Ligusternyt - Haveforeningen Aabrinken
Transcription
Ligusternyt - Haveforeningen Aabrinken
Nyhedsbrev fra Aabrinken Ligusternyt Selvom sommeren pludselig kom i tanker om, at den havde glemt at aflevere lidt sol, er det her mod slutningen af september, dog alligevel ved at blive efterår. Hurra for det!, eller hvad? Hurra i hvert fald, for en ny omgang LIGUSTERNYT: Så er det igen tid til både godt og tvivlsomt nyt fra din bestyrelse. Mest godt eller midt imellem, vil vi mene - men prøv selv at høre engang: Kompostbunken! - er lukket for i år :-( Forstået på den måde, at den ikke vil blive tømt mere.Vi har simpelthen været så vilde med den, at budgettet allerede er brugt, og der ikke er råd til at komme af med mere haveaffald! Det er jo både godt og skidt. Godt, fordi det virker til der er godt gang i haverne rundt omkring. Skidt, for det stakkels lille budget, der har følt sig presset, og ikke kan følge med her sidst på sæsonen. Måske kunne vi finde på at foreslå flere midler til denne post på næste års budget!? Ekstraordinær generalforsamling! - er lørdag d. 29/10. den Dagsor Og siden ordet generalforsamling lyder lige så stift og ubøjeligt, som skaftet på en drænspade, kommer der her lidt info, leveret i samme stil. Det handler om kloakering og budgetter... (det er virkelig svært at gøre spændende)... Zzz Fra kloakudvalget indstilles til beslutning, at der bevilges penge til 1. etape: projektering. Der skal laves kort, undersøgelse af jordbund, fald osv. Zzz Zzz Der ansøges om finansiering til projektering, på 150.000 kr, som dog KAN hæves pga. geodæiske undersøgelser, der kan være nødvendige. Vi foreslår at bruge op til 200.000 kr. Der vil tages 100.000 kr fra kloakfonden, og 100.000 kr fra vores rådighedsbeløb i banklånet. Altså, vi har pengene. Repræsentant/rådgivende ingeniør fra Søren Jensen ApS kommer og svarer i en time, på diverse tekniske spørgsmål. Vi skal kloakeres senest 2019. Intet kan planlægges hverken ifht. tid, udførelse ELLER pris, før vi har en projektering, så vi ved hvad projektet kommer til at indebære, og hvor længe det vil tage. Så, vi kan IKKE fortælle hvad det hele kommer til at koste i sidste ende, på generalforsamlingen.Vi vil bare gerne have lov at bruge de penge der skal til, for at finde ud af det… :-) Vidste du at... Flere banker er begyndt at tage sikkerhed i kolonihaver, så der kan optages lån i huset. Det er spændende sager, men det skaber også nye udfordringer ved hussalg, da man af samme årsag er nødt til at have vished om, at huset man køber ikke allerede er belånt til den tidligere ejer. Derfor vil der fra 2017 blive krævet en tinglysningsattest ved salg af haver, så vi ikke risikerer, at banken pludselig kommer og snupper en have fra en uskyldig haveejer, fordi den forrige ejer ikke længere vil betale af på lånet. Husk at moste! Cykler man en tur ud af Brabrandstien, kan man høre alle de stakkels æbler hænge og sukke lige så højt, som træværket i en Gori reklame. Pluk mig... Most mig... Hvis ikke du har været der endnu, er der stadig en weekend tilbage at moste i! Det er d. 23. oktober, og der er vist stadig lidt plads på listen. God fornøjelse :-) Flis! Vi har en formodning om, at folk er ligeså vilde efter træflis i år, som sidste år. Derfor KAN der bestilles en flismaskine til at æde de mange grene vi har liggende oppe på S igøjnerpladsen. Såfremt der er opbakning til det. Send os en mail på: hfaabrinken@gmail.com, hvis du vil komme og hjælpe med at flise d. 8/10. Alle der hjælper får flis, så hvis ingen melder tilbage, bestiller vi ingen maskine.Vi venter spændt ved mailindbakken... :-) Nye udlejere: Trailer udlejes fremover af Jakob, tlf. 22746086, og telt udlejes af Hans, tlf. 71442967. Henvendelser mellem 8 og 22, hvilket vil sige IKKE mellem 22 og 8 -tak ;-) Det var alt for denne gang! Vi ses til drænsp... eh, generalforsamling d. 29/10. Ræddi godt efterår, indtil da :-)