LIBELLUM LINGUAE LATINAE - Vordingborg Gymnasium & HF

1
LIBELLUM
LINGUAE LATINAE
Vordingborg Gymnasium 2013
2
Latin
Latin er det sprog, de gamle romere talte. Det er Cæsars og Augustus´ sprog, og har navn efter området
Latium, hvor Rom er den største by.
Man hører engang imellem, at latin er et dødt sprog, men faktisk tales der en form for latin mange steder
i verden i dag: Frankrig, Italien, Spanien, Portugal, Brasilien, Argentina, Mexico og Rumænien har alle en
moderne form for latin som nationalsprog. Disse sprog har udviklet sig direkte fra oldtidens latin, og
moderne engelsk, tysk og dansk er også stærkt præget af latin,
selv om de tilhører en anden sprogfamile.
I denne bogs Almen Del kan du læse mere om sproghistorie
generelt, så her vil vi koncentrere os om latins rolle i moderne
ordforråd.
På engelsk træder denne rolle særlig tydeligt frem. Her har
sprogforskere undersøgt, hvilke sprog ordene i det nutidige
engelske sprog kommer fra og er nået frem til flg. omtrentlige
fordeling:
Oprindelsessprog
Fransk
Latin
Germanske sprog, herunder oldnordisk
Oldgræsk
Andre sprog eller ukendt oprindelse
Procentdel
28%
28%
25%
5%
14%
Som vi har set, er fransk et af de sprog, som har udviklet sig fra latin. Dvs. at over halvdelen af det
engelske ordforråd kan føres tilbage til latinske ord.
Præfixer
Latin er et meget nemt sprog at danne nye ord på. Det kan f.eks. foregå ved hjælp af præfixer. Det er
orddele, som ofte i sig selv er præpositioner (forholdsord), og som kan sættes foran et ord for at ændre
ordets betydning.
”Op” kan f.eks. sættes foran en række verber og substantiver: opnå, opfinde, opprioritere, optage,
oplevelse. Der kan godt sættes flere præfixer foran samme ord: gen-op-tage.
Mange låneord er dannet ved hjælp af latinske præfixer
Præfix
Betydning
Eksempel
ab
ad (ac,af,al)
bi
com (con)
de
dis (dif)
eks
ekstra
in (im,il)
af, fra
til, hen mod, ved
dobbelt, to gange
med, sammen
af, fra, ned
betegner det modsatte ligesom dansk -u
fra, væk, tidligere
Udenfor
 ikke-, u ind i, ind til
Mellem
ind i, ind til
mod, foran
al, hel
Gennem
før, foran
igen, tilbage
Under
abdicere, abrupt
advent akkuumulere, adjudant,
biennale, bigamist
kombinere, konkludere
decentralisere, desperat
disharmoni, difference
eksil, eksport
ekstraordinær, ekstravagant
inkompetent, illegal, inaktiv
immun, infiltrere
international, interesse
introducere, introvert
obstruktion, obduktion
omnipotent, omnivor
perfekt, perforere
præposition, præsident
revolution, reaktion
subtropisk, substans
inter
intro
ob
omni
per
præ
re
sub
3
Ved hjælp af nogle få latinske verbalstammer kan man med denne liste se oprindelsen til mange danske
og engelske ord.
Latinsk infinitiv
ponere
portare
ducere
premere
Perfektumstamme
posportavduxpress-
Perf. Participium
(kort tillægsform)
positportatductpress-
Dansk betydning
stille, lægge, sætte
bære
føre
trykke
Prøv selv at finde oprindelsen til flg. ord:
reducere
eksponere
importere
suppress
compose
express
Tale og skrift
Det latinske sprog, som vi kan læse i de gamle skrifter, er nok ikke helt det samme som det, der blev talt
på gaden i Rom og alle de andre steder i verden, hvor latin var det daglige sprog.
De tekster, som lige fra romertiden og frem til bogtrykkerkunstens fremkomst i 1400-tallet blev skrevet af
igen og igen, er skrevet på klassisk latin, som er et strengt logisk sprog med klare regler for anvendelsen af
ordenes former og for sætningernes opbygning.
Formentlig anvendte mange i daglig tale et sprog med lidt mindre vægt på forfuldendthed, hvilket
blandt andet fremgår af inskriptioner og grafitti, som er fundet rundt omkring på husvæggene i f.eks.
Pompeji, der blev begravet af en sky af aske, da vulkanen Vesuv gik i udbrud i 69 e.Kr. Her kan vi se, at
nogle ord staves anderledes end på klassisk latin, og der har været en hel del begreber, som har haft
forskellige udtryk, alt efter om man skrev klassisk latin eller vulgærlatin, som er betegnelsen for det daglige
talesprog.
Brugen af latin i tale og skrift blev udbredt til hele det nuværende Europa, Mellemøsten og Nordafrika
efterhånden som romerriget ekspanderede i løbet af århundrederne omkring Kristi fødsel. Mange steder
fortsatte man nok med at tale de lokale sprog til daglig, men i en del områder blev latin så dominerende, at
alle efterhånden talte det, og det blev de ved med, selv efter at romerriget ikke længere eksisterede.
Sproget udviklede sig forskelligt i de forskellige regioner, men grundstammen i sproget var fortsat latin, og
på den måde har de moderne sprog italiensk, fransk, spansk, portugisisk og rumænsk udviklet sig.
Det var hovedsalig talesproget, som udviklede sig forskelligt i de forskellige geografiske området.
Skriftsproget begyndte ganske vist også at afvige fra klassisk latin,
men ændringerne slog igennem i hele Europa hos alle, som kunne
læse og skrive. Det skyldtes, at skrivekunsten først og fremmest
dyrkedes af munke og andre lærde, som var del af en international
kultur, hvor man udvekslede tanker på skrift på tværs af
landegrænser og derfor havde brug for et fælles sprog. Defor
fortsatte latin med at være videnskabernes sprog, og det er det
endnu inden for sundhedsvidenskaberne, hvor alle fagudtryk fortsat
er på latin.
4
Lectio Prima
Den romerske dreng Marcus fortæller her om sin hverdag. Prøv at oversætte teksten ved hjælp af gloserne
forneden.
Salve. Marcus sum. Hic est dies meus:
Ante lucem surgo de lecto. Me vestio et me calceo.
Servus aquam portat. Lavo meas manus et faciem.
Vado in scholam. Primum saluto magistrum, qui me resalutat.
Dico: “Ave, magister!”
Dicit magister: “Ave!”
Deinde sedeo et disco. Porto mecum ceram meam. Scribo.
Cera dura est, mollis debet esse.
Tabulam deleo.
Ad prandium redeo domum. Accipio panem candidum et caseum. Bibo aquam frigidam.
Deinde revado iterum in scholam.
Gloser
accipio: jeg får
accipit: (han/hun) får
ad: til
ante: før
aqua, aquam: vand
ave: goddag
bibo: jeg drikker
bibit: (han/hun) drikker
(me) calceo: jeg tager sko på
candidum: hvid
caseum: ost
cera, ceram: voks, vokstavle
de: fra
debet: bør
deinde: derefter
dicit: (han/hun) siger
dico: jeg siger
dies: dag
disco: jeg lærer
discit: (han/hun) lærer
domum: hjem
dura: hård
esse: være
est: (han/hun/den/det) er
et: og
faciem: ansigt
frigidam: kold
hic: her, dette
in: i, til
iterum: igen
lavo: jeg vasker
lavat: (han/hun) vasker
lecto: seng
lucem: lys, solopgang
magister, magistrum: en lærer
manus: hånd, hænder
Marcus: Marcus, romersk
navn
mecum: med mig
me: mig
meus, meam, meas: min/mit/mine
mollis: blød
panem: brød
porto: jeg bærer, henter
portat: (han/hun) bærer, henter
prandium: frokost
primum: først
qui: som
redeo: jeg går igen
redit: (han/hun) går igen
resaluto: jeg hilser tilbage
resalutat: (han/hun) hilser tilbage
revado: jeg går tilbage
revadit: (han/hun) går tilbage
saluto: jeg hilser på
salutat: (han/hun) hilser på
salve: dav, hej
scholam: skole
scribo: jeg skriver
scribit: han/hun) skriver
sedeo: jeg sætter mig ned
sedet: (han/hin) sætter sig ned
servus: slave
sum: jeg er
surgo: jeg rejser mig, står op
surgit: (han/hun) rejser sig
vado: jeg går
vadit: (han/hun) går
vestio: jeg klæder på
vestit: (han/hun) klæder på
5
Verber
Verber angiver en handling (skriver), tilstand (sover) eller forandring (bliver). Et verbum kan kendes på,
at man kan sætte at eller jeg foran (at skrive, jeg skriver).
På latin kan man ligesom på fransk, tysk og (til dels) engelsk se på verbets endelse, hvem der udfører
den handling eller er i den tilstand, som verbet viser. Man kan med andre ord aflæse sætningens subjekt.
Her er nogle eksempler fra teksten ovenfor:
dico: jeg siger
porto: jeg henter
magister dicit: læreren siger
servus portat: slaven henter
Hvilken endelse bruges, når subjektet er jeg (1. person)? Hvilken endelse bruges, når subjektet er en
person, som hverken er jeg eller du (3. person)?
Øvelse 2
Øvelse 1
Oversæt til latin
1. Læreren vasker hænder
2. Jeg vasker hænder
3. Slaven sætter sig ned.
4. Læreren går igen.
5. Læreren sætter sig ned.
6. Jeg går igen.
7. Christina skriver.
Se på flg. ord i teksten:
redeo; revado; resaluto
Hvad har ordene tilfælles? Hvad
kan forstavelsen betyde? Find flere ord
på dansk eller andre sprog, som har
samme forstavelse. Slå dem op i en
ordbog og se, hvorfra de kommer og
om de har noget tilfælles.
At være
esse: at være
sum: jeg er
es: du er
est: han/hun/den/det er
sumus: vi er
estis: I er
sunt: de er
Vokstavle med pen
5
6
Lectio Secunda
Marcus fortæller mere om sin familie. Læg mærke til, at der nu kommer flere andre endelser på verbalerne. Kan
du regne ud, hvad ordet ”legis” i teksten betyder?
Habeo fratem, matrem et patrem. Pater meus navem habet.
Laetitia est soror mea. Semper ludit. Ego malo ambulare aut legere.
Librum habeo. Lego.
Laetitia rogat: “Quid legis?”
Respondeo: “Lego fabulam de vulpe et uva:
Vulpes esuriens est. Spectat uvam in alta vinea et salit. Uvam tangere non potest. Dicit: “Uva nondum
matura est. Acerba est!””
Gloser
acerbus, acerba, acerbum: sur
alta: høj
ambulare: (at) gå tur
aut: eller
de: om
ego: jeg
est: (han/hun/den/det) er
esuriens: sulten
fabula: historie
frater, fratrem: bror
habeo: jeg har
in: i, på
Laetitia: Laetitia, romersk pigenavn
legere: (at) læse
lego: jeg læser
liber, librum: bog
ludo: jeg leger
malo: jeg foretrækker
mater, matrem: mor
maturus, matura, maturum: moden
meus, mea, meum: min/mit
navis, navem: skib
non: ikke
nondum: endnu ikke
pater, patrem: far
potest: (han/hun/den/det) kan
quid: hvad
respondeo: jeg svarer
rogo: jeg spørger
salio: jeg springer
semper: altid
soror: søster
specto: jeg får øje på
tango: jeg rører
uva: vindrue
vinea: vintræ
vulpes: ræv
Infinitiv
Infinitiv (navnemåde, at-form) af et verbum ender på –re:
lego: jeg læser
ludo: jeg leger
rogo: jeg spørger
legere: at læse
ludere: at lege
rogare: at spørge
Infinitiv bruges bl.a. i forbindelse med modalverber (mådesudsagnsord). Det gælder for latin såvel som
for dansk, engelsk og tysk fransk:
 jeg kan komme ; he can jump; sie können sehen
6
7
Øvelse
Lav nogle latinske sætninger, hvor du fortæller, hvad du (eller en anden) gerne vil (volo) eller kan (possum).
Brug disse gloser:
flyve: volo, volare
læse: lego, legere
løbe: curro, currere
sove: dormio, dormire
ride: equito, equitare
se fjernsyn: televisionem specto, televisionem
spectare
spise: edo, edere
om morgenen: mane
om natten: nocte
nu: nunc
altid: semper
At kunne
At ville
posse: at kunne
velle: at ville
possum: jeg kan
potes: du kan
potest: han/hun/den/det kan
possumus: vi kan
potestis: I kan
possunt: de kan
volo: jeg vil
vis: du vil
vult: han/hun/den/det vil
volumus: vi vil
vultis: I vil
volunt: de vil
En række ord på engelsk og dansk kan føres tilbage til det latinske posse: at kunne. Kan du finde nogle
eksempler?
Illustration til fablen om ræven og
druerne fra et middelalderligt håndskrift
7
8
Verbernes bøjning
Som vi har set, skifter verbalet endelse alt efter hvilken person, subjektet er. Vi har allerede lært 1. og 3.
person singularis (lego-legit, rogo-rogat). Her er bøjningen i alle personer:
lego: jeg læser
legis: du læser
legit: han/hun/den/det læser
legimus: vi læser
legitis: I læser
legunt: de læser
Personendelserne er altså: o-s-t-mus-tis-nt.
Man kan ikke altid sætte disse endelser direkte på verbets stamme. Ofte skal man sætte en vokal ind
mellem stammen og endelsen (bindevokal) eller stammens vokal skal ændres lidt.
Her er en oversigt over den måde, de forskellige stammer bøjes på. Verberne inddeles efter den sidste lyd i
stammen.
Singularis
Pluralis
Stammer
1. a-stammer
2. e-stammer
Infinitiv
1.pers.
2. pers.
3. pers.
1.pers.
2. pers.
3. pers.
ama-re: at elske
am-o
ama-s
ama-t
ama-mus
ama-tis
ama-nt
habe-re: at have
habe-o
habe-s
habe-t
habe-mus
habe-tis
habe-nt
3. konsonantstammer1
leg-ere: at læse
leg-o
leg-i-s
leg-i-t
leg-i-mus
leg-i-tis
leg-u-nt
Øvelse 1
1. Bøj disse verber i alle personer i præsens
1. puta-re (tænke, mene). 1. a-stamme.
2. vide-re (se). 2. e-stamme.
3. pon-ere (sætte, placere). 3. konsonantstamme.
4. sci-re (vide). 4. i-stamme.
5. move-re (bevæge). 2. e-stamme.
6. ger-ere (føre). 3. konsonantstamme.
7. da-re (give).1. a-stamme.
8. sede-re (sidde). 2.. e-stamme.
2. Oversæt sætningerne til dansk. Brug oversigten over gloser i kapitel 2.
1.
2.
3.
4.
5.
6.
1
2
Uvam spectamus.
Vineam tangit.
Non respondemus.
Fabulam legunt.
Saliunt.
Luditis?
Som konsonant regnes også kort i, som vi i dag skriver som j.
Der er tale om et langt i.
8
4. i-stammer2
audi-re: at høre
audi-o
audi-s
audi-t
audi-mus
audi-tis
audi-u-nt
9
Lectio tertia
Singularis og pluralis
Indtil nu har de fleste substantiver i teksterne været i singularis (ental). Men selvfølgelig findes der også
pluralis (flertal) på latin. Både i singularis og i pluralis skal substantiver bøjes i kasus, og de inddeles i
grupper etfer hvordan de bøjes. Tallet efter hvert substantiv i gloselisten viser, hvilken gruppe det tilhører.
Singularis
Pluralis
Nominativ
Akkusativ
Nominativ
Akkusativ
1.
amica
amica-m
amica-e
amica-s
2.
adversari-us
adversari-um
adversari-i
adversari-os
3.
gladiator
gladiator-em
gladiator-es
gladiator-es
1. bøjning er a-stammer
2. bøjning er o-stammer (kan ikke ses i flere af de bøjede former, da kort o er erstattet af u)
3. bøjning er konsonantstammer
Hvis substantivet står i pluralis, skal verbalet naturligvis også bøjes i pluralis. Se oversigten over
personmærker i kapitel 3.
 Amica gaudet –veninden glæder sig
 Amicae gaudent – veninderne glæder sig
Marcus in amphitheatro
Marcus et amica in amphitheatro sunt. Consul quoque adest. Primo elephantum et simiam spectant.
Marcus murmurat: "Elephantus! Simia! Ubi sunt gladiatores? Ubi sunt Syrus et Barbatus? Cur tuba non
sonat?"
Tum amica dicit: "Fortasse glaidatores hodie non pugnant."
Etiam populus murmurat, quod Syrus et Barbatus nondum adsunt.
Subito autem tubae sonant, populus tacet, gladiatores intrant, stant, salutant.
Iam Barbatus Syrum temptat.
Gladii crepant, populus adversarios incitat, nam pugnae turbam valde delectant.
Etiam Marcus gaudet et clamat, nam ludos et pugnas libenter spectat.
Gloser
adsum: (jeg) er til stede (bøjes som sum)
adversarius, 2m: (en) kæmper, modstander
amica, 1f: veninde
amphitheatrum, 2n: amfiteater
autem: men
Barbatus, 2m: Barbatus, navn på en gladiator
consul, 3m: konsul
clamo, 1: råber
crepo, 1: rasler, klirrer
cur: hvorfor
delecto, 1: fryder, glæder
dico, 3: siger
elephantus, 2m: elefant
etiam: også
fortasse: måske
gaudeo, 2: glæder mig, morer mig
gladiator, 3m: gladiator
gladius, 2m: sværd
hodie: i dag
iam: nu
intro, 1: træder ind
incito, 1: opmuntrer, ophidser
libenter: meget gerne
ludus, 2m: kamp, spil, leg
murmuro, 1: mumler, brummer
nam: for
9
10
nondum: endnu ikke
populus, 2m: folk
primo: først
pugna, 1f: kamp
pugno, 1: kæmper
quod: fordi
quoque: også
simia, 1m: abe
saluto, 1: hilser
sono, 1: lyder, gjalder
specto, 1: ser, betragter
sto, 1: står, stiller mig op
subito: pludselig
Syrus, 2m: Syrus, navn på en gladiator
taceo, 2: tier, er stille
tempto, 1: angriber
tuba, 1f: trompet
tum: så
turba, 1f: folkemængde
ubi: hvor
valde: meget, enormt
Øvelse
1. Bøj disse ord i nominativ og akkusativ, både i
singularis og pluralis:
 ludus
 pugna
 elephantus
 consul
2. Oversæt til latin:
1. Elefanten glæder sig.
2. Elefanterne glæder sig.
3. Gladiatorerne kæmper.
4. Konsulen mumler.
5. Veninderne ser elefanterne.
6. Trompeten gjalder enormt.
10
11
Sætningsled og kasus
En sætning består af mindst et verbal og et subjekt. På latin kan subjektet ligge underforstået i verbet,
sådan at f.eks. video (jeg ser) er både verbal og subjekt. Vi siger, at subjektet er implicit.
Men ud over subjektet kan der være flere andre led i sætningen. Det er verbet der bestemmer, hvilke
andre led der kan optræde i sætningen.
Subjekt
Subjektet er den, der udfører handlingen eller er i den tilstand, som verbalet angiver, f.eks.
Marcus legit (Marcus læser)
Marcus er subjekt. På latin skal subjektet altid stå i nominativ.
Subjektsprædikat
Hvis verbet betyder ”er”, ”bliver”, ”kaldes”, ”virker” eller lignende, optræder der som regel et
subjektsprædikat i sætningen. Det betyder at der en form for overensstemmelse mellem de to led i sætningen,
f.eks.
Marcus puer est (Marcus er en dreng).
I stedet for est kunne der næsten lige så godt stå et lighedstegn. Der er altså overensstemmelse mellem
subjektet og det andet led, som kaldes et subjektsprædikat.
Et subjektsprædikat skal stå i nominativ.
Direkte objekt
Hvis verbet angiver en handling, som påvirker eller går ud over noget eller nogen, finder vi tit et direkte
objekt i sætningen.
Puer librum tenet (Drengen holder bogen).
Her er handlingen ”holder”, mens det, som udsættes for denne handling, er ”bogen”. Her bliver bogen
direkte objekt. Et direkte objekt skal stå i akkusativ.
Øvelse
Find ud af om der er subjektsprædikat eller direkte objekt i de følgende sætninger.
1.
2.
3.
4.
Vulpes esuriens est.
Uvam in alta vinea spectat.
Lego fabulam de vulpe uva.
Uva nondum matura est.
Mosaik med forskellige
typergladiatorer
11
12
Lectio Quarta
Vi har indtil nu beskæftiget os med subjekt, subjektsprædikat og direkte objekt. Det sidste led, vi her skal lære at
kende, er det indirekte objekt (hensynsled). Det optræder, når verbalet i en sætning har betydning af at give
noget til nogen eller gøre noget for nogen. Det indirekte objet står i dativ.
In amphitheatro Marcus amicae basium dat. Amica Marco contra alapam dat!
Gladiator spectatoribus spectaculum despondet. Servus gladiatori gladium dat.
Ancilla consuli vinum et panem portat.
Gloser
alapa, 1f: øretæve
ancilla, f: slavinde
basium, 2 n: kys
contra: til gengæld
despondeo, 2: lover
do, dare, 1: giver
panis, 3 m: brød
pater, 3m: far
porto, 1: bærer, bringer
spectaculum, 2n: forestilling, show
spectator, 3m: tilskuer
vinum, 2n: vin
Substantivernes bøjning
Singularis
Pluralis
Nominativ
Akkusativ
Dativ
Nominativ
Akkusativ
Dativ
1.
amica
amica-m
amica-e
amica-e
amica-s
amic-is
2.
domin-us
domin-um
domin-o
domin-i
domin-os
domin-is
3.
consul
consul-em
consul-i
consul-es
gconsul-es
consul-ibus
Udfyld selv de tomme pladser i nedenstående skema. I 3. bøjning skal du være opmærksom på, at
stammen er hhv. pan- og nav-, mens –is er et mærke, som nogle ord har i nominativ singularis.
Singularis
Pluralis
Nominativ
Akkusativ
Dativ
Nominativ
Akkusativ
Dativ
1. bøjning
sømand
slavinde
nauta
ancilla
2. bøjning
slave
kys
servus, m
basium, n
12
3. bøjning
brød
skib
pan-is
nav-is
13
Oversæt til latin
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Slavinden giver sømanden brød.
Konsulerne lover sømanden et skib.
Slavinden bringer herren brød.
Sømanden giver slavinden et kys.
Slavinderne giver sømændene kys.
Slaven bringer sømændene brød.
Titus-buen
I år 70 e.Kr.indtog kejser Vespasian og hans søn Titus Jerusalem. Jøderne havde gjort oprør mod
romerne, som havde besat Judæa, og kejseren og hans hær havde slået oprøret ned med stor kraft. Som
markering af deres endelig sejr, trængte romerne ind i jødernes største helligdom, templet i Jerusalem, og
plyndrede alle dets skatte, heriblandt de hellige trompeter og det såkaldte skuebrødsbord, som blev
brugt i forbindelse med jødernes religiøse ceremonier. Disse genstande blev ført til Rom og båret ind i
byen af Vespasians og Titus’ soldater i et triumftog, som varede i flere dage.
Til minde om dette triumftog opførtes en triumfbue, som stadig står ved indgangen til Forum
Romanum. Den er blevet stærkt restaureret af pave Pius VII i 1821, men man kan stadig se de originale
relieffer på indersiden af buen. Øverst på den side, der vender mod Colosseum, kan man se denne
indskrift:
SENATUS
POPULUSQUE ROMANUS
DIVO TITO DIVI VESPASIANI F.
VESPASIANO AUGUSTO
F. er en forkortelse for filio (søn).
De første fire ord: SENATUS POPULUSQUE ROMANUS betyder ”det romerske senat og folk”.
Det forkortes SPQR og ses mange steder som betegnelse for den romerske stat.
Hvilken kasus er ordene senatus og populus? Hvilken rolle spiller de i sætningen?
I den 3. linje ses Titus’s fulde navn. Betegnelsen divus betyder ”guddommelig” og hentyder til, at
han er død på det tidspunkt, da buen blev opført. I nominativ er hans navn og titel:
DIVUS TITUS DIVI VESPASIANI FILIUS VESPASIANUS AUGUSTUS.
Hans far hed Vespasianus. Her står faderens navn i genitiv. Filius Vespasiani betyder altså
”Vespasianus’ søn”. Hvis vi fjerner disse ord, får vi denne betegnelse for Titus:
DIVO TITO VESPASIANO AUGUSTO.
Hvilken kasus er det? Hvorforstår det i denne kasus?
Der mangler tilsyneladende et verbal. Man kan sige, at verbet er underforstået. Hvilket verbum
kunne passe logisk ind i sammenhængen?
Der mangler også et logisk direkte objekt. Hvilket ord kunne passe logisk ind her?
13
14
Lectio quinta
De fleste sprog har en særlig kasus til at markere tilhørsforhold: genitiv. På dansk sætter vi –s bag på et ord for
at markere genitiv: mors, Københavns, ugens (mors bil, Københavns indbyggere, ugens tilbud).
I denne oversigt kan du se endelserne på substantiver i 1., 2. og 3. bøjning i nominativ og genitiv:
Singularis
Pluralis
nominativ
genitiv
nominativ
genitiv
1.
a-stammer
-a
-ae
-ae
-arum
2.
o-stammer
-us/-er
-i
-i
-orum
3.
kons.-stammer
-is
-es/-a
-um
Marcus et Aurelius
Aurelius est amicus Marci. Patres Aurelii et Marci quoque amici sunt.
Templum maximum Romae est templum Jovis, Junonis et Minervae. Juppiter pater omnium deorum est.
Juno uxor Jovis est. Minerva filia Jovis et Junonis est.
Gloser
amicus, 2m: ven
templum, 2n: tempel
Juppiter (genitiv: Jovis), 3m: Jupiter
Juno (genitiv: Junonis), 3f: Juno, gudinde
Aurelius, 2m: Aurelius, drengenavn
deus, 2m: gud
filia, 1f: datter
Roma, 1f: Rom
Minerva, 1: Minerva, gudinde
omnis (genitiv: omnium): hel, alle
uxor, 3f: hustru
Rekonstruktion af romersk tempel
Jupiter med tordenkilen
14
15
Lectio sexta
Gaius, quia pater Marci est, cum amicis apud aram stat. Dis sacrificant. Servi hostias ad aram ducunt.
Ovem mactant et exta in aram ponunt.
Post sacrificium servi cenam praeparant. Gaius amicos suos ad cenam invitat. Dicit: “Laetus sum inter
laetos convivas!”
Gloser
ad, præp. m. akk.: til
apud, præp. m. akk.: ved, hos
ara, 1f: alter
cena, 1f: måltid, middag
conviva, 1m: gæst
cum, præp. m. abl.: med
deus, 2m: gud
duco, 3: fører
eius: hans
exta, 2n plur.: indvolde
Gaius, 2 m: Gaius
hostia, 1f: offerdyr
in, præp. m. akk. eller abl.: på, i, ved, til
inter, præp. m. akk.: blandt, mellem
invito, 1: inviterer
laetus, laeta, laetum: glad
macto, 1: slagter
ovis, 3f: får
praeparo, 1: forbereder
pono, 3: lægger, placerer
post, præp. m. akk.: efter, bag
qui: som
sacrifico, 1: ofrer
sacrificium, 2 n: ofring
sto, 1: står
suus, suos: sin/sit
En romer ofrer til guderne med tildækket hoved.
15
16
Substantivers kasusmærker
Køn
Singularis Nominativ
Akkusativ
Genitiv
Dativ
Ablativ
Pluralis
Nominativ
Akkusativ
Genitiv
Dativ
Ablativ
1.
m/f
-a
-am
-ae
-ae
-a
-ae
-as
-arum
-is
-is
2.
m.
-us/-er
-um
-i
-o
-o
-i
-os
-orum
-is
-is
n.
-um
-um
-i
-o
-o
-a
-a
orum
-is
-is
3.
m./f.
-3
-em
-is
-i
-e
-es
-es
-um
-ibus
-ibus
n.
-is
-i
-e
-a
-a
-um
-ibus
-ibus
Ablativ er en kasus, som bruges til flere ting. Her skal vi kun beskæftige os med et enkelt aspekt af
denne kasus: brugen ved præpositioner (forholdsord).
På latin skal en præposition altid følges af et ord (substantiv eller pronomen) i akkusativ eller ablativ. De
fleste præpositioner styrer enten den ene eller den anden kasus.
Her er nogle af de mest almindelige præpositioner.
Styrer akkusativ
ad (til)
apud (hos)
ante (før)
circum (omkring)
contra (mod)
ob (foran)
per (gennem)
versus (mod)
Styrer ablativ
ab (fra)
cum (med)
de (fra, væk fra)
ex (fra, ud fra)
sine (uden)
Nogle få præpositioner kan styre begge kasus, afhængig af betydningen:
Akkusativ
Ablativ
in
ind i, ind til, hen til, hen på
inde i, inde på, henne på
sub
ind under, hen under
inde under, henne under
super
op over, hen over
oppe over, henne over
3. bøjning er konsonantstammer. Derfor kan man ikke i skemaet angive, hvad de ender på i nominativ, da der er
mange forskellige konsonanter. Desuden får en del substantiver endelsen –s eller –is i nominativ, men der er ikke faste
regler for dette. Det er dog aldrig et problem at finde ud af, hvad et ord hedder i nominativ, da det altid står i
ordbogen.
3
16
17
Øvelser
1. Oversæt udtrykkene til latin.
1. Hos guden.
2. Med offerdyrene.
3. Gennem ofringen.
4. Til altret.
5. Uden gæster.
2. Oversæt sætningerne til latin
1. Slaverne fører offerdyrene til altret.
2. Gaius ofrer offerdyrene på altret.
3. Efter måltidet står Gaius blandt gæsterne.
4. Gaius inviterer gæsterne til middag.
5. Gæsterne står omkring altret.
17
18
Lectio sexta
Et meget kendt latinsk citat er de ord, som Cæsar i 47 f.Kr. skrev til senatet i Rom efter at han ved
Sortehavet havde slået en fjendtlig hær i løbet af et par timer og skulle berette om sejren:
Veni, vidi, vici – jeg kom, jeg så, jeg sejrede.
På dansk kalder vi denne tid datid. På latin findes der to former for datid: imperfektum, som bruges om
en længerevarende eller gentagen handling i datid (kan til en vis grad sammenlignes med den engelske –
ing-form) og perfektum, som bruges om en punktvis handling.
Når Cæsar skal berette om sin handling, vælger han at gøre det i perfektum. Denne form dannes af en
anden stamme af verbet end præsens (nutid), som er den tid, vi indtil nu har beskæftiget os med.
Alle latinske verber har tre stammer: præsensstamme – perfektumstamme - supinumstamme. Sidstnævnte
skal vi første beskæftige os med senere.
I alle ordbøger angives de tre stammer ved alle verber. Her er nogle eksempler på præsens- og
perfektumstammer:
Præsensstamme
amahaberegaudi-
Perfektumstamme
amavhaburexaudiv-
Vi har lært, hvordan vi sætter personmærkerne (o-s-t-mus-tis-nt) på præsensstammen for at danne de
forskellige personbøjninger i præsens.
På samme måde findes der et sæt personmærker, som man sætter på perfektumstammen for at danne de
forskellige personbøjninger i perfektum.
Personmærker i perfektum
Singularis
1.person
2. person
3. person
Pluralis
1.person
2.person
3.person
-i
-isti
-it
-imus
-istis
-erunt
Disse personmærker sættes på
perfektumstammen
amav-i: jeg elskede
amav-isti: du elskede
amav-it: han/hun/den/det elskede
amav-imus: vi elskede
amav-istis: I elskede
amav-erunt: de elskede
:
Nogle eksempler på præsens- og perfektumformer
Præsens
Betydning
amat
han/hun elsker
habent
de har
regis
du regerer
audio
jeg hører
Perfektum
amavit
habuerunt
registi
audivi
Betydning
han/hun elskede
de havde
du regerede
jeg hørte
I latinske ordbøger skriver man traditionelt verberne i 1. person singularis. Det vil sige, at opslaget f.eks.
ser således ud: video – vidi, 2: ser; habeo - habui, 2: har
18
19
Øvelse
Oversæt til latin
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
Jeg elskede.
Vi havde.
Han regerede.
De hørte
Du kom – du så – du sejrede
Han kom - han så – han sejrede
Vi kom – vi så – vi sejrede
I kom – I så – I sejrede
De kom – de så –de sejrede
Perfektum bruges også til at gengive den tid, vi på dansk kalder før nutid.
Amavit kan således både betyde jeg elskede og jeg har elsket.
19
20
Lectio septima
Romernes mytiske forfader er Æneas, prins af Troja og søn af Anchises og kærlighedsgudingen Afrodite (den
romerske Venus). Han var en af de få overlevende, efter at grækerne havde erobret Troja ved hjælp af den
trojanske hest. Han flygtede ud af byen sammen med sin far og lille søn, Ascanius, også kaldet Julus. Efter at
have flakket rundt i Middelhavet i nogle år, gik Æneas i land på Latiums kyst i Mellemitalien. Her giftede han sig
med Lavinia, datter af kong Latinus.
Æneas’ søn Ascanius grundlagde byen Alba Longa, og var byens første konge. Han blev efterfulgt i lige linje
af mange konger, og Proca blev den næstsidste konge i Alba Longa før byen Roms grundlæggelse.
Romerne kalder som nævnt ofte Ascanius for Julus, og gennem ham mente Gaius Julius Cæsar at kunne føre
sin slægt tilbage til grundlæggeren af Rom og de trojanske helte, og dermed helt tilbage til kærlighedsgudinden
Venus.
Den efterfølgende tekst er en lettere omskrevet version af en tekst om Roms grundlæggelse, som er skrevet
af en ukendt romer i det 4. århundrede efter Kristi fødsel.
Proca, rex Albanorum, habuit duos filios: Amulium et Numitorem.
Proca iis regnum annuis vicibus habendum reliquit. Sed Amulius fratri imperium non dedit.
Amulius filiam Numitoris, Rheam Silviam, Vestae sacerdotem praefecit. Sed deus Mars Rheam Silviam
compressit et ea Remum et Romulum edidit.
Amulius Rheam Silviam in vincula compegit et geminos in Tiberem abiecit. Aqua eos in sicco reliquit.
Gloser
Da denne tekst er lidt sværere end de konstruerede tester, vi hidtil har læst, er gloserne ikke anført alfabetisk, men i den
rækkefølge, de forekommer i teksten. Det skulle gøre det lidt nemmere at finde den rigtige glose.
Læg mærke til, at verberne har to former: præsens 1. person singularis og perfektum 1. person singularis.
Proca, 2m: Proca, konge over albanerne
rex, 3m: konge
Albanus, 2m: albaner
habeo, habui, 2: har
duos: to
filius, 2m: søn
Amulius, 2m: Amulius, Procas søn
Numitor, 3m: Numitor, Procas søn
iis: dem (”is” i dativ pluralis)
regnum, 2n: kongemagt
annuis vicibus habendum: ”skiftevis hvert andet år”
reliquo, reliqui, 3: overlader, forlader
sed: men
frater, fratris, 3 m: bror
imperium, 2n: magt
do, dedi, 1: giver
filia, 1f: datter
Rhea Silvia, 1f: Rhea Silvia, Numitors datter
praeficio, praefeci, 3: bestemmer, tvinger til (Numitor tvinger Rhea Silvia til at blive præstinde for gudinden Vesta, som
beskytter byen. Alle vestalinder (som præstinderne kaldes), skulle være jomfruer. På denne måde håber han at sikre, at hun
ikke får børn, og kongen dermed ikke får børnebørn, som kan kræve retten til tronen.)
Vesta, 1f: Vesta, gudinde for hjemmet og byen
sacerdos, sacerdotis, 2 m: præst
Mars, 3m: Mars, krigsgud
comprimo, compressi, 3: voldtager
ea: hun
edo, edidi, 3: føder
Remus, 2 m: Remus
Romulus, 2 m: Romulus
compingo, compegi,3: tvinger, kaster
vinculum, 2n: lænke, fængsel
geminus, 2 m: tvilling
Tiberis, 3m: Tiberen (floden der løber gennem Rom)
20
21
abiicio, abieci, 3: kaste ud, smide ud
aqua, 1f: vand
eos: dem (”is” i akk. pluralis)
siccus, adj.: tør, ”det tørre”, dvs. flodbredden
relinquo, reliqui, 3: efterlader
Aeneas flygter ud af det brændende Troja med sin far Anchises på
skuldrene.
21
22
Lectio octava
Her fortsætter historien om Romulus og Remus.
Lupa ad vagitum accurrit et eos uberibus suis aluit. Mox Faustulus pastor eos invenit et cum uxore Laurentia
educavit.
Postea Romulus et Remus Amulium interfecerunt et Numitori avo regnum restituerunt.
Civitatem condiderunt, quam Romam vocaverunt, quia Romulus victor augurio fuit. Nam duodecim vultures
vidit, et Remulus solum sex vultures vidit.
Gloser
lupa, 1f: hunulv
vagitus, 4 m: klynken, skrål
accurro, accurrit, 3: løber hen til, bliver tiltrukket af
uber, 3n: yver (suis uberrimus: ved hjælp af sit yver)
alo, alui, 3: nærer, fodrer
pastor, 3m: hyrde
Faustulus, 2 m: Faustulus (navn på en hyrde)
invenio, inveni, 3: finder
uxor, 3f: kone
Laurentia, 1f: Laurentia, Faustulus’ kone
educo, educavi, 1: opdrager, uddanner
interficio, interfeci, 3: dræber
avus, 2m: bedstefar
restituo,restutui, 3: giver tilbage
civitas, 3f: by
condo, condidi, 3: grundlægger
voco, vocavi, 1: kalder
quam: som
quia: fordi
victor, 3m: sejrherre
augurio: ”ved et fuglevarsel”
fui: ”jeg var” (perfektum af sum)
vultur, 3m: grib
duodecim: 12
sex: 6
video, vidi, 2: ser
Fuglevarsler
Romerne var meget overtroiske og
tog varsler af alt omkring dem. Et nys
kunne f.eks. være et dårligt varsel, men
for at vende det til noget godt, kunne
man skynde sig at sige prosit (”gid det
må være godt”).
Man tog også varsler af fuglenes
flugt. Man så på, hvilke fugle der fløj
over himlen, hvor mange der var og
fra hvilken side de kom. Som regel var
højre (dexter) den gode side, mens
venstre (sinister) var den ildevarslende
side.
En særlig gruppe af præster,
augurerne, var uddannet til at at tage
varsler af fuglenes flugt og deres og
andres dyrs indvolde. Man slagtede
gerne et dyr for at undersøge
indvoldene og derigennem finde
informationer om fremtiden.
22
23
Lectio nona
Som hovedregel var romerne ret tolerante over for andre religioner. Erobrede områder fik lov til fortsat at
dyrke deres egen religion og i byen Rom kunne man finde udøvere af alle de religioner, som blev dyrket i det
enorme romerrige.
I nogle perioder af romerrigets historie nød de kristne også godt af denne tolerance og kunne frit holde deres
gudstjenester, men romerne forlangte, at de samtidig skulle overholde de romerske love og ofre til de romerske
guder. Dette havde de kristne dog svært ved, da det første bud i Moseloven lyder, at man ikke må have andre
guder end den kristne gud. Derfor ville de kristne ikke ofre til de romerske guder, eller den romerske kejser, som i
det 2. og 3. århundrede ansås for guddommelig.
Mange kristne har mistet livet, fordi de nægtede at ofre til kejserens billede, men i visse perioder kunne det også
koste en ung mand livet at nægte at gøre tjeneste i den romerske hær. Der var dog mange kristne blandt de
romerske soldater, men nogle har altså ment, at det gik imod deres pligt som kristne at tjene i hæren.
Denne tekst fortæller om den unge mand Maximilian fra Nordafrika, som i 295 e.Kr. nægtede at blive
soldat i den romerske hær, fordi han var kristen. Teksten er lettere omskrevet.
Det er prokonsulen Dion, som står for indskrivningen til hæren.
Dion proconsul dixit: “Quis vocaris?”
Maximilianus respondit: “Quid autem scire nomen meum? Non est licet mihi militare, quia Christianus sum.”
Dion proconsul dixit: “Apta illum.”
Maximilianus respondit: “Non possum militare; non possum malefacere. Christianus sum. Non facio, non
possum militare.”
Dion dixit: “Milita, ne pereas!”
Maximilianus respondit: “Non milito. Caput mihi praecide, non milito saeculo; sed milito Deo meo.”
Dion proconsul dixit: “Quis tibi hoc persuasit?”
Maximilianus respondit: “Animus meus et is, qui me vocavit.”
Gloser
proconsul, 3 m: prokonsul, romersk embedsmand
quis vocaris: “hvad hedder du?”
licet: tilladt (non est licet: det er ikke tilladt)
milito, militavi, militare, 1: gøre krigstjeneste, tjene som soldat
quia: fordi
Christianus, adj.: kristen
apto, aptavi, aptare, 1: udruste
ille, illa,ilud (akk. sing.: illum): han
possum, potes, potest: kan
malefacio, malefeci, malefacere, 3: gør noget ondt, synde
pereo (uregelmæssigt verbum): dør(ne pereas: eller du dør!)
praecido, praecidi, praecidere, 3: hugge af
saeculum, 2n: verden, det verdslige (i modsætning til det religiøse)
persuadeo, persuasi, persuadere, 2: overtale til
animus, 2m: sjæl, sind
voco, vocavi, vocare, 1: kalde
23
24
Lectio decima
Her fortsætter beretningen om soldaten Maximilianus.
Dion ad Maximilianus: ”Milita et accipe signaculum!”
Ille respondit: ”Non accipio signaculum. Iam habeo signum Christi Dei mei.”
Dion dixit: “Statim te ad Christum tuum mitto.”
Respondit: “Vellem modo facias! Non accipio signaculum saeculi; et si signaveris, rumpo illud, quia nihil
valet. Ego Christianus sum, non licet mihi plumbum collo portare.”
Dixit Dion proconsul: “In sacro comitatu domini nostri Diocletiani milites Christiani sunt et militant.”
Maximilianus respondit: ”Ipsi sciunt, quod ipsis expediat. Ego tamen Christianus sum et non possum mala
facere.“
Dion dixit: „Qui militant, quae mala faciunt?“
Maximilianus respondit: “Ego non pereo; et si de saeculo exiero, vivit anima mea cum Christo domino
meo.”
Gloser
accipio, accepi, accipere, 3: modtager
signaculum, 2n: tegn, identitetsmærke (af bly)
signum, 2n: tegn
vellem modo facias: ”det ville jeg ønske, du gjorde”
si signaveris: ”hvis du giver mig identitetsmærket”
rumpo, rupui, rumpere, 3: river i stykker
nihil: intet
valeo, 2: er værd
plumbum, 2 n: bly
collum, 2 n: hals (collo er ablativ: ”om halsen”)
sacer, sacra,sacrum: hellig
comitatus, 4m: livvagt
noster: vores
Diocletianus, 2m: Diocletian, kejser 284-305 e.Kr.
ipsis: ”for dem”
expedio, expedici, expedire, 4: gavner, er nyttigt
malum, 2n: ondt, fortræd
qui: ”de som”
exiero: ”jeg skal gå bort”
vivo, vivi, vivere, 3: lever
anima, 1f: sjæl
24
25
Lectio undecima
Bayeux-tapetet
Omkring 1070 blev dette 70 meter lange billedtæppe broderet og ophængt i domkirken i den franske
by Bayeux. Det fortæller i billeder og latinsk tekst historien om den franske Hertug Wilhelms erobring af
England i 1066.
I starten af fortællingen sender den engelske Kong Edward jarlen Harald Godwinson over til Hertug
Wilhelm i Frankrig for at bekræfte en pagt mellem Edward og Wilhelm om, at Wilhelm skal arve Englands
trone efter Edwards død.
Da Edward kort tid efter dør, bliver kronen i stedet givet til Harald Godwinson, hvilket Wilhelm ikke vil
acceptere, og han samler en hær, som invaderer England og møder englænderne i slaget ved Hastings. Her
besejrer Wilhelms hær englænderne, og Wilhelm bliver engelsk konge.
Edward rex.
Ubi Harold dux Anglorum et sui milites equitant ad Bosham.
dux, 3m: hertug
equito, 1: rider
Ang(e)lus, 2m: englænder sui: sine
miles, 3m: soldat
Bosham: Bosham, den by i England, hvor Edward opholder sig
Hic Harold mare navigat et venit in terram Widonis comitis.
mare, 3n: hav
navigo, 1: sejler
terra, 1f: land
Wido: Wido, fransk greve
comes, comitis, 3m: greve
25
26
Hic apprehendit Wido Haroldum et ducit eum ad Belrem, et ibi eum tenet.
apprehendo, 3: tager til fange
Belrem: Belrem, grevens hjemby
teneo, 2: holder
Ubi Harold et Wido parabolant.
parabolo, 1: taler sammen
Hic venit nuntius ad Wilgelmum ducem. Hic Wido adducit Haroldum ad Wilgelmum
Normannorum ducem.
nuntius, 2m: budbringer adduco, 3: fører (hen, frem)
Normannus, 2m: normanner
26
27
Hic dux Wilgelm cum Haroldo venit ad palatium suum.
palatium,2n: borg, palads
27
28
Lectio duodecima
Latin blev gennem hele middelalderen brugt som internationalt skriftsprog.
I Danmark skrev lægen Henrik Harpestreng en bog om brugen af urter som medicin. De følgende tekster er
tilrettelagte versioner af teksterne om planten galanga og om kogte æg.
Galganum
Galganum est siccum et calidum et has virtutes habet:
1. Si homo radicem masticatum in ore tenet, malum sanguinem de
corpore exit. Bonum sanguinem in corpore retinet.
2. Omnem foetorem dentium et oris expellit.
3. Cum vino masticata et deglutita stomachum confortat et calefacit.
Ova dura
Ova dura ante cibum comesta assata vel decocta omnem digestionem
stomachi impediunt. Ova mollia comesta sana sunt et confortativa. Cum
croco comesta bonum generant sanguinem et pulchrum dat colorem.
Gloser
assatus, assata, assatum: stegt
calefacio 3: varmer
comestus, comesta, comestum: spist
confortativus, -tiva, -tivum adj.: styrkende
conforto 1: styrker
crocus 2 m: safran (et krydderi)
decoctus, decocta, decoctum: kogt
deglutitus, -tita, -titum: slugt
dens, dentis 3 m: tand
durus, dura, durum: hård(kogt)
exeo: går ud, forsvinder
expello 3: fordriver
foetor, foetoris 3 m: stank, dårlig lugt
galganum 2 n: galanga (planten alpinia galanga)
has: disse
masticatus:tygget
mollis: blød(kogt)
os, oris 3 n: mund
radix, radicis 3 f: rod
retineo 2: bliver tilbage
sanus, sana, sanum: sund
stomachus 2 m: mave
virtus, virtutis 3 f: dyd, god egenskab
28
29
Samlet gloseliste
ab præp. m. abl.: fra
acerbus, acerba, acerbum: sur
accipio, accepi, accipere, 3: modtager
ad, præp. m. akk.: til, hen til, ved
adhuc: stadig
adsum: er til stede (bøjes som sum)
affero, attuli, afferre, 3: henter
alapa, 1f: øretæve
aliquando: engang
alius, alia, alium: en anden
altus, alta, altum: høj
amica, 1f: veninde
amicus, 2m: ven
amphitheatrum, 2 n: amfiteater
ancilla, 1 f: slavinde
animus, 2m: sjæl, sind
ante, præp. m. abl.: før, inden
antiquus, antiqua, antiquum.: gammel
aperio, 4: åbner
apto, aptavi, aptare, 1: udruste
apud, præp. m. akk.: ved, hos
aqua, 1 vand
ara, 1f: alter
autem: men
auxilium, 2n: hjælp
avus, 2m: bedstefar
basium, 2n: kys
bonus, bona, bonum: god
calefacio, 3: varmer
calidus, calida, calidum: varm
caput, 3n: hoved
cena, 1f: måltid, middag
Christianus, Christiana, Christianum: kristen
cibus, 2m: måltid
collum, 2n: hals
color, coloris, 3m: farve
comitatus, 4m: livvagt
confortativus, -tiva, -tivum : styrkende
conforto 1: styrker
constituo, constitui, constituere, 3: vælger
consul, 3m: konsul
contra: til gengæld
converto, converti, convertere, 3: vender, sender
conviva, 1m: gæst
corpus, corporis, 3 n: krop
cum præp. m. abl.: med
de, præp. m.abl.: om, fra, af
dens, dentis, 3m: tand
despondeo, 2: lover
deus, 2m: gud
dico, dixi, dicere, 3: siger, kalder
digestio, digestionis, 3 f: fordøjelse
do, dedi, datum, 1: giver
dominium, 2n: herredømme
dominus, 2m: herre
duco, duxi, ducere, 3: fører
durus, dura, durum: hård
educo, educavi, educare, 1: opdrager, uddanner
elephantus, 2m: elefant
emo, emi, emere 3 køber
esuriens: sulten
et: og
etiam: også
expedio,expedivi, expedire, 4: gavner, er nyttigt
expello, 3: fordriver
exta, 2n plur.: indvolde
fabula, 1 f historie
facio, feci, factum, 3: gør, udfører
filius, 2 m: søn
fuga , 1f: flugt
Gaius, 2 m: Gaius (romersk mandsnavn)
genero, 1: skaber
gestum, 2n: handling, gerning
gladiator, 3m: gladiator
gladius, 2m: sværd
habeo, habui, habere, 2: har
hic: her
hic, haec, hoc: denne, dette
homo, hominis, 3m: menneske
hostia, 1f: offerdyr
iam: nu, allerede
impedio, 4: forhindrer
ille, illa,illud: han, hun, denne, dette
in, præp. m. akk. eller abl.: ind i, ind til, inde i,på
insula, 1 f: ø
inter, præp. m. akk.: blandt, mellem
interficio, interfeci, interficere, 3: dræber
invado, invasi, invadere, 3: invadere
invenio, inveni, invenire, 3: finder
invito,invitavi, invitare, 1: inviterer
is, ea, id: han, hun, den, det
Jovis, 3m: Jupiter (I nominativ: Juppiter)
Juno, 3f: Juno, Jupiters hustru
29
30
iuxta præp. m. akk.: ved, nær
Latinus, Latina, Latinum: latinsk
liber, 2m: bog
littera, 1f: bogstav
locus, 2 m: sted
macto, 1: slagter
magnus, maior, maximus: stor, større, størst
malefacio, malefeci, malefacere, 3: gør noget
ondt, synder
malus, mala, malum: ond, dårlig
mane: om morgenen
Marcus, 2m: Marcus (romersk mandsnavn)
maturus, matura, maturum: moden
meus ,mea, meum: min/mit
lupa, 1f: hunulv
milito, militavi, militare, 1: gør krigstjeneste, tjener
som soldat
Minerva, 1: Minerva (gudinde)
mitto, misi, mittere, 3: sender
mollis: blød
mox: snart
nauta, 1m: sømand
nihil: intet
nomen, nominis, 3n: navn
non: ikke
nondum: endnu ikke
noster: vores
occido, occisi, occidere, 3: dræber
occurro, occurri 3: møder
omnis, adj.: al, enhver, alle
opus, operis, 3 n: værk, arbejde
origo, originis, 3f: begyndelse
os, oris 3n: mund
ostendo, ostendi 3: viser, ser
ovis, 3f: får
ovum, 2n: æg
panis, 3m: brød
pater, 3m: far
per præp. m. akk.: gennem, ved, af
pereo: dør (uregelmæssigt verbum)
peritia 1 f: kendskab (til)
persuadeo, persuasi, persuadere, 2: overtale til
pistor, 3m: (en) bager
plumbum, 2n: bly
plurimus adj: mange, adskillige
pono, posui, positum, 3: lægger, placerer
porto, 1: bærer, bringer, henter
possum, potes, potest: kan
praecido, praecidi, praecidere, 3: hugge af
praeparo, 1: forbereder
princeps, principis 3 m: førstesmand, fyrste
principatus 4: overherredømme
promitto, promisi, promittere, 3: lover
postea: senere, derefter
pulcher, pulchra, pulchrum: smuk
quaelibet: hver, enhver
quamvis: selv om
qui, quae, quod: som, der
quia: fordi
quid: hvad
radix, radicis 3f: rod
regio, regionis 3f: område
regnum 2n: rige, kongedømme
respondeo, responsi, respondere, 2: svarer
retineo 2: bliver tilbage
rex, regis 3 m: konge
rumpo, rupui, rumpere, 3: river i stykker
sacer, sacra, sacrum:hellig
sacrificium, 2n: ofring
sacrifico, 1: ofrer
salio, 4: springer
sanguis, sanguinis 3m: blod
sanus, sana, sanum adj.: sund
scio, sci(v)i, scire, 3: véd, kender
sculpto 1: udhugger
sed: men
semita, 1: fortov, sti
sepulchrum 2n: grav
servus, 2m: slave
si: hvis
siccus, sicca, siccum adj.: tør
signaculum, 2n: tegn, identitetsmærke af bly
signum, 2n: tegn
soror, 3f: søster
specto, 1: får øje på, ser, betragter
statim: straks, snart
sto, steti, stare, 1: står
stomachus 2m: mave
subicio, subiegi , subicere 3: underkaster
super præp. m. akk. eller abl.: over
taberna, 1 f butik
tango,tetigi, tangere, 3: røre
templum, 2n: tempel
tempus, temporis, 3n: tid
teneo, tenui, tenere, 2: holder
terra 1 f: land
thermopolium, 2n: kro
tum: så
ubi: hvor
uva, 1f: vindrue
uxor, 3f: kone, hustru
valeo, 2: er værd
vel: eller
venio, veni, venire, 4: kommer
victor,victoris, 3m: sejrherre
video, vidi, videre, 2: ser
vinea, 1f: vintræ
vinum 2n: vin
virtus, virtutis 3f: dyd, god egenskab
vivo, vivi, vivere, 3: lever
voco, vocavi 1: kalder, tilkalder
30
31
volo, volui: vil
vulpes,3 m: ulv
31