målgrupper - WordPress.com
Transcription
målgrupper - WordPress.com
INDHOLDSFORTEGNELSE STRATEGIDEL INDLEDNING BAGGRUND KOMMUNIKATIONSPROBLEM KAMPAGNESAMARBEJDE MED 3F OG HORESTA MÅLGRUPPER VALG AF METODE SLUTMÅLGRUPPE SEGMENTERING AF SLUTMÅLGRUPPE HJÆLPEMÅLGRUPPE INTERN PÅVIRKNING OG KOMMUNIKATIONSVEJE MÅLHIERARKI DELMÅL TIL DE ENKELTE MÅLGRUPPER KOMMUNIKATIONSFORMER OPSAMLING PÅ STRATEGIDEL 3 3 3 4 5 6 6 6 6 8 8 9 10 11 12 HANDLINGSPLAN BUDSKABER KOMMUNIKATOR MEDIEVALG TIDSPLAN FOR MEDIESTRATEGI BEGRUNDELSE FOR TIMING I AFVIKLINGEN PR-STRATEGI MEDIEVALG TIL PR-INDSATS EVALUERINGSPLAN UNDERSØGELSESDESIGN BUDGET ORGANISERING OG TIDSPLAN 12 13 14 14 15 15 15 16 17 18 19 20 PRODUKTDEL PRODUKTER 21 22 REFLEKSIONER LITTERATURLISTE BØGER TEKSTER RAPPORTER ARTIKLER WEBSITES 30 32 32 32 32 32 33 BILAG 34 2 STRATEGIDEL INDLEDNING Vores kampagne sætter fokus på at få arbejdspladser i nattelivsbranchen1 til at italesætte og håndtere seksuel chikane fra gæster til ansatte. Afsenderen af kommunikationskampagnen er Videncenter for Arbejdsmiljø (herefter VFA), som er en del af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (herefter NFA). Centrets fælles mission er at forske, formidle og uddanne for at bidrage til udviklingen af et sikkert og sundt arbejdsmiljø i Danmark (NFA, 2016). BAGGRUND I branchen “Restauranter og barer” har 5,83 procent af ansatte været udsat for seksuel chikane inden for de sidste 12 måneder (NFA, 2014). I jobgruppen tjenere - herunder ansatte i nattelivet - svarer hele 37 procent, at de har været udsat for seksuel chikane (herefter sexchikane) fra gæster (Analyse Danmark, 2015). Det viser en undersøgelse fra fagforeningen 3F. Ifølge Annie Høgh, professor ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet, er ansatte i restaurationsbranchen særligt udsatte for sexchikane, da der ofte blandt gæsterne er alkohol involveret (Skou, august 2015). Peter Lykke Nielsen, konsulent ved 3F, påpeger også, at nogle gæster fejlagtigt tror, at de kan opføre sig, som de vil, fordi de har lagt penge i baren (Bilag 10). Desuden er der ifølge ham en social norm eller kultur internt i nattelivsvirksomheder2, der accepterer, at sexchikane er en del af arbejdet (Bilag 10). Denne sociale norm bliver bekræftet af Stine Brinkmann, der er barchef på Fatter Eskild i Aarhus: “Man ansætter selvfølgelig nogle, der kan holde til det (seksuel chikane red.) og ikke går grædende hjem” (Bilag 7). Kun knap halvdelen af de personer, der udsættes for sexchikane af gæster i Privat Service, Hotel og Restaurationsbranchen, siger altid fra (Analyse Danmark, 2015). På trods af at arbejdsgiverne (herefter lederne) ifølge lovgivningen har ansvar for at sikre de ansattes psykiske sundhed, er arbejdsmiljøet generelt underprioriteret i restaurationsbranchen (Skou, juli 2015) (Lov om Arbejdsmiljø, Arbejdstilsynet) (Bekendtgørelse om arbejdets udførelse, Arbejdstilsynet). 1Vi definerer nattelivsbranchen som en undergruppe af restaurationsbranchen med sene åbningstider 2 Nattelivsvirksomheder er en fællesbetegnelse for barer, diskoteker og natklubber 3 KOMMUNIKATIONSPROBLEM Som vores baggrundsanalyse viser, er der en social norm i nattelivsvirksomheder, der skader arbejdsmiljøet. For at finde ud af, hvor vi kan sætte ind med en kommunikationskampagne, tager vi udgangspunkt i kommunikationstrekanten (Nielsen, 2014, side 53). Af kommunikationstrekanten fremgår det, at der er overensstemmelse mellem identitet og image, da både gæster og medarbejdere anser sexchikane som en del af arbejdet i nattelivet. Til gengæld eksisterer der et sandheds- og troværdighedsgap og et kommunikationsgap. Kernen i disse gaps er, at ledelsens imageønske ikke stemmer overens med identitet og image, da hverken gæster eller ansatte oplever ledelsens nultolerance over for sexchikane. 4 For at sandsynliggøre at ovenstående gaps kan mindskes med kommunikation og for at fastlægge, hvem kommunikationen skal målrettes, benytter vi kommunikationspotentialekortet (Sepstrup & Fruensgaard Øe, 2010, side 177): Af kommunikationspotentialekortet fremgår det, at de ansatte i nattelivsvirksomheder er realistiske at nå ved hjælp af kommunikation. Derimod er der et lille potentiale i at kommunikere til gæsterne - herunder chikanøren3. Vi vil derfor udarbejde en kommunikationsindsats, der skal mindske gappet mellem identitet (ansatte) og imageønske (leder), da det største kommunikationspotentiale ligger her. Indsatsen skal ske gennem en kulturændring for at skabe en nultolerance-kultur, som opleves og udleves på hele arbejdspladsen. KAMPAGNESAMARBEJDE MED 3F OG HORESTA Det fremgår af kommunikationspotentialekortet, at fagforeninger og brancheorganisationer har stor interesse i vores problemstilling om, at nultolerancen over for sexchikane ikke opleves. Vi har derfor undersøgt potentialet i at etablere et kampagnesamarbejde. På baggrund af vores research har vi udpeget fagforeningen 3F og brancheorganisationen Horesta som samarbejdspartnere. Netop disse er valgt, fordi hovedoverenskomsten for Hotel-, Restaurant og Turisterhvervet mellem 3F og Horesta er den mest dækkende for branchen (3F, 2016). Derudover satte 3F i 2015 et særligt fokus på sexchikane (Skou, februar 2015), og Horesta ytrede i den forbindelse ønske om at gå i dialog med fagforeningen om, hvordan man får sat fokus på sexchikane i restaurationsbranchen (Skou, august 2015). 3 Chikanøren: gæst der udøver seksuel chikane mod ansatte 5 Med 3F og Horesta som samarbejdspartnere og medafsendere af kampagnen står VFA stærkere, og samarbejdet åbner op for flere kommunikationskanaler. MÅLGRUPPER I vores situationsanalyse har vi indsnævret de relevante interessenter for problemstillingen. I det følgende afsnit har vi udpeget en slut- og hjælpemålgruppe blandt interessenterne. VALG AF METODE Ud fra kvantitativ og kvalitativ standarddata har vi analyseret os frem til en branche, hvor sexchikane er et udbredt fænomen. Vi har præciseret vores fokus til at omhandle nattelivsvirksomheder. For at identificere kommunikationsproblemet har vi herefter foretaget kvalitative dybdeinterviews, som kan bruges til at udpege mere komplekse fænomener (Sloth, 2011, side 99). Interviewene har givet os en dybere forståelse af problemstillingen og målgruppen, og på den baggrund har vi præciseret vores slut- og hjælpemålgrupper samt kanalog medievalg. For at belyse problemstillingen fra flest mulige vinkler har vi gennemført interviews med tre kildetyper; erfaringskilder i form af ansatte og ledere i nattelivet, en parts- og ekspertkilde fra 3F samt en ekspertkilde fra Institut for Psykologi ved Københavns Universitet. Ulempen ved den kvalitative metode er, at dataen ikke er repræsentativ. Vi har dog fravalgt kvantitative ad hoc data, da vi ikke vil kunne lave en repræsentativ undersøgelse, og da der allerede eksisterer kvantitativ data, vi har kunnet analysere. SLUTMÅLGRUPPE Ansatte i nattelivsvirksomheder Slutmålgruppen for vores kommunikationskampagne er de mænd og kvinder, der er ansat i nattelivsvirksomheder - herunder bartendere, garderobepiger, tjenere, værtinder og afryddere. Vores kvalitative interviews peger på, at flere ansatte ofte ignorerer sexchikane fra gæster eller venter med at sige fra, indtil chikanen er gentagende. Det er derfor de ansatte, der skal ændre adfærd, for at vi kan komme i mål med kampagnen, og nultolerance-kulturen kan blive udlevet. SEGMENTERING AF SLUTMÅLGRUPPE Ud fra vores kvalitative interviews med bartendere har vi fundet frem til to idealtyper på ansatte i nattelivsvirksomheder. Det, der primært differentierer de to idealtyper, er deres erfaring i branchen. Fælles for idealtyperne er, at de - ligesom 62 procent af danskerne - bruger Facebook til daglig (DR Medieforskning, 2015), og at de – ligesom 84 procent af de 20-39 årige downloader apps (Danmarks Statistik, 2014). Disse to idealtyper har vi karikeret gennem to personas. Formålet med personas er at skitsere en konkret figur, der kan være repræsentant for de enkelte målgrupper og dermed fungere som arbejdsredskab (Sloth, 2011, side 70). 6 Ifølge anbefalinger fra Arbejdstilsynet og arbejdsmarkedets parter er det vigtigt, at ledelsen sender et klart signal om, at sexchikane ikke tolereres på arbejdspladsen (Arbejdstilsynet m.fl., 2015). Dette signal er altafgørende, da ledelsen ifølge Schein spiller en central rolle for at ændre kulturen på arbejdspladsen (Hansen, 2014, side 72). På den baggrund har vi fundet frem til vores hjælpemålgruppe, som vi uddyber nedenfor. 7 HJÆLPEMÅLGRUPPE Ledere af nattelivsvirksomheder Da det er ledelsen, som sætter dagsordenen i virksomheden, er det i første omgang ledelsen, der skal ønske at sætte fokus på at nedbringe sexchikane og sende et klart signal om nultolerance (Hansen, 2014, side 72). Dermed er ledelsen oplagt som hjælpemålgruppe. Ledelsen ønsker at give indtryk af, at den har nultolerance over for sexchikane af ansatte (Bilag 8). Grundet vores samarbejde med Horesta er det en forudsætning, at vores hjælpemålgruppe er medlem af denne brancheorganisation. Vores hjælpemålgruppe er karikeret gennem nedenstående persona. INTERN PÅVIRKNING OG KOMMUNIKATIONSVEJE I forlængelse af vores målgruppeanalyse har vi kortlagt de vigtigste påvirknings- og kommunikationsveje internt i nattelivsvirksomheder - som illustreret i figuren nedenfor. 8 Da lederne er øverst i organisationen, er de den væsentligste indgangsvinkel til at påvirke de overordnede rammer på arbejdspladsen og den interne kommunikation. Lederen fungerer dermed som vertikal opinionsleder. Vertikale opinionsledere kan spille en rolle i en kampagne i den grad, de stiller sig til rådighed som hjælpekommunikator (Sepstrup & Fruensgaard Øe, 2010, side 98). I det daglige arbejde er lederen dog ofte ikke til stede. De erfarne ansatte spiller derfor en afgørende rolle som horisontale opinionsledere for de uerfarne ansatte (Bilag 7). Det gør de blandt andet i forhold til oplæring af de nye og på baggrund af deres kendskab til miljøet. De horisontale opinionsledere er væsentlige i kampagner og anden strategisk kommunikation (Sepstrup & Fruensgaard Øe, 2010, side 98). Som det fremgår, ligger der potentiale i, at kampagnen skal forsøge at stimulere top-down kommunikation fra lederen og den horisontale kommunikation fra de lokale opinionslederne til de uerfarne ansatte (Hansen, 2014, side 202). Nattelivsvirksomhederne bruger primært Facebook som intern kommunikationsplatform. Derudover er den verbale kommunikation den dominerende kommunikationsform (Bilag 1 og 3). På baggrund af vores målgruppeanalyse og vores analyse af intern påvirkning og kommunikation har vi fundet frem til, hvordan og med hvilke medier, vi kan ramme vores slut- og hjælpemålgruppe. Nedenfor kortlægger vi, hvilke mål kampagnen har til formål at opfylde. Derefter sammenfatter vi, hvordan kampagnens mål og målgrupper er forbundet. MÅLHIERARKI 9 Målene for vores kampagne er illustreret i målhierarkiet, som ses på forrige side. Vores organisationsmål udspringer fra VFA’s overordnede mission, som er at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø i Danmark (NFA, 2016). Organisationsmålet skal styre identifikation og formulering af den ønskede ændring i situationen. Derfor fungerer organisationsmålet som et udgangspunkt for vores situationsanalyse (Sepstrup & Fruensgaard Øe, 2010, side 206). Vi har valgt at placere et adfærdsmål i vores målhierarki, som tydeliggør hvilken adfærd, kampagnen i sidste ende skal bidrage til at ændre. Hovedkampagnemålet er udpeget ud fra vores analyse, som peger på, at lederne har en nultolerance over for sexchikane, der ikke udleves af de ansatte. Dermed er vores konkrete ønskede ændring og essensen af kampagnen at skabe en nultolerance-kultur i nattelivsvirksomheder (Sepstrup & Fruensgaard Øe, 2010, side 207). Vores hovedkampagnemål rækker ud over kampagneperioden, da en kulturændring tager lang tid at implementere, når den omhandler grundlæggende antagelser i virksomheden som eksempelvis sociale normer (Hansen, 2014, side 76). For at kunne måle på kampagnens effekt inden for kampagneperioden har vi opstillet fire kampagnedelmål, der er tilknyttet vores to modtagergrupper - lederne og de ansatte. Kampagnedelmålene fremgår ligeledes af målhierarkiet. DELMÅL TIL DE ENKELTE MÅLGRUPPER For at klargøre hvem kommunikationen af de enkelte delmål skal rettes mod, vil vi uddybe, hvordan mål og målgrupper er forbundet i kampagnen. Vi skelner mellem slutmålgruppen - altså dem vi ønsker at ændre en adfærd hos - og modtagergruppen, som de enkelte kommunikationsprodukter skal rettes mod (Windahl, Signitzer & Olsen, 2009, side 18) (Hansen, Jørgensen, 2012, side 42). Delmål 1 og delmål 2: Modtagergruppen ligger uden for slutmålgruppen Modtagergruppen for delmål 1 og 2 er lederne af nattelivsvirksomheder. Denne del af kampagnen skal stimulere lederne til at sætte fokus på at nedbringe sexchikane og sende et signal om deres nultolerance til de ansatte. Derfor er ledelsen en hjælp til, at slutmålgruppen i sidste ende ændrer adfærd og håndhæver nultolerance-politikken. 10 Delmål 3 og delmål 4: Modtagergruppen er identisk med slutmålgruppen Modtagergruppen for delmål 3 og 4 er de ansatte, som også er vores slutmålgruppe for kampagnen. Det er altså dem, der i sidste ende skal ændre adfærd og sige fra over for sexchikane. Vores modtagergruppe er derfor identisk med slutmålgruppen. KOMMUNIKATIONSFORMER I forlængelse af målgruppeanalysen har vi udarbejdet nogle forslag til, hvordan slut- og hjælpemålgruppen kan rammes ved hjælp af kommunikation. Der findes overordnet to kommunikationsformer - massekommunikation og interpersonel kommunikation (Sepstrup & Fruensgaard Øe, 2010, side 236). I vores analyse af målgruppen fandt vi frem til, at de ansatte og lederne færdes på Facebook og indgår i sociale relationer på deres arbejde i nattelivet. Derfor kan vi i kampagnen benytte os af et samspil mellem interpersonel kommunikation og massekommunikation. Med massekommunikationen kan vi give modtagerne viden om sexchikane i nattelivet og vigtigheden af at håndtere problemstillingen. Denne kommunikationsform kan desuden give input til den interpersonelle kommunikation internt på arbejdspladsen og skabe opmærksomhed på sexchikane mod ansatte (Sepstrup & Fruensgaard Øe, 2010, side 236). De ansatte er særligt påvirkelige over for massekommunikation, da målgruppen har et stort informationsbehov4. Den interpersonelle kommunikation kan bruges som redskab til i sidste ende at skabe den ønskede holdnings- og adfærdsændring hos slutmålgruppen - de ansatte (Sepstrup & Fruensgaard Øe, 2010, side 94). Herudover kan vi benytte os af netværkskommunikation, hvor vi med strategisk massekommunikation kan stimulere og påvirke målgruppens sociale netværk (Ibid, side 242). Målgruppens netværk og sociale relationer er nemlig afgørende for, hvordan målgruppen reagerer på massekommunikationen (Ibid, side 85). Vi har nedenfor illustreret, hvordan vi med kommunikation kan påvirke kampagnens enkelte målgruppe med henblik på at opfylde delmålene. 4 Se kommunikationspotentialekortet 11 OPSAMLING PÅ STRATEGIDEL Af vores målhierarki og målgruppeanalyse fremgår det, at vi skal stimulere en adfærdsændring hos både ledere og medarbejdere for, at kampagnen når i mål. Da lederne skal fungere som hjælpekommunikatører (vertikale opinionsledere) for slutmålgruppen, er det vores vurdering, at det er hensigtsmæssigt at inddele vores kommunikationsindsats i to faser. Hvor fokus i fase et er på lederne, skal indsatsen i fase to rettes mod de ansatte. I fase et skal lederne klædes på til at bakke op om fase to. Disse to faser udfoldes i kampagnens handlingsplan. HANDLINGSPLAN I handlingsplanen for vores kampagne vil vi pege på, hvordan kampagnen konkret skal udfoldes. Af praktiske og økonomiske årsager har vi valgt at afgrænse kampagnen til de fire største byer i Danmark, da det er her, der er flest nattelivsvirksomheder. Som det fremgår af strategidelen i opgaven, har vi fire delmål til to målgrupper - nemlig lederne og de ansatte. Da vi har to målgrupper, vi skal kommunikere til, har vi udformet et overordnet hovedbudskab samt et delbudskab til hver målgruppe. 12 BUDSKABER For at danne et overblik har vi opstillet budskaberne i et budskabshierarki, som ses herunder: Budskabets indhold tager udgangspunkt i kampagnens mål og forener, hvad afsender gerne vil sige, og hvad modtageren gerne vil høre (Sepstrup & Fruensgaard Øe, 2010, side 266). Kampagnens hovedbudskab “Vi siger - sammen - fra over for sexchikane” bakker direkte op om kampagnens hovedmål om at skabe en nultolerance-kultur. Ordet ’vi’ i hovedbudskabet kan tolkes forskelligt afhængigt af modtager og kontekst. I den direkte kommunikation til lederen fremstår ’vi’ som Horesta, 3F og VFA eller som lederne af nattelivsvirksomhederne. I direkte kommunikation til de ansatte fra lederen eller en kollega fremstår ’vi’ som den samlede arbejdsplads. Ordet ‘sammen’ er en del af hovedbudskabet og understreger, at sexchikane ikke kun er en individuel problemstilling, som den enkelte ansatte eller leder - skal forholde sig til. Derimod er sexchikane en faglig problemstilling, arbejdspladsen og afsenderne sammen skal håndtere. 13 Til lederen har vi valgt et delbudskab, der primært appellerer til vedkommendes selvopfattelse. I påstanden “Det er dig, der skal gå forrest” ligger det implicit som belæg, at det er dig, der skal gå forrest, fordi du er leder. Dermed bygger argumentet på en hjemmel om, at det er lederens rolle at tage ansvar for sine ansatte og arbejdsmiljøet. Denne hjemmel bakkes direkte op af lovgivningen, der dermed fungerer som rygdækning for argumentet (Jørgensen og Onsberg, 2015, side 29). I delbudskabet til de ansatte har vi valgt at benytte empowerment som det dominerende virkemiddel. Dette kommer særligt til udtryk i form af, at modtageren af budskabet bliver tiltalt direkte. Dette har vi gjort for at sætte fokus på modtagerens afgørende betydning for den ønskede kulturændring (Sepstrup & Fruensgaard Øe, 2010, side 273). På den måde undgår vi samtidig at stigmatisere modtageren som offer. KOMMUNIKATOR Modtagerens opfattelse af budskabets kommunikator eller budskabets etos har stor betydning for kampagnens succes (Sepstrup & Fruensgaard Øe, 2010, side 276). Vi har valgt, at både VFA, 3F og Horesta skal stå som tydelige afsendere af budskabet for at understøtte kampagnens troværdighed. VFA giver fagligt belæg og overordnet autoritet, 3F appellerer til de ansatte, mens Horestas etos i særlig grad skal overbevise lederne om, at det er vigtigt for dem at bakke op om kampagnen. MEDIEVALG For at vælge hvilke medier vi skal bruge i vores kampagne, tager vi udgangspunkt i Uses and Gratifications-teorien. Teorien peger på, at modtageren er behovstyret. Derfor er det vigtigt, at vi vælger kanaler ud fra, hvordan modtageren vil og kan bruge kommunikationsprodukterne. Vi forsøger at målrette medievalget, så det lever op til modtagernes nuværende brug af medier (Sepstrup & Fruensgaard Øe, 2010, side 81). De ansatte og lederne skal overtales til at ændre adfærd ved hjælp af det traditionelle indlæringshierarki. De skal i første omgang modtage viden, der gør, at de ændrer holdning og ikke bare accepterer sexchikane på arbejdspladsen (Ibid, side 58). Hvis vores kampagne lykkes, fører viden og holdning til en ændret adfærd hos både lederne og de ansatte. I vores målgruppeanalyse har vi fundet ud af, at målgrupperne er aktive på Facebook og er brugere af apps. Via disse medier kan vi altså ramme målgruppen med massekommunikation. Desuden er et fællestræk for lederne og de ansatte, at de færdes i nattelivet, da det er rammen for deres arbejdsplads. Vi kan derfor også ramme målgruppen med massekommunikation, der kan give input til interpersonel kommunikation på arbejdspladserne. 14 TIDSPLAN FOR MEDIESTRATEGI Nedenfor ses en tidsplan for, hvornår vi vil ramme målgrupperne og gennem hvilke medier. Kommunikationen i den første fase af kampagnen er primært henvendt til lederne (rød). I anden fase er kommunikationen henvendt til de ansatte (grå). BEGRUNDELSE FOR TIMING I AFVIKLINGEN Kampagnen folder sig ud fra august til januar, da omfanget af sexchikane er ekstra stort i julefrokostperioden (Bilag 2). Vi ønsker derfor at eksponere de ansatte for vores produkter op til og i denne periode. PR-STRATEGI Som det fremgår i afsnittet om medievalg, bruger vi PR som en del af kommunikationskampagnen. PR-indsatsen er delt i to. Første del af presseindsatsen rettes mod lederne og deres netværk, så lederne mærker et eksternt pres, der skal få dem til at blive en del af kampagnen. Denne del af PR-indsatsen er landsdækkende. Anden del af PR-indsatsen skal rettes mod de ansatte og deres netværk gennem lokalpressen, så de ansatte motiveres til at sige fra over for sexchikane. Sekundært skal indsats to motivere lederne til at bevare fokus på problemstillingen. 15 MEDIEVALG TIL PR-INDSATS Solohistorie til TV 2 Nyhederne Vi vil forsøge at lave et samarbejde med TV 2 Nyhederne. Mediet får pressemeddelelsen5 solo med historien om det nye samarbejde. Vi tror, at historien vækker interesse for omtale hos TV 2 Nyhederne, da sexchikane af ansatte i nattelivet er et emne, den brede befolkning kan relatere til. Mange kender en, der arbejder i nattelivet eller en, som er potentiel chikanør. Vi vil som service bidrage med casepersoner fra 3F, Horesta og VFA, så indslaget er nemt at producere. Når TV 2 Nyhederne har bragt historien, sendes en pressemeddele til andre landsdækkende og lokale medier, som skal bidrage til at lægge pres på lederne. Pressemeddelelse til flere landsdækkende medier Vi vil sende en pressemeddelelse til landsdækkende medier som Politiken, MetroXpress, TV Avisen og BT. Modtagergruppen er den brede befolkning, mens målgruppen er lederne, deres familie og venner, så indsatsen fungerer som netværkskommunikation. Forhåbentligt vil solohistorien i TV 2 Nyhederne hjælpe til at skubbe gang i debatten og omtalen af, at chikanen nu håndteres. Pressemeddelelse til lokalpresse 5 Se pressemeddelelsen i produktafsnittet 16 De ansatte og deres netværk skal rammes gennem lokalpresse i henholdsvis Aarhus, Odense, Aalborg og København, da historien om, at den lokale by sætter fokus på sexchikane, vil være en god historie for lokalpresse. Når familie eller venner ser historien, vil mange af dem forhåbentligt tale med den ansatte om det og dermed være med til at påvirke den ansatte til at sige fra. Refleksioner om PR-indsats Det er med i vores overvejelser, at Horesta muligvis vil være skeptisk over for at gå offensivt ud med historien om, at sexchikane af ansatte finder sted i nattelivsbranchen. Derfor har vi opstillet nogle argumenter, der kan fremføres over for Horesta og forhåbentlig få brancheorganisationen med på, at historien sættes på dagsordenen: - Det vil bidrage til et bedre image, at Horesta selv tager hånd om problemet - skabe goodwill og troværdighed Vi kommer en shitstorm i forkøbet, så ingen ansatte eller 3F går ud med en negativ historie om arbejdsmiljøet i nattelivsbranchen Det er en positiv historie, at lederne nu sætter ind for at nedsætte sexchikane og dermed tager ansvar over for deres ansatte EVALUERINGSPLAN For at dokumentere om kampagnens mål bliver opfyldt, medtager vi en effektmåling i handlingsplanen. Udgangspunktet for effektmålingen er at skabe en sammenhæng mellem årsag og virkning (Sloth, 2011, side 82), og kampagnens mål er nært forbundet med opfyldelsen af målene i evalueringsplanen (Sepstrup & Fruensgaard Øe, 2010, side 295). Det er en forudsætning for at kunne dokumentere effekten af kampagnen, at vi gennemfører førog eftermålinger, hvor vi måler den samme variabel før og efter kampagnen (Sloth, 2011, side 83). Før- og eftermålingen giver viden om kommunikationens effekt i forhold til den indsats, der er lagt i kampagnen (Ibid, side 83). Hvor førmålingen viser opfyldelsen af målene, før kampagnen er igangsat, gør eftermålingen det tilsvarende efter kampagnens afvikling (Sepstrup & Fruensgaard Øe, 2010, side 298). 17 UNDERSØGELSESDESIGN Overordnet ønsker vi at undersøge, om kampagnen har medvirket til at skabe en nultolerancekultur over for sexchikane i nattelivsvirksomheder. Det er de ansatte, som i sidste ende skal ændre en adfærd, og vi benytter derfor den kvantitative metode - i form af spørgeskemaundersøgelser - i før-, under- og eftermåling for at afdække, om der er sket en adfærdsændring hos målgruppen. På den måde kan vi belyse kampagnens opnåede resultater i forhold til kampagnens mål. Det er i tolkningen af resultatet en forudsætning at tage højde for eventuelle udefrakommende forhold - fx udskiftning i ansatte, der kan påvirke den målte effekt (Sloth, 2011, side 83). Vi benytter derudover en eftermåling alene for at måle på effekten af delmål to. Denne eftermåling sker som yderligere grundlag for at kunne diskutere effekten af kampagnen (Sepstrup & Fruensgaard Øe, 2010, side 298). 18 BUDGET Nedenfor ses vores budget for kampagnen. Som det fremgår, vil det endelige overslag på fordelingen af de økonomiske midler være 864.160 kroner. 19 ORGANISERING OG TIDSPLAN I nedenstående tidsplan fremgår vores organisering af hele kampagnen. Planen illustrerer, hvornår hvilke indsatser skal placeres i kampagneforløbet. Desuden viser tidsplanen, hvilke fagligheder der skal deltage i løsningen af indsatserne. 20 Styregruppen for vores projekt består af repræsentanter fra VFA, 3F og Horesta. Det er VFA, der finansierer kampagnen. Som projektleder har vi valgt at hyre kommunikationsbureauet Advice A/S, der skal sikre projektets fremdrift. Referencegruppen for kampagnen er en repræsentant fra hver af de tre afsendere - VFA, 3F og Horesta - som indgår i dialog og blandt andet løbende vurderer de løsninger, kommunikationsbureauet udarbejder. I følgende afsnit vil vi dykke ned i de enkelte produkter, som skal udarbejdes for at føre handlingsplanen ud i livet. PRODUKTDEL Modtageren for produkterne i kampagnen er behovstyret. Den behovstyrede modtager bliver påvirket af viden, selvforståelse, sociale relationer og underholdning (Sepstrup & Fruensgaard Øe, 2010, side 52). Det er derfor vigtigt, at vi via vores kommunikationsprodukter giver målgruppen den viden, der øger sandsynligheden for en ageren (Ibid, side 53). Nedenfor ses et skema, der viser, hvilke behov vores produkter imødekommer hos modtageren. 21 Nedenfor vil vi uddybe de enkelte produkter, der indgår i kampagnen og baggrunden for valget af produkter. PRODUKTER Pressemeddelelser Første pressemeddelelse sendes først solo til TV 2 Nyhederne og dernæst til den brede, landsdækkende presse. Formålet er at sætte sexchikanen mod ansatte i nattelivet på dagsordenen og lægge et pres på lederne. Den anden pressemeddelelse skal udarbejdes i fire udgaver - en til hver by - og sendes i lokalvinklet version til lokalpressen i henholdsvis København, Aarhus, Odense og Aalborg. Målgruppen for denne pressemeddelelse er de ansatte og deres netværk. I følgemailen til redaktionen på hvert medie vedlægger vi kampagnemateriale - blandt andet kampagneplakat som foto, link til app samt link til kampagnehjemmeside. Desuden vil der i følgemailen være kontaktoplysninger på case-personer, som - ligesom kilderne i pressemeddelelserne - gerne stiller op til interview. Case-personerne vil være erfaringskilder fra nattelivsbranchen. Se uddybning af vinkling af pressemeddelelser i afsnittet om PR-strategi. Eksempel på pressemeddelelse til landsdækkende presse kan ses på næste side. 22 Organisationer siger sammen fra over for sexchikane Mere end hver tredje tjener og bartender bliver hvert år udsat for sexchikane fra gæster i nattelivet. Derfor går Videncenter for Arbejdsmiljø, 3F og Horesta nu sammen i kampagnen ”Vi siger – sammen – fra over for sexchikane”. Formålet er at ruste ansatte til at sætte grænser Et klap i numsen og lumre bemærkninger er hverdag for mange bartendere, garderobepiger og værtinder, når de knokler for at servicere gæsterne i det danske natteliv. Ofte går det langt over de ansattes grænser, når gæster tolker den gode service som en invitation til fysisk berøring eller seksuelle kommentarer. ”Der hersker en kultur i nattelivet om, at sexchikane er en del af arbejdet. Det er en ærgerlig holdning og et udtryk for en manglende respekt for faget,” siger chef for Videncenter for Arbejdsmiljø Fornavn Efternavn. For at sætte fokus på sexchikane af ansatte i nattelivet er Videncenter for Arbejdsmiljø netop gået sammen med fagforeningen 3F og brancheorganisation Horesta i en kampagne. Arbejdsgivere skal gå forrest Kampagnen går efter at få flere virksomheder til at indføre en klar politik på området og tale med deres medarbejdere om sexchikane fra gæster. ”Det er arbejdsgiverne, der skal gå forrest. Derfor er det vigtigt, at de italesætter udfordringen over for de ansatte,” siger ekspert i arbejdsmiljø hos Horesta Fornavn Efternavn og understreger, at sexchikane er fuldstændig uacceptabel. En 3F-analyse viser, at 37 procent af tjenere og bartendere hvert år oplever sexchikane fra gæster. Ansatte skal rustes til at sige fra Ifølge lovgivningen har arbejdsgiverne ansvar for, at det psykiske arbejdsmiljø er i orden. Alligevel er de tre organisationer enige om, at det er de ansatte selv, der skal blive bedre til at sige fra over for gæster. Derfor er 3F glad for, at sexchikane fra gæster nu kommer på dagsordenen. ”Det er rigtig positivt, at de ansatte får nogle værktøjer til at håndtere situationer med seksuel chikane, så flere bliver rustet til at sige fra,” siger konsulent i 3F Fornavn Efternavn. Hos 3F oplever man, at sexchikane fra gæster kan medvirke til stress, depression og lavt selvværd hos de ansatte. Med den nye, fælles kampagne håber de tre organisationer at kunne fremme en kulturændring i nattelivsbranchen. Kampagnen skydes i gang i august i de fire største byer i Danmark. Fakta: • 37 % af alle tjenere – herunder bartendere – bliver årligt udsat for sexchikane fra gæster (Kilde: 3F-rapport ”Seksuel chikane inden for Privat service, Hotel og Restauration” • Kun næsten halvdelen af dem, der bliver udsat for sexchikane, siger altid fra over for gæsten • Ifølge lovgivningen er det arbejdsgiverens ansvar at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø (Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø) Kontaktoplysninger: Fornavn, Efternavn, chef for Videncenter for Arbejdsmiljø, xx@xx.dk, +45 00 00 00 00 Fornavn, Efternavn, ekspert i arbejdsmiljø hos Horesta, xx@xx.dk, +45 00 00 00 00 Fornavn, Efternavn, konsulent hos 3F, xx@xx.dk, +45 00 00 00 00 23 Temanummer i Visitor Samarbejdet med Horesta åbner op for en kanal til lederne i kraft af Horestas medlemsblad Visitor. Som led i kampagnen er det et mål at få bragt et tema i Visitor, hvor der er fokus på at gøre opmærksom på emnet sexchikane i nattelivsbranchen og lægge pres på lederne af nattelivsvirksomheder for at få dem til at bakke op om kampagnen. Temaet skal vinkles og finansieres af Horesta selv, og det er derfor en forudsætning, at brancheorganisationen ønsker at producere produktet. Nyhed i fagbladet 3F Fagforeningen 3F har i 2015 haft særligt fokus på sexchikane. Kampagnesamarbejdet mellem 3F, Horesta og VFA kan derfor offentliggøres som et nyhed i Fagbladet 3F og fremhæves som et resultat af 3F’s indsats på området. Kursus for lederne Medlemmer af Horesta Natteliv modtager en personlig invitation og opfordring til at deltage i et gratis kursus en hverdagsaften. Til kurset vil der være et fagligt oplæg fra en arbejdsmiljøkonsulent fra VFA, som informerer om problemets omfang og mulige konsekvenser af ikke at håndtere sexchikane. Desuden vil lederne få information om, hvordan de kan udforme en nultolerancepolitik over for sexchikane mod deres ansatte og få eksempler til en reaktions- og handlingsplan for håndtering af sexchikane. Kurset har vi estimeret til at vare en time med mulighed for, at lederne kan netværke med hinanden efterfølgende. Til kurset vil lederne derudover få tilbudt en personlig rådgivning fra arbejdsmiljøkonsulenten. Personlig rådgivning fra ekstern konsulent De, som takker ja til tilbuddet om rådgivning, vil få besøg af en arbejdsmiljøkonsulent fra VFA. Konsulenten hjælper den enkelte arbejdsplads med konkret udformning af nultolerancepolitik samt reaktions- og handlingsplan. Der vil blive afsat max en time per rådgivning. Event for de ansatte Ansatte inviteres til en event, der skal fungere som vidensdeling til de ansatte og fremme en fællesskabsfølelse omkring kampagnen arbejdspladserne imellem. Eventen giver VFA mulighed for at kommunikere direkte til målgruppen, ligesom 3F også her kan tale til sine medlemmer eller gøre opmærksom på sig selv som fagforening. Vi har valgt standupkomiker og debattør Sanne Søndergaard som aftenens underholdning, da hun tidligere har sat fokus på sexchikane i sit arbejde (FIU-ligestilling, 2015). Ved at bruge humor uden at nedtone udfordringens seriøsitet imødekommer vi målgruppens behov for underholdning. Der vil afslutningsvist blive lagt op til networking, hvilket sammen med Sanne Søndergaard skal fungere som trækplaster. Vi vil invitere de ansatte til eventen via en lukket Facebook-begivenhed. Det har vi valgt, da vores målgruppe er aktive på Facebook, og mange nattelivsvirksomheder har lukkede 24 Facebook-grupper for ansatte og ledere, der fungerer som intranet. Fordelen ved Facebookbegivenheden er, at vi etablerer en direkte kommunikationsvej til vores slutmålgruppe, hvor de inviterede får en notifikation, hver gang vi slår noget op i begivenheden. På den måde kan vi kommunikere vores budskaber direkte til målgruppen både før, under og efter eventen. Vi opretter fire events i alt – en for hver af de fire byer, hvor kampagnen kører. Facebookbegivenheden ses her. 25 App Appen ’Sig fra’ har tre overordnede kategorier med hvert deres formål. Et udkast til appen ses her. 26 Underside på arbejdsmiljoviden.dk Vi vil udvikle en ny underside på Videncenter for Arbejdsmiljøs hjemmeside. Her bliver der sat fokus på, hvilke værktøjer man kan bruge til at sige fra over for sexchikane, når man er ansat i nattelivet. Her skal de fire bud præsenteres som videoer og tekst med værktøjer til at håndtere sexchikane. Plakater Efter eventen med Sanne Søndergaard skal der hænges plakater op på arbejdspladserne i nattelivet. Plakaterne skal placeres, så gæsterne ikke kan se dem - f.eks. i personalerum, på personaletoilettet eller på lageret, hvor de ansatte har tid til at se plakaten. Plakaten indeholder kampagnedelbudskabet til de ansatte og skal få dem til at huske deres grænser og dermed sige nej over for sexchikane. Blikfanget er - ligesom i Facebook-annoncen - en numse og den store tekst med budskabet ”Det er dig, der sætter dine grænser”. Vi har valgt et mørkt billede, der forestiller en bartender, der bliver udsat for sexchikane gennem berøring på numsen. Stemningen i billedet skaber identifikation for bartenderne, som kan genkende en lignende situation fra deres job. Et udkast til plakaten ses på næste side. 27 28 Facebook-annoncer Annoncen på Facebook skal fungere som massekommunikation til de ansatte i nattelivet i de byer, der er med i vores kampagne. Derfor segmenteres den på Facebook til mænd og kvinder på 18 til 28 år i Aarhus, Odense, Aalborg og København. Annoncens udseende er i store træk identisk med plakaterne. Ved at klikke på annoncen, ledes man videre til undersiden på arbejdsmiljoviden.dk. Klistermærker De ansatte skal desuden eksponeres for hovedbudskabet “Vi siger - sammen - fra over for sexchikane” i form af klistermærker på spejle - f.eks. på personaletoilettet. Her kan hovedbudskabet stå alene - uden delbudskab og afsender, da de ansatte har været til eventen og set plakaten, så de ved, hvad hovedbudskabet hentyder til. Formålet med klistermærkerne er at minde de ansatte om, at de skal huske at sige fra over for sexchikane. Et forslag til, hvordan klistermærket kan placeres ses herunder. 29 REFLEKSIONER Processen med at udarbejde kampagnen har været utrolig lærerig. Vi er i høj grad blevet udfordret i at anvende og omsætte teori til praksis. Derudover har vi fået et stort indblik i, hvor omfattende arbejdet med at skabe en kampagne er. Samtidig har udarbejdelsen af eksamensopgaven givet os stor forståelse for, hvilke overvejelser der er vigtige at have i baghovedet, inden man kan lave en konkret kampagne. Vi føler, at processen har klædt os godt på til i fremtiden at kunne arbejde med kampagner og strategisk kommunikation generelt. Da vi udelukkende tidligere har udarbejdet en kampagne, som skulle præsenteres mundtligt, har det givet ekstra stor forståelse for kompleksiteten af en kampagne at nedskrive vores strategi og handlingsplan. I skriveprocessen har vi virkelig haft fokus på at “skære ind til benet” og formulere vores tanker klart og forståeligt for læseren. Gruppearbejde Generelt har vi i gruppearbejdet drøftet de enkelte afsnit i fællesskab, hvorefter vi har uddelegeret formuleringen til den enkelte. Derefter har vi sammen gennemgået formuleringerne og i samarbejde lavet justeringer. Da arbejdet med en kampagne er en proces, hvor den røde tråd spiller en altafgørende rolle, har det været nødvendigt for os med et tæt samarbejde i gruppen og en løbende dialog. Præcis som den hermeneutiske spiral foreskriver, er vi hoppet frem og tilbage mellem de forskellige afsnit i opgaven utallige gange. Først da vi fik færdiggjort strategiafsnittet helt, faldt rammerne for vores handlingsplan og produkter ordentligt på plads. Dette har været en vigtig læringsproces om sammenhængen mellem kampagnens delelementer og deres gensidige afhængighed. Vi har prioriteret at bruge rigtig meget tid på faglig dialog omkring hver enkelt element i strategien, hvilket har været en tidskrævende men givende proces. Udbyttet har været, at vi har tilrettelagt en kampagne, hvor vi alle sammen kan stå inde for helheden. Samtidig har det også været medvirkende til, at vi ikke har overholdt vores egen tidsplan for opgaven. Generelt har vi haft meget lange arbejdsdage gennem hele processen - dog især mod slutningen. Det har derfor været en vigtig læring for os, at det vil være en fordel, hvis vi som gruppe bliver bedre til at se gennem fingrene med små detaljer, så de ikke spænder ben for deadlines. Altså skal vi bevidst overveje, hvordan vi disponerer tid og stof. På det overordnede plan har vi haft et koncentreret samarbejde, hvor vi har forsøgt at udnytte vores enkelte styrker bedst muligt. Dette har ført til en god arbejdsdeling, hvor vi har løftet i flok. På baggrund af vores tætte gruppesamarbejde gennem hele processen kan hele gruppen stå inde for samtlige afsnit i opgaven. Udfordringer i processen I forvejen har vi et kendskab til nattelivet, da vi selv kommer der som gæster. Dette har været en fordel i forhold til vores forståelse af miljøet og udfordringerne omkring vores problemstilling om sexchikane. Samtidig har vores eget kendskab også været et bias, der har været en udfordring i processen. På grund af vores kendskab til miljøet gik vi for hurtigt videre fra researchfasen til strategiudviklingen, selvom vi endnu ikke havde undersøgt problemstillingen helt til bunds metodisk. Derfor var vi sent i processen nødt til at vende tilbage til researchfasen for at udfylde hullerne i vores viden. Denne opdagelse gjorde vi, fordi vi blev ved med at vende tilbage til afsnittet om mål, som er direkte udledt af kortlægningen af kommunikationsproblemet og baggrunden. 30 En anden udfordring, vi har mødt i researchfasen, var at skaffe de relevante kilder inden for tidsrammen. Blandt andet kunne vi desværre ikke få et interview med Horesta på grund af sygdom eller få fat i de ekspertkilder, der har været vores førsteprioritet. Havde vi haft en større tidsramme, ville vi have testet og revideret vores produkter på baggrund af feedback fra personer i målgruppen. I forhold til produktdelen har vores største udfordring været, at ingen af os er særligt øvede i at skabe visuelle produkter. Vi er ikke vant til at bruge programmet Photoshop, og dermed har produktudviklingen været en tidskrævende proces for os. Opponentgruppe til sparring Som en del af vores arbejdsproces har vi haft en opponentgruppe, som vi har modtaget feedback fra på vores idéer, planer og overvejelser. Dette har været en stor styrke, da opponentgruppen har klargjort ting for os, som vi selv havde stirret os blinde på. Opponentgruppen har desuden fungeret som en gensidig hotline for tvivlsspørgsmål. I nedenstående skema har vi kortlagt vores interne arbejdsfordeling i processen. Ansvaret er beskrevet fra 1 til 3, hvor 1 markerer det største ansvar. Afsnit Titel Kristina Laura Silje 1 Baggrund 1 2 2 2 Kommunikationsproblem 1 2 2 3 Mål 1 2 2 4 Målgruppe 2 1 1 5 Kommunikationsformer 3 2 1 6 Budskaber 1 3 3 7 Medievalg 3 1 3 8 PR-strategi 2 1 2 9 Evalueringsplan 3 3 1 10 Budget 2 1 2 11 Tidsplan 2 1 2 12 Produkt 1 1 1 13 Refleksion 1 2 2 31 LITTERATURLISTE BØGER Hansen, Heidi. (2014). Kommunikation skaber din organisation. Hans Reitzels Forlag. Hansen, Jens Otto Kjær og Jørgensen, Hanne Birgitte. (2012). Strategisk kommunikation for praktikere. Forlaget Ajour . Jørgensen, Charlotte og Onsberg, Merete (2015). Praktisk argumentation. Forlaget Praxis Nielsen, Mie Femø (2014). Strategisk kommunikation. Akademisk Forlag business. Sepstrup, Preben og Fruensgaard Øe, Pernille. (2010). Tilrettelæggelse af information. Kommunikations- og Kampagneplanlægning. Hans Reitzels Forlag Sloth, Karin. (2011). Mål dine resultater - analyse, evaluering, måling af kommunikation. Samfunds Litteratur TEKSTER Windahl, Sven, Signitzer, Benno H. og Olsen, Jean T. (2009). Using Communication Theory. Second edition. SAGE RAPPORTER Analyse Danmark for 3F. (2015). Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration. Arbejdstilsynet, Arbejdsmiljørådet, LO, DA, FTF, KL, Akademikerne, Danske Regioner, Moderniseringsstyrelsen, Lederne og FA. (2015) Et godt psykisk arbejdsmiljø - forebyg seksuel chikane. Danmarks Statistik. (2014). It-anvendelsen i befolkningen. Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. (2014). Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2014 DR Medieforskning. (2015). Medieudviklingen. Nordisk Union Hotel, Restauration, Catering og Turisme. (2016). Sexchikanens konsekvenser og omkostninger. ARTIKLER Skou, Marianne Troelsen, 3F sætter fokus på sexchikane, Fagbladet 3F, 13.02.15 http://www.fagbladet3f.dk/temaer/sexchikane/71ed62c98d97478d9baf639fbd4ec33920150213-3f-saetter-fokus-paa-sexchikane (Hentet 04.04.16) 32 Skou, Marianne Troelsen. 4 ud af 10 tjenere udsættes for sexchikane. Fagbladet 3F. 29.07.15 http://www.fagbladet3f.dk/temaer/sexchikane/ebf030fc4bb84ba0a7c7e22ea1dea62a20150729-4-ud-af-10-tjenere-udsaettes-for-sexchikane (Hentet 29.03.16) Skou, Marianne Troelsen. Klask og kram er mest udbredt sexchikane. Fagbladet 3F. 04.08.15 http://www.fagbladet3f.dk/temaer/sexchikane/ba8b680beef74bc39265234238b1d0dc20150804-klask-og-kram-er-mest-udbredt-sexchikane (Hentet 31.03.16) WEBSITES Ansatte. Institut for Psykologi, Københavns Universitet, http://www.psy.ku.dk/ansatte/?pure=da/persons/50809 (Hentet 01.04.16) Bekendtgørelse om arbejdets udførelse. Arbejdstilsynet http://arbejdstilsynet.dk/da/regler/bekendtgorelser/a/sam-arbejdets-udforelse559 (Hentet 30.03.16) Emneside om hovedoverenskomst mellem 3F og Horesta, 3F https://www.3f.dk/fagforening/fag/tjener/hovedoverenskomsten-mellem-3f-og-horesta (Hentet 31.03.16) Fyraftensmøde om seksuel chikane med standupper Sanne Søndergaard i Odense, FIU-ligestilling, 2015 http://fiu-ligestilling.dk/fyraftensmode-om-seksuel-chikane-med-standupper-sannesondergaard-i-odense/ (Hentet 06.04.16) Lov om arbejdsmiljø, Arbejdstilsynet http://arbejdstilsynet.dk/da/regler/love/sam-1072arbejdsmiljoloven (Hentet 30.03.16) 33 BILAG Bilag 1: Interview med Anna Schachinger Jensen, bartender, 30.03.16, (uploadet som lydfil) Bilag 2: Interview med Ida Á Rogvi Steen, bartender, 30.03.16, (uploadet som lydfil) Bilag 3: Interview med Benjamin Kofod-Nielsen, bartender, 30.03.16, (uploadet som lydfil) Bilag 4: Interview med Mads Vibe, bartender, 30.03.16, (uploadet som lydfil) Bilag 5: Interview med Mads Dam Lyby, bartender, 31.03.16, (uploadet som lydfil) Bilag 6: Interview med Sabina de Lemos, bartender, 31.03.16, (uploadet som lydfil) Bilag 7: Interview med Stine Brinkmann, barchef, 03.04.16, (uploadet som lydfil) Bilag 8: Interview med Nick Kasper Sandhøj, natklubejer, 01.04.16, (uploadet som lydfil) Bilag 9: Interview med Åse Marie Hansen, Professor ved Københavns Universitet, 01.04.16, (uploadet som lydfil) Bilag 10: Interview med Peter Lykke Nielsen, konsulent ved 3F, 05.04.16, (uploadet som lydfil) Bilag 11: Spørgeramme til 3F • Hvilke forskellige jobs indgår, når I omtaler jobgruppen tjenere? • Hvorfor tror I, at netop denne jobgruppe i så høj grad er udsat for seksuel chikane? • Kan du sige noget om, hvilke jobs inden for jobgruppen der er mest udsat for seksuel chikane fra gæster? Note til interviewer: Få eventuelt uddybet ovenstående spørgsmål med på hvilken baggrund. • Hvad oplever I, konsekvenserne af seksuel chikane er? • Hvad tror I, der skal gøres for at komme problemet til livs? • I jeres artikel “4 ud af 10 tjenere udsættes for sexchikane” skriver I, at Horesta gerne vil gå i dialog med jer om, hvordan man får sat fokus på sexchikane i restaurationsbranchen. Er det en dialog I er kommet videre med? Hvis ja: Uddyb eller kan du nævne nogle pointer/status? Hvis nej: Er 3F også interesseret i en dialog? • Vi undersøger i øjeblikket muligheden for at lave en kampagne, der skal få arbejdsgivere i det danske natteliv til at sætte fokus på seksuel chikane mod deres ansatte. Kunne det være en kampagne I rent hypotetisk kunne være interesseret i at samarbejde om? Det er udelukkende til vores research for at få en føling med, om 3F er interesseret i at gå videre med emnet. Hvis nej: Hvem kunne I forestille jer at indgå i et samarbejde med for at sætte fokus på problemet? 34 • I har tidligere åbnet op for en dialog med Horesta. Kunne et samarbejde om en kampagne med Horesta og videncenter for arbejdsmiljø være en mulighed I er åbne over for? Bilag 12: Spørgeramme til Åse Marie Hansen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har lavet en rapport i 2014, hvor det fremgår at seksuel chikane er meget udbredt i restauranter og barer. Derudover har 3F og Analyse Danmark lavet en undersøgelse, der viser at 4 ud af 10 tjenere har været udsat for seksuel chikane. • Hvorfor er seksuel chikane så udbredt inden for restauranter og barer? • Kan du sige noget om, hvilke jobgrupper (fx tjenere, kokke osv.) inden for branchen der er særligt udsatte for sexchikane? • Kan du sige noget om, om det i jobgruppen ‘Tjenere og bartendere’ oftest er seksuel chikane internt eller eksternt? (forklarende: fra gæster eller fra kollega til kollega) • Vi har fokus på bartendere, som ofte arbejder med kunder, der har indtaget alkohol. Er der en sammenhæng mellem indtaget af alkohol og graden af seksuel chikane? Hvis ja: hvordan?/uddyb sammenhængen. • Jeg kan se på NFA’s rapport, at udviklingen i tjenere og kokke der bliver udsat for sexchikane er opadgående fra 2012 til 2014. Kan du sige noget om, hvorfor den er det? • Hvad kan man gøre på arbejdspladsen for at forebygge og håndtere sexchikane professionelt? • Er det dit indtryk, at ledelsen i barer og restauranter kan gøre mere for at forebygge og håndtere sexchikane? • Hvilke konsekvenser har det for medarbejderen, der bliver udsat for seksuel chikane? • Hvorfor er det vigtigt, at medarbejderen kan sige fra? Bilag 13: Spørgeramme til ansatte • Hvor gammel er du? • Hvor længe har du været bartender? • Hvor er du bartender ? • Har du oplevet, at gæster kommer med seksuelle kommentarer? Hvis ja - få bartenderen til at uddybe situationen. Hvordan havde du det med det? 35 • Har du oplevet fysisk berøring fra gæster? Hvis ja: Hvilken slags? (Få bartenderen til at uddybe situationen) Hvordan havde du det med det? • Har du oplevet noget andet, der var generende af mere seksuel karakter? Hvis ja: Hvordan havde du det med det? Hvordan reagerede du? (sagde du fra, sagde du det til chefen?) Hvorfor reagerede du sådan? Inddragede du din chef, da du blev generet af gæsten? Var der andre der reagerede? (venner, andre gæster) Har du oplevet, at vennerne bryder ind? Hvad siger folk, når du siger fra? Er du blevet klædt på til at håndtere sådanne situationer? Hvis ja: Hvordan? Af hvem? • • • Er der en bestemt type gæst, du oftest bliver chikaneret af? Hvis ja: Hvilken? Er det dit indtryk, at det hænger sammen med, hvor meget alkohol de har indtaget? • Hvor går din grænse mellem, at en gæst flirter til at det bliver for meget? Ved du, hvad ledelsens holdning er til seksuel chikane på din arbejdsplads? Mangler du viden om, hvordan du kan håndtere grænseoverskridende situationerne? Hvis du tænker tilbage på, da du startede, ville du så ønske, at du havde haft mere info om, hvordan du skulle håndtere seksuel chikane? Hvis ja: Hvordan kunne du forestille dig at blive informeret om det? • • • • Hvis nej til egne erfaringer med sexchikane • Har du været vidne til, at en kollega er blevet udsat for seksuelle kommentarer, fysiske berøringer eller andet? Hvis ja: Hvad skete der i situationen? • Hvad gjorde din kollega? • Greb du ind? • Har du oplevet, at gæstens venner bryder ind? • Er du blevet klædt på til at håndtere sådanne situationer? Hvis ja: Hvordan? Og af hvem? • Hvor går din grænse mellem, at en gæst flirter til at det bliver for meget? • Ved du, hvad ledelsens holdning er til seksuel chikane på din arbejdsplads? Afslutning • Hvordan er kommunikationsvejene på din arbejdsplads fx mellem ledere og andre medarbejdere? 36 Bilag 14: Spørgeramme til ledere • Hvad er din stilling? • Oplever du, at bartendere hos jer bliver generet af seksuelle kommentarer eller berøringer fra gæster? o Hvis ja: Hvordan? (Uddyb) Snakker I med jeres medarbejdere om, at seksuel chikane kan være en del af arbejdet? Hvordan klæder I jeres medarbejdere på til at håndtere de situationer? Kommer jeres medarbejdere til dig/jer, når de oplever seksuel chikane? Hvornår synes du, at bartenderne bør sige fra? Forbereder du nye medarbejdere på, at seksuel chikane kan være en del af jobbet? Hvis ja: Hvordan? Hvis nej: Hvorfor? • • • • • Har I en politik om, hvordan man håndtere seksuel chikane? (nultolerance) Hvis ja: Kender medarbejderne til den politik? • • • Kan du bruge mere information om, hvordan du bedst klæder medarbejdere på til at håndtere seksuel chikane? Hvad tror du, den mest optimale måde ville være, hvis du skulle klæde en helt ny bartender på til at håndtere sexchikane? Kunne du give dem mere information inden deres første vagt? 37