McDonald`s samfundsbidrag i Danmark

Transcription

McDonald’s
samfundsbidrag
i Danmark
FSC er din garanti for, at skoven ikke har lidt overlast. I en FSC-skov værnes
der om de sårbare områder, og der plantes et nyt træ, hver gang der fældes et.
Blandt andet derfor er en FSC-skov målt over en længere periode CO2-neutral.
Samtidig sørger organisationen bag FSC for at skabe anstændige forhold
gennem hele leverandørkæden – fra savklingen sættes i træet, til papiret
ender i Danmark og i trykken hos Cool Gray. Lokalsamfundene er sikret en
fair portion af pengene, og skovarbejderne får en ordentlig løn og har adgang
til sikkerhedsudstyr. Ingen løsarbejdere i sandaler og uden kontrakt.
Velrenommerede organisationer som Verdensnaturfonden, Greenpeace og
Danmarks Naturfredningsforening støtter FSC’s politik om, at der skal være
orden i regnskabet mellem menneske og natur.
indholdsfortegnelse
5
Indholdsfortegnelse
Oversigt over tabeller
Oversigt over figurer
Sammenfatning7
Tabel 1 Beskæftigede hos McDonald’s, 2011
11
Figur 1 Udvikling antal restauranter og omsætning
8
Tabel 2 McDonald’s samlede lønomkostninger, 2011
11
Figur 2 McDonald’s økonomiske aktivitet i Danmark
10
1 McDonald’s økonomiske fodaftryk
8
Tabel 3 McDonald’s forbrug af varer og tjenester, 2011
12
Figur 3 McDonald’s køb via den internationale værdikæde, 2011
12
1.1Introduktion
8
Tabel 4 Eksport af danske produkter til McDonald’s internationale aktiviteter, 2011 13
Figur 4 McDonald’s forbrug af varer og tjenester fordelt på sektorer, 2011
13
1.2 McDonald’s økonomiske aktivitet i Danmark
10
Tabel 5 Investeringer af McDonald’s, 2011
14
Figur 5 Hovedselskabets investeringer
14
1.3 McDonald’s beskæftigelse og lønudgifter
11
Tabel 6 McDonald’s bidrag til BNP, mio. kr., 2011
15
Figur 6 McDonald’s Danmarks bidrag til BNP fordelt på brancher
15
1.4 McDonald’s køb af varer og tjenester og eksport
11
Tabel 7 McDonald’s bidrag til beskæftigelsen, 2011
16
Figur 7 McDonald’s Danmarks bidrag til beskæftigelsen fordelt på brancher
16
1.5Investeringer
13
Tabel 8 Skatter og afgifter fra McDonald’s Danmark, 2011
17
Figur 8 Skatter og afgifter fra McDonald’s Danmark
18
1.6 McDonald’s bidrag til Danmarks BNP og beskæftigelse
14
Tabel 9 McDonald’s bidrag til BNP i Region Hovedstaden, mio. kr., 2011
38
Figur 9 Flowet ind og ud af McDonald’s
21
1.7 Skatter og afgifter fra McDonald’s aktiviteter i Danmark
17
Tabel 10 McDonald’s bidrag til BNP i Region Midtjylland, mio. kr., 2011
38
Figur 10 McDonald’s Danmarks medarbejderes aldersfordeling, 2012
22
2 McDonald’s bidrag ud over BNP
20
Tabel 11 McDonald’s bidrag til BNP i Region Nordjylland, mio. kr., 2011
38
Figur 11 McDonald’s Danmarks medarbejderes uddannelsesfordeling, 2012
23
2.1Introduktion
20
Tabel 12 McDonald’s bidrag til BNP i Region Sjælland, mio. kr., 2011
39
Figur 12 Studerende hos McDonald’s Danmark, 2012
23
2.2 Beskæftigelse af særlige grupper
21
Tabel 13 McDonald’s bidrag til BNP i Region Syddanmark, mio. kr., 2011
39
Figur 13 McDonald’s Danmarks medarbejderes anciennitet, 2012
24
2.3 Trænings- og uddannelsesforløb
27
Tabel 14 McDonald’s bidrag til beskæftigelsen i Region Hovedstaden, 2011
39
Figur 14 Personer med anden etnisk baggrund end dansk, 2011
26
2.4 Karrieremuligheder hos McDonald’s
30
Tabel 15 McDonald’s bidrag til beskæftigelsen i Region Midtjylland, 2011
39
Figur 15 Deltagere på intern uddannelse
28
2.5 Social ansvarlighed og lokale sponsorater
33
Tabel 16 McDonald’s bidrag til beskæftigelsen i Region Nordjylland, 2011
40
Figur 16 Omkostninger til uddannelse
29
Tabel 17 McDonald’s bidrag til beskæftigelsen i Region Sjælland, 2011
40
Figur 17 Rekruttering af ledere
30
3 McDonald’s og det regionale Danmark
36
Tabel 18 McDonald’s bidrag til beskæftigelsen i Region Syddanmark, 2011
40
Figur 18 McDonald’s karrieresti
31
3.1 Fordeling af McDonald’s økonomiske bidrag på regioner
36
Tabel 19 McDonald’s direkte BNP-bidrag
45
Figur 19 Medarbejdere på forskellige trin af karrieresti, 2012
32
3.2 Fordeling af restauranter, økonomisk aktivitet og beskæftigelse på regioner
37
Figur 20 Fordeling af størrelsen på sponsorater, 2011
33
Figur 21 Sponsorater fordelt på formål
34
Appendix A
42
Figur 22 McDonald’s velgørenhedsdonationer
34
Appendix B
48
Figur 23 Antal restauranter fordelt på regioner, 2011
37
Appendix C
52
Figur 24 McDonald’s regionale aktivitet, 2011
37
Appendix D
54
Figur 25 Investeringer fordelt på regioner, 2011
39
Figur 26 Input-output tabel
43
Sammenfatning
7
Sammenfatning
Denne rapport er udarbejdet af Copenhagen Economics
for McDonald’s Danmark.
Rapporten tegner et billede af den betydning, som McDonald’s
har for den danske samfundsøkonomi. Den afdækker såvel
virksomhedens bidrag til gængse økonomiske størrelser som
bruttonationalproduktet (BNP) og beskæftigelse og en række
andre effekter, som McDonald’s har på det danske samfund.
Det gælder for eksempel uddannelse og job til mange unge,
idet McDonald’s er en af Danmarks største ungdomsarbejdspladser. Det gælder også indsatsen overfor etniske minoriteter
og særlige grupper af medarbejdere, og det gælder sponsorater
og andre former for støtte til velgørende formål. Desuden viser
rapporten McDonald’s tilstedeværelse rundt om i landet og
hvorledes virksomheden bidrager til vækst og beskæftigelse
i alle egne af Danmark.
Rapporten er blevet til i en bestræbelse på, åbent og så præcist
som muligt, at afdække, hvilken forskel McDonald’s gør i Danmark.
Der er et særligt behov for at afdække netop, hvilken effekt
McDonald’s har, fordi virksomheden nogle gange bliver fremstillet
som en arbejdsplads, hvor medarbejdernes løn er lav, og hvor
mange af de penge, der bliver tjent, bliver sendt ud af Danmark
og til ejerne af McDonald’s-varemærket.
Sådanne bekymringer opstår sandsynligvis på grund af manglende
information, og bekymringerne kan styrkes, fordi virksomheden er en
del af en udenlandsk kæde og beskæftiger mange kortuddannede.
Som rapporten dokumenterer, understøttes dette billede ikke
af fakta. Når det opgøres, hvordan McDonald’s bidrager til det
danske samfund, fremstår et andet billede.
I rapporten præsenterer vi et stort datamateriale, som dokumenterer McDonald’s bidrag til samfundet; De 5000 arbejdspladser,
som McDonald’s og restauranternes underleverandører tilsammen
bidrager med, og de 1,5 mia. kr., som virksomheden bidrager med
til Danmarks BNP. Af rapporten fremgår det også, at McDonald’s
i 2011 i alt betalte 436 mio. kr. i skatter og afgifter. Hvis vi skal
sætte det tal i perspektiv, så er det større end Københavns
Kommunes udgifter til hjemmepleje samme år.
Rapporten kvantificerer McDonald’s bidrag til den danske økonomi.
•R
apportens første del redegør for McDonald’s bidrag til BNP
og beskæftigelse og inkluderer både det direkte bidrag fra
virksomhedens aktiviteter i Danmark og det indirekte bidrag
fra McDonald’s indkøb af varer og tjenesteydelser fra andre
sektorer.
•R
apportens anden del dokumenterer omfanget af McDonald’s
øvrige bidrag, det vil blandt andet sige beskæftigelse, uddannelse
og sponsorater.
•Rapportens tredje del viser virksomhedens regionale bidrag.
McDonald’s økonomiske fodaftryk
1
9
BOKS 1 Virksomhedens struktur
McDonald’s Corporation Inc.
1.1 Introduktion
I dette kapitel opgør vi McDonald’s bidrag til BNP og beskæftigelse. Vi inkluderer både det direkte bidrag fra virksomhedens
aktiviteter i Danmark og det indirekte bidrag fra McDonald’s
indkøb af varer og tjenesteydelser fra andre sektorer.
Sådan hænger McDonald’s sammen
McDonald’s Danmark er en del af McDonald’s Corporation,
verdens største fastfoodkæde, der hver dag betjener 68 mio.
gæster i 119 lande. I 2011 var 73 ud af 84 restauranter i
Danmark drevet af franchisetagere. De får retten til at drive en
eller flere McDonald’s restauranter, adgang til hele McDonald’s
værdikæde, brug af varemærket og meget mere. McDonald’s
restauranterne, både franchises og dem, der drives af hovedselskabet (McDonald’s Danmark ApS), betaler royalties til
McDonald’s Corporation Inc., ligesom der bliver betalt udbytte,
når der er overskud, jf. boks 1. I de år i halvfemserne, hvor
der blev bygget mange nye restauranter i Danmark, gik
pengestrømmen imidlertid den anden vej, idet McDonald’s
Corporation Inc. - igennem McDonald’s Danmark - finansierede
de omfattende investeringer i de mange nye restauranter.
Historikken
Fra de to første McDonald’s-restauranter åbnede i Danmark i 1981,
gik det stærkt med væksten, og i 2000 åbnede restaurant nr. 99.
Så fulgte imidlertid nogle år, hvor det viste sig, at udviklingen
var løbet for hurtigt, og hvor man ikke havde været tilstrækkeligt selektiv med hensyn til, hvor det kunne betale sig at åbne
McDonald’s-restauranter. I 2003 stabiliseredes antallet af
restauranter på omkring 84. Der har det ligget siden, men i de
kommende par år åbner yderligere 10 restauranter. McDonald’s
er altså en virksomhed i vækst, og på trods af den økonomiske
krise er der fortsat fremgang i restauranternes omsætning.
Royalties: 9 mio. kr.
73 Franchise restauranter
Samlet omsætning 1.519 mio. kr.
11 restauranter ejet og
drevet af hovedselskabet
Samlet omsætning 179 mio. kr.
McDonald’s i Danmark
Samlet omsætning 1,698 mio. kr.
Note: Hovedselskabet (McDonald’s Danmark ApS) består af hovedkontoret og de 11 restauranter, som hovedselskabet på dette tidspunkt selv ejede og drev. Udover de 179 mio. kr.,
som restauranterne ejet af hovedselskabet omsatte for, så havde hovedselskabet 165 mio. kr. i lejeindtægter fra franchisedrevne restauranter. Alle tal er fra 2011
Kilde: Copenhagen Economics baseret på data fra McDonald’s Danmark
Til gengæld for royalties til McDonald’s Corporation Inc. har
McDonald’s Danmark adgang til en global værdikæde, et
netværk af underleverandører, der samarbejder med McDonald’s
og som leverer råvarer til restauranterne i de enkelte lande.
FIGUR 1 Udvikling antal restauranter og omsætning
Omsætning per restaurant
Royalties: 76 mio. kr.
Antal restauranter
Mio. kr.
2011 priser
Antal
120
25
100
20
80
15
60
Det samarbejde om optimering af indkøbene har stor indflydelse
på McDonald’s priser, og gør at McDonald’s kan købe kvalitetsråvarer til en gunstig pris.
BOKS 2 God gastronomi til prisen
Ferran Adriá er en prominent og innovativ skikkelse i europæisk gastronomi og har blandt andet været chefkok på El Bullí i Barcelona, der i en årrække hørte til
blandt verdens bedste restauranter. I 2008 anerkendte Adriá McDonald’s kulinariske indsats i den britiske avis The Independent. Adriá sagde, at selvom McDonald’s
hyrede ti af verdens bedste kokke, heriblandt ham selv, ville de ikke kunne lave en bedre burger til prisen. Adriá beklagede, at folk var kritiske overfor McDonald’s
og spurgte retorisk, hvad alternativet var til den samme pris. Kritikken svarede til at sige, at alle burde køre Aston Martin eller Rolls Royce, mente Adriá.
10
40
20
5
0
0
13
20
09
07
05
03
01
11
20
20
20
20
20
20
9
7
5
3
9
19
9
19
9
19
9
19
9
7
5
3
91
19
8
19
8
19
8
19
8
19
81
19
Note: Omsætning er omregnet til 2011-prisniveau ved Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks
Kilde: “World's most popular chef says, 'I fancy a McDonald's'”, artikel i The Independent, den 5. november 2008
Fem danske virksomheder er en del af denne værdikæde og er
årsagen til, at McDonald’s samlet er en markant gevinst for den
danske handelsbalance. McDonald’s i andre lande køber nemlig
næsten dobbelt så mange varer af danske virksomheder som
McDonald’s Danmark køber af udenlandske virksomheder.
McDonald’s Danmark er, som en del af McDonald’s Corporation
Inc., i stand til at tilbyde medarbejderne omfattende uddannelsesmuligheder, netop fordi det er en del af en stor international kæde.
11
1.2 McDonald’s økonomiske aktivitet i Danmark
McDonald’s bidrag til Danmarks økonomi (BNP) udgjorde i 2011
mere end halvanden mia. kr.1 Langt størstedelen, 1,16 mia. kr.,
kom fra McDonald’s i Danmark, mens resten af bidraget kommer
fra eksport fra danske virksomheder til McDonald’s udenfor
Danmark og fra investeringer.
Hvert år skaber McDonald’s et bidrag til BNP 1,5 mia. kr., og
det tal er voksende. Værdien udmønter sig i job, ikke alene hos
McDonald’s, men også hos underleverandører, og øger derfor
også beskatningsgrundlaget i Danmark. Den slags værdiskabelse og den økonomiske aktivitet, som McDonald’s altså har
præsteret, betyder, at der er nogle penge at beskatte.
BNP-bidraget er definitorisk en opgørelse af bruttofaktorindkomst (BFI).
Se appendix A for en beskrivelse af beregningsmetoden
1
Omsætning 1.698 mio. kr.
Værditilvækst 938 mio. kr.
Tabel 1 Beskæftigede hos McDonald’s, 2011
BeskæftigelseAntal
Antal timelønnede ansatte
3.532
Antal fastlønnede ansatte
372
Antal ansatte i alt
3.904
Fuldtidsækvivalent beskæftigelse 2.040
Note: Den fuldtidsækvivalente beskæftigelse beregnes for timelønnede ansatte på baggrund af restauranternes timeregistreringer
Samlet omsætning i McDonald’s i Danmark 1.698 mio. kr.
Hovedselskabet 179 mio. kr.
73 franchiserestauranter 1.519 mio. kr.
En meget stor del af de 3.904 ansatte er således ikke ansat på
fuldtid, men hvis man omregner beskæftigelsen for dem til fuldtidsstillinger, svarer det til 2.040 fuldtidsjob. Det betyder også, at
McDonald’s brugte 559 mio. kr. på løn og pensionsbidrag i 2011.
Køb af varer og tjenester
Lønudgifter
559 mio. kr.
Mere end 3.500 er på timeløn, mens 372 medarbejdere i
2011 var fastlønnede. I rapportens næste kapitel redegør
vi for McDonald’s betydning som en af Danmarks største
arbejdspladser for unge, hvoraf mange har deres livs første
job hos McDonald’s.
I det følgende ser vi nærmere på de enkelte dele, som tilsammen
udgør McDonald’s økonomiske aktivitet i Danmark.
FIGUR 2 McDonald’s økonomiske aktivitet i Danmark
Bruttooverskud
379 mio. kr.
1.3 McDonald’s beskæftigelse og lønudgifter
Mere end 5.000 mennesker i Danmark har job enten hos
McDonald’s eller hos underleverandører til restauranterne.
McDonald’s alene havde 3.904 ansatte i 2011. Langt de fleste
medarbejdere er unge, og mere end 90 pct. er timelønnede.
Indenlandsk forbrug
Køb af danske varer
og tjenester 318 mio. kr.
Import
Import af varer og
tjenesteydelser 414 mio. kr.
Det er penge, som, for langt de flestes vedkommende,
udover at gå til skat, også går til forbrug og dermed bidrager
til at stimulere den økonomiske aktivitet i Danmark.
Tabel 2 McDonald’s samlede lønomkostninger, 2011
lønomkostninger
mio. kr.
Lønninger m.v.
530
Pension29
multiplikator
Direkte bidrag
fra McDonald’s
aktiviteter i Danmark
Værditilvækst 224 mio. kr.
Bruttooverskud
McDonald’s i Danmark BNP bidrag
Bidrag fra eksport og investeringer
1.162 mio. kr.
366 mio. kr.
Samlet BNP bidrag
1.528 mio. kr.
Lønudgifter
559
Note:Lønninger til ansatte udgør 518 mio. kr. Sociale udgifter og andre personaleudgifter udgør 24 mio. kr., hvoraf 12 mio. kr. udgøres af udgifter til rejser og arbejdstøj.
De resterende 12 mio. kr. er opgjort sammen med lønninger som øvrige personaleudgifter
Omsætning 599 mio. kr.
Indirekte bidrag
fra McDonald’s
leverandører
og afledte effekter
Note I:
Note II:
Note III:
Kilde:
Samlede lønomkostninger Køb af varer og tjenester
Indenlandsk
forbrug
BNP-bidraget er definitorisk en opgørelse af bruttofaktorindkomst (BFI). Se appendix A for en beskrivelse af beregningsmetoden
Foruden værditilvækst og køb af varer og tjenester indgår produktskatter på 28 mio. kr. i fordelingen af den samlede omsætning
Hovedselskabet har udover restaurationsvirksomheden en indtægt på 165 mio. kr. fra udlejningsvirksomhed, som ikke er inkluderet i beregningerne
Copenhagen Economics baseret på data fra McDonald’s Danmark
Import
1.4 McDonald’s køb af varer,
tjenester og eksport
McDonald’s samarbejder med en lang række underleverandører.
En del af varerne, ca. 25 pct., kommer fra virksomheder i Danmark
eller produceret af virksomheder i Danmark. Det er for eksempel
kylling, fisk, drikkevarer, milkshakes og kanelsnegle. Samtidig
er McDonald’s kunde hos andre danske virksomheder, f.eks.
energileverandører, konsulentvirksomheder og reklamebureauer.
I alt købte McDonald’s i 2011 varer og tjenester for 732 mio. kr.,
og ca. halvdelen kom fra danske leverandører.
McDonald’s i resten af verden bidrager imidlertid også til
samfundsøkonomien i Danmark, idet McDonald’s i andre lande i
stort omfang køber varer hos danske virksomheder. Det er især
fem virksomheder, der har McDonald’s i andre lande som kunde.
Easy Food leverer brød, Trioplast leverer plasticposer, Arla sælger
ingredienser til milkshakes og is, Espersen sælger fisk og Danpo
sælger kyllinger (se boks 3). De fem virksomheder er en del af
McDonald’s internationale værdikæde (også kaldet supply chain),
der sikrer, at McDonald’s restauranter over hele verden kan
købe varer til attraktive priser og i god kvalitet.
13
FIGUR 4 McDonald’s forbrug af varer og tjenester fordelt på sektorer, 2011
BOKS 3 Case: Danpo
Import
McDonald’s har været kunde hos Danpo i 26 år. Danpo leverer ikke kun til McDonald’s i Danmark, men har gennem tiden fx også leveret til McDonald’s i Sverige,
Finland, Norge, Tyskland, Rusland, Hviderusland, Tjekkiet og Slovakiet, og Danpo eksporterer mere end halvdelen af sine varer til udlandet. McDonald’s Danmark
er Danpos største aftager af forarbejdede produkter i Danmark, men leverer til hele den danske detailhandel. Danpo producerer McDonald’s produkterne McNuggets,
Premiere (McChicken), Hot Wings, Value Patty (Chicken Bacon) og Grilled Chicken (Wraps). Danpo i Danmark har ca. 750 medarbejdere fordelt på to
fabrikker i Aars og Farre.
Danske leverandører
Mio. kr.
180
160
140
120
100
80
Kilde: Lantmännen Danpo
60
McDonald’s i Danmark importerede sidste år varer fra udenlandske
virksomheder for i alt 414 mio. kr. Til sammenligning solgte de
fem virksomheder varer til McDonald’s i udlandet for 544 mio. kr.
På den måde bidrager McDonald’s altså positivt til handelsbalancen i dansk økonomi, og for de fem virksomheder er
McDonald’s en stor og vigtig kunde.
40
20
0
nd
br
ug
og
i
ak
.
tiv
t
e
i te
er
l ys
er
ar
ar
rv
er
na
ev
er
isk
er
m
r tn
r id
ga
ju
ar
rk
v
ke
væ
g
ag
r ik
lo
.d
.b
ie
st
st
ns
m
na
La
Fi
e
Fr
m
ød
m
ng
g
illi
ff
pi
kt
sa
er
du
pa
ro
.a
og
ip
in
st
yn
m
rs
f re
fo
n
gi
de
er
e
Fr
En
An
st
ir
er
m
ap
ej
kt
d
ke
du
ar
ro
m
dp
og
f re
.p
e
n
rs
st
de
i ve
m
.m
e
kø
Mio. kr.
An
D
e
Fr
st
am
og
Dansk produceret
m
kl
d
Import
e
Fr
Re
Kø
FIGUR 3 McDonald’s køb via den internationale værdikæde, 2011
Note: Estimeret fordeling af varekøb på basis af regnskabsdata fra McDonald’s restauranter samt data for indkøb fordelt på produkter og leverandører
120
100
Tabel 4 Eksport af danske produkter til McDonald’s internationale aktiviteter, 2011
80
60
40
20
0
ProduktbeskrivelseBrancheMio. kr.
Danpo
Kylling Produktion af kød og kødprodukter
257
Espersen
Fisk
Forarbejdning og konservering af fisk
235
Arla
Shake/Sundae mix
Produktion af mejeriprodukter
Trioplast
Plastposer
Produktion af gummi- og plastprodukter
3
Easy Food
Brød
Fremstilling af bagværk
2
g
re
Fuldtidsækvivalent beskæftigelse r
s
lø
p
va
ke
e
le
ur
ck
Ag
Pi
isk
sk
Fr
Fi
e
hu
ig
er
n
47
544
r
r
s
ge
te
r
fri
re
ka
es
og
at
tc
vr
Ke
Ø
lie
m
To
O
t
co
la
Ba
Sa
vr
st
ød
m
va
ge
,
er
es
uc
da
Sa
un
,s
es
r
ak
k
re
Sh æl
va
m
ad
m
e
ig
Ø
O
Br
m
ke
lla
g
ba
r ik
Po
D
Em
in
d
ll
Ky
Kø
Leverandør
Tabel 3 McDonald’s forbrug af varer og tjenester, 2011
mio. kr.
fordeling
Danske leverandører
318
43%
Import
41457%
Antal ansatte i alt
732
Note: Udgiften til varer og tjenester er opgjort ekskl. punktafgifter på 28,3 mio. kr.
Note II:Betaling af Royalties til McDonald’s Corporation Inc. på 85 mio. kr. er indeholdt i importen
1.5 investeringer
De produkter, der serveres hos McDonald’s, er imidlertid kun en
del af det bidrag, som McDonald’s yder til samfundsøkonomien.
Et andet område, der også spiller en stor rolle, er de investeringer
der foretages i forbedringer og helt nye restauranter.
I 2011 åbnede McDonald’s en enkelt restaurant, og samtidig
blev der gennemført større projekter med forbedringer af en
stor del af de øvrige 83 restauranter. Investeringerne beløb sig
til i alt 165 mio. kr. i 2011. Det er et tal, der formentlig kommer til
at stige i de kommende år, fordi McDonald’s kommer til at åbne
en række nye restauranter.
Op gennem halvfemserne blev der åbnet 82 nye McDonald’s
restauranter i Danmark, og investeringerne var derfor meget
omfattende i disse år. Siden er nogle af restauranterne lukket
igen, men inden for de kommende fem år forventer man hos
McDonald’s, at der kommer til at åbne mindst ti nye restauranter.
(Allerede i 2012 åbnede McDonald’s to nye restauranter).
Udgifterne er fordelt sådan, at alle de investeringer, der knytter
sig til etableringen af nye restauranter betales af hovedselskabet.
Til gengæld er det de enkelte franchisetagere, der betaler for
forbedringerne. Ud af de 165 mio. kr., der blev investeret i 2011,
kom de 90 mio. fra franchisetagerne.
15
BOKS 4 Beregningsmetode
Tabel 5 Investeringer af McDonald’s, 2011
mio. kr.
Investeringer, franchiserestauratører 90
Investeringer, hovedselskabet
75
Investeringer i alt Effekten af hver enkelt McDonald’s restaurant
Hver restaurant, som McDonald’s åbner i Danmark, skaber i gennemsnit 54 arbejdspladser. De 48 i restauranten og de sidste seks hos underleverandørerne.
Restauranterne omsatte i 2011 for 20 mio. kr. og bidrog med 18 mio. til BNP i gennemsnit. Dette har Copenhagen Economics opgjort ved hjælp af input-output
modeller fra Danmarks statistik og på baggrund af data fra virksomheden.
165
Kilde: Input-output analyse, se appendix A.
FIGUR 5 Hovedselskabets investeringer
Investeringer i alt
Tabel 6 McDonald’s bidrag til BNP, mio. kr., 2011
Mio. kr.
AktivitetDirekte bidrag
180
160
140
120
937
224
1.162
Dansk eksport til McDonald’s i udlandet
94 193
287
McDonald’s investeringer i Danmark
52 27
79
1.083
444
1.528
I alt
100
Indirekte bidragSamlet bidrag
Note: BNP-bidraget er definitorisk en opgørelse af bruttofaktorindkomst (BFI). Se appendix A for en beskrivelse af beregningsmetoden
80
60
FIGUR 6 McDonald’s Danmarks bidrag til BNP fordelt på brancher
40
Direkte bidrag
20
Mio. kr.
70
0
Indirekte bidrag
937
253
09
07
05
03
01
9
7
5
3
11
20
20
20
20
20
20
9
19
9
19
9
19
9
19
9
7
91
19
8
19
8
19
60
50
40
Note: Investeringerne vist i figuren dækker kun hovedselskabet
30
20
10
0
Ø
ig
e
kt
er
m
rla
)
d
ng
he
di
(A
so
er
ir k
d
in
he
dv
g
r(
an
ge
al
ys
e
st
)
sp
ve
(E
In
v.
po
s)
an
d’
(D
al
m
i
ds
in
ke
yn
ar
d
in
he
gn
k
d
er
fis
r tn
af
rs
ch
du
sv
om
sin
an
ro
ab
ks
ga
br
ip
sk
er
gn
ej
vr
M
Re
v ir
i
fo
m
by
om
ts
ks
og
te
e
v ir
ci
og
er
tri
nk
lie
sk
Ba
O
Fi
ek
am
os
d
g
ga
kø
on
er
r)
n)
ge
se
in
er
Note: De 13 største bidrag er udvalgt
El
kl
gr
Re
En
ol
in
og
dn
ug
ej
eh
rb
lig
ra
br
cD
af
(M
g
er
in
nt
dn
ra
ej
au
rb
nd
ra
d
Ve
Fo
La
Fo
st
McDonald’s beskæftiger direkte omkring 3.500 unge timelønnede samt et mindre antal fastansatte. Dertil kommer direkte
beskæftigede i de virksomheder der eksporterer til McDonald’s
i udlandet og indirekte beskæftigede i underleverandørled til
McDonald’s og eksportvirksomhederne. Beskæftigelsen ses
opgjort i antal fuldtidsansatte i tabel 7.
De investeringer, som hovedselskabet McDonald’s i Danmark
foretager, knytter sig mest til etablering af nye restauranter
samt forbedringer i egne restauranter. Derfor ligger de nu på
et lavere niveau end i halvfemserne, hvor der kom mange nye
restauranter til. Nu skal der imidlertid igen til at bygges McDonald’s
restauranter i Danmark, og det betyder, at investeringerne
allerede er i færd med at stige. Den udvikling vil fortsætte i
de kommende år.
Re
1.6 McDonald’s bidrag til
Danmarks BNP og beskæftigelse
McDonald’s økonomiske aktiviteter bidrager samlet med mere end
1,5 mia. kr. til BNP, og McDonald’s bidrager, direkte og indirekte,
til beskæftigelsen af mere end 5.000 personer i Danmark.
Størstedelen af BNP-bidraget kommer direkte fra McDonald’s
restauranterne, men eksporten til udlandet udgør også et stort,
direkte bidrag på mere end en halv mia. kr. om året. Der kommer
også store indirekte bidrag til Danmarks bruttonationalprodukt
fra de brancher, hvor de store underleverandører hører til.
Det gælder forarbejdning af kød og fisk, mens en branche
som landbrug og gartneri også tegner sig for et stort, indirekte
bidrag. Desuden oplever en lang række andre brancher i
Danmark en positiv påvirkning fra McDonald’s.
17
Tabel 7 McDonald’s bidrag til beskæftigelsen, 2011
2.040
442
2.482
Dansk eksport til McDonald’s i udlandet
326
329
655
McDonald’s investeringer i Danmark
119
54
174
2.485
825
3.311
I alt
Note: Omregnet til fuldtidsstillinger
1.7 Skatter og afgifter fra
McDonald’s aktiviteter i Danmark
Ligesom andre danske virksomheder betaler McDonald’s skatter
og afgifter i Danmark. Det er dels hovedselskabet (McDonald’s
Danmark ApS) og dels de enkelte franchisetagere, der betaler.
I 2011 betalte McDonald’s i alt 276 mio. kr. i skatter og afgifter.
Hertil kommer personlige indkomstskatter betalt ud af
medarbejdernes bruttoløn på i alt 160 mio. kr., sådan at
den samlede betaling af skatter og afgifter fra McDonald’s
aktivitet i Danmark er 436 mio. kr.
Tabel 8 Skatter og afgifter fra McDonald’s Danmark, 2011
typeMio. kr.
Indkomstskatter i alt
FIGUR 7 McDonald’s Danmarks bidrag til beskæftigelsen fordelt på brancher
Direkte bidrag
Mio. kr.
250
Afregnet AM bidrag for restauranten / organisationen
Indirekte bidrag
2040
413
200
150
113
Indbetalt moms i alt
196
- Salgsmoms
497
- Købsmoms
278
- Elafgifter
50
47
Afregnet A-skat for restauranten / organisationen
- Vandafgifter
100
160
1
22
Selskabsskatter47
0
18
- Selskabsskat fra franchiserestauratører
26
Ø
g
an
in
br
er
e
ik
ig
br
vr
Fa
ch
er
al
te
e
r
ys
uk
al
od
)
pr
r
rla
d
an
he
te
et
te
m
ivi
af
kt
m
(A
so
er
ir k
kt
sv
du
ta
ro
en
ip
ul
er
ns
ej
TV
lg
d
ds
te
er
- Udbytteskat fra franchiserestauranter
Punktafgifter afregnet af leverandører1
Skatter og afgifter i alt
28
436
Note:
Punktafgifterne er udspecificeret af HAVI, der er McDonald’s leverandør af en stor række varer, og består af afgifter på konsumis, mineralvand, emballage, engangsservice,
emballageafgift på poser, chokolade, kaffe og batterier. Hertil kommer fedtafgift betalt af McDonald’s leverandører. Denne er kun betalt for perioden okt.-dec. 2011, da afgiften
først blev indført den 1. oktober 2011. Fedtafgiften er desuden afskaffet igen gældende fra den 1. januar 2013
1
Note: De 14 største bidrag er udvalgt.
3
Ejendomsskat5
r)
n)
ge
se
in
er
r
st
)
sp
ve
(E
In
ite
r(
v.
po
s)
an
d’
(D
m
i
al
tiv
k
ge
ak
ke
he
ar
gs
in
fis
gn
af
d
er
on
kø
r tn
cD
af
in
m
tn
by
g
g
ga
(M
om
sa
ks
og
ab
og
sk
o
g
v ir
e
d
in
in
r re
ol
dn
dn
fo
il o
os
gn
di
Ko
M
Re
Ra
ta
gr
Re
En
e
am
ig
kl
vr
Re
Ø
ej
ej
er
og
nt
ug
ra
eh
rb
rb
br
au
lig
ra
ra
nd
st
d
Ve
Fo
Fo
La
Re
- Selskabsskat fra hovedselskabet McDonald’s økonomiske fodaftryk
19
I 2011 betalte McDonald’s 47 mio. kr. i selskabsskat og
udbytteskat, fordelt med 18 mio. kr. fra hovedselskabet og
29 mio. kr. fra franchisetagere.
Hovedselskabet McDonald’s Danmark ApS har betalt selskabsskat i Danmark siden 2006. Før da havde McDonald’s Danmark et
negativt resultat før skat og skulle derfor ikke betale selskabsskat.
Det skyldtes primært, at der i en længere periode er blevet
investeret massivt i at etablere nye restauranter. I en periode
blev der endda tilført kapital fra McDonald’s Corporation Inc.
for at dække underskuddet og sikre, at udviklingen af nye
restauranter kunne fortsætte.
Beregningen af skatter og afgifter er illustreret i figur 8.
Beregningen af det beløb hvoraf der betales selskabsskat
(resultat før skat) tager udgangspunkt i årets omsætning.
Herfra fratrækkes udgifter til varer og tjenester og udgifter til
lønninger for beregning af virksomhedens bruttooverskud.
Udgifter til investeringer fordeles over flere regnskabsår
gennem såkaldte skattemæssige afskrivninger.
Dermed kan store investeringer, som tilfældet har været for
McDonald’s Danmark, give anledning til, at der ikke betales
selskabsskat i en lang årrække efter investeringerne er foretaget.
FIGUR 8 Skatter og afgifter fra McDonald’s Danmark
Omsætning
Salgsmoms
Bruttooverskud
-
Afskrivninger
+
Finansielle
indtægter
-
Udbytteskat
Ejendomsskat
=
Resultat
Selskabsskat
Kilde: Copenhagen Economics
Lønudgifter
Indkomstskat
Punktafgifter
Varer og tjenester
Købsmoms
Udbytte
Ejendomsskat
Indbetalt moms
1
McDonald’s bidrag ud over BNP
2
21
I dette kapitel dokumenterer vi omfanget af McDonald’s øvrige
bidrag ud over BNP. Det vil blandt andet sige uddannelse af
medarbejdere, beskæftigelse af særlige grupper og sponsorater.
FIGUR 9 Flowet ind og ud af McDonald’s
På dette niveau tilegner medarbejderne sig kompetencer
indenfor kommunikation og teamarbejde.
Under 2 års anciennitet
O
pe
M
nt
ns
ra
tio
au
ra
st
i ve
Co
Le
ul
er
ns
ad
nt
s
s
es
gr
es
tic
as
ac
Cl
Pr
ro
ic
t
ct
en
tP
ra
em
t
en
tP
ip
en
sh
ta
em
en
m
ag
em
an
ag
M
ag
if t
an
Sh
an
op
g
el
bo
ev
nd
tD
M
en
if t
ed
Sh
nc
ct
va
fe
Re
Ef
Ad
c
em
hå
s
ng
su
ni
ur
ns
ek
træ
re
jn
ns
ag
si
an
Ba
M
ie
ne
yg
æ
Tr
H
io
De sidste ti pct. af medarbejderne har mere end fem års
anciennitet. Når man har været hos McDonald’s i mere end fem
år, er man typisk startet som timelønnet og har efterfølgende
valgt at blive i virksomheden for at gøre karriere. Det er typisk
fra denne gruppe, at restaurantcheferne rekrutteres, og de
deltager derfor i et omfattende uddannelsesprogram.
Ca. 3500 timelønnede
at
Der er omkring 3.500 unge timelønnede medarbejdere hos
McDonald’s. Lidt mere end halvdelen har mindre end to års
anciennitet. De fleste i denne gruppe arbejder hos McDonald’s,
mens de er studerende eller f.eks. efter gymnasiet. I den første
tid hos McDonald’s får medarbejderne træning i basale standarder og procedurer. Senere får de mulighed for at blive en del af
et team f.eks. crewtrænerteam og værtindeteam og mulighed
for at deltage på interne workshops og seminarer.
2-5 år anciennitet
St
2.1 Introduktion
De specifikt økonomiske bidrag til samfundet, der er en konsekvens af McDonald’s aktiviteter i Danmark, er naturligvis kun en
del af den samlede effekt, som McDonald’s har på samfundet.
McDonald’s beskæftiger mange med kort eller ingen uddannelse,
og McDonald’s beskæftiger mange unge, som, især i krisetider,
har vanskeligt ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet.
Knap fire ud af ti har mellem to-fem års anciennitet. De medarbejdere, der befinder sig i denne gruppe, har mulighed for at
begynde at gøre karriere hos McDonald’s gennem et internt
ledelsesforløb eller på en ekstern lederuddannelse. Gennem
begge forløb tilegner medarbejderen sig ledelseskompetencer.
Hensigten med denne investering er, at de tilfører restauranten
værdi, som også kan have værdi for dem i deres fremtidige
arbejdsliv, uanset om det foregår hos McDonald’s eller på
andre arbejdspladser.
Over 5 års anciennitet
am
Note: Fordelingen af McDonald’s ansatte på deres anciennitet er illustreret ved højden på pilene i højre side af figuren. Yderligeres vises de interne kurser der tilbydes de ansatte i et typisk internt
karriereforløb. I tillæg hertil tilbydes et antal eksterne kurser, jf. afsnit 2.3
2.2 Beskæftigelse af særlige grupper
Unge medarbejdere hos McDonald’s
McDonald’s er en af Danmarks største ungdomsarbejdspladser.
Dermed udfylder virksomheden en vigtig rolle netop i disse år,
hvor ungdomsarbejdsløsheden er et mere alvorligt problem end
på noget andet tidspunkt siden 1980’erne. Lige nu er 16 pct. af
de unge mellem 19-24, der gerne vil have et job, ikke i stand til
at finde et. Det er det højeste tal siden 1984.
På den første arbejdsplads – og for tusindvis af unge er
McDonald’s netop den første arbejdsplads – lærer man en
masse om, hvad det vil sige at have og passe et arbejde,
herunder også de mere banale ting, som at det er vigtigt at
komme til tiden og være klar til at gå i gang med arbejdet.
Man lærer at omgås kolleger og påtage sig et ansvar.
For fremtidige arbejdsgivere tæller det meget, at den unge
allerede har haft et job, så den unge forstår, hvad det vil sige
at passe et arbejde. 90 pct. af medarbejderne hos McDonald’s
er under 25 år, og lederne hos McDonald’s udøver ledelse på en
måde, der er tilpasset netop denne aldersgruppe. Det kan f.eks.
være, hvis en leder får oplevelsen af, at den unge tumler med
et problem omkring venner, skolen eller på arbejdet. Så tager
lederen initiativ til en samtale med den unge og forsøger, nogle
gange i samarbejde med forældrene, at finde en løsning.
23
FIGUR 11 McDonald’s Danmarks medarbejderes uddannelsesfordeling, 2012
FIGUR 10 McDonald’s Danmarks medarbejderes aldersfordeling, 2012
Antal personer
Antal personer
2000
2500
47,2%
1800
2000
1600
57,6%
38,5%
1400
1500
1200
1000
38,1%
1000
800
600
500
400
200
4,3%
6,9 %
5,8%
0
en
de
FIGUR 12 Studerende hos McDonald’s Danmark, 2012
gå
år
år
år
år
55
5
4
4
år
BOKS 5 Arbejdsregler for unge
re
er
-5
-4
-3
25
år
år
de
ov
45
35
26
19
8
-1
16
5
-1
13
Vi
0,2%
g
l o li g
sia ag
na vs f
ym r
G r hve
e
0,3%
le
ko
es t
lk nde
Fo g a
o
1,2%
0
Procent
McDonald’s Danmark
Unge mellem 13-15 år må udføre lettere erhvervsmæssigt arbejde. De må gerne arbejde med flg. opgaver: Kasse, gæsteområde, lettere opfyldning, lettere
rengøring. De må f.eks. ikke arbejde med følgende: Køkken og maskiner, hvor man kan komme til skade. Det vil konkret sige, at de f.eks. ikke må arbejde ved
frituregryden, hvor der laves pommes frites. Unge må heller ikke operere maskiner som f.eks. McFlurry, hvor der er roterende dele.
Arbejdstilsynets regler
Unge fra 13-15 år eller som er omfattet af undervisningspligt må kun have lettere erhvervsarbejde, f.eks. lettere ekspedition og lettere rengøring. De unge må
ikke beskæftiges med maskiner og må ikke være i nærhed af farlige stoffer og materialer. Desuden må den daglige arbejdstid på skoledage ikke overstige to
timer om dagen på undervisningsdage og hhv. syv og otte timer på ikke-skoledage for unge mellem 13-15 og unge over 15. De unge må ikke arbejde i
tidsrummet 20-06 og skal have en hvileperiode på mindst 14 timer i døgnet og to sammenhængende fridøgn om ugen.
Unge, som er fyldt 15, men ikke omfattet af undervisningspligten må ikke have en arbejdstid, der overstiger den sædvanlige arbejdstid for voksne, som er
beskæftiget i samme fag. Arbejdstiden må ikke overskride 8 timer om dagen og 40 timer om ugen. Undervisning som led i en uddannelse skal medregnes i den
ugentlige arbejdstid. Unge, som arbejder i restauranter må ikke arbejde i tidsrummet 24-06. De unge skal have en hvileperiode på mindst 12 timer i døgnet.
70
60
50
40
30
20
10
0
.
t
or dd
gj u
ig ia l
rd a s
Fæ y mn
g
lt
Note: Den senest færdiggjorte uddannelse er vist på x-aksen
t
or
gj
ig le
r d s ko
F æ l ke
fo
Ia
Kilde: http://arbejdstilsynet.dk/da/regler/bekendtgorelser/u/sam-unges-arbejde-239/bilag-7.aspx
http://arbejdstilsynet.dk/da/regler/bekendtgorelser/u/sam-unges-arbejde-239.aspx
25
FIGUR 13 McDonald’s Danmarks medarbejderes anciennitet, 2012
McDonald’s og nydanskere
McDonald’s prioriterer mangfoldighed og beskæftigelse af
nydanskere højt. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at
der er lige så mange mennesker med anden etnisk baggrund
end dansk ansat hos McDonald’s, som der er i samfundet som
helhed. Det er resultatet af en bevidst strategi og nogle vigtige
beslutninger hos McDonald’s.
Det er ikke et krav, at man skal kunne tale dansk eller have
gode læsefærdigheder for at få et job hos McDonald’s,
Procent
25%
20%
15%
10%
og medarbejderne behøver ikke at have erfaring fra et tidligere job.
Hvis de er interesseret i at begynde at uddanne sig til leder hos
McDonald’s, så findes undervisningsmaterialet på flere sprog.
Medarbejderne er velkomne til at bære tørklæde og når arbejdet
bliver planlagt, bliver der også taget hensyn til de forskellige
religioners helligdage. I det hele taget er det hensigten, at
etniske minoriteter skal opleve så få forhindringer på vejen
ind i McDonald’s arbejdsstyrke som overhovedet muligt.
BOKS 7 Mangfoldighedstiltag
5%
0
O
r2
20
ve
16
0
år
.
dr
år
år
år
år
5
-1
11
5
år
10
6-
4-
3
m
.
dr
.
dr
m
m
23
2-
12
5
11
6-
0-
Man behøver ikke kunne tale dansk for at kunne få job hos McDonald’s
Ledelsesmateriale findes på flere sprog
Man behøver ikke sende en skriftlig ansøgning
Alle restauranter har højtidskalender med forskellige religioners helligdage
Man behøver ikke erfaring
Mentorordning
Man behøver ikke være dygtig til at læse
Mulighed for at bære tørklæde og langærmede bluser
Kilde: McDonald’s Danmark, Kulturprofil 2012 s. 30-31
BOKS 6 Case: Jeppe Seerup, franchisetager i Haderslev, Rødekro og Vejen
I dag ejer Jeppe Seerup restauranterne i Haderslev, Rødekro og Vejen, og han føler sig godt klædt på til at motivere medarbejderne til at yde deres bedste.
McDonald’s opnår mange fordele ved at have en mangfoldig
arbejdsstyrke, og rekrutteringsmulighederne bliver bedre, når
man signalerer åbenhed og imødekommenhed overfor etniske
minoriteter. Det kan i sig selv være en fordel, at man afspejler
kundegrundlagets etniske sammensætning, og man sikrer, at
man får mangfoldige forslag til løsning på de problemer, der
kan opstå på en arbejdsplads. Arbejdspladsen bliver mere
”Det, der motiverer mig, er at have en arbejdsplads med mange unge mennesker, der synes, det er sjovt og spændende at komme på arbejde, og som
sørger for, at vores gæster får en rigtig god oplevelse. Det er jo det, det handler om,” siger Jeppe Seerup
BOKS 8 Mangfoldighedspriser
Selv under de otte måneders udstationering i Afghanistan, forlod tanken om at vende tilbage til McDonald’s ikke Jeppe Seerup. Han gjorde karriere i forsvaret
og blev uddannet officer, men vendte herefter tilbage til arbejdet hos McDonald’s. Jeppe Seerup har arbejdet hos McDonald’s gennem hele sin ungdom, og
både hans far og hans farbror har været franchisetagere med syv restauranter hver i Jylland.
Efter grundig træning i to forskellige restauranter – det er en uomgængelig del af forberedelsen til at blive franchisetager, selv for en kandidat med
Jeppe Seerups baggrund – købte han restauranten i Sønderborg af sin far og blev med sine 29 år den hidtil yngste franchisetager i Danmark.
Kilde: www.mcdonalds.dk/karriere
spændende, og åbenheden fører til, at der opstår en stærk og
mangfoldig virksomhedskultur.
I 2009 vandt McDonald’s MIAPRISEN, der uddeles af Institut
for menneskerettigheder som en anerkendelse af indsatsen
for at skabe en mangfoldig arbejdsplads, og McDonald’s har
også vundet en række andre mangfoldighedspriser.
2006: Mangfoldighedsprisen fra Great Place to Work Institute i Danmark
2008: Mangfoldighedsprisen fra Great Place to Work Institute i Danmark
2006: Integrationsministeriets integrationspris for arbejde med at
understøtte etniske minoriteters indslusning, etablering og
fastholdelse på det danske arbejdsmarked
2009: MIAPRISEN fra Institut for menneskerettigheder for at fremme
mangfoldighed og lige muligheder på arbejdspladsen
Kilde: McDonald’s Danmark, Kulturprofil 2012
Medarbejderne tilegner sig en række kompetencer hos McDonald’s,
der forbedrer deres fremtidige muligheder for beskæftigelse.
På den baggrund er det rimeligt at antage, at samfundet derfor
sparer en del udgifter til understøttelse og aktivering.
27
Også for udviklingshæmmede kan det være svært at finde både
job og uddannelse. Derfor indledte McDonald’s i 2011 et samarbejde med organisationen LEV (Landsforeningen for udviklingshæmmede). Samarbejdet består konkret i, at unge udviklingshæmmede kan komme i praktik hos McDonald’s som en del
FIGUR 14 Personer med anden etnisk baggrund end dansk, 2011
13-34 årige (%)
20
18
16
af den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse for unge med
særlige behov. Samarbejdet med LEV har indtil videre resulteret
i, at 21 unge er i gang med forløbet hos McDonald’s, udover de
kandidater McDonald’s ansætter via andre kanaler.
Kilde: ”Bliv uddannet hos McDonald’s”, informationsfolder fra Landsorganisationen LEV, 2011
http://highfive.net/da/side/mcdonalds
14
12
BOKS 10 Case: Sebastian
10
8
Sebastian har infantil autisme og er lettere retarderet. Som 15-årig ville Sebastian gerne have et job, helst hos McDonald’s, og hans mor kontaktede derfor
HR-afdelingen. Sebastian kom til jobsamtale og blev ringet op en uge senere med beskeden om, at McDonald’s havde et job til ham. Arbejdet består i at
rydde af, lettere rengøring, tømme skraldespande og feje gulv. Sebastian skal selv være opmærksom på, hvor der er behov for ham og hvilke opgaver, der er
brug for at få løst.
6
4
2
0
lk
on
fo
cD
Be
M
ni
d’
s
ng
al
Der følger ikke noget løntilskud med Sebastian. Han tager naturligt del i arbejdet hos McDonald’s, selvom han i begyndelsen var nervøs for, hvordan det ville gå
uden pædagoger omkring ham. Desuden er han integreret i det sociale liv, der foregår udenfor arbejdstid og deltager f.eks. i de fester, som det øvrige personale
holder for og med hinanden.
Kilde: Copenhagen Economics baseret på data fra McDonald’s Danmark og Danmarks Statistik
BOKS 9 Case: Nishti Beygzadeh, 2. assistent hos McDonald’s i Roskilde
Nishti Beygzadeh kom til Danmark fra Iran for fem år siden. Allerede kort tid efter hun var begyndt på sprogskole, fik hun job hos McDonald’s. Det betød, at hun
blev kastet ud i både at tilegne sig et nyt sprog og en ny kultur.
”Jeg havde heldigvis gode kolleger og en chef, som hjalp mig meget i begyndelsen,” siger Nishti Beygzadeh.
I dag arbejder Nishti som 2. assistent hos McDonald’s i Roskilde. Det indebærer, at hun bl.a. har ansvaret for skemalægning af alle restaurantens medarbejdere,
produktion af mad samt at træffe de nødvendige beslutninger i restauranten. Hun er også daglig leder for de øvrige medarbejdere og er godt i gang med
McDonald’s lederuddannelse.
En af de væsentlige fordele ved Nishtis arbejde hos McDonald’s er, at hun kan arbejde og uddanne sig samtidig.
”Det betyder meget. Og så er det vigtigt for mig, at det, jeg lærer her, også kan bruges andre steder. Med de erfaringer, jeg får, føler jeg mig godt rustet til min
fremtidige karriere,” siger hun.
Andre særlige grupper
Etniske minoriteter er ikke den eneste gruppe, der kan have
vanskeligt ved at få foden inden for på arbejdsmarkedet. I lighed
med den indsats, der retter sig mod etniske minoriteter, gør
McDonald’s en indsats for to andre grupper, nemlig udviklingshæmmede og kriminalitetstruede unge.
Siden 2006 har McDonald’s samarbejdet med organisationen
High:five. Organisationen er sat i verden for at hjælpe unge,
der enten har begået eller er i fare for at havne i kriminalitet.
High:five hjælper med at skaffe job og uddannelsespladser til
de unge, og siden 2006 har McDonald’s rekrutteret 39 medarbejdere gennem samarbejdet med High:five. I samarbejde
med High:five er McDonald’s således en af de virksomheder i
Danmark, der har rekrutteret flest kriminalitetstruede unge.
2.3 Trænings- og uddannelsesforløb
Som det fremgår af de foregående sider, kommer langt de fleste
medarbejdere til McDonald’s med beskeden eller slet ingen
erfaring fra andre arbejdspladser. Det er et bevidst valg, at et job
hos McDonald’s skal være tilgængeligt uden store forudsætninger, men det indebærer, at det er nødvendigt at investere i at
forbedre medarbejdernes kvalifikationer. En af flere fordele ved
denne indsats er, at den kommer mange andre end McDonald’s
til gavn. Når medarbejderne, i langt de fleste tilfælde, forlader
McDonald’s igen, tager de kvalifikationer med sig, som kommer
dem selv og fremtidige arbejdsgivere til gavn.
De kvalifikationer er konkrete og målelige. Uanset på hvilket
niveau medarbejderen befinder sig, er der nemlig strukturerede
trænings- og uddannelsesforløb. McDonald’s interne uddannelser
er for nylig blevet akkrediterede af Københavns Erhvervsakademi.
Det vil sige, at de er anerkendt udenfor virksomheden og derfor
mere relevante og anvendelige i verden udenfor McDonald’s.
Et særkende ved uddannelsesindsatsen er, at nye medarbejdere
kan begynde på et trænerkursus allerede efter 3-4 måneder.
Kurset kvalificerer deltagerne til at oplære og coache de helt
nye medarbejdere og giver en forsmag på de uddannelsesmuligheder, som findes i organisationen, for dem, der har lyst til at
blive hos McDonald’s og gøre karriere.
Det er ikke al uddannelse hos McDonald’s, der er intern.
Virksomheden tilbyder udvalgte medarbejdere at betale for
flere eksterne uddannelser. Det gælder blandt andet uddannelserne til butikselev, salgsassistent, handelsøkonom og en
akademiuddannelse i retail. Det er planen, at McDonald’s i
fremtiden skal tilbyde endnu flere eksterne uddannelser til
medarbejderne.
29
BOKS 13 Eksterne uddannelsestilbud:
BOKS 11 Intern uddannelse hos McDonald’s Danmark
McDonald’s tilbyder flere anerkendte uddannelser som en del af karriereforløbet
Orientering:
Intromøde hvor medarbejderen lærer om restauranten
og arbejdsforholdene hos McDonald’s.
2 timer
Stationstræning:
Faglig og praktisk træning i restaurantens udstyr
og hvordan man arbejder ved de forskellige stationer.
op til 50 timer
Management Development Programme:
1 til 137 timer + fortest
Gennemarbejdelse af forberedelsesmateriale til
opstart på vores lederuddannelse. Management
Development Programme består af teori, skriftlig
opgaveløsning samt træning på gulvet med supervision.
Fortest:
Adgangsgivende test til internt lederprogram.
Hygiejnekursus:
Online kursus i fødevarehygiejne inklusiv certifikat.
3 timer
Trænerens håndbog:
Medarbejderen lærer at træne andre i, hvordan
man agerer som forbillede og sætter et godt eksempel
for nye medarbejdere.
8 timer
Basic shiftmanagement kursus:
Lederuddannelseskursus.
30 minutter
Akademiuddannelsen i retail – akkreditering af intern uddannelse
Akademiuddannelsen i retail er adgangsgivende til diplomuddannelserne.
Salgsassistent
McDonald’s tilbyder at betale hele uddannelsen til salgsassistent,
der er en overbygning til butiksmedhjælperuddannelsen.
Fremtidige planer
McDonald’s Danmark undersøger mulighederne for at tilbyde et
bredere sortiment af eksterne uddannelser, f.eks. de tre-årige deltids
akademiuddannelser i kommunikation, ledelse, økonomi og
markedsføring. McDonald’s arbejder desuden på at kunne tilbyde en
overbygning af akademiuddannelsen, der er adgangsgivende til HD 2.
Handelsøkonom
McDonald’s tilbyder at betale hele uddannelsen til handelsøkonom
inkl. bøger og transportudgifter.
37 timer
Videregående ledelseskurser:
Der findes videregående kurser for medarbejdere, der ønsker
at blive 1. eller 2. assistent, restaurantchef og i sidste ende
franchisetager. Disse kurser varer typisk 5 dage hver.
Butiksmedhjælper
McDonald’s tilbyder elevløn under den 1-årige uddannelse til butiksmedhjælper.
Kilde: McDonald’s Danmark, Karriereguiden 2012 og Kulturprofilen 2012
FIGUR 16 Omkostninger til uddannelse
Uddannelsesomkostninger
Budget, materialer omkring karrieresti
Dkk
800.000
BOKS 12 Samarbejde med Københavns Erhvervsakademi
700.000
”Vi har indgået samarbejde med Københavns Erhvervsakademi med det formål at opnå akkreditering af vores interne uddannelse. Dette er for at sikre vores
medarbejdere en ekstern anerkendelse af det uddannelsesforløb, de gennemgår hos os. Akkreditering af uddannelsen giver 60 eller 120 ETCS point inklusiv
to års erhvervserfaring. Dette giver dem adgang til et diplomniveau eksternt, som svarer til et bachelor niveau i det ordinære uddannelsessystem. De første 12
studerende er startet op i 2012.”
Lise-Lotte Helms-Olesen, HR direktør hos McDonald’s Danmark
600.000
500.000
400.000
300.000
200.000
Kilde: McDonald’s Danmark, Kulturprofil 2012
100.000
FIGUR 15 Deltagere på intern uddannelse
0
11
20
09
08
10
20
20
20
07
06
350
20
20
Antal personer
Note: Uddannelsesomkostninger dækker interne omkostninger afholdt af hovedselskabet. Det inkluderer f.eks. lønomkostninger og materiale til kurser. Budget, materialer omkring
karrieresti dækker omkostninger afholdt af franchise-restauranterne. Det inkluderer f.eks. omkostninger til dvd’er og mapper med materiale om karrieresti og lederuddannelsen
300
250
200
150
100
50
0
12
20
11
20
09
08
07
10
20
20
20
20
Note: Tallet dækker deltagere på den interne lederuddannelse. Al oplæring af nye medarbejdere er derfor ikke inkluderet
31
FIGUR 18 McDonald’s karrieresti
BOKS 14 Case: Rasmus Vilhelmsen
21-årige Rasmus Vilhelmsen har arbejdet hos McDonald’s i to år. For nylig lovede han sig selv væk til restauranten i Thisted i de næste fire år.
Men han har fået noget til gengæld:
”Min chef, Flemming Fast, der er franchisetager i Thisted, betaler for, at jeg skal læse HD i de næste fire år.”
Målet for Rasmus Vilhelmsen er at blive restaurantchef, og hvis den drøm skal blive til virkelighed, er en HD et værdifuldt redskab. Han er glad for aftalen, fordi
han kan se sig selv som en del af McDonald’s i lang tid fremover. Det skyldes blandt andet den kultur, der præger virksomheden, når det drejer sig om ansvar.
”Det har appelleret stærkt til mig lige fra begyndelsen, at man meget hurtigt bliver tildelt et ansvar hos McDonald’s. Du behøver ikke nogen særlige
forudsætninger, hvis du bare viser, hvad du kan, så bliver du vist en masse tillid. Det er meget motiverende,” siger han.
Virksomhedens andet store aktiv, som Rasmus Vilhelmsen ser det, er de 35 kolleger og sammenholdet iblandt dem.
”Det er en af de vigtigste grunde til, at jeg kan se en fremtid for mig selv hos McDonald’s. Du oplever det tætte sammenhold fra din første dag på arbejde.
Det er lige meget, om du er indvandrer, om du måske er ordblind eller skiller dig ud på en anden måde. Alle er velkomne og hvem du er, har ingen indflydelse
på dine muligheder her,” siger han.
2.4 Karrieremuligheder hos McDonald’s
De fleste medarbejdere hos McDonald’s bevæger sig videre
gennem uddannelsessystemet og videre til andre jobs efter
nogle år. Der er imidlertid en gruppe, som gør karriere hos
McDonald’s. Det viser sig blandt andet ved, at 95 pct. af lederne
hos McDonald’s hentes fra egne rækker. I virksomheden er der
desuden en lige kønsfordeling blandt alle medarbejderne.
Det gælder både på medarbejderniveau og på ledelsesniveau.
Alle medarbejderne på McDonald’s hovedkontor starter deres
ansættelse i en restaurant. Her arbejder de i minimum en uge,
for at lære arbejdet i restauranterne bedre at kende. Cirka
halvdelen af medarbejderne på hovedkontoret rekrutteres
direkte fra restauranterne.
Alle medarbejdere der har været igennem basis træning i
Områdeleder
Skiftmanager
2. assistent
restauranten bliver desuden tilbudt et McPassport. Passet
dokumenterer de kvalifikationer, man har tilegnet sig, mens
man har arbejdet for McDonald’s i Danmark, og med passet i
hånden, kan man søge job hos McDonald’s i andre lande uden
at skulle igennem den almindelige ansøgningsprocedure.
1. assistent
Restaurantchef
FIGUR 17 Rekruttering af ledere
Internt
Hvis man vælger, at man gerne vil satse på en karriere hos
McDonald’s, er der et struktureret forløb, man kan følge.
Allerede efter et halvt år kan man blive områdeleder og få
ansvaret for et bestemt område, f.eks. køkkenet. Der er
adskillige trin på karrierestigen, så man sikrer, at ønsket om
mere ansvar, større udfordringer og mere varierede arbejdsopgaver altid kan imødekommes. Og samtidig med større ansvar
følger kompetencer via træning og uddannelse. Ultimativt kan
det føre til, at man bliver franchisetager. Det tager mindst ti år
og desuden et særligt uddannelsesforløb at komme dertil,
men man avancerer hurtigt i systemet.
Crew træner
• Tidligst efter 3-4 måneder
• Behersker alle restaurantens områder og kan oplære andre
• Efter ca. 6 måneder
• Ansvar for bestemt område, fx køkken
• Efter ca. 1 år
• Daglig leder med ansvaret for medarbejdere, produkter og udstyr
• Efter ca. 1,5 år
• Rådgiver og coacher medarbejdere samt ansvarlig for et større driftområde
• Efter ca. 2 år
• Personaleledelse og Restaurantchefens 2. hånd
• Efter min. 2,5 år
• Ansvarlig for 40-80 medarbejdere, restaurantens drift samt omsætning
Eksternt
5%
Supervisor/konsulent
Franchisetager
• Efter min. 5 år
• Varetager opsyn med flere restauranter
• Efter min. 10 år og særligt forløb
• Alternativ indgang: Ansættelse på hovedkontor som f.eks. Driftskonsulent eller anden relevant erhvervserfaring
• Ejer og driver selvstændigt deres egen restaurant under McDonald’s logo og brand
Kilde: http://www.mcdonalds.dk/dk/Profiles/Ledervejen_fuld.html
95%
33
FIGUR 19 Medarbejdere på forskellige trin af karrieresti, 2012
2.5 social ansvarlighed og lokale sponsorater
De enkelte McDonald’s restauranter spiller ofte en stor rolle i
lokalmiljøet. Det sker på mange fronter, en af dem er gennem
sponsorater. Langt de fleste sponsorater var sidste år på mindre
end 50.000 kr., og McDonald’s støttede i alt 126 forskellige
tiltag. Desuden donerede McDonald’s i otte tilfælde penge
til velgørenhed sidste år. De største beløb gik til
Danmarksindsamlingen, projektet ”Hold Danmark Rent”
Personer
400
350
349
300
250
og Danmarks Naturfredningsforening. Desuden støtter
McDonald’s store sportsbegivenheder, blandt andet EM og VM
i fodbold og OL. Et andet stort sponsorat vedrører distribution
af børnebøger i stedet for legetøj i Happy Meals. Den indsats
betyder, at McDonald’s i dag er Danmarks største distributør
af børnebøger. I en måned om året er legetøjet i Happy Meals
erstattet af børnebøger, det bliver i alt til 460.000 eksemplarer.
200
158
150
FIGUR 20 Fordeling af størrelsen på sponsorater, 2011
Antal sponsorater
84
100
120
49
50
15
100
0
99
Su
st
pe
Re
rv
au
iso
r
ef
er
ch
nt
nt
te
ra
is
nt
ag
te
an
sis
m
ss
if t
as
a
1.
2.
Sk
80
60
40
BOKS 15 Case: Rikke-Marie Schouborh
3
0
>
00
00
.0
00
00
.0
.0
-1
.0
00
00
-1
00
.0
0
1.
0
10
00
00
På en almindelig uge er hun tre dage i Kolding på studiet og tre dage hos McDonald’s. Og der er en fin sammenhæng mellem de to, synes hun.
”Det er teori og praksis, der supplerer hinanden, og for mig er det det helt rigtige studiejob,” siger hun.
.0
.0
Som manager har hun ansvaret for, at det hele fungerer. Hun træder til og løser de problemer, der opstår som en del af dagligdagen i restauranten. Jobbet
som manager indebærer nogle andre udfordringer, end hun oplevede på restauranten i Horsens.
”Det kræver mere overblik, det er mit ansvar, at der er styr på det hele, og det kan jeg godt lide. Og så er det meget tilfredsstillende at arbejde med
medarbejdernes udvikling. Sparre med dem og hjælpe dem til at rykke sig, også nogle gange ved at presse dem lidt. Det er en god oplevelse for mig,
når jeg kan mærke, at de udvikler sig,” siger Rikke-Marie Schouborh.
50
50
Jobbet hos Vero Moda var sjovt, men krævende, og Rikke-Marie Schouborh valgte derfor for nogle måneder siden at sige op, for i stedet at begynde at læse
design management på Syddansk Universitet i Kolding. Hun vil gerne arbejde med ledelse og var derfor på udkig efter et studiejob, hvor hun kunne bedrive
ledelse i praksis. Det fandt hun hos sin gamle arbejdsplads.
”Nu er jeg manager i restauranten på Falkoner Allé på Frederiksberg, og det er dejligt at være tilbage. Når du har arbejdet hos McDonald’s, sidder det
i fingrene, så lige fra min første vagt kunne jeg gå i gang med at betjene gæsterne, selvom det var fem år siden, jeg sidst havde stået ved kassen,”
siger Rikke-Marie Schouborh.
12
12
<
I de seneste to år har Rikke-Marie Schouborh været Brand Manager i tøjfirmaet Vero Moda. Hun har en fortid hos McDonald’s, idet hun i 2003 som 15-årig fik
job i restauranten i Horsens. Dengang var hun hos McDonald’s i fire et halvt år, indtil hun blev færdig med handelsskolen og syntes, at der skulle ske noget nyt.
20
35
2
FIGUR 21 Sponsorater fordelt på formål
Dkk
3.500.000
3.000.000
3
1
2.500.000
83
2.000.000
1.500.000
1.000.000
8
500.000
17
16
0
de
lo
ls
te
t te
an
tø
ur
ed
ka
t
nh
or
n
ek
re
ta
rt
es
po
ir
ls
gø
av
An
G
l
Ve
ka
t
g
or
lt a
Lo
Ti
Sp
r
Note: Sport dækker over rettigheder til EM og VM i fodbold samt OL og DBU Street Fodbold & Beach Soccer. Tiltag i restauranter dækker over, at legetøjet i Happy Meals udskiftes med bøger.
Lokal sport dækker både over direkte sponsorater af klubtrøjer m.m., men også over salg af klubmenuer i restauranterne. Velgørenhed dækker over World Children's Day hos McDonald’s,
Danmarks Indsamlingen, Hold Danmark Rent, Danmarks Naturfredningsforenings affaldskampagne, Børnecancerfonden og få små velgørenhedsprojekter. Gavekort er typisk uddelt til
lokale arrangementer som præmie eller til skoler og idrætsforeninger. Anden lokal støtte er f.eks. musikarrangementer og støtte til diverse foreninger
FIGUR 22 McDonald’s velgørenhedsdonationer
Holder Danmark Rent
Danmarks Naturfredningsforening
Danmarks Indsamling
DKK
900.000
800.000
700.000
600.000
500.000
400.000
300.000
200.000
100.000
0
12
20
11
20
09
08
07
10
20
20
20
20
McDonald’s og det regionale Danmark
3
37
3.2 Fordeling af restauranter, økonomisk
aktivitet og beskæftigelse på regioner
I dette kapitel belyser vi virksomhedens regionale bidrag.
FIGUR 23 Antal restauranter fordelt på regioner, 2011
3.1 Fordeling af McDonald’s
økonomiske bidrag på regioner
McDonald’s restauranterne er fordelt over hele Danmark, hvor
de skaber arbejdspladser og økonomisk vækst og aktivitet.
Der er altså også arbejdspladser i de dele af landet, som ellers
døjer med afmatning og kan have vanskeligt ved at tiltrække
virksomheder. Navnlig i de områder kan det have stor betydning
at få fodfæste på arbejdsmarkedet, og et job hos McDonald’s
kan udgøre den nødvendige trædesten, der bringer den unge
tørskoet over til det ”voksne” arbejdsmarked.
Hvis vi omregner det arbejde, der udføres hos McDonald’s, til
fuldtidsstillinger, så er der flest i hovedstaden – hvor hovedkontoret også ligger – nemlig 1.300, mens der er færrest i region
Sjælland, med 250 fuldtidsstillinger. Den største omsætning
findes i region Hovedstaden og Region Syddanmark. Det er
også dér, der er flest restauranter, nemlig 26 og 22.
Antal restauranter
30
31,0%
25
26,2%
21,4%
20
15
BOKS 16 Tønder – McDonald’s kan have stor lokal betydning
10,7%
10,7%
10
5
0
dd
an
m
nd
ar
k
en
d
ad
nd
an
lla
y ll
lla
dj
æ
Sy
Sj
or
tjy
st
Note: Ekskl. hovedkontoret i Region Hovedstaden
FIGUR 24 McDonald’s regionale aktivitet, 2011
Fuldtidsstillinger (venstre akse)
Kilde: Peter Larsen, franchisetager for McDonald’s i Sønderborg, Tønder og Kolding
N
id
ed
Restauranten, som Peter Larsen har stået i spidsen for siden åbningen i 1999, inviterer hvert år til en lang række arrangementer som Fastelavn og samarbejder
f.eks. med børnehaver om juletræspyntning. Det store legeland trækker desuden mange børnefamilier til, også fra den tyske side af grænsen, der ligger blot
syv kilometer væk.
”Vi har mange gæster, der stopper på vej hjem efter at have været over grænsen for at handle, men jeg tolker det som udtryk for, at vi har noget at tilbyde,
når vi også har en del tyske gæster, der indlysende udelukkende kommer efter det, vi har at tilbyde af service, faciliteter og gode oplevelser,” siger Peter Larsen.
ov
Også på antallet af ansøgninger kan Peter Larsen se, at McDonald’s er en attraktiv arbejdsplads. Restauranten ansætter unge fra 14-15-årsalderen,
og der er rift om de ledige stillinger.
M
H
40 ud af Tønders knap 8.000 indbyggere arbejder hos McDonald’s. Det gør restauranten til en af de større arbejdspladser i byen, og for franchisetager
Peter Larsen er der ikke tvivl om, at de 40 medarbejdere blandt andet har stoltheden til fælles.
”Betydningen af fællesskabet er nok større i Tønder end det ville være i en større by. Alle ved, hvem der arbejder hos McDonald’s, og sammenholdet blandt
medarbejderne er virkelig stærkt” siger Peter Larsen.
Omsætning (højre akse)
Lønomkostninger (højre akse)
Fuldtidsækvivalent beskæftigelse
Mio. kr.
800
700
700
600
600
500
500
400
400
300
300
200
200
100
100
0
0
Sy
an
m
k
d
en
ar
an
nd
ad
nd
y ll
lla
dd
æ
dj
st
lla
ed
tjy
or
Sj
N
id
ov
M
H
Note: Tallene for Region Hovedstaden inkluderer hovedkontoret på Frederiksberg
39
FIGUR 25 Investeringer fordelt på regioner, 2011
Mio. kr.
80
Tabel 12 McDonald’s bidrag til BNP i Region Sjælland, mio. kr., 2011
50,7%
McDonald’s restauranter i Region Sjælland
70
Investeringer i Region Sjælland
60
I alt
50
106.2
25.4
7.0
3.7
131.6
10.7
113.2
29.1
142.3
Note: BNP-bidraget fra McDonald’s restauranter er ekskl. royalties
40
16,1%
30
14,0%
11,0%
20
8,3%
Tabel 13 McDonald’s bidrag til BNP i Region Syddanmark, mio. kr., 2011
10
0
dd
Sy
æ
an
m
Note: Billedet drives især af store investeringer på hovedkontoret, hvilket trækker Hovedstadens andel op. Hvis hovedkontoret ekskluderes er investeringerne mere ligeligt fordelt over landet
med 22,4% i Hovedstaden, 25,3% i Region Midtjylland, 17,2% i Region Nordjylland, 22,0% i Region Sjælland og 13,0% i Region Syddanmark
Tabel 9 McDonald’s bidrag til BNP i Region Hovedstaden, mio. kr., 2011
351.5
84.1
435.6
Eksport fra Espersen (Bornholm) til McDonald’s i udlandet
35.8
73.3
109.1
Investeringer i Region Hovedstaden
25.4
13.5
38.9
412.7
170.9
583.5
I alt
56.4
292.4
Eksport fra Arla (Esbjerg) til McDonald’s i udlandet
7.0
14.4
21.4
Eksport fra Danpo (Vejle) til McDonald’s i udlandet
151.0
49.5
101.5
Eksport fra Easyfood (Kolding) til McDonald’s i udlandet
0.4
0.9
1.4
Eksport fra Trioplast (Nyborg) til McDonald’s i udlandet
1.3
2.7
4.0
Investeringer i Region Syddanmark
4.1
2.2
6.3
298.4
178.1
476.6
I alt
McDonald’s restauranter i Region Hovedstaden
Note: Tallene inkluderer hovedkontoret. BNP-bidraget fra McDonald’s restauranter er ekskl. royalties
Tabel 14 McDonald’s bidrag til beskæftigelsen i Region Hovedstaden, 2011
Tabel 10 McDonald’s bidrag til BNP i Region Midtjylland, mio. kr., 2011
677.0
146.8
823.8
Eksport fra Espersen (Bornholm) til McDonald’s i udlandet
194.9
196.4
391.3
59.0
26.9
86.0
931.0
370.1
1.301.1
I alt
Investeringer i Region Midtjylland
I alt
141.1
33.8
174.9
8.1
4.3
12.3
149.2
38.0
187.2
Tabel 15 McDonald’s bidrag til beskæftigelsen i Region Midtjylland, 2011
McDonald’s restauranter i Region Midtjylland
Investeringer i Region Midtjylland
Tabel 11 McDonald’s bidrag til BNP i Region Nordjylland, mio. kr., 2011
I alt
McDonald’s restauranter i Region Nordjylland
Investeringer i Region Nordjylland
I alt
McDonald’s restauranter i Region Hovedstaden
Investeringer i Region Hovedstaden
McDonald’s restauranter i Region Midtjylland
236.0
k
en
d
ar
an
nd
y ll
ad
nd
st
ll a
ll a
dj
tjy
or
Sj
N
id
ed
ov
M
H
McDonald’s restauranter i Region Syddanmark
102.7
24.6
127.3
5.5
2.9
8.4
108.2
27.5
135.7
428.2
92.8
18.7
8.6
521.0
27.3
446.9
101.4
548.3
41
3
Tabel 16 McDonald’s bidrag til beskæftigelsen i Region Nordjylland, 2011
McDonald’s restauranter i Region Nordjylland
Investeringer i Region Nordjylland
I alt
247.3
53.6
12.8
5.8
300.9
18.6
260.1
59.4
319.5
Tabel 17 McDonald’s bidrag til beskæftigelsen i Region Sjælland, 2011
McDonald’s restauranter i Region Sjælland
Investeringer i Region Sjælland
I alt
189.4
41.0
230.4
16.3
7.4
23.7
205.7
48.5
254.1
Tabel 18 McDonald’s bidrag til beskæftigelsen i Region Syddanmark, 2011
McDonald’s restauranter i Region Syddanmark
498.6
108.1
Eksport fra Arla (Esbjerg) til McDonald’s i udlandet
17.9
18.0
35.9
Eksport fra Danpo (Vejle) til McDonald’s i udlandet
111.4
112.3
223.8
0.7
0.7
1.5
Eksport fra Easyfood (Kolding) til McDonald’s i udlandet
606.6
Eksport fra Trioplast (Nyborg) til McDonald’s i udlandet
1.2
1.2
2.4
Investeringer i Region Syddanmark
9.6
4.4
14.0
639.5
244.8
884.2
I alt
aPPendix a
A
43
Metodebeskrivelse for
input-output analyse
”Input-output analysen betegner den analytiske tilgang udviklet
af professor Wassily Leontief i 1930’erne – for hvilken han i
1973 blev tildelt nobelprisen i økonomi. Input-output modellens
hovedformål er at analysere afhængigheden imellem industri
og økonomi og er en af de mest anvendte metoder indenfor
nationaløkonomi.”2
Grundlaget for input-output analysen, der ligger til grund for
beregningerne til rapportens kapitel 1, er den såkaldte inputoutput tabel. Tabellens opbygning er vist i figur 1. Input-output
tabellen beskriver i hver række hvordan producenternes salg
af varer og tjenester fordeles til brug som input i produktionen
i brancher, til offentligt og privat forbrug, til investeringer og til
eksport. Fokuser først på den venstre halvdel af tabellen
(Danish industries demand), der viser fordelingen af omsætningen i hver branche på køb af varer og tjenester og aflønning
af produktionsfaktorer. De nederste rækker (Primary factors)
fordeler værditilvæksten i hver branche, dvs. den indkomst
der genereres ved produktionen3. Værditilvæksten fordeles
til aflønning af kapital, til aflønning af arbejdskraft og til produktionsskatter. De øverste rækker (Danish industries og imports)
beskriver hvordan forbruget af varer og tjenester fordeler sig på
hver branche i økonomien og på importerede varer og tjenester.
De mellemliggende rækker (Other foreign transactions) redegør
for overførsler til udlandet, der ikke kan henføres til import af
varer og tjenester. Den højre siden af tabellen (Domestic final
demand og Exports) opgør køb fra indenlandske brancher og
import til endelig udnyttelse, fordelt på indenlandsk forbrug
og til eksport.
Det mest anvendte mål for den samlede indkomst er bruttonationalproduktet (BNP). BNP defineres4 som ”den samlede
værdi af produktion fratrukket forbrug af varer og tjenester i
køberpriser”5. Til analyser af en specifik branche eller virksomheds
økonomiske fodaftryk opgøres indkomsten med fordel fra
produktionssiden, da man derved kan beskrive BNP som
summen af det direkte BNP-bidrag fra hver branche.
figur 26 Input-output tabel
Danish industries demand
From\To
010000
020000
030000
060000
080090
090000
100010
100020
100030
100040
100050
110000
120000
130000
140000
150000
23.842 10.326.312
10
0
1.159.243
0
0
0
1.419
708
0
0
9.689
5.623
915.483
738
51.672 3.710.181
49.799
14.226
62.285
455.235
4.992
541
358
82
646
1.030
256
93
8
2
3.629
12.105
60.509
331.189
2.910
1.885
5.159
18.713
443.223
0
4
0
2.096
0
68.778
3.597
336.590
617.644
525.027
60.964
842
704
583
19
4.942
111.796
6.513
20.357
4.775.115
36
35.894
0
8.471
0
443.977
306.716
170.603
166.503
2.078.579
35.425
1.151
2.708
772
24
20.031
154.336
10.362
30.202
202.717
0
4
0
2.533
0
204
221
38.550
32.005
211.897
534.660
313
1.277
254
7
13.807
113.115
2.747
29.723
61
1.551
2
0
0
0
69
66
119
304
563
110
227.874
282
322
11
2.243
55.502
24.069
1.010
23
1
1
0
593
0
337
101
62
1.479
1.800
23.460
60
412.087
6.622
147
2.380
11.317
1.228
6.666
62.714
8.082
74
0
1
0
0
0
0
0
0
0
131.669 123.328
35
3
61
780
79
8
36
4
48
5
53
8
243.706
242
132.843 13.340
74.750 81.423
1.011
130
7.664
1.525
3.712
61
4.790
1.072
160000
170000
151
184.576
5
0
1
0
165
213
426
1.281
340
267
311
6.473
553
46
833.085
21.437
3.760
19.185
54
9.233
3
0
6.963
0
90
98
154
37.673
539
120
202
10.295
149
5
22.420
242.882
109.408
7.859
180000
190000
Domestic final demand
Private
consumption,
total
Medicine,
vitamines
Glasses, hearing
aides
Doctors,
dentists
Transport,
services
Other
Doctors,
dentists
Exports Total of
demand
Exports
Of uses
Danish Industries
010000
020000
030000
060000
080090
090000
100010
100020
100030
100040
100050
110000
120000
130000
140000
150000
160000
170000
180000
190000
Agriculture and horticulture
Forestry
Fishing
Extraction of oil and gas
Extraction of gravel and stone
Mining support service activities
Production of meat and meat products
Processing and preserving of fish
Manufacture of dairy products
Manufacture of grain mill and bakery products
Other manufacture of food products
Manufacture of beverages
Manufacture of tobacco products
Manufacture of textiles
Manufacture of wearing apparel
Manufacture of leather and footwear
Manufacture of wood and wood products
Manufacture of paper and paper products
Printing etc.
Oil refinery etc.
6.812.017
311.820
23.693
0
142.316
0
28.814
371.180
162.917
41.454
8.167.859
6.727
392
3.798
335
777
8.024
10.455
3.132
880.753
161.561
888.226
10
0
0
0
319
246
540
697
315
424
90
422
60
2
355
191
642
28.936
26
0
11.079
0
0
0
11.641
9.698
85
111
235.295
68
35
1.732
31
1
97
85
282
249.087
159
0
7
0
539
1.605.665
223
293
378
487
249
297
935
1.738
684
21
841
2.023
6.878
64
6
3.379
0
0
207.674
20.445
7
27
12
16
37
9
31
304
32
1
11.281
9.745
280
30.779
44 18.080.282
0
0
2
14.053
0
0
147
6.828
427.782
0
60 2.894.593
58
20.873
104
22.505
132
57.416
68
169.665
81
212
255
359
188
1.973
176
307
6
8
120
7.576
543
189.693
1.832
6.767
617
13.782
115
268
17
0
7
7
0 10.626.940
0
3.004
0
0
223
219
198
258
377
372
486
481
216
2.426
297
292
182
192
454
1.244
638
173
3.058
4
2.341
630
707.399
513
997.402
1.574
11.020 1.325.550
2.514.827
527.263
53.152
15.639
125.340
6.142
6.767.789
306.131
6.021.028
5.828.077
4.902.897
3.978.746
1.567.273
591.636
462.955
36.734
505.596
82.286
108.708
4.666.649
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
13.854
0
0
0
0
0
0
56.948
61
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
326
0
0
533
21.538
0
0
26.257
0
198
14
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
12.690.690
943.473
1.928.438
21.170.689
621.257
975.442
25.942.198
7.985.034
15.077.731
2.842.740
14.185.019
2.917.599
1.996.802
3.281.685
2.168.618
334.103
3.225.855
3.387.212
684.871
12.133.902
58.061.053
4.071.067
3.282.311
44.535.222
2.446.205
3.100.526
37.833.194
10.644.495
26.442.885
12.024.799
33.333.157
9.111.090
3.921.672
5.391.997
2.900.835
528.235
11.429.044
8.529.490
11.380.713
24.663.052
648.348
8.149
22.640
25.119
64.288
63
37.131
544.458
44.110
117.306
3.973.652
14.569
1.105
1.669
2.249
6.644
19.268
6.886
1.691
805.255
86.034
20.768
29
0
10
5
258
411
220
207
532
149
236
1.195
441
163
1.746
284
202
25.300
126
0
28.751
0
4
12
10.522
36.137
69
93
36.745
43
111
4.349
1.069
66
73
127
153
219.952
343
0
20
0
2.352
233.480
259
335
1.388
156
981
334
2.340
1.477
4.722
1.675
1.331
3.051
2.698
43
122
11.374
1
2.827
39.722
15
74
96
52
88
1.781
32
108
184
199
60
15.651
5.512
182
33.257
211
0
5
0
650
62.220
140
181
386
132
566
114
672
307
1.268
462
331
814
628
510
107.990
0
10
0
13.124
46
2.269.939
92.034
16.367
26.331
211.179
754
985
3.761
2.000
654
8.401
94.712
4.714
16.504
32.474
35
1.683.041
10.381
2.756
39
7.944
1.956.699
16.981
28.295
127.294
2.987
969
935
6.979
650
3.669
29.771
1.800
34.735
56.295
0
2
0
2.614
3
3.682
9.364
929.043
13.701
456.630
664
209
753
5.536
147
14.438
162.333
2.075
19.956
166.999
0
13
0
4.106
38
72.438
46.330
168.894
237.271
900.468
13.529
2.173
1.183
4.164
1.517
5.816
83.272
4.393
17.668
2.026.121
120
51.260
19.372
13.170
152
274.152
503.332
67.477
141.510
4.040.062
28.265
3.056
13.241
10.000
1.959
19.447
144.056
8.648
242.207
41.880
0
10
0
895
11
668
1.924
6.326
29.268
274.971
118.799
801
951
1.667
563
13.185
47.203
1.873
25.757
445.690
311
6
0
50
14
147
180
695
342
14.200
398
10.386
4.279
2.477
861
1.740
127.219
6.597
1.452
4.500
2
4
0
4.099
17
140
154
155
1.531
10.243
5.001
185
682.076
19.531
11.407
2.098
14.391
1.031
4.903
38.117
248
4
0
6
5
17.139
74
87
48
166
34
143
340.400
261.242
37.843
1.166
7.212
2.706
3.553
4.873
0
0
0
6
2
15.668
17
737
13
46
6
23
570
2.552
14.638
639
891
61
685
220
184.294
15
0
4.061
7
172
246
626
1.058
1.009
283
787
22.601
1.948
750
1.203.239
30.975
4.175
18.430
367
31.079
9
0
5.592
37
242
327
325
39.534
2.686
137
577
46.685
1.049
370
220.931
873.415
27.448
13.055
291
56
20
0
19
15
239
356
326
207
651
150
484
713
1.399
6.473
5.783
1.227.368
339.415
7.035
1.629
0
20
9.034.101
11.630
0
174
269
334
127
26.010
131
479
725
1.076
344
960
773
1.087
652.676
3.637.479
657.206
82.002
1.198
53.552
0
3.589.502
514.955
1.541.017
1.420.243
6.952.019
2.454.264
257.854
1.151.829
7.796.840
1.867.625
642.067
680.360
568.989
2.836.229
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
35.987
0
0
0
0
0
0
447.287
478
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
631
0
0
1.033
41.708
0
0
19.459
0
5.494
24
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
861.456
59.480
211.591
95.848
62.298
0
821.051
3.766.871
297.381
464.677
2.295.367
1.008.364
131.615
1.889.330
13.572.894
2.404.646
451.902
1.404.070
1.536.817
4.954.831
9.508.950
1.342.133
2.193.416
11.873.943
933.803
302.677
8.029.971
8.507.491
3.492.135
3.379.010
22.653.951
4.525.223
738.517
5.986.010
22.720.392
4.802.306
7.528.210
8.601.293
4.576.732
18.822.583
0
8.185
0
0
0
0
15.065
0
0
0
0
89
0
0
0
415.512
4.973
0
0
0
0
1.269
0
0
0
0
1.365
0
0
0
0
32.167
0
0
0
0
2.668
0
0
0
0
11.918
0
0
0
0
12.369
0
0
0
0
39.101
0
0
0
0
2.900
0
0
0
0
1.123
0
0
0
0
6.783
0
0
0
0
2.755
0
0
0
0
409
0
0
0
0
9.860
0
0
0
0
5.923
0
0
0
0
12.367
0
0
0
0
29.141
0
0
0
0
3.988.091
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
35.236.868
0
0
0
1.303.548
55.016.912
107.794.433
0
0
998.805
19.150
47.913
1.425.942
36.128
901
81.822
29.444
219.429
91.650
547.949
207.330
4.965
32.048
15.651
3.544
26.359
19.344
7.634
1.844
1.743
2.157
544
8.460
2.339
20.577
39.766
36.222
26.672
10.881
4.265
3.069
770
10.792
27.943
52.750
11.450
36.021.573
10
0
0
-211.397
152.429
0
-357.597
61.808.531
4.801
11.698
3.536
93.033.970
1.613.565
374.982
38.852
4.049
200.703
0
0
169.041.499
-312.212
-16.661
-1.951
-4.934
-2.040
-165
-18.806
-26.168
-26.180
-32.315
0
0
0
0
0
0
0
0
-2.702.339
563.663 1.392.318
587.132
93.633
3.497.122 2.395.879
4.084.053
446.356
0
0
0
0
0
0
0
0
977.278.520
170.562
5.713
474.045
Imports
010000
020000
030000
060000
080090
090000
100010
100020
100030
100040
100050
110000
120000
130000
140000
150000
160000
170000
180000
190000
Agriculture and horticulture
Forestry
Fishing
Extraction of oil and gas
Extraction of gravel and stone
Mining support service activities
Production of meat and meat products
Processing and preserving of fish
Manufacture of dairy products
Manufacture of grain mill and bakery products
Other manufacture of food products
Manufacture of beverages
Manufacture of tobacco products
Manufacture of textiles
Manufacture of wearing apparel
Manufacture of leather and footwear
Manufacture of wood and wood products
Manufacture of paper and paper products
Printing etc.
Oil refinery etc.
Other Foreign Transactions
Transac. conc. oil activ. in North Sea
Tourism
Expencenses by Danish Ships abroad
Unspec. imports n.e.c
Unspec public imports
Primary Factors
Product taxes (excl. VAT)
VAT
Other production taxes
-7.472.963
-53.603
-37.209
-130.120
-7.387
-6.548
-74.261
-20.244
-58.516
-18.783
Wages and Salaries
6.751.168
903.487
579.777
737.318
527.778
525.002
5.821.232
1.176.786
3.665.298
3.345.522
5.523.981 1.768.474
Gross Surplus and mixed income
12.179.329
572.415
781.881 35.920.583
378.595 1.430.301
1.473.066
1.046.204
460.443
1.212.848
1.805.708 1.119.772 1.460.324
3.572
0
0
0
0
0
0
0
0
456.716.075
Total of supply
58.061.053 4.071.067 3.282.311 44.535.222 2.446.205 3.100.526 37.833.194 10.644.495 26.442.885 12.024.799 33.333.157 9.111.090 3.921.672 5.391.997 2.900.835 528.235 11.429.044 8.529.490 11.380.713 24.663.052
822.049.120
8.200.179
1.932.744
14.218.279
287.477
2.477.023
8.039.581
793.147.056
5.345.332.736
279.878
326.488
595.860
Note: Tabellen er reduceret i omfang ved kun at indeholde de første 20 af 117 brancher og de første 7 af 130 komponenter i den indenlandske endelige anvendelse
Kilde: Input-output tabel fra Danmarks Statistik
I en typisk fodaftryksanalyse vil man foruden det direkte BNP-bidrag også beregne branchens
indirekte BNP-bidrag. Første led i denne opgørelse består i at beregne, hvor stor del af den
direkte værditilvækst i andre brancher, dvs. hos underleverandører, der kan henføres til
forbruget af varer og tjenester i den branche, analysen er fokuseret på. Andet led i
opgørelsen er derefter bidrag fra underleverandører til produktionen i første led.
Det samlede indirekte bidrag beregnes således ved at indregne afledt produktion i
alle leverandørled i værdikæden6,7.
Ved at anvende de samme beregningsprincipper kan der udover BNP-bidrag beregnes
2
3
4
5
Sammenstukkede og oversatte uddrag fra indledningen til Input-Output Analysis – Foundations and Extensions Second Edition, R.E. Miller og P.D Blair, 2009
Defineret som omsætningen fratrukket udgifter til forbrug af varer og tjenester
Denne definition knytter sig til BNP opgjort fra produktionssiden. Bruttonationalproduktet kan opgøres på i alt tre måder. Fra produktionssiden.
Fra anvendelsessiden. Og fra indkomstsiden. De tre tilgange er blandt andet beskrevet i udgivelsen ”Nationalregnskab 2010” fra Danmarks Statistik
Dvs. inkl. direkte produktskatter og subsidier
6
7
8
9
bidrag til beskæftigelse ved at benytte data for løn per ansat i hver branche.
Det samlede BNP-bidrag, beskæftigelsesbidrag og produktionsbidrag for en branche
(direkte + indirekte) kan komprimeres til tre multiplikatorer, der angiver hvor stort det
samlede bidrag er i forhold værdien af produktionen i den pågældende branche.
Sådanne standard-multiplikatorer kan beregnes direkte på baggrund af input-output tabellen8.
De senest opgjorte multiplikatorberegninger fra Danmarks Statistik findes i publikationen
”Danish Input-Output Tables and Analyses 2009” 9, men blandt de tre nævnte bidrag
kun for beskæftigelsesbidraget.
For en detaljeret beskrivelse henvises til Input-Output Analysis – Foundations and Extensions Second Edition, R.E. Miller og P.D Blair, 2009.
Se specielt beskrivelsen af Supply side models, backward linkages
I nogle analyser beregnes et såkaldt induceret BNP-bidrag , hvorved effekter af endeligt forbrug af lønindkomst medregnes som en del af det samlede vækstbidrag
For beskrivelse af metode til beregning af multiplikatorer, se Input-Output Analysis – Foundations and Extensions Second Edition, R.E. Miller og P.D Blair, 2009
Se kapitel 4, Tabeller for Production multipliers
Appendix A
I analyser af undererhverv eller konkrete virksomheder kan man
ikke ukritisk bruge sådanne standardmultiplikatorer. Foruden
produktiviteten i erhvervet selv, er det en væsentlig faktor hvor
stor en del af forbruget af varer og tjenester, der importeres,
men fordelingen af fra hvilke brancher det indenlandske forbrug
efterspørges er også væsentlig. I sådanne specifikke analyser
er det derfor ofte nødvendigt at nedbryde brancheopdelingen
yderligere, for at få en præcis beskrivelse af det konkrete
undererhverv eller den konkrete virksomhed. En sådan præcis
beskrivelse kan også have det selvstændige formål at det er
muligt at beskrive det værdikredsløb den konkrete virksomhed
indgår i, i og med at der da kan opstilles detaljerede beregninger
af det indirekte bidrag fordelt på samtlige øvrige brancher.
A.1 Input-output data fra Danmarks Statistik
Danmarks Statistik offentliggør med to-tre års forskydning
den detaljerede input-output tabel med en opdeling på 117
brancher, mens nationalregnskabsdata på et mindre detaljeret
niveau offentliggøres med et enkelt års forsinkelse. Strukturerne
i den samlede økonomi, og dermed i input-output tabellen,
45
ændrer sig typisk ikke meget fra år til år, men man bør i
konkrete analyser naturligvis stræbe efter at benytte en
input-output tabel, der er konsistent med det referenceår,
den konkrete analyse baseres på.
I fodaftryksanalysen for McDonald’s Danmark, jf. afsnit 3, har
Copenhagen Economics estimeret det økonomiske bidrag fra
McDonald’s i 2011. Da beregningerne blev lavet var den senest
tilgængelige detaljerede input-output tabel (jf. figur 26) fra
Danmarks Statistik fra 200810.
Derfor har Copenhagen Economics foretaget en afstemning
af produktionssiden (tabellens søjler), hvormed nøgletal for
vare- og tjenesteforbrug, produktionsværdi, værditilvækst m.v.
er bragt i overensstemmelse med de mere aggregerede tal der
var tilgængelige via nationalregnskabsstatistikken på et højere
aggregeringsniveau for 2011 på daværende tidspunkt11.
Afstemningen sikrer, at den anvendte input-output tabel
stemmer overens med de senest tilgængelige nationalregnskabsdata12, således at analysen foretages på det bedst mulige
grundlag.
A.2 McDonald’s Danmark BNP-bidrag
Afgrænsninger
1. Rapportens beregninger er baseret på tal fra regnskabsåret 2011.
2. M
cDonald’s i Danmark er en del af McDonald’s Corporation Inc.
Beregningerne i rapporten omhandler udelukkende McDonald’s
restaurationsvirksomhed, som består af 73 restauranter ejet
af selvstændige franchisetagere, og 11 restauranter ejet og
drevet af hovedselskabet, McDonald’s Danmark ApS.
Virksomhedsstrukturen er opsummeret i boks 1 på side 9.
I rapporten om McDonald’s samfundsbidrag er det direkte
BNP-bidrag opgjort til 937 mio. kr. Selskabets direkte BNP-bidrag
beregnes fra produktionssiden som vist i tabel 19, ved at opgøre
værditilvæksten som værdien af produktion fratrukket udgift til
forbrug af varer og tjenester opgjort i køberpriser. Køberpriser
betyder i denne sammenhæng blot, at udgiften opgøres inkl.
direkte produktskatter og subsidier.
Strengt taget er rapportens BNP-opgørelser en opgørelse af det
relaterede indkomstbegreb BFI (bruttofaktorindkomsten). Det er
af hensyn til kommunikationen i rapporten alligevel valgt at bruge
BNP som beskrivelse af vækstbidraget, da dette indkomstbegreb
er almindelig kendt og bruges i daglig tale. Forskellen på de to
begreber er ganske beskeden, og består i at BFI i forhold til BNP
er renset for direkte produktskatter og subsidier som illustreret i
tabellen. De to beregninger er illustreret i tabel 19.
Tabel 19 McDonald’s direkte BNP-bidrag
Kategori
1.000.000 kr.
Beregning af bidrag
1.697
++
Varer og tjenester, danske leverandører 318
--
Varer og tjenester, import
414
--
28
-
Samlet omsætning
Direkte produktionsskatter
Aflønning af ansatte
559
Bruttooverskud og blandet indkomst
378
Direkte BNP–bidrag
966
Direkte BFI-bidrag
937
=
=
Note: Løbende priser 2011
Til beregning af de afledte bidrag opdeles input-output tabellens
søjle og række for restaurationsbranchen som i følge den i afsnit 2
anviste metode; en søjle for McDonald’s Danmark og en for den
resterende branche. Til estimation af data til tabellens søjle for
http://www.dst.dk/inputoutput Inputoutput tabeller kan downloades nederst på siden
http://www.statistikbanken.dk Tabel referencer: NATE361: 1 Production, 36-grouping og NATE364: Employment, 36-grouping Den detaljerede input-output tabels 117 brancher er underopdelinger af nationalregnskabsstatistikkens 36 brancher. For et givent år kan nationalregnskabets statistik beregnes på
baggrund af den detaljerede inputoutput tabel ved at summere over de underopdelte brancher. Afstemningen af den detaljerede inputoutput tabel for 2008 til 2011 niveau foretages
ved at skalere alle tal i beregningen af henholdsvis forbrug af varer og tjenester og værditilvækst for de underopdelte brancher, sådan at de stemmer overens med nationalregnskabsstatistikken for 2011 for hver enkelt af denne statistiks 36 brancher
McDonald’s Danmark benyttes data fra McDonald’s Danmark.
I rækkeopdelingen antages at hele McDonald’s omsætning
sker ved salg til endelig anvendelse13. De anvendte principper
i behandlingen af dette data beskrives nedenfor.
10
11
12
13
I den konkrete analyse har denne antagelse ikke nogen reel betydning. Det ville det imidlertid have i analyser af virksomheder, der spiller en væsentlig rolle som underleverandør til andre erhverv
Appendix A
Samlet omsætning
Den samlede omsætning opgøres til 1.698 mio. kr. og er
værdien af McDonald’s Danmarks samlede salg af food og
non-food varer svarende til omsætningen. Data stammer fra
detaljerede resultatopgørelser for 84 McDonald’s restauranter
samt McDonald’s hovedkontor på Frederiksberg.
Forbrug af varer og tjenester
Forbrug af varer og tjenester opgøres til 731 mio. kr., hvoraf
314 mio. kr. udgøres af køb fra danske leverandører og
414 mio. kr. fra udenlandske leverandører14. Data anvendt til
opgørelsen er detaljerede resultatopgørelser samt data for
køb fra danske og udenlandske hovedleverandører opdelt på
produkttyper. Under de to hovedtal fordeles forbruget af varer
og tjenester til brug ved beregning af indirekte bidrag på inputoutput tabellens 117 brancher. Denne fordeling er foretaget
skønsmæssigt af Copenhagen Economics.
47
Bruttooverskud og blandet indkomst, som er aflønning af den
kapital, der er investeret i virksomheden, opgøres til 379 mio. kr.
Det beregnes residualt ved at trække vareforbrug, skatter og
løn fra omsætningen.
A.3 BNP-bidrag fra investeringer og
fra McDonald’s i udlandet
I rapporten beregnes også bidrag fra McDonald’s investeringer i
Danmark og bidrag fra McDonald’s i udlandet gennem eksportefterspørgsel efter varer fra danske virksomheder. Eksporten til
McDonald’s i udlandet er fordelt på fem danske virksomheder.
Til beregning af bidrag fra eksporten benyttes input-output
tabellens eksisterende brancheopdeling og data. Det direkte
bidrag beregnes ved at analysere effekten af en reduktion i
omsætningen via eksportefterspørgslen i de relevante brancher,
svarende til værdien af McDonald’s oplyste eksport.
Produktionsskatter
Disse opgøres til 28 mio. kr. og består af punktafgifter opkrævet af leverandører, herunder HAVI. Data stammer fra en
afgiftsopgørelse udarbejdet af McDonald’s Danmark.
Aflønning af medarbejdere
Aflønningen af medarbejdere opgøres til 559 mio. kr. og består
af løn til medarbejdere, ledere og franchisetagere15. Data
stammer fra detaljerede resultatopgørelser for 84 McDonald’s
restauranter samt McDonald’s hovedkontor på Frederiksberg.
For beregning af bidraget fra investeringerne anvendes data
fra Danmarks Statistiks investeringsmatricer for Restaurationsbranchen til at estimere, hvordan den fra McDonald’s oplyste
investeringsudgift fordeler sig som endelig anvendelse i
input-output tabellen.
14
De royalties, der betales fra McDonald’s Danmark til McDonald’s Intl., indgår ikke i de regnskabsdata, der er den primære datakilde til fordelingen af McDonald’s omsætning,
jf. tabel 1, men lægges til i importen ex ante. Dette er baseret på en fortolkning af at royalties er at sammenligne med betaling for en importeret serviceydelse
15
Tabel 2 i rapporten indeholder en opdeling på løn og pension og øvrige personaleudgifter.
A
aPPendix b
B
49
Nøgletal attesteret af Deloitte
Datagrundlag
Alle beløb er afrundet til nærmeste hele million
F* = Indberetninger
O** = Opslag
I*** = Input
U****= Udtræk
B***** = Beregning
Hovedtal
Omsætning McDonald's Danmark ApS og
franchisetagere:
Restaurationsomsætning restauranter drevet af
McDonald's Danmark ApS
Restaurationsomsætning fra McDonald's
franchiserestauranter
Restaurationsomsætning i alt
2011
Betalte skatter og afgifter
mio. kr.
Indkomstskatter
Afregnet AM-bidrag
Afregnet A-skat
Indkomstskatter i alt
Opgørelsesmetode
Restaurationsomsætningen fra egne restauranter er opgjort ud fra
McDonald's Danmarks årsrapport for 2011
Restaurationsomsætningen fra franchise restauranter er indberettet
fra hver enkelt franchisetager og indgår som en del af McDonald's
Danmarks controlling af datamateriale
O
179
F
1.519
1.698
Udbytteskat hos franchisetagere
Køb af varer og tjenesteydelser McDonald's
Danmark ApS og franchisetagere
Forbrug af varer og tjenesteydelser er opgjort ud fra udtræk fra
McDonald's Damarks interne registreringssystemer
U
732
McDonalds Danmark ApS' og franchisetageres
direkte bidrag til BNP
Beregnet af Restaurationsomsætning i alt fratrukket Køb af
vare- og tjenesteydelser
B
966
Produktions- og importskatter minus subsidier
Se Punktafgifter afregnet af HAVI
Lønninger
Andre personaleudgifter
Pensioner
Lønninger, Pensioner og Sociale udgifter i alt
Lønninger, Sociale udgifter og andre personaleudgifter samt
Pensioner er opgjort ud fra udtræk af McDonald's Danmarks interne
registreringssystemer og er verificeret via restaurationernes
individuelle indberetninger. Fordelingen mellem Sociale udgifter og
Andre personaleudgifter er beregnet på baggrund interne
registreringssystemer
28
F/U
518
F/U/B
12
F/U/B
12
F/U
29
559
Beregnet residualt af BNP fratrukket Lønninger, Sociale udgifter,
Pensioner og Produktions- og importskatter minus subsidier
B
378
McDonalds Danmark ApS' og franchisetageres
direkte bidrag til BFI
Beregnet som BNP minus Produktions- og importskatter minus
subsidier
B
938
B
76
Royalties til McDonald's Restaurant Operations Inc.
Royalties fra McDonald's Danmark ApS
Royalties er opgjort på baggrund af en beregning
B
9
85
Lejeindtægt fra franchiserestauranter
Lejeindtægt fra franchisetagere er opgjort ud fra McDonald's
Danmarks årsrapport 2011
Ejendomsskat
Punktafgifter afregnet af HAVI
Konsum is
Mineralvand
Emballage
Engangsservice
Emballageafgift poser
Chokolade
Kaffe
Batterier
Fedtafgift
Afregnede punktafgifter i alt
Skatter og afgifter i alt
Royalties fra franchiserestauranter
Selskabsskat fra McDonald's Danmark ApS
Selskabsskat fra franchiserestauranter
Lønninger og andre personaleudgifter for
McDonald's Danmark ApS og franchisetagere:
Sociale udgifter
Moms og afgifter
Salgsmoms
Købsmoms
Vandafgift
Elafgift
Moms og afgifter i alt
O
165
AM-bidrag og A-skat er opgjort ud fra udtræk fra McDonald's
Danmarks interne registreringssystemer samt franchisetagernes
indberetninger
Moms er opgjort ud fra McDonald's interne registreringssystemer
samt fra indberetninger fra franchiserestauranter, som er indgået
som en del af hovedkontorets controlling af datamateriale
Opgørelsen af udbytteskat er opgjort ud fra franchisetagernes
indberetninger
Betalt selskabsskat fra McDonald's Danmark ApS er opgjort ud fra
årsrapporten fra 2011
Opgørelsen af udbytteskat fra franchiserestauranter er opgjort ud
fra franchisetagernes indberetninger
Opgørelsen af ejendomsskat er opgjort ud fra McDonald's interne
registreringssystemer samt franchisetagernes indberetninger
Opgørelsen af punktafgifter er opgjort ud fra input fra HAVI
F/U
F/U
47
113
160
497
278
1
22
196
F
3
O
18
F
26
F/U
5
I
6
10
1
7
0
2
0
0
2
28
436
aPPendix b
51
B
Datagrundlag
F* = Indberetninger
O** = Opslag
I*** = Input
U****= Udtræk
B***** = Beregning
Investeringer foretaget af McDonalds Danmark ApS
År
1987 1988 1989 1990 1991
Mio. kr. 9
23
78
94
22
1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999
83
122
126
157
142
145
98
105
År
2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010
Mio. kr. 87
29
46
24
23
17
15
7
32
6
41
Investeringer i alt foretaget af McDonald's
Danmark ApS i perioden 1987-2011
Investeringer foretaget i 2011
Investeringer McDonald's Danmark ApS og
franchisetagere
2011
75
McDonald's Danmark ApS' investeringer er opjort ud fra
årsrapporterne for perioden 1987-2011
Opgørelsen af investeringer foretaget i 2011 er opgjort ud fra
udtræk af interne systemer samt indberetninger fra de enkelte
franchiserestauranter
O
F/U
Køb af varer fra producenter i Danmark fra McDonald's i resten af verden
Danpos eksport af kylling
Espersens eksport af fisk
Arlas eksport af shake/sundae mix
Trioplasts eksport af plastposer
Easy Foods eksport af Brød
2011
mio. kr.
Opgørelsen af danske producenters eksport til McDonald's i resten
af verden er opgjort på baggrund af indberetninger fra de enkelte
producenter
* Indberetninger fra Franchisetagere som på stikprøvebasis er afstemt til reviderede årsrapporter eller indberetninger til SKAT
** Opslag i reviderede årsrapporter
*** Input fra tredjemand
**** Udtræk fra egne registreringssystemer
I
1.606
165
257
235
47
3
2
544
aPPendix c
C
53
Ledelseserklæring
ledelseserklæring vedr. oplysninger om moms, skat og afgifter samt indkomst- og ejendomsskat, investeringer,
omsætning, vare- og tjenestekøb, lønninger samt mcdonald’s direkte bidrag til bnP for 2011.
Copenhagen Economics har udarbejdet en opgørelse af McDonald’s samfundsmæssige bidrag i Danmark for 2011.
Opgørelsen af det samfundsmæssige bidrag er opgjort som beskrevet i Appendix A på baggrund af årsregnskaber for
McDonald’s samt McDonald’s interne registreringer.
Vi ser den valgte opgørelsesmetode i Appendix A for hensigtsmæssig og de udøvede regnskabsmæssige skøn
for forsvarlige, ligesom oplysningerne i Appendix B om moms, skat og afgifter samt indkomst- og ejendomsskat,
investeringer, omsætning, vare- og tjenestekøb, lønninger samt McDonald’s direkte bidrag til BNP for 2011 efter
vores opfattelse indeholder de oplysninger, der er relevante for at bedømme McDonald’s samfundsmæssige bidrag i
Danmark. Det er derfor vores opfattelse, at opgørelsen giver et retvisende billede af McDonald’s samfundsmæssige
bidrag i Danmark for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2011.
Deloitte har udført review af selskabets oplysninger i Appendix B om moms, skat og afgifter, indkomst- og ejendomsskat,
investeringer, omsætning, vare- og tjenestekøb, lønninger samt McDonald’s direkte bidrag til BNP for 2011, som indgår
i Copenhagen Economics’ rapport ”McDonald’s samfundsbidrag i Danmark” for 2011. McDonald’s har givet Deloitte alle
informationer, som er nødvendige for at vurdere informationernes korrekthed.
Frederiksberg, den 9. januar 2013
McDonald’s Danmark ApS
Direktion:
Stephen Kevin Shillington
Administrerende direktør
C
aPPendix d
D
55
Den uafhængige revisionserklæring
Deloitte
Statsautoriseret
Revisionspartnerselskab
CVR-nr. 33 96 35 56
Weidekampsgade 6
Postboks 1600
0900 København C
Telefon 36 10 20 30
Telefax36 10 20 40
www.deloitte.dk
Den uafhængige revisors erklæring om oplysninger i Appendix B om moms, skat og afgifter samt indkomst- og ejendomsskat,
investeringer, omsætning, vare- og tjenestekøb, lønninger samt McDonald’s direkte bidrag til BNP og BFI for 2011
Til direktionen i McDonald’s Danmark ApS
Vi har udført review af selskabets oplysninger i Appendix B om moms, skat og afgifter, indkomst- og ejendomsskat, investeringer, omsætning, vare- og
tjenestekøb, lønninger samt McDonald’s direkte bidrag til BNP og BFI for 2011, som indgår i Copenhagen Economics’ rapport ”McDonald’s samfundsbidrag i
Danmark” for 2011. Appendix B med tilhørende oplysninger er udarbejdet i overensstemmelse med de oplyste opgørelsesmetoder og på grundlag af selskabets
interne registreringer og indhentede oplysninger for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2011.
Selskabets ledelse har ansvaret for opgørelsen af oplysningerne i Appendix B om moms, skat og afgifter samt indkomst- og ejendomsskat.
Vores ansvar er på grundlag af vores review at udtrykke en konklusion om opgørelsen af oplysningerne i Appendix B.
Det udførte review
Vi har udført vores review i overensstemmelse med den internationale revisionsstandard om andre erklæringsopgaver med sikkerhed og yderligere krav ifølge
dansk revisorlovgivning. Denne standard kræver, at vi tilrettelægger og udfører reviewet med henblik på at opnå begrænset sikkerhed for, at oplysningerne
i Appendix B ikke indeholder væsentlig fejlinformation. Et review er begrænset til først og fremmest at omfatte forespørgsler til selskabets ledelse og medarbejdere samt analyser af regnskabstal og giver derfor mindre sikkerhed end en revision. Et review kan ikke sikre, at alle nødvendige reguleringer er foretaget
ved opgørelsen af oplysningerne. Vi har ikke udført revision og udtrykker derfor ingen revisionskonklusion om oplysningerne i Appendix B.
Konklusion
Ved det udførte review er vi ikke blevet bekendt med forhold, der giver os anledning til at konkludere, at oplysningerne i Appendix B om moms, skat og
afgifter samt indkomst- og ejendomsskat, investeringer, omsætning, vare- og tjenestekøb, lønninger samt McDonald’s direkte bidrag til BNP og BFI for 2011,
som indgår i Copenhagen Economics’ rapport ”McDonald’s samfundsbidrag i Danmark” for 2011, ikke er opgjort i overensstemmelse med selskabets interne
registreringer, indhentede oplysninger og oplyste opgørelsesmetoder.
København, den 9. januar 2013
Deloitte
Statsautoriseret Revisionspartnerselskab
Lars Hillebrand
statsautoriseret revisor
D
McDonald’s Danmark ApS
•
Falkoner Allé 20
•
2000 Frederiksberg

McDonald`s samfundsbidrag i Danmark

Transcription

Similar documents

MCDONALD`S DANMARKS TRUSTSTRATEGI

Endelig bachelorafhandling - PURE

50-års oversigten - Danmarks Statistik

Økonomer og økonomiske begreber - Joachim Ohrt Fehler

Betjening/montering

Nordisk Økonomi

den endeløse debat? - Department of Business and Management

Udvidelse af produktprogram- met for semicentrale

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

kort udgav - Tænketanken Fremtidens Biblioteker

Vilkår og betingelser

Læs hele nyheden - Lpo DB Schenker

Confidential Items are marked in grey and are only for the Board´s

Technical Report

Bacheloruddannelser 2016 Bachelor programmes 2016

Publikationen i et dokument

Abonnementsvilkår OiSTER Mobil