docBladet Kriminalforsorgen
download 
Report Transcription
Bladet Kriminalforsorgen
Bladet Kriminalforsorgen NR 8 Juni 2011 Temaet I varetægt En straf, før man er dømt Tidligere fængselsinspektør ønsker fokus på varetægtsfængslingernes barske karakter 09 Et puslespil Det er et krævende arbejde at forhindre bande- og rockerkonflikten i at fortsætte i arresthusene. 15 For syg til cellen Skizofrene hører ikke hjemme i arresthusene, men de havner der alligevel 16 Den ideelle indsættelse Lyt, giv hånd, og giv tid! Erfarne folk giver gode råd til gode indsættelser. 18 Et kulturchok på syv kvadratmeter Det er voldsomt at blive varetægtsfængslet, men arrestforvareren, sygeplejersken og præsten er klar til at tage imod 20 Leder Trivslen rykker i den rigtige retning Udgiver: Direktoratet for Kriminalforsorgen Strandgade 100 1401 København K I februar og marts måned deltog rigtig mange af os i Kriminalforsorgens trivselsundersøgelse. Det viser et stort engagement og peger på, at trivslen er et vigtigt emne, som vi skal blive ved med at have fokus på. Telefon 72 55 55 55 E-mail: dfk@kriminalforsorgen.dk Ansvarshavende redaktør: Vicedirektør Annette Esdorf Redaktør: Kommunikationskonsulent Når jeg kigger på resultatet, lægger jeg særligt mærke til, at hele 87 % er tilfredse med deres arbejde i Kriminalforsorgen. Ved vores sidste trivselsundersøgelse var det 85 %. Det er dejligt, at vi har så mange medarbejdere, der til stadighed er glade for arbejdet. Via Christensen Redaktion: Annette Esdorf (ansv.), Ole Hansen, Via Christensen, Lars Erik Siegumfeldt, Trine Smistrup, Ina Eliasen, Marianne Wodstrup. Skribenter i dette nummer: Gunnar Overordnet set er trivslen blevet bedre. Allerede på de to år, der er gået siden sidst, har vi rykket os på de områder, som vi har valgt at fokusere på. Det er tillid og troværdighed, ledelseskvalitet, rolleklarhed, konflikthåndtering og mobning. På de områder har vi generelt bevæget os små nøk i den rigtige retning. Lomborg, Trine Smistrup, Jari Kickbusch, Johan Rasmussen, Line Juel Jensen, Via Christensen, Lars Erik Siegumfeldt. Grafisk tilrettelæggelse: Ægir/Koefoed Tryk: Statsfængslet i Nyborg Man kunne ellers godt have været nervøs for, at de seneste års ekstraordinært store pres – med overfyldte fængsler og arresthuse og rekordmange personer i fodlænke og tilsyn – ville have givet negativt udslag på trivslen. Med de udfordringer i tankerne kan vi være stolte af resultatet! Oplag: 5.000 eksemplarer Bladet kan også læses på www.kriminalforsorgen.dk Eftertryk er tilladt, når kilden angives Men det er også vigtigt at huske på, at arbejdet med trivslen er et langt, sejt træk. Vi har fortsat områder, hvor vores trivsel ligger lavere end på andre arbejdspladser i Forsidefoto af portrætter: Michael Svendsgaard, Anja Mahon og Lorens Petersen ISSN 1904-0865 SAGT OM kriminalforsorg ”Paradokset er, at man principielt er uskyldig, indtil man får sin dom. 10 Ikke desto mindre er forholdene for varetægtsfængslede typisk mere belastende end forholdene for fængslede, der 17 allerede har modtaget deres dom.” Peter Scharff Smith, Institut for Menneskerettigheder 2 Bladet Kriminalforsorgen 28 27 Danmark. Det er ambitiøst, at vi sammenligner os med almindelige arbejdspladser. Når vi tænker på det, giver det god mening, for vi ligger netop lavere på de områder, hvor vores arbejde er særligt udfordrende. Det skal vi være opmærksomme på, når vi arbejder videre med trivslen – og særligt på de områder skal vi være gode til at tage vare på hinanden. I de kommende måneder vil vi også bruge trivselsundersøgelsen i arbejdet med at forhandle en ny flerårsaftale på plads. Resultaterne viser jo, at vi er på vej i den rigtige retning. Derfor skal vi også fremover kæmpe for gode rammer for at sikre, at Kriminalforsorgen er en kompetent og attraktiv arbejdsplads. Det er vigtigt at huske, at trivselsundersøgelsen kun er det første skridt. Det næste vigtige skridt er opfølgningen. Nu skal vi alle arbejde målrettet videre med at skabe fortsat fremgang i trivslen. Det stade, vi står på i Kriminalforsorgen, er et godt fundament for at fortsætte den gode indsats. Hver dag løser vi en krævende og udfordrende samfundsopgave, og for at kunne løse opgaven bedst muligt er det nødvendigt, at vi trives undervejs. 04 William Rentzmann Vias ord og Siden sidst I varetægt 09 Varetægt er en straf, før man er dømt 10 Et godt samarbejde på trods 12 Døgnrapporten i øst og vest 15 Et puslespil 16 For syg til cellen 18 Den ideelle indsættelse 20 Et kulturchok på syv kvadratmeter 23 Info fra ledelsen 24 Her taler vi med fangerne 26 Et løft til alle 28 Sang og dans i Ellebæk 30 Kriminalforsorgen i Marokko 31 Medarbejderens ord: Janne Poulsen 32 Grafisk set Bladet Kriminalforsorgen Nr. 8 Juni 2011 3 Vias ord Siden sidst Bliv klogere på varetægt I skrivende stund sidder mere end 1400 mennesker varetægtsfængslet i et arresthus eller fængsel. Det er over en tredjedel af alle indsatte i Danmark – en langt større andel end i de andre nordiske lande. For tre år siden var antallet af varetægtsarrestanter 1000. Stigningen skyldes dels, at politiet varetægtsfængsler flere end tidligere, og dels at varetægtsfængslede opholder sig næsten en halv gang længere i arresthus eller fængsel, end de gjorde for ti år siden. Det er en af grundene til, at vi har valgt i dette nummer af bladet at vende blikket mod de varetægtsfængslede. Hvem er de? Hvordan foregår indsættelsen og opholdet i arresthuset? Og kan vi blive bedre til at tage os af arrestanterne? Una Jensen har overtaget posten som fængselsinspektør Det kan være barskt at sidde varetægtsfængslet, påpeger tidligere fængselsinspektør Ole Hansen, som vi har interviewet på side 9. I artiklen Døgnrapporten på side 12 følger vi indsættelserne time for time både i det store Vestre Fængsel i København og i det lille arresthus i Ringkøbing i Vestjylland. Vi ser også på udfordringerne med at anbringe dømte, som af forskellige grunde ikke må sidde sammen, i forskellige arresthuse – det er lidt af et puslespil, som man kan læse på side 15. Bladet handler også om andet end varetægt. På side 24 rapporterer vi fra behandlingsafdelingen i Statsfængslet Midtjylland, hvor unge betjente får meget ud af at arbejde med narkomaner, og på side 26 handler det om, hvordan et edderkoppespind hjælper medarbejdere til at få overblik over styrker og svagheder … God læselyst! Via Christensen, redaktør 4 Bladet Kriminalforsorgen Nr. 8 Juni 2011 i Renbæk. Ny inspektør i Renbæk Statsfængslet i Renbæk fik ny inspektør i april. Una Jensen afløser Erik Pedersen, som gik på pension den 1. marts efter 21 år som leder af det sønderjyske fængsel. Una Jensen er 38 år og blev cand.jur. fra Københavns Universitet i 2000. Hendes første job var i Udlændingestyrelsen (nu Udlændingeservice), men allerede den 1. september 2001 blev hun ansat i Kriminalforsorgen i direktoratets Klientkontor. Siden da har Una væ- ret ansat i Statsfængslet i Horsens, Statsfængslet Østjylland og senest som vicefængselsinspektør i Statsfængslet i Nyborg. ”Jeg har holdt af at være i de store lukkede fængsler, men synes, det er spændende at skulle prøve noget nyt, som kan udfordre mig, og er spændt på at se, hvad jeg kan skabe sammen med alle i Renbæk,” siger Una Jensen, der netop har afsluttet en diplomuddannelse i ledelse. Sikre pc-netværk De sikrede pc-netværk for indsatte i lukkede fængsler og arresthuse gik i drift ved årsskiftet 2010/11, og flere fængsler er gået til opgaven med at afprøve og lære det nye system at kende med krum hals. Interessen fra indsatte, der ønsker at benytte netværket, er stor og stigende. Det strømmer ind til arbejdsgruppen med forslag til nye links og hjemmesider, der kan være relevante for skolesøgende indsatte. Direktoratet arbejder på højtryk for at gennemgå, godkende og åbne nye sider, og alle de gode forslag og det store engagement er meget værdsat. Næste skridt er at gennemføre de første eksamener på fængselsskolerne på den nye platform, hvilket er særligt vigtigt nu, hvor indsatte i de lukkede fængsler og arresthusene kun kan benytte internetadgangen på de sikrede pc-netværk. I foråret holdt direktoratet kurser i afvikling af eksamen og ser nu frem til vellykkede eksamensforløb på en spændende og tidssvarende facon. Bøger Få hjælp til Captia Det nye elektroniske sagsbehandlingssystem Captia volder mange besvær. Derfor har It-kontoret i direktoratet oprettet et Captia-kompetencecenter, hvis medarbejdere altid er klar ved telefonen. Måske har du glemt, hvordan du gemmer en mail i Captia, eller hvordan man finder en sag eller et dokument. Det kan du få hjælp til hos Captia-kompetencecentret. Kompetencecenteret er åbent for alle henvendelser hverdage mellem 8 og 16. Du kan komme i kontakt med Kompetencecenterets medarbejdere på telefon 4444 eller via mail captia@kriminalforsorgen.dk. Kort om Captia • Captia bruges til den generelle sagsbehandling i Kriminalforsorgen • Captia indeholder mere end 7000 unikke sager • Kriminalforsorgen har over 30 Captia-superbrugere • Captia blev indført november 2009 med 40 brugere • Captia har 700 brugere (april 2011) – halvdelen af dem bruger Captia hver dag • Alle fængsler, arrestinspektører, KiF-afdelinger og direktoratet skal bruge Captia. Få papir på dine it-kompetencer William Rentzmann udgiver bog I løbet af 2011 tilbyder Kriminalforsorgens Uddannelsescenter alle administrative medarbejdere i Kriminalforsorgen udannelse og certificering på it-området. Først bliver deltagernes nuværende kompetencer afklaret. På den måde får man overblik over, hvilke områder man kan blive bedre til. Herefter tilrettelægges et individuelt uddannelsesforløb, der består af både traditionelle kursusdage og elæring. Til sidst deltager man i en test og får bevis for sine it-kompetencer. Hør mere hos John Navntoft, 102jna. Sku’ det være en anden gang er titlen på bogen, hvor William Rentzmann fortæller om sin barndom nord for København og på landet, men først og fremmest om et langt liv med den danske kriminalforsorg. Som der står i forordet, er bogen ikke en lærebog og heller ikke en erindringsbog, men et uhøjtideligt forsøg på at forklare, hvorfor Kriminalforsorgen blev hans faglige livsbane, og hvilke ideer og anskuelser der ligger bag den måde, Kriminalforsorgen fungerer på i dag. Bogen er udgivet af Nyt Juridisk Forlag og kan købes hos boghandleren eller på DJØF’s forlag – www.djoef-forlag.dk. Vejledende pris er 240 kr. orældregrupper for Alex Tran Lunde Kursuscenter kan danne ramme om kurser og efteruddannelse i Kriminalforsorgen. Her er det et kursus i selvmordsforebyggelse. Husk Lunde Kursuscenter! Som de fleste ved, råder Kriminalforsorgens Uddannelsescenter (KUC) over to kursuscentre – ét i Birkerød, og ét i Lunde på Sydfyn. Lunde Kursuscenter bliver primært brugt til efteruddannelseskurser, og da forskellige omstændigheder har gjort, at der er ledige uger hen over året, vil KUC gerne opfordre til, at vi bruger Lunde Kursuscenter. Lunde Kursuscenter ligger på det smukke Sydfyn – ca. 10 km. fra Svendborg. Der er gode togforbindelser med Odense-Svendborgbanen. Kursuscentret råder over 46 enkeltværelser – alle med bad og toilet. Hør om priser og ledige uger hos kursuscenteret på telefon 72 55 39 80. Mobiltelefoner Forsøgsordningen i Møgelkær og Søbysøgård, hvor de indsatte har haft en mobiltelefon med eget simkort fastlænket på deres celle, er forløbet rigtig godt. Justitsministeren har nu besluttet at udvide ordningen, så den kommer til at indbefatte alle de åbne fængsler. Af økonomiske grunde vil ordningen dog blive indført i to tempi, med Kragskovhede, Jyderup og Midtjylland i år og resten af de åbne fængsler i begyndelsen af næste år. Bladet Kriminalforsorgen Nr. 8 Juni 2011 5 Siden sidst Musiktribune og udendørs skakspil er nogle af mulighederne på udeområdet i Ringe, der stod færdigt i sommeren 2009. Nyt udeområde i Ringe får fine karakterer For halvandet år siden blev udeområdet i det lukkede Statsfængsel i Ringe revitaliseret. Nu viser en rapport, at det attraktive udeområde får flere indsatte til at komme udenfor. Det giver også en bedre stemning med mindre uvenskab og vold, fordi motion og samvær fordrer en god og Fængsels-museum i cyberspace konstruktiv kontakt mellem medarbejdere og indsatte. Med økonomiske midler fra Egmont Fonden er udeområdet forvandlet fra en græsplæne på størrelse med to fodboldbaner til en oase af planter, høje træer og mulighed for forskellige former for idræt kom- bineret med stille pletter, hvor man kan være i ro og fred. Evalueringen, der er lavet af kultursociolog Benny Schytte, viser, at man godt kan bevare en høj grad af sikkerhed og samtidig skabe et rigt udeliv med mange tilbud for både medarbejdere og indsatte. Siden Statsfængslet i Horsens lukkede i 2006, har Horsens Museum arbejdet for at formidle fængslets historie. Det er nu blevet til det virtuelle fængsel ”Fængslet 2.0”, og via hjemmesiden www.faengslet2.dk kan man nu selv gå på virtuelt besøg i det nedlagte statsfængsel. På hjemmesiden kan man bl.a. se fotografier og filmstumper og læse og høre fortællinger om fængslet og fangerne. Rettelse garantien udvides indsatte med børn It får nye lokaler I sidste nummer viste vi på side 15 et billede af en reol produceret til Landbrugsmuseet på Gl. Estrup Herregaard. Reolen er ikke, som vi skrev, produceret i Møgelkær, men derimod i Statsfængslet på Kragskovhede. Redaktionen beklager fejlen. Behandlingsgarantien er blevet udvidet til at omfatte alle afsonere – også de korttidsdømte og varetægtsarrestanterne. Behandlingsgarantien betyder, at den indsatte skal have et tilbud om behandling, inden for 14 dage efter at han har bedt om det. Materiale om forældregrupper kan findes på Kriminalforsorgens intranet under ’Indsatte og klienter’. Materialet er især til de børneansvarlige i fængsler og arresthuse – men alle er velkomne til at kigge og lade sig inspirere. Materialet er lavet af Rikke Betak fra Pensionen Engelsborg og Janne Jakobsen fra Institut for Menneskerettigheder. En del af direktoratets It-kontor flytter ud af Strandgade 100 og til bygningen i nr. 108 inden sommerferien. 6 Bladet Kriminalforsorgen Nr. 8 Juni 2011 Nyt personalehus i Nyborg Gamle og nye medarbejdere samlet til reception i Nyborgs nye personalehus i marts. Ny departementschef i Justits ministeriet Anne Kristine Axelsson tiltrådte som ny departementschef i Justitsministeriet den 1. april 2011. Anne Kristine Axelsson, der i 1994 blev juridisk kandidat fra Århus Universitet, kommer fra en stilling som afdelingschef i Justitsministeriet og har tidligere bl.a. været kommitteret i juridiske spørgsmål i Statsministeriet. Anne Kristine Axelsson er 42 år og har tre børn i alderen 5, 11 og 13 år. Vindmølle-aftale underskrives I april underskrev Kriminalforsorgen en aftale med selskabet European Wind Investment A/S om opstilling af vindmøller på Statsfængslet ved Sdr. Ommes jord. I alt ni selskaber havde budt på opgaven. Fængslet vil arbejde på, at de indsatte kan indgå i arbejdet med at opstille og drive de omkring 10 møller, som tilsammen skal producere nok elektricitet til at dække 12.000 husstandes årlige forbrug. I 2008 brændte det gamle personalehus ved Statsfængslet i Nyborg ned til grunden. Men i dag står et funklende nyt hus klar til brug. Det nye hus byder på overnatningsrum og tekøkken for personalet, motionsrum og et stort lyst fællesrum – men ikke kun til glæde for nuværende og tidligere ansatte ved fængslet. Med en placering i smukke omgivelser og midt i landet håber statsfængslet, at udefrakommende i fremtiden vil bruge de gode faciliteter til møder og arrangementer. Noget, ikke mindst Kriminalforsorgens egne tjenestesteder vil kunne få glæde af. William Rentzmann klipper det røde bånd over og erklærer Statsfængslet Nyborgs nye personalehus for åbent. Peberspray og personsøg Ordningen med brug af peberspray er nu vedtaget og træder i kraft den 1. juni. Betjentene skal ikke gå rundt med pebersprayen på sig, men skal hente den et centralt sted, når de skønner, at der kan blive brug for den. Samtidig bliver det nu tilladt at bruge hunde til at undersøge besøgende og indsatte for narkotika – noget, der allerede praktiseres i Norge og Sverige. Ved samme lejlighed gives der officielt hjemmel til, at Kriminalforsorgen kan lave ransagninger efter narkotika og andre ulovlige effekter i både fængsler og arresthuse. 50.000 kr. står der på den store check, som gik til Egedal Kommune for deres indsats mod digital mobning. Kriminalforsorgen på ”Den kriminalpræventive dag I slutningen af marts holdt Det Kriminalpræventive Råd ”Den kriminalpræventive dag” i Esbjerg Musikhus. Kriminalforsorgen deltog med en workshop om God Løsladelse og var medarrangør af en anden workshop om ungesamråd. På dagen uddeltes også Den Kriminalpræventive Pris. Institut for Menneskerettigheder var en af de fem nominerede til prisen for deres projekt for børn af fængslede, herunder projektet om børneansvarlige, som for øjeblikket kører i to arresthuse og to fængsler. Det blev dog Egedal Kommune, der løb af med prisen for et projekt om forebyggelse af digital mobning. Bladet Kriminalforsorgen Nr. 8 Juni 2011 7 I varetægt I varetægt Bag de tunge døre i landets 37 arresthuse sidder omkring 1400 mennesker i varetægt. De venter på den dom, som skal afgøre, hvor og hvordan de skal tilbringe de næste måneder – eller år – af deres liv. For de fleste er det en tid fuld af stress og uro. Vi retter spotlyset mod arresthusene og følger det vanskelige arbejde med at få hverdagen her til at løbe trygt og meningsfuldt rundt. Tekst Via Christensen Varetægt er en straf, før man er dømt I Danmark varetægtsfængsler vi flere og i længere tid, end man gør i andre lande. Det stiller høje krav til, hvordan Kriminalforsorgen behandler de varetægtsfængslede. Og det vi kan blive meget bedre til, mener tidligere fængselsinspektør Ole Hansen. Vi varetægtsfængsler for mange og i for lang tid, synes Ole Hansen, mangeårig fængselsinspektør på både Vridsløselille og Københavns Fængsler. Problemet er, at de varetægtsfængslede ofte har langt dårligere vilkår end afsonere i fængslerne. De har langt mindre omgang med andre indsatte og dårligere mulighed for at holde kontakt med deres pårørende. ”Et varetægtsophold er et stort indgreb i et menneskes liv, og vi kan slet ikke sætte os ind i, hvor ydmygende det er. Man skal bede om alting, selv om at få lov at gå ud at tisse. Vi bør spørge os selv, om vi i Kriminalforsorgen har været gode nok til at fortælle omverden – ikke mindst politiet, anklagemyndigheden og domstolene – hvor barsk et varetægtsophold er,” siger Ole Hansen. Ikke mindst ser han den udstrakte brug af brev- og besøgskontrol som et stort problem. ”Det er selvfølgelig værre at være isoleret, men brev- og besøgskontrol er et stort indgreb. Politiet læser al din100 private post, og alle dine besøg bliver over- 80 60 våget af en betjent. Det kommer til at virke som en straf – før man overhovedet er dømt,” siger Ole Hansen, der gennem hele sin karriere i Kriminalforsorgen har kæmpet imod, at man satte så mange i varetægt, og at så mange sad i isolation. Det sidste er lykkedes, for i dag sidder langt færre indsatte i isolation end tidligere. Til gengæld er mange flere indsatte så underlagt brev- og besøgskontrol. ”Når man sidder i fængsel, har man ret til fire timers besøg om ugen, man kan skrive alle de breve, man har lyst til, og man kan selv bestemme, om man vil opholde sig i fællesskab med andre indsatte. Det er noget helt andet end at sidde i varetægt. Der er ingen sammenhæng!” siger Ole Hansen. Ole Hansen er forhenværende fængselsinspektør, først ved Statsfængslet i Vridsløselille og siden ved Københavns Fængsler, og har også Fangerne ud af cellerne – eller arbejdet ind! Det er også et stort problem, at mange simpelthen ikke har noget at tage sig til i arresten, men sidder store dele af døgnet på cellen, mener Ole Hansen. Varetægtsfængslede har ikke arbejdspligt som afsonere har det i fængslerne, men til gengæld har de ret til arbejde. Hvis arresthuset så ikke kan skaffe arbejde, får de indsatte i stedet udbetalt et beløb. Men de sidder stadig og kukkelurer på cellen. Hvis de derimod havde pligt til at arbejde, ville Kriminalforsorgen være tvunget til at finde dem noget at lave og dermed give dem et mere meningsfuldt ophold. ”Det er for resten også meget nemmere at gå ind og tale med en, der sidder og laver dimser på cellen, end med en, der ser fjernsyn,” siger Ole Hansen. været sikkerhedschef i Direktoratet for Kriminalforsorgen. I dag er han pensioneret, men fungerer stadig som konsulent og sidder i en række bestyrelser, bl.a. for Café Exit. Varetægtsarrestanter i % af samlet antal indsatte 40 20 32 0 16 9 21 21 Kilde Nordisk Danmark Finland Island Norge Sverige statistik 2004-2008 Bladet Kriminalforsorgen Nr. 8 Juni 2011 9 I varetægt Et godt samarbejde på trods Forholdet til de lokale politibetjente står sin prøve, når personalet i arresthusene må henvise varetægtsfængslede til en anden landsdel, men frustrationerne over pladsmanglen er ikke gået ud over det tætte samarbejde med politiet. Fra sit kontor på politistationen i Roskilde kan leder af efterforskningen ved Midt- og Vestsjællands politi, Klaus Munk, se over til det lokale arresthus. Men som i mange andre af landets politikredse er arresthuset så fyldt, at Klaus Munk og hans kollegaer ofte må køre til et arresthus i en anden politikreds, når en arrestant bliver varetægtsfængslet efter et grundlovsforhør. ”Det betyder jo, at vi må bruge en masse tid på landevejene. Det er da frygtelig irriterende, at vi må køre til både Fyn og Jylland, for vi ville hellere bruge tiden 10 Bladet Kriminalforsorgen Nr. 8 Juni 2011 på at efterforske,” siger Klaus Munk og påpeger, at det ikke kun handler om transporten af arrestanten til og fra arresthuset. Under en varetægtsfængsling besøger betjentene typisk den fængslede flere gange, hvilket forårsager endnu mere rejseaktivitet. Svær kabale I de første måneder af 2011 har landets arresthuse haft et gennemsnitligt belæg på over 100 procent, hvilket helt konkret betyder, at arrestanter må bo i be- Tekst Jari Kickbusch Foto Ricky Molloy Det er ikke ualmindeligt, at politiet må Det er ikke sjovt for ar- køre til en anden landsdel med de vare- resthusets personale, tægtsfængslede. når de gang på gang Belægget i arresthusene xxxxxxxxAntallet af varetægtsfængslede i de danske arresthuse er historisk højt. Det skyldes, at flere personer bliver varetægtsfængslet, men også at disse personer typisk sidder i varetægt i længere tid.xxxxxxxx Gennemsnitligt belæg 2006 til 2011 2006: 94,2 % 2007: 85,8 % 2008: 93,3 % 2009: 94,3 % 2010: 97,3 % 2011: 1,0 % Kampen mod det høje belæg Det høje belæg i fængsler og arresthuse er en af Kriminalforsorgens største udfordringer. Det fastslår rapporten Analyse af Kriminalforsorgens fremtidige kapacitets- og sikkerhedsbehov, som i øjeblikket bliver studeret flittigt i Direktoratet for Kriminalforsorgen. Sikkerhedschef Michael Gjørup hæfter sig især ved et af rapportens forslag, som handler om at konvertere nogle åbne fængselspladser til lukkede. Det håber han i sidste ende vil kunne give mere plads i arresthusene. søgsrum, lægeværelser, bibliotekslokaler og værksteder. Det bekymrer Kriminalforsorgens sikkerhedschef, Michael Gjørup, og ikke kun fordi man derved er nødsaget til gå på kompromis med sikkerheden: ”Det slider også på vores personale, som – hver gang telefon ringer – tænker ’Åh nej, nu ringer politiet. Så skal vi til at ringe rundt og finde ud af, hvem der har plads.’ Det er ikke særlig sjovt for personalet i et arresthus på Sjælland at skulle henvise til Fyn, og når jeg taler med dem ude i arresthusene, så siger de, at det må henvise politiet til arresthuse, som ligger hundredvis af kilometer væk. er en af de ting, der virkelig rider dem som en mare,” siger han og tilføjer, at der i øjeblikket er et stigende antal store sager med mange varetægtsfængslede, som skal adskilles under fængslingen, hvilket gør det endnu sværere at få belægskabalen til at gå op. Et stærkt samarbejde Det er imidlertid ikke kun problemet med at finde plads, som politiet mærker i samarbejdet med arresthusene. I det lokale arresthus kender Klaus Munk og kollegerne en stor del af personalet, hvilket får tingene til at glide lettere, når de skal arrangere besøg, hvis en varetægtsfængslet sidder på særlige vilkår, eller hvis der bliver smuglet effekter som f.eks. mobiltelefoner ind. ”Det er lettere at have et tæt samarbejde i nærmiljøet end med institutioner, hvor man ikke kender nogen. Altså, det er klart, at jeg ikke har noget lokalt kendskab til et arresthus i Svendborg … På det lokale arresthus drøner vi jo også over og hjælper, hvis der er ballade, så dem kender vi,” siger han, men påpeger, at han oplever et meget professionelt personale overalt i Kriminalforsorgen, og alle parter er gode til at klare pladsproblemerne i en god tone. ”Helt grundlæggende er det et positivt problem, vi står over for. Vi fanger, fremstiller og får fængslet langt flere forbrydere, end vi gjorde tidligere, og det skaber høje belæg i institutionerne. Det er jo ikke Kriminalforsorgens skyld … Medarbejderne i Kriminalforsorgen kan godt se, at det er åndssvagt at køre en fange fra Roskilde til Fyn. Alle kan godt se, at det er skidt, det her, så man gør virkelig, hvad man kan for at få det til at hænge sammen,” siger han og bliver suppleret af Michael Gjørup: ”Der er ingen tvivl om, at alle parter strækker sig langt, og det også vores opfattelse, at vi har et kanon samarbejde. Det er jo frustrerende for alle parter,” siger han. Bladet Kriminalforsorgen Nr. 8 Juni 2011 11 I varetægt Døgnrapporten i øst og vest Fra Danmarks største arresthus midt i København til et af de mindste, tæt ved Ringkøbing Fjord. Omkring 6000 årlige indsættelser det ene sted, 200 det andet. Få minutters eller flere måneders kontakt med de indsatte. To dele af det samme system, men med en vidt forskellig hverdag for dem, der bemander grænsen mellem ”inde” og ”ude”. Trine smistrup Skranken på Vestre Fængsel ”En ordentlig tone er afgørende for hverdagen i arresthuset,” siger fængselsbetjent Kurt Kristensen, Arresthuset i Ringkøbing. Pia Backman og Pia Pedersen er på dobbeltvagt ved skranken. Ved bordet bagved er overvagtmester Bjarne Hjort blevet afløst af Bo Fischer. Inde ved siden af holder to fængselsbetjente øje med en væg af overvågningsskærme. Det er her, de fleste møder Københavns Fængsler. Den Centrale Afdeling, DCA, sidder ved skranken, kører transporterne og har overblikket over, hvem der er hvor. 13:45 Mand, født 1989, bringes tilbage af politiet efter domsafsigelse. Han læner sig op ad skranken og prøver at se kæk ud. Pia Backman skæver til papiret fra Retten i Glostrup. To år og seks måneder. ”De ved godt, at der er forskel på os og politiet. De kan svine politiet til – og så går gassen af ballonen her. Man når lige at forberede sig på ballade, og så sker der ingenting. Men når de har fået en hård dom, kan øjnene godt være lidt blanke.” 14:01 Kvinde, født 1976 i Ghana, bringes tilbage fra afhøring. Overtrædelse af indrejseforbud. Hun skal bare tilbage til den rigtige celle. Lige nu er der 413 mænd og 36 kvinder i arresthuset, og det kræver overblik. 14:22 Mand, født 1986, overflyttes fra Næstved arresthus pga. disciplinære problemer. Modtagelsesholdet henter den store, tatoverede fyr fra skranken. Han skal kropsvisiteres, og hans ting gås igennem og registreres. Fængselsbetjentene spørger: ”Vil du købe 20 Prince? – butikken kommer ikke før på torsdag.” Bjarne Hjort: ”Vi gider ikke have konflikter på grund af de basale behov. Hvis de ryger, tilbyder vi dem at købe cigaretter. Hvis de er sultne, har vi lidt mad og drikke. Og så får de tandpasta, barberskum og den slags – de 12 Bladet Kriminalforsorgen Nr. 8 Juni 2011 kan ikke få deres egne sager med, for vi vil have styr på det.” 14:55 Mand, født 1988, indsættes, mistænkt for narkohandel. Den unge mand hænger med hovedet på bænken foran skranken. Han er blevet anholdt i forbindelse med politiets bandeindsats på Nørrebro. Modtagelsesholdet går i gang igen: ”Hvis du lige tømmer lommerne og hænger jakken dér ...” ”Som regel går det hele stille og roligt – der er måske problemer med én ud af 25. Det er jo almindelig pædagogik, at hvis man taler ordentligt til dem, taler de også ordentligt tilbage.” 15:00 Planen for morgendagens kørsel er færdig. Pia Pedersen gør papirerne klar til at blive faxet omkring. ”På en almindelig dag kan vi godt have 70 transporter rundt til retsmøder, tandlægebesøg eller andre arresthuse, hvor folk er anbragt. Især nu med overbelægning bruger vi rigtig mange kræfter på det.” 15:45 Mand, født 1987, bringes tilbage fra retsmøde. 15:55 Mand, født 1990, bringes tilbage fra retsmøde. Der er 14 celler tilbage til resten af døgnet. Bo Fischer slås for at finde folk til en nattevagt på sygehuset. 16:28 Midaldrende kvinde, født i Rumænien, indsættes efter forhør. Kvinden opgiver sit navn, men forstår hverken ’birthday’ eller ’Geburtstag’. Hun ser træt og grå ud. Hendes ting er i en sort plasticsæk og en krøllet Ikea-pose. Nu er hun tilbageholdt i tre gange 24 timer. Tekst Trine Smistrup Foto Ricky Molloy Et stort team holder overblikket ved skranken i Københavns Fængsler, Danmarks største arresthus. 16:45 Kvinde, født 1987 på Philippinerne, ankommer fra Hillerød Arresthus. Kvinden er gravid i sjette måned og bliver flyttet for at være tættere på sygeafdelingen. Eller skal hun sendes til Philippinerne? Hun græder og spørger, hvad der skal ske med hende, men personalet ved det ikke. Hun må spørge til morgenmaden, siger de. Vagten i Ringkøbing Arresthus I Ringkøbing Arresthus er vagten også køkken, opholdsstue og overvågningscentral. Fra det lange skrivebord klarer overvagtmester Charlotte Schmidt og fængselsbetjent Kurt Kristensen alle opgaverne på denne 24-timersvagt – fra medicinuddeling til kundekontakt. Som regel vil arrestforvarer Niels Hvorslev være i kontoret inde bagved, men han har ferie. Altså ikke mere, end at han dukker op i civil sidst på formiddagen. 16:57 Mand, født 1988, indsættes efter grundlovsforhør, anklaget for røveri. Modtagelsesholdet afhenter. ”Har du været her før?” ”Nej.” ”Nå, men først skal vi altså visitere dig. Er der nogen numre, du skal have ud af telefonen, før vi tager den?” ”Nej, jeg kan min fars og mors nummer udenad.” ”Man kommer let til at tage for givet, at de har været her før. Det gælder jo sådan noget som 80 procent af dem.” 11:20 Snakke med gangmanden Kurt Kristensen tager en snak med gangmanden, mens frokosten stilles frem. Frikadeller med rissalat, mælk at drikke. Der er godt fyldt op for tiden. 18 indsatte til de 16 celler – mange har fået dom og burde komme videre til et fængsel, men der er ingen pladser. Den seneste indsættelse var i går, og vedkommende er lige nu til afhøring. Charlotte Schmidt: ”Vi må være smidige for at klare overbelægningen. Men det er vi så, i stedet for at gøre det til et problem.” 18:24 To indsatte skal løslades til udvisning til Rumænien og hentes af lufthavnspolitiet. Der bliver ro i skranken. Madpakkerne er spist, endnu en kande kaffe sat over. En rolig dag – endnu da. Måske er der celler nok – ellers må der redes op i besøgsafdelingen, til folk kan blive flyttet rundt i morgen. Det er aldrig til at vide … 11:30 Låse op til frokost De indsatte dukker op fra værkstederne for at tage maden med ind på cellen. Kurt Kristensen åbner til Bladet Kriminalforsorgen Nr. 8 Juni 2011 13 I varetægt ...Døgnrapporten i øst og vest dentligt,” er udgangspunktet for arrestfor- Trine smistrup ”De fleste har det jo i sig at opføre sig or- ”De indsatte ved godt, at der er forskel på os og politiet. Her går gassen som regel af ballonen,” siger Pia Backman ved skranken på Københavns Fængsler. varer Niels Hvorslev, Ringkøbing. dem, der ikke har været på arbejde. Nu skal der være en times madro. ”Der er som regel ro og fred, og hvis nogen vil provokere, får de lov at vente og hente mad til sidst, når alle andre er væk. Det bliver de jo hurtigt trætte af.” 11:35 Hjælpe en indsat med at forstå et brev. ”Kurt, jeg skal lige vise dig noget.” En indsat beder om hjælp – det er anklageskriftet, der er svært at forstå. På vej ned ad trappen passerer Kurt Kristensen de sidste to, der har hentet frokost. Han behøver ikke gå efter for at låse bag dem – ”de smækker selv efter sig”. 11:45 Ringe til en kunde i produktionen Der er sket en fejl med en regning, og Charlotte Schmidt ringer kunden op for at forklare, hvorfor der kommer en kreditnota. ”Vi stoler meget på de indsatte i produktionen – i hvert fald til det modsatte bliver bevist. Men her er der altså opgivet et forkert antal varer, så nu skal jeg orientere kunden og checke fangens løn. Vi går meget op i arbejdsdriften her i huset, og alle ansatte er med til at skaffe opgaver. Arbejdet betyder også, at vi bruger rigtig meget tid inde hos fangerne, og det er vores bedste værnemiddel.” 12:30 Låse op efter frokost Arbejdet kalder. Der pakkes sparegrise og samles beslag til nedløbsrør. De indsatte kan tjene 350-700 kr. om ugen til stort og småt. Arresthuset tjener også på det, men det er ikke hovedpointen, synes Niels Hvorslev: ”Driften er nøglen til rigtig meget godt. Mange af dem har jo aldrig prøvet at have et arbejde, så de får lidt fornemmelse af, at de kan klare det. Og jo mere arbejde, jo mere får vi snakket med de indsatte.” 12:37 Kontrollere uventet gæst Politiet kommer med en gæst – søsteren til en indsat, der har besøgskontrol. Der visiteres, og Charlotte 14 Bladet Kriminalforsorgen Nr. 8 Juni 2011 chmidt får fat på den indsatte i værkstedet. S “Før var politistationen her i huset døgnet rundt, men efter politireformen er kontakten ikke så tæt, og de glemmer måske at give besked om sådan et besøg. Det er synd for den indsatte – bare det, at hun sikkert gerne ville have gjort sig i stand, når hun nu fik gæster.” 13:00 13:10 13:34 14:10 Lukke præsten ind Lukke to advokater ind Lukke bibliotekaren ind Sætte tonen Charlotte Schmidt hæver stemmen en smule og fortæller et par indsatte, hvordan man kommunikerer på civiliseret vis. Niels Hvorslev: ”Vi vil have en ordentlig tone, hvor man taler pænt og siger ’tak for hjælpen’, når nogen har gjort noget for én. Personalet giver også hinanden hånden og smiler, når de møder. Vi accepterer ikke, at en fange er tvær i mere end 14 dage – så får han en ’pædagogisk korrigerende samtale’ med mig. Men tonen og reglerne breder sig efterhånden af sig selv derinde. Mange af dem har det jo i sig at opføre sig ordentligt.” 15:05 Tage mod besked fra politiet Den kvinde, der blev indsat i går, er efter afhøring flyttet til arresthuset i Herning, lyder beskeden. Det letter lidt på overbelægningen. Denne indsatte blev et kort bekendtskab. Tekst Lars Erik Siegumfelt Foto Via Christensen Et puslespil Som at lægge et puslespil, hvor motivet hele tiden ændrer sig. Nogenlunde sådan beskriver sikkerhedschef i Kriminalforsorgen Michael Gjørup den daglige udfordring med at placere arresterede rocker- eller bandemedlemmer i landets arresthuse. Der skal en tre-fire meter lang tavle med farvede brikker til for at kunne overskue, hvilke bandegrupperinger der sidder i hvilket arresthus. I skrivende stund har politiet registreret ikke mindre end 112 forskellige rockerklubber og bandegrupperinger, og hvem der er i krig eller måske i krig med hinanden, er et meget komplekst billede, der hele tiden ændrer sig. ”Man skal have tungen lige i munden. Det er jo vores ansvar, at konflikterne ude i samfundet ikke fortsætter i vores arresthuse og fængsler. Det kan af og til godt give lidt sved på panden,” siger Michael Gjørup. Oplysningerne om, hvilke alliancer der fungerer, og hvilke enkeltpersoner der kan være i stue sammen, får Kriminalforsorgen fra Rigspolitiets Nationale Efterforskningsstøttecenter, også kaldet NEC. Siden bandekonflikten for alvor begyndte med et banderelateret drab i Tingbjerg i 2008, har Kriminalforsorgens sikkerhedsenhed haft et tæt samarbejde med politiet. ”Den viden, vi har om banderne, prøver vi at formidle videre til arresthusene, men når politiet kommer med en arrestant, er det arresthusene selv, der ofte skal undersøge, om vedkommende har et bandetilhørsforhold, og i så fald til hvilken bande. Vi er selvfølgelig klar til at hjælpe med den viden, vi har,” forklarer Michael Gjørup. ”Når vi ikke har nogen fleksibilitet i vores system, giver det selvfølgelig en ekstra udfordring. Dels er der problemet med transporter, hvor de indsatte ofte komme til at sidde i et arresthus langt fra den efterforskende politikreds, og dels er der hensynet til såkaldte almindelige indsatte i arresterne. En af de helt store udfordringer er at sørge for, at banderne ikke fylder mere end nødvendigt i arresthusenes forskellige måder at få en hverdag til at fungere på,” forklarer Michael Gjørup. På spørgsmålet om, hvad der skal til for at løse op for den nuværende situation, har Michael Gjørup et klart svar. ”Bander må holde op med at bekrige hinanden, og vi skal have mere luft i vores system, men jeg ved jo godt, at så enkelt er det ikke.” Intet albuerum Det ekstremt høje belæg, der i lang tid har belastet både arresthuse og fængsler, gør det ekstra svært at få puslespillet til at falde på plads. Overalt i landet har der længe været fulde huse. F.eks. har de sjællandske arresthuse haft 100 % belæg siden nytår. Kriminalforsorgens sikkerhedschef Michael Gjørup sætter endnu en brik på plads i det store puslespil om, hvor banderelaterede indsatte skal anbringes. Bladet Kriminalforsorgen Nr. 8 Juni 2011 15 I varetægt De psykisk syge i Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret i Direktoratet for Kriminalforsorgen er ansvarlig for indberetningsordningen for overførsler til psykiatrien. Arresthuse og fængsler skal hver måned udfylde et elektronisk skema, også selv om ingen indsatte venter på en plads i psykiatrien. Screening af psykisk syge Et projekt under Kriminalforsorgen skal udvikle et screeningsværktøj til hurtigere og nemmere at spotte psykisk syge blandt de indsatte. Værktøjet kan f.eks. være forskellige spørgsmål, som sygeplejersker kan stille de indsatte. Projektet, som foregår i Københavns Fængsler, er finansieret af satspuljemidlerne. Projektet forventes at vare indtil marts 2012, hvorefter der skal udarbejdes en rapport om resultaterne. For syg til cellen Presset på psykiatrien mærkes også i landets arrester. Arrestforvarere advarer om, at det kan gå galt, når skizofrene og andre psykotiske mennesker sidder varetægtsfængslet. Kriminalforsorgen har forbedret indberetningssystemet, som skal kortlægge problemets omfang og dermed gøre noget ved det. En indsat går rundt og siger til de andre indsatte, at de har brug for våben, så de kan forsvare sig mod noget udefra. En anden indsat er sikker på, at personalet har været inde i hans celle om natten og har efterladt et par gummistøvler! De to eksempler er fortalt af arrestforvarer i Arresthuset i Nykøbing Mors Hans Peter Geip. De to indsatte var skizofrene, og Hans Peter Geip mener, det er helt forkert, at de sidder varetægtsfængslet i arresthuse. ”Vi får indsatte, som vi finder ud af, har fået en behandlingsdom i en anden verserende sag. Vi fik f.eks. en skizofren ind, som var i behandling af sin egen læge. Når vi lukker skizofrene ind i et rum på syv til otte kvadratmeter, risikerer vi, at deres sygdom blusser op, og at de får det meget dårligt,” siger Hans Peter Geip. Han advarer om, at det kan få katastrofale følger, hvis mennesker med en psykose sidder varetægtsfængslet. ”Det kan være livsfarligt, fordi de kan fantasere om de mærkeligste ting og ikke ved, hvad de selv gør. Vi oplever også, at de andre indsatte kan blive hunderædde, når en indsat går rundt og siger mærkelige ting,” siger han. Ikke usædvanligt Hans Peter Geip og personalet forsøger i samarbejde med arresthuslægen at få en varetægtsfængslet flyt- 16 Bladet Kriminalforsorgen Nr. 8 Juni 2011 tet, når der er mistanke om, at han har en psykotisk lidelse. Det er dog ofte svært. ”I et tilfælde fik vi en indsat indlagt; fire dage efter kom han tilbage, selv om en mentalundersøgelse fra en tidligere sag viste, at han var skizofren,” siger Hans Peter Geip, som siger, at det ikke er usædvanligt, at personer med skizofreni eller en anden psykotisk lidelse sidder i arresthuset i tre til fire måneder. I et andet tilfælde sad en anden indsat varetægtsfængslet i arresten fem måneder, på trods af at en mentalundersøgelse havde fundet hende uegnet til fængselsstraf. Hun fik en behandlingsdom, men blev alligevel derefter sendt tilbage til arresthuset i Nykøbing Mors, hvor hun sad i 36 dage, inden hun blev overført til en psykiatrisk afdeling. Også arrestforvarer i Arresthuset i Odense Frits Christensen mener, det er et stort problem at psykotiske – f.eks. skizofrene – varetægtsfængsles. ”Vi oplever det som et stigende problem, at antallet af psykisk ustabile indsatte er steget i de seneste år. Det er ikke sikkert, at de alle har en diagnose, men mange af dem har papirer på, at de er syge – men vi skal tage dem alligevel. Det grundlæggende problem er, at der ikke er sengepladser nok i psykiatrien, mens vi altid skal have plads, selv om det betyder, at vi må sætte to indsatte ind i en celle på otte kvadratmeter,” siger Frits Christensen. Han mener, det går ud over personalet og de andre indsatte. ”Det er belastende for personalet, fordi de ved, at det værste, man kan gøre ved en psykotisk, er at låse ham inde – og det er det, vi gør det meste af tiden. Tekst Johan Rasmussen Illustration Kresten Ivar Samtidig betyder det også, at der bliver mindre tid til de andre indsatte, og der opstår flere konflikter,” siger Frits Christensen. Kan ikke undgås helt I august sidste år etablerede Kriminalforsorgen en ny indberetningsordning om overførsler til psykiatrien. Hver måned skal arresthusene og fængslerne via et elektronisk skema indberette, om de har indsatte, som venter på at blive overført til en psykiatrisk afdeling, og hvor længe de har ventet. På den måde bliver det muligt at få en konkret viden om problemets omfang. ”Vi hører fra personalet i arresthusene, at de indsatte bliver mere og mere belastede, og det er formentligt rigtigt, men det er ikke sikkert, de er psyko- tiske og skal være på en psykiatrisk afdeling,” siger souschef i Straffuldbyrdelseskontoret i Kriminalforsorgen Tove Brøchner. Indberetningsordningen og den viden, Kriminalforsorgen indhenter, skal være med til at begrænse antallet af psykotiske indsatte i arresthusene og nedbringe ventetiden til de psykiatriske afdelinger. ”Det er illusorisk at tro, at vi kan undgå, at der er en ventetid til de psykiatriske afdelinger, men vi skal gøre, hvad vi kan for at nedbringe ventetiden,” siger hun. Kriminalforsorgen har holdt møder med Region Hovedstaden for at få gjort noget ved problemet, og på baggrund af tallene fra indberetningerne skal det vurderes, om der også er behov for at holde møder med landets andre regioner. Bladet Kriminalforsorgen Nr. 8 Juni 2011 17 Den ideelle indsættelse I varetægt Uanset om man har begået en forbrydelse eller er uskyldig, kan det være en traumatisk oplevelse fra det ene øjeblik til det andet at være ude af kontakt med familie, job og hverdag. Det kan føre til utryghed og voldsom adfærd. Her giver overvagtmester Steffen Vang Jørgensen og uddannelseskonsulent Bettina Strube nogle gode råd til, hvordan Kriminalforsorgen kan skabe tryghed og sikkerhed i indsættelsessituationen. ’ ’ ’ ’ Det første møde Tag hånd om det akutte Det første møde med arresthuset betyder meget for, hvordan opholdet i arresten bliver. Vær professionel på en venlig måde. Forklar, hvad der skal ske. Når et menneske er blevet varetægtsfængslet, kan der være helt akutte ting, der skal tages hånd om. Spørg den indsatte, om der er pårørende, der skal kontaktes? Er der en arbejdsgiver, der venter på, at den indsatte møder på arbejde? Er der husdyr, der skal passes, eller måske børn, der er alene hjemme? Er lejligheden låst? Kontakt politiet og de sociale myndigheder, som tager sig af at få disse ting på plads. Arrestforvareren kom og gav hånden og præsenterede sig – det var rigtig godt Christian, indsat i Ringsted Arrest Hvis en indsat hellere vil stå op under samtalen, så lad være med at bruge energi på at få ham til at sætte sig ned. Han skal nok sætte sig ned af sig selv senere Indsættelsessamtalen Selve indsættelsessamtalen, hvor man taler om, hvordan opholdet i arresten skal foregå, tager man normalt først efter nogle timer eller den følgende dag, når den indsatte er faldet lidt til ro. Her følger man Klientsystemet faneblad for faneblad, fra oplysninger om adresse til misbrug. Man spørger også til økonomiske forpligtelser som husleje, der skal betales. Og man fortæller om mulighederne for forbehandling til narko- eller alkoholafvænning og om behandlingsgarantien. Det er en god ide at give en rundvisning i arresten, hvor den indsatte ser toiletter og baderum, får vist klokken, hvor han kan tilkalde personale, og får et eksemplar af husordenen. Uddannelseskonsulent Bettina Strube, Kriminalforsorgens Uddannelsescenter Medicin og misbrug Spørg den indsatte, om han eller hun har brug for medicin, f.eks. for astma eller sukkersyge. Hvis det er en narkoman, der er blevet indsat, er der ofte brug for, at vagtlægen kommer og ordinerer metadon. Tag fat i det misbrugscenter, den indsatte er knyttet til, for at få oplysninger om medicin og behandling. Når folk lige kommer ind, kan de ikke rumme alle de informationer. Vent, til folk er faldet lidt ned Overvagtmester Steffen Vang Jørgensen, Ringsted Arrest Narkomaner er ofte bevidste om deres misbrug og om, hvad de har brug for. Det er alkoholikere ikke – derfor skal man være på vagt over for faren for delirium Overvagtmester Steffen Vang Jørgensen fra Ringsted Arrest Kriminalforsorgen i Frihed hjælper Socialrådgiverne fra Kriminalforsorgen i Frihed (KiF) kommer jævnligt i arresthusene og kan hjælpe med at løse nogle af de problemer, der opstår, når man bliver varetægtsfængslet. Alle varetægtsfængslede skal have besøg af en socialrådgiver fra KiF inden for 18 Bladet Kriminalforsorgen Nr. 8 Juni 2011 de første to uger efter indsættelsen. Socialrådgiveren kan f.eks. hjælpe med at skabe kontakt til den indsattes socialforvaltning, arbejdsplads eller familie. Danmarks største arresthus, Københavns Fængsler, har sine egne socialrådgivere ansat. Tekst Via Christensen Tekst Via Christensen Med tegnsprog og tolk Frustration Den indsatte er ofte meget ulykkelig, når han kommer ind i arresten. Måske er dette det første møde med fængselssystemet. Måske er der sket noget voldsomt kort tid forinden. Mange trænger til en cigaret, så hav nogle liggende. Nogle er sultne, så sørg for, at der er lidt mad, de kan få. ’ ’ En stor del af den ideelle indsættelse handler om at lytte og om at kunne sætte sig ind i forskellige situationer. Bagved en opskruet indsat er der ofte en blød dreng, som måske er skræmt Overvagtmester Steffen Vang Jørgensen fra Ringsted Arrest Krise og selvmord Mennesker der varetægtsfængsles, er ofte i en situation, der kan udvikle sig til en krise, og en krisetilstand kan i værste fald udløse psykoser eller depressive tilstande, der kan føre til selvmord. Ideelt bør politiet informere om, om den indsatte f.eks. tidligere har været indlagt på retspsykiatrisk afdeling, så arresthuspersonalet ved, at de skal være på vagt. I virkeligheden sker det ikke altid, og så er det vigtigt, at man selv støtter sig til sin egen viden om, hvordan man møder mennesker i krise. Se på det enkelte individ. Hvad har han været udsat for, hvad har han behov for, og hvordan kan jeg som fængselsbetjent gøre noget? Uddannelseskonsulent Bettina Strube, Kriminalforsorgens Uddannelsescenter. Udlændinge Udlændinge, der ikke kender det danske retssystem, er ofte bange, fordi de kender til meget ubehagelige fængselsforhold fra deres eget land. Politiet kan stille en tolk til rådighed, men sommetider er der måske andre indsatte i arresten, der kan tolke. Hvis det er umuligt at kommunikere, kan det måske hjælpe at prøve at tegne, hvad der skal ske. Et smil og et rart toneleje sender et signal til den indsatte om, at tingene nok skal løse sig. Husk også Kriminalforsorgens informationspjece om anholdelse og varetægtsfængsling. Den kan hentes på www.kriminalforsorgen.dk og findes på 20 forskellige sprog. Når morgentoget ruller over grænsen ved Padborg, anholder politiet rejsende, som ikke har indrejsetilladelse til Danmark. Ofte har de har rejst langt – fra Balkan eller helt fra Afghanistan, og mange har hele familien med. Nogle har været længe på flugt, og nogle har måske været udsat for vold, drab eller forfølgelse. De kan ikke tale dansk, og i mange tilfælde heller ikke engelsk. Mange af dem bliver indsat i Arresthuset i Åbenrå. Her er der – ud over 18 pladser til almindelige varetægtsfanger – også en asylafdeling med plads til 10. Det stiller helt særlige krav til personalet i arresten. ”Mange af de indsatte i vores asylafdeling ved fra hjemlandet, at fængsler er lig med vold og tortur,” siger fængselsbetjent John Iversen fra Åbenrå Arrest. Mange er bange, vrede eller ulykkelige, når de kommer, men falder ofte til ro, når de har talt med nogen, der har kunnet forklare dem om forholdene i arresten, og om hvad der skal ske. ”Vi klarer os ret langt med tegnsprog. Og ofte er der faktisk en anden indsat i arresten, der kan tolke,” forklarer John Iversen. Ikke kun i asylafdelingen Ud over udfordringerne med asylafdelingen kender Åbenrå Arrest selvfølgelig ligesom alle andre arresthuse til ”almindelige” indsatte, der ikke kan tale dansk eller engelsk. ”Hvis vi slet ikke kan snakke med en indsat, må vi vente, til politiet kommer med en tolk. Somme tider har vi også ringet til den pågældendes ambassade, som så har sendt en person over, der kan forklare sammenhængen for den indsatte. Men normalt klarer vi det selv,” siger John Iversen. Udlændinge i arresten betyder også andre udfordringer end de rent sproglige. ”Vi ved ikke, hvad de har med i rygsækken. De kan være eftersøgt af Interpol og potentielt farlige,” siger John Iversen, men tilføjer, at det kun er i de færreste tilfælde, at der er problemer med de indsatte – f.eks. har de udenlandske indsatte sjældent noget med bandemiljøet at gøre. ”Vi er gode til at læse folk. Vi kan som regel se, hvis nogen er utryg eller psykisk ustabil. Vi kan også se på folks attitude, om de f.eks. har siddet i fængsel før og oplevet grimme ting,” siger John Iversen. Kriminalforsorgen har udgivet en grøn og hvid folder med titlen ”Information om anholdelse og varetægtsfængsling”. Her kan varetægtsarrestanter læse om deres rettigheder og pligter. Folderen trykkes på dansk og engelsk, og herudover findes den på en lang række fremmedsprog på Kriminalforsorgens hjemmeside, hvorfra man kan printe den. Bladet Kriminalforsorgen Nr. 8 Juni 2011 19 Michel Svendsgaard Et kulturchok på syv kvadratmeter I varetægt Det første møde med arresthuset er voldsomt for de fleste. Uanset hvorfor de kommer derind, går der stress og konflikt forud. Måske vold, måske angst, måske indbrud. I hvert fald anholdelse, grundlovsforhør og indsættelse – ophidselse, vrede, ærgrelse. Så lukker døren, og man er alene Arrestforvarer Karsten Vestergaard på sine syv kvadratmeter. Arresthuset i Assens Hver indsat kommer med Efter et par dage er der ro på sin særlige baggrund og historie. Men der er også mange fælles træk, som de ansatte ved arresthusene kender. Arrestforvareren, sygeplejersken og præsten møder hver sine sider af de varetægtsfængslede og fortæller om, hvad de ser og hører. 20 Bladet Kriminalforsorgen Nr. 8 Juni 2011 ”For førstegangs-indsatte kan det være et kæmpestort kulturchok pludselig at være låst inde på syv kvadratmeter. De er chokerede efter anholdelse og indsættelse og over pludselig ikke at kunne bestemme noget selv – ikke engang, hvad de skal have at spise. Det kræver meget af personalet at være i et arresthus, for de skal være forberedt på lidt af hvert. Vi er altid særligt opmærksomme på de førstegangs-indsatte, især i forhold til om de kan finde på at gøre skade på sig selv. Det kan være svært at vurdere, men så kan vi trække på lægen og den psykiatriske skadestue. De første dage spekulerer de indsatte meget over det, de har efterladt udenfor – familien, lejligheden, hunden osv. En del af dem mangler redskaber til at håndtere situationen. De er tabt midtvejs i skolesystemet og har svært ved at se virkeligheden i øjnene. Vi henviser ofte til arresthusets socialrådgiver, som så kan hjælpe med de praktiske ting. Efter et par dage falder den indsatte mere til ro, Tekst Trine Smistrup Sygeplejerske Tanja Søe Nielsen Arresthuset i Esbjerg De aner ikke, hvad der er normalt ”Jeg har været her i et halvt år, og det har virkelig slået mig, hvor forskellige verdener vi lever i. For eksempel var der en af de indsatte, der beskrev sin hovedpine med, at ’det stikker, ligesom når man er blevet slået bevidstløs’. Det mente han måske, at alle kendte … Mange er misbrugere og vil have piller, men det kan jeg jo ikke bare give dem. Vi har i en periode ikke haft nogen læge tilknyttet, så jeg bruger oceaner af tid på at ringe rundt til de praktiserende læger for at finde ud af, hvad de plejer at få. De skifter læge tit, så de kan ikke huske, hvem lægen er – og lægen kender ikke dem. Misbrugerne er tynde og forhutlede, når de bliver indsat – de lever af stoffer og øl. Nogle har abstinenser, så de ryster og sveder og ikke kan holde benene i ro. Faktisk bliver mange af dem mere klare i hovedet af at være her, hvor de får mad tre gange om dagen og får hvilet ud. Nogle af dem med ADHD kan helt undvære medicinen her, fordi hverdagen er så forudsigelig. De indsatte aner ikke, hvad der er normalt for os andre. Når de er kede af det og klager over, at det hele kører rundt i hovedet på dem, vil de have noget beroligende. Jeg må fortælle dem, at det er helt normalt at have sådan en stressreaktion efter indsættelsen, og at det ikke er noget, man skal have medicin imod. Der er heller ingen sovepiller at få her – men hjælp til at sove, det kan jeg give. Jeg kan rigtig mange øvelser, man kan lave i en celle! Men de skal også lære, at der er noget, der hedder normal døgnrytme, hvor man står op om morgenen, er med til gårdtur og træning og går i seng om aftenen. Jeg undgår at vide, hvad de har lavet af kriminalitet – det gør det lettere for mig at se på dem som mennesker. Jeg skal sørge for, at de har det bedre, mens de er her, og kan godt give nogle råd, der er mere fremadrettede. Men jeg skal ikke redde dem.” Anja Mahon og så kommer en tid, hvor hverdagen er mere forudsigelig. I den tid får de indsatte også et mere realistisk syn på tingene. Når de kommer ind, er de måske høje i hatten og siger ’ha, jeg er ude igen om 14 dage’. Men efterhånden som afhøringer og samtaler med politiet skrider frem, begynder de at se virkeligheden i øjnene og tænke på dommen. Her oplever vi, at de indsatte har brug for de daglige rutiner som træning i kondirummet, gårdtur og lignende. Men de kan godt tænde af på en lille ting, f.eks. at deres træningstid bliver flyttet. Vi gør meget ud af at beskæftige de indsatte med undervisning eller arbejde i værkstederne. For tiden er det svært at skaffe arbejde, så vi har sat andre projekter i gang – kunst, madlavning og træning. Der skal ikke være for mange timer, hvor man bare sidder låst inde uden noget at beskæftige sig med. Det er særlig svært for dem, der har børn, og det er vi opmærksomme på. De er måske nok selv skyld i, at de sidder der, men derfor kan vi jo godt forstå dem.” Bladet Kriminalforsorgen Nr. 8 Juni 2011 21 I varetægt Tilknyttet Arresthuset i Åbenrå Jeg har fast træffetid i arresthuset, men det sker også, at jeg bliver tilkaldt. Det er især, hvis nogen er rigtig ked af det og slet ikke kan se, hvordan det hele skal gå. Som regel bliver de mere rolige efterhånden, når det første chok over fængslingen har lagt sig. Man bliver jo ikke pludselig religiøs af at blive varetægtsfængslet. Folk bliver ikke ens af at komme i fængsel, og jeg taler med dem, der beder om at komme til at tale med mig. Jeg kan godt banke på og præsentere mig som præst, men jeg maser ikke på med et ’Kender du Jesus?’. Men jeg har tavshedspligt, og det ved de indsatte. Ofte trænger de bare til at snakke med én, der ikke er en del af systemet. Min fornemste opgave er tit blot at holde mund og lytte. Der er en vigtig sammenhæng mellem skyld og værdighed – hvis man tager skylden fra et menneske, tager man også værdigheden. En svær baggrund kan være medvirkende til, at det er gået galt – men det fritager ikke for ansvar. Mange ser deres skyld i øjnene, mens de er varetægtsfængslet. Når retssagen så kommer, er de måske nok rastløse og usikre, men de har også en erkendelse af, at ’jeg ligger, som jeg har redt’. Det eneste fælles træk ved de indsatte er, at de ærgrer sig over at sidde der. Man kan jo tænke på, 22 Bladet Kriminalforsorgen Nr. 8 Juni 2011 Lorens Petersen Man skal ikke tage skylden fra mennesket hvordan man selv ville have det – med angsten for dommen og for, om familien vil være der bagefter. Jeg holder altid julegudstjeneste – da deltager næsten alle, også de muslimske indsatte. Men det er måske også, fordi der er et pigekor. I et af de arresthuse, hvor jeg har været tidligere, opdagede vi, at nogle indsatte skrev julekort til sig selv for overhovedet at modtage noget til jul. Her i Åbenrå giver menighedsrådet penge, så hver indsat kan få en lille julegave af slik og cigaretter. Jeg skriver et kort og lægger ved. Det er jo underskrevet med mit navn, Jens Kvist, men der var engang en indsat, der kom og spurgte ”Hvad er det, der står? Er det fra Jesus Krist?” ... Et kulturchok på syv kvadratmeter Sognepræst Jens Kvist Info fra ledelsen Tekst Ole Hansen Vi trives lidt bedre – men hvad stiller vi op med trivselsundersøgelsen? Trivselsundersøgelsen er gennemført, og rapporterne er fordelt til ledere og medarbejdere. Igen i 2011 viste en stor andel af Kriminalforsorgens personale, at de ønsker at påvirke trivslen på vores arbejdsplads. Svarprocenten var flot sidst og endnu bedre denne gang – 79 %. Undersøgelsen viser, at de fleste områder er forbedret – ikke mindst de områder, der blev udpeget som særlige udfordringer: ”tillid og troværdighed mellem ledelse og medarbejdere”, ”rolleklarhed”, ”ledelseskvalitet” og ”mobning”. Det er en bekræftelse af, at meget af det arbejde, der er gennemført på tjenestestederne, har været nyttigt. Men selv om det går fremad med trivslen, bliver vi aldrig færdige med at gøre Kriminalforsorgen til en bedre arbejdsplads. For de tjenestesteder, der har de flotteste resultater, er der grund til at holde fast og arbejde for at gøre trivslen endnu bedre, og for de tjenestesteder, der har mange ”røde” områder, er der behov for at styrke indsatsen. Der er altså god grund til at tage trivselsundersøgelsen alvorligt og investere i at følge op. Både ledere og medarbejdere skal gøre en indsats. Triv- selsundersøgelsen er kun en pejling på, hvordan situationen er. Den kommer først rigtigt til live, når den er blevet drøftet mellem ledere og medarbejdere, og ledelsen derpå definerer de relevante udviklingspunkter. Dem skal der ikke være for mange af, for det er vigtigt, at der også er ressourcer og evne til at gennemføre en troværdig og reel indsats. Uanset farve (rød, gul eller grøn) på de forskellige dimensioner i trivselsundersøgelsen skal tjenestestedet udvælge de områder, som det giver mest mening at arbejde med. Medarbejderne har allerede med den høje svarprocent vist, at de gerne vil påvirke trivslen. Men trivselsundersøgelser skal følges op af handling. Medarbejderne har ligesom lederne et stort ansvar for at sikre, at de aftaler, der er indgået, føres ud i livet, og at der arbejdes troværdigt og vedholdende med dem. Uden medarbejdernes engagement i hverdagen vil det ikke lykkes os at gøre Kriminalforsorgen til en bedre arbejdsplads. Direktoratet vil selvfølgelig stå til rådighed for tjenestestederne med rådgivning og sparring i opfølgningsfasen. bedre trivsel i Kriminalforsorgen. MICHAEL KOEFOED Trivselsundersøgelsen er slut, og nu skal kursen sættes for, hvordan vi får en endnu Ændring i 2011 Tillid og troværdighed Ledelseskvalitet Rolleklarhed Mobning I 2009 blev disse fire områder valgt som særlige udfordringer. Pilene viser fremgangen siden trivselsundersøgelsen i 2009. Særligt områderne ledelseskvalitet og mobning er tydeligt forbedret, mens vi på områderne rolleklarhed og tillid og troværdighed bevæger os stille og roligt i den rigtige retning. Bladet Kriminalforsorgen Nr. 8 Juni 2011 23 Her taler vi med fangerne På behandlingsafdelingen ”Mælkebøtten” på Statsfængslet Midtjylland arbejder der ikke kun erfarne betjente med mange års tjeneste bag sig. Maria og René er begge i gang med deres uddannelse til fængselsbetjent, og de lærer meget af den tætte kontakt med denne særlige, belastede gruppe indsatte. Til gengæld bidrager de med en åben, fordomsfri tilgang. På behandlingsafdeling HI i Statsfængslet Midtjylland er der en åbenhed og en tæt kontakt til de indsatte, som passer Maria Therese Bundgaard Nielsen og René Keller godt. 24 Bladet Kriminalforsorgen Nr. 8 Juni 2011 Tekst og foto Via Christensen Boller i karry, spejlæg eller rugbrød med rullepølse? Frokosten er serveret i fælleskøkkenet på Afdeling H i Statsfængslet Midtjylland – fængslet ved Nørre Snede. Som sædvanlig spiser både indsatte, misbrugsbehandlere og fængselsbetjente sammen. Alle forsyner sig fra gryderne på komfuret og sætter sig mellem hinanden ved langbordet. Og så går snakken ellers på kryds og tværs. Peter, som er kok i dag, har samme morgen været til bandagist og fået taget mål til et par ortopædiske sko. Han har mistet fire tæer på højre fod pga. et fejl-fix i lysken, forklarer han. En anden indsat har været til optiker for at se på briller, og der bliver også talt om fodbold og drøftet, om det er i orden at have sin hund sovende i sengen. Og så er Dennis netop vendt tilbage til fængslet for tredje gang. ”Den første, jeg mødte, da jeg kom, var dig, René,” siger han til en af betjentene. ”Det var mig selv, der løslod dig. Kan du ikke huske, vi havde en lang samtale om, at nu skulle du ikke her tilbage mere, at nu var det slut med det pjat?” ler René, men der er alvor bag ordene. Da måltidet er forbi, bliver nogle af de indsatte siddende for at snakke med personalet, mens andre lige så stille forsvinder ned ad gangen til deres celler. For nogle er det overvældende med al den sociale kontakt, der er her på afdelingen. Men de fælles måltider er et helt centralt element i behandlingstanken: at spise ordentlig mad på faste tidspunkter og at kunne indgå i naturlige sociale relationer til hinanden. Fællesskab De fælles måltider er samtidig noget af det, der adskiller arbejdet på Afdeling H – der sammen med Afdeling I udgør behandlingsafdelingen ”Mælkebøtten”. Og noget, der måske skræmmer nogle betjente fra at søge hertil. Det har ikke skræmt René Keller og Maria Therese Bundgaard Nielsen; de er begge fængselsbetjente på prøve og har været ansat omkring to år i Kriminalforsorgen. ”I det arresthus, hvor jeg startede, fik jeg at vide, at jeg ikke skulle tale så meget med de indsatte. Men det gør jeg helt naturligt. Derfor passer jeg godt ind her,” siger René. ”Man knytter sig mere til de indsatte her. Mange er snakkesalige. Det gør, at man har fingeren på pulsen – man ved, hvad der skal til, for at de kommer op i det røde felt,” supplerer Maria, der også bruger megen tid på at hjælpe de indsatte med at lave mad. ”Jeg vil gerne vise dem, at man godt kan tage på og samtidig spise sundt.” Hun bager nu også ofte sammen med de indsatte. Det er en god måde at være sammen på. Tæt samarbejde Det uniformerede personale på ”Mælkebøtten” arbejder tæt sammen med misbrugsbehandlerne. De holder daglige møder, når behandlerne møder om morgenen, og før de går hjem om eftermiddagen. Her fortæller man hinanden, hvordan vagten har været, og om der er særlige vanskeligheder med nogle af de indsatte. Men punkt 1 på møderne er altid, om der er en god historie. I dag er det Peters oplevelse hos bandagisten. Peter har været hos talløse behandlere i tidens løb og har mange misbrugeres modvilje mod autoriteter og eksperter – men bandagisten havde været venlig og forstående, og Peter var gået begejstret derfra. René Keller og Maria Therese Bundgaard Nielsen tager et krus kaffe med behandler Kirsten Drejer Larsen Meningsfuld kontakt ”Vi lærer meget af behandlerne. Vi kan spørge dem til råds, og de indsatte er ofte mere åbne over for dem, end de er over for os. Den viden, det giver behandlerne, giver de videre til os,” siger René og Maria samstemmende. Den tætte kontakt med de indsatte kan give glæde og varme oplevelser, men den betyder også, at de dårlige oplevelser gør stærkere indtryk. Afdelingsleder Vagn Hougaard har gennem tiden oplevet flere kolleger knække halsen netop på behandlingsafdelingerne. Men han er ikke bekymret over at lade betjentene arbejde her, selv om de endnu ”kun” er under uddannelse. ”Det, de ikke har i erfaring, har de så måske i personlighed. Og modsat ældre betjente møder de behandlingsafdelingen fordomsfrit,” siger han og hentyder til, at det stadig blandt nogle betjente opfattes som lidt lala-agtigt at arbejde på en behandlingsafdeling – ikke mindst fordi ”man taler jo ikke med fangerne.” og drøfter, hvordan formiddagen på behandlingsafdelingen er forløbet. ”Man knytter sig mere til de indsatte her. Mange er snakkesalige. Det gør, at man har fingeren på pulsen – man ved, hvad der skal til, for at de kommer op i det røde felt” Dét rører ikke Maria og René. For dem er det netop den tætte kontakt, som gør arbejdet meningsfuldt. Og det at gøre en forskel for et andet menneske. ”Jeg har søgt det her job, fordi jeg gerne vil have med mennesker at gøre. Vi præger de indsattes fremtid. Det kan jeg godt lide. Og når jeg kommer et nyt sted hen, vil jeg fortsætte, sådan som jeg har lært her,” siger Maria. René er enig: ”Det menneskelige er alfa og omega. Jeg bliver personligt glad, hvis Dennis ikke kommer tilbage igen. Simpelthen bare glad.” Læs mere på Mælkebøttens hjemmeside www.omsorgogmotivation.dk Bladet Kriminalforsorgen Nr. 8 Juni 2011 25 Et løft til alle Kriminalforsorgens otte medarbejderkrav danner basis for en betydelig indsats i arbejdet med at styrke kompetencer hos både ledere og medarbejdere. Dialog og trivsel hænger tæt sammen. Her er ansatte fra landbruget Arbejdet i Kriminalforsorgen udvikler sig hele tiden. Derfor skal medarbejderne også hele tiden udvikle deres viden og kompetencer. Det er også, hvad medarbejderne giver udtryk for i trivselsundersøgelserne. Kriminalforsorgen har, for at sætte kompetenceudviklingen i system, opstillet otte medarbejderkrav, som danner udgangspunkt for udvikling på både ledelsesog medarbejderplan. Således har man senest gennemført en lang række udviklingsprojekter støttet af Statens Center for Kompetenceudvikling – SCK. på Sdr. Omme i samtale med hinanden. De otte krav er udgangspunktet ”De otte medarbejderkrav er det helt centrale i kompetenceudviklingen. Kravene – bl.a. at medarbejderen skal være engageret, skal mestre sit fag og skal kunne kommunikere ordentligt – bruges som udgangspunkt ved medarbejderudviklingssamtalerne (MUS), og der bliver holdt seminarer og udgivet et inspirationskatalog over, hvordan man kan bruge de otte krav til at udvikle medarbejderne ude i de enkelte institutioner,” siger Anne Larsen fra HR-Udviklingsenheden i Kriminalforsorgen. Kompetence-spind sikrer dialogen Som et led i kompetenceudviklingen bruger Statsfængslet ved Sdr. Omme et såkaldt kompetencespind ved MUS-samtalerne. Det sikrer, at leder og medarbejder får en god dialog med udgangspunkt i de otte medarbejderkrav. ”Det er en måde at komme rundt om både lederens og medarbejderens forventninger og oplevelser af sig selv på jobbet. Spindet sikrer, at vi snakker om de vigtige ting, og der er blevet taget rigtigt godt imod det blandt medarbejderne her på arbejdspladsen,” fortæller personale- og sikkerhedskonsulent Preben Jensen. Kompetencespindet indeholder otte kategorier af spørgsmål med 3-8 spørgsmål i hver kategori. Ud fra hvert spørgsmål skal både leder og medarbejder svare på, hvordan de opfatter vedkommende i jobbet. Eksempelvis om man føler, at man klarer bestemte ar- 26 Bladet Kriminalforsorgen Nr. 8 Juni 2011 bejdsopgaver godt eller mindre godt – og derfor måske skal sætte ind med støtte og opkvalificering. ”Spindet er et godt redskab til at skærpe dialogen. Det skal bruges positivt, så vi eksempelvis kommer til at snakke om, hvorfor vi kan have en forskellig opfattelse af, hvordan en medarbejder fungerer i jobbet, og så finde ud af, hvad der skal til for at få en større overensstemmelse. Det handler om at skabe den størst mulige trivsel,” siger Preben Jensen. Godt for leder og medarbejder En af dem, der har været til MUS-samtale efter indførelsen af kompetencespindet, er fængselsbetjent Bettina Vikkelsø. Selv om det for hende var svært at skulle vurdere sig selv på alle de mange punkter, er hun godt tilfreds med den måde, samtalen forløb på. ”Man skal jo tage stilling til alle sine funktioner, og hvordan man selv synes man fungerer i dem, og det kan godt være svært. Men til samtalen var det godt for både min leder og mig, at vi havde skemaet at snakke ud fra. Det tager jo udgangspunkt i de otte medarbejderkrav, og gennem punkterne kom vi igennem både det nemme og det svære,” fortæller Bettina Vikkelsø. Hun oplevede at få ros for sit arbejde, og det er noget, hun ellers har lidt svært ved at tage imod. Men fordi der også i skemaet og samtalen blev klarlagt udviklingspunkter, hvor der kunne sættes ind og forbedres nogle ting, var det lettere også at modtage de positive ord. ”Man skal jo tage stilling til alle sine funktioner, og hvordan man selv synes man fungerer i dem, og det kan godt være svært.“ ”Det er en god form, også for lederen. Og så er det godt at vide, at samtlige medarbejdere kommer igennem samme forløb. Det betyder en mere ligelig vurdering af alle medarbejdere, deres kompetencer og deres udviklingsmuligheder,” siger Bettina Vikkelsø. KiF er kommet langt Også KiF – Krimin alforsorgen i Frihed – har været igennem et kompetenceløft, og det fortsætter løbende. KiF har bl.a. gennemført et todages forløb, hvor en gruppe ledere og medarbejdere arbejdede med at udvikle en Tekst Gunnar Lomborg Foto Gettyimages Kompetencespindet er en model til samtale ud fra de otte Du skal mestre dit fag Du skal tænke på tværs af hele Kriminalforsorgen medarbejderkrav. Du skal være engageret Det har fået sit navn, fordi det ligner et edderkoppespind. Du skal kommunikere ordentligt Du skal tage ansvar Du skal respektere beslutninger Du skal samarbejde Du skal kunne sætte dig i andres sted Medarbejderudsagn model for målstyringen – altså for hvilke mål afdelingen har, hvordan de når derhen, hvem der gør hvad hvornår, og hvem der sikrer, at målene nås. Senere har der med assistance fra SCK været lokale opfølgninger på lederudviklingen, og sammen med målstyringen har det båret frugt. ”KiF har arbejdet meget med det, og de har fået et godt ledelsesværktøj i målstyringen. Det har bety- Lederudsagn det, at der er blevet mere plads til at fokusere på det faglige, og man har et andet og mere målrettet fokus i dag,” fortæller Laura Schmidt-Hansen fra HR-Udviklingsafdelingen. Rækken af initiativer til kompetenceudvikling i Kriminalforsorgen fortsætter, og de gode erfaringer, ideer og initiativer, de resulterer i, vil blive samlet i HRUdviklingsenheden og brugt i fremtidens udvikling. Bladet Kriminalforsorgen Nr. 8 Juni 2011 27 Indsatte i Kriminalforsorgens institution Ellebæk øver høje benspark, mens capoeirainstruktør Rune Utzon-Frank kommer med opmuntrende tilråb. Sang og dans i Ellebæk I institutionen Ellebæk sidder indsatte fra mange lande langt fra venner og familie og venter på, at deres sag bliver afgjort – for manges vedkommende på at blive sendt ud af Danmark. Sociale arrangementer er med til at hjælpe dem igennem opholdet i Kriminalforsorgen og er samtidig dynamisk sikkerhed, der batter. Skråt vinterlys strømmer ind i idrætshallen i Kriminalforsorgens institution for frihedsberøvede asylansøgere, Ellebæk, en kold eftermiddag i det tidlige forår. Udenfor må man knappe frakken til, men her i salen er folk barfodede og kun iført t-shirt og træningsbukser. Klar til at lære kampdansen capoeira. Fængselsbetjent Henrik Ladefoged træder frem foran de omkring 15 indsatte, der skal deltage i arrangementet. Det er mænd fra Tunesien, Indien, Libanon og Guinea Bissau, og Henrik Ladefoged har med vilje udvalgt indsatte, der har siddet i Ellebæk længe. Det er dem, der især har brug for adspredelse. På fortrinligt engelsk introducerer han dagens gæster, Rune Utzon-Frank og Jose Rink fra capoeiragruppen Malungos, to smilende unge mænd med bare fødder og mærkelige instrumenter. Henrik siger også et par ord på tysk til en af de indsatte, og tjekker, at en anden kan oversætte det, der bliver sagt, til fransk, så alle i gruppen forstår. 28 Bladet Kriminalforsorgen Nr. 8 Juni 2011 Henrik, der også er timelærer og dermed står for mange forskelligartede aktiviteter i Ellebæk, er selv i træningstøj: ”Vi deltager altid i arrangementerne sammen med de indsatte. På den måde viser vi dem respekt, og det øger den dynamiske sikkerhed.” Arrangementer prøver han og kollegerne at lave så mange af som muligt. De indsatte i Ellebæk er i en anderledes situation end indsatte i klassiske fængsler. De skal sandsynligvis ikke blive i Danmark og har ikke brug for at lære dansk eller andre fag, som tilbydes indsatte i andre fængsler. De får sjældent besøg. ”Alt hvad der kan bringe dem uden for cellens fire vægge, er de glade for,” siger Henrik Ladefoged. Men arrangementer kræver både tid og penge. Og med høj belægning – Ellebæk har ligesom resten af Kriminalforsorgen ikke mange tomme celler i øjeblikket – har betjentene ikke megen tid til aktiviteter med de indsatte. Tekst og foto Via Christensen På tværs af kultur og sprog Capoeira er en afrobrasiliansk kampdans, som blander musik, akrobatik, kamp, dans og leg. Ifølge Rune Utzon-Frank er capoeira ikke en sport, men en livsstil. Hvor end i verden man kommer frem, kan man finde andre, der kan capoeira. ”Hvis man rejser ud i verden, har man et redskab til at komme i kontakt med mennesker på tværs af sprog,” siger Rune Utzon-Frank. Rune har også undervist i capoeira i engelske fængsler, og evalueringer her viste, at capoeira var med til at nedsætte tegn på psykiske lidelser hos de indsatte og til at øge deres evner til at kommunikere. Se www.thegungaproject.dk Ellebæks indsatte De indsatte på Institutionen Ellebæk adskiller sig markant fra indsatte i Kriminalforsorgens andre institutioner. De fleste af dem er asylansøgere, som er frihedsberøvet ifølge udlændingeloven, for at de ikke skal gå under jorden, mens de venter på, at deres sag behandles, eller de skal udsendes. Deres eneste forbrydelse består i, at de opholder sig i Danmark uden tilladelse. De har helt andre problemer end andre indsatte, som ofte kæmper med stofmisbrug, psykiske problemer og mangelfuld uddannelse. De indsatte i Ellebæk taler ikke dansk, er langt fra deres hjemland og familie og ved ikke, hvor længe de skal sidde inde. Nogle er flygtet fra forfølgelse og tortur. Capoeira-instruktør Jose Rink lærer indsatte at synge på brasiliansk. ”De indsatte er ligeglade med, hvad det er, når bare der sker noget. Så kan de slippe de bekymringer, de ellers går og grubler over,” supplerer fængselslærer Angela Mungal Nørskov. ”Jeg laver f.eks. banko med dem, så tit jeg kan. Det behøver ikke koste penge. Præmien er måske en dåse tun eller ananas. En dag lavede jeg mad sammen med dem, hvor hver fik to æg og et pitabrød. Det syntes de, var det bedste måltid den uge. Det var rigtig mad i stedet for den opvarmede frysekost fra Jyderup, de får til daglig,” fortæller hun. God energi Henrik og de indsatte har taget opstilling i en cirkel – og undervisningen går i gang. Først er der opvarmning. Mændene løber rundt, slår vejrmøller, går i knæ, drejer rundt og sparker ud. Rune og Jose lærer dem også at synge enkle sætninger på brasiliansk, og salen fyldes af den dumpe rytmiske musik fra berimbauen – et oprindeligt afrikansk instrument, der består af en bue med en kalabas. De udenlandske indsatte er mere vant end danskere til fælles sang og musik, og alle synger med, så det klinger flot. Bagefter skal de sætte øvelserne sammen til en rigtig opvisning. To ad gangen skiftes de til at kæmpe med hinanden, mens alle de andre danner kreds om dem og klapper i takt til musikken. De to kæmpende rører ikke ved hinanden – som koreograferet dukker den ene sig, når den anden sparker ud. Der grines meget, og mændene i cirklen klapper begejstret, når de to i midten har udført en særlig flot manøvre. Rune Utzon-Frank roser sine elever: ”This is what it is all about: the smiling and the good energy. Easy!” Den gode energi fortsætter resten af dagen, også efter at de indsatte har sagt farvel til deres lærere ved at synge ”Boa viagem” (god rejse) i kor højere og højere og klappe og trampe med fødderne. Sammen med Henrik og Angela går de nu over i skolestuen, hvor endnu en betjent, Refik Gülsever, har lavet middag bestående af kylling i tomat med ris til. Skolebordene skubbes sammen til et stort spisebord, og snart går snakken på engelsk, fransk, hindi og arabisk. Flere af de indsatte mindes dansene i deres hjemland og fortæller, at dér danser man jo, når man er glad. Efter middagen tager de den gode stemning med tilbage på afdelingerne. Capoeira og fællesskabet har jaget fængselsrytmen og de tunge tanker på flugt for en stund. Bladet Kriminalforsorgen Nr. 8 Juni 2011 29 Siden sidst Tekst Line Juel Jensen Foto Samer Abdul Rahman Vicedirektør Annette Esdorf fortæller 60 marokanske dommere om de danske erfaringer med samfundstjeneste, elektronisk fodlænke og andre alternativer til frihedsstraf. Kriminalforsorgen i Marokko I april rejste vicedirektør Annette Esdorf, tidligere kriminalforsorgsleder Lisbet Heine og fuldmægtig Anne Bunimowicz til Marokko for at fortælle de marokkanske justitsmyndigheder om alternativer til fængselsstraf. Delegationen bestod endvidere af chef anklager Gyrithe Ulrich og dommer Linda Lauritsen. De fortalte om de alternativer, vi har i Danmark, om hvilke erfaringer vi har gjort os, og hvorfor det er en god ide at fokusere på alternativer. Så der var nok at tage fat på for de udsendte. Der blev holdt et seminarer i Marrakesh og et i Casablanca. ”Deltagerne på begge seminarer var meget inter esserede i at høre, hvad vi fortalte om alternativer til fængselsstraf,” fortæller Anne Bunimowicz. ”De var meget spørgelystne, og vi fik hurtigt gang i en god dialog. Marokkanerne lærte meget om vores system, men man lærer jo også selv meget, når man får spørgsmål og reflekterer over det system, man selv kommer fra.” Det var dog ikke altid lige nemt at forklare om de danske alternativer. ”Det gik hurtigt op for os, hvor forskellige vores 30 Bladet Kriminalforsorgen Nr. 8 Juni 2011 retssystemer er. Det betød, at vi havde en ret stejl indlæringskurve og måtte justere vores oplæg løbende. F.eks. forstod marokkanerne ikke med det samme, at dommeren i Danmark ikke bestemmer, hvordan en straf skal fuldbyrdes, men heldigvis var de interesserede og stillede mange spørgsmål, så misforståelserne blev hurtigt afklaret,” siger Anne Bunimowicz. Besøget i Marokko er et led i Udenrigsministeriets projekt Partnerskab for dialog og reform, hvor Kriminalforsorgen samarbejder med det marokkanske justitsministerium. Marokko er i gang med en reform af retssystemet og arbejder allerede med forslag om samfundstjeneste og husarrest for at aflaste landets fyldte fængsler. Til oktober skal delegationen fra Danmark holde endnu to seminarer om alternativer til fængselsstraf andre steder i Marokko, og dermed vil alle marokkanske dommere have haft mulighed for at deltage. Senere skal medarbejdere fra de marokkanske justitsmyndigheder på studietur til Danmark, hvor de skal se, hvordan de danske alternativer fungerer i praksis. Medarbejderens ord Foto Jasper Carlberg »Kunsten at balancere mellem det hårde og det bløde« Tekst Xxxxxxxxxxxxxxx Foto Xxxxxxxxxxx Rammer er nødvendige I min hverdag på en pension består det hårde bl.a. af straffuldbyrdelsesloven, husets egne regler og urinprøverne. Inden for denne kontekst skal vi udføre vores arbejde med udslusning og resocialisering – det bløde. Men man kan ikke sige, at det hårde er dårligt og det bløde godt. Rammer er nødvendige, når man skal udføre et stykke arbejde. Det handler så om, hvordan man forvalter de rammer. Somme tider fører en faglig vurdering til, at man bøjer reglerne. Vi havde f.eks. en 17-årig knægt i vores ungeprojekt for et par år siden. Han skulle egentlig kun være hos os i 2½ måned, men vi beholdt ham i et år. Hans familieforhold var så problematiske, at vi var bange for, at det ville gå galt for ham igen, hvis han flyttede hjem. Så aftalte vi med kommunen, at han kunne blive boende hos os. På det år han var her, lykkedes det os at få ham igennem 9. klasse på en skole i nærheden, og for nylig han jeg hørt, at det stadig går godt med ham. Selvfølgelig skal beboerne som udgangspunkt flytte ved løsladelsen, men vi skubber ikke nogen ud. Et kærligt spark Vi har nogle faste regler. F.eks. lukker pensionen klokken 23. Så låser vi dørene, og hvis man ikke er tilbage, bliver man efterlyst hos politiet. En beboer kan godt ringe og fortælle, at han er kommet for sent til bussen, men hvis det sker gentagne gange, tager vi en alvorlig samtale – så må beboeren lære at tage en bus før. De fleste beboere ved godt, at det at komme på en pension er en chance, de har fået, og at de ryger tilbage i fængsel, hvis ikke de kan overholde vores regler; men generelt har vi få disciplinærsager. Det ligger netop i pensionens rammer, at vi kan møde folk på en anden måde, end man kan i fængslet. Vi gør meget ud af at skabe gode, tætte relationer til hver enkelt beboer. Nogle er selvkørende og passer et arbejde. Andre skal have meget hjælp, f.eks. til at finde ud af at købe ind i Netto og lave mad – almindelig, daglig livsførelse. Dem giver vi et kærligt spark! Socialrådgiver Janne Poulsen fra Pensionen Engelsborg. Hold balancen! For at sætte fokus på Kriminalforsorgens værdi – ”Kunsten at balancere mellem det hårde og det bløde” – viser vi i hvert nummer eksempler på, hvordan ansatte i K riminalforsorgen bruger værdien i det daglige arbejde. Skriv til Via på redaktionen (101vlc), hvis du selv har lyst til at fortælle om, hvordan du klarer den svære balancegang! Bladet Kriminalforsorgen Nr. 8 Juni 2011 31 Grafisk set Tekst Via Christensen Foto H.Hank Færre unge i fængsel Antallet af sager, hvor børn og unge er registreret som sigtet eller mistænkt for overtrædelser af straffeloven, er faldet. Det meddelte Justitsministeriets Forskningskontor i marts. Faldet gælder både alvorlige lovovertrædelser som f.eks. røveri og vold, og de mindre alvorlige lovovertrædelser, eksempelvis butikstyverier. Den faldende ungdomskriminalitet betyder også færre indsatte under 18 år i fængslerne og arresthusene. Tendensen begyndte i andet kvartal af 2010 og er fortsat ind i 2011. I første kvartal af 2011 sad der i gennemsnit 13 unge under 18 år i fængsel eller arresthus – og man skal helt tilbage til 3. kvartal 2008 for at finde et lavere antal unge indsatte. Det faldende belæg af unge indsatte hænger sandsynligvis sammen med, at færre unge under 18 år sigtes for røveri- og voldskriminalitet. Samtidig er der i øjeblikket god plads i de sikrede institutioner, hvor unge på 14-17 år varetægtsfængsles, således at de unge ikke ender i Kriminalforsorgens institutioner. Gennemsnitligt antal indsatte under 18 år i fængsler og arresthuse 35 30 25 20 15 10 5 Dømte Arrestanter 1. kvartal 11 4. kvartal 10 3. kvartal 10 2. kvartal 10 1. kvartal 10 4. kvartal 09 3. kvartal 09 2. kvartal 09 1. kvartal 09 4. kvartal 08 3. kvartal 08 2. kvartal 08 1. kvartal 08 4. kvartal 07 3. kvartal 07 2. kvartal 07 1. kvartal 07 0 I alt Udviklingen i antallet af unge indsatte under 18 år kan følges på Kriminalforsorgens hjemmeside – www.kriminalforsorgen.dk – hvor tallene opdateres en gang i kvartalet.
