Arbejdshæftet "Viden om Penge"

Viden
om
penge
BUDGET
OPSPARING
LÅN
Viden om penge
Forfattere:
Jørgen Korsgaard, Jørgen Uhl Pedersen
og Gert B. Nielsen
Grafisk tilrettelægning: Bjørn Rasmussen Grafik
Omslag: Finansrådet
Fotos:
Marianne Kongsted Cordes, Jørgen Uhl Pedersen,
Bjørn Rasmussen, Finn Egede Rasmussen,
Lærke Thordsen, Christian Uhrskov
Tryk: Finansrådet
ISBN: 978-87-91887-55-0
Copyright:
Forlaget Matematik 2014 og Finansrådet
www.dkmat.dk og www.finansraadet.dk
Materialet kan frit anvendes i undervisningsøjemed
mod tydelig kildeangivelse.
Dele af dette materiale er udarbejdet med inspiration
fra bogen “Funny Money”, der er udgivet af
Forlaget Matematik i august 2013.
Læs mere om bogen på www.raadtilpenge.dk/funnymoney
eller www.dkmat.dk
Forord
Har du
styr på dine
penge?
“Viden om Penge” er udviklet
til brug under pengeugen.
Formålet med pengeugen er at
lære eleverne i de ældste klasser
om penge og privatøkonomi.
Pengeugen er arrangeret af
Finansrådet, bankernes brancheorganisation og Danmarks
Matematiklærerforening.
Bruger du alle de penge, du tjener, eller
som du får i lommepenge, eller sparer
du op til en computer eller telefon?
Du deltager i Pengeugen, hvor fokus er
på dine egne penge, og hvad du bruger
dem til.
Det handler både om de penge, du får
eller tjener, og de penge du bruger.
Du kommer til at lære om budgetter, opsparing, lån og renter, og måske
lærer du ‘at regne den ud’.
Besøg også hjemmesiden
www.pengeuge.dk og tjek din viden
om finansielle begreber.
God fornøjelse!
Viden Om Penge er udarbejdet af
Danmarks Matematiklærerforening for Finansrådet
1
Viden
om
penge
Tuskhandel og de første mønter
Før penge blev opfundet, har man byttet sig
til de ting, man ikke selv kunne fremstille.
Det kaldes tuskhandel. Jeg er fx dygtig til at
væve og har fremstillet et flot stykke stof. Du
er fx dygtig til at lave knive. Så vi kan bytte:
Du får klædet, jeg får kniven. Man kunne fx
bytte fødevarer og husdyr.
Selv om tuskhandel tidligere fungerede, var
det dog besværligt, og man fandt ud af at
Hvis man havde et guldarmbånd, var man
indskyde et mellemled i handelen.
rig. Man kunne brække et stykke guld af og
I stedet for at modtage varer, når man bytbruge guldstykket som betaling. Guldstykkets
tede, modtog man et eller andet, som havde
værdi blev bestemt ved vejning.
værdi: smykker, rav, perler eller flotte sten og
så videre, som så senere kunne omsættes til
Andre metaller
de varer, man havde brug for. Det vil sige, at
Senere har man også brugt sølv og kobber til
disse smykker, perler eller flotte sten fungemønter. Tænk på H. C. Andersens eventyr,
rede som omsætningsmiddel – en slags penge. Fyrtøjet.
Hunden med øjne så store som tekopper
sad på en kiste fuld af kobbermønter, hunden
Guld
med øjne så store som møllehjul sad på en
På et tidspunkt begyndte man at bruge guld
kiste fuld af sølvpenge, og hunden med øjne
som omsætningsmiddel. Guld har den store
så store som Rundetårn sad på en kiste fuld af
fordel, at det er smukt, det er sjældent, og det
er et ædelt metal. Det går derfor ikke i forbin- guldmønter.
I begyndelsen svarede mønternes værdi til
delse med andre stoffer. Det betyder, at guld
deres metalværdi. Mønterne kunne derfor
ikke ‘ruster’. Guld er altid skinnende blankt.
bruges i alle lande. En guldmønt var simpeltGuld er værdifuldt, og det repræsenterer en
hen sin vægt værd i guld.
stor værdi i små mængder.
2
Viden Om Penge er udarbejdet af
Danmarks Matematiklærerforening for Finansrådet
Snyd med guld
Penge som omsætningsmiddel
Hvis en præget guldmønt var sin vægt værd
i guld, kunne man godt finde på at file en
lille smule guldstøv af mønten, og gemme
guldstøvet. Det kunne man så gøre, hver gang
man havde en guldmønt. Til sidst kunne man
smelte guldstøvet om til fx et smykke.
For at afsløre, om der blev filet i mønterne,
blev der lavet riller i kanten af mønterne.
Når man arbejder, får man løn for sit arbejde.
For sin løn kan man købe mad, betale husleje
osv. Eller man kan dyrke kartofler. Kartoflerne kan man sælge. De penge man får ind
ved salget, kan man fx bruge til at købe en
ny cykel. Man kan sige, at man omsætter sit
arbejde til penge, som så omsættes til mad,
husleje osv. Eller man omsætter sine kartofler
til penge, som så omsættes til en ny cykel.
Penge som
værdiopbevaringsmiddel
Jeg har fx en vognladning kartofler. Denne
vognladning kartofler har en bestemt værdi
(målt i penge), men jeg skal først bruge pengene næste år. Hvis jeg gemmer kartoflerne,
går de måske i forrådnelse.
Mere end 1000 år gamle arabiske sølvmønter.
Et liv uden penge
Det er svært at forestille sig et liv i
Danmark uden penge.
Bare man har penge nok, kan man
stort set erhverve sig alle materielle
goder. Rigtig mange mennesker spiller Lotto, tipper, skraber osv. i håbet
om den store gevinst. Men den mest
almindelige måde at skaffe sig penge
på er dog stadigvæk at arbejde og
modtage løn for det.
Vil man købe bolig, bil eller andre
dyre ting, må man enten spare op eller
låne pengene.
Nationalbanken –
herfra styres Danmarks penge.
Viden Om Penge er udarbejdet af
Danmarks Matematiklærerforening for Finansrådet
3
Men jeg kan sælge kartoflerne nu og så
gemme pengene et år, indtil jeg skal bruge
dem.
Når man siger, at et hus er 1,2 millioner kr.
værd, eller en bil er 100.000 kr. værd, bruger
man penge som værdimåler.
Hvis der er tilbud på en kylling i supermarkedet, kan man vurdere, om det er et godt tilbud ved at sammenligne med den pris, man
skal betale i et andet supermarked.
Selv om mønternes farver ligner guld, sølv
og kobber, er der hverken guld eller sølv i
mønterne. De danske mønter er i dag lavet af
forskellige legeringer af kobber, aluminium,
nikkel, tin og zink. Der er altså ingen grund
til at file i mønterne.
Men rillerne og hullerne hjælper svagtseende med at kende forskel på mønterne.
Disse mønter er lovligt betalingsmiddel i
Danmark. Butikkerne har pligt til at modtage
betaling i mønter, men ingen er pligtig til at
modtage mere end 25 mønter af hver slags.
Vores mønter
Vores sedler
Her ser du de mønter, der er gangbare i
Danmark år 2014.
Hvis man før i tiden havde mange penge, måske en hel kiste fuld af sølvmønter og guldmønter, kunne man være nervøs for, at nogen
ville stjæle dem.
Rige købmænd fra samme egn kunne finde
på at gå sammen om at oprette en bank, hvor
deres sølvmønter og guldmønter kunne opbevares i sikkerhed. De fik en kvittering som
bevis for det beløb, de havde afleveret. Når
nu to af disse købmænd skulle handle med
hinanden, så skulle den ene hen til banken
og aflevere kvitteringen og få penge i stedet. Disse penge kunne han så betale til den
anden købmand, som derefter kunne aflevere
pengene til opbevaring i banken og få en kvittering.
Men det var jo meget nemmere, hvis den
første købmand bare kunne betale med kvitteringen. Det var, hvad der skete. Disse kvitteringer (banknoter) var de første pengesedler.
Dette skete i Europa i løbet af 1600-tallet.
I Danmark fik vi de første pengesedler i
1713. Den bank, der udstedte pengesedlerne,
havde en møntbeholdning (sølvmønter eller
guldmønter), der svarede til værdien af de
udstedte pengesedler.
Penge som værdimåler
Selvom ingen mønter mere er
lavet af guld eller sølv, er der
stadig riller på kanten af de
fleste af dem.
4
Viden Om Penge er udarbejdet af
Danmarks Matematiklærerforening for Finansrådet
Man kunne til enhver tid gå i banken med
en pengeseddel og få den vekslet til mønter.
I praksis var det kun få pengesedler, der
blev vekslet til mønter. Derfor kunne bankerne fristes til at udstede flere sedler, end der
var sølv- eller gulddækning for. Så længe folk
havde tillid til bankerne og sedlerne, var det
ok. Men hvis befolkningen mistede tilliden til
‘papirpengene’, gik det galt.
Det oplevede man fx ved udbruddet af
1.verdenskrig og ved børskrakket i USA i
1929.
2014
Vi bevæger os væk fra fysiske betalingsmidler
som sedler og mønter og bruger i stigende
grad betalingskort, netbank, e-handel, mobilbetaling osv.
Derfor udgør værdien af sedler og mønter
nu kun en lille del af vores samlede formue.
Herover kan du se, hvordan vores pengesedler har
forandret udseende fra nogen af de ældste, til dem vi
bruger nu.
I 1875 gik Danmark over til at bruge kroner og ører.
1 rigsdaler blev vekslet til 2 kroner.
Dengang var 1 rigsdaler = 96 skilling.
Timelønnen for en arbejdsmand var 7 skilling.
Betalingsmidler
– nu og i fremtiden
Skriv en lille historie, hvor I fortæller
om de betalingsmidler, I kender,
som ikke er sedler eller mønter.
Af historien skal også fremgå, hvilke
fordele og ulemper hvert betalingsmiddel har. Tænk bl.a. på sikkerhed,
brugervenlighed og tilgængelighed
Desuden skal I tage stilling til, hvilket betalingsmiddel I tror, der er det
mest brugte i 2020.
Viden Om Penge er udarbejdet af
Danmarks Matematiklærerforening for Finansrådet
5
Dit
budget
Jeres eget budget
I skal udarbejde et budget for jeres økonomi.
I historien “Dine penge” på næste side mangler flere konkrete beløb, som I skal give et realistisk bud på, før I gør jeres budget færdigt.
I kan bruge budgetskemaet “Regnearkets
titel”. Det finder I på www.pengeuge.dk
I skal udforme jeres eget budget ved at indsætte beløbene i budgetskemaet
“Mit_budget.xls”.
Materialer
Budgetskemaet “Mit_budget.xls”
Tallene fra budgettet kan illustreres på flere
måder. I kan vise beløbene i et diagram fra et
it-program, eller I kan selv finde frem til en
god måde at illustrere beløbene på.
6
Viden Om Penge er udarbejdet af
Danmarks Matematiklærerforening for Finansrådet
Dine penge
• Du har et fritidsjob , hvor du arbejder
2 timer efter skoletid fredag og 3 timer
om lørdagen.
• Hvad er din timeløn?
• Lønnen udbetales hver 14. dag.
• Du bruger meget tid sammen med
kammeraterne. Lørdag aften er I tit et
par stykker sammen, som lejer film
og køber chips, slik og cola. Du går
til træning hver tirsdag. Efter træning
køber I som regel burger, pommes
frites og sodavand og sidder og sludrer en times tid. Om søndagen mødes
I tit og deler et par store familiepizzaer.
• Du betaler 825 kr. halvårligt i kontingent, og det har dine forældre altid
betalt for dig.
• Dine forældrene betaler også 50 kr. om
måneden til din mobil, fordi du skal
ringe hjem, hvis du er sent ude. Du betaler selv de sidste 99 kr. om måneden
til dit mobilabonnement.
• Du mødes cirka en gang om ugen med
en ven på en cafe. Nogle gange spiser I
frokost, andre gange nøjes I med kaffe.
• Når du er alene, kan du godt lide at
spille computer, høre musik eller se
film.
• Det, du spiller mest, er et onlinespil,
der koster 95 kr. om måneden i abonnement.
Hjælp hinanden med at få overblik over
indtægter og udgifter.
Brug budgetskemaet “Mit_budget.xls”
Viden Om Penge er udarbejdet af
Danmarks Matematiklærerforening for Finansrådet
7
Opsparing
Når du vil spare op til noget– fx en ferierejse, og
du ved, hvad det koster, kan du finde et billede af
det og klippe det ud i så mange stykker, at hvert
stykke svarer til, hvad du tror, du kan spare op ad
gangen. Hver gang du har lagt penge til side, kan
du smide et stykke af billedet væk.
Du kan også bruge et målebånd, som du kan
klippe i hver gang, du har lagt penge til side. 1 cm
på målebåndet kan fx betyde 20 kr.
Jeres egen opsparing
Med udgangspunkt i historien
“Spar op til en phablet” på næste
side skal du skabe dig overblik over,
hvordan du kan spare op. Du skal
bruge det budgetskema, som du
benyttede, da du arbejdede med at
lægge dit budget.
• Du kan kun spare op, hvis du
tjener flere penge eller har færre
udgifter.
• Hvordan kan du ændre i dit
budget, så det bliver muligt for
dig at spare op?
• Hvornår kan du købe
phabletten?
8
Viden Om Penge er udarbejdet af
Danmarks Matematiklærerforening for Finansrådet
Måske kunne du tænke dig at spare op til en rejse til Paris?
Spar op til en phablet
• Du vil købe en phablet, som på en gang
er en smartphone og en tablet.
• Dine forældre vil ikke betale til den, og
du har ingen opsparing.
• Derfor har du tænkt dig at spare op til
den ved at lægge et beløb til side, hver
gang du får løn.
• Før du ændrer i dit budget, skal du finde
ud af, hvilken phablet du vil købe, og
hvad den koster, så du ved, hvor meget
du skal forsøge at spare op.
• Find eventuelt oplysninger på internettet.
Viden Om Penge er udarbejdet af
Danmarks Matematiklærerforening for Finansrådet
9
Jeres eget lån
Lån
Med udgangspunkt i historien “Lån til
en phablet” skal du skabe dig et overblik over, hvor meget det vil koste for
dig at låne penge til en phablet, og hvor
lang tid du vil være om at betale lånet
tilbage til dine forældre.
Læg et nyt budget og begrund de
ændringer, du foretager.
Du kan undersøge på www.pengepriser.dk og bankernes hjemmesider, hvad
der er det bedste tilbud på et forbrugslån.
Husk at sammenligne ÅOP ved de
forskellige lånetilbud. Læs eventuelt i
leksikon side 16.
Nogen stjal den bærbare computer.
Hvad nu?
10
Viden Om Penge er udarbejdet af
Danmarks Matematiklærerforening for Finansrådet
Der er hjælp at hente i scenariet “Hvordan får jeg råd?”
i Matematikkens Univers: www.matematikkensunivers.dk/fr
Lån til en phablet
• Du har lagt et budget, så du kan regne
ud, hvor mange penge du bør lægge til
side, når du får din løn.
• Desværre bliver din bærbare computer
stjålet. Du er derfor nødt til at købe
din phablet nu. Det kan du kun gøre
ved at låne pengene.
• Dine forældre har undersøgt deres forsikringer, og selvrisikoen er desværre
så høj, at de kun kan få 500 kr i erstatning.
• Dine forældre tilbyder dig, at du kan
låne pengene af dem.
MEN det bliver på
almindelige bankvilkår, som om du
allerede var 18 år og selv kunne låne!
• Til gengæld lover de, at de renter og
gebyrer, du skulle have betalt for lånet,
hvis lånet var taget i en bank, vil de
sætte ind på din uddannelsesopsparing.
Viden Om Penge er udarbejdet af
Danmarks Matematiklærerforening for Finansrådet
11
Pas på
dine
penge
ÅOP
Du kan låne penge på mange måder, men du
skal være fyldt 18 år.
De fleste forbinder det med at låne med en
bank.
Du kan også optage forbrugslån i butikkerne eller få et hurtigt lån via mobiltelefonen
eller dit kreditkort.
Det er svært at sammenligne de forskellige
typer lån, fordi man ikke kun betaler renter,
men også oprettelsesgebyrer og løbende omkostninger.
Derfor er det besluttet at indføre begrebet ÅOP, årlig omkostning i procent. ÅOP
udtrykker i et enkelt tal alle de udgifter, der er
forbundet med at låne penge.
Du har ret til at få oplyst ÅOP af den, du låner penge af. Hvis du ikke kan få oplyst ÅOP,
skal du finde en anden låneudbyder.
Undersøg og diskutér
Find 5 banker og sammenlign ÅOP for forbrugslån med en løbetid på 2 år og 5 år. Sæt
dem i rækkefølge og diskutér forskellene.
Farvel til kontanterne?
Vi bevæger os væk fra fysiske betalingsmidler
som sedler og mønter og bruger i stigende
12
grad betalingskort, netbank, e-handel, mobilbetaling osv.
Når man går fra at betale med kontanter til
at betale med kreditkort, kan det blive sværere at have overblik over, hvor mange penge
man har eller har brugt.
Diskutér
Diskutér hvordan I kan holde øje med jeres
forbrug, når I bruger elektroniske betalingsmidler. Hvordan vil et elektronisk budgetskema være en hjælp?
Shopping:
• Bruger du flere penge, end du har?
• Bliver du fristet af gode tilbud, og køber
du noget, du ikke havde planlagt
hjemmefra?
• Hører der et cafébesøg med til din
shoppingtur?
• Har du købt slik og sodavand inden for
de sidste par dage?
Diskutér hvordan I kan gå på shoppingtur
uden at sprænge jeres budgetter og få dårlig
samvittighed.
Viden Om Penge er udarbejdet af
Danmarks Matematiklærerforening for Finansrådet
Hvordan I kan blive klogere
• I kan bruge tom emballage, udklip fra
reklameaviser eller jeres egne tegninger til at repræsentere varer, som I kan
handle med.
• I kan have jeres ‘konto’ som en lille bog
eller som faneblad i et regneark. Her
kan I føre regnskab over, hvor mange
penge I tjener eller bruger i forbindelse
med et længerevarende spil eller storyline i klassen.
• Find selv på problemstillinger, der kan
gøres levende for kammeraterne gennem små matematik-(skue)spil.
• Find virtuelle universer, hvor I kan
arbejde med køb og salg eller på anden
vis skal tænke økonomisk for at ‘spille
med’:
• www.matematikkensunivers.dk/fr fra
Danmarks Matematiklærerforening er
et bud på et undervisningsmateriale
for jer i de ældste klasser.
Især scenariet, “Hvordan får jeg råd?”,
der er udviklet i samarbejde med
Finansrådet, handler om økonomi.
• www.dkmat.dk Her findes materialet
til Funny Money, bogens første 36 sider til gratis brug samt links til filmen
Funny Money.
• www.finansraadet.dk/skolefinans/
materiale-til-undervisning.aspx
har fortrinsvis link til materialer for
elever på ungdomsuddannelserne.
• Læs om Pengeuge og materialer du kan
bruge på www.pengeuge.dk.
• www.raadtilpenge.dk/funnymoney
fra Penge- og Pensionspanelet hvor
filmen Funny Money og mange andre
materialer kan findes.
Viden Om Penge er udarbejdet af
Danmarks Matematiklærerforening for Finansrådet
13
Sæt din viden på spil
VIDEN
PÅ SPIL
I kan med PowerPointen “PengeSpillet.ppt”
teste jeres viden om penge og økonomi.
Inden I starter med at spille, skal I beslutte,
om I vil opdele klassen i et antal hold og spille
mod hinanden, eller om I selv vil spille det
igennem som en lille gruppe.
Hvordan spiller man?
Vælg én af de fem kategorier og vælg, hvor
mange points I vil forsøge at vinde. Når I
klikker på et tal, fx 30 i kategorien Budget, får
I et spørgsmål til 30 points om budget.
14
Viden Om Penge er udarbejdet af
Danmarks Matematiklærerforening for Finansrådet
• Prøv at svare på
spørgsmålet.
• Når I har svaret,
klikker I med
musen og kan se,
om I har svaret
rigtigt.
• Her er svaret på spørgsmålet til 30
points om budget. Hvis I har svaret
rigtigt, har I vundet 30 points.
• I skal huske at føre regnskab. Enten
gør I det selv, eller også gør en dommer det.
• Det er dommeren, der afgør, om et
svar er rigtigt.
• Klik på det blå hus for at komme
tilbage til oversigten.
• I er nu kommet tilbage til
oversigten.
Bemærk, at tallet 30 i kategorien Budget nu er gråt. Det
betyder, at I ikke længere kan
vælge det.
• Vælg igen én af de fire kategorier, og vælg hvor mange
points, I vil forsøge at vinde.
• Sådan fortsætter I.
Hvor mange spørgsmål til hver?
• Hvis I har opdelt klassen i et antal hold, skal I på forhånd beslutte,
om alle hold skal have lige mange spørgsmål, eller om et hold kan
fortsætte, indtil det svarer forkert.
• I bestemmer selv, om der skal sættes tid på, hvor længe I kan spille.
Viden Om Penge er udarbejdet af
Danmarks Matematiklærerforening for Finansrådet
15
Leksikon
Ord du skal kende om økonomi og penge
Budget
Rente
Et budget er en oversigt over dine indtægter og udgifter, som hjælper dig med at få overblik over, hvordan
du bruger dine penge. Budgettet kan hjælpe dig med
at holde styr på dine penge. Budgettet hjælper dig også
med at se, hvor mange penge du har tilbage, når du har
betalt dine udgifter.
Hvis du låner penge, skal der altid betales en vis
procentdel af lånet tilbage i rente til dem, du låner af.
Det betyder, at du både skal tilbagebetale hele det lånte
beløb og den rente, der er løbet oveni, samt eventuelle
omkostninger.
Hvis du sætter penge i banken, betyder det, at du
låner banken penge. Banken betaler rente til dig.
Indtægter
Indtægter er de penge, du tjener fx fra fritidsjob. Lommepenge og gaver er også indtæger.
Faste indtægter er penge, som du er sikker på at få
hver uge eller måned.
Udgifter
Udgifter er det, du bruger penge på fx mobil, fritidsfornøjelser og tøj.
• Faste udgifter er penge du betaler hver måned eller
hvert kvartal, fx mobilabonnementet og klubkontingent.
• Variable udgifter er de udgifter, du kan skrue op og
ned for, fx penge til slik, tøj og sodavand .
Afdrag
At afdrage betyder at betale nogle af de penge tilbage,
du har lånt.
Når man låner penge i en bank, vil der altid være en
aftale om, hvor lang tid der må gå, inden alle pengene
med renter er betalt tilbage.
Forbrugslån
Forbrugslån er penge, du låner til forbrug. Forbrugslån
er lån, du kan oprette i banker, butikker, på mobiltelefonen og på nettet.
Forbrugslån som kredit i en butik har ofte en særlig
høj rente.
Kredit
ÅOP – årlige omkostninger i procent
At købe på kredit betyder, at du låner pengene af
butikken. De penge, du låner, skal betales tilbage igen
– med renter og andre omkostninger.
ÅOP er den samlede omkostning for et lån udtrykt i
procent for et år. ÅOP indeholder alle renter og gebyrer. ÅOP er derfor en hurtig og nem måde at sammenligne priser på lån og til at finde frem til det billigste
lån.
Jo højere ÅOP, jo dyrere er det at låne.
Lån
Du kan måske låne penge af venner eller familie. De
penge skal betales tilbage igen på et aftalt tidspunkt.
Hvis du er fyldt 18 år, har du mulighed for at optage
et lån i banken. De penge skal betales tilbage med renter og andre omkostninger. Du kan kun købe på kredit,
hvis du er fyldt 18 år.
16
Pro anno
Pro anno er latin og betyder ‘per år’ eller ‘årligt’.
Pro anno forkortes p.a.
Viden Om Penge er udarbejdet af
Danmarks Matematiklærerforening for Finansrådet
PENGEUGE PÅ MOBILEN
DU KAN FØLGE PENGEUGE PÅ SNAPCHAT OG
DELTAGE I EN KONKURRENCE VIA INSTAGRAM
Send et billede eller en video via Instagram med
#pengeuge, hvor du står i et økonomisk dilemma, så
deltager du i konkurrencen på pengeuge.dk/instagram
VIND PARADIS-IS
TIL DIN KLASSE
pengeuge.dk/instagram
@pengeuge
Følg Pengeuges stories på Snapchat og få hints
til dilemmaspillet ”Nå dit mål”, der finder sted
9.-13. marts 2015.
Mange af eleverne i 7.-9. klasse har et fritidsjob, hvor de tjener deres egne
penge, og mange får også lommepenge. Med de første egne penge følger også
behovet for værktøjer til at styre sin privatøkonomi og blandt andet lære om
at forbruge og spare op. Matematikundervisningen er et godt sted at starte.
Med dette undervisningsmateriale ønsker Danmarks Matematiklærerforening og Finansrådet at sætte fokus på undervisning af grundskolens ældste
elever i privatøkonomiske emner. Materialet tager udgangspunkt i elevernes
egen hverdag, og behandler emner som lån, opsparing, forbrug og renter.
Det er alle temaer, som også indgår i de officielle krav til matematikundervisningen.
Undervisning i privatøkonomi er væsentligt af flere årsager. For det første
for at give eleverne ballast til at håndtere deres egen økonomi fornuftigt
og manøvrere sikkert mellem de mange “tilbud”, de som unge møder som
forbrugere. For det andet fordi det også giver en oplagt mulighed for at sætte
matematiske begreber på hverdagssituationer.
Vi har udarbejdet undervisningsmaterialet til brug for Pengeuge. Materialet kan frit anvendes i undervisningsøjemed. Læs mere om pengeugen og find
inspiration til flere forløb på www.pengeuge.dk.
Finanssektorens Hus
Amaliegade 7 • 1256 København K
Tlf.: 3370 1000 • mail@pengeuge.dk