Hvad kan du se på himlen netop nu?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i marts 2015?
Månen
Der er fuldmåne den 5.03.15.
Der er nymåne den 20. marts, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om
aftenen
På Månens dagside er skyggerne længst tæt ved skillelinjen til den mørke del. Disse steder på
Månen står Solen så lavt, at skyggerne bliver lange. Derved bliver kraterrandene belyst, mens der er
mørkt inde i kraterne. Nogle gange ses den centrale top midt i krateret, fordi den rager op i lyset. En
agttager på Jorden ser et smukt kontrastfyldt billede i kikkerten. Næste dag er skillelinjen mellem
lys og mørke på Månen blevet rykket. Så vil iagttageren se helt nye smukke detaljer. Der er nye
oplevelser hver dag.
Ved fuldmåne er skyggerne på Månens forside ikke så lange, undtagen ved Månens Poler. Derfor
ses de fleste kratere ikke så tydeligt ved fuldmåne.
Omkring en uge før fuldmåne ses en flot tiltagende Måne om aftenen. Elever kan da se kraterne
derhjemme, hvis de har en kikkert.
Omkring en uge efter fuldmåne ses en flot aftagende Måne om morgenen. Da kan lærere tage hele
klassen med ud om morgenen og observere en flot halvmåne med mange kratere.
Her kan du studere Månen på din computer:
http://wms.lroc.asu.edu/lroc_browse/view/wac_nearside
Månen set gennem Galileoscopet.
(Foto A. Jaunsen. Norge)
Man ser Månen I et omvendt billede – både
højre/venstre og op/ned er byttet om. Det er altså et
foto af en tiltagende Måne set gennem
Galileoscopet.
Her er en video om, hvordan man kan filme
gennem Galileoscopet med et webcam:
http://www.youtube.com/watch?v=-TxMJqbhV-o
1
Solformørkelse i skoletiden den 20. marts
Fredag den 20. marts i skoletiden vil man kunne se en delvis solformørkelse i Danmark.
Formørkelsen vil i Danmark begynde kl. 9.42, kulminere kl. 10.51 og slutte kl. 12.01 dansk
tid. Lidt før kl. 11 vil ca. 85 % af solskiven være dækket af Månen - set fra Danmark. Det er
den bedste lejlighed i mange år til at vise en solformørkelse i de danske skoler.
Solformørkelse i Nordatlanten
Denne solformørkelse bliver total i to landområder: Færøerne og Svalbard. Under en total
solformørkelse vil hele solskiven blive dækket at Månen. En smal stribe af total solformørkelse vi
bevæge sig op gennem Atlanterhavet fra syd og passere hen over Færøerne og Svalbard. Der vil
man kunne observere en total fase i godt et par minutter.
Denne totale formørkelse vil slutte på Nordpolen. Det sker oven i købet på den første dag i året,
hvor Solen kommer over horisonten set fra Nordpolen. Det er nemlig forårsjævndøgn den 20.3, så
på Norpolen vil der ske den usædvanlige begivenhed, at en formørket sol lige netop kommer op
over horisonten.
Totale, delvise og ringformede Solformørkelser
På Jorden kan man være så heldig at opleve Solformørkelser, fordi Månen og Solen fylder ca. lige
meget på himlen. Solen har en ca. 400 gange større diameter end Månen samtidigt med at Solen er
400 gange længere borte. Derfor kan Månen nogen gange præcis skygge for Solen men lade det
svage lys fra Solens korona slippe forbi uden om Månen. Andre gange er Månen så langt fra Jorden
at den fylder for lidt til at dække hele Solen. Så kan man opleve en ringformet formørkelse, hvor
man ser en smal ring af Solen rundt om den sorte nymåne.
Månens bane hælder 5 grader i forhold til det plan Jorden drejer omkring Solen. Derfor vil nymånen
oftest stå over eller under Solen. Men to til 5 gange om året kommer nymånen ind over solskiven,
så et man nogle steder på Jorden kan observere en delvis solformørkelse, en total solformørkelse
eller en ringformet solformørkelse.
Sådan kan I observere
Hvis vejret bliver klart vil eleverne kunne observere formørkelsen fra skolegården. Men man må
ikke stirre på Solen eller observere Solen uden at beskytte øjnene. Her er nogen muligheder for
sikker observation:
1. Køb nogle formørkelsesbriller på Planetariet - www.planetariet.dk. Solbriller kan ikke anvendes heller ikke solbrilleglas i flere lag.
2. Bor et 2 mm hul i et stykke pap. Hold pappet vinkelret på retningen til Solen, så at sollyset går
gennem hullet. I skyggen vil der så kunne ses en lysplet, der vil være et billede af Solen. Man vil
kunne se formen på den delvist formørkede Sol. Billedet at Solen vil have en diameter på ca. en
hundreddel af afstanden fra hullet til billedet. Det er fordi Solens diameter er ca. en hundrededel af
afstanden fra Jorden til Solen.
3. Lav en projektion. Spænd en gammel kikkert op i et stativ, så at det rettes mod Solen. Retningen er
rigtig, når kikkertens skygge er mindst mulig. Man sigter ved at se på skyggen - aldrig ved at se i
kikkerten. Spænd en åben kasse op, så at billedet af Solen dannes i bunden af kassen. Her lægges et
stykke hvidt papir, så at billedet bliver bedst muligt. Hold hele tiden vagt og sørg for at ingen ser i
kikkerten. Det vil koste et øje, hvis nogen kikker i et ubevogtet øjeblik. Drej kikkerten efterhånden
som Solen flytter sig på himlen. Mange elever kan følge projektionen på samme tid.
4. Køb en Sunspotter. En projektion laves ved hjælp af en linse og et spejl. Billedet dannes i et lille rum
hvor ingen kan få hovedet ind. En hel klasse kan stå ved siden af og se projektionen samtidigt.
Sunspotteren er helt ufarlig og kan bruges til at observere solpletter mange gange om året. Apparatet
kan købes her:
2
http://www.sagitta.se/index.php?redirect=1&lang=se&aktuellt_id=5&mall=db_aktuellt.html&templa
te_file=db_aktuellt.html
5. Kontakt den lokale amatør-astronomiske forening. Mange amatørastronomer er også dygtige
formidlere. Aftal med en amatørastronom at han eller hun opstiller sit solteleskop i skolegården. De
fleste har et teleskop med et almindelig filter, hvormed eleverne efter tur kan se den delvist
formørkede sol - og sikkert også se solpletter tydeligt. Nogle amatørastronomer har et H-alfa-filter,
der kun tillader en bølgelængde af lys på 656,28 nano-meter at slippe igennem. Der vil man kunne se
udbrud ved solranden.
Her er en liste over amatørastronomiske foreninger:
http://www.rundetaarn.dk/dansk/observatorium/astroforeninger.htm
6. Køb selv et filter, der passer til din kikkert. Lim det på - eller sæt det på - foran objektivet, så godt at
det ikke falder af.
På følgende norske side kan du læse mere om formørkelsen. Der findes en animation, der viser
hvordan den totale og den delvise formørkelse udvikler sig.
http://www.himmelkalenderen.com/2015/01/solformorkelse2015/
Jupiter
I begyndelsen af marts vil Jupiter stå Øst efter solnedgang. Den vil være fremme indtil kl.06 om
morgenen.
Sidst på Måneden vil man kunne finde Jupiter højt i Syd efter solnedgang. Den vil gå ned kl. 05
Så kan vi igen følge Jupiters 4 galileiske måner med Galileoscopet. I Galileoscopet vil man se op til
4 måner som perler på en snor. Io - den inderste - har en omløbstid på ca. 42 timer. Man vil kunne
se, at Europa bruger dobbelt så lang tid og Ganymedes 4 gange så lang tid på et omløb, mens
Calisto bruger mere end 16 døgn på et omløb. Ofte er én eller flere af de 4 måner skjult bagved eller
foran Jupiter.
Jupiter og de galileiske
måner. Foto: Don Waid.
Saturn
Planeten Saturn vil kunne ses i SØ før solopgang. I begyndelsen af marts vil Saturn stå op ca. kl. 02
- i slutningen af marts vil Saturn stå op kl. 1 sommertid.
Mars
3
I første del af marts vil planeten Mars kunne ses efter solnedgang i VSV. Mars vil kunne ses Vest
for og under den klare Venus.
Venus
Planeten Venus ses klart i VSV efter solnedgang. I begyndelsen af marts vil Venus gå ned efter kl.
20. kl. - sidst på måneden vil Venus først gå ned omkring kl. 23 sommertid.
Rumstationen ISS
Rumstationen kan nogle gange ses efter solnedgang. På planetariets hjemmeside kan man se
hvornår:
http://planetariet.dk/himlen-netop-nu
Stellarium Følg hele udviklingen på stjernehimlen ved at downloade et planetarieprogram fra
www.stellarium.org . Indstil programmet på det sted du bor, og du vil være klar til at bruge
programmet. Det er meget enkelt.
Man får kun glæde af Galileoscopet, hvis man spænder det fast på et stativ. I Galileoscopet er en
møtrik, som passer til ethvert fotostativ. Brug helst et solidt stativ, da det gør billedet mere stabilt.
Se på www.boernafgalileo.dk hvilket stativ der anbefales.
Stjerner
Karlsvognen ses til højre for Nordstjernen. Stjernen i knækket af vognstangen hedder Mizar. Med
det blotte øje kan man ane den svagere Alcor tæt på Mizar når det er blevet rigtigt mørkt. I
Galileoscopet ses Alcor tydeligt 25 gange længere fra Mizar. Samtidigt opdager man at Mizar selv
er en dobbeltstjerne!
I løbet af natten drejer Karlsvognen til venstre i en cirkelbue omkring Nordstjernen. Karlsvognen
drejer mod uret rundt om Nordstjernen. Det er naturligvis Jorden, der drejer den modsatte vej. En
vinteraften ses vognstangen pege nedad. En forårsaften vil vognen dreje op over Nordstjernen. Man
finder Nordstjernen ved at følge en linje fra bagsmækkens to stjerner – man skal afsætte afstanden
mellem bagsmækkens to stjerner 5 gange for at ramme Nordstjernen.
Forlæng denne linje yderligere 5 længder forbi Nordstjernen og find i nærheden et W. Det er stjernebilledet
Cassiopeia, der ligger i Mælkevejen. På mørke årstider vil man kunne observere Mælkevejen, når det er
blevet rigtigt mørkt. Forestil dig at det andet v i w-et Cassiopeia er en pil der peger tæt ved den klare stjerne
Mirach - stjernebilledet Andromedas mave. Går man lidt til venstre før man kommer til Mirach, opdager
man Andromedagalaksen.
3 svage stjerner over Mirach danner sammen med Mirach et stort Y, hvor Mirach er nederst i Y-et.
Andromedagalaksen ses lige over dette Y som en udflydende tåge. Andromedagalaksen befinder sig 2,5 mio.
lysår fra os.
Når du ser på Mælkevejen med Galileoscopet eller med en håndkikkert vil du opdage rigtigt mange stjerner.
4
Planetarieprogrammet Stellarium viser dette for København den 15.03.2015 kl. 20.00
Øst for (til venstre for) Andromeda ses Perseus over SV. Mellem Perseus og Cassiopeia kan man i
et teleskop finde Dobbelthoben i Perseus. Det er to grupper af unge stjerner omkring 7400 lysår
fra os.
Under Perseus ses en tæt klynge på ca. 7 stjerner, Pleiaderne ( syvstjernen). I Galileoscopet ser man
et smukt billede af ca. 40 ”perler i et smykkeskrin”. I større teleskoper ses endnu flere, men der
rummes hele Pleiaderne ikke indenfor synsfeltet.
Højt over SV lyser den klare stjerne Capella.
I Syd ses stjernebilledet Tvillingerne – man får let øje på to klare stjerner tæt på hinanden..
Det smukke stjernebillede Orion står nær Sydvest. I følge myten løber jægeren Orion efter 7
smukke prinsesser, der er blevet forvandlet til duer. Orions bælte er de tre stjerner, der peger ned på
hans store hund og op på Tyren og Syvstjernen.
Tågen under bæltet siges at være hans sværd, men i Galileoscopet ses en flot tåge. Rumteleskopet
Hubble har vist at der fødes 3000 stjerner i denne tåge.
Syvstjernen er hundredvis af meget unge stjerner, der endnu følges ad i rummet. Syvstjernen er en
åben hob, og det er noget af det smukkeste man kan se i Galileoscopet. Man ser en perleæske med
ca. 40 stjerner.
Der er udsigt til 2 lige så flotte åbne hobe i Galileoscopet. Den ene hob hedder Hyaderne. Det
ligger under tyrens røde øje - Aldebaran. Orions bælte peger således op på både Hyaderne og
Pleiaderne (Syvstjernen).
Mellem Tvillingerne og Løven kan man med Galileoscopet finde den smukke åbne hob Praespe.
Find den på Stellarium midt mellem stjernerne Pollux og Regulus.
Der er også gamle stjerner i og omkring Orion. Betelgeuze - Orions orange skulder - og Aldebaran
– Tyrens røde øje - er begge stjerner der befinder sig i slutningen af deres liv. Deres centre rummer
5
en så voldsom fusion, at de øvre lag skubbes udad og afkøles, så at stjernerne bliver rødlige set
udefra. Astronomernes beregninger viser at de er på vej til at blive supernovaer.
Orions bælte peger ned på himlens klareste stjerne Sirius, der ses i Syd om aftenen.
I Sydøst er Stjernebilledet Løven. Over løven ses Karlsvognen.
Stjernerne Vega og Deneb ses lavt over Nord om aftenen.
Den internationale Rumstation ISS kan nogle aftener ses efter solnedgang. Se på planetariets
hjemmeside her: http://planetariet.dk/astronomi-rumfart/himlen-netop-nu/se-rumstationen
Carsten Andersen, Børn af Galileo, ca@bellahoj.dk
PS: Man kan låne Galileoscoper på alle centre for undervisningsmidler og i mange kommuner bl.a. i Stjernekammeret på Bellahøj Skole. Vi har netop købt en ny portion Galileoscoper med
tilskud fra Friluftsrådet
I Stjernekammeret kan man også opleve en planetarieforestilling – nu med en digital Starlab
projektor.
15. juni Fonden har givet 200.000 kr. til dette og Friluftsrådet har givet 62.500 kr.
Du kan bestille tid ved at sende en mail til ca@bellahoj.dk
6