Nortel Networks AB (i betalingsstandsning) (Selskabet)

SCIENT
# 1 årgang 11
STUDENTERMAGASINET FOR NATURVIDENSKAB, KØBENHAVNS UNIVERSITET
Hvem ejer
månen?
... Og andre emner debatteret til
EuroScience Open Forum 2014
Kaosproteiner,
kakao og
kort over
campus
Quiz: vind
gavekort
• SCIENT Leder •
Velkommen til
det nye skoleår!
... til både de gamle og de helt nye studerende. Det er i det nye skoleår vi alle
sammen kan starte på en frisk efter et hårdt år og ikke mindst en lang sommerferie fyldt med enten ren afslapning eller noget mere eller mindre konstruktivt som
arbejde eller sommerkurser.
For nu starter kurserne igen. Hvilke bøger var det lige, man skulle købe? Hvorfor
virker mit nye login til Absalon ikke? og hvor er lokale 4.1.13? Ja, der er altså mange både store og små problemer man som studerende må stå ansigt til ansigt med.
Og de kan især syne kæmpestore som ny studerende (det er derfor vi som en lille
hjælp har indsat et kort over fakultetet på side 8). Ikke desto mindre vejer fordelene og glæderne langt større. Som mødet eller gensynet med ens studiekammerater, de mange sociale arrangementer og ikke mindst glæden ved at kunne proppe
sig med spændende viden - og det helt gratis!
Nissa Khan,
medicinstuderende
Og apropos gratis og spændende viden - så er det også lige hvad Scient indeholder. I dette nummer har vi sendt to repræsentanter til Euroscience Open
Forum (ESOF) som er med til at skabe en åben platform, hvor organisationer,
det videnskabelige samfund, politikere og virksomheder kan mødes og debattere
forskningsrelaterede emner på tværs af fag- og sektorgrænser. Og en af de spændende emner der blev debatteret omhandlede en velkendt men distanceret ven
nemlig månen. Hvem ejer Månen? Hvilke typer af dyrebare ressourcer findes på
Månen? Og hvordan – og hvornår – kan vi få adgang til dem? Det var bare nogle
af de spørgsmål der blev debatteret, og det kan du læse meget mere om på side 21 i
artiklen ”Kapløb til månen”.
Vi har mange flere spændende artikler - så læs endelig videre. Og er tiden presset
af din forestående forelæsning? Så slå op på vores faste indhold som ”vis mig din
tattoo” på side 11, eller præstens klumme på side 29.
Melanie Weilguny,
biologistuderende
2
God læsning og rigtig god start på det nye skoleår!
- Redaktionen
• SCIENT Indhold •
Kort nyt
Kort over Nørre Campus
Quiz
Vis mig din tattoo
Derfor kan bjørnedyr overleve i rummet
Pressemeddelelse: BioBusiness
Fotoserie: ESOF 2014
ESOF, et fantastisk markedsføringsstunt for Carlsberg
Kapløb til månen
Kaosproteinerne
Kakaos sunde egenskaber på kroppen
Vil du være skribent hos Scient?
Præstens klumme
s. 26
4
8
10
11
12
13
14
18
21
24
26
28
29
s. 21
s. 14
s. 18
3
KORT NYT
Stamcelleorgantransplantation
Et meget langt ord. Og også et relativt nyt ord. Længe har vi
hørt om stamceller og organdyrkning, men det har nu lykkes
forskere fra Skotland at skabe et funktionelt organ skabt helt fra
bunden fra stamceller.
Ifølge ny forskning offentliggjort i det videnskabelige
tidsskrift Nature Cell Biology, har forskere skabt en brissel, et
vigtigt organ i immunforsvaret. De har hernæst transplanteret
brislen ind i en levende mus, hvor den fungerede, som enhver
anden brissel ville have gjort. Det er første gang, at forskere har
skabt et helt organ fra stamceller i laboratoriet for derefter at
transplantere det ind i en levende organisme.
Meget basalt er en brissel et organ, som findes i brystet nær
hjertet. Det producerer den del af immunforsvaret, som kaldes
T-celler. T-cellerne har ansvaret for at bekæmpe fremmedlegemer i kroppen.
I deres forsøg har de skotske forskere taget celler fra musefostre og ændret i deres DNA. De sørgede hermed for, at cellerne
producerede et specifikt protein, der fik dem til at udvikle sig
i retning af brissel-celler. Disse celler blev transplanteret til
ydersiden af leveren på en genetisk identisk mus, hvor cellerne
kunne dele sig, og brislen kunne modnes. Efter fire uger havde
Ebola – sådan startede det...
17 europæiske og afrikanske forskere har konkluderet årsagen
til ebola-epidemien. Og ifølge dem skal skylden skydes på en
såkaldt frugtflagermus.
Den første smittede var en toårige dreng i Meliandoua, en
landsby i det østlige Guinea. Drengen spiste en flagermus, der
var inficeret med ebola. Det er almindeligt i Guinea, samt i
Sierra Leone og Liberia at fange flagermus og tilberede det ved
at ryge, grille eller putte det i en krydret suppe.
Frugtflagermus kan emigrere i grupper over store afstande.
Da de kan bære på ebola uden selv at blive syge, kan de sprede
den dræbende virus på deres vej. I øjeblikket er der over 1.300
mennesker, som har mistet livet i Vestafrika grundet ebola-virus. Kilde: videnskab.dk
brislen udviklet sig så meget, at den begyndte at organisere sig
cellemæssigt som en rigtig brissel. Organet begyndte ligeledes at
danne T-celler.
Det er potentielt set muligt at udvikle samme teknik i mennesker. Der er dog stadig lang vej, før vi ser dette til hverdag,
da organer som hjerter, nyrer og levere til mennesker er mere
komplekse. Hjertet skal for eksempel have fuldt udviklede
hjerteklapper, mens leveren blandt mange andre funktioner
også har områder, der står for dannelse og udskillelse af galde.
Derudover er der en større risiko for, at der opstår komplikationer, når organerne bliver mere komplekse. Forskerne har i
forsøget anvendt forsterceller fra genetisk identiske mus. Denne
type celler har man ikke adgang til hos mennesker.
Et af komplikationerne, som kan opstå i mennesker, er, at
kroppen frastøder organet efter transplantation. Her gælder det,
at jo mere blod, der kommer igennem organet, desto større er
risikoen for, at kroppens immunforsvar angriber det. En anden
komplikation, som man skal have in mente, er, at man skal kunne styre organet. Der er risiko for, at det kan vokse og blive til
cancer. Derfor er der lang vej igen, men forskningen er allerede
nået langt med disse resultater, og det er derfor en opmuntrende
fremskridt. Kilde: videnskab.dk
KORT NYT
Fra papirbøger til e-bøger
Flere og flere har erstattet de velkendte papirbøger til Kindle eller
læsning på iPad’en. Ifølge en ny
norsk undersøgelse husker man indholdet og rækkefølgen af en historie
bedre, når den læses i papirformat.
KORT SKILDRET: Nyt studie viser, at små hudmider, typisk arterne Demodex folliculorum og D. brevis, lever overalt på voksnes ansigter, hvor de borer sig ind i hårfollikler som vist på billedet og i hudporer. Kilde: https://www.sciencenews.org
Selvmordsturister til Schweiz
Schweiz. Et land forbundet med ord som alper, Røde Kors og neutralitet. Nu kan
endnu et udtryk tilføjes til landets identitet, nemlig assisteret selvmord.
Ifølge et nyt studie er Schweiz blevet stedet for udlændinge til at gøre en ende på
deres sorger. Antallet af udlændinge er steget, da der i de seneste 5 år har været hele
611 ikke-schweiziske statsborgere, som har truffet beslutningen om at begå assisteret
selvmord i Schweiz. I perioden mellem 2001 og 2004 var dette tal på 255.
Forskerne har kun set på tal fra delstaten Zürich, da det er her, de fleste udlændinge
rejser til. Studiet er offentliggjort i tidsskriftet Journal of Medical Ethics. Der er fire
organisationer i Schweiz, som tillader assisteret selvmord for tilrejsende udlændinge.
Et af kravene er, at de alle skal have dømmekraften i behold for at træffe beslutningen. Derudover skal de have en såkaldt håbløs prognose fra egen læge eller have
meget kraftige smerter. Nogle kræver ligeledes, at sygdommen skal være dødelig.
En opgørelse af sygdommene, som patienterne led af, viste, at det drejede sig om en
del sygdomme, som ikke var dødelige inden for en nær fremtid. Det drejede sig om
f.eks. neurologiske og reumatiske tilstande. Det nye studie har kun kortlagt tilrejsende. Forskerne mener alligevel, at resultaterne kan tyde på, at flere med ikke-dødelige
sygdomme vælger assisteret selvmord.
Og hvad er assisteret selvmord? Assisteret selvmord betyder, læger kan udskrive
dødbringende medikamenter, som patienten selv kan tage.
I undersøgelsen havde forskerne
fået studerende til at læse en novelle
af den engelske forfatter Elisabeth
George. Halvdelen af de involverede studerende skulle læse den i
e-version, mens den anden halvdel
skulle holde sig til papirformat.
Undersøgelsen viste, at de studerende huskede rækkefølgen på hændelserne i en historie dårligere, når de
læste den på Kindle. De studerende
fik udleveret 14 vigtige begivenheder
i romanen i tilfældig rækkefølge.
De studerendes opgave var at sætte
begivenhederne i rigtig rækkefølge.
Resultatet var, at Kindle-læserne kun
var halvt så gode til at løse opgaven
som papirlæserne. Forskeren bag
undersøgelsen mente, at det hang
sammen med muligheden for at bevæge sig fysisk rundt i en papirbog.
Denne fysiske, konkrete handling
giver en fysisk og visuel, mental
oplevelse af rækkefølgen af begivenhederne og udviklingen i historien.
På andre områder end at huske
rækkefølgen af begivenheder fandt
forskerne imidlertid ikke forskel på
de to typer af læsning – herunder for
eksempel følelsesmæssig indlevelse i
fortællingen. Kilde: videnskab.dk
I Danmark er det ulovligt at yde aktiv dødshjælp eller hjælp til selvmord (også kaldet
assisteret mord). I enkelte andre lande er aktiv dødshjælp lovligt, herunder Holland,
hvor man kan få hjælp af sin læge, hvis man ønsker at dø. Dette er dog ikke muligt
for udenlandske statsborgere. Aktiv dødshjælp er ikke tilladt i Schweiz, men det er
assisteret selvmord. Dermed er det lovligt at hjælpe en person til at begå selvmord,
når hjælpen bliver givet af uegennyttige årsager.
I januar 2014 viste nye tal, at fire danske statsborgere var taget til udlandet for at få
hjælp til at begå selvmord i perioden 1998-2014. Kilde: videnskab.dk
5
KORT NYT
Store mødre får
store babyer
Overvægtige mødre får børn med større risiko for selv at blive overvægtige,
viser ny undersøgelse af læge og forsker
Mette Tanvig fra Klinisk Institut på
Syddansk Universitet. Er man overvægtig stiger sukker- og fedtindholdet i
blodet, og dermed udsætter man fosteret for en stor mængde fedt og sukker,
der i sidste ende bliver overernæret.
- Morens BMI påvirker klart, hvor store
børnene bliver, både i vægt og maveomfang. Det er helt lineært. Jo større
mødre, jo større børn, forklarer Mette.
Store babyer har således en sørre risiko
for hjertekarsygdomme og sukkersyge,
når de bliver voksne, og det er derfor
vigtigt at være ekstra opmærksom på,
at disse børn spiser sundt og får rigeligt
med motion. Kilde: sdu.dk
Sammenhæng mellem rygning og ADHD
Ny forskning fra Aarhus Universitet viser, at børn hvis begge forældre ryger, har 83
procent større risiko for at udvikle ADHD, end børn født af ikke-rygere. Desuden
har niktotinplastre og -tyggegummi også vist sig at give en risiko for ADHD, tilsvarende risikoen for børn med en mor der ryger. Men professor Carsten Obel fra
Aarhus Universitet forklarer:
- Vores undersøgelse er dog ikke nødvendigvis et udtryk for, at det har betydning
for udviklingen af ADHD, at fosteret bliver udsat for nikotin. Det kunne også skyldes, at nikotin-afhængige kvinder giver en genetisk disposition for ADHD videre til
deres børn.
Han foreslår dog alligevel, at man helt stopper med at ryge tobak og bruge nikotinplastre inden graviditeten. Kilde: au.dk
Dårlige minder kan neutraliseres i mus
Ved at manipulere hjernens aktivitet med lys, har et
forskerhold neutraliseret frygtsomme minder i mus og
endda ”farvet” dem med mere positive følelser. Teknikken er endnu for ny til at bruge på mennesker, men
forskerne håber, at det vil føre til behandlinger for posttraumatisk stress og angst. Kilde: sciencenow.org
6
KORT NYT
Vandrende fisk
Forskere har fundet en primitiv fisk, der trækker vejret, og som
går meget bedre, når det er på land i stedet for i vandet. De
har endda undergået ændringer i skelettet, der forbedrer deres
gangfærdigheder. Opdagelsen kan give et fingerpeg om, hvordan
Jordens første svømmere udviklede og tilpassede sig til livet på
land. Kilde: sciencenow.org
Første vandsky uden for vores solsystem
Forskere har fundet, hvad de tror er en sky af vandis omkring en brun dværg kun 3.7 lysår væk fra jorden. En brun dværg er en
mislykket stjerne, der har så lav en masse, at den ikke kan opretholde kernereaktioner. Den er derfor kold og minder mere om en
slags planet. Hvis opdagelsen bliver bekræftet, er det første gang, man har fundet skyer af vand uden for vores solsystem.
Kilde: sciencenow.org
Skrevet af: Nissa Khan og Melanie Weilguny
Fotos og billeder: wikimedia.org, pixabay.com, sciencenews.org, ROB GIZIS, CUNY BMCC
7
25
JA
GT
VE
J
DET
FARMACEUTISKE
FAKULTET
9
1
DET NATURVIDENSKABELIGE
FAKULTET
3
4
NØ RRE ALL E
2
8
17
22
13
14
13
5
23
18
10
UNIVERSITETSPARKEN
ROCKEFELLER
6
12
7
12
VE
J
15
GT
TA
G
JA
13
11
DE GAMLES BY
DET SUNDHEDS
-VIDENSKABELIGE
FAKULTET
NØ
RR
EB
RO
GA
DE
SCIENT
19
12
PANUM
EN
SV
E
!
j
e
v
Find
på Nørre Campus
PARKEN
ØS
TE
R
AL
UNIVERSITETPARKEN
1
LE
2
3
4
FÆLLEDPARKEN
5
6
20
7
Zoologisk museum
Datalogisk institut (DIKU)
August Krogh Instituttet (AKI)
H.C. Ørstedsinstituttet (HCØ)
Biocenter
Institut for idræt (IFI)
Green Lighthouse
BARER
24
8
9
10
Cafeen
Farmaceuternes bar
mBar
MAD
NIELS BOHR INSTITUTTET
11
12
13
16
14
15
RIGSHOSPITALET
16
Kantine med billig buffét 11-13
Pizzariaer
Supermarkeder
God kiosk
God café
Caféer
FRITID
17
E
BL
GD
AM
SV
EJ
18
19
16
20
21
Fælledbadet svømmehal
USG - KU´s idrætsforening
Empire bio
Posthus
Blodbanken
KOLLEGIER
21
22
23
25
Kollegiegården
Rigshospitalets Kollegium
Østerbrogården
Egmont Kollegiet
RT
ED
AM
SS
Ø
24
SO
EJ
KORT
SCIENT
in
de
tg
a
!
ort
k
ve
V
Quiz
Svar på følgende spørgsmål – måske bliver du
den heldige vinder af et gavekort på 100 kr.
til Baresso! Send dit svar til quiz@scientmagasin.dk
Hvad er komplementærfarven til blå?
Den heldige vinder fra sidste nummer er
Dana Cotong, som svarede ”guld”.
BLIV MEDLEM AF IDA OG FÅ MASSER AF FORDELE
I IDA bliver du en del af et stærkt fællesskab, der hjælper dig godt og
grundigt igennem din studietid. Vi tilbyder bl.a. billige studieforsikringer,
arrangementer på dit studiested, en attraktiv studiekonto, netværk og
rådgivning. Første studieår er gratis. Herefter koster studiemedlemskabet
20 kr. pr. måned. Og du kan endda blive medlem i dag!
Bliv
medlem
på ida.dk
Vis mig din tattoo
Til dette nummer af Scient har vi fundet en cool kranium-tatovering tilhørende biologistuderende Kathrine Lundø Larsen. Vi anede ikke at
kranier kunne være feminine, men det har Kathrine bestemt bevist at
de kan! Hør her, hvorfor det lige var dét, der skulle pryde hendes arm.
Hvad forestiller din tatovering?
Min tatovering forestiller et menneske kranium, nogle roser og en perlekæde
Hvorfor fik du den lavet? Jeg fik den lavet, fordi jeg har en stor passion for biologisk antropologi og retsantropologi. Har altid drømt om at blive retsantropolog
og arbejde med menneskeknogler, og jeg er lige pt igang med at skrive bachelor
på retsmedicinsk institut, hvor jeg undersøger metoder til aldersbestemmelse af
humane skeletter. Så jeg fik min veninde, Sørine, til at designe en tatovering af et
menneske kranie, og flette nogle lidt mere feminine ting ind i så den ikke var så
voldsom!
Har du fået nogle kommentarer for den?
Jeg har fået rigtig mange kommentarer for den, både positive og negative, dog flest positive. De fleste synes den er
lidt sej, og at den passer godt ind med mine andre tatoveringer, men der er også
folk der synes den er voldsom, eller åndssvag.
Kunne du tænke dig en tatovering mere? Ja! Jeg kunne godt tænke mig flere
tatoveringer, og også flere der symboliserer min kærlighed for retsantropologi og
menneskets indre.
/
Af Melanie Weilguny, biologistuderende
Billeder og fotos: Kathrine L. Larsen & adrianlikins.com
Ekstrem overlevelse. Ekstreme miljøer er dens specialitet. Bjørnedyret kan nemlig gå i anhydrobiose, en
tilstand der lader den overleve alle vegne.
Derfor kan bjørnedyr overleve i rummet
R
ummet er ikke noget, vi normalt
forbinder med liv. Der er så koldt
som noget kan blive, høj stråling
og vakuum - bare for at nævne nogle af
de ubehageligheder rummet kan tilbyde.
Ikke desto mindre stod det lille leddyrslignende bjørnedyr distancen, da det for
første gang i 2007 blev sendt 280 km ud
i rummet og, måske ikke overraskende,
overlevede.
For bjørnedyrets udforskning af det
tomme rum måtte jo komme. Den er
nemlig i besiddelse af en helt unik overlevelsesevne, der
har ført til, at
man ikke kan
træde nogle
steder på jorden, herunder
også Sahara
og Antarktis,
uden at vide at
der er bjørnedyr under
ens skosåler.
Det er af
den grund
ikke svært at
forestille sig, at
forskningens
astronomisk
store interesse for liv i
rummet stiller
skarpt på det
lille bjørnedyr.
Den ekstreme overlevelse er et resultat
af dens evne til at gå i anhydrobiose
– en tilstand bedst kendt hos planter,
der under tørke fuldstændig sætter alle
processer i bero. Der er endda tale om,
at tilstanden er som at være levende død,
da en af de eneste egenskaber hvorved
anhydrobiose adskiller sig fra døden er, at
den er reversibel.
ANHYDROBIOSE er en fordelagtig
proces, da et miljø uden vand ødelægger
strukturen på kroppens byggesten, proteinerne, så de ikke kan udføre deres normale funktion-er. Dette skæbnesvangre
scenarium ville have ført til bjørnedyrets
død i rummet, hvis ikke den, som et af de
eneste dyr, kunne gå i anhydrobiose.
Processen går som følgende: Som
det første indkrænger bjørnedyret sine
lemmer. Derefter sker der en sam-mentrækning i hele dens krop. Og så er
bjørne-dyret i tørketil-stand, og klar til
at udstå hvad end miljøet eller et hold
forskere kunne finde på at påføre den af
stressfaktorer.
Mekanismen bag anhydrobiose er ikke
helt afklaret, men indtil videre er der flere
bud på, hvordan bjørnedyret beskytter
sine celler. En af dem er, at nogle specielle
proteiner i cellen suger en hel del vand til
sig, og fungerer som buffere eller lægger
sig som et vådt omslag om de andre
proteiner.
Et andet bud er opstillet i forestillingen om, at det rent faktisk ikke spiller
nogen rolle, om protein-erne i bjørnedyret får ødelagt deres struktur– bare
de bliver reparerede igen bagefter. Det
smarte er, at de bliver reparerede af nogle
proteiner, der ikke selv kan blive ødelagt,
simpelthen fordi de ingen struktur har
fra starten af.
MAN kunne undre sig over hvilken
relevans overlevelsen af et lille leddyr i
rummet har. Men der er faktisk mening
med galskaben.
Større menneskelige missioner og
koloniseringer i rummet ligger ikke langt
ude i fremtiden. Men lange rumrejser
og planetudforsk-ninger er farlige, og
kræver større forståelse af rummets
påvirkning på organismer. Et indblik i
bjørnedyrets overlevelsesmekanismer
kan give et billede af, hvordan biologiske
systemer reagerer på stress, som den man
bliver udsat for på rumskibe, på månen
og på andre planeter end jorden.
En mere jordnær relevans er bjørnedyrets evne til at
reparere sine
proteiner, som
måske kan
give en større
forståelse af
menneskets
DNAs reparationsmekanisme når de
bliver udsat for
stråling – som
for eksempel
under en
kræftbehandling.
Der er på
nuværende
tidspunkt
brug for mere
forskning på
området, men
der er ingen
tvivl om, at vi er på rette vej til at afdække
bjørnedyrets overlevelsesmekanisme i
rummet.
Indtil videre er anhydrobiose dog kun
til gavn for bjørnedyret, der til gengæld
også har fået titlen som det mest sejlivede
dyr på jorden – og nu også i rummet ■
Melanie Weilguny,
biologistuderende
Foto: wikipedia.org
Pressemeddelelse
BioBusiness
Synapses sommerskole om succes
med fokus på bioentreprenørskab
I starten af august var 40 studerende med en biovidenskabelig baggrund
samlet, hvor de lærte hvordan ”business” kan bruges i deres studier. Undervisere fra KU, CBS og DTU gav lektioner i grundlæggende emner
som projekt styring, intellectual property rights (IPR), marketing, regulatoriske forhold og meget mere. Det er første gang at Synapse, som
er drevet af frivillige studerende/dimittender, afholder en sommerskole.
Synapse blev funderet i starten af 2014 for at bygge bro mellem de studerende og erhverslivet indenfor det biovidenskabelig felt. Sommerskolen
havde som formål at vække interessen for det private erhvervsliv hos de
studerende, ved at give dem indsigt i forretningsudvikling.
Overordnet var sommerskolen en stor succes med flere ansøgere end
der var plads til, og med 100 % tilfredshed blandt alle deltagere. Synapse
håber at det til næste år vil være muligt, at få flere midler så flere studerende kan deltage. “Sommerskolen har ikke kun været en succes for
Synapse, men har også været med til at slå fast at der er et stort behov
fra biovidenskabelig studerendes side om at lære mere om det private
erhvervsliv og deres karrieremuligheder i det.” Holti Kellezi, formand
for Synapse
Selv beskrev de studerende det sådan her: “Vi har fået indsigt i hvordan
forretning og biovidenskab kan linkes og personligt har jeg forbedret
mine kompetencer samt har mødt nogle interessant mennesker” og ”Det
var en åben og venlig atmosfære og det var nemt at komme i kontakt
med hinanden og med speakerne.”
Idéen om sommerskolen blev til virkelighed inden for kun 2 måneder,
selvom holdet bag kun havde begrænsede midler og erfaring, det ville
dog ikke have været muligt uden støtte og hjælp fra prodekaner, Akademikernes A-kasse, BioBusinness Innovation Programme (CBS) og
mange flere. ”Det er et rigtig godt initiativ, med så mange entusiastiske
biovidenskabelige studerende som lærer mere om business siden af industrien og hvordan de kan bruge deres uddannelse uden for laboratoriet. Det er helt klart et skridt i den rigtige retning”, Martin Bonde,
formand for Dansk Biotek.
Hvis du vil vide mere om Synapse kan du finde os på Facebook (www.facebook.com/synapse.bioscienceconnect) eller LinkedIn (www.linkedin.
com/company/synapse---life-science-connect). Du er også velkommen
til at kontakte Christiane Rudolph på cwr@synapse-connect.org.
Fotos: Synapse
13
Eur
Science
Open Forum 2014
Af Nissa Khan, medicinstuderende
Billeder: Mikkel Østergaard,
www.ESOF2014.org og Nissa Khan
H.M. Dronning Margrethe 2.
e in
enc
Sci
the
y
Cit
festival
Tem
aet
for
14
ESO
F20
14:
ing
ild
Bu
ges
d
Bri
gM
nin
H.M
on
. Dr
he
ret
g
r
a
2.
Øverst: Sofie Carsten Nielsen, Uddannelses- og Forskningsminister
Nederst:José Manuel Barroso, formand for EU Kommissionen
3D printere – en opfindelse med potentiale til at producere alt
fra organer til mad.
F
ra den 22. til den 26. juni 2014 havde Scient to skribenter med til EuroScience Open Forum 2014 (ESOF2014) i Carlsberg Byen, København.
ESOF er Europas største tværgående videnskabs- og videnskabspolitiske
konference. Den afholdes hvert andet år i skiftende europæiske storbyer, og
det danske Uddannelses- og Forskningsministeriet havde vundet værtskabet for ESOF2014 i Danmark.
Den første konference fandt sted i Stockholm i 2004, derefter blev den afholdt i München i 2006, i Barcelona i 2008, i Torino i 2010, i Dublin i 2012
og nu i København i 2014. I 2016 skal ESOF afholdes i Manchester.
Konferencen har tre hovedformål:
- At topforskere fra hele verden mødes og præsenterer og debatterer den
nyeste forskning inden for naturvidenskab og teknologi.
- At skabe dialog omkring videnskabens rolle i samfundet og
- At engagere borgerne og stimulere almindelige menneskers interesse for
og indsigt i videnskab og teknologi.
I år var der hele 4 Nobelpris-modtagere, som deltog sammen med
4.500 andre delegerede. Organisationen bag ESOF er EuroScience, som
er en international organisation med base i Strasbourg, der er åben for
forskere, politikere, lærere, ph.d. studerende, ingeniører, erhvervsfolk,
og generelt for alle borgere med interesse for videnskab og teknologi og
dennes forbindelse til samfundet.
Formålet med ESOF
er at skabe en åben
platform, hvor organisationer, det videnskabelige samfund,
politikere og virksomheder kan mødes og
debattere forskningsrelaterede emner
på tværs af fag- og
sektorgrænser.
15
Oppe: Journalister, fotografer, forskere, ph.d. studerende, videnskabsmænd,
professorer… Listen er lang. Men alle var samlet under ét tag i København i
juni 2014. Til højre, øverst: ”Share your knowledge” Videnskab handler ikke
om patenter, egoisme eller penge. Videnskab handler om at dele. Til højre,
nederst: Et meget lille udpluk af de 4.500 deltagende delegerede
E
uroScience repræsenterer de europæiske videnskabsfolk fra alle discipliner (naturvidenskab,
matematik, lægevidenskab, teknik, samfundsvidenskab, humaniora og kunst), institutioner i den
offentlige sektor, universiteter, forskningsinstitutter
samt erhvervsliv og industri. Følg med i EuroSciences
arbejde på https://www.euroscience.org/.
Samtidig med ESOF blev der afholdt Science in the
City. Science in the City festivalen havde til opgave at
bygge bro mellem borgere, forskere og erhvervslivet
og prøve at vise, hvordan tingene hænger sammen i
den verden vi lever i, eller hvordan verden kan se ud
i morgen. Science in the City samlede videnskabens
mange forskellige grene i en seks dages festival fra den
21. til den 26. juni 2014. Der var her over 80 eventarrangører fra både Danmark og 20 andre lande, og
festivalen var åbent og gratis for alle danskere.
16
Klar til åbningsceremoni
ESOF2014 i TAP1, Carlsberg Byen, København
Foredrag efter foredrag, viden på viden. Som Bono sang: ”The Fabiola Gianotti, partikelfysiker og opdageren af Higgs bosonen, CERN
more you see, the less you know…” – ”City of Blinding Lights”, U2 Rolf Dieter-Heuer, direktør for CERN Dominique Leglu
chefredaktør,
Sciences et Avenir,
Frankrig
17
Foto: Kristian Reveles Jensen
ESOF, et fantastisk markedsføringsstunt for Carlsberg
Bryggeriselskabets tilstedeværelse på ESOF var overskyggende, og en session
om afhængighed og alkohol blev censureret med Carlsberg bannere, hvilket
efterlader en dårlig smag.
Alkohol har altid spillet en rolle i ESOF. Da konferencen blev holdt i Torino i 2010, skamroste de italienske
talere altid landets rødvin og opfordrede deltagere til at nyde et glas med kollegaer. Harmløst med lidt national stolthed. Ja, vinen hjalp på dialogen med selv de mest generte forskere. Men det gik så vidt at en italiensk
biolog, der præsenterede sit arbejde med krafthæmmende stoffer i røde frugter som rødbeder og vindruer,
ville søge midler til et studie, hvor kvinder med tidligere brystkræft ville få ordineret rødvin, italiensk rødvin
selvfølgelig. Dette selvom alkohol er klart forbundet med en øget risiko for at udvikle brystkræft, ja næsten alle
typer kræft, og burde klassificeres som en karcinogen.
18
tæller: ”Carlsberg
Byen vil tilføre
konferencen og
festivalen en speciel ånd. Den videnskabelige arv
og de visionære
idéer, der ligger
til grund for
Carlsberg Byen,
er de perfekte
omgivelser for
en international
event, der handler om at udvikle
og diskutere det
nyeste indenfor
forskning.” Det
var Dronning
Margrethe enig i,
idet hun nævnte
i sin åbningstale
for ESOF: ”It
is fitting, that
the venue for
the conference
should be at the
old Carlsberg
Breweries; the
promotor and
supporter of
Danish scientific
research for more
than a century.”
Irland er et af de få lande, hvor
befolkningen har et højere alkoholforbrug end Danmark. Her var
Guinness ikke en officiel sponsor af
ESOF i 2012. Men der var arrangeret
besøg på bryggeriet, og den lukkede
fest for pressen og arrangørerne blev
holdt i toppen af Guinness bryggeriet. I Irland er det tabu at nævne eller
reklamere for Guinness eller alkohol i officielle sammenhænge. Det
forbehold og selvkritik har vi ikke i
Danmark, hvor Carlsberg Group og
Carlsberg Byen var henholdsvis partnere og sponsorer af ESOF 2014.
At konferencen og videnskabsfestivalen blev holdt i Carlsberg byen, var
naturligt i forhold til det triste alternative, nemlig Bella Centeret. Klaus
Bock, Champion for ESOF2014 for-
Da Wilson Compton fra National Institute on Drug Abuse, USA, præsenterede sit arbejde om afhængighed og
gav et neurobiologisk argument for
købsforbud på alkohol på 21 år, så var
det omkranset af Carlsberg bannere
med skummende fadøl. Comptons
assistent havde allerede fjernet et par
bannere. For at komme hen til det
lille auditorium i udkanten af Carlsberg-byen skulle man igennem en
forhal med 100 meter med Carlsberg
bannere med øl og sportsstjerner.
Den manglende neutralitet måtte
have chokeret moderateren Michel
Kazatchkine, særlig udsending for
Generalsekretæren for De Forenede
Nationers, der dog diplomatisk ikke
kommenterede på det.
Udover at ESOF blev holdt i Carls-
berg-byen, var der en Carlsberg
stand, et foredrag om Carlsbergs
miljøvenlige indpakning og den
ubegrænsede fri Carlsberg fadøl til
ESOFs officielle fest. Der må derfor
være ros til Flemming Besenbacher,
bestyrelsesformand for Carlsberg A/S
og Carlsberg Fonden, der sad i ESOFs
programudvalg for god markedsføring.
Mange virksomheder støtter EOSF,
og derfor er deres tilstedeværelse
lige så naturligt som erhvervslivets
samarbejde med universiteterne. Medicinalselskabet Janssen og Johnson
& Johnson har i en længere årrække støttet ESOF og bringer til hver
konference europæiske studerende
til ESOF på deres ScienceBus. Sammen med Lundbeck var Janssen og
Johnson & Johnson mere diskrete end
Carlsberg. Måske fordi medicinalselskaber tit bliver portrætteret som
onde og spekuleret har de været mere
tilbageholdene på armlængde afstand.
Dette armslængde-princip kunne
Carlsberg tage ved lære af, da deres tilstedeværelse på ESOF kaster
ikke kun en skygge over ESOF, men
over Carlsbergs historiske bidrag til
dansk videnskab. Når jeg tænker på,
hvor hyppigt jeg blev bombaderet
med Carlsberg markedsføring på
ESOF, jamen så får fadøllen en dårlig
eftersmag ■
Kilder:
http://stats.oecd.org
http://esof2012.org
http://esof2014.org
Alcohol consumption and ethyl carbamate
International Agency for Research on Cancer
Working Group on the Evaluation of Carcinogenic Risks to Humans (2007: Lyon, France)
Rehm et al. 2005, Alcohol and public health,
The Lancet
Kristian Reveles Jensen,
medicinstuderende
19
DEN FORETRUKNE
FAGFORENING
OG A-KASSE FOR
SCIENT.ER
SOM STUDIEMEDLEM I DM OG MA FÅR DU:
Fagligt fællesskab. Værdifulde kurser og arrangementer.
Karrierevejledning og juridisk rådgivning både til studiejob og
som færdiguddannet. Økonomisk sikring ved ledighed. Rabat på
Bliv medlem af DM
inden 01.11.2014 og vind
et års studieforsikring.
fitness, forsikring, bank, aviser, bøger, mad, rejser.
MELD DIG IND PÅ
CANDPORTALEN.DK
LÆRERSTANDENS BRANDFORSIKRING
– en del af LB Forsikring
Følg med i kapløbet til
Månen på Twitter:
www.twitter.com/glxp
Kapløb
til månen
18 hold. Cirka halvandet år tilbage. 30 millioner dollars i præmie. Der tales her om Google Lunar XPRIZE – en international konkurrence sponsoreret af Google, som handler om at finde den mest effektive og budgetvenlige måde at komme til Månen på. Men hvem ejer Månen? Hvilke typer af dyrebare ressourcer findes på Månen? Og hvordan – og hvornår – kan vi få
adgang til dem? Disse og flere spørgsmål blev diskuteret til EuroScience Open Forum (ESOF)
2014 i Købehavn – Europas største tværgående videnskabs- og videnskabspolitisk konference.
L
ad os lige spole en smule tilbage og starte fra begyndelsen. Hvad er Google Lunar XPRIZE? Som svar på dette
spørgsmål skal det nævnes, at der er tale om det største
internationale incitament-baseret præmie-ræs nogensinde. Deltagerne kan være enhver privatejet virksomhed, som maksimalt
er støttet med 10% af offentlige puljer.
Kravene for at vinde er følgende: Landing af en robot sikkert
på Månen; bevæge den 500 meter på, over eller under Månens
overflade og at sende HDTV Mooncasts tilbage til Jorden
Deadline for, hvornår disse krav skal være opfyldte, er den 31.
december 2015. Undervejs vil der være mindre konkurrencer
med delmål, som ligeledes giver økonomisk gevinst til vinderne.
Konkurrencen blev skudt i gang i 2007, og i juni 2014 var der
18
18 hold, som gik videre. Til dags dato er der kun tre nationer –
USA, Rusland og Kina – som har landet et rumfartøj blødt på
Månen, selvom flere lande har succesfuldt haft mindre missioner. Indtil videre har missioner til Månen været på regeringens
regning, men med aktiviteter som Google Lunar XPRIZE og
andre privat-offentlige samarbejder, stimuleres en ny rum-industri.
Paneldiskussionen til ESOF 2014’s ’Mining the Moon’ blev ledt af:
• Bernard Foing, Executive Director af the International Lunar
Exploration Working Group (ILEWG) og Senior Exploration
Officer hos ESA/ESTEC. Han har været Lead Project Scientist
for SMART-1, den første europæiske mission til Månen.
• Robert Böhme, CEO og Team Leader af the Part-Time Scientists, et af de 18 deltagende hold i Google Lunar XPRIZE.
21
• Britta Thomsen, medlem af Europaparlamentet siden 2004.
Hun var medlem af Udvalget for Industri, Forskning og Energi,
Udvalget for Kvinders Rettigheder og Ligestilling samt suppleant i Udvalget for Sikkerhed og Forsvar.
Hvorfor er det vigtigt, at man finder en nemmere og billigere
måde at komme til Månen på?
Månen kan også betegnes som den ottende kontinent. Den har
landarealer større end Brasilien og Nordamerika lagt sammen,
og os mennesker har kun set 5% af det! Der er utallige naturfænomener, værdifulde ressourcer samt uløste mysterier på
Månen, som kræver efterforskning og opdagelser. Indtil videre
har det ikke været økonomisk attraktivt at komme til Månen.
Derfor blev Google Lunar
XPRIZE sat i værk.
en beboelseskoloni, som nævnt tidligere. Undersøgelser af Månesten
har afsløret, at denne indeholder op til 10 gange mere titanium end
jorden herhjemme. Månen har ligeledes en overflade indeholdende
store mængder jern, magnesium og calcium. Alle disse mineraler
kan i fremtiden potentielt anvendes til dannelse af et infrastruktur
til en civilisation. Få år tilbage blev is også opdaget på Månens poler.
Denne is kunne anvendes til drikkevand samt som komponent i
fødeproduktion.
Kan man opretholde en civilisation på Månen?
Som allerede nævnt, er et af de langsigtede mål at skabe en beboelseskoloni på Månen. I øjeblikket er der en del forhindringer og
problemer, som skal løses, inden dette kan lade sig gøre. Udover de
tekniske udfordringer, er der ligeledes sundhedselementer, som
skal tages med i overvejelserne.
The Outer Space Treaty specifies that no
Helt konkret er der ni sundhedscountry or citizen owns the moon. With internarisici vurderet til at være uactional cooperation towards a world strategy for
ceptable. Disse risici er vurderet
the exploration and utilization of the moon, we
til at fremkomme i astronauter
med en 3-årig mission til Mars.
can exploit responsibly scarce lunar resources
Risici inkluderer osteoporose,
and still preserve sites of historic and scientific
nedsat muskelmasse, mikrointerest. Precursor landers can be operated in a
tyngdekraft-inducereret synsforcoordinated robotic village, with in-situ use of
styrrelser, stråling, toksicitet fra
resources, done with respect. This would prepare
rumfartøjer, psykiske påvirkninger, ernæringsrisici og manglena sustainable and smart path towards humans
de tilstrækkelig lægehjælp.
living off the land in international lunar bases.
Det langsigtede mål med
konkurrencen er at opdage
ressourcer på Månen, som
kan have en værdi for os.
Derudover er et af de vigtige
formål at udvikle permanente
beboelseskolonier på Månen.
En af fordelene til sidstnævnte
er, at Månen kan anvendes
som startpunkt til missioner til
Mars. Månen har kun en sjettedel af Jordens tyngdekraft og
intet atmosfære. Derfor vil en
- Bernard Foing
raketlancering fra Månen ikke
Ved at have missioner à seks
kræve nær så meget energi,
måneder til Månen, hvor man
som hvis det skulle foregår på
afprøver menneskelig beboelse,
Jorden. For at det skal være økonomisk optimalt, er det nødven- kan man undersøge disse sundhedsrisici nærmere, og forhåbentdigt, at al udstyr til opsendelse til Mars bliver bygget på Månen,
lig komme nærmere på en række løsninger. Herved kan man
og ikke transporteret fra Jorden først. Sidstnævnte vil kræve en
implementere disse løsninger og tage skridtet videre til missioner
masse ressourcer og brændstof, hvorfor det nemt kan blive en
mod Mars. Det skal også nævnes, at Månens nedsatte tyngdekraft
dyr affære.
sammenlignet med Jordens giver rige muligheder for at bygge store
teleskoper på Månens poler, som kan give dybe observationer af små
Hvilke ressourcer er det, som man forventer at finde på
dele af rummet.
Månen?
Der findes en del ressourcer, som kan findes på Månen. Listen
Robert Böhme, CEO på the Part Time Scientists, som er et af
inkluderer blandt andet oxygen, sjældne metaller og helium. Hvis
de konkurrerende18 hold, udtalte: “The first thing that will be
disse kan findes og mobiliseres, kan det give grundlag for dannelse af needed is infrastructure. The Part Time Scientists, along with
Moon Base: En potentiel base på Månen med mulighed for udforskning af vores solsystem med robotteknologi og hyppigere missioner.
Robert Böhme: Robert Böhme, CEO og Team Leader af the Part-19
Time Scientists, et af de 18 deltagende hold i Google Lunar XPRIZE
FAKTA
Månens overflade kan dateres helt tilbage til 3,5 milliarder år; nogle områder stammer helt fra Månens oprindelsestid, som er 4,5 milliarder år siden. Denne overflade har båret præg af asteroider, kometer og solarvind.
Derfor er overfladen en unik samling af solsystemets historie.
Man mener, at Månen har været dækket af et magma-ocean, som har været flere hundrede kilometre dybt. Dette lag blev sidenhen
kølet ned med tiden, hvilket har formet en skorpe, en kappe samt en indre kerne. Men det er ikke så ligetil. Det viser sig nemlig, at
der er flere geologiske og fysiske forskelle mellem den side af Månen, som kan ses fra Jorden, og den modsatte side. Seismometerne, der blev placeret på Månens overflade af Apollo astronauter, var ikke sensitive nok til at give en detaljeret forståelse af Månens
indre. Man kan potentielt lære mere om dette ved at placere moderne seismometre på Månens overflade.
En stor del af forskernes detaljerede analyse af Månen er baseret på den begrænsede mængde af Månesten, som vi har på Jorden.
Helt eksakt råder forskerne over 382 kg, der blev samlet af Apollo astronauter, 0,32 kg fra den Sovjetiske Luna missioner, og omkring
190 meteoritter, der er blevet identificeret som at have herkomst fra Månen. Vi lever i en tid, som indeholder en hastig udvikling af
robotter og menneskelige missioner i rummet. Alt dette kan øge det nuværende datasæt og give os en bedre forståelse for Månens
struktur samt løse mysterier om, hvordan Månen blev formet.
some of our competitors
in the Google Lunar
XPRIZE, aim to develop
networks of small robotic
landers to provide power,
communications and
bandwidth that can support a range of activities
on the lunar surface. We
are even looking at the
possibility of establishing
secure data storage centers dug down into the
lunar soil.”
Han deler derved ambitionerne om, at man skal fokusere på
Månens infrastruktur. Et af de måder, som dette kan oprettes
på, er, ifølge Robert Böhme, transport af 3D printere til Månen.
Ved at anvende naturlige materialer på Månen burde man kunne konstruere beboelsesbygninger og forskningsudstyr. Hans
hold arbejder på at udvikle såkaldte Asimov Rovers: to rovers,
som er identiske. De begge vil have en indbygget kamerafunktion, som kan analysere Månens indhold udover at tage billeder.
 F ø l g m e d i t h e Pa r t Ti m e
Scientists arbejde på www.ptscientists.com
Hvem skal afgøre vinderen i december 2015?
Dommerpanelet består af ni førende eksperter fra hele kloden.
Disse eksperter har deres ekspertise i astronautik, rumfysik,
robotteknologi og rum-project management. Dommerpanelet
består af følgende:
- David Swanson, senior direktør for Safety and Mission Assurance and Orbital Sciences Corporation (chairman)
- Elisabeth Morse, rummission systemingeniør (vice-chair)
- Alan Wells, vicepræsident af the Network of European Regions using Space Technology (vice-chair)
- John Jay Kurtz, ingeniør manager hos General Dynamics
Robotic Systems
- Dr. Derek Lang, rumindustri konsulent
- Dr. Charles Reynerson, industriekspert i alle faser af rummissioner
- Professor John Zarnecki, rumscience professor og forsker på
Open University (UK) og deltids-chair på Beijing University of
Aeronautics & Astronautics
- Bérengère Houdou, leder af Lunar Exploration Office ved
European Space Agency (ESA)
Samlet set, siden starten af 2014, har de tilbageværende 18 hold
i Google Lunar XPRIZE i øjeblikket over 200 lønnede medarbejdere og over 800 aktive frivillige. Økonomisk set er der i alt
investeret over 18 millioner US dollars, og der er budgetteret en
yderligere investering på 278 millioner inden deadline.
Kilder:
http://www.googlelunarxprize.org/prize-details
http://da.wikipedia.org/wiki/Britta_Thomsen
http://www.enn.com/sci-tech/article/45769
http://en.wikipedia.org/wiki/Google_Lunar_X_Prize
http://www.googlelunarxprize.org/teams
Illustrationer og billeder: http://www.esa.int/spaceinimages/Images/2006/02/Aurora_Moon_base_artist_s_view; www.ESOF2014.org;
Wikimedia Commons
Nissa Khan,
medicinstuderende
23
Dogmeskifte. På forskernes dagsorden er kommet en stor
gruppe kaotiske proteiner uden struktur, der har vendt op og
ned på, hvad man ellers troede om proteiner.
Kaosproteinerne
F
orestil dig et protein som en nøgle,
der kan låse op for, aktivere, en
funktion, og præcist som i dagligdagen, er der brug for at nøglen har en
helt bestemt facon, der passer nøjagtigt
til låsen.
Selvom denne analogi, med det passende navn ”lås-og-nøgle”-modellen, er en
kende triviel, er den ikke desto mindre
et sejlivet dogme inden for strukturel
biologi.
Dogmet forudsætter, at proteinerne skal
have en ordnet opbygning, en struktur,
for at kunne udføre en funktion, og har
med tiden fået status som et mantra sagt i
kor af forskere verden over.
Men hvad hvis nøglen kan forme sig alt
efter hvilken lås den møder? Her har vi
altså en slags universalnøgle, der kan låse
op for mange forskellige funktioner ved
at skifte fra sin kaotiske ustruktur til at
have en bestemt form.
Dette princip går stik modsat dogmet,
der har dikteret ikke mindre end 120 års
forskning, men det er imidlertid lige præcis hvad forskerne har fundet - proteinkemiens svar på universalnøglen. Og det
bliver endnu mere pebret, at der er en hel
del funktioner i vores kroppe, der bliver
varetaget af proteiner uden struktur, der
aldrig finder sig en ordnet form.
DISSE ustrukturerede proteiner, som de
bliver kaldt, er altid blevet overset som
dem, der er svære at afbilde med dagens
metoder, kan overleve en god omgang
kogning - og som følge af dogmet - ingen
funktion har.
De fik for første gang en smule opmærksomhed i 1995 da forskeren Keith
Dunker bed mærke i en kaotisk ustruktureret del af et proteinmolekyle, han blev
forelæst om til et seminar. Det gik op for
ham at delen, der blev portrætteret som
en konfus krusedulle, ikke blot var uden
24
Melanie Weilguny,
biologistuderende
struktur men gav molekylet fleksible
egenskaber.
Det gik tydeligvis imod den gængse opfattelse af forbindelsen mellem struktur
og funktion, for nu havde han jo med
sine egne øjne set en ustruktureret del af
et protein, der uden tvivl var involveret i
funktionen.
Mantraets kor blev en forsker mindre,
og i stedet blev et spørgsmål formuleret;
hvordan kan et protein uden struktur
fungere som en nøgle?
Sidenhen er en hel verden af ustrukturerede proteiner, der ellers havde fået
tildelt mærket ”duer ikke”, blev taget op
igen, og proteinbankerne, der indeholder
information om alle kendte proteiner, er
begyndt at bugne med både delvist og
helt ustrukturerede proteiner, der kan
varetage forskellige - også vitale – funktioner i levende organismer.
MEN hvorfor er det en fordel ikke at have
en struktur? Det kommer an på, hvilken
reaktion der skal låses op for, for de tre
måder en ”lås” og en ”nøgle” kan binde
sig til hinanden på, har nemlig hver sine
respektive fordele.
Snakker vi om proteinerne der opfører
sig som universalnøgler, er det ikke svært
at gætte sig til, at det at kunne transformere sig, alt efter hvem man skal binde
sig til, er smart.
Er man derimod et ustruktureret protein
der aldrig folder sig til en form, fanger
man hurtigere det protein man vil binde
til, fordi man er langstrakt, til forskel fra
strukturerede proteiner der mere ligner
kompakte bolde.
Der er også eksempler på at ustruktur
er en funktion i sig selv, som i Keith
Dunkers molekyle, der ikke ville være
fleksibelt uden den ustrukturerede del.
Men fordelene rækker meget længere end
hvad der er mest praktisk for molekylet.
Mange ustrukturerede proteiner er koblet
til at kunne holde sygdomme i skak, som
fx at undertrykke tumorer.
Det er dog ikke alle steder det er smart at
have ustruktur. Ved enzymer, der binder
til deres substrat som i den traditionelle
”lås-og-nøgle”-model, er det ret væsentligt at have en ordnet struktur, når deres
job er at skrue op for en helt bestemt
reaktion – og ikke alle mulige andre reaktioner på samme tid.
Det kan lyde som om, at forskerne allerede har lagt de ustrukturerede proteiner
i fuldstændig definerede kasser. Men i
virkeligheden har hver forsker defineret
deres egen kasse, fordi vi ved så lidt. Men
en ting er sikkert; selvom de spreder kaos
omkring i laboratorierne, er kaosproteinerne kommet for at blive ■
Foto: flickr.com
HUSK
...du finder dine studiebøger
Studiebøger
Bogpakker
Papirvarer
KU mechandise
Kompendier
Formelsamlinger
i boghandlen i Biocenter
Annonce_Scient_190x128.indd 1
15-07-2014 12:24:54
25
Kakaos sunde egenskaber på kroppen
Forebyggelse af hjertekarsygdomme
I dag er kakao er blevet en integreret del
af vores hverdag. Hos de Jleste har den
en fast plads i vores mad, skønhedsprodukter og som supplement til socialt
samværd. Der er skrevet talrige artikler
om kakaos positive indvirkning på både
krop og sjæl. Det er måske ikke tilfældigt
at kakao blev kaldt for gudernes føde af
mayaerne?
Kakao (Theobroma Cacao)
oprinder fra Sydamerika.
Brugen af kakao, Gudernes
føde, dateres tilbage til Mayaerne1400 år f.kr. Ikke alene
blev bønnerne brugt til at
kreere hellige drikke og kødet
blev brugt til at danne gærede drikke, men de værdifulde
bønner blev også brugt som
betalingsmiddel (hvorfor kun
de rigeste havde råd til at
drikke det).
Det kom først til Europa efter spaniernes
erobringer som en luksusvare forbeholdt
de kongelige der nød den Jine smag af
chokoladedrikken. I England var drikken
en smule mere udbredt, hvorfor den første café med chokolade på menuen åbnede i London i 1657. Da industrialiseringen brød ud fulgte udviklingen for kakao.
Ved at udnytte kakaobønnens naturlige
fedtstof til dannelse af kakaosmør var det
muligt at producere chokoladeplader som
vi kender dem i dag.
Kakao og helbreddet
Forskere har lavet forsøg der viser at nedbrydningsstofferne for kakao i tarmen
optages i blodet og er med til at dæmpe
betændelse for ikke mindst at mindske
hjerte-kar problemer i kroppen. Derved
er det muligt at den førhen syndige
daglige indtagelse af mørk chokolade
kan være en fordel for din krop. Theobromin (alkaloid) forekommer naturligt i kakaobønnen (stoffet udgør 2% af
bønnnens vægt). Det menes at have en
svag koffein lignenede effekt i kroppen.
Denne virkning ses som afslapning af
muskulaturen (bl.a. i bronchiolerne
og hjertet), en vanddrivende effekt og
en stimulation af CNS der kan være
skyld i følelsen af velvære. Som med alt
andet skal det dog indtages med måde,
da overdrevent indtag kan bidrage til
svedture, rysten og anorexi.
Udover theobromin indeholder kakao
bl.a. Jerne, magnesium, koffein, triglycerider og polyphenoler. Polyphenolerne har en antioxidant virkning. Blot
20 g mørk chokolade kan dække det
daglige behov for antioxidanter. Denne
virkning kan ses ved at polyphenolerne øger mængden af HDL i blodet
og derved sænker niveauet af LDL,
risikoen for åreforkalkning samt blodpladernes aggregation. Men dine dyr er dog
ikke ligeså glade for de dejlige virkninger
af kakaobønnen som du er. Hunde, latte,
heste og papegøjer kan ikke tåle theobromin.
Kakaos eufori
Kakao stimulerer dannelse af endorJiner der stimulerer følelsen af velvære
og trivsel. Andre aktive stoffer i kakao
fremkalder serotonin produktion der
igen giver behagelige følelser. Amfetamin
lignende stoffer når i ringe grad rundt i
vores CNS, men når de gør frigiver de
dopamin der fremmer lyst og euforisk følelser. Hashlignende effekter ses også blandt de
aktive stoffer i kakao. Så indtil videre kan vi
konkludere, at der er en hel euforisk pakke i
den lille brune bønne.
Dyrkning og variationer
Kakaoplanten er en utrolig ‘snobbet’ plante.
Den gror udelukkende 20 grader nord eller
syd for ækvator. Den skal bruge regn, sol og
partiel skygge for at gro sine bønner.Overordnet kan man tale om 3 typer kakaobønner: Forastero, Criollo og Trinitario. Smag
og tekstur varierer meget alt efter hvilket
område bønnerne kommer fra.
Fun fact: Theobroma
betyder ‘‘gudernes føde’’
Forastero er den bønne der primært bruges i
kakaoproduktionen verdenen over (estimeret udgør den 90%). Criollo er den Jineste
form for kakaobønne man kan få. Den er
næsten uddød, men kan Jindes i opblandinger af Jinere chokolade. Trinitario er en
hybrid af de to ovenstående, opkaldt efter
den ø hvor den oprinder. Efter frugten er
høstet fra træet (høst er typisk 2 gange pr
år) skal de ligge og tørre ind i et par dage,
førend de kan bruges i produktion. Dernæst
Jjernes bønnerne der ligges til fermentation
i træbokse i 5-7 dage (længden af fermentation kan dog varriere efter type af kakaobønne). Efter fermentation skal de tørre i
naturlig solskin i 2 ugers tid.
De gavnlige effekter omtalt i artiklen fås i
den rene mørke chokolade. Ikke i mælkechokolade. Derudover så er brugen af vanilie
i chokoladebarer et rigtig godt skalkeskjul
for dårlige kakaobønner, så hold øje med om
den mørke chokoladebar indeholder vanilie,
hvis den gør kan det meget vel være et dække for et lidt sørgeligt bundt bønner ■
Literatur:
http://videnskab.dk/krop-sundhed/tarmbakterier-elsker-chokolade-og-gavner-hjertet
Fotos: wikipedia.org og
pixabay.com
Rikke B. Johansen,
medicinstuderende
27
• Artikel
eller annonce • Scient
Skribent
for magasinet
Formidlingsevner. Formuleringskompetencer. Selvstændighed. Kreativitet.
Scient er en uafhængig studenterforening, der udgiver bladet af samme
navn. Scient bliver skrevet af de studerende selv og behandler
bredt og kritisk universitetsuddannelserne, videnskaben og ikke mindst
studielivet. Scient udkommer fire gange om året og uddeles gratis på LIFE,
Panum, Farma mm.
Fordelene ved at blive Scient-skribent er
-at man kan træne sin sans for vinkling, hvilket også er vigtigt, når man
skriver videnskabeligt eller skal ansøge om fondspenge eller jobs!
-at man lærer at overholde en deadline
-at man tilegner sig evnen til at udføre journalistisk arbejde kendetegnet
ved grundig og reflekteret research.
-at man opnår at beherske et flydende og korrekt skriftligt dansk tilpasset
sin målgruppe.
Hvis DU nu synes, at det lyder spændende, så skynd dig at skrive til
red@scientmagasin.dk Og hvis du ikke liiige ved, hvad du skal skrive om,
så tøv ikke med at skrive til os - vi hjælper dig i gang. Du behøver ikke at
have erfaring - du skal bare have lyst til at skrive, det er nok. Vi glæder os
til at høre fra dig
Med venlig hilsen
Redaktionen på Scient
S æt
aller
e de
X
kr yd
sik
Vi h
alen
olde
dere
r
n
n nu
temb
æste
!
er kl
skriv
.
e
1
m
8
st. –
øde
.00
og s
på B
den
å hå
aress
25. s
b
o
epe
v
r vi p
som
ed N
muli
å at s
ø
r
repo
gt. V
e så
rt
i giv
man
er en
ge af
- Re
kop
jer
dakt
kaffe
ione
:
)
n
28
Foto: wikipedia.org
PRÆSTENS KLUMME
Præster og kvasarer
Smag på ordene: Molar absoptionskoefficient, holomorf dynamik, fylogenetisk
systematik (kladistik), proteinoprensning, proteinkarakterisering og steady-state enzymkinetik og kvasarer.
Jeg synes, de lyder godt, de ord, også
selv om jeg ikke i alle tilfælde ved, hvad
de betyder.
Jeg har titel af studenterpræst – eller universitetspræst – og det er et fremmed
ord for de fleste. Hvad betyder det? Hvad
laver en præst på universitetet? Det lyder som en uheldig sammenblanding af
viden og tro, ikke mindst på de naturvidenskabelige fakulteter.
Men det præstelige arbejde på universitetet består ikke først og fremmest i
at forkynde en tro, eller sammenblande
og forplumre den klare tanke. Præsten er
derimod en samtalepartner, en, man kan
tale med, når livet og tanker forplumres
af begivenheder eller omstændigheder.
Der kræves meget udholdenhed, koncentration, fokus og dygtighed på universitetsstudier i dag. For ikke at tale om
hurtighed, som nu også er blevet en dyd.
Det er ikke i sig selv nogen dårlig ting, at
I skal kunne præstere og gerne anstrenge
jer for at præstere det bedste, I kan. Men
kravet om præstation lægger også pres på
den enkelte. Derfor er stress og præstationsangst (eksamensangst) den bagside,
der følger med.
Studenterpræsten er en person, som
kender de vilkår, de studerende har, og
samtidig er uddannet til at tale om det,
som kan være svært. At jeg er præst, betyder ikke, at jeg vil forsøge at omvende
mine samtalepartnere. Det betyder derimod, at jeg er pålagt en udstrakt tavshedspligt. I samtalen er det altid den
studerendes problematik, som er i fokus.
Vi forsøger at skabe et, hvor man kan tale
om alt det, som er svært at tale om. Usikkerhed, angst, afmagt, sorg – rækken af
emner, der bliver bragt op, er lang. Man
behøver ikke have en tro eller være religiøs; alle kan få en samtale om det, de
synes. Men har man spørgsmål om tro og
religion, kan man selvsagt også tale om
det.
Ud over samtalerne, så laver studenterpræsten også mere udadvendte aktiviteter. Det gør vi sammen med de studerende. Aktiviteterne spænder fra foredrag,
studiekredse og gudstjenester til svampeture, julefrokoster og studierejser og flere
ting der i mellem. Man kan ikke være
medlem, men alle kan være med. Her
kan man også møde studerende fra andre
fag og tale om stort og småt. Vi går aldrig
af vejen for en diskussion om viden og
tro. Velkommen på KU.
Læs mere om hvem vi er, og hvad vi laver på http://studenterpraesterne.ku.dk/
og
http://www.smikbh.dk/index.html
Af Nicolai Halvorsen,
studenterpræst på de
natur- og sundhedsvidenskabelige fakulteter
Billede: www.istockphoto.com
EFTERÅR 2014
• Kalender •
Den enes død den andens brød
Tid og sted
Tid og sted
Chiligarteneriet Toftegård ved Køge
Omvisning på assistens om dem der tjente og dem der tabte på
krigen. Fortæller Christoffer Jørgensen. Omvisningen er støttet af
Nørrebros lokaludvalg.
Man. d. 15. september 2014, kl. 14. (Fri entré). Kulturcentret Assistens, Assistens Kirkegård, Kapelvej 4, København N
Lør. d. 20. september 2014, kl. 10. (Entré: 65kr). Reventlowsgade,
København V
Underviser: Lokal Guide. Chili er som kaffe, først skal man lære
at elske den, senere kan man ikke undvære den. Tag med AOF
Amager på besøg i gartneri Toftegård ved Køge.
Københavns Oktoberfest - Rocazino og Moonjam Tid og sted
Velkommen til Københavns Oktoberfest! Ølfestival med lederhosen, øl schlagermusik, det skal prøves, du bliver overrasket.
Tid og sted
Tor. d. 18. september 2014, kl. 16. Femøren, Amager Strandvej,
Kastrup
Uddannelse og dannelse
- i lyset af Studiefremdriftsreformen. Fyraftensmøde med spisning. Oplæg ved idéhistoriker og lektor på DPU Jens Erik Kristensen. Arrangeret af Studentermenigheden i København.
Tid og sted
Tor. d. 18. september 2014, kl. 17. (Fri entré). Roland Bar, Karen
Blixens Vej 1, København S
Landbohøjskolens have og historiske bygninger
Underviser: Kim Greiner. Guidet rundvisning - kør selv. Vi mødes foran Hovedbygningen på Bülowsvej 17 og går ind og ser på
Bindesbølls bygning fra 1858 og så vidt mulig ser vi Nordeuropas
smukkeste auditorium. Arrangeret af LOF - Vordingborg.
Tid og sted
Fre. d. 19. september 2014, kl. 10. (Entré: 250 kr). Det Natur-og
Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og
Naturressourcer, Hovedbygningen, Bülowsvej 17, Frederiksberg C
Man. d. 22. september 2014, kl. 19-21. Gartneri Toftegård ved
Køge. (Pris: 110 kr)
Folkekøkken
Folkekøkken i Korsgadehallen. Pris pr. tallerken: Kød og vegetar
50 kr. Børn 25 kr. Følg med i ugens menu og tema på facebook:
https://www.facebook.com/stoeberiet. VELBEKOMME!
Tid og sted
Tir. d. 23. september 2014, kl. 17.30-19.30. (Entré: Gratis). Korsgadehallen, Korsgade 29, København N
Mars One og andre rumeventyr
”Hvis USA, Rusland og Kina kan lave rumraketter - kan vi også.”
”Sørg altid for at mindst halvdelen af befolkningen synes du er
skør, så indikerer det at du gør noget nyt”.
Tid og sted
Ons. d. 24. september 2014, kl. 19. (Pris: 65 kr)
Stadsbiblioteket i Lyngby, Lyngby Hovedgade 28, Kongens Lyngby
Kostjunglen
Underviser: Torben Bremann. Kost som er et af vor tids helt store emner, er nærmest umuligt at navigere rundt i! Arrangeret af
Gladsaxe Oplysnings Forbund.
Det Skjulte Univers
Tid og sted
Dokumentar. Det Skjulte Univers tager dig med på en rejse langt
ud i rummet - fra Mars’ golde overflade til spektakulære galakser
i kanten af universets yderste kendte grænse.
Ons. d. 24. september 2014, kl. 19. (Entré: 0 kr). Gladsaxe Hovedbibliotek, Søborg Hovedgade 220, Søborg
Tid og sted
Smuk Sensommer I Botanisk Have
Fre. d. 19. september 2014, kl. 16. Tycho Brahe Planetarium,
Gammel Kongevej 10, København V
Ekskursion til Istedgade/Porten til Vesterbro v/ arkæolog, cand.phil. Hanne Fabricius
Vi mødes i Reventlowsgade og går omkring Istedgade til Maria
Kirkeplads, hvor vi skal se husene med de store herskabslejligheder, der endte som artistpensionater og -hoteller. Arrangeret af
Folkeuniversitetet i Egedal.
V/ Mari-Ann Blok Mødested: Botanisk Haves Indgang, København K.
Tid og sted
Tir. d. 30. september 2014, kl. 16.30-18.30. (Pris: 225 kr.)
Copenhagen Combat Monkeys
Historisk middelalderkamp i Ansgarkirken. Hvis du går med lysten til at lære europæisk kampsport og kunsten at bruge et stålsværd, så er chancen her. Kig forbi, og se om det er noget for dig.
• Kalender + kolofon •
Tid og sted
Ons. d. 1. oktober 2014, kl. 19-21. Ansgarkirken, Mågevej 33,
København NV
Luft under vingerne
Oplev en af museets begejstrede frivillige rundvisere fortælle om
museets flysamling. Varighed ca. 30 min.
Tid og sted
fortæller indendøre om stjernerne i historisk sammenhæng.
Tid og sted
Ons. d. 8. oktober 2014, kl. 19.30 21. (Entré: 50 kr. for voksne
og 25 kr. for børn under 18 år.). Kroppedal Museum Astronomi-Nyere tid-Arkæologi, Kroppedals Allé 3, Taastrup
Kulturnatten
Fre. d. 3. oktober 2014, kl. 11 og 14. (Entré: Gratis når indgangen
er betalt). Danmarks Tekniske Museum, Fabriksvej 25, Helsingør
Tid og sted
Fri for allergi og astma - uden medicin
Fremstil din egen æblemost med Grøn Guide i
efterårsferien
Torben Frank Andersen, ph.d. i biologi og direktør for Allergikompagniet, vil i teori og praksis beskrive den revolutionerende
allergibehandling, som han har været med til at udvikle. Arrangeret af FOF København/Lyngby.
Tid og sted
Man. d. 6. oktober 2014, kl. 16.45. (Entré: kr. 125). Frederiksberg
Hovedbibliotek, Falkoner Plads 3, Frederiksberg
Arkæologernes foredrag
Kom og hør foredrag, hvor Kroppedals arkæologer stiller skarpt
på nogle af de fantastiske fund, der er kommet frem på udgravningerne i de seneste år og som nu vises i særudstillingerne ”Finder I noget?” og ”Fyrsten vender tilbage”.
Tid og sted
Ons. d. 8. oktober 2014, kl. 16.30-17.30. (Entré: kr. 40). Kroppedal Museum Astronomi-Nyere tid-Arkæologi, Kroppedals Allé
3, Taastrup
Stjerneaftener på Kroppedal
Stjerner til hobe. Stjerner fødes i flokke som NGC 884 og NGC
869. Københavns Astronomiske Forening viser dig stjerneflokke
med deres store kikkert udenfor, og Kroppedal Museums guide
KOLOFON
SCIENT
Universitetsparken 5
2100 København Ø
scient@scientmagasin.dk
www.scientmagasin.dk
Annoncer
annoncer@scientmagasin.dk
Udgiver
Foreningen SCIENT, SCIENT
er tilknyttet SCIENCErådet
under Forenede Studenterråd
Fre. d. 10. oktober 2014
Grøn Guide stiller op med mostpressen på biblioteket. Kom forbi
med dine egne æbler og vær med til en sjov aktivitet, hvor vi i
fællesskab forvandler modne æbler til most. Vi har også æbler til
dem, som ikke selv har. Husk flasker.
Tid og sted
Man. d. 13. oktober 2014, kl. 14.30-16.30. (Fri entré). Gentoftegade Bibliotek, Gentoftegade 45, Gentofte
Åbent observatorium
Se stjerner, planeter og Måne.
Tid og sted
Ons. d. 15. oktober 2014, kl. 19-21. (Entré: 25kr/5kr). Rundetårn,
Købmagergade 52A, København K
Mord i København - Østerbro Tour.
Forfatteren Peer Kaae tager dig på en kriminalvandring gennem
byen og fortæller historierne om de mest spektakulære drab - på
selve gerningsstedet.
Tid og sted
Man. d. 20. oktober 2014, kl. 17-19. (Pris: 130 kr)
Skribenter i dette nummer
Nicolai Halvorsen, Melanie
Weilguny, Nissa Khan, Rikke
Johansen, Kristian Reveles
Jensen
Forsidefoto
Wikipedia.org
Fotografier og illustrationer i
dette nummer
wikimedia.org, pixabay.com,
sciencenews.org, ROB GIZIS,
CUNY BMCC, wikipedia.org,
Synapse, Kathrine L. Larsen,
adrianlikins.com, Mikkel
Østergaard, www.ESOF2014.
org og Nissa Khan, Kristian
Reveles Jensen, esa.int, flickr.
com, istockphoto.com
Oplag
1500 eksemplarer
Tryk
KLS Grafisk Hus A/S
Næste deadline
Nr. 2, 12. årgang
3. nov. 2014
Annoncedeadline
3. nov. 2014
Næste nummer
udkommer 1. dec. 2014
Bestyrelsen
Nynne Sørgaard, Nicolai Halvorsen, Pernille Rusterholz,
Melanie Weilguny, Nissa Khan
Redaktion
Melanie Weilguny, Nissa Khan
ISSN: 1604-3065
Kopiering af artikler fra
bladet er tilladt med kildeangivelse. Redaktionen forbeholder sig retten til at redigere i indsendt materiale.
SPOTBlok 1
2014
Få styr på din studiehverdag
Torsdag d. 11. september
Describe what you can do
Friday 12th of September
Styrk din studieteknik
Fredag d. 12. september
Få styr på din studiehverdag
Tirsdag d. 16. september
Få styr på din studiehverdag
Onsdag d. 17. september
Udlandsophold
Fredag d. 19. september
Skriv skarpt og skab kontakt til arbejdsmarkedet
Fredag d. 19. september
Study planning and study Techniques
Friday 19th of September
Study abroad
Tuesday 23th of September
Din karriere - hvad vil du?
Torsdag d. 25. september
Styrk din studieteknik
Fredag d. 26. september
Use your network and LinkedIn
Friday 26th of September
LinkedIN for begyndere
Tirsdag d. 30. september
Håndtér en travl hverdag - undgå stress
Fredag d. 3. oktober
Prepared for oral exams in English
Friday 10th of October
Få et studiejob
Fredag d. 10. oktober
Kend din type
Tirsdag d. 21. oktober
Er du stresset? - Kom tilbage på sporet
Onsdag d. 22. oktober
Styrk din eksamensteknik
Fredag d. 24. oktober
Næsten Kandidat kursus
Mandag d. 10. & torsdag d. 13. november
Brug din valgfrihed - få styr på kursustilmelding til blok 3 og 4
Tirsdag d. 11. november
Læs mere om arrangementerne og tilmeld dig på:
www.science.ku.dk/spot
de t nat u r- og biov i de nsk a be l ige fa k u lt e t
k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t
SCIENCE Studenterservice | Green Lighthouse | Tagensvej 16 | 2200 København N | studievejledning@science.ku.dk | www.science.ku.dk/studerende