Nyhedsbrev Februar 2013
Transcription
Nyhedsbrev Februar 2013
Se dette nyhedsbrev i en browser Nyhedsbrev Februar 2013 Lidt information Hej. Tak fordi du abonnerer på mit nyhedsbrev. Jeg udsender det én gang om måneden og tilstræber at gøre det så aktuelt som muligt med oplysninger om ny forskning, tips og sunde retter. Rigtig god læselyst. I denne udgave Mvh Anette. Kalenderen siger nu februar måned, og vinteren kan være vanskelig at komme igennem. Mørke og kulde sniger sig ind på os og påvirker mange af os i voldsom grad. Derfor kan du i dette nyhedsbrev finde information omkring naturlige tiltag, som du og din familie kan gøre brug af, hvis I føler Jer udfordrede af vintermørke, tristhed og kulde. Personligt luner jeg mig ved, at min E-bogs udgave af Syv sunde skridt har ramt Saxo's TOP TI liste over bedst solgte E-bøger i januar måned. Det er kun takket være Jer, for i sidste nyhedsbrev tilbød jeg 50 af jer E-bogsversionen til kun 99,95. Efterspørgslen var overvældende, og jeg endte med give rigtig mange flere af jer E-bogen til den gode pris :-). Det er virkeligt dejligt efterfølgende at modtage mails, hvor I udtrykker glæde ved at have E-bogsversionen og opskrifterne som "ekstra" på Ipad'en i køkkenet, så den trykte bog ikke bliver fedtet til. Derfor har jeg besluttet, at tilbyde alle Jer, der modtager mit nyhedsbrev samme gode tilbud. I kan derfor købe SYV SUNDE SKRIDT som E-bog for KUN 99,95. KLIK HER GÆLDER KUN TIRSDAG, ONSDAG OG TORSDAG indtil torsdag kl. 23. Prisen er herefter 169,-. I denne udgave kan du også læse: MadforlIvet også på Facebook Naturlige veje til behandling af depression og vintertristhed Naturligt prikbladeet perikum - effektivt og helt uden bivirkninger Zen Bev - fantastisk effektivt - fremstillet af økologiske græskarkerner En fantastisk god bog om depression skrevet af Carsten Vagn Hansen Krydderier og krydderurter styrker Ingefær - super effektivt - eksempelvis som te med Manuka honning Også gravide mangler D-vitamin Cellefedt eller Dellefedt? - se med på youtube Gluten kan påvirke dig mere end du tror Kom med på glutenfri bagekursus Tab fedtet - ny bog, der sætter fokus på sund levevis og vægttab Andre boller på suppen - ny bog om funktionel medicin Opskrift på ingefær/gulerodssuppe Syv sunde som E-bog til SÆRPRIS kun i 3 dage Følg med - også på Facebook Dette nyhedsbrev udkommer en gang om måneden med nyt om mad og sundhed. Vidste du, at du også kan følge med på Facebook, hvor jeg hyppigere skriver og bringer opskrifter. Du er meget velkommen på min side der også, og er du tilfreds med nyhedsbrevet, må du meget gerne "like" på Facebook. Du kan se min side HER Naturlige veje til behandling af depression og vintertristhed Hvad enten du er mester i maratonløb, stresset forretningsmand eller fortravlet småbørnsmor, så kan du opleve depressive perioder og nedtrykthed i dit liv. Depression er en yderst kompleks tilstand, der rammer bredt og ofte medfører stor tristhed, en enorm træthed samt handlingslammelse. Flere og flere danskere oplever udfordringer med humøret, og næsten en halv million af os danskere tager hver dag en såkaldt lykkepille. Det er lidt fortvivlende at tænke på, at hver tiende dansker er depressiv. Hvad kan det skyldes og er lykkepiller altid det rigtige svar? Der kan være mange årsager til depression, også grunde der kræver såvel medicinsk som psykiatrisk behandling. Men mange depressioner kan efter min mening forebygges eller afhjælpes ved i højere grad at sætte fokus på helt konkrete og helt basale mikronæringsstoffer. Vitaminer og mineraler, som er afgørende for at vi selv kan danne de humørfremmende signalstoffer i kroppen. Ved at sikre kroppen tilstrækkelige mængder af disse mikroskopiske næringsstoffer, kan vi skabe balance i den indre biokemi og dermed såvel forebygge som afhjælpe indre biokemisk kollaps. Hermed fem enkle råd, der kan undersøges og anvendes efter behov: 1. Det kan være en god ide at være ekstra kritisk i relation til indtag af stimulanser. Sukker, hvidt brød, kaffe, sort te og alkohol kan ligesom stress dræne kroppen for vitale næringsstoffer. Udelad så vidt muligt disse fødeemner og modvirk eventuel stress med ro og hvile. 2. Indtag af tilstrækkeligt med omega 3 fedtsyrer hver dag fra hørfrø, hørfrø- og hampefrøolie eller små, fede fisk er en rigtig god investering i relation til at skabe optimal hjernekemi, kropsbalance og bedre humør. 3. Sørg for tilstrækkeligt høje B vitamin niveauer i kroppen. B vitaminerne er afgørende for dannelsen af de humørfremmende signalstoffer serotonin og melatonin. Har du forhøjet homocystein, så er det eksempelvis tegn på, at du mangler B6, B12 og folinsyre i kroppen. Tilstrækkeligt høje B6 vitamin niveauer er blandt andet afgørende for dannelsen af serotonin. Rigtig mange mennesker, der oplever depression, mangler dette vigtige vitamin. Derfor kan det være en god ide at tage et B6 vitamin tilskud sammen med et B kompleks dagligt, og altid sammen med en multivitamin/mineralpille af høj kvalitet. 4. D vitamin har ligeledes stor betydning for vores humør. Lave D vitamin niveauer kædes sammen med udvikling af mange sygdomme, herunder også depression. Vi danner D vitamin ud fra solens stråler, vel at mærke kun når vi opholder os i solen uden solcreme. Det kan derfor for de fleste danskere være en rigtig god ide at tage D3 vitamin tilskud hele vinteren fra september til maj, hvor vi ikke får så meget sol. D3 vitaminer skal altid indtages sammen med en multivitamin/mineralpille af høj kvalitet, da disse mikronæringsstoffer spiller sammen og er afhængige af hinanden for at kunne virke optimalt. 5. Dagslys om dagen, fuldstændigt mørke om natten og lidt motion hver dag er også faktorer, der har betydning for dannelsen og balancen mellem dine signalstoffer. Vær derfor opmæksom på alle tre ting. Oplever du depression og vil du gerne supplere ovennævnte med naturlige humørstimulerende midler, så kan du læse mere i de to efterfølgende indlæg. Her tillader jeg mig at foreslå to konkrete produkter, der er helt naturlige og bivirkningsfri. Du kan finde mange informationer om vitaminer og mineraler samt om omega 3 fedtsyrer på min hjemmeside. Du kan søge i nederste højre hjørne her Du kan læse mere om, hvordan du undgår vinterdepression her Du kan læse mere om brugen af lykkepiller, der er løbet løbsk her Naturligt prikbladet perikon - effektivt og uden bivirkninger Perikon kaldes også perikum eller hyperikum og er en almindeligt forekommende plante i den danske natur. Planten har med gode resultater været anvendt mod depressioner i mange hundrede år. I Tyskland ordinerer læger og psykiatere idag ligeså ofte, måske endda oftere, prikbladet perikon mod depression end antidepressiv medicin. De har gode erfaringer med midlet, der er effektivt og helt uden bivirkninger. Herhjemme er det ikke så almindeligt blandt læger og psykiatere at ordinere perikum desværre. "Ugeskrift for læger" bragte ellers den 21. marts 2005 en kort artikel om emnet: "Hyperikum er effektivt til patienter med svær depression". Men om det er fordi det ikke har vakt fornøden interesse, eller om det er fordi der ikke undervises i denne naturlige behandlingsform på lægestudiet, ved jeg ikke, men anvendelsen af naturligt perikum mod depression er ikke rigtigt slået igennem blandt danske læger. Det naturlige perikum er effektivt og bivirkningsfrit og der findes flere produkter på markedet. Det er væsentligt at produktet er fremstillet under pharmaceutisk kontrollerede forhold, og jeg kan fremhæve eksemplevis Velzina og Hyperiforce, som mange oplever rigtig gode resultater med. Jeg er personligt særligt begejstret for Vogels præparat Hyperiforce. Det kan idag købes på nettet via Douglas Denmark og der er ovenikøbet med 20% rabat lige nu. Instaster du koden DEN100, får du yderligere rabat. OBS! Perikum må ikke indtages sammen med antidepressiva eller lykkepiller. Du kan læse mere om prikbladet perikum, dosering og behandling HER Du kan købe Vogels Hyperiforce på tilbud HER ZenBev - fantastisk effektivt - fremstillet af økologiske græskarkerner Går du og føler dig en smule vinterdeprimeret eller har du svært ved at sove om natten, så kan jeg varmt anbefale tilskuddet ZenBev, der er et ekstrakt af økologiske græskarkerner. Græskarkerner har et naturligt højt indhold af aminosyren tryptofan, der er forløberen for dannelsen af signalstofferne serotonin og melatonin. Ved depression kan du tage ZenBev morgen og aften. Du skal tage 2 måleskeer i lidt vand eller lun rismælk. Du kan også bruge ZenBev hvis du eksempelvis skal trappe ud af antidepressiv medicin, idet ZenBev i modsætning til prikbladet perikon gerne må indtages sammen med denne. Sover du dårligt kan du nøjes med 2 måleskeer lige før sengetid. Tag det hver dag i nogle uger og doser herefter efter behov. For de fleste med søvnbesvær vil et par gange om ugen herefter være tilstrækkeligt. Zen Bev tilfører din krop den råvare, som den skal bruge for selv at kunne danne de relevante humørfremmende og styrkende signalstoffer. Fedtsyrerne er fjernet fra produktet, idet 2 måleskeer svarer til tryptofanindholdet i cirka 100 g græskarkerner. Der er til gengæld tilsat lidt komplekse kulhydrater, som øger tryptofans transport præcis derhen i kroppen, hvor der er behov for det. Husk at dannelsen af serotonin og melatonin er afhængig af dagslys om dagen og fuldstændigt mørke om natten. Du kan læse mere om hvordan du får en bedre nattesøvn HER Du kan læse mere om ZenBev HER En fantastisk god bog om naturlig behandling af depressioner Carsten Vagn Hansen har skrevet bogen "Depressioner - naturlig behandling", og det er kort og godt den bedste bog jeg til dato har læst om emnet depression. Bogen henvender sig til danskere, der lider af depressioner, hvilket er en stadigt stigende gruppe mennesker. Næsten 10% af den danske befolkning spiser nemlig de såkaldte lykkepiller. Det er en efter min mening en fortvivlende udvikling, og bogen sætter da også berettiget spørgsmålstegn ved danskernes store forbrug af antidepressiva. Der er derfor voldsomt stort behov for fokus på naturlige tiltag, som vi hver især kan implementere i vores hverdag. Tiltag der kan virke såvel forebyggende som helbredende for indre balancer og humør. Det får du i denne bog, der tilbyder en bred vifte af helt naturlige og velunderbyggede redskaber. Den er let læselig og sprængfyldt med værdifulde informationer om eksempelvis vitaminer og mineralers rolle i relation til dannelsen af væsentlige signalstoffer som serotonin og melatonin, der begge har betydning for vores humør. Den sætter fokus på al den uønskede kemi vi omgiver os med, og foreslår en mulig sammenhæng mellem eksempelvis methylkviksølv og udvikling af depressioner. Du får konkrete råd med på vejen omkring mad og motion og samtidig med alle disse konkrete tips, sluttes bogen af med en række smukke og brugbare betragtninger over livsfaktorer, som hvis vi udsættes for dem, potentielt kan føre til depression. I dette afsnit udvises en sjælden forståelse og omsorg, hvilket gør bogen til en uvurderlig følgesvend på vejen mod bedre balance og humør. Depressioner, Carsten Vagn Hansen, Forlaget Hovedland. Køb bogen på saxo.com HER Krydderier og krydderurter styrker Vil du styrke din krop, så den kan stå vinteren igennem, så er krydderier fantastisk gode. De er sprængfyldte med vitaminer og mineraler og ved at bruge masser af krydderier og krydderurter i maden, så får du på naturligste og enkleste vis masser af styrkende næringsstoffer. Rosmarin, timian, persille, merian, oregano og basilikum er blot nogle af de dejlige krydderurter, som du med fordel kan bruge med rund hånd over dine grønsager eller din frokostmad. Blot en halv teskefuld tørret eller en håndfuld frisk økologisk oregano om dagen svarer faktisk til den normale mængde antioxidanter, som vi danskere gennemsnitligt indtager hver dag. Du kan derfor let styrke dit immunforsvar endnu mere ved blot at spise en halv eller en hel teskefuld gode økologiske krydderurter, tørrede som friske, hver dag. Så mit råd er; fyld din vindueskarm op med smukke, velduftende og styrkende, økologiske krydderurter og klip af og drys dem over alle dagens måltider. Persille eller oregano i morgensmoothien, persille og timian over kartoffel- eller sildemaden og rosmarin eller basilikum over aftenens grønsager eller i en skøn pesto til den økologiske ørred. Du kan bruge såvel tørrede som friske. Køb gerne de økologiske, hvor de tørrede ikke er bestrålede. På den måde får du også ekstra mange mrikronæringsstoffer. Enkelte krydderurter har gennem mange år været anvendt mod specifikke lidelser som eksemplevis ondt i halsen, fordøjelsesbesvær eller jernmangel. Erfaringsmæssigt kan det derfor anbefales at prøve timiante mod halsonde, basilikumpesto mod fordøjelsesbesvær og hoste og persille mod jernmangel. Du kan læse mere om, hvordan du naturligt kan forebygge vinterforkølelse og influenza HER Læs hvordan du naturligt kan forebygge bihulebetændelse HER Få opskrift på vitaminrig pesto HER Få opskrift på super sund smoothie HER Ingefær - super effektivt - eksempelvis som te med Manuka honning... Jeg kan varmt anbefale ingefærte, hvis der er snue eller halsonde på vej. Ingefær har været anvendt mod infektioner i mange tusinde år i Asien, og erfaringsmæssigt er den lille ingefærrod meget effektiv. Den er også kendt for dens antiinflammatoriske effekt, og da inflammation indgår i udviklingen af stort set alle velfærdssygdomme, så vil det være en god ide at bruge frisk ingefær i den daglige madlavning. Ingefær er eksempelvis velegnet i friskpressede grønsagssafter, i smoothies, i wokmad eller anden asiatisk mad og også som te. Det er let lige at lave en kop ingefærte, og så smager det virkelig dejligt. Sådan laver du ingefær te: Skræl eller rengør et stykke frisk ingefærrod og skær det i skiver eller mindre stykker. Hæld kogende vand over og lad det trække 5 minutter. Tilsæt friskpresset citron eller citronskiver og eventuelt en teskefuld honning. Du øger effekten af teen, hvis du tilsætter den skønne og effektive Manuka honning. Jeg har altid den særdeles bakteriedræbende Manuka honning 400+ i køleskabet, og den har reddet os fra mangen en vinterforkølelse. Du kan læse mere om ingefærs mange gode egenskaber HER Du kan læse mere om Manuka honning HER Du kan læse hvordan du undgår forkølelse og influenza HER Også gravide mangler D-vitamin En undersøgelse foretaget på Odense Universitets hospital har vist, at hver fjerde gravide i Odense har for lave D-vitamin niveauer. Lægerne bag undersøgelsen udtrykker bekymring, fordi tilstrækkeligt høje D-vitamin niveauer har stor betydning både for mødres og fostres sundhed og påvirker såvel immunforsvar som knoglesundhed og hormonbalance positivt. Det er derfor alarmerende, at så stort et antal unge vordende mødre har for lave niveauer. D-vitamin er det vigtigste vitamin vi har i kroppen, og rigtig mange af os, der bor i de nordlige lande, har for lave niveauer om vinteren. Mange sågar hele året. Derfor kan det varmt anbefales at tage et D3 vitamin tilskud vinteren igennem, også selvom du ikke er gravid og bor i Odense :-) og du får mest ud af D vitaminerne hvis du tager dem sammen med en multi vitamin/mineral tablet af høj kvalitet, for vitaminer og mineraler fungerer nu engang bedst i samspil og understøtter hinandens virkning. Du kan læse mere om D vitaminer HER Cellefedt eller Dellefedt? Vil du gerne kunne kende forskel på sundt og opbyggende fedt og det mere problematiske fedt, så kan du se med her og få redskaberne til en sundere hverdag med gode fedtstoffer. Se udsendelsen Naturligvis, hvor jeg var inviteret i studiet af Peer Heissel til en snak om fedtstoffer. KLIK HER Gluten fra brød, pasta og korn kan påvirke dig mere end du aner... Lidelserne glutenallergi (cøliaki) eller glutenintolerance er i forskernes søgelys i øjeblikket. Først og fremmest er der kommet øget fokus på, at der i Danmark er mange mennesker, der lever med disse lidelser uden at have fået stillet den rette diagnose. Dernæst er der meget der tyder på, at overfølsomhed overfor gluten kan kædes sammen med udvikling af andre lidelser som eksempelvis depression, stofskifteproblematikker, overvægt samt en række autoimmune sygdomme, herunder type I diabetes eller sukkersyge. Gluten er et proteinmolekyle, der findes i alle danske kornsorter som hvede, rug og byg. Konventionelle havreprodukter indeholder i Danmark også gluten. Glutenindholdet i hvede er steget støt gennem de seneste 15 år og i samme periode er vort indtag af fødevarer, der indeholder hvede, mangedoblet. Samtidig oplever flere og flere danskere problemer med deres fordøjelse og har måske fået stillet diagnosen "irritabel tyktarm". Derfor kan det være yderst relevant at se nærmere på, hvad det er, der irriterer tyktarmen. I den forbindelse kan det være aktuelt at ofre kvaliteten og sammensætningen, af de fødevarer vi vælger at spise, større opmærksomhed. Har du nogle af nedennævnte symptomer eller har du fået diagnosen "irritabel tyktarm", så prøv at se nærmere på dit daglige indtag af glutenholdige fødevarer som eksempelvis hvede. Hvidt, raffineret hvedemel har et højt glutenindhold, men indeholder ingen næringsstoffer. Det anvendes desværre i rigtig mange fødevarer som eksempelvis brød, pasta, færdigretter og fast food. Symptomerne på glutenallergi eller intolerance er mangeartede, men de hyppigste er: oppustethed, diarre, forstoppelse, acne/udslet, dårlig trivsel, træthed, øget følsomhed, grådlabilitet og depression Det kan betale sig at ofre vort høje indtag af glutenholdige fødevarer opmærksomhed. Tag et check på hvor mange af de fødevarer du og din familie spiser hver dag, der indeholder gluten. Oplever I nogle af ovenstående symptomer, så prøv at reducere indtaget. Uanset, så kan det betale sig såvel fordøjelsesmæssigt som helbredsmæssigt at vælge at spise mindre eller slet intet glutenholdigt afhængig af hvem du er og hvordan du reagerer på det. Din mave og din krop vil under alle omstændigheder glædes over lidt mindre gluten og dermed også mindre næringsfattigt hvidt hvedemel. Du kan læse mere om gluten, allergi og intolerance samt hente glutenfri opskrifter HER Du kan læse mere om gluten og udvikling af sukkersyge HER Skal du med på glutenfrit bagekursus? Har du lyst til at prøve kræfter med glutenfri bagning, men bliver brød og boller ikke helt som du ønsker, så kan jeg varmt anbefale dig dette glutenfri bagekursus. Kurset foreståes af Lone Bang og Marianne Lodberg, der begge har mange års erfaring med glutenfri bagning. På kurset vil vi eksperimentere med rismel, hirseflager, quinoa, amarath, boghvede, skallin, tørrede frugter, kerner og nødder, gode olier og meget mere - alt sammen af bedste økologiske kvalitet. Helt uden mælkeprodukter og tilsat sukker vil vi fremstille de skønneste glutenfri brød og kager :-). Kurset koster 775 kr. inkl. råvarer og en enkel suppe til frokost. Der vil være masser af smagsprøver og opskrifter til at tage med hjem. Kurserne afholdes lørdag d. 23.02. og lørdag d. 09.03. fra kl. 10 til ca. 16 STED: Hertha´s Bageri, Landsbyvænget 17, 8464 Galten. Tilmelding sker på e-mail til: lonebang7@hotmail.com. OBS. Du er først endeligt tilmeldt, når du har indbetalt kursusprisen 775,- til konto: 84011002064 HUSK AT SKRIVE NAVN OG HVILKEN DATO DU VIL DELTAGE Tab fedtet - ny bog, der sætter fokus på sund levevis og vægttab Birgitte Nymann og Sharyn Dells helt nye bog "Tab fedtet" rammer utvivlsomt en meget stor målgruppe. For vi er mange, der drømmer om et målrettet vægttab, der kan gøre kål netop på mave eller lårbasser. De drømme kan gå i opfyldelse ifølge de to forfattere, hvis blot vi kender mekanismerne bag fedtlagringen. De giver os i bogen vejledning til, hvordan vi kan tabe os præcist der hvor vi gerne vil, og jeg synes de gør det rigtig godt og velunderbygget. Jeg er derfor meget enig i bogens grundlæggende budskab om, at du skal være sund og i balance for at du kan tabe dig effektivt. Et af bogens mange budskaber er, at adskillige af de fødevarer, vi omgiver os med og spiser hver dag, kan virke forstyrrende ind på hormonbalancen. Det er ofte hormoner i ubalance, der forårsager uønskede fedtdepoter forskellige steder på kroppen. Ved at kende til, hvilke fødevarer du bedst går i en stor bue udenom og hvilke du med fordel kan spise, så kan du genskabe kropslige balancer, og opnå et effektivt vægttab. Supplerer du med målrettet og tilpasset træning, så kan du oven i købet opnå det lige der, hvor du er særligt udfordret med kropslige buler. Lyder det her næsten for godt til at være sandt, så understøttes bogens udsagn af troværdige cases med overbevisende før og nu fotos. Det virker motiverende, og i det hele taget, giver bogen dig lyst til at gå i gang. Det er en bog, der kræver lidt af dig som læser, men til gengæld får du masser af god og brugbar viden. Jeg kan særligt godt lide, at fokus flyttes fra daglige vejninger og tabte gram til tabte centimeter og øget velvære. God og nødvendig bog. Klik her for at købe den på saxo.com Andre boller på suppen Mia Damhus' nye bog "Andre boller på suppen" er et fantastisk væsentligt og vedkommende indspark til sundhedsdebatten i Danmark. Bogen sætter berettigede spørgsmålstegn ved måden vi griber såvel behandlingen af sygdomme som hele forebyggelsesspørgsmålet an på herhjemme. Bogen efterlyser først og fremmest større nysgerrighed indenfor den etablerede sundhedssektor. Ved alene at anerkende dobbelt-blindede, placebo kontrollerede interventionsstudier som eneste gangbare vej i behandlingen af sygdomme, så ligger muligheden for ikke at tage ved lære af erfaringsbaserede data snublende nær. Vi er som mennesker dybt individuelle, og bogen opstiller da også den mulighed, om ikke en højere grad af individualisering i vores behandlingstraditioner vil kunne føre til bedre og mere tilfredsstillende resultater for den enkelte. "Andre boller på suppen" tager udgangspunkt i den funktionelle medicins principper, hvor det hele menneske inddrages i behandlingen. Såvel den danske Sundhedsstyrelse som Fødevarestyrelse udfordres på deres udtalelser som eksempelvis: "Lever du efter kostrådene (De 8 Kostråd), vil kroppen få dækket behovet for vitaminer, mineraler og andre vigtige næringsstoffer". Jeg vil gå så langt som at sige, at der i bogen faktisk føres bevis for, at mange af disse styrelsers statements ikke holder vand. Det påvises eksempelvis, at mange danskere mangler enkelte mikronæringsstoffer som for eksempel de væsentlige B6 og B12 vitaminer, K-vitamin, magnesium og andre væsentlige mineraler, ligesom der gøre opmærksom på, hvordan særlige former for medicin, som mange danskere tager hver dag, kan forårsage væsentlige mangler. Der efterlyses derfor en anerkendelse af vitaminer og mineraler og andre næringsstoffers rolle som afgørende for en velfungerende indre kropskemi. Bogen henvender sig først og fremmest til alle, der arbejder indenfor sundhedssektoren, det være sig såvel indenfor det etablerede sundhedssystem som det komplementære. Men den kan også sagtens læses af andre, der har lyst til at komme et spadestik dybere i relation til indre kropslige balancer, og hvordan disse bedst bevares eller styrkes. Jeg nød at læse bogen. Det er ikke fordi bogen giver en lang række løsningsmodeller, men man mødes som læser af en lang række spørgsmål, der alle er relevante og velunderbyggede. Det får os uvægerligt til at tænke og måske danne os vores helt egen mening om emnet. Og det er nok i bund og grund den bedste vej til sundhed hele vejen rundt. For i det selv at tage medansvar for egen sundhed ligger der også en stor – men måske underkendt - tilfredsstillelse for os hver især. En rigtig god og meget væsentlig bog. Du kan bestille bogen HER Varm og nærende gulerods-ingefærsuppe Gulerods-ingefæ r suppe 4 prs. 500 g gulerødder 1 rødbede 1 rødløg ½ chilli Ekstra Jomfru olivenolie 5 dl grønsagsbouillon 2 fed hvidløg 1 spsk frisk ingefær, skrællet og hakket i små stykker 1 tsk. stødt spidskommen 1 tsk tørret oregano eller en håndfuld friskhakket ½ tsk tørrede koriander eller en spiseskefuld friskhakkede salt og friskkværnet peber efter smag og behag Friskpresset limesaft Rengør grønsagerne og skær dem i mindre stykker. Svits den finthakkede chilli og rødløg i olivenolien i en tykbundet gryde. Tilsæt de øvrige grønsager og svits let. Hæld bouillonen over grønsagerne og lad suppen koge i cirka 15 minutter. Smag suppen til med krydderierne og hvidløg, blend den, tilpas konsistensen med vand og friskpresset limesaft efter smag og behag. Frisk limesaft fremhæver ingefærens og grønsagernes smag. Vi spiser mange supper for tiden herhjemme, og jeg har lige fået ny stavblender, som jeg faktisk er blevet rigtig glad for, den er lidt lettere at anvende end den store blender til supper og også hurtigere at gøre ren. Det er en helt almindelig Bamix stavblender, men den er susende anvendelig til supper og smoothies, og jeg bruger den også til min favoritmorgenmad for tiden, hvor jeg blender ½ banan, ½ mango, ½ æble, en lille håndfuld valnødder, lidt hørfrø, lidt hampeprotein, vanillepulver og friskpresset citroneller appelsinsaft. Det smager simpelthen forrygende. Du kan læse mere om Bamix stavblenderen HER Du kan læse mere om ingefærs mange gode egenskaber HER Syv sunde skridt - SUPER TILBUD PÅ E-BOG - kun 3 dage! Har du også lyst til at have E-bogsversionen af Syv sunde skridt som "ekstra" på Ipad'en i køkkenet, så opskrifterne er lige ved hånden, og så den trykte bog ikke bliver fedtet til, så kan du som modtager af Madforlivet nyhedsbrev købe E-bogen til KUN kr. 99,95 - KØB E-bogen til tilbudspris HER Tilbuddet slutter torsdag den 7. februar kl. 23. Prisen er herefter 169,-. Andet oplag af Syv sunde skridt er netop ankommet fra trykkeriet, og jeg glæder mig til at kunne sende bogen alle jer, der har bestilt og tålmodigt har ventet på den trykte udgave :-). Jeg ønsker dig en rigtig dejlig februar måned. Mange hilsner Anette Dette nyhedsbrev er skrevet af Anette Harbech Olesen, Sophia Helse Aps. Du modtager det, da du tidligere har tilmeldt dig på min mailingliste. Ønsker du at afmelde det, kan du gøre det via linket herunder. Ønsker du at anbefale det til andre, kan de tilmelde sig via www.madforlivet.com. Frameld dig denne e-mail-liste