docBladet Kriminalforsorgen
download 
Report Transcription
Bladet Kriminalforsorgen
Bladet Kriminalforsorgen NR 12 Juni 2012 Temaet I samspil med omverdenen Var det bare det? På Statsfængslet Møgelkær har de allieret sig med erhvervsskolerne for at uddanne de indsatte. 10 De dømte du ikke ser De står ved siden af dig i køen i Netto, men du aner det ikke. Næsten 10.000 dømte danskere går hver dag rundt i samfundet, uden du kan se det. 16 Farvel til Tugthuset En tidligere plet på bykortet er nu blevet til koncertsal, messecenter og udstyres med flugtveje. Horsens har omfavnet og omdannet sit fængsel. 22 Porten larmer... I Jyderup bor naboerne helt op ad fængslet. Det gør nu ikke noget, for de indsatte rydder både sne og slår græs. Så får de til gengæld en sodavand over hækken. 24 “Vi skal vise, hvad vi står for” Værkmestre giver deres bud på, hvordan vi sikrer arbejde til de indsatte, selv om konjunkturerne i omverdenen bølger op og ned 18 Leder Farvel til Bladet Udgiver: Direktoratet for Kriminalforsorgen Strandgade 100 1401 København K Telefon 72 55 55 55 Aldrig har vi danskere fået så mange nyheder og fortællinger proppet ind i vores hverdag som i denne tid. Via mobil, iPads, pc’er, tv, radio og de mange skriftlige medier bliver vi bombarderet med alle mulige mere eller mindre vigtige informationer, og de presser sig på hver eneste dag, fra vi står op til vi går i seng. E-mail: dfk@kriminalforsorgen.dk Ansvarshavende redaktør: Vicedirektør Annette Esdorf Redaktør: Kommunikationskonsulent Via Christensen Redaktionssekretær: Søren Tang Redaktion: Annette Esdorf, Ole Hansen, Lars Erik Siegumfeldt, Via Christensen, Sara Det har aldrig været ambitionen med Bladet Kriminalforsorgen at levere de hurtige, dagsaktuelle nyheder. Dels er det umuligt, når bladet kun udkommer fire gange om året, og dels bruger vi intranettet til den hurtige nyhedsformidling. Til gengæld har ideen med bladet været at give os alle sammen en større viden og indsigt i de emner, vi har valgt at fokusere på. Ertbølle, Trine Smistrup, Hans Henrik Brøndsted, Connie Holt, Jørgen Ole Jensen. Skribenter i dette nummer: Lea Holst Spenceley, Susanne Clausen, Trine Smistrup, Gunnar Lomborg, Søren Tang, Via Christensen. Grafisk tilrettelæggelse: Ægir/Koefoed Tryk: Statsfængslet i Nyborg Oplag: 5.000 eksemplarer Det blad, du sidder med i hånden, er nu den sidste trykte udgave af Bladet Kriminalforsorgen. Der er to hovedårsager til, at vi lukker bladet, knap 25 år efter at det første nummer kom på gaden. Den første giver næsten sig selv. Kriminalforsorgens kommunikationsenhed, som producerer bladet, skal spare penge, lige som alle andre enheder i vores store organisation. Og det er ikke helt gratis at skrive, fotografere, layoute, trykke og distribuere en farverig tryksag i 5000 eksemplarer. Bladet kan også læses på www.kriminalforsorgen.dk Eftertryk er tilladt, når kilden angives Forsidefoto: Montage Michael Koefoed Men økonomien er ikke den eneste årsag. Den tid og de kræfter, som hidtil er gået med at fremstille bladet hver tredje måned, kan i stedet bruges på at skabe bedre og ISSN 1904-0490 SAGT OM kriminalforsorg ”Gør vores samfund nok for ofrene? Kan man 10 forsvare at hjælpe tidligere kriminelle tilbage til livet? Er det en hån mod ofrene, når man giver tidligere forbrydere en chance til? Eller er det den eneste farbare vej 16 til at bryde den kriminelles løbebane og dermed forhindre ny kriminalitet og nye ofre? Der er ingen lette svar.” Gitte Tækker, programredaktør i DR 2 Bladet Kriminalforsorgen 22 31 mere opdateret kommunikation både til medarbejderne og til de eksterne samarbejdspartnere, som følger Kriminalforsorgens arbejde. Kommunikationsenheden arbejder nu på et godt alternativ til bladet. Planen er, at vores intranet og hjemmesiden www.kriminalforsorgen.dk bliver helt centrale i kommunikationen fremover. Vi vil forsøge os med modeller, som i højere grad end i dag tager højde for, hvad medarbejderne har brug for – og lyst til – at høre om. Der vil stadig være brug for at præsentere et emne, et dilemma eller en nyskabelse gennem de lange beskrivende baggrundshistorier og reportager. Det skal der selvfølgelig tages højde for. De korte faktuelle nyheder om alt, lige fra kurser i Lunde til køer på Kragskovhede, vil blive en mere central del af Kriminalforsorgens nyhedsformidling. Ambitionen er, at alle medarbejdere kan opleve kommunikationen som et vedkommende og nyttigt redskab til brug for det at arbejde i Kriminalforsorgen. Vi siger farvel til bladet, men åbner døren til en ny, mere interaktiv nyhedsformidling på nettet. Det sidste temanummer kommer til at handle om samspillet med omver denen. For mig giver det god mening at sætte Kriminalforsorgen på landkortet, og at vi her viser, hvor meget vi fylder – ikke kun i vores egen bevidsthed. 04 William Rentzmann Vias ord og Siden sidst I samspil med omverdenen 09 Fokus på omgivelserne 10 Var det bare det? 14 Anonyme anekdoter 16 De dømte, du ikke ser 18 Krisen kradser i Kriminalforsorgen 20 Lokalt eller centralt 22 Fængslet gør ikke meget væsen af sig 24 Porten larmer, og engang blev der stjålet en knallert ... 26 Info fra ledelsen 27 Supervision i Midtjylland 28 Anderledes og ens 30 William siger farvel til bladet 31 Medarbejderens ord: Ole Richter 32 Grafisk set Bladet Kriminalforsorgen Nr. 12 Juni 2012 3 Vias ord Siden sidst Verden omkring os Fængsler, arresthuse, pensioner og Kif-afdelinger ligger strøet med rund hånd ud over hele Danmark. Nogle af institutionerne er adskilt fra det omgivende samfund af høje mure og hegn; andre ligger dør om dør med ganske almindelige butikker, bondegårde eller private hjem. Kriminalforsorgen kan slet ikke klare sig uden det omgivende samfund. Vi interagerer på mange forskellige måder med den verden, der omgiver os. Det er naturligvis politiet, domstolene og kommunerne, vores naturlige samarbejdspartnere, men det kan også være den lokale købmand, der sælger madvarer i fængslet; kebabbiksen der er nabo til arresthuset på gågaden; genbrugsstationen, som tager klienter i samfundstjeneste; virksomheder, der får udført montagearbejde hos Kriminalforsorgen; eller erhvervsskoler, der samarbejder med os om uddannelse. Dette temanummer handler om Kriminalforsorgens nærmiljø, og om hvordan institutionerne samarbejder på kryds og tværs med aktører i det omgivende lokalsamfund. Det er kommunikationsenhedens journalistpraktikant Søren Tang, som har været redaktionssekretær på dette nummer og fermt manet et blad frem af ideer og hvidt papir. Det bliver så samtidig det sidste blad, vi producerer her fra redaktionen i direktoratet. Som alle andre i staten skal vi spare – og vi er nu ved at se på, hvordan vi kan bruge vores kommunikationsressourcer mere effektivt ved at koncentrere dem primært på de elektroniske medier. Siden vi redesignede bladet for tre år siden, har vi udgivet 12 temanumre. De har handlet om narkotika, recidiv, uddannelse og meget mere. Gem numrene, for meget af indholdet bliver måske ved med at være relevant. God læselyst Via Christensen, redaktør 4 Bladet Kriminalforsorgen Nr. 12 Juni 2012 Lene Theilgaard er blevet ansat som ny fængselsinspektør i Statsfængslet Kragskovhede. Ny fængselsinspektør på Kragskovhede Lene Elsig Theilgaard afløser Jens Borg Nielsen, der er gået på pension efter 28 år som leder af Kragskovhede. Lene Theilgaard er cand.jur. fra Århus Universitet og blev ansat første gang i Kriminalforsorgen i 1992 (praktik i den canadiske kriminalforsorg, direktoratet, statsfængslerne i Horsens og Horserød). ”Jeg var ny i Kriminalforsorgen, da principprogrammet blev indført, men principperne om for eksempel åbenhed og normalisering er fortsat stærke pejlemærker for vores ar- bejde,” siger Lene Theilgaard, som i 2008, efter godt 10 år som anklager i Nordjylland, vendte tilbage til Kriminalforsorgen som fuldmægtig og senere viceinspektør på Kragskovhede. Lene Theilgaard læser endvidere på en masteruddannelse i ledelse på Universitetet i Aalborg. ”Jeg er utrolig glad for at være en del af et dynamisk arbejdsfællesskab på Kragskovhede, hvor vi skal fortsætte med at lægge kræfter i at sikre retssikkerhed, gode relationer og gode resultater.” Kokkeprojektet kører videre uden tv-kameraer Kriminalforsorgens og Claus Meyers forsøg på at lave en kokkeskole i Vridsløselille skabte heftig mediedebat. Især fremstillingen af fangerne, som i manges øjne blev tv-stjerner, skabte røre. Men efter at tv-kameraerne er holdt op med at køre, er kokkeprojektet fortsat, fortæller fængselsinspektør Kim Andersen. ”Den 5. marts startede et nyt hold på et 12 ugers forløb. Det gør, at de, der var med de første otte uger, hvor der var kamera, kan gennem- Bøger Fangekoret hædret med bog Årsrapport på vej I Juni udkommer Kriminalforsorgens årsrapport for 2011. Første del, ”Årets begivenheder”, fortæller, som navnet antyder, om årets vigtigste hændelser i Kriminalforsorgen, mens anden del indeholder analyse og afrapportering på Kriminalforsorgens økonomiske og faglige mål for 2011. Som i foregående år indeholder årsrapporten også en billedserie. Temaet for dette års billeder er samfundstjeneste, og billederne kommer fra hele landet. Fra en genbrugsbutik i Lyngby til en motorklub på Fyn og en sportshal i Hobro. Billedserien afspejler forskelligheden, både i de mennesker der afsoner en straf, og i de samfundstjenestesteder som Kriminalforsorgen i Frihed samarbejder med. Alle tjenestesteder får tilsendt eksemplarer af årsrapporten, og den kan også læses på www.kriminalforsorgen.dk og på intranettet under ’Visioner, mål og principper’. føre de 20 ugers obligatorisk skolegang før eksamen og altså gennemføre grunduddannelsen til kok med et eksamensbevis.” Det første forløb, som DR fulgte, var et pilotprojekt og ikke nødvendigvis tænkt som en uddannelse. ”Det, der skete mellem oktober, Igennem de sidste 17 år har fangekoret i Vridsløselille været en fast del af inventaret i statsfængslet. Det er dog først i løbet af det sidste årti, at fangekoret virkelig er blevet kendt blandt danskerne, med deres offentlige optrædener og samarbejde med kendte musikere. De indsatte skriver numrene, som behandler de problemstillinger, de knokler med i hverdagen. Om det så er manglen på frihed, gud, eller anger over at have gjort noget forkert. Det har journalist Daniel Øhrstrøm nu skrevet en bog om, hvor han genfortæller de menneskelige historier og tragedier der ligger bag. Han har fulgt fangekoret et halvt år, til koncerter, indspilninger af deres egne sange, og har oplevet de op- og nedture der følger med. Bogen handler også om den energiske organist, Louise Adrian, som med glæde og vilje forsøger at overbevise nogle af landets hårde kriminelle om, at salmesang ikke kun er for tøsedrenge. Det er historien om et fællesskab, som mange bliver i, selv efter de har afsonet deres straf, til trods for at det kan minde dem om en tid, hvor de ikke selv bestemte deres egen dagligdag. Bogen Fangekoret udkom den 23. marts på Kristeligt Dagblads Forlag og koster 249 kroner. Kirken i Sønder Omme var fyldt med tilbud til de indsatte. Forårsmesse i Sønder Omme Statsfængslet i Sønder Omme holdt forårsmesse torsdag den 12. april. Her kunne de indsatte høre om fængslets aktiviteter, som idrætsskolen, genbrugsbutikken og projektet for at bygge en ny administrationsbygning. Blandt messestandene kunne man også møde repræsentanter for organisationerne JobUpdate og Café Exit. Arrangementet var lavet for at informere de indsatte om de tilbud, der er til rådighed både under og efter afso- hvor filmholdet stoppede, og marts, hvor næste hold begyndte, er, at vi nu rent faktisk laver en EUD-uddannelse i samarbejde med erhvervsskoler. Det havde vi ikke midlerne til før, men efter at især børne- og undervisningsminister Christine Antorini har sat fokus på emnet, er det nu ningen. Det benyttede cirka 50 indsatte, da de mødte op og hørte om de forskellige muligheder, fængslet tilbyder. Samtidig var det også muligt for de indsatte at høre om og se tegningerne for den nye administrationsbygning. Arrangementet var et af fængselspræst Dorte Ørtveds sidste, da hun ved udgangen af april måned går på pension. blevet muligt,” siger Kim Andersen. De kokkeelever, som var med i tv-udsendelserne og fortsætter på det nye 12-ugers forløb, har mulighed for at gå til eksamen i uge 23. Derefter skal hele forløbet evalueres over sommeren for at se, hvad der er muligt fremover. ”Men det bliver helt sikkert kokke-orienteret. Det har været en succes, og de indsatte er glade for det. Om det så bliver på den ene eller den anden måde, det finder vi ud af,” slutter Kim Andersen. Bladet Kriminalforsorgen Nr. 12 Juni 2012 5 Siden sidst Grønland får kvindeafdeling Den grønlandske kriminalforsorg får nu en særlig afdeling for kvinder. I april besøgte udsendinge fra Ressourcestyringskontoret og Straffuldbyrdelseskontoret i direktoratet den grønlandske kriminalforsorg for i fællesskab at finde en god løsning for kvindelige afsonere i Grønland. Det er endt med en afdeling med seks pladser i Anstalten i Nuuk. Initiativet er en udløber af den debat, der har kørt i de grønlandske medier om kvindelige afsoneres vilkår. Der er nu fundet en løsning, og arbejdet med at gøre afdelingen klar er gået i gang. Nu pryder etatsmærket også Kriminalforsorgens bælter. Nyt bæltespænde til uniformen Det uniformerede personale får nye bæltespænder. Det sker, efter at Sønderborg arrest i januar 2012 overtog produktionen og leveringen af bælter i Kriminalforsorgen. Sønderborg arrest producerer og sælger i forvejen slipsenåle og pins, så bæltespænderne passer godt ind i produktionen. Som noget nyt vil Kriminalforsorgens etatsmærke nu også pryde bæltespænderne. Ud over bælter leverer arresten stadig radioholdere, nøgleholdere med karabinhage med mere, ligesom der altid er åbent for specielle ønsker. Bælterne bliver lavet af de indsatte. Læderet, som kommer fra skandinaviske og sydtyske køer, bliver garvet ved hjælp af barkflis fra egetræer i et lille familieejet garveri ved Mosels bred ved grænsen mellem Tyskland, Frankrig og Luxembourg. Vandet fra garvningen bliver recirkuleret, og barkflisen bliver tørret og genbrugt til opvarmning for at skåne miljøet. Bælterne bestilles via Hoffmann, og alle andre produkter bestilles ved henvendelse til Sønderborg Arrest. Temadag om kvindelige indsatte Omkring 60 deltagere var samlet den 12. marts, hvor direktoratet holdt temadag om kvindelige indsatte i Danmark. Deltagerne var en sammensat skare af repræsentanter fra Kriminalforsorgen og folk udefra med en særlig interesse i temaet. På dagen præsenterede fængselsinspektør Anne Marie Heckscher indstillingen fra ”Udvalget vedrørende fængslede kvinders vilkår”. Indstillingen, som kan findes på Kriminalforsorgens hjemmeside, blev afleveret i efteråret 2011 og har en række forslag til, hvordan vi i Kriminalforsorgen fremover kan forbedre vilkårene for de kvindelige indsatte. Blandt andet foreslås det, at man samler de kvindelige indsatte i et 6 Bladet Kriminalforsorgen Nr. 12 Juni 2012 fængsel og et mindre antal arresthuse, både af hensyn til de indsattes resocialisering og af hensyn til deres sikkerhed. Forslagene bliver nu overvejet i direktoratet. Herefter var der oplæg af Anette Storgaard, der tidligere har skrevet om kvindelige indsatte, og af Charlotte Mathiassen, der sidste år udgav rapporten ”Perspektiver på kvinders dagligdag i danske fængsler”. En kvinde per nitten mænd. 4-5 % af de indsatte i danske fængsler og arresthuse er kvinder. Det tal har været rimelig stabilt gennem årene. Aktuelt kan kvinder afsone i Anstalten ved Herstedvester og i statsfængslerne ved Horserød, Mø- gelkær og Ringe. I alle fængsler er der mulighed for fællesskab med de mandlige indsatte i beskæftigelsen og fritiden. Bortset fra Anstalten ved Herstedvester er der desuden mulighed for fællesskab på nogle af afdelingerne. Der er også tilbud, som er forbeholdt de kvindelige indsatte på fængslerne, men det lille antal kvinder på hver institution gør det vanskeligt at opretholde et stabilt og varieret udbud af beskæftigelsestiltag, som er målrettet de kvindelige indsatte. På alle fængslerne er man i gang med at udbrede det norskfødte samtaleprogram Styrk og Vind, der er udviklet specielt til kvindelige indsatte. Til at slutte af med fortalte fæng- selsinspektør Viktoria Rydholm fra Anstalten i Ystad om, hvordan kvinder afsoner i Sverige. Her har der længe været total adskillelse mellem kønnene, og man har i flere år arbejdet på at udvikle særlige tilbud til kvindelige indsatte. Den danske praksis hviler på vores normaliseringsprincip om at skabe forhold i fængslerne, der minder mest muligt om verden udenfor. Temadagen satte spørgsmålstegn ved, om vi i Danmark skal blive ved med at have fælles afsoning for kønnene, når undersøgelser tyder på, at det på flere punkter faktisk ikke skaber normale forhold, når så få kvinder afsoner sammen med mænd. Bøger I jobtræning på fængslet Fængslets indre liv I januar 2012 udkom bogen “Fængslets indre liv.” Bogen er en omskrivning af Linda Kjær Minkes (LKM) ph.d.-afhandling med samme titel fra sommeren 2010. Bogen handler om prisonisering i fængsler. Prisonisering er det, der sker, når indsatte i fængsler på forskellig måde bliver påvirket af fængselskulturen og de andre indsatte, ofte sådan at der dannes en ”dem og os-kultur” i forhold til de ansatte og det officielle fængselssystem. LKM beskriver fængslets indre liv ved at fokusere på de indsattes socialisering til det lukkede fængsel, og herunder deres relationer, gruppedannelser, konflikter, roller, positioner, selvbillede og selvopfattelse. Bogen er baseret på et temmelig stort datamateriale, og LKM er måske den i Danmark, som har størst erfaring med at lave undersøgelser i danske fængsler i dag. Datamaterialet er indsamlet ved hjælp af en kombination af metoder, nemlig deltagerobservation, interview og spørgeskemaundersøgelse. Deltagerobservation og interview er foretaget i Statsfængslet i Vridsløselille, mens spørgeskemaundersøgelsen er foretaget i fem lukkede fængsler, tre åbne fængsler, tre pensioner samt Københavns Fængsler. Det betyder, at resultaterne er baseret på en temmelig ”tung” population, der er mere kriminelt belastet set i forhold til den gennemsnitlige population i Kriminalforsorgens institutioner. Dette skal man have for øje, når resultaterne studeres. Bogen henvender sig måske pri- mært til forskere og studerende, som interesser sig for fængsler, og til praktikere, som er ansat i Kriminalforsorgen. Der er dog ingen tvivl om, at den nysgerrige, videbegærlige borger, som gerne vil vide mere om, hvad det vil sige at afsone en fængselsstraf, vil få et langt større indblik i den verden ved at læse LKMs bog frem for eksempelvis at se den populistiske og sensationsprægede film ”R” fra 2010. I den forstand kan bogen anbefales til alle, som har en seriøs interesse for fængsler. LKM er ansat som adjunkt på Juridisk Institut, Syddansk Universitet. Her fortsætter hun sin forskning om prisonisering i danske fængsler. ”Fængslets indre liv” er skrevet af Linda Kjær Minke og udkommet på Jurist- og Økonomforbundets forlag, København 2012. Den koster 320 kroner for medlemmer af Djøf, og 400 kroner for andre. Anmeldt af Susanne Clausen, Straffuldbyrdelseskontoret, Direktoratet for Kriminalforsorgen. Straffuldbyrdelseslovens bestemmelser om indgreb over for indsatte I år 2000 vedtog Folketinget Straffuldbyrdelsesloven, den første lov, som samler lovreguleringen af de indsattes forhold i fængslerne. Kontorchef Jakob Schiøler fra Juridisk kontor i direktoratet har skrevet en ph.d., som nu udkommer i bogform. Her skriver han om Straffuldbyrdelsesloven med særligt fokus på bestemmelserne om indgreb over for indsatte. Inden loven blev vedtaget, blev der opstillet en række pejlemærker for, hvordan den nye lovregulering af de indsattes rettigheder og pligter burde udformes. I bogen undersøger Jakob Schiøler, om disse krav er op- fyldt i forhold til de mest alvorlige indgreb, fængslet kan foretage over for de indsatte – nemlig undersøgelse af den indsattes person og celle, urinprøvetest, magtanvendelse, ude lukkelse fra fællesskab, anbringelse i observationscelle og brug af sikringsmidler som for eksempel håndjern og tvangsfiksering i sikringscelle. Straffuldbyrdelseslovens bestemmelser om indgreb over for indsatte er udkommet hos Jurist- og Økonomforbundets forlag, 2012. Den koster 400 kroner for medlemmer af Djøf, og 500 kroner for andre. Som Nyborgs næststørste virksomhed synes statsfængslet, at de har en social forpligtelse. Så da jobcentret i Nyborg Kommune spurgte, om fængslet kunne tage folk i jobtræning, sagde de straks ja. De personer, der kommer i jobtræning på fængslet, er typisk kontanthjælpsmodtagere, der sådan set er klar til et job, men som har brug for et skub i den rigtige retning. ”Det kan vi give dem – og samtidig giver de også os noget. De bryder vores rutiner og er et kærkomment pust udefra,” siger beskæftigelsesleder på Statsfængslet i Nyborg, Jesper Nielsen. Aftalen med jobcentret går ud på, at fængslet stiller et antal medarbejdere til rådighed som mentorer. De får uddannelse på jobcentret, og fængslet får kompensation for 10 mentortimer om ugen. Til gengæld leverer jobcentret kandidater til jobs i fængslet. ”I øjeblikket har vi to på jobtræning i rengøringen, en på kontor, en som tømrer, og sågar en i skolen,” fortæller beskæftigelseslederen. Kandidaterne må ikke tage arbejde fra fængslets egne ansatte. ”Vi finder på noget, der skal laves, men som samtidig er udfordrende. Og vi sørger for at rose meget. Disse mennesker har jo ofte fået at vide, at de ikke duer til noget,” siger Jesper Nielsen. Der er mange solstrålehistorier om de kandidater, der kommer i jobtræning på fængslet. Én er en familiesammenført mand fra Mexico, som underviser indsatte i engelsk og spansk med stor succes. En anden – en ung pige – er blomstret op som piccoline på fængslets kontor. Hver kandidat er på fængslet i 13 uger. Siden samarbejdet begyndte for et års tid siden, har seks kandidater været igennem et forløb. Bladet Kriminalforsorgen Nr. 12 Juni 2012 7 I samspil med omverdenen Ricky molloy I samspil med omverdenen Fra samarbejde med lokale erhvervsdrivende eller erhvervsskoler, der uddanner de indsatte, til en kop kaffe med naboerne på den anden side af hegnet eller samfundstjenestepladsen på genbrugsstationen. Samspillet med lokalsamfundet er vigtigt for Kriminalforsorgen. Til gengæld kan lokalsamfundet nyde de konkurrencedygtige priser, den gratis samfundstjener eller de ekstra kunder. Tekst Via Christensen Fokus på omgivelserne I Kriminalforsorgen gør vi en målrettet indsats for at forebygge kriminalitet ved at give vores indsatte og klienter misbrugsbehandling, uddannelse og arbejdstræning. Altså med fokus på den kriminelle. Men kriminalitetsforebyggelse kan også have fokus et helt andet sted. Arkitekt Bo Grönlund har arbejdet med kriminalpræventiv byplanlægning i mange år. af kriminalitets- og utryghedsproblemerne kan man planlægge sig ud af,” siger Bo Grönlund og henviser blandt andet til det almene boligområde Sibeliusparken i Rødovre og bydelen Egebjerggård i Ballerup som eksempler på nye byområder, hvor forebyggelse har været tænkt ind fra begyndelsen, og hvor der stort set ikke er kriminalitet. Naturligvis kan man spørge, om kriminaliteten så ikke bare flytter et andet sted hen. Ifølge Bo Grönlund er det kun cirka 20 %. Resten – 80 % – bliver simpelthen ikke til noget, når omgivelserne ikke stimulerer til kriminalitet. ”Det er utopi at tro, at vi kan gøre alle mennesker gode og rare,” siger Grönlund. Nogle er flinke, andre er ikke. Men imellem de to yderpunkter er der en meget stor gråzone, og nogle gange falder nogen i og begår kriminalitet. Hvis vi gør det sværere at falde i og skaber mere befolkede offentlige rum med flere positive aktivitetsmuligheder, kan vi begrænse kriminaliteten, mener arkitekten. ”At arbejde med omgivelserne i stedet for med den potentielt kriminelle skaber også mindre stigmatisering, fordi fokus ikke længere er på, om man er for eksempel fattig eller indvandrer – fokus bliver i stedet på alles ret til en god by.” Hanne Jakobsen ”Siden 1950’erne har vi mindsket risikoen for biluheld med 90 % i de skandinaviske lande. Men vores forebyggelse af kriminalitet er slet ikke lykkedes. Tag indbrud: Vores huse har stort set ikke bedre låse end for 60 år siden. I Holland har man et bygningsreglement, som siger, at der skal bygges nye boliger, som det tager mindst tre minutter at bryde ind i. Det har reduceret mængden af indbrud med 90 %,” siger arkitekt Bo Grönlund, som gennem mange år har beskæftiget sig med, hvordan man kan forebygge kriminalitet – ikke ved at fokusere på det menneske, som har begået eller måske vil begå kriminalitet, som vi gør i Kriminalforsorgen, men ved at gøre det sværere at begå kriminaliteten. ”Min tilgang er at se på noget andet end de kriminelle – og prøve at undgå kriminalitet på en indirekte måde. Hvis der kommer flere gaderøverier, så se på gadenettets udformning, og på om man skal have flere forretninger åbne om aftenen, så der kommer flere fodgængere på gaden. Måske skal der også være bedre belysning. Mange af de nye boligområder er meget øde, og folk er væk i dagtimerne. Kan vi bygge sådan, at det bliver mere synligt, hvad der foregår? Nogen gange er det måske nok at fjerne nogle buske eller klippe hækken ned til en lavere højde. Meget Bo Grönlund er arkitekt og lektor ved Arkitektskolen på Holmen i København. Han beskæftiger sig blandt andet med tryghed i det offentlige rum og er medlem af Det Kriminalpræventive Råd. Den potentielt kriminelle Forebyggelse af kriminalitet bør fokusere både på den kriminelle, Genstanden for kriminaliteten Omgivelserne genstanden for kriminaliteten og på omgivelserne, mener arkitekt Bo Grönlund. Bladet Kriminalforsorgen Nr. 12 Juni 2012 9 I samspil med omverdenen Statsfængslet Møgelkær har i mange år samarbejdet med uddannelsesinstitutioner om at uddanne de indsatte. Samarbejdet har skabt et miljø, hvor selv de, der aldrig har været venner med bøgerne, kan uddanne sig. Var det ba 10 Bladet Kriminalforsorgen Nr. 12 Juni 2012 Tekst Xxxxxxxxxxxxxxx Tekst Søren Tang Foto Foto Xxxxxxxxxxx Ulrik Tofte bare det? Bladet Kriminalforsorgen Nr. 12 Juni 2012 11 I samspil med omverdenen » ... var det bare det? Søren tang Eksaminatoren Jesper gennemgår minutiøst detaljerne og kommer med gode tips til at gøre arbejdet lettere. Stemningen på kontoret er god. Værkmester Jan Bo Poulsen har købt wienerbrød, for i dag er en vigtig dag. Efter næsten et år, et halvt mere end planlagt, er Jens klar til at afslutte sit grundforløb som smed. Imens vi venter på, at Jesper Levin Christensen, eksaminatoren fra Learnmark Horsens, skal komme, går Jens nervøst rundt i hallen. ”Ja, det har jo taget lidt tid, og vi har måttet kæmpe hårdt for at nå igennem,” siger Jan Bo Poulsen om forløbet. Han oplever tit, at det kan være svært at få de unge knægte igennem. ”De kommer hertil med en ødelagt selvtillid og tænker: kan jeg overhovedet bruges til noget?” siger Jan Bo Poulsen. Mange har aldrig haft succes i skolen og er derfor skeptiske, når der står dansk og matematik på skemaet. Fag, som de måske aldrig har følt sig hjemme i. ”De fleste kan godt lide at gå herovre på værkstedet. Her er der noget at lave med hænderne. Men så snart de sidder stille på skolebænken, så går det galt,” forklarer Jan Bo Poulsen. De er rigtig dygtige med hænderne Tilbage ved eksamensbordet smiler eksaminator Jesper også. Jens har gjort et godt stykke arbejde og får et 7-tal. Der bliver lagt vægt på den forståelse og forklaring, Jens leverede med opgaverne, da de sammen gennemgik dem. Med tak og håndtryk forlader en lettet Jens lokalet. ”Nu kan jeg begynde på skolen og finde en praktikplads, når jeg kommer ud herfra. Det føles virkelig fedt,” siger han, før han forsvinder ud ad døren for at fejre sin karakter. Jesper Christensen er vant til drengene fra fængslet og er underviser på AMU-kurser i et åbent værksted, hvor også de indsatte kan deltage under udgang. ”Der er mange, som er rigtig dygtige med hænderne og har en håndværksmæssig baggrund. De får et område at arbejde på, og ellers skal de bare have mulighed for at stille et spørgsmål eller to. Så passer de ellers sig selv og deres arbejde, uden at nogen nødvendigvis ved, at de kommer fra fængslet,” fortæller Jesper Christensen. Samarbejde om særundervisning Derfor fungerer almindelig klasseundervisning heller ikke, siger Karen Würtz, matematiklærer i den lille skolebygning over for værkstedet. ”Jeg har klasser på otte ad gangen, og der er stor forskel på niveauet, når de starter,” siger hun og forklarer, at mens nogle nærmest kører selvstudium og aldrig beder om hjælp, begynder andre helt fra bunden. ”De har været vant til, at ’det kan jeg alligevel ikke, så hvorfor skulle jeg prøve nu?’” forklarer Karen Würtz. ”Mange er tæt på at give op. Men når brikkerne pludselig falder på plads for dem, så kan man mærke glæden. ’Var det bare det?’ tænker de,” siger hun og smiler. Humlen i Møgelkærs uddannelsesstrategi er, at fængslet selv kan uddanne eleverne med støtte fra de lokale tekniske skoler. Skolen tester til gengæld elevernes færdigheder ved slutningen af forløbet. Underviserne på Møgelkær følger det samme undervisningsmateriale som skolen. Når en faglærer så kommer ud til fængslet, kan han vurdere karakteren ud fra de samme opgaver. Den boglige godkendelse står Karen Würtz for. ”Der er jo ikke egentlige eksaminer på grundforløbet, så skolen stoler på, at vi ved, hvor langt eleverne er,” siger hun. Ligesom almindelige unge Uddannelsesbeviset kan derudover udstedes fra skolen og uden fængslets brevhoved. Det betyder, at den indsatte ikke behøver fortælle, hvor han har taget sin uddannelse. ”De har jo gennemført de samme opgaver som alle andre. Så er der ingen grund til, at de skal have ordet fængsel stemplet på deres uddannelsespapirer, når de nu er videre i systemet. Det gør dem jo ikke værre eller bedre,” siger Jesper Christensen. At elever dropper ud, er desværre ikke noget sjældent syn. Men, som undervisningsleder Kirsten Venne vold siger, sættes der ikke nok i gang, hvis ikke også nogen dropper ud. ”Det handler om at få startet dem, som ikke selv gør det. Og så er det ganske naturligt, at der er et frafald, når du prøver at få de svageste med. Nogen gange kan det være en sejr bare at komme i gang,” forklarer hun. ”Nogen tror, at malerjobbet bare er at male en væg. Når de opdager, at jobbet indeholder mange andre ting, gider de ikke. Det er det samme på en normal teknisk skole. Nogen gange har man bare valgt det forkerte fag, og så skal man også stoppe igen,” fortæller hun og sammenligner med helt almindelige unge, som også ofte skifter uddannelse. 12 Bladet Kriminalforsorgen Nr. 12 Juni 2012 Foto Ulrik Tofte Matematiklærer Karen Würtz og værkmester Jan Bo Poulsen fra Statsfængslet Møgelkær. Fakta er grundkurser til teknisk skole. Blandt andet tømrer, smed eller maler. • Har de indsatte specielle ønsker, opretter man selvstændige AMU-kurser for de indsatte, som tages i åbne værksteder med opsyn og vejledning fra en faglærer. • Møgelkær Statsfængsel har et samarbejde med Learnmark Horsens og flere andre skoler i området. • Møgelkær har ikke faciliteter til alle uddannelser, og kursus i blandt andet hydraulik, brandbekæmpelse og truckcertifikat tages på skolen under udgang. • Om året starter 12-15 en grunduddannelse i Møgelkær. • Mange forlader fængslet, før uddannelsen er færdig, men 3-5 gennemfører i fængslet. • Langt størstedelen af uddannelserne i Møgelkær Bladet Kriminalforsorgen Nr. 12 Juni 2012 13 Anonyme anekdoter I samspil med omverdenen Den standhaftige pizzamand Det er ikke kun, når der skal købes og sælges, at Kriminalforsorgens mange tjenestesteder er i kontakt med naboerne. Mange gange kan små og store problemer løses ved fælles hjælp. 14 Bladet Kriminalforsorgen Nr. 12 Juni 2012 Over for et af vores arresthuse ligger et pizzeria, hvor de indsatte kan bestille pizza – så kommer pizzamanden over med dem. En dag kom der nogle banditter inde i pizzeriaet og prøvede at true pizzamanden til at bage en telefon ind i en pizza. Meningen var, at en indsat skulle ringe og bestille en pizza med et bestemt nummer, og så skulle telefonen være i den. Men pizzamanden lod sig ikke true, så banditterne måtte gå med uforrettet sag. Han ringede over til arresten og fortalte om episoden, så arrestpersonalet fremover kunne være på vagt. Man fandt ikke ud af, hvem det var, som skulle have haft telefonen. Og heldigvis har det ikke haft konsekvenser for pizzamanden, at han ikke ville sætte indbagt telefon på menuen. Tekst Via Christensen Illustration Kresten Ivar Kaffe hos naboen Baby i samfundstjeneste Indsat blev headhuntet På et af de åbne fængsler er det de indsattes job at slå græsset på området foran indgangen til fængslet – og at skuffe sne om vinteren. Det er hårdt arbejde, og før i tiden skete det tit, at venlige naboer inviterede de indsatte indenfor på en sodavand om sommeren eller en varm kop kaffe på kolde vinterdage. Det er svært at sige nej til, men de indsatte må ikke gå på besøg hos fremmede uden tilladelse. Derfor har fængslet måtte tage fat i grundejerforeningerne og bede dem melde ud, at de venlige naboer desværre ikke må invitere de indsatte på kaffe. En nybagt mor skulle i samfundstjeneste. Det var svært at få til at passe, fordi hun var nødt til at amme sit barn flere gange om dagen. Men lederen af en kommunal, bemandet legeplads kom til hjælp. Han boede lige ved legepladsen, og hans kone, der var blind, var pensioneret og kunne passe babyen, mens moderen arbejdede på legepladsen. Så kunne hun komme ind og amme den lille, når der var brug for det. Vestjylland er ikke kendt for sin befolkningstæthed, og det kan godt skabe problemer for lokale forretningsdrivende, når arbejdskraften flytter bort. Det fik en minkfarmer fra den jyske hede til at gå til det lokale arresthus, da han skulle bruge midlertidig arbejdskraft. Det viste sig at være en god ide, for da de indsatte først tog fat, måtte minkfarmeren erkende, at arbejdet fungerede upåklageligt. Så upåklageligt, at en midlertidig løsning ikke var nok for farmeren. En af de indsatte blev ansat, straks han havde overstået sin straf. Ellers kunne en anden arbejdsgiver måske nå at få fat på ham. Bladet Kriminalforsorgen Nr. 12 Juni 2012 15 I samspil med omverdenen De dømte, du ikke ser Antallet af dømte i tilsyn er steget støt de sidste 30 år 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 1980 16 Bladet Kriminalforsorgen Nr. 12 Juni 2012 1984 1988 1992 1996 2000 2004 2008 2012 April Tekst Trine Smistrup Foto Ricky Molloy På gågaden i Hillerød ligger B&O, Skansebageriet, Prinsesseblomst, apoteket og Vinoble – og Kriminalforsorgen. Butikkerne slås med store bogstaver og farverige skilte om publikums opmærksomhed, men Kriminalforsorgen nøjes med et lille sort-hvidt skilt over ringeklokken. ”Vi prøver jo at være lidt diskrete, så vi har ikke et stort skilt,” siger kriminalforsorgsleder Kirsten Schaub. ”Men vi må og skal ligge centralt, for mange af vores klienter har hverken cykel eller bil, og de kommer langvejs fra. Så kontoret skal være tæt ved tog og bus.” Denne afdeling af Kriminalforsorgen i Frihed (KiF) dækker det nordsjællandske fra Gentofte til Hundested og har i alt 700 klienter under sine vinger – betinget dømte, prøveløsladte, behandlingsdømte og folk, der er idømt samfundstjeneste. På landsplan har KiF opsyn med langt flere dømte, end der er indsatte i de danske fængsler. Men det er ikke noget, danskerne ser og mærker i det daglige, selv om de fleste KiF-afdelinger ligger midt i byen. ”Klienterne kommer her til møder og rådgivning,” siger Kirsten Schaub. ”Men der kan jo være mange grunde til at gå ind i huset her. Beliggenheden har ikke givet nogen problemer – apoteket nedenunder var lidt bekymret, da vi flyttede ind, men så måtte vi berolige dem.” Skiltet er diskret, og det samme er de små umærkede biler, som ingen lægger mærke til, når de bli- I skoler og børnehaver sker det samme – pedellen er væk, og en central serviceafdeling sørger for, at skolegården er fejet og hækken klippet. Det gør det sværere at skaffe pladser – og det gør det også sværere at være klient, når det faste arbejdssted er væk, og dagene bliver mere omskiftelige. Nu bliver ordningen med samfundstjeneste udvidet, så der bliver brug for endnu flere pladser: ”Vi tager det op, hver eneste gang vi mødes med kommunerne,” siger Kirsten Schaub. ”Der er rift om pladserne, men der er jo lovgivet om det hér – det er en samfundsopgave, vi skal løse.” At forstå alvoren Det kan være en voldsdømt, der bærer kasserne med brugt tøj hos Kirkens Korshær, og en tyv, der modtager dine gamle aviser på genbrugspladsen. Man kan ikke se det. Men skal man være bekymret over det? ”Først og fremmest er det jo en dommer, der har bestemt, at det er ok med samfundstjeneste,” siger Kirsten Schaub. ”Meningen er, at det ikke skal give problemer, og det gør det som hovedregel heller ikke. Men der er selvfølgelig nogen, vi må indberette, fordi de ikke kender klokken og forstår alvoren i dommen. Så må de afsone i et fængsel, og det er ikke nødvendigvis godt – men det kan være nødvendigt for at kridte banen op.” Trods manglen på pladser går hun og kollegerne Kriminalforsorgsleder Kirsten Schaub fra Afdelingen i Nordsjælland. Du står i kø med dem i supermarkedet og sidder ved siden af dem i toget. Langt de fleste dømte sidder ikke i fængsel. De er på fri fod, men i tilsyn hos Kriminalforsorgen. ver parkeret på villavejen til et hjemmebesøg. Andre gange møder KiF-medarbejderne klienterne på lokale misbrugsklinikker eller jobcentre, hvor mange andre også kommer og går. En dom behøver ikke være synlig for andre for at være mærkbar. Svært at gøre gratis tjenester I lokalsamfundet skal især de samfundstjeneste-dømte spille en rolle. Men det er ikke så nemt, som det har været, og i Hillerød bruger en KiF-medarbejder al sin arbejdstid på at finde pladser. Mærkeligt nok betyder krise og sparetider, at det bliver sværere at give samfundet en gratis hjælpende hånd. ”Det er en kæmpemæssig udfordring at finde de pladser,” fortæller Kirsten Schaub. ”Kommunerne centraliserer mere og mere – for eksempel lukker en af kommunerne nu alle sine køkkener på plejehjemmene og samler det ét sted. På de køkkener forsvinder mange pladser for os.” meget op i at sende klienten det rette sted hen – den ene passer til den rare kvinde i Røde Kors-butikken, den anden til sjakket på genbrugsstationen. Er de i tvivl om, hvorvidt matchet fungerer, triller en af de små diskrete biler op ved samfundstjenestestedet. ”Så kommer vi bare på et par ekstra kontrolbesøg. Det er jo ikke dem, der skal tage problemerne – det er os.” Statistik om tilsyn • I gennemsnit 9.786 mennesker var under tilsyn hver dag i 2011. 28 % havde fået betingede domme, 38 % en samfundstjenestedom, og 20 % var prøveløsladte. • I 2011 blev 3.791 personer idømt samfundstjeneste. 10 % af dem var kvinder. 43 % af de samfundstjeneste-dømte har overtrådt færdselsloven. 21 % har begået vold, og 11 % tyveri. • De 18-29-årige udgør 45 procent af dem, der idømmes samfundstjeneste. Bladet Kriminalforsorgen Nr. 12 Juni 2012 17 I samspil med omverdenen Krisen kradser i Kriminalforsorgen Fængsler og arresthuse samarbejder landet over med en række virksomheder om at skaffe beskæftigelse til de indsatte. Men i krisetider kan det være svært. Beskæftigelsesvejleder Lars Kure Statsfængslet ved Horserød AnNa Karas Også kriminalforsorgen mærker krisen. Når virksomhederne må drosle ned, går det ud over beskæftigelsen i fængsler og arresthuse. Ofte er det lokale virksomheder, der byder ind med opgaver, og derfor er det lokale samarbejde vigtigt. ”Landet over samarbejder vi med omkring 450 virksomheder, og mange steder kan man virkelig mærke krisen kradse,” siger Peter Larsen fra Kriminalforsorgens Ressourcestyringskontor. Han peger på, at omsætningen for arresthusene er gået ned fra 14 til syv millioner kroner om året, mens det går lidt bedre i fængslerne, der har bedre muligheder for en varieret produktion – eksempelvis træ- og metalværksteder, landbrug osv. ”Beskæftigelsen er vigtig, for meningsfyldt arbejde er med til at give de indsatte bedre muligheder for resocialisering. Og vi må nok indstille os på, at hvis vi fremover skal kunne skaffe arbejde, så må vi tænke i nye baner. Eksempelvis kan vi producere varer, som vi selv ellers køber,” siger Peter Larsen. Hårdt ramt i Nordjylland I Statsfængslet på Kragskovhede kan ledende værkmester Charlotte Hansen godt mærke, at krisen krad 18 Bladet Kriminalforsorgen Nr. 12 Juni 2012 ser. Det kræver lidt mere benarbejde at skaffe beskæftigelse gennem lokale virksomheder, og hun mener, at institutionen er nødt til at åbne sig mere mod det omgivende samfund. ”Vi er meget lukkede om os selv. Det bliver vi nødt til at ændre, så vi i højere grad viser, hvad vi står for, og inddrager de lokale virksomheder,” siger Charlotte Hansen. Hvis virksomhederne kender mere til, hvad fængslets opgaver er, og hvilken form for beskæftigelse man har, er holdningen mere positiv. En udsendelse i lokalt tv for nogle år siden betød øget positiv interesse, men den har lagt sig igen. ”Vi skal slå på, at vi kan udføre ordrerne hurtigt og i høj kvalitet. Ellers er det kun de negative historier, der farver folks bevidsthed, og så er de heller ikke så interesserede i at handle med os,” siger Charlotte Hansen. Arresthuse har problemer Også i Svendborg mærker man krisen. Arresthuset har sværere ved at skaffe beskæftigelse til de indsatte, fordi lokale virksomheder har droslet ned, og arrestforvarer Søren Tolderlund er bevidst om, at der skal gøres en indsats. ”Vi arbejder på at invitere lokale virksomheder på Tekst Gunnar Lomborg Arrestforvarer Søren Tolderlund Arresthuset i Svendborg Steen Gauss Ledende værkmester Vivianne Brock Arresthuset i Randers Torben Thorhauge og anlægsarbejde,” fortæller beskæftigelsesvejleder Lars Kure. besøg for at se, hvad vi kan tilbyde, og vi skal også blive bedre til selv at komme ud og vise os i lokalområdet, involvere os lokalt og skabe netværk,” understreger han. I Nykøbing Falster Arresthus er det ikke noget nyt, at det er svært at skaffe opgaver til beskæftigelse. Sådan har det været i mange år, og det skyldes både sammensætningen af det lokale erhvervsliv og arresthusets vilkår, mener arrestforvarer Jimmi Padtoft. ”Vi får lidt her og lidt der, men ikke noget, der kan holde vores indsatte fuldt beskæftigede. Faktisk er vores reelle beskæftigelse nede på omkring 20 procent mod de 45, der er målet, og vi må ofte ”finde” interne opgaver for at holde de indsatte i gang,” siger Jimmi Padtoft. Værksteder giver beskæftigelse I Statsfængslet ved Horserød findes flere former for produktion. Metal- og snedkerværksteder producerer til kunder som Naturstyrelsen og til private virksomheder, og da møbelproduktionen er stabil og kan producere til lager, kan man holde beskæftigelsen oppe. ”Vi kan holde 15 indsatte beskæftiget på den lukkede afdeling og lige så mange på den halvåbne afdeling, så det er meget fint. Vi har også noget reparationsarbejde, laver prototyper til virksomheder på vores CNC-maskiner og holder nogle beskæftiget med have- Mange lokale opgaver til Randers Arresthuset i Randers er derimod ikke mærket af krisen. Den produktion, arresthuset tilbyder, passer godt til lokale virksomheders behov, og når pris og kvalitet er i orden, spredes rygtet fra mund til mund. ”Vi har typisk pakke- og montageopgaver og mangler ikke arbejde. Faktisk har vi henvist til andre arresthuse, når vi får flere opgaver, end vi kan magte. Det skyldes i høj grad, at vores ledende værkmester Vivianne Brock har gjort et stort arbejde for at skaffe kontakter og et stort netværk, og så har vi opnået en del positiv omtale i lokalområdet,” siger arrestforvarer Flemming Soelberg. Ikke berørt af krisen Statsfængslet i Renbæk har landbrug, skovbrug, træindustri, smedeværksted og andre former for produktion, der bruges internt eller sælges. Her er der faste kunder, som ikke er ramt af krisen, fortæller beskæftigelsesleder Peer Bendtson. ”Vi har især to lokale virksomheder, som har brugt os i mange år. Og det arbejde er ikke berørt af krisen. Derudover får vi en del arbejde ind, som vi udfører, eller som vi sender videre, når vi ikke har kapacitet. Så vi kan ikke klage. Måske lige bortset fra, at det kniber med at skaffe montagearbejde,” siger han. Bladet Kriminalforsorgen Nr. 12 Juni 2012 19 I samspil med omverdenen Ledende værkmester Charlotte Aksø Hansen Statsfængslet på Kragskovhede Beskæftigelsesleder Peer Bendtson Statsfængslet Renbæk Charlotte Jakobsen Kim Kiholm Lokalt eller centralt Arresthuse og fængsler vil gerne købe mere ind lokalt, end de statslige aftaler tillader i dag. Ligesom i en række andre lokale fængsler og arresthuse peger arrestforvarer Søren Tolderlund fra Svendborg på vigtigheden af, at arresthuset køber ind lokalt. Det giver mere velvilje i lokalsamfundet, og Søren Tolderlund mener også, at der ofte vil være penge at spare ved ikke altid at skulle foretage indkøb gennem de centrale ordninger. ”I mange tilfælde giver det mening at pulje indkøbene, men der er tilfælde, hvor vi kunne handle lokalt til en bedre pris. Eksempelvis ved indkøb af elektronik som tv, hvor der ofte er slagtilbud hos en lokal handlende. I mange tilfælde vil det også betyde en større goodwill, hvis vi købte flere købmandsvarer, og det kunne måske føre til, at de lokale erhvervsdrivende så også ville overlade arbejde til os,” siger Søren Tolderlund. Større goodwill Ledende værkmester Charlotte Hansen i Statsfængslet på Kragskovhede kan godt se ideen med at købe mere ind lokalt: 20 Bladet Kriminalforsorgen Nr. 12 Juni 2012 Tekst Gunnar Lomborg Afdelingsleder Peter Larsen Direktoratet for Kriminalforsorgen Søren Tang ”Jeg tror vi ville få en større goodwill, hvis vi indkøbte mere lokalt end i dag, hvor meget indkøb foregår centralt. Det giver alt andet lige en bedre balance, når erhvervslivet kan se, at vi ikke bare skal bruge dem som kunder, men også selv er kunder hos dem,” siger Charlotte Hansen. Også Jimmi Padtoft, arrestforvarer i Nykøbing Falster arresthus, ville gerne indkøbe mere lokalt, end han har mulighed for i dag. Han føler at de centrale aftaler ofte er med til at fordyre indkøbene, selv om formålet er det modsatte. ”Hvis vi slog os sammen med Nakskov og Maribo, er jeg sikker på, at vi lokalt kunne få nogle gode aftaler – eksempelvis på rengøringsmidler eller elektronik – som kunne gøre det billigt og nemt for os. Og på den måde kunne vi også vise, at vi er med til at holde gang i den lokale handel,” siger Jimmi Padtoft. Flere statslige aftaler Men faktisk går det nok den modsatte vej. Der vil komme flere statslige indkøbsaftaler, for i længden er det som helhed både billigere og bedre. Kriminalforsorgen har også pligt til at overholde EU’s udbudsregler, og det betyder, at hvis der købes ind for mindst 968.383 kr. over en fireårig periode, skal man anvende EU-udbud eller SKI-aftalen. ”Vi ved godt, at ikke alle er glade for de centrale indkøbsaftaler, men man skal huske på, at der er en række fordele, som man måske ikke ser umiddelbart. Eksempelvis når vi køber tv, hvor der er en række standarder, der skal overholdes. Det skal være støjdæmpet, have intern strømforsyning, usb-stikket skal være sat ud af drift, der skal være udskiftelig dvd-unit, lavt strømforbrug og udvidet garanti på 24 måneder. Det er ikke sikkert, at man kan få det i den lokale Bilka,” siger afdelingsleder Peter Larsen fra Kriminalforsorgens Ressourcestyringskontor. Han erkender, at Kriminalforsorgen skal blive bedre til at informere om de statslige indkøbsaftaler, og der er da også planer om at oprette brugergrupper, hvor lokale ledere kan være med til at bestemme, hvilke varegrupper der skal indkøbes centralt. Bladet Kriminalforsorgen Nr. 12 Juni 2012 21 I samspil med omverdenen Farvel til tugthuset – goddag til Fængslet Horsens var træt af kun at blive forbundet FÆNGSLET Fussingsvej 8 8700 Horsens Åbent: tir-sø kl. 10-17 Entré: Voksne 80 kr., børn og unge 50 kr. Guidet rundvisning: 700 kr. www.faengslet.dk med sit fængsel. Men i dag er det gamle tugthus på forsiden af turistbrochurerne som en del af byens vartegn Det tog 33 minutter at sælge 40.000 billetter: Den 6. juni spiller Metallica på Fængslet – det nye kultursted i Horsens. Det bliver på plænen uden for fængselsmuren for at have plads til alle – men koncerten er med til at markere den officielle indvielse af Fængslet som kulturtilbud. Fængslet med stort F, tak. Koncert i det gamle tugthus var lige noget for bandet, fortæller Horsens’ kulturchef Henning Nørbæk: ”Lars Ulrich var helt oppe at ringe.” Det nye kulturhus åbner med fængselsmuseum, kunstnerværksteder, konferencelokaler og små og store spillesteder. I det gamle trykkeri kan der være et publikum på 150, i snedkeriet 300, og gårdarealet kan rumme 10-12.000 mennesker, når det er klar til udendørs koncerter. Men først skal man lige ordne den usædvanlige opgave at etablere flugtveje i fængsels muren. Vejen mod en ny profil Nu er der billeder fra det gamle fængsel på forsiden af Horsens’ turistbrochure. Da man for tyve år siden begyndte at tale om, at fængslet skulle lukke og flyttes, havde byen ikke så travlt med at fremhæve den store institution. ”Indbyggertallet faldt, fordi folk ikke ville flytte hertil med deres familie,” fortæller Henning Nørbæk. ”Her i Horsens levede vi jo fint med fængslet, men andre steder forbandt man byen med kriminalitet og intet andet.” Statistikkerne viste ganske vist, at kriminaliteten i Horsens ikke var værre end i nabobyerne – men fakta slog ikke igennem. I 1997 begyndte man for alvor arbejdet med at give byen et nyt image. Kort efter begyndte de store koncerter, som gav Horsens ny profil – i 2000 spurgte danskerne hinanden ”Hvad? Spiller Bob Dylan i … Horsens?” Dylan blev fulgt af Madonna og Stones, og Horsens blev en musikby i danskernes bevidsthed. Det var et heldigt tilfælde midt i arbejdet for at ændre byens ry. Der gik endnu nogle år, før man så mulighederne i fængslet: Et stort areal få minutter fra bymidten. En usædvanlig bygning med mange kvadratmeters potentiale. 22 Bladet Kriminalforsorgen Nr. 12 Juni 2012 Og en stor og usædvanlig samling af 12.000 store og små genstande fra fængslets historie, samlet gennem årene af en ansat, vagtmester Åge Egholm. Thor på Harley De sidste indsatte forlod huset i slutningen af 2006 for at flytte ud til det nye Statsfængsel Østjylland uden for byen, men når Fængslet åbner, vil meget af deres hverdag været bevaret i det nye museum. Her kan gæsterne se fængselshverdag gennem tiden – både telefonboksen på væggen og rockergangen øverst, hvor indsatte fra Hells Angels blev holdt på afstand af de andre indsatte. På vægmaleriet i opholdsrummet bruser guden Thor over himlene på Harley-Davidson. Tekst Trine Smistrup Foto Horsens turistbureau ”Der var en hård og robust virkelighed her, og den skal museet formidle – med respekt for både de indsatte, familierne og de ansatte,” siger kulturchef Henning Nørbæk. Foto: TrinE Smistrup Andre steder fortæller celler og montrer om afsoning før og nu. ”Udstillingen er lavet, så den passer til børn fra ti år og opefter, ikke de små,” siger Henning Nørbæk. ”Vi ved fra mange års rundvisninger, at ingen går upåvirkede ud herfra.” Tanker undervejs om et oplevelsescenter blev forkastet: ”Vi skal ikke have nogen tivolisering. Der var en hård og robust virkelighed her, og den skal museet formidle – med respekt for både de indsatte, familierne og de ansatte.” Navn med ny mening Iværksættere og kunsthåndværkere får også adresse i fængselsbygningerne – sammen med Horsens Turistkontor. Hotel kommer måske også en dag. Sammen med møder, konferencer og foredrag skal der sikres liv bag fængselsmuren igen, også når der ikke er koncerter. I dag siger de fleste ”musik”, når man nævner Horsens. Danskerne forbinder navnet med noget nyt, og byen er i vækst. Men samtidig har andre jyske byer fået smag for de store musiknavne. ”Så har Horsens med Fængslet noget særligt, som ingen andre har,” siger Henning Nørbæk. ”Fængslet er en specialitet af den type, som kulturinteresserede gerne vil have. Så kan de to brands læne sig op ad hinanden.” Bladet Kriminalforsorgen Nr. 12 Juni 2012 23 I samspil med omverdenen Porten larmer, og engang blev der stjålet en knallert ... ... men ellers er Jyderups åbne fængsel en tryg nabo, som tilmed sørger for, at græsset er klippet, og sneen er ryddet. Sådan fortæller de, der bor nærmest, når man snakker om det høje hegn et par meter fra hækken. Fængslets naboer hygger sig med de indsatte. Det er ikke sjældent, der ryger en sodavand eller et stykke kage over hækken. Det er dog forbudt at invitere de indsatte indenfor. 24 Bladet Kriminalforsorgen Nr. 12 Juni 2012 Når man kigger ud af Randi Nielsens havedør, er det ikke til at overse. På den anden side af vejen tårner det grønne hegn sig op og spærrer udsynet. Til begge sider, og så langt øjet rækker. Et perfekt billede på, hvor tæt den udsædvanlige nabo kommer i hverdagen. Men da Randi ser billederne, er de ikke helt, som de skal være, forklarer hun. ”Man kan slet ikke se træerne i baggrunden. Det er jo dem, jeg kigger ud på, når foråret kommer, og de springer ud. Det er så dejlig flot.” Tekst Søren Tang Foto Ricky Molloy Fængslet er ikke mere alvorligt end en jernbane eller en motorvej i baghaven, som man igennem årene har vænnet sig til. Noget, kun vi andre lægger mærke til, når vi er på besøg, men som de, der bor tættest på, aldrig tænker over. Nærheden har åbnet op Den gamle bygning, som tidligere har været sprængstofsfabrik og asylcenter, er ikke bygget som fængsel, men til at ligge tæt på byen. Det har gjort, at livet inden for murene har kunnet følges tæt af de lokale. Og som en konsekvens har fængslet åbnet sig fra første færd. Det udmønter sig blandt andet i arrangementer som julemarkedet og de månedlige gudstjenester, men også i rundvisninger for naboerne, når der kommer nye afdelinger til. En anden måde at holde kontakten med byen er ganske simpelt ved at købe ind. ”Når vi ser noget billigt i tilbudsavisen, så tager en medarbejder af sted med et par indsatte. Det giver lidt i kassen til købmanden, folk i byen ser de indsatte, og vi kan sælge varerne i vores egen butik,” fortæller Troels Bloch, fængselsinspektør i Jyderup. At være gode naboer er meget vigtigt, siger han. ”Der er en positiv stemning, og vi prøver også at tage hensyn. Vores værkmestre har altid haft en rigtig god kontakt til naboerne, da de står for, at de indsatte får klippet græsset og ryddet sneen,” siger Troels Bloch. Passer på hinanden Et par huse længere nede fra Randi bor Carsten Schmock. Han er formand for den grundejerforening, som inkluderer fængslet. Et medlem, der fylder, men samtidig giver visse fordele, forklarer han. ”Vi holder altid møderne på fængslet. Og så står bageren for wienerbrød,” fortæller han. Og lige som i andre nabofællesskaber bliver der passet på hinanden i kvarteret. ”Vi har en form for nabovagt med fængslet, hvor vi ringer over, hvis vi ser nogle mistænksomme typer, som kredser om hegnet. Til gengæld informerer de os, hvis farlige fanger stikker af. Det er vist sket en enkelt gang siden 88, da det blev til fængsel, og så er de jo ikke dumme nok til at blive her i kvarteret,” fortæller Carsten. Heller ikke Randi virker særlig nervøs for de kriminelle elementer i baghaven. På vej ud ad døren vender hun sig om og siger: ”Du behøver ikke låse døren. Det gør vi ikke her.” Arkivfoto Fra oven kan man se, at kun en lille stribe asfalt skiller naboerne fra fængslet. • Jyderup har ca. 10 undvigelser om året. • Fængslet klipper græsset hos de tre grund- og andelsboligforeninger, der støder op til grunden. Om vinteren rydder de sneen i stedet. • Grundejerforeningerne betaler et fast beløb for at få klippet græs. Snerydningen afregnes, som sneen falder. Bladet Kriminalforsorgen Nr. 12 Juni 2012 25 Info fra ledelsen Vi arbejder med budgetanalysen Det er et vilkår i hele staten, at der skal effektiveres. Det vil resultere i forandringer – også for Kriminalforsorgen. Vi skal blive mere effektive, så vi kan udrette det samme – eller mere – for færre penge. Budgetanalysen, som blev færdig i marts, pegede på en række effektiviseringsmuligheder. Men forslagene er for usikre til at kunne bruges konkret uden videre. Derfor er ti arbejdsgrupper gået i gang med at gennemgå alle forslagene fra budgetanalysen og se nærmere på, hvor meget der konkret kan spares – og overveje alternative forslag, hvis besparelsespotentialet ikke kan nås. Resultaterne af gruppernes arbejde skal ligge klar allerede 1. juli 2012, så de kan indgå i efterårets drøftelser om de fremadrettede mål, aktiviteter og økonomiske rammer for Kriminalforsorgen. Derudover er der nedsat tre såkaldte udredningsgrupper, der skal se på Kriminalforsorgens kapacitetsbehov, mulighederne for at frigøre pladser, og initiativer til forebyggelse af kriminalitet og resocialisering. Så der er rigtig mange, der har meget travlt for tiden! Ny struktur En af arbejdsgrupperne ser nærmere på analysens tanker om reorganisering af Kriminalforsorgens administration og ledelse. Tankerne er spændende, men en reorganisering af den karakter skal gennemtænkes og planlægges meget nøje. Reorganisering er en lang proces, som kræver en god HR-indsats. Det ligger fast, at der ikke skal ligge nogen ny model den 1. juli, når arbejdsgruppen skal aflevere sit resultat. Der skal i stedet ligge visioner, rammer og principper klar, som skal danne grundlag for, at vi kan arbejde med en ny struktur som led i den kommende flerårsaftale. Varetægtsfængsling skal begrænses De seneste år har vores arresthuse været fyldt til bristepunktet. Det skyldes blandt andet, at vi i Danmark varetægtsfængsler flere, end vores nabolande gør, og fængsler dem i længere tid. Den del af de indsatte i de danske fængsler, som udgøres af varetægtsarrestanter, er steget fra en fjerdedel til en tredjedel gennem de senere år. I Norge er det en fjerdedel, i Sverige kun en femtedel og i Finland og Island endnu færre. I 2011 var belægget i arresthusene oppe på 98,6 % – et gennemsnitstal, der dækker over, at 15 arresthuse havde et belæg på over 100 % – og belægget i 2012 er fortsat svimlende højt. Det er rigtig ærgerligt for Kriminalforsorgen, at alle vores kræfter skal gå med at skaffe plads – i stedet for til alt det gode arbejde, vi gerne vil lave med de indsatte. Men nu er der håb forude. I regeringsgrundlaget ”Et Danmark, der står sammen” kan man læse, at regeringen har som mål at nedbringe omfanget af lange varetægtsfængslinger. På den baggrund har Rigsadvokaten sat nogle ting i gang, der skal begrænse brugen af varetægtsfængsling. Det er blandt andet: 26 Bladet Kriminalforsorgen Nr. 12 Juni 2012 Tekst William Rentzmann Følg med i arbejdet – og kom med dit bidrag! Vi vil gerne køre en så åben proces som muligt inden for den korte tidsramme, vi har. Derfor kan alle medarbejdere følge med i gruppernes arbejde på Kriminalforsorgens intranet. Vi skriver på ’opslagstavlen’, når der er nyt fra de enkelte grupper. Alle er velkomne til at komme med forslag til besparelser – og forslag i det hele taget – ved at sende en mail til postkassen £Effektiviseringsforslag 2012. Der er også adgang til postkassen fra ’opslagstavlen’ på intranettets forside. Oversigt over arbejdsgrupper Implementeringsgrupper – direktoratet 1.1 Reduceret sygefravær 1.2 Indkøb, herunder lukning af arresthuskøkkener og rengøring 1.3 Personundersøgelser 1.4 Optimering af pensionerne 1.5 Reduktion af huslejeomkostninger. Arbejdsgrupper – direktoratet 2.1 Specialfængsler/særafdelinger 2.2 Optimal bemanding 2.3 KiF – effektive processer 2.4 KiF – risikobaseret tilsyn 2.5 Reorganisering fængsler, arresthuse og KiF. Udredningsgrupper – Justits-/Finansministeriet 3.1 Frigørelsestiltag i Kriminalforsorgen 3.3 Forebyggelse og resocialisering 3.4 Kapacitetsbehov i Kriminalforsorgen. Tekst Annette Esdorf – Et lean-projekt, som blandt andet skal forkorte den tid, der går, fra en person bliver varetægtsfængslet, til han overgår til afsoning. – En ny ordning, hvor politiet skal spørge Statsadvokaten, hvis en fængsling undtagelsesvis skal fortsætte ud over de frister, loven fastsætter. – Et nyt, it-baseret system til ledelsesinformation. Initiativerne følges af en følgegruppe, der består af Justitsministeriet, politiet og anklagemyndigheden, domstolene, forsvarsadvokaterne og Kriminalforsorgen. Samtidig er der andre tiltag i gang, som måske kan være med til at begrænse brugen af varetægtsfængsling. I forlængelse af Kriminalforsorgens budgetanalyse er der nedsat en gruppe, der skal udrede mulighederne for at frigøre plads i institutionerne (gruppe nummer 3.1 i boksen her på siden). Gruppen ser blandt andet på, om man i visse situationer kan bruge fodlænke som ”varetægtssurrogat”. Tekst Søren Tang Supervision i Midtjylland Igennem det sidste halve år har fængselsbetjentene fra Nr. Snede og Kærshovedgård afprøvet et nyt undervisningsforløb. Det hedder supervision og er blevet rettet helt specifikt mod netop de ansatte, som arbejder ved Statsfængslet Midtjylland. ”Det er ikke altid, at familie og venner helt forstår, hvordan det er på jobbet. Det kan være meget svært at forklare. Det er kollegaerne bedre til, fordi de har lignende oplevelser,” forklarer psykolog René Martens Pedersen fra Århus. Han har det sidste halve år samarbejdet med betjentene på Midtjyllands Statsfængsel. Her har han tilbudt et frivilligt supervisionsforløb, hvor kollegaer i grupper har kunnet samles og tale om deres arbejde. Der har både været plads til grin og lærdom, fortæller han. For at arbejde på et fængsel er anderledes end andre jobs. ”Fængselsbetjente har et meget specielt arbejde, og det er de fleste indsatte som bekendt ikke særlig tilfredse med,” siger René Martens Pedersen med et skævt smil. Logik er ikke altid nok Det medfører mentale udfordringer, fortæller fængselsbetjent Mette Jørgensen. Hun har deltaget i supervisionsforløbet, og hun fremhæver især den viden om mentale processer, som René kunne bidrage med. ”Vi har nogle indsatte, som reagerer enormt utilregneligt. Det kan være utroligt hårdt, når man ikke kan nå ind til en person med normal logik. Men efter at have startet supervision er det nemmere at håndtere. Pludselig kan man se, at, hov, den mand er jo syg. Det er ikke, fordi han hader os, at han gør sådan og sådan, det er fordi han ikke har det godt,” forklarer Mette. Den psykologiske uddannelse er i forvejen en af de vigtige grundpiller i uddannelsen som fængselsbetjent, men når man har været ansat et stykke tid, glemmer man nogle gange teorien og bruger i stedet, hvad der virker hurtigt. ”Så det er supergodt at få genopfrisket de ting. Som for eksempel at omsorgssvigt i de tre første år har konsekvenser for resten af dit liv. Det er der mange indsatte, der har oplevet, så det er vigtigt at vide,” siger Mette. Og netop René kender til, hvad de indsatte er udsat for og har oplevet. Han fungerer nemlig også som psykolog blandt de indsatte og kan derfor sætte sig ind i de daglige problemer helt ned på detaljeplan. ”Jeg er jo ikke udlært som betjent. Men jeg ved, hvad betjentene arbejder med i hverdagen, og hvor mentalt krævende nogle indsatte kan være. Så mange emner bliver nemmere at snakke om, når både jeg og kollegaerne ved, hvad det handler om,” siger René. ”Det giver mulighed for at gribe fat i nogle helt dybe, fun- damentale problemstillinger, som man ellers ikke snakker om.” Konflikthåndtering Håndtering af de besværlige fanger fyldte meget under supervisionsprojektet. For det er ikke alle betjente, der altid kan håndtere alle indsatte. ”Man kan mærke, at vi har fået et bedre teamwork. Vi er blevet bedre til at henvende os til andre, hvis vi ikke har overskud til en bestemt indsat lige i dag. Og så har vi måske undgået mange konflikter, som ender i magtanvendelse, fordi man forstår den indsatte bedre,” siger Mette. Det er præcis det, det drejer sig om, siger René. ”Det handler ikke om, at man skal sætte sig i den indsattes sted og hans måde at se verden. Omstændighederne er ikke en undskyldning for at gøre noget dumt. Men måske ligger der en forklaring på, hvorfor han gør, som han gør. Og når man ved det, så har man et bedre udgangspunkt for at løse en konflikt.” Fængselsbetjent Mette Jørgense fra Statsfængslet i Midtjylland og psykolog René Martin Pedersen. Bladet Kriminalforsorgen Nr. 12 Juni 2012 27 I september 1988 udkom det første blad, Nyt fra Kriminalforsorgen. Det var før hjemmecomputeren, mobiltelefoner og internet. En verden fyldt med højt hår og noget så eksotisk som en faxmaskine. Når vi kigger tilbage, opdager vi, hvor meget vi ligner os selv. Også efter 24 år. Anderledes og ens Emner som resocialisering af indsatte, kompetenceudvikling af den enkelte medarbejder og besparelser i Kriminalforsorgen - højaktuelle temaer i 2012, men alle sammen lige så aktuelle i ’Nyt fra Kriminalforsorgens’ første nummer i 1988. Bladet handlede dengang om normalisering af de indsattes forhold, beskæftigelse i og efter fængslet og de første tværfaglige forløb, der spirede i de stadig mere tilpassede uddannelsestilbud for ansatte. Alt i skyggen af spareknivens truende æg. Bladet blev dog produceret efter en anden model end i dag, og redaktionen, der bestod af to mand, samlede det som en kollage med lim og saks i hånd. Med introduktionen af bladet åbnede ledelsen for alvor op for kommunikationen til medarbejderne. I bladet kunne man informere alle ansatte og på den måde 28 Bladet Kriminalforsorgen Nr. 12 Juni 2012 varsle, men også forklare, ændringer i Kriminalforsorgen. Det var starten på en tid, hvor medarbejderen kom i fokus, og det var blandt andet i den periode, at praktik blev en del af uddannelsen til fængselsbetjent, med reformen fra 1987. Nye muligheder og udfordringer Fire år senere, i 1992, indledte vicedirektør Arne Ougaard bladet med stort set samme temaer: Hvor meget skal vi nu spare? Hvordan skal vi behandle unge i fængsel, og hvordan skal personalet håndtere den større andel af muslimer bag tremmer? Emnerne er stadig de samme, bare med nye overskrifter. Bladet har dog fået en ordentlig overhaling af 90’ernes grafiske design, og billederne kommer nu i farve. Altså nogen gange. Tekst Søren Tang Fakta Det første nummer af Nyt fra Kriminalforsorgen blev udgivet i september 1988, det sidste læser du nu. Bladet blev kendt under kælenavnet Fasan(en), som står for Fleksibilitet, Ansvarlighed, Sociale færdigheder, Aktivisering og Normalisering. Nyt fra Kriminalforsorgen var ikke det første styrelsesblad. Et tidligere blad, der simpelthen hed Kriminalforsorgen, lukkede ned midt i 70’erne. Bladet har gennemgået flere forskellige designs og moderniseringer. Helt fra det blev klippe-klistret sammen, til den moderne version, vi ser i dag. 90’erne var også årtiet, hvor man indførte en forsøgsordning med behandlingsdomme for kriminelle stofmisbrugere, som kunne afsone deres fængselsdom i en behandlingsinstitution i stedet for i fængsel. Det var før, Kriminalforsorgen fik sine egne behandlingsafdelinger inde i fængslerne og behandlings garanti for alle indsatte med misbrugsproblemer. For ti år siden, i 2002, var vi i krig mod terror, og den daværende regering indførte en nul-tolerancepolitik. Det medførte længere fængselsstraffe samtidig med et krav om effektiviseringer. En besværlig kombination, men et arbejdsvilkår, der skal håndteres, konkluderer William Rentzmann i bladet. En anden historie i 00’erne var Kriminalforsorgens tiltag for at få flere indvandrere inden for murene. I uniform denne gang, forstås. Det viste sig blandt an- det, da Nyborg Statsfængsels første udlænding i uniform blev interviewet om udenlandske bandeord og om at spise frikadeller med kollegerne. Vi holder fokus Nu, godt 24 år efter bladet for første gang blev klippeklistret sammen, tager bladet springet og forlader det hvide papir. Fremover kan nyheder, baggrundsstof og information fra Kriminalforsorgens ledelse kun læses digitalt. Det kommer til at ændre i måden, vi bringer og læser nyheder, men de tilbagevendende temaer slipper vi ikke udenom. Bladet Kriminalforsorgen Nr. 12 Juni 2012 29 Tekst Søren Tang Foto Rigmor Mydtskov Det er med vemod, men også med spænding, at bladets første redaktør, William Rentzmann, siger farvel til sit ”barn”. William siger farvel til bladet Igennem 80’erne kæmpede William Rentzmann for at få et nyt styrelsesblad. I 89 skete det endelig, og i lang tid måtte han selv ned på gulvet og klippeklistre, til bladet var færdigt. 30 Bladet Kriminalforsorgen Nr. 12 Juni 2012 ”Det skulle koste færrest mulige penge, det var hele konceptet,” fortæller direktør William Rentzmann om Nyt fra Kriminalforsorgens første år. Siden det sidste styrelsesblad, Kriminalforsorgen, blev lagt i graven i 71, havde det været småt med nyheder fra ledelsen. Men under direktør Anders Troldborg fik William endelig sit ønske opfyldt i 1989. Og han fik lov til at arbejde for det. ”Vi var to til at stå for hele bladet. Vi skrev, tog billeder og lå på gulvet og klippeklistrede alle sider, så de så nogenlunde ud, før vi sendte dem til tryk i Nyborg,” fortæller William, som sammen med redaktionssekretær Iben Hatt havde det fulde ansvar. Bladet er vokset med kommunikationsafdelingen og har også ændret sin målsætning. ”I starten var det helt klart et styrelsesblad til information fra toppen og ned. I dag er det jo et koncernblad med input fra alle hjørner og kanter. Men det er også blevet et vigtigt redskab til at kommunikere med verden udenfor. Vi udgiver jo nærmest ikke et nummer, uden at pressen tager fat i en af vores historier,” siger William. Og det er en helt naturlig udvikling, fortæller han. ”Igennem årene er det jo blevet mere professionelt, og vi har brugt flere penge på det. Men det var jo også ideen, da vi startede, at der skulle være udvikling.” Den udvikling stopper nu i bladet, men bliver ført videre, blandt andet på hjemmesiden og intranettet. Det bliver dog aldrig helt det samme. ”Jeg kommer til at savne at have det i hånden og kunne tage det med hjem. Men jeg glæder mig også til at se det nye, og hvordan det fungerer. Og måske kan vi også nå nye målgrupper, som vi ikke ramte før,” slutter William. Medarbejderens ord Foto Ricky Molloy »Kunsten at balancere mellem det hårde og det bløde« Tekst Xxxxxxxxxxxxxxx Foto Xxxxxxxxxxx Gourmetrestaurant i et lukket fængsel At etablere en gourmetrestaurant i det lukkede Vridsløselille Statsfængsel kræver lige præcis den balancekunst, som hele Kriminalforsorgen har gjort til sit motto. Men det lykkedes – i ’Restaurant bag tremmer’, hvor Claus Meyer underviser indsatte i kogekunst, og som blev vist på DR TV igennem foråret. Under hele forløbet var det en konstant balancegang mellem det hårde og det bløde: Hvordan kunne vi både overholde sikkerhedsinstruksen og give de indsatte lov til at håndtere de store kokkeknive? Og hvad med indsatte, som ikke kunne være i stue med hinanden? Vi gjorde meget ud af på forhånd at afstemme det sikkerhedsmæssige med dem. De måtte ikke genere eller true hinanden undervejs i projektet. Et krav, det viste sig, at de var tro imod. Projektet skulle give dem en erhvervskompetence, og målet var en eksamen. Samtidig drøftede vi, hvilke konsekvenser det kan have at medvirke på tv. Det førte til mange refleksioner blandt de indsatte. Kunne projektet påvirke deres sag i positiv eller negativ retning? Kunne udsendelserne være med til at give Hr. og Fru Danmark et mere nuanceret billede af de indsatte og bryde nogle fordomme? Da alle optagelserne var færdige, og udsendelserne skulle til at gå i luften, fik hele projektet en uventet drejning på grund af omtalen i medierne. Pludselig havde alle mennesker en holdning om Claus Meyer og om resocialisering af indsatte. Nogle mente, at vi forherligede de kriminelle. Jeg kan godt forstå, at man kan føle sig krænket af at se indsatte sidde og spise østers fra Limfjorden. Men det var jo et resocialiseringsprojekt. Det har hele tiden været vores kongstanke at skabe en progression gennem afsoningen – fra varetægtsfængslingen gennem lukket og åbent fængsel til udslusningen. Og det er lykkedes os, ikke bare med dette projekt, men med de aftaler om kokkeuddannelse, som vi har fået i hus. Nu kan en indsat begynde sin uddannelse i Københavns Fængsler, fortsætte i Vridsløselille og slutte den på frigang fra Jyderup eller en pension. På den måde kan de indsatte, der følger det forløb, med det samme bruge den uddannelse, de får i fængslet, når de kommer ud. Hold balancen! Beskæftigelsesleder Ole Richter fra Vridsløselille var projektleder på fængs- For at sætte fokus på Kriminalforsorgens værdi – ”Kunsten at balancere mellem det hårde og det bløde” – viser vi i hvert nummer eksempler på, hvordan ansatte i K riminalforsorgen bruger værdien i det daglige arbejde. lets kokkeprojekt med Claus Meyer. Bladet Kriminalforsorgen Nr. 12 Juni 2012 31 Grafisk set Tekst Søren Tang 0,07% af Danmark sidder i fængsel I 2002 sad 64 mennesker ud af 100.000 i fængsel i Danmark. I 2010 er tallet 71,3. Men på trods af den stigning er Danmark stadig et af de lande i Europa, hvor færrest folk sidder i fængsel. Island, Finland og Holland. Det er de tre lande i Europa, hvor færrest sidder i fængsel, med henholdsvis 52, 62 og 70,8 per 100.000 indbyggere. Men hvor Island, Finland og Danmark har set en stigning over de sidste ti år, er der i Holland sket et fald. Det viser en ny rapport fra Europarådets strafferetlige statistikafdeling. Faldet i Holland kan muligvis forklares ved, at den samlede mængde af dage, indsatte sidder i fængsel, er faldet med 25 % i perioden 2004-2007, og at antal- let af frifindelser er steget 80 %, fra 3761 i 2002 til 6833 i 2007. Mere brug af fodlænke og samfundstjeneste har også haft en effekt og har resulteret i, at kun en ud af fem dømte afsoner i fængsel. Det hollandske justitsministeriums forklaring er, at et fald i mord og manddrabssager har haft den største effekt. De tidligere sovjetrepublikker har den største andel af indsatte – fra 250 per 100.000 og op. Tallet dækker fra 256 i Estland til omkring 600 per 100.000 i Rusland. På verdensplan er USA stadig et af de lande, som fængsler flest, med omkring 750 personer ud af 100.000 bag tremmer. Nogle lande – for eksempel Cuba og Nordkorea – offentliggør ikke deres tal. Kilde: Council of Europe Annual Penal Statistics, Space I, Survey 2010 Indsatte i fængsler Per 100.000 indbyggere 1. september 2010 Færre end 100 Fra 100 til 149 Fra 150 - 199 Fra 200- 249 250 og over Data ikke leveret Ikke medlem af Europarådet
