September 2016 - Gyvelhøjskolen
Transcription
September 2016 - Gyvelhøjskolen
Nyhedsbrev September 2016 Gyvelhøjskolen Røddikvej 20 8464 Galten Tlf. 87943200 gyvelhoejskolen@skanderborg.dk Kære forældre www.gyvelhoejskolen.dk Det nye år er kommet godt i gang og gangene genlyder atter af liv. Vi syntes, at vi har meget på hjertet derfor endnu et nyhedsbrev. Medarbejdere D. 31. august var sidste arbejdsdag for lærer Søren Sørensen, som startede sin karriere på Gyvelhøjskolen d. 1/8 1981 – altså for 35 år siden. Det er rigtig flot, og vi har sat stor pris på Sørens arbejde med fagene og elever med særlige udfordringer. Søren skal nu nyde sit otium. Stine Hvid Møller Christensen har sidste arbejdsdag på Gyvelhøjskolen d. 30/9 2016. Stine har været ansat på skolen siden d. 4/3 2008 senest i udskolingen. Stine har efter godt 8 år på skolen truffet et aktivt valg om at prøve noget nyt. Stine skal fra 1/10 2016 undervise i indskolingen på Gødvadskolen i Silkeborg. Stine har ydet en kompetent og motiverende undervisning til skolens elever. Vi vil savne Søren og Stine, men ønsker dem begge rigtig god vind på rejsen. Samtidig siger vi velkommen til Jens Kjærsgaard Yde, 25 år og uddannet lærer fra Læreruddanelsen i Silkeborg, som overtager Stines skema og i perioden fra 1/930/9 vil følge Stine, således at der bliver en tryg og god overlevering mellem de to lærere. Nye 0. klasser De to første skoleuger deltog pædagoger fra børnenes børnehaver i vores nye 0. kl. Fredag d. 19. august fejrede 0. årgang, at det nu var tid til at komme i de blivende klasser. Det blev fejret ved, at de voksne spillede ”Rødhætte og ulven” i en stærk dramatiseret udgave. Børnene nød det og de grinede. Børnene morede sig især, da de så Martin, som er pædagog fra Porskær, i rollen som den søde Rædhætte. Efter teaterforestillingen blev klasserne afsløret, og alle gik derefter i fælleskøkkenet og spiste is og sang et par fællessange. Børnene var glade. Mandag morgen d. 22. august startede 0a og 0b op i de faste klasser. Her er børnene nu ved at finde deres ståsted og lære alle de nye ting, man skal lære, når man er startet i skole. Klasserne har bl.a. haft deres første besøg på skolebiblioteket og de har haft idræt for første gang. Der er mange nye ting der skal læres, når man er skolestarter: Hvad er et frikvarter og ikke mindst hvor er det? Børnehaveklasselederne fik også et meget relevant spørgsmål fra en elev, da de forklarede, at man skulle i bad efter idræt: Men hvem skal så tørre os? Og sådan er der meget nyt at få lært, men børnene klarer det jo fantastisk. Torsdag d. 25. august blev det første forældremøde i de to klasser afholdt. Børnehaveklasselederne synes, at det er dejligt at møde forældrene og høre, hvordan de går til opgaven med at lave aktivitetsgrupper til de kommende forældrearrangementer. Det var endda på trods af en meget varm aften, som med fordel kunne være nydt hjemme på terrasserne. Vi ser alle frem til at lære alle de nye børn endnu bedre at kende og til det kommende forældresamarbejde. Lige et par billeder af de to nye klasser på gyvelhøjskolen Side 2 af 6 Pædagogisk Læringscenter (PLC) Skolebiblioteket som mange forældre kender fra deres skoletid har ændret karakter og navn. Det hedder nu Pædagogisk læringscenter og kendes under forkortelsen PLC. PLC skal fremme elevernes læring og trivsel i en motiverende og varieret skoledag. Det centrale arbejde for PLC er udvikling og understøttelse af læringsrelaterede aktiviteter for eleverne samt understøttelse af lærere og pædagogers fokus på læreprocesser og læringsresultater. PLC ligger i underetagen iskolens nyeste bygning; bygning D. PLC koordineres af skolens meget dygtige PLC lærere Maiken Norup og Anette Weldingh. Min Uddannelse Arbejdet med læringsplatformen Minuddannelse.net (MU) er skudt i gang blandt skolens lærere. På Gyvelhøjskolen har vi som bekendt (se sidste nyhedsbrev) de sidste par måneder arbejdet målrettet med implementering af læringsplatformen Minuddannelse.net. Alle lærere har lavet årsplaner i Minuddannelse. Omkring efterårsferien er alle lærere forpligtet til at kunne vise noget frem i Minuddannelse, men da det på nuværende tidspunkt er meget forskelligt, hvordan MU bruges på de forskellige klassetrin, vil tendensen være, at jo højere klassetrin, jo mere er eleverne selv involveret i at bruge MU. Minuddannelse.net vil for forældrene være skolens tilbud til forældrene om at følge med i, hvad der sker i skolen. På sigt vil foældre kunne se årsplaner, elevplaner, karakterer, fravær og meget andet i Minuddannelse. Meget mere om brugen og adgangen til Minuddannelse.net kommer inden efterårsferien. Intra Alle lærerne opfordrer elever og forældre til at slå et smut forbi skoleintra dagligt. Intra er udover telefon og personlig kontakt vores redskab til skolehjemsamarbejdet. Nogle lærere benytter intra som et redskab til at notere, hvor eleverne forventes at være kommet til fagligt til en bestemt dato – andre træner eleverne til selv at notere dette i lektiehæfter, på mobil eller lignende. I kan kontakte klassens elever og forældre, samtlige ansatte på skolen og i sfo’en, PPR psykologen, Sundhedsplejersken og UU-vejlederen via intra. Lærere og pædagoger har ikke mulighed for at tjekke mail dagligt. Dette skyldes ændrede regler for lærerens arbejdstid. Lærerne har således en fast arbejdsplan med 7.4515 mandag, onsdag og fredag og 7.45-16 tirsdag og torsdag. Enkelte dage varierer fra dette grundet mødeaktivitet. Da vi har elever på skolen hver dag kl. 7.45-15, er det ikke altid muligt at nå at tjekke mail fra dag til dag – men lærerne tjekker mail minimum to gange ugentligt. Har man en vigtig her-og-nu besked til lærerne er man velkommen til at kontakte skolens kontor. Side 3 af 6 Shop Sunde Sandwich 7. årgang og lærer Sara Aggerholm sørger dagligt for at udlevere sandwich bestilt online ved sunde sandwich. Vi har fået god feedback fra elever der har bestilt sunde sandwich. De er friske, sprøde og smager godt. Vi har fortsat et stort ønske om på sigt at kunne etablere vores egen kantine, hvor eleverne involveres direkte i produktion og salg efter efterskoleprincipper, men ser os ikke i stand til at kunne varetage denne service pt. Morgensang På Gyvelhøjskolen synes der hver morgen morgensang i A-huset for indskolingen og i B-huset for mellemtrinnet. Der er fælles morgensang for både A-hus, B-hus og C-hus én gang månedligt, som holdes i B-huset. Vi prioriterer morgensang for indskolingen og mellemtrinnet, da vi mener, at det er en del af den almene dannelse. Her bliver eleverne introduceret for bl.a. nye og gamle sange, årstids - og venskabssange samt mange andre relevante temaer. Eleverne får ikke bare et kendskab til den danske sangskat, de får ligeledes en fælles referenceramme samt en høj grad af fællesskabsfølelse. Se et klip fra morgensang i A-huset: https://www.facebook.com/Gyvelhøjskolenog-SFO-Fritterhøjen-1562597950629354/?fref=ts# Fodbold-opgør Intet ”Vild med Galten-Skoby” arrangement uden kampen mellem de to folkeskoler, Skovbyskolen og Gyvelhøjskolen, i høvdingebold og fodbold. Desværre tabte Gyvelhøjskolen høvdingebold-turnereingen. Vi og GJUK kunne ikke stille hold for 3., 4., 5. og 6. årgang, så stort tillykke til Skovbyskolen og Mosen. Gyvelhøjskolen stillede til gengæld med et fodboldhold bestående af henholdsvis en pigetrup og en drengetrup, der var topmotiverede. 1. halveg spillede pigerne sig frem til en 4-0 føring mod Skovbyskolen. I 2. halveg to Skovbyskolens drenge revance og ændrede stillingen til 4-3 til Gyvelhøjskolen. Drengene fra Gyvelhøjskolen fandt fornyede kræfter og satte et mål ind og bragte holdet til en 5-3 føring, som holdt til kampen blev fløjtet af. Dejligt at pokalen nu atter er på skolen efter at have stået det sidste år på Skovbyskolen. Side 4 af 6 Her ser i vinderholdet med deres træner Helen Skolevejen Der er enormt glædeligt, at trafikken i krydset ved Brugsen og trafikken på Røddikvej er blevet mere sikker for vore elever. Skolen er dog meget opmærksom på den udfordring det giver for eleverne, at det er lovligt at parkere sin bil ved kantstenen på Røddikvej, hvilket tvinger cyklisterne ud i bilernes kørebane, når de skal omkring de parkerede biler. Vi vil opfordre alle forældre til at have en god snak med deres børn om, at de skal huske at orientere sig bagud inden de trækker ud i bilernes kørebane for at passere parkeret bil. Elevråd Valgdato er d. 5. oktober 2016. Datoen er udmeldt til alle på Gyvelhøjskolen efter ønske fra lærerne, således at der kan arbejdes med demokrati som emne i klasserne op til elevrådsvalget. Skolebestyrelsen Der er valg til skolebestyrelsen i foråret 20I8, der er længe til, men vi vil nok skrive om det et par gange inden den tid I kan med fordel orientere jer i bestyrelsens arbejde på skolens hjemmeside under fanen ”skolebestyrelsen”. Her kan I se kontaktoplysninger på alle medlemmer af skolebestyrelsen, referater og meget mere. Bestyrelsen behandler vigtige emner fra elevråd, forældreråd, medarbejdere, skolens ledelse og Skanderborg Byråd. Derforuden er der tilsynsopgaver og udarbejdelse af principper. Side 5 af 6 Man kommer tæt på skolens dagligdag fra mange vinkler og kan være med til at udvikle skolen, så den hele tiden er netop den skole, vi ønsker med de ressourcer, børn, forældre og udfordringer vi står med. Aktuelt har bestyrelsen afgivet bemærkninger til Handlekatalog 2017-2020, hvori der er fremsat en lang række besparelsesforslag. Alle kan komme med bemærkninger til dette handlekatalog. Se mere og kommenter evt. selv via: https://www.skanderborg.dk/politik-og-faellesskab/budget2017?404;http://www.skanderborg.dk:80/politik-og-faellesskab/budget2017#handlekatalog_budget_2017_-_2019 I bestyrelsen arbejdes der på principper for skole-hjemsamarbejdet og klasserådsopgaverne, derfor inviteres forældreråd fra 0. årgang og 3. årgang med til skolebestyrelsesmødet d. 26/10 i tidsrummet kl. 18-19.30, for at kvalificere dette arbejde. Tilmelding til bestyrelsesmødet sendes til skolens ledelse. Endelig arbejder bestyrelsen på en happening, når der er lærernes dag d. 5. oktober. I den forbindelse håber vi, at så mange forældre som muligt kan afsætte til til at lege med børnene, læse for en klasse eller lignende aktiviteter i A og Bhuset i den første lektion kl. 8.00-8.45, da vi gerne vi samle hele skolens personale i dette tidsrum. Giv gerne besked til Helen ift. A-huset og Gunanr ift. Bhuset. C-huset har fri første lektion. Facebook Vi oplever ofte at finde glemte genstande som f.eks. tøj, smykker, mobiler og lign. De glemte genstande udstilles på biblioteket eller opbevares på skolens kontor. Som noget nyt vil vi løbende poste billeder på skolens Facebook side ”Gyvelhøjskolen og SFO fritterhøjen”af de glemte genstande i håb om at flere af genstandene kan genforenes med den rette ejermand. Tak fordi du læste med. Med venlig hilsen - på Gyvelhøjskolens vegne Pia Weedfald Hansen Side 6 af 6