Kelpie News - Svenska Kelpieklubben

Transcription

Kelpie News
Nyhedsbrev om Australsk Kelpie og Working Kelpie – Årgang: juni 2016
Side 1
Indholdsfortegnelse:
Fra redaktøren
Fra redaktøren:
2
Tema: Kelpien på udstilling
3
What judges should look for …
3
Tonus
7
Løbearbejde i Lomma
8
Udstilling – elsket og hadet
9
Sandskogens Amikas fantastiska karriär! 11
Til udstilling i det svenske
13
Til minde om Wingdari Dinky di Oz
15
DM Nordisk Spor 2016
17
Hvem sagde at kelpien ikke er en klog hund 19
Maggie fra Wolsthorpe
20
Avlsnyt
20
Eliteklassen i DcH Jyderup
21
Træningssæsonen 2016
21
Sundhed
23
Udstillingsæsonen 2016
23
Jubileumsutställning Tullinge
23
Asti – 14 måneder – og B-hund fra 2017
24
Gættekonkurrence
26
Hvad dommere skal se efter … (oversat)
27
Rasmästerskab kelpie 2016
31
Dette nummers tema er ”kelpien på udstilling”.
Jeg har fået Marie Colyer, specialdommer og kelpieopdrætter under kennelnavnet Wingdari, til at
fortælle os hvordan hun ser på kelpien og hvad
hun lægger vægt på, når hun dømmer dem til
udstilling. Artiklen er skrevet på engelsk, men jeg
har lagt en oversættelse til dansk ind sidst i nyhedsbrevet så alle kan få glæde af hendes tips.
Tema september 2016: Træn din kelpie-dagen
Deadline den 15. august.
Redaktion:
Therese Hauge
Kløvermarken 23
4330 Hvalsø
Mobil: 6169 5155
Materialer sendes til kelpienews@yahoo.com
Deadline/udgivelsesdatoer:
15. feb
1. marts
15. maj
1. juni
15. aug
1. sept
15. nov
1. dec
Omkr. den 15. før udgivelse sender jeg bidragyderne en bekræftelse på at jeg har modtaget
materiale.
Husk navn på fotograf. Hvis fotograf ikke ønsker
fotos redigeret, skal dette oplyses ved indsendelse.
Forsidefoto: Venligst udlånt af Barbara Killworth,
Cabal Photography, Australia
Brigitta Sørensen fortæller om hvordan det er at
udstille både herhjemme og i Europa og hvilken
betydning det har for de valg hun foretager i sin
avl. Conny Borg og Ingrid Borg Vogel giver os et
portræt af Sandskogens Amika, ikke bare hendes
udstillingsmeritter, men også hendes skønne små
særheder.
Majbritt Høj Clausen fortæller lidt om Nordisk og
hvordan det er at være til sit første DM! Og Majken Sørensen fortæller om hvordan det er at gå
til konkurrence i C-klassen. To artikler man kan få
rigtigt meget ud af at læse. Og måske inspirerer
det andre til at gå samme vej?
Konkurrencesæsonen er i fuld gang og det ses
tydeligt af resultatlisten, som forhåbentlig er
blevet lettere at overskue ved at jeg har inddelt
de forskellige discipliner i forskellige farver i et
skema. Da hunden er det vigtigste, står hundens
navn med fed skrift og så er resultaterne ellers
lagt ind efter dato for hver hund.
Den 28. maj afholdt vi vores første Træn-dinkelpie dag. Det var velbesøgt med knap 30 danske kelpier tilmeldt i mange forskellige discipliner.
Vi når ikke at samle op på det i dette Kelpie
News, så i stedet bliver det temaet for næste
nummer. Jeg håber at alle grupperne skriver noget, så læserne kan få et indtryk af dagens spændende begivenheder. Baxi og jeg havde en fest –
det sås tydeligt på Baxis træthed næste dag. Men
vi blev også enige om at bruge Kelpie News til at
orientere hinanden om hvem der gør hvad i de
tillidsposter de bærer i kelpiens navn. Forhåbentligt på denne måde kan vi bidrage til at flere kelpieejere får lyst til at deltage i fælleskabet omkring vores race.
Og så lige tusinde tak for alle de gode artikler!
God læselyst.
Therese Hauge
Side 2
TEMA: Kelpien på udstilling!
Chaos
Wombat
Uluru
Possum
Meg
What judges should look for
when judging the Australian Kelpie
Af Marie Colyer, Australien, australsk kelpie
dommer og opdrætter af australsk kelpie under
kennelnavnet Wingdari
If I may, I would like to introduce myself and a
little about my background.
My name is Marie Colyer and I am the owner of
Wingdari Australian Kelpies here in Australia. I
have been breeding and showing the Australian
Kelpie for nearly thirty six years.
When breeding and judging the Australian Kelpie,
the most important qualities to look for are type,
balance, soundness and temperament.
My aim, when I breed and judge the Australian
Kelpie, is to find the best all round balanced
package in the dog rather than focus too much on
any one aspect of the Australian Kelpie Breed
Standard.
Type - There must be consistency in body type.
Select dogs that are suitably constructed for the
task of working sheep and great endurance.
When judging I look for dogs that are capable of
easily backing sheep in the yards or dogs that can
work out in the paddocks. The Kelpie should be
able to turn quickly and be able to work for long
periods of time and be consistent in their working
methods.
The Australian Kelpie must have good muscle
tone and be fit to work in both hot and cold climates and all types of terrain. The Kelpie should
not be overweight or have soft muscle tone. A
dog with hard muscular condition is fit. The Kelpie must appear to be “lithe and active” in their
appearance, must have great powers of endurance and must have great balance and coordination.
A Kelpie must have a good head, soft almond
eyes, the colour of the eye blending in to the coat
colour and with great expression and be alert.
Eyes are becoming far too rounded and set too
close together. However, in order for a dog to
win/work,
the dog has
to excel in
working
characteristics such as
feet, coat,
angulation,
balance,
movement
and temperament.
Foto: Barbara Killworth, Cabal Photography, Australia
This problem of not placing a dog because of light
eye or missing teeth is one of my pet hates.
Please remember when judging Kelpies, do not
work on their eye colour or missing teeth; these
should be down the list of priorities when judging. The standard does state that eye colour
should blend with the coat colour, but a good
sound dog should not be penalised for a light eye
if up against a dog that is of lesser quality, type
and soundness.
Side 3
This rule for judging the Kelpie’s eye colour
should also apply when a dog has a missing tooth
- do not put a good dog out of the class or not
award the sound dog for a lesser unsound, unbalanced dog. If I had to choose between two
dogs –a dog that was of a good type, sound
movement, balanced and yet had perhaps a
lighter eye or a missing tooth over a less sound
dog that lacked type, balance and movement, but
had full dentition and darker eyes- I would always
choose the dog that was of good type, sound
movement and balanced overall package for a
working dog. Kelpies work on their feet and
sound balanced structure, not on a missing tooth
or a lighter eye colour. So long as the Kelpie has a
scissor bite, that is what is noted in the Australian
Kelpie Standard, dogs should not be penalised for
a missing tooth if they are of good type, sound,
balanced and of good temperament over a dog of
less quality.
The brush on the dog’s tail and the ruff on the
neck are also disappearing from the breed. Many
Kelpies have far too much white on their chest.
To my surprise, I have seen Kelpies in photographs from Europe and America, with white on
their feet. This is absolutely incorrect and not
permissible - no large white patches on the chest
or white on the feet. The white on the chest
should be no more than a thumb print size.
From years of experience I will not breed with
any dog or bitch that has white on their chest.
Judges will also see in Kelpies shading of some
description e.g. on the legs, face, under the tail
area. Shading in Kelpies means that they carry
the colour gene back in their pedigrees. This
should not be penalised in any way. This is not a
fault and no where in the Australian Kelpie
Standard does it mention that dogs should be
disqualified for being shaded.
Balance - The head of the Kelpie should have
balanced proportions, between the head and the
body, ears slightly pointing outwards, good width
between the ears, good length of neck which has
a slight curve behind the ears when alert and
looking forward, balance between the forequarters and hindquarters, shoulders and upper arms,
croup, thighs and hocks. When moving out, the
Kelpie must have balanced movement with great
Foto: Sarina Lauren, WA Australia
reach and drive working in perfect harmony. A
good overall balanced dog will move correctly
“like a feather floating over the ground”. Movement should be free, balanced and effortless.
The Kelpie needs to have good depth of chest,
“deep rather than wide” with good tuck up. Dogs
that are straight across the “under carriage” are
heavy and thick in body which gives the dog a
square look and these dogs generally just cannot
move. There needs to be good depth of chest for
heart and lung room. Too many Kelpies have
wide loaded shoulders that are thick set, which
makes the dogs very heavy in front.
Soundness - Kelpies need to be sound in mind
and body. Soundness moving out and back, both
fore and aft, moving off slightly wide behind and
then coming in with their hind legs to single track
gaiting is an absolute necessity in the Kelpie
breed.
Temperament is so important to me as a breeder
and a judge. There are some Kelpies that are a
little shy. This is probably because the dogs have
not been socialised properly, and an experienced
judge should be able to pick this, especially if it is
a puppy.
Side 4
There are a number of Kelpies being shown today
that display a very nervous temperament and
often shake badly in the back legs when being
examined by a judge in the show ring. When being examined by a judge, the Kelpie’s tail should
hang in a slight curve and not be tucked up under
the dog’s stomach. If the tail is curved right up
under the stomach, they are obviously scared and
nervous of being handled. This is becoming a
problem with a number of dogs. This type of
temperament really worries me.
It is so nice to approach a Kelpie in the show ring,
that you are about to judge, or anywhere for that
matter, with their tail wagging, eyes bright with
happiness to greet you.
The Kelpies foot should have a good deep depth
of pad so that the dogs can work on any surface hard or soft ground. The pads themselves need
to be thick and strong. Judges should be able to
put their finger into the pad of the foot to check
the depth. Working dogs length of toe nails can
vary depending on the surface that they work on.
For instance dogs that work on hard rough
ground will have much shorter nails. The dogs
that work on softer surfaces, for example grass
paddocks, will have longer nails as they do not
wear down as much as the dogs working on hard
rocky ground.
DEVELOPMENT OF THE KELPIE FOR THE SHOW
RING
If you study the dogs that work and the dogs that
are now bred for the show ring, many breeders
that I see here in Australia have now bred away
from the more leggy dog, mainly because these
breeders just do not do their homework studying
pedigrees and often breed far too close. The dogs
that are bred to work out in the paddocks should
have good length of leg to cover more ground
with less effort. The dogs that are now bred as
show dogs and pets, and I can really only speak
from the dogs that I see here in Australia, so
many dogs are now shorter in leg, heavier in body
and do not have the lithe, light, easy, balanced
movement that a working dog should have to
work. A good working dog should look “like a
feather floating over the ground” - effortless,
balanced package. I cannot stress this point
enough as I write this article.
From the research and study that I have completed over the years and from my own observations
there are now many different shapes and sizes of
the Kelpie breed are coming through. We are
losing correct type –what a Kelpie really should
look like. I have many pedigrees, videos, CDs and
DVDs of Kelpies way back to the early 1980s,
which I often refer to, and also I have a number
of the great older breeders here in Australia, who
are now retired from breeding Kelpies, that I can
talk to and ask questions about dogs from the
past. This is the only way that we can learn from
each other. Still today, after thirty six years, I
learn something new about our beloved Kelpies
nearly every day.
It is hard to judge from photographs and various
websites, but looking at these pictures of the
dogs in Europe, breeders overseas are breeding
some beautiful Kelpies. In fact, I would have to
say dogs being bred in Europe are far better than
the dogs that we have here today in Australia. It
is a credit to the breeders in Europe.
TRENDS
To date here in Australia there is not a consistent
quality in the Australian Kelpie breed. A number
of Kelpies are being bred far too heavy with short
legs and body. These dogs just cannot cover the
ground as easily as the dog with a longer length
of body and leg. It makes sense, just think of it dogs with a longer leg cover more ground with
less effort. Dogs with shorter legs and heavy body
just cannot cover the same ground with the same
ease. The Kelpie with the greater length of leg
and a good length of body will be able to move
more freely with less effort, cover more ground
and will be able to work all day. Some of the Kelpies being bred today with the heavier shorter
body and shorter legs just cannot move as freely
or work.
Side 5
Many dogs that I see here in Australia in the
show ring struggle to move out, and in the front
leg movement the dogs flip at the wrists toeing
inwards. The Kelpie should reach straight forward
with the front legs and not “toe in“ or “plait with
their front feet” - this is considered as a
fault. The Australian Kelpie often will start
off gaiting, from standing still, a little wide and
then come in and “single track”. Fronts are another issue here in Australia: too straight and
therefore bad reach to go forward and are short
and upright in the upper arm. I would refer to the
shorter heavier Kelpies as “cobby”, and this does
not satisfy my understanding of breed type.
the head has to be down in one line with the
body making a balanced picture going forward
with strong reach and drive.
The Kelpie is also losing their “stop”, and it is now
not as pronounced as the Kelpie Standard requests. The head is becoming far too narrow and
dogs are losing the lovely fullness in their cheeks,
“fill in” under the eyes and strong “under jaw“.
If I may, I would also like to make a few comments on the two toned coloured dogs the
red/tan, black/tan, blue and fawn Kelpies. When
judging Kelpies, the colour of the dog should not
come into the equation. First and foremost judge
the dog first and do not just put up a solid coloured dog, e.g. chocolate, red or black, because
you do not like the two toned coloured dogs. The
first Kelpies were black/tan smooth coated Collies. When judging you should judge the red/tan,
black tan, blue and fawn dogs as you would any
other solid coloured chocolate, red or black dog.
Over the years I have seen some beautiful
red/tan, black/tan, blue and fawn Kelpies. The
black/tans and red/tans that I have bred and
owned, all have the double coats as required for
the Kelpie. Over the years I have seen some
black/tans and red/tans with the single coat,
which is incorrect.
On flexibility of the pasterns, many dogs today
are very weak in this area, and this interferes
with the gait of the Kelpie. There must be a very
good flexibility of the pasterns so that the dog
can turn at speed quickly. Pasterns are like a
shock absorber and take pressure off the body.
Many Kelpies are far too short in the croup
and/or steep, which therefore undermines the
hind drive of the dog.
A combination of these faults also affects the
dog’s top line on the move. If the Kelpie has these
problems, then it will tend to take away from
both the outline and gait the “over all balanced
package” of the dog and will give the impression
of the lack of co-ordination not desired in a dog
that needs to have endurance for a working dog.
The key words that should be remembered when
judging are type, soundness, temperament and
the “over all balanced package” of the Kelpie.
Kelpies need to move out correctly - head, neck,
top line, croup, tail in one line on the move. Kelpies should not move/gait with their head up –
Correct movement for the Australian Kelpie
Foto: K. Morton, NSW Australia
The blue and fawn Kelpies do have problems with
their coat texture. Many of the blue and fawn
dogs do not have the double coats and also have
much harsher short coats. This is incorrect. Kelpies must have the double coat for the protection
of the dogs working out in all types of weather.
Below is a “standard of points” which can be used
as a guide line when judging the Australian Kelpie. Mrs Jean Walker and her son Mr Chris Walker, of the well known Butterbone Australian Kel-
Side 6
pie Kennels, gave me this guide when I first
started out in Kelpies. This is only a guide.
AUSTRALIAN KELPIE
STANDARD OF POINTS
General Appearance
Temperament & Expression
Action (Movement)
Feet
Head
Forequarters
Hindquarters
Bone
Coat & Colour
Tail
Teeth
Total:
15
10
10
10
10
10
10
8
6
6
5
100
Australian Kelpie Standard of Points Courtesy of Mrs J Walker and Mr C Walker, Butterbone Australian Kelpie Kennels,
Australia.
I hope that this article assists.
Again I would like to mention that what is written
in this document is my own humble judgement
and opinion. We all interpret and look at things in
life many different ways. I am just speaking from
my years of experience in breeding and showing
the Australian Kelpie.
Thank you so much for giving me the opportunity
to write this article for your Magazine.
Perhaps one day it would be nice to come back to
Denmark and judge the dogs.
Kind regards
Marie Colyer
www.wingdariaustraliankelpies.com
****************************************
Stemningsbillede fra udstilling i Lomma, Sverige
Foto: Therese Hauge
Sakset fra:
http://www.skaaruprytmik.dk/Motorik_sub.html
Tonus.
Ved muskeltonus forstås musklernes hvilespænding, musklernes parathed, og dette er ikke det
samme som muskelstyrke.
Musklernes hvilespænding er den spænding, der
findes i musklerne, når vi vågner om morgenen,
og denne hvilespænding er forskellig fra menneske til menneske. Musklerne vil derfor hos nogle
fremtræde hårde og hos andre bløde.
Tonus reguleres fra hjernen og er påvirket af vestibulær- og taktilsansen plus alle kroppens øvrige sanser.
Et barn med lav tonus, skal bruge langt mere
spænding/kraft for at udføre nøjagtigt samme
bevægelse som et barn med normal tonus. Da
disse børn derfor skal arbejde mere, bliver de
hurtigere trætte og må hvile mere. Et barn med
lav tonus har desuden ofte upræcise bevægelser.
Tonus kan øges ved at vække hjernen med kraftig
sansestimulation, d.v.s. give mange og forskellige
sanseindtryk.
Det modsatte er gældende ved for høj tonus,
hvor hjernens vågenhed skal dæmpes.
Disse børn kan have svært ved at slappe af i
kroppen og få ro i musklerne.
Side 7
Løbearbejde i Lomma
Fotos: Therese Hauge og Annette Lunau
Side 8
Udstilling – elsket og hadet
Tekst: Brigitta Sørensen, Kennel Skovfarmen’s
Fotos: Brigitta Sørensen m.fl.
Jeg har fået
den opgave
af Therese
som er redaktør på
Kelpie News
at skrive et
par rader om
udstilling.
Udstilling er
et fy-ord i
Kelpieverdenen. Den
helt gængse
replik er: ”Jeg går ikke på udstilling for det er
kedeligt”, eller ”jeg vil ikke udstille min hund for
det er vigtigere at den kommer ud og lave noget i
stedet for” - det er en arbejdshund. ”Udstilling
ødelægger vores race” eller ”udstilling har aldrig
gjort noget godt for nogen hunderacer” … og der
er mange flere. Blandt opdrættere rundt i Europa
virker det som om alle ved bedst hvordan en kelpie skal se ud, og de har også alverdens mærkelige undskyldninger for hvorfor de ikke udstiller
deres hunde. Kom dog ud og vis hvad I har og tag
kritikken med oprejst pande, og glæd jer hvis I får
rosetter med hjem. Det virker som om det er et
kæmpe tabu at kunne lide at udstille.
Jeg udstiller mine hunde og jeg ELSKER det. Jeg
opdrætter Australsk Kelpie med prefix Skovfarmen´s. Som opdrætter så mener jeg at af respekt
for racen så skal jeg udstille mit avlsmateriale. Jeg
mener at selv om jeg udmærket ved hvordan
racen skal se ud og har et billede i mit hoved som
jeg opdrætter efter, så kan jeg godt gå hen og
blive lidt kennelblind, så er det godt at få den
kritik med som man får på udstilling. Jeg er udmærket klar over at ikke alt mit opdræt er championkvalitet. Jeg selekterer ikke efter udstillingsresultater alene – der er rigtig mange andre parametre som skal være på plads når jeg planlæg-
ger et kuld hvalpe. Men uanset hvordan jeg vender og drejer det i mit hoved, så er udstilling altså
en del af pakken når man taler avl og opdræt. Der
er udstillingskrav på vores race her i Danmark
hvis hunden skal gå i avl. Den skal som minimum
have opnået prædikatet Very Good på udstilling.
Det er jeg glad for at vi fik lov at beholde, for vi
har ikke de store krav fra Dansk Kennel klub. Vi
må stadig avle på hunde med C-hofter og der er
heller ikke krav om øjenlysning. Jeg er rigtig træt
af at vi ikke kan få indført de avlskrav.
Her efter 10 års opdræt af Australsk kelpie har jeg
det krav at en avlstæve skal som minimum have
fået tildelt et certifikat på udstilling. Det er et lavt
krav og jeg vil da helst at de har opnået at blive
Dansk Champion. Og opnår de at blive Dansk
Champion, så kan jeg jo ikke holde mig i skindet
for at se om jeg ikke lige kan få et par titler til. At
eksteriøret er i orden, er lige så vigtigt for en arbejdshund som mentaliteten og sundheden er.
Jeg vil gerne have hunde som kan bevæge sig
funktionelt, frit og ubesværet, vinklerne skal være i orden og en god ryglinje. Skovfarmen´s Brown
Hidden Agenda er en stor tæve men en af grundene til at hun har gjort det rigtig godt på udstilling er helt sikkert hendes bevægelser – hun kan
løbe solen sort.
Skovfarmen’s Black Imhotep (BOS) og Skovfarmen’s Brown
Hidden Agenda (BIR)
Jeg foretrækker de Internationale udstillinger i
Danmark eller i udlandet. Vores klubudstillinger
er hyggelige at være med på og supergode hvis
man skal lære at udstille hund, men jeg vil gerne
have noget mere konkurrence. Australsk Kelpie
virker desværre ikke til at være mange dommeres
Side 9
favoritrace at dømme – den er alt for almindelig,
så det virker ofte som om at det bare er en ”venstrehåndsrace” at dømme for de fleste dommere.
Som min søn sagde til mig efter at have været
med på udstilling – vores hunde er nok de mest
kedelige at se på mor – de ligner bare hunde.
Hvorfor så spilde penge på det – jo, jeg har flere
grunde, udover det med avl. Jeg kommer ud og
ser andet opdræt end mit eget. Jeg kommer ud
noget om hunden. Ringtræning kan selvfølgelig
gøre meget, men skyhed og/eller agression mod
dommeren/fremmede, det tror jeg ikke på kan
trænes helt væk.
Jeg indrømmer blankt at jeg ikke er den som bruger flere uger inden en udstilling på at ringtræne
mine hunde. Jeg lærer dem at stå – det skal de
kunne i andre sammenhænge også. Jeg bruger et
andet ord end ”STÅ” for jeg vil ikke have den helt
samme slags stå som når jeg er til lydighedskonkurrence/brugskonkurrence. De får også et par
ture med udstillingslinen på herhjemme inden vi
tager afsted. Så tager jeg pænt tøj på. Det gør jeg
af respekt for mine hunde. De skal ikke lide under
at en dommer eventuelt skulle få det indtryk at
jeg er en sjuske. Den der med at det er hunden
der skal bedømmes og ikke handleren, den holder ikke helt. Vi mennesker har det nu desværre
med at hænge os i førstehåndsindtrykket, og
dommere er mennesker som alle os andre. Det
kan man så lide eller lade være.
Pihla med Skovfarmen’s Black Lotus på udstilling i Finland
og møder mennesker som brænder for, og hygger
sig med racen som jeg selv gør og her i Danmark
er det den mulighed der er eftersom racen er lille
her i landet. I udlandet er jeg engang imellem
heldig at støde på interessante hanhunde. Faderen til mit P-kuld har jeg mødt flere gange på
udstilling inden jeg bestemte mig for at bruge
ham.
Jeg mener også at det er supergod træning for
mine hunde at kunne begå sig i det miljø som der
er omkring en udstilling. Larm, halløj og masser
andre hunde. Mine hvalpe bliver slæbt med så
tidligt som de må sætte deres små poter på en
udstillingsplads.
Mentaltest for vores race findes kun i Norge,
Sverige og Finland. Ude i Europa er der ikke helt
de samme muligheder. At møde en hund på en
udstilling og se hvordan den håndterer det miljø,
samt at se hvordan den håndterer mødet med
dommeren, hvor ikke alle er lige smarte til at
håndtere en hund, det er selvfølgelig ikke helt det
samme som en mentaltest, men det fortæller mig
Som sagt så elsker jeg at udstille. Det har bragt
mig vidt omkring og givet mig helt fantastiske
oplevelser og nye bekendtskaber både herhjemme og rundt omkring i Europa. En af de største
oplevelser jeg har haft var da jeg bestemte mig
for at tage på en Europa rundtur i maj 2012 med
Skovfarmen´s Black Farica (Tuss) og Cefeus
Midas. De var meldt til i Dortmund – 2-dages
udstilling – og ugen efter på World Dog Show i
Salzburg. Tuss fik 4 titler i løbet af den uge. Hun
var Dansk Champion da vi tog afsted. I Dortmund
på EuropaSieger udstillingen blev hun BIR og EuropaSieger 2012. Det var for øvrigt faren til mit Pkuld som blev BOS.
Dagen efter på den Internationale VDH udstilling
blev hun BIR igen og så blev hun Tysk Champion.
Derefter gik turen rundt i Tyskland for at besøge
hvalpekøbere og besøge hanhundeejere og så gik
turen til Salzburg. I Salzburg var der et pænt antal
Australsk kelpie tilmeldt – ikke så mange som da
World Dog Show var i Danmark i 2010 eller da det
var i Sverige, men et pænt antal. Der var en Australsk dommer og det gjorde bestemt ikke oplevelsen mindre. Jeg fattede ikke at jeg havde en
Side 10
World Winner 2012, før jeg fik pokalen stukket i
hånden. Jeg er ret stolt af Tuss og så er hun ovenikøbet hjemmelavet, da begge hendes forældre
er af egen avl. Midas gjorde det også pænt – han
fik Excellent på World Dog Show.
Sandskogens Amikas
fantastiska karriär!
Tekst: Conny Borg og Ingrid Borg Vogel
Fotos: Conny Borg og Ingrid Borg Vogel m.fl.
Selvom
Australsk
kelpie er en
udstillingshund i oprindelseslandet –
Bench eller
Showkelpie
er øgenavSkovfarmen’s Black Farica, World Winner 2012
ne der får folk helt op i det røde felt her i Norden
- så bliver den avlet som en brugshund i Skandinavien. Jeg er ikke ubetinget (læs det nu rigtigt!)
tilhænger af Sverige – Norge – Finlands brugskrav
for certifikat og championtitel – og jeg finder det
underligt at der ikke er udstillingskrav ved avl i
førnævnte lande. Vi har ikke mulighed for at indføre brugskrav på Australsk kelpie i Danmark, og
selvom vi havde så vil det ikke ske. Der er alt for
få her i Danmark som udstiller og vi vil ikke
skræmme dem væk med brugskrav for at få certifikat eller Championat. Jeg tror ikke på at udstilling vil ødelægge vores race. Så interessant er den
ikke i udstillingshenseende og så ville det allerede
være sket. Den vil ikke lige med et blive så populær og derefter overtypet som det er sket med
schæferen – det er som min søn siger… Den ligner bare en hund. Uanset hvordan vi vender og
drejer det, så bliver Australsk kelpie i oprindelseslandet Australien hovedsagligt brugt til udstilling.
Hvad skam er der i at udstille en brugshund? Jeg
er da stolt over at jeg har en Nordic style runderingshund som samtidig er International udstillingschampion. Det er en fantastisk og alsidig
hunderace vi har – kom dog ud og vis den frem og
lad os gøre udstilling til festligt samvær!
RLDN DK UCH DKV-13 KBHV-14 KBHV-09 KORAD NORD V-08
NORD V-12 Sandskogens Amika
f. 20061206 S11523/2007 e. Zathungens Algot u. Almdalens
Penny
Uppf och Ägare: Conny Borg Löddeköpinge
Amika är Kennel Sandskogens förstfödda, hon
föddes en blåsig, kall och regnig decembernatt
2006 under en gatlampa när hennes mamma
plötsligt bestämde sig för att föda ute på gatan!
Amika är inte en valp framavlad av en plötslig idé
utan det ligger mycket noggrann efterforskning
av båda föräldrarnas, dess syskon och i sin tur
deras föräldrars- och syskons mentala egenskaper, frisk- och sundhet samt exteriör enligt rasstandard. ”Rasen Australian kelpie finns redan –
den ska inte på något sätt utvecklas utan endast
bevaras” – är Conny Borgs ståndpunkt.
På bifogat foto ser ni henne som 5 v valp – redan
här kan man se att det är en mycket lovande valp.
Ju kortare ben och trubbigare nos, desto större
möjlighet att utvecklas bra exteriört!
Side 11
Som 5 månader vinner
hon sin första
utställning
och blir Bästa
valp samt
placerad BISvalp-4.
Därefter har
utställningskarriären gått
i en rasande
fart:
Utställningsmeriter










38 BIR
20 CACIB
blivit placerad i BIG och BIS finaler x flera
vid DKK och KHKG
Vid KHKG utställning blivit BIS-1!
Årets rasvinnare DKK, åren: 2009, 2014,
2015
Årets rasvinnare KHKG, åren: 2014, 2015
BIR vid Circuitutställningen Världsutställningen 2010
Förutom rubricerade titlar är hon även
klubbchampion KHKG
veteranklubbchampion KHKG
Det vi är extra stolt över är att hon blivit
BIR vid Svenska kelpieklubbens södra
rasspecialutställning vid två tillfällen!

Hon har aldrig erhållit ett kvalitetspris
lägre än Excellent.
Mentala meriter


Känd mental status (MH)
KORAD = GK mentaldel + exteriördel
Andra meriter




Uppflyttad Agility klass 3
Klubbmästare i Agility, Lomma Brukshundklubb
Rallylydnadsdiplom RLDN
Årets allroundhund två år i rad, Lomma
Brukshundklubb
Om Sandskogens Amika kan man verkligen säga
att hon är en riktig allroundhund – precis så som
en kelpie ska vara; en fantastisk utställningshund
som älskar att tävla agility och rallylydnad. Hon är
också tränad i både spår och sök vilket hon gör
med stor glädje – dock räcker inte husses och
mattes tid till att tävla även i det.
Vår stora sorg är att vi aldrig fick några valpar
efter henne, detta p g a en livmoderinflammation
där vi tvingades ta bort livmodern.
Amika bakom titlarna då?
En kelpie som är busig och framåt, älskar att
träna oavsett vad som erbjuds. Initiativrik – d v s
om du inte är snabb att instruera henne tar hon
snabbt egna beslut om vad som ska göras –
ibland till förarens belåtenhet, ibland inte….:)
Mentalt är hon en stabil hund som är trygg att
hålla i tassen när det hettar till.
Kommer speciellt ihåg på Korningens mentaldel
när ”släden” kom och hon mycket bestämt talade
om för den ”hit kommer du minsann inte”!
Hon har stor integritet – tycker att andra tikar kan
hålla sig borta men tycker mycket om hanar. Vill
gärna bestämma och leda flocken men tar också
gärna initiativ till lek. Har koll på oss som tillhör
hennes flock (även vi människor) och om det
erbjuds tillfällen att stjäla mat så är hon expert på
att smyga bakom ryggen på oss och vips så
försvinner smörgåsar, kakor, middagar m.m.
Kort sagt en kelpie - helt enligt rasstandarden ;)
Side 12
Til udstilling i det svenske
Tekst og fotos: Therese Hauge
Den 5. maj lovede vejrguderne dårligt vejr på
Sjælland, så Annette Lunau og jeg besluttede at
tage en tur til Sverige, Annette i T-shirt – hun var
den modige – og jeg i en uldsweater. Vi skulle
ikke så langt, bare nord for Malmö, til Lomma til
den årlige kelpieudstilling. Annette skulle vist
mest se på hanner, mens hun overbeviste mig om
at jeg skulle lave en udstillingsrapport til Kelpie
News. Jeg er nu ikke så god til at holde styr på
alle hundene mens jeg samtidigt fotograferer, så
det er på bedste beskub at jeg husker hvilke hunde er hvilke.
Vi var kommet tidligt afsted og havde ingen overraskelser på turen, så vi var fremme i god tid til
først lige at tage vores tre hunde ud af bilen for at
strække ben (Baxi især op i luften). Yaqui skød
afsted som en kanonkugle med Baxi efter sig og
Kitty i sit eget tempo, da hun jo er ved at være en
ældre dame med respekt for sig selv. Lufteturen
vel overstået og vi besluttede at bure Baxi og mor
sammen, mens Yaqui fik et stort bur helt for sig
selv.
Og så var vi klar til at se på hanhunde. Nå nej, vi
skulle lige se hvalpe først, da Birgitte Ilg dukkede
BIR-hvalp (venstre): Sandskogens Elit, ejer Conny Borg
BIM-hvalp: Sandskogens Esso, ejer Lisa Larsson
op for at sige hej. Hun og Camilla havde fået tilmeldt Promotion Ducati Monster. Jeg fik hilst på
Roger Karlsson, inden han og konen, Titti, satte
sig ved siden af os. Verden er lille. Titti og Roger
har opdrættet dobermann og jeg var for mange
år siden på besøg med en veninde som var på
udkig efter sin næste dobermann. Nu har Titti og
Roger også fået kelpie. Roger har i øvrigt helt styr
på hvem Baxi er efter. Jeg kan kun være imponeret da jeg kæmper med at huske navne.
Tilbage til hannerne. Der var hanner i alle afskygninger, men fælles for dem var at det var tydeligt
hvem der var rigtig voksen. Vi så røde, chokoladebrune, sorte, brun med tan og sort med tan.
Og der var en pænt stor brugs- og championklasse. Bedste han blev champion Whyalla’s Hugo.
BHK: CH Whyalla’s Hugo, ejer Sophia Adrian Borlänge
Nu var det tid til at få Baxi lidt ud for at strække
ben. Lidt senere skulle Kitty hentes for at blive
foreviget i en moden udgave til kelpiegallery.com.
Annette tog Baxi og forsvandt … indtil jeg så at
han var i gang med at hilse på damer. Efter noget
tid var Kitty blevet fotograferet og jeg blev hundekrog for hende, mens Yaqui skulle omfotograferes til kelpiegallery.com. Efter at Yaqui har haft
hvalpe, har hun fået noget mere krop, så det
skulle da lige med på foto. Senere fik Baxi også
lige en omfotografering. Så nu glæder vi os til at
se resultaterne snart.
Så var det tævernes tur. Der var betydeligt flere
tæver end hanner, hvilket er ret typisk, men vi
kunne alligevel ikke lade være med at undre os
over hvor de hanner bliver af? Bliver de væk fordi
de synes at udstillinger er for tøser? Eller er de
bare på arbejde mens damerne holder fri? Tja,
hvem ved. Eneste grund til at jeg ikke stillede Baxi
i championklassen var at jeg manglede nogen til
at vise ham frem, og Annette meldte sig jo først
Side 13
på banen tre dage før udstillingen. Jeg kunne ikke
nå at melde til så sent, og det havde Annette nok
regnet ud for så slap hun jo for at løbe med ham.
Men tæver var der altså masser af. Der var en
meget stor åben og championklasse og en imponerende veteranklasse med hele fire ældre damer, der alle fik excellent. Og jeg tør næsten ikke
sige hvem der (igen) rendte med guldet … Jo,
Sandskogens Amika blev bedste veteran,
1. v, CK: Sandskogens Amika, ejer Conny Borg
2. v, CK: Evallens Chocolate Pudding, ejer Mari Lindström
3. v: Midimys Mea, ejer Ing-Marie Svärd
4. v: Vattenandens Alice, ejer Berth Hansson
på at nå tilbage til ”upletande” konkurrencen. Vi
var i så god tid, at vi kunne nå at få vovserne ud
og løbe lidt igen, mens der blev holdt foredrag i
klubhuset om metaltesten. Og så begyndte det at
REGNE! Da vi ikke vidste hvor længe regnen ville
fortsætte og hvor længe foredraget ville vare,
besluttede vi os at vende næsen hjemad. Efter et
kort shoppingintermezzo havnede vi nede ved
Øresundsbroen, hvor vi holdt helt stille en time. I
solskin! Og så ærgrede vi os at vi ikke var blevet i
Lomma. Men hjemme igen var jeg nu alligevel lidt
glad, for det var blevet en lang dag og både Baxi
og jeg var meget trætte da vi endelig var hjemme
igen ved 19-tiden.
Vil man gerne se mere end 2-3 kelpier ad gangen,
så er Lomma Brukshundklubb en rigtig god mulighed. Det ligger meget tæt på Øresundsbroen
og i superskønne omgivelser. Med 44 kelpier i
kataloget i år, så var der masser af kelpieindtryk
at få.
mens Sandskogens Dexi rendte med det hele og
blev bedste tæve og bedst i racen.
Bedst i tæve-konkurrencen
BTK, BIR: Sandskogens Dexi, ejer Conny Borg
Annette og jeg blev enige om at den danske
dommer, Michael Laub, var særligt glad for de
lyse, næsten orange, røde kelpier, for både BIR og
BIM stod i flot rød pels. Meeen, der har nok også
været nogle andre ting han har hæftet sig ved.
Dexi løb og løb og løb smukt hele vejen, og det
gjorde Whyalla’s Hugo også, præcis hvad en kelpie skal kunne for at være en rigtig kelpie.
Alle resultaterne kan ses her:
http://www.kelpieklubben.se/wpcontent/uploads/2016/05/Resultat-SVEKK-SLOrasspecial-160514-1.pdf
***************************************
Da Annette og jeg skulle nå et smut til Satchmos i
Lund (en dyreartikelbutik med mange gode ting),
var vi desværre nødt til at køre før jeg kunne nå
at få et foto af vinderne med dommeren og rosetterne imellem sig, men vi var fast besluttede
Tarrawangas Cheetah:
en storcharmeur!
Foto: Annette Lunau
Side 14
Til minde om en smuk australsk kelpie fra ”down under”
Marie Colyer fra Wingdari kennelen i Australien vil
gerne dele tabet af sin 10,5 år gamle Becky med
Kelpie News’ læsere og håber at dem som kender
andre kelpieejere ude omkring i Europa vil dele denne nyhed med dem. Jeg har ladet teksten stå på
engelsk.
(red.)
Tekst: Marie Colyer og Tracie Buckley
Handler for Marie Colyer, kennel Wingdari
AUST. CH. WINGDARI DINKY DI OZ
"Becky"
Taken so suddenly and too soon.
Tracie Buckley, my friend who has helped me with my dogs for the last thirty six years, handled our
"Becky" since she was a baby right up until her last Show. What a partnership they both had right up until
the last time they were together. "Becky" would show her heart out for only two people in her life Tracie
and also Courtney Spencer who stepped in and helped out when Tracie could not be there. Both of these
ladies knew how to get the best out of our "Becky". The girls spoke to her all the time whilst showing. They told her she was the best girl in the world and she would literally grin at you and then show her
heart out.
What a girl! "Becky" was our princess and she knew it. This girl's show record speaks for itself. We did not
get out to many shows over the past few years but very limited showing every time we took our girl out
"Becky" she never let us down. We only had 96 points to finish off and she would have had her Grand
Champion Title. If any dog deserved this title it would have been "Becky". Unfortunately, this was never to
be!!
"Becky" lived with me - I fed and looked after her since the day she was born. It has broken my heart as she
was one very special girl and will never be forgotten. All our dogs are special in their own way but something this girl gave extra to those she loved in her life. Like people a few special people or dogs leave a very
special place in your heart. "Becky" will be missed so very much and has left a big hole in so many people's
lives.
RUN FREE BEAUTIFUL PRINCESS
REST IN PEACE
"BECKY"
Side 15
Foto: Courtesy of Ron Bowden Photography, Orange, NSW, Australia
AUST CHAMPION WINGDARI DINKY DI OZ –
'BECKY'
CHALLENGE BITCH AND BEST OF BREED CANBERRA ROYAL 2008
CHALLENGE BITCH ADELAIDE ROYAL 2008
RESERVE CHALLENGE BITCH SYDNEY ROYAL 2008
RESERVE CHALLENGE BITCH AND RUNNER UP BEST OF BREED SYDNEY ROYAL 2009
CHALLENGE BITCH AND BEST OF BREED SYDNEY ROYAL 2010
CHALLENGE BITCH SYDNEY ROYAL 2011
CHALLENGE BITCH AND RUNNER UP BEST OF BREED CANBERRA ROYAL 2014
CHALLENGE BITCH AND RUNNER UP BEST OF BREED SYDNEY ROYAL 2015
CHALLENGE BITCH AND BEST OF BREED CANBERRA ROYAL 2016
Foto: Ffire Photography, Sydney, NSW, Australia
Side 16
DM Nordisk Spor 2016
Tekst: Majbritt Høj Clausen
Fotos: Else Marie Grønkjær Knudsen og
Pia Johnsen m.fl.
Man skal bestå hovedmomentet spor/rundering
og mindst en af de andre discipliner for at bestå
og kvalificere sig til DM.
Sporlængden for lille Nordisk er 1 km (ligger 1
time) og Store Nordisk er 2 km (ligger 2 timer).
Startfeltet i sporet er i lille Nordisk 20x30 meter
og i Stor Nordisk er den 20x50 meter.
Der er flere øvelser i lydighedsdelen i Store Nordisk og en væsentest.
Min DM-historie med Aussie
Indledning
Førstegangs deltager til DM Nordisk Spor.
Først 1 uge efter forstår man, at det faktisk er
gået rigtig godt.
Hermed en historie om mange år og timers træning der bliver afprøvet på 2 dage.
Min Australske Kelpie Whyallas Black Gali - kaldet
Aussies - bedrifter 8 år gammel.
Forklaring til Nordisk Program
Nordisk Spor (eller Rundering) er to discipliner
som nu er FCI anerkendt, og det er et samarbejde
som går på skift mellem Norge, Sverige, Finland
og Danmark. Man kvalificerer sig til at komme på
landsholdet ved at være en af de tre bedste DKKregisterede hunde til DM.
Man kvalificerer sig med minium at have deltaget
i og bestået to Nordiske stævner som foregår i
løbet af året. Det kan være en Lille Nordisk eller
Stor Nordisk konkurrence.
De 12 bedste, når året er omme, er dem som kan
deltage i Danmarksmesterskabet - DM.
Jeg har trænet Nordisk spor siden Aussie var 1 år
(er nu 8 år) og trænet det imellem DcH- og DKKkonkurrencer, men har aldrig startet til en Nordisk konkurrence.
Så besluttede jeg mig for at prøve første gang
sidst i november 2015. En lille Nordisk, hvor der
normalt kun er 12 deltagere, men denne gang var
der 19 deltagere i spor. Jeg fik fuldt hus i spor,
bestod lydighed og feltet. Vi var så heldige at vi
blev nr. 1.
Anden gang var i februar i år 2016. Det var så
Store Nordisk. Jeg manglede 1 pind og bestået
lydighed. Feltet gik ikke perfekt denne gang.
Disse 2 beståede prøver fik mig med til DM, hvor
jeg samlet til udtagelse var nr. 8.
DM foregår over 2 dage. Man går 2 km spor begge dage, har felt den ene dag og lydighed den
anden dag. Der bliver trukket lod om rækkefølgen
til alt. Til startrækkefølgen i felt og lydighed, til
spor begge dage og igen lodtrækning om sporlæggeren. Så man ved intet om noget og det gør
det hele megaspændende.
DM 1. dag
Vi startede kl. 7 lørdag morgen den 16. april med
indmarsh og derefter lodtrækning.
Nordisk består af enten spor eller rundering. Og
den ene af disse discipliner kombineres med et
felt og en lydighedsdel.
Side 17
Væsenstesten for
sig: Hunden skal
ind til dommeren
og have tjekket
chippen.
Dernæst skulle vi starte med første øvelse som
var felt. 50x50 meter hvor 4 genstande skal findes
på 5 min.
På vej til feltet
…
Aussie blev forvirret da jeg ikke stod samme sted,
så han prøvede at aflevere genstanden til dommeren inden han fik øje på mig.
Dernæst skulle vi ud på sporet. Man starter i et
opstartsfelt som er 20x50 meter. Du får anvist
hvor du skal starte og derfra skal hunden gå lige
ud fra midten af kortsiden og indtil den finder
sporet. Det er svært … Sporet går altid på tværs
Aussie får tjekket chippen
af midten og kan ligge fra 5 meter fra starten og
helt ud til de 50 meter. Det har man 4 min til at få
løst og ellers er det 0, og man kan ikke fortsætte
hvis hunden ikke finder sporet.
Vi fik desværre en rigtig dårlig start første dag.
Skulle starte i 40-50 cm dyb traktor spor … Vi
fandt sporet med hiv og sving og kunne derefter
fortsætte. Absolut det sværeste spor jeg har prøvet i 7 år. Det var kun traktorspor og 4 store grusveje vi skulle krydse og næsten ingen skov. Rigtig
ærgerligt. Aussie opgav faktisk og for første gang i
5 år står han og kigger på mig og ligesom siger,
”Har altså tabt sporet!”… Ja, hvad gør man så. Jeg
har jo kun prøvet to konkurrencer før, men jeg
vælger lige at dække ham af og gik så selv lidt
rundt for at samle tankerne og måtte tage valget
at opgive eller at prøve at gå tilbage i en retning
og så håbe på det bedste. Jeg valgte det sidste, og
det vidste sig at blive et godt valg. Vi gik tilbage i
skoven og pludselig tog Aussie en drejning på 90
grader og, vupti, så fandt han sporet igen. Det var
held, min rigtige beslutning og selvfølgelig en
rigtig god næse og Aussies erfaring der fik os
igennem denne dag. Vi mistede 3 pinde men vi
kom igennem og blev en erfaring rigere. Man skal
blive ved med at tro på det.
Vi lå som nr. 8 efter første dag.
DM 2. dag
Vi startede igen kl. 7 søndag morgen den 17.april.
Aussie klar til et hurtigt og effektivt søg
Det gjorde at vores aflevering af genstande ikke
blev perfekt, men han havde et godt søg og vi fik
bestået. Han klarede alle 4 genstande på under 4
min.
Her startede vi med lydigheden. Bestod igen.
Ingen nuller men vi brugte skalaen 5-10 point i
alle øvelserne, så alt i alt synes jeg han gik fint.
Der er altid små detaljer, der kan rettes til. Men
han løb for første gang i galop ud til 2 kg apporten, og også galop ind til mig igen, og det har han
aldrig gjort før. Jeg kan fortælle at det trækker
fra, hvis ikke de har samme tempo ud og ind.
Side 18
Under 5 point i en øvelse så gives det et STORT
nul.
Maibritt og Aussie med sporlægger og pinde
Så var det spor igen.
Denne gang fik jeg en mand. Og det så ud til, at
det var et bedre terræn denne gang. Vi skulle
desværre gå 400 meter ned til selve startfeltet på
sporet, så vi havde god tid til den mentale opvarmning. Desværre havde sporlæggeren ikke
lagt feltet
Maibritt og Aussie i skovterræn
korrekt.
Det endte
med at jeg
så skulle
vente 2
timer på
reserve
sporet.
Altså i
hele 2
timer
skulle jeg
nu holde
ro på mine nerver. Alle var taget hjem, der var
kun dommer, sporlægger og Aussie og mig tilbage i skoven. Opstarten i feltet gik meget bedre
dag 2, så det var dejligt at prøve. Sporet var fantastisk, Aussie gik bare
fantastisk –
ingen tøven
overhovedet, masser
af engagement og gåpå-mod –
det var et
perfekt
skovspor.
Jagten på pinde fortsætter
Vi sluttede
med æren i behold, synes jeg. Vi fik FULDT HUS
og alle 8 pinde, så jeg var dybt taknemlig for denne afslutning og havde en super oplevelse med
min kelpie. Min sporlægger havde lavet en smiley
på den sidste pind – det vil jeg aldrig glemme.
Så vi sluttede på en 8. plads til vores første DM i
Nordisk Spor og jeg vil lige fortælle, at vi kun lå 5
point fra at kunne være blevet reserve på landsholdet. Placering 6-7-8 var der kun 5 point imellem, så det er marginalernes verden. 
Tak til min bedste ven, Aussie, for en fantastisk
oplevelse. Jeg håber vi får mange flere endnu – vi
vil da prøve, om vi kan kvalificere os til næste år
igen.
****************************************
Hvem sagde at kelpien ikke er en klog
hund?
Her er Baxi, kun 9 uger gammel, og allerede klar
til at skrive sine erindringer som hundehvalp i
kennel Tarrawangas! Og så endda på gammeldags manér!
Foto: Therese Hauge
Side 19
Maggie fra Wolsthorpe
Avlsnyt
Måske husker den skarpe læser historien om
Maggie, som blev bragt i sidste nummer af Kelpie
News.
Desværre døde Maggie 30 år gammel. Du kan
læse mere om historien i linket herunder.
http://www.dailymail.co.uk/news/article3547370/Maggie-kelpie-dies-age-30.html
Hos Hanne Rasmussen ligger der et kuld hvalpe.Hvalpene er født den 17. maj. Der er 5 hanner
og 1 tæve. Alle chokoladebrune. Der er endnu to
hanner til salg.
Mor: Bocopie´s Belfi, DK18801/2013
DKCH - DCH A kl.
****************************************
Far: Promotion Ducati Monster, DK04301/2013
DKCH - KBHV14 - KLBCH - KORAD - DDKV15 RØM
Karla
Foto: Therese Hauge
Hanne Rasmussen kan kontaktes på
hr.kelpiehus@godmail.dk
Side 20
Eliteklassen i Jyderup
Årets første konkurrence i DcH’s eliteklasse blev sædvanen tro
afholdt af DcH Jyderup. Hele to kelpier deltog (den tredje
kelpie af i alt 14 hunde var desværre sygemeldt på dagen).
Kurt Skytthe med Skovfarmen’s Black Geido måtte klare sig
med en 9. plads og 257,80 point.
Træningssæsonen 2016
Resultater for 1. marts-1. juni 2016
Hund
Busligans
Yaqui
Skovfarmen’s
Black Geido
Skovfarmen’s
Chocolate
Liat
Asti
HF
Annette
Lunau
Dato
Placering
20-03-2016 2.
Resultat
346,50 p.
27-03-2016 1.
10-04-2016 2.
20-04-2016 2.
380,70 p.
357,90 p.
345,65 p.
Kurt Skytthe
DcH E-klasse
Charlotte
Meldgaard
DcH B-klasse
Ringe
20-03-2016 3.
177,30 p.
Majken
Sørensen
DcH C-klasse
Grindsted/Billund 20-05-2016 1.
146,95 p.
Varde
Sydthy
22-05-2016 3.
05-03-2016 2.
145,55 p.
32,68 0 fejl
Ålborg
09-04-2016 3.
34,31 0 fejl
Dronninglund
24-04-2016 3.
40,96 0 fejl
Harlev
22-05-2016 3.
35,85 0 fejl
Vestegnens Hundeskole
30-04/0105-2016
Annett Jørgensen
Australian
Mates Dana
Promotion
Ducati Monster
Born To
Work Brown
Bezoey
Konkurrence Sted
DcH E-klasse Jyderup
Helsingør
Fakse
Svendborg
Skovfarmen’s Camilla
Black Jet
Brasted
Tarrawangas
Benji
Foto: Therese Hauge
Annette Lunau med Busligans Yaqui blev nr. 2 med 346,5 point.
DcH Agility
Spring kl. 3
DcH Agility
Spring kl. 3
DcH Agility
kl. 3
DcH Spring
kl. 3
DKK Agility
kl. 1
1.
Oprykning
til kl. 2
13-02-2016 3.
97 p.
DKK Rally
Champion
Sydkystens Hundeskole
Birgitte Ilg
DKK Rally
Ekspert
Sydkystens Hundeskole
13-02-2016 1.
96 p.
Charlotte
Jensen
DcH Rally
Champion
Skanderborg
19-03-2016 2.
99 p. 2:03
1.
99 p. 2:19
DcH Rally
Side 21
Tarrawangas
Ozzy
Skovfarmen’s
Chocolate
Nutty Ninja
Qiwron’s
Bonnie
Lisbeth Kristensen
Lonni
Guldmark
Prirsching
Helle Kristensen
Åben
DcH Rally
Champion
DcH Rally
Åben
DcH Rally
Champion
DcH Rally
Åben
DcH Rally
Champion
DcH Rally
Åben
DcH Rally
Champion
DKK Rally
Ekspert
DcH Rally
Expert
Mitch Of The
Two Chestnuts
DcH Rally
Champion
Skovfarmen’s Charlotte
Black Gadi
Meldgaard
DcH Rally
Begynder
Whyalla’s
Black Gali
Nordisk Spor
DM
Majbritt Høj
Clausen
Christiansfeld
26-03-2016 2.
1.
Viborg
09-04-2016 2.
1.
94 p. 2:38
100 p. 1:49
94 p. 2:23
100 p. 2:18
Viborg
09-04-2016 3.
94 p. 2:54
Silkeborg
17-04-2016 1.
98 p. 2:15
Bording
30-04-2016 2.
91 p. 3:05
Hundeskolen
Ophian, Skævinge
Bording
19-04-2016 1
97 p.
2:14:65
30-04-2016 1.
98 p. 2:45
Bording
30-04-2016 3.
99 p. 2:10
88 p. 3:15
Brendrup
30-04-2016 1.
98 p. 3:24
99 p. 1:12
Skanderborg
512,75 p.,
Bestået,
Godkendt
16-04-2016 8.
Camilla Brasted med Skovfarmen’s
Black Jet. Ekvipagen er netop udtaget
til DcH’s DM i agility i september!
Asti arbejder hårdt på at lave den
perfekte apportering i C-klassen. Hun
vil så gerne med til DM! Tsk, tsk …
Side 22
Promotion Ducati Monster manglede at få sit foto i sidste nummer
i forb. m. at han var blevet nr. 4 i
KHKG’s årskonkurrence. Så her er
han. Ejer: Birgitte Ilg.
Sundhed
Ingen resultater i denne termin.
Foto: Therese Hauge
Udstillingssæsonen 2016
Resultater for 1. marts-1. juni 2016
Udstilling/dato
Hund
Ejer
Klasse
Resultat
KHKG Ll Skensved
02-04-2016: Udst 1
Coc-Free Coco
Heidi Nielsen
Ch
Exc. 2, CK, 3. BTK
Sandskogens Dexi
Sandskogens Amika
Coc-Free Coco
Conny Borg
Conny Borg
Heidi Nielsen
Ch
Vet
Ch
Exc. 1, CK, 2. BTK
Exc. 1, CK, 1. BTK, BIK, BIR
VG 2
Sandskogens Dexi
Sandskogens Amika
Skovfarmen’s Millaa
Millaa Magic
Conny Borg
Conny Borg
Brigitta Sørensen,
Kirsten Maybritt
Lauritsen
Ch
Vet
Åben
Exc. 1, CK, 1. BTK, BIR
Exc. 1, CK, 2. BTK, BIK
Exc. 1, CK, 1. BTK, CERT,
CACIB, BIR
BIR
KHKG Ll Skensved
02-04-2016: Udst 2
BIR
DKK Roskilde
01-05-2016
BIR
Kelpie News ønsker alle tillykke med de flotte resultater.
***************************************************************************************
JUBILEUMSUTSTÄLLNING
LÖRDAG OCH SÖNDAG 2-3 JULI
LIDA FRILUFTSGÅRD I TULLINGE
DOMARE:
CONNIE REDHEAD, AUS
ANMÄLAN GÖRS VIA MAIL TILL: kelpiespecial@gmail.com
På ämnesraden skriver du;
2. juli holdes der samtidigt RallyUtställning Cattledog eller Utställning Kelpie
Uppge därefter;
lydighedskonkurrence
Hundens namn med titlar
3. juli holdes der lydighedsFödelsedatum, regnummer, kön och ras
Hundens far och mor
konkurrence
Ägarens namn, adress, telnr
Yderligere info:
Uppfödarens namn o ort
Glöm inte uppge vilken klass du ska delta i!
Anna Westerberg 070- 646 66
I samband med anmälan ska avgiften
31
sättas in på resp. klubbs PG.
Owe Lundin 070 - 624 14 31
Cattledog: 227946-1 Kelpie: 4978059-6.
Anmeldelsesfrist: 3. juni
Side 23
Asti – 14 måneder –
og B-hund fra 2017!
Tekst: Majken Sørensen
Fotos: Damgaards Photography v. Rasmus Damgaard Nielsen
Nervøsiteten hos mig steg, men vi måtte jo få det
bedste ud af det, så da det blev vores tur bevægede jeg mig på gummiben mod feltet. Min tvivl
blev gjort til skamme og Asti klarede selve søget
til 9 point og genstanden til 20 point. Runderingen gav også max score, hvilket gjorde at der kom
lidt mere styr på nerverne. Men vi havde stadig
alle de andre øvelser, vi skulle klare os igennem.
Foto: Majken Sørensen
Søndag den 13. marts havde jeg meldt Asti og
mig til vores første DcH C-konkurrence, ja faktisk
første konkurrence nogensinde. Asti var knap 13
måneder, og jeg ønskede blot at få en fornemmelse af hvor vi lå. Vi havde jo ikke trænet på
programmet så længe, men jeg syntes at det gik
rigtig godt til træning, og jeg ville gerne vide hvor
i træningen fokus skulle være fremadrettet.
Forventningerne til dagen dalede allerede fra
morgenen af, fordi vi var den sidste starter ud af
15 hunde. Et
feltsøg, hvor
feltet var blevet
trampet godt
igennem af 14
hunde og hvor et
par stykker havde lavet en lille
tissetår, var ikke
noget vi havde
trænet på endnu.
Efter en længere ventetid, skulle vi prøve kræfter
med øvelserne: lineføring, stå, sid, spring og apport. Asti klarede alle øvelserne særdeles tilfredsstillende også selvom, at hundeføreren før os var
kommet til at drysse godbidder i lineføringsområdet. Fordi vi havde lavet stå-øvelse først, fik vi
et forventeligt fratræk i vores sit. Asti var nemlig
på daværende tidspunkt af den overbevisning, at
når hun havde stået én gang, så skulle hun stå
igen næste gang, og det var når hun selv mente,
at hun havde gået de antal skridt der nu skulle til.
Jeg fik dog reddet øvelsen med en ekstra kommando.
Derefter var det ned i bilen igen og vente på, at
det blev vores tur til dæk-øvelsen. Desværre
mente dommeren, at hendes øjne havde set en
langsom dæk, som hun træk 3 point for. Trods
lidt ekstra udfordringer på dagen brillerede Asti
og vi fik 141 point (af 150) ved vores første konkurrence. Vores helt store sejr den dag var, at
hun fik max i både genstand og apport. At samle
genstande/apport op og komme med den har
nemlig været vores helt store akilleshæl.
Side 24
Den 10. april var vi til vores 2. konkurrence. Det
gik desværre knap så godt, hvilket der var flere
årsager til. Jeg var virkelig nervøs, ja, faktisk et
nervevrag. Jeg følte at skulle leve op til noget,
fordi det var gået så godt til vores første konkurrence. Derudover havde jeg siddet med hovedet
begravet i en eksamensopgave i de forgange 3
uger og lige afleveret den, og jeg skulle til mundtlig eksamen om tirsdagen. Det var en kombination som gjorde, at jeg slet ikke var mentalt tilstede, og derfor lavede jeg en del fejl og reagerede
uhensigtsmæssigt.
Da min eksamen var vel overstået, havde jeg ro til
at reflektere over hvad der var sket til konkurrencen to dage forinden og hvordan jeg havde taklet
situationen. Dette gjorde, at jeg tog mine fejl til
mig som læring, og i den proces blev det også
mere klart for mig, at det var mig, jeg skulle arbejde mere med. Dette havde jeg haft på fornemmelsen, for når sandheden skal frem, så er
jeg ikke en særlig god konkurrencehundefører,
bl.a. fordi jeg simpelthen stiller for store krav og
for høje forventninger til mig selv. I ugerne der
fulgte til vores næste konkurrence arbejdede jeg
rigtig meget med mig selv for ikke at havne i
samme situation igen.
Søndag den 1. maj var dagen, hvor arbejdet med
mig selv skulle stå sin prøve. Asti og jeg skulle til
vores 3. konkurrence. Skæbnen ville at Asti lige
var kommet i hendes 2. løbetid, men trods det
syntes jeg at hun virkede fokuseret når vi trænede.
Mentalt var mit fokus til konkurrencen flyttet fra
Asti og til mig selv. Jeg var tryg ved og sikker på,
at Asti nok skulle lave øvelserne, for dem kan
hun. Fordi Asti var i løb, skulle vi først på banen,
da alle de andre var færdige. Under alle øvelserne
og i belønningsfeltet, havde jeg fokus på dybe
vejrtrækninger og at jeg skulle slappe af.
Som forventet udførte Asti øvelserne som hun
skulle og var rigtig dygtig og ikke mindst glad. Jeg
lavede desværre flere fejl, som tilsammen kostede os hele 23 point, herunder en hel øvelse. Det
er selvfølgelig rigtig ærgerligt, at jeg var skyld i at
en hel øvelse (15 point) røg i vasken, men når jeg
ser tilbage på dagen, så havde jeg gjort store
fremskridt med mig selv fra sidste konkurrence.
Jeg var mere rolig og koncentreret og havde det
fint med vores præstation.
Asti lavede sin
hidtil flotteste
lineføring, men
dommeren
havde taget de
små detaljebriller på og mente
jeg manglede
nogle skridt og
trak derfor nogle point for det.
Disse detaljebriller, som vi
ikke i den grad
var stødt på før, kostede også lidt point hist og
her i andre øvelser. Men JEG ved, at Asti var
knalddygtig og gjorde det supergodt. Og det er
det vigtigste for mig, selvom vores point mest på
grund af mine fejl ikke helt afspejler det. At jeg er
kommet dertil i min tankegang er den største sejr
for mig. Jeg håber, at jeg fremover har den tilgang, så jeg med tiden kan blive en god konkurrencehundefører og Asti rigtig kan få lov til at
stråle som hun fortjener. Vores resultat for dagen
blev 124 point og det gav en 6. plads ud af 20
hunde og dermed har Asti i en alder af 14 måneder opnået sine to oprykninger til B-hund og vi
kan stille i B-klassen fra næste år.
Det var absolut ikke planen, da jeg hentede Asti
som otte-ugers hvalp, at vi allerede efter et år
skulle stå med oprykningerne til B-klassen. Men
Side 25
nogle gange går tingene anderledes og hurtigere,
end det først var tanken.
Det er vigtigt for mig, at Asti elsker at træne, men
samtidig får lov at være hvalp/hund. Derfor får
hun mange forskellige oplevelser, og vi træner/laver mange ting, som ikke kan kobles til et
konkurrenceprogram, men vi gør det, fordi både
hun og jeg syntes det er sjovt og vi hygger os med
det. Så på den måde er vi måske heller ikke den
gennemsnitlige lydighedskonkurrencehund/fører, som kun træner målrettet mod et program
med nedskrevne øvelser. Men jeg tror det er
vigtigt, så både hun og jeg bevarer motivationen
fremover.
Siden har vi været til to konkurrencer og de er
gået super godt. I Grindsted den 20. maj fik vi
146,95 point og en 1. plads og i Varde den 22.
maj fik vi 145,55 point og en 3. plads, hvilket jeg
er vildt stolt af og glad for. Det betyder også, at vi
har 433,5 DM point og dagsdato faktisk ligger på
en 3. plads på landsplan til DM. Det kan nå at
ændre sig mange gange inden den tid og fred
være med det, men jeg er godt nok pavestolt af,
at min lille australske kelpie på 15 måneder har
opnået det.
Gættekonkurrence
Der udloves en guldbarre til den der kan gætte
særtemaet for udstillingen i Lomma. Der trækkes
lod mellem rigtige svar.
Side 26
kolde klimaer og alle typer af terræn. Kelpie bør
ikke være overvægtig eller have en blød muskeltonus. En hund med en hård muskelkondition er i
god form. Kelpien skal i sin fremtoning synes at
være ”smidig og aktiv”, skal have en meget stor
udholdenhed og en fortrinlig balance og koordination.
Chaos Wombat
Uluru
Possum Meg
En kelpie skal
have et godt
hoved, bløde
mandelformede øjne,
hvor øjenfarven blender
med pelsfarven, med
masser af
udtryk og
årvågenhed.
Øjne er ved
at blive alt
for runde og
Hvad dommere skal kiggeefter når de
dømmer den australske kelpie
Af Marie Colyer, Australien, australsk kelpie
dommer og opdrætter af australsk kelpie under
kennelnavnet Wingdari
Oversættelse: Therese Hauge
Hvis jeg må, vil jeg gerne introducere mig selv og
sige lidt om min baggrund.
Jeg hedder Marie Colyer og jeg ejer Wingdari
australske kelpier her i Australien. I har opdrættet og udstillet den australske kelpie i knap 36 år.
Når man opdrætter og dømmer den australske
kelpie, er de vigtigste kvaliteter man skal se efter
type, balance, helstøbthed og temperament.
Mit mål, når jeg opdrætter og dømmer den australske kelpie, er at finde den bedste, allround
balancerede pakke i hunden snarere end at fokusere for meget på en enkelt del af racestandarden for den australske kelpie.
Type – Der skal være ensartethed i kropstype.
Vælg hunde som er passende konstruerede til at
varetage opgaven at arbejde med får og arbejde
med stor udholdenhed. Når jeg dømmer, ser jeg
efter hunde som let er i stand til at presse fårene
i de små folde og hunde som kan arbejde ude i de
åbne græsarealer. Kelpien bør kunne vende hurtigt og arbejde over lang tid og være ensartet i
sine arbejdsmetoder.
Den australske kelpie skal have en god muskeltonus og være i form til at arbejde i både varme og
Foto: Barbara Killworth, Cabal Photography, Australien
placeret alt for tæt. Men for at en hund kan vinde/arbejde, må den excellere i arbejdskarakteristika som fødder, pels, vinkler, balance, bevægelse og temperament.
Dette problem med ikke at placere en hund fordi
den har lyse øjne eller mangler tænder er noget
af det jeg hader mest. Prøv at huske når du
dømmer kelpier, ikke at køre på deres øjenfarve
eller manglende tænder. Disse to træk skal placeres ned på prioriteringslisten når man dømmer.
Standarden siger godt nok at øjenfarven skal
blende med pelsfarven, men en god, helstøbt
hund bør ikke straffes for lyse øje mod en hund af
ringere kvalitet, type og helstøbthed.
Denne regel for at dømme kelpiens øjenfarve bør
også anvendes når en hund mangler en tand:
Døm ikke en god hund ud af klassen eller undlad
at præmiere den helstøbte hund for en ringere,
ikke helstøbte og ubalanceret hund. Hvis jeg skulle vælge mellem to hunde – en hund af god type,
Side 27
sunde bevægelsesr, balanceret og alligevel måske
havde lyse øjne eller en manglende tand mod en
mindre helstøbt hund som manglede type, balance og bevægelser, men havde fuldt tandsæt og
mørkere øjne – ville jeg altid vælge hunden af
arbejdspakken, ”god type, sunde bevægelser og
balance”.
Kelpier bruger deres fødder og deres helstøbte
balancerede struktur til at arbejde, ikke en manglende tand eller en lysere øjenfarve. Så længe
kelpien har saksebid – som der står i den australske kelpiestandard – bør hunde ikke straffes for
en manglende tand, hvis de er af god type, helstøbte, balancerede og med et godt temperament, og tabe til en hund af ringere kvalitet.
Den buskede hale og manke er også ved at forsvinde fra racen. Mange kelpier har alt for meget
hvidt på brystet. Til min overraskelse har jeg set
kelpier på fotografier fra Europa og Amerika med
hvidt på deres fødder. Dette er helt forkert og
ikke tilladt: ingen store hvide pletter på brystet
eller hvidt på fødderne. Hvidt på brystet bør ikke
være større end aftrykket fra en tommelfinger.
Med års erfaring vil jeg ikke avle på en han eller
tæve som har hvidt på brystet.
Dommere vil også opleve at se kelpier med skygger af aftegninger, f.eks. på benene, i hovedet,
under halen. Skygger af aftegninger på kelpier
betyder at de bærer farvegenet tilbage i deres
stamtavler. Dette må på ingen måde straffes. Det
er ikke en fejl og der står ingen steder i den australske kelpie-standard, at hundene skal diskvalificeres for at have skygger af aftegninger.
Balance – Kelpiens hovede bør være velproportioneret mellem hoved og krop, ørerne pegende
let udad med god vidde mellem ørerne, en god
lang hals som har en let kurve bag ørerne når den
er opmærsom og ser fremad, balance mellem forog bagparten, skuldre og overarm, kryds, lår og
haser. Når kelpien bevæger sig væk, skal den
være balanceret i sine bevægelser, harmonisk
med god skridtlængde og drivkraft. En alt-i-alt
velbalanceret hund vil bevæge sig korrekt ”som
en fjer der svæver hen over jorden”. Bevægelse
skal være fri, balanceret og ubesværet.
Foto: Sarina Lauren, WA Australien
Kelpien har brug for en god brystdybde, ”hellere
dyb end bred” med en godt optrukken bug. Hunde som har en vandret underlinie er tunge og
tykke i kroppen, hvilket giver hunden et firkantet
look, og disse hunde kan generelt ikke bevæge
sig. Der skal være en god brystdybde for at der er
plads til hjerte og lunger. For mange kelpier er
brede over skuldrene, som sidder dybt, hvilket
gør hundene meget tunge i fronten.
Helstøbthed – Kelpier skal være helstøbte i krop
og sind. Helstøbt når den bevæger sig ud og tilbage, både forfra og bagfra, idet den bevæger sig
let bredt bagtil for at trække bagbenene ind på
en centerlinie. Dette er en absolut nødvendighed
i kelpieracen.
Temperament er så vigtigt for mig som opdrætter
og dommer. Nogle kelpier er lidt sky. Dette er
sandsynligvis fordi hunden ikke er blevet socialiseret korrekt, og en erfaren dommer bør kunne
genkende dette, især hvis det er en hvalp.
En del kelpier i dag, som udstilles, viser en nervøst temperament og ryster ofte forfærdeligt i
bagbenene når de bliver eksamineret af dommeren i udstillingsringen. Når kelpien eksamineres af
dommeren, bør dens hale hænge i en let kurve og
ikke blive trukket up under hundes mave. Hvis
halen er trukket helt up under maven, er de
Side 28
åbenlyst bange og nervøse for at blive handlet.
Dette er ved at blive et problem med et voksende
antal hunde. Denne type af temperament bekymrer mig virkeligt.
Det er så rart at gå til en kelpie i udstillingsringen,
som du skal til at dømme, eller hvor som helst i
virkeligheden, der hilser på dig med en logrende
hale og øjne der lyser op i glæde.
KELPIENS UDVIKLING I UDSTILLINGSRINGEN
Hvis du studerer de hunde som arbejder og de
hunde som er avlet til udstillingsringen, har mange opdrættere som jeg ser her i Australien avlet
væk fra de mere langbenede hunde, hovedsageligt fordi disse opdrættere bare ikke laver deres
hjemmearbejde med at granske stamtavler og
ofte avler alt for tæt. Hundene som er avlet til at
arbejde ude på græsområderne bør have en god
længde på deres ben for at dække et større område med mindre anstrengelse. Hundene som nu
avles som udstillings- og familiehunde – og jeg
kan virkelig kun tale ud fra de hunde jeg ser her i
Australien – er nu kortere i benene, tungere i
kroppen og har ikke den smidige, flydende, lette,
balancerede bevægelse, som en arbejdshund skal
have for at kunne arbejde. En god arbejdshund
bør ligne ”en fjer der svæver over jorden” – en
ubesværet, afbalanceret pakke. Jeg kan ikke understrege dette nok i denne artikel.
Via undersøgelser jeg har foretaget gennem årene og via mine egne observationer, ser jeg at der
nu dukker mange forskellige former og størrelser
af kelpieracen op. Vi er ved at tabe den korrekte
type – sådan som en kelpie skal se ud rigtigt. Jeg
har mange stamtavler, videoer, CD’er og DVD’er
med kelpier helt tilbage til de tidlige 1908’ere,
som jeg ofte refererer til, og jeg har også en del
alle tiders gamle opdrættere her i Australien, som
nu er pensioneret fra kelpieavl, som jeg kan snakke med og spørge om hundene fra fortiden. Det
er den eneste måde vi kan lære fra hinanden.
Alligevel i dag, efter 36 år, lærer jeg noget nyt om
vores elskede kelpier næsten hver dag.
Det er svært at dømme ud fra fotografier og forskellige websites, men når jeg ser på disse billeder af hunde i Europa, så opdrætter opdrætterne
dér nogle smukke kelpier. Faktisk er jeg nødt til at
sige at hunde opdrættet i Europa er langt bedre
end de hunde som vi har i dag her i Australien.
Det er en cadeau til opdrætterne i Europa.
TENDENSER
Indtil videre er der ikke en ensartet kvalitet i den
australske kelpie her i Australien. Der opdrættes
en del kelpier, som er alt for tunge, med korte
ben og krop. Disse hunde kan bare ikke dække
jorden så let som en hund med en længere krop
og længere ben. Det siger sig selv, bare tænk over
det – hunde med længere ben dækker mere jord
med mindre anstrengelse. Hunde med kortere
ben og en tungere krop kan bare ikke dække den
samme jord med samme lethed. Kelpien med
længere ben og en god kropslængde er i stand til
at bevæge sig mere frit og med mindre energi,
dække mere jord og kan arbejde hele dagen.
Nogle af de kelpier som er opdrættet i dag med
tungere, kortere krop og kortere ben kan bare
ikke bevæge sig så frit eller arbejde.
Mange af de hunde jeg ser i udstillingsringen her i
Australien kæmper med deres afskub, og i frontbevægelsen flipper hunden tæerne indad fra
mellemfoden. Kelpien skal række ligeud med
forbenene og ikke dreje tæerne indad eller “flette
deres forpoter” – dette betragtes som en
fejl. Den australske kelpie vil ofte begynde at
trave direkte fra stående, en smule bredt for derefter at falde ind i et enkelt spor (red: hvor poterne hver især rammer en fælles centerlinie).
Frontstilling er en andet problem her i Australien:
for ret (red: åben vinkel) og derfor dårlig rækkevidde i frembevægelsen, og de er korte og lige i
overarmen. Jeg foretrækker at referere til den
kortere tungere kelpie som ”kompakt”, og det
tilfredsstiller ikke min forståelse af racepræg.
Kelpien er også ved at miste sit stop (red: overgangen fra pande til snude), og det er nu ikke så
markeret som kelpiestandarden kræver. Hovedet
er ved at blive alt for smalt og hunde er ved at
Side 29
miste den dejlige fylde i deres kinder, ”udfyldning” under øjnene og en stærk ”underkæbe”.
Med hensyn til fleksibiliteten i hundenes mellemfod så er der mange i dag som er svage her, og
det griber ind i kelpiens gang. Der skal være en
god fleksibilitet i mellemfoden så hunden kan
vende hurtigt i fart. Mellemfoden fungerer som
en stødabsorbering og tager trykket af kroppen.
Mange kelpier er alt for korte i krydset og/eller er
stejle (red: i bagpartens vinklinger), hvilket derfor
underminerer bagpartens afskub og fremdrift.
En kombination af disse fejl påvirker også hundens overline under bevægelse. Hvis kelpien har
disse problemer, så vil der være en tendens til at
den ”generelt balancerede pakke” mister sin helstøbthed i sin kontur og gang, og vil give indtryk
af manglende koordination, hvilket ikke er ønsket
i en arbejdshund som behøver udholdenhed.
Nøgleordene som man skal huske, når man
dømmer en kelpie, er type, helstøbthed, temperament og den ”generelt balancerede pakke” af
kelpie.
Om jeg må, vil jeg også gerne komme med nogle
få kommentarer omkring de tofarvede hunde,
rød/tan og sort/tan, og røgblå og fawn kelpier.
Når man dømmer kelpier, bør hundes farve ikke
blive en del af ligningen. Bedøm først og fremmest hunden allerførst og lad være med bare at
placere en ensfarvet hund, f.eks. chokoladebrun,
rød eller sort, fordi du ikke kan lide de tofarvede.
De første kelpier var sort/tan glathårede collier.
Når du dømmer, bør du dømme de rød/tan,
sort/tan, røgblå og fawn hunde som du ville en
hvilken som helst anden ensfarvet chokoladebrun, rød eller sort hund. Gennem årene har jeg
set nogle meget smukke rød/tan, sort/tan, røgblå
og fawn kelpier. De sort/tan og rød/tan hunde jeg
har opdrættet og ejet, har alle haft den dobbeltpels som ønskes hos kelpien. Gennem årene har
jeg set nogle sort/tan og rød/tan hunde med
enkelpels, hvilket ikke er korrekt.
Røgblå og fawn kelpier har problemer med deres
pelsstruktur. Mange af de røgblå og fawn har ikke
dobbeltpels og har også meget hårdere, kort pels.
Dette er ikke korrekt. Kelpier skal have dobbeltpels for at beskytte hundene, når de arbejder ude
i al slags vejr.
Herunder finder du en “pointskala”, som kan
bruges som vejledning til at bedømme den australske kelpie. Fr Jean Walker og hendes søn,
Chris Walker, fra den velkendte australske kelpiekennel, Butterbone, gav mig denne vejledning da
jeg lige var startet med at have kelpier. Det er
kun en vejledning.
Korrekt bevægelse for den australske kelpie
Foto: K. Morton, NSW, Australien
Kelpier skal bevæge sig korrekt – hoved, hals,
overlinie, kryds, hale i én linie under bevægelse.
Kelpier bør ikke bevæge sig med hovedet oppe –
hovedet skal blive nede i linie med kroppen, idet
den skaber et balanceret billede af fremdrift med
stor rækkevidde fortil og stærkt afskub bagtil.
Pointskalaen til højre er venligst udlånt af fru J. Walker og hr
C. Walker, australsk kelpie-kennel, Butterbone, Australien.
AUSTRALSK KELPIE
POINTSKALA FOR STANDARDEN
Helhedsindtryk
Temperament og udtryk
Bevægelser
Poter
Hoved
Vinkling for
Vinkling bag
Knogler
Pels og farve
Hale
Tænder
I alt:
15
10
10
10
10
10
10
8
6
6
5
100
Side 30
Jeg håber at denne artikel er en hjælp til at
dømme kelpier.
Sakset fra http://www.kelpieklubben.se/
Rasmästerskab kelpie 2016
Igen vil jeg lige nævne at det jeg har skrevet i
denne artikel er min egen ydmyge vurdering og
mening. Vi fortolker og ser alle ting i livet på
mange forskellige måder. Jeg taler blot ud fra
mine års erfaring fra avl og udstilling af den australske kelpie.
Tusinde tak for at I gav mig mulighed for at skrive
denne artikel til jeres nyhedsbrev.
Det ville være dejligt måske en dag at komme til
Danmark igen og dømme hundene.
Med venlig hilsen
Marie Colyer
www.wingdariaustraliankelpies.com
****************************************
Spår, sök och lydnad
Välkommen till Kungsbacka BHK och Semestersabotören 2016.
Lydnad, spår och sök – tävlingar hela helgen!
Fredagen den 22 juli – lydnad alla klasser - kvällstävling
Lördagen den 23 juli – spår elit
Söndagen den 24 juli – sök alla klasser
Vår tävling 2016 är också rasmästerskap för australisk kelpie. Detta innebär att australisk kelpieekipage som är medlemmar i SVEKK tävlande i
spår och sök elitklass har företräde vid anmälan.
Camping med elplatser för dig som har husvagn
finns på området.
Boka en härlig bruks och lydnadshelg i Kungsbacka! Välkommen med din anmälan! Tävlingsanmälan gör du på SBK-tävling som vanligt.
Tävlingssektorn Kungsbacka BHK
Side 31

Kelpie News - Svenska Kelpieklubben

Transcription

Similar documents

V190SG2EBK - VintageKeeping.com

Nordisk Skydd Udtagelse - DcH Online tilmelding

Læs artikel om min rolle i projektet

Landsdækkende AGILITY-KONKURRENCE Lørdag d. 6 februar

Indbydelse - DcH Online tilmelding

SvHKS` årsmøde program