Lidt af Japan midt i Kokkedal

Transcription

Lidt af Japan midt i Kokkedal
Mig
&
mit
Køkkenet har Akiko
Kuwahata og hendes
mand selv lavet helt
fra bunden, og her ses
det lille vindue mellem
køkkenet og værkstedet. Skammelen STiTCH
med den turkise pude er
fra Crafts Collection 16.
hjem
fakta H
H Akiko Kuwahata er 36 år og har studeret
arkitektur og design i Japan. Derefter arbejdede
hun fire år på et møbelsnedkeri uden for Tokyo.
H I 2004-2005 studerede hun møbeldesign
på Arkitektskolen Aarhus i halvandet år som
gæstestuderende og blev boende.
H Hun laver brugsting i træ og har designet
havespil for TripTrap. I to år i træk har hun
deltaget i Crafts Collection fra Danish Craft.
I år med møbelsættet STiTCH og rammerne 30°.
H Akiko Kuwahata bor i et hus på 103 kvadratmeter i Kokkedal med sin mand. Han hedder
Ken Winther og er møbelsnedker på PP Møbler.
Akiko Kuwahata og hendes mand har ikke dyr kunst, men køber ofte et nyt
stykke tekstil, som kan pynte på væggene og skabe liv. For tiden er det et blåt
tekstil fra Japan. Lampen har Ken Winther drejet af et ahorntræ fra sit barndomhjem. Standerlampen i hjørnet er designet af Ismau Noguchi.
H Se eventuelt mere på kuwahata.dk.
Husets gamle køkken er lavet om til værksted, hvor Akiko Kuwahata fremstiller sine fine træprodukter. Værkstedet er adskilt fra huset, hvilket gør, at man
er meget bevidst om, hvornår man er hjemme, og hvornår man er på arbejde.
Akiko Kuwahata sidder her på tatami-måtter foran sit buddhistiske alter i stuen i Kokkedal. Tatami-måtter er en traditionel japansk gulvbelægning, som er blød og behagelig at sidde på
– eller få sig en eftermiddagslur, som Akiko Kuwahata fortæller. Bænken har Akiko Kuwahata designet og lavet sammen med sin snedkermand Ken Winther. Den hedder Koko.
Lidt af Japan midt i Kokkedal
Designerhjem. Akiko Kuwahata er – som navnet måske afslører – fra Japan, men har i snart ni år
boet og arbejdet som designer i Danmark. Hendes hjem er et fint miks af Skandinavien og Asien.
Af Stine F. Mathiasen //boligen@berlingske.dk
Foto: Camilla Stephan
§
§
Beskriv dit hjem med tre ord?
Alt har historie.
Hvorfor bor du, som du gør?
Både min mand og jeg er begge håndværkere, så meget af det, vi omgiver os med, er
noget, vi selv eller vores mange gode kreative
venner har lavet.
§
Hvad er det allerførste, du gør, når du
kommer hjem?
Sansho – siger tak til mit buddhistiske alter for
en god dag, og at jeg er kommet godt hjem.
§
Hvilket rum er dit yndlingsrum og hvorfor?
Det er vores kombinerede køkken og stue.
Det er vores største rum, og det har meget lys,
som kommer fra store vinduer mod haven.
§
Hvad er du mest glad for i dit hjem?
Det lille værksted, vi har fået, efter vi er
flyttet hertil. Det er rigtig godt, at vi har adskilt
værkstedet helt fra hjemmet. Det er det gamle
køkken, vi har inddraget til værksted, så der
var en dør, som vi har blændet af, så man i dag
skal ud for at komme ind i værkstedet, hvilket
har en god mental virkning, for enten er man
i værkstedet, eller også er man hjemme. Man
tager en bevidst beslutning, fordi man skal
ud og igennem døre for at komme fra det ene
til det andet. Men adskillelsen er dog ikke helt
lukket, for vi har lavet et lille sødt vindue mellem værkstedet og køkkenet.
§
Hvilken ting i dit hjem har størst affektionsværdi og hvorfor?
Jeg kan simpelthen ikke pege på én ting. Vi har
flere ting, som er lavet af vores venner, og de
er jo derfor alle også forbundet med historier,
der betyder noget for os.
§
Hvad er det bedste minde, du har fra dit
hjem?
Efter at have boet mange år i byen, er det vidunderligt at komme hjem fra arbejde og kunne åbne havedøren og sætte sig ud i haven i eftermiddagssolen og drikke en kop kaffe eller
en kold øl.
04 . BOLIGEN . BERLINGSKE . SEKTION 6 . SØNDAG 25. NOVEMBER 2012
Akiko Kuwahatas tre bedste
indretningstips:
§
H »Det kan skabe en god effekt med et lille
vindue mellem to rum, så man kan mærke,
der er liv i huset, selv om man ikke opholder
sig i det samme rum. Det kan virkelig forandre
fornemmelsen af et lille rum, som man måske
oplever som lidt klemt og lukket. Et vindue
åbner det op mod rummet på den anden side
af væggen – og i vores tilfælde oven i købet
videre ud mod haven.«
§
H »Tatami-måtter. Det skaber en behagelig
måde at være på gulvet og giver dermed flere
muligheder for at bruge dit hjem på flere
forskellige måder.«
H »Du kan lakere et stykke af væggen, for
eksempel omkring en vask eller kogetop. Det
er et godt alternativ til fliser eller en glasplade.«
Hvad har du senest købt til din bolig?
Et stykke tekstil fra Japan, som vi bruger
som vægudsmykning. Vi har ikke dyr kunst
på væggene, men køber gerne et stykke nyt
tekstil en gang om året for at friske hjemmet
op. Med nye farver og former. Det er en let
måde at få noget helt nyt at kigge på.
Hvad vil du aldrig have inden for din dør?
Lysstofrør med koldt lys. I Japan er det ofte de
kolde lysstofrør, der lyser op i hjemmene, så jeg er
glad for den dejlige stemning her i Danmark, hvor
lyset ofte er mere varmt og behageligt.
§
Hvad kunne du godt tænke dig at lave om?
Det ville være dejligt med et tagvindue i
vores badeværelse, da det ligger uden vindue
midt i huset.
§
Hvordan er dit forhold til dine naboer?
Vi har et godt og afslappet forhold til vores
nærmeste naboer.
§
Hvor flytter du hen næste gang?
Vi har lige købt vores hus her i Kokkedal,
så vi har ingen planer om at flytte. B