Projekt Ung & Rus - Kalundborg Gymnasium og HF

UNG&RUS
Ungeprofilen: Projekt Ung & Rus 2013
Rapport over den første af to spørgeskemaundersøgelser på
ungdomsuddannelserne i Holbæk, Kalundborg
og Odsherred Kommuner
Ungeprofilen: Projekt Ung & Rus
Ungeprofilen: Projekt Ung & Rus
I samarbejde mellem Holbæk Kommune,
Kalundborg Kommune og Odsherred Kommune
Februar 2013
Kolofon:
Holbæk Kommune
Sundhedscentret
Kanalstræde 2, 3. sal
4300 Holbæk
Kontakt:
Helle Oldrup Jensen (projektleder)
Holbæk Kommune
heloj@holb.dk
72 36 79 66
Ditte Skov Rasmussen
Holbæk Kommune
ditsr@holb.dk
72 36 43 43
Grethe Bertel (projektkoordinator)
Odsherred Kommune
gb@odsherred.dk
24 98 96 00
Astrid Lenskjold (projektkoordinator)
Kalundborg Kommune
asle@kaldundborg.dk
24 40 83 99
Mette Gammelgaard (projektkoordinator)
Kalundborg Kommune
mega@kalundborg.dk
21 34 16 68
Troels Magelund Krarup (videnskabelig assistent)
Holbæk Kommune
lilletroels@hotmail.com
28 25 57 91
Forfatterne
Troels Magelund Krarup
Ditte Skov Rasmussen Publiceret april 2013
3
Indholdsfortegnelse
Indledning........................................................................................s 5
Projektet i kontekst ........................................................................................s 6
Læsevejledning........................................................................................s 7
Rapportens overordnede resultater
....................................................................................... s.8
Trivsel....................................................................................... s.9
RESUMÉ....................................................................................... s.9
Emotionsindeks..................................................................................... s.12
Trivsel og skolegang..................................................................................... s.12
Belastende faktorer..................................................................................... s.13
Problemhåndtering..................................................................................... s.16
Rygning..................................................................................... s.18
RESUMÉ..................................................................................... s.18
Storrygere......................................................................................s.19
Hvorfor ryger de unge
..................................................................................... s.20
Ikkerygerne..................................................................................... s.21
Rygning og trivsel..................................................................................... s.21
Rygning og alkohol..................................................................................... s.22
Rygestop..................................................................................... s.23
Alkoholforbrug ..................................................................................... s.24
RESUMÉ..................................................................................... s.24
Mere end 5 genstande..................................................................................... s.25
Alkoholforbrug og årgang..................................................................................... s.27
Alkoholforbrug og trivsel..................................................................................... s.28
Negative oplevelser i forbindelse med fuldskab
..................................................................................... s.29
Hvor søger man hjælp?..................................................................................... s.31
De unges alkoholforbrug og skoleliv
..................................................................................... s.32
Hvorfor drikker de unge alkohol?
..................................................................................... s.33
Opfattelser af eget og andres alkoholforbrug
..................................................................................... s.34
Holdninger til alkohol..................................................................................... s.35
Hvad er vigtigt for de unge?
..................................................................................... s.36
Dem der ikke drikker..................................................................................... s.37
Forældrenes rusmiddelvaner..................................................................................... s.37
Illegale rusmidler..................................................................................... s.40
RESUMÉ..................................................................................... s.40
Forbrugets omfang..................................................................................... s.40
Illegale rusmidler og trivsel
..................................................................................... s.42
Forbrug , debutalder og trivsel
..................................................................................... s.42
Grunde til at tage hårde stoffer
..................................................................................... s.44
Forældrenes forbrug..................................................................................... s.45
Holdninger til stoffer..................................................................................... s.45
Hvad kan få den unge til at holde op?
..................................................................................... s.46
Konklusion og perspektivering..................................................................................... s.47
Appendiks 1: Data..................................................................................... s.48
Appendiks 2: Respondenternes demografi
..................................................................................... s.50
Litteraturliste..................................................................................... s.53
Noter..................................................................................... s.54
4
Indledning
Ungeprofilen 2012 er gennemført som en del af projekt Ung & Rus på samtlige ungdomsuddannelser i Holbæk, Kalundborg og Odsherred kommuner. I alt går der ca. 4900 elever på de 11 skoler, hvoraf 2323 elever
har gennemført undersøgelsen. Det giver en svarprocent på 47 dog med stor lokal variation på de deltagende skoler. Undersøgelsen skal gennemføres igen i andet halvår af 2014 i slutningen af projektperioden.
Se Appendiks 1 og 2 for detaljer om datagrundlaget.
Formålet med projekt Ung & Rus er, at de unge i Holbæk, Kalundborg og Odsherred kommuner i alderen
16-20 år reducerer deres indtag af alkohol og stoffer. Det skal ske gennem en koordineret sundhedsfremmende og forebyggende indsats på ungdomsuddannelserne og i samarbejde med de kommunale enheder, der jævnligt er i kontakt med de unge. Indsatsen differentieres og koordineres, så den bliver tilpasset
de enkelte grupper af unge. De spørgsmål, vi gerne ville have afdækket med ungeprofilen, var:
•
•
•
Hvordan bruger de unge rusmidler? Hvor meget, hvor ofte, hvornår og hvorfor?
Er der geografiske eller sociale forhold, der spiller ind på de unges rusmiddelforbrug?
Hvordan vil de unge gerne have hjælp, når de ikke trives eller har problemer, og hvem føler de,
at de kan tale med?
Andre temaer såsom kost og fysisk aktivitet er fravalgt i undersøgelsen af hensyn til spørgeskemaets længde.
Det fremgår af Region Sjællands Sundhedsprofil 2010, at Odsherreds og Kalundborg er blandt de kommuner, der har det procentvise største antal borgere med risikabel alkoholadfærd. Der er også flere, som
har prøvet hårde stoffer, men tilsyneladende ikke flere som har prøvet hash. Men Sundhedsprofilundersøgelsen 2012 fra Region Sjælland har meget lav svarprocent blandt de unge. Da det ofte er de mest ressourcestærke, der vælger at deltage i sådanne undersøgelser, øger det interessen for at få data fra et bredere
udsnit af ungegruppen.
Ungeprofilen tager ikke som mange andre undersøgelser udgangspunkt i socioøkonomiske baggrundsvariabler (forældres civilstatus, økonomi, arbejdssituation, uddannelse m.v). I stedet har vi valgt at spørge
ind til de unges forældres rusmiddelforbrug, da vi ønsker belyse om forældres forbrug spiller en væsentlig
rolle i forhold til de unges forbrug. Formålet er at give uddannelsesinstitutionerne nogle
redskaber til at supplere den indsats, der igennem de senere år er gjort gennem
regler (fx forbud på skolerne) med en mere dialogbaseret indsats. Problematisk forbrug af rusmidler slår igennem for forskellige typer af unge, og indsatsen overfor de enkelte kræver indblik i disse forskelle. Den nuværende
indsats retter sig ikke i tilstrækkelig grad mod at forbygge indsatsen
over for de unges misbrug. Indsatsen sættes først ind, når den unge
har fået et skadeligt misbrug. Derfor er der brug for en indsats, som
forhindrer, at de unge overhovedet får et misbrug af alkohol og stoffer. Ungdomsuddannelserne har derfor et behov for konkrete tal på
de unges forbrug for at kunne målrette fastholdelsesstrategier.
5
Projektet i kontekst
I den offentlige debat og fra politisk hold har der været fremsat en række grunde til at nedsætte de unges
alkoholforbrug. Fra et folkesundhedsmæssigt synspunkt ses en udskydelse af fuldskabsdebut og generel
nedsættelse af de unges forbrug som en effektiv måde på sigt at sænke hele befolkningens forbrug og
dermed de udgiftstunge følger, dette har i form af øget sygelighed. To hensyn, som retter sig mere direkte
mod de unge, er bekymringen for faglig trivsel i uddannelsessystemet og den øgede risiko for såvel ulykker som brug af illegale rusmidler, der er knyttet til et højt alkoholforbrug blandt unge. Men der kan også
spores en moralsk forargelse over danske unges ”europarekord i druk”, over at se unge mennesker meget
berusede, over alkoholindustriens opfordringer til beruselsesbaseret samvær blandt unge mennesker og
over uddannelsesinstitutionernes sammenblanding af alkoholkultur og læring ved fx at tillade alkohol til
fredagscaféer, fester og på studieture.
Dette har været baggrunden for, at unges alkoholforbrug inden for det seneste årti har været genstand
for stor offentlig bevågenhed, og at der fra politisk hold er blevet sat markant ind over for det først og
fremmest ved at indføre aldersgrænser på køb af alkohol. Også på ungdomsuddannelserne har der i en
årrække været fokus på alkohol bl.a. i form af restriktioner og politikker. Nærværende projekt ligger i forlængelse heraf, for så vidt der er tale om et forsøg på at diagnosticere og forstå de unges brug af rusmidler
med henblik på en målrettet indsats mod at sænke forbruget og dets skadesvirkninger. På den baggrund
kan det være værd at tage et nærmere kig på de historiske detaljer i de seneste årtiers udvikling i dansk
alkoholpolitik og på den rolle særligt alkoholen spiller i de unges liv.
De seneste årtiers udvikling i dansk alkoholhistorie har været præget af en stærk liberalisering (flere bevillinger, længere åbningstider, lavere afgifter, reklamer m.m.) og fra midthalvfemserne en stigende bekymring for særligt unges forbrug, hvilket har resulteret i betydelige indgreb målrettet unge under 18 år
(aldersgrænser på køb, kommunale forebyggelsestiltag, særlig offentlig bevågenhed m.m.) (Demant og
Krarup 2010).
Forholdet mellem en generel liberalisering og specifik regulering af de
unges forbrug synes at være parallel med den udbredte ”moralske” tilgang til alkoholforbrug som et spørgsmål om ”frihed under ansvar”,
der skelner mellem ”dem der kan styre deres brandert”, og ”dem
der ikke kan.” (se Beck og Reesen 2004; Gundelach og Järvinen
2006). Idet der ofte tages udgangspunkt i individets frihed (jf.
den generelt øgede liberalisering), struktureres diskussionen
om overforbrug ofte som et afgrænsningsproblem mellem frihed og indgriben (har skolen fx en legitim ret til at begrænse
elevernes alkoholforbrug?) (se Beck og Reesen 2004).
Sådanne afgrænsningsdiskussioner er væsentlige, men det er
samtidig centralt at kunne sætte sig ud over den og eksempelvis diskutere alkoholforbrug på andre præmisser, fx sociale,
så som forbrugets segmentering, arenaer, menings-, oplevelsesog dannelsessammenhænge m.v. At ”kunne styre sin brandert” vil
ofte være ensbetydende med at forbruge alkohol ”i takt” med den
sociale sammenhæng, man indgår (se Østergaard 2007). Ønsker man
6
at påvirke de unges alkoholforbrug via dialog, kan en dybere indsigt i den positive funktion, alkoholforbruget som udgangspunkt har i de unges liv, være et bedre udgangspunkt, end et ensidigt fokus på det
negative, som det måske er en mindre gruppe, der kan genkende.
Alkoholen er et integreret instrument i de unges kollektive socialisering, modning, seksualisering og autonomisering og kommer som sådan til at fungere som ”overgangsritual” for den enkelte unge, der skal manifestere og demonstrere sin overgang fra barn til ung, fra underlagt forældrene og skolen til at være voksen
og fri. Alkoholen befordrer de nye samværsformer, som denne overgang indebærer, så som nye venskabsformer, kærlighed og seksualitet. Det er vanskeligt at forestille sig, at de unges alkoholforbrug nedbringes
markant uden, at der enten opstår alternative måder at praktisere denne overgang på, eller at den udskydes (og at ”barndommen” dermed forlænges). Omvendt åbner dette forhold for at supplere indgreb i form
af regler og formaninger med mere ”konstruktive” tiltag, der støtter fremkomsten af alternative arenaer i
dialog med de unges egne ønsker og behov. Her kan der fx tages udgangspunkt i de fra et ungeperspektiv
negative konsekvenser af en intensiv beruselseskultur, fx flertalsmisforståelser, trivselsproblemer og uønsket vold, sex og pinlig opførsel. Eller ved det tilsyneladende fravær af problematisering af de sociale og
strukturelle aspekter ved alkoholforbrug, som de unge udviser (jf. denne rapports konklusion).
Læsevejledning
Rapporten er inddelt i fire kapitler: Trivsel, Rygning, Alkohol og Illegale rusmidler. For hvert kapitel gives
indledningsvist et resumé af de overordnede statistikker og en tabel med opdeling på uddannelsesretning og kommune. Herefter følger en række tematiske underafsnit, som går mere i dybden med tallene og
undersøger sammenhænge med køn, alder, trivsel og anden rusmiddelbrug mere indgående. Rapporten
veksler mellem at præsentere tal i tabeller, figurer og alene i teksten.
Rapporten indeholder rigtig mange tal, men de vigtigste konklusioner er markeret med fed i teksten,
hvilket gør det lettere at skimme rapportens resultater og finde de punkter, man ønsker at læse
mere indgående. På samme måde er de vigtigste tal i tabellerne ofte fremhævet. Tabelforklaringerne
findes altid i teksten inden tabellen.
Om at læse tabellerne: man danner sig et overblik over tabeller i tre trin: 1) Find ud af om der summeres
over kolonner eller rækker – det er der hvor totalerne er 100 %. Det er disse grupper, der sammenlignes
i tabellen. 2) Få et overblik over fordelingen i den Total, der summerer til 100% - det er gennemsnitsværdierne for alle unge i undersøgelsen. 3) Nu kan grupperne i tabellen sammenlignes – er der nogen, der
afviger markant fra gennemsnittet (Totalen)? Hvad kan forklaringen være?
7
Rapportens overordnede resultater
8
•
•
•
•
73 % af de unge har det alt i alt ”Godt” eller ”Meget godt”
89 % siger, at skolen er ”Vigtig” eller ”Meget vigtig” for dem
58 % har ”Sjældent” eller ”Aldrig” inden for de seneste 12 måneder haft problemer, der har gjort det svært for dem at klare hverdagen
9 % har prøvet at tage deres eget liv en eller flere gange
•
•
•
21 % er faste (daglige) rygere og yderligere 20 % er lejlighedsrygere (fx til fest)
65 % af rygerne (faste, tidligere og lejligheds) begyndte, inden de var fyldt 16 år
36 % af rygerne kan kategoriseres som storrygere, der ryger over 15 cigaretter om dagen
•
•
•
88 % drikker alkohol
En tredjedel drak sidste uge over Sundhedsstyrelsens lavrisikogrænser (7/14). En femtedel drak over højrisikogrænserne (14/21)
Kun 2 % af dem, som drikker alkohol, drikker aldrig mere end 5 genstande på en gang. 78 % gør det månedligt eller oftere. 3 % gør det mere end to gange om ugen
•
•
•
•
41 % har prøvet hash. 14 % har prøvet hårde stoffer
Godt halvdelen af dem, som har prøvet stoffer, har prøvet mindst ét stof mere end 5 gange (sva-
rende til 8 % af alle unge). Tilsvarende er det godt halvdelen af dem, som har prøvet hash, som har røget det mere end 5 gange (svarende til 21 % af alle unge)
Amfetamin, Kokain og Ecstasy er de mest brugte hårde stoffer
Blandt dem, som har prøvet hårde stoffer, har en fjerdedel taget det inden for den seneste måned (svarende til 4 % af alle unge). Af dem, som har røget hash, er det 31 %, som har gjort det den seneste måned (svarende til 13 % af alle unge)
Trivsel
RESUMÉ
•
•
•
•
•
73 % har det ”Godt” eller ”Meget godt”, mens 3 % har det ”Dårligt” eller ”Meget dårligt”
Flere unge trives godt socialt end godt fagligt. 77 % trives ”Godt” eller ”Meget godt” socialt, men ”kun” 53 % fagligt
Omkring en fjerdedel har prøvet at kaste op med vilje, en fjerdel har prøvet at sulte sig selv og en fjerdel har prøvet at skade sig selv. 7 % har prøvet alle tre ting, 14 % to ting, 26 % én ting og 53 % ingen af dem
9 % har prøvet at tage sit eget liv én eller flere gange
Belastende faktorer som økonomi, arbejdssituation, boligsituation, dødsfald i familien og dårlige familieforhold har betydning for trivsel
De unges trivsel er generelt god. Hele 73 % rapporterer, at de alt i alt har det ”Godt” eller ”Meget godt”,
mens 24 % rapporterer, at de har det ”Nogenlunde” eller ”Okay”. Men omkring 3 % rapporterer, at de har
det ”Dårligt” eller ”Meget dårligt”. Det svarer til 1 ud af 34 elever.
Hvordan har du det alt i alt?
2
9
0%
25%
Meget dårligt
•
•
46
15
50%
Dårligt
75%
Nogenlunde
2.323
27
100%
Okay
Godt
Meget godt
4 % af kvinderne og 2 % af mændene har det ”Dårligt” eller ”Meget dårligt”
70 % af kvinderne og 76 % af mændene har det ”Godt” eller ”Meget godt”
Der er ikke stor forskel på trivsel hos unge fra de tre kommuner, ligesom der ikke er forskel på gymnasiale
uddannelser og erhvervsuddannelser. Produktionsuddannelserne skiller sig imidlertid ud med en synlig
overrepræsentation af såvel unge, som har det ”Meget dårligt”, ”Dårligt” (9 %), ”Nogenlunde” og ”Okay” (41
%), samt en tilsvarende underrepræsentation af unge som har det ”Godt” eller ”Meget godt” (50 %).
Trivsel, uddannelse og kommuner
Produktions
Gymnasial
Erhvervs
Holbæk
Kalundborg
Odsherred
Total
Dårligt/Meget dårligt
Nogenlunde/Okay
Meget godt/godt
9%
41%
50%
2%
23%
74%
3%
23%
74%
3%
25%
73%
2%
22% 75% 3%
26%
71%
3%
24%
73%
Total
100%
100%
100%
100%
100%
100%
100%
9
Undersøgelsen rummer også en række mere specifikke trivselsspørgsmål. Generelt minder svarprocenterne i et vist omfang om hinanden. Spørges der fx til, hvor ofte (inden for de seneste 4 uger) den unge
har følt sig rolig og afslappet, fuld af energi, glad og i godt humør, at hverdagen har været fuld af interessante oplevelser, eller at vedkommende har været i stand til at løse sine personlige problemer, svarer 2-3
% ”Aldrig” og 9-15 % ”Sjældent”.
Den unge er blevet spurgt til, hvor ofte (inden for de seneste 12 måneder) han/hun har følt sig deprimeret,
stresset, angst, ulykkelig, ensom, ked af det/trist, eller at vedkommende har haft problemer, der har gjort
det svært at klare hverdagen, fx skole og arbejde. På hvert af disse spørgsmål svarer 2-3 % ”Altid” og 2-7
% ”For det meste”. Når man spørger specifikt til bestemte følelser, er der altså tilsyneladende en lidt
større gruppe, som er udsat, end når der spørges til generel trivsel.
Hvor ofte har du inden for de seneste 12 måneder følt dig…
dig
Har du følt
Altid/ For det meste En del af tiden/Sommetider Sjældent/Aldrig
Total
Deprimeret
7%
31%
66%
100%
Alvorligt stresset
9%
37%
64%
100%
Angst
5%
14%
81%
100%
Ulykkelig
5%
24%
71%
100%
Ensom
5%
28%
67%
100%
Ked af det eller trist
Påvirket af problemer der har
gjort det svært at klare
hverdagen
7%
46%
47%
100%
9%
33%
58%
100%
De unges syn på sig selv
Hvad med de unges syn på sig selv? Hhv. 2 og 9 % føler ”Aldrig” og ”Sjældent”, at de lever op til deres egne
forventninger til sig selv. Hhv. 3 og 9 % vurderer deres selvtillid som ”Meget lav” og ”Lav” (selvtillid defineres i spørgeskemaet som ”din tro på at du kan klare udfordringer”).
Tilsyneladende er den generelle tilstand lidt værre, når der spørges mere direkte til den unges selvfølelse. Hhv. 5 og 11 % svarer, at deres selvværd (”føler du dig god nok som du er”) er ”Meget lavt” og
”Lavt”. Hhv. 7 og 19 % er ”Meget utilfreds” og ”Utilfreds” med egen krop. På begge spørgsmål er der en
stærk overrepræsentation af kvinder. Lavt selvværd er mest udbredt blandt kvinder på produktionsuddannelserne (36 %) efterfulgt af erhvervsuddannelserne (29 %) og gymnasierne (22 %). For mændenes
vedkommende er forskellene mindre (og dermed mere usikre): Produktionsuddannelserne ligger stadig i
front (14 %), men her er der ingen tydelig forskel på erhvervsskolerne (9 %) og gymnasierne (8 %).
Hertil kommer de mere ”objektive” indikatorer på trivselsproblemer. De fleste af disse spørgsmål er ikke
begrænset i tid, og svarene afspejler ikke nødvendigvis akutte problemer. Men de høje satser for at skade
sig selv og forsøgt selvmord er i sig selv bekymrende, hvis ikke alarmerende.
10
•
•
•
24 % har prøvet at kaste op med vilje én eller flere gange
24 % har prøvet at sulte sig selv én eller flere gange
26 % har forsøgt at skade sig selv med vilje én eller flere gange
På alle tre punkter er kvinderne markant overrepræsenteret: 28 % af kvinderne har prøvet at kaste op, 36
% at sulte sig og 34 % at skade sig. Der er generelt flest på produktionsuddannelserne og lidt færre på erhvervsuddannelserne og på de gymnasiale uddannelser.
Selvmordsforsøg
9 % har prøvet at tage deres eget liv én eller flere gange. Dette er mere end dobbelt så mange som i en
tidligere landsdækkende undersøgelse, hvor 4 % af de unge har forsøgt selvmord én eller flere gange
(Nielsen og Sørensen 2011: 20). Tallet er altså alarmerende. Det er imidlertid ikke lykkedes os at finde en
forklaring på denne forskel. Man kunne fx formode, at forskellen skyldtes en overrepræsentation af kvinder
i nærværende undersøgelse. Ganske vist er det 11 % af kvinderne, der har forsøgt selvmord, men det er 7
% af mændene, hvilket også er langt over de 4 % og altså ikke kan forklare forskellen. Ser man på uddannelsesretning, er der hele 21 % på produktionsuddannelserne, som har forsøgt selvmord og 13 % på erhvervsuddannelserne. Men heller ikke dette kan forklare forskellen, da der samtidig er 7 % på gymnasierne
– ligeledes langt over de 4 %. Overrepræsentationen er altså tilsyneladende på tværs af hele stikprøven. Alt
andet lige understøtter det resultatets pålidelighed. Vi må derfor konkludere at denne undersøgelses tal
er foruroligende høje mht. selvmordforsøg blandt unge på ungdomsuddannelserne i vores område.
Har du nogensinde forsøgt at tage dit eget liv? Fordelt på køn, uddannelse og kommune
Har forsøgt at tage sit
Køn
Uddannelsesretning
Kommune
eget liv
Kvinde
Mand
Prod.
Gym.
Erhv.
Holb.
En gang
Flere gange
Nej
7%5%
4%2%
89%
93%
15%5% 9%
7%2% 4%
77% 93%
87%
6%
2%
92%
Total
100%
100% 100% 100%
100%
100%
Kalund.
Odsh.
Total
6%5% 6%
4%
2%
3%
89%
93%
91%
100%
100%
100%
Venskaber
2 % af de unge i undersøgelsen har ingen gode venner og 9 % 1-2 gode venner. Tilsvarende er der 12 %,
som kun laver noget socialt med familie eller venner uden for skoletiden hver anden uge, sjældnere eller
aldrig. Der er en stærk sammenhæng mellem begrænset socialt liv og dårlig trivsel både generelt og
mere specifikt (fx følelse af ensomhed, angst, stress m.v.). Fx er der ”kun” 53 %, som har det ”Godt” eller
”Meget godt” blandt dem med 0-2 gode venner (mod 75 % blandt de øvrige).
11
Emotionsindeks
Man kunne gætte på, at det er de samme 2-3 %, som har det ”Meget dårligt”, der går igen som de mest
belastede på alle de ovenstående parametre. Til at belyse dette konstrueres et indeks på baggrund af, hvor
ofte den unge har følt sig hhv. deprimeret, stresset, angst, ulykkelig, ensom, ked af det/trist og/eller har
haft problemer, der har gjort det svært at klare hverdagen. For hvert af disse spørgsmål tildeles respondenten point efter, hvor ofte vedkommende har følt disse ting – flest point for ”Altid” og færrest for ”Aldrig”.
En høj værdi på dette ”Emotionsindeks” indikerer altså en følelsesmæssigt belastet ung.
I tabellen nedenfor krydses emotionsindekset med trivsel – sammenhængen er meget stærk. Dvs. at den
generelle selvvurderede trivsel (”Hvordan har du det alt i alt?”) også er en ret pålidelig indikator for den
unges trivsel forstået som det samlede billede af mere specifikke følelser (stress, angst osv.). Udtryk for
dårlig trivsel kan altså være ”alarmklokker” for følelser som angst, depression, stress, ulykke, ensomhed, tristesse m.v. – og omvendt kan udtryk for disse følelser være ”alarmklokker” for dårlig
trivsel generelt. Man bør dog ikke helt sætte lighedstegn mellem de to: fx er der stadig 28 % af dem, som
har ”Meget høj” værdi på ”Emotionsindekset”, som samtidig rapporterer generelt at have det ”Godt” eller
”Meget godt”.
Emotionsindeks og trivsel
Hvordan har du det alt i alt
Emotionsindeks
Dårligt/Meget dårligt
Meget højt
Højt
Almindeligt
Lavt
Total
28%
4%
0%
0%
3%
Nogenlunde/Okay
Godt/Meget godt
Total
44%
51%
19%
7%
28%100%
44%100%
81%100%
93%100%
24%
73%100%
Heller ikke med hensyn til emotionsindekset er der stor forskel på kommunerne. Men forskellen mellem
uddannelsesretningerne bliver mindre, hvis man benytter dette indeks frem for det overordnede trivselsspørgsmål. Produktionsuddannelserne ligger stadig i front med 14 % i ”Meget højt” mod 8 % på erhvervsuddannelserne og 5 % på gymnasierne. Men ser man kategorierne ”Meget højt” og ”Højt under ét, er
forskellen lille: 33 % på produktionsskolerne, 26 % på erhvervsskolerne og 27 % på gymnasierne.
Trivsel og skolegang
Der er lidt flere kvinder (4 %) end mænd (2 %) og lidt flere på produktionsuddannelserne (6 %) end på gymnasierne (3 %) og erhvervsuddannelserne (2 %), som har det ”Dårligt” eller ”Meget dårligt” i skolen generelt.
Når der spørges til trivsel på skolen, er der en tendens til, at de sociale trivselsproblemer er mindst udbredt, mens det faglige og det at skrifte fra folkeskole til ungdomsuddannelse oftere volder problemer. Til
12
spørgsmålet om, hvordan den unge synes han/hun lever op til skolens faglige krav, svarer 5 % på gymnasier og erhvervsuddannelser ”Dårligt” eller ”Meget dårligt”, men 9 % på produktionsuddannelserne.
Livet under uddannelse
Hvordan har du det i skolen generelt?
9
2
Hvordan trives du social på skolen?
7
Hvordan synes du, at du lever op til skolens faglige krav?
Hvordan var det
at skifte fra folkeskolen til en
ungdomsuddannelse
4
2 3
50
18
49
14
14
13
0%
Meget dårligt
28
42
25%
Dårligt
28
2.323
75%
Okay
Godt
2.323
2.323
24
50%
Nogenlunde
2.323
11
35
24
20
100%
Virkelig godt
Der er en stærk sammenhæng mellem disse spørgsmål og dårlig trivsel generelt. Fx er det hele 41 % af
dem, som alt i alt har det ”Dårligt” eller ”Meget dårligt”, som samtidig har det ”Dårligt” eller ”Meget dårligt”
på skolen generelt – det er under 1 % blandt dem, som alt i alt har det ”Godt” eller ”Meget godt”. Den tætte
sammenhæng betyder ikke nødvendigvis, at det ”er skolens skyld”, hvis den unge har det dårligt, men at
der er en tæt sammenhæng mellem trivsel generelt og trivsel i skolen, herunder faglig trivsel.
Belastende faktorer
Ud over dårligt selvværd, dårlig trivsel socialt og i familien og vanskelighed med at leve op til skolens faglige krav, kan der være
en række faktorer, som kan belaste den unge. 48 % rapporterer således at have følt sig belastet af deres økonomi inden
for de seneste 12 måneder. Tilsvarende 18 % af boligsituation, 26 % af arbejdssituation og 12 % af dødsfald i
familien. De belastende faktorer er generelt mere
udbredt på produktions- og erhvervsuddannelserne end på gymnasierne.
13
Har du inden for de seneste 12 måneder følt dig belastet af nogen af de følgende ting?
Uddannelse
Din økonomi Din boligsituation Din arbejdssituation Dødsfald i familien Ingen af delene
Produktions
Gymnasial
Erhvervs
Total
50%
46%
53%
48%
23%
16%
23%
32%
26%
28%
14%
12%
13%
36%
38%
32%
18%
26%
12%
37%
Der er imidlertid en stærk sammenhæng med alder. Andelen, som har oplevet en eller flere af disse belastninger, stiger således fra 57 % af de 14-17årige til 80 % af de 20+årige. Stigningen er særligt markant
for økonomi (fra 40 % til 71 %) og bolig (fra 13 % til 37 %). Ses der kun på de 16-18årige, er der faktisk generelt færrest, som har været udsat for belastende faktorer på erhvervsskolerne, mens der er lidt flere på
gymnasierne, der har været belastet af særligt økonomi (45 %) og arbejdssituation (26 %) end på produktionsskolerne. Der er generelt også lidt flere kvinder end mænd, som har følt sig belastet af de forskellige
faktorer, hvilket til dels kan forklares ved den generelt større følelsesmæssig udsathed blandt kvinderne.
Et eksempel herpå er andelen af kvinder, som har været belastet af dødsfald i familien – 14 % mod 10 %
blandt mændene. Da man må formode, at mænd og kvinder oplever lige mange dødsfald, indikerer det at
kvinderne lidt oftere føler sig belastet af det.
Belastende faktorer og trivsel
Der er en tydelig tendens til, at jo flere af ovenstående belastningsfaktorer, den unge har været udsat for, des ringere trives vedkommende
(dog uden at man kan sætte lighedstegn mellem de to). Hvor
80 % af dem, som har oplevet 0 faktorer, har det ”Godt” eller
”Meget godt”, er det 48 % blandt dem, som har oplevet
3-4 faktorer. Sammenhængen gælder også for ”Emotionsindekset”: hvor hele 84 % af dem, som har været
udsat for 0 faktorer, har ”Lav” eller ”Almindelig” værdi, er det ”kun” 38 % af dem, som har oplevet 3-4,
altså mere end en halvering. Der er altså en stærk
sammenhæng mellem belastende faktorer og
følelse af fx stress, nedtrykthed, problemfyldt
hverdag m.v. Der er desuden en overrepræsentation af dem med 3-4 belastende faktorer på produktionsuddannelserne (18 %) og erhvervsuddannelserne (14 %) og en underrepræsentation på de
gymnasiale uddannelser (9 %)
14
Antal belastende faktorer de seneste 12 måneder og Emotionsindeks
EmotionsindeksBelastende faktorer
0 faktorer
1-2 faktorer 3-4 faktorer
Total
Almindeligt
Højt
Meget højt
39%21%
45%
51%
12%
21%
4%
6%
Total
100%100% 100%100%
Lavt
7% 26%
31%
47%
47%21%
16%6%
Familien som belastende faktor
Det kan også være belastende for den unge med dårlige relationer til familie, særligt forældre og stedforældre. Der er langt flere, som har et dårligt forhold til stedforældre end til biologiske forældre. Hvor hhv.
5 og 9 % har det ”Dårligt” eller ”Meget dårligt” med deres biologiske mor og far, er det hhv. 14 og 21 % for
stedfar og stedmor (blandt dem der har). Sammenhængen dækker til dels over en forskel mellem uddannelsesretningerne: på gymnasierne er der færrest, som har stedforældre (godt 20 % mod omkring 30 % på
erhvervs- og 45 % på produktionsuddannelserne) og samtidig flest, som har det ”Godt” eller ”Virkelig godt”
med deres biologiske forældre (fx 86 % i forhold til moderen mod 80 % på erhvervs- og 68 % på produktionsuddannelserne).
Hvordan har du det med følgende relationer (af dem som har)
Hvordan har du det med din:
Mor
Far Stedmor
Stedfar
Dårligt/Meget dårligt
Nogenlunde/Okay
Virkelig godt/godt
5%10%86%
9%6%75%
21%32%47%
14%28%58%
Total
100%
100%
100%
100%
Men selvom det er mere udbredt at have et dårligt forhold til stedforældre end til biologiske forældre, så er
der kun en meget svag sammenhæng mellem det rent faktisk at have stedforældre og den unges generelle trivsel. Hvordan kan det være, når så mange med stedforældre har et dårligt forhold til dem – indvirker
det ikke på deres generelle trivsel?
Tilsyneladende har forholdet til stedforældre mindre betydning for den unges generelle trivsel end forholdet til biologiske forældre. Hvor 3 % fx har det ”Dårligt” eller ”Meget dårligt” i gennemsnit, er det ganske
vist 6 % blandt dem, som har et dårligt forhold til stedmor og 8 % for stedfar, men 10 % for biologisk far og
hele 16 % for biologisk mor. Dvs. at selvom det kan have negativ indvirkning på den generelle trivsel,
15
at ens forældre er skilt og har taget nye partnere, og selvom et dårligt forhold til disse stedforældre
kan forværre dette yderligere, så overgår det altså tilsyneladende ikke det at have et dårligt forhold
til sine biologiske forældre – særligt moderen.
Problemhåndtering
Spørgsmålet er, hvordan de unge løser deres problemer, når de har nogen. På spørgsmålet ”Hvem går du
til når du har problemer, du ikke selv kan løse?” svarer langt de fleste deres venner, forældre, søskende og
kæreste. Kun 12 % rapporterer, at de går til lærer eller vejleder. 7 % siger ”Ingen”, men dette dækker over
store forskelle. Blandt dem, der har det ”Godt” eller ”Meget godt”, er det kun 4 %, der svarer ”Ingen”
til spørgsmålet om, hvem de går til, når de har problemer, de ikke selv kan løse. Blandt dem, der har
det ”Dårligt” eller ”Meget dårligt”, er det hele 24 %.
Det er særligt de sociale relationer – venner, kæreste og familie – denne gruppe i ringere grad har nævnt,
velsagtens fordi det ofte er med disse relationer, der er problemer. Fx er det kun 48 % af dem, som har det
”Dårligt” eller ”Meget dårligt”, som går til venner mod 78 % af dem, som har det ”Godt” eller ”Meget godt”.
Til gengæld er de en smule overrepræsenteret på professionelle og fremmede: 12 % går til en fagperson
fra kommunen (2 % blandt de øvrige), 14 % går til en lærer eller vejleder (12 % blandt de øvrige), og 6 %
går til brevkasser og chatrooms på nettet (2 % blandt de øvrige).
Hvem går du til, når du har problemer du ikke kan løse, fordelt på trivsel
Hvem går du til?
Dårligt/Meget dårligt
Venner
Forældre
Søskende
Kæreste/ægtefælle
Lærer/vejleder
Fagperson fra kommunen
Diverse internet
Ingen
Hvordan har du det alt i alt?
Nogenlunde/Okay
Meget godt/godt
48%64%78%
30%51%68%
21%25%32%
23%27%33%
14%
15%
10%
12%
4%
1%
6%
2%
2%
24%
13%
4%
Total
74%
63%
30%
32%
12%
2%
2%
7%
Netop blandt dem, der har det dårligt, er der altså tilsyneladende et særligt behov for kontakt til
skolen eller andre myndigheder omkring problemer.
Oplevet bekymring fra lærer eller vejleder
De elever, som har det ”Dårligt” eller ”Meget dårligt”, er da også gruppe, hvor flest i løbet af deres ungdomsuddannelse har oplevet, at en lærer eller vejleder har udvist bekymring for deres trivsel nemlig 44 %
16
(mod 19 % af dem som har det ”Godt” eller ”Meget godt”).
Den oplevede bekymring blandt dem, der har det ”Dårligt” eller ”Meget dårligt”, ser ud til at være størst på
produktionsuddannelserne (60 %) og erhvervsuddannelserne (57 %) og mindst på de gymnasiale uddannelser (35 %). Men tallene er små og dermed mere usikre. Det er dog værd at bemærke, at mønstret passer
med det overordnede billede for alle unge (46 % på produktionsuddannelserne, 29 % på erhvervsuddannelserne og 22 % på de gymnasiale uddannelser).
Men hermed er det også klart, at der er plads til forbedring: 56 % af dem, som alt i alt har det dårligt,
har ikke oplevet, at en lærer eller vejleder i løbet af deres ungdomsuddannelse har udvist bekymring for deres trivsel. Her kan arbejdes på mange dimensioner: de eksisterende tilbud kan gøres mere
synlige, det opsøgende arbejde fra lærernes og vejledernes side kan intensiveres, og man kan forsøge at
gøre kontakten mere ”attraktiv” for den udsatte unge (faktisk er der færrest blandt dem, som har det dårligt,
der har lyst til at tale med nogen om deres problemer – så der er særligt behov for en pædagogisk indsats).
17
Rygning
RESUMÉ
•
•
•
•
•
•
•
•
54 % af de unge er positivt stemte for rygeforbud på skolerne, fordi en skole skal være et sundt sted at være.
21 % er faste (daglige) rygere, og yderligere 20 % er lejlighedsrygere (fx til fest).
76 % af de faste rygere vil gerne holde op. 30 % af disse ønsker hjælp til det. Men ”kun” 24 % af de faste rygere har planlagt at stoppe inden for et halvt år.
65 % af rygerne (faste, tidligere og lejligheds) på ungdomsuddannelserne begyndte inden de var fyldt 16 år.
36 % af rygerne kan kategoriseres som storrygere, der ryger over 15 cigaretter om dagen.
76 % af de faste rygere svarer, at de ryger fordi det beroliger dem, når de er stressede (54 % af lejlighedsrygerne). 66 % af de faste rygere fordi det er socialt og hyggeligt (75 % af lejlig-
hedsrygerne). 26 % af de faste rygere fordi det er en god måde at møde nye mennesker på fx til fest (40 % af lejlighedsrygerne).
41 % af alle de unge beskriver, at deres forældre ryger: 58 % af de faste rygere, 38 % af lejligheds
rygerne og 33 % af dem som aldrig har røget.
De unge, som aldrig har røget, svarer hovedsagligt, at det er, fordi de ikke har lyst (87 %), fordi det er usundt (81 %), fordi det er spild af penge (73 %), og fordi det lugter grimt (64 %)
Forskellene mellem kommunerne er relativt beskedne. Den væsentligste forskel er den lave andel af faste
rygere i Odsherred Kommune (14 %), men netop her er andelen af lejlighedsrygere omvendt højest (24 %).
Forskellene er større mellem uddannelsesretningerne. Der er flest som aldrig har røget på de gymnasiale
uddannelser (41 %), hvor der samtidig er klart færrest faste rygere:14 % mod 36 % på erhvervsuddannelserne og 51 % på produktionsuddannelserne. Til gengæld har de gymnasiale uddannelser de største
grupper af lejlighedsrygere og personer, som har prøvet det én gang.
18
Rygning, uddannelsesretning og kommune13
Uddannelsesretning
Kommune
Produktions
Gymnasial
Erhvervs
Holbæk
Kalundborg
Odsherred
Aldrig røget
Fast ryger
Lejlighedsryger
Prøvet én gang
Tidligere ryger
Total
22%
41%
28%
38%
36%
38%
37%
51%
14%
36%
21%
23%
14%
21%
12%
22%
14%
18%
22%
24%
20%
7% 17% 13%17%12% 19%
16%
8%5%9%
5%
7%5%
6%
100%
Total
100%
100% 100% 100%
100%100%
Det er et væsentligt spørgsmål, i hvilket omfang de unge ”lærer” at ryge under ungdomsuddannelserne
eller før. For at undgå skævvridning pga. aldersforskelle mellem uddannelserne ses her kun på de lidt
ældre elever (som er fyldt 17 år). Udviklingen mellem aldersgrupperne er forskellig for de tre uddannelsesretninger. På gymnasierne er det kun 33 % af de faste rygere, tidligere rygere og lejlighedsrygere,
som begyndte før de fyldte 15, mod 50 % på erhvervsuddannelserne og hele 75 % på produktionsuddannelserne. Omvendt er det hele 44 % på de gymnasiale uddannelser, som begyndte, da de var 16 år eller
ældre - altså i de fleste tilfælde mens de var på en ungdomsuddannelse. På erhvervsskolerne er tallet 34 %
og på produktionsuddannelserne kun 8 %. Det er altså tilsyneladende særligt på de gymnasiale og på
erhvervsuddannelserne, at en præventiv indsats vil kunne betale sig, mens der på produktionsuddannelserne (og i nogen grad erhvervsuddannelserne) må satses på afvænning.
Rygedebut fordelt på uddannelse (17+årige faste og tidligere rygere samt lejlighedsrygere, n=917)
Uddannelse
Hvornår begyndte du at ryge
15 år
Under 15 år
16 år
17+ år
Total
Produktions
Gymnasial
Erhvervs
75%16%1%7%100%
33%22%25%19%100%
50%16%14%20%100%
Total
41%20%20%18%100%
Storrygere
36 % af de faste rygere er storrygere, dvs. ryger 15+ cigaretter om dagen. Også her er der betydelig variation mellem uddannelserne, idet tallet for produktionsuddannelserne er 51 %, på erhvervsuddannelserne
52 % og på de gymnasiale uddannelser 20 %.
19
Denne forskel skyldes tilsyneladende ikke kun, at rygerne på de to første uddannelsesretninger generelt
er startet tidligere (og dermed har nået at opbygge et mere intensivt forbrug, som gymnasieeleverne
først senere indhenter). Ser man fx kun på dem, der er begyndt at ryge i en alder af 15 år eller tidligere, er
der stadig flest storrygere på erhvervsuddannelserne (58 %), efterfulgt af produktionsuddannelserne (51
%) og til sidst de gymnasiale uddannelser (22 %).
Hvorfor ryger de unge?
Blandt de faste rygere og lejlighedsrygerne angives følgende grunde til at ryge:
•
•
•
•
•
•
76 % af de faste rygere og 32 % af lejlighedsrygerne ryger fordi det beroliger dem, når de er stressede
66 % af de faste rygere og 75 % af lejlighedsrygerne ryger fordi det er socialt og hyggeligt
26 % af de faste rygere og 40 % af lejlighedsrygerne ryger fordi det er en måde at møde nye
mennesker på fx til fester
10 % ryger fordi deres venner ryger
2 % ryger fordi det er smart
7 % af de faste rygere og 2 % af lejlighedsrygerne ryger for ikke at blive tykke
Sociale grunde til at ryge
Ud over de selvangivne grunde til at ryge kan man bl.a. kigge på, om rygeren har familie eller venner, der
også ryger. Her svarer kun 4 % af de faste rygere ”Nej” mod 14 % af lejlighedsrygerne og hele 26 % af dem,
der aldrig har røget.
•
38 % af de faste rygere har en kæreste, der ryger mod 12 % af lejlighedsrygerne og 5 % af dem, der aldrig har røget
•
83 % af de faste rygere har venner der ryger mod 73 % af lejlighedsrygerne og 60 % af dem, der aldrig har røget
•
38 % af de faste rygere har søskende der ryger mod 21 % af lejlighedsrygerne og 13 % af dem, der aldrig har røget
•
58 % af de faste rygere har forældre, der ryger mod 38 % af lejlighedsrygerne og 33 % af dem, der aldrig har røget
Når der er så nær en sammenhæng mellem rygning og rygere i omgangskredsen, skyldes det utvivlsomt,
at rygning i høj grad er en social aktivitet ikke mindst i begyndelsen – både for så vidt det er noget, der
gøres i fællesskab, og for så vidt at rygning vurderes mere positivt/mindre negativt, når man plejer omgangskreds med rygere.
Selvom rygning er et socialt fænomen – og selvom de unge selv er bevidste om det – er det altså
fx kun 10 %, som selv siger, at de ryger, fordi deres venner gør det. Det kunne tyde på at de unge
i sidste instans tillægger det individuelle valg større betydning end den sociale virkelighed i forhold til
egen rygning. De er ganske vist bevidste om, at de ryger, fordi det er socialt og hyggeligt, men omvendt
angiver de ikke, at de ryger fordi deres venner ryger. Trods den sociale anledning til at ryge, er det altså
20
de færreste, der vil tale om det som et socialt pres. De svarer formentlig sådan, fordi de netop ikke oplever
personlig pression (snarere tværtimod), men derved undlader de tilsyneladende også at italesætte den
indirekte indflydelse, det sociale liv omkring dem har på deres personlige præferencer og adfærdsmønstre.
Ikkerygerne
Blandt dem, der aldrig har røget, gives der forskellige grunde. 87 % angiver, at de ikke har lyst. 81 % at det
er usundt. 73 % at det er spild af penge. 64 % at det lugter grimt. 43 % at det er utjekket. 21 % fordi forældre forbyder det. Og 6 % fordi det er forbudt at ryge på skolen.
Hvorfor har du aldrig røget? Hvorfor stoppede du? N 3394
Fordi det er usundt
Fordi mine forældre forbyder mig det
181
21%
Fordi det lugter grimt
560
64%
Fordi det er utjekket
374
43%
Fordi jeg ikke har lyst
87%
Fordi det er spild af penge
73%
Fordi det er forbudt at ryge på skolen 6%
Andet
706
81%
753
634
51
16%
0%
135
25%75%100%
Rygning og trivsel
Der er en vis tendens til at de faste rygere har dårligere
trivsel end de øvrige grupper. Således er det fx ”kun”
65 % af de faste rygere, der har det ”Godt” eller ”Meget godt” mod 77 % af dem, der aldrig har røget.
21
Rygning og trivsel
Rygning og trivsel Aldrig røget
Prøvet én gang
Lejlighedsryger
Fast ryger
Tidligere ryger
Total
Dårligt/Meget dårligt Nogenlunde/Okay
Meget godt/godt
Total
2%20%77%100%
1%23%76%100%
2%25%72%100%
6%29%65%100%
1%31%68%100%
3%24%73%100%
Forklaringen på den lavere trivselsgrad skal imidlertid ikke henføres til rygningen i sig selv.
Eksempelvis er der kun 6 % af ikkerygerne, der de seneste 12 måneder har været belastet af 3-4 af
de førnævnte faktorer (økonomi, bolig, arbejde og dødsfald) mod hele 19 % af de faste rygere.
Rygning og alkohol
Af de to nedenstående tabeller, der krydser rygning med alkoholforbrug, ses det, at rygere (faste og lejlighedsrygere) er overrepræsenteret blandt dem, der drak mange genstande den forgangne uge og dem,
der ofte drikker mere end 5 genstande. Omvendt er ikkerygerne (aldrig røget, én gang og eksrygere) overrepræsenteret blandt dem, der ikke drikker, ikke drak sidste uge, og som sjældent drikker mere end 5
genstande.
Rygning og antal genstande sidste uge
Ikkeryger
Ryger
Total
Antal genstande sidste uge
Drikker ikke
Ingen
1-7
8-14
15-21
22+
Total
16%31% 23%14% 9% 6% 100%
6%
17%23%18%16%20%100%
12%
25% 23% 16% 12% 12%100%
Rygning og hyppighed af mere end 5 genstande på en gang
Drikker ikke
22
Mere end 5 genstande på en gang
Sjældnere/aldrig
Ikkeryger
Ryger
Total
12%
16%
21%
6%
9%
17%
1-3 gange/md.
1-2 gange/u.
Oftere
Total
46%
44%
15%
36%
1%
5%
100%
100%
45%
24%
3%
100%
Rygning er altså relativt tæt knyttet til alkoholforbrug, der igen fortrinsvist er et festfænomen. Det at ryge
fast er naturligvis knyttet til hverdagen, herunder om der er personer i ens omgangskreds der ryger, men
det er altså også knyttet til festerne. Igen synes det altså væsentligt ikke kun at diskutere og forstå den unges ”valg” om at ryge eller lade være, men også ”rygningens sociologi”, der kan afsløre de sociale grunde,
som ligger bag den enkeltes valg.
Rygestop
62 % af rygerne vil gerne holde op med at ryge. Heraf er der dog 40 %, som ikke har planlagt, hvornår de
regner med at holde op. Tallet dækker dog over, at hele 76 % af de faste rygere, som gerne vil holde op
mod 47 % af lejlighedsrygerne.
Vil du gerne holde op med at ryge (af faste rygere og lejlighedsrygere, n=939)
40
38
0%
Nej
25%
50%
8
14
75%100%
Ja, men jeg har ikke planlagt hvornår
Ja, jeg planlægger rygeophør inden for 6 måneder
Ja, jeg planlægger rygeophør inden for 1 måned
Blandt de faste rygere, som gerne vil holde op med at ryge, er det 30 %, som gerne vil have støtte eller
hjælp til at gennemføre et rygestop. Blandt dem, der gerne vil have hjælp, er der flest, som gerne vil have
rygestopkursus på skolen (47 %) og/eller hjælp fra deres læge (43 %). 23
Alkoholforbrug
RESUMÉ
•
•
•
•
•
•
•
12 % af de unge rapporterer, at de aldrig drikker alkohol. Flest begrunder med manglende lyst, og at det er usundt
88 % rapporterer, at de drikker alkohol
Sidste uge drak omkring en tredjedel heraf slet ikke, en tredjedel inden for Sundhedsstyrelsens lavrisikogrænser (7/14 genstande), og en tredjedel drak mere end dette heriblandt omkring en femtedel, som drak over højrisikogrænserne (14/21)
Blandt dem, der drikker alkohol, var det gennemsnitlige antal genstande sidste uge 7,5 for kvin-
der og 13 for mænd. Medregnes dem, som ikke drikker, var det hhv. 6,6 og 11,4.
Langt de fleste (83 %) af dem, som drikker alkohol, begyndte, før de var fyldt 16 år – altså inden påbegyndt ungdomsuddannelse. Men både andelen, der drikker, og det gennemsnitlige alkohol-
indtag stiger også i løbet af ungdomsuddannelserne
12 % har følt et pres for at drikke alkohol, da de startede på ungdomsuddannelserne – dette er særligt udbredt blandt dem, som ikke drikker
Blandt dem, som drikker alkohol, er det kun 2 %, der aldrig drikker mere end 5 genstande på en gang. 78 % gør det mellem 1 gang om måneden og 2 gange om ugen. 3 % gør det mere end 2 gange om ugen
Såvel højt alkoholindtag som afholdenhed er mest udbredt på produktionsuddannelserne og erhvervsuddannelserne, mens det på de gymnasiale uddannelser er lidt mere udbredt med et lavt eller mellemhøjt
forbrug. Mht. kommunerne er der ingen væsentlige forskelle måske med undtagelse af en mere udbredt
afholdenhed i Holbæk end i Odsherred (der til gengæld er lidt overrepræsenteret på det lave forbrug).
Antal genstande sidste uge fordelt på uddannelsesretning og kommune16
Uddannelsesretning Kommune
Produktions
Drikker ikke
Ingen
1-7
8-14
15-21
22+
Total
Gymnasial
Erhvervs
19%11%15%
23%
27%
18%
20%
23%
24%
9%
18%
12%
7%
12%
12%
23%
9%
19%
100%
100%
100%
Holbæk
Kalundborg
Odsherred
Total
14%
28%
20%
15%
11%
12%
11%
21%
26%
17%
12%
13%
8%
26%
27%
17%
13%
9%
12%
25%
23%
16%
12%
12%
100%
100%
100%
100%
Alkohol er meget udbredt blandt de unge. 88 % drikker alkohol, 25 % drak ingen genstande den forgangne uge, 29 % drak inden for lavrisikogrænserne (7/14), mens 34 % drak mere, heraf 17 % som
drak over højrisikogrænserne (14/21). Sidstnævnte tal dækker over forskelle mellem kommunerne,
24
hvor Holbæk (17 %) og Kalundborg (18 %) ligger lidt over Odsherred (14 %), og mellem uddannelsesretningerne, hvor de gymnasiale (14 %) ligger i bund og erhvervsuddannelser (24 %) og produktionsuddannelser (24 %) højest.
Men selvom der er en stærk overvægt af mænd på produktionsuddannelserne og erhvervsuddannelserne
(62 % mod 40 % på de gymnasiale uddannelser), så forklarer kønsfordelingen ikke alene forskellene i alkoholforbrug mellem uddannelsesretningerne. Det gennemsnitlige alkoholforbrug den forgangne uge for mænd
(blandt dem som drikker) var 12 genstande på gymnasierne, men 15 på erhvervsuddannelserne og 17 på
produktionsuddannelserne. For kvinder var tallene hhv. 7, 12 og 11. Det betyder dog ikke, at der ikke også
er mange, som drikker meget på gymnasierne – her er andelen af mænd som sidste uge drak 15 eller flere
genstande fx 36 % blandt dem, som drikker alkohol (mod 44-45 % på de to øvrige uddannelsesretninger).
Mere end 5 genstande
Hele 81 % af dem, som drikker alkohol, drikker mere end 5 genstande mindst én gang om måneden. Kun 2
% gør det aldrig. Omvendt er det også relativt få, der gør det mere end 2 gange om ugen (3 % af dem som
drikker), hvilket tyder på, at der fortrinsvist er tale om et weekendforbrug. Hverdagsforbrug synes mere
udbredt på produktionsskolerne og erhvervsuddannelserne end på de gymnasiale uddannelser.
Hvor ofte drikker du mere end 5 genstande på en gang fordelt på uddannelsesretning (unge som
drikker alkohol, n=2046)
Mere end 5 genstande
Produktions
Sjældnere/aldrig
1-3 gange om måneden
1-2 gange om ugen
Oftere
Total
Gymnasial
26%
41%
28%
6%
100%
18%
54%
26%
2%
Erhvervs
19%
44%
30%
7%
100%100%
Total
19%
51%
27%
3%
100%
Nedenstående tabel understreger, at de unges forbrug i høj grad er et weekendforbrug, og at forbrug
herudover sjældent er beruselsesorienteret i samme grad: kun 6 % drak mere end 5 genstande på én eller
flere hverdage sidste uge. Dette dækker dog over en betydelig forskel mellem uddannelsesretningerne: 16
% på erhvervsuddannelserne, 9 % på produktionsuddannelserne og 4 % på de gymnasiale uddannelser.
25
Antal gange drak over 5 genstande på en gang på hverdage sidste uge (man-tor og søn) fordelt på
uddannelsesretning (unge som drikker alkohol, n=2046) Mere end 5 genstande på hverdage sidste uge
Produktions
Ingen gange
1 gang
2+ gange
Total
Gymnasial
Erhvervs
Total
91%96%83%93%
3%3%10%4%
6%1%6%2%
100%100%100%100%
Weekendforbrug af alkohol
Hvor meget drikker de unge, når de drikker fredag og lørdag? Fredag er tilsyneladende den største festdag, hvor hele 53 % af dem, som drikker, drak 8-14 genstande. 10-11 % drak mere end 15 genstande fredag
og/eller lørdag. Af dem, som drikker alkohol, drak 27 % både fredag og lørdag. Kun 3 % drak mere
end 15 genstande begge dage.
Hvor mange genstande drak du på følgende dage sidste uge (af dem som drikker, n=2.046)
Ingen genstande
1-8 genstande
8-14 genstande
15+ genstande
Total
26
Fredag
Lørdag
13%53%
23%24%
53%13%
11%10%
100%100%
Alkoholforbrug og årgang
Langt de fleste, som drikker alkohol, begyndte, før de startede på en ungdomsuddannelse: 83 % af dem
begyndte, da de var 15 eller tidligere (74 % af alle unge).
Hvor gammel var du, da du begyndte at drikke alkohol (blandt dem der drikker (n=2.046)?
Hvor gammel var du, da du begyndte
at drikke alkohol?
2 2 5
17
24
33
13
2
2.046
0% 25%75% 100%
under 10
11
12
13
14
15
16
17
Spørgsmålet er dog, om de unge begynder at drikke mere, når de begynder på en ungdomsuddannelse.
Desværre har vi ingen kontrolgrupper af fx 9.-klasseselever, som kunne belyse opstarten på en ungdomsuddannelse. Et alternativ kan være at følge udviklingen mellem årgange på ungdomsuddannelserne. Desværre er årgang kun oplyst for gymnasiale uddannelser.
Selvom alkoholforbruget her allerede er betydeligt på første år, er der en vis tendens til, at det stiger fra 1.
til 2. år: Andelen, som ikke drikker eller ikke drak i sidste uge, falder fra 43 til 35 %, mens andelen, som drak
8 eller flere genstande, tilsvarende er steget. Udviklingen synes at stagnere fra 2. til 3. år. Alkoholforbruget
er altså tilsyneladende stigende de første år af de gymnasiale uddannelser. Det vil derfor formentlig
være særligt udbytterigt at sætte ind på første år, hvis man ønsker at begrænse de unges forbrug.
Antal genstande fordelt på årgang (kun gymnasiale uddannelser, n=1.720)
Antal genstande sidste uge
Årgang
1. g2. g3. g
Total
Drikker ikke
Ingen
1-7
8-14
15-21
22+
13%
30%
23%
14%
12%
8%
10%
25%
22%
21%
12%
11%
8%
26%
4%
21%
12%
9%
11%
27%
23%
18%
12%
9%
Total
100%
100%
100%
100%
27
Alkoholforbrug og trivsel
Der er en svag overrepræsentation, som trives ”Dårligt” eller ”Meget dårligt” blandt dem, som ikke drikker
alkohol (5 % mod 3 % blandt dem som drikker alkohol), ligesom der er en svag underrepræsentation af
de afholdne, som trives ”Godt” eller ”Meget godt” (68 % mod 73 % blandt dem som drikker alkohol). 34 %
af dem, som ikke drikker mod 26 % af dem, som drikker, har ”Høj” eller ”Meget høj” værdi på ”Emotionsindekset” – dvs. oplever i udpræget grad stress, depression, angst m.v. Til gengæld er dem, der ikke drikker,
udsat for færre belastende faktorer: fx er det hele 51 % af dem, som ikke drikker, der ikke har oplevet nogen
de seneste 12 måneder mod 35 % blandt dem, som drikker. Dette kunne tyde på, at de unge med problemer, som ikke drikker, i et vist omfang adskiller sig fra de unge med problemer, som drikker – fx
isolation fra det sociale liv, frem for fx socioøkonomiske problemer.
Det ikke at drikke alkohol er altså forbundet med øget risiko for social isolation og medfølgende trivselsproblematikker. Omvendt kunne man forvente en overrepræsentation af trivselsproblematikker hos dem,
som drikker meget (jf. ideen om at ”drikke for at komme væk fra hverdagen”). En sådan sammenhæng
lader sig imidlertid ikke let opstøve.
Ganske vist er der muligvis en svag overrepræsentation, som trives ”Dårligt” eller ”Meget dårligt” blandt
dem, som drak mere end 21 genstande den forgangne uge (4 %). Men tallet er meget lille, og sammenhængen synes ligefrem at være den modsatte blandt dem, som drak 8-21 genstande. Der er heller ingen
entydig sammenhæng mellem antal genstande den forgangne uge og ”Emotionsindekset” eller antal belastende faktorer.
Antal genstande sidste uge (inkl. weekend) og trivsel
Trivsel
Dårligt/Meget dårligt
Nogenlunde/Okay
Meget godt/godt
Total
Drikker ikke
Ingen genstande
1-7 genstande
8-14 genstande
15-21 genstande
22+ genstande
5%28%
68%
100%
3%23%74%100%
3%22%75%100%
2%24%74%100%
1%25%73%100%
4%25%71%
100%
Total
3%24%73%100%
Alkoholforbrug på hverdage
En mere tydelig sammenhæng træder frem, hvis man i stedet sammenholder trivsel med antal genstande
drukket på hverdage den forgangne uge. 14 % af dem, som drak mere end 21 genstande på hverdage, trives ”Dårligt” eller ”Meget dårligt”. Men også her er 8-21 genstande omvendt underrepræsenteret – faktisk
er der slet ingen af de 104 respondenter, der drak 8-21 genstande på hverdage sidste uge, som har det
”Dårligt” eller ”Meget dårligt”. Det tyder på, at en lille gruppe, som drikker meget - herunder meget på
28
hverdage - har særlige problemer, men man må være opmærksom på, at tallene er meget små (og
dermed også usikre), og at der ikke er fundet nogen generel sammenhæng mellem et højt alkoholforbrug (heller ikke i hverdagene) og dårlig trivsel.
Negative oplevelser i forbindelse med fuldskab
De unge er blevet spurgt til, om de har oplevet en række negative hændelser
under påvirkning af alkohol, som de ikke ville have gjort, hvis de havde
været ædru. 17 % af dem, der drikker alkohol, har været i slagsmål, udsat for vold eller udøvet vold mod andre i fuldskab (11 % kvinder og
24 % mænd). Tilsvarende er der en klar sammenhæng mellem at
have drukket mange genstande i sidste uge og andelen, der har
oplevet vold i forbindelse med fuldskab. Hele 41 % af dem, som
drak over 22 genstande, og 23 %, som drak 15-21 genstande,
har oplevet vold i forbindelse med fuldskab mod 11-14 %
blandt dem, som ikke drak eller drak under 15 genstande.
Blandt dem, der drikker alkohol, er andelen, som har været involveret i vold, mindst på de gymnasiale uddannelser (13 %)
og betydeligt større på erhvervsuddannelser og produktionsskoler (hhv. 29 og 32 %). Dette forklares ikke af forskelle i elevernes alder og kønsfordelingen på uddannelserne: Hhv. 37 og 26
% af de 16-18årige mænd fra produktions- og erhvervsuddannelserne, som drikker alkohol, har oplevet vold i forbindelse med
fuldskab mod 16 % på gymnasierne.
Fortrudt sex i forbindelse med fuldskab
En anden faktor, der kan fremdrages, er andelen, som under påvirkning af alkohol har haft sex og siden
fortrudt: 25 % af dem, som drikker alkohol, har prøvet dette. Andelen er den samme for mænd og kvinder.
Dette dækker imidlertid over en relativt stor kønsforskel på erhvervsskolerne, hvor 38 % af kvinderne mod
24 % af mændene svarer ja, mens en svag overvægt af mænd på de gymnasiale uddannelser svarer ja.
Dette kunne tyde på, at sex og seksualitet så at sige er ”kønnet” forskelligt på uddannelserne.
Ligesom med vold er der en stærk sammenhæng mellem alkoholforbrug og at have haft sex og siden fortrudt i forbindelse med fuldskab:
29
Har du under påvirkning af alkohol prøvet følgende, som du ikke ville have gjort, hvis du
var ædru: At have sex, som du efterfølgende fortrudt (af dem som drikker alkohol, n=2.046)
Hvor ofte drikker du mere end 5 genstande
Sjældnere/aldrig
1-3 gange om måneden
1-2 gange om ugen
Oftere
Total
Har fortrudt sex under påvirkning af alkohol
12%
22%
35%
48%
25%
Man kunne derfor tro, at forskellen skyldes at kvinder på erhvervsuddannelserne drikker mere og er ældre
(og dermed har oplevet mere). Men sammenligner man fx kønnene blandt de 16-18årige der drikker
mere end 5 genstande 1 eller flere gange ugentligt, er det præcist lige mange mænd og kvinder på
gymnasierne, der har haft sex og fortrudt (34 %), men mere end dobbelt så mange kvinder (62 %)
som mænd (26 %) på erhvervsuddannelserne. Der er også en betydelig sammenhæng mellem ”Emotionsindekset” og det at have fortrudt sex under påvirkning af alkohol: 19 % af dem som har ”Lav” eller ”Almindelig” værdi mod 28 % af dem, som har ”Høj” eller ”Meget høj”. Det at fortryde er altså knyttet til følelsesmæssig udsathed. Det kan bl.a. skyldes, at ”fortrydelse” ikke blot handler om, at ens personlige grænser
er overskredet, men også en frygt for sociale repressalier, som netop kan være stærkt kønnede (jf. ”hun er
billig” vs. ”han er en trussetyv”). Man kunne således tænke sig, at kønsforskellen på erhvervsuddannelserne
skyldes, at der her er flere kvinder, som oplever følelsesmæssig udsathed og dermed er mere bekymrede
for at ”tabe ansigt”. Denne hypotese undersøges nærmere nedenfor.
Fortrudt sex, følelsesmæssig udsathed og kønsforskelle
Emotionsindeks
Uddannelse Køn Lav/AlmindeligHøj/Meget høj
GymnasialKvinde 20%
32%
Mand 22%
33%
ErhvervsskoleKvinde 38%
58%
Mand 28%
25%
Total
23%
34%
Hvor stigningen i sexfortrydelse fra en lav til en høj værdi på ”Emotionsindekset” er den samme for mænd
og kvinder på de gymnasiale uddannelser (ca. 10 procentpoint), så er den dobbelt så stor for kvinder på
erhvervsuddannelserne (20 procentpoint), trods det faktum at de starter betydeligt højere end de øvrige
30
grupper (38 %) og samtidig med, at fortrydelsesraten for mænd på erhvervsuddannelsen ikke stiger med værdien på ”Emotionsindekset”.
For kvinder på erhvervsuddannelserne generelt og for de følelsesmæssigt udsatte i særdeleshed er sex og seksualitet altså
ualmindeligt prekært, hvilket givetvis hænger sammen med
kønsrollerne. Den øgede fortrydelsesrate blandt kvinder på
erhvervsuddannelserne generelt kan således skyldes en øget
frygt for at ”tabe ansigt”. Det er derfor værd at undersøge,
hvorvidt findes andre kønsrollemønstre omkring seksualitet
på erhvervsskolerne end på gymnasierne. At dette er tilfældet
understøttes netop af, at kvinder som i forvejen er følelsesmæssigt udsatte – og dermed må formodes at være mere bekymrede
for sociale repressalier (at ”tabe ansigt”) – oplever en kraftig stigning i fortrydelsesraten. At der ingen sammenhæng er for mændene
på erhvervsuddannelserne, underbygger videre hypotesen, idet det indikerer, at de ikke på samme måde behøver være bekymrede for kulturelt
betingede sociale sanktioner (fri mandlig seksualitet er ikke kulturelt prekært
på samme måde som kvinders). Hvis denne fortolkning er korrekt, vidner den mere ligelige udvikling på
gymnasierne om en mindre kønnet seksualitetskultur.
Emnet er ømtåleligt, men det vil være interessant at høre de unge selv – ikke mindst på erhvervsuddannelserne – uddybe disse kønsforskelle. Det kan evt. ske i anden runde af spørgeskemaundersøgelsen, hvor
de kan udtale sig anonymt.
Fortrudt sex fordelt efter Emotionsindeks og uddannelse (16-18 år, som drikker mere end 5 genstande månedligt eller oftere, produktionsn=1.201)
Emotionsindeks
Uddannelse Køn
GymnasialKvinde
Mand
ErhvervsskoleKvinde
Mand
Total
Lav/Almindelig
Høj/Meget høj
20%
22%
32%
33%
38%
28%
58%
25%
23%
34%
Hvor søger man hjælp
På baggrund af ovenstående er det interessant at se, hvor mange der ved, hvor de kan søge hjælp. 66 % af de
unge siger, at de ved, hvor de kan søge hjælp, hvis de selv eller en ven har et problem med alkohol eller stoffer. Dette er nogenlunde det samme på tværs af køn og uddannelsesretning og svagt stigende med alderen.
31
De unges alkoholforbrug og skoleliv
De unges alkoholforbrug kan påvirke deres skoleliv på mange måder. Sundhedsstyrelsen (2009: 13) viser
fx en betydelig sammenhæng mellem alkoholforbrug og pjæk. I nærværende undersøgelse svarer 18 %,
at de har prøvet at møde i skole påvirket af alkohol eller stoffer. På spørgsmålet om, hvor tit de føler sig
trætte og uoplagte først på ugen på grund af weekendfester, svarer 6 % hver uge og 18 % 1-2 gange om
måneden. Mænd og studerende på erhvervs- og produktionsskoler er smule overrepræsenterede.
Hvor tit har du oplevet at være træt og uoplagt først på ugen, fordi du har været til fest eller i byen
i weekenden?
Hver uge
6%
123
18%
1-3 gange om måneden
419
Sjældnere
38%
885
Aldrig
38%
893
0%
25% 50%75%
100%
Men selvom det overordnede billede måske ikke er alarmerende, så dækker det over betragtelige forskelle.
Jo mere udbredt fuldskabsorienteret alkoholindtag i weekenden er, des mere udbredt vil træthed og uoplagthed først på ugen også være det. Tabellen nedenfor illustrerer systematikken. Det samme mønster går
igen på lignende spørgsmål om at ”længes efter weekend allerede først på ugen” og at ”være hverdagsdeprimeret efter en fed weekend i byen eller til fest.”
Træt og uoplagt først på ugen og frekvens af mere end 5 genstande
Mere end 5 genstande
Træt og uoplagt først på ugen
Aldrig
Sjældnere
1-2/md.
Hver uge
Total
Drikker ikke
Sjældnere/aldrig
1-3 gange om måneden
1-2 gange om ugen
Oftere
74%
16%6%4%100%
54%
42%3%1%100%
36%
45%
18%2%100%
17%
36%
32%
15%
100%
16%
23%
34%
27%
100%
Total
38%38%18%6%100%
Der er en begrænset tendens til, at dem, som ofte drikker mere end 5 genstande, trives dårligere fagligt i skolen. 40 % af dem, som drikker mere end 5 genstande oftere end 2 gange om ugen, klarer sig fx ”Godt” eller ”Meget godt” mod 53 % af de øvrige. Men effekten er stort set forsvundet, når man ser på dem, som ”kun” gør det
1-2 gange om ugen. Selvom der altså er sammenhæng mellem højt alkoholforbrug og fx uoplagthed, som kan
være problematisk i skolesammenhæng, så giver det sig ikke udslag i de unges selvvurderede faglige trivsel.
32
Hvorfor drikker de unge alkohol?
•
•
•
Langt de fleste unge angiver positive grunde til at drikke alkohol: 89 % fordi det er socialt og hyggeligt, 68 % fordi det giver godt humør, og 31 % fordi de godt kan lide den måde, alkoholen påvirker dem på
En del angiver, at de drikker beruselsesorienteret, for at slippe hæmninger og for at koble af: 39 % drikker for at blive fulde, 38 % fordi det hjælper mod generthed, og 7 % fordi det beroliger dem, når de er stressede
Få angiver andres krav og socialt pres som grunde til at drikke: 1 % føler sig presset til at drikke alkohol, 2 % drikker fordi det er smart, 8 % fordi det gør man, når man går på en ungdomsuddan-
nelse, og 19 % fordi deres venner drikker
Det beruselsesorienterede alkoholforbrug er stort set begrænset
til festlige sammenhænge med venner. Adspurgt om hvornår de
drikker mere end 5 genstande på en dag, svarer 93 % til fest, 65
% i byen, 48 % til hygge med venner og 27 % med venner i park
eller på café. 7 % angiver middag med familien, 2 % når de skal
slappe af efter skole eller arbejde, 2 % i forbindelse med sport,
og kun 1 % når de er alene. Kun 3 % angiver, når de er nede eller kede af det. Dette understreger den tidligere pointe om, at et
stort alkoholforbrug kun i sjældne tilfælde er forbundet med dårligt
trivsel og anden udsathed (se afsnittet ”Alkoholforbrug og trivsel”).
Et socialt fænomen uden socialt pres?
Selvom en del unge angiver, at de drikker, fordi det er normalt, er det altså yderst sjældent, at de selv oplever det som et pres. De ville måske ikke drikke, hvis deres venner ikke gjorde det, men de svarer ikke af
den grund, at de føler det som et pres – snarere tværtimod. Kun 9 % af dem, som drikker alkohol, har ”I
nogen grad” og 1 % ”I høj grad” følt et pres for at drikke mere alkohol ved opstart på ungdomsuddannelse.
80 % af de unge svarer, at det sker, at de siger nej til alkohol, når de er sammen med venner. Kun 15 % har
nogensinde følt, at de burde nedsætte deres alkoholforbrug. Hele 91 % mener, at de snarere er i stand til
at sige fra over for deres venner, end at de kan have svært ved at sige nej. Størstedelen oplever altså tilsyneladende det sociale liv som rummeligt og tolerant.
De fleste unge har altså en oplevelse af selv at kunne sætte deres grænser, og at disse i vidt omfang
bliver accepteret. En undtagelse er fx de 10 % af dem, som drikker, og hele 23 % af dem som ikke drikker, der har følt et pres for at drikke alkohol, da de startede på en ungdomsuddannelse, hvor der var en
overvægt af personer, som ikke drikker alkohol. På den baggrund vil det med al sandsynlighed være
vanskeligt at appellere til oplevelsen af socialt pres, hvis man ønsker at påvirke de unges alkoholforbrug generelt. Omvendt er det tilsyneladende også få, der anerkender de ”sociologiske” grunde til, at
de drikker, så som at ”det gør man, når man går på en ungdomsuddannelse” – på trods af at forbrugstallene
kraftigt indikerer netop dette. En alternativ måde at påvirke de unges forbrug af alkohol på kunne altså
være at stimulere den kritiske refleksion over, hvor deres valg og præferencer stammer fra.
33
Hvilket udsagn er du mest enig i?
”Hvis jeg ikke har lyst til at gøre noget, så gør jeg det heller ikke, selv om mine venner gør det.”
91%
”Jeg synes det er svært at sige nej, selv om det er noget, jeg ikke har lyst til, når jeg er sammen
med mine venner.” 9%
Total100%
Opfattelser af eget og andres alkoholforbrug
•
•
•
58 % af de unge tror at deres venner drikker mere alkohol end dem selv
36 % tror at deres venner drikker det samme som dem selv
5 % tror deres venner drikker mindre
De fleste unge synes at opfatte et (beruselsesorienteret) alkoholforbrug hver weekend som det
mest almindelige blandt deres venner. I hvert fald er der en klar overvægt blandt dem, som drikker
mere end 5 genstande 3 gange om måneden eller sjældnere, som tror deres venner drikker mere end dem
selv, mens hovedparten af dem, der drikker mere end 5 genstande 1-2 gange ugentligt, tror, deres venner
drikker ligesom dem selv. Først blandt dem som drikker mere end 5 genstande oftere, er der en nævneværdig gruppe på knap en tredjedel, som tror deres venner drikker mindre end dem selv. Men selv her er
der også omkring en tredjedel, som tror, deres venner drikker mere.
34
Frekvens af mere end 5 genstande og hvor meget tror du dine venner drikker (ved ikke fjernet, n=2168)
Hvor ofte drikker du mere
end 5 genstande?
Drikker ikke
Sjældnere/aldrig
1-3 gange om måneden
1-2 gange om ugen
Oftere
Total
Hvor meget alkohol tror du dine venner drikker?
Mindre end mig
Ligesom mig
Mere end mig
Total
2% 2%
1%
13%
5%
36%
8%
65%
29%
40%
95%100%
87%100%
59%100%
27%
100%
31%
100%
5%
58%
36%
100%
Den ”flertalsmisforståelse”, som tabellen peger på, er temmelig markant. Fx er det ”kun” godt en fjerdel af
de unge, der drikker mere end 5 genstande hver uge. Alligevel er det tilsyneladende denne gruppe, de
unge måler sig selv imod, selvom hele 74 % drikker mere end 5 genstande sjældnere eller aldrig. Alkoholforbrug opfattes altså tilsyneladende som mere udbredt (og dermed normalt), end det i virkeligheden er,
hvilket i sig selv kan være med til at øge forbruget generelt.
Fænomenet ”flertalsmisforståelser” er velkendt blandt alle aldersgrupper (Sundhedsstyrelsen 2008: 32),
og spørgsmålet er, om forklaringen ligger i alkoholens synlighed i de unge miljøer selv, eller snarere i det
generelle billede af unges alkoholforbrug, som tegnes i medierne og af de voksne. Den kommende spørgeskemaundersøgelse kan evt. belyse dette yderligere, fx ved at se om de unge også overdriver andres
forbrug, hvis de skal give mere konkrete vurderinger af andres forbrug (fx i antal genstande).
Holdninger til alkohol
Der er en klar tendens til en mere liberal holdning over for alkohol på skolen blandt dem, som drikker alkohol, end blandt dem som ikke gør. Hele 91 % af dem, som drikker alkohol, er mere tilbøjelige til at forholde
sig positivt end negativt til dette spørgsmål, mod kun 45 % blandt dem som ikke gør.
35
Hvilket udsagn er du mest enig i og drikker du alkohol
Hvilket udsagn er du mest enig i?
Drikker du alkohol?
”Alkohol er en stor del af livet som ung, så når der er fest
eller cafe på skolen, så skal der også være alkohol.”
”Der bør ikke drikkes alkohol til arrangementer med
skolen.”
Total
Ja
Nej Total
91% 45%
86%
55%
14%
100%
100%
9%
100%
Men her er også stor forskel på uddannelsesretningerne. På gymnasierne er det hele 90 %, som er skeptiske, på erhvervsuddannelserne er det 74 %, og på produktionsuddannelserne er det hver 64 %. Der er
altså stor forskel på, i hvilket omfang de unge mener, at alkohol er en naturlig del af skolelivet.
Hvad er vigtigt for de unge
Kun 1 % siger, at skolen ”Slet ikke” er vigtig for dem, og 10 % at den er ”Mindre vigtig”. Blandt disse svar er
der en overrepræsentation af unge, som drikker meget, og af dem som trives dårligt.
Således er det 27 % af dem, som drikker mere end 5 genstande mere end 2 gange om ugen, som siger, at
skolen er ”Mindre vigtig” eller ”Slet ikke vigtig”. Men allerede blandt dem, som ”kun” drikker mere end 5
genstande 1-2 gange om ugen, er sammenhængen begrænset: kun 2 % siger ”Slet ikke” og 14 % ”Mindre”
vigtig, mod hhv. 1 og 8 % blandt dem som gør det sjældnere. Langt de fleste siger altså, at skolen er ”Vigtig”
eller ”Meget vigtig” – også blandt dem der drikker meget.
26 % blandt dem, der trives ”Dårligt” eller ”Meget dårligt”, siger, at skolen er ”Mindre vigtig” eller ”Slet ikke vigtig”.
Meget højt alkoholforbrug og dårlig trivsel hænger altså begge sammen med at vurdere skolen som uvigtig. Men der er kun et begrænset overlap mellem de to grupper. Blandt dem, der angiver ringe betydning af skolen, er der altså tilsyneladende generelt forskel på dem, der samtidig har et højt alkoholforbrug, og dem der samtidig har dårlig trivsel. Men der er også en gruppe på 30 % af dem, som angiver
ringe betydning af skolen, som både har det ”Godt” eller ”Meget godt”, og som ikke drikker ofte, eller som
slet ikke drikker.
På spørgsmålet om hvor meget skolen betyder, er der desuden betydelig forskel på uddannelsesretningerne. Særligt på produktionsuddannelserne er der mange, som angiver den som ”Mindre vigtig” eller
”Slet ikke vigtig”. De gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne ligger nogenlunde på niveau.
36
Hvor vigtigt er skolen for dig? Fordelt på uddannelsesretning
Produktions
Hvor vigtigt er skolen for dig?
Slet ikke vigtig
Mindre vigtig
Vigtig
Meget vigtig
Total
Gymnasiale
Erhvervs
Total
3%
33%
41%
23%
1%
8%
54%
37%
3%
11%
50%
37%
1%
10%
52%
37%
100%
100%
100% 100%
Det sociale liv er vigtigt for de unge. 91 % siger, at det er ”Vigtigt” eller ”Meget vigtigt” for dem at bruge tid
sammen med vennerne. Man kunne på den baggrund formode, at det at feste og gå i byen også ville være
vigtigt, men det er kun i begrænset omfang tilfældet. Faktisk indtager de unges fritidsinteresser generelt
en vigtigere plads.
Hvor vigtigt er følgende for dig?
Hvor vigtigt er følgende for dig?
Slet ikke vigtig
Mindre vigtig
Vigtig
Meget vigtig
Total
At bruge tid med venner
At feste/gå i byen
At dyrke fritidsinteresser
1%15%
8%42%
46%
30%
45%13%
100%100%
6%
22%
38%
34%
100%
Dem der ikke drikker
Dem, der ikke drikker, angiver en række forskellige grunde dertil. Langt de fleste siger, det er, fordi de ikke
har lyst. De fleste af disse angiver dog også en eller flere mere specifikke grunde. 25 % drikker ikke pga.
sport. 22 % pga. religion. 42 % fordi det er usundt. 25 % pga. smagen, og kun 10 % fordi deres forældre
siger, de ikke må. Der er et vist overlap mellem nogle af kategorierne. Fx har halvdelen af dem, der begrunder med sport også begrundet med sundhed og en tredjedel af dem, der begrunder med religion,
begrunder også med, at forældrene siger, de ikke må.
Forældrenes rusmiddelvaner
8 % af de unge angiver, at deres forældre drikker alkohol hver dag, mens 17 % rapporterer, at de drikker 3-6
gange om ugen. Resten er ligeligt fordelt mellem 1-2 gange om ugen (hvilket må formodes fortrinsvist at
være weekendforbrug) og sjældnere eller aldrig. Der er lidt dårligere trivsel blandt dem, der rapporterer,
at deres forældre drikker alkohol 7 dage om ugen: 7 % der har det ”Dårligt” eller ”Meget dårligt” mod 3 %
af de øvrige, og ”kun” 57 % har det ”Godt” eller ”Meget godt” mod 75 % af de øvrige. Men forskellen for-
37
svinder allerede for dem, hvor forældrene drikker 3-6 gange om ugen – faktisk er det her, man finder flest,
som har det ”Godt” eller ”Meget godt”, om end forskellen er lille (77 %). Resultaterne er de samme, når der
spørges til, hvor ofte den unge oplever en eller flere forældre berusede eller fulde bortset fra den positive
sammenhæng med en moderat frekvens.
Sammenhæng mellem forældres og eget alkoholforbrug
Der er en vis sammenhæng mellem den unges og forældrenes alkoholforbrug. Fx er det ”kun” 82 % af
de unge, som angiver at deres forældre drikker alkohol 0 dage om ugen, som selv drikker alkohol, mod 92
% af dem som angiver at deres forældre drikker alkohol 1-7 dage om ugen. Men der er ikke nogen entydig
sammenhæng med, hvor ofte man oplever sine forældre fulde. Blandt dem, der ”Sjældent” eller ”Aldrig”
oplever deres forældre fulde, er der 30 %, som ikke drikker, eller som kun drikker mere end 5 genstande
”Sjældent” eller ”Aldrig”, mod 18 % blandt dem som oplever forældrene fulde 1-6 gange på et halvt år.
Blandt dem, som ”Månedligt” eller ”Ugentligt” oplever forældre fulde, er der omvendt hhv. 42 % og 36 %,
som drikker mere end 5 genstande 1 eller flere gange om ugen, mod 24 % blandt dem som ”Sjældent” eller ”Aldrig oplever deres forældre fulde. En afvigelse fra dette mønster er den mulige overrepræsentation
af afholdne unge blandt dem, som ofte oplever forældrene fulde, hvilket kan skyldes en afskrækkende
virkning (der dog i givet fald kun gælder for et mindretal).
Hvor ofte oplever du en eller begge dine forældre berusede eller fulde fordelt efter frekvens af mere
end 5 genstande på en gang (”Ved ikke” udeladt, n=2.057)
Mere end 5
Hvor ofte oplever du en eller begge forældre berusede eller fulde?
Sjældnere/Aldrig
Drikker ikke
Sjældnere/aldrig
1-3 gange/md
1-2 gange/u
Oftere
Total
38
halvt år
1-6 gange på et
Månedligt
12%6%14%
18%
12%
8%
47%
50%
36%
22%
30%
35%
2%2%7%
100%
100%
100%
Ugentligt
Total
11%10%
12%
16%
41%
47%
29%24%
7%2%
100%
100%
39
Illegale rusmidler
RESUMÉ
•
•
•
•
41 % har prøvet hash, og 14 % har prøvet hårde stoffer. Der er flest på produktionsuddannelserne efterfulgt af erhvervsuddannelserne med et betydeligt spring ned til de gymnasiale uddannelser
58 % af de unge har aldrig prøvet hash eller hårde stoffer. Det fordeler sig på 60 % af pigerne og 50 % af drengene, der aldrig har prøvet hash eller hårde stoffer.
Amfetamin, Kokain og Ecstasy er de mest brugte hårde stoffer.
61 % ved, hvor de kan få fat på stoffer. 63 % af de unge synes, det er træls, hvis folk begynder at tage stoffer til en fest.
Erfaring med illegale stoffer er temmelig udbredt blandt de unge. ”Kun” 58 % har aldrig prøvet illegale
rusmidler. 41 % har prøvet hash, heraf 27 % som kun har prøvet hash. 14 % har prøvet hårde stoffer.
Hash er det mest udbredte illegale rusmiddel (41 %), mens Amfetamin (10 %), Kokain (9%) og Ecstacy (7%)
er de mest almindelige hårde stoffer. 6 % har prøvet en række mindre almindelige stoffer: LSD, Heroin,
Metamfetamin, Designer drugs (fx badesalt, syntetisk hash o.l.), Steroider/doping, Khat, GHB (Fantasy) eller
Opløsningsmidler.
Odsherred Kommune skiller sig tilsyneladende ud fra de to øvrige med lidt mindre andele, som har prøvet både hash og hårde stoffer. Der er betydelig forskel mellem uddannelsesretningerne, idet færrest på
de gymnasiale uddannelser har prøvet såvel hash (35 %) som stoffer (9 %). Både erhvervsskolerne
(hhv. 55 og 28 %) og produktionsuddannelserne (hhv. 62 og 38 %) ligger betragteligt over dette.
Hash, stoffer, uddannelsesretning og kommune
Uddannelse
Hash
Stoffer
Produktions
Gymnasial
Erhvervs
62%
38%
35%
9%
55%
28%
Kommune
Holbæk
Kalundborg
42%
15%
42%
16%
Odsherred
Total
36%
11%
41%
14%
Forbrugets omfang
Det er ikke tilstrækkeligt at se på hvor mange, der har prøvet et givent stof for at vurdere dets udbredelse man må også se på, hvor ofte stoffet tages. Her kan skelnes mellem, hvor mange gange den unge har taget
det illegale rusmiddel i alt, hvilket indikerer den samlede erfaring, og inden for den seneste måned, hvilket
indikerer det nuværende omfang af forbruget.
Den største gruppe har prøvet det illegale rusmiddel 1 eller nogle få gange: 47 % af dem, som har prøvet
hash, har kun gjort det 1-5 gange. Tilsvarende 47 % for de hårde stoffer. Tilsvarende er der 31 %, som har
røget hash mere end 20 gange og 33 %, som har prøvet hårde stoffer mere end 20 gange.
40
Hvor mange gange har du prøvet stoffet i alt (af erfarne unge, n hash=969, n stoffer=333)
Antal gange
HashHårde stoffer
47%
47%
22%20%
31%33%
100%100%
1-5 gange
6-20 gange
21+ gange
Total
Erfaringer med hash og stoffer varierer altså mellem uddannelsesretningerne. På samme måde gør det
antal gange, de unge har taget hash eller stoffer blandt dem, som har erfaringer med det. På de gymnasiale uddannelser er der fx flest, som kun har røget hash 1-5 gange (51 %), mens denne gruppe er mindre
på erhvervsuddannelserne (40 %) og produktionsuddannelserne (38 %). Andelen, der har prøvet det mere
end 20 gange, er tilsvarende lavest på de gymnasiale (24 %), noget højere på erhvervsuddannelserne (40
%) og højest på produktionsuddannelserne (51 %).
Tilsvarende med de hårde stoffer: Af dem med stoferfaring er det på de gymnasiale uddannelser 60 %, som
har prøvet stoffet 1-5 gange mod 33 % på erhvervsuddannelserne og 43 % på produktionsuddannelserne.
Omvendt er det 21 % på gymnasierne, som har prøvet det mere end 20 gange mod 42 % på erhvervsuddannelserne og 45 % på produktionsuddannelserne.
Det aktuelle forbrug
Blandt dem, der har prøvet hash, er der 31 %, som har røget det inden for den seneste måned, 43 % som
har røget inden for det seneste år, og 26 % for hvem det ligger længere tilbage. For de hårdere stoffer er
tallene hhv. 25 %, 34 % og 42 %.
Blandt dem, som har røget hash, er der flest på produktionsuddannelserne, som har røget inden for den
sidste måned: 45 % mod 31 % på erhvervsuddannelserne og 29 % på de gymnasiale uddannelser. For
hårde stoffer er tallene mere lige og samtidig betydeligt mindre, hvilket gør det vanskeligt at konkludere
noget entydigt (hhv. 26 %, 28 % og 21 %).
Hvornår har du senest taget følgende stoffer (af erfarne unge, n hash=969, n stoffer=333)
Hash
Hårde stoffer
Seneste måned
31%
25%
Seneste
år
43%
34%
Tidligere
26%
42%
Blandt dem, der har prøvet at ryge hash, har 31 % altså gjort det inden for en måned. Heraf har ca. halvdelen gjort det
1-2 gange, en fjerdedel 3-9 gange og en fjerdedel 10 eller flere gange. Sidstnævnte gruppe – dem som inden for
den seneste måned har røget hash 10 eller flere gange – udgør altså 3 % af alle unge - svarende til 1 ud af 33.
41
Blandt dem, der har prøvet hårde stoffer, er det som nævnt 25 %, der har taget det inden for den seneste
måned. Heraf har knap halvdelen gjort det 1-2 gange, godt en fjerdedel 3-9 gange og knap en fjerdedel 10
eller flere gange. Sidstnævnte gruppe – dem som inden for den seneste måned har taget et eller flere
hårde stoffer 10 eller flere gange – udgør altså under 1 % af alle unge - svarende til 1 ud af 125.
Illegale rusmidler og trivsel
Der er en tendens til, at dem som har taget stoffer, særligt dem som har gjort det mange gange, generelt
har dårligere trivsel end dem, som ikke har: 11 % af dem, som har taget mindst ét stof over 20 gange, har
det ”Dårligt” eller ”Meget dårligt”. Dette billede går igen, når man fx ser på, hvor mange forskellige hårde
stoffer den unge har prøvet: 16 % af dem, som har prøvet 6 eller flere, har det ”Dårligt” eller ”Meget dårligt”.
Problemet er særligt aktuelt blandt dem, som har taget hårde stoffer den seneste måned, hvoraf 15
% har det ”Dårligt” eller ”Meget dårligt” – blandt dem, som har gjort det mere end 2 gange, er det
hele 20 %. Tendensen til dårligere trivsel kan også spores ved højt hashforbrug, men her er den mindre
udtalt: 7 % blandt dem, som har taget det mere end 2 gange inden for den seneste måned, har det ”Dårligt” eller ”Meget dårligt”.
Trivsel og antal gange prøvet hårde stoffer sidste måned Hvor mange gange
tog du hårde stoffer sidste måned
Hvordan har du det alt i alt?
Dårligt/Meget dårligt
3+ gange
1-2 gange
Ingen
20%
8%
2%
Total
3%
Nogenlunde/Okay
Meget godt/godt
Total
13%
32%
24%
67%100%
59%100%
73%100%
24%
73%100%
Der er tilsvarende sammenhænge med ”Emotionsindekset”. En stor del af dem, som har taget hash eller hårde
stoffer den seneste måned, har samtidig oplevet 3-4 belastende faktorer det forløbne år: 24 % mod 9 % blandt de
øvrige. Der er altså en betydelig sammenhæng mellem hyppig brug af illegale rusmidler og dårlig trivsel i både
subjektiv og objektiv forstand, men omvendt er der stadig en betydelig gruppe blandt disse, som trives godt.
Forbrug, debutalder og trivsel
40 % af dem, der har prøvet hash, var 15 år eller yngre første gang
(svarende til 16 % af alle unge). 58 % var 16-19 år. 2 % var ældre.
Procentsatserne er nogenlunde de samme for hårde stoffer. 42 %
af dem, som har prøvet hårde stoffer, prøvede det inden de fyldte
16 (svarende til 6 % af alle unge). Det betyder at størstedelen
42
af dem, der har prøvet at ryge hash eller tage stoffer, har gjort det første gang, mens de gik på en
ungdomsuddannelse.
Debutalder hash og hårde stoffer (af erfarne, nhash=943, nstoffer=333)
15 år eller yngre
Hash
Hårde stoffer
40%
42%
16-19 år
58%
53%
20+ år
Total
2%100%
5%100%
Der er langt større udbredelse af erfaring med hårde stoffer blandt dem, der har prøvet at ryge hash, end
blandt dem der ikke har. Hver tredje blandt dem der har prøvet hash har også prøvet hårde stoffer,
men kun én ud af 50 (2 %) af dem som ikke har prøvet hash. Det svarer til, at 12 ud af 13 blandt dem,
som har prøvet hårde stoffer, også har prøvet hash.
Der er stadig to tredjedele af dem, som har prøvet hash, som ikke har prøvet hårde stoffer, og det er heller
ikke til at sige, hvordan og i hvilket omfang hasherfaring forklarer erfaring med hårde stoffer (se Møller &
Demant 2011: 15-20 for en diskussion).
Hash og hårde stoffer
Har prøvet hash
Nej
Ja
Total
Har prøvet hårde stofferTotal
NejJa
98%
2%
100%
67%
33%
100%
86%
14%100%
Sammenhæng mellem brug af legale og illegale rusmidler
Der er tilsvarende stærke sammenhænge mellem dem, som ryger eller drikker meget, og som har
prøvet hash. Andelen, som har prøvet hash, er støt stigende med, hvor ofte de unge drikker mere end 5
genstande på en gang: fra 22 % (hver femte) af dem som ”Sjældent” eller ”Aldrig” gør det, til 74 % (3 ud af 4)
af dem som gør det mere end 2 gange om ugen. Hasherfaring er langt mere udbredt blandt rygerne end
blandt ikkerygerne: hvor 20 % af ikkerygerne (inklusive eksrygere og personer som har prøvet én gang)
har prøvet hash, er det hele 71 % af rygerne (inklusive lejlighedsrygerne).
43
Hash og hyppighed af mere end 5 genstande på én gang
Mere end 5 genstande
på én gang Har prøvet hash Total
NejJa
Drikker ikke alkohol
Sjældnere/aldrig
1-3 gange om måneden
1-2 gange om ugen
Oftere
81%19%100%
78%22%100%
60%40%100%
38%62%100%
19%
81%100%
Total
59%41%100%
Har prøvet hash Hash og rygning
Total
NejJa
Ikkeryger
Ryger
80%
20%
29% 71% 100%
100%
Total
59%
100%
41%
Grunde til at tage hårde stoffer
De unge, som har taget hårde stoffer, angiver forskellige grunde/anledninger dertil:
•
68 % angiver selve stofoplevelsen , heriblandt 25 % for rusen
•
63 % angiver sociale grunde/anledning
•
54 % angiver fester
•
4 % angiver, at det er smart som grund/anledning
•
12 % angiver ingen af disse grunde
Dem, som har taget et stof mere end 5 gange i alt, angiver meget
oftere stofoplevelsen (80 % mod 55 %), væsentligt oftere fester
som grund (60 % mod 46 %) og lidt oftere sociale grunde (67
% mod 60 %), end dem som ikke har taget et stof mere end 1-5
gange. Til gengæld er der færre af dem, som ikke angiver nogen
grund (7 % mod 18 %). En del har i kommentarfeltet skrevet, at
de blot ønskede at prøve stoffet en enkelt gang, at det skete på en
festival eller andre ”særlige” grunde, hvilket til dels kan forklare denne
forskel.
44
Forældrenes forbrug
25 % af de unge siger, at de har oplevet eller hørt om, at én eller begge deres forældre har taget stoffer.
Andelen er større på produktionsuddannelserne (34 %) end på de øvrige (24 %). Der er en klar tendens til,
at disse har mere omfattende rusmiddelerfaringer end de øvrige.
Rusmiddelforbrug blandt hhv. dem som har kendskab til forældres stoferfaring og som ikke har det
Rusmiddelforbrug
Har du nogensinde oplevet eller hørt om, at en eller
begge dine forældre har taget stoffer
JaNej
Drikker over genstandsgrænserne (7/14)
Drikker 6+ genstande hver uge
Har prøvet hash
Har prøvet hårde stoffer
41%31%
32%25%
61%34%
24%11%
Holdninger til stoffer
63 % erklærer sig mere enige i udsagnet ”Jeg synes, at det er træls, når folk begynder at tage stoffer til en
fest”, end i udsagnet ”Folk må gøre som de vil, det generer ikke mig at se andre tage stoffer.”
Størstedelen af de unge har altså en forbeholden holdning over for hash og stoffer – også selvom mange
vægter individets autonomi højt. Dette kan bl.a. skyldes, at hash og især stoffer vurderes som farlige. Men
samtidig er der en klar tendens til, at dem, som har prøvet de illegale rusmidler, også vurderer dem som
mindre farlige.
38 % vurderer, at hash er ”Farligt” eller ”Meget farligt”, 62 % at det er ”Lidt farligt” eller ”Slet ikke farligt”.
Det dækker imidlertid over en stor forskel på dem, der har prøvet hash, hvoraf 19 % der vurderer det til at
være ”Farligt” eller ”Meget farligt”, mens hele 53 %, som ikke har prøvet det, vurderer det som ”Farligt” eller
”Meget farligt”.
96 % vurderer flest af de hårde stoffer som ”Farligt” eller ”Meget farligt”, mens 4 % vurderer flest som ”Lidt
farligt” eller ”Slet ikke farligt”. Også her er der en vis sammenhæng med erfaring: Blandt dem, som ikke har
prøvet hårde stoffer, er 98 %, som vurderer flest stoffer ”Farligt” eller ”Meget farligt”, mens det blandt dem,
som har prøvet stoffer, er 87 %.
Der er altså generelt en tendens til at vurdere rusmidler som mindre farlige, når man har prøvet
dem selv.
Dette fænomen er velkendt i litteraturen om rusmidler og gælder både de legale og de illegale af slagsen.
Det at tage rusmidler, herunder det at tage mange, er altså ofte forbundet med en risikovillighed, som er
tillært og stærkt socialt betinget.
45
Hvad kan få den unge til at holde op?
På spørgsmålet ”Hvad skal/skulle der til, for at du stopper/stoppede?” svarer de unge, som har prøvet illegale rusmidler, følgende:
•
43 % siger, at de altid har vidst, at det ikke var noget de ville fortsætte med
•
50 % siger, at de ikke længere havde lyst
•
22 % siger, at stofferne påvirkede dem negativt
•
18 % siger, at de blev en person, de ikke kunne genkende
•
16 % siger, at de ikke havde behov for rusen længere
•
15 % siger, at de ville starte på en frisk
•
7 % siger, at de ikke længere havde råd
Blandt dem, der har taget stoffer sidste måned, er der ikke en stor afvigelse fra de øvrige, som har prøvet
stoffer, hvad angår svarene ”Starte på en frisk”, ”Har altid vist at det ikke var noget jeg ville fortsætte med”
og ”ikke behov for rusen længere.” Til gengæld er der lidt flere, som siger ”Har ikke råd” og ”Blev en anden
person”, og lidt færre som siger ”Har ikke lyst” og ”Stofferne påvirkede mig negativt”. Sidstnævnte falder
faktisk markant med antal gange, den unge har taget stoffer sidste måned.
Det kunne tyde på, at de unge, som har et aktuelt forbrug er mindre tilbøjelige til at stoppe på
grund af eventuelle negative påvirkninger på deres følelsesliv e.a.
46
Konklusion og perspektivering
Langt de fleste unge har det alt i alt godt og beretter, at skolen er vigtig for dem. Men der er en mindre
gruppe, som enten har det dårligt eller blot nogenlunde. Disse elever har ofte problemer i de nære relationer (familie og venner) og har ofte været udsat for belastende forhold i forbindelse med økonomi, bolig,
arbejde, dødsfald i familien eller andet. Følelsesmæssig udsathed i form af angst, depression, ensomhed,
nedtrygthed m.v. er meget udbredt blandt disse. På grund af deres situation vil de ofte være mere afhængige af, at fx lærere og vejledere hjælper dem, hvilket sker i en del tilfælde, men langt fra alle. Her er plads
til forbedring fra skolernes side.
Rygning, højt alkoholforbrug og illegale stoffer er mest udbredt på produktions- og erhvervsuddannelserne. Omfanget er dog også betydeligt på de gymnasiale uddannelser.
Alkohol er et vigtigt rusmiddel i de unges sociale liv. Kun få drikker slet ikke, og mange drikker moderate
mængder flere gange om måneden. En del drikker store mængder på ugentlig basis. Der er derfor en positiv sammenhæng mellem endda højt alkoholforbrug og socialt liv og generel trivsel. Hvis der er nogen, for
hvem et meget højt alkoholforbrug indgår i et større problemkompleks, er der snarere tale om en særlig
gruppe end om det generelle billede. Der er ikke markant færre af dem, som drikker meget, der ifølge egen
vurdering har faglige problemer i skolen. Ser man imidlertid på de objektive mål så som at have været
udsat for vold, fortrudt sex, eller uoplagthed i skolen pga. fester og alkohol, er der en væsentlig sammenhæng. Mht. rygning og især hårde stoffer er der en større sammenhæng med dårlig trivsel, hvilket bl.a.
hænger sammen med at disse oftere har været udsat for belastende hændelser.
De unge mener i udbredt grad, at de selv styrer deres forbrug af rusmidler og oplever generelt ikke et pres
for fx at drikke alkohol. Der er dog to vigtige forhold i den forbindelse: for det første er følelsen af pres mere
udbredt blandt dem, som ikke drikker. For det andet synes de unge at tænke socialt pres som direkte pression (dette gælder også i andre sammenhænge – ikke bare for alkohol). Selvom de kan sige, at de drikker,
fordi det er socialt, hyggeligt osv., så betragter man ikke disse sociale omstændigheder ved deres præferencer og forbrugsvalg som et pres – måske netop fordi de oftest manifesterer sig gennem individuelle
følelser og ønsker. Vil man påvirke de unges forbrug af alkohol og andre rusmidler, vil det derfor formentlig
være vanskeligt at fastholde diskussionen som en ”grænsedragningsdiskussion” mellem individets autonomi og skolens indgriben. I stedet kan man sammen med de unge selv forsøge at italesætte de sociale
aspekter ved rusmiddelbrug og individuelle ”valg”, følelser, præferencer osv.
Denne rapport har netop givet stof til at diskutere alkohol ud fra andre præmisser, fx sammenhænge med
familiebaggrund, sociale relationer, trivsel, skolegang osv. Frem for at fokusere på individets evne eller
pligt til at træffe egne valg viser denne rapport, hvordan rusmiddelbrug i udpræget grad er et socialt og
socialt betinget fænomen. Når den unge ”vælger” at bruge rusmidler, er det altså blot det sidste skridt i en
lang kæde af sociale og strukturelle ”valg”, der er gået forud. Hermed ikke sagt at dette altid er negativt –
vi har netop set, at alkoholforbrug først og fremmest er knyttet til positive oplevelser som venskaber og
trivsel – men derimod at det må være muligt at diskutere og reflektere over disse forhold, hvilket ikke er
muligt, hvis man starter med at definere det udelukkende som et ”grænsedragningsproblem”. 47
Appendiks 1: Data
Af hensyn til såvel den enkelte respondents som den enkelte skoles anonymitet i undersøgelsen rapporteres der ikke tal på skoleniveau i denne rapport. I stedet er linjerne/skolerne grupperet på tre uddannelsesretninger: produktionsuddannelser, erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser. Fordelingen
af respondenter og skoler/linjer på disse tre retninger er opgjort i følgende tabel, hvoraf det ses, at ingen
skole dominerer en retning i et omfang, hvor man kan sætte lighedstegn mellem de to.
Respondenter fordelt på uddannelsesretning og skole
Retning
Skole
Linje
Erhvervs-uddannelser EUC-Erhverv Grundforløb
HG. Holbæk
HG. Kalundborg
Hovedforløb
Høng erhvervsskole
Landbrugsskolen Høng
SOSU Sjælland
Pædagogisk assistent
Social og sundhed
315
64%
198 40%
1
0%
41
8%
75
15%
13
3%
113 23%
51 10%
35
7%
16
3%
Total Erhvervsudd.
Gymnasiale uddannelser EUC-Gymnasial
HHX Kalundborg
HHX Slotshaven
HTX Kalundborg
HTX Slotshaven Høng gym. og hf
Kalundborg gym. og hf
Odsherreds gym.
Stenhus gym.
Total Gymnasiale udd.
Produktions-uddannelser Kalundborgegnens prod.
NV pro
PH produktionsskole
48
Respondenter % af uddannelsesretning
492
402
107
131
69
95
231
64
260
763
100% 23%
6%
8%
4%
6%
13%
4%
15%
44%
1.720 42 22 47 100% 38%
20%
42%
Total Produktionsudd.
111
100%
Samlet total 2.323 100%
Af en række årsager er der temmelig varierende svarprocenter på de forskellige skoler. Følgende tabel angiver antal respondenter og antal studerende for den enkelte skole sammen med antal unge i hver kommune.
Respondenter, elever og linjernes svarprocenter fordelt på uddannelsesretning
Uddannelsesretning
Skole
Gymnasial
Erhvervs
Stenhus gymnasium og HF
Kalundborg gymnasium og HF
Høng gymnasium og HF
Odsherred gymnasium og HF
EUC (Kalundborg og Slotshaven)
EUC (Holbæk – Erhverv)
Høng Erhvervsskole
Landbrugsskolen Høng
SOSU Sjælland
Produktions
Kalundborgegnens
produktionsskole
NV Pro
PH Produktionsskole
Total
Elever
Respondenter
3.5361.720
1.274763
720
64
314
31
400
260
828
402
1.142
492
Svarprocent
49%
60%
9%
74%
65%
49%
43%
928
16
136
62
315
13
113
51
34%
81%
83%
82%
248
111
45%
45 4293%
123
80
22
47
18%
59%
4.9262.323 47%
Der er trukket indbyggertal fra Danmarks Statistik til at udregne svarprocenten inden for hvert alderstrin i de tre kommuner. Som udtryk for kommunernes tilstand generelt har denne undersøgelse altså mest relevans for de 16-18årige. Man bør dog under alle omstændigheder være opmærksom på, at udvælgelsen af elever ikke er tilfældig, men netop målrettet personer i uddannelse.
49
Kommunernes svarprocenter fordelt på aldersgrupper
Alder
Holbæk
Kalundborg Odsherred
Total
15 år4%3%4%3%
16 år23%16%20%20%
17 år31%22%35%29%
18 år27%21%30%25%
19 år11%14%15%13%
20 år4%6%3%5%
21 år2%5%3%3%
22 år1%3%1%2%
23 år2%2%0%2%
24 år1%1%1%1%
25 år1%2%1%1%
Anden---Ikke opgjort---Hovedtotal12%11%13%13%
N2323
Appendiks 2: Respondenternes demografi
Da respondenterne i denne undersøgelse er udvalgt på skoleniveau, må man være varsom med at konkludere noget på kommuneniveau. De unge, som går på en ungdomsuddannelse, er formentlig ikke repræsentative for alle kommunens unge. Derudover kan der være forskelle i de unges profiler mellem kommunerne af grunde, som ikke alle sammen kan indfanges i statistikken. Generelt må man altså sige, at når der i
denne rapport tales om forskelle mellem kommunerne, så er det ret beset kun blandt de unge, som er indskrevet på ungdomsuddannelser i en af de tre kommuner. For at belyse nogle af forskellene mellem kommunerne kan det være relevant at tage et kig på de demografiske forskelle i respondentgrupperne (her:
køn, alder og uddannelse), eftersom disse kan være en del af den underliggende forklaring på eventuelle
forskelle mellem kommunerne. Igennem rapporten er der kontrolleret for disse forskelle, når det er fundet
særligt relevant (det er i så fald angivet i teksten), men der er ikke brugt vægtning af respondenterne.
Køn: Der er en svag overvægt af kvinder i undersøgelsen. Overvægten er dog størst i Odsherred, men slet
ikke synlig i Kalundborg, mens Holbæk ligger på niveau med gennemsnittet. Da mænd generelt bruger
flere rusmidler end kvinder, kan disse fordelinger påvirke forskellene mellem kommunerne.
Kønsfordeling blandt kommunernes respondenter
50
Kvinde Mand Total
Anden
Holbæk
Kalundborg
Odsherred
56%
54%
44%
46%
100%
100%
50%
58%
50%
42%
100%
100%
Total
54%
46%100%
Alder: Der er generelt lidt flere ældre respondenter fra Kalundborg Kommune og lidt flere unge fra Odsherred og Holbæk. Særligt andelen af helt unge (14-15 år) og ældre (20+) kan påvirke forskellene mellem
kommunerne, da de falder uden for den ”typiske” gruppe af elever på ungdomsuddannelserne.
Aldersfordeling blandt kommunernes respondenter
14-15 år
16 år
17 år
18 år
19 år
20+ år
Total
Anden
Holbæk
Kalundborg
Odsherred
0%
4%
3%
4%
14%
21%
16%
18%
30%
31%
26%
35%
25%
25%
24%
24%
11%
10%
14%
12%
19%
9%
18%
6%
100%
100%
100%
100%
Total
3%
19%
30% 24%
12%
12%
100%
Uddannelsesretning: Kalundborg kommune har en overrepræsentation af erhvervsskoleelever og en underrepræsentation af gymnasieelever, mens Holbæk og Odsherred er omvendt repræsenteret. Det kan
have betydning for forskellene mellem kommunerne, da elever på de gymnasiale uddannelser generelt
har et mindre rusmiddelbrug end dem på erhvervsuddannelserne. Herudover er Odsherred underrepræsenteret på produktionsuddannelserne, der generelt har det højeste rusmiddelbrug i undersøgelsen.
Uddannelsesretning blandt kommunernes respondenter
ProduktionsGymnasialErhvervsTotal
Anden
Holbæk
Kalundborg
Odsherred
6%
5%
5%
2%
59%
80%
65%
81%
Total
74%21%100%
5%
35%100%
15%100%
30%100%
17%100%
På samme måde kan der være forskelle mellem uddannelsesretningerne, som helt eller delvist falder tilbage
på demografiske forskelle. Her er der imidlertid tale om et mere repræsentativt udsnit af de enkelte uddannelsesretninger. Dvs. at for så vidt kønsforskelle fx ”forklarer” forskellene mellem uddannelsesretningerne i
rusmiddelbrug, så betyder det omvendt ikke, at disse forskelle ikke længere er gyldige på uddannelsesniveau, sådan som tilfældet i et vist omfang kan være med kommunerne. De er derimod en del af forståelsen
af dem, idet kønsforskellene fx netop karakteriserer reelle forskelle mellem uddannelsesretningerne.
Køn: Der er en klar overvægt af kvinder på de gymnasiale uddannelser og omvendt en overvægt af mænd
på erhvervs- og produktionsuddannelserne. Som nævnt har mænd et mere udbredt rusmiddelbrug, hvilket altså hører med til forståelsen af forskellene mellem uddannelsesretningerne.
51
Køn blandt uddannelsernes respondenter
Kvinde Mand Total
Produktionsuddannelse
Gymnasial uddannelse
Erhvervsuddannelse
38%62%100%
60%40%100%
38%62%100%
Total
54%46%100%
Alder: Der er en klar overvægt af yngre respondenter (14-16 år) på de gymnasiale uddannelser og en overvægt af ældre (20+) på produktions- og erhvervsuddannelserne.
Alder fordelt på uddannelsernes respondenter
52
14-15 år
16 år
17 år
Produktionsuddannelse
Gymnasial uddannelse
Erhvervsuddannelse
1%
4%
1%
14%
21%
11%
Total
3%
19%
18 år
20+ år
Total
38%
21% 5%
31%29%11%
26%
11% 13%
22%
4%
38%
100%
100%
100%
30%
12%
100%
24%
19 år
12%
Litteraturliste
Danmarks Statistik (2012). ALKO2: Forbrug og salg af alkohol og tobak pr indbygger efter type. Trukket fra
Stratistikbanken 20.12.2012.
Hvidtfeldt, U.A., A.B.G. Hansen, M. Grønbæk og J.S. Tolstrup (2008). Alkoholforbrug i Danmark: Kvantificering og karakteristik af storforbrugere og afhængige. København: Statens Institut for Folkesundhed og
Syddansk Universitet.
Kuntsche, E. et al. (2011). Cultural and Gender Convergence in Adolescent Drunkenness: Evidence From 23
European and North American Countries. Archives of Pediatrics & Adolescent Medicine 165(2): 152-158.
Møller, K. & J. Demant (2011). Unges påbegyndelse af illegalt rusmiddelbrug: Et litteraturstudie over den
nordiske forskning. Aarhus Universitet: Center for Rusmiddelforskning.
Nielsen, J.C. og N.U. Sørensen (2011). Når det er svært at være ung i Danmark. Aarhus: Center for Ungdomsforskning (CEFU).
Nielsen, J.C., N.U. Sørensen og M.N. Osmec (2010). Unge og rusmidler. S. 172-194 i Sørensen et al (red.) Den
svære ungdom. København: Hans Reitzel.
OECD (2012). Non-Medical Determinants of Health : Alcohol consumption. Trukket fra OECD Health Data
2012 (OECD Stat Extracts) 20.12.2012.
Pedersen, M.F. og K. Frederiksen (2012). Unge der misbruger rusmidler: hvor mange, behov, behandling,
stofforbrug efter behandling. Aarhus: Center for Rusmiddelforskning.
Region Sjælland (2010). Sundhedsprofil. Region Sjælland.
Sundhedsstyrelsen (2008). Danskernes alkoholvaner 2008. København: Sundhedsstyrelsen.
Sundhedsstyrelsen (2009) Unges livsstil og dagligdag 2008 (MULD). København: Sundhedsstyrelsen.
Sundhedsstyrelsen (2011a). Den nationale sundhedsprofil 2010. København: Sundhedsstyrelsen.
Sundhedsstyrelsen (2011b). Den nationale sundhedsprofil unge 2011. København: Sundhedsstyrelsen.
Østergaard, J. (2007) Mind the Gender Gap! When boys and girls get drunk at a party. Nordic Studies on
Alcohol and Drugs 24(2): 127-142.
53
Noter
På undersøgelsens hjemmeside kan man finde yderligere oplysninger, tabeller of forklaringer. Se http://
www.holbaek.dk/Politik/PlanerOgProjekter/UngOgRus/Ungeprofilen2012.aspx
CEFUs undersøgelse af trivsel blandt 3.500 15-24årige benytter fem svarkategorier (Meget godt, godt,
hverken eller, dårligt, meget dårligt), hvor 83 % svarer positivt, 13 % i midterkategorien og 3 % negativt
(Nielsen og Sørensen 2011: 13).
I kolonnerne for kommuner er ”Anden kommune” udeladt, hvorfor n er lidt lavere, n=2093. Totalerne er
udregnet på baggrund af samtlige respondenter.
24 % kvinder mod 8 % mænd har ”Lavt” eller ”Meget lavt” selvværd. 35 % kvinder mod 15 % mænd er
”Utilfreds” eller ”Meget utilfreds” med egen krop. Det sidste er mere end dobbelt så mange som i CEFUs
undersøgelse, hhv. 14 % og 8 % (Nielsen og Sørensen 2011: 24). Det er ikke lykkedes os at finde en forklaring på denne forskel.
Indekskonstruktion: For hvert af disse spørgsmål er den unge tildelt 3 point pr ”Altid”, 2 point pr ”For det
meste”, 1 point pr ”En del af tiden” og ”Sommetider” og 0 point pr ”Sjældent” og ”Aldrig”. De unge er herefter grupperet efter om indekset er ”Meget højt” (10+ point, n=149), ”Højt” (5-9 point, n=478), ”Almindeligt”
(1-4 point, n=1087) eller ”Lavt” (0 point, n=609).
N=2278
N=2174
8
N=533
9
N=583
6
7
10
Bemærk at under ”Andre” har en del skrevet psykolog og psykiater.
Ifølge Sundhedsstyrelsens landsdækkende undersøgelse (Region Sjælland 2010: 42) er det 21 % af de
16-24årige i Region Sjælland som ryger dagligt, hvilket altså svarer til gennemsnittet i nærværende undersøgelse. Det er en smule over landsgennemsnittet for 16-24årige på godt 19 % (Sundhedsstyrelsen 2011a: 40).
11
Der er generelt lidt flere rygere på hvert alderstrin i denne undersøgelse, end i Sundhedsstyrelsens
(2011b: 28) landsdækkende. Det er overraskende, da Sundhedsstyrelsens undersøgelse er repræsentativ
og der er en overvægt af gymnasieelever (der generelt ryger mindre) i denne undersøgelse.
12
13
”Anden kommune” er udeladt. Totalerne er udregnet på baggrund af samtlige respondenter.
14
”Ja, mindst én gang om ugen” og ”Ja, sjældnere end hver uge” er lagt sammen til ”Lejlighedsryger”.
Yngre elever kan i sagens natur næsten kun have startet inden uddannelsen. Da der er flere unge på
gymnasierne vil det kunne skævvride sammenligningen. Omvendt må man ikke sætte baren så høj at man
fjerner de ”almindelige” elever fra sammenligningen eller få så lavt n at sammenligningen af den grund
bliver usikker.
15
16
54
I kolonnerne for kommuner er ”Anden kommune” udeladt, hvorfor n er lidt lavere, n=2093. Totalerne er
udregnet på baggrund af samtlige respondenter.
Dette er lidt mindre end tallene fra en landsdækkende undersøgelse (Region Sjælland 2010: 62), som
viser at 19 % af de 16-24årige i Region Sjælland drikker over Sundhedsstyrelsens højrisikogrænser på 14
og 21 genstande ugentligt for hhv. kvinder og mænd. Det er også noget under landsgennemsnittet for
16-24årige på 22 % (Sundhedsstyrelsen 2011a: 48).
17
Dette passer dårligt med tallene fra den landsdækkende undersøgelse, hvor Kalundborg og Odsherred
er blandt de kommuner hvor flest drikker mere end højrisikogrænserne og flest har tegn på alkoholafhængighed, mens Holbæk Kommune ligger i den lave ende (Region Sjælland 2010: 64-68).
18
Selvom fuldskabsfrekvensen blandt danske unge (15-årige) er faldet mærkbart siden sluthalvfemserne,
så ligger de stadig højest blandt OECD-landene (Kuntche et al. 2011). En anden undersøgelse peger på,
at de unge er den gruppe hvor det er klart mest acceptabelt at drikke for at blive fuld: det mener knap 85
% blandt dem under 30 år mod ca. 20 procentpoint færre for hvert årti over det, sluttende med kun 6 %
blandt dem over 65 år (Sundhedsstyrelsen 2008: 35).
19
En landsdækkende undersøgelse blandt 15-24årige (Nielsen et al. 2010: 175) viser at 10 % ikke drikker,
5 % drikker, men drikker sig aldrig fulde, 21 % drikker sig fulde sjældnere end månedligt, 43 % 1-2 gange
om måneden, 16 % hver uge og 5 % oftere. Sammenligner man med tallene for at drikke mere end 5 genstande på en gang i nærværende undersøgelse er de altså temmelig ens, dog er der muligvis her lidt færre
som drikker sjældent og lidt flere som drikker meget på ugentlig basis eller oftere.
20
Dage markeret med ”20+” genstande tæller som 20.
21
Ser man fx isoleret på dem der har ”Høj” eller ”Meget høj” værdi på ”Emotionsindekset”, er det fx 34 % af
dem som ikke drikker, som har 0-2 nære venner, men ”kun” 14 % blandt dem som drikker (6 % blandt de
unge med ”Lav” eller ”Almindelig” værdi og som drikker alkohol). Omvendt er der – blandt dem med ”Høj”
eller ”Meget høj” værdi på ”Emotionsindekset” 80 % af dem som drikker alkohol der har oplevet 1 eller flere
belastende faktorer mod ”kun” 65 % blandt dem som ikke drikker.
22
Sundhedsstyrelsens landsdækkende undersøgelse af alle aldersgrupper på landsplan indikerer tilsvarende at kun ca. 5 % af danskerne der mener de drikker mere end andre. Særligt de unge er tilbøjelige til
at bedømme deres alkoholforbrug som normalt (Sundhedsstyrelsen 2008: 31).
23
Danskernes alkoholforbrug er faldet mærkbart de seneste årtier og har de seneste år ligget mellem 11
og 12 liter ren alkohol pr. indbygger over 14 år. (Danmarks Statistik 2012). Dette er i den høje ende af OECD,
men ikke det højeste gennemsnitsforbrug (OECD 2012). Ifølge de mest pålidelige estimater er der omkring
860.000 personer (ca. 21 % af befolkningen ) storforbrugere, dvs. overskrider 14/21-grænsen for hhv. kvinder og mænd. 585.000 personer (ca. 14 %) har et skadeligt forbrug og 140.000 personer (3 %) har misbrug
(begge vurderet på baggrund af skadesvirkninger og abstinensadfærd) (Hvidtfeldt et al. 2008: 8). Der er i
alle tre tilfælde en betydelig overvægt af mænd.
24
I Sundhedsstyrelsens (2011b: 39 og 42) landsdækkende undersøgelse er det 26 % af de 16-17årige
mænd og 24 % af kvinderne som har prøvet hash. I denne undersøgelse er det langt flere, nemlig 38 % af
de 16-17årige mænd og 32 % af kvinderne. Dette er overraskende, fordi Sundhedsstyrelsens undersøgelse
er repræsentativ for alle unge, mens nærværende undersøgelse har en overvægt af gymnasieelever, der
25
55
generelt tager færre stoffer. På samme måde er det kun 4 % af de 16-17årige i Sundhedsstyrelsens undersøgelse, som har prøvet hårde stoffer, mod 12 % af de 16-17årige mænd og 7 % af kvinderne i nærværende
undersøgelse. Forskellene lader sig vanskeligt forklare.
Spørgeskemaet indeholder bl.a. svarkategorierne ”Beroligende piller, som du har taget uden recept”,
”Anden receptpligtig medicin, som du ikke selv har recept på” og ”Andre stoffer”. Imidlertid har en del skrevet fx almindelige hovedpinepiller i kommentarbokse. Derfor er disse tre svarkategorier udeladt. Forskellen er dog lille – inddrages kategorierne er der stadig 56 % som aldrig har prøvet illegale rusmidler.
26
”Anden kommune” er udeladt. Totalerne er udregnet på baggrund af samtlige respondenter.
Hvis respondenten har prøvet flere stoffer er stoffet med højeste hyppighed benyttet – det er desværre
ikke muligt at lægge sammen på tværs af stoffer, da svarene er kategoriske.
27
28
En nylig undersøgelse, Unge der misbruger rusmidler (Pedersen og Frederiksen 2012: 4), estimerer at antallet af unge (15-24 år) på landsplan med et direkte ”interventionskrævende forbrug” af alkohol er 32.000
og antallet med et direkte interventionskrævende forbrug af stoffer til 25-30.000. De to grupper er kun i
meget ringe grad overlappende. Hertil kommer større grupper med ”problematisk forbrug” af alkohol og
stoffer. Andelen som modtager hjælp er meget lille (Pedersen og Frederiksen 2012: 5). Nogle af de væsentligste sociale tiltag i forhold til at få afhængige unge ud af stofbrug er integration i uddannelsessystemet, i
en stabil familie og i en vennegruppe, som ikke tager stoffer (Pedersen og Frederiksen 2012: 9).
29
Hvis respondenten har prøvet flere stoffer er stoffet med højeste hyppighed benyttet – det er desværre
ikke muligt at lægge sammen på tværs af stoffer, da svarene er kategoriske.
30
Det bemærkes at disse procentsatser afviger fra dem i stikprøver fra den danske befolkning, da yngre i
sagens natur er overrepræsenterede: Når så få har prøvet stoffer første gang i en alder af 20+ skyldes det
først og fremmest at de færreste overhovedet er fyldt 20 år endnu. Fordelingerne skal altså ses som et udtryk for dem på ungdomsuddannelserne, der har prøvet stoffer.
31
32
Hvis respondenten har prøvet flere hårde stoffer er den tidligste benyttet.
33
”Fordi det er fedt”, ”Fordi det beroliger mig”, ”For at få energi”, ”For at slappe af”, ”For rusen”.
34
”Fordi mine venner gør det”, ”Socialt og hyggeligt” og ”Hygge med vennerne”.
35
”I byen”, ”Når jeg er fuld” og ”Til privatfester”.
36
”Ved ikke” udeladt.
37
”Ved ikke” udeladt.
38
Nanden alder=53, Nanden kommune=230.
At vægte respondenterne vil sige at tilpasse deres andel til den faktiske andel i populationen i forhold
til fx køn og alder. Er der fx 50 % kvinder i en population, men 60 % kvinder i stikprøven kan hver enkelt
kvindelig respondent tildeles vægten 0,83 (0,5/0,6) i analysens beregninger i stedet for 1.
39
56
57
58