Tyvebanden paa Jyske Aas, U. Hansen, 1920

Transcription

DRONNINGLUND
H E R R E D S BOGTR.
DRONNINGLUND : : : : : MDCCCCXX
FORORD.
01
are et
KRING
1900 foretog jeg en Del Vandringer paa
Jydske Aas og i de tilstodende Egne for, om muligt, at opspore
en eller anden endnu levende, der havde deltaget i de dramatiske
Begivenheder, der fandt Sted paa Langholt og i Stagsted Hedehus
i Skæve 1841, og som endte med, at fire af Hovedpersonerne i
den berygtede Tyvebande, der den Gang huserede i Vendsyssel,
mistede Livet.
Det var imidlertid for sent, alle de aktive Deltagere var gaaet i
Graven, de fleste for mange Aar siden. Derimod lykkedes det mig
efter et Aars Forlob at finde et 0jenvidne til Optrinet paa Langholt, nemlig A n d e r s O r k e l e d ved Tosbæk Molle. Anders Chr.
Pedersen, som han hed, var fodt i Guldbæk i Skæve 1827, men
inistede som Dreng baade Far og Mor, der dode af Tyfus, og
Sognets Præst, Pastor Konrad Ræders, tog sig da af ham. Han
kom til Skæve Præstegaard, hvor han om Sommeren var Hyrde,
og som ,,Præstens Hyrde", der nylig var konfirmeret, blev han
indbudt og kom med til Legstuen paa Langholt, hvor de forste
dramatiske Scener forefaldt.
Da ,,Klog-Drengene og Skov-Pakketi' fra Hedehuset indfandt
sig ved Gildet som ubudne Gæster, blev Anders benyttet som
Spejder og Lyttepost og senere paa Aftenen som Stafet, nemlig
under den Sammenkomst, som en af Gildedeltagerne foranstaltede
ude i Gaarden og som forte til de voldsomme Optrin, der paafulgte. Anders var til Stede under Kampen i Folkestueri, og han
var med i Flokken, da Pakket blev drevet hjem over Stagsted Hede.
Efter at jeg i 1902 havde skrevet nogle Artikler i ,,Vendsyssel
olkeblad" om den gamle Historie fra Fyrrerne, modtog jeg Brev
a Kammerraad A. C. C h r i s t e n s e n i Tolstrup ved Bronderslev,
r meldte sig som Idjenvidne til Begivenhederne paa Langholt.
tte medforte en Brevveksling i Vinterens Lob, dels om Legstuen
de paafolgende Drabsscener i Hedehuset, og dels om Tyvedens Personer og deres Meriter, samt om hele det Rore.
Forord.
Affæren fremkaldte. Af de modtagne Breve, der nærmest indeholder Svar paa de Hundreder af Sporgsmaal, jeg efterhaanden stillede, er en Del benyttet i efterfdgende Skildring, nu og da som
Citat.
Endvidere har jeg haft som Kilde den sidstlevende af KlogDrengene, A c h r e s t i n u s P e d e r s e n, kendt under Navnet KlogStinus. Under en længere Konference med ham for en De1 Aar
siden paa Volstrup Fattiggaard, men navnlig under en fortrolig
Samtale nogle Maaneder efter i mit Hjem, fik jeg en Række
Oplysninger om mangt og meget, som kun han som Medlem af
Klog-Familien kunde fortælle.
- De tre Djenvidner, Anders Orkeled, Kmr. Christensen og
Klog-Stinus, de sidstlevende af alle dem, der personlig var med i
Begivenhederne den Gang, er nu ogsaa borte, dede for flere Aar
siden.
- Som trykt Kildeskrift er benyttet , , K o m m i s s i o n s - D o mn1 en" , udgivet paa Reitzels Forlag 1843. Endvidere har , , A a l b o r g
S tif t s t i d e n del's Arkiv med megen Velvilje, hvorfor jeg takker,
været stillet til min Disposition, saaledes at det er bleven muligt
gennem Bladets Meddelelser fra hine Dage at folge Begivenhedernes Gang.
Præstbro St., i Oktober 1920.
Urban Hansen.
BI
Klog-Drengene og SkovcPakket.
Foden af Jydske Aas i Skæve, dér, hvor
sig ud o g sender et mægtigt, vildt o g sælsomt Bakkedrag ind gennem Hellum,
Allerup o g Dronninglund, dér et Steds laa Tyvebandens Hovedkvarter, KIog-Drengenes o g Skov-Pakkefs
berygtede Hedehus, en gammel Hytte med forrevet
Tag, faldefærdige Vægge o g hullede Ruder, b ~ d e t
med Pjalter o g Klude, et forfaldent Lejehus paa
Kiludseje Udmark.
Nu er det jævnet med Jorden, Ploven gaar hen
over Tomten, o g ingen tænker mer paa den gamle
R ~ n n e ,aner knapt, hvor den laa.
Men der var en Gang.
Det var i forrige Aarhundrede, i Slutningen af Trediverne o g Begyndelsen af Fyrrerne. Da vidste man
grant Besked. Folk paa begge Sider Aasen taenkte
paa den gamle R ~ n n ebaade Nat o g Dag.
Navnlig naar det var Nat.
Thi da var Folkene i Hedehuset paa Færde, sneg
sig hjemme fra o g ud over Egnen, gik gennem aabne
D ~ r eeller b r ~ ddem op, naar d e var lukket, pillede
Ruder ud eller ragede V ~ g g ened, alt som det passede dem bedst, naar* det gjaldt at skaffe sig Adgang
til Dagligstuen med dens Hængeskab, hvor Pengene
gemtes, eller Storstuen med dens Kister o g Skabe,
eller Fadeburet med dets Skinker o g Flæskesider,
eller Stien med dens Faar o g Lam.
ED
V H ~ j d e r y g g e n breder
6
~ l o ~ - D r e n ~ eo gn eSkov-Pakket.
Der boede to Familier i Hedehuset: Klog-Folkene
o g Skov-Folkene, - deraf Navnene Klog-Drengene
o g Skov-Pakket. De to Familier havde hver sit Hummer, der udgjorde Dagligstue og Sovekammer; K0kkenet derimod var fzlles, Forstuen ligesaa.
Tilh0jre for denne boede P e r K1 o g o g M a r e n
O l e s d a t t e r med deres voksne S ~ n n e r Christian,
Lars, Ole o g Lars Christian, Drengeb~rneneAchrestinus og Jens, samt Pigebarnet Else. Oprindelig
boede de i Svarrehus inde mellem Svarrebakkerne
vest for Stagsted Skov, o g kun de yngste af B ~ r n e n e
blev f ~ d it Hedehuset.
Per Klog var altid paa Farten, evig og altid, baade
mens han boede i Svarrehuset o g siden hen. Den
lille velkendte, krogede, vimse Person dukkede op alle
Vegne, o g han var i Regelen ikke uvelkommen, thi
Per var klog paa mange Ting o g kunde give Raad,
hvor ingen vidste Udvej. Og saa var han altid ved
Haanden, naar Skindet skulde trækkes af d0de Dyr.
Det var, som kunde han lugte, baade naer o g fjaern,
naar en gammel Krik havde udstridt eller en Kalv
var kommen d0d til Verden. Straks var Per der, o g
Skindet kom af i en Fart, selv om det sad aldrig saa
fast. Og det kom af uden Huller o g Flænger, thi Per
var en Mester til at bruge sin Kniv o g sine Fingre,
hvad enten det gjaldt at flaa en aflivet Helmis eller
trække Skindet af d0de Kadavere.
Per var noget af en Natmand i Vendelbo-Udgave,
men - o g det er det mærkelige af det - der vides
ikke noget om, at han nogensinde har været i Ledtog med sine vanartede Drenge eller har haft noget
at skaffe med det Komplot, der i hine Dage satte det
halve Vendsyssel i Skræk. Anderledes med hans Ægtehalvdel, Maren Olesdatter. Om hende var man enig,
Klog-Drengene o g Skov-Pakket.
7
at hun var en Skarnskvind, der f ~ r t eKommandoen i
Huset, tilskyndede Sannerne til natlige Strejftog, hælede
med dem o g med alskens Pak, der holdt til i Hedehuset.
Det samme kunde vel ikke siges om Genboen paa
den anden Side af Forstuen, Johanne Nielsdatter, kaldet S k o v - H a n n e, men hendes to S ~ n n e Skov-Hans
r
o g Skov-Christian var med i Komplottet o g udgjorde
i Forbindelse med Klog-Drengene Hedehusets faste
Stab af professionelle Indbrudstyve.
Banden i Hedehuset havde imidlertid Kendinge o g
Hjælpere o g ligesindede i Miles Omkreds : BjerreChren, Simon Bolle o g Peter Hund, Maren Skoven,
Mette Bur o g Pde-Mariane, de Svamper, Hjamsker
o g Knarer, vel halvandet Hundrede i Tallet, lige fra
Frederikshavn o g til Aalborg.
Og de stjal som Ravne, o g Alverden vidste det.
Men de stjal i Fred, stjal i Ro o g Mag for den offentlige Retfærdighed. Thi den offentlige Retfærdighed
var faldet i Snvn i de Dage paa den Kant af Landet,
o g den tog sig en Lur paa mange Aar. Men en Morgen vaagnede den, Morgenen efter det uhyggelige
Skuespil i Stagsted Hedehus, Morgenen efter, at Egnens
Befolkning havde taget sig selv til Rette og holdt
Lynch-Justits i den berygtede R ~ n n e ,0st for Jydske
Aas.
- Man har sagt, o g de gamle oppe paa Aasen
siger det endnu, at den offentlige Retfærdighed ikke
sov i de Dage, ikke rigtig. Den kneb bare Qjnene
sammen o g - holdt Hænderne frem omme paa Ryggen.
,,Pakket stal te - a skal int sej hvem". De Ord
kan man m0de endnu, men de har næppe noget paa
sig, ikke det mindste.
Imidlertid er det forstaaeligt nok, at Folk kunde
Da Bjerre-Chren skulde i Hullet i Sæby.
Legstuen paa Langholt.
blive tilb~jeligtil at tro sligt. Der hændte nemlig saa
meget l~jerligto g ubegribeligt den Gang, at Folkesnakken nok kunde faa travlt. Blot f ~ l g e n d eHistorie,
o g man vil indr~rnmedet.
Men Christen Smedegaard bandede over at være holdt for Nar
og karte videre ad Hjemmet til.
8
Da Bjerre-Chren skulde i
Hullet i Sæby.
Paa Gaarden Ormholt i Torslev, der paa den Tid ejedes af
Proprietær H. C. Bruun, g r e k m a n en tidlig Morgenstund en bekendt Tyveknægt paa fersk Gerning. Det var ,,Bjerre-Chren fra
Taasle". Han sad ude i Kostalden og malkede, saa det praaste i
Spanden, hans egen Spand.
Nu traf det sig imidlertid ret jævnlig den ~ a n g at
, Folk ikke
behovede at ulejlige sig med at malke Koerne om Morgenen. Det
var besarget af ,,Pakket1', inden Pigerne kom op.
Selvf0lgelig nappede man da den Torslev Gavtyv og lod ham
transportere til Sæby. Det var jo rart at faa statueret et Eksempel
til Skræk og Advarsel. Sognefogden tilsagde Chresten Smedegaard
ved 0ster Vraa til et kore af Sted med Synderen og op ad Formiddagen afleverede han ham i Retfærdighedens Hænder, i Herredsfoged Hejbergs Varetægt i Sæby.
Saa kmte Chresten Smedegaard hen i ,,Gamle Abels" Gaard
og spændte fra. Han havde nogle Ærinder, som han kunde forrette med det samme, nu, da han var kommen til Bys.
Om Aftenen - det er lige i Tusmnrket - er Chresten paa
Hjemvejen og korer forbi Ormholt Molle, hvor der den Gang,
som saa mange andre Steder, var noget af en Smugkro. Det vil
sige, Molleren havde altid en halv Pægl og en Gang 0 1 til dem,
der var tarstige. .
Idet Chresten Smedegaard korer forbi, er der &n, der pikker
paa Ruden, aabner Vinduet, stikker Fjæset frem og griner s m ~ r r e:t
- Walkommen tebags, Chresten. A sejer Tak for Agend i Formeje. Do var i skjon s o d d e r aa tjyr mej.
- Hwa Soren ser a, er'et dæ Chren!
- Hja. Ser do, haj vil minsiel int ha mæ, Hejberre. Saa klave
a mæ, te a var kommen aa'steen fra Wormholt mej jen Slæber
epaa, aa saa ga haj mæ trej Mark te et Par nyj Træjsker. Dem
er a saa ressen hjem i. A har vat her nue.
- Det var som a ku seje
,
- Tokkes do det, bitte Chresten, he he. Kom injen te aa faa
dæ i hal Pæl.
....
9
Som det imidlertid gik med Bjerre-Chren o g hans
Sæbyrejse, saadan gik det med mange andre. De var
hjemme igen nogle Timer efter.
,,Haj lod dem res o g rej, gjore Hejberre, o g saa
stal Skidtet endda hjem etter hver Gaang."
De Ord har bidt sig fast i 0stvendsyssel o g gaar
igen den Dag i Dag, o g de fortæller for Resten godt
nok, hvad det var, der var i Vejen i de Dage: Politiet
var k0rt træt, havde opgivet Ævret og lod syv o g
ni være lige i det evindelige Kævl om mit o g dit i
Dronninglund Herred.
Legstuen paa Langkogt.
Et Stykke Vej vest for Skæve Bro, henad Karrnisholt til, ligger paa nordre Side en ny Bondegaard
med teglhængt Stuehtis. Det er Langholt, hvis tidligere Ejer, Mikkel S ~ r e n s e n ,efter Gaardens Brand
1899 o p f ~ r t eden der, hvor den nu ligger. Tidligere
laa den syd for Vejen.
Langholt var oprindelig Fæstegaard til Dybvad
Hovedgaard og skal i gamle Dage have været beboet
af ,,fornemme Folk" - af de Skeelers, Reedtzers,
Staufenbergers, Todbergers o g Gleerupers Æt, hvilke
Slægter fra 1578, da Karen Krabbe, Voergaard, Fru
Ingeborgs Moder, fik Dybvad tilskiftet af Kronen,
ejede den gamle Herregaard med tilh~rende Gods
indtil 1838, hvilket Aar Lars Gleerup solgte den til
cand. jur. A. N. Winkel, hvis S0n I n g e n i ~ Winkel
r
sen.,
Hillerad, nu ejer den.
Gamle Langholt var en ejendommelig Gaard, der
nok kunde se ud til at have huset velbyrdige Herrer
1O
o g Fruer en Gang. Der var h ~ j til
t Loftet o g vidt til
Væggene. De store Rum med deres t i l r ~ g e d e sortbrune Loftsbjælker talte mere om Adel o g Byrd end
om F æ s t e b ~ n d e r .
P a a S k æ v e K i r k e g a a r d ligger en Ligsten et Stykke fremme
til venstre for Indgangen, Indskriften er slidt ud af de mange Trin,
Kirkegængerne traadte paa den, men det ved enhver i Egnen at
fortalle, at den Sten dakker over en af dem, der i gamle Dage
boede liaa Langholt -- Det er imidlertid noget, der er kommen
,,til Rend" siden hen. Stenen gælder Præsten H. Kampmann, d0d
1795.
Men det vides o g det er rigtigt, at i Fyrrerne
boede der en jævn Bonde paa Langholt, Chresten
S ~ i i d e r h a v e ,kommen fra Sanderhave i Taars, o g det
var i hans Tid, at den Legstue holdtes, der kom til
at danne Forspillet til Dramaet i Stagsted Hedehus.
- Det er hen paa Efteraaret 1841. Kornet er i Hus,
H ~ s t e ner forbi. Men Hovfolkene paa Herregaarden
har gaaet o g snakket om, at det kunde være s k ~ n t
at komme sammen en Gang, alle de, der sled sammen
paa Dybvad Hovmark i den Sommer, der gik. O g
saa holder de Legstue en Aften sammen med Venner
o g Naboer, L ~ r d a gAften d. 30. Oktober, o g Gildet
staar paa Langholt.
Der er k ~ b tind i Fællesskab af baade vaadt o g
t ~ r t Spillemanden
,
er i n ~ d med
t
Fjaalen i Kalveskindsposen, Tællelysene er hængt op i hjemmegjorte Klemmestager paa Væggene i Storstuen, den store Kobberkedel
damper i K ~ k k e n e t ,Folkestuen er ekstra udstyret med
Borde o g Bænke,- alt er rede til Hovfolkenes H ~ s t g i l d e .
O g de kommer alle sammen, undtagen Lars Hyt, Lars
Thomsen, Hytten. Thi det er fejl, hvad der fortælles, a t
det var ham, der var Spillemand paa Langholt den Aften.
,,Jeg skulde ganske vist have været med," fortalte
den kendte gamle mig en Gang, ,,men som jeg stod
11
o g skulde af Sted, kom Manden fra Raunsholt o g
pinte mig for at komme over til ham o g spille til
Hastgilde, o g til sidst maatte jeg give efter. Ellers var
jeg nok ogsaa kommen med til at tugte Pakket, S k o v ,
Christian o g Klog-Drengene, der ud paa Aftenen m ~ d t e
som Snyltegzster o g trængte sig paa, var næsvise o g
o g nærgaaende, yppede Klammeri, slukkede Lysene
o g trak Knivene. Men Hovfolkene lod sig hverken
kyse eller kujonere. De gik paa med Klem, o g saa
vankede der til Pakket, saa at et Par af dem d ~ j e d e
med at kravle hjem."
- Et Par Dage far, Onsdag den 28. Oktober, indeholdt ,,Aalborg Stiftstidende" - Nordjyllands eneste
Avis den Gang - f ~ l g e n d eRedaktionsartikel, der
tydelig viser, at det var galt fat i Vendsyssel, specielt
i Dronninglund Herred :
,,En Genstand, der mer og mer fanger Opmærlrsomheden, er
den i mange Landdistrikter som det synes tiltagende Ejendomsusikkerhed, der paa flere Steder vækker megen Foruroligelse hos
Landboerne. Hvad enten nu Roden til dette Onde ligger i el1 paa
sine Steder for slap Virksomhed fra vedkommende Landpolitimesters
Side eller i Landpolitiets mangelfulde Organisation, skal vi her
lade usagt, men i hvert Tilfælde er det vistnok paa h0je Tid, at
der sættes Skranker for denne Smitte, der lader til at ville gribe
mer og mer om sig, og for hvilken det vilde vzre en passende
Opgave for de nu om faje Tid sammentrædende LandkommunalRepræsentationer at finde og berede den rette Lægedom.
Fra intet Sted har vi h0rt hyppigere Klager i denne Retning
indl~be,end fra det nærliggende Dronninglund Herred, hvor Tyverier
og Indbrud næsten harer til Dagens Orden og 0ves med den
s t ~ r s t eFrækhed, saa at Beboerne befinder sig i bestandig Ængstelse, og ved Vagthold og paa lignende Maade inaa s0ge at værne
om deres Ejendom.
Tyvenes Dristighed er dér endog gaaet saa vidt, at man i Ordets
egentlige Forstand har boristjaalet hele Huse, hvilket dog synes at
være temmelig nærgaaende. O g hvor lidet tilfredsstillende det for
de bestjaalne ofte er at suge Tyvene opsporet og afstraifet, viser
12
sig ved flere Eksempler. Saaledes maatte en Skovfoged, der havde
paatalt et Skovtyveri, nylig udholde en formelig Belejring i sit Hus,
hvor de indtrængende Stenkast ikke tillod ham at foretage ringeste
Bevægelse til sit personlige Forsvar, og paa flere Eksempler mangler
det ikke.
I et Herred af den Udstrækning, som det anf~rte,vil det nu
altid falde vanskeligere fra Politimesterens Side at 0ve den f o r n ~ d n e
Vigilans, især naar han, som her, boer i en Udkant af sit Herred,
nemlig i Sæby Byfogedbolig, men denne Omstændighed maatte
ogsaa her som paa flere Steder være Opfordring nok for det
offentlige til at bevirke en forandret Organisation af Politivæsenet
paa Landet, der er af saa meget mere paatrængende Vigtighed,
eftersom de adspredte Boliger endog g0r et skarpere Politiopsyn
forn~dentder end i Byerne. - - - Indtil en saadan forbedret almindelig Indretning maatte indtræde,
,
nu ved Vinterens Nærmelse,
vilde det imidlertid være at ~ n s k e især
at der i de forskellige Landjurisdiktioner. saa vel fra Autoriteternes
som privat Side, maatte tages de mest kraftige Forholdsregler til
Politiordenens Overholdelse, ligesom vi ogsaa opfordrer Landboerne til at meddele os velvillige Oplysninger om Politivæsenets
Tilstand og om forefaldende Tyverier, Indbrud og Voldsgærninger
i de forskellige Egne for ved Offentliggnrelse heraf muligt at bidrage
til Afhjælpelsen af de Mangler, der paa sine Steder især maatte
være fremtrædende."
Men tilbage til Affæren paa Langholt.
I Kommissions-Dommen hedder det herom :
,,Ved en Forsamling paa en saakaldt Legstue i Langholt i
Skæve Sogn L0rdag Aften d. 30. Oktober 1841 var de tvende
Brndre Chresten Pedersen Barkholt og Lars Pedersen Barkhok
(Klog-Drengene), samt Christian Nielsen (Skov-Christian) geraadet
i Klammeri og Slagsmaal med en Del andre tilstedeværende, hvorved betydelige Voldsomheder har fundet Sted, og hvor bemeldte
tre Personer, efter at have saaret nogle af deres Modstandere med
Knive, igen af disse er tilf~jetvoldsomme Slag af Vognkæppe og
en med Jærnlod forsynet Bismer, hvorhos de to af dem blev udjaget i en i Nærheden værende Dam, saa at de ilde tilredte og
kun med Vanskelighed naaede til deres Hjem, hvor Skov-Christian,
der opgav at have været besvimet af Slagene o g i bevidstl~sTilstand, og som var tilf~jet en Skramme i Panden, maatte begive
sig. til Sengs, hvilken han dog næste Dag kunde forlade.
13
Efter hvad der er oplyst om Barkholterne, havde disse erholdt
voldsomme Slag og var opsvulmet, saa at deres Klæder tildels
maatte afspraettes, ligesom de bludte stærkt af Saar i Hovederne,
og begge var blaa og blodige fra Halsen til det nederste af Skuldrene og over Armene, som de ikke kunde r ~ r e . Chresten Barkholt inaatte endogsaa blive liggende i et Bnsseskuds Afstand fra
sit Hjem, hvor han blev funden liggende paa Maven med Hænderne under Ansigtet, og hvorfra han saa godt som maatte slæbes
hjem.
Efter Hjemkomsten vedblev begge Barkholterne at være i den
Grad afkræftet, at de ikke blot straks maatte hjælpes til Sengs,
men var fremdeles i de folgende Dage saa svage, at de ikke
kunde taale at være oven Senge, og at Chresten Barkholt endogsaa besvimede, naar han kom op for at faa Sengen redt."
- Navnet Barkholt havde de fra Moderen, som var fra et Husmandssted ,,BarkholtC' ved Skæve Kirke. Se i Tillæget om hende.
Mer end det a n f ~ r t efortæller Kommissions-Dommen ikke om den b e r ~ m t e ,eller, om man vil, berygtede Legstue paa Langholt. O g s p ~ r g e man
r
de ældre,
ikke at tale om de yngre, om hvordan det egentlig
gik til hin Aften, saa faar man i de fleste Tilfælde en
Forklaring, der ikke passer. Begivenheden er bleven
forvansket o g fordrejet, saa at meget af det, der nu
om Dage gaar o g gælder som god Historie, ikke er
andet end Gisninger o g 10se Formodninger, med andre Ord Folkesnak. Nu om Dage ved man saaledes
,,ganske bdtemt", at Banditterne trængte ind i Stuerne, b r ~ s i g eo g med Vold o g Larm. - Aldeles ikke.
De kom ganske stilfærdigt. - Endvidere ved man
lige saa bestemt, at Klog-Drengene og Skov-Christian
optraadte næsvist o g nærgaaende i Storstuen under
Dansen, at ,,de vilde danse med de pæneste Piger
hele Tiden" osv., o g at det var dér o g derfor, at der
blev Slagsmaal. - Slet ikke. De var end ikke inde
i Storstuen, ikke med en Fod.
Ved at sammendrage de Oplysninger, jeg for en
15
Snes Aar siden modtog af de den Gang endnu levende Ojenvidner, faar man falgende Beretning:
Klokken er om ved 9. Hovfolkene er m ~ d to g
mange foruden dem, baade fra Knudseje o g Solholt,
fra Hugdrup, Hytten og Stagsted, vel et helt Hundrede i Tallet, maaske flere.
Dansen gaar lystigt inde i Storstuen, hvor Lars
Snedker, Spillemanden Lars Andersen fra Stagsted
Hede, sidder i et H j ~ r n eog trakterer Violinen, nu o g
da assisteret af Chresten S ~ n d e r h a v e sS m , Anders
Langholt.
Saa kommer ,,Pakket u som Snyltegæster: SkovChristian, der nylig er kommen ud af ~ u ~ t h u s eKlogt,
Chresten, der Natten f0r har gjort Indbrud i Horne
ved H j ~ r r i n g ,hos Niels Steffensen, Putheden, KlogLars o g Klog-Lars Christian (,,dej s k ~ v f Laes",
~t
ham
med Klumpf~dderne) samt Klog-Else (der ogsaa er
klumpfodet). Derimod er Klog-Jens o g Klog-Stinus
ikke med. De er B ~ r nendnu o g maa holde sig hjemme.
Efter at Pakket, hvis Ankomst hurtig er bleven bekendt, har opholdt sig en Tid i Gaarden o g kigget
gennem Vinduerne ind i Storstuen, og senere fra Forstuen gennem den aabne Dm ind i Folkestuen, stikker de Hovederne sammen, o g en Hyrdedreng, der
agerer Spejder o g Lyttepost, h ~ r e en
r Stemme hviske:
,,Er haj her?" o g en anden, der svarer:
,,Ja, haj er, a har faat Yv epaa ham, Svenni."
Det var A n d e r s S t e n d a l , som der hviskedes om,
og Grunden til den specielle Interesse for ham var
f ~ l g e n d:e
En Aften, da Anders Stendaf, der tjente i Mellergaard i Hugdrup, havde vzret i By og vendte
hjem, saa han, at der var Lys i den astre Stue
hos Naboen, Peter Mellergaard; men at der var Lys
i den Stue o g ikke andre Steder, lod formode, at der
var ,,jen Ting ve'et." Saa nærmede han sig o g opdagede, at det var Skov-Christian o g Klog-Drengene,
der var paa Spil.
Nogle Dage efter vandrede de Mellergaard Mænd
o g Karle, fire i Tallet, til Stagsted Hedehus for at
faa Kosterne leveret tilbage, hvad de ogsaa fik, men
Anders Stendal bar sig uforsigtigt ad, thi da Pakket
til en Begyndelse nægtede at kende noget til Historien,
kunde han ikke holde sig, men udbr~id:
,,Aa, a saa Jer nok, I Sven, a saa nok, hodden I
stod o g ragt i Sagern i dej aster Stou."
,,Da sku do ha ladt dæ sij, saa sku vi ha stukken
dæ som i Stud," sagde Klog-Chren, ,,men vi skal hou
dæ, do.''
O g nu kunde Lejligheden maaske byde, at der blev
gjort op med ham.
14
-
-
h
Inde i Folkestuen sidder en Del Gæster o g spiller
Kort.
Skov-Christian o g Klog-Drengene, der er kommen
ind, staar o g ser til, den fursle dampende paa en
s0lvbeslaaet Merskummet-, han har stjaales et Steds,
de andre pulsende af hver sin Stodderpibe. Nu o g
da g0r de en Bemærkning til Spillet; men. ingen svarer dem, o g ingen tager Notits af dem.
Omsider rejser de spillende sig, o g Pakket benytter straks Lejligheden til at tage Plads. De sætter sig
paa Bænken bag ved Bordet, saaledes at de har
Oversigt over alt, hvad der foregaar i Stuen. @verst
sidder Klog-Chresten, saa Klog-Lars, saa Skov-Christian o g nederst Klog-Lars Christian. Else bliver staaende i Nærheden.
De tre f0rstnævnte opfordrer snart en o g snart en
i
16
17
--
anden til at sætte sig og faa et Slag Kort med, men
alle giver undvigende Svar. Man er led a'et, man vil
hellere danse o. s. v.
Imidlertid begynder der at hviskes i Krogene rundt
om. Det ulmer hist og her o g det ulmer mer o g mer.
Man vil ikke finde sig i Tyvepakkets Nærværelse,
man vil have dem af Vejen, men det er lettere sagt
end gjort. En Anmodning til dem om at fjærne sig
vil have Klammeri til F ~ l g e o, g man ved, at der indenfor Skov-Christians Vest o g de to ældste Klog-Drenges med, skjuler sig lange Tolleknive, der sidder 10st
i Skederne o g hurtig er i Hænderne paa dem, om
der er nogen, der mukker.
Saa tager A n d e r s S t e n d a l imidlertid Affære.
Han er lille af Vækst, men kraftig bygget, stærk o g
smidig, o g saa er han ikke bange for at vove Pelsen.
Og er der flere, der vil og t ~ som
r
han, saa skal
Pakket snart komme udenfor, trods deres lange Knive.
Han driver sindigt ud af Stuen o g ud i Gaarden
o g sender herfra Bud ind til snart en og snart en
anden - hans Stafet var Præstens Hyrdedreng, senere
kendt under Navnet Anders Orkeled - o g saa holdes
der Raad.
Der er L a r s F o l d e b a k, nord for Brmdens Kro,
o g den forhenværende Kræmmer Svend Pedersen,
S v e n d K r o g, som han kaldes, fra Krogen oppe paa
Aasen. Der er J e n s P e t e r fra Knudseje o g J e n s
T a m b o fra Knapperhus, A n d e r s D s t e r g a a r d fra
Stagsted o g C h r e n K u s k fra Skævbrohus, forhen
Kusk og Gartner paa Knudseje, o g endnu flere.
Kun Spillemanden L a r s S n e d k e r - senere Huggehusmand paa Voergaard - nægter at være med. Ikke
fordi han er en Kryster, men han har et Minde, der
holder ham tilbage, Mindet om, da han myrede Simon
Sig fra Jerslev med sit Fyrstaal, hvorved Egnen mistede
en af sine bekendte, om end frygtede ~ksistenser.
Den Historie kostede Lars Spillemand et Par Aar henne,
o g sligt glemmer man ikke i Hast. Altsaa siger Lars
Nej, s k m t der gaar Bud efter ham mer end en Gang.
Men der er jo ogsaa nok ham foruden til at holde
Raad o g - Rettergang.
Thi det er Sagen, Spillet har vendt sig. Det bliver
ikke Pakket, der kommer til at g ~ r op
e med hvem dc
har eller i Aftenens L0b faar et Horn i Siden paa,
men Egnens Folk, der g0r op med Pakket. Og dc
g0r det trgstigt, thi Hejberg, Herredsfogden i Sæby,
har selv sagt: ,,Der er ikke andet Raad, end at Befolkningen selv en Gang ved Lejlighed lægger Pakket
0de og knækker hvert Ben i de tre Banditter SkovChristian, Klog Chren o g Klog-Lars.'<
Rimeligvis har den skikkelige Hejberg aldrig udtalt
sig saadan. Det er Folkesnakken, der har lagt ham de
Ord i Munden. Men de, der holdt Raad ude i Gaarden
paa Langholt, er sikker paa, at de har Herredsfogden
paa deres Side - som de fleste i Egnen er sikker
paa, at de citerede Ord er et Vink fra ham o g ingen
anden.
Og nu, da Skov-Christian er kommen ud af Tugthuset o g vendt tilbage til Egnen, bliver der ikke til
at være. Med ham som Hovedanfnrer igen vil det
halve Vendsyssel komme til at leve i stadig Uro o g
Angst.
Har ikke Klog-Drengene huseret oppe i Gr~nskoven
i Sommer o g i Pajhede Skov, ligget o g luret ved
Vejene o g overfaldet Folk. Vist har de det. Og saa
nu Skov-Christian til, den værste af hele Banden.
M ~ d e rhan ikke allerede her i Aften, fræk som en
Slagterhund, og sætter sig ved Gildesbordet.
18
j
I
19
i
Fordi ingen t s r komme ham nær.
Fordi ingen t ~ krumme
r
et Haar paa hans Hoved.
Fordi han er frygtet som han er hadet.
Men det skal have en Ende, hedder det ude i
Gaarden - o g saa forsyner man sig med alskens
Vaaben, Egespir o g Vognkæppe, ,,Gavlnagler" o g
Skovleskafter, Prygle o g Poge o g hvad man nemmest
kan faa fat paa.
- Inde i Folkestuen sidder Banden fremdeles b a g
det lange Bord o g ,,behersker Situationen" - da
Dsren gaar op o g den bevæbnede Skare rykker ind.
,,Herut med Jer,'' kommanderer Anders Stendal, o g
da Ordren ikke ~jeblikkelig efterkommes, bsjer han
sig over Bordet o g griber den ~verstsiddende,KlogChresten, i Brystet.
,,Lad mig være," truer Chresten o g g0r en Bevægelse for at faa sin hajre Haand ind under Vesten.
Men Anders Stendal er ham for hurtig. I et Nu sidder
Chrestens Haand som i en Skruestik, o g i samme Nu
har et Par andre fat i hans Bag o g haler ham tværs
over Bordet o g ud paa Gulvet.
Klog-Lars o g Skov-Christian faar derimod nogle
Sekunder til Raadighed. De griber fat i deres rsdstribede Veste o g river til, saa Knapperne ryger til
alle Sider, o g i samme 0jeblik har hver af dem en
Tollekniv a la Dolk i Haanden.
S a a slukkes Lysene.
Hvem der slukkede d e m ?
J a , hvem gjorde det, ingen ved det. Maaske var
det en a i Banditterne, maaske var det Else eller Lars
Christian, maaske ingen af dem. Kan hænde, det var
Stagerne, der væltede, saa Lysene gik ud. Ingen ved
det, det blev aldrig opklaret.
1
S
Men det ved man, at der opstod et vældigt Slagsmaal med Larm o g Bulder o g Raab o g Skrig.
Lys, Lys, Lys ! Av, din Satan, stikker du! Lys, Lys,
kom med Lys ! De stikker med Knive ! De stikker ihjel !
Fra K ~ k k e n e t o g Storstuen kommer man farende
med Lys, o g Situationen viser sig da at være f ~ l g e n d e :
Klog-Chresten ligger n m e g r u s paa Gulvet o g holdes
nede ved, at der trædes paa Ryggen af ham.
Klog-Lars staar bsjet over Bordet o g brydes med
Anders Stendal, som forssger at vriste Kniven fra
ham. Det lykkes omsider, men fnrst efter, at Anders
har faaet fire Fingre paa sin h ~ j r eHaand saaret indvendig ved at gribe om Knivsb ladet. Han slænger
Kniven under Bordet, o g sk0nt Blodet drypper fra
de grimme Saar, slaar han Haanden i Nakken paa
Lars o g haler ham over Bordet ud paa Gulvet.
Klog-Lars Christian er kommen af Vejen o g kryber
sammen henne ved Kakkelovnen o g det samme g0r Else.
Skov-Christian staar for den nedre Bordende o g
o g hugger om sig med sin Kniv. Lars Foldebak er
i Lag med ham o g parerer for sig med en Gavlnagle,
en halv Tomme'tyk Jærnstang til Bagsmækken af e n
Vogn. Omsider saarer Christian ham i Haanden, o g
Lars Foldebak svarer med at slaa, o g han rammer
sin Modstander midt i Panden med en saadan Kraft,
at Jærnstangen springer midt over.
,,Tak ska do ha, do lægger godt te,'' siger Christian
o g skal lige til at g0re et vældigt Udfald, da en P o g
falder tungt paa hans Arm o g faar Kniven til at dratte
ham ud af Haanden. Blodet I ~ b e r ned over hans
Ansigt, men ingen ænser det, han selv ikke heller.
Saa opstaar der en Brydekamp, der gaar paa Livet
IBS, men kun en kort Tid. Der er for mange mod
ham, saa han snart er overvunden.
20
21
p.-p
G a v l n a g 1 e n. De gamle Bjenvidner, som jeg har talt med,
har alle vidst at fortælle, at Slaget, der ramte Skov-Christian midt
i Panden, var saa voldsomt, at Jærnstangen sprang i Stykker, o g
Historien er vist rigtig nok, hvor meget man end senere har dojet
med at tro derpaa. Foravrigt er det tænkeligt, at Stangen har haft et
Brud, thi Falgerne af Slaget var uden synderlig Betydning. For
det fwrste stod Skov-Christian udmærket derfor, lod endogsaa haant
derom, o g for det andet hedder det i de Lægeerklæringer, der optoges kort efter, at han havde ,,et twrt, ubetydeligt o g flere Dage
gammelt Saar i Panden," - aabcnbart det Saar, Lars Foldebalr
tilfwjede ham med Gavlnaglen paa Langholt.
Da d e tre Knivstikkere er afvæbnet, ekspederes d e
ud af Stuen o g ud i Gaarden under Raab o g Larm
o g Brug af Næverne. Else o g Lars Christian benytter
Lejligheden til at slippe væk o g humper hjem over
Meden. F o r m r i g t er der heller ingen, der tænker paa
at g0re dem noget.
Uden for I n d g a n g s d ~ r e nbliver Skov-Christian slaaet
til Jorden o g bliver liggende som d0d.
Klog-Chresten forfdges ud af Gaarden o g faar paa
Vejen forbi en Dam, der findes neden for Haven, et
Dunk i Ryggen, s a a han styrter ud i vandet. (Dammen er nu helt tilgroet.) '
,,Det var ikke s a a galt," tænker Chresten, samler
sammen paa sig o g vader s a a langt ud, at ingen kan
naa ham, b ~ j e rsig ned o g sidder i Vand til Halsen.
Men der er noget, der hedder ,,Polte", o g d e suser
ham lidt efter om Qrerne, nu o g d a under megen
Jubel, særlig naar han dukker sig for et velrettet
Projektil o g kommer o p ved Siden af.
Da han ikke er til at drive i Land, vader Svend
Krog ud i Dammen. Han har lange R ~ j s e r epaa, men
d e er alligevel for korte. Saa langes der en Træbismer ud til ham, o g med den slaar han Krog i Chren,
soin derefter maa f ~ l g emed i Land.
O g s a a gaar det videre a d Hedehuset til.
Ved SkeIbækken, den, der kommer fra Tersbæk
V a n d m ~ l l e ,stopper Forf0lgelsen op. Chresten skubbes i Bækken, o g der faar han Lov at ligge.
I det samme kommer hans Moder, Maren Barkholt,
l ~ b e n d e ,o g hun er svært bevæbnet, nemlig med en
Qkse i den ene Haand o g en Hammer i den anden.
- Else o g ' l a r s Christian var .nemlig naaet hjem o g
havde underrettet hende om, hvor galt det stod til,
o g straks var hun faret af Sted.
,,Har d e slaue d æ fordærre, bitte Chren," udbryder
hun o g b ~ j e rsig ned over ham.
,,Nej, bitte Muer, a skaar int nue," svarer han, for at haane Forfulgerne, som efter at have taget
Qksen fra Maren o g smidt den ud i Grætterne, har
gjort omkring for at vende tilbage til Langholt.
- E n anden Skare e r efter Klog-Lars, som ogsaa
ender i Bækken.
- Skov-Christian har i nogen Tid ligget uden for
D ~ r e n ,men i et Qjeblik, d a ingen er til Stede, springer han o p o g stikker i Rend. Det opdages imidlertid
inde fra Stuen af, o g straks er der nogle Stykker efter
ham. Anders Qstergaard, der er Hurtiglraber, indhenter
Flygtningen o g s t ~ d e rham forover med en Pog, han
har i Haanden, o g saa faar Skov-Christian endnu en
Omgang. - Ved F o r h ~ r e n esiden hen opgav hans
Moder, Skov-Hanne, at han havde været besvimet,
d a han laa uden for Lkren paa Langholt. Maaske,
men det kan ogsaa være, at F o r f ~ l g e r n ehavde Ret,
naar de mente, at han havde narret dem som Simulant.
- - Gennempryglede, m ~ r b a n k e d e , blaa o g blodige naaede d e tre B a n d e f ~ r e r eud paa Natten deres
Hjem i Stagsted Hedehus.
'
Af Kammerraad Christensens Breve.
Af Kammerraad Cl-iristensens Breve.
To Dage efter laa de uden for Hytten som Lig.
De havde af andre faaet en Omgang til, o g den tog
Livet af dem.
- S o m Supplement til det foregaaende anfares
f ~ l g e n d:e
mandhaftige ud. De m@dte med Hatte paa, var i korte Trojer o g
rodstribede Veste, Striberne paa tværs.
Klog-Lars Christian, der havde lyst Haar som de andre KlogBnrn, var en Stakkel, der humpede o m paa sine Klumpfndder o g
tiggede. Han vilde gærne prange Kniv o g andre Smaating med
Hyrdedrengene, o g jeg havde da ogsaa undertiden hans Besog,
mens jeg tjente paa Langholt. For Resten gjorde han ikke noget
slet Indtryk, o g det var ogsaa den almindelige Mening, at hverken
han eller Sosteren Else vilde stjæle.
- Det er meget urigtigt, naar Traditionen beretter, at Pakket
trængte sig ind paa Langholt o g gjorde Kvalm, Det er noget, Folk
har sludret sammen siden hen. Nej, de kom ganske stille ind, stod
lidt ved Dagligstuebordet, hvor der blev spillet Kort, o k da Kortspillerne rejste sig, satte Skov-Christian o g de to ældste KlogDrenge, Chresten o g Lars, sig til at spille med dem selv.
Derimod er det ikke rigtigt, naar De mener, at Gavlnaglen,
hvorined Skov-Christian blev slaaet i Hovedet, havde et Brud. J e g
havde selv Stumperne i Hænderne Dagen efter, o g Brudet var da
ganske nyt o g blankt. Naglen var lavet af et firkantet Stykke Jærn,
godt o g vel fem Kvarter langt o g knap en halv Tomme tykt, men
Jærnet har selvf0lgeljg været sk0rt, siden Stangen kunde springe
itu.
Heller ikke tror jeg, at Klog-Chresten blev trukket i Land med
den omtalte Bismer. Stumperne af den fandtes nemlig inde i Stuen
om Morgenen, saa den rimeligvis er bleven slaaet i Stykker paa
en af de tre derinde.
J e g var selv med ude ved Dammen o g saa Svend Krog vade
en halv Snes Alen ud. Hans lange S t ~ v l e rforslog imidlertid ikke,
saa han maatte i til Bæltestedet. O g da Klog-Chresten endelig kom
i Land, blev han kastet o m paa Grmnningen, o g saa stod der omkring ham alle, der kunde komme til, o g de tærskede paa ham
saa trolig, som naar man tærsker paa en Lo. Dog var det en Aftale, at ingen maatte slaa ham i Hovedet.
Omsider skulde det proves, o m han kunde gaa, o g det kunde
han da. Saa gik det hen over Marken ad Stagsted til, o g inden
han endte i Bækken, fik han et Par Omgange til.
Slaa, slaa, gi' ham! raabtes der. Navnlig var der et Par Sonner
fra Aalegaardsodde, der raabte hajt. Bag efter viste det sig, at de
ikke var for gode selv, o g at deres Hjem var en Hælerrede. For
Resten endte det ogsaa med, at Forældrene tog sig selv af Dage.
22
Af Kammerraad
Christensens Breve.
,,Chresten Langholt, som jeg tjente fra d. 1. November 1840 til
nogle Dage ind i November 1841, var en rigtig flink, jævn o g afholdt Mand At han kaldtes Sonderhave, som De fortæller, har jeg
For Resten aldrig hurt, men det er rigtigt nok, at han nogle Aar
i Forvejen var kommen fra Taars Sogn. Foravrigt var han ogsan
Smed, o g jeg stod tit ved Ambolten o g hjalp ham.
Det er rigtigt, at det stod daarligt til med Retssikkerheden i
Dronninglund Herred den Gang. Herredsfoged H e j b e r g i Sæby
var i o g for sig e11 prægtig Mand, men han duede ikke som Forhorsdoininer, o g det hændte da ogsaa jævnlig, at en eller anden
Gavtyv fik Lov at Iobe og var hjemme igen f0r de, der havde
transporteret vedkoinmende fil Sæby.
Hejberg var f o i ~ v r i g ten lille undersætsig, men ikke korpulent
Mand. Han havde et rundt o g godmodigt Ansigt o g var venlig at
tale med. Efter det store Rore, der ].:om op efter Myrderiet i Hedehuset, blev han forflyttet til Aalborg som Byskriver, o g der, hvor
han ikke havde noget med Retsvæsen at gme, virkede han i mange
Aar o g var en meget agtet o g afholdt Mand.
Gildet paa Langholt var ikke noget Hastgilde, men en ganske
almindelig Legstue. Chresten kaldte det nok i F o r h ~ r e tHastgilde,
men det var blot for at slippe fri for Mulkt. J e g er vis paa, at der
var over 100, inaaske snarere 200 Mennesker med. Der var Dybvads, Knudsejes o g Solholts Folk, o g der var hele Ungdommen
rundt omkriiig fra.
- De sporger mig om, hvordan ,,Pakket G saa ud, o g hvordan
de var paaklædt ved Gildet. Herom dette:
Skov-Christian var en lille bredskuldret, stærktbygget Karl med
blondt Haar, men uden Skæg. Han saa ganske fiks ud, vilde
gærne tale fornemt o g havde et noget flatteretvæsen, et vist Sving
over sig, Saavidt jeg husher, m ~ d t elian i Frakke o g lyseblaa Benklæder.
Klog-Chresten o g Klog-Lars var heller ikke store, o g de vaiheller ikke stærkt udviklede. De havde lyst Haar o g saa ikke videre
'
25
Af Kammerraad Christensens Breve.
Drabet i Hedehuset.
Da Klog-Chresten var bleven skubbet i Bækken, vendte hele
Skaren om. Vi var vel en Snes Stykker, maaske flere, men da vi
er paa Vej hjemefter, l l ~ r e rvi St0j vesten for Langholt - o g saa
hele Flokken i Rend ad den Kant.
Et Hundred Alen eller to vesten for Dammen, hvor KlogChresten havde været i, gik en Klynge Mennesker o g plaskede i
Vand til Knæerne i de derværende G~inger.Det var Klog-Lars, de
var efter. Han var kommen vesten ud af Gaarden o g havde faaet
sine Afbankninger under Vejs. O m han var jaget ud i Gungerne
eller han selv var tyet derud, ved jeg ikke. Men nu gik det hen
over Marken med ham, som med Broderen, kun at vi var dobbelt
saa mange som far. E t Par Gange fik han ined en lang P o g et
Slag over Benene, saa han stejlede, o g saa blev der pryglet 10s
paa ham af alle dem, der kunde komme til.
- O m de skreg o g klagede sig?
- Nej, de hverken raabte eller skreg, men de ga' sig saa smaat
nu o g da, o g et Par Gange h ~ r t ejeg Lars sige: ,,Ja, slaa mig
saa ihjel da!" For Resten blev han leveret af i Bækken, samme
Sted som Broderen, men da var denne væk.
- Hvorledes det gik Skov-Christian paa hans Hjemfart, saa jeg
ikke, man kunde jo ikke være alle Vegne.
Da Pakket var gent hjem, skulde Lystigheden til at begynde
igen, men det vilde ikke rigtig gaa, Stemningen var borte o g
Gildet @delagt.
O m Morgenen; da det hele var ved at være forbi, skulde vi til
a t s e paa Valpladsen.
Ude i Gaarden stod to Vogne, hvoraf alle Vognkæppene var
væk - de sad, som bekendt, I ~ s ei Kæpstokkene den Gang ligeledes var begge Naglerne til Bagsmækkene borte. Rundt omkring laa Rafter o g Poge, hentede o m m e i Vedkastet.
Inde i Dagligstuen laa under Bænke o g Borde et Par spidse
Tolleknive, Stumperne af Gavlnaglen o g Stumperne af Bismeren
- en af de almindelige Træbismere, som man brugte den Gang,
et fem Kvarter langt Stykke Træ med en tre-fire Tommer tyk
Knude med en Blyklump i - endvidere Skov-Christians Kasket
o g Klog-Drengenes Hatte, diverse Vesteknapper, og, ikke at forglemme, Skov-Christians b e r ~ m t eMerskummer. Naa, den var nu
ikke s~lvbeslaaet eller særlig værdifuld. Beslaget var af Kobber,
som vel nok havde været forsolvet, men Glansen var væk.
Formrigt fik vi Drenge travlt med den samme Pibe. Vi gik ud
i Gaarden med den, hen til Huggeknoppen, o g der hakkede vi
den til det bare P ~ l s e m a do g straede Stumperne omkring.
Saa gik det pludselig som en L ~ b e i l dblandt de tilbageværende
Gæster, at Skov-Christian var slaaet ihjel o g laa et Steds ude paa
Marken, der hvor denne endte i en Lyngbakke, kaldet Oddingen.
Straks afgik en lille Skare, jeg naturligvis med, for at finde hans
Lig, men der var ingen Skov-Christian, hverken dod eller levende.
Men senere skal jeg love for, at vi iik ham at se, o g det som
spillevende. Han kom nemlig over til Langholt o111 Eftermiddagen
o g forlangte sin Pibe o g de andre Sager udleveret. O g det kan
nok være, at han brugte Mund. Men hvor meget han end truede
o g skældte ud, saa fik han ingen af Sagerne. Piben var ikke nem
at faa Samling paa, Knivene var godt gemt for at kunne fremvises
i Retten, o g Kasketten o g Hattene havde jeg faaet Ordre til at gaa
over o g smide paa Stagsted Hede, naar det blev m ~ r k t ,
Saa maatte Skov-Christian gaa sin Vej, o g jeg husker nok, at
det lettede, da han gik, -- for mig dog kun en stakket Stund.
J e g skulde jo bagefter, o g det blev en stræng Gang for mig.
Mange urolige Tanker gennemkrydsede mit Hoved, da jeg gik
over Gangbrædtet, hvorfra Klog-Drengene Natten f0r var bleven
skubbet i Bækken, o g det blev ikke bedre, da jeg kom ind i Heden.
Imidlertid fik jeg Hovedt~jernes t r ~ e tomkring, saa det kunde s e
ud som o m Pakket havde tabt dem paa Vejen hjem.
O g saa gik det tilbage ad Langholt til med lette Ben.
- Der ligger mange Aar mellem den Gang o g nu, men Minderne o m hin Vandring paa Stagsted Hede o g Begivenhederne
r fulgt mig gennem Aarene o g staar levende for mig
Natten f ~ har
den Dag i Dag, o g de vil vedblive dermed, saalænge jeg lever."
24
Drabet i Hedehuset.
Det er Mandag Aften den 1. November 1841, to
Dage efter Legstuen paa Langholt.
Inde i Stagsted Skov staar et Par Tyveknægte o g
graver i Jorden. Det er B r ~ d r e n eSvamp-Erik o g
Svamp-Jens, der Natten mellem Fredag o g LOrdag
var oppe i Putheden nord for H j ~ r r i n gsammen med
Klog-Chresten o g forsynede sig med S m ~ r Tælle,
,
Lys, diverse 5-, 10- o g 50-Rigsdalersedler, et Par
-
27
Drabet i Hedehuset.
Drabet i Hedehuset.
Haandfulde Salvdalere, Markstykker o g Firskillinger,
en Salvstob m. m., hvoraf e11 Del gravedes ned i
Skoven, da de kom hjem.
De to Svamper er ved at grave Sagerne frem, o g
da de har faaet dem op, drejer de Skærmen for Lygtens Lys o g begiver sig til Hedehuset, hvor Kosterne
deles, o g da Svamperne er draget hjem, skinner Puthedens Tællelys gennem Rannens Ruder paa Stagsted
Hede.
Klokken er mellem 9 o g 10.
Inde i Stuen til venstre sidder Per Klogs Kone,
Maren Olesdatter, o g stopper paa en Hose, hun har
trukket af sit ene Ben. Datteren Else gaar o g pusler
med et o g andet. Chresten o g Lars ligger til Sengs
som Falge af Afbankningen paa Langholt. Lars Christian o g Drengene Stinus o g Jens er gaaet til Ro.
Per Klog o g Sannen Ole er fraværende. Per er paa
Farten et Steds vester i Landet o g Ole er et Ærinde
i Dorf i Dronninglund.
I Stuen til h ~ j r eopholder sig 4 Personer: SkovJohanne, hendes San Skov-Christian o g Datteren Ellen, samt Fattiglem Maren Nielsdatter. Christian ligger
i Sengen; han er utilpas o g har V z r k i Lemmerne
fra Lardag Nat. De andre sidder o g drafter Begivenhederne paa Langholt, som Ellen, der er ude at tjene,
er kommen hjem for at hare nærmere om.
Som de sidder bedst, hares der listende Trin i Nærheden af Huset. Der mumles o g hviskes uden for
Vinduerne, o g fordægtige Ansigter kommer til Syne
paa Ruderne, snart her o g snart der. De forsvinder,
kommer igen o g forsvinder. Saa pilles der over en
af Vindueskarmene. En Klud, der dækker et Hul i
Muren, rykkes ud, o g et sværtet Fjæs viser sig i Aabningen.
Men inde i Stuen aner ingen, at der er noget slemt
paa Færde, far Yderdaren, der er stænget med en
Træskodde, flyver op med et vældigt Brag o g 3-4
maskerede Mænd trænger ind i Forstuen, medens
3 - 4 andre gaar rundt om Huset o g banker paa Væggene - som for at skræmme Beboerne fra at undfly.
E n af de maskerede stader Daren op til SkovHannes Stue. Han er sværtet i Ansigtet o g har en
laadden Kabuds bundet ned over Hovedet, saa at blot
0 j n e n e o g Næsen er til Syne.
Med et Skovlskaft i Haanden gaar han tværs over
Gulvet o g retter et Slag mod Skov-Christians Hoved.
Christian farer imidlertid under Dynen, saa Slaget
falder paa Hovedpuden, men i det samme river Angriberen Dynen af ham, snapper ham om Benene o g
haler ham ud af Sengen o g hen o i e r Gulvet, medens
en formummet Person henne i Daren holder en P o g
i Vejret o g truer Moderen o g de to andre Kvinder
til at forholde sig passiv.
Ude i Forstuen o g uden for Huset hagler det med
Stokkeslag paa den ulykkelige Synder, saa han skriger 'og giver sig gudsjammerligt. Ikke saa sært just,
thi han er ganske nagen, saa Slagene falder paa
hans bare Krop.
Inde i Klog-Familiens Stue staar Maren Olesdatter
o g stemmer Ryggen mod Daren, men da Turen kommer til hende o g dem derinde, maa hun give tabt.
Daren skubbes op o g to maskerede Personer, sværtede i Ansigterne o g med laadne Huer trukket ned
over arerne, t r ~ n g e rind 'i stuen, slukker Lyset, griber Else i Halst~rklædet- hun er foravrigt frugtsommelig - kaster hende om paa Gulvet "og slaar
hende med tunge Knipler.
Moderen værger for sig med en Spade, men bliver
26
28
Drabet i Hedehuset.
Drabet i Hedehuset.
grebet om Livet o g slæbt udenfor, hvor hun brydes
med 3- 4 Mænd, kastes om paa M ~ d d i n g e no g gennemprygles, alt mens hun skriger o g klager sig, beder
for sit Liv o g lover, at hun aldrig skal stjæle mer.
Klog-Chresten er sprunget ud af Sengen o g o p paa
r skjule sig. Han bliver
Bagerovnen, hvor han s ~ g e at
trukket ned o g s l z b t ud, o g saa regner det med Slag
af Prygle, Poge o g Knipler under Klog-Drengens B0n
om Skaansel o g L ~ f t eom ikke at stjæle oftere.
Lars Christian, den klumpfodede, hales ud af Sengen o g ud paa Gulvet, hvor der prygles 10s paa ham.
Uden for Huset skriger han o g beder for sig: ,,Jeg
har aldrig stjaalet o g skal aldrig g0re det, aldrig, aldrig." O g paa hans B0n o g Klage bringes han ind
i Seng igen.
Drengene Stinus o g Jens faar nogle Slag over Armene, saa de skriger o g putter sig under Dynen o g
slipper derefter for videre Mén.
Else kommer ud i DBren for at se, hvad der er
bleven af de andre, men faar Ordre til at f o r f ~ j esig
ind, om hun ikke vil dele Skæbne med dem derude.
S a a 10ber hun ind o g kryber i Skjul ved Bagerovnen,
men siden opdages hun af tre af de maskerede, o g
medens den ene holder en Lygte i Vejret, for at de
bedre kan se, slaar de to andre 10s paa hende, den
ene med Skaftet af en Spade over hendes Arme, den
anden med en Stok over hendes Ben. ,,Vi skal gi'
Dig, til Arme o g Ben gaar i Stykker, o g rober Du
noget om i Aften, saa skal vi nok faa Ende paa Dig
en anden Gang," hedder det.
Men Klog-Lars, hvor er h a n ?
Han har set Lejlighed til at smutte op paa Loftet
o g skjule sig i en Bunke Lyng, o g for en Sikkerheds
Skyld har han en langbladet Tollekniv med sig. Men
$
I
I
I
i
l
29
ingen undgaar sin Skæbne, Lars ikke heller. Han bliver halet frem o g afvæbnet, styrtet ned gennem Loftaabningen o g under Stokkeprygl f0rt ind i Stuen,
hvor han opfordres o g trues til at bekende om Pakkets Tyverier, - o g han lover at ville sige alt, samt
paavise, hvor de mange Koster er skjult i Skoven.
Saa faar han en Skjorte o g et Par Benklæder paa o g
om Halsen et Reb, hvori han f ~ r e ad
s Stagsted Skov
til. Inden Afmarschen finder Sted, bliver Skov-Ellen
kaldt ud o g faar et Slag over Hoften med Bemærkning om, at hun g0r bedst i at holde Tand for Tunge
med, hvad der er passeret.
Saa drager den maskerede Skare bort, tre af dem
med Klog-Lars imellem sig.
Det e r da om ved Midnat, o g saa snart den formummede Skare er borte o g der er bleven stille ved
Huset, klager Skov-Christian sig o g kalder: ,,Mor,
Mor! Aa, hjælp mig ind, Mor!" O g da Moderen o g
Ellen vover sig ud, finder de ham liggende paa Knæerne o g Hænderne mellem nogle Buske i Haven. De
bærer ham ind o g lægger ham paa en Dyne paa
Gulvet ved Bilæggerovnen. Han beder dem om at
blive skubbet ind under Sengen eller stoppet ned i
Dragkisten (for at han kan kvæles), men Moderen
svarer, at det ikke kan g a a an, o g saa finder han sig
i Skæbnen o g tier. D ~ d e ner ham ogsaa nær.
Moder o g Datter, samt Fattiglemmet Maren Nielsdatter, forlader derpaa Huset. De lægger ved Bortgangen Mærke til, at Klog-Chresten, der ligger tæt
uden for D ~ r e n ,rækker Hovedet op o g klager sig,
men de t ~ ikke
r
blive o g hjælpe ham. De flygter.
Om Morgenen, saa snart det er bleven lyst, vender
de tilbage sammen med en Nabokone o g finder da
31
Drabet i Hedehuset.
Drabet i Hedehuset.
Skov-Christian d0d. Han er trillet ud paa Gulvet,
hvor han ligger n ~ g e no g kold.
- Maren Barkholt, Per Klogs Kone, laa paa Ryggen
op ad M ~ d d i n g e nudenfor Huset o g var ligeledes d0d.
Hun var i f ~ r tsine Klæder med Undtagelse af den
ene Strcampe, den hun sad o g stoppede paa, d a Overfaldet skete. Ved Siden af hende laa et Par splintrede
Træsko o g et splintret Stykke B ~ g e t r æ , 3 Kvarter
langt.
Klog-Chresten var ogsaa afgaaet ved D ~ d e n . Han
laa nagen i en B l o d p ~ l , som H ~ n s e n egik o g pikkede i.
Klog-Lars fandtes af vejfarende som Lig i en Dal
i Nærheden af Bollehsj ved Stagsted Skov, ca. en
halv Fjerdingvej fra Hedehuset. Han laa paa Ryggen
med et Reb om Halsen o g var kun i f ~ r tSkjorte.
Græsset var nedtrampet o g blodplettet, o g der fandtes Spor af, at et tungt Legeme var slæbt hen over
Gransværet.
--Selvf0lgelig begyndte Rygterne at svirre Tirsdag
Morgen, o g med Ekspressen for hine Dages Efterretningsvæsen naaede d e frem til Aalborg om Lurdagen, saaledes at ,,Aalborg Stiftstidende" nævnte
Dag, d. 6. November, havde Fært af Begivenheden
o g indeholdt f ~ l g e n d eBeretning:
(tre Mænd o g en Kvinde) myrdedes o g 5 andre mer eller mindre
lemlæstedes. Da Ligene bortfnrtes, skal Forbittrelsen mod de arme,
der saa skrækkeligen har maattet bnde, endog i den Grad have
vist sig, at man fnrst vægrede sig ved at r0re ved dem.
Ligene af de 4 dræbte, der var tilredte paa det frygteligste,
saaledes at endog Armene o g Benene paa flere Steder er knust,
blev henlagt i Skæve Kirkes Vaabenhus, hvorhen en Læge herfra
er rekvireret for at optage det legale Syn.
Forhaabentlig vil der snart blive bragt mere Lys i denne rædsomme Begivenheds Mnrke, o g en alvorlig Undersngelse af hele
Jurisdiktionens Tilstand, til Betryggelse for Landboernes fredelige
Arne, fra hnjere Sted blive beordret."
30
,,Vi omtalte for nogle Dage siden den beklagelige, navnlig i
Dronninglund Herred tiltagne Ejendomsusikkerhed, ledsaget af andre
Voldsomheder. Fnlgerne af, at der ikke, som det synes, er bleven
taget tilstrækkelige Forholdsregler til at sikre Beboerne, har nu paa
en skrækkelig Maade vist sig. Ifalge indlabne Beretninger skal
man nemlig paa en rædsom Maade have sagt at skaffe sig Ro for
de idelige Plyndringer. Ved Barkholt i Skæve Sogn, hvor en Bande
af Rnvere antages at have Sæde, var flere formummede Personer
trængt ind o g havde kastet sig over de ulykkelige, af hvilke 4
Fem Dage efter igen, den l I . November, kunde Bladet supplere sine Oplysninger med f d g e n d e Enkeltheder :
,,Efter senere Beretning o m Myrderiet i Skæve, skal dette, efter
Udsagn af de overblevne mishandlede, nærmest være foranlediget
paa en saakaldt Legstue kort i Forvejen, hvor disse Personer var
til Stede, o g hvor Utilfredsheden med deres Nærværelse fremkaldte
lilammeri, der udartede til Knivstik, som havde Undsigelse til
Falge. Af Frygt herfor mente man, de undsagte havde besluttet
paa den udnvede skrækkelige Maade at gnre deres Modstandere
uskadelige.
Den Grusomhed, hvormed Mishandlingerne er begaaet, oplyses
fornvrigt iner o g mer. De myrdede, en Kone paa 56 Aar o g hendes
tvende Snnner paa 25 o g 19 Aar, samt en Karl paa 20 Aar er
formelig soni radbrækkede, idet næsten alle Lemmer paa dem er
i knust Tilsland. Man har slæbt med dem enkeltvis ud af Vaaningen
o g der mishandlet dem.
Uagtet alle de modtagne Benknusninger o g uagtet Hovederne
ogsaa var betydelig mishandlet, var dog Issen paa ingen af dem
bleven truffet af noget dndeligt Hug, ligesom det ogsaa af andre
Omstændigheder frenilyser, at de alle fnrst dede efter disse skrælrkelige Mishandlinger. Den ene havde endnu kunnet slæbe sig hen til
Vinduet o g ved at banke paa dette Iralde en af de overblevne
Beboere frem, der forbarmede sig over den dnende o g hjalp ham
ind i Hytten. - Af de 4 dræbte har Fruentimmeret o g de to Mænd
tidligere udstaaet Tugthusstraf.
Gærningsmændene til Mordet o g Mishandlingerne er endnu
uopdaget."
33
Drabet i Hedehuset.
Ligene obduceres.
Endelig a n f ~ r e sher, hvad Kammerraad Christensen
fortæller i sine Breve om det, der knytter sig til Affæren i Hedehuset:
ning til Klog-Lars: ,,No ska do faa Betaalling for dej hael T0j
Rov, do stal fraa m æ dej aaen Næt." De Ord havde Klog-Else
h&, og da hun vidste, hvor den halve T ~ n d eRug var stjaalet,
anede hun, hvem den talende var - og nogle Dage efter gjorde
hun Jakob Slettingen til sin fortrolige.
- Tilbage har jeg kun at tilf~je,at Folkesnakken havde travlt
med, at der Mordaftenen havde været Heksekunster med i Spillet.
Pakket, der altid var belavet paa at slaas, forstod at beskytte sig
ved Hjælp af hemmelige Kunster, saa at intet kunde skade dem.
Paa Legstuen havde man da heller ikke kunnet faa Has paa dem.
De Iroin alle hjem med hele Lemmer, hvor meget der end blev
banket 10s paa dem. Altsaa inaatte Trolddommen hæves, om det
skulde lykkes at gore det af med dem. Til den Ende havde de
maskerede stroget deres Prygle og Poge hen over et Rugbrod,
saa skulde de samme Prygle og Poge nok bide igennem.
Ja, saadan gik Praaten. Der var megen Overtro i de Dage.'
32
,,Tirsdag Morgen som Legstuen havde været paa Langholt om
L ~ r d a g e nskulde jeg trække et Par Stude til Ormholt. Det var mit
Held, ellers var jeg kommen til at holde Vagt ved de fire Lig.
Noget efter, at jeg var taget af Sted, kom der nemlig Bud fra
Sognefogden, Hans Mellergaard i Stagsted, at Pakket var slaaet
ihjel om Natten, og at Langholt skulde afgive en Mand til Vagtpost ved Ligene; men da jeg var væk, maatte en anden af Sted.
Næste Dag, Onsdag den 3. November, kom Herredsfoged Hejberg med en Skriver til Langholt for at holde Forhor angaaende
Legstuen. Han havde sammen med Distriktslæge Knudsen været
ovre i Klog-Huset, hvor der var optaget Rapport og holdt Ligsyn.
Uheldigvis var Chresten Langholt ikke hjemme, og Karlene ikke
heller, de var k ~ r it Skoven efter Brænde, og da Konen i Huset
ikke kunde give videre Besked, o g Datteren ikke heller, maatte
jeg holde for. O g jeg fortalte, hvad jeg havde hmt og set, - og
fik bagefter mine Skænd, da Manden kom hjem. Jeg havde sagt
for meget, mente han.
Formrigt blev Fnlgen af det f ~ r s t eForhnr i Sagen, at tre af
dem, der havde været med til at banke Skov-Christian og KlogDrengene paa Langholt, blev arresteret som mistænkt for at have
foravet Mordet. Det var Avlskarlene paa Dybvad, Knudseje og
Solholt, og den ene af dem var Anders Stendal, som om S0ndagen, den 1. November, var flyttet fra Hugdrup til Dybvad.
Nogle Dage senere var min Husbond og Karlene paa Langholt
tilsagt til Forhor i Sæby, o g jeg mindes, at da de kom hjem om
Aftenen, var den senere saa bekendte Jakob Slettingen med, og
han holdt med dem, der var slaaet ihjel. Det kunde nu ingen
forstaa, at han vilde, men der var heller ingen, der vidste, at han
selv var en af de værste Tyveknægte og Hælere i Egnen. Han
blev senere domt til Rendsborg Tugthus for Livstid, o g det var
ham, der senere tillagdes Æren som A n f ~ r e rfor Slaverne i den
bernmte Slavekrig.
Den Aften, han var inde paa Langholt, sagde han for Resten,
at-de tre, der var arresteret, snart skulde komme ud, for det
ikke dem, der havde slaaet de fire ihjel. Sagen var, at en af
maskerede - de var alle ultendelige, brugte meget faa Ord og
kun med fordrejet Stemme - var plumpet ud med den aemærk-
Ligene obduceres.
Medens Herredsfoged Hejberg havde travlt med at
finde, hvem de maskerede Hævnere var, o g Regeringen
var i Færd med at nedsætte en Kommission til at
rode op i den hele Affære, beretter Traditionen, at
man skyndte sig at putte Ligene i Jorden. Men da
Kommissionen kom, maatte man grave dem op igen,
hvorefter de fire Lig blev obduceret i Storstuen paa
Knudseje, - et godt Bevis paa, hvor meget man kan
stole paa mundtlige Overleveringer fra Slægt til Slægt.
r
o g denne
Ligene var ikke begravet f ~ Obduktionen
r
Nedfandt ikke Sted efter, men f ~ Kommissionens
sættelse o g paa Foranledning af Herredsfogden, o g
endelig blev Ligene ikke obduceret paa Knudseje,
men i Hugdrup Skole.
Efter at Herredsfogden o g Distriktslægen om Onsdagen havde været paa Mordstedet, blev Ligene k ~ r t
til Skæve Kirkes Vaabenhus, de to Klog-Drenge i en
35
Ligene obduceres.
Ligene obduceres.
fælles Kasse, o g Maren Barkholt o g Skov-Christian i
hver sin Sæk.
Den paafolgende Mandag, d. 8. November, ankom
konstitueret Stiftsfysikus Clemmentsen, Aalborg, o g
Distriktslæge Knudsen, Sæby, sammen med e n Fuldmægtig o g en Skriver fra Herredskontoret, o g t o g ind
til Hugdrup Skole i Nærheden af Kirken, hvorfra
Ligene straks efter blev bragt over til dem.
- ,,Gamle Anders Madsen", der fra 1863 var Graver
ved Skæve Kirke, fortalte mig en Gang, at han gik til
Præst i Hugdrup, d a Obduktionen fandt Sted, at
Kapellan Schcanau hos Pastor Ræders læste med
Konfirmanderne i Skolen paa Grund af Sygdom i
Præstegaarden, o g at Lærer Skousgaards S m , d a Konfirmanderne madte om Eftermiddagen, kom ud o g
sagde, at d e kunde g a a hjem igen. Der blev ingen
Konfirmandlæsning den Dag, ,,fordi Lægerne var ved
at splitte Pakket ad inde i Skolestuen." Per Birket fra Gaarden Birket i Nærheden - var tilsagt til at
kare Ligene fra Vaabenhuset til Skolen o g tilbage
igen, o g hans Vogn holdt netop ved Skolen, d a Konfirmanderne indfandt sig. T o af Ligene laa endnu
paa Vognen, et tredje laa uden for Gangdaren o g
det fjerde var Lægerne i L a g med i Skolestuen. De
gik derinde med opsmcagede Skjorteærmer o g havde
travlt med deres Instrumenter o g med at diktere, hvad
Skriveren skulde fore til Protokols. E t Par Karle, Niels
Foldsted o g Lars Fejborg, var tilsagt til at bære
Ligene ind o g ud o g g a a Lægerne til Haande. O g
da det hele var forbi, kmte Vognen tilbage til Vaabenhuset med Kassen o g d e to Sække, hvori Ligene var
anbragt igen, som da d e kom dertil fra Hedehuset.
- Af Beretningen om Obduktionen, der er saa lang
som et ondt Aar, gengives fcalgende Uddrag:
1. C h r i s t i a n N i e l s e n, kaldet Skov-Christian, findes at være
robust af Bygning, henved 25 Aar gammel, nsgen, besudlet med
Snavs og Blod. I Panden et tnrt, ubetydeligt, flere Dage gammelt
Saar (rimeligvis det, der blev tilfajet ham med Gavlnaglen paa
Langholt) og adskillige ny, særlig paa Hoved og Hals, Mave og
Bryst. Venstre Arm brækket i smaa Stykker oven for Albuen;
Underarmen rod, blaa og opsvulmet. H ~ j r eArm hel, men saaret
og ophovnet. Venstre Ben; Knæskallen itu. Skinne- og Lægben
knust; Skinnebenet stikker en Tomme frem. Hajre Ben: Læg- og
Skinneben splintret. Paa indvendig Side et 31Ia Tomme langt Saar,
hvor igennem Skinnebenet stikker 6 Tommer frem. Paa hele Legemet
Ar af gamle Saar. - Samtlige Læsioner, med Undtagelse af Saaret
i Panden og et dito paa Halsen, er, saavidt det kan s k ~ n n e s ,bibragt nogle Timer f0r D0den og synes alle tilfojet ined stumpe
og tunge Vaaben som Knipler og Poge med Kanter og Knaster.
Vaabnene maa være fnrt med stor Kraft.
K e n d e l s e : Hvor betydelige og farlige flere af Læsionerne end
er, Iran næppe nogen enkelt af dem kaldes d~delig. I Forening
derimod maa Knusning af 7 Ben i Legemet, Overrivning af flere
Blod- og Pulsaarer, hæftige Slag paa Hovedet og flere betydelige
Saar ubetinget have fremkaldt D ~ d e n ,om end den aflivede var i
sin kraftigste Ungdom. Dsden er rimeligvis bevirket ved Apoplexia
nervosa som en naturlig F ~ l g eaf Mishandlingernes hæftige Indvirkning paa Hjærne og Rygmarv.
34
2. C h r e s t e n P e d e r s e n B a r k h o l t , kaldet Klog-Chresten,
er mellem 25 og 30 Aar, nsgen, besudlet over hele Kroppen med
et tykt Lag Snavs og Blod. Paa Issen et 3 Tommer langt Saar
ind til Benhinden og saaledes, at Fingeren kan fsres ind under
Huden ned mod venstre @re. Hejre 0 r e underlobet af Blod, Kroppen
rad og blaa. Paa venstre Overarm et Saar, der blotter Knoglen.
Hsjre Arm og Skulder ophovnet. Venstre Læg- og Skinneben
knust; et Stykke af Skinnebenet stikker frem. H0jre Ben fuldt af
Saar, der blotter Knoglerne; Læg- og Skinneben splintret flere
Steder, Lægmusklerne knust og saa blandet med Bensplinter, at
de forskellige Dele ikke kan kendes fra hverandre. - Læsionerne
er bibragt umiddelbart fOr D ~ d e nog med lignende Vaaben som
f0r omtalt, dog synes Saaret i Hovedet at stamme fra et mere
skarpt Instrument, f. Eks. den Spade, der blev funden paa G s r ningsstedet.
K e n d e l s e : Nogen enkelt absolut Aarsag til Daden findes ikke,
Ligene obduceres.
Hævnerne i Hedehuset.
men der ltan næppe være Tvivl om, at en saa stor Mængde voldsomme Kontusioner tilsammen er absolut dndelig. Hvis det store
Saar paa venstre Side af Issen er noget ældre end de andre (d.
v, s. hvis det er tilfojet hain paa Langholt), er det rimeligt, at han
har været ikke saa lidt svækket o g saaledes lettere har ligget under
for de senere Mishandlinger.
til Drabsmændene fandtes o g kunde konfronteres med
de dræbte.
36
H ~ v n e r n ei Hedehuset.
M a s k e r n e falder.
3. L a r s P e d e r s e n B a r k h o l t , Klog-Lars, er robust bygget
o g usædvanlig fed. Alder 20-25 Aar. Ifort Skjorte, overstænket af
Blod o g Snavs. Paa Hovedet flere alvorlige Saar, der bloder endnu
ved Obduktioneti. Meget storknet Blod i Haaret. Halsen tilsyneladende forvredet, men uden Spor af, at et Reb skulde være snnrt
sammen om den. Ryggen rnd o g blaa. Venstre Underarm brækket.
Hojre Arin opsvulmet; Huden paa Albuen afskrabet. Begge Ben
rmde, blaa o g ophovnede, o g paa hnjre Skinneben, der er knust,
hænger Huden i Laser. Mange gamle Ar over hele Kroppen. Paa et Par Saar nær (tilf0jet paa Langholt) synes samtlige Læsioner at være tilfojel nylig fnr Doden o g med lignendevaaben soin
i foregaaende Tilfælde.
K e n d e l s e : Dnden skyldes formentlig en Hjærnerystelse, fremkaldt af stærke Slag i Hovedet. Muligt, at et Hjærtesla,o er kommet
til. Under alle Omstændigheder er Læsionerne absolut dodelige.
4. M a r e n O l e s d a t t e r B a r k h o l t , Peder-KlogsHustru, skonnes at være omtrent 50 Aar gainmel. Ifnrt Klæder, besudlet ined
Snavs o g Blod. Kroppen rnd o g blaa. Venstre Skulder knust o g i
mange Stykker. Venstre Overarm splintret, saa Knoglerne stikker
frem. Venstre Læg- o g Skinneben brækket o g Knoglerne blottet.
Hojre Laarben knust; i Musklen et dybt Saar, der naar helt ind
til Benet; Læg- o g Skinneben knust. I venstre Side Brud af fem
Ribben, hvoraf det ene er trængt ind o g har saaret Lungen. Alle Læsioner er bibragt umiddelbart for Doden o g med lignende
Vaaben som anvendt overfor de andre. Forovrigt ses det, at hun
har levet nogle Timer efter Lemlæstelsen.
K e n d e l s e : Skont ingen af de enkelte Læsioner, hvor betydelige
de end er, kan siges uundgaaelig at ville have foraarsaget Doden,
saa er det dog aldeles utvivlsomt, at alle de nævnte Beskadigelser,
ti Saar udvendig paa Legemet, et i Lungen o g knuste Brud af ti
forskellige Ben, tilsammen maa have haft Dnden til Folge.
Efter Obduktionen f ~ r t e sLigene, som f ~ omtalt,
r
tilbage til Vaabenhuset, nemlig for at opbevares ind-
37
'
At man straks mente, at der maatte være en vis
Forbindelse meljern Afbankningen paa Langholt o g
Lynch-Justitsen i Hedehuset, er ret naturligt. Man
hviskede i Krogene derom o g man talte aabenlyst
derom, alle var paa det rene med, at det inaatte
være saadan, o g Politiet t o g Affære ud fra den samme
Betragtning. Men man t o g fejl alle sammen, komplet
fejl.
Det eneste, de to Begivenheder havde med hinanden at gure, var, at de, der gjorde det af med
Pakket om Mandagen, vidste, at Skov-Christian o g
Klog-Drengene havde faaet frygtelig Prygl paa Langholt om L ~ r d a g e no g var bleven saa gennemtærsket,
al Faren for en Ekspedition til Tyvebrakken var betydelig forringet. O g derom er der ingen Tvivl, at
var Historien paa Langholt ikke gaaet forud, saa
havde man betænkt sig femten Gange med saa lille
en Styrke, som de maskerede udgjorde, at iværksætte
Angrebet paa Hedehuset. Der kunde meget let have
vanket braadne Pander til den halve eller hele Ekspedition, om Skov-Christian o g de to ældste Klog-Drenge
havde været ved Hægterne.
- Man har fortalt, ogsaa paa Tryk, at de maskerede meldte sig selv til Herredsfogden, men det er
ikke rigtigt. Der gik en halv Snes Dage, i hvilke
Rygterne svirrede som Myg en Sommerdag, om hvem
de maskerede var. - Anders Stendal o g de andre
anholdte A n f ~ r e r efor Affæren paa Langholt nægtede
"
38
stadig at kende det mindste til Overfaldet i Hedehuset,
men hvem kunde det da være?
Saa 10stes Gaaden endelig, idet Jakob Slettingen,
for at indsmigre sig o g dække sin egen kriminelle
Person, t o g til Sæby o g fortalte Herredsfogden, hvad
Klog-Else havde betroet ham. Saaledes beretter Kammerraad Christensen, medens Klog-Stinus har meddelt
e
mig, at det var ham, der blev narret til at r ~ b Navnene
paa fem af de maskerede, som han mente at have
genkendt under Optrinet hjemme. Jfr. om Stinus i
Tillæget.
, skyldige blev funden
Nok er det, Gaaden l ~ s t e s de
o g viste sig at være f ~ l g e n d esyv Mænd i Egnen:
1. Sognefoged Lars Jensen, Hellum.
2. Gmd. Lars Jensen Krog, Hellum.
3. M ~ l l e e j e rPeder Hansen, Aunkat.
4. Gmd. S ~ r e nJepsen, Krattet.
5.
,, Peder Jepsen, A u n k ~ t .
6. Ungkarl Jens Chr. Pedersen, Ostergaard, o g
7.
Anders Pedersen,
,,
Nr. 4 o g 5 var Bradre, Nr. 6 o g 7 ligesaa, S ~ n n e r
fra 0stergaard i Stagsted.
I Forhiaret over dem om, hvor Sammensværgelsen
fandt Sted, o g om hvorfor o g hvorledes Toget til
Hedehuset iværksattes, oplyses, at da der i Slutningen
af Oktober Maaned havde fundet en Del Tyverier
Sted i Hellum Sogn, rimeligvis foravet af Skov- o g
Klog-Pakket, besluttede d e to f ~ r s t n æ v n t eMænd fra
Hellum o g M ~ l l e r e nfra A u n k ~ tat anstille en R a n s a g n i n g i ,,Pak-Huset". De henvendte sig i den
Anledning til de nævnte andre, samt til Sognefogden
i Stagsted, o g de gik alle med, undtagen sidstnævnte.
Ved Aftenstid Mandag den 1 . November samledes
man paa Stagsted Bstergaard, den nærmeste Gaard
39
ved Hedehuset, o g traf her den endelige Aftale om,
hvorledes Ekspeditionen skulde g a a for sig o g Rollerne fordeles.
S ~ n n e r n efra Ostergaard - der havde været med
til Gildet paa Langholt, men efter deres Paastand
uden at deltage i Slagsmaalet - skulde gaa rundt
om Huset o g passe paa, at ingen lab væk med Tyvekosterne. Deres Moder havde fraraadet dem at gaa
med, hvorfor de indskrænkede sig til at agere Vagtposter. Sognefogden o g S m e n Jepsen skulde s e at
faa Pakket udenfor, o g de andre være behjælpelig
under F o r h ~ r e n eo g Ransagningen. Men foravrigt fik
enhver at handle efter Konduite, efter som Situationen
maatte udvikle sig.
D o g blev det bestemt aftalt, at Skov-Christian skulde
holde for farst. Han var den v z r s t e o g den farligste.
Saaledes havde han for blot otte Dage siden antastet
S ~ r e nJepsen inde i Hellum Bakker o g truet ham
med sin B ~ s s e .S m e n slog imidlertid til B ~ s s e n ,saa
den r u g Christian ud af Haanden, hvorefter Banditten
greb sin Kniv o g f6r ind paa S m e n Jepsen, der parrerede for sig med de bare Næver o g efter nogen
Kamp slap væk, om end med en Flænge i den ene
Haand.
Endvidere faldt der under Raadslagningen et Par
Ord om Maren Barkholt som Tyvekvind o g Hælerske
o g som en gedigen Skarnskælling, der havde truet med
at sætte den r ~ d eHane paa A u n k ~ tMalle.
Saa sværtede man sig i Ansigterne ved Hjælp af
forkullede Pinde o g Fidibusser, trak de strikkede Huer
eller laadne Kabudser ned over Drerne, fik fat i en
Lygte o g fat i hver sin Pog.
O g saa rykkede Skaren ud, Anders Ostergaard med
den tændte Lygte under Frakken, alle bevæbnet, fordi
40
man vidste hvem o g hvad, man gik ind til, alle maskeret, fordi der ellers vilde vanke Hævn med Ild o g
Blod, alle tavse o g stille, thi der var kun tre B ~ s s e skuds Afstand fra 0stergaard til Hedehuset.
- Hvorledes Ekspeditionen spændte af, er tidligere
fortalt. Dog er der et h v o r f o r , der ikke er klaret,
men som Forharene giver Svar paa.
S p ~ r g s m a a l e ter, hvorfor man straks gik angrebsvis til Værks, hvorfor man straks begyndte at slaa
Pakket ned.
Forklaringen er den, at Skov-Christian, d a d e to
maskerede - S ~ r e nJepsen o g Sognefogden - kom
ind i Stuen, straks truede med at skyde dem.
,,Ta m æ mi B0s, ta m æ mi B0slS raabte han, o g
det 10d saa ildevarslende, at Lars Krog, der havde
overtaget Lygten o g holdt den o p ude i Forstuen,
tabte den af Forskrækkelse o g blev saa perpleks, at
Aunk~t-Malleren maatte l0se ham af o g lyse op i
Stuen, hvis Tællepraas under den opstaaede Tumult
var væltet o g slukket.
Skov-Christian, som S ~ r e nJepsen slæbte ud af
Sengen, var ganske n ~ g e n. Det var Klog-Drengene
ogsaa. Den nævnte paradisiske Tilstand var nernlig
almindelig paa Landet den Gang, under Dynen da,
o g for Resten er Skikken at g a a nugen i S e n g ikke
helt u d d ~ dendnu, i hvert Fald ikke i 0stvendsyssel.
- Der var altsaa ikke noget for S ~ r e n
Jepsen at faa
rigtig Hold i, o g det endte d a ogsaa med, at SkovChristian sled sig 10s o g havde ogsaa faaet fat i B0ssen, om Sognefogden ikke var kommen til.
At Historien med Bnssen havde Ophidselse til F ~ l g e
overfor den kendte Bandit, er let at forstaa, o g at
Klog-Else, da Turen kom til Barkholterne, indledede
l
41
Forsvaret med at jage en Syl i Livet paa S ~ r e nJepsen, skulde ikke gyde Olie paa d e o p r ~ r t eVande.
O g saa endte det som det endte.
Men at Udfaidet skulde blive, som det blev, var
andet o g mere, end Ekspeditionen havde tænkt sig,
da man raadslog om Ransagningen i Hedehuset.
Om Afslutningen paa Begivenhederne, Turen til
Stagsted Skov, oplyser F o r h ~ r e n efalgende : Efter at
Klog-Lars havde lovet at ville bekende sine Tyverier
o g var begyndt at rykke ud med Tilstaaelserne, t i l b ~ d
han at ville f ~ l g emed op til Skoven o g paavise, hvor
en Del af Kosterne var gemt. Han fik i den Anledning en Skjorte o g et Par Benklæder paa, medens
der af et Reb, som han selv skaffede til Veje, blev
lavet en Line med L ~ k k eo g Stoppeknude til at lægge
om hans Hals. Saa havde man Hold paa ham.
S ~ n n e r n efra 0stergaard o g Lars Krog havde imidlertid forladt Valpladsen o g var gaaet hjem, saa der
altsaa kun var fire af d e maskerede tilbage, d a den
forventede interessante Ekspedition med Klog-Lars
skulde g a a for sig.
Med Synderen i Midten afgik det sære, natlige T o g
a d Skoven til, men man var ikke kommen ret langt,
f0r Turen begyndte at blive kedelig. Lars f o r t r ~ d
nemlig, hvad han havde lovet, gjorde sig tvær o g
ud til Bens, smed sig ned o g vilde ikke længere.
Saa fik han et Rap af en Kæp o g kom o p igen,
men lige meget hjalp det. Han strittede imod, lod
Bukserne glide ned over Benene under Paaskud af
eller fordi han virkelig d ~ j e d emed at holde dem oppe. Til sidst kom han helt af dem o g havde saa ikke
andet paa, end den bare Skjorte.
Da Toget naaede Stagsted-Gaardene, havde Sognefogden o g Peder A u n k ~ lfaaet nok af det, o g gik
42
De dræbtes Begravelse.
ind paa Bstergaard, medens Mallereil o g ~ 0 r e n ' J e p sen fortsatte ad Skoven til.
Men det gik langsommere o g langsommere. Lars
blev udmattet o g d ~ j e d emed at gaa. Til sidst maatte
de have ham under Armene o g slæbe ham af Sled,
hvad der omsider blev dem for broget. E t Par B ~ s s e skud fra Bollehaj, ca. en Fjerdingvej fra Hedehuset,
opgav d e Ævret, lagde ham ned o g lod ham ligge
ved nogle Buske i Nærheden af Skoven.
O g der tog Novembernatten ham i sin kolde Favn.
- Da Mysteriet saaledes var opklaret, I ~ s l o d e s
Anders Stendal o g de andre uskyldig anholdte, o g
de syv Gærningsmænd fængsledes i Stedet.
Fredag d. 12. November rullede et Par Vogne ud
af Sæby. Folk stod stille i Gaderne, vendte sig, keg
o g skævede o g spekulerede paa, hvor Toget gik hen.
Det var Rettens Folk o g de Hellum o g Stagsted
Mænd, der rullede af Sted til Skæve Kirke, i hvis
Vaabenhus de afgivne Forklaringer oplæstes o g bekræftedes foran Ligene, som Dagen efter sænkedes i
Jordens Skad.
f
1,
De d r z b t e s Begravelse.
Den Skæve Kirkeprotokol kunde gærne have fortalt en Smule om Begivenheden, men den er t0r som
en Pind, tar o g forretningsmæssig. Den oplyser blot,
at Begravelsen foregik d. 13. November 1841, at SkovChristian var 20 Aar gl., Klog-Lars 193/4, Klog-Chresten 26 o g Klog-Maren 56 Aar, samt at alle fire ,,blev
ihjelslaget o g obduceret. " O g dermed Punktum.
Min stedlige Hjemmelsmand til Beretningen om
Gildet paa Langholt, Anders Orkeled, var imidlertid
, ogsaa med til ,,PakketGsBegravelse, idet han hjemme
De dræbtes Begravelse.
43
fra Præstegaarden vidste Besked med, hvad Dag den
skulde foregaa. Selvfalgelig stillede han i Nærheden
o g saa til, o g fra ham har jeg faigende:
Ligkister var der ingen af, endnu mindre G r m t o g
Blomster, o g hverken Klog-Per eller Skov-Hanne eller
nogen fra de to Familier var til Stede, kun Kapellan
S c h ~ n a uo g fire Mand, der var tilsagt som Ligbærere.
Klog-Maren var anbragt i ,,Pakkassen1' sammen med
Klog-Lars, medens Klog-Chresten o g Skov-Christian
laa i hver sin Sæk. Der var gravet to Grave ved Siden af hinanden, i den ene blev Kassen sænket ned,
i den anden de to Sække, o g da det var besnrget,
traadte Kapellanen hen til Gravene, kastede de traditionelle tre Skovlfulde Jord i hver af dem, ,,bad en
B0n i Hatten", sammen med Fnlget, de fire Ligbærere, som' derefter kastede Gravene til. Salmesang var
der ingen af, o g Kirkeklokken hang oppe i Taarnet
o g tav.
- I det nordvestlige Hjarne af Kirkegaarden, tæt
op mod Diget, ligger et Par aflange Tuer, bevokset
med Græs, stridt o g vildt. Det er det eneste, der er
tilbage som synligt Minde om det berygtede Pak fra
Stagsted Hedehus.
- Selvf~lgeliggik der straks S p 0 g e r i paa Kirkegaarden, o g Spageriet varede ved i mange Aar. Underlig klædte Skikkelser blev set mellem Gravene,
naar Maanen lyste ind over Kirkegaardsdiget ; stundom kom et Gespenst helt hen til Kirkelaagen o g
stirrede med hule 0 j n e paa dem, der kom forbi. Man
mente, at det var Klog-Chresten, men hvorfor just
ham, kunde min Kilde, den gamle Graver, Anders
Madsen, ikke sige. Selv havde han aldrig set noget
til Spageriet i de mange Aar, han havde færdedes
der, men andre havde bedre Held, o g der gik om-
44
45
Kommissionen kommer.
Kon~n~issionen
kommer.
irent et halvt Hundrede Aar, inden Snakken om d e
dræbtes Spageri paa Kirkegaarden d ~ d ehen.
ikke blot at belægge dem, som dertil under Sagens Forfnlgning
findes kvalificeret, med Arrest, men overhovedet paa ethvert Sted,
hvor Kommissionen holdes, forsaavidt saadant anses fornndent for
Udfnrelsen af det Eder overdragne Hverv, at udnve samme eksekutive Myndighed som Stedets ordinære Politimester og Foged.
Endvidere skal det være hver især af Eder tilladt - i den anden
Kommissærs Forfald - alene at anstille Undersngelser, dog, at
Forhnret i saa Fald bliver at optage i Overværelse af 2de tiltagne
lovfaste Vidner. Invrigt skal enhver, som I maatte finde Anledning
til at fremkalde for at afgive Forklaring, og som opholder sig
inden for den Jurisdiktion, hvis Beboere maa snge Ting paa det
Sted, hvor Konlmissionen holdes, eller som invrigt har Ophold
ikke længere end 4 Mil fra dette Sted, være forpligtet sine exeptione fori (- uden Indvending imod, at Sagen er anlagt ved en
Ret, der ikke er indstævntes Værneting) at mnde for Eder i Koinmissionen.
Til Sekretær i Kommissionen vil vi have udnævnt Candidatus
juris P e t e r M u n t h e B r u n .
Skulde I under Lnbet af Undersngelserne finde Eder anlediget
til at andrage om nogen Foranstaltning, som ikke allerede kan
anses hjemlet i det ovenanfnrte, har I desangaaende at henvende
Eder direkte til vort danske Kancelli, ligesom I til dette Kollegium,
naar de fornndne Oplysninger er tilvejebragt, har at indsende
Udskrift af det passerede, ledsaget af Eders Betænkning og Forslag om hvilke Personer, der kunde være juslitialiter at tiltale.
Dermed sker vor Vilje. Befalende Eder Gud!
Skrevet i vor kongelige Residensstad Knbenhavn den 13. Novbr.
Samme Dag, som Klog-Maren o g hendes to S0nner, samt Skov-Christian sænkedes stille i Jorden paa
Skæve Kirkegaard, udfærdigedes i Ministeriet det Reskript, i Henhold til hvilket den b e r ~ m t e,,Tyve-Kommission" kom til Vendsyssel.
Det interessante Aktstykke lyder i sin Helhed saaledes :
Christian den ottende
af Guds Naade Konge til Danmark, de Vendets og Goters, Hertug
til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarslren, Lauenborg og Oldenborg.
Vor Bevaagenhed! Da vi har bragt i Erfaring, at der i Skæve
Sogn, Dronninglund Herred under Hjnrring Amt, udi vort Land
Nnrre Jylland, er begaaet Mord og andre Voldsomheder, hvorunder 4 Personer, Christian Nielsen, ogsaa Skov-Christian kaldet,
Lars Pedersen Barkholt, Chresten Pedersen Barkholt og de sidstnævntes Moder, Maren Olesdatter, er myrdet og 4 andre Individer
mer eller mindre mishandlet, samt at de omhandlede Forbrydelser
skal være foranlediget ved Misfornnjelse over, at en Mængde i
Omegnen begaaede Misgærninger, i hvilke de myrdede og mishandlede anraas skyldige, ikkz paa behnrig Maade fra 0vrighedens
Side var bleven forfulgt, saa er det vor allerhnjeste Vilje og Befaling, at I, os elskelig Assessor i vor Landsover- samt Hof- og
Stadsret, P e d e r J a c o b s e n T e t e n s, vor Justitsraac!, og os elskelig C a r l N i c o l a i P e t e r s e n , vor Overavditnr og Byfoged i
Holstebro, Ridder af Dannebrog, straks retter Eders Lejlighed efter
at sammentræde i en Kommission for at anstille Undersngelser
angaaende forommeldte morderiske Overfald, saavel som om det
ovenanfnrte Motiv dertil kan anses grundet.
Til Udfnrelsen af det Eder saaledes overdragne Hverv, vil vi
have Eder bemyndiget til at sætte Komn~issionenpaa ethvert Sted
i Aalborg, Hjnrring og Thisted Amter, hvor I dertil maatte finde
Eder anlediget, ligesom vi ogsaa vil have Eder bemyndiget til,
1841.
Efter hans kongelige Majestæts allernaadigste Befaling.
0rsted.
Stemann.
Lange.
Bentzen.
Holm.
Fiedler.
(L. S.)
I en Notits herom i ,,Stiftstidendeu den 18. N ~ v b r .
bemærker Redaktionen, at det vil glæde enhver af
Vendsyssels Beboere saavel som enhver Elsker af Lov
o g Ret at erfare, at Kommissionen e r nedsat, o g at
dette vistnok t ~ ventes
r
at faa den f o r m s k e d e Virk-
47
hvorhos det meddeles, at K o m m i s s i o n e n a l l e rede har passeret A a l b o r g paa Vej til Sæby.
- Straks efter, at Kommissionen var ankommen,
b l e v den foroget med endnu en Sekretær, exam. jur.
Te i s en. Arbejdet taarnede s i g n e m l i g s a a l e d e s op,
at de to K o m m i s s æ r e r maatte d e l e det i m e l l e m s i g
og have hver s i n Protokolf0rer1 saa at der kunde
holdes F o r h ~ rto Steder hver Dag, i Sæby og paa
Voergaard, e l l e r i A a l b o r g og paa D r o n n i n g l u n d Hovedgaard, e l l e r v e k s e l v i s to Steder af de nævnte fire.
Som P o l i t i b e t j e n t e fungerede L u n d b y m 0 l l e, S a n d e r h o f f og N e v e. S æ r l i g den f~rstnævntevar a l t i d
paa Farten, og det l y k k e d e s ham at gnre s i g saa bekendt, at medens hans K o l l e g e r s Navne f o r l æ n g s t er
gaaet i G l e m m e , og Kommissærernes for Resten med,
saa gaar hans Navn i g e n den Dag i Dag.
,,Di haae i P o l l e t i , der hie L u j b y m 0 h l " , f o r t æ l l e r
de g a m l e paa Jydske Aas, - og saa f a a r man en
mer e l l e r mindre haarrejsende H i s t o r i e fra V o e r g a a r d
e l l e r et andet Sted.
L u n d b y m 0 l l e 1 som K o m m i s s i o n e n havde med hertil, var Tetens h ~ j r eHaand, én, som det synes, energ i s k og snu Opdager, der dukkede op a l l e Vegne,
snart i U n i f o r m og snart f o r k l æ d t som B i s s e k r æ m m e r
e l l e r hvordan det nu passede ham bedst. S i n e Steder
k o m p l i m e n t e r e s han paa V e n d e l b o m a n e r som ,,i r e l e
Fa'en" og andre Steder som ,,i f a a l e P r y g l " , men
derom er a l l e e n i g e , at han var ,,i D 0 v l te a f a a
Pakke te a bekej."
- Den 20. November i n d e h o l d t , , S t i f t s t i d e n d e u f0lgende:
Af Herredets Politimester har ogsaa,'som det erfares, været afholdt idelige Forhar til Undersogelse af de forefaldne beklagelige
Begivenheder.
Hvad Kommissionens Udnævnelse angaar, da er det maaske
farste Gang, at en saadan Beskikkelse er indtraadt saa hurtigt efter
den Begivenhed, der foranledigede dep. Denne Hurtighed skal
ogsaa, skont Kancelliets Nidkærhed for at faa Retten bragt i Gænge
igen, stadfæster sig ved tidligere Eksempler, fornemmelig være
paaskyndet ved det Indtryk, Beretningen om den forefaldne Udaad
gjorde paa Hs. Maj. Kongen selv, et Bevis paa, at Regentens Blik
med Aarvaagenhed er fæstet paa Undersaatternes Velfærdsanliggender, ogsaa i de fjærnere Egne af Landet.
Ligesom vel i det hele taget ingen havde næret Tvivl om, at
en overordentlig og hurtig Forholdsregel vilde blive truffen til at
betrygge den i hine Egne ængstede Retssikkerhed, saaledes maa
det vistnok ogsaa undre, at ,,Fædrelandet" i sin Beretning om det
forefaldne ved den Lejlighed henpeger paa Landets suveræne Regeringsform og den mindre Tryghed for Retssikkerhed, en saadan skulde admittere, thi uden paa nogen Maade at ville være
Suverænitetens Panegyrikere, kan vi dog ikke indse, hvad Statsforfatningen har med de udavede Misgærninger at bestille, eller
hvorledes nogen som helst Regeringsform kan betrygge imod, at
ikke Brud paa Retssikkerheden skulde kunne finde Sted; og at
desuden saadanne Brud hos os ikke hmer til de sædvanlige eller
til dem, der længe lader Straffen vente paa sig, viser jo dog Erfaringen tilstrækkelig.
For at nævne en Kontrast, b e h ~ v e rvi her ogsaa blot at pege
hen paa det Land, for hvis Forfatning vi ikke nærer mindre Hajagtelse og Beundring end ,,Fædrelandet'', nemlig Nordamerika,
thi de der bestaaende ,,Lynch6'-Foreninger og de Grusomheder,
hvormed man igennem disse forfalger Abolitionisterne (Slavefrigorelsens Venner) giver desværre nok som sorgeligt Bevis paa,
at heller iltke den fri demokratiske Regeringsform betrygger imod
Retsbrud og menneskeligt Barbari."
- Nogle Dage efter, den 25. November, f ~ j e d e stil, at ,,Kommissionen i de Dronninglundske Justitssager har nu taget Sæde
paa Hovedgaarden V o e r g a a r d, en
Mila fra Skæve og
Mil fra Sæby og har der ladet indrette Arrester."
46
ning;
,,Ifl. Beretning fra Vendsyssel skal en Sognefoged være arresteret og have bekendt i F o r e ~ i n gmed flere at have udovet de
berygtede Mishandlinger ved de i Skæve Sogn dræbte Individer.
Man har
missionen"
f o r m r i g t villet s a m m e n l i g n e , , T y v e - K o m -
og dens fornemste Snushane med en se-
L
Kommissarius o g hans Snusdaase.
nere Kommission, Ildebrands-Kommissionen i Slutningen af 1880ernel o g dens bekendte Opdager; men
hvor meget man har Ret heri, faar staa hen.
Adskilligt tyder imidlertid paa, at det gamle Ord
om skarp Lud til skurvede Hoveder har været lige
saa velkendt den Gang som siden hen, o g at mangen en Bekendelse skyldtes ,,slaaende Argumenter o.
desl. "
Havde Hejberg ikke forstaaet at sætte sig i Respekt.
saa er der ingen Tvivl om, at Kommissionen forstod
det, men om Maaden o g Midlerne, der anvendtes,
faldt der ikke ene Lovord. Kommissionen udbredte
en saadan Skræk i Egnen, at enhver, der ikke vidste
sig ren som en Engel, gruede for, hvad der kunde
ske.
Den mindste Ubetydelighed, den ringeste Smaating,
den usleste Bagatel, blot det drejede sig om noget,
en Stump fundet Reb, en gammel kasseret Las eller
hvad, lige meget - det var et Resultat. O g Kommissionens Sporhund forstod at s t ~ v eVildtet op, baade
Ulv o g Lam.
Der var mange, som fik Tyvestempel paa sig, men
som ikke tilkom det mer end S t ~ r s t e p a r t e naf Adams
Bnrn fra Syndflodens Dage o g indtil nu. Selv Folk,
der for en Snes Aar tilbage havde fundet o g beholdt
en gammel Pjalt eller lignende, blev tiltalt o g straffet
for den samme Pjalt.
Nok var det slemt i Vendsyssel i de Dage, men
det blev gjort værre, end det var.
Kammerraad C h r i s t e n s e n skriver herom : ,,Jeg
glemmer aldrig den Angst, der kom over Folk den
Gang. De blev hentet til Voergaard, den ene efter den
anden, ingen var vis paa at kunne g a a fri, saadan
som det gik til.
Af Betjentene var L u n d b y m ~ l l e den vigtigste, o g
han var stræng. O g saa var han slem til at ,,strege '
Folk, ligegyldig hvem. Saaledes sagde han en Gang
til IIerredsfuldmægtig Busch i Sæby, der havde taget
en eller anden i Forsvar: ,,Ja, jeg har nok h ~ r t at
,
Vendsyssel ligger nord for Lov o g Ret."
Herredsfuldmægtigen, der var en flink o g brav Mand,
mærkede Finten o g gav hvast igen: ,,Synes De maaske, at man kan lære Lov o g Ret af Dem."
Saa forskrækket var Folk for Lundbym~lle,at naar
han kom for a t hente en eller anden, der havde det
mindste paa Samvittigheden, saa begyndte vedkommende at stamme, hakke o g v r ~ v l e ,inden han blev
spurgt. Det hed sig nemlig, at ingen, der kom til
Voergaard, slap for ,,Tilstaaelseu, o g at det var bedst
for dem, der bekendte straks.
48
49
d
Kommissarius og hans Snusdaase.
Fra Forharene paa Voergaard har man falgende lige saa betegnende som komiske Historie :
S o m bekendt brugte man Snus den Gang. Kong Salomon snuste,
Jargen Hattemager snuste, Alverden snuste. Enhver havde sin lille
Daase, som han jævnlig pikkede paa Laaget af, tog sig en Pris o g
nas. Nu er det bare en o g anden gammel Oldemor, der ejer en
Snusdaase, o g hun lister sig til at hente den op af Lommen.
Kommissarius paa Voergaard derimod havde sin Snusdaase
staaende paa Bordet foran sig, o g naar et Forhor gik trægt, pikkede
han javnlig paa Laaget af den. Men lige saa tit, han pikkede, lige
saa tit sagde det Klask, o g lige saa tit f6r han iVejret o g skældte
LundbyrnalleXruklien fuld. Naar det nemlig begyndte at gaa trevent
med Bekendelserne, o g Forharet var ved at gaa i Staa, saa langede
Kommissarius ud efter Snusdaasen, pikkede paa Laaget, tog sig
en Pris o g nas, - Signalet til, at Arrestanten ogsaa trængte til
en Opstrammer, den L u n d b y m ~ l l e leverede ham i Form af en
regulær Lussing.
Men da f6r I~ommissarius op: E r De gal! Hvad i Alverden
50
,,Forlangt indrykket".
Kommissarius og hans Snusdaase.
Som rimeligt var, gav Kommissionens Nedsættelse
o g den hele Affære Anledning til et betydeligt R ~ r e ,
ikke alene i Vendsyssel, men ud over det ganske
Land. Alle Vegne d r ~ f t e d eman det forefaldne, og
alle Vegne, ogsaa i Aviserne, kritiserede o g raillerede
man, snart over den uduelige Herredsfoged o g snart
over de ugudelige Vendelboere.
Proprietær F o r m a n n, Dronninglund, lagde for i
,,Stiftstidendeu d. 28. Novbr. med et hvast Angreb
paa Hejberg. - Det paagældende Nr. findes ikke i
Bladets Arkiv. Om Processen, som Artiklen medf~rte,
se under Hejberg i Tillæget. Allerede næste Dag fik Formann Svar paa Tiltale,
idet Bladet indeholdt f ~ l g e n d e :
slaar De Manden for! Han er jo saa flink, som han kan være. O g saa fulgte der en Lovtale, saa Arrestanten kom i Tanke om, at
han vidste noget mere. Men naar Kommissarius pikkede igen, saa
sagde det Klask igen, og saa fik Lundbymdle Kommissarius's Forbandelse igen og Arrestanten hans Velsignelse.
Kun ,,Sorte Sevrin fra Torslev", Bjerre-Chrens Staldbroder, var
der ingen Udveje med Hver Gang IZommissarius nns, dukkede
Sevrin sig for Lussingen - men lod, som om han bukkede sig for
Assessoren -- og sagde deltagende: ,,Gud velsigne Dem, Hr.
Kommerseraad."
,,Suet Sewrin haae aaller lawe notting, aa saa haae haj heller
int nue aa bekej."
Saa vendte Lundbymulle den elskværdige Side til, gik jævnlig
ind i Cellen til Sevrin og gjorde sig ,,kontant6' med ham, men da
han nogei? Tid efter begyndte at lirke og fritte, ,,kneb dej suet si
0 w n samme1 aa saae: ,,Jamen ka Do h01 Di Muj om'et?" - Jo,
det var Lundbymulle da som skabt til. - ,,Ja, Do æ Faen, æ
Do, saan i Blarhue," sagde Sevrin, hvorefter han blev puttet i
Rosodonten. Men lige meget hjalp det.
Paa en af sine Farter ragede L ~ i n d b y m ~ l l uklar
e
med en vejfarende, Peder Pedersen, Nykro ved Hjallerup, som bagefter skrev i ,,Stiftstidende1' o g klagede
over, at Politibetjenten havde smækket ham om 0rerne
med sin Pisk, fordi han, der kom trækkende med et
Par Kner, ikke kunde komme hurtig nok af Vejen.
Lundbym~llesvarede, at han ved den paagældende
Lejlighed kom k ~ r e n d efra Aalborg til Voergaard i
Kommissionens Ærinde, o g da Peder Pedersen ikke
vilde vige, saa han kurlde komme forbi, maatte han
med sin Pisk drive Kreaturerne til Side, hvilket Klageren besvarede med at slaa Lundbym~llet Hovedet
med sin Stok. Da de noget efter kom til Hjallerup,
betalte Peder Pedersen imidlertid 3 Mark i Mindelighed til Dronninglund Sogns Fattigkasse for sin Forseelse, o g Lundbym~llelod sig hermed n ~ j eo g frafaldt videre Tiltale. -
51
,,Forlangt indrykket.
l
l
-
l
Med dyb Indignation vil enhver i dette Blads Nr. 238 have
læst Hr. Formanns Angreb paa en Embedsmand, der stedse har
nydt o g i dette 0jeblik nyder udelt Agtelse. Med endnu dybere
Indignation vil dette Inserat blive betragtet af enhver, der har haft
Lejlighed til i By- og Herredsfoged Hejberg at lære at kende en
ikke blot fra Karakterens Side saare agtværdig, men ogsaa i sit
Embedsforhold serdeles duelig o g dygtig Personlighed. - - Naar dertil kommer, at Beboerne i den vedkommende Embedsmand anbetrode Jurisdiktion fremfor andre er bekendt for deres
voldsomme og IovIose Fremgangsinaade, samt vilde og underfundige Sindelag, saa kan man vel kun med fortjent Foragt betragte Hr. Formaniis Inserat.
Overgaard,
cand. juris."
Men ogsaa i Pressen andet Steds beskæftigede man
sig, som bemærket, med Historien, særlig i ,,Berlingske
Tidende ', hvad der d. 16. Decbr. gav Aalborgbladet
Anledning til f d g e n d e interessante Redaktionsartikel :
,,Lige saa k u r i ~ s tdet klinger, naar man - ved at
se omtalt Begivenhederne i Dronninglund Herred h ~ r e slaaet
r
paa den ene eller anden politiske Stræng,
1
52
Hvad Bladene skrev.
Hvad Bladene skrev.
lige saa meget maa det forundre, naar man ser visse
Bestræbelser i den sidste Tid rettet paa at derivere
(- udlede) hine stygge Begivenheder fra Beboernes
Karakter o g Tænkernaade, som om Vendelboerne udgjorde et Slags Udskud o g en fra det uvrige Danmarks Befolkning helt forskellig, i alle Maader demoraliseret Race.
*
En saadan Fremstilling har ,,Berlingske Tidende"
aabnet sine Spalter for i sit Nr. 290 o g ladet en
anonym Forfatter, der underskriver sig 8 8, ekspektorere sig over den Paastand, at ,,der i Vendsyssel
hersker en Lovlushed, en Tyvagtighed, en L ~ s a g t i g hed og en Voldsomhed, som ikke finder Sted i den
Grad i det uvrige Danmark."
Dette er nu vistnok den nemmeste Maade at rede
fra sig paa ved at kaste Skylden for alle Dronninglund Herreds Rækker af Tyvs- og Voldshistorier paa
Beboernes Karakter o g Sindelag, o g saaledes lade
Politiuvrigheden, hvis slappe Virksomhed dog maa
bære en stor Del af Skylden, staa med Palmerne i
Hænderne.
Men skant det ikke er vor ~ e n i i g ther at optræde
som Anklager, da Begivenhederne taler tydeligt nok,
o g det nu er overdraget en kgl. Kommission at undersuge dens rette Sammenhæng o g historiske Grund,
saa mener vi dog, at det for enhver maa være aabenbart, at saa hyppige Retsbrud, i Forbindelse med den
sidste surgelige Katastrofe, vanskeligt kunde have
fundet Sted under en vigilant (- aarvaagen) Politiuvrighed, om denne endog har lokale Besværligheder
at kæmpe med, især da det af alt tydelig fremtræder,
at inan i sine forvildede Begreber om Retsuduvelse
har troet det nudvendigt ved et saa barbarisk Middel
at befri Herredet for sine tujlesluse Ransmænd.
+
I
I
1
i
I
l
l
i
53
Lige saa uædelt som det imidlertid under saadanne
Omstændigheder er at ville stille en iuvrigt pletfri
Mands Embedsvandel i et hadefuldt Lys, lige saa
meget nfaa det vistnok ogsaa stride mod de retfærdige og ægte noble Anskuelser, man hos enhver
dansk skulde forudsætte: at fremstille Beboernes Karakter i Almindelighed som Kilden til en saa lang
Række af Forbrydelser, om end enkelte Laster paa
et saadant Sted har vist sig at være mere fremtrædende.
Unaturligt bliver det ogsaa i det hele at tænke sig,
da dog ingen Forskellighed i Folkekarakterens Typus
er til Stede, at et særskilt Herred i Særdeleshed skulde
indeslutte en saadan Bærme, at det ikke kunde lykkes
en aarvaagen 0vrighed at rense den, eller tælle en
saa stor Mængde ,,tyvagtige, lovluse o g voldsomme
Individer ', at ikke en Gang Religionens R ~ s t ,Kulturens Haand eller Lovens Arm skulde kunne efterlade
nogen Virkning.
I huj Grad vil derfor vistnok mange have fult sig
indigneret over de mod Vendelboerne i Almindelighed
o g Dronninglund Herreds Beboere i Særdeleshed
gjorte Beskyldninger, som om Ophavet til de passerede Forbrydelser var at suge i Beboernes moralske
Fordærv: en Beskyldning, imod hvilken vi paa det
bestemteste maa protestere lige saa meget, som der
vist maa smiles ad den Paastand, al man i Vendsyssel kun bekymrer sig lidet om, hvad Statsforfatning, man har, ,,naar man kun kan have den Forfatning, som man ~ n s k e r ,det er: naar man kun kan
raade sig selv." - At Vendsyssel saaledes skulde
ligge ikke blot norden for Lov o g Ret, men ogsaa
norden for al aandelig Kultur, er dog en temmelig
vidtdreven Paastand. At man desuden i Vendsyssel,
i
'
54
,
Hvad Bladene skrev.
Hvad Bladene skrev.
uden at sympatisere med utopiske Drrammerier, ikke
mangler Sans for offentlige Anliggender, forenet med
Kærlighed til Konge o g lovlige Institutioner, o g at
ikke, som hin Forfatter paastaar, de materielle Interesser er det eneste, Vendelboerne har 0 j e for, er dog
ved flere Lejligheder givet Bevis paa; men det falder
jo altid bekvemt at lade Oret vzere tillukt netop, naar
det skulde være opladt for at h ~ r e .
- Medens vi i ~ v r i g tforventer, at den kgl. Kommission vil vide at bringe Lov o g Ret tilbage paa de
Steder, hvor den maatte mangle, o g i det hele foretage en U n d e r s ~ g e l s ea f P o l i t i - o g J u s t i t s v æ s e n e t s T i l s t a n d paa flere Steder, saavel fornemmelig nord for - Limfjorden som paa dennes
s ~ n d r eBred, inden for de i Kommissoriet angivne
r ogsaa ventes, at det m ~ r k e
Grænser, saaledes t ~ det
Billede af Vendelboernes Sindelag og Kulturtilstand,
man synes beflittet paa at udbrede, ingensteds maa
mnde Anerkendelse som tro Kontrafej, eller afskrække
nogen fra at s0ge Bo i Vendsyssels Egne, hvor Befolkningen vistnok har Krav paa samme Agtelse som
noget andet Sted i Danmark, o g hvor Retstilstanden
vistnok t0r betragtes lige saa tryg som noget andet
Sted under Dannerkongens Septer, naar de Mænd, i
hvis Haand Retsud~velsener lagt, ikke selv g0r sig
fortrolig med den Tanke, at Limfjorden er Grænsen
for Lov o g Ret."
- Det Fingerpeg, der her er givet, er saa tydeligt,
at der ikke kan tages fejl af, hvori Grunden til den
hele Misere laa, ikke deri, at Egnens Befolkning i
Almindelighed stod lavere i moralsk Henseende end
andre Steder i Landet, men deri, at der bIev holdt
for slap og for daarlig Justits fra Politiets Side. I et
foregaaende Nr. af Bladet havde B. B 0 g g i l d, Tofte-
i
55
gaard, formrigt sagt dette mere bestemt o g mere
direkte, hvad der fremkaldte f0Igende Svar fra selveste
Politimesteren i Sæby :
, , S k ~ n tdet ej vil falde mig vanskeligt at dokumentere, hvorledes
de dræbte stadig og saa godt som indtil deres Ded har været
underkastet Justitsens Forf~lgning,anser jeg mig ikke berettiget
til at foregribe den kgl. Kommissions Virksomhed ved nogen detaljeret Publikation.
Hvorfra Hr. Beggild, der bor udenfor Jurisdiktionen, har sin
Kundskab om, at Opdagelsen af Forbryderne har været meget let,
ved jeg ikke, men det ved jeg, og derom skal de af mig optagne
Forher kunne vidne, at Opdagelsen var hejst vanskelig af Grunde,
som jeg selv har opgivet i min til Amtet sendte Indberetning,
men som Embedspligt, i det mindste efter min Mening, ej tillader
mig at omtale, og at jeg ferst, efter at have afhert omtrent 70
Personer, fertes paa rette Spor, saaledes at jeg kunde aflevere
Sagen over 50 Ark stor til Kommissionen, efter at alle paagældende
havde vedgaaet Gærningen.
r det bestemteste benægte, at noget Tyveri, hvorved
Jeg t ~ paa
har været opgivet endog det mindste Spor til Opdagelse af samme,
for mig er anmeldt, uden at være bleven forfulgt, Naar Hr. B ~ g g i l d
desuagtet debiterer mig, at de anmeldte og begaaede Tyverier
skulde være det tidobbelte Antal mod de paademte, fristes man til
at sige med Jesper: ,,Ach, Herren maatte nok sætte et Nul til."
Under slig Forvanskning af det sande, er en fortsat Avisfejde
lige saa hensigtsles som Erasmus's Disput med Per Degn; paa
Spergsmaal: e qva schola demissus es, nu Domine? blev ventelig
Svaret: Adjectivum et Substantivum genere, numero et casso conveniunt, og Hr. Beggilds gode Mænd vil med Ridefogden stemme :
Han maaler ham min Tro Skæppen fuld.
~ æ b i d.
, 15. December 1841.
~ejbeig."
Om det var Vægten af dette Indlæg i Debatten,
der fik Angriberne til at holde inde, vides ikke, men
ved Juletid faldt Sindene saa nogenlunde i Ro, Avisskriverierne o p h ~ r t e ,o g man gled ind i det ny Aar
med Sværdet i Skeden.
Kommissionen opholdt sig imidlertid fremdeles paa
56
Hvad Bladene skrev.
Hvad Bladene skrev.
Voergaard, hvor Forhor o g Fængsling o g Fængsling og F o r h ~ rvekslede Dag ind o g Dag ud, tit
under Oraad o g Klage, med eller uden Grund. En
kvindelig Arrestant tog Livet af sig, Konen fra Aalegaardsodde i Skæve. Man siger, at hun havde hælet
med Tyvepakket i mange Aar, o g at hendes Kister
o g Skabe var fulde af alskens Tyvekoster: Vadmel
o g Lærred, Sjaler o g Skorter o g meget andet.
- ,,Her ligger Inger Marie fra Aalegaardsodde,"
sagde Graveren, Anders Madsen, da jeg en Gang var
inde paa Skæve Kirkegaard. Han pegte paa en græsbevokset Tue i Nærheden af ,,Tyvepakketas Grave o g
tilfojede: ,,En Morgen, d a Lundbymolle kom ned i
Voergaards Kælder o g skulde hente hende op til Forhor, hang hun i Lidsen af sit S k ~ r t som
,
hun havde
revet af o g lagt om sin Hals." Hun havde gjort Ende
paa Forhorene om hendes Forhold til Tyvebanden,
hvorfor hun heller ikke har faaet sit Synderegister
optegnet i Kommissions-Dommen.
Kommissionen havde ogsaa travlt nok, hende foruden. Aalborg Stiftstidende noterer saaledes under
8. Januar 1842:
I
57
Fosterets Fordrivelse, kvalificerede o g simple Tyverier, samt Hæleri
m. fl. Det synes saaledes, at Herredet vistnok med god Grund i
sin Tid besværede sig over en r e t s l ~ so g usikker Tilstand, ligesom
man nu med Ængstelighed o g Frygt immdeser Tiden, da Kommissionen forlader Herredet, caar iklie -- som man dog med Vished haaber - vor allernaadigste Konge til den Tid træffer saadanne
Foranstaltninger, at den personlige o g Ejendoms-Sikkerheden hersteds kan vorde betrygget i Fremtiden. At d. kgl. K. i saa kort en
Tid har opdaget o g afslnret en saa uhyre Mængde o g saa kvalificerede Forbrydelser, kan vistnok tilskrives dennes særdeles Duelighed o g den utrættelige Virksomhed, hvormed den, saavel Dag som
Nat, har forfulgt Forbryderne, ligesom ogsaa en stor Del af Herredets Beboere o g dets - tildels duelige - Sognefogder har vist
en særdeles Nidkærhed i at anmelde o g paagribe Forbrydere.
S o m det siges, vil Kommissionen ved denne Maaneds Udgang
slutte sine Forhmr, o g har Dronninglund Herred i en Tid af fire
Maaneder nydt en Persons- o g Ejendomssikkerhed, so111 det i
mange Aar vist nok ikke kan fremvise Mage til, o g for hvilken
det ikke noksom takker vor g o d e Konge.
Dronninglund Herred, d. 15. Febr. 1842.
E n Ejendomsbesidder."
--,,Det fmrste Kon~missions-Medlem i Drl. Herreds Undersugelsessag, Justitsraad T e t e n s, afrejser i disse Dage atter til Kmbenhavn ;
derimod tager det andet Medlem, Overauditmr P e t e r s e n, endnu
for nogen Tid Ophold her i Byen for at afholde Forhor i Nmrre
Sundby o g Omegn." A. St. Nr. 59 for 23. Marts 1842.
---
,,Den kgl. Kommission i Dronninglund Herred er, efter hvad der
erfares, i idel Virksomhed o g har foretaget iklie faa Arrestationer,
der synes at vidne om, at dens Nærværelse har været særdeles
mnskelig til at bringe Justitsforholdene i bedre Orden igen."
I de f ~ l g e n d e3-4 Maaneder, hvori Kommissionen
endnu opholdt sig paa Voergaard, indeholdt Aalborgbladet folgende om dens Virksomhed:
Efter hvad man erfarer, har den kgl. Koinmission paa Voergaard aktioneret over 60 Forbrydere i Dronninglund Herred, der
alle har tilstaaet at have begaaet stmrre eller mindre Forbrydelser,
saasom Mord, Vold, Voldtægt, Pederasti, Barnefmdsel i Dmlgsmaal,
-
,,Den til Drl. Herred sendte kgl. Kommission maa betragtes som
en sand Velgærning for de nordenfjordske Distrikter, der ved Kommissionens rastlase Iver o g energiske Foranstaltninger er bleven
renset for de mange omsnigende Forbrydere, som fOr ;ved Tyveri
o g Voldsgærninger hærgede denne Egn af Landet, i hvilken nu
ogsaa mange ældre Forbrydelser, hvis Spor de vedkommende
Politiuvrigheder ikke har kunnet naa, er bragt til Opdagelse.
E n stor Del af de heri implicerede Individer sidder arresteret i
den gamle Slotsbygning (i Aalborg), o g har af disse en Kone fra
Halsegnen, der tilligemed sin Mand nylig var bleven arresteret o g
isoleret fra denne, i disse Dage hængt sig i Arresten.
Saa stort et Gode foruvrigt saadanne Undersugelses-Kommissioner udgmr, maa det dog beklages, at en slappere Politivirksom-
,
58
Dommen over Hævnerne.
Hvad Bladene skrev.
hed og derved opfostret eller næret Ligegyldighed og Trods mod
Loven, skal gare saadanne ekstraordinære Foranstaltninger og de
dermed forbundne store ekstraordinære Udgifter fornaden, og ubilligt var det vist nok ikke, om de Politiembedsmænd i de Distrikter,
hvorhen det har været anset fornodent at sende saadanne Kommissioner og anvist dem Virksomhed, ogsaa bar en Del af den
derved for Beboerne voldede Udgift, thi at Ondet i slige Egne
skulde kunne være at tilskrive nogen særegen Karakter hos Beboerne eller andet end Mangel paa tilbarlig administrativ Aarvaagenhed, vil det være vanskeligt at forklare sig " - A. St. Nr. 62
for 30. Marts 1842.
--,,Den Dronninglundske Kommission har ogsaa ved Hr. Overauditar Petersen foretaget Undersogelse her i Byen og inddraget
flere Individer, der stod i Forbindelse med den nordenfjordske
Tyvebande, deriblandt ogsaa en Tjenestekarl, der konditionerer her
i Byen og som liar bekendt at have begaaet 43 forskellige Tyverier
og Indbrud.
Det har vakt megen Opsigt her, at Kommissionen ogsaa, som
det siges, foranlediget ved nogle af de arresterede Individers Udsagn, havde ladet en herværende Borger hensætte i samme Arrester,
hvorfra han dog senere, efter afholdt Forhar, er bleven frigivet
Vi kan naturligvis ikke bedamme de Indicier, hvorefter den
omtalte var bleven belagt med Arrest, men det forekommer os, at
en Borger dog i et saadant Tilfælde maa have Krav paa at blive
hensat i bedre og anden Varetægt end simple, overbeviste Forbrydere.
Hr. Auditar Petersen er atter afrejst nordpaa for at fortsætte
sine Undersagelser i Dronninglund Herred.'' - A. St. Nr. 72 for
12, April 1842.
- Den omhandlede Tjenestekarl var vistnok R a s m u s K n a r
fra Agersted, Mestertyven, der er særlig omtalt i det falgende, og
den omtalte Borger var antagelig hans tidligere Husbond, Rebslager Lundby, der blev tiltalt og damt for ,,usandfærdig Forklaring
for Retten".
Af en indsendt Artikel den 4. Juni fremgaar, at
Kommissionen kort forinden havde afsluttet sin Virksomhed o g havde forladt Voergaard, formentlig hen
i Maj Maaned. Unders~gelseni den hele Affære havde
d
59
saaledes staaet paa i et halvt Aar - o g der gik et
helt til, inden Dommen faldt, 13. Marts 1843. H e jb e r g var da forflyttet til Aalborg, o g G a d var blevet
hans Efterf~lgeri Sæby. Men herom i Tillæget.
Dommen over Hzvnerne.
E
Der er ingen Tvivl om, at den offentlige Mening i
Vendsyssel var o g fremdeles b0r være paa deres Side,
der holdt Rettergang .i R0nnen paa Stagsted Hede.
Vel er det sandt, at hin Aften i Hedehuset f r e m b ~ d
et grufuldt o g h0jst uhyggeligt Billede, men med den
Sum af Vold o g Uret, den Fare for Liv o g Gods,
den Rædsel o g Angst, der kom over Hundreder og
atter Hundreder af Mennesker, naar Sol gik ned bag
Jydske Aas, med alt det som Baggrund, forstaar man,
at det kunde komme, maatte komme til et Opgar,
hvor det gik paa Livet 10s.
Det blev de syv Mænd fra Hellum o g Skæve, der
friede ~ ~ n ud.
e i Det kunde have været andre; nu
blev det dem.
- I Præmisserne til Dommen hedder det: Arrestanterne har til deres Undskyldning bedet bemærket,
at der - under den almindelig udbredte o g h ~ j s t
forfærdende Usikkerhed for Personer o g Gods, som
i flere Aar havde eksisteret der paa Egnen - særlig
næredes en h0j Grad af Mistanke til og Frygt for de
aflivede Barkholter o g Skov-Christian, i f ~ l g edisses
h ~ j s tfarlige Karakter og Personlighed. De var ikke
alene berygtet, fordi de i en Aarrække havde drevet
deres Tyverier som Næringsvej, men ogsaa, fordi de'
var væbnet med Knive, som de ikke skyede ved givne
Lejligheder at drage frem o g true o g overfalde med.
O g der var i Almindelighed en saadan Frygt for disse
i
61
Personer overalt i Egnen, at ingen vel turde gaa
rolig til Sengs nogen Nat, ligesom man heller ikke
turde foranledige dem anholdt af Plvrigheden, for at
de ikke siden skulde tage Hævn over Anmelderne o g
t i l f ~ j edem yderligere Skade paa Person o g Gods.
Barkholternes yngre S ~ s k e n d e ,som gik omkring
og betlede, bidrog ogsaa for en Del til at udbrede
denne Skræk, idet de bad Folk tage sig i Vare for
deres ældre B r ~ d r e ,at de ikke satte Ild paa Husene,
hvorom de yngre formodentlig var instrueret af de
æIdre, for saa meget lettere at kunne g ~ r deres
e
paatrængende Betleri gældende.
Foruden hvad der under Raadslagningen paa Plstergaard er a n f ~ r t om Skov-Christians Overfald paa
Snren Jepsen, og Maren .Barkholts Trussel mod Aunk0t M ~ l l e ,har Peder Hansen bemærket, at han om
H ~ s t e nvar bleven forfulgt af Skov-Christian og KlogChresten i Allerup Bakker, hvor de vilde have overfaldet ham, o g sidstnævnte endogsaa stukket ham
med sin Kniv, idet Chresten sagde, at nu skulde de
,
han sigtede til,
,,snakkes ved om S t ~ v l e r n e " hvorved
at M ~ l l e r e nen Gang havde anholdt ham i Sæby med
et Par stjaalne Stuvler. Imidlertid havde Peder Hansen en Hammer med sig, o g den brugte han saa vel,
at han slap helskindet fra ,,Pakket a.
Ogsaa Peder Jepsen har opgivet at have været i
lignende Tilfælde, idet han blev overfaldet i Skoven
af Barkholterne o g Skov-Christian og kastet over Ende,
men ved at raabe paa sin Broder, og lade som om
denne var i Nærheden, slap han fra dem.
- Samtlige afgivne Forklaringer om de aflivede
Personers tyvagtige o g farlige Karakter, om Usikkerheden i Egnen for Liv o g Gods, om Frygten blandt
Beboerne o. s. v., findes tilstrækkelig bekræftet ved de
i ~ v r i g tunder Sagen tilvejebragte Oplysninger, hvoriblandt maa bemærkes de fremlagte Domsakter, som
udviser :
at d e a f l i v e d e P e r s o n e r idelig har været under Justitsens Forf~lgning,o g navnlig,
at C h r e s t e n P e d e r s e n B a r k h o l t har været
anset ifl. Drl. Herredstings Dom af 8. Marts 1832 for
Hæleri med 20 Dages simpelt Fængsel paa sædvanlig
Fangekost, 3 Gange ved H~jestereter frifunden for
Aktors Tiltale, o g ,,for f ~ r s t eGang ' begaaet Tyveri
ved H~jesteretsdomaf 15. April 1841 er straffet med
6 Gange 5 Dages Fængsel paa Vand o g B r ~ d ,
at L a r s P e d e r s e n B a r k h o l t , foruden at være
straffet for Betleri o g ligeledes ifl. H~jesteretsdomfrifunden for videre Tiltale for Tyveri, har været anset
med 8 Maaneders Forbedringshus for Tyveri,
at M a r e n O l e s d a t t e r B a r k h o l t for gentagne
Tyverier er straffet med 2 Aars Forbedringshusarbejde
o g senere igen har været sat under Aktion, saavel
for Tyveri som for Hæleri, men ved de overordnede Instanser er frifunden for videre Tiltale, o g endelig,
at C h r i s t i a n N i e l s e n, eller Skov-Christian, ved
Hnjesteretsdom af 13. Juni 1839 har været anset for
Indbrudstyveri med Straf o g Kagstrygning o g Tugthusarbejde for Livstid, hvilken Straf dog ved allerh ~ j e s t eResolution af 10. Juni f. A. blev formildet ..til
2 Aars Forbedringshus."
- I Fortsættelse af de a n f ~ r t eMotiver til LynchJustitsen hedder det videre i Dommen: ,,Kun paa
denne Maade lader det sig forklare, hvorledes de anklagede - som, ifl. de dem meddelte Vidnesbyrd,
ingen Sinde har begaaet noget ulovligt, men stedse,
enhver i sin Stilling, har været kendt som brave o g
60
1
62
,
almenagtede Mænd, o g hvoraf de fire er bosatte
Faniiliefædre - har kunnet anse sig opfordret til at
fremstaa som en Slags Repræsentanter for den fredelige Befolkning o g at betragte sig o g Egnen ligesom
at være stedt i en N~dværgetilstand overfor det Udskud af Menneskehed, der i saa lang Tid har været
Egnens Plage, o g imod hvilket Pak de ikke har vidst
andet Raad, end selv at tage sig til Rette o g fare
frem paa den Maade, som sket er.
Men hvor meget de a n f ~ r t eOmstændigheder end
i moralsk Henseende kan tjene til at nedsætte deres
Brade, findes samme d o g lige saa lidt ifl. Lovgivningens Grundsætninger som m. H. t. den væsentlige
Forstyrrelse, som herved er sket i den almindelige
o g offentlige Retsorden, at kunne komme i Betragtning til Undskyldning, end sige til Retfærdiggmelse
for det af dem udviste Forhold." Og Facit blev,
a t Sognefogden i Hellum, L a r s J e n s e n , 44 Aar
gl., o g Malleren i A u n k ~ t ,P e d e r H a n s e n, 32 Aar,
samt Bradrene S 0 r e n J e p s e n , Krattet, 32 Aar, o g
P e d e r J e p s e n , A u n k ~ t , 24 Aar, s k u l d e h a v e
d e r e s L i v f o r b r u d t , og
a t Brudrene J e n s o g A n d e r s P e d e r s e n fra
Bstergaard, henholdsvis 21 o g 25 Aar, samt L a r s
K r o g, Hellum, 26 Aar, skulde i Tugthuset, f ~ r s t nævnte i et Aar, de andre i to.
- Hvorledes man heroppe mod Nord saa paa de
syv selvbestaltede Straffedornmere o g den afsagte
Dom over dem, faldt vist nok ganske sammen med,
hvad ,,Aalborg Stiftstidende" skrev i et Par Artikler,
hvori det bl. a. hedder:
,,Skont Ugærningen i Skæve maatte vække almindelig Afsky,
og Berovelse af Livet ikke kunde vente anden Folge efter Loven,
63
end Straf paa Livet, saa er det dog at onske og haabe, at de
nævnte Drabsmænd - hvis Hensigt med Misgærningen det dog
egentlig har været at befri Egnen for ,,SkarnspakketG og skaffe
denne den Sikkerhed, som de paa anden Maade mistvivlede om
at se tilvejebragt - maa blive indstillet til hans Majestæt Kongens
milde, landsfaderlige Naade og se Livsstraffen forvandlet til anden
Straf for den begaaede Udaad og det udmede Brud paa Retssikkerheden.
Fra Egnen skal ogsaa være indgaaet eller intenderet en Petition til hans Majestæt om de nævnte domfældtes Benaadning. A. St. Nr. 67 for 3. April 1843.
,,At de dræbte Personer var skadelige og farlige for Egnen, og
at der var Grund til, at en opr0rt Stemning gav sig Luft imod
dem, fremlysereaf alt, men ligesom man saaledes, skant det er
sorgeligt at tænke sig en saadan Justits, maaske under de tilstedeværende Forhold vilde have fundet det undskyldeligt, om de plagede Beboere havde taget sig selv til Rette ved en skarp korporlig
Tugtelse mod Barkholterne og den ovrige Hospitalsrede, kan man
kun med Gru læse Beskrivelsen af de udovede Mishandlinger og
den Ubarmhjærtighed, der udvistes mod de ulykkelige, mishandlede
Ofre, der forgæves, under Lofte om at skulle tilstaa og fremtidig
afholde sig fra alle Tyverier, endnu i Dadstimen anraabte om
Skaansel af deres jammerlige Liv." - ,,Da det imidlertid ses, at de domfældte ikke har formet deres
Brode i nogen egentlig slet eller umenneskelig Hensigt eller af
egoistiske Bevæggrunde, vil vistnok den almindelige Stemme forene sig med Egnens B0n til Landsfaderen om, at Naaden her maa
træde i den strænge Retfærdigheds Sted.
Da den udovede Misgærning tillige havde til Folge, at et klarere
Lys udbredtes over Forholdene i Dronninglund Herred, og at en
bedre Tingenes Tilstand der indfortes, tar det saa meget mere
haabes, at Naaden vil vise sin Mildhed imod de iovrigt brave og
almenagtede Mænd, der ,,ansaa sig opfordret til at fremstaa som
Repræsentanter for den fredelige Befolkning" og udove et formelig Nodværge mod det Udskud, der udgjorde Egnens Plage og til
hvis Afstraffelse ,,intet andet Middel" syntes at aabne sig for dem."
- A. St. Nr, 71 for 8. April 1843.
64
"
Underretsdommen, der, som for anfort, faldt i Sæby
d. 13. Marts 1843, stadfæstedes i det væsentligste af
Hojesteret næste Aar, d. 17. Juli 1844.
Kongen forandrede imidlertid Dodsdommen til Tugthusstraf paa Livstid, o g det varede ikke mere end et
Par Aar, fOr der blev Tale om fuldstændig Benaadning. Baade ved Ans@gning,anbefalet o g paa anden
Maade stottet af Egnens forrnaaende Mænd, samt ved
personlig Foretræde hos Kongen, arbejdedes der for
at faa Dommen hævet.
Bl. a. var Peder A u n k ~ t sHustru, Mathilde Jepsen,
en brav o g frejdig Bondekone, selv i K ~ b e n h a v n ,
havde Audiens hos Christian 8. o g forfægtede ved
den Lejlighed sin S a g saa vel, at Kongen lovede at
tage Sporgsmaalet om Frigivelse under velvillig Overvejelse.
Imidlertid turde Hojesteret, hvis Erklæring blev afæsket, ikke paa saa tidligt et Tidspunkt tilraade Benaadning, o g der gik derfor et Aar eller t o endnu,
inden den kom. Men saa kom den ogsaa, i 1848
nemlig.
Efter 3 Aars Varetægtsarrest, mens Sagen verserede
for Retten, o g 4 Aars Fængselsstraf, var de fire hjemme i Hellum og Aunkot igen. Og de var hjemme som
gode Mænd, der havde lidt for den Fred o g Ro, der
nu var kommen over Egnen.
Storre Tilfredshed har der s j ~ l d e n tværet i en Egn,
naar Fængselets D0re aabnede sig, end paa Jydske
Aas o g i det halve af Vendsyssel med, da man fik
sine fire ,,Redningsmændu tilbage.
- Formrigt gav Affæren i Hedehuset Anledning
til, ak et Par skikkelige Gaardmandskoner i Hellum
og Stagsted o g en lige saa skikkelig Husmand i Hellum, samt den senere bekendte, udmærkede Sognefoged
Kronprinsen o g Sognefogden.
Dommen over Tyvebanden.
-- J a saa, Du er Bror til Klog-Drengene.
- Osse det.
- Naa, o g hvor bo; saa Sognefogden.
- Haj bour i Mellergoer, aa dej ligger der, Nabo ined 0stergoer. Mej huer er I gue Kaal helsen fraa?
- J e g er Kronprinsen, min Ven.
- Eim. E r do it Fa'en!
Rytterne bryder ud i Latter, giver Hestene Sporerne o g holder
et Par Minutter efter i Sognefogdens Gaard.
Men ude paa Vejen staar den skævfodede Klog-Dreng o g grunder
yaa, hvad Pokker det var for to. Saa hunlper han hjem til Hospitalet
for at Klog-Else kan hjælpe ham at 10se Gaaden.
Inde i Mellergaard er de fremxnede kommen af Hestene, o g
~iieclensden ene holder ved disse, gaar den anden ind i Follrestuen, hvor han træffer en lille Pige.
- Goddag, lille Ven, er Far hjemme?
-- Jou, haj er, no slza a rej etter ham.
Ude i Gaarden holder Adjudanten med Hestene. ,,Di sku ha i
J0w," siger Sognefogden, ,,mej di er wal for stuer te aa kom i
Stald."
,,Pyt ined det, vi sætter dem her," foreslaar Kronprinsen, hvorpaa Hestene trækkes ned i M0ddingshullet, hvor inan er i Færd med
at læsse G ~ d n i n g . E n Vognskodde bliver lagt op paa Kanten af
Mnddingen o g en L0b med Hakkelse til hver af Hestene anbragt
paa Skodden.
,,Storartet," siger Kronprinsen. - Men da Ekspeditionen er afgaaet til Hedehuset, læner Gaardskarlen sig mod Moggreben o g
fniser til Hyrdedrengen: No har a Fanneme sit de med. Sæt
@gen i M0dingshiielt, to de wa endda i slijon Hajl.
66
Den freniinede sætter sig ved Enden af Folkestuebordet, langer
ud efter et Par solide Rundtenommer, der staar ved Siden af 01Irruset, o g hugger ind paa den ene af dem.
Saa koinmcr Hans Mellergaard.
-- Godaw, aa walkommen te.
- Tak skal De ha'. Det er vel Sognefogden?
- Jou, aklieraat. Mej hwa er det, Di iar Den1 for. A trour Di
sijer o g =er H ~ w r i sMelinad.
-- Naa, er det hans, den smager udinærliet.
- Ja, mej le det Slaw Folk, Di er aa, er h ~ i nnok wal tar uen
i Drain te. Mej sej ma: i Ciaang: Huer er Di helsen fraa.
- Fra K~benhavn.
- A ku haalte tink'et, mej hvem?
- Kronprins Frederik. J e g vildc gærne se Hedehuset o g hnre
lidt oin . .
-- Kronprinsen! Vil Djc kgl. H~jl-iiedsaa int væ saa gue aa
sæt dej selle Hnwr hajs Melinad. Vi ka nok rink op med jen, der
passer s æ bier. - Han gaar ud i K ~ k k e n e to g kalder: Met, Atet!
-- Ja, huns er der ve'et?
- Kronprinsen er her. Haj vil si Hiehust aa a ska inæ ham
derhen. Mej haj har tedt de hael a H ~ w r ihajs Melmad, saa Do
iaar law i aaen, aa saa faar Do wri Hwot a jen Ting aa law i
Staj te vi kommer tebag.
..
67
I ,,Erstatning til Klog-Lars Christian o g KlogElse skulde ,,de syv" in solidum udrede 50 Rigsdaler
til hver. Erstatning er d o g n z p p e det rette Udtryk;
det var snarere B ~ d efor den ,,Svie o g Smærte", der
under Overfaldet var t i l f ~ j e tde to Klog-B~rn. End-.
videre skulde d e samme syv deltage med 64 af 1024
Dele, hvori Sagens Omkostninger var reparteret paa
samtlige tiltalte.
iL
Ialt omfatter Kommissions-Dommen 181 tiltalte, hvoraf de f ~ r s t eI l - syv direkte o g 4 indirekte - var
impIiceret i Lynch-Justitsen. Tilbage bliver 170 impliceret i Tyverierne o g diverse andre Forseelser: Hæleri,
Kvaksalveri, polsk Ægteskab m. m.
Af de 170 blev 1 frikendt.
1 fik Rasphusarbejde o g 10 Fæstningsarbejde paa
Livstid.
56 i d ~ m t e sTugt-, Rasp- o g Forbedringshusarbejde
i fra 1 til 12 Aar, tilsammen 250 Aar o g 8 Maaneder.
86 fik Vand o g Brod i fra 2 til 30 Dage, tilsammen
1030 Dage.
Svamperne.
fik sædvanlig Fangekost i fra 12 til 60 Dage,
tilsammen 442 Dage.
1 fik sin Bag varmet o g 2 fik en Mulkt hver paa
5 Rigsdaler.
Forbrydelsernes Litra l ~ b e rop til omkring 800,
men adskillige af dem er Gengangere, idet der jævnlig har v z r e t flere om baade at stjæle o g hæle, o g
mangt et Tyveri kommer derved til at figurere paa
mer end ét Synderegister.
80 Personer blev d ~ m for
t hver 1 Forbrydelse, 10
for hver 2, 19 for hver 3, 11 for hver 4, 8 for hver
5, 3 for hver 6, 5 for hver 7, 2 for hver 8, 8 for hver
9, o. s. v. Hcajest naaede B r ~ d r e n eChristian o g Rasmus Knar, den f ~ r s t emed 56, den sidste med 63,
alle mer eller mindre graverende Historier.
- Af samtlige bestjaalne havde kun 6 gjort Krav
paa Erstatning. De tilkendtes ialt 57 Rigsdaler o g 4
Skilling, som der var 12 om at skulle betale.
,,Saa bnr o g Arrestanterne o g 0vrige tiltalte a t udrede samtlige af Aktionen flydende Omkostninger,
enhver for sit Vedkommende," - o g derefter fnlger
en specificeret Liste over, hvor mange Andele enhver
skal udrede, o g sluttelig hedder det:
De idmnte Mulkter o g Erstatningssummer at udredes inden 15
Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse o g Dommen i det
hele at efterkommes under Adfærd efter Loven.
Saaledes d ~ m ot g afsagt i den allerh~jstanordnede Kommission
i Sæby, d. 13. Marts 1843.
68
13
,,I samme Forhold (soin ved Fordeling af Sagsomliostningerne)
b ~ .samtlige
r
Arrestanter o g tiltalte deltage i Udredelsen af de vedIron~mende tilkommende Salærer, der bestemmes saaledes: for
enhver af Kominissionens Medlemmer 800 Rbd. Sulv, for enhver
af Kominissionens Sekretærer, Politiretsassessor Brun o g exam.
juris Teisen, 300 Rbd. S ~ l v ;for Aktor, Prokurator Kuhnel, 400
Rbd. Sulv, o g for enhver af de 5 Defensorer, Prolruratorerne Hansen,
Rurby, Silkeborg, Westerby o g Juul, 80 Rbd. Sulv; for enhver af
Koininissionens Betjente, Politibetjentene Lundbymulle, Sanderhoff
o g Neve, samt Arrestbetjent Augustinus Petersen, 60 Rbd. til den
furste, 40 li1 den anden, 25 til den tredje o g 15 til den fjerde, alt
S0lv.
Tetens.
69
Petersen."
- Til Oplysning om Tyvebandens Liv o g Bedrifter
gengives i det f ~ l g e n d e nogle Trzek fra de s t ~ r r e
Forbryderes kriminelle Historie.
To Brndre, Erik o g Jens, Snnner af Hyttefolket i
Bakkerne, Inse Fugle, Ravneunger fra Jydske Aas,
Skov-Christians o g Klog-Drengenes intime Staldbrndre,
Hedehusets jævnlige Gæster ved Nattetid, den ene
23, den anden 26 Aar.
Den Aften, da der var Legstue paa Langholt, var
det en Aftale med Klog-Chresten, at de skulde f d g e
efter, men fnrst noget senere for ikke at vække Opsigt. O g de var ogsaa taget hjemme fra, Jens direkte
ad Langholt til, Erik for at lægge Vejen om ad
Hammer-Niels o g faa ham med. J o fler, jo bedre.
Aten da Erik o g Niels var kommen halvvejs til Rejsens Maal, rnndte de Jens.
- Fa'en i'et, sa'e han. Det er for sent. De er begyndt a t slaas, o g der er for mange orn dem. E n er
slaaet ihjel o g ligger i Gaarden. Det er vist SkovChristian, en anden er de ved at drukne i Dammen,
o g os gaar det vel Mage til, om vi rager os ind i'et.
Omkring! O g saa drev de tre hjem efter.
- Det bedste Kup, de to Svamper gjorde, daterer
sig til en Nat i Oktober Maaned 1841, Natten for
70
Svamperne.
Under et Ophold i Kaschotten i H j ~ r r i n ghavde d e
om Sommeren stiftet Bekendtskab med en Ungersvend, der var i B e s ~ gsamme Sted. Gutten havde
tjent i Putten ved Horne, nord for H j ~ r r i n g ,o g han
vidste, at der var svært med Grunker hos hans gamle
Husbond.
Altsaa lagde d e Raad o p om en Ekspedition, saa
snart de kom paa fri Fod. Men d a Ekspeditionen
skulde g a a for sig, s n ~ dSvamperne deres ny Ven o g
t o g en gammel med i Stedet, Klog-Chresten nemlig.
Lidt over Midnat arriverede TrekIDveret til P u th e d e n, b ~ j e d eS ~ m m e n efra et Vindue, t o g Vinduet
ud o g kravlede ind, kun d e to, Erik o g Klog-Chresten. J e n s blev udentil for at holde Vagt o g tage
imod Kosterne.
Chresten bandt Daren ind til Sovekammeret, o g saa
gik han o g Erik i Gang med Værket, brækkede et
Hængeskab op, stak en Haandfuld Sedler o g en
Haandfuld S0lv til sig, item et S ~ l v k r u s ,f o r s ~ g t esig
med en Kiste, der imidlertid ikke vilde o p med Laaget, foretog en Runde i K ~ k k e no g Bryggers o g
langede ud af Vinduet: S m ~ r Tælle,
,
Lys, en Særk,
et T ~ r k l æ d em. m., o g sprang s a a selv bag efter.
S m ~ r r e tkom i Klædet, Taellen i Særken o g Lysene
i Jens's Hat. O g s a a vandrede d e fra Horne Sogn
til Skæve Sogn, til Stagsted Skov o g grov det hele
ned.
Den gode Mand i Putheden, N i e l s S t e f f e n s e n
hed han, sov fra det hele. Om Morgenen fandt han
sig lettet for 216 Daler, dels i Penge o g dels i Varer,
o g det var kun liden T r ~ s t ,at han senere fik for 4
Daler o g l Mark tilbage igen.
- Samme Aar om Foraaret liavde Svamp-Erik i
Forening med Hammer-Nieis o g Jakob-Slettingen
Svamperne.
71
vaeret paa Færde i B o d e n s h o l t hos Husmand
N i e l s J e n s e n . Jakob var kommen under Vejr med,
at Niels Jensen havde et lille Skab, som det kunde
betale sig at faa Fingre i. Til den Ende gjorde han
sig f ~ r s tet B r i n d e til Bodensholt o g blev fortrolig
med Lokaliteterne o g Skabets Plads, o g en Nat mellem 12 o g l afgik saa d e tre, Jakob for at anvise
Stedet o g derefter vende hjem, Erik o g Niels for at
hente Skabet o g bringe det til Slettingen.
E t F o r s ~ gpaa at dirke Doren op, viste sig frugt e s l ~ s ,derimod lod det sig ggre at slaa Hul i Muren
o g lave en Aabning, s a a at Erik kunde krybe igennem o g lukke Yderdmen op.
Inde i Stuen, hvor Husmanden o g hans Tjenestepige, samt Hyrdedrengen laa o g sov, stod det skonne
Skab ved Fodenden af en Seng. Erik bad Niels om
at holde ved Stodderen, mens han selv fik Skabet
ud. Det var Niels imidlertid ikke tilpas med, o g saa
byttede d e Rolle. Erik kravlede o p i Sengen o g satte
sig paa Brystet af Husmanden, mens Niels baksede
med Skabet.
Ved S t ~ j e nvaagnede Pigen o g spurgte, hvad der
var i Vejen.
,,A frour Maren rier mælL<stonnede Husmanden,
men lidt efter, d a Skabet var vel ude o g Erik hoppede ned, fimte han en dump Lyd o g f d t e sig i det
samme lettet. ,,No sad hun aa. Det lindrede," sagde
han o g faldt i S ~ v nigen. O g f ~ r s tom Morgenen
blev han klog paa, hvad det var for en Mare, der
havde redet ham.
Skabet blev bragt til Slettingen, hvor Jakob o g
hans Kone sad oppe o g ventede paa Udfaldet af Ekspeditionen. Ud paa Natten, da Erik o g Niels gik derfra, havde d e hver 20 Daler i Sedler o g en Haandfuld
72
Svamperne.
S0lv i Lommen, o g til Jakob blev der lige saa meget,
endda til den gode Side. Ialt indeholdt Skabet 82
Rigsdaler i Sedler o g 50 i S ~ l vo g desforuden et
S ~ l v b æ g e r ,som Jakobs Kone fik med Tak for g ~ s t fri Modtagelse. Samme Nat blev Skabet hugget i
Stykker o g brændt, medens nogle N ~ g l e r ,der fandtes
i en Skuffe, blev kastet i en Mergelgrav i Nærheden,
saa var corpus delicti fjærnet, o g Husmanden o g
Hejberg kunde kigge i Vejviseren. Det gjorde de ogsaa, men det var fgrst, da Kommissionen kom, at
man fandt Adresserne.
Af de to Svamper var Erik langt den værste,
hvad ogsaa Dommen viser. Jens fik for sine Meriter
7 Aars Fæstningsarbejde, medens Erik blev d ~ m til
t
,,Slaveriet u for Livstid i Rendsborg Tugthus. Herfra
undveg han for Resten nogle Aar efter o g naaede op
til Vendsyssel, hvor han imidlertid blev paagrebet.
, , H j ~ r r i n gAmtstidende" beretter herom f ~ l g e n d :e
,,Den 28. August (1849) blev i M0llehuset i Jerslev Sogn paagreben den i det Dronninglundske Uvæsen implicerede Erik Jensen
Svamp. Han blev bagburiden transporteret til Arresten i Hjnrring,
hvor han forklarede, at han for en Maaneds Tid siden var undvegen
fra Rendsborg Fzstning, hvor han havde Tilladelse til at gaa frit
omkring inden for Fzestningens Volde. Ved Hjælp af en Fil, han
havde tilknbt sig hos en Knbmand i Rendsborg, havde han affilet
sit Jærn o g derpaa tiltraadt sin Rejse nordpaa ved Hjælp af Penge
(30 Mark Curant), som Ilan havde erhvervet sig ved Naalemagero g B~rstebinderarbejde,ioruden ved Kolding at have solgt et ham
tilhnrende Ur.
Paa Spnrgsmaal om, hvorfor han ved Slag o g Spark havde sat
sig til Modværge ved Paagribelsen, forklarede han, at det skete,
fordi han befrygtede, at man vilde f0re ham til Sæby, da hans
Rejses Maal var Hjnrring, hvor lian vilde tale med Amtmanden o g
klage over den hain i d ~ m t eStraf, han rnaatte lide uforskyldt, da
t
var ham ganske uvedkommende.
Forbrydelsen, han var d ~ m for,
AE Frygt for at blive genkendt, var han taget vesten om Aalborg,
o g havde ior Betaling faaet en Fisker til at sætte sig over Litn-
Hammer-Niels.
73
fjorden. (Han var Broder til Rasmus Svamp eller Knar, der nok
er d0d i Tugthuset)." - Det sidste er fejl. Erik Svamp var ikke
i Familie med endsige Broder til Rasmus Knar, o g denne dnde
ikke i Tugthuset, men i Agersted Bakker, o g ikke den Gang, inen
mange Aar efter, 1886. Jfr. senere om ham.
Hammer-Niels.
Hammer-Niels var 25 Aar gl. o g gift, men han var
utro mod sin Kone, levede sammen med Skov-Christians S ~ s t e ro g respekterede ligesaa lidt det sjette
som det syvende Bud.
E n Nat var han paa Spil i A a l e g a a r d s o d d e .
Om Aftenen havde han været inde i Gaarden o g slaaet
en Handel af med Smnerne, for at opsnuse, hvor de
havde deres Penge. O g Kl. 12 var han der igen sammen med begge Klog-Drengene - trykkede en
Rude ud o g t o g Hasperne af Vinduet o g lod saa de
to andre om Resten. Selv agerede han Vagtpost, det
var mindre resikabelt, o g Niels var immer forsigtig,
ligesom Jakob Slettingen.
Klog-Lars tændte Lys o g holdt det for sin store
Bror, mens denne bandt DBren ind til Dagligstuen,
hvor Manden laa o g sov, o g saa gik de i Lag med
Kister o g Skabe.
Men med et blev der Uro, Lars lyttede o g Chresten
lyttede - o g Folkene i Huset lyttede. Der h ~ r t e s
lette Trin i Hosesokker o g paa bare Ben o g der 10d
hviskende Stemmer.
Tys, Tyve, Tys!
Saa slukkede Lar? Lyset o g forsvandt ud af Vinduet
med Chresten i Hælene, o g sammen med Niels Vagtpost galoperede de gennem Haven o g ud over Marken,
forfulgt af Aalegaardsoddemanden o g hans to S ~ n n e r .
74
75
Hammer-Niels.
Hammer-Niels.
O g saa haardt Brug for Benene fik de tre Tyveknægte,
at Niels maatte skille sig af med en Kasse E g o g
lave Pandekage midt paa Agrene, Lars maatte af
med en Bylt Uld o g Chresten med en stor Klump
Faaretælle, men væk slap de.
For Hammer-Niels blev Historien en ren Fiasko.
Der var reddet et Hovedvandsæg, 2 Par Knæspænder
,
det
o g en Hatteplade m. m., alt i gammelt S ~ l vmen
Snallerværk havde Niels ingen Brug for. Hans Hu
stod for Tiden blot til Penge, o g at der var faldet 3
Specier af, samt 1 Daler i Papir o g en anden i Salv,
glemte Klog-Drengene at fortælle ham.
Men som de sad o g ventede o g spejdede, dukkede
der nogle Skikkelser frem et Stykke borte, o g de kom
nærmere o g nærmere i Retning af Hajen.
A trour s'gu, det er Chren a a Laes a a jen te,
sa'e Niels.
O g det passede.
Klog-Lars var nemlig kommen i Tanker om, at
Vejen alligevel ikke var for lang, o g da Bror Chresten
heller ikke syntes det, havde de faaet fat i Christen
Rngter o g var sat vester paa. O g saaIedes blev de
to ved H ~ j e ntil fem.
Et Par Timer efter, at der var lukket o g slukket
hos Krærnmerenken, listede de fire sig hen til Huset,
medens den femte, den forsigtige Hammer-Niels, blev
tilbage for at holde ved en Pudelhund, der var fulgt
med Simon Bolle, o g som gærne kunde give sig til at
varsko i Utide, Pjaalten.
Klog-Chresten, der var bleven Anfurer for den samlede Ekspedition, gav sig straks i Færd med Muren
ind til Kramboden. Ved Hjælp af et Huggeg'æril fik
han lavet et Hul i Væggen, stak Hovedet igennem
o g vejrede Situationen inden for. Lidt efter forsvandt
han med hele Kroppen o g Lars o g Simon fulgte efter,
medens Christen Rugter blev uden for paa Vagt.
Ud paa Natten drog de fem tilbage over Jydske
Aas belæsset med 4 Lispund Har, l]/, Lpd. Tobak,
11, Lpd. Sukker o g l/, Lpd. Kaffebanner, samt diverse
Poser med Svedsker o g Rosiner o g i rede Penge 10
Mark.
- Hammer-Niels sagde siden i Forhuret, at Kræmnierenken havde ",jet dem det halve paa, men det
hjalp ham ikke. Heller ikke hjalp det, at han kun
havde faaet Fadevarer for en lumpen Dalers Penge,
da han hjalp Jakob Slettingen med at bjærge en Favn
---
Nogle Dage efter fik Hammer-Niels B e s ~ gaf sin
gode Ven Simon Bolle, Klog-Lars var der i Forvejen,
o g Simon kom med den Melding, at Christen R ~ g t e r
havde været i S e r r i t s l e v o g opdaget, at der kunde
gnres et pænt Kup hos Kræmmerenken J o h a n n e
Pedersdatter.
- Om d e ikke skulde til Serritslev med det samme?
- Aa nej, sagde Lars, det er saa lang en Vej, o g
saa gik han hjem til Hedehuset.
Men to var ogsaa nok i Falge, o g en halv Time
efter vandrede Niels o g Simon over Jydske Aas o g
holdt ved Aftenstid deres Indtog hos K r ~ m m e r e n k e n
som et Par vejtrætte Prangere, der trængte til en
Gang B1 o g til ,,aa faa dje Bien baw i Smaal."
O g saa sad de to Gavtyve hos Enken i et Par
Timer, spillede Kort med hendes San o g - lurede
Lejligheden af. Saa brud de op, takkede den gode
Kone for Husly o g pæn Behandling o g gav sig paa
Vej - til en G r a v h ~ ji Nærheden. Der slog de sig
ned o g holdt Bje med Lyset i Hakerhuset o g med,
hvad der passerede.
76
Christen R ~ g t e r ,
I
Simon Bolle.
77
.r
Brænde i Stagsted Skov fra Gleerup, Knudseje, Kommissionen var u b ~ j e l i go g takserede hans Fortjenester
ved de nævnte Lejligheder, samt hans Anpart i 5-6
andre Historier til 10 Aars Fæstningsarbejde, - som
han imidlertid snnd sig fra ved at hænge sig.
Anderledes med
Christen R ~ g t e r .
Han svor h ~ j to g dyrt paa, at han ikke havde
været med i Serritslev. Han kendte ikke en Gang
Klog-Drengene eller Simon Bolle, o g hvor meget
L u n d b y m ~ l l eend turede med ham o g Kommissionen
kurte frem med Vidner : Hammer- Niels, Simon Bolle,
Skov Christians Moder o g S ~ s t e r ,hende, der havde
kastet Kæp med Hammer- Niels, o g hos hvem Delingen
af den Serritslev Tobak m. m. foregik, s a a blev Christen
Rogter ved sit. Akkurat som d a han nogle Aar f0r
var tiltalt for et andet Tyveri. Heller ikke del kendte
han det mindste til, ikke det bitterste, s a a han blev
frifunden. Det samme blev han denne Gang. Kommissionen kunde ingen Vegne komme med ham, o g
d a d e fmte Vidner ikke var af bedste Slags, maatte
man lade ham gaa.
Christen Ragter var systematisk Benægter, o g som
saadan slap han fri. O g han var den eneste tiltalte,
der slap fri, deil eneste, som hverken Lundbyrn~lle
eller Voergaards Rosodonte kunde g0re n10r.
Simon Bolle.
Simon Chren var fra Gandrup, o g i Gandrup vidste
man, hvad man vidste i det ganske Vesterhassing, at
Simon Chren var ,,saa m ~ ij raar Maj", gæstfri o g
l
l
I
l
b
l
I
forekommende, - helst naar Klog-Drengene eller
Peder-Hund o g Hjamsken, eller Trold-Lars o g FineMorteil, eller Knar-Chren o g Læbe-Smen havde R r i n d e
i Kær Herred.
Simon Chren var en kendt Mand, o g Simon Bolle
var hans S0n.
I Februar Maaned 1841 bredte Sneen sit hvide
Dække over Egnen, o g paa Limfjorden laa Isen tyk
o g stærk o g blank o g spændte Bro fra Bred til Bred.
Ret en herlig Lejlighed for Far Simon o g S0n at
kilke til G01 for at hente et Læs Gods, som unge
Simon havde kabt paa Auktion.
Hos den gode Mand Bertel Smed i Gandrup fik
de hver sin Kilk o g hver sin Pigkæp, o g en Aftenstund, d a Maanen havde gemt sig o g Stjærnerne lyste
svagt over Fjorden, suste unge Simon o g gamle Simon over Isen langs Grundene fra Vesterhassing til
N0rresundby o g videre vest paa forbi Egholm.
O g kan man tro Forharet siden, lod det Skarn til
S0n f ~ r s ther sin gamle, retskafne Fader vide, at
Turen gjaldt noget andet, end at hente Auktionsgods.
Ærlig talt ejede unge Simon ikke saa meget paa 6 ~ 1 ,
som der kunde ligge paa en Negl, men der var et
Hus derovre med mange gode Ting, der nemt kunde
g ~ r e si Penge, o g naar bare gamle Simon vilde holde
sig ude paa Isen et Stykke fra Land, saa skulde unge
Simon nok besorge Resten. O g det gik F a r Simon
ind paa.
E t Par Hundrede Alen fra G01 gjorde d e Holdt.
Simon sen. blev tilbage ved Slæderne, o g Simon jun.
gik i Land.
Inde paa Kysten laa en Saltbod, et ubeboet Hus,
der t i l h ~ r t eProprietær Bruun, Birkumgaard, o g hvor
der 41. a. opbevaredes en Del Skibsgenstande: Sejl,
78
Simon Bolle.
Tov, Ankere o. s. v. Simon Bolle, der var kendt med
Lejligheden fra et Ophold paa Ben, stak sin Arm
gennem et Hul i Muren o g trak Skodden fra Dsren.
Gik saa ind o g bar ud paa Sagerne, læssede dem
paa Slæderne o g vendte tilbage til Huset, én Gang o g
nok en Gang, indtil der var pænt Læs til dem begge:
4 Jærndræg o g i Anker, en vældig Bunke Reb o g
et Kaagsejl, et Stykke Fiskegarn til en Ruse o. m. a.
Saa satte de Kursen hjemefter o g arriverede om
Morgenen til Gandrup, hvor Bertel Smed fik sig tre
Dræg, et Stykke Sejl o g diverse Favne Reb som skikkelig Betaling, medens Resten transporteredes videre
o g solgtes til andre gode Mennesker, der havde Brug
for lidt Strandingsgods fra Auktionen paa Gol.
Simon Bolle var en Vandrefalk, o g han slog
ned alle Vegne, snart paa Gæs o g snart paa Faar,
snart paa Skind o g snart paa Skinker. E n Nat var
han paa S æ b y g a a r d hos Baron K r a g J u u l
W i n d A h r e n fe1 d t , slog Kloerne i 28 Kalveskind
o g f l ~ jtil Horby med dem, kradsede Hul i Brinken
ved sin gode Vens, Snurre-Smedens Hus, gemte Halvparten af Byttet dér o g for hjem med Resten til sin
hemmelige Rede i Storskoven. To Dage efter var han
i Aalborg med hele Bylten o g fik 20 Daler for den.
E n anden Nat var han med Mjamsken, forst i Korslund o g neglede to Faar, o g straks derefter hos
Skole-Hans i Gammel Kirk o g neglede to-il. O g saadan for han om, huggede to Lam i Geraa, et F$ar
o g to Beder i Langholt Molle i Skæve, otte Faar i
Gaaser ved Hals, 9 Kalveskind paa Dybvad, 6 Gæs
hos Lærer Winther i Bolle, en dito i Bitteby ved
Flauenskjold, o g fem Mage til i Vodskov, 3 Kalkuner
o g et Raadyrskind paa Dronninggaard, 3 Lispund
Flæsk hos Mads Kræmmer i Agersted, 2 Faareskind
Simon Bolle.
79
hos Chresten Ladefoged i Snraa, 5 Lispund Flæsk
o g 2 Lpd. Faareknd paa Hedegaard i Try o. s. v.
- Efter at Kommissionen var bleven færdig med
hans lange Synderegister o g Forhorene var sluttet,
blev Simon fiy'ttet fra Voergaard til Aalborg Slot.
Men det kgl. Bur huede ham ikke, o g en sknnne Dag,
da Vagten kom med Davren, var Fuglen flsjet. Det
var d. 13. Juli 1842. O g der var flojet tre til: Erik
Svamp, Rasmus Knar o g Harboore-Jens.
Stor Opstandelse i den ganske Kommission, der
kom til at lede et halvt Aar, inden den fik fat i dem
alle.
Simon Bolle skilte sig straks fra sine Medflygtninge
o g gik paa A v e n t y r i sit Hjemland, men vest for
Aasen, hvor han var mindre kendt.
En sen Aften i August træffer vi ham en halv
Fjerdingvej fra S n n d e r ~ k s e i Brovst. O g han har
faaet Dame paa, Skov-Christians gamle Kæreste, Karen
Mari fra Karmisholt, der var bleven ledig efter Affæren
i Hedehuset. Karen Mari er træt o g sætter sig til Hvile
paa Gr~ftekanten, medens Simon gaar ind i Byen,
hvor han har Ærinde, bare et lille Svipærinde, s a a
skal han være hos hende igen. O g da han koniimer
tilbage, kan han glæde hende med mange rare Ting
til hendes defekte Garderobe: 7 Tsrklæder af Siike,
Uld o g Kamgarn, en g r ~ i i t æ r n e t Kjole, et rodstribet
Forklæde, to Par lyseblaa S f r ~ m p e ro g et P a r sorte
dito m. m.
Sig mig, lille Karen, hvad mente Du d a ?
Hun mente, at han havde kobt det altsammen til
sin egen Pigelil, saarnænd gjorde hun saa, o g s a a
kyssede hun sin egen, rare Bolledreng. At han havde
gjort Indbrud o g stjaalet det hele - hos Lars Chri-
80
Jens Pillerhus.
stensen i S ~ n d e r ~ k se , hvordan skulde hun komme
paa den Tanke.
I Slutningen af August var Parret naaet til H j ~ r ring, o g der blev det Slut med Æventyret. Politiet
nappede dem begge, o g et Par Dage efter sad Simon
igen i det kgl. Bur i Aalborg, medens Karen fik Lov
at gæste Sæby. Dommen over ham lyder saaledes:
,,Da nærværende Arrestant, der er 23 Aar gl. o g som, efter alt
hvad der er oplyst 0111 ham, er funden skyldig i en Mængde Forbrydelser, dels Tyverier, dels Hælerier o g Udgivelse af falske Penge,
o g da han derhos har været i Komplot med Egnens farlige Tyve,
hvortil endnu lioinïner, at han ved Drl. Herreds El<straretsdoiil af
23. Juli 1840 har været anset med 10 Dages Fængsel paa Vand
o g Brmd for ulovlig Omgang med Hittegods, foruden at han for
f ~ r s t eGang begaaet Tyveri ved Viborg Landsoverretsdoin af 24.
Jan. 1842 er idmnt 1 Aars Forbedringshusarbejde, vil hans Straf
i det hele blive at besteinme til Fæstningsarbejde for Livstid."
Jens pillerhus.
Pillerhuset laa ved Pajhede Skov vest for B r ~ n d e n s
Kro, o g det ligger der endnu. O g i Pillerhuset boede
Jens o g Karen, to Sjæle, en Tanke. Jens stjal hveranden Nat, o g Karen hælede med Alverden baade
Dag o g Nat. Deres Hjem var et Hedehus Nr. 2, en
e mest
forborgen Rede, hvor alskens Rovfugle s ~ g t til,
af alle Erik-Svamp o g Jakob Slettingen.
E11 Aften, de var sammen, fortalte Jakob, at den
gode Per i T o r s t e n d a l havde et Hængeskab med
mange flere Grunker i, end i det i Bodensholt, der
blev slæbt til Slettingen.
Torstendal ligger oppe paa Aasen, der, hvor JerslevDybvad Vejen b b e r ned a d Skraaningen mod @si,
ned mod B r ~ n d e n sKro, der, hvor, man har et af de
sæIsomsle Bakke- o g D a l s t r ~ g , der findes i Vendsyssel, kan hænde i det ganske Land.
Jens Pillerhus.
81
E n Nat ved St. Hansdagstid s n e g Jakob Slettingen
sig ind mellem Bakkerne med en Flaske Braendevin
i Lommen. Han satte Kursen mod Pillerhuset, hvor
Jens o g Erik ventede ham, o g noget efter sad d e tre
o g raadslog, mens Jakob skænkede o g b0d flittigt om.
.Selv nippede han kun til Drammen o g Jens bed den
over, men Erik drak som en Svamp o g blev ,,kuraasigg.
- End om Per vaagner, spsrger Jens.
- Saa piller vi af, mente Jakob.
- Fanneme om vi g0r, siger Erik. Jen ska ini
ræj jen, naar jen har si Knyw. A ska prik ham.
Lidt efter er d e paa Vej til Torstendal. Men det er
snavs med Lejligheden til at slippe ind. Der er lukket
o g stænget alle Vegne, kroget o g haspet, o g Mure11
e r det besværligt at faa Hul paa. Erik kryber o p paa
Taget o g kigger i Skorstenen, men taber Lysten til
at f o r s ~ g esig ad den Vej o g kravler ned igen. Saa
finder han et Vindue, der kan pilles ud. Med sin
Tollekniv b ~ j e rhan Scmmene fra, o g d a Vinduet er
fjærnet, hopper han ind o g tænder Lys, gaar ud i
Forstuen o g aabner G a n g d ~ r e no g byder sin gode
Ven J e n s Pillerhus indenfor.
Jakob Forsigtigper holder sig udenfor, o g saa snart
det f0rste Bytte, en Bunke Blaarlaerred paa 30 Alen,
er ham i Hænde, stikker han af o g lader d e andre
om Resten.
Inde i Dagligstuen, hvor det efterstræbte Skab
hænger paa Væggen, f0rer en D0r ind til Sovekarnmerel. Den staar paa Klem, o g det kan hsres, at de
ligger derinde o g r m e r sig i S ~ v n e .
,,Træk DBren til dig, bitte Jens," siger Erik. ,,Det
er Skam at forstyrre Per i hans Nattero. Men Iiold
godt ved, hvis han kommer paa Benene o g vil herind. J a saa, er der mer levendt," fgjer han til o g
82
Jens Pillerhus.
gaar hen over Gulvet o g lytter ved en anden D0r.
,,Ser vi det, her ligger ogsaa en o g snorker, men
ham l~ikkervi pænt af for. Der er sat en Krog paa
til det samme."
Han sætter Krogen paa, anbringer Lyset paa Bordet
o g giver sig i Lag med Skabet, brækker Laasen
fra o g fylder sine Lommer med Skuffernes Indhold:
Sedler o g S d v p e n g e , Lommeure o g Hovedvandsæg,
Kæder o g Signeter, en smlvbeslaaet Merskumspibe o g
andre s k ~ n n eTing.
O g d a der ikke er mer at bjærge i Dagligstuen,
bryder han Doren o p til Storstuen, dirigerer Jens
udenfor til at tage imod, o g langer ud af et Vindue:
en B ~ t t e nykærnet Sm0r o g nogle Oste, hvorefter
han gaar tilbage den Vej, han er kommen, slukker
Lyset o g lukker G a n g d ~ r e nefter sig.
J e n s har imens sat Vinduerne paa Plads o g b ~ j e t
Sammene for. Ingen skal sige dem paa, at d e ikke
har baaret sig pænt ad.
Ude ved Havediget, hvor Sagerne fra Storstuen er
bragt hen tilligemed en Snes Æ g , som J e n s har
faaet fat i, l ~ s e rErik sine Hosebaand o g binder dem
om Buksebenene, fylder S d v s a g e r n e i Permissionerne
o g fordeler d e ~ v r i g eKoster niellem sig o g Jens. O g
s a a piller de af til Pillerhuset, hvor Byttet deles. Det blev siden takseret til 60 Rigsdaler, hvoraf 24 i
Kontanter.
- Nogle Aftener efter er d e paa Vej til Torslev,
J e n s Pillerhus o g Erik. Den sidste har nemlig h ~ r t ,
at der kan g ~ r e sgod Forretning i H o r s h a v e , o g
han har i den Anledning været der o g set Lejligheden an. Lidt over Midnat lister de ind i Gaarden,
o g Lejligheden er dem gunstig. F o r s t u e d ~ r e n staar
nemlig paa vidt Gab o g den næste Dmr er kun lukket
Jens Pillerhus.
83
med et Klinkefald. Der er saaiedes fri Entre. Erik
aabner Daren til Dagligstuen o g gaar ind, fulgt af
Jens, der rasler med Klinkefaldet, d a han vil lukke
efter sig.
,,Hys, Dit H ~ w e , "vrisser Erik. ,,De vaagner jo. Ka
Du ikke se, at der ligger to i hver Seng. Lad Dmren
staa, Dit Fjols."
I den nærmeste Alkove, hvor Horshavemanden ligger
i Dynerne, er anbragt et Skab o g N ~ g l e nsidder deri.
Erik lukker o p o g roder i Skufferne, men der er
hverken Smlv eller Sedler, kun en gammel Merskummer,
en Flaske Brændevin o g et Bundt Papir med en
Strikke om.
Han stikker Piben o g Flasken til sig o g - tænder
Lys for at undersmge Papirspakken. O g mens J e n s
holder TæIlepraasen, studerer d e begge Pakkens Indhold, som imidlertid viser sig at være uden Pengeværdi. Saa smider d e Papirerne, slukker Lyset o g
forsvinder, men ude i Gaarden bander Erik paa, at
de ikke kan være tjent med at g a a s a a lang en Vej
.for saa lidt, hvorefter han tager et Vindue ud til et
Værelse ved Siden af Dagligstuen, hopper ind o g
langer u d : 2 Frakker, 1 Rejsekappe, 7 Sjaler, 2 Dækkener o g et Par Sko med mere. Kosterne proppes i
et Par Sække, som J e n s har reddet i K ~ k k e n e t i, Forbindelse med et Dynevaar o g diverse F ~ d e v a r e r .
O g saa vandrer de hjem med hver sin Sæk paa
Nakken.
- - For Resten kunde det nær have gaaet i
Pillerhuset som det gik i Hedehuset. Efter Tyveriet i
Torstendal blev der nemlig af en Del Mænd lagt
Raad o p om en Ekspedition til R ~ n n e nved Pajhede
Skov. Det var Peder Laursen, Torstendal, hans t o
85
Fædder o g Gilte.
Fædder og Gitte.
S ~ s t e r s ~ n n fra
e r Aalegaardsodde, Johan o g Lars, o g
flere til.
E n Nat drog de op til Pillerhuset o g lagde sig paa
Lur for at se, hvem der gik ind o g ud, o g for at
overraske de formodede Tyve, naar de vendte hjem.
Men Ekspeditionen mislykkedes. Der var nemlig stille
ved R ~ n n e nden Nat, baade inde o g ude, saa man
maatte vende hjem med uforrettet Sag.
Dog var S ~ n n e r n efra Aalegaardsodde henne o g
banke p a a ; de var ogsaa inde o g snakkedes ved med
Jens Pillerhus, men derved blev det. Ganske vist
paastod Jens siden hen, at Lars havde brugt Kæppen
mer end Munden, men det sagde Lars Nej til o g
Johan holdt med ham.
Havde Ekspeditionen imidlertid haft Held med sig
i at overraske Typepakket, er det maaske et Spsrgsmaal, om det ikke var bleven Pillerhuset i Stedet for
Hedehuset, der var kommen til at lægge Navn til
Lynch-Justitsen paa Jydske Aas.
- Kommissionen vurderede Jens's Fortjenester til
Fæstningsarbejde paa Livstid o g hans Kones Hjælpsomhed til 4 Aars Tugthus.
1. Ulovlig Omgang med Hittegods ved at beholde
en Jærnpig til 2 Skilling, en Offerseddel med 4 Skilling o g en gl. S@lvtoskilling, som han havde fundet
i en Stol i Horsens Kirke en Dag, da han arbejdede
der.
2. Hæleri m. H. t. l/, Lpd. Faaretælle o g noget S m m ,
afleveret af B r ~ d r Svamp
.
efter Tyveriet i Putheden.
Fædder fik Halvdelen af Tællen o g hans Kone Halvdelen af Smsrret, o g af det sidste fik Mutter Pillerhus Resten.
3. Betleri, idet han 1839 gik omkring o g tiggede
sammen til en Ko i Stedet for én, der var d0d for
ham.
4. F o r f ~ r e l s e til Betleri overfor et af hans Bnrn,
som han 1838 lod g a a rundt o g tigge Brsd o g Klæder til hele Familien.
5 . Hæleri m. H. t. to Faarekroppe, stjaalet af SkovChristian et Steds i Torslev. Fædder fik den ene Krop
for at salte den anden.
6. Hæleri med to dito, som Erik Svamp o g SkovChristian havde bjærget i Elshauge, Eltshave, o g KlogMaren slagtet ude i Marken. Skov-Christian fik Ulden,
Klog-Maren Tællen.
7. Hæleri m. H. t. to Faar o g et Lam, hvorom det
i Gittes Synderegister oplyses, at Skov-Christian o g
Klog-Lars havde bragt dertil. Klog-Maren, der var
m0dt forud for at forberede Slagtningen, foretog denne
sammen med Birgitte, o g det hele gik fortræffeligt,
selv om Fædder ikke var hjemme den Nat. Til Gengæld indfandt Svamperne sig o g præsenterede en
Bikube tned Voks o g Honning, som de havde hentet
i Badskær hos Degnen, Lærer Brun, o g ud paa Natten, da det bjærgsomme Selskab sad om Gittes Bord
o g spiste vartne B l o d p ~ l s e r ,prangede man lystigt om
84
Fædder var Skrædder o g Birgitte Stephansdatter
hans lovlige Kone; d e havde et Husmandssted paa
Ounstrup Mark oppe paa Aasen o g var to Alen af et
Stykke, intime Venner med Pakket i Hedehuset o g
Rakket i Pillerhuset o g allieret med B r ~ d r e n eSvamp.
I ,,Dombogen a figurerer Skrædder Fædder med fslgende, hvori hans Gitte var mer eller mindre impliceret, d o g ikke i det under Punkt 15 a n f ~ r t e .
87
Fædder og Gitte.
Jakob Slettingen.
Sagerne. Gitte fik som sin Part 3 Pægle Honning, et
Faarejaar o g en Bov o g desforuden al Tællen for at
have det pænt med Lys til næste Aftenselskab, Ulden
klippede hun af næste Dag o g solgte, men delte ærlig o g redelig Pengene med Klog-Maren o g SkovChristian. Svamp-Erik afhentede siden Skindene, som
hans Mor syede ham Underbukser af.
8. T y veri af to Faar paa Hellevad Mark ved Mikkelsdagstid 1841. F ~ d d e rtrak dem hjem om Natten
o g slagtede dem, o g hermed hjalp hans Kone ham.
Ulden lod hun siden karte o g spinde til Hoser til
B ~ r n e n e ,o g Skindene solgte hun.
9. Hæleri m. H. t. en Frakke, som Skov-Christian
o g en af Barkholterne havde stjaalet i ,,StaaderupU
o g som Fædder alias Skrædder skulde sy om ti1
f0rstnævnte.
10. ,,Medvideri o g Hæleri i Henseende til en Stak
H0 af Værdi 2 Rdl., som for flere Aar siden blev
frastjaalet afdude Fru Lang paa Langholt af dennes
Tjenestekarl, Niels, o g som denne efter at Fædder
Hansen havde a f k ~ b tham samme for 1 Rdl., hjemk ~ r t emed Fru Langs Heste o g Vogn i et Læs til
Fædders Hus, hvor det siden blev forbrugt."
l I. Tyveri af Reb m. m. fra Knudseje.
12. Tyveri af 3 Pd. Bly fra Torslev Kirkegaard.
13. Tyveri af 6 Pd. dit0 fra Hellum Kirkeloft, hvilket Bly Gitte solgte til en Pottemager i Sæby.
14. Medvideri o g Hæleri m. H. t. to Skpr. Rug, som
en Tjenestekarl, Niels Sneverholt, stjal fra sin Husbond, Knud Flentsted paa Hellumlund, o g som Fædder modtog i Stedet for S y l ~ n .
15. Voldtægt eller Omgang med flere Fruentimmer
imod disses Vilje o g Attentat paa denne Forbrydelse.
- Der omtales fire slemme Tilfælde.
For hans forskellige Bedrifter betænktes han
med Rasphusarbejde i 6 Aar, o g Gitte maatte 4 Aar
i Forbedringshuset.
86
-
%
Jakob' Slettingen.
Jakob Slettingen, alias Jakob Hansen o g Jakob
Holst fra Slettingen i den ostlige Del af Hellum Sogn,
var en klog General, forsigtig, snu o g beregnende.
Tit var R a t e n hans, om end Hænderne sad paa
Hammer-Niels o g Svamp-Erik o g J e n s Pillerhus, o g
altid gik det saadan, at Jakob 10b af med Profitten.
O g mens de andre aldrig blev til andet end Rak o g
Pak o g Rakkerpak, kravlede Jakob oven ud som den
pæne Mand, der ,,kraantedeU sig saa vel, at han
kunde rage sin gamje Rolling ned o g bygge sig en ny.
Som f ~ omtalt,
r
mente man, at det var ham, der
havde ledt Herredsfogden paa Spor efter Hævnerne
i Hedehuset, dels for at g0re sine Hoser g r ~ n n ehos
Politiet, men ogsaa, efter hvad man har sagt, for at
faa Has paa den Hellum Sognefoged, der havde begyndt at kigge ham i Kortene. Men naaede Jakob at
faa Ram paa Sognefogden, saa lykkedes det ham ikke
at indynde sig hos Hejberg, thi Uviljen imod ham
havde begyndt at tage Fart rundt omkring, Rygtet
satte ham i Forbindelse med selve Tyvepakket o g
stemplede ham som hemmelig Anfurer for en Del af
Banden. Der var endog dem, der insinuerede, at hans
ny Stuehus var opfurt for Puthedens Penge o g dem
i Bodensholt o g Torstendal.
Jakob mzrkede Uvejret o g skyndte sig at fjærne
forskellige generende Genstande, men inden han vel
var færdig dermed, nappede Kommissionen ham, ham
88
.
Jakob Slettingen.
o g hans Mariane, o g indlogerede dem i Voergaards
Kælder.
,,Det er godt, at man har en god Samvittighed o g
kan gaa rolig hjem i Seng," sagde han en Aften et
Steds, han var i Bescdg, men da han kom hjem sad
L u n d b y m ~ l l eo g ventede paa at anholde ham.
Paa Voergaard skiltes E g t e p a r r e t s Veje. Mariane
afgik til Viborg paa en Forbedringskur i 8 Aar, o g
Jakob forflyttedes til Rendsborg for at arbejde i ,,Sla.veriet1' Resten af sit Liv, - hvad han d o g ikke kom
til.
Mens han sad arresteret paa Voergaard, blev der
gjort Udlæg i ,,Slettingen" o g Ejendommen stillet til
offentlig Auktion, saaledes som det fremgaar af f0lgende B e k e n d t g ~ r e l s ei ,,Stiftstidendeu:
,,Efter Udlæg stilles de'arrestanten Jakob Hansen Holst tilliarende
Ejendomme, nemlig Hovedparcelstedet S l e t t i n g e n i Hellum
Sogn, af Hartk. Ager o g E n g 1 Td. 6 Skpr. 1 Fdkr. 2 Alb., den
bebyggede Parcel Nr. 3 af bemeldte Gaard 1 Fdk. 2iI2 Alb., KirlreKorn- o g Kvægtiende, samt Avl o g Afgrade til Salg ved 3 Auktioner,
o. s. v.
som afhaldes.
By- o g Herredsfogedkontoret i Sæby, d. 2. Marts 1842.
Hejberg."
...
O g paa samme Mailde gik det nogle Maaneder
efter med en Ejendom, som han Dagen efter, at de
syv Gærningsmænd havde bekendt o g var blevén
koilfronteret med Ligene i Skæve Kirke, havde k0bt
af en Værtshusholder i Sæby. Om Auktionen hedder
det i ,,Stiftstidendeu:
Ifalge Rekvisition af Prolriirator Kuhnel som Fuldmægtig for
Udlægshaverne i en mellem Værtshusholder Allerup o g Jakob
Hanseii, Slettingen, d. 13. November f. A. oprettet og d. 18. s. M.
tinglæst Kabekoritrakt, bliver det ved sainine I<ontralrt til Jakob
Hansen for 1200 Rdl. solgte Sted, beliggende paa denne Bys Al-
89
Jakob Slettingen.
gade, Matr. Nr. 30 med Bygning, 2 Haver o g Jord o g den i Stedet
værende Butiksindretning stillet til Salg ved 3 Auktioner.. . o. s. v.
By- o g Herredsfogedkontoret i Sæby, d. 27. Juni 1842.
Hejberg."
.
I den bekendte ,,Slavekrig" hed det sig i @stvendsyssel, at Jakob Slettingen var i Spidsen for d e
I ~ s s l u p n eTugthuskaiididater. Kammerraad Christensen
fortæller herom :
,,Det var d. 31. Marts 1848, at Efterretningen om
de udbrudte eller I ~ s s l u p n eSkarer naaede Sæby. Min
Husbond, J ~ r g e nSmedegaard i Volstrup, hos hvem
jeg tjente for anden Gang, var taget ind til Byen den
Dag, o g da han hen paa Eftermiddagen vendte hjem,
kom han med den Melding, at Tyskerne havde lukket
o p for Tugthusfangerne i Rendsborg o g ladet dem
drage nord paa for at r ~ v eo g plyndre o g slaa Folk
ihjel, o g det hed sig, at den berygtede Jakob Slettingen var A n f ~ r e rfor Banditterne." - Efter at have
omtalt, hvorledes Egnens Folk blev mobiliseret om
Natten for næste Morgen at stille i Præstbro ved
Overgangen over Voer Aa, fortsætter Kammerraaden
m. H. t. Jakob Slettingen: ,,Men ve ham, naar han
kom. Vi gik i Præstbro o g Bnskede, at han snart
maatte vise sig, saa skulde vi ruinere den ganske
Armé, specielt Jakob, som, selv om han ikke var stor,
nok var den værste af hele Flokken, - men der kom
ingen Jakob o g ingen af de andre, det hele var, som
bekendt, L ~ g no g Langkaal o g blind Alarm." Nogle Aar efter blev han formrigt overflyttet fra
Rendsborg til K@benhavi?,hvor han om Dagen arbejdede i Kastellet med at feje Rendestene o. lign, niedens
han om Natten var indespærret i Slavegaarden paa
N~rrevold.
-
90
Den kloge Kone Bo-Kirsten.
Paa Kastellet havde han et Lukaf, hvor han i sin
Fritid sad o g snittede L e g e t ~ jforskellige
,
Dyr, Heste,
K ~ e or g Faar, som han malede med forskellige Farver
o g solgte for en billig Penge. Klog-Stinus, der i 1853
laa inde som Kastelsjæger i K ~ b e n h a v n ,o g fra hvem
disse Oplysninger stammer, saa stundom sit Snit til
a t yde ham en o g anden Haandsrækning - o g ved
Lejlighed en Dram, om end det var strængt forbudt.
Efter 12 Aars Fængsel slap Jakob Slettingen fri,
1855, o g han endte vist nok i Amerika. Hans Kone
havde nemlig efter sin Tilbagekomst fra Viborg slaaet
sig paa Mormonismen o g var taget til Salts0staden1
og, saa vidt vides, rejste Jakob bagefter.
Barkholt. O g mens Praaten gik, pralede Maren af d e
mange s k ~ n n eTing, hun havde, ikke hjemme i Huset
- for Folk var saa fæle til at stjæle - men inde i
Skoven under L0v o g Ris o g i gamle Rævegrave.
Hun skulde netop den Vej o g hente lidt til Husbehov,
naar hun gik hjem. Saamænd skulde hun saa.
Men d a Maren var gaaet, sendte Kirsten sin S m ,
Mads Peder, bag eiter for at lure hende af, o g den
Melding, Mads Peder kom hjem med, kunde Kirsten
ikke staa for. E n Time efter var hun inde i Skoven
o g halede frem af en Fodersaek: et Stykke Lærred,
der senere blev til Skjorter o g Saerke, en Chenille,
der blev til T r ~ j eo g Benklæder, et Stykke Cambridge,
, stort Forklæde,
der blev til Kraver o g B ~ r n e l i n n e d et
der blev til to mindre, o. s. v. Det hele forvandledes
i Kirstens Hænder, saa at den gode Mand Christen
Pergaard i Svennum, hos hvem Klog-Drengene havde
hentet Sagerne, d ~ j e d emed at kende dem igen.
Ellers var der ikke videre at sige Bo-Kirsten paa.
Hun var skikkelig som Folk er flest. Pæne, skikkelige
Folk kom til hende o g hun til dem, Egnens store o g
Egnens smaa, alle var d e glade for hende, thi de
havde Brug for hende som den kloge Kone hun var.
Kun d e dumme Læger o g den dumme Kommission
var paa Nakken af hende. H m , hvad Kommissionen
skriver:
Kirsten Marie Jensdatter, ogsaa Bo-Kirsten kaldet,
er ved egen Tilstaaelse o g Sagens Omstændigheder
overbevist om at have brugt gale o g indbildende
Kunster for derved at bedrage andre, ligesom hun
ogsaa har gjort sig skyldig i flere Arter af Kvaksalveri.
Hun har saaledes givet sig af med at være Jorderiloder, vel ornirent en Snes Gange, d o g kun i saa-
Den kloge Kone
Bo-Kirsten.
Bo-Kirsten var Enkekone o g havde hjemme paa
Aasen vest for Stagsted Skov, en halv Fjerdingvej
fra Svarrehuset, Per Klogs gamle Hjem. O g hun var
en kær Gæst i Svarrehuset o g siden hen i Hedehuset,
en god Veninde af Maren Barkholt, Gudmoder til
Klog-Stinus, o g saa for Resten Doktor om en Hals,
baade i Bakkerne o g paa Slettelandet i Ost o g Vest.
Kirsten var nemlig forfaren i gamle Hjemmeraad
o g i alle hemmelige Kunster o g praktiserede som
nogen Maren Vindblæs, men formrigt var hverken
hendes Hjem eller hun selv i nogen intim Forbindelse
med Egnens Natravne. Kun en enkelt Gang 10b Fristelsen af med hende o g forledte hende til at pudse
sin bedste Veninde, o g det gik saaledes til.
En Aften i Efleraaret 1840, d a Kirsten sad hjemme
o g studerede i Cyprianus o g s t r ~ gKatten hen ad
Ryggen, fik hun B e s ~ gaf sin naevnte Veninde, Maren
91
92
danne Tilfælde, soni hun siger, hvor ingen andre
kunde laas.
Endvidere har hun f o r s ~ g tat kurere en Del B ~ r n ,
vel en halv Snes, der ikke kunde komme til at gaa,
o g som har været paafaldende vanflzrre med lange
Ledemod paa Hænder, Knæ o g F ~ d d e r . Kuren har
bestaaet i, at B ~ r n e n estiltiende fartes til Stagsted
Skov o g puttedes igennem et Hul mellem to sammenvoksede B ~ g e t r æ e r ,hvorefter d e saaledes ,,igenfOdtN
er bleven bragt hjem o g siden smurt i Ledemodene
ined en Blanding af grlzrn Althea, Munkefedt o g
Hjærtensbenssalve, hvoraf der k ~ b t e sfor to Skilling
af hver Slags paa Apoteket, hvilket Middel, hun siger,
har hjulpet de fleste. Men naar det ikke hjalp, blev
Blzrrnene vasket St. Hans Aften ved et Væld nord for
Understed Kirke.
Ligeledes har hun kureret flere ved at maale dem
o g andre ved at give dem 9 Slags, fornemmelig
Urter, bagt i Pandekager, o g hun paastaar, at d e
Patienter, hun har haft i Kur, er bleven helbredt, o g
hun troede, at d e Midler, hun brugte, vilde hjælpe.
,
Dog har hun behandlet en Patient, som d ~ d e nemlig
Nllzrller-Simon i Ormholt Nidle i Torslev, hvem hun
lod give en Snaps Brændevin o g siden to Snapse,
opvarmet o g sammenblandet med Malurt, hvorpaa
hun læste det ~ v e r s t eStykke paa det fjerde Blad i
Cyprianus over ham. Hun antog, at han var ,,forgjort u,
o g vidste nok, at Læsningen af Cyprianus ikke kunde
hjælpe, men hun læste alligevel, nemlig for at bilde
d e p a a r ~ r e n d eind, at hun var ,,klog u. - Patienten
befandt sig i Begyndelsen bedre, men dlzrde tre Timer
efter, at han havde faaet den omhandlede varme Drik,
,,og hun erholdt noget, s k m t kun ubetydeligt, for sin
Ulejlighed."
93
Med Hensyn til de af hende ilzrvrigt anvendte Kurmetoder har hun yderligere forklarei:
M o d T a n d p i i? e har hun ordineret at tage 3 Orm
under en Sten, komme dem i Fligen af et Tlzrrklæde
o g putte dem ind ved Tænderne, derefter at gaa hen
over 7-8 Agre o g tilsidst smide Ormene fra sig paa
Jorden.
M o d M a v e k n e b har hun ikke brugt andet, end
en Urt, kaldet Regnfang, sat paa Brændevin.
M o d M o d e r s y g e har hun signet ved med en
Haand at stryge den paagældende ned over Bryst o g
Mave o g samtidig udtale et eller andet ,,Sprog ' af
Cyprianus.
M o d S v i n d s o t o g andre Arter af Brystsygdomme
har hun ordineret d e ommeldte Pandekager, bagte af
9 Slags, nemlig Gurgemeje, Annis, Allehaande, Salt,
et H ~ n s e æ g ,Vand, Mel, 2-3 Enebær, samt B r ~ d smuler, hvilke Dele bagtes i 3 Kager, hvoraf Patienten
fik en hver Morgen tre Dage i Træk.
M o d H o v e d p i n e af Gigt o g ,,Svindel u o. desl.
ved hun ikke at have ordineret andet, end Blyringe
i arerne.
M o d a a b n e S a a r paa Arme o g Ben o g andre
t
Rigabalsam, som
Dele af Legemet har hun f ~ r s brugt
k ~ b t e spaa Apoteket, o g derefter et Plaster, som hun
lavede af brunt Voks o g Smlzrr, saltet eller usaltet.
Med denne Kur forbandtes undertiden Nydelse om
Morgenen af den saakaldte Qwt eller Urt, det, der
Ilzrber flzrrst af Malten ved Brygning.
M o d P o d a g r a o g andre Arter af Opsvuldninger
har hun anvendt Hylde- o g Kamelblomster, som hun
kogte i sur Valle med en Tilsætning af Mel, hvorved
bevirkedes, at Hævelsen faldt, o g at der gik Hul paa
det svuldne Sted. Undertiden har hun ogsaa indsmurt
1
94
det svuldne Lem med Ægolie, som fremkommer ved
at bage Æggeblommer i en Pande.
M o d T r y k k e n f o r B r y s t e t o g i Hjærtekulen
var Midlet Tusindgylden sat paa Brændevin, undertiden tilsat Malurt.
M o d S v æ k k e l s e : en gulbenet H ~ n e , kogt i
Regnvand.
E n P a t i e n t , der led af Nlavesmærter i Forbindelse med Trykken for Brystet o g Opkastninger, t o g
hun paa med begge H ~ n d e r i Siderne o g under
Hjaertekuleil, hvorefter hun indgav ham et Stykke
hakket Mesterrod o g læste over ham nogle ,,Ordsmaal" af Cyprianus, nemlig de, der findes i 2. Bog
under Nr. 29: ,,Gaar jeg ind o g gaar jeg ud o. s. v.,
indtil Amen", hvorefter hun, som skrevet staar, slog
Kors tre Gange over den syge.
E n a n d e n , der led af en indvortes Sygdom, fik
Hoffmandsdraaber.
E n t r e d j e, der led af det samme, kureredes med
varm M j ~ do g Blyringe i Orerne.
E n f j e r d e , der havde forvredet Armen, fik en
Isterhinde lagt om som Bind.
E n f e m t e, der led af Svækkelse i Armen, fik den
gnedet med smeltet S m ~ or g Tælle.
E n sj e t t e, der havde Huller paa Fingrene, fik
dem indbunden i en Gr0d af S m ~ or g H u s l ~ g .
E 11 s y v e n d e, et frugtsommeligt Fruentimmer, der
klagede over Srnærter, skulde drikke en halv Pot M j ~ d ,
ikke for at fordrive Fosteret, men fordi det ikke
gjorde noget.
B a r s e l k o n e r, der efter overstaaet F ~ d s e lvar afkræftet, fik undertiden ,,en liden Snaps Brændevin o g
et lidet Kvantum Kaffe, ikke for stærk o g ikke for
varm '.
1
Den Idoge Kone Bo-Kirsten.
95
N y f 0 d t e B 0 r n, der skiftede Farve, fik en Draabe
Vand dryppet i Munden, o g skulde d e varnnes til at
die, holdt hun dem en N ~ g l efor Munden o g dryppede et Par Draaber af Modermælken gennem Aabningen i N ~ g l e k a m m e n .
- ,,I Almindelighed har hun ikke brugt d e saakaldte Ordsmaal eller Læsning af Cyprianus med
Signen for andre Sygdomme, end som a n f ~ r tfor
Modersyge. Dog har hun ogsaa et P a r Gange brugt
denne Metode for Personer, der klagede over, at d e
havde tabt Lysten til Arbejde o g var stemt ligesom
til at g0re ondt, for hvilke Personer hun har læst
det f0rste Stykke paa den andeil Side i Cyprianus
med Overskrift: ,,Imod Trolddom".
Af samme Stykke har hun ogsaa et Par Gange
læst nogle Linjer over en Pige o g et Barn, der led
af indvortes Sygdomme,
Undertiden har hun klippet en Tot af Patientens
Haar o g kastet den paa Ilden, o g det har i saa Henseende været manges Mening, at hvis Haaret brændte,
var der ingen F a r e for vedkommendes Liv, o g at
Sygdommen da kun var en F o r k ~ l e l s e .Brændte Haaret
derimod ikke, var det Tegn paa, at Patientens Liv var
i Fare. Selv har hun ikke haft megen Tro til P r ~ v e n ,
o g har kun brugt den nu o g d a for at berolige
Patienten.
Endvidere har hun givet sig af med at kurere
Kreaturer, dels ved indvendige Midler o g dels ved
Aareladning, hvorom hun yderligere har forklaret, at
for K ~ e r der
, havde Vand i Maven, har hun ordineret
s0d Mælk sammenkogt med Sod, ligesom hun undertiden har ladet dem skære i Halen for at faa Blodet
frem. For Heste, der havde Bugvrid af Orm, har hun
96
Klog-Familien Nr. 2.
anbefalet at lægge F a a r e g ~ d n i n gunder dem, l ~ v o r v e d
d e er bleven opvarmet o g kureret.
Som Regel har hun for sine forskellige Kure erholdt Vederlag i Levnedsmidler, undertiden ogsaa i
Penge."
- Saa lang en Ende spandt den dumme Kommission
paa Voergaard om den kloge Kone paa Jydske Aas,
o g man var uforstaaende o g ubarmhjærtig nok til
paa hendes gamle Dage, hun var 60 Aar, at afbryde
hendes anerkendte Praksis i Vendsyssel o g paatvinge
hende et fireaarigt Studieophold paa Justitsens Kuranstalt i Viborg.
Men ikke nok dermed, L u n d b y m ~ l l e t o g hendes
Cyprianus fra hende, o g Kommissarius sendte den til
K ~ b e n h a v ntil det kgl. Bibliothek, hvor den findes
endnu. - Et P a r Sider af den - den ene med en
nagen, tatoveret Troldmand, den anden med en mystisk
Tryllecirkel, o g begge oversaaet med apokryfiske Tegn
o g Formularer - er gengivet som Illustrationer i
,,Pressens Magasin" for 15. Februar 1917.
Som Skæve Sogn havde sin Klog-Familie, havde
Dronninglund Sogn sin, et Tilfælde, der siden hen
har givet Anledning til en Del Forvekslinger af Personer o g Forhold. O g det har ikke gjort Forvirringen
mindre, at de to Familiers Overhoveder hed akkurat
det samme: Per o g Maren.
De var imidlertid ikke i Slægtskab med hinanden,
de to Familier, havde heller ikke Forbindelse indbyrdes o g kom i det hele taget ikke hinanden ved.
Heller ikke Klog-Navnet bar d e af samme Grund.
l
l
l
7
l
97
Per Klog i Skæve havde sit Tilnavn hjemme fra,
o g ikke fordi han rangerede blandt ,,kloge u Mænd.
Nok kunde han af o g til give et o g andet Raad, men
hverken han eller hans Maren g a v sig af med at
doktorere.
Per-Klog i Dronninglund derimod agerede klog Mand
i stor Stil, o g hans Egtehalvdel, Maren Nielsdatter,
var saa anerkendt som klog Kone, at hun etablerede
en Slags Klinik for baade mandlige o g kvindelige
Patienter.
Men medens kloge Mænd o g dito Koner i Reglen
ligger inde med en praktisk Erfaring i Sygdomstilfælde o g Kendskab til gamle Husraad o g deres
Anvendelse, saa var Pers o g Marens Klogskab den
rene, skære Humbug. Hverken han eller hun havde
Begreb om d e forskellige Sygdomme eller d e forskellige Midler, o g ingen af dem gjorde derfor synderlig Forskel i Behandlingen af d e forskellige Tilfælde.
Men det spillede heller ingen Rolle. Per havde
nemlig et Universalmiddel : Enzienrod, assa foetida,
,
graat Hestepulver
Salpeter, Marie T i d s e l f r ~Bævergel,
o g Kvægpulver, lidt af hver Slags, blandet sammen
t et Pulver, der var godt for alt o g alle,
o g s t ~ d til
baade Mennesker o g Dyr. De tobenede fik en halv
o g d e firbenede en hel Teskefuld to Gange daglig
,,indtil Sygdommen aftog". Dog gjorde Per den for
d e tobenede formentlig velkomne Forskel paa Folk
o g Fæ, at d e fsrste fik Pulveret i Brændevin, d e
sidste i Vand, - baade mod Kolik, Modersyge o g
andre indvortes Sygdomme.
Men skulde det ske, at Pulveret slog Klik mod
Kolik, saa hjalp Kamfer o g Kanel o g Dyvelsdræk
99
Rasrilus Knar.
paa en Prik. For fire Skilling af hver Slags, sat paa
Brændevin, var et aldeles ufejlbarligt Middel.
Kun i én Retning kunde det ikke nytte at komme
til Per. Han havde ingen Forstand paa Trolddom o g
Djævelskab, men i slige Tilfælde var han saa heldig
at kunne anbefale sin Kone. Det var lige noget, hun
forstod sig paa. Ingen kunde soin hun kurere Darspænd o g anden Forvoksning, hendes Lige fandtes
ikke til at kurere forgjorte Mennesker, o g hun var
uden Sidestykke til at hjælpe Folk, som der var lagt
ondt for eller blæst paa af onde Naboer eller Skarnskaellinger.
Med en Rannebærgren kurerede hun dem fra en
Side af, skar en Flænge midt paa Grenen o g flækkede den, indtil der blev saa stor en Spalte, at Patientens
Hoved o g Krop kunde slippe igennem ligesom gennem
en Ring eller et Terndebaand. O g naar den paagældende
havde faaet Ringen trukket ned over sin nagne Krop
3 Gange i Træk, dryssede Maren ,,i Navnet Faderens,
Sannens o g den Helligaands" et Pulver af opgravede
Menneskeben fra Dronninglund Kirkegaard paa Patientens Isse, gned Pulveret rundt i Haaret, gjorde
Korsets Tegn med Pegefingeren over den syges Hoved
o g sagde ,,Amen i Jesu Kristi Navn".
Saa var Forgarelsen hævet o g Skidtet sat hen, og,
for at vaere paa den sikre Side, fik Patienten en starre
Ladning af Pers Universalpulver med sig hjem til at
styrke sig paa hver Morgen 9 Dage i Trzk.
at blive fndt paany, o g selvf~lgeligskulde det kun foretages &n
Gang, o g ikke, som Maren Klog gjorde, to- tre Gange. Saa var
Bo-Kirsten klogere, hun n@jedes med 6n Gang. - Den gamle
Overtro om Genfndelse ved Tvegen har fornvrigt holdt sig til vore
Dage. Saaledes blev i Slutningen af 1890erne en D a t t e r s ~ naF den
fra Albæk Bjærg kendte Hulebo, Hans Muldbjerg, puttet gennein
et Hul-Træ i Holtet Skov ved Alfarvad. Drengen led af engelsk
Syge, mente man, I-ivorfor Moderen, Trine Muldbjerg, en Nat bar
ham ind i Skoven o g ,,fadte ham igen".
98
R 0 n n e b æ r g r e n e n, som Maren Klog benyttede, har Lighed
med Genf~delsensTræ, den saakaldte ,,Tvege u, dannet af en tvedelt, men atter sammenvokset Stamme, saaledes at der fremkommer
en Spalteaabning i Træet. Naar Maren Klog fnrte den spaltede
Gren ned over den syge iner end en Gang, stammede det antagelig Ira, at hun havde hmt, at Byen hed Sncerpe, inen ikke anede,
hvor den snærpede hen. At blive puttet gennem Tvegen, var soin
Baade Per o g Maren Klog hælede en Del med
Egnens Tyve, særlig med Mestertyven Rasmus Knar,
der en Tid tjente hos dem o g var Kæreste med en
Datter af dem. Endvidere havde de intim Forbindelse
med Vægteren paa Voergaard, Christen Rærup, Mallerkarlen paa Dronninglund, Stortyven Niels Gravensten
o. m. fl., o g Barnene slægtede d e gamle paa.
Men der er det gode at sige om Klog-Familien i Dronninglund, a t dens Navn aldrig træffes i Forbindelse
med Vold o g Ondskab, ligesom Hjemmet, en mindre
Bondegaard, heller ikke i den Grad var Tilholdssted
for alskens Rak, saaledes som Klog-Familiens Ranne
var det paz Stagsted Hede.
Per ,,var henne i to Aar o g Maren i tre.
i6
Rasmus Knar.
I.
Mestertyven.
Rasmus Christensen hed han o g han havde sit Tilnavn fra Knaren i Agersted, hvor han var fra. Nu er
der kun ét Sted i Knaren, gl. Agersted Mallegaard,
men den Gang var der to, et Bol o g et Hus, o g i
det sidste blev Rasmus fadt 1809.
Man havde to Saskende, en Saster, der hed Birthe,
fadt 1805 o g en Broder, der hed Chresten, fadt 1801.
100
Rasmus Knar.
Begge B r ~ d r estjal som Ravne fra Drengeaarene af,
o g d a S ~ s t e r e nblev gift med Ole Bjerre i Dronninglund, hælede hun med dem.
I f ~ i g eKommissions-Dommen begyndte Rasmus sin
L ~ b e b a n esom Tyv f ~ sin
r
Konfirmation, o g hans
f ~ r s t eUdbytte var l Pd. Flæsk, 1 Pd. S m ~ r 7, Mark
o g 8 Tællelys, som han stjal fra Lisbeth Ensted i
Agersted o g ,,gemte i sin Moders Hus, uden at hun
vidste noget af det".
Nogle Aar efter, 1826, d a han var i B e s ~ ghos
Broderen, som paa den Tid boede i Melhoit i Dronninglund, o g sidstnævnte ,,intet havde at give ham at
spise", gik d e til Geraa gl. Skole for at bjærge Sulevarer, hvad der imidlertid mislykkedes, hvorefter d e
b r ~ dind hos Bitte Ole, ~ s for
t Geraa, o g reddede et
Par Oste. Aftenen efter gik Turen til Asaa, hvor det
et Par Steder lykkedes dem at komplettere Ostebeholdningen o g at forsyne sig med Gryn. O g en af
d e f ~ r s t eAftener igen gik Strejftoget til Agersted,
hvor d e hos J e n s Albrechtsen b r ~ dHul paa Taget
o g ved Hjælp af en Ovnrage, o m s v ~ b tmed uldent
TBj for at undgaa Stnj, ragede Rug i en Pose, som
Rasmus holdt under.
Aaret efter, d a han atter b e s ~ g t eBroderen, stod
det vel til med Sulet, men daarligt med Garderoben,
navnlig med hele Hoser, hvisaarsag d e brækkede et
Vindue ud hos Chr. Pedersen, Geraa Nymark, o g ved
Hjælp af en Krogkæp halede en Pose til sig med 8
Pd. Uld, som de delte o g lod strikke S t r ~ r n p e raf.
1835 træffer vi Rasmus i Tjeneste paa Vester Gaardsholt i Voer Sogn, i hvilken Tjeneste han synes at .
have indskrænket sig til at agere Sporhund o g give
Broderen Vink om, hvor der var noget at g ~ r e .Bl.
a. var han kommen under Vejr med, at den gamle
Rasmus Knar.
101
Aftægtsmand hos Jens Andersen i B ~ g e s k o v h a l eved
Flauenskjold var Ejer af 7-800 Rdl., som opbevaredes
i et Skab, der hang i Stuen. Aitsaa lod Rasmus
Budstikken gaa til Chresten, o g Chresten var straks
parat o g lod Stikken g a a videre til hans specielle
Staldbroder, Chr. Kaasborg i Hammer Bakker, o g en
,
Knar
Nat fulgtes d e to ad til B ~ g e s k o v h a l e Chresten
forsynet m ed en dupskoet Ellekæp o g Chresten Kaasborg med en Askestok, beregnet til at slaa fra sig
med, om det kneb.
Ankommen til Gaarden udtog Knaren et Vindue o g
k r ~ bind o g I ~ f t e d eYderdBren af, saa der blev fri
Passage ind o g ud, hvorefter han ved H j z i p af GIBderne paa Skorstenen tændte Lys i Kukkenet o g saa
Lejligheden an, slukkede saa Lyset igen, trak Stuvlerne af o g gik paa Hosesokker ind i det tilstudende
Sovekammer, hvortil DBren blev staaende aaben,
niedens Kaasborg forblev i K ~ k k e n e t .
Imidlertid havde d e taget fejl af Lejligheden, saa
Chresten Knar var kommen ind i Ejerens, J e n s Andersens Sovekammer, o g en uheldig Skæbne vilde, at
J e n s vaagnede, anede Uraad o g sprang ud af Sengen.
O g s k m t Chresten slog IBS med sin Kæp, maatte han
flygte, fulgt aE Kaasborg, der i Skyndingen glemte sin
Stok, men greb ,,et Fejetræ'; hvormed han slog fra
sig, da J e n s i bar Skjorte, men med en Vognkæp i
Haanden indhentede ham. Fejriræet gik itu, hvorimod
Vognkzppen holdt o g strakte Kaasborg til Jorden,
hvorefter Jens kastede sig over ham o g trykkede sit
Knæ mod hans Bryst, o g ilde var det gaaet ham, om
ikke Knaren var vendt om o g kommen ham til Undsætning. J e n s fik et Par Slag over Nakke o g Ryg,
blev truet paa Livet o g maatte slippe sit Tag, hvor-
103
Rasmus Knar.
Rasmus Knar.
efter d e to Kumpaner forsvandt - med tomme Lommer
o g ~ m m eLemmer.
- Fra Vester Gaardsholt flyttede Rasmus til Dronninglund Hovedgaard, hvor han tjente h o s Proprietær
Formann indtil Maj 1837, o g i M~llersvenden Niels
Gravensten fandt en trofast allieret. F m s t brad d e
ind i ,,den blaa Stue" o g huggede 66 Alen Lærred
a 2 Mark, som d e solgte til Ole Bjerre o g Birthe,
Rasmus's kære Svoger o g S ~ s t e r . Derefter skaffede
de sig Adgang til Pulterkammeret ved Hjælp af en
falsk Nogle, lavet af Chresten Knar, o g stjal en Del
Lagner, Skjorter o g Servietter, der blev bragt til Ole
Bjerres o g nedgravet i Haven i en Kasse, - som
Chresten senere stjal. Saa hentede d e Il/, Fjerding
S m ~ rfra Gaardens Mejeri, hvortil d e skaffede sig
Adgang fra Kirkegaarden, o g transporterede S x ~ r r e t
til Per Klog med derines Befordring. Næste Bescag
gjaldt Kornloftet, hvortil d e lukkede sig ind med en
falsk N ~ g l eo g stjal 5 Sække Rug med 11, Td. i hver.
Saa var d e igen i Pulterkammeret o g forsynede sig
med Brændevin o g Madeira, o g Gang paa Gang
hentede d e B r ~ do g Smor o g Flæsk i Spisekammer,
K ~ k k e n o g Kælder o g benyttede hertil et P a r af
, ene tilfilet, den anden
Chresten fabrikerede N ~ g l e rden
lavet efter et Aftryk, som Rasmus fremstillede i en
Dejg af Mel o g Vand.
Efter sin Tjeneste hos Formann kom Rasmus til
Per Klog, hos hvem han tjente et Aars Tid og, som
f ~ omtalt,
r
blev Kæreste med Datteren Maren, en
fager Jomfru paa 20 Aar, der slægtede Forældrene
paa o g trolig hjalp sin Hjærtenskær med baade at
hæle o g stjæle. Bl. a. var det elskende Par en Gang
ude i Try E n g e for at hente H 0 o g nappede ved den
Lejlighed et Faar, som Maren holdt, mens Rasmus
stak det ihjel, hvorefter Faaret blev anbragt paa H0læsset o g hjembragt til ,,GI. Maren u , der flaaede det
o g beserrgede det i Saltkarret, uden at hendes kære
Per fik noget at vide derom.
- Hvorvidt Rasmus slog o p med sin F æ s t e m ~ ,
eller hun med ham, eller der kom andet i Vejen,
vides ikke, men en Dag i Foraaret 1838 gik han sin
Vej o g indlogerede sig hos Jakob Blæsbjerg, en af
Dronninglund Sogns s t ~ r s t eTyveknægte, h o s hvem
alskens Pak holdt til: Thomas Wichmann, Kok-Lars,
Niels Gravensten m. fl., o g Rasmus blev Kammerat
med dem alle o g gik paa Strejftog, snart med den
ene o g snart med den anden.
Sammen med J e p p e B l æ s b j e r g brod han ind
hos Lars Milholt i 0 r s 0 o g stjal F a a r e k ~ d P, ~ l s e ro g
Korn, derefter hos RævdaI-Smeden ost for Dronninglund, hvor Udbyttet blev 6 Skpr. Byg, saa hos Chr.
Solholt i Bolle, der maatte af med et B r æ n d e v i n s t ~ j
med Laag o g Pibe til Værdi 8 Rdl., men solgt til
Brændevinsbrænder Jakobsen, N ~ r r e s u n d b y , for 20
Mark; endvidere stjai d e ved Indbrud hos Niels Kaunholt i Agersted 4 Skjorter o g en Gryde med kogt
Fisk, hos M ~ l i e rRasmussen, S k o v m ~ l l ei Voer, 6 Skpr.
Rug o g 3 Skpr. Byg, o g hos Provst Lund i Dronninglund 8 Al. Drejl o g 1 Sengetæppe m. m.
Sammen med T h o m a s W i c h m a n n foretog han
en Nat mellem Paaske o g Pinse 1838 en Ekspedition
til A l b z k Præstegaard, hvor d e til en Begyndelse
stjal 13-14 Chemisser m. m. fra Blegepladsen. Derefter aflagde Rasmus en Visit paa Loftet, idet Thomas b i t e d e ham op ved Benene til en Luge, som
Rasmus aabnede o g k r ~ bind ad. Han paastod siden,
at Lugen stod paa Klem, medens Præsten, Pastor
Rafn, h ~ v d e d e , at den var lukket, o g at der var
102
105
Rasmus Knar.
Rasmus Knar.
skaaret Hul i Lugen for at faa Krogen af. - Paa
Loftet tog Rasmus en Bunke Skidentoj, 4 Duge, 2
Lagner, nogle Haandklæder o g nogle P d s e r , som han
kastede ud til sin Staldbroder. - ,,Kmterne blev ialt
vurderet til 15 Rdl., hvorhos bestjaalne har paastaaet,
at der ved nærvzerende Tyveri endvidere er bleven
ham frastjaalet 8 Blaargarnsduge, 8 Par Blaargarns
Lagner, 3 Pudevaar, 6 Stk. ny Tvistes Fruentimmerlinned, 2 Blaargarns dito, 21 noget slidte dito, 7 Pd.
bleget Bomuldsgarn, 1 Pd. fint bleget Traad, 5 Pd.
fint bleget Blaargarn o g 12 lybske P ~ l s e r ,hvilket de
tiltalte d o g ej har villet vedgaa."
Sammen med K o k - L a r s eller, som han hed, Lars
Nielsen Tvedegaard, gjorde Rasmus Indbrud o g stjal:
h o s Peder Chr. Jensen, Store Mosen i Voer, en Kobberkedel, to Brændevinspiber, en Fruentimmerklokke,
noget Ost o g en F l a d e b ~ t t e; h o s S ~ r e nAndersen,
Nejsig i Qsterhassing, 40 Al. Lærred, fem Skjorter o g
en Sæk; h o s Svend Jepsen, Eget, samme Sted, 80
Alen Lærred, nogle Lagner m. m.; h o s Anton Hansen, Dyssevad i Voer, 94 Al. Lærred o g en Særk,
samt Fisk o g Flæsk, o g samme 1Uat h o s sammes
Nabo, Niels Sarensen, 50 Al. Lærred o g en Brændevinspibe.
Sammen med N i e l s G r a v e n s t e n stjal han h o s
Peder M ~ r c h ,Kvisselholt, en Bikube; h o s P. Thomsen, Nargaard i Dorf, 15 Oste a 2l/, Pd.; h o s M01leren i K ~ l s k e1 Td. Rug o g 3 Skpr. Grut; h o s Niels
Thomsen, Skarnvadet i Agersted - ,,hvor han havde
gjort sig bekendt med Lejligheden, idet han nogle
Dage far havde været i bestjaalnes Hus under Paaskud af at ville b e s ~ g edennes Kone, Margrethe Laursdotter, med hvem han var kendt fra den Tid, hun
Iaa under Kur hos Arrestanten Per Klogs Kone" -
en Theske, en Halskæde, et Hovedvandsæg, et Par
Qreringe o g t o Dusin Knapper, alt af Selv, endvidere
nogle Oste o g en Rugkage; h o s tiltalte Anders Simonsen, Torup, et Kar med Flæsk o g Faarekad, samt
en Lergryde med Ister, af hvilke Koster en Del blev
nedgravet i Storskoven, Iivor bestjaalne nogle Dage
efter fandt det, o g h o s Mads Madsen, Store i Agersted, en Chenille o g nogle Nsgler Blaargarn. I V o e r
K i r k e foretog de ,,et natligt Indbrudstyveri, hvilket
d e u d f ~ r t epaa den Maade, at Rasmus ved at stige
op paa Ryggen af Niels Gravensten naaede et Vindue
paa den nordre Side, hvilket han udtog eller udrev,
hvorpaa han hjalp Niels op. De steg derefter ned i
Kirken, hvor de o p b r ~ dBlokken o g udtog de deri
værende Penge, som efter deres Udsagn udgjorde
henved 2 Rdl. Disse delte de imellem sig, hvorpaa
de, uden at tage videre, f o r f ~ j e d edem bort. Pastor
Rafn, der har været a f h ~ r tom dette Tyveri, som han
opdagede Dagen efter dets F o r ~ v e l s e , da der var
Gudstjeneste i Kirken, har ej nærmere kunnet angive
B e b b e t af d e stjaalne Penge."
- Efter en kort Tjenestetid hos Simon Christensen,
L ~ g l h o l ti Dronninglund, vendte Rasmus ved Novembertid tilbage til Per Klog for straks derefter ved
Nattetid at gæste sin forrige Husbond, som han lettede for et Anker Brændevin, noget Smm, et Kobberpottemaal o g en Tragt, samt ved en anden Lejlighed
en Brandhage, som Per Klog trængte til. Endvidere
gjorde han Afstikkere til Fjemtrang ved Præstbro o g
Raunholt i Agersted, samt flere Steder o g - forsvinder saa i et Par Aar, fra November 1838 til November 1840, da han dukker op s ~ n d e nFjorden, i Sancler
Tranders.
,,Rasmus, som paa den Tid tjente i Aalborg, havde
104
106
Rasmus Knar.
hurt, at Husmand Chr. Madsen i S. Tranders skulde
indesidde med Penge, hvisaarsag han sendte Bud til
sin Broder Chresten for i Forening med ham at
bestjæle Chr. Madsen. Da Chresten havde indfundet
sig hos Rasmus, gik d e en Nat i November til Gærningsstedet, hvor Rasmus brud et Hul paa Lervæggen,
hvor igennem han rakte Haanden ind o g trak det
indvendige Skud fra Draren, hvorved d e igennem denne
kom ind i Huset; men d a d e straks ved Indtrædelsen
mærkede, at der var nogen oppe, Iub d e bort uden
at faa noget, idet d e d o g forinden sunderslog den
sundre Dur, som den falgende Morgen af Chr. Madsen
fandtes hængende ved Krogen o g Hængslerne.
I Anledning af dette Indbrud har bemeldte Chr.
Madsen iuvrigt forklaret, at han, da han harte S t ~ j ,
stod o p o g gik ud i Bryggerset, hvor han saa Dmen
staa paa Klem, hvisaarsag han rakte Hovedet ud o g
o g saa i det samme to Personer, hvoraf den ene
med en Stok gav ham et saadant Slag over Ansigtet,
at han endnu deraf har kendelige Ar paa Næsen o g
et lidet tilbageværende Spor paa hujre Kind. Tillige
har han forklaret, at han effer at være tildelt dette
Slag o g havde trukket sig tilbage o g lukket DBren
efter sig, hrarte et stærkt Slag paa den sundre D0r,
hvilken den falgende Morgen, som bemærket, fandtes
indslaaet. De to Brudre har stadig benzgtet ved den
omhandlede Lejlighed at have tilfujet Chr. Madsen
noget Slag, hvilket som Falge heraf ikke kan anses
tilstrækkelig bevist."
,,Paa Tilbagevejen til Aalborg br0d d e ind hos
Kaptejn Lassen paa Mariendal, hvor d e udtog et
Vindue o g steg ind i Storstuen. Her fandt de et
Chatol med Skab, hvilket sidste d e a f l ~ f t e d eo g satte
paa Gulvet, hvorpaa de t o g den nederste Del af Cha-
I
l
1
Rasmus Knar.
107
tollet, som de luftede ud af Vinduet o g derpaa bragte
i nogen Afstand fra Gaarden, hvor d e aabnede Chatolklappen ved at s ~ n d e r s l a aden. I Klappen fandt d e
imidlertid ikke andet end private Breve, som d e lod
ligge; nogle Lodder til en Vægtskaal kasfede d e bort
udenfor Haven, en Glaspotteflaske var det eneste,
d e medtog, foruden nogle Æbler, som d e fortærede
hjemme."
- Rasmus havde forlagt sin Operationsbasis til
Aalborg o g var kommen i Tjeneste hos Rebslager
Lundby, hos hvem han var i er Aar, li1 Maj 1841, o g
fra hvem han rapsede snart et o g snart et andet,
ligesom han fik Rebslagerlærlingen J e n s Harboare i
Ledtog med sig, navnlig efter at Rasmus havde forladt Lundby o g var kommen til Gartner Hougaard.
Bl. a. inudtes d e en Sommeraften ved Konditor Schumachers Fjællebo i Frederikskilde, brækkede Hængelaasen o g selve Durlaasen fra o g gik ind o g forsynede sig med et Par Flasker Arrakekstrakt, samt
et Vinglas o g en E s k e Kager. Derfra gik Turen til
en M ~ l l e r e n k eudenfor Vesterport, Madam Holm, som
skulde have en Del Penge, efter hvad Rasmus's Kæreste,
Maren Pedersdatter, havde sagt. Ved Hjælp af et
Huggejærn udtog Rasmus saa mange Sten i sundre
Side af Huset, at han kunde krybe igennem. Kommen
ind i Stuen, gik han i Lag nied at opbryde et Chatol,
hvori han formodede, at Pengene var gemt, medens
J e n s forblev ved Havelaagen som Vagtpost. Imidlertid
kom Vægteren til Stede, fik @je paa Jens o g raabte
ham an, en Situation, som Jens klarede ved at bruge
Benene o g forsvinde i Naboens Mave. Da Vægteren
lidt efter vendte oi11, kom Jens frem igen o g signaliserede til Rasmus, at der var Fare paa Færde, hvor-
108
Rasmus Knar.
efter begge skyndsomst forlod Skuepladsen, idet de
antog, at Vægteren var gaaet for at hente Assistance.
Endnu en Del Meriter fik Rasmus Lejlighed til at
lave, ogsaa efter at han d. 24. September 1841 havde
forladt sin Plads hos Gartner Hougaard, - men i
November arriverede Kommissionen o g dermed var
Rasmus færdig. Inden ret længe var L u n d b y m ~ l l e
paa Spor efter ham, o g en Dag blev han nappet o g
indsat i Fangekælderen paa Aalborg Slot, hvorfra
han, som omtalt under Simon Bolle, saa Lejlighed til
al flygte sammen ined flere andre, hvoriblandt hans
sidste Kompagnon, Rebslagerlærlingen Jens Harbome.
Flugten foregik Natten ineilem d. 12. o g 13. Juli 1842.
Om Jens hedder det, at han slap ud af Landet o g
kom til Hamborg, hvor han fik Arbejde som Svend,
men da han under falsk Pas vovede sig tilbage o g
med falsk Vandrebog, udstedt i Aarhus, naaede Ribe,
var det forbi med Friheden. Et Stikbrev gjorde, at
Politiet i Ribe anholdt ham d. 20. Januar 1843. Om
Rasmus's Flugt er intet anfurt, men som det fremgaar af efteridgende Meddelelse i ,,Stiftstidendeu 1.
August 1842 blev han fanget faa Dage efter, at han
var brudt ud:
,,En af de herfra undvegne Arrestanter af den Dronninglundske
Bande, Rasmus Knar, er b!even attraperet ved Sæbykanten, hvor
han havde skjult sig i en Kornager, o g er f ~ r ttilbage hertil i
Arresten. Han havde en A n s ~ g n i n g hos sig, som skulde have
været tilstillet hans Majestæt Kongen, o g skal have forklaret, at de
mange undvegne Individer ligeledes havde A n s ~ g n i n g e r at overrække."
Fra Aalborg Slot blev Rasmus o v e r f ~ r ttil Voergaard og, efter hvad der fortælles, b r ~ dhan ogsaa
ud derfra, endogsaa flere Gange. Sidste Gang skal
han være bleven fanget i en Rugmark paa Holtet i
Rasmus Knar.
109
Dronninglund. Han var bleven set, da han forsvandt
i Rugen, i hvilken Anledning der blev udkommanderet
Mandskab, der slog Kreds om Kornet, hvorefter et
Par haandfaste Karle fulgte hans Spor til de fandt
ham. O g dermed var den Udflugt forbi. Rasmus fulgte
godvillig med tilbage til Voergaard.
- For de tre S ~ s k e n d eKnar kom Dommen li1 at
lyde saaledes :
G h r e s t e n , 42 Aar gl., tiltalt for 56 Forbrydelser,
Fæstningsarbejde for Livstid.
B i r t h e , 38 Aar gl., tiltalt for 9 H ~ l e r i e r ,et Aars
Forbedringshus.
R a s m u s , 34 Aar gl., tiltalt for 63 Forbrydelser,
Fæstningsarbejde for Livstid.
Birthe o g Rasmus havde aldrig været tiltalt f ~ r ,
hvorimod Chresten ved Hujesteretsdom af 8. Marts
1841 var i d ~ m 10
t Dages Fængsel paa Vand o g Brud
for Skovtyveri.
II.
Rasmus Knar som Mirakelmager.
At Rasmus Knar var i ~ d g a a e tfra et daarligt Hjem
er der ingen Tvivl om. Faderen, der dude, mens
Rasmus var Barn, ved man intet om, men Moderen,
Grethe Knar, var en Skidtkælling, der forledte sine
Bsrn til Tiggeri o g Rapseri, o g som den yngste af
Flokken blev Rasmus den, der saa mest o g hurte mest
o g fik den daarligste Opdragelse. Han blev en Drivert
o g en Lemmedasker, der havde ,,Tilstudu hjemme
indtil sit 20. Aar, o g sjældent t o g sig nyttigt Arbejde
for. Men ond var han ikke, snarere godmodig, saadan
som en stor, stærk Tamp saa tit e r det.
Som Bels kom han jævnlig over til Gaarden E n o d d e n , den nuværende Fattiggaard, o g legede med
110
Rasnius Knar.
S ~ n n e nJens, der var nogle Aar yngre o g holdt meget af Rasmus for hans mange Kunster o g Paahit.
Navnlig om Vinteren, naar Sneen dækkede Bakkerne,
gik det lystigt til. Den store, stærke Rasmus kilkede
i susende Fart fra Bakketop til Bakkedal, o g Jens,
der sad foran mellem Benene paa ham, fik aldrig
bedre F ~ r e runder de herlige Slædefarter i Agersted
Bakker.
Men en Dag skiltes deres Veje. Grethe Knar d ~ d e
o g Rasnius maatte hjemme fra. Han tyede til Chresten, hans otte Aar ældre Broder, der var gift o g
boede i en forfalden Ranne i Melholt, et Hjem af
samme Beskaffenhed som det, han kom fra. Chresten
stjal o g Konen stjal, o g eftersom B ~ r n e n evoksede
til, Karen, Mette o g Christine, maatte de ud med Tiggerposen.
O g saa endte det for Rasmus som forhen*omtalt,
han d ~ m t e stil ,,Slaveriet u paa Livstid.
Men en Dag aabnede Fængselets Porte sig for ham.
Det var vistnok i et af Christian 9.s f ~ r s t eRegeringsaar, omkring Midten af 60erne, o g nogen Tid efter
meldte sig paa Enodden en h0j o g kraftig o g bredskuldret Skikkelse, if0rt lange Stavler, sort Hat o g ny
Overfrakke. Det var Rasmus Knar, Jens's Kammerat
fra Drengeaarene O g Jens, der var bleven Mand paa
Gaarden, t o g sig af sin faldne, men genrejste Ven o g
gav ham Bolig i Enoddens Hus, der senere ejedes
af Hans Chr. Jensen, kendt under Navnet Hans Bakker, o g her blev Rasmus boende til sin D0d. Dog
tog han i mange Aar hjemme fra om Sommeren o g
tjente som Hyrde, f0rst paa Store Bouet ved Asaa
o g siden paa Voergaard.
Hans Antagelse paa Voergaard gik saaledes til.
Efter at P. B. Scavenius i 1872 var bleven Ejer a f
I
!
i
Rasmus Knar.
111
Voergaard, meldte Rasmus sig en Dag o g bankede
paa KontordBren o g traadte ind med et bredt Godaw.
- Goddag. Hvad vil De?
- A har spuer, te Di rester i H ~ v r .
- Det kan godt være. Det maa Forvalteren om.
Men hvem er De?
- Di kaller mæ Rasmus Knar, o g der er det ve'et,
a t a var med i Skidtet 1840 a a har vat no Oer hen.
- Naa. Mestertyven,
der har været i Tugthuset.
Dem om det. Vil De stjæle e n d n u ?
- Nej, Hr. Godsejer, nej.
- Naa ja, vi kan jo s e ad. Gaa ned til Forvalteren o g meld Dem. Her har De en Seddel, De kan
faa med. Farvel.
- Fowal, Hr. Godsejer.
Paa Sedlen stod:
,,Hr. Forvalter Kempel.
Hvis Hyrdepladsen ikke er besat, onslier jeg Overbringeren
heraf antaget paa Prove.
P. B. Scavenius."
O g Rasmus blev antaget, o g Sommer efter Sommer i en halv Snes Aar var han Voergaard en tro
o g god Hyrde. Men hvert Aar, naar Efteraaret kom
o g K ~ e r n eblev bundet ind, vendte Rasmus hjem til
sin Hybel i Agersted Bakker, o g tilsidst, da Hyrdelivet blev ham for besværligt - han fik Hold i Ryggen o g d ~ j e d emed at g a a -- boede han hjemme
baade Sommer o g Vinter.
Under sit Fængselsophold havde han bl. a. lært at
væve S t r ~ m p e b a a n d ,en Beskæftigelse han fremdeles
g a v sig af med. For Resten havde han ogsaa lagt
sig efter at tale ,,moderne", saaledes at han, naar han
fandt det formaalstjenlig, sagde jeg i Stedet for a, o.
112
Rasmus Knar.
s. v. O g en Ting mere havde han lagt sig efter: at
agere k l o g Mand.
I sin Tjeneste hos Per Klog i 0 r s a havde han
erfaret, hvad det kunde smide af sig at kurere Folk
o g F æ o g Folkefæ, spaa o g sætte Skidt hen. Han
optog Trafiken, o g det varede ikke længe, inden der
gik Ry af Rasmus. Fra nær o g fjærn tyede man til
ham eller sendte Bud efter ham, særlig i de sidste
Aar, da han altid var hjemme.
Der var nemlig noget imponerende over Rasmus
Knar, særlig paa hans gamle Dage. E n Kraftkarl var
han at s e til, storlemmet, bredskuldret, med stort Hoved
o g fremstaaende Pande, dybtliggende 0 j n e o g store,
buskede Ojenbryn, stridt Kindskæg o g kraftigt Haar,
tilsidst næsten hvidt, o g med store Lokker, der dækkede
0rerne. Naar Rasmus kiggede over Brillerne med sit
skarpe Blik, var der noget hypnotiserende ved ham.
Hans Fysiognomi o g hele Skikkelse indgad Respekt.
Han var ,,grum u at s e paa som gammel, o g mangen
én, der sagte ham, stod t8vende udenfor Huset,
ængstelig næsten, o g samlede Mod til a t g a a ind.
Inde i Stuen, der var tapetseret, Væggene med almindeligt Tapet, Loftet med Avispapir, sad Rasmus i
sin Halmstol ved Vinduet, saedvanlig klædt i Skindt r ~ j eo g med en bredskygget Hue paa Hovedet. P a a
Bordet foran ham laa Cyprianus o g Henrik Schmidts
Lægebog, medens et Bibliotek paa et halvt Hundrede
Bind, hvoriblandt Thyregods samlede Fortællinger,
fandtes paa en Hylde under Loftet.
Bag Halmstolen farte en D m ind til et lille Rum,
der benyttedes dels som Spisekammer o g dels som
Apotek o g Laboratorium. Her stod Flasker o g Glas
med diverse Vædsker, o g Potter o g Krukker med
diverse Salver. Her var Urter o g her var Mortenstader,
Rasmus Knar.
113
her var alt, hvad Rasmus havde behov som Mirakeldoktor.
Som Eksempler paa hans Raad o g Kure a n f ~ r e s
f d g e n d e:
1. F o r g j o r t B e s æ t n i n g. Havde Skarnsfolk forgjort en Kobesætning, saa at man ikke kunde kærne Sinur, gilt der Bud efter
Rasmus, som stillede med nogle smaa Lærredsposer paa en Fingers
Længde o g Brede. Hvad der var i Poserne, var Rasmus's Hemmelighed, men hver Ko fik en Pose bundet til et Horn med en Strikke,
o g for ens egen Skyld gjorde inan bedst i, ikke at pille ved de
mystiske Tingester, men holde Fingrene derfra; ligeledes gjorde
man bedst i at holde ridende Folk fra Gaard o g Hus i de fDrste
otte Dage.
K a l v e , der ikke vilde trives, fik en lignende Pose bundet om
Halsen, medens S o e r , der ikke vilde kendes ved deres Grise, fik
en Formular af Cyprianus.
2. M o d R o t t e r filt man udleveret nogle smaa Kræmmerhuse,
paa hvis indvendige Side af den Dverste Spids var anbragt en
Salve, som Rasmus rurte sammen med en Pind i en Krukke o g
smurte paa med en Kniv. Kræmmerhusene anbragtes i Rottehullerne.
3. T a n d p i n e kurerede han ved at dyppe en Finger i en
Vædske o g stikke den i Munden paa Patienten. Vædslten sved o g
bed, men Tandpinen var ogsaa væk med det samme. For Borns
Vedkommende gilt Tandpinen i Regelen væk, saa snart Doren gik
op o g de fik den fæle Troldmand at se.
4. F r u g t s o n1 m e 1i g h e d. Havde en Ungmu været paa Afveje
o g vilde vide, o m det fik Fnlger, foretoges Unders~gelsen ved
Hjælp af en Tiaskaal med vedkommendes Urin, hvori der anbragtes
lige saa mange ny o g rustfri Synaale, som det var Uger siden.
Hvis Synaalene efter et Dugns Forlob var blanke o g glatte som
fur, var hun fri, men sad der smaa Luftblærer paa dem, var det
galt fat.
5. U b e s v a r e t K æ r l i g h e d. E n Husmandsdatter var forlibt i
en Gaardmandss~n, men han ikke i hende. Altsaa gik hun til
Rasmus o g klagede sin N0d, o g Facitet blev, at hendes Fader
næste Aften henad Midnat skulde komme korende o g hente ham.
Til fastsat Tid rullede Vognen frem for D ~ r e n ,o g Rasmus rullede
væk o g var borte i tre Dage, hvorefter han ved Midnatstid blev
114
Rasmus Knar.
I
!
afleveret ved sin D0r igen - Til GiEtekniv duede Rasmus imidlertid ikke. Naar undtages, at han fik sig tre Dages ekstra Forplejning o g en storre Ladning Sulevarer, var det hele spildt. Dog
tjente det ham til Undskyldning, at Husmanden, da han vendte
hjem, k ~ r l emod en Ledharve o g knuste den.
6 . U t r o s k a b. En Kone mente, at hendes Mand, der arbejdede
paa en Gaard, havde kastet sine 0 j n e paa en anden Kone, der
arbejdede samme Sted. Som Middel til at faa ham tilbage paa
Tomme i Kvadrat,
Dydens Vej fik hun 7 sinaa, brune Tærninger,
som hun, naar Manden kom hjem om Aftenen, skulde ,,narre i
ham, uden at han vidste det," en Tærning hver Aften i en Uge.
7. S y g e l i g h e d. Den sidste Kur, Rasmus gav Anvisning paa,
havde f ~ l g e n d eForspil : E n Dag opdagede Hans Bakker, at en Stok
,
han havde arvet efter sin Fader,
med Solvknap o g S ~ l v r i n g som
var forsvunden, ingen vidste hvordan. Men noget senere, da Rasmus's
Svagelighed tog til, saa han maatte holde Sengen, o g paa Grund
af Urimelighed blev truet med Fattiggaarden, lod han falde Ord
om, at skulde han paa Fattiggaarden, saa skulde en lille Blilrdaase,
der stod paa Hylden under Loftet, ogsaa med, ellers fik de ikke
Fred i Huset for Skidteri. Altsaa listede Hans Bakker sig til en
Dag, da Rasmus sov, at kigge i Daasen o g - fandt Solvknappen
o g Ringen til den forsvundne Stok, hvorefter han satte Daasen
med Indhold paa Plads igen.
Nogle Dage efter indfandt sig en Kone fra Agerstedskov o g
sogte Raad for en sygelig Datter, hun havde med. Man lyttede
ved Daren o g hmte omsider Rasmus give Anvisning paa Blikdaasen, som Konen skulde tage med o g hemmelig nedgrave i
Agersted Fredskov paa et Sted, hvor Solen aldrig skinnede, saa
vilde Datteren komme sig o g være rask i de f ~ r s t e20 Aar. Som
sagt, saa gjort. Konen tog Blikdaasen n e d sig o g gravede den
i Jorden, hvor den, efter hvad man ved, ligger endnu. Men den
sygelige Datter blev ogsaa rask o g lever den Dag i Dag. (Novbr.
1917).
Ved den hemmelige Begravelse af Blikdaasen skaffede Rasmus
sig et Indicium af Vejen, et Indicium, der fortalte, at den gamle
Adam havde haft fat i ham igen i et svagt Djeblik, o g man lod
ham leve o g d0 i Troen paa, at ingen vidste det. - Naa, Arves0lv har jo magiske Kræfter, o g stjaalet Arvesulv i endnu h0jere
Grad, hvilket maaske forlrlarer Rasmus's sidste Rapseri, det eneste,
han formrigt vides at have gjort sig skyldig i, siden han for 45
Aar tilbage optraadte som Mestertyv.
-
I
i
l\
l
i
Rasmus Knar.
115
Selvf~lgeligkunde Rasmus Knar baade spaa o g
hekse o g begge Dele saa fuldkomment, at hans Klienter troede paa ham som en Tyrk paa Muhamed.
Han kunde g a a o g komme, naar han vilde o g hvor
han vilde, ingen o g intet kunde spærre ham Vejen.
Han kunde ,,vise igen" o g ,,vise væk", som d a han
viste Rotterne væk fra Voergaard, saa de forsvandt
til Kvisselholt. Han var i Pagt med Fanden o g kunde
f l ~ j t eham til sig gennem Naglehullet i DBren paa
Voer Kirke. Bare tre Pift Kl. 12 Nat, saa var hans
Eksellence der. O g det var sandt, for Rasmus sagde
det selv.
F o r alle sine Heksekunster o g Mirakelkure fik han
Sul: Smer, Fedt o g Flæsk, Pialser o g Ost, Finkager
o g Grovkager. ,,Hvis Du har tænkt at gi' mig noget,
maa Du ikke sige værsgod o g jeg maa ikke sige
Tak," sagde Rasmus. O g Faeitet blev som Regel, at
naar han vendte tilbage fra en Mirakelfærd paa Uvidenhedens Overdrev, havde han Poser o g Pakker
med Fetalje paa Nakken, tit ogsaa for paa, o g naar
han kom hjem, trakterede han paa Husets Barn, der
gærne besagte ham o g var velkomne. Sukkermellemmad o g The var et staaende Traktement.
Rasmus var nemlig god af sig, særlig over for
Barn. Paa Voergaard, hvor han havde 3-4 Hyrdedrenge til at hjælpe sig, s ~ r g e d ehan saaledes altid
for, at d e fik O v e r t ~ jmed sig i Marken, naar det
regnede, o g at d e blev varmt klædt paa om Efteraaret. Han værnede om dem, naar der var noget i
Vejen, o g t o g sig i det hele af dem, s a a d e alle holdt
af ham. Tit var de inde hos ham i hans Kammer paa
Voergaard, o g om Julen var det en staaende Regel,
at d e gæstede ham hjemme i Agersted Bakker, hvor
d e opvartedes med Sukkermellemmad i lange Baner
116
Rasmus Knar.
o g fik Lommerne fulde af Godter o g et Par Skilling
i Tilgift.
I denne Omsorg for Smaafolks Barn laa der vel
noget, der berarte hans Samvittighed. Falgende kunde
i hvert Fald tyde derpaa: En Gang, da han som
Hyrde laa syg paa Voergaard o g ventede at skulle
da, bad han Godsforvalter Kempel o g fik Lafte om
at maatte blive begravet nord for Voer Kirke, ud for
det Vindue, som han i sin Tid b r ~ dind af. Af alle
hans Meriter var Tyveriet af Pengene i Kirkeblokken
det eneste, han aldrig omtalte, o g ikke holdt af, at
der blev hentydet til. Det var Fattigfolks Penge, han
havde ravet, o g det generede o g pinte ham, hvorfor
han ~ n s k e d eat blive begravet der, hvor han havde
forbrudt sig.
Sine gamle Staldbradre, hvoraf de fleste slap fri
ligesom han selv, m ~ d t e shan aldrig med mere, ligesom han holdt sig borte fra alt daarligt Selskab. Fandt
en eller anden tvivlsom Person Vej til hans Hjem,
hvad der hændte, særlig i de f ~ r s t eAar, naaede vedkommende sjældent længere end til Dartærskelen.
Rasmus holdt ,,Skidtet ' fra Darene o g optraadte affejende o g ordknap over for alle defekte Personer.
Overfor andre var han derimod meddelsom o g fortalte lejlighedsvis om sine mange Bedrifter o g Oplevelser, men altid med en Understr~maf Uvilje overfor, hvad han havde bedrevet, o g med bittre Ord om
hans Barndomshjem. ,,Det var min Mor, der lærte
mig at stjæle," sagde han.
Hans Bogsamling var hans Helligdom, navnlig
Thyregods Fortællinger, hvoraf han om Vinteren læste
op for Hans Bakkers Familie. Sin Bibel studerede
han jævnlig i, dog mere af historisk end religias Int
l
Rasmus Knar.
117
teresse, o g for at kunne tale med, naar Samtalen
drejede sig om bibelske Spargsmaal.
I det sidste Aar han levede, 1886, indfandt han sig
yed en Visitats i Agersted Skole for at hilse paa
Biskop Lind, som han kendte fra sit Fængselsophold,
og Rasmus haabede vel ogsaa, at der skulde falde
en Skilling af. Det var nemlig gaaet til agters for
ham, saa Kommunen havde maattet træde til o g
understatte ham. Det samme gjorde Biskoppen, som
trykkede ham en Tokrone i Haanden, men det var jo
nok alligevel Ordskiftet med hans Hajærværdighed,
der fik ham til at s e overlegen ud, da han passerede
Sogneraad o g Skolekommission o g rokkede hjem til
sin Hytte i Bakkerne. - For Resten var han ogsaa
i Frederikshavn 1871 .for at hilse paa hans Majestæt,"
Christian 9., hvem han takkede for sin Frihed, en
Hilsen o g Tak, hvorfor Kongen kvitlerede med en
Femdalerseddel.
- Rasmus Knar blev 77 Aar gammel. I sine sidste
Leveaar blev han mer o g mer aflægs. Gigten sled i
ham, saa han maatte bruge to Stokke for at kunne
rokke af Sted, men robust o g kraftig bygget blev
han ved at være til det sidste. Derimod mistede han
sit gamle, gode Humar. ,,Den Fandens Gigt'' gjorde
ham jævnlig vranten o g arrig, o g naar han var i det
Lune, skældte han ud over al Ting o g ingen Ting.
Saa fik han Gulsot o g maatte til Sengs, o g om Efteraaret 1886 dade han. Men det holdt haardt, inden
han gav tabt. I halvandet D ~ g nlaa han o g droges
med DBden o g mistede tilsidst Bevidstheden, men
lige sejglivet var han. Saa kom man' i Tanker om, at
han havde sagt, at man i slige Tilfælde kunde hjælpe
den daende med at slippe væk, o g efter den meddelte
Anvisning blev der om Aftenen sat et Lerfad med
118
.Rasmus Knar.
G l ~ d e rind under hans Seng, og det hjalp. Nogle
Timer efter var han d0d.
Da Rasmus blev lagt i Kiste, fik han Cyprianus
med sig, o g efter Forslag af en Nabokone, som var
klog paa de Dele, blev begge hans Storetær bundet
fast til hinanden, nemlig for at han ikke skulde gaa
igen. Og Midlet har vist sig probat, i hvert Fald har
den gamle Mestertyv o g Mirakelmager, Heksemester
o g Spaamand til Dato hvilet i Fred i sin Grav paa
Voer Kirkegaard.
Om Klog- o g Skov-Familierne, samt om enkelte
andre Personer o g Forhold, der er omtalt i det foregaaende, meddeles fdgende yderligere Oplysninger.
1 . Klog=Per,
Fader til Klog-Drengene, var ,,en bitte, krogen
Stodder" med blondt Haar o g r ~ d l i g tSkæg, en lille
gesvindt Person, hvis Eftermæle lyder noget forskelligt. En har kaldt ham ,,et s d l e Fjols", en anden har
betegnet ham som ,,klog paa Skidt" o g en tredje har
fortalt, at han efter Konens D0d havde Samleje med
Datteren Else, som herover beklagede sig til Gleerup,
Knudseje, o g denne skal derefter en Dag, da Per indfandt sig paa Gaarden, have kaldt ham til sig o g
sagt, at han havde Brug for en paalidelig Mand, der
kunde gaa til Herredsfoged Gad i Sæby med et Brev
o g faa Svar med tilbage. Facit blev, at Per kom af
Sted, - men han kom ikke igen. Herredsfogden ,,beholdt ham" som F ~ l g eaf de Oplysninger om Blodskam, Brevet indeholdt, o g det hed sig siden, at Per
var sendt til K~benhavn, o g der kom han aldrig tilbage fra. I hvert Fald saa man ham ikke senere i
hans Hjemegn.
2. Klog-Maren,
Klog-Pers Kone, var fra Barkholt Hus, nord for
Hugdrup i Skæve. Nu er R ~ n n e nrevet ned, men den
laa der, da jeg for en Snes Aar siden s0gte Egnen
121
Tillæg.
Tillæg.
af. Huset laa i en Lavning nord for Kirken. Inde i
den lave Stue fandtes en gammel Alkove, o g her kom
hun vel til Verden, den store Hælerske. Efter hendes
Fader, Chr. Pedersen, Barkholt, har man det Ordsprog,
at ,,det er for sent a t vende Klaerne (Hænderne) til,
naar man farst er paa Maddingen", et Ord, der i
uhyggelig Grad kom til at passe paa hans egen Datter, der som Tyv o g Hælerske fandt Daden paa Maddingen ved Stagsted Hedehus. Efter sit Giftermaal
med Klog-Per vedblev hun at kaldes Maren Barkholt,
o g Navnet ,,BarkholterneS har Barnene saaledes efter
deres Mor, medens Navnet ,,Klog-Barnene" stammer
fra deres Far.
- Bksen, som Maren kom Iabende med den Aften,
da hendes Sanner blev forfulgt fra Langholt o g hjem
efter, o g som Forfalgerne t o g fra hende o g smed ud
i ,,Grætternel', blev mange Aar efter fundet ved Udgraftning af d e paagældende Sumpe, o g den opbevares hos Finderen, .Mikkel S ~ r e n s e n ,Branden i
Skæve, tidligere Langholt.
indtil hun kom tilbage." For sin Tjenstvillighed fik
Enken 20 Dages Fængsel paa sædvanlig Fangekost.
120
3. Klog=Lars Christian,
den klumpfodede, var en Svækling, der ,,kom paa
e halv Snes Aar efter i Kommunens
Sognet" o g d ~ d en
Fattighus, det ny ,,Hospital u , Hedehusets A f l ~ s e r .
4. Klog-Else,
der ogsaa var en klumpfodet Stakkel, d a d e ligeledes i det ny Fattighus efter en halv Snes Aars Forlab. For Resten gav hun Anledning til, at en Nabokone blev tiltalt for Hæleri. Da Else nemlig efter
Begivenheden i Hjemmet skulde til Sæby i F o r h ~ r ,
.afleverede hun til Skomager J e n s Christensens Enke
en Del Barnetaj o g en Blikdaase med I Rdl. o g nogle
Smaapenge i, som hun bad tiltalte om at fordalge,
5. Klog-Ole,
der var borte fra Hjemmet, da Overfaldet skete,
vides ikke at have været indblandet i nogen Affære
af nogen Art. H a n s Navn forekommer heller ikke en
eneste Gang i Kommissioiis-Dommen. Hvor han blev
af, vides ikke.
6. Klog=Jens,
der sammen med Klog-Stinus krab under Dynen
o g slap med et Rap af en af d e maskerede, havde
arvet Faderens Strejfelyst o g blev en Dasker, der
ingen Ting gad bestille. Men en ejendommelig Fætter
var han, d a han blev voksen, - middelhaj, stærkbygget, skulderbred o g med Tyrenakke o g altid ,,pakket ind ', baade Vinter o g gommer. En Tid boede han
hos Enken efter Hammer-Niels, der hang sig i Voergaards Arrest. Saa slog han sig sammen med ,,Sangerinden", ogsaa kaldet ,,Stavleskaftet '. Hanne hed hun,
Stor-Hanne, s a g d e Jens. Hun var gift med ,,Fænomenet'', en Landevejstraver, der hed Jens Nielsen,
men d e travede hver sin Vej, Hanne med Klog-Jens
o g Fænomenet med L~jte-Grethe. Det var i Grethes
Velmagtsdage, far hun kastede Kæp med Kræn Eg.
Klog-Jens drog om fra Gaard til Gaard o g klinkede Potter o g Fade, o g ,,Stavleskaftet1' s a n g imens.
,,Du synger knavt," sagde Brannum, Raunsholt, til
hende. ,,Ja, man bærer d a ikke sit Navn forgæves,"
sagde Sangerinden o g slog med Nakken. Til Afveksling sagte de Markederne af rundt om i Vendsyssel
o g lod sig engagere som Kreaturtrækkere, det g a v
Drikkepenge her o g der o g Traktement oven i Handelen.
i
i
123
Tillæg.
Tillæg.
Det var s k ~ n n eDage for Klog-Jens, men d e fik
brat Ende. Hanne holdt nemlig Skiftedag igen o g gik
paa E v e n t y r med Rævklinkeren, ogsaa kaldet MaasDrengen, ham, der sammen med ,,den svenske Spillemand", d. v. s. Niels fra Jerslev Fattiggaard, fik Skyld
for at have myrdet S m e n Aa fra Serritslev, - hvad
Niels ogsaa paa sit D ~ d s l e j esiges at have tilstaaet
overfor Provst S ~ r e n s e n ,Jerslev.
Efter nu o g da at have fungeret som Hyrde, bl. a.
paa Ormholt, havnede Klog-Jens paa ,,Hospitalet ,
hvorfra han jævnlig gjorde en Runde i Egnen. Tigge
gjorde han som Regel ikke, - ikke direkte. Naar han
kom ind et Sted o g havde afleveret sit Godaw, satte
han sig ved Folkestuebordet for straks erter at give
sig i L a g med den Mellemmad, som det var bleven
Skik at give ham.
Jens var et skikkeligt Skrog, om han end ved Lejlighed yndede at agere drabelig - med Munden.
Blandt andet kroede han sig af den formentlige Respekt, han n ~ di Hospitalet. ,,Nær a kommer hjem
om Avten a a er et bitte Kon sviren, s a a pikker a i
Lovte med mi Kjæp a a sejer: Kejer I J e n s Pesen,
~
han.
Klog-Drengi, h w a ? Se, saa e r di s k j ~ n , 'sagde
Forfalden var han imidlertid ikke, havde heller ikke
Omgang med Subjekter eller l ~ s eEksistenser, men
arbejde g a d han ikke, vilde han ikke, ingen kunde
faa ham til det. Da en Husmand i Ounstrup en Gang
efter det sædvanlige Traktement henstillede, at J e n s
gærne kunde hjælpe ham en Smule med Brolægning,
fik han til Svar: ,,A har lisaa travlt med a a tik, som
Do har med a a pik," o g s a a gik Klog-Jens.
Efter nogle Aars F o r l ~ bflyttede han fra Hospitalet
e i Slutningen
til Ulv-Stine i Krathuset, o g her d ~ d han
af 1890erne.
7. Klog=Stinus.
Efter sin Konfirmation kom Stinus i Tjeneste i
Hugdrup o g siden hos Propr. Pape, Hejselt. Senere
blev han Soldat, lærte som Kastelsjæger o g var med
i Krigen 1864. E n Del Aar efter saa man ham som
Skærveslager paa Sæby-Aalborg Chausseen, o g paa
sine gamle Dage var han Hyrde rundt om i 0 s t vendsyssel, navnlig paa d e s t ~ r r eGaarde. Tilsidst
havnede han paa Volstrup Fattiggaard, hvor jeg ops ~ g t eham i Sommeren 1902, idet jeg gik ud fra, at
han som den sidstlevende af' Klog-Drengene o g den
eneste endnu levende, der havde personlig Kendskab
til Dramaet i Hedehuset, ikke var uden Interesse at
faa talt med. Han var da 71 Aar gl. o g ikke saa lidt
aflægs. Alligevel d ~ j e d ehan med at falde i Ro paa
Fattiggaarden. Der var Udlængsel i ham, hvad der
gjorde ham vrissen, mut o g tvær, o g med Hensyn til
Oplysning om hans Barndomshjem o g hvad der knyttede sig hertil, var han, efter hvad man sagde, aldeles
utilgængelig.
Ved en i Hast spundet Intrige om h
som Hyrde paa Voergaard o g ved Erlæggelsen af en
Tokrone i Fæstepenge, samt i Tilgift et halvt Pund
Kardusskraa, medbragt for Tilfældet, lykkedes det mig
i L ~ b e taf et Par Timer at komme indenfor Gærdet,
hvormed han omgav sig, saaledes at jeg gjorde mig
Haab om en anden Gang at faa Munden lukket op
paa ham. O g det slog til. Næste Foraar modtog jeg
en Dag et Brev med gotisk Skrift, skrevet med rystende
Haand. Det var fra Klog-Stinus, o g som det formentlig eneste opbevarede skriftlige Produkt, der stammer
fra Klog-Familien, gengives det her ordret:
122
i6
,,Volstrup Sogn Fattiggord 413 1903.
Jeg beder at Did Undskdder at jeg Tager mig den Frihed Til
124
Tillæg.
at Skrive Til Dem Angaaendes o m Did vel gjsre mig den Tjeneste
at Skafle en Plas i Sommer Som gammel Hyrder po en Stsre
Gaard entet po Krengelhed eller Vaargord eller Lignende. Hvad
lsnnen Angor kan jeg ikke Saa Fuldkom bestemme men det
bliver i nerheden af 130 Kroner - - For her vel jeg ikke være
Vil Did gjsre mig den Tjeneste at Skrive mig Til eller Tale monterlig ined mig For vi Lider saa meget for Tobak Som vi Gammel
ikke kan unvære.
Volstriip Sogn Fattiggord.
Achristinus Pedersen.
Ærbsde Skolelære Hanssen Mslholt Skole."
Selvfalgelig fandt jeg det bedst at tale ,,monterligu
med ham o g en Morgenstund, et Par Dage efter at
han havde modtaget mit Svar, kom han rokkende ind
i Gaarden. Og da han henad Aften rokkede af Sted
igen for at overnatte hos en Nabo, havde han faaet
en Hyrdeplads, han var glad for o g senere tiltraadte,
o g jeg havde faaet Svar paa et Par Hundrede opnoterede Sp~rgsmaal.
Af hans Beretning om Dramaet i Hjemmet o g de
bevægede Dage, der paafulgte, noteres falgende som
Supplement til, hvad der tidligere er meddelt:
,,Folk fortæller, at Jens o g jeg lab hjemme fra om
Aftenen og skjulte os i en Rævegrav i Stagsted Skov,
o g at vi fra vort Skjulested harte, at de maskerede
kom trækkende med Lars for at han skulde vise dem,
hvor nogle Genstande var gemt. Det er Praat o g
Snak altsammen. Vi blev liggende hjemme i Sengen
under hele Bataljen, trak Dynen op over Hovedet o g
pippede op en Gang imellem, naar vi turde. Et Slag
paa Dynen gjorde os imidlertid forsigtige, saa vi
passede paa, at ingen opdagede, at vi saa, hvad der
foregik.
Min Moder værgede for Resten længe for sig. Hun
var nemlig stærk o g slog fra sig saa de ga' sig ve'et,
men de var for mange om liende. Tilsidst fik en af
.
Tillæg.
125
dem fat om Hovedet af hende o g saa maatte hun gi'
fortabt.
Nogle Dage efter Myrderiet blev vi k ~ r ttil Sæby,
Jens og jeg o g Else o g Lars Christian. Politiet kunde
jo ikke faa at vide, hvem det var, der havde været
paa Spil. Ingen vilde ud med det af dem, der vidste
Besked, vi ikke heller, for vi turde ikke. Men, naar
vi kom hjemme fra, mente Politiet vel, at de kunde
lirke det ud af os, o g det lykkedes ogsaa omsider.
Vi blev indlogeret hos en gammel Stodder, der hed
Per Haagendal og boede i Sandergade skraas overfor Posthuset, o g her var vi i halvanden Maaned.
Som den yngste af vi Saskende kom jeg fmst i
Forhur. En Betjent farte mig ind i Politimesterens
Stue, hvor jeg blev trakteret med Srnarrebrud o g
Mjad o g tiltalt saa venligt, at jeg dujede med at
holde mig. Men jeg var bange for at blive slaaet ihjel,
hvis jeg r ~ b e d enoget - det blev vi jo truet med
den Aften - o g saa blev jeg ved at sige, at jeg ikke
kendte nogen af de maskerede, skant jeg vidste Besked
med dem paa to nær, de to Hellumboer, Sognefogden
o g Lars Krog, dem vidste jeg ikke, hvem var.
Men en Dag fik vi B e s ~ gaf Skov-Hanne, til hvem
jeg i Enrum og i god Tro fortalte, hvad jeg og mine
S ~ s k e n d emente at vide, o g Falgen blev, som jeg
senere forstod, at Politiet hentede mig igen, o g da
Hejberg havde trakteret med Kringler o g Nljad, foræret mig en Del Billeder o g nogle Skillinger, samt
lovet, at hverken jeg eller mine Saskende nogensinde
skulde komme i Fortræd for at meddele, hvad vi
vidste, rykkede jeg ud med Navnene paa de fem,
som vi troede at kende. Senere, da Kommissionen
var nedsat, blev jeg hentet til Voergaard o g maatte
sige, hvad de hed, en efter en, som de blev fart ind
l
l
126
Tillæg.
Tillæg.
I
127
i
i Forh0rslokalet. De var da alle syv arresteret o g
sad i Voergaards Kælder."
- Maaske det ikke var uden Forbindelse med
Erindringen om Skov-Hannes Besag i Sæby, at Stinus i Samtalens L0b kaldte hende ,,en liderlig, falsk
Rad".
Kun et eneste Spargsrnaal fik jeg ikke Svar paa
- jeg turde nemlig ikke stille det af Frygt for ,,at
t hans Forhold
spolere Tegningen" - S p ~ r g s m a a l eom
til L y n g - L a r s, Huleboen paa Sæby Hede, som forsvandt 1875.
Lars havde været i Sæby o g var ved Aftenstid
dinglet ud af Byen o g hjem efter med et Knippe
Fisk i den ene Haand o g en Dunk Brændevin i
den anden. D e t havde man set, men dermed var
ogsaa ethvert Spor af ham forsvunden. I Rosengyden
- den Gang et vittigt Navn for Skidtenstræde - i
den sydlige Udkant af Byen, boede i de Dage KlogStinus, o g han var den Gang en noget utiltalende
Person, der særlig i Drikkelag kunde optræde raa o g
b r ~ s i g . Uden at man egentlig havde andet at holde
sig til, faldt Mistanken paa Stinus. Man tænkte sig
Muligheden af, at Lars var kommen ind hos ham
med sin fyldte Brændevinsdunk, at de havde sviret
sammen o g at Svirelaget var endt med Skænderi o g
Slagsmaal, hvorunder Siinus havde myret Lyng-Lars
o g siden, i Labet af Natten, bragt hans Lig af Vejen.
Man endevendte Huset, brad Gulvene op, anstillede Underscagelser i Have, Hegn o g Mark, men uden
Resultat. Lars var væk, sporlast forsvunden.
- Paa en Jagttur i Sæbygaards Mose ved Hjælmkær 1883 fortalte en T ~ r v e g r a v e rmig for Resten 110get andet med Hensyn til Lyng-Lars's Forsvinden.
Han satte Historien i Forbindelse med en Ildebrand,
hvorover der hvilede e n Del Mystik, baade med Hensyn til Ildens Opkomst o g med Hensyn til et Par
Karle, der indebrændte. Han tænkte sig Muligheden
af, at Lyng-Lars vidste mere om den Affære, end
godt var for en anden, o g at Lars som et farligt
Vidne var ryddet af Vejen, en Mistanke, som selve
Politiet nok ikke var ganske fremmed for.
Men endnu den Dag i Dag er Lyng-Lars's Forsvinden en ulast Gaade. Muligt, at Klog-Stinus har
taget Hemmeligheden med sig i Graven, men muligt
ogsaa, at han b0r være fri for enhver Mistanke i
den Retning. For Resten lod han i Slutningen af
Halvfemserne, da han laa s y g paa Volstrup Fattiggaard o g en Dag mente at være D ~ d e nnær, sende
Bud efter Sognepræsten, Pastor Eriksen, da han, som
han sagde, havde et ,,Aasmaali' at ville tale med ham
om, men da Pastoren indfandt sig, havde Sygdommen taget en Vending til det bedre, o g Stinus havde
da ikke noget særligt at ville tale med Præsten om.
Der er bleven gisnet i den Anledning, men man kan
ogsaa 0ve Uret med sine Gisninger.
Selvfalgelig har Folkesnakken forlængst slaaet fast
som vist o g sandt, at Stinus ved sin D0d, der fandt
Sted paa Volstrup Fattiggaard i Vinteren 1905, aabenbarede, at han havde dræbt Lyng-Lars, men det er
ganske urigtigt, fuldstændig usandt.
Med Klog-Stinus forsvandt den sidste Klog-Dreng,
det sidste Medlem af Klog-Familien o g den sidste
Person af dem, hvis Navn direkte eller indirekte
havde Forbindelse med Tyvebanden paa Jydske Aas.
8. Skov=Hanne,
eller som hun hed, Johanne Nielsdatter, var vistnok ugift, men hun havde en Del Barn, i hvert Fald
,
128
Tillæg.
fem: S ~ n n e r n eHans, Christian og Thomas o g D0trene Ellen o g Ane Margrethe. Folkedommen over
hende er meget forskellig, snart hedder det, at huil
baade vilde hæle o g stjæle, o g snart, at hun var
Ærligheden selv. Kammerraad Christensen skriver :
,,Det er meget urigtigt, at Skov-Hanne var en Tyvekvind. Hun var almindelig afholdt, o g ingen havde
h ~ r t ,at hun vilde stjæle. Derimod havde hun to slette
Snnner, Hans o g Christian."
- Datteren Ane Margrethe havde hun for Resten
heller ingen Æ r e af, jfr. det efterf~lgendeom hende,
men selv ses Skov-Hanne ikke at have været under
Tiltale. Fattiglemmet Maren Nielsdatter, der overværede Overfaldet i Hedehuset, var antagelig en Saster
til hende.
9. Skov-Ane Margrethe
var en 10s Fugl, der flagrede omkring med Hammer-Niels, ogsaa efter at han var bleven gift med en
anden. I Niels's Saga hedder det nemlig, at ,,han har
vedgaaet - paa en Tid, da han levede i E g t e s k a b
med Ane Jensdatter - at have fortsat ulovligt Samkvem o g bedrevet Utugt med et ugift Fruentimmer
Ane Margrethe Nielsdatter.'"
Hun hælede med Broderen Skov-Christian, o g hun
var en Nat, sammen med Jakob Slettingen o g Hammer-Niels, paa Vej til Bodensholt for at g0re Indbrud,
hvad dog ikke blev til noget, da man paa Grund af
taaget Vejr maatte vende om. Hun var 26 Aar gl.
og hendes Meriter takseredes til 2 Aars Tugthus.
10. Skov=Ellen
synes at have furt et ordentligt Levned, og Kammerraad Christensen skriver, -at hun var meget afholdt som Tjenestepige.
I
Tillæg.
i
129
I I. Skov-Hans,
l
I
1
den ældste af Skov-Hannes Bgrn, findes ikke
omtalt i Kornmissions-Dommen, dog ikke for hans
Dyders Skyld. Han var nemlig med i ,,Aalborg-Banden", som der blev skredet ind imod et Par Aar f0r.
Kammerraad Christensen fortæller f ~ l g e n d eom ham :
,,I Efteraaret 1836, da jeg som 10-aars Dreng tjente
hos J ~ r g e nSmedegaard i Volstrup, fik jeg Lejlighed
til at stifte Bekendtskab med Skov-Hans. Der kom
nemlig en Dag en Afdeling Soldater, som skulde garnisonere i Frederikshavn. De blev indkvarteret i Volstrup, o g Skov-Hans, der var iblandt dem, kom til
at bo, hvor jeg tjente.
,
Han var en stor, færdig Stadskarl. I sin r ~ d e henskaarne Livkjole med hvide Snore o g med hvide
Baand bag paa Klapperne, lyseblaa Benklæder, galoneret med hvide Striber, h0j, bredpullet Chakot med
hvid Pompon saa stor som en knyttet Næve, hvidt
Bandolér o g Gehæng, gjorde han svært Indtryk, og
saa sang han, saa det rungede, sang Tappenstregen
o g trommede til, f ~ r s tpaa Bordet o g siden paa et
Skindsold, som vi hentede til ham.
Nogen Tid efter maatte han for Resten paa Gammeltorv i Aalborg gennemgaa den bekendte Tortur
at 10be Spidsrod, o g omkring 1838 var han med i
det berygtede Komplot i Aalborg, hvor Skomager
Lorenz Meyer, J~de-Bolette o g Bitte-Fanden var
Hovedpersonerne. Blandt dem, der blev d ~ m ttil
Tugthus paa Livstid, var Skov-Hans, o g han dude
vistnok i Slaveriet, derimod kom Lorenz Meyer tilbage omkring 1880 o g levede i Aalborg endnu i
nogle Aar."
- Det er ikke rigtigt, at Skov-Hans d0de i Slaveriet. Han blev frigivet efter 10-12 Aars Forlub, man
131
Tillæg.
Tillæg.
siger ogsaa 18 Aar, o g vendte tilbage til sin Hjemegn, o g her giftede han sig, f ~ r s tmed Sofie HalteBirgitte, o g efter dennes D0d med Knud-Maren. De
boede i Stagsted Fattighus, Hospitalet, der o p f ~ r t e s
i Begyndelsen af Fyrrerne, efter at Hedehuset var
faldet sammen. Tilsidst var Hans o g Maren ene om
Brakken, hvor d e levede i Sus o g Dus, o g begge to
drak til den store Medalje. Omsider fik Hans nok o g
hængte sig, hvorefter Hytten blev jævnet med Jorden, omkring 1890. For en Snes Aar siden markeredes Tomten af nogle viltre, med Græs tilgroede Stikkelsbærbuske, o g de staar der endnu som eneste
synlige Minde om Klog- o g Skovpakkets Boplads.
tagelse for Underretten o g d ~ m t Heiberg
e
til at godtg ~ r eFormann Sagens Omkostninger for Overretten
med 20 Rdl.
Det endelige Udfald har jeg ikke opsporet, men,
efter alt at d ~ r n m e ,er A f g ~ r e l s e nnæppe gaaet Formann synderligt imod, i hvert Fald var den offentlige Mening i Realiteten paa hans Side. Gang paa
Gang kom det frem, at man f ~ l t esig utryg under
Heibergs Regimente, o g Gang paa Gang var man
ude efter at faa ham fjærnet, ikke mindst da Kommissionen havde afsluttet sin Virksomhed o g forIadt
Voergaard - o g Tyverierne begyndte at melde sig
igen. ,,Aalborg Stiftstidende" indeholdt saaledes den
4. Juni 1842 en indsendt Artikel, hvori det bl. a.
hedder:
130
12. Skov=Thomas
var en skikkelig Fyr, der ernærede sig som Daglejer, mest paa Gaarden B~geskovhale. Han endte
sine Dage i Flauenskjold Kro, hvor han en Markedsd a g blev skubbet om Kuld af en Tærningkaster o g
faldt imod en Kakkelovn o g fik Hovedet forslaaet.
Man anbragte ham paa et Halmleje ude i Stalden,
o g der dade han om Natten.
13. Herredsfoged Heiberg.
Som f0r omtalt, rettede Propr. Formann, Dronninglund, efter Dramaet i Stagsted, et hvast Angreb
i ,,Stiftstidende" paa Heiberg som Politimester, hvad
denne besvarede med Sagsanlzg. Ved Underretten,
hvor cand. jur. R ~ m e r ,Frederikshavn, var Sættedommer - i Marts 1842 - kendtes de brugte Udtalelser
d0de o g m a g t e s l ~ s eat være, o g Formann skulde b@de 500 Rdl. til H j ~ r r i n gAmts Fattigkasse, samt .betale Sagens Omkostninger. I November samme Aar
hjemviste Overretten imidlertid S a g e n til ny Fore-
,,Næppe har den kgl. Kommission forladt vor Nærhed, f ~ vir
atter paany ~ n g s t e saf Tyve." - ,,Ikke uden den stnrste Æ n g stelse i m ~ d e s e rinan de mnrke o g lange Efteraarsnætter, da Tyverier o g Voldsgærninger, ligesom i de senere Aar, paany vil hore
til Dagens Orden.'&
O g nogle Dage efter skrev selve Redaktione
,,Beklageligt er det, at den stnrre Frygt o g Respekt for de
fentlige Orden o g Ejendomsrets Haandliævelse, der under Kommissionens Nærværelse gav sig til Kende, saa hurtigt igen begynder at vakle," o g det tilfnjes, at Beboerne ikke kan være uden
Bekymring, ,,saalsnge der ikke i det hele fra det offentliges Side
tages en kraftig Forholdsregel, - - - der kan gengive Droni~inglund
Herreds Beboere den samme vedvarende Tryghed for Persons- o g
Ejendoinssikkerhed som i de nvrige dansk Lov o g Ret underlagte
Rigets Dele."
Herredsfogden havde d o g ogsaa sine Forsvarere,
i hvert Fald en enkelt, en Indsender, der under Mær-
ket n blandt andet skrev:
,,Det er vistnok almindelig bekendt i Dronninglund Herred, med
hvor megen Iver o g med hvor gode Fnlger, at By- o g Herredsfoged Heiberg i Sæby s t r ~ b e refter, at Kommissionens Virksom-
132
Tillæg.
hed her kan vedblive at bære gode Frugter, idet han, som nu kan
finde Rede i det Kaos, hvori saa mangfoldige Forbrydelser kunde
indvikle det aarvaagneste Politi, snger at oprive Ondet med Rode."
Indsenderen reducerer de ny Tyverier til Bagateller og harcellerer vittigt om den Ængstelse for de msrke Nætter, som den
foregaaende Indsender er betaget af, o g slutter med at sige: ,,Indsenderen heraf (n) kender Stemningen nsje i hele Herredet og
kan med Sandhed forsikre, at det er den almindelige Mening, at
By- og Herredsfoged Heiberg nu, da han kan overkomme det, er
en dygtig Politiembedsinand, som man onsker at kunne beholde."
Men allerede Dagen efter kunde Bladet notere et
nyt Tyveri o g skriver herom:
,,Gaardinand JensThomsens Kone i Klemenshave i Albæk melder,
at der den 5. ds. er frastjaalet hende 2 Stkr. Lærred paa tilsammen
66 Alen, - - - hvad der ikke vidner om, at den Trygheds-Tilstand
i Herredet, som Inseratet i Gaarsavisen beskriver, kan siges at
være indtraadt."
- Der er ingen Tvivl om, at man, hvor meget der
saa end kunde siges til Fordel for Heiberg, hvor retskaffen o g personlig elskværdig han end var, helst
vilde af med ham, o g at man i hans Fjærnelse saa
den eneste Redning for at faa varigt gjort op med
,,Skidtet '. Og heri fandt man ubetinget Statte hos
,,Aalborg Stiftstidende", som da ogsaa den 8. August
1842 kunde meddele f ~ l g e n d:e
i
,,I det ved Justitsraad Brorsons Afgang ledige Embede her i
Byen har Hs. Majestæt under samme Dato (altsaa uden Vakance)
beskikket By- og Herredsfoged i Sæby og Dronninglund Herred,
Politisekretær Heiberg. Da Hr. Heiberg tillige indtræder -som 2.
Raadmand i Magistraten, er det at nnske, at han paa denne Post
inaalte se sig i Stand til at udvise en Selvstændighed og Karakterfasthed, som her vil finde god Anvendelse."
Udnævnelsen af Hr. Heibergs Efterf~lgertrak imidlertid i Langdrag 'og kom f ~ r s then i December
Nlaaned. ,,Stiftstidende" noterer herom :
,,Et af de nordlige Herredsfoged-Embeder er nu b1
og uden Tvivl paa en saare glædelig Maade, idet de
knbenhavnske Politiassistent H. C. G a d under 8. ds. al
og Skriver i Dronninglund Herred."
- Og d. 20. Januar 1843 fmjer Bladet til:
,,Hvad der i en forholdsvis kort Tid kan udrettes til det bedre,
naar der arbejdes med Alvor og Kraft, viser i Sandhed Resultaterne
af d. kgl. Undersngelses-Kommissions Færd i Dronninglund Herred forrige Aar. Her, hvor Tyverier, Indbrud og andre U g ~ r n i n g e r
hnrte til Dagens Orden, her lever man nu lige saa trygt og uantastet som noget andet Sted.
O g da nu vor allernaadigste Konge, for hvem Jurisdiktionens
Skæbne ikke var bleven ukendt, i sin Visdom har beskikket os en
Politimester, om hvis Dygtighed o g redelige Vilje, der ikkun er
en Mening, saa tnr Jurisdiktionen nære det bedste Haab om, at
den Persons- o g Ejendomssikkerhed, som her er tilbagevendt, vil
blive bevaret."
Og det slog til. Den ny Politimester - Justitsraad
Gad - forstod at holde Justits.
14. Politibetjent Lundbymalle.
Lundbymglle var Politibetjent i Aalborg, o g han
var kendt som en haard Hals, paagaaende o g brutal,
altid parat til at bruge Næverne, Pisk o g Kæp, elsket
af faa, hadet af mange, velset opad, forbandet nedad.
I Aalborg var han B ~ r n e n e sBussemand. ,,Er Du ikke
artig, saa kommer Lundbym@lle," sagde man, o g da
han kom til Voergaard, sagde man det samme i Miles
Omkres.
Det var formrigt ikke alene ,,Den Dronninglundske
Kommission u, der benyttede ham, ogsaa Kommissionen, der tog sig af ,,Aalborg-Banden", havde jævnlig
Bud efter ham - o g som Anerkendelse for hans
Virksonihed i de to Affaerer udnævntes han til Danne-
134
Tillæg.
brogsmand, o g vendte tilbage til Aalborg som Overbetjent under Politimester W~lfferdt.
Imidlertid gav hans ,,haandfasteu Optræden jævnlig
Anledning til Klage fra Borgernes Side, o g tilsidst,
da Politimesteren ikke t o g Hensyn hertil, rejstes der
- efter en Pryglehistorie i en Beværtning - en saadan Storm imod Lundbym~lle,at der blev nedsat en
Sættedommer til at tage Affære. O g Resultatet blev,
at L u n d b y m ~ l l e i d ~ m t e s4 Gange 5 Dages Fængsel
paa Vand o g B r ~ d ,hvorhos han ikendtes en Mulkt
paa 10 Rdl. for sin sidste Optræden o g skulde dertil
have sin Stilling som Politibetjent forbrudt. Dommen
appelleredes baade til Overretten o g H ~ j e s t e r e t ,men
begge godkendte den, sidstnævnte d. 4. Oktober 1847,
o g da Lundbyrn~llehavde udstaaet sin Straf, forlod
han Aalborg o g rejste til K ~ b e n h a v n ,hvor han fik
Plads ved en af Straffeanstalterne.
15. Aalborg=Banden.
E n Maaned efter at Tyvebanden i Vendsyssel
havde faaet sin Dom, faldt ogsaa Dommen over Aalborg-Banden. Til Sammenligning a n f ~ r e s hvad
,
,,Stiftstidende" skrev om sidstnævnte a. 13. April 1843:
,,I den bekendte herværende store Justitssag, til
hvis U n d e r s ~ g e l s eo g Paakendelse Dhrr. Kancelliraad,
Byfoged W ~ l f f e r d to g Kammerjunker, Brigadeaudit~r
v. Holck var overdraget allernaadigst Kommissorium,
er i Tirsdags Aftes - d. 1I . April - faldet Dom,
hvoraf fremgaar, at af d e bekendteste i Sagen implicerede Individer er Lorenz Meyer, Jens Chr. Olsen,
Johan Jensen Stenild (sædvanlig kaldet Bitte-Fanden)
o g Anders Hansen N ~ r a g e rdumt til Kagstrygning o g
Rasphusarbejde paa Livstid, Peder Anton Hansen til
Kagstrygning o g Fæstningsarbejde paa Livstid o g
Ane Pernille Andersdatter Storm til Kags
Tugthusarbejde paa Livstid."
-
Kagestrygningen foretoges i Knbstæderne, h
der skulde have Stryg, blev fastbunden. Som Regel var Pælen
anbragt ovenpaa et Stillads - for at Publikum bedre kunde se
Delikventen og gyse eller godte sig ved Afstraffelsen. ,,At stryges
til Kagen" blev ophævet soin Straffemetode 1866. -
.
,,Aalborg-Sagen adskiller sig i sit Omfang o g sin
Vidtl~ftighedfra den Dronninglundske, idet den omfatter en Række af Forbrydelser, der er begaaet i
samtlige danske Provinser med Undtagelse af LollandFalster Stift (dog fornemlig i Aalborg, Viborg, H j ~ r ring o g R i n g k ~ b i n gAmter), for det meste af Individer,
som i en Række af Aar, inden de blev inddraget under Sagen, har trodset Justitsens Bestræbelser for at
faa dem overbevist. De formede Forbrydelser omfatter ogsaa for den s t ~ r s t eDel de deri inddragne
routinerede Forbryderes hele forbryderiske vita o g
gaar tilbage til Aaret 1814.
Anledningen til Sagen var, som bekendt, de - fornemlig i Foraaret 1837 i Aalborg Omegn - overhaandtagende R ~ v e r i e rhvorved
,
isoleret boende Landboere med deres hele Husstand blev af forklædte o g
maskerede Personer, som ved natligt Indbrud banede
sig Adgang til deres Beboelse, overfaldet, bundet,
mishandlet, o g ofte efterladt i hjælpel0s Tilstand,
hvilke R ~ v e r i e r o g Voldsomheder er bleven oplyst under Kommissionssagen ved de paagældendesTilstaaelse, hvorved det tillige er godtgjort, at et ikke ubetydeligt Antal Personer i mer eller mindre Grad har,
enten i Gæriling eller ved foregaaende o g efterbigende Underst~ttelse, bidraget til at fremme de an-
136
.
Tillæg
fsrte Voldshandlinger. der i flere Aar var en Skrzk
o g Plage for denne Egn.
Antallet af de Personer. som i mer eller mindre
Grad er graverede under denne Sag. er 250. af hvilke
7. som h e n h ~ r e runder militær Jurisdiktion. i sin Tid
blev d0mt ved en ved forrige 3. jydske Infanteriregiment nedsat Krigskommission. 156 er afgivet til forskellige civile Jurisdiktioner o g 79 dsmt af Kommissionen." - Af de 79 blev 27 d0mt for Rsveri. 6 for
at have holdt Horehus i Aalborg. 1 for Bigami o g
Resten for Tyveri o g Hæleri m. m.
INDHOLD
Side
Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Klog-Drengene og Skov-Pakket . . . . . . . . . . . . . . .
Bjerre-Chrens Sæbyrejse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Legstuen paa Langholt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Af Kammerraad Christensens Breve . . . . . . . . . . .
Drabet i Hedehuset ..........................
Ligene obduceres . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Hævnerne i Hedehuset . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
De dræbtes Begravelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Kommissarius og hans Snusdaase . . . . . . . . . . . . .
Hvad Bladene skrev . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Dommen over Hævnerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Kronprinsen og Sognefogden . . . . . . . . . . . . . . . . .
Dommen over Tyvebanden . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Svamperne. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Hammer-Niels . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Christen Ragter . . . . . . . . .
Simon Bolle ............
3
5
8
9
22
25
33
37
42
49
51
59
65
67
69
Klog-Familien i Dronninglund ..........
Rasmus Knar som Mestertyv . . . . . . . . . . . . . . . .
Tillæg om
Klog-Familien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 119
Skov-Familien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .127
Herredsfoged Heiberg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 130
Politibetjent Lundbym~lle...................... 133
Den samtidige Aalborg-Bande ................ 134

Tyvebanden paa Jyske Aas, U. Hansen, 1920

Transcription

Similar documents

Marinen og København.pdf

vxi kik^ioix^

fremmed rase

Bjergposten11 - Lokalhistorisk Arkiv for Frejlev, Nørholm og

Oli Jacobsens foredrag d. 22. feb 2014

Danske Studier 1934

Om Hans, der kom paa Høiskolen.

Danske Studier 1926

Christen Christensen Bathums Livserindringer

Dr. Georg Lütken

Danske Studier 1927

Danske Studier 1965

Historiske Oplysninger om Barløse Sogn.

Albertine (1886) Teksten i bokselskap.no følger 1. utgave, 1886

Bind 26 - Rosekamp

Bind 24 - Rosekamp

En god Bonde, Hans Avl og Biæring

Indholden af Den Norske Jord

Breve 1904-1925

Untitled - Vosselag

dansk fredsforenings historie

8 - DIS-Danmark