I virkeligheden er alle mennesker i de ti verdener

I virkeligheden er alle mennesker i de ti verdener

”I virkeligheden er alle mennesker i de ti
verdener i stand til at opnå buddhatilstand.
Dette er til at forstå, hvis vi husker på, at ild
kan frembringes med en sten fra bunden
af en flod, og at ét stearinlys kan oplyse et
sted, der har været mørkt i billioner af år.
Hvis selv de mest almindelige ting i denne
verden er sådanne vidundere, hvor meget
mere vidunderlig er så ikke den mystiske
lovs kraft.”
Oversat fra
The One Essential Phrase
WND, s. 922
Et værdifuldt liv
Introduktion til Nichiren Daishonins buddhisme
er oversat fra engelsk efter
Art of Living
Dansk udgave 2005
Oversættelse: SGI-Danmark
Grafisk tilrettelæggelse: SGI-Danmark
Forsidefoto: Daisaku Ikeda
Bogen er sat med Locator
og trykt hos Grafisk Produktion, Ribe
1. udgave, 1. oplag
Printed in Denmark
Forlaget Soka Renæssance
A. F. Kriegersvej 3
2100 København Ø
Telefon: 3543 1188
www.sgi-dk.org
01
02
03
04
05
06
07
08
09
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
Hvorfor har vi brug for en livsfilosofi
Hvem praktiserer Nichiren Daishonins buddhisme
Hvad er buddhisme
Hvad er buddhatilstand
Hvad består praktiseringen af
Hvad sker der, når man praktiserer
Hvilken tilstand skal jeg være i, når jeg chanter
Hvorfor har jeg ikke hørt om denne praktisering før
Hvordan praktiserer jeg
Nam-myoho-renge-kyo
Gohonzon
Gongyo
Tro, praktisering og studie
Fordele
Buddha
Begær
Karma
Kosen-rufu
Liv og død
Middelvejen
De ni bevidstheder
Enheden mellem livet og dets omgivelser
Enheden mellem krop og sind
De ti verdener
Shakyamuni
Lotus Sutraen
Nichiren Daishonin
Soka Gakkai International
Daisaku Ikeda
01
picture
Hvorfor har
vi brug for
en livsfilosofi
Igennem de sidste århundreder har vores livsstil ændret sig radikalt, og
dette fortsætter i et stadigt stigende tempo. Teknologiske fremskridt
betyder, at vi har langt mindre kontakt med naturen end vores forfædre
havde. Vi lever i et menneskeskabt samfund. Kommunikation og
information bevæger sig med lysets hast, og vi kan selv rejse til den
anden side af kloden på mindre end en dag. De teknologiske fremskridt
blev oprindeligt skabt for at gøre livet nemmere og os lykkeligere.
Men folk er ikke lykkeligere end før. Vi er ude af stand til at rumme det
uophørlige informations-bombardement og føler os magtesløse og
fremmedgjorte. De ældgamle spørgsmål: ”Hvorfor er vi her?” og ”Hvad
er meningen?” forbliver for manges vedkommende ubesvarede. Vi har
for alvor brug for at udvikle vores indre, menneskelige kvaliteter og finde
en mening med livet.
Et gammelt græsk ordsprog siger: ”Kend dig selv”. Dette betyder
sandsynligvis ikke, at vi blot skal kende vores begrænsninger, f.eks. de
ting, der gør os vrede og jaloux, eller hvor længe vi har behov for at sove.
Det er ofte det, folk tænker på, når de siger: ”Jeg kender mig selv”. Det
handler snarere om de menneskelige, oplyste kvaliteter, vi alle rummer
- så som fornuft, visdom, kærlighed til andre, tillid, mod og tolerance.
Buddhisme handler om at søge vores egen oplysning og finde svar på
meningen med livet.
I den vestlige verden har folk måske den opfattelse, at man som
buddhist skal leve efter en masse regler eller trække sig tilbage til et
kloster. Nichiren Daishonin erklærer derimod, at buddhisme ér livet.
I Nichiren Daishonins buddhisme er der ingen påbud eller regler.
Buddhismen bygger på den dybeste respekt for alt liv. Ud fra dette
foretager vi vores egne sondringer og beslutter os for den bedste
måde at handle på, baseret på den dybe visdom, som vi frembringer og
udvikler gennem praktiseringen.
Buddhismen handler om at blive dygtige til at leve. Omskiftelighed,
hårde tider og besvær er uundgåeligt, men når vi udvikler vores
indre styrke, kan vi både nyde disse udfordringer og de stille stunder.
Oplysning er ikke så meget et mål, som en proces.
02
”Buddhatilstand er ikke et spørgsmål om at nå et mål, men om fortsat
at styrke buddhaens verden i vores liv. Dette kaldes at opnå den
uforlignelige vej” (Daisaku Ikeda, Conversations & Lectures on the Lotus
Sutra, Vol. 3, s. 13).
At blive buddha handler altså ikke om at opnå en eller anden
overmenneskelig tilstand, men om at fremelske og udvikle ens
menneskelighed.
”En ændring i ens indre, ens sind, skaber forandringer i ens eget
liv, i andre mennesker og i landet. En ændring i vores beslutning fører
først og fremmest til en ændring i vores indre liv, som gør os i stand til
at frembringe et enestående helbred, uudtømmelig styrke og uendelig
visdom. Et liv, som har gennemgået en sådan transformation, vil også
føre andre i retning af lykke, og det vil være viet til at overvinde lidelse.
Dette vil ligeledes påvirke samfundet og naturen og gøre begge til et
paradis med fred og fremgang” (Daisaku Ikeda, tale i Nagano, Japan,
den 6. august, 1994. Trykt i SGI-UK Guidance Booklet, Vol. 8, s. 50).
De følgende kapitler gennemgår nogle af buddhismens
grundlæggende principper. Om man beslutter sig for at praktisere
buddhisme eller ej, giver filosofien en både rationel og humanistisk
tilgang til livet. Folk, som hører om filosofien for første gang, siger
ofte: ”Det er jo det, jeg altid har troet på”. Det er fordi vi alle - dybt inde
- kender de universelle sandheder, men ofte er blevet adskilt fra dem.
Rejsen til det indre selv er et endeløst eventyr af opdagelse, erkendelse
og glæde. (Uddrag fra Basics of Buddhism, af Pat Allwrigt).
Hvem praktiserer
Nichiren Daishonins
buddhisme
De, der praktiserer, følger den lære, som blev etableret af den japanske
munk, Nichiren Daishonin, i 1253. I denne buddhisme er der ingen
påbud, som begrænser vores liv. Der er en grundlæggende praktisering
morgen og aften, som, kombineret med filosofien, leder folk til at
respektere det, som er allermest værdifuldt: selve livet.
Loven om årsag og virkning er central i den buddhistiske lære. Den
går ud på, at hver eneste årsag vi skaber - i tanke, ord eller handling - har
en virkning i vores eget liv og i vores omgivelser. Nichiren Daishonins
lære siger, at den bedste måde at skabe positive årsager på er ved
at chante Nam-myoho-renge-kyo. Ved at gøre det bringer vi os selv i
overensstemmelse med livets højeste lov.
03
Hvad er
buddhisme
Vores umiddelbare forestilling om buddhismen er ofte skabt af
forskellige indtryk; statuer af buddhaer, munke iklædt safranfarvede
gevandter i udsmykkede templer, vegetarer og pacifisme. Selv om
filosofien og dens fredselskende udgangspunkt er meget tiltalende,
virker buddhismen for mange nok også lidt idealistisk og verdensfjern.
Nichiren Daishonins buddhisme er forankret i det daglige liv. Den er
ikke en spirituel patentløsning - men er tanker, ord og handlinger, som
har direkte relevans for alle.
Soka Gakkai International (SGI) er en forening af mennesker, som
praktiserer Nichiren Daishonins buddhisme. SGI tæller i 2005 mere end
12 mio. medlemmer over hele verden. Mange af disse mennesker har
mødt praktiseringen i løbet af de sidste 30 - 40 år, efter at have brudt
med mange generationers tilhørsforhold til en anden religion
eller filosofi.
04
Hvad er
buddhatilstand
Buddhatilstand er ikke en form for transcendental livstilstand, adskilt
fra det daglige livs virkelighed. Buddhatilstand betyder oplysning
- oplysning til livets sande natur og potentiale. Det er en tilstand, alle
rummer. Når denne tilstand bringes frem i vores liv, får vi mere energi,
mod, beslutsomhed, medfølelse og visdom.
Der er ingen påbud eller forskrifter i Nichiren Daishonins
buddhisme, eftersom det at udvikle vores højere livstilstand,
buddhatilstanden, gør os i stand til selv at bedømme moralsk og
etisk. Disse bedømmelser baseres frem for alt på respekten for livets
ukrænkelighed og på en voksende forståelse af, at der eksisterer en
uomgængelig, universel lov om årsag og virkning.
Buddhister tror ikke på himlen eller et liv efter døden, men snarere
på livets evighed. Den fysiske krop svækkes efterhånden og må
udskiftes, men essensen af vores liv fortsætter og bliver genfødt i en ny
krop engang i fremtiden.
Buddhismen lærer os, at livet skal nydes. Den anerkender livets
lidelser men motiverer sine tilhængere til at udfordre dem. Herigennem
vokser vi som mennesker og bliver stærke. Med hele vores potentiale til
rådighed forbedrer vi både omstændighederne og livskvaliteten i vores
eget liv så vel som i samfundet. Når vi ændrer vores liv i konstruktiv
retning, har det en positiv påvirkning på vores omgivelser og samfund.
Vores buddhistiske praktisering frembringer den indre kraft, som gør os i
stand til dette.
05
Hvad består
praktiseringen af
Gongyo og daimoku
Den daglige praktisering morgen og aften udføres som regel i vores
eget hjem. Den består, dels af at recitere eller chante sætningen Nammyoho-renge-kyo, og dels af at recitere de to vigtigste kapitler i den
højeste buddhistiske lære, Lotus Sutraen. Dette kaldes gongyo, som
betyder ”ihærdig praktisering.” Kort forklaret betyder Nam-myohorenge-kyo, at vi hengiver vores liv til den højeste lov, eller at vi bringer
vores liv i rytme med hele universets livsrytme.
At chante er en troshandling. Det kan naturligvis være svært at
have stærk tro, når man lige er begyndt at praktisere. I begyndelsen
er praktiseringen først og fremmest baseret på tillid til filosofien og til
den person, som har introduceret én til denne. Vi chanter ud fra denne
tillid og opfordres til at afprøve buddhismen, således at troen kan vokse
via vores egne erfaringer med praktiseringens kraft. Det er altså ikke
nødvendigt at tro på Nam-myoho-renge-kyo for at begynde at praktisere
buddhisme.
Studie
Buddhismen opfordrer ikke til blind tro, og studiet af den buddhistiske
lære er et vigtigt aspekt af at fordybe ens tro og forståelse. Nichiren
Daishonins lære og måden, vi kan bruge den på i forhold til vores
daglige liv og problemer, beskrives i de breve, Nichiren Daishonin skrev
til sine disciple. Disse er samlet under navnet gosho.
Handling
Buddhismen erkender, at eftersom alt liv er forbundet på et dybt plan,
er det umuligt at opnå sand og vedvarende lykke adskilt fra andre
mennesker. Praktiserende bliver derfor opfordret til at praktisere både
for sig selv og for andre. Hvis man bruger buddhismen til at overkomme
éns egne problemer, praktiserer man for sig selv. Når man fortæller
andre om egne erfaringer med buddhismen og støtter mennesker
omkring sig i at overkomme deres problemer, praktiserer man for andre.
De møder, som SGI-medlemmer holder i deres hjem over hele
verden, er et eksempel på denne ånd. Det er et forum, hvor folk med
forskellig baggrund kan mødes for at udveksle meninger og opmuntre
hinanden. Man behøver ikke at praktisere denne buddhisme for at
deltage i et møde. For interesserede er møderne en god mulighed for
at lære mere om buddhismen. Her kommer den til udtryk på en konkret
måde hos mennesker, som bruger læren i deres hverdag.
På det personlige plan er målet at transformere vores liv, hvilket ofte
omtales som ”menneskelig revolution.” Buddhismen er ikke moralsk, så
menneskelig revolution er ikke en selvfornægtende proces, men snarere
en gradvis forandring, hvor vi opdager og søger at ændre de aspekter af
vores liv, som påfører os selv og andre lidelse. Én persons menneskelige
revolution kan være at overkomme en doven natur, mens en anden skal
lære at slappe af og have det sjovt af og til. Nogle mennesker stræber
måske efter at ændre deres tendens til at dominere, og andre søger
måske at ændre de tendenser, som gør at de mister selvtilliden og lader
sig dominere.
06
Hvad sker
der, når man
praktiserer
Nichiren Daishonins buddhisme fornægter ikke nogen form for begær.
Den anerkender derimod begæret som en stærk, motiverende kraft i
vores liv. Når folk begynder at praktisere, bliver de som regel opfordret
til at chante for det, de ønsker eller længes efter. I de fleste tilfælde er
det eneste, der adskiller os fra opfyldelsen af vores ønsker og begær,
en slags mangel på rytme: at være på det forkerte sted på det forkerte
tidspunkt, at sige det forkerte i det forkerte øjeblik. De, der begynder
at chante, får derfor ofte hurtigt bevis for praktiseringen ved at deres
ønsker bliver opfyldt. Det er et naturligt resultat af, at vi bringer vores liv
i rytme med universet ved at udføre praktiseringens tre grundelementer;
tro, studie og handling. Mange giver udtryk for tvivl omkring dette første
bevis og affejer det med at være et rent tilfælde. Hvis man fortsætter
praktiseringen, vil man imidlertid opleve, at denne første erfaring
efterfølges af mange andre ”tilfælde”. Bliver man ved, vil man gradvist
opdage den dybere betydning af denne dybtgående livsfilosofi.
Nichiren Daishonin definerede fordelene ved praktiseringen som en
renselse af de seks sanser (synet, hørelsen, lugtesansen, smagssansen,
følesansen og sindet). Fordele kan inddeles i to kategorier: de synlige
og de usynlige. Det er selvfølgelig skønt at få synlige fordele i form af
forbedrede omstændigheder, men praktiseringens varige fordele er
imidlertid af den usynlige slags. Disse består af ændringer i ens karakter
og personlighed, som er resultatet af, at ens liv bliver renset. Via disse
indre forandringer bliver vi i højere grad i stand til at skabe forandringer
i vores ydre omstændigheder og således ændre vores skæbne eller
karma. Der findes ikke den ting, vi ikke kan chante for. Når vi bruger
vores naturlige begær som motivation til at praktisere, renser vi vores
liv, så vi får det, der er allermest nødvendigt for vores personlige lykke.
Denne personlige lykke spredes uundgåeligt til andre og skaber lykke
omkring os. Det er dét, der kaldes menneskelig revolution.
07
Hvilken tilstand
skal jeg være i,
når jeg chanter
Når man gør gongyo, skal man prøve udelukkende at koncentrere sig
om præcis udtale og en stabil rytme. Det er ikke meningen, at man skal
tømme sit sind, når man chanter Nam-myoho-renge-kyo. Det er heller
ikke en slags selvhypnose. Når du begynder at chante Nam-myohorenge-kyo, kan du i første omgang højst sandsynligt kun tænke på at
udtale ordene rigtigt. Når det er på plads, oplever de fleste, at det, som
optager dem, ganske naturligt dukker op i deres tanker, mens de chanter.
At chante Nam-myoho-renge-kyo er at bede. Når vi chanter, beder
vi for en løsning på et hvilket som helst problem, som vi, vores venner,
familie, land eller verden står overfor. Når vi chanter, frembringer vi
visdom fra buddhatilstanden i vores liv, hvilket gør, at vi får en øget
bevidsthed om - og indsigt i vores problemer. Til trods for at vi ikke
hver gang finder en umiddelbar løsning på et problem, vil vi opleve, at
håb og beslutsomhed vælder frem i vores liv. Hvis vi fortsætter med at
praktisere og handle på denne måde i vores hverdag, vil en løsning helt
sikkert vise sig.
Det er vigtigt at huske, at det at chante ikke blot er en øvelse i at
koncentrere sig. Det er den måde, hvorpå vi kan føre hele vores liv i en
mere kreativ og tilfredsstillende retning. Derfor er det ikke nødvendigt
at låse ens tanker fast og hele tiden sige til sig selv: ”Jeg må løse dette
problem, jeg bliver nødt til at løse dette problem”. Når vi har udtrykt
vores bønner, slapper vi af og nyder at chante. I bund og grund ved vores
indre visdom eller buddhatilstand godt, hvad der skal til for at gøre os
lykkelige, også selv om vores bevidste sind måske ikke er klar over det.
Mange mennesker fortæller, at selv om deres praktisering
i begyndelsen kan være selvcentreret og rettet mod personlig
tilfredsstillelse, begynder de efter et stykke tid at grave dybere i deres
liv for at finde og ændre de fundamentale kilder til lidelse. Når det
kommer til stykket, er det nemmere at tænke på andre, hvis vi har
tillid til, at vores eget liv udvider og udvikler sig. Efterhånden som vi
fortsætter, opdager vi tilmed, at det at praktisere for andre er et meget
effektivt redskab mht. at skabe positive forandringer i vores eget liv. Ved
at udvikle vores omtanke og medfølelse for andre, begynder vi at øse af
kraften fra det større selv - buddhatilstanden - som er ét med universets
uendelige kraft.
08
Hvorfor har jeg
ikke hørt om denne
praktisering før
Selvom Nichiren Daishonin grundlagde denne praktisering i Japan
for ca. 700 år siden, har udbredelsen det meste af tiden været af
begrænset omfang. For mange, især magthavere og autoriteter, var
det en revolutionær lære. Læren siger jo blandt andet, at alle har
buddhatilstand, selv ganske almindelige mennesker, og at alle - både
mænd og kvinder, rige og fattige, uddannede og uuddannede - er lige.
Da Japan dengang var et feudalt samfund, forventedes det, at bønderne
skulle følge deres forfædres og herremænds traditionelle tro. Helt
frem til vor tid led mange af Daishonins disciple under forfølgelser, og
antallet af lægtilhængere forblev forholdsvis beskedent.
Omkring år 1900 begyndte religionen shinto igen at vinde frem i
Japan. Den var anerkendt som statsreligion, og et centralt kendetegn
for troen var, at kejseren var en gud. Denne kejsertilbedelse medførte
en voksende patriotisme og lydighed blandt folket, og den japanske
regering begyndte i stigende grad at føre en militaristisk linie, hvilket
resulterede i Japans deltagelse i anden verdenskrig.
Lægorganisationen inden for Nichiren Daishonins buddhisme,
som kaldes Soka Gakkai (”værdiskabende samfund”), blev grundlagt
af pædagogen Tsunesaburo Makiguchi i 1930. Hans kompromisløse
og åbne kritik af regeringens militarisme i begyndelsen af anden
verdenskrig medførte, at han blev fængslet sammen med sin nærmeste
tilhænger, Josei Toda.
Makiguchi døde i fængslet. Toda blev løsladt ved krigens slutning
og var da fast besluttet på at genopbygge og udvikle organisationen
af læg-praktiserende. Dette blev understøttet af den konstitutionelle
regering, der var indsat af de amerikanske besættelsesstyrker, og
medførte, at der for første gang i Japans historie var religionsfrihed.
Siden har Nichiren Daishonins buddhisme blomstret, ikke kun i Japan,
men over hele verden. Der er nu over 12 mio. tilhængere verden over,
med lægorganisationer i mere end 190 lande. Da Josei Toda døde i 1958,
efterfulgte Daisaku Ikeda ham som præsident for organisationen, og
under hans ledelse stiftedes Soka Gakkai International (SGI) i 1975.
SGI spiller en aktiv rolle i verdenssamfundet og bygger broer
via dialog på et globalt plan. Mange videnskabsmænd og lærde har
udviklet sig til et punkt, hvor deres tankegang bevæger sig parallelt
med buddhismens principper. Det er, som om tiden er ved at være inde
til virkeligt at erkende værdien af Nichiren Daishonins buddhistiske
livsfilosofi - både i forbindelse med hverdagslivet og de mange
problemer, der truer menneskeheden.
09
Hvordan
praktiserer jeg
Når man begynder at praktisere hjemme hos sig selv, er første trin at
sidde oprejst med håndfladerne samlet og åbne øjne. Det hjælper at
fokusere på en tom væg for at undgå, at øjnene eller tankerne vandrer.
At chante Nam-myoho-renge-kyo er ganske enkelt at sige denne
sætning igen og igen. Du har måske hørt mere erfarne SGI-medlemmer
gøre dette i et tempo, der virker halsbrækkende. Lad være med at prøve
at efterligne det. Det vigtigste er oprigtighed og udtale. Nogle føler sig
lidt dumme eller hæmmede ved tanken om at sidde og se på en væg og
chante nogle mærkelige ord. Men når først de kommer i gang, mærker
de ordenes dybe betydning, og følelsen af forlegenhed forsvinder
hurtigt.
Lydstyrken er ikke vigtig. Det vigtigste er en klar og livfuld stemme.
Hvor længe, man chanter, er op til den enkelte. Nichiren Daishonin
opfordrede os til at chante ”indtil vores hjerter er tilfredse.” Dette kan jo
variere meget alt efter vores umiddelbare omstændigheder og vores
ønsker for fremtiden. Som en begyndelse kan 10 minutter morgen og
aften være en god ide. At chante to gange dagligt er en vigtig rytme,
fordi den afspejler den mest grundlæggende, todelte rytme i vores
liv - dagen og natten. Nichiren Daishonin sagde, at vores praktisering
skal være som rindende vand. Hellere chante 10 minutter to gange om
dagen end to timer den ene dag og ingenting de næste tre dage. Som
praktiseringen skrider frem, vil man helt naturligt ønske at chante mere
hver dag.
Når man reciterer gongyo, vil man højst sandsynligt få brug for
hjælp. Det er en god ide at lære gongyo af en, som man kan chante
sammen med. Der findes også kassettebånd, som kan være en støtte,
når man skal lære den korrekte rytme og udtale. I begyndelsen føler du
nok, at du aldrig vil lære det. Men pludselig en dag falder det hele på
plads, lidt ligesom når man lærer at cykle.
Med hensyn til at studere er der efterhånden mange bøger og
blade til rådighed. Især er Nichiren Daishonins skrifter (gosho) vigtige.
De bliver hver måned studeret i ens område, og du kan købe gosho
på dansk, engelsk eller japansk, hvis du ønsker det. Månedsbladet i
Danmark hedder Soka Renæssance. Det indeholder relevante studier,
artikler og erfaringer, så vel som nyheder om aktiviteter i SGI-Danmark.
AIS-bladet udkommer fire gange om året i samarbejde med Askov
Højskole og indeholder artikler og interviews om fred, kultur og
udannelse.
Der afholdes faste gruppe- og studiemøder over det meste af Danmark.
Det er måske den bedste måde at få mere at vide på, uanset om du bare
er nysgerrig eller ønsker at begynde at praktisere.
Kulturcentret i København har en butik, hvor der kan købes bøger,
og åbningstider kan oplyses på tlf.nr. 3543 1188. Som regel er der åbent
i forbindelse med større møder.
10
Når man er vildledt, kaldes man et almindeligt væsen, men som oplyst kaldes man en
buddha. Det er lige som et anløbent spejl,
der skinner som en juvel, når det pudses. Et
sind, som er overskyet af illusioner fra livets
iboende mørke, er som det anløbne spejl.
Når det pudses bliver det uden tvivl til et
klart spejl, som genspejler alle fænomeners
egentlige natur og virkelighedens sande
aspekt. Opbyd dyb tro og puds dit spejl
flittigt dag og nat.
Hvordan skal du pudse det? Blot ved at
chante Nam-myoho-renge-kyo.
Om at Opnå Buddhatilstand i Dette Liv
Nichiren Daishonin, udvalgte breve og
afhandlinger
Bind 1, s. 39
Nam-myohorenge-kyo
Nam-myoho-renge-kyo udtrykker den højeste lov eller livets sande
væsen, som gennemstrømmer alt i universet.
Nam-myoho-renge-kyo (recitationen) blev grundlagt af Nichiren
Daishonin. Han fremlagde sin lære offentligt den 28. april 1253 i Seicho
Ji-templet i Japan.
Myoho-renge-kyo er titlen på den kinesiske oversættelse af Lotus
Sutraen, den højeste buddhistiske lære. Nam er et sanskrit-ord, der
betyder ”hengivelse”. Ifølge den buddhistiske tradition indeholder en
sutras titel essensen af hele dens lære. Derfor siger Nichiren Daishonin
i sit værk, Den ene essentielle sætning: ”Sikkert er det, at hvis du chanter
denne sætning morgen og aften, læser du hele Lotus Sutraen korrekt”
(WND,923).
Nam kommer altså fra sanskrit, og Myoho-renge-kyo er kinesisk.
Det, at sætningen består af både et vesterlandsk (indo-europæisk)
og et østerlandsk sprog, tydeliggør denne læres universelle karakter.
Myoho er den mystiske lov. Myo betyder ”ubegribelig” eller ”det, der
ikke kan forklares”, og henviser til livets sande væsen. Ho henviser til
manifestationerne af dette. Myo fortolkes også som grundlæggende
oplysning eller lovens sande natur, mens ho, der henviser til de faktiske
fænomeners verden, står for ”mørke” eller ”formørkelse”.
Renge betyder ”lotusblomst”. Lotusblomsten blomstrer og bærer
frø på én gang og er således et billede på samtidigheden af årsag og
virkning. Dette er også udtryk for den mystiske lov. Lotusblomsten
vokser og blomstrer i den mudrede sø, hvilket symboliserer
buddhatilstanden, som vokser frem i det almindelige menneskes liv.
Kyo betyder direkte oversat ”sutra” - en buddhas stemme eller lære.
Tegnet for Kyo var oprindelig tegnet for rendegarnet i et stykke stof,
men kom senere til at også at betyde en logikkens tråd, fornuft, vej eller
lov. Det blev derfor også brugt som betegnelse for en lære, som burde
bevares. Kyo i Myoho-renge-kyo hentyder til, at Myoho-renge-kyo i sig
selv er den evige, uforanderlige sandhed.
Sat eller sad, det oprindelig ord på sanskrit for myo eller ”mystisk”,
oversættes som ”perfekt udsmykket.” Derfor siger Nichiren Daishonin,
at den mystiske lov rummer alle love og lærer i sig, og at det at chante
Nam-myoho-renge-kyo indeholder samtlige gode praktiseringers
fordele.
11
Gohonzon
Gohonzon er Den mystiske lov, Nam-myoho-renge-kyo, udformet som
et hengivelsesobjekt.
Honzon betyder ”et højst respektværdigt objekt” og go betyder
”ærværdig”.
Den Gohonzon, som SGI-medlemmer modtager, er en skriftrulle
af papir med kinesiske tegn og sanskrit skrevet med sort sumiblæk.
Tilsammen repræsenterer disse tegn livet i dets højeste tilstand:
buddhatilstanden. Ned gennem midten af Gohonzon står, med større
og kraftigere skrifttegn Nam-myoho-renge-kyo Nichiren. Ifølge Nichiren
Daishonins lære vil den person, som tror på og chanter til Gohonzon
- og lærer andre at gøre det samme - med sikkerhed opnå samme
livstilstand, som han selv havde opnået, buddhatilstanden.
Alle Gohonzoner er baseret på Dai-Gohonzon, som blev indskrevet
af Nichiren Daishonin den 12. oktober 1279. Den Gohonzon, som
SGI-medlemmer har i deres hjem, er en kopi af en Gohonzon, som
blev indskrevet af den seksogtyvende højestepræst, Nichikan Shonin
(1665-1726).
12
Gongyo
Gongyo betyder direkte oversat: ”ihærdig praktisering”.
I Nichiren Daishonins buddhisme betyder gongyo, at man reciterer
en del af Hoben-kapitlet (andet kapitel) og Juryo-kapitlet (sekstende
kapitel) fra Lotus Sutraen og chanter Nam-myoho-renge-kyo foran
Gohonzon. At recitere sutraen er en forberedende praktisering, der
hjælper med til at frembringe fordelene fra den primære praktisering
- at chante Nam-myoho-renge-kyo. Gongyo udføres morgen og aften
og udgør den grundlæggende praktisering i Nichiren Daishonins
buddhisme.
13
Fordele
Man kalder praktiseringens konkrete beviser for fordele.
Fordele kan inddeles i to kategorier: de synlige fordele og de
usynlige fordele. De synlige fordele er konkrete forbedringer i vores
omgivelser, som er et resultat af vores praktisering.
Usynlige fordele er den øgede energi, glæde og indre livskvalitet,
som de, der praktiserer buddhisme, oplever, samt den beskyttelse
de opnår ved at være i rytme med livets
universelle lov.
14
Tro,
praktisering
og studie
De tre grundlæggende aspekter i praktiseringen af Nichiren Daishonins
buddhisme er tro, praktisering og studie.
Tro betyder at tro på Gohonzon. Praktisering betyder at chante
Nam-myoho-renge-kyo og gøre gongyo to gange dagligt samt at
dele buddhismen med andre. Studie betyder at studere og forstå den
buddhistiske lære.
Af disse tre er tro den vigtigste for at opnå buddhatilstand. Tro leder
til praktisering og studie, og det at praktisere og studere medvirker til at
man fordyber sin tro.
15
Buddha
En buddha er én, som forstår livets sande natur, og som leder andre til
samme oplysning.
I Indien betød ordet buddha oprindeligt ”én, som var opvågnet”.
Nichiren Daishonins buddhisme lærer os, at buddhaen eller
buddhatilstanden, som er den højeste af de ti verdener, ligger latent
i alle levende væsener. Den kan vækkes ved at chante Nam-myohorenge-kyo og ved at lære andre at gøre det samme.
16
Begær
Ordet begær er en fælles betegnelse for alle de funktioner i livet, som
medfører lidelse og blokerer vejen til oplysning. Under disse funktioner
hører også ønsker og illusioner i den traditionelle forstand.
Ifølge tidligere former for buddhisme sagde var alt i universet
forgængeligt. Lidelse opstod af, begær og ved efterfølgende at være
afhængig af noget, som i virkeligheden er forgængeligt og flygtigt.
Eftersom intet varer evigt, skulle man forsøge at udrydde lidelse ved
at udslette begær og illusioner og således opnå en tilstand af absolut
uselviskhed eller ”nirvana”. Nirvana blev ofte opfattet som en tilstand,
man opnåede efter livet og efter døden.
Senere buddhistiske retninger påpegede begrænsningerne ved
denne opfattelse af lidelse og begær. For det første er ønsket om at
opnå nirvana et stærkt begær i sig selv, og det at udrydde alle begær
vil medføre udslettelse af selve livet, eftersom alle levende væseners
største begær er at leve. I virkeligheden er jordiske begær en nødvendig
drivkraft, der opretholder livet. Uden sult efter mad, ville vi ikke
spise; uden begær efter sex, ville livet ikke fortsætte generation efter
generation. Dog havde den tidlige buddhistiske anskuelse, at lidelse
udspringer af begær, stadig stor indflydelse.
Nichiren Daishonin løste dette dilemma via sin lære: ”Jordisk
begær er oplysning” (nirvana). Dette princip understreger, at vi kan opnå
buddhatilstand ved at transformere vores illusioner og jordiske begær til
oplyst visdom i stedet for at udrydde dem. Nirvana findes altså i denne
verden. Således er jordisk begær og oplysning, i egentlig forstand,
det samme. Oplysning er ikke udryddelse af begær. Det er en tilstand,
hvori hele livet kan rummes, og hvor det opleves via en omdannelse af
indre begærs negative påvirkninger til positivt begær. For eksempel kan
vredens destruktive kraft omdannes til et lidenskabeligt begær efter
fred og retfærdighed.
I Nichiren Daishonins Ongi Kuden (De mundtligt overleverede lærer)
står der: ”Alt taget i betragtning er Juryo-kapitlets dybeste mening ikke,
at man skal overvinde sine fejlagtige opfattelser én efter én for at opnå
oplysning. Man må forstå, at betydningen er at opnå oplysning, som man
er. At forblive et almindeligt menneske.”
Han udbredte dét at chante Nam-myoho-renge-kyo til Gohonzon
som den særlige praktisering, der kan frembringe buddhatilstanden
og således omdanne jordisk begær til oplysning. I Ongi Kuden står der
også: ”Nichiren og andre, som chanter Nam-myoho-renge-kyo, brænder
nu de jordiske begærs bål og ser den oplyste visdoms ild foran sig.”
17
Karma
Karma er en ophobning af alle de årsager, vi skaber - og deres virkning.
Det er således en kraft, der ligger dybt i vores liv og påvirker både nutid
og fremtid.
På sanskrit betød det oprindeligt ”handling”. I buddhismen betyder
det, at hver eneste mentale, verbale og fysiske handling - eller alt hvad vi
tænker, siger og gør - indprenter sig i vores liv som en latent årsag. Disse
årsager eller karma aktiveres af ydre påvirkninger og skaber så en effekt.
Ifølge denne tankegang har handlinger i fortiden formet vores nutid, og
vores handlinger i nuet afgør vores fremtid.
Denne lov om karmisk årsag og virkning virker på tværs af fortid,
nutid og fremtid.
På samme måde er karma, som er skabt i tidligere liv, årsag til de
forskelle, vi fødes med i denne verden.
18
Kosen-rufu
Kosen-rufu betyder ordret at ”tage parti for og sprede (buddhismen)
vidt og bredt”. I praksis betyder dette at forklare det buddhistiske syn
på livet til andre og at lære dem at chante Nam-myoho-renge-kyo. I et
større perspektiv er kosen-rufu et andet ord for verdensfred, eftersom et
af buddhismens absolut vigtigste mål er en verden uden krig, baseret på
respekten for livets ukrænkelighed. Vejen til dette mål starter med den
enkeltes ”menneskelige revolution”, eller den indre transformation hos
hver person, som praktiserer Nichiren Daishonins buddhisme.
Ved at gennemgå en dyb menneskelig revolution opnår personen
visdom, mod, medfølelse og energi. Dette påvirker helt naturligt alle
områder af ens eget liv og ens omgivelser positivt. Det at forbedre
familielivet, arbejdet eller de sociale relationer via den buddhistiske
praktisering er altså i sig selv at bidrage til kosen-rufu. På samme måde
er det at transformere de menneskelige begær, der fører til vold eller
krig, den eneste metode til at sikre varig fred og harmoni i verden.
19
Liv og død
Ifølge buddhismen er liv og død to faser af tilværelsen, som alle
levende væsener må gennemgå. De fleste ser kun livet, som det
begynder ved fødslen og slutter ved døden. Det buddhistiske perspektiv
rækker imidlertid udover dette. Det anskuer livet som en uforanderlig
kraft, der altid eksisterer, enten i sin manifesterede form kaldet ”liv”
eller i sin latente form, kaldet ”død”. Fødsel og død er altså denne
fundamentale livskrafts afgørende faser. Livet er den fase, hvor
livskraften er manifesteret, og døden den fase, hvor den ligger latent.
Den fundamentale livskraft forbliver uforandret og gentager sin cyklus
af fødsel og død uden ophør.
De fysiske manifestationer, som er materielle, vil med tiden forfalde
og gå til grunde. Det, som muliggør, at livet fortsætter, er den energi,
der ophobes i dets latente fase og forbereder det til genfødslen, hvor
livet igen tager fysisk form. På denne måde følger livet og døden
samme naturlige rytme som søvnen og den vågne tilstand. Ligesom
søvn giver os mulighed for at hvile ud og blive friske til næste dag, giver
døden livskraften mulighed for at restituere sig og blive klar til næste
manifestation.
20
Middelvejen
Middelvejen er den måde, hvorpå de yderste grænser i to ensidige,
modsatrettede anskuelser overskrides (transcenderes).
I tidlige buddhistiske lærer repræsenterer middelvejen en
ophævelse af de to ekstremer: selvisk nydelse og selvopofrelse, eller
materialisme og spiritualitet. Nichiren Daishonins buddhisme definerer
imidlertid middelvejen som Nam-myoho-renge-kyo.
Det er den højeste lov, eller sandheden om
alle ting, som på én gang er essensen af både de spirituelle og de
fysiske aspekter af livet. Det er vigtigt at forstå, at middelvejen ikke
henviser til en form for kompromis mellem modsætninger, men snarere
til en perfekt balance og værdi.
21
De ni
bevidstheder
De ni bevidstheder er ni opfattelsesniveauer, som er fælles for alle
mennesker.
De første fem bevidstheder svarer til de fem sanser - syn, hørelse,
lugtesans, smagssans og følesans. Gennem disse fem sanser modtager
vi information fra omverden.
Den sjette bevidsthed samler de informationer, vi modtager, så vi
kan bedømme ting rent fysisk: dette er en stol, den er hård; dette er et
æble, det er spiseligt osv.
Den syvende bevidsthed forholder sig til den usynlige eller
abstrakte verden. Den gør os i stand til at foretage moralske eller
værdimæssige bedømmelser: det er forkert at dræbe, Beethoven var en
stor komponist, etc.
Den ottende bevidsthed ligger i et dybere lag end vores bevidste
sind - alligevel styrer den alle vores handlinger. Alle oplevelser og
erfaringer fra både dette og tidligere liv - karma - ligger lagret i denne
bevidsthed. Et individs grundlæggende natur og særlige karaktertræk
- fremtoning, vaner, talenter, smag, stærke og svage sider - udspringer
alt sammen fra den ottende bevidsthed. Den ottende bevidsthed skaber
således en ramme for ens individuelle eksistens.
Den niende bevidsthed ligger dybere endnu og forklares som
Nam-myoho-renge-kyo, buddhatilstanden, eller selve livets essens.
Dette bevidsthedsstadie kan beskrives som ren livskraft, uberørt af årsag
og virkning. Når man tapper denne kraft ved at chante Nam-myohorenge-kyo, gør det én i stand til at rense de otte andre bevidstheder.
Man kan også sige, at den rene livskraft fra den niende bevidsthed,
buddhatilstanden, gennemtrænger hele vort væsen, når vi chanter
Nam-Myoho-Renge-Kyo. Det medfører, at vi ser, hører, lugter og smager
tydeligere, vores følesans bliver mere finere, og vi begynder at opfatte
og bedømme både den fysiske og den abstrakte verden med større
klarhed. Vi ser mere klart og bliver i stand til at ændre de negative
aspekter af vores karma. De aspekter som skaber lidelse, og som strider
mod livets højeste lov og dermed forhindrer os i at udvikle vores fulde
potentiale.
22
Enheden
mellem livet
og dets omgivelser
På japansk: esho funi.
Dette princip fastslår, at livet og dets omgivelser er uadskillelige,
at de er spejlbilleder af hinanden. I sit skrift On Omens siger Nichiren
Daishonin: ”... omgivelserne er som skyggen og livet som kroppen. Uden
kroppen er der ingen skygge, og uden livet ingen omgivelser. På samme
måde er livet også formet af omgivelserne” (WND, 644).
Således lærer buddhismen os, at hvis man vil ændre dit liv, nytter
det ikke noget at omstændighederne skylden. Tværtimod må man
ændre dét i sig selv, som har forårsaget de omstændigheder, man
befinder dig i. Når man ændrer sig, vil ens omgivelser afspejle denne
forandring.
23
Enheden mellem
krop og sind
På japansk: shikishin funi.
Dette princip forklarer, at de to tilsyneladende forskellige aspekter
- kroppen (det fysiske liv) og sindet (ånden) - i virkeligheden er to
forbundne dele af samme helhed og således uadskillelige. Derfor vil
åndelig lidelse uundgåeligt skabe fysisk lidelse og omvendt.
24
De ti
verdener
Ti tilstande der findes i alle, og som vi hele tiden bevæger os
imellem, fra det ene øjeblik til det næste.
Helvede
En tilstand hvori man føler sig
fuldstændigt fastlåst af
omstændighederne. Til tider
overvældet af vrede og trang til
at ødelægge og andre gange af
apati og fortvivlelse. I denne
tilstand føler man ingen frihed,
har meget lidt energi og
gennemgår ekstreme og
ubeskrivelige lidelser.
Sult
En tilstand der karakteriseres
af umætteligt begær efter mad,
sex, magt, rigdom, prestige,
nydelse osv. En person i denne
tilstand lider under uophørlig og
stærk længsel og er ude af stand
til at dette begær slukket, selv
efter at det er blevet mættet.
Dyriskhed
En tilstand hvori man styres af
instinkter, mangler sund fornuft
og moral og kun lever i øjeblikket.
En person i denne tilstand frygter
de stærke og ser ned på og
dominerer de svage. Helvede,
sult og dyriskhed kaldes for de
tre onde stier.
Vrede
En tilstand hvori man er
domineret af egoisme, selviskhed,
konkurrencelyst, arrogance og
behovet for at være den bedste
til alt.Helvede, sult, dyriskhed og
vrede kaldes for de fire onde stier.
Menneskelighed eller ro
I denne rolige tilstand er ens
dømmekraft klar. Man kan
kontrollere sine instinktive begær
ud fra sund fornuft og handler i
harmoni med omgivelserne. Det
er imidlertid en skrøbelig tilstand,
der let kan gå over i apati. Hvis
tilstanden brydes, ryger man let
i helvedestilstanden.
Ekstase eller glæde
Den nydelse vi føler, når vores
begær bliver opfyldt. I modsætning
til buddhatilstandens dybe lykke
er denne tilstand imidlertid flygtig,
og den forsvinder med tiden eller
ved den mindste ændring i vores
omstændigheder.
De fleste mennesker bevæger sig det meste af tiden rundt i disse seks
lavere verdener. Vi er under konstant indflydelse af ydre påvirkninger og
er derfor ekstremt sårbare overfor ændringer i vores omstændigheder.
De fire højeste verdener eller ædle stier karakteriseres ved, at man må
gøre en indsats for at manifestere dem.
Lærdom
En tilstand hvori man ved at
lære af andre søger at tilegne sig
færdigheder, finde en varig sandhed
eller udvikle sig selv.
Erkendelse eller Fordybelse
En tilstand hvori man erkender
dele af sandheden gennem egne
observationer og anstrengelser.
De to verdener, lærdom og
erkendelse, ligger meget tæt op
ad hinanden. Begge tilstande har
det negative aspekt, at man let
kan blive selvoptaget eller
arrogant og tro, at man ved alt.
Bodhisattva
I denne tilstand stræber man
ikke kun efter egen oplysning,
men hengiver sig også til at
lindre andres lidelser gennem
medfølende, uselviske handlinger.
Boddhisattvatilstanden
kan imidlertid også indeholde
selvopofrelsens negative aspekt.
Dette kan føre til en manglende
respekt for ens eget liv og en
nedladende holdning over for
andre mennesker.
25
Buddhatilstand
En tilstand af sand og ubrydelig
lykke, af perfekt og absolut frihed.
Den karakteriseres ved ubegrænset
visdom, mod, medfølelse og
energi. Eftersom hver enkelt
livstilstand indeholder de ti andre,
afslører sågar de fire onde stier
deres positive og oplyste aspekter i
buddhatilstanden.
På den måde bliver vores
egen forståelse af helvede et
grundlag for medfølelse. Sult
omdannes til begær efter at støtte
andre i at få deres buddhatilstand
frem. Dyriskhed frembringer den
instinktive visdom, og vreden
antænder et stærkt begær efter fred
og retfærdighed i samfundet.
De ti verdener er del af et langt
større filosofisk system, som kaldes
ichinen sanzen. Det blev udformet
af den kinesiske vismand, T´ien-t´ai
(538-597), og er baseret på Lotus
Sutraen. Ichinen sanzen betyder
ordret ”hvert enkelt livsøjeblik
indeholder tre tusinde muligheder”.
Det forklarer forholdet mellem den
dybeste sandhed, Nam-myohorenge-kyo, og dagliglivets verden.
T´ien-t´ai påviste med dette princip,
at alt i livet - krop og sind, én selv
og ens omgivelser, de levende og
de døde, årsag og virkning - er en
uløselig del af hvert eneste øjeblik
af et menneskes liv.
Shakyamuni
(eller Siddharta
Gautama)
Shakyamuni, buddhismens grundlægger, levede for 2500 år siden i
det nordlige Indien. Han blev født som prins af Shakya-stammen, men
allerede i sin tidlige ungdom var han dybt bekymret over det, han så som
menneskets fire uundgåelige lidelser: fødsel, sygdom, alderdom og
død. Han gav afkald på sit liv i luksus og gav sig ud på en spirituel søgen
efter den grundlæggende årsag til - og løsning på menneskets lidelser.
I flere år praktiserede Shakyamuni streng askese (forsagelse) og fulgte
tidens forskellige filosofier og lærer. Han måtte imidlertid afvise alle, da
de ikke kunne give ham de svar, han søgte.
Han havde indset, at han selv måtte finde svaret og satte sig
under et figentræ i nærheden af byen Gaya (nu Bihar) for at meditere.
Dét førte ham til oplysning og erkendelse af livets sande natur.
Fra da af videregav han sin oplysning til mange mennesker på
forskellige måder, og han fortsatte med at prædike til sit livs sidste
øjeblik. Han døde i en alder af 80, og det siges at hans sidste ord var:
”Alt, hvad der består, indeholder forfald! Søg din frelse!”.
(TW Rhys Davids [overs.], Dialogues of the Buddha, [London: Pali Text
Society, 1910], vol. 2, s. 173).
26
Lotus Sutraen
Efter Shakyamunis død stiftede hans disciple det første buddhistiske råd
for at indsamle hans mange prædikener med henblik på eftertiden. Ca.
et århundrede efter hans død opstod der en splittelse i kredsen, og den
delte sig i to buddhistiske hovedstrømninger: Theravada (eller Hinayana)
og Mahayana. Theravada-buddhisterne holdt sig strengt til de forskrifter
og den praktisering, som Shakyamuni oprindelig havde formuleret og
lagde især vægt på hans tidlige lære. Den liberale Mahayana-retning
tolkede Shakyamunis lære mere frit. De lagde vægt på hans senere lære
og på at sprede buddhismen i samfundet via almindelige menneskers
handling. Denne splittelse viste sig også geografisk: Theravada
bevægede sig primært sydover gennem Sri Lanka, Burma, Thailand,
Cambodia, Laos og andre dele af det sydøstlige Asien. Mahayana i
nordlig retning gennem det centrale Asien, Kina, Korea og nåede Japan i
det sjette århundrede efter Kristi fødsel.
Lotus Sutraen er en Mahayana-sutra, som afslører alle fænomeners
sande aspekt og Shakyamunis sande identitet som Buddhaen, der
opnåede oplysning for uendelig mange år siden.
Den er et af de mest populære buddhistiske skrifter og påpeger, at
alle mennesker kan opnå buddhatilstand. Der eksisterer tre kinesiske
oversættelser af den originale sanskrit-tekst. Den japanske titel på
Kumarajivas meget roste oversættelse er Myoho renge kyo (Den
vidunderlige lovs Lotus Sutra). I Kina og Japan antyder titlen Lotus Sutra
som regel denne oversættelse af Kumarajiva.
Nagarjuna, der levede i Indien omkring år 150-250, citerede Lotus
Sutraen i sin Afhandling om visdommens vidunderlige fuldkommenhed.
Vasubandhu, som menes at have levet i det fjerde eller femte
århundrede, skrev en tolkning af den. I Kina havde Kumarajivas Den
vidunderlige lovs Lotus Sutra stor indflydelse og blev læst af mange.
T’ien t’ai (538-597) opstillede en sammenlignende klassifikation af
alle de sutraer, som benævntes De fem perioder og otte lærer, og som
stiller Lotus Sutraen over alle andre sutraer. Med udgangspunkt i Lotus
Sutraen skabte han sine tre hovedværker, som blev det teoretiske
grundlag for T’ien t’ai Skolen.
Prins Shotoku af Japan (574-622) udnævnte Lotus Sutraen til at
være en af de tre lærer, som, sammen med to andre sutraer, kunne
beskytte landet. I Heian-perioden (794-1185) grundlagde Dengyo T’ien
t’ai’s lære i Japan, og den blev én af de største buddhistiske skoler,
Tendai Skolen.
Udviklingen af Mahayana-filosofien blev stærkt fremmet af store
lærde som Nagarjuna i Indien, T’ien t’ai i Kina og Dengyo i Japan. Men
efterhånden som den buddhistiske filosofi og praktisering udbredtes i
Asien, blev den påvirket af disse landes kulturforskelle og ændrede sig i
forskellige retninger.
I Kamakura-periodens Japan (1185-1333) eksisterede der et utal af
buddhistiske retninger, og samtidigt var buddhismen gået ind i ”Lovens
sidste periode.” Dette er den sidste af tre perioder, som efterfølger en
Buddhas død, og er en tid, hvor den buddhistiske lære er præget af
forvirring og mister sin kraft mht. at lede folk til oplysning. ”Lovens
sidste periode” efter Shakyamuni siges at vare i 10.000 år og at være
startet i 1052.
27
Det var under disse forvirrede og splittede forhold i det trettende
århundredes kaotiske Japan, at Nichiren Daishonin (1222-1282) blev
født. Nichiren Daishonin var overbevist om Lotus Sutraens overlegenhed
blandt de buddhistiske skrifter, og ud fra denne overbevisning erklærede
han, at den evige sandhed, Loven (livets essens), som gennemsyrer alt i
universet, er krystalliseret i sutraens titel: Myoho-renge-kyo.
Efter mange års studier konkluderede han, at det at chante
Nam-myoho-renge-kyo er den korrekte buddhistiske praktisering
i Lovens sidste periode. Ved at manifestere sin oplyste tilstand i et
hengivelsesobjekt, Gohonzon, gav han samtidig enhver, der måtte ønske
det, mulighed for at frembringe sin indre buddhatilstand.
Nichiren Daishonins umiddelbare efterfølger, den 2. højestepræst
Nikko Shonin, indsamlede og kopierede originalmanuskripterne
af de afhandlinger og breve, som Daishonin havde skrevet til sine
disciple. På trods af svære og turbulente tider fortsat dette op gennem
århundrederne. Således var det muligt for Soka Gakkais anden
præsident, Josei Toda, efter sin tiltrædelse i 1951, at udgive skrifterne på
Japansk, samlet i ét bind med titlen Gosho (direkte oversat: Ærværdige
skrifter).
Disse skrifter, som udgør læren om Nichiren Daishonins buddhisme,
er gennem flere år blevet oversat til engelsk (og nu også dansk). De
bind, der indtil videre er oversat, er udgivet af SGI med titlen The
Writings of Nichiren Daishonin (WND), på dansk Nichiren Daishonin,
udvalgte breve og afhandlinger.
Nichiren
Daishonin
1222 – 1282
Nichiren Daishonin blev født den 16. februar 1222 i den lille fiskerby
Kominato i Awa-provinsen. Han fik navnet Zennichi-maro (Strålende
Sol), og da han fyldte tolv, blev han munk i templet Seicho-ji, hvor han
studerede både buddhistiske og verdslige lærer.
Som 16-årig blev han præsteindviet og tog navnet Zesho-bo
Rencho. Han var imidlertid dybt bekymret over den tids mange
splittede og ofte modstridende buddhistiske retninger. Derfor brugte
han de følgende 16 år på at opsøge de største centre for buddhistisk
lærdom i Japan. Her studerede han alle tilgængelige sutraer og disses
tolkninger samt de mange forskellige skolers lærer. Ved slutningen af
denne periodes intense studier, var han overbevist om, at Shakyamunis
højeste lære er Lotus Sutraen. Han besluttede derfor at træde frem og
anklage tidens ledende sekter for fejlagtige opfattelser, til trods for de
uundgåelige forfølgelser, dette ville medføre.
I en alder af 32 vendte Nichiren Daishonin tilbage til Seichoji-templet. Om eftermiddagen den 28. april 1253 talte han til en
forsamling af præster og lægfolk, som var kommet for at høre
konklusionen på hans mangeårige studier. I denne prædiken erklærede
han, at fremsigelsen af Nam-myoho-renge-kyo er den eneste lære
i Lovens sidste periode, som har kraft nok til at lede alle mennesker
til buddhatilstand i dette liv. Han tog navnet Nichiren (Sol Lotus) og
begyndte at tilbagevise tidens udbredte lærer, så som nembutsu, zen,
shingon og ritsu. Han påpegede, at alle disse, på den ene eller anden
måde, gik imod Shakyamunis lære. Den lære ifølge hvilken kun Lotus
Sutraen har kraft til at fri folk fra lidelse i Lovens sidste periodes kaotiske
tid. I modsætning til at lindre folks lidelser var de andre buddhistiske
skoler i virkeligheden med til at skabe lidelserne.
Dette var en revolutionær erklæring, og da den lokale lensmand
(en tilhænger af Nembutsu-skolen) hørte den, beordrede han sine
samuraier til at arrestere Nichiren Daishonin. Nichiren undslap kun med
nød og næppe. Han drog til samurai-regeringens hovedstad, Kamakura,
og påbegyndte sin livslange kamp for at udbrede Nam-myoho-rengekyo. Han flyttede ind i en lille hytte i Matsubagayatsu og tilbragte her de
følgende år med at omvende den ene person efter den anden og tiltrak
efterhånden en voksende skare af tilhængere.
På den tid oplevede Japan mange usædvanligt voldsomme
storme, jordskælv, tørke- og hungersnødperioder, epidemier
og andre katastrofer. Gaderne flød med lig, og regeringens
hjælpeforanstaltninger, såvel som præsternes bønner i templerne,
var virkningsløse. I august blev Kamakura ramt af et jordskælv, som
ødelagde mange huse og størstedelen af byens templer. Daishonin
kendte den grundlæggende årsag til alle disse katastrofer, og endnu en
gang vendte han tilbage til sutraerne. Han var overbevist om, at han (om
nødvendigt via en religiøs debat) ville kunne bevise sin læres sandhed.
Den 16. juli 1260 indsendte han de dokumentariske beviser, han
havde fundet, til områdets forhenværende regent, Hojo Tokiyori, der
var den mest indflydelsesrige mand i Kamakura. Dokumentet var en
afhandling med titlen Om at etablere den rette lære, der kan skabe fred
i landet. Ifølge dette værk tilskrev han årsagen til landets katastrofer
bagtalelsen af Den sande lov og troen på falske lærer. Dvs. lærer som
motiverede folk til at forholde sig passivt overfor deres problemer og
nøjes med at håbe på frelse efter døden. Udover dette forudsagde han,
at to af de tre plager og syv katastrofer, der beskrives i sutraerne - interne
stridigheder og invasion udefra - ville indtræffe, men mindre støtten til
de vildledende skoler ophørte, og Lotus Sutraens lære øjeblikkeligt blev
respekteret.
Der kom ikke noget officielt svar på dokumentet, men en gruppe
Nembutsu-tilhængere, som sandsynligvis var blevet opildnet af præster
og regeringsmænd, angreb hans opholdssted natten til den 27. august.
Endnu en gang undslap Nichiren Daishonin, men han vendte tilbage til
Kamakura det følgende forår. Denne gang havde Nembutsu-præsterne
og de offentlige instanser udstedt falske anklager imod ham, og uden
retssag og undersøgelser blev han sendt i eksil på halvøen Izu. Dette
område var domineret af Nembutsu-tilhængere, og man håbede at han
ikke ville overleve lokalbefolkningens vrede.
Daishonin fik dog midlertidigt husly hos en fisker ved navn
Funamori Yasaburo og dennes kone. Senere vandt han endog den lokale
lensmands gunst efter vellykket bøn for helbredelse af dennes sygdom,
hvilket resulterede i, at lensmanden konverterede til Daishonins
lære. Efterhånden mindskedes modstanden mod Nichiren Daishonin
tilstrækkeligt til, at han blev benådet, og i februar 1263 vendte han atter
tilbage til Kamakura.
Hans problemer var dog langt fra overstået. En aften i nærheden
af Komatsubara på en rejse gennem Awa-provinsen blev han og hans
tilhængere overfaldet af fjender. I den efterfølgende kamp fik han
flænget sin pande af et sværd, brækket sin ene hånd, og to af hans
tilhængere blev dræbt, inden angriberne trak sig tilbage.
Uanfægtet arbejdede Nichiren Daishonin de følgende tre år med at
udbrede Nam-myoho-renge-kyo i og omkring Awa-provinsen.
I starten af 1268 vendte han tilbage til Kamakura.
I januar samme år modtog regeringen et brev fra Kublai Khan, den
mongolske hærfører, som havde erobret store dele af det asiatiske
fastland. Han krævede, at Japan skulle sværge troskab over for det
mongolske imperium og betale herskerskat - eller forberede sig på en
invasion. Brevet bekræftede Nichiren Daishonins tidligere forudsigelse
angående invasion, hvilket han, i et nyt dokument, mindede regeringen
om og fremsendte i april. Han bad dem indtrængende om at tage denne
advarsel alvorligt og lytte til hans råd. Da han stadig ikke modtog svar,
sendte han elleve breve til indflydelsesrige politiske og religiøse ledere,
hvori han krævede tilladelse til at fremlægge og bevise sin lære i en
offentlig, religiøs debat. Igen udeblev svarene. Regeringen besluttede
også at ignorere den mongolske hærførers brev, og for en tid virkede det,
som om truslen om invasion var tilbagetrukket.
Japans problemer forsvandt dog ikke. I 1271 var landet plaget af
vedvarende tørke, og regeringen bad en fremstående og populær præst
ved navn Ryokan om at bede for regn. Da Nichiren hørte om dette,
sendte han følgende skriftlige udfordring til Ryokan: hvis det lykkedes
Ryokan at fremskaffe regn, skulle Nichiren blive hans discipel, men hvis
det derimod slog fejl, skulle Ryokan blive Nichirens discipel. Ryokan
tog imod udfordringen, men til trods for både hans og hundrede andre
præsters bønner faldt der ingen regn. I stedet for at holde sit løfte til
Daishonin begyndte Ryokan at sprede ondskabsfulde rygter om ham.
Daishonin blev kaldt til at møde med Hei no Saemon, den næstøverste
leder for politivæsenet og militærdirektoratet. Daishonin tilbageviste
anklagerne mod ham og gentog sine forudsigelser om, at landet ville
gå til grunde, hvis det fortsat modsatte sig Den sande lov. Den 10.
september 1271 fik Hei no Saemon Daishonin arresteret, anklaget for
landsforræderi og idømt eksil på den fjerntliggende og golde ø, Sado.
Om natten besluttede Hei no Saemon imidlertid egenrådigt,
at Nichiren Daishonin ikke skulle nå frem til Sado. I stedet blev han
ført til en henrettelsesplads på stranden ved Tatsunokuchi for at
blive halshugget. Netop som bøddelen hævede sit sværd til det
dødbringende slag, fór et skinnende objekt hen over nattehimlen (man
mener, at det var en meteor, og fænomenet er registreret i de officielle
optegnelser fra den tid). Dette skræmte Hei no Saemons mænd i en
sådan grad, at det var umuligt at gennemføre henrettelsen. I stedet blev
Daishonin tilbageholdt i byen Echi i Sagami-området i en hel måned og
derefter eskorteret til Sado. Han blev henvist til en forladt hytte ved en
kirkegård, hvor myndighederne uden åbenlyst forventede, at han ville dø
af kulde og sult. Ikke desto mindre overlevede han den strenge vinter på
øen. I januar det følgende år, 1272, havde han styrke nok til, i en religiøs
debat, at vinde over hundredvis af præster fra Sado og at påbegynde
sine vigtigste værker.
I februar fandt et mislykket statskup sted i Kamakura. Dette
virkeliggjorde Daishonins forudsigelser angående interne stridigheder.
Regeringen, som nu var bekymret for, om også hans anden forudsigelse
angående en fremmed invasion ville vise sig at være sand, overførte
ham i april måned fra Tsukahara til et mere behageligt tilholdssted
i Ichinosawa Nyudo. Herfra fortsatte Daishonin med at skrive
opmuntrende breve og afhandlinger til sine tilhængere på fastlandet.
Mens han var på Sado, fuldendte han nogle af sine vigtigste teser.
Endelig, i februar 1274, blev Nichiren Daishonin benådet, og endnu
en gang tog han direkte tilbage til Kamakura. Her bad hans gamle
modstander, Hei no Saemon, om en samtale og spurgte ærbødigt om
hans mening i forbindelse med den forestående, mongolske invasion.
Daishonin svarede, at den ville indtræffe inden for et år og gentog, at
katastrofen var resultat af bagtalelse af Den sande lov. Denne gang
tilbød myndighederne at bygge et tempel til ham og ligestille hans
buddhistiske skole med alle de andre skoler. Daishonin afslog.
Myndighederne virkede fast besluttet på at følge Buddhaens
midlertidige lærer, og Nichiren var overbevist om, at han nu havde gjort
alt, hvad han kunne for at advare nationens ledere. Så han vendte igen
tilbage til sit arbejde med at sikre, at hans lære blev videregivet korrekt
med henblik på fremtiden.
En gammel, kinesisk læresætning siger, at en vismand, som
tre gange har advaret sin hersker uden at blive hørt, skal trække sig
tilbage til en skov i bjergene. I overensstemmelse med dette forlod
han Kamakura for evigt og bosatte sig i en hytte i vildnisset på bjerget
Minobu. Hér holdt han foredrag over Lotus Sutraen og koncentrerede sig
om at skrive og oplære sine disciple .
Daishonins forudsigelser angående fremmed invasion blev til
virkelighed i oktober måned i det nye år. Mongolerne indledte et massivt
angreb på de sydlige øer, Iki og Tsushima, og rykkede frem til Kyushu.
Det japanske tab var rystende, men om natten, da mongolerne vendte
tilbage til deres krigsskibe, brød en uventet storm løs og beskadigede
deres flåde alvorligt. Dette tvang dem til at trække sig tilbage. Det
følgende år i april sendte de en ambassadør til Kamakura med trusler
om endnu en invasion, medmindre japanerne ville sværge troskab over
for det mongolske imperium.
I denne periode havde Daishonins nærmeste discipel, Nikko Shonin,
aktivt udbredt Nam-myoho-renge-kyo. Efterhånden som antallet af
praktiserende voksede, tiltog den offentlige modstand tilsvarende. Især
i landsbyen Atsuhara, i området nær Fuji-bjerget, blev lægpraktiserende
udsat for trusler og chikanerier. Disse betegnes samlet som Atsuharaforfølgelserne. De kulminerede i anholdelse og tortur af tyve landarbejdere i september 1279, hvoraf tre blev halshugget en måned efter.
Trods dette opgav ikke én eneste af disse tyve landarbejdere deres tro.
Da Daishonin indså, at hans tilhængere nu var klar til, om
nødvendigt, at give deres liv for at beskytte loven, vidste han, at tiden
var inde til at opfylde det egentlige formål med sit liv. Den 12. oktober
1279, kort før Atsuhara-forfølgelsen, som kulminerede i henrettelserne,
indskrev han Dai-Gohonzon, som er det hengivelsesobjekt, der gør det
muligt for alle mennesker at opnå buddhatilstand.
Kort tid efter begyndte hans helbred at svigte. I september
1282, da han fornemmede, at døden var nær, udnævnte han i et
overdragelsesdokument Nikko Shonin til sin efterfølger. På sine
disciples opfordring tog han til de varme kilder i Hitachi. Da han nåede
Ikegami i Musashi-provinsen indså han imidlertid, at hans død var
umiddelbart forestående. Om morgenen den 12. oktober 1282 bad
han indtrængende alle sine tilhængere om at følge Nikko Shonin, og
omgivet af disse tilhængere, der chantede Nam-myoho-renge-kyo,
døde Nichiren Daishonin.
28
Soka
Gakkai
International
Soka Gakkai International (SGI) er en international organisation af
ligesindede mennesker, som har følgende formål:
—
At bidrage til fred, kultur og uddannelse i hele verden baseret på
Nichiren Daishonins Buddhisme.
— At bidrage til verdensfred, først og fremmest ved at skabe dybe
bånd mellem almindelige borgere i verdens forskellige lande.
— At fremme studiet og praktiseringen af Nichiren Daishonins
buddhisme, som er en absolut pacifistisk filosofi.
— At bidrage til ovenstående mål som fremragende borgere verden
over i overensstemmelse med landenes forskellige kulturer og love.
[Uddrag af SGIs charter]
Soka Gakkai betyder ”værdiskabende samfund”. Dette afspejler
formålet med praktiseringen af Nichiren Daishonins buddhisme: at den
enkelte udvikler visdom, mod, medfølelse, og livskraft til at handle og
skabe værdi i samfundet.
På nuværende tidspunkt (2005) består SGI af ca. 12 millioner
medlemmer i mere end 190 lande verden over.
I Danmark kaldes organisationen SGI-Danmark og består, ligesom
sine søsterorganisationer i andre lande, af mennesker fra alle dele
af samfundet. Det er mennesker, der hver især har besluttet sig for
at arbejde for at skabe en bevægelse for fred i Danmark og i resten
af verden, baseret på Nichiren Daishonins buddhisme. De fleste
mennesker i Danmark hører om Nichiren Daishonins buddhisme via
SGI-Danmark. Hvis de beslutter sig for at praktisere, kan de modtage
oplæring, studiemateriale og støtte i SGI-Danmark.
Man praktiserer hjemme hos sig selv, men medlemmerne af
SGI-Danmark mødes også regelmæssigt i mindre grupper, f.eks.
til det månedlige gruppemøde. På disse møder udveksler folk på
tværs af alder, køn og etnisk baggrund erfaringer, deler deres livs- og
samfundssyn i forhold til Dasihonins lære og fortæller om de konkrete
resultater, de oplever i deres liv som følge af praktiseringen.
Derudover afholdes møder for mænd, kvinder, unge mænd og unge
kvinder, hvor formålet er at skabe et anderledes forum for debat. Disse
forholdsvis små møder er grundstammen i den græsrodsbevægelse,
som SGI-Danmark er. SGI udgør et forum for kommunikation,
information, vejledning omkring tro og videregivelse af studiemateriale
om Nichiren Daishonins buddhisme. Der afholdes endvidere kulturelle
møder og studiekurser både i Danmark, ved det europæiske kulturcenter
i Trets i Sydfrankrig og i Japan.
SGI er enestående derved, at organisationslederne ikke har nogen
autoritet eller magt i den gængse forstand. I overensstemmelse med
SGIs overordnede målsætning er deres eneste formål at organisere
aktiviteter, som støtter medlemmerne i at styrke og fordybe deres tro og
lykke og med at videregive denne lykke til resten af verden.
SGI blev grundlagt af Daisaku Ikeda i 1975 og er en NGO (ikkestatslig organisation) tilknyttet FN. SGI-Danmark er medlem af FNforbundet i Danmark og har desuden et tæt samarbejde med Askov
Højskole omkring humanistisk uddannelse og international udveksling.
www.sgi-dk.org
29
Daisaku
Ikeda
Den nuværende præsident for Soka Gakkai International, Daisaku Ikeda,
stiftede bekendtskab med Nichiren Daishonins buddhisme, da han
var 19 år. Han vidste øjeblikkeligt, at han måtte følge denne livsfilosofi
og havde en stærk følelse af, at det var hans livsopgave at udbrede
Nichiren Daishonins lære i hele verden. Dette har, igennem de sidste 50
år, gjort ham til inspirator, filosof og forbillede for de mange millioner
medlemmer, som praktiserer denne buddhisme i dag.
Daisaku Ikeda blev født i Omori, Tokyo, den 2. januar 1928 som
femte søn i en familie, der høstede tang. I sin bog My Recollections
beskriver han sin ungdom som en tid præget af konstant uro på grund af
krigens mørke skygge. Der var også andre mørke skygger: han var selv
ramt af både lungehindebetændelse og tuberkulose, og familien var
fattig efter faderens tidlige pension på grund af dårligt helbred. Disse
omstændigheder gjorde, at han måtte nøjes med at gå i skole til 1940.
Uden mulighed for uddannelse gjorde han alt for at få tid til at læse,
hvilket, efter eget udsagn, har bidraget væsentligt til et stort ønske
om selv at skrive. Han har til dato skrevet mere end halvtreds bøger og
mange digte. Via disse værker har han inspireret manges hjerter.
Den person, der har haft størst indflydelse på hans liv, er Soka
Gakkais anden præsident, Josei Toda. Ikeda kalder Toda sin “mester
i livet”. Toda var en nytænkende pædagog, som var dybt engageret i
idealerne bag og praktiseringen af Nichiren Daishonins buddhisme.
Under krigen blev han og Soka Gakkais første præsident, Tsunesaburo
Makiguchi, fængslet på grund af deres modstand mod den japanske
militarisme. Makiguchi døde i fængslet, men Toda blev løsladt ved
krigens slutning. Da var han fast besluttet på at genopbygge Soka
Gakkai. Josei Toda var den, Ikeda først mødte ved sit allerførste
buddhistiske møde, og det var Toda, som personligt opmuntrede,
støttede og uddannede den unge mand i de følgende elleve år. Via
sin buddhistiske praktisering og sin lærers omsorg udviklede Daisaku
Ikeda sig til en sund, selvsikker, oprigtig og vis ung mand. Hans tro på
Toda var så stærk, at selv bitre skuffelser og kampe i praktiseringens
første år førte til en dybere forståelse af livet. Daisaku Ikedas evner som
leder blev snart tydelige, og efter Josei Todas død i 1958 blev han i 1960
indviet og blev den tredje præsident af Soka Gakkai i Japan.
Denne position beklædte han indtil 1979. I 1975 blev han den
første præsident for Soka Gakkai International, der blev dannet som en
paraplyorganisation for de uafhængige Soka Gakkai-organisationer i alle
lande.
Som leder af SGI har Ikeda medvirket til at den buddhistiske filosofi
og dens værdier nu er tilgængelige for mennesker over hele verden.
I dag er SGI en de mest dynamiske og mangfoldige buddhistiske
organisationer i verden. Baseret på overbevisningen om dialogen
som udgangspunkt for fred, har Ikeda, i sin egenskab af præsident
for organisationen, rejst over store dele af verden og ført dialog med
førende tænkere. Nogle af de mest betydningsfulde blandt de udgivede
dialoger er Choose Life med den britiske historiker Arnold Toynbee,
Før det er for sent med medstifteren af Romklubben Aurelio Peccei,
Choose Peace med foregangsmanden i fredsstudier Johann Galtung og
Moral Lessons of the Twentieth Century med Sovjetunionens tidligere
præsident Mikhail Gorbachov.
Under Ikedas ledelse har SGI i stadig større udstrækning kæmpet
for at gøre buddhismens visdom gældende i forhold til de sociale
problemer, menneskeheden i dag står overfor. I overensstemmelse med
denne vision har Ikeda også, i bestræbelsen på at fremme fred, kultur og
uddannelse, stiftet en række uafhængige organisationer. Blandt disse
er Soka uddannelsessystemet, bl.a. Soka Universitetet, Min-on Concert
Association, Institute of Oriental Philosophy, Boston Research Centre for
the 21st Century, Toda Institute for Global Peace and Policy Research og
Tokyo Fuji Art Museum.
Ikeda har modtaget ærespriser, blandt andet FNs fredspris, PRIOs
fredspris, International Tolerance Award of the Simon Wiesenthal
Centre og Rosa Parks Humanitarian Award. Han er også blevet tildelt en
række æresdoktorgrader fra universiteter og uddannelsesinstitutioner
verden over, bl.a. Bologna Universitet, Harvard University og Moskva
Statsuniversitet.
Daisaku Ikeda har viet sit liv til at kæmpe for fred. Det er en fred,
som ikke kun handler om fraværet af væbnede konflikter. Den handler
i lige så høj grad om at skabe sociale forhold, hvor respekten for alles
værdi og rettigheder er en realitet. Han erkender, at fred begynder i
folks hjerter og sind. Denne anskuelse udspringer af den buddhistiske
overbevisning om, at ethvert menneskes liv rummer evnen til at skabe
værdi og harmoni.
”En stor revolution i bare ét enkelt menneskes indre vil bidrage til en
forandring i samfundets skæbne, og endog muliggøre en forandring i hele
menneskehedens skæbne”.
(Daisaku Ikeda, Den Menneskelige Revolution)
I virkeligheden er alle mennesker i de ti
verdener i stand til at opnå buddhatilstand.
Dette er til at forstå, hvis vi husker på, at ild
kan frembringes med en sten fra bunden
af en flod, og at ét stearinlys kan oplyse et
sted, der har været mørkt i billioner af år.
Hvis selv de mest almindelige ting i denne
verden er sådanne vidundere, hvor meget
mere vidunderlig er så ikke den mystiske
lovs kraft.
Oversat fra
The One Essential Phrase
WND, s. 922