12-07 Side 01 Tillaeg______ - Dansk Skoleforening for Sydslesvig
Transcription
FLENSBORG AVIS — Lørdag 12. juli 2008 — 1 FOTO: MARTINA METZGER ILLUSTRATION: CHANTAL JONASSEN Dansk Skoleforening for Sydslesvig Fokus på de danske børnehaver og skoler i Sydslesvig www.skoleforeningen.org Færdig med eksamen Eventyr som musical SYDSLESVIG. Den 20. juni fejrede 172 Duborg-elever, at de endelig kunne sætte studenterhuen på hovedet efter endt studentereksamen. Senere kunne flere klasser rundt om i Sydslesvig ligeledes fejre, at de var færdige med eksamen. Mere side 10 og 11 SLESVIG. Forberedelserne til en musicaludgave af H. C. Andersens eventyr »Snedronningen« er i fuld gang. Musicalen er Skoleforeningens bidrag til det danske kulturfremstød i Slesvig i forbindelse med indvielsen af A. P. Møller Skolen. Mere side 6 og 7 Dronning Margrethe og præsident Köhler til indvielse ARKIVFOTOS SKOLEÅBNING Danmarks dronning og forbundspræsident Köhler er blandt gæsterne, når A. P. Møller Skolen indvies den 1. september. NYBYGGERI Ti mio. kroner til ny hovedbygning VESTERLED. På grund af nutidens krav til sikkerheden, har lejrskolen Vesterled behov for en ny hovedbygning. I den forbindelse meddelte A. P. Møller-fonden forleden, at den har besluttet at donere ti millioner kroner til byggeriet. Mere side 3 Både dronning Margrethe og præsident Köhler kommer til Slesvig i forbindelse med åbningen af A. P. Møller Skolen. SLESVIG. Når A. P. Møller Skolen indvies, bliver det med royalt besøg fra Danmark og præsidentbesøg fra Tyskland. Både dronning Margrethe og Horst Köhler har givet tilsagn om at være til stede ved den officielle åbning af skolen mandag den 1. septembe. Det oplyser A. P. Møller-fonden. I øjeblikket er Mærsk Construction, som står for byggeriet, ved at lægge sidste hånd på skolebyggeriet, der har stået på siden og direktør Peter Poulsen tør godt love, at skolen vil stå klar, når dronningen, præsidenten og omkring 700 andre inviterede ankommer til indvielsen. - Alt er stort set gået efter bogen, men selvfølgelig har der været mange ting at tage hensyn til ved så stort et byggeri, siger Peter Poulsen. Udover dronning Margrethe og Horst Köhler har blandt andre SlesvigHolstens ministerpræsident Peter Harry Carstensen, Danmarks undervisningsminister Bertel Haarder og formand for Femmandsudvalget Kim Andersen meldt deres ankomst. Senere samme dag inviterer Skoleforeningen til indvielsesfest, hvor Femmandsudvalgets formand, Kim Andersen, er inviteret som festtaler. SKOLEPORTRÆT En del af lokalsamfundet En fællesskole for hele Angel FOTOS: MANFRED BAUCH VANDERUP. Med 20 børn og fire lærere hører Vanderup Danske Skole ikke til blandt de største. Alligevel er skolen med til at udbrede kendskabet til dansk kultur i lokalområdet. Mere side 12 ENERGI Tysk interesse for »Keep Focus« FLENSBORG. Videnskabsministeriet i Kiel, som også er ansvarlig for energiområdet, har vist interesse for det energi-målesystem, Skoleforeningen benytter til aflæsning af energiforbruget i de danske institutioner. Derfor var to repræsentanter fra Kiel forleden i Flensborg for at høre om »Keep Focus«, som systemet hedder. Mere side 9 Sønder Brarup set fra oven. Øverst til venstre ses den nye skolebyning. Bygningen er på knap 2500 kvadratmeter fordelt på to etager. INDVIELSE I lørdags var der officiel indvielse af fællesskolen i Sdr. Brarup. Hockey-spil på sportspladsen ved Jes Kruse-Skolen i Egernførde. SØNDER BRARUP. - Jeg havde forestillet mig, at vi kunne lokke cirka 80 herhen - vriste dem fra sol, strand, badeland, have, grill og hvad man nu ellers plejer at bruge en sommerlørdag til. Men der er alligevel over 200, der valgte os. Sådan lød det fra skoleinspektør Mariann Peter- sen, da der sidste weekend var officiel indvielse af den nye fællesskolebygning i Sønder Brarup. Bygningen er på knap 2500 kvadratmeter og skal i fremtiden være en del af fællesskolen i Sdr. Brarup, der dækker hele Angel. Et fremadrettet skoleliv Blandt gæsterne ved den officielle indvielse var blandt andre Skoleforeningens formand, Lone Schuldt, formand for femmandsudvalget, Kim An- EMNEUGE En hel skole i bevægelse EGERNFØRDE. I uge 24 afholdt Jes Kruse-Skolen emneuge med titlen »I like to move it«. Det betød, at man på skolen og mange steder i byen kunne møde elever med en puls, der var højere end normalt. Mere side 8 Med hjælp fra pedel Jørgen Sørensen plantede Skoleforeningens formand Lone Schuldt et æbletræ. dersen, arkitekten bag byggeriet, Manfred Schindler, og repræsentanter fra Grænseforeningen. I sin tale kom Lone Schuldt ind på det faktum, at skolen i Sønder Brarup efterhånden har eksisteret i 62 år. - Normalt går man jo på pension i den alder. Men for skolen kan man virkelig sige, at den bogstaveligt talt har slået dørene op til et nyt fremadrettet skoleliv. Hovedskolen slutter nu i disse dage, og efter sommerferien starter 18 nye elever i 1. klasse og fællesskoleeleverne går i gang med sit 3. år i 9. klasse. 165 elever med 19 lærere vil kunne nyde de nye lokaler og har allerede sat skolen i et nyt perspektiv, sagde Lone Schuldt, der i anledningen af den nye skolebygnings indvielse, med hjælp fra skolens pedel Jørgen Sørensen, plantede et æbletræ foran den østlige gavl på den nye bygning. Også skolens elever havde forberedt sig på indvielsen. I gymnastiksalen opførte dramaholdet, der har lærer Lise Jensen som leder, stykket »Den nye pige«, som handler om, hvad der kan ske, når der kommer en ny pige i klassen. Senere sang elever fra 7. klasse gospelsange på den nye skolebygnings fællesareal. Til glæde og gavn For de mange gæster var det naturligvis spændende at kunne få et kig på de nye rammer, og efter at have været en tur rundt i den nye bygning, sagde Femmandsudvalgets formand Kim Andersen: - Det har været en rigtig god og positiv oplevelse. Bygningen er meget flot og virker meget funktionel. Jeg er sikker på, at der er blevet etableret et nybyggeri, der vil være til glæde og gavn i mange år frem i tiden. Kim Andersen glædede sig også over den måde, lokalsamfundet bakker op omkring skolen. - Her er et stort lokalt engagement og god opbakning, og det er godt at mærke, sagde han. Femmandsudvalgets formand, Kim Andersen, hilser på skoleinspektøren i Sønder Brarup, Mariann Petersen. Fokus FLENSBORG AVIS — Lørdag 12. juli 2008 — 2 Dansk Skoleforening for Sydslesvig FOTO: LARS SALOMONSEN LEDER Ferietid Nu nærmer sommerferien sig, og nogle af vore børn er på nuværende tidspunkt allerede kommet i gode hænder og holder deres ferie ved en familie i Danmark. Omkring 650 børn har søgt om at få et ferieophold. Desværre kan kun 487 børn komme af sted, heraf kommer 59 børn til Vesterled. Det er på nuværende tidspunkt 25 børn færre end sidste år. Men vi håber, at det stadigt er muligt at finde de sidste familier – selv om det haster! Eberhard von Oettingen overtager posten som skoleinspektør efter Gerhard Bethge. I Skoleforeningen glæder vi os over det fine samarbejde, vi har med Grænseforeningen og med Landskomiteen. Vi ved, at der ydes en stor og kompetent indsats i feriekomiteerne for de mange børn. Hele året rundt modtager Feriekontoret i Flensborg adresser på familier i Danmark, der ønsker at modtage et feriebarn. Derefter skal der ud fra børnenes alder og interesser findes et hjem. Ind imellem er der børn eller familier, der fortryder, og så må man begynde forfra. Men så endelig er det hele på plads. Kufferten kan pakkes og fra banegården i Padborg bliver børnene bragt til deres feriedomicil i Danmark. Et ophold på flere uger kan nu tage sin begyndelse! Mange af lokalkomiteerne er med for at hente børnene i Flensborg, og de følger så børnene på deres tur nordpå. Også en del frivillige fra Sydslesvig er med til at løse opgaven. Der er mange tråde, der skal knyttes. Men det klarer komiteerne, Feriekontoret og de mange frivillige på bedste vis. Ny inspektør på Jørgensby-Skolen FLENSBORG. Pr. 1. juli tiltrådte Eberhard von Oettingen som skoleinspektør ved JørgensbySkolen. Eberhard von Oettingen er 39 år, gift, far til to og bosat i Flensborg. Han afsluttede sin læreruddannelse ved Haderslev Statsseminarium i 1994. I foråret 1995 afsluttede han desuden teologistudiet ved Aarhus Universitet. Fra 1998 til 2002 var han ansat som lærer ved Bredsted Danske Skole. Siden 2002 har han været ansat som højskolelærer ved Jaruplund Højskole, hvor han blandt andet har undervist i kommunikation, mindretalsforhold, friluftsliv og dansk og tysk kulturhistorie. I efteråret 2006 fik Eberhard von Oettingen bevilget orlov fra sin stilling for at varetage et vikariat som præst for menighederne i Tønning og Vestejdersted indtil sommeren 2007. Eberhard von Oettingen afløser Gerhard Bethge, som har valgt at gå på pension. Rundt om i landet har lokalkomiteerne ydet et stort frivilligt arbejde med at finde egnede feriehjem. Der aflægges besøg i hjemmene, og der gives oplysninger om, hvad det betyder at modtage et feriebarn fra Sydslesvig. Ofte opstår varige venskaber mellem feriefamilien, børnene og forældrene. Det er af stor betydning, at børnene får chancen LONE SCHULDT, formand for at tale det danske sprog, og at de kommer tæt på en dansk hverdag. For nogle børn er det måske årets eneste ekstraordinære oplevelse. Jeg er sikker på, at alle feriefamilier får megen glæde og sjov ved, at vore yngste ambassadører fra Sydslesvig kommer til at præge deres familieliv for en periode. Ferietid betyder også afsked med vore mange afgangselever som jeg ønsker held og lykke med deres videre forløb. Forventningerne og forhåbningerne til fremtiden er sikkert store, når et nyt livsafsnit udenfor skolen skal til at tage sin begyndelse. Jeg håber, at skolegangen hos os har rustet den enkelte til at kunne klare de nye udfordringer. Uanset hvor de unge mennesker kommer til at befinde sig, så vil de sikkert huske deres kammerater, den gamle skole og samværet i foreningerne. Kontakten til Danmark vil for mange blive styrket i kommende studieforløb. Tak til alle medarbejdere i vore institutioner for engagement og indsats efter et langt og på mange måder arbejdskrævende år. Jeg vil ønske alle børn, forældre, medarbejdere og venner en rigtig god sommer! Redaktionskomite: Efter at have sunget flagsang var det tid for lejrskolens brugere at hejse det splinternye flag. Nyt flag til Hjerpsted HJERPSTED. Ligesom de danske skoler i Sydslesvig har lejrskoler i Danmark - Vesterled i Vestjylland og Rendbjerg i Sønderjylland - har også de danske børnehaver egen lejrskole. Den ligger i Hjerpsted lidt nord for Højer. Forleden kunne børn og voksne på lejrskolen hejse et splinternyt Dannebrog - en gave fra Danmarkssamfundet. - Den eneste måde vi kan skaffe penge på, er at søge fonde, siger formanden for Hjerpsted-kommiteen, Karen Jessen. Derfor søgte hun i foråret blandt andet Danmarkssamfundet om et nyt flag til lejrskolen Flaget fik Karen Jessen overrakt i sidste måned af grev Ingolf og grevinde Sussi ved Danmarkssamfundets årlige fest i Vodder Idrætscenter. Efterfølgende blev det bragt til Hjerpsted-kolonien, hvor det på behørig vis blev hejst på plads i sit »nye hjem« - i toppen af lejrskolens flagstang. Udover Danmarkssamfundet har Karen Jessen også søgt A. P. Møller-fonden og Grænseforeningens Alvingfond om midler. Det er blevet til i alt 105.000 kroner, som er blevet brugt på nye vinduer til lejrskolens bygning. Har du lyst til at støtte Skoleforeningens arbejde? Per Gildberg Anders Molt Ipsen - så kan du donere et beløb til Skoleforeningens støttefond Redaktion og layout: Union Bank BLZ: 21520100 Kontonummer: 11355 Klaus Nielsen Tlf.: 0461-5045122 e-mail: fokus@skoleforeningen.de Fokus FLENSBORG AVIS — Lørdag 12. juli 2008 — 3 Dansk Skoleforening for Sydslesvig ILLUSTRATION: ARKITEKTFIRMAET JØRGEN TOFT JESSEN Med udgangspunkt i det gamle »hvide Vesterled« og Vesterhavets slid og afblegning af materialer foreslår arkitektfirmaet , at de udvendige materialer til den nye bygning skal være zink, hvidt pudset murværk og sølvgråt træværk i form af træspån. Ti millioner til ny hovedbygning NYBYGGERI På grund af nutidens krav til sikkerheden skal lejrskolen Vesterled have en ny hovedbygning, som A. P. Møller-fonden har indvilget i at betale ti millioner kroner til. VESTERLED. Ti millioner kroner til bygning af en ny hovedbygning. Det er, hvad A. P. Møllerfonden har besluttet at donere lejrskolen Vesterled ved Hvide Sande. I to år har bestyrelsen for lejrskolen Vesterled arbejdet med planerne om en ny hovedbygning. Planerne blev præsenteret forleden på lejrskolens årsmøde af formanden for Vesterled, Carsten Dalgaard. - Jeg ved godt, at mange vil blive kede af det, hvis vi river hovedbygningen ned og kører den væk. Men jeg vil gerne bede jer om at tage stilling, sagde Carsten Dalgaard henvendt til de godt 60 årsmødedeltagere. Over 60 år gammel Den nuværende hovedbygning på Vesterled er fra 1943 og er efterhånden gået hen og blevet temmelig utidssvarende. - Udadtil ser bygningerne fine ud, men med nutidens krav til sikkerhed, ser det ikke så godt ud. Vi opfylder ikke de standarder, der stilles til brandkravene i dag, så vi skal i gang, sagde formanden. En anden grund til at hovedbygningen trænger til en udskiftning er, at bygningen indvendig er slidt og at det tekniske udstyr i køkkenet og de sanitære forhold er slidt op. Derfor henvendte lejrskolens bestyrelse sig til arkitektfirmaet Jørgen Toft Jessen i Haderslev, som gratis udarbejdede et sæt tegninger og i samarbejde med bestyrelsen en projektbeskrivelse. Denne projektbeskrivelse fik deltagerne udleveret, hvorefter der blev indlagt en læsepause, så deltagerne kunne sætte sig ind i sagen. En overraskelse Efter læsepausen var alle positivt indstillet over for besty- relsens planer. Nogle deltagere ønskede dog at vide, hvordan bestyrelsen har tænkt sig at finansiere projektet, der kommer til at koste godt 16 millioner kroner. Det fik formanden til at hive noget af en hvid kanin op af hatten. Carsten Dalgaard præsentere deltagerne for det brev, han for nylig modtog fra A. P. Møller-fonden. Baggrunden er, at bestyrelsen tidligere på året anmodede fonden om økonomisk hjælp til nybyggeriet. I brevet giver fonden tilsagn om ti millioner kroner til byggeriet, hvilket fik samtlige deltagere til at give deres accept til byggeriet. Som det ser ud på nuværende tidspunkt, ser det Hovedbygningen på Vesterled som den ser ud i dag. ikke ud til, at driftsudgifterne vil stige i forbindelse med byggeriet. Carsten Dalgaard lovede dog løbende at holde Skoleforeningen underrettet. Bliver til noget Hvornår byggeriet, som har fået navnet »Det hvide Vesterled« efter hovedbygningens oprindelige farve, som vender tilbage med den nye bygning, kan søsættes, kunne formanden ikke sige med sikkerhed. Først skal bestyrelsen finde de resterende seks millioner kroner, der kræves for at byggeriet kan realiseres. - Jeg er dog sikker på, at det bliver til noget, sagde en optimistisk formand, der blandt andet vil kontakte en række andre fonde for på Ekstra plads I forbindelse med ønsket om en ny hovedbygning, har der været overvejelser om, hvorvidt den bestående bygningsmasse kunne istandsættes og ombygges. Men da køkkenenfunktionen i dag virker fastlåst og uden udvidelsesmuligheder, og da besøgstallet er i kraftig vækst, har arkitektfirmaet vurderet, at en ny hovedbygning vil være den bedste løsning. Når projektet til sin tid er gennemført vil det betyde, at Vesterled vil få et areal på i alt knap 1100 kvadratmeter, hvilket er knap 300 kvadratmeter mere end i dag. Carsten Dalgaard med brevet fra A. P. Møller-fonden. Børnehave på observationsliste FOTO: KLAUS NIELSEN AFGØRELSE Selv om Skoleforeningens styrelse på sit seneste møde besluttede at bevare børnehaven i Garding, vil den i fremtiden blive holdt under observation. GARDING. Der vil også i den kommende tid være en dansk børnehave i Garding. Det blev resultatet, efter at Skoleforeningens styrelse på sit seneste møde havde børnehaven i Garding på dagsordenen. Det betyder dog ikke, at børnehavens eksistens hermed er sikret i al fremtid. - Vi vil specielt i Garding følge med i udviklingen i den kommende tid, siger Skoleforeningens næstformand, Per Gildberg. Børnehave uden skole Børnehaven i Garding. den måde at forsøge at finde de resterende penge til projektet. Efter at eleverne på Vestejdersted Danske Skole, som er nabo til Garding Børnehave, efter ønske fra sko- lens forældre flytter til Uffe-Skolen i Tønning fra det kommende skoleår, blev der fra Skoleforeningens side stillet spørgsmålstegn ved, om børnehaven kunne fortsætte uden en skole. I slutningen af maj inviterede Skoleforeningen repræsentanter fra de danske organisationer på Ejdersted til et møde i Garding. På mødet bad organisationerne om tid til at finde ud af, hvordan man kan sikre børnehavens eksistens. Dette ønske er nu blevet opfyldt. Alligevel vil Skoleforeningen løbende holde sig orienteret om udviklingen. Ingen kvalitetsmåling - Det betyder ikke, at vi nu vil stå og ånde børnehaven i nakken, siger Per Gildberg, som understreger, at det heller ikke har noget som helst med kvaliteten af pædagogernes arbejde at gøre. - For Skoleforeningen er det vigtigt at finde en løsning, der både er økonomisk og pædagogisk forsvarlig, siger Per Gildberg. Børnetallet i Garding Børnehave er på det seneste reduceret fra otte til seks børn. DM i avisfremstilling SYDSLESVIG. Hvert år i uge 44 - i år fra den 27. til den 31. oktober kæmper danske og sydslesvigske skoleelever om danmarksmesterskabet i avismageri. Konkurrencen »Skriv til avisen« henvender sig til elever fra 6. til 10. årgang. Hver klasse skal på en uge producere en A3-avis på fire sider om årets tema. Der er to kategorier: 6.-7. og 8.-10. klasser. To klasser må gerne arbejde sammen om at aflevere en avis, hvis det samlede elevtal ikke overstiger 28. Skriv til avisen arrangeres af »Avisen i Undervisningen« i samarbejde med dagbladene - i Sydselsvig Flensborg Avis - og Danmarks Skolebibliotekarer. Skolebibliotekaren er skolens kontaktperson i forbindelse med konkurrencen. Tilmeldingen til konkurrencen kan foregå via nettet på adressen www.aiu.dk fra 26. maj til 8. september 2008 eller til projektmedarbejder Georg Buhl på tlf. 0461-5045117. Fokus Bente Falkenham. FLENSBORG AVIS — Lørdag 12. juli 2008 — 4 Dansk Skoleforening for Sydslesvig Silke Beeck. Niko Möller. Dorthe Larsen. Birgit Jörgensen Schumacher. Fem nye ansigter i Styrelsen FLENSBORG. De fremtidige medlemmer af Skoleforeningens styrelse er nu fundet. På et møde forleden blev det afgjort, hvem der fremover skal repræsentere Flensborg By i Skoleforeningens styrelse. På forhånd havde Skoleforeningens formand, Lone Schuldt, og Jytte Nickelsen valgt ikke at genopstille, hvorimod Per Gildberg, som i øjeblikket er næstformand i Skoleforeningen, valgte at genopstille. Der var seks kandidater til de tre pladser, og udfaldet blev, at Per Gildberg blev genvalgt, mens de to nye medlemmer af Styrelsen blev tandlæge Bente Falkenkam og arkitekt Silke Beeck. Dermed er den ny styrelse på plads. Udover Bente Falkenkam og Silke Beeck tæller styrelsen tre nye ansigter. Det er ingeniør Niko Möller (Sydtønder Amt), virksomhedskonsulent Dorthe Larsen (Gottorp Amt) og oversætter Birgit Jörgensen Schumacher (Rendsborg-Egernførde Amt). Derudover består den nye styrelse af Udo Jessen (Husum-Ejdersted), Michael Marten- sen (Flensborg) samt Thede Boysen (Friisk Foriining). Hvem der i fremtiden skal være formand og næstformand for Skoleforeningen afgøres på det næste fællesrådsmøde, der afholdes torsdag den 30. oktober. FOTO: KLAUS NIELSEN En ny omgang »Smart-parat-svar« I stedet for at skulle logge sig ind på IDA, kan det nye bestillingsprogram aktiveres via en genvej på skrivebordet. Lettere at bestille materialer MATRIALEBESTILLING Ved hjælp af et nyt computerprogram er det nu blevet lettere at bestille undervisningsmateriale via nettet. FLENSBORG. Siden 2001 har det i Sydslesvig været muligt at bestille undervisningsmaterialer via computeren. Indtil for nylig foregik bestillingen via Skoleforeningens intranet, IDA. For tre uger siden lancerede Center for Undervisningsmidler i Flensborg (CfU) i samarbejde med Skoleforeningens edb-kontor og indkøbskontoret et nyt program, som de sammen har udviklet og som gør det lettere at bestille materialer. Inden lanceringen har programmet været testet på skolerne i Hanved og Læk og vist sig at fungere tilfredsstillende. Indførelsen af det nye program betyder blandt andet, at man ikke længere behøver at logge sig ind på IDA for at bestille. Programmet kører i stedet på skolernes administrative netværk, der har en sikker forbindelse til Skoleforeningen. FLENSBORG. Efter en pause i 2007 er quizzen »Smart-parat-svar«, hvor elever fra hele Danmark og Sydslesvig dyster i paratviden om skøn- og faglitteratur, igen på banen. »Smart-parat-svar« er en holdkonkurrence, hvor skoleklasser stiller med et quizhold bestående af fem elever fra klassen ledsaget af deres klassekammerater som publikum. Egentlig er quizzen for elever i 7. klasse, men skolerne i Sydslesvig har fået lov til at blive repræsenteret af deres 8. klasser, da eleverne på 7. klassetrin i Danmark aldersmæssigt svarer til 8. klassetrin i Sydslesvig. I Sydslesvig mødes de tilmeldte 8. klasser til indledende runder i september. Det forgår i år på Jes Kruse-Skolen i Egernførde den 23. september, på Duborg-Skolen i Flensborg den 25. september og på Læk Danske Skole den 30 september - alle steder fra kl. 10 - 12. Kvartfinale i Danmark Vinderholdene fra de indledende runder dyster efterfølgende mod hinanden i en sydslesvigsk regional-runde på Centralbiblioteket i Flensborg torsdag den 30. oktober. Vinderen herfra går herefter videre til kvartfinalen i Danmark. For skolerne i Sydslesvig er tilmeldingsfristen fredag den 18. juli. Holdene udvælges efter først til mølle-princippet. Hovedpræmien er i år et weekendophold for hele klassen med diverse underholdning på et foreløbigt hemmeligt sted. Der vil desuden være trøstepræmier til ikke-vindende hold i de sidste faser af konkurrencen. Man kan læse mere om quizzen på hjemmesiden www.smartparatsvar.dk, hvor man også kan tilmelde sig konkurrencens nyhedsbrev. På hjemmesiden er det også muligt at quizze online. Niveauet svarer til de indledende runder i 2005, så man har her mulighed for at tjekke, om man har læst og ved lige så meget som de hold, der endte med at vinde konkurrencen i 2005. For at quizze online skal man gå ind i menubaren »Quizzen« og vælge »Online Quizzen«. FOTO: KLAUS NIELSEN Forbedringer ikke nok Grunden til at det nye program er blevet lanceret skyldes, at det viste sig at være svært at lave ændringer i det gamle system. - Vi har siden foråret 2002 forbedret det gamle system i et vist omfang, men det har vist sig ikke at være nok, siger Claus Fischer. Derfor har edb-kontoret nu barslet med et nyt system. I praksis fungerer systemet på den måde, at den enkelte lærer på skolen indtaster de nødvendige oplysninger om de materialer, vedkommende ønsker at bestille. Herefter sendes oplysningerne til til indkøbskontoret på Centralbiblioteket, hvorfra en e-mail udgår til det firma i Danmark, der distribuerer materialet, hvorefter dertypisk vil gå mellem to og tre uger, inden materialet er ude på den skole, der har bestilt det. Åbent hus i Garding GARDING. For at give interesserede børn og voksne mulighed for at lære børnehaven at kende, inviterer Garding Børnehave mandag den 21 juli til åbent hus. Ved arrangementet vil der være mulighed for at købe drikkevarer, boller og kage. For børnene vil der blive besøg af en flok indianere samtidig med at der vil være mulighed for at fremstille indianersmykker, blive sminket og bage snobrød. Arrangementet begynder kl. 15, og som de siger i Garding: »Vi håber, vi ses!«. Når et nyt skoleår begynder den 1. september vil mange elever stifte bekendtskab med nye lærere. Nye lærere FLENSBORG. Efter mange jobsamtaler er arbejdet med at besætte de ledige lærerstillinger i Skoleforeningen efterhånden ved at være klaret. - I løbet af de næste dage regner vi med, at de sidste detaljer falder på plads, siger skolechef Uwe Prühs. Når skolerne i Sydslesvig åbner igen efter sommerferien, vil der være 14 nye lærere i faste stillinger. Af disse er 13 med fuldt timetal. Derudover vil der være blevet ansat tre årsvikarer på fuld tid og 21 årsvikarer med forskellig beskæftigelsesgrad. Udover de 38 nye stillinger er omkring 30 lærere blevet forflyttet til andre skoler. Dette skyldes primært opstarten på A. P. Møller Skolen og den fortsatte omstrukturering i forbindelse med fællesskolerne. Fokus FLENSBORG AVIS — Lørdag 12. juli 2008 — 5 Dansk Skoleforening for Sydslesvig 20 nyuddannede skolebibliotekarer FOTO: KLAUS NIELSEN UDDANNELSE 20 sydslesvigske lærere kan nu tilføje titlen »Skolebibliotekar« på deres visitkort. FLENSBORG. Efter i ti måneder at have fulgt Skoleforeningens skolebibliotekarkursus fremlagde 20 sydslesvigske lærere torsdag den 26. juni deres fordybelsesopgaver, som samtidig er den afsluttende opgave, på Center for Undervisningsmidler (CfU), hvor hver gruppe fik et kvarter til deres fremlæggelser. Herefter blev hele kursusforløbet evalueret, inden CfU inviterede på spisning. De 20 nye skolebibliotekarer er: Anette Storz (Læk Danske Skole), Angela Prose (Sønder Brarup Danske Skole), Anne Karin Sjøstrøm (Bøl-Strukstrup Danske Sko- le), Antje Linde (Gutav Johannsen-Skolen, Flensborg), Bianca Brodersen (Bredsted Danske Skole), Birthe Marxen (Trene-Skolen, Tarp), Franziska Becher (Harreslev Danske Skole), Gitte Hougaard-Werner (Vestermølle Danske Skole), Inga Thamsen (Store Vi Danske Skole), Inger Svane Bruhn (Cornelius Hansen-Skolen, Flensborg), Jana Scheltz (Vyk Danske Skole), Jeanette Stokholm Falk (Sønder Brarup Danske Skole), Kamilla Horslund (Jørgensby-Skolen, Flensborg), Karen Gade Jacobsen (Hiort Lorenzen-Skolen, Slesvig), Kerstin Beuch (Uffe-Skolen, Tønning), Lis Marxen (Jens Jessen-Skolen, Flensborg), Melanie Schlüter (Satrup Danske Skole), Søren Marzell Vangsted (Ejderskolen, Rendsborg), Ursula Köhler (Bredsted Danske Skole) og Ute Jessen (Risum Danske Skole). De nyuddannede skolebibliotekarer med deres to kontaktpersoner, bibliotekar Lars Aagaard fra Dansk Centralbibliotek og skolebibliotekar Gabriele Fischer-Kosmol fra CfU. 2 x 40 års jubilæum Pædagogmedhjælper, Christel Neelsen. SYDSLESVIG. Den 1. juli kunne to ansatte ved Skoleforeningen fejre 40 års jubilæum. Det drejer om pædagogmedhjælper ved GottorpSkolens Børnehave i Slesvig, Christel Neelsen og skoleinspektør på Ejderskolen i Rendsborg, Joachim Martin. Christel Neelsen blev den 1. juli 1968 ansat som pædogogmedhjælper ved Skoleinspektør, Joachim Martin. FOTO: KLAUS NIELSEN Skolepsykologisk Kontor skifter navn NAVNEÆNDRING Den 1. juni ændrede Skolepsykologisk Kontor navn til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. FLENSBORG. I foråret flyttede Skolepsykologisk Kontor fra Waldstrasse til Wrangelstrasse, hvor det i dag har kontorer i samme bygning som Skoleforeningens tekniske afdeling. Det er dog ikke kun adressen, der nu er ændret. Efter at være flyttet til de nyrenoverede lokaler i Wrangelstrasse, har Skolepsykologisk Kontor nu også ændret navn, så det i dag hedder Pædagogisk Psykologisk Rådgivning - forkortet PPR. - Med det nye navn signalerer vi, at vi er rådgivende og ikke - som nogle måske fejlagtigt kunne tro - behandlende, siger PPRs leder, Hans Jessen. Samtidig lægger PPR med det nye navn sig op ad en tradition fra Danmark. - I Danmark valgte man for mange år siden at droppe den lidt støvede betegnelse “Skolepsykologisk Kontor” til fordel for PPR. Det er det tradition, vi gerne vil lægge os op ad, siger Hans Jessen. Navneændringen betyder, at kontoret har fået ny email-adresse. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning kan nu kontaktes via adressen ppr@skoleforeningen.org Mugge flyver igen efter sommerferien Endnu et skoleår er ved at være forbi. I dette skoleår har Skoleforeningens miljøudvalg - med hjælp fra mågen Mugge - givet børnehaverne og skolerne gode råd om, hvordan de kan bidrage til et bedre miljø ved at spare på energien. Også næste skoleår vil Mugge lette og flyve rundt i Sydslesvig for at give institutionerne gode miljø-råd, når emnet bliver »Økologi«. Inden da tager Mugge på en velfortjent sommerferie, og ønsker alle en god sommerferie. Gottorp-Skolens Børnehave, som i alle årene har været hendes ansættelsessted. Joachim Martin blev den 1. juli 1968 ansat som aspirant ved Büdelsdorf Skole - den senere Ejderskolen. I 1972 blev han valgt til viceskoleinspektør ved skolen, og siden 1989 har han været skoleinspektør. Et stort tillykke til begge jubilarer. Voksenundervisningens repræsentantskabsmøde blev i år afholdt i Det Danske Hus i Sporskifte. Nødvendige besparelser ØKONOMI Dansk Voksenundervisning i Sydslesvig er indstillet på, at der skal spares penge i fremtiden. FLENSBORG. Voksenundervisningen i Sydslesvig har svært ved at få budgetterne til at hænge sammen, og på voksenundervisningens repræsentantskabsmøde forleden var et af punkterne da også forslag til besparelser. - Det var et positivt møde, og repræsentantskabet har forståelse for, at det ikke er nemt for os at få budgettet til at hænge sammen, siger Signe Andersen, der er sekretær i Dansk Voksenundervisning i Sydslesvig. Deltagergebyr hæves Konkret var der på mødet bred opbakning til at hæve deltagergebyret, så det fra næste sæson lyder på to en halv euro per lektion, hvilket er en stigning på 25 cent. - Det er vores vurdering, at det vil folk godt betale, men lige nu er det omvendt heller ikke muligt at gå højere op. Det er bedre med små stigninger hvert år, siger Signe Andersen. Dansk Voksenundervisning i Sydslesvig kæmper med økonomien på trods af, at den har fået et løft på 13.500 euro i forbindelse med budgettet for 2009. - Det er positive signaler fra Danmark, men det er ikke helt nok, siger Signe Andersen. Sparer 500 timer Derfor tilbyder voksenundervisningen heller ikke næste år nye kurser fra påske og frem til sommerferien. - Dermed kan vi spare 500 timer, og det svarer til en besparelse på 18.000 euro i lærerlønninger, siger Signe Andersen. Et andet sted, hvor der muligvis kan findes besparelser i fremtiden, er ved at lægge hold sammen. - Vi vil i den kommende tid vurdere, hvor og om det er muligt at lægge nogle hold sammen, siger Signe Andersen. På repræsentantskabsmødet blev det også besluttet, at Erik Jensen fortsætter som formand, mens Erik Andresen blev valgt som ny næstformand. Samtidig fik Dansk Voksenundervisning i Sydslesvig to nye nævnsmedlemmer. Det er Jørn Aagesen og Anna-Louise Holste, der afløser Willi Petersen og Lars Aagaard. Fokus FLENSBORG AVIS — Lørdag 12. juli 2008 — 6 Dansk Skoleforening for Sydslesvig En snedronning I 1845 skrev den danske eventyrdigter H. C. Andersen eventyret »Snedronningen«, der handler om den lille Gerda, der rejser gennem et enestående univers med mange landskaber og mange tider for at finde sin forsvundne legekammerat, Kay. Godt 160 år senere får eventyret nyt liv, når Frederiksstad-Orkestret, Slesvig Spejderorkester og andre musikere danner den instrumentale ramme om en musicaludgave af det gamle eventyr. Derudover medvirker Slesvig Folkekor, Torsdagskoret og kor fra Ejderskolen i Rendsborg, Gottorp-Skolen og Hiort Lorenzen-Skolen i Slesvig samt Gustav Johannsen-Skolen i Flensborg. Musicalen er Skoleforeningens bidrag til det danske kulturfremstød i Slesvig i forbindelse med indvielsen af mindretallets nye skole i byen - A. P. Møller Skolen. I disse dage er forberedelserne i fuld gang. Orkestret, sangerne og skuespillerne mødes jævnligt for at øve og for at få de mange detajler på plads. Et uddrag af »Snedronningen« opføres den 1. september ved indvielsen af A. P. Møller Skolen. Den 27. Og 29. september vil musicalen kunne opleves i hele sin længde ved to forestillinger på A. P. Møller Skolen. FOTOS: KLAUS NIELSEN Fra maling og lærred til kostumer KOSTUMER Det er lærer og kunstner Chantal Jonassen der har tegnet kostumerne til musicaludgaven af »Snedronningen« - en opgave hun ikke tidligere har kastet sig ud i. FLENSBORG. Til daglig underviser hun i dansk, kunst og fransk på Hiort LorenzenSkolen i Slesvig. Når undervisningen er forbi og bøgerne er lagt væk, bruger hun meget tid på at male. Noget hun har gjort, siden hun var fire år gammel. - Jeg har altid malet og lavet plakater, siger hun. En ny udfordring Navnet er Chantal Jonassen. Som regel maler hun med acrylfarver på lærred. Derfor var det en helt ny udfor- dring, da hun blev spurgt, om hun ville tegne kostumerne til musicaludgaven af »Snedronningen«. - Min første tanke var, at det kunne jeg ikke. Jeg har tit tegnet mennesker, men aldrig kostumer, siger Chantal Jonassen. - Min første tanke var, at det kunne jeg ikke. Jeg har tit tegnet mennesker, men aldrig kostumer. Alligevel valgte hun at sige ja til udfordringen. - Jeg kendte eventyret om Snedronningen - men ikke i detaljer, siger hun. Derfor drog hun på biblioteket, hvor hun lånte tre udgaver af »Snedronningen«. Herefter blev eventyret nærlæst. - For at få alle detaljerne på plads, tog jeg notater og listede, hvad der kunne ind- gå i kostumerne - og hvad der skulle være. Eksempelvis har Gerda røde sko på i eventyret, og så nytter det jo ikke, at jeg vælger at give hende grønne sko, siger Chantal Jonassen. Plads til bevægelse Efter at alle detaljerne var på plads, begyndte hun at tegne, hvilket kom til at tage lang tid. - Jeg er gået 100 procent ind for det og har taget den tid, det tager, siger hun. Når man tegner kostumer, gælder det om at tegne dem, så de kan aflæses af kostumieren, der ud fra tegningerne skal kreere de færdige kostumer. - Derfor er det vigtigt, når man tegner kostumerne, at tænke på at skuespillerne skal kunne bevæge sig i dem men også på, hvordan de vil tage sig ud på en baggrund og i lys, siger Chantal Jonassen. Hendes opgave med at tegne kostumer har udmøntet sig i omkring 20 kostu- Chantal Jonassen i sit atalier i hjemmet i Flensborg. mer, hvilket er samtlige kostumer til de personer, der spiller mennesker i stykket. Derudover har hun tegnet det tøj, de godt 90 medlemmer af børnekorene skal have på under forestillingen. En opgave, der har krævet, at tøjet er forholdvis nemt at sy, da denne opgave er lagt ud til de enkelte kormedlem- mer og deres forældre. Med bag scenen Tegning af kostumer er dog ikke den eneste opgave, Chantal Jonassen har påtaget sig i forbindelse med opførelsen af »Snedronningen«. Når tæppet går til premieren på A. P. Møller Skolen i slutningen af september, vil hun være at finde bag scenen. Hun har nemlig lovet at hjælpe til med at sminke skuespillerne, inden de går på scenen. Udover at have tegnet kostumerne har Chantal Jonassen også stået for udformningen af logo og plakat i forbindelse med musicaludgaven af »Snedronningen«. ILLUSTRATIONER: CHANTAL JONASSEN FLENSBORG AVIS — Lørdag 12. juli 2008 — 7 g bliver til En instruktør og hendes assistent INSTRUKTION Det er ægteparret Kit Eichler og Lars Waage der skal sørge for, at musicalen »Snedronningen« kommer til at forløbe, som den skal. FLENSBORG. - Jeg har tidligere arbejdet med Bente Stenger, som er en fantastisk musiker. Så da hun spurgte, om jeg ville instruere »Snedronningen«, sagde jeg ja. Sådan siger den danske skuespiller, Kit Eichler. Sammen med sin mand, operasanger Lars Waage, har hun allerede taget turen fra hjemmet i København til Flensborg flere gange, og når hele musical-holdet på premiereaftenen den 27. september går på scenen på A. P. Møller Skolen i Slesvig, har det tre arbejdsweekender og 12 samlede prøver bag sig. Rar og tryg stemning Selv om Kit Eichler efterhånden har mere end ti års erfaring i at instruere, er det alligevel første gang, hun kaster sig ud i en opgave som den i Sydslesvig. Med 16 elever, der ikke er vant til at stå på en scene, kræver det en vis portion impati fra instruktørens side. Derfor var noget af det første, Kit Eichler sagde til eleverne, da hun mødte dem første gang, at det godt kan virke akavet at skulle agere foran et publikum, når man ikke har prøvet det før, men at det nok skal komme. - Jeg ved, at det kan være svært at smide sine hæmninger, når man er ung og ikke har erfaring med skuespil. Derfor er det vigtigt med en rar og tryg stemning, når vi øver, siger hun. Det er dog ikke kun eleverne, der som medvirkende i Snedronnigen« prøver noget helt nyt. - Jeg har ikke prøvet at arbejde med børn før. Derfor er det vigtigt at finde et sprog, børnene forstår, siger Kit Eichler. Det foregår blandt andet ved at give eleverne mulighed for at komme med deres bud på, hvordan tingene skal være. Kit Eihcler har også i visse tilfælde valgt at ændre på nogle ting i manuskriptet, så de bliver mere enkle. - Enkelthed er med til at gøre historien bedre, når det drejer sig om en musical, siger Kit Eichler, som i øvrigt ikke synes, det er svært at arbejde med børn. - De siger tingene, som de er, og det er rart, siger hun. Overraskende disciplin Én af de ting, der har overrasket parret efter at være kommet til Flensborg, er disciplinen blandt eleverne. - Eleverne har en arbejdsdisciplin, jeg ikke før har oplevet. De kommer velforberedte hver gang og udviser respekt for hinanden, siger Kit Eichler. Sproget er en anden ting, de to danskere ikke før er stødt på. - Eleverne har så mange sprog. Alle taler både flydende dansk og tysk. Derudover har mange et tredje sprog, de behersker fuldt ud. Det har været overraskende, siger Lars Waage. En anden ting, som har fascineret parret, er den helt specielle sydslesvigske dialekt. - I Danmark er man tilbøjelig til at sluge den sidste stavelse af mange ord. Derfor bliver mange skuespillere nødt til at øve sig i at udtale hele ordet. I Sydslesvig er det en del af sproget at udtale hele ordet. Så der har ikke været behov for at øve udtale, siger Kit Eichler. Assistenten bliver instruktør At hendes mand er med under prøverne skyldes, at Kit Eichler ikke har mulighed for at følge musicalen helt til dørs. Midt i august skal hun i København være med i en kabaret om den danske komponist og teaterinstruktør, Åge Stentoft. Derfor tager Lars Waage over som instruktør i de sidste uger inden premieren. - Det er Kit, der er instruktør. Hun er den af os, der er rigest på idéer og har lavet oplægget til musicalen i tæt samarbejde med Bente Stenger. Jeg fungerer som instruktørassistent, siger Lars Waage. I sin nuværende rolle som assistent noterer han derfor de mindste detaljer, så han senere kan tage over. - Eleverne har et højt niveau. Og med en professionel scenograf, kostumier og koreograf og en lysmand fra Schleswig-Holsteinisches Landestheater er jeg overbevist om, at det nok skal lykkedes, siger Lars Waage. Han håber på, at en større musikalsk begivenhed i stil med musicaludgaven af »Snedronningen« vil blive noget, der også i fremtiden bliver mulighed for. - Netop fordi man her i Sydselsvig har så stærke organisationer, er »Snedronningen« blevet et fantastisk initiativ. Et initiativ man kunne håbe, bliver en årlig tilbagevendende begivenhed, siger Lars Waage. fakta • KIT EICHLER blev færdig som skuespiller på Odense Teaters elevskole i 1979. Herefter var hun ansat på Odense Teater fra 1979 til 1986. • Fra 1986 til 1990 var hun ansat på Det Kongelige Teater, hvorefter hun har arbejdet med engagementer på blandt andet Cirkus-revyen, Det danske Teater, Nørrebros Teater, Danmarks Radio og TV2. • Som instruktør har Kit Eichler blandet andet instrueret Svend Hvidtfeldts opera over H. C. Andersens »Den Lille Havfrue«, »Figaros Bryllup«, Svend E. Schultzs opera »Hosekræmmeren« og Stravinskys »Nattergalen«. • I 2003 modtog hun Ole Haslunds kunstnerlegat. • LARS WAAGE er uddannet på Det Jyske Musikkonservatorium og på Accademia di Santa Cicillia i Rom. Han har blandt andet været engageret ved operaen i Lübeck med gæstespil i andre tyske operahuse samt i Paris og Amsterdam. • Gennem årene har Lars Waage haft koncerter med en række danske orkestre og flere gange medvirket i DR-TV Opera. Han var fast engageret på Den Jyske opera fra 1980 1997. • I 1995 tog han initiativ til at »gendanne« Den Fynske Opera i Odense. Med udgangen af sæsonen 2006-07 stoppede han som kunstnerisk leder af Den Fynske Opera for at få mere tid til at instruere og synge på scenen - blandt andet har han spillet Wotan i Den Ny Operas opsætning af »Ringen« og i den første asiatiske produktion af »Nibelungens Ring« i Bangkok. • Lars Waage blev i 1992 slået til Ridder af Dannebrog. Kit Eichler og Lars Waage under en af prøverne på »Snedronningen« på Gustav Johannsen-Skolen. I øjeblikket er det Kit Eichler, der er instruktør, men i august skal hun medvirke i en kabaret i København, og så må hendes mand tage over. Den musikalske leder Den musikalske ledelse af de knap 200 medvirkende i Skoleforeningens opsætning i september står Bente Stenger for. Hun er diplom-uddannet musiker/performer fra Det Fynske Musikkonservatorium i 1998 med klarinet som hovedfag. Hun har blandt andet modtaget Martin Andersen-legatet, som muliggjorde videre studier i Paris. I 2002 blev Bente Stenger sammen med Ensemble Fyn kåret som »Årets fynske musiknavn«. Hun er desuden medlem af Embla Trio, som i 2004 blev prisvinder ved DR P2s kammermusikkonkurerrence. Bente Stenger har i en årrække været tilknyttet orkestret ved Den Fynske Opera, og har siden 2004 været leder af Den Fynske Talentskole. Til daglig underviser Bente Stenger i blæseinstrumenter ved musikskoler i Danmark og ved Dansk Skoleforening for Sydslesvig i forbindelse med projektet »Spil levende«. Bente Stenger er til daglig leder for Frederiksstad-Orkestrets godt 20 medlemmer. Nu får hun mange flere at holde styr på. K Y M C Fokus FLENSBORG AVIS — Lørdag 12. juli 2008 — 8 Dansk Skoleforening for Sydslesvig FOTOS: KLAUS NIELSEN På sportspladsen blev der blandt andet spillet fodbold. I idrætshallen lærte eleverne kunsten at forsvare sig Beachvolley foregik naturligvis på stranden i Egernførde. Vejret var perfekt til til en hockeyturnering på sportspladsen. På byens skaterbane fik eleverne god fart på deres in-liners. En hel skole i bevægelse EMNEUGE Der var noget for enhver smag, da Jes Kruse-Skolen i uge 24 afholdt emneuge med titlen »I like to move it«. Mange piger havde valgt at lære noget om, hvordan en rigtig prinsesse gebærder sig. EGERNFØRDE. Golf, beachvolley, skattejagt og viden om hvordan man bliver en rigtig prinsesse. Det var blot nogle af de aktiviteter, der blev serveret for eleverne på Jes KruseSkolen, da skolen i midten af juni afholdt emneuge. I samarbejde med elevrådet havde skolens emneugeudvalg i år valgt at tilbyde skolens elever at få sig bevæget - på alle tænkelige måder. Sidder meget ned I skolens gymnastiksal stod der hip-hop på menuen. - For to år siden var overskriften for emneugen »Livet i bevægelse«. Og da det var en stor succes, valgte vi igen i år at lade eleverne bevæge sig, siger lærer og medlem af emneugeudvalget, Anette Taebel. - Til daglig sidder eleverne ned det meste af dagen. Derfor er det vigtigt, at de får sig rørt, siger hun. 10. klasse som medarrangør Emnet i år var »I like to move it«, og selv om emnet »bevægelse« var brugt tidligere, var denne emneuge alligevel forskellig fra tidligere. Eleverne i 10. klasse mente, at de havde deltaget i så mange emneuger, at de godt kunne tænke sig at være med på en anden måde. Derfor foreslog lærerne, at 10. klasse i stedet skulle være med til at arrangere ugen og afvikle aktiviteterne. - På den måde har de ældste elever haft et medejer- skab i emneugen, og det er gået rigtig godt, siger skoleleder Peter Olesen Müller. Alle sejl var sat til for at denne emneuge skulle blive noget helt specielt, og der er da heller ingen tvivl om, at uge 24 i 2008 ikke går i glemmebogen lige med det samme. På byens minigolf-anlæg blev der kæmpet bravt for at få den lille bold i hul. Ikke kun i Egernførde Årets aktiviteter adskilte sig fra tidligere ved ikke kun at foregå på skolen. Flere steder i byen kunne man derfor opleve elever fra Jes Kruse-Skolen i færd med at bevæge sig. Ja, faktisk kunne man finde elever så langt væk som i Slesvig, hvor et hold elever benyttede emneugen til at ro. En emneuge af en sådan kaliber er naturligvis ikke gratis. Derfor havde hver elev betalt fem euro for at deltage. Til gegæld kunne hver af eleverne i løbet af ugen deltage i to aktiviteter. Når man spiller vikinge-spil, gælder det om at holde tungen lige i munden. Nye regler for forældrebetaling FLENSBORG. Som det sikkert er kendt, har regeringen i Kiel ændret skolelovgivningen, så de enkelte amter ikke længere behøver at opkræve en egenbetaling på 30 procent for elever, der er kørselsberettigede. Ingen opkrævning i Nordfrisland og Rendsborg-Egernførde Det betyder, at Skoleforeningen fra det kommende skoleår på lige fod med amter- ne Nordfrisland, Rendsborg-Egernførde og Slesvig-Flensborg ikke vil opkræve egenbetaling for kørselsberettigede elever på 1. til 10. klassetrin. Kørselsberettiget er alle elever i 1. til 4. klasse, der har mere end to kilometer til skole. For eleverne i 5. til 10. klasse skal afstanden være mere end fire kilometer. For elever på 11. til 13. årgang, som har mere end fire kilometer i skole, skal der stadig betales en enhedspris på 180 euro pr. år. Denne egenbetaling opkræves via skolerne. I forbindelse med elevkørslen er det stadig uvist, om Slesvig-Flensborg vil indføre en såkaldt “Juniorticket” til en årlig pris på 120 euro. Billetten vil i givet fald give eleverne i amtet mulighed for at køre med samtlige busruter i amtet. Refundering Ligesom Nordfrisland og Rendsborg-Egern- førde amter vil Skoleforeningen også refundere den opkrævede forældrebetaling for skoleåret 2007/2008.Tilbagebetalingen vil finde sted via skolerne. I Slesvig-Flensborg Amt vil Skoleforeningen beholde den opkrævede forældrebetaling for skoleåret 2007/2008, da kørselstilskuddene fra amtet til Skoleforeningen er reduceret tilsvarende, og da man fra amtets side heller ikke refunderer egenbetalingen til elever i den offentlige skole. Fokus FLENSBORG AVIS — Lørdag 12. juli 2008 — 9 Dansk Skoleforening for Sydslesvig Pres på de danske børnehaver VENTELISTER Med 1800 børn på indskrivningslister og ventelister til vuggestuer og børnehaver gælder det for børne- og skolefritidskontoret om at tænke kreativt for at kunne opfylde det store behov for institutionspladser. FLENSBORG. 200 børn på venteliste til en børnehaveplads og 1600 børn på indskrivningslisten, som er den liste, forældre får skrevet deres børn på - ofte inden de bliver født. for at være sikker på en børnehaveplads. Det er den øjeblikkelige situation på Skoleforeningens børne- og skolefritidskontor. På indskrivningslisten er der i øjeblikket godt 500 børn under tre år, der har brug for en pasningsordning lige nu og her. - Vi har aldrig tidligere haft så mange børn på vores indskrivningsliste, siger børne- og skolefritidschef Birgit Messerschmidt. Sætter man tallene i forhold til de nuværende muligheder for en vuggestue- eller børnehaveplads, ser det ikke ligefrem lyst ud. På nuværende tidspunkt forventer Birgit Messerschmidt 1850 børn i de danske børnehaver efter sommerferien, hvilket er 150 flere end i september sidste år. - Godt nok har vi 2151 pladser i alt, men problemet er, at behovet er forskelligt fra område til område. For eksempel er de byer, der har fået etableret fællesskoler blevet ret så attraktive, siger hun. Det er især i den vestlige del af Sydslesvig og i og omkring Flensborg, behovet for en vuggestue- eller børnehaveplads er størst. Eksempelvis står der i øjeblikket 28 børn på ventelisten til en børnehaveplads i Husum. I Bramstedlund er der nu over 30 børn, der ønskes optaget i børnehaven. Den er op- rindeligt normeret til 20 børn, men har fået dispensation til at optage 25 børn. I Kappel har børnehaven, som er normeret til 40 børn, i øjeblikket 44 børn og kan dermed først tilgodese optagelse af børn i børnehaveåret 2009/2010. Kreativ tænkning Med et pasningsbehov, der er større end nogensinde, og med et begrænset antal pladser handler det for børne- og skolefritidschefen om at tænke kreativt. - Derfor arbejder vi hårdt på at finde en løsning, siger Birgit Messerschmidt. Da der på nuværende tidspunkt ikke er penge til at foretage tilbygninger nogle steder og på den måde opnå mere plads, må hun i stedet samarbejde med især de danske skoler. I øjeblikket arbejder Birgit Messerschmidt blandt andet på at etablere en udegruppe ved børnehaven i Bramstedlund. - Det kræver dog, at børnene har FOTO: KLAUS NIELSEN et sted at tage hen, når vejret er dårligt. Jeg har talt med lederen på skolen i Medelby, som siger, at der er plads på skolen, når det ikke er vejr til at være ude i, siger Birgit Messerschmidt. I Kappel har børnehaven ansøgt om en pavillion, som skal gøre det muligt at tage højde for børnene på vente-listen. Udover at samarbejde med de danske skoler, har Skoleforeningen også kontakt med mange sydslesvigske kommuner. - I øjeblikket har vi samtaler med Rendsborg Kommune, som er villig til at yde tilskud til at etablere pladser til børn under tre år. Det indebærer dog, at der skal tilgodeses visse myndighedskrav, så børnehaven kan benytte sig af første sal, siger Birgit Messerschmidt. Vi gør, hvad vi kan På trods af de nuværende forhandlinger med kommuner og skoler, handler det for Birgit Messerschmidt og de ansatte på børne- Ønsker møde med ministerpræsidenten FINANSIERING Direktør for Dansk Skoleforening for Sydslesvig, Anders Molt Ipsen, ønsker at mødes med den slesvig-holstenske regeringschef for at få en afklaring på tilskuddet til elev-kørsel Skoleforeningens energikonsulent, Nis Krog (i midten), præsenterede »Keep Focus« for Werner Möhring-Hüser (t.v.) og Klaus Vortmann. Tysk interesse for dansk program BESØG To repræsentanter fra Innovationsstiftung i Kiel var forleden i Flensborg for at høre om målesystemet »Keep Focus«, som Skoleforeningen bruger til at måle energiforbruget på de enkelte institutioner. FLENSBORG. Siden 2006 har Skoleforeningen benyttet sig af det danskproducerede energi-målesystem »Keep Focus«, som gør det muligt via internettet at aflæse energiforbruget på de enkelte institutioner. Sidste år deltog Skoleforeningen ved landet SlesvigHolstens energi-olympiade i Kiel, hvor kommuner og organisationer i hele SlesvigHolsten har mulighed for at præsentere nye idéer, der er med til at sænke energiforbruget. Ved den lejlighed blev Skoleforeningen blandt andet præmieret for indførelsen af »Keep Focus« på de danske institutioner - et tiltag som indtil videre har reduceret Skoleforeningens strømforbrug med knap fire procent, varmeforbuget med ti procent og vandforbruget med godt 20 procent. En hjælp for små kommuner Sidste års præsentation af »Keep Focus« gjorde så stort et indtryk på arrangøren af energi-olympiaden, Innovationsstiftung Schleswig-Holstein (ISH), som er en organisation bestående af repræsentanter fra delstaten Slesvig-Holsten og E.ON Hanse/E.ON Energie, at to repræsentanter fra organisationen forleden tog turen til Flensborg for at høre mere om systemet. Det har nemlig vist sig, at videnskabsministeriet i Kiel, som også er ansvarlig for energiområdet, har vist interesse for systemet. - Mange større virksomheder og institutioner i SlesvigHolsten har allerede gjort en del for at reducere energiforbruget. Derimod er der mange især mindre kommuner, der endnu ikke har styr på deres energiforbrug, siger projektleder Klaus Vortmann fra ISH, som har fået til opgave at kigge på muligheder og skolefritidskontoret om at tænke i nye baner. - Vi har altid prøvet at finde fleksible løsninger. Det gode ved overgangsløsninger er, at de giver et bedre grundlag at vurdere fremadrettede behov på. Samtidig betyder det mere kreativitet i dagligdagen, siger børne- og skolefritidschefen, der blandt går med idé om at tilknytte faste dagplejemødre til de børnehaver, der har lange ventelister. Men på trods af kreativ tænkning og fleksible løsninger vil der også i fremtiden være mange børn, der vil have svært ved at få plads i en dansk institution. Det betyder mange opkald til børne- og skolefritidskontoret fra frustrerede forældre. - Vi gør, hvad vi kan for at finde løsninger, hvor det er muligt. Det er godt, at forældrene henvender sig, da det giver osen fornemmelse af, hvilke ting vi skal tage højde for i vores fremtidige planlægning, siger Birgit Messerschmidt. FLENSBORG. Dansk Skoleforening for Sydslesvig sætter nu alle sejl for at undgå, at de danske elever ved årsskiftet står helt uden tilskud til skolebuskørsel. Skoledirektør Anders Molt Ipsen har netop sendt et brev til Slesvig-Holstens regeringschef, Peter Harry Carstensen (CDU), med øn- ske om et møde. Den frivillige aftale om kørselstilskud i Slesvig-Flensborg Amt udløber i år, og landrådene i tre sydslesvigske amter henviser til Kiel. Men delstaten har på trods af flere års opfordringer og løfter ikke taget affære ved at lovfæstne de danske kørselstilskud. Varetager ikke ansvaret - Hverken amter eller delstaten varetager i denne sag deres ansvar for at beskytte og støtte det danske mindretal, som de ifølge delstatsforfatningens artikel fem er forpligtet til, skriver Anders Molt Ipsen. - Vi ved ikke, om vi overhoved kan regne med støtte til elevkørsel i 2009. Det er uholdbart, fordi elevkørsel udgør seks procent af vort samlede budget, tilføjer Skoleforeningens direktør i brevet til Carstensen. Parlamentet i Kiel har som lovgiver endnu ikke beskæftiget sig med sagen, og skoledirektøren opfordrer derfor regeringschefen til at tage affære. - Vi beder Dem om at gøre brug af regeringens initiativret, så der i forbindelse med finansloven for 2009 og 2010 kan opnås en lovbaseret løsning til fordel for den danske elevkørsel. Vi beder Dem om en samtale snarest muligt for at kunne redegøre nærmere for Skoleforeningens situation, skriver Anders Molt Ipsen til Peter Harry Carstensen. ARKIVFOTO for energireduktion. - En registrering af energiforbruget det første skridt i bestræbelserne på at reducere forbruget, og med »Keep Focus« er det forholdsvis let at registrere forbruget. Derfor har ministeriet vist interesse for systemet, siger Klaus Vortmann, som sammen med kollegaen Werner Möhring-Hüser derfor - efter besøget - får til opgave at melde tilbage til ministeriet. Energikontrol overalt På nuværende tidspunkt er det endnu uvist, om videnskabsministeriet i Kiel vil vælge at bruge det danske system, men Klaus Vortmann kan godt forestille sig, at det kan blive aktuelt. - Målet for Slesvig-Holsten er, at alle kommuner laver energikontrol. Og i første omgang kunne man godt forestille sig et pilotprojekt bestående af 20 mindre kommuner, der indsamler deres energiforbrug ved hjælp af »Keep Focus, siger Klaus Vortmann. Ifølge producenten af »Keep Focus« - Keep Focus A/S i Silkeborg - vil det tage mellem to og tre uger at have en tysk udgave af programmet klar. I øjeblikket ligger antallet af sydslesvigske feriebørn, der i år har fået en dansk feriefamilie, på samme niveau som sidste år. Status quo for feriebørn FLENSBORG. Feiretiden er ved at være over os, og i torsdags drog de første sydslesvigske feriebørn derfor afsted til Danmark. Fra banegården i Padborg vinkede 282 børn farvel til deres forældre, og det er 40 børn flere end sidste år. - Det er umiddelbart positivt, at flere børn har fået muligheden for at tage afsted, siger leder af feriekontoret, Birgitte TychsenSchlotfeldt, som - På den næste afgang den 23. juli, er der i øjeblikket 78 børn, der skal afsted og det er 41 færre end sidste år. Så lige nu er antallet af børn, der har fået en familiefamilie på ni- veau med sidste år. Men vi er optimistiske og håber på, at tallet når at stige, inden det næste ferietog afgår, siger Birgitte TychsenSchlotfeldt. Hun gør opmærksom på, at chancen for igen at blive inviteret af feriefamilierne ville være større, hvis forældre og børn ville være bedre til at holde kontakten vedlige. I år er der på nuværende tidspunkt 489 børn, der kan tage på ferie i Danmark - inklusive de børn, der skal til Vesterled-lejren og de børn, der ikke tager med tog. Sidste år var tallet 512. Fokus FLENSBORG AVIS — Lørdag 12. juli 2008 — 10 Dansk Skoleforening for Sydslesvig Student 2008 FOTO: MARTINA METZGER 172 studenter fra Duborg-Skolen FLENSBORG. Fredag den 20. juni fejrede 172 Duborg-elever, at de efter de afsluttende eksaminer endelig kunne sætte studenterhuen på hovedet. Efter at rektor Ebbe Rasmussen på skolen havde hilst på studenterne hver især og givet dem huen på, gik turen traditionen tro til det danske generalkonsulat, hvor generalkonsul Henrik Becker-Christensen hilste på studenterne. Herefter begav studenterne sig til Neptunbrønden på Nørretorv, hvor det blev til den obligatoriske dukkert. Årets kuld af studenter - den hidtil største årgang fra Duborg-Skolen - er: Ida Anna Frieda Ahlbory, Sankelmark. Tobias Malte Albert, Vyk på Før. Jonas Arnkjær, Flensborg. Nadine Asmus, Flensborg. Dörte Asmussen, Flensborg Weiche. Katja Augustin, Gettorf. Ronald Auscher, Winnert. Amira Azozz, Arnis. Paula Badekow, Nibøl. Benjamin Joris Baufeld, Flensborg. Nelson Walther Bayas, Sieverstedt. Kim Christin Becker, Hüsby. Lisa Berndt, Sehestedt. Denise Boelmann, Harreslev. Nina Bols, Husum. Lisa Malwe Brammsen, Flensborg. Tees Bremer, Scheggerott. Laura Kim Briesenick, Flensborg. Niels Peter Brix, Harreslev. Julie Brocks, Harreslev. Cathrin Brodersen, Dannewerk. Bela Leonie Büchner, Aventoft. Janina Büßen, Dörphof. Signe Böckermann, Freienwill. Greta Kristin Böhm, Westerrönfeld. Ken Böhrnsen, Flensborg. Signe Gaml Böwes, Jaruplund-Veding. Jasper Fabian Christ, Lindewitt. Signe Christianse,Harreslev. Ann-Christin Christiansen, Bredstedt. Ann-Katrin Clausen, Harreslev. Rasmus Danielsen, Harreslev. Anna Maria Dehn, Langballig. Nele-Marieke Deutsch, Friedrichstadt. Finn Marten Dlubatz, Jardelund. Mareike Eva Duncker, List. Vivian Dümer, Harreslev. Timo Dziallas, Bredstedt. Momme Eberhardt, Wohlde. Svea Eck, Vesterland. Janina Eckert, Vesterland. Christina Ehlers, Flensborg. Freya Andrea Elisabeth Ehses, Egernførde. Kirsten Eisele, Rendsborg. Toke Eitzen Von, Stangheck. Julika Emde, Kiel. Benjamin Erben, Flensborg. Imke Ernst Ellingstedst. Kirsten Henrieke Evers, Munkwolstrup. Jens Malte Fischer, Taarstedt. Marc Lukas Fischer, Egernførde. Henrik Flounders, Flensborg. Silke Friedrichsen, Slesvig. Anders Geipel, Harreslev. Finn Gerckens, Husum. Josefine Mareike Goosmann, Flensborg. Catalina Gottwald, Slesvig. Jakob Grimm, Harreslev. Lennart Christoph Handler, Skovlund. Bente Hansen, Dörpum. Mira Hansen, Nordballig. Bente Haus, Wees. Ida Amalie Havn, Glücksburg. Jenny Heim, Leck. Bennett Heinemeier, Skovlund. Marisa Hermann, Schwedeneck. Anna-Lena Heuer, Kappel. Lea Heuermann, Harreslev. Nora Heyck-Schäfer, Flensborg. Bahne Christen Hingst, Hattstedt. Lewe Nommen Hingst, Hattstedt. Moiken Elisabeth Hinrichs,Hanved. Jana Hoffmeister, Harreslev. Jan Christian Hohmann, Flensborg. Marnie Hollaender, Flensborg. Lisa Inga Hälterlein, Winnert. Klara Höber, Altenholz. Rasmus Tyge Haarløv, Flensborg. Bjørn Ole Jacobsen,Vyk. Steven Bækgård Jakobsen, Hanved. Mark Jansen, Sankelmark. Jasmin Jeha, Flensborg. Josch Frederik Noah Jensen, Husum. Laura Randy Jes, Flensborg. Diara Jasmin Jongue, Büdelsdorf. Sarah Dorch Julius, Flensborg. Katharina Jürgens, Welt. Sabrina Jürgens, Vollerwiek. Madeleine Jürgensen, Hanved. Jan Nikolaj Jöns-Harck, Harreslev. Mona Marie Koch, Goldelund. Anna Sophie Koch, Füsing. Johann Kröber, Flensborg. Tasja Küchemann, Flensborg. Mirja Köhnke, Flensborg. Ria Kristin Langbehn, Jaruplund-Veding. Sabrina Lassen, Flensborg. Anja Lassen, Flensborg. Janek Aiko Loger, Flensborg. Lars Christian Lund, Kiel-Schilkse. Lisa-Maria Maike Lück, Harreslev. Kristina Majeske, Flensborg. Martin Helmut Maringer, Osterrönfeld. Jennifer Marquardt, Flensborg. Till Maschmann, Rendsborg. Jon Matties Massmann, Flensborg. Georgi Matew, Klixbüll. Svenja Merges, Ahlefeld. Tiemo Sebastian Merkel, Langballig. Claire Lamiley Mills, Flensborg. Dita Moysich, Skovlund. Marko Münchow, Süderlügum. Björn Möller, Egernførde. Verena Neumann, Pollhorn. Christine Nielsen, Westre. Klaus Nissen, Humptrup. Liv Sölve Ossenbrüggen, Westerland. Ann Tjorven Page, Glücksburg. Stefanie Pankratz, Skovlund. Jon Frederik Pers, Drage. Kollin Petersen, Slesvig. Jytte Pettkus, Egernførde Sebastian Pietrzak, Gettorf. Tilo Planke, Schaalby. Dennis Post, Flensborg. Darryl-Alan Potthoff, Stadum. Jana Prose, Saustrup. Birte Prüß, Dänischenhagen. Alexander Rambow, Bokel. Der var højt humør ved og i Neptun-brønden, da årets Duborg-studenter den 20. juni lagde vejen forbi Nørretorv. Eick-Julian Reppmann, Tønning. Finn Erik Rerup, Flensborg. Anika Riebock, Flensborg. Marike Runz, Harreslev. Claudia Scheffler, Flensborg. Friederike Schlüter, Flensborg. Andrea Schlütter, Flensborg. Frederik Schmalle, Flensborg. Ann Frijda Schmidt, Büdelsdorf. Anna Marie Margarethe Schröder, Wees. Imke Schubert, Husum. Denise Catrin Schuler, Esgrus. Jula Schumacher, Schwedeneck. Birte Schumacher, Flensborg. Mats Sharma, Egernførde. Anne Kathrin Skambraks, Sörup. Birte Spreckelsen, Husum. Christian Stade, Sankelmark. Jan Hendrik Stange, Wees. Sarah Stolzke, Kappel. Pia Stork, Egernførde. Sabrina Strade, Slesvig. Jana Suhr, Flensborg. Julian Sukohl, Bergenhusen. Ida Maria Hjelm Sørensen, Flensborg. Ricky Teiwes, Harreslev. Najomi Joana Thomas, Slesvig. Fin Thomsen, Harreslev. Ture Meinertz Thomsen, Jaruplund. Melf Lorens Thomsen, Gelting. Julia Thomsen, Nübel. Jonatan Tulowietzki, Kiel. Inga Voss, Dollerup. Antonia Marie Yolande Wagemans, Flensborg Gina Wehnsen, Sehestedt. Anja Weissenburg, Flensborg. Johan Wenzek, Sterup. Mandy Evelyn Werl, Flensborg. Ann-Kathrin Wiedicke, Büdelsdorf. Anna Kristina Willers, Niesgrau. Pia Marianne Wullf, Friedrichstadt. Stefan Andreas Zambach, Harreslev. Marco Zemanek, Slesvig. Kim Stefanie Ziegeler, Uelsby. Julia Frederike Gabriele Zimmermann, St. Vi. Elke Zschage, Flensborg. 10. årgang 22 realister i Husum HUSUM DANSKE SKOLE. 22 elever var til eksamen den 1. juli 2008 på Husum Danske Skole. . Det var det andet hold i træk, der gik op efter fællesskolereglerne, hvilket vil sige, at eleverne skulle op til enkeltmandsprøver i den mundtlige del med undtagelse af faget dansk. Det særlige for holdet i år var, at det var det sidste hold før indførelsen af den ny Landesverordnung, som betyder en større ændring af eksamenforløbet både i den skriftlige og den mundtlige del på såvel de danske som de tyske skoler. De 22 elever er: Anissa Jürgens, Welt, Lia Tabea Rickert, Tönning, Nils Oliver Andriessens, Husum, Fabian Brandt, Husum, Lasse Drechsler, Hattstedtfeld, Boy Hansen, Dörpum, Christopher Madsen, Kating, Stefan Weishaar, Husum, Ilka Bruhn, Schwabstedt, Henrike Franz, Husum, Nadine Karau, Koldenbüttel, Morlin Möller, Tönning, Ann-Kathrin Stein, Husum, Ragna Tessin, Ostenfeld, Jane Thießen, Friedrichstadt, Mia Thomas, Wittbek, Svenja Vetterick, Friedrichstadt, Christopher Bock, Husum, Luc Taliesin Eisenbrückner, Seeth, Pjam A. Lorenzen, Behrendorf, Jonas Reigardt, Oldenswort (mangler på billedet), Christoph Weiser, Schobüll. Lærerne er Bahne Bahnsen og Peer Bisgaard. Fokus FLENSBORG AVIS — Lørdag 12. juli 2008 — 11 Dansk Skoleforening for Sydslesvig FOTO: ANKER SIMONSEN FOTO: THOMAS J. WILTRUP HOIRT LORENZEN-SKOLEN, SLESVIG. - R10x: Torben Beckmann, Jydbæk, Max Yanez Koch, Fysing, Johann Kolath Böning, Slesvig, Victor Friis Larsen, Slesvig, Jan Witthohn, Slesvig, Rebecca Berndt, Slesvig, Sidsel Blichfeldt Fogh, Boren, Kristina Hansen, Slesvig, Anne-Sissel Kuhnt, Slesvig, Maike Nielsen, Slesvig, Sabrina Nielsen, Nørre Brarup, Svenja Obermüller, Lyrskov, Valeska Sager, Slesvig, Lisa-Marie Thomsen, Nybøl, og Sara Zirkel, Nybøl. R10y: Torben Gehlsen, Slesvig, Lasse Lausen, Lohe-Førden, Kim Mordhorst, Fartorp, Kevin Alexander Nguyen, Hohn, Jonas Stamm, Slesvig, Nikolaj Wölky, Bydelstorp, Priska Fuhr, Gammel Duvensted, Christin Hornischer, Bydelstorp, Juliane Koll, Elstorp, Katharina Koll, Elstorp, Rebecca Lork, Lyrskov, Ann-Britt Egholm Nissen, Ny Bjernt, Mia-Sarah Ollech, Slesvig, og Julia Stühmer, Rendsborg. JES KRUSE-SKOLEN, EGERNFØRDE: Lisa Kristin Becker, Carryn Dorotea Dirkheim, Lea Drews, Jane Marie Gerdsen, Ronja Heidke, Maira Hoffmann, Sahada Ibrahim, Hannah Jahns, Helene Bruun Jensen, Lynn Christin Kruse, Rebecca Meixner, Pia Mielke, Lena Nancy Prenzler, Gesine Ramm, Sophia-Maria Wielgoss, Christopher Salom Avevor, Jonas Backsen, Jannik Beßert, Jannik-Ole Bonerewitz, Joschka Heuer, Malte Junold, Stefan Witold Mertens, Merlin Samuel Michler, Mike Pohlmann, Philipp Kurt Ritscher, Jan-Eric Raab, Keno-Björn Strupp, Ole Stork, Lasse Thiering, Jonas Heinrich Vienhues, Onno Rasmus Severin Vollers og Leon Jakob Wrede. FOTO: LARS SALOMONSEN FOTO: POVL KLAVSEN JENS JESSEN-SKOLEN, FLENSBORG: Lone Asmussen, Kay Birger Behr, Sebastian Bracht, Tim Christensen, Lena Clausen, Doreen Dethlefsen, Linn Dörwald, Franziska Haar, Linda Hansen, Lukas Hansen, Jakob Emil Havn, Saskia Hoffmeister, Kim Phillip Krohn, Stephanie Nissen, Niklas Maximilian Richter, Hanna-Mary Sanne-Wander, Dana Schlünzen, Jytte Schwarzbach, Yannick Sörensen, Ina to Baben, Kristina Tooming, Lina Vork og Sascha Wrage. GUSTAV JOHANNSEN-SKOLEN, FLENSBORG: - R10a: Nehle Bastiansen, Hanved, Jovana Gonnsen, Flensborg, Vera Felicitas Hinze, Harreslev, Melanie Hysek, Læk, Sandra Ingermann, Stadum, Kira Jensen, Hanved, Anna Molter, St. Vi, Maj-Britt Muerköster, Ondaften, Julia Paprotny, Skovlund, Carina Petersen, Sønder Løgum, Levke Petersen, Flensborg, Wenke Petersen, Hanved, Morten Dreyer, Lille Jørl, Alexander Kompa, Østerby, Bo Christian Leverenz, Flensborg, Rocco Nadolski, Lindved, Lars Pasing, Munkvolstrup, Finn Petersen, Flensborg, Oke Petersen, Flensborg og Christian Villamor, Vanderup. Klasselærer: Sönke Wisnewski. FOTO: POVL KLAVSEN FOTO: POVL KLAVSEN GUSTAV JOHANNSEN-SKOLEN, FLENSBORG: - R10b: Ronja Balow, Langballe, Lena Brodersen, Skovlund, June Christin Friedrichsen, Flensborg, Lisa-Marie Jöns, Skovlund, Isabelle Lehmann, Sillerup, Nina Patricia Lenz, Hanved, Mirco Bartelsen, Valsbøl, Magnus Simon Dunker, Flensborg, Sune Hansen, Eggebæk, Timo Hansen, Flensborg, Alexander Hinrichsen, Flensborg, Phil Vincent Meier, Harreslev, Peter Melvad, Flensborg, Oliver Neuffer, Tarp, Oskar Schroeder, Humtrup, Niklas Walter, Flensborg, Kim Oke Wilken, Tarp, Ramon Winkelmann, Overs og Severin Wogensen, Brarup. Klasselærer: Jonna Raavad. GUSTAV JOHANNSEN-SKOLEN, FLENSBORG: - R10c: Line Bistram, Flensborg, Victoria Borg, Harreslev, Anja Clausen, Flensborg, Jaqueline Faber, Flensborg, Siw Hansen, Harreslev, Zoe Hansen, Harreslev, Sünje Held, Siversted, Jacqueline Lorenzen, Harreslev, Sarah Lena Patzke, Flensborg, Lea Katharina Petersen, Harreslev, Vivien Steffensen, Harreslev, Lea Nikola Suhr, Flensborg, Jennifer Wünsche, Flensborg, Kim Sönke Bischoff, Flensborg, Daniel Borg, Harreslev, Finn Clasen, Satrup, Jarried Duborg, Harreslev, Phillip Führer, Maarkær, Lars Ove Himstedt, Harreslev, André Kirchner, Harreslev, Philipp Meyer, Hanved, Malte Olsen, Harreslev og Julian Poppek, Flensborg. Klasselærer: Charlotte Havn. FOTO: POVL KLAVSEN FOTO: POVL KLAVSEN GUSTAV JOHANNSEN-SKOLEN, FLENSBORG: - R10d: Finja Frank, Tinnum, Jannika Gersen, St. Solt, Anna Hauschildt, Hørnum, Sahra Lena Jürgensen, Flensborg, Simona Müller, Flensborg, Luzie Rück, Tinnum, Ute Schütze, Læk, Manon Rigitta Suckert, Flensborg, Sünje Uecker, Vesterland, Alexander Barharn, Hanved, Kevin Dill, Harreslev, Simon Drobny, Flensborg, Pascal Eichler, Sankelmark, Marwin-Lee Kraak, Flensborg, Yannick Koffi Luth, Flensborg, Dennis Nielsen, Flensborg, Marvin Ochsenfarth, Flensborg, Finn-Morten Peetz, Flensborg og Marco Schäfer, Flensborg. Klasselærer: Heinz-Hermann Petersen. GUSTAV JOHANNSEN-SKOLEN, FLENSBORG: - R10e: Isabel Andresen, Flensborg, Farina Beckmann, Hanved, Celina Bommarius Harreslev, Dominique-Michelle Borrmann, Flensborg, Christine M. Christiansen, Flensborg, Sina Reimers, Skovlund, Kristina Traulsen, Flensborg, Dennis Ahrens, Enge Sand, Bo Büchner, Aventoft, Daniel Clausen, Satrup, Frank Hamelau, Vesterland, Lars Ole Müller, Bredbøl, Thies Müller, Vesterland, Jan Oesau, Stadum, Kevin Petersen, Flensborg, Robin Philip Prieb, Læk og Momme Siegfried, Humtrup. Klasselærer: Monica Eichhorn Fokus FLENSBORG AVIS — Lørdag 12. juli 2008 — 12 Dansk Skoleforening for Sydslesvig FOTOS: KLAUS NIELSEN En del af lokalsamfundet SKOLEPORTRÆT Med 20 børn og fire lærere er Vanderup Danske Skole ikke en kæmpe, men alligevel er den med til at udbrede kendskabet til dansk kultur i lokalområdet. VANDERUP. I 1949 så en ny dansk skole dagens lys i Sydslesvig. I landsbyen Vanderup i en ombygget stald ved hovedvejen mellem Flensborg og Husum, blev Vanderup Danske Skole grundlagt. I begyndelsen af 1950erne havde skolen en lærer og 14 elever. Med skolens placering lige op ad hovedvejen og med et stigende antal elever, voksede ønsket om at flytte til andre lokaler. Det skete i 1956, da skolen flyttede til den nuværende skolebygning på Bakkesand. Skolen har i dag 20 elever og fire lærere. Af de fire lærere er to ansat på fuld tid, en lærer deler skolen med Trene-Skolen i Tarp og den sidste er ansat på deltid. Nyt liv i børnehaven Til forskel fra andre områder i Sydslesvig, hvor det kan være svært at holde på børnefamilierne på grund af manglende jobmuligheder, har Vanderup det modsatte problem. Med bare 15 kilometer til Flensborg er der ikke langt til jobbene. Problemet er bare, at det er svært at finde en lejebolig i Vanderup. Alligevel ser skoleleder Karen Hansen positivt på fremtiden - ikke mindst fordi der igen er børn i Vanderup Børnehave, som er nabo til skolen. I flere år har der ikke været børn nok til at drive børnehaven. Derfor blev børnehaverne i Vanderup og Store Vi slået sammen til én, og børnene fra Vanderup og omegn flyttet til børnehaven i Store Vi. - I de senere år er antallet af børn i børnehaven imidlertid steget. Det har betydet, at man for halvandet år siden valgte at flytte førskolebørnene til børnehaven her i Vanderup. Og jeg fornemmer klart, at det har hjulpet på antallet af kommende elever, siger Karen Hansen. Vanderup Danske Skoles lærere og elever på skolens store legeplads, der ligger placeret mellem skolen og idrætshallen. teket, som i visse tilfælde bruges som et tredje klasseværelse. SFO fra næste skoleår Står man og kigger på Vanderup Danske Skole fra pladsen foran skolen, syner den ikke af meget. Men man skal ikke lade sig snyde. For hvad skolen ikke har foran, har den til gengæld bagved. På den anden side af skolebygningen finder man en stor legeplads. Det er også på arealet bagved skolen, man i 1985 kunne indvie skolens idrætshal. Indvielsen betød, at skolen ikke længere behøvede at benytte den tyske skoles gymnastiksal. Hallen bliver, udover den daglige idrætsundervisning, flittigt brugt af den danske ungdomsforening i byen. Samtidig kommer hallen fra og med det kommende skoleår til at danne rammen om en skolefritidsordning der får åbent hver dag fra når skolen lukker og til klokken 14.30. - Oprettelsen af en skolefritidsordning i Vanderup kom i stand efter ønske fra forældrene. Især mange forældre til de nuværende førskolebørn, der i øjeblikket går i børnehaven, har behov for en pasningsordning efter skoletid. Samtidig har de udtrykt ønske om, at deres børn får en ekstra portion dansk pædagogik efter skoletid, siger Karen Hansen. ke i byen. Den daværende præst havde børn i den danske skole og mente, at skolen havde brug for jorden. Derfor overtalte han landmanden til at bytte. Herefter overdrog man jorden til skolen, som på den måde pludselig fik sin egen idrætsplads, siger Mogens Skou. Aktiviteter efter skoletid Vanderup Børnehave har i øjeblikket 20 førskolebørn, hvoraf de ni starter i nabobygningen den 1. september. Samtidig siger skolen farvel til fem elever, der efter sommerferien skal starte i 7. klasse på Cornelius Hansen-Skolen i Flensborg. Med 24 elever fordelt på seks klassetrin i det kommende skoleår er det ikke muligt at praktisere klassedelt undervisning i Vanderup. - Alligevel bestræber vi os på at undervise de små for sig og de store for sig, siger skoleleder Karen Hansen. Undervisningen foregår primært i stueetagen. Her finder man skolens to klasseværelser. På førstesalen, som også er øverste etage, finder man skolens computerrum samt bibio- Kirken forærede en sportsplads Bag legepladsen og idrætshallen finder man et stort græsareal, der benyttes, når det er vejr til at rykke idrætsundervisningen udenfor, eller når eleverne i frikvartererne har lyst til at spille fodbold, rundbold eller lignende. Det var dog først efter en del år i den nye skolebygning blev taget i brug, at eleverne fik den mulighed. Og faktisk er historien om, hvordan skolen fik egen sportsplads ganske pudsig. - Det var en lokal landmand, der ejede jorden op mod skolen, fortæller lærer Mogens Skou. - Jorden ved siden af landmandens var ejet af den tyske kir- Én gang om måneden arrangerer Vanderup Danske Skole i samarbejde med VUF (Vanderup Ungdomsforening) en aktivitetseftermiddag. - Vi gør det bl.a. for at vise skolen udadtil og for at sige »Kom ind! Vi bider ikke«, siger Karen Hansen, men primært for at være sammen med børnene på andre måneder end i undervisningssituationen. Ved aktivitetseftermiddagene kommer ofte op til 30 børn, som for et gebyr på en euro blandt andet har mulighed for at køre på rulleskøjter, bage, tage førstehjælpskursus, passe skolehaven, lave keramik, bage snobrød eller bare lege sammen. - Tit kommer forældrene med og hygger sig sammen med børnene, siger Karen Hansen. Skolen gør meget ud af at holde kontakt med resten af lokalsamfundet. I den årlige festuge »Wanderup trifft sich« deltager den sammen med de danske foreninger med en bod, hvorfra der sælges kaffe og kage samt et stort loppemarked, og når det bliver tid til det årlige »Weihnachtsdorf Wanderup«, er skolen ligeledes repræsenteret på flere måder. - Sidste år solgte vi ris á la mande og dansk julepynt og skolens samarbejdsråd lavede juledekorationer med de børn der kom i boden. Derudover klædte elever og forældre sig ud til julevandring, og gik sammen med MBU-konsulent Thomas Hougesen gennem byen og sang danske julesange, fortæller skolelederen. Så selv om Vanderup Danske Skole ikke er blandt de største, er den i høj grad med til at udbrede kendskabet til dansk kultur i Vanderup og omegn. I denne bygning, der i dag huser et pizzeria og en smørebrødsbutik, blev Vanderup Danske Skole grundlagt i 1949. Siden begyndelsen af 1950erne har skolen haft sin egen bygning med børnehaven som nærmeste nabo.s En gang om måneden arrangerer skolen sammen med Vanderup Ungdomsforening en aktivitetseftermiddag. Ni nye elever Skoleforeningen ønsker alle en GOD SOMMER
Similar documents
Fokus - Dansk Skoleforening for Sydslesvig
Derfor stiftede man den 5. maj 1920 »Dansk Skoleforening for Flensborg og Omegn« - det, der i dag er blevet til »Dansk Skoleforening for Sydslesvig«. Skoleforeningen gik straks i gang med at arbejd...
More informationMød The KutiMangoes - Sydslesvigsk Forening
ikke nåede at tage et billeder af dem. I løbet af kun to timer var så mange af tingene solgt, specielt de store, at det så ud, som om vi var udsolgt. Der var så få ting tilbage, at det næsten var p...
More informationÅrbog 2005 - Sydslesvigsk Forening
Berlin sidst i september, hvor Danmarks og Tysklands forpligtelser ud fra BonnKøbenhavn erklæringerne stod på dagsordenen. F.v. lytter landsregeringens mindretalskommitterede Caroline Schwarz, BDN-...
More informationAarbog 11 - Dansk Skoleforening for Sydslesvig
dansk sprog og kultur er fri. Ved at tilmelde sit barn i en dansk børnehave eller skole tilslutter man sig det danske mindretal i Sydslesvig. Valget er frit, men får bl.a. stor betydning for, at ba...
More informationAarbog 09 - Dansk Skoleforening for Sydslesvig
fra tid til anden betydet, at Skoleforeningen har afviklet egne ruter – blandt andet for at undgå parallelkørsel. Sådanne forandringer har ofte betydet dårligere vilkår for vore børn og unge; men a...
More information