointerer, at det kræver en investering at arbejde med min-
– Det tyder på, at man ikke arbejder strategisk med det, siger
dre spild og genanvendelse.
Mette Præst Knudsen.
– Det er komplekst og kræver viden. Men ønsker man at fastholde
– Men vejen til materialebesparelsen kan ligge allerede i produkt-
produktionen i Danmark, samtidig med man bliver presset på kon-
udviklingen. Det nytter ikke at tænke materialebesparelse ved
kurrenceevnen, er materialeforbruget et sted, hvor der kan være
maskinen eller produktionsbåndet. Derfor betaler det sig at få den
en gevinst at hente.
nye ide kørt ind via nye produkter.
Af Stine Charlotte Hansen, stich@sdu.dk
5
N Y V IDE N
MA RTS 2016 · NR. 2
Brætspil skal lette unges
besøg hos forældre i fængsel
Teenagere besøger ikke deres indsatte forælder så ofte som yngre børn. Et forskerhold udvikler
brætspil, der skal give teenagerne en god oplevelse, når de er på besøg i fængslet
I Danmark har cirka 4500 børn og unge under 18 år en forælder,
spil, der skal forbedre den sociale relation mellem forælder og
der sidder i fængsel. Det er muligt for børnene at besøge deres
barn gennem leg, humor, og fiktion.
mor eller far, men tal fra Kriminalforsorgen viser, at antallet af
besøg i fængslet falder, når børnene kommer i teenagealderen.
Dårlig relation fører til mistrivsel
Hvorfor holder teenagerne sig væk? Og hvordan kan man gøre
Postdoc Eva Knutz fra Institut for Design og Kommunikation for-
besøget i fængslet til en god oplevelse og dermed styrke teen-
klarer om baggrunden for projektet:
agernes relation til deres indsatte forælder?
– Der mangler initiativer i Kriminalforsorgens besøgsprogram, som
Det er et forskerhold fra SDU-design ved at undersøge. Med fire
retter sig mod teenagerne. I fængslernes besøgsrum er der pusle-
millioner kroner fra TrygFonden i ryggen udvikler de en række
spil, bamser og tegnegrej. Der er ingen eller få tilbud til de større
6
N YV I DEN
Artikelfotos: Michael Yde Katballe.
N R . 2 · M A RTS 2016
børn, og da det ikke er tilladt at have mobiltelefoner eller andet
Det gode besøg
elektronisk udstyr med ind i fængslet, så kan en time eller to føles
Første fase i projektet har handlet om at finde ud af, hvad der for-
langtrukne og uudholdelige, fortæller hun.
hindrer de unge i at få et godt besøg hos deres forælder i fængs-
Undersøgelser viser, at det har betydning for et barns trivsel at
let, og hvad de unge ser som et godt besøg.
have en god social relation til sin indsatte forælder. En dårlig rela-
En viden, forskerne blandt andet har spillet sig frem til under en
tion kan føre til søvnbesvær, problemer med at koncentrere sig i
netop afsluttet workshop med børn af fængslede rockere.
skolen og udfordringer med at opbygge venskaber.
I spillet skulle de unge definere en drøm, der relaterede sig til
deres far, og som de i løbet af spillet skulle forsøge at opfylde.
De spiller viden frem
Undervejs mødte de både forhindringer og hjælpere. Målet var
Lektor Thomas Markussen, der sammen med Eva Knutz står i
nået, når drømmen var opfyldt, og brikken placeret i slutfeltet.
spidsen for projektet, fortæller, at det ikke er tilfældigt, at de har
valgt brætspil som både produkt og researchværktøj.
Drømmen om en god relation
– Et spil kan anspore de unge til at fortælle den indsatte for-
En af drengenes drøm lød:
ælder om hverdagen udenfor. Spillet kan også hjælpe de unge
”At have et fornuftigt besøg hos min far, hvor vi ikke skal tale om
med at italesætte svære emner og gøre dem bevidste om behov
problemer i familien, men hvor jeg kommer til orde, og hvor vi slås
og ressourcer, de ikke vidste, de havde, siger Thomas Markus-
lidt med hinanden. Når vi slås, kan jeg mærke, at min far elsker
sen.
mig.”
– I researchfasen bruger vi spillet til at få en viden om vores mål-
Det gav forskerne nye ideer til det brætspil, der skal spilles af far
gruppe. Man kan sige, at vi spiller os frem til en viden om, hvad
og barn under besøgene i fængslet.
det gode besøg er for de unge, og den viden kan vi bruge til at
– Vi overvejer nu, om vi måske skal inddrage en fysisk aktivitet som
designe et spil, der skaber rammerne for et godt besøg.
en del af spillet. Det kunne være, at man skulle samarbejde om et
7
N Y V IDE N
MA RTS 2016 · NR. 2
fælles håndtegn, eller at man med en tusch skulle give hinanden
under besøgene. Derfor rykker Thomas Markussen og Eva Knutz i
en tatovering, siger Eva Knutz.
foråret inden for fængslets mure.
– Under workshoppen fandt vi også ud af,
Og med sig bringer de endnu en prototype
at det gode besøg ofte er afgrænset. De
på et brætspil, der skal spilles med både
unge skal vide på forhånd, hvor lang tid
besøget skal vare. Et par af de unge gav
– En gruppe på 60 indsatte i
far og barn.
– Vi vil lægge mærke til, hvornår der er en
også udtryk for, at det kunne være rart at
Statsfængslet Østjylland skal
god stemning, og hvornår der er en god
have en person med under besøget, som
spille brætspillet med deres børn i
dialog mellem forælder og barn. Vi skal
deres far har respekt for, siger hun.
en periode.
En dårlig taber
også blive klogere på, hvor meget selv­ironi
og hvilken humor vi kan bygge spillet op
Fra artiklen
omkring. Måske skal spillet handle om at
Næste skridt bliver at hente viden om de
samarbejde, frem for at der er en vinder
indsatte fædre og samtidig blive klogere
og en taber, siger Thomas Markussen.
på, hvordan far og barn kommunikerer
En målbar succes
Til slut skal forskerne måle effekten af brætspillene for endeligt
at slå fast, om spillene kan bringe teenager og far tættere på
hinanden. Det gøres ved at lade en gruppe på 60 indsatte i Statsfængslet Østjylland spille brætspillet med deres børn i en periode.
I Nyborg Statsfængsel er en kontrolgruppe, der først senere i forløbet vil få spillet til rådighed under besøg.
På baggrund af spørgeskemaer og samtaler med far og barn måler
forskerne på relationen og den oplevede kvalitet af besøgene i
både Østjylland og Nyborg. Forskerne anslår en effekt ved at sammenligne besvarelserne.
– Vi håber, at vores projekt kan være med til at give en ny viden
om både den her gruppe unge mennesker, og om hvordan sociale
FAKTA
spil kan styrke relationer. Familieterapeuterne i foreningen SAVN
(foreningen for børn og pårørende til indsatte, red.) har allerede –
Eva Knutz og Thomas Markussen
afledt af dette projekt – ønsket at bruge brætspil i deres samtaler
Eva Knutz og Thomas Markussen fra Institut for
med teenagerne, fortæller Eva Knutz.
Design og Kommunikation står i spidsen for et pro-
Forskningsprojektet bærer titlen Social Games Against Crime. Det
jekt, der med fire millioner kroner fra TrygFonden
strækker sig over tre år og afrundes i oktober 2018.
skal udvikle en række spil til indsatte og deres børn.
8
Af Kathrine Højte Lynggaard, presse@sdu.dk
HCA Marathon
mere end et løb . . .
N Y V IDE N
MA RTS 2016 · NR. 2
Grønne bygninger kan spare
penge ved at dele energi
Energien fra vedvarende energikilder, som solceller eller vindmøller, skal udnyttes mere effektivt
i lokalområderne. Målet med et nyt storstilet projekt er at optimere og styre energistrømmen i
bygninger for at udnytte lokale energiressourcer bedst muligt – uden en central styringsenhed
Bygninger er de største energislugere i Danmark. Ifølge Energi­
Intelligent styring af energien
styrelsen bruges mellem 30 og 40 procent af den danske energi på
Forsker og ingeniør Robert Brehm fra Mads Clausen Instituttet
varme, ventilation og lys i bygninger.
på SDU står i spidsen for projektet carpeDIEM, hvor man arbejder
Behovet for mere energi stiger i takt med, at befolkningen vokser.
på at gøre energiforsyningens komponenter intelligente, så for
Samtidig bliver energikilder som olie, kul og gas langsomt udfaset,
eksempel batteriopladere eller solomformere selv kan forudsige
da målet er, at Danmark skal være uafhængigt af fossile brænd-
forsyningen og give oplysninger videre i systemet.
stoffer i 2050.
– Der findes allerede systemer, der kan det ved hjælp af en central
Om fire år skal mindst 30 procent af det danske energiforbrug
styringsenhed. Vi stræber efter at kunne kontrollere og styre ener-
bestå af vedvarende energi. Det stiller højere krav til grøn energi,
gistrømmen ved hjælp af fordelte, intelligente systemer, der kaldes
og det har stor betydning, om energien bliver brugt optimalt.
multi-agentsystemer. Så er der ikke brug for en central styrings­
enhed, siger Robert Brehm.
Formålet med projektet er at skabe en optimal opbevaring og
distribution af energi mellem bygninger i klynger, hvor det intelligente system beslutter, hvad der skal ske med over- og underproduktion af strøm.
– Hvis man ejer et hus med solceller på taget, bruger man ikke
energi, når man er på arbejde. Vores mål er at få apparaterne i
hjemmet, eller maskinerne på en fabrik, til at kommunikere med
hinanden, så de sammen kan beslutte, hvordan energistrømmen
mellem dem skal styres, forklarer Robert Brehm.
Klynger frem for central styring
På grund af den faldende pris på processorkraft og kommunikationskapacitet har flere og flere enheder mulighed for at blive mere
FAKTA
intelligente. For eksempel bliver vores køleskabe og ovne intel-
10
ligente, og det gør vores belysning og varmesystemer i bygninger
Blå bog
også samt vores biler og laderne til el-biler.
Robert Brehm er ingeniør, forsker og projektleder på
– Vi bruger i forvejen vores smartphones til at interagere med
projektet carpeDIEM ved Mads Clausen Instituttet.
maskiner. Vi kobler vores carpeDIEM-system til den tendens. Det
Projektet fokuserer på effektiv styring af energien til
gør vi ud fra den idé, at der ikke er behov for en central styrings-
bygninger.
enhed til at styre energistrømmen, forklarer Robert Brehm.
N R . 2 · M A RTS 2016
N YV I DEN
– En mere effektiv udnyttelse af lokal energi betyder, at CO2-udledningen og tabet af energi vil blive mindre, fordi strømmen ikke skal så langt, når
energien fordeles mellem stikkontakterne i lokalområdet, forklarer forskeren Robert Brehm. Artikelfotos: Michael Yde Katballe.
– Den smarte måde at gøre det på er ved
En intelligent måler vil nemlig fungere
de ud af, om DIEM-systemet fungerer på
at bruge den processorkraft, som allerede
som samlingspunkt for koblinger, som har
den måde, vi håber, det gør, siger Robert
findes i enhederne. På den måde vil huse
forbindelse til naboens intelligente måler,
Brehm.
og virksomheder ikke være afhængige af
og dermed optimere energibrugen ikke
Tidligere undersøgelser tyder på, at poten-
energikilder, som ligger langt borte. Der-
blot for en enkelt bygning – den vil også
tialet for omfordeling af energi er stort.
for er det også en god løsning for bygnin-
dele ressourcer med naboerne for at sikre
Der kan spares mange penge på energi-
ger i yderområder.
en effektiv udnyttelse af lokale energires-
forbruget i bygninger, der er del af en
Det er ikke alle bygninger i et lokalområ-
sourcer.
klynge. Forskningen har vist, at energibe-
de, der skal have en vedvarende energikil-
sparelserne kan være på op til 50 procent i
de, men de, der har en, skal dele den med
Potentiale for enorme besparelser
en mellemstor virksomhed.
naboerne for at sikre, at energien anven-
Sammen med kollegerne i projektet sigter
– Hvis vi får de samme resultater, ville det
des, hvor den produceres. Det nedsætter
Robert Brehm mod at finde ud af, hvor
være fornuftigt at bruge distribueret,
belastningen på nettet og sikrer maksimal
meget der reelt kan spares ved hjælp af
intelligent energistyring. Udfordringen
brug af vedvarende ressourcer.
intelligent energistyring i både alminde-
er at finde ud af, hvordan et distribueret
For eksempel kan et el-køretøj integreres i
lige hjem, på gårde og i små og mellem-
system præsterer, og hvordan det kan
systemet, når det er ved hjemmet, men også
store virksomheder.
implementeres, siger Robert Brehm.
i et fremmed system, når køretøjet er parke-
– For øjeblikket betyder det, at vi måler
ret ved arbejdspladsen eller andre steder.
forbruget i en række bygninger for at fin-
Af Stine Charlotte Hansen, stich@sdu.dk
11
N Y V IDE N
MA RTS 2016 · NR. 2
Ondt i maven er den nye
folkesygdom
Ny forskning på SDU viser, at danskernes forbrug af receptpligtig mavesyrehæmmende medicin er
steget med 243 procent på bare ti år
Sure opstød, halsbrand og ondt i maven har de seneste ti år
ge bliver langtidsbrugere, uden at man med sikkerhed ved, hvad
fået flere og flere danskere til at gå til lægen – og gå hjem igen
deres symptomer skyldes.
med en recept på mavesyrehæmmende medicin. Lider man af et
– Der er sådan set ikke noget problematisk ved medicinen. Proble-
mavesår, er det jo godt, for medicinen hjælper, og den har kun få
met kan i højere grad opstå, hvis medicinen udskrives og fornyes
bivirkninger.
for ukritisk. Mange bliver langtidsbrugere af medicinen uden at
Imidlertid tyder cand.med. og ph.d. Peter Fentz Haastrups forsk-
være blevet undersøgt med kikkertundersøgelse først og derved
ning på, at en del af forbruget kan være unødvendigt, og at man-
uden at have fået en diagnose som for eksempel mavesår. Og det
12
N R . 2 · M A RTS 2016
N YV I DEN
Kun få procent har diagnose
Peter Fentz Haastrups forskning peger imidlertid på flere problematiske forhold i den tilgang.
– Selv om medicinen i sig selv ikke er farlig, så er det tankevækkende, at helt op mod 40 procent bliver langtidsbrugere – men
kun ganske få procent har fået en diagnose ved en kikkertundersøgelse, der kan forklare forbruget.
Ifølge Peter Fentz Haastrup tyder det altså på, at medicinen i
stigende grad udskrives på baggrund af symptomer og ikke objektive fund. Det er i sig selv ikke nødvendigvis et problem, men hvis
det sker for ukritisk, er det et problem, at det kan være svært at
komme ud af det igen, mener han.
Både over- og underbehandling
Artikelfotos: Michael Yde Katballe.
Det er imidlertid ikke kun overbehandling, der kan være et problem. Peter Fentz Haastrups forskning tyder på, at også underbehandling finder sted.
– Mange patienter kan have gavn af medicinen som forebyggelse
mod mavesår, for eksempel hvis de tidligere har haft et mavesår
og får anden medicin, der kan have mavesår som bivirkning.
Peter Fentz Haastrups studier viser dog, at omkring 13 procent af
disse patienter stopper hurtigt med medicinen, på trods af at deres
risiko for at udvikle mavesår kunne halveres, hvis de fortsatte den
forebyggende behandling.
Mangler strategier
viser sig, at det kan være svært at slippe ud af medicinforbruget
Ondt i maven er et diffust symptom, som det ofte kan være svært
igen, siger Peter Fentz Haastrup.
lige at sætte en diagnose på.
– Vi mangler nok behandlingsstrategier for de patienter, der kan
Flere årsager til stigningen
være svære at behandle. For det kan selvfølgelig være et problem,
I sin ph.d.-afhandling har Peter Fentz Haastrup både set på stig-
at så mange bliver langtidsbrugere. Det kunne være fornuftigt
ningen i forbruget, hvorfor vi får medicinen i første omgang samt
helt fra starten at lægge en strategi for, hvor længe man skal
hvorfor vi bliver langtidsbrugere, og han har set på de praktise-
tage pillerne – hvis der ikke er grund til langvarig behandling,
rende lægers rolle.
kunne man samtidig lægge en plan for udtrapning, siger Peter
Den voldsomme stigning i forbruget af receptpligtig mavesyre-
Fentz Haastrup, hvis studier blandt andet viser, at blandt de, der
hæmmende medicin kan ifølge Peter Fentz Haastrup ikke forklares
er i langtidsbehandling uden god grund, kan op imod halvdelen
med en epidemi af mavesårslidelser.
komme ud af pilleforbruget.
– Der er flere mulige forklaringer på forbruget. For det første kan
Medicinen virker ved at hæmme produktionen af mavesyre. Det
man jo forestille sig, at vi generelt ikke vil ”finde os i” at have
får til gengæld kroppen til at øge produktionen af et bestemt
ondt i maven. Vi går mere til lægen, og vi forventer at blive hjul-
hormon, som under behandlingen ikke kan udøve sin ellers stimu-
pet. Desuden er medicinen velkendt af både patienter og læger,
lerende virkning på mavesyreproduktionen.
og endelig er midlerne faldet markant i pris de seneste ti år.
I det øjeblik, man stopper med medicinen, kan man have et meget
Sammenholdt med at der er få bivirkninger ved medicinen, gør
højt niveau af det stimulerende hormon i kroppen, så der pro-
det udskrivelsen af recepter nemmere. Patienterne bliver hjulpet,
duceres en stor mængde mavesyre, hvilket kan give symptomer
midlerne er billige – alle er glade.
fra maven, og så får patienten måske medicin igen. På den måde
13
N Y V IDE N
MA RTS 2016 · NR. 2
kan længerevarende ukritisk brug af medicinen blive skruen uden
heraf er 45 millioner tilskud fra regionerne. De relaterede omkost-
ende.
ninger er ikke medregnet – så man skal lægge lægebesøg, sygedage, indlæggelser og tabt arbejdsfortjeneste oven i.
Billig medicin er dyr for samfundet
Den markante øgning af forbruget er sket i takt med, at patenter-
Den voldsomme stigning i forbruget af mavesyrehæmmende medi-
ne udløb for cirka 10 år siden. Dengang var mavesyrehæmmende
cin er en bekostelig affære for samfundet. Forskningsprojektet
medicin meget dyr – det er den ikke mere, forklarer Peter Fentz
viser, at det koster samfundet 100 millioner kroner om året, og
Haastrup.
– Prissætningen af medicinen kan også spille en rolle i forhold til
det stigende forbrug. En pakke med 14 piller koster 84 kroner,
mens en pakke med 56 piller koster 40 kroner. Så kan man jo godt
forstå, at lægerne udskriver de store pakninger til patienterne.
Det er typisk ældre, der får medicinen – hver 3. bruger er over 80
år. Men også lavtlønnede og lavtuddannede har større risiko for
at bruge større mængder af medicinen, hvilket kan tyde på, at
livsstilsfaktorer som kost, motion, rygning og alkohol også spiller
ind, sammen med vores opfattelse af sygdom og retten til at blive
behandlet.
Han understreger dog, at vi faktisk har mere ondt i maven. Men vi
bliver jo også ældre, end vi gjorde for bare en generation siden,
og får dermed også mere medicin. Og alene brugen af flere medicintyper kan give ondt i maven.
Blå bog
• Peter Fentz Haastrup er cand.med. og har skrevet
sin ph.d. på Forskningsenheden for Almen Praksis
på SDU.
• Hans forskningsområde er især almen praksis og
mave-tarmsygdomme.
• Han skal fra 1. marts 2016 arbejde i almen praksis,
men fortsætter med nye forskningsprojekter på
Forskningsenheden for Almen Praksis i samarbejde
med OUH.
14
FAKTA
FAKTA
Af Helle Dioni, held@sdu.dk
Mavesyrehæmmende medicin
• Kun fire procent af patienterne har fået stillet
en diagnose ved kikkertundersøgelse, før de får
medicinen for første gang.
• Mandlige læger og læger over 55 år udskriver
mere mavesyrehæmmende medicin til førstegangsbrugere af medicinen.
• Alder, indtægt og uddannelse spiller en stor rolle
for, hvem der bliver langtidsbrugere.
FRYGTEN VINDER, HVIS VI GIVER SLIP PÅ VORES VÆRDIER
Tortur er en forbrydelse mod menneskeheden. Alligevel støtter
flere danskere nu muligheden for at bruge tortur i indsatsen mod
terrorisme. Det er stærkt bekymrende.
DIGNITY har bekæmpet tortur i over 30 år. Vores psykologer, læger, jurister, fysioterapeuter og
socialrådgivere arbejder dagligt for at hjælpe torturofre, og forebygge tortur og organiseret vold.
Tortur går oftest udover uskyldige mennesker som led i en systematisk undertrykkelse af en
civilbefolkning. Alligevel viste vores seneste meningsmål i december, at danskernes modstand
mod tortur er dalende. Andelen af adspurgte, der erklærer sig helt enige eller delvist enige i, at
det er i orden at bruge tortur som led i bekæmpelsen af terror, er steget fra en fjerdedel til en
tredjedel på blot et år.
Meningsmålingen er foretaget i ugen efter terrorangrebet i Paris, hvor gerningsmænd dræbte
130 mennesker. Det er fuldt forståeligt, hvis angrebet og den medfølgende vrede og frygt har
ligget i paneldeltagernes baghoved. Men vi må ikke give efter for frygten.
Tortur som effektiv metode er en myte
Tortur virker på film og i krimiserier. Tortur virker ikke i virkeligheden. Tortur er en uhyre ineffektiv
forhørsmetode, der ofte leder til usand information. Det har op til flere efterretningstjenester
vurderet, og det blev senest slået tydeligt fast i en tusind siders rapport om CIA’s brug af tortur.
Tortur kan blandt andet skade et menneskes hjerne i en sådan grad, at eventuel brugbar information går tabt.
Hold fast i principperne, også når de er tunge at bære
For at undgå en gentagelse af de rædsler verden havde set under Anden Verdenskrig, vedtog
FN’s generalforsamling Verdenserklæringen om Menneskerettigheder i 1948. Den siger: ”Ingen
må underkastes tortur eller grusom, umenneskelig eller vanærende behandling eller straf”. Senere
kom flere juridisk bindende konventioner. Hvis vi slækker på vores menneskeretlige værdier, fodrer
vi den nedvurdering af menneskeliv, terrorisme og andre forbrydelser bygger på. Nemlig ideen
om, at individets medfødte værdighed som menneske er underordnet i det store perspektiv. Vi er
nødt til at bekæmpe den nedvurdering - selv når vi er bange.
“DIGNITY ER DYBT AFHÆNGIG AF FASTE
STØTTERE FOR AT KUNNE FORTSÆTTE
DEN GLOBALE KAMP MOD TORTUR.”
SEND SMS TIL 1245 SKRIV ”DIG”
SÅ STØTTER DU MED 30,- PR. MÅNED
Karin Verland
Director General
N Y V IDE N
MA RTS 2016 · NR. 2
Lysene tændes i Afrika
Natlige satellitbilleder af udbredelsen af elektrisk lys kan bruges som målemetode til at afdække,
hvor Afrika oplever et boom – i økonomi, uddannelse, sundhed og vækst
Det kan lyde lavpraktisk at måle udvikling i velstand og vækst ud
nent veludforsket. Men Anthony Mveyange har i sin ph.d. fra SDU
fra udbredelsen af elektrisk lys. Men med Anthony Mveyanges
zoomet ind på at undersøge uligheden og væksten på regional
ord, så er det ”ofte umuligt at få valide data om for eksempel ind-
basis, og det er ikke gjort før.
komst fra afrikanske regioner”. Derfor har han brugt natlys som
– Med satellitbilleder af natlys kan jeg estimere uligheden – for-
indikator for udviklingen i regional ulighed, indkomst og økono-
skellene – fra region til region, og ved hjælp af et såkaldt G-econ
misk vækst.
datasæt kan jeg sammenligne med indkomstniveauer. Jeg har så
At bruge natlys til målinger af ulighed – eller uligevægt – er ikke
interesseret mig for, om uligheden vist ved natlys kan forklare
i sig selv usædvanligt, og på lande-niveau er det afrikanske konti-
uligheden i indkomst, fortæller Anthony Mveyange.
16
N R . 2 · M A RTS 2016
N YV I DEN
Foto: NASA.
Han har derefter kigget på to årtiers udvikling ved at bruge natlys
til at estimere regional ulighed. Anthony Mveyanges forskning
viser to vigtige resultater. Først og fremmest at regional ulighed
– selv om den stadig er høj – er på en fast, nedadgående kurs i
Afrika. Og dernæst at forskellene i ulighed mellem regionerne har
stor indflydelse på den nedadgående kurs.
Lys er lig med vækst
– Her er det væsentligt at forstå, at ulighed ikke skal forstås i den
almindeligt anvendte negative form. Det er ikke så meget ulighed,
som det er uligevægt eller forskelle. Uligheden repræsenterer geografiske og regionale forskelle.
Anthony Mveyanges forskning viste også, at målinger er ganske
konsistente. Natlysmålingernes ulighed mellem for eksempel Johannesburg og Soweto er lige så valide, som målinger, der viser uligheden inde i Soweto eller inde i Johannesburg. Metoden kan altså
bruges både regionalt og lokalt – mellem regioner og i regioner.
Forskningen viser også, at der er godt gang i lysene i Afrika. Der er
store forskelle på natlysindikationerne hen over de to årtier, han
har set på.
– Afrika vækster, ingen tvivl om det. Og landet vækster på øko-
Svært tilgængelige data
nomi, produktion, velfærd, uddannelse.
I jagten på at måle Afrikas vækst og udvikling har Anthony Mveyange set på tre faktorer, og hvordan de eventuelt påvirker ulighe-
Personlig værdi stiger
der: Indkomst, fødselsrate og sygdom – nærmere HIV/AIDS.
Anthony Mveyange har også set på fødselsraten for Afrika. Den er,
– Natlys er de senere år blevet brugt til at estimere vækst og ind-
i lighed med andre steder i verden, faldende. Hvordan hænger det
komst, fordi datagrundlaget er svagt i Afrika. Så hvorfor ikke også
sammen med stigende velfærd og vækst?
ulighed. Ikke forstået som individuel ulighed, men set i et geogra-
– Det hænger fint sammen. I den vestlige verden har det været
fisk regionalt perspektiv. Jeg ville vise, at natlys, sammenholdt med
sådan i mange årtier – nu ser vi blot den samme udvikling i Afrika.
G-econ, er et validt måleinstrument. G-econ opsamler geofysiske
Nemlig at selv om fødselsraten falder, så stiger indkomsterne.
baggrundsdata og måler i ”grids” eller felter på ca. 100 x 100 km.
Det sker typisk, når flere faktorer er til stede: Man får i alminde-
Det er derfor meget nemt at bruge og koble sammen med natlys-
lighed bedre levevilkår, hvilket fører til mere skolegang og bedre
målinger, forklarer forskeren.
uddannelse.
Han har derefter undersøgt, i hvilket omfang lys-ulighed kan
– Man kan sige, at ”værdien af dig” – din personlige markeds-
forklare ulighed i indkomst. Studiet viser, at de to metoder kan
værdi – stiger, når du uddanner dig, og det gælder ikke mindst for
sammenlignes. Hvor der er stor indkomst-ulighed, er der også stor
kvinderne. Det går kun en vej for dem i øjeblikket, slår Mveyange
natlys-ulighed.
fast.
17
N Y V IDE N
MA RTS 2016 · NR. 2
Mere uddannelse – færre børn
bliver gamle, for der er andre muligheder åbne nu. Set i et økono-
Uddannelse fører til mere viden og andre perspektiver på til-
misk perspektiv er det derfor ikke nødvendigvis dårligt, at fødsels-
værelsen. Velstand og velfærd betyder, at man kan træffe mere
raten falder lidt, men indrømmet – økonomer og demografer ser
perspektiverede valg, også omkring familieplanlægning. Vi får
forskelligt på den ting.
færre børn – men samtidig stiger indkomsten, så børnene også får
et bedre liv. Og bedre uddannelse og mere velfærd betyder også
AIDS har ingen effekt på ny økonomisk vækst
bedre sundhed og dermed faldende børnedødelighed.
Når man taler om vækst og ulighed og Afrika, kommer man ikke
– Det er altså ikke mere nødvendigt at få mange børn for at sikre,
uden om også at kigge på, om HIV/AIDS har betydning for udvik-
at tilstrækkelig mange overlever. Det er heller ikke mere nødven-
lingen. Det har Anthony Mveyange også gjort sammen med to
digt at sikre sig børn nok, der kan tage sig af forældrene, når de
andre forskere – Christian Skovsgaard og Tine Lesner. Forskere har
i årevis diskuteret, om sygdommen påvirker væksten, men man har
ikke umiddelbart fundet fast bevis for, at det sker.
– For omvendt kan man jo også argumentere, at væksten påvirker
sygdommen. Men det bliver let en hønen-og-ægget diskussion.
Igen har Anthony Mveyange og hans forskerkolleger benyttet sig
af natlys som pejlemærke for, hvor der er vækst. Og forskerteamet
har sammenholdt med tilgængelige historiske data om mandlig
omskæring og spredningen af AIDS (målt i afstand i tid til det
første kendte HIV-tilfælde i DR Congo i 1959). De undersøgelser
er foretaget i 241 regioner fordelt på 25 afrikanske lande over en
12-års periode fra 2000 til 2012.
Hovedkonklusionen er, at HIV/AIDS ikke har nogen effekt af betydning for vækst.
– Vi har set på de mest betydelige faktorer, hvor sygdommen kan
påvirke økonomisk vækst, nemlig human kapital, befolkningstilvækst og produktivitet. Det er de områder, der normalt først giver
udslag, hvis for eksempel en epidemi er skyld i, at væksten stagnerer eller falder. Men vi fandt simpelthen ingen påvirkning fra HIV/
AIDS.
Flere lys på vej
Anthony Mveyanges ideer om at bruge natlys til at måle regio-
FAKTA
nal ulighed og vækst har resulteret i, at FN‘s verdensinstitut for
forskning i udvikling og vækst (UNU-WIDER) har bedt ham om
Blå bog
at samarbejde med instituttets egne forskere i nye studier rettet
Anthony Mveyange er økonom fra Colorado State
mod Afrika. Disse studier involverer også brugen af natlys og skal
University og University of Dar es Salaam og har vun-
blandt andet se på, hvordan mineindustrien i Afrika påvirker de
det adskillige priser for sine arbejder.
forskellige uligheder.
Han har lavet sin ph.d. på SDU de seneste tre år.
– Afrika er i stadig vækst, så vi vil uden tvivl se flere lys på kortet
Han arbejder nu som økonomisk researcher for Ver-
de kommende år.
densbanken i Washington DC.
18
Af Helle Dioni, held@sdu.dk
ASPIRE
Digitale medier i eventarbejdet
Inspiring Denmarks kursusforløb Aspire 2016
Arbejder du af og til med større møder, events, konferencer og kongresser i Region Syddanmark, kan du gratis
tilmelde dig kursusforløbet ASPIRE.
Målet er at give praktisk træning i LinkedIn og Facebook således, at du selv kan gøre brug af disse to netværk før,
under og efter din event.
KURSUSFORLØB, ASPIRE 2016
TILMELDING
LinkedIn
17. marts 2016 – VINGSTED Hotel & konferencecenter, Bredsten
Tilmeld på
www.inspiringdenmark.dk/aspire2016.
Deltagelse er gratis.
• Rekruttering af talere/indlægsholdere m.v.
• Relationsbaseret salg
• LinkedIn-sider og grupper
Der er begrænset antal pladser, og Inspiring
Denmark forbeholder sig ret til at sortere i
indkomne tilmeldinger.
Facebook
26. maj 2016 – Munkebjerg Hotel, Vejle
Følg os på Twitter @inspiringDK
• Præmisserne for at få indhold ud til de rette målgrupper
• (Gen)brug af data i forbindelse med målretning af indhold
• Betalt distribution på Facebook, samt opfølgende måling
eller hold dig opdateret på LinkedIn
www.linkedin.com/company/inspiringdenmark
MØD EN DELTAGER, ASPIRE 2015
”Jeg har fået en masse gode redskaber. Kurset var en øjenåbner vedrørende sociale medier.
Jeg har mødt inspirerende mennesker og oplevet seje undervisere.
Desuden har jeg fået skabt en lang række nye kontakter i mit netværk.
Jeg har alt i alt været meget glad for ASPIRE kurset”.
Tanja Sotiris Millinge, Forskningssekretær på Odense Universitetshospital
Kursusforløbet ASPIRE udvikles og udbydes af non-profit kompetencecenter for erhvervsturisme,
Inspiring Denmark • Tlf. 75 82 92 10 • info@inspiringdenmark.dk • www.inspiringdenmark.dk
I’m proud of working
for a company that
was sustainable even
before the term was
invented
Bringing light to life...
That’s what the VELUX Group is all about. In more
than one sense.
Our products create healthy indoor environments.
And our workplace gives people the chance to grow.
velux.com/careers
SAGT
& SKREVET
N R . 2 · M A RTS 2016
N YV I DEN
| Primærvalg i USA | 
– Siden de moderne primærvalg blev indført i 1980, har det
været vigtigt at blive nummer et
i netop South Carolina, da den,
der vinder her, bliver nomineret.
Det er kun i 2012, at det ikke har
været tilfældet.
Jørn Brøndal, lektor ved Center
for Amerikanske Studier, til DR2
Deadline
| Det gode liv i byen |
– Det handler blandt andet om
at få skabt urbane miljøer. Det
er vigtigt, at byerne også kan
tilbyde et liv, der er rigt på oplevelser i det offentlige rum. Det
kan være på mødesteder som
havnepladsen, hvor der er lagt
op til, at der er forskellige typer
af arrangementer. Der skal være
kulturel og social mangfoldighed.
Hjørdis Brandrup Kortbek, postdoc
ved Institut for Kulturvidenskaber,
Primærvalgene er i fuld gang i USA. Her taler den demokratiske præsidentkandidat Bernie Sanders til sine
støtter i februar. Foto: Polfoto.
til Fyens Stiftstidende
| Robotter på videreuddannelse |
– Det koster enormt mange lønkroner at håndtere fiberkompositmaterialer. Visse flydele produceres ved håndkraft. I dag formgives en flydel af måtter, som
består af kulfibertråde imprægneret med en klæber. Måtterne
lægges på lag for lag. Det kan
sammenlignes med at forsøge
at sætte husholdningsfilm fast
på en glasvase. Selv for mennesker er det en vanskelig proces.
Robotten har den fordel, at vi
kan udstyre den med et todimensionelt arsenal af sugekopper.
Sugekopperne skal kunne dreje
og justere sig, så de passer til en
hvilken som helst struktur, som
måtten skal placeres på.
Henrik Gordon Petersen, professor
| Storbritanniens EU-afstemning |
– Hvis det bliver et ja, kan det
godt ende med at styrke EU,
fordi nogle af EU-skeptikerne bliver overbevist om, at EU er mere
fleksibelt, end de troede. At unionen er interesseret i reformer.
Morten Kallestrup, lektor ved
| Vi skal være glade |
– Kvindernes gennemsnitlige
levetid falder en smule, og mændenes stiger svagt, viser den
seneste opgørelse fra Danmarks
Statistik. Men generelt bliver vi
stadig ældre, og det skal vi være
glade for.
Institut for Statskundskab, til
Kaare Christensen, professor ved
Kristeligt Dagblad
Dansk Center for Aldringsforskning,
til Ritzaus Bureau
| Stigende boligpriser |
– Det, som kommer til at ske,
er, at prisstigningerne flytter fra
centrum i storbyerne og ud til
forstæderne, i takt med at folk
flytter længere ud, fordi det er
blevet for dyrt. Prisstigningerne
vil flade lidt ud i centrum, men
de vil ikke stoppe helt.
ved Mærsk Mc-Kinney Møller
Morten Skak, lektor ved Institut for
Instituttet, til Teknovation
Virksomhedsledelse og Økonomi,
til Børsen
| Syg litteratur |
– Tanken om at bruge skønlitteratur i sundhedsvæsenet kan lyde
meget ny, og det er den på en
måde også.
Men ser man lidt længere tilbage
i tiden, var det faktisk normalt.
Min mor var sygeplejerske for
mange år siden, og inden sin
uddannelse og sit praktikforløb
gik hun på en slags forskole. Der
læste man virkelig meget skønlitteratur, og da jeg begyndte på
universitetet og sagde til hende,
at vi skulle læse Thomas Manns
»Buddenbrooks« eller noget
andet, sagde hun altid ”Den har
jeg læst”.
Anne-Marie Mai, professor ved
Institut for Kulturvidenskaber, til
Berlingske
| Sønderjysk identitet |
– Sønderjylland har noget særligt
historisk bag sig. Det er specielt,
og særligt hertugdømmerne og
den historiske del af identiteten
giver en meget tydelig forskel
til andre regionale identiteter
i Danmark. Helt særligt for det
sønderjyske er eksempelvis forholdet og forståelsen af forholdet til tyskerne, som ikke ligner
det forhold, man har til tyskerne
i eksempelvis Vestjylland.
Carsten Yndigegn, lektor ved
Center for Grænseregionsforskning,
til JydskeVestkysten
21
STORT
& SMÅT
Robotter skal på skolebænken
Stålet er lagt på hylden. Biler, fly,
vindmøllevinger og sågar golfkøller bliver i dag produceret i
avancerede kompositmaterialer,
som vejer meget mindre, men
som samtidig besidder maksimal
styrke.
Det eneste problem er, at robotter endnu ikke har lært at håndtere de nye materialer. Men nu
skal robotterne på skolebænken
og lære at mestre fiberkompositmaterialer.
Et konsortium ledet af SDU med
danske og internationale forskere
har modtaget 13 millioner kroner
fra Innovationsfonden til at udvikle en helt ny type automatisering.
– Det koster enormt mange
lønkroner at håndtere fiberkompositmaterialer. Visse flydele produceres ved håndkraft, forklarer
professor Henrik Gordon Petersen fra SDU-Robotics.
Hvis det lykkes for forskerne at få
automatiseret arbejdet med kompositmaterialerne, vil Danmark få
en klar konkurrencefordel, som
rækker ind i alle de brancher, som
har lagt stålet på hylden.
Henrik Gordon Petersen håber,
at konsortiet, som også består af
Terma Aerostructures, dermed
kan danne basis for en lang
række nye danske arbejdspladser
i fremstilling af fejlfrie kompositmaterialer.
Drotner i spidsen for
videnskabeligt akademi
Kirsten Drotner, professor på Institut for Kulturvidenskaber, er blevet valgt som første formand for
sektionen Film, Medier og Visuelle
Studier i Academia Europaea.
Sektionen er ny og markerer en
fornyelse i det videnskabelige
akademi, hvis medlemmer er
3-5% af Europas mest fremragende forskere inden for alle
videnskabelige områder.
– Jeg skal lægge rammerne for
sektionens arbejde. De videnskabelige områder, sektionen dækker, er vokset stærkt de seneste
22
årtier, og jeg vil gerne være med
til at synliggøre de mange resultater og indsigter fra europæiske
forskere, som gør os klogere på
alt fra Twitters politiske effekt til
fotografiets betydning for erindringer, siger Kirsten Drotner.
Academia Europaea er et europæisk akademi af forskere,
som arbejder for at promovere
læring, uddannelse og forskning.
Det blev oprettet i 1988 på initiativ af EU-kommissionen.
Syg litteratur hitter
Bogen ”Syg litteratur” er blevet til på initiativ af professor
Anne-Marie Mai fra Institut for
Kulturvidenskaber på SDU samt
Munksgaards forlag. Og den
storhitter allerede blandt fagfolk
og undervisere inden for sundhedsvidenskab.
I bogen giver en række kendte
forfattere deres skønlitterære
bud på oplevelser med sygdom,
død, hospitaler, behandlinger og
lægers kommunikation.
De fortæller om hele det følelsesregister, man kan opleve, når
man som patient eller pårørende
kommer i kontakt med sundhedssystemet.
Anne-Marie Mai og hendes tre
medredaktører har blandt andet
hentet inspiration til opbygningen af bogen fra Columbia
University i USA, hvor man længe
har brugt skønlitteratur i undervisningen af sundhedsvidenskabelige studerende.
– Fortællingerne kan være med
til at åbne en debat om emnet
og kan bruges til at nuancere kommunikationen. Jeg
har undervist ph.d.-studerende
i emnet, og det har hver gang
været en øjenåbner for dem,
siger Anne-Marie Mai.
Ny professor i medievidenskab
Inka Salovaara-Moring er fra 1.
februar 2016 ansat som professor
i medievidenskab på Institut for
Kulturvidenskaber.
Inka Salovaara-Moring har en
ph.d. i kommunikation og medier fra Helsinki Universitet. Hun
har været ansat som forsker og
underviser ved Helsinki Universitet og Talinn Universitet. Derudover har hun haft tilknytning
til universiteter i både England,
USA, Ungarn og Belgien.
Forskning i hjertepatienter
Lundbeckfonden har udvalgt
ACQUIRE-HF projektet til at modtage en rammebevilling på 4,3
millioner kroner over de næste
fem år.
Det er et internationalt forskningsprojekt, hvor forskere,
IT-specialister, sundhedspersonale og patienter sammen skal
udvikle en interaktiv platform til
at opspore ændringer i symptomer og livskvalitet hos patienter
med hjertesvigt på et tidligt
tidspunkt.
Hjertesvigt er en hyppig lidelse
med stigende forekomst, der
rammer 26 millioner mennesker
og resulterer i mere end 1 million indlæggelser om året både i
USA og Europa.
Projektet har tidligere på året
modtaget en bevilling på 7 millioner kroner fra TrygFonden.
Projektet ledes af professor i kardiovaskulær psykologi, Susanne
S. Pedersen, Institut for Psykologi, SDU og Hjertemedicinsk afd.
B, Odense Universitetshospital.
EliteForsk-rejsestipendium til tre
SDU-forskere
Tre ph.d.-studerende fra SDU er
hver især tildelt et EliteForsk-­
rejsestipendium på 200.000 kroner fra Det Frie Forskningsråd.
Jakob Ohme, der er ph.d.-studerende ved Center for Journalistik,
forsker i, hvordan nye medier
påvirker borgeres politiske
deltagelse. Rejsestipendiet gør
det muligt for ham at tilbringe
forårssemestret ved Amsterdam School of Communication
Research.
Henrik Seir Toke fra Institut for
Biokemi og Molekylær Biologi
vil undersøge sammenhængen
mellem det specielle miljø i cellers cytoplasma og udvalgte cellulære processer. Rejsestipendiet
skal bruges i verdens førende
laboratorier inden for netop de
problemstillinger.
Og Manan Pareek fra Klinisk
Institut på SDU samt Den Kardiovaskulære og Metaboliske
Forebyggelsesklinik på OUH
forsker i hjertekarsygdomme, og
hvordan man kan opspore tidlig
åreforkalkning ved hjælp af
biomarkører og PET/CT-skanning.
Midlerne skal bruges til et 12
måneder varende forskningsophold på Brigham and Women’s
Hospital Heart & Vascular Center,
Harvard Medical School, Boston,
Massachusetts, USA.
Ny doktorafhandling afliver
myter om PCOS
Dorte Glintborg forvarede 26.
februar sin afhandling, som
samler 14 års forskning i kvindesygdommen PCOS, der ifølge
de nyeste tal rammer op til tyve
procent af de danske kvinder.
Øget hårvækst. Uregelmæssige
menstruationer. Cyster på æggestokkene.
Det er de tre symptomer, der
karakteriserer PCOS, som står for
PolyCystisk Ovarie Syndrom.
Tidligere var mulighederne for
en præcis diagnose dårlige, så
mange fik PCOS-diagnosen på
baggrund af blot et af symptomerne.
Men takket være Dorte Glintborgs forskning benyttes nu et
standardiseret undersøgelsesprogram med blodprøver, som kan
fortælle, om PCOS er den rigtige
diagnose.
– Jeg har været med til at udvikle retningslinjer for, hvilke blodprøver der skal tages for at stille
diagnosen og nogle retningslinjer for, hvordan patienterne
derefter skal behandles, fortæller
Dorte Glintborg.
N R . 2 · M A RTS 2016
Harvard bogpris til SDU-forskere
Den prestigefyldte Goldsmith
Book Prize, som uddeles af Harvard University, tilfalder i år fire
forskere med tilknytning til Center for Journalistik ved Syddansk
Universitet: Professor Erik Albæk,
lektor Arjen van Dalen, lektor
Nael Jebril og professor Claes de
Vreese.
De fire forskere får prisen for
bogen Political Journalism in
Comparative Perspective, som er
udgivet på Cambridge University
Press.
Prisen gives for den bog, der er
udgivet i USA inden for de sidste
24 måneder, som bedst bidrager
til at forbedre den demokratiske
styreform ved at undersøge relationen mellem medier og politik.
Nye campusledere i Esbjerg og
Slagelse
Campus Slagelse og Campus
Esbjerg har netop fået nye campusledere, og de er begge hentet internt fra SDU.
I Slagelse er Astrid Jensen
udnævnt til campusleder. Astrid
Jensen er også vicestudieleder,
lektor og forsker på Institut for
Sprog og Kommunikation på
Det Humanistiske Fakultet. Disse
opgaver fortsætter hun med at
varetage.
I Esbjerg er Tommy Søndergaard
Poulsen fra Det Samfundsvidenskabelige Fakultet udnævnt til
campusleder. Tommy Søndergaard Poulsen er økonom, lektor
og studieleder på Institut for
Miljø- og Erhvervsøkonomi.
Såvel Astrid Jensen som Tommy
Søndergaard Poulsen er tiltrådt
1. februar 2016.
Studerende udvikler talende
s
skraldespand
Seks ingeniørstuderende fra SDU
har udviklet Talking Bin, som er
en interaktiv skraldespand, der
kan tale til folk.
Han kan rose os, når vi smider
affald ned i maven på ham. Han
kan også skælde ud, hvis vi bare
kaster skraldet ved siden af.
Når han er fyldt op, udtrykker
han taknemmelighed. Og han
sender løbende besked til sine
ejermænd, så de ved, hvornår
han skal tømmes.
Talking Bin skal ændre vores
N YV I DEN
vaner, så vi bliver bedre til at
benytte ham og andre skraldespande. Han skal altså bruges til
det, der også kaldes nudging.
Derfor har de ingeniørstude­
rende været bevidste om, at
Talking Bin skal have en vis personlighed, så han appellerer til
vores følelser.
– Vi har lavet flere brugerundersøgelser, som viser, at borgerne
godt kan lide, når de får en glad
kommentar. Og dem kan vi variere, alt efter hvem målgruppen
er, siger Signe Risager, som er
ingeniørstuderende.
Hun og hendes medstuderende
håber, at Talking Bin kan få et liv
på kommunernes veje og stier, i
skolegårde og hos store virksomheder.
Marie Høg Nielsen (t.h.)
og Signe Risager med
grundudgaven af Talking Bin.
Foto: Michael Yde Katballe.
23
MA RTS 2016 · NR. 2
Colourbox
Magasinpost UMM
ID-Nr. 42198
Magasinpost UMM
ID-Nr. 42198
N Y V IDE N
Løven Cecil blev sidste år dræbt lige uden for
en beskrivende statistisk-demografisk model af.
nationalparken Hwange i Zimbabwe af en stor-
Det betyder, at forskerne med modellen kan for-
vildtjagende tandlæge fra USA. Drabet forårsa-
udsige hanløvernes risiko for utidig og unaturlig
gede et internationalt ramaskrig, og nu har for-
død.
skere fra SDU beregnet, at mange flere hanløver
Løver er flokdyr, og når en hanløve dør, har det
fra samme park risikerer at lide en unaturlig død
voldsom indvirkning på hele flokken. Den sociale
på grund af skæbnesvangre møder med men-
struktur i flokken bliver forstyrret, og ofte fører
nesker.
det til uro og kampe mellem de tilbageværende
– Hvis man ikke ændrer noget, så kan helt op
hanner, der konkurrerer om magten og alfa-
til 69 ud af 100 hanløver risikere at dø af ikke-
positionen.
aldersrelaterede årsager i Hwange. Det betyder,
Hanløver spiser ofte flokkens løveunger og jager
at de ikke vil dø, fordi de er gamle, men mere
også tit unge hanner ud af flokken, før de er
sandsynligt fordi de bliver skudt af storvildtjæ-
gamle nok til at klare sig selv. Hunner, der prøver
gere eller lokale bønder, der vil beskytte deres
at forsvare deres unger mod de aggressive han-
husdyrflokke, forklarer Julia Barthold.
ner, bliver også jævnligt sårede.
Der var ikke – og er stadig ikke – hegn omkring
– Man har set, at hele flokke er gået i opløs-
Hwange, så dyrene kan frit vandre uden for
ning, når den ledende hanløve er blevet skudt,
nationalparkens grænser. Og især hanløver har
så der er mange og alvorlige virkninger. Vores
trang til at vandre på afveje, og det placerer dem
model kan, set i det lys, være med til at forbedre
øverst på listen over dyr, der risikerer at blive
overblikket og arbejdet med at holde øje med
dræbt uden for parken.
løveflokke og sikre hele løvebestanden, forklarer
Det er dette risikobillede, en gruppe forskere fra
Julia Barthold.
SDU med Julia Barthold i spidsen nu har udviklet
24
Af Birgitte Svennevig, birs@sdu.dk
Portoservice
Afs.: Portoservice ApS, Postboks 9490,Afs.:
9490
Pandrup ApS, Postboks 9490, 9490 Pandrup
Dyrenes konge
lever livet farligt