docKunderne vil have eksklusive fliser og sten Nordisk
download 
Report Transcription
Kunderne vil have eksklusive fliser og sten Nordisk
Beton 3 · August 2010 Kunderne vil have eksklusive fliser og sten Farver, overflader og nye størrelser er in TEMA B e l æg n i n g e r aF beton Nordisk landskab midt i København Gå en tur på hvid beton omgivet af birke- og nåletræer In-Situ Prisen til suveræn bygning Arkitekt og entreprenør får pris for kunstmuseet Heart Få produktkvaliteten til at spille max... 3 stærke værktøjer, der hjælper med optimal produktstyring og kvalitetssikring BV1338/1339/1340 - er en programpakke til håndtering og dokumentation af måle- og kontroldata om belægAalborg Portland A/S nings sten, fliser Rørdalsvej 44 og kantsten iht. de nye regler i DS/EN 1338/1339/1340. Postboks 165 Programmerne beregner, om resultaterne 9100 Aalborg opfylder kravene til styrker og måltolerancer. Interesseret..? Kontakt os og modtag en GRATIS 30 dages demoversion. Telefon +45 98 16 77 77 Telefax +45 98 10 11 86 cement@aalborgportland.com TempSim - simulerer betonens hærdeproces med henwww.aalborgportland.com syn til temperaturforløb, modenheds- og styrkeudvikling. Programmet gør det muligt at planlægge støbeopgaver og forudse eventuelle hærdningsproblemer. Aalborg Portland A/S Recept 2000 - håndterer de mange regler og kontrol- punkter i DS/EN 206 med den tilhørende danske tillægsstandard DS 2426. Programmet fremstår yderst brugervenligt og med væsentligt flere faciliteter end nogensinde. Telefon 9816 7777 Telefax 9810 1186 sales@aalborgportland.com www.aalborgportland.dk Beton B e l æg n i n g e r aF beton Nr. 3 · August 2010 · 27. årgang Betons formål er at fremme optimal og bæredygtig brug af beton og betonprodukter både teknisk, æstetisk, økonomisk og miljømæssigt. Det sker ved at orientere om udviklingen indenfor betonteknologi og betonproduktion samt ved at udbrede kendskabet til betons anvendelsesmuligheder. Beton udkommer fire gange årligt i februar, maj, august og november i et distribueret oplag på 5.500. Udgiver Samvirket for udgivelse af bladet Beton DANSK BETONFORENING Redaktion Jan Broch Nielsen (ansvarshavende) redaktionen@danskbeton.dk Tlf. 57 80 78 69 Abonnement og Dansk Byggeri administrationNørre Voldgade 106, Postboks 2125, 1015 København K Anette Berrig, abg@danskbyggeri.dk Tlf. 72 16 01 91 Annoncer Media-People ApS Landskronagade 56B, 2100 København Ø Ole Bolvig Hansen annoncer@danskbeton.dk, Tlf. 39 20 08 55, fax 39 20 08 65 Prinfoparitas Abonnementspris Indland, kr. 210,- excl. moms (4 numre) Udland, kr. 260,- (4 numre) Løssalg, kr. 65,00 excl. moms K MIL JØ M Æ R IN KN G N OR D IS Grafisk produktion 541 422 14 ISSN 1903-1025 Udvikling på fuld kraft 18 26 Kunderne vil have eksklusive fliser og sten . . . . . . . . 4 Ny publikation skal afstemme forventninger . . . . . . . 6 Slidlag af beton kan være en mulighed til fugtisolering af broer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Nordisk landskab midt i København . . . . . . . . . . . 10 Nyttig information fra Belægningsgruppen . . . . . . . 12 Enestående erhvervsklynge for kreativ brug af beton . . 14 Holdbar mærkning af betonprodukter . . . . . . . . . . 16 Permeable befæstelser kan hjælpe overbelastede kloaker . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 In-Situ Prisen til suveræn bygning i både helhed og detaljer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Torv med levende udtryk . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Højteknologifonden støtter betonelementer af højstyrkebeton . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Nu kommer markedskontrollen på besøg . . . . . . . . 23 Betonbro på 2.000 ton skubbet på plads . . . . . . . . . 24 Betonkunst til børn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Stålfibre skal gøre beton endnu mere bæredygtig . . . . 28 Selv om store dele af betonbranchen ligger underdrejet på grund af krisen i byggeriet, er der tilsyneladende gang i forskning og udvikling som aldrig før. Det får man et tydeligt indtryk af i denne udgave af Beton, som omtaler en række spændende projekter. Det er fx et innovationskonsortium, der skal skabe grundlag for større brug af fiberarmering end i dag – og derved reducere den nødvendige mængde stål. Et meget anderledes eksempel er et EU-projekt, hvor Høje Taastrup Kommune vil skabe innovation og vækst ved at fremme kreativ brug af beton i byen. Hertil kommer ”Dansk ekspertcenter for konstruktioner til infrastrukturen”, der skal arbejde med holdbarhedsvurdering af hårdt påvirkede, armerede betonkonstruktioner som fx tunneler, broer, havvindmøller mv. Og på Teknologisk Institut skal en italiensk post-doc stipendiat arbejde med fotokatalytisk aktive betonoverflader og energirigtige betonløsninger med faseskiftende materialer, PCM. Beton har tidligere omtalt nye lavenergi elementer, der produceres hos Guldborgsund Elementfabrik. Men andre går også denne vej. Højteknologifonden støtter nu videreudvikling af elementer af højstyrkebeton med 15 millioner kroner, og Kristian Hertz fra DTU Byg er drivkraften bag et nyt byggesystem, der gør det lettere og økonomisk overkommeligt at skabe buer, hvælvinger, skaller og nye former, der ikke før var teknisk mulige. Trods alt en række lyspunkter for betonens fremtid. jbn Fuldt hus til elementmøde . . . . . . . . . . . . . . . . 29 Forside Husk at se tv om beton . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 Hvid beton og rødmalede, destruerede våben fra frit Betonelement-Foreningen . . . . . . . . . . . . . . . . 30 lejde aktioner udgør tilsammen Bjørn Nørgaards skulptur Nyt fra Betoncentret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 Nørrebros Hjerte på Aksel Larsens Plads i København. Nyt fra Aalborg Portlands arbejdsmark . . . . . . . . . . 36 Mødekalender 2010 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 w w w. d a n s k b e t o n . d k B e l æg n i n g e r aF beton Kunderne vil have eksklusive fliser og sten Farverige og sprælske betonprodukter vinder indpas på bekostning af den klassiske flise Kan du huske den gang, da stort set alle betonfliser var grå og havde den samme overflade? Det er egentlig ikke så længe siden, men alligevel virker ensartetheden lidt uvirkelig i dag, hvor et kig i producenternes kataloger afslører en mangfoldighed af produktnumre med et fantastisk udvalg af størrelser, farver, overflader og faconer. Bygherrer og forbrugere kan få lige den belægning, de drømmer om. IBF er Danmarks største producent af belægningssten og fliser. Og hos IBF er der ingen tvivl om, at kunderne har langt flere ønsker og krav til belægningsprodukter end tidligere. ”Vi oplever stor og voksende efterspørgsel efter det, man kan kalde eksklusive produkter, hvor der er gjort noget ekstra ud af fx farve eller overflade”, siger produktchef Esben Mølgaard fra IBF. Blødstøbt vinder indpas Fx er blødstøbte (også kaldet vådstøbte) fliser efterspurgte. Det vil sige fliser, der er støbt i forme af silikonegummi med en forholdsvis flydende beton i stedet for den jordfugtige beton, der anvendes i de store produktionsmaskiner. Fordelen ved de blødstøbte fliser er, at overfladen kan få snart sagt enhver struktur, man måtte ønske – det afhænger kun af silikoneformen. Til gengæld kan producenten kun støbe en flise pr. form pr. skift, og der er forholdsvis meget håndarbejde i produktionen. ”Det afspejler sig naturligvis i prisen, der nemt kan være tre gange så høj pr. kvadratmeter som traditionelle fliser, hvor maskinerne i dag kan producere cirka 3.000 kvadratmeter pr. dag fuldautomatisk”, siger Esben Mølgaard, som tilføjer, at den efterhånden klassiske ”her- Betonbelægninger øger trafiksikkerheden, fordi de sender andre signaler til bilisten end asfalt. Her hovedgaden i Padborg med en smuk kombination af beton- og natursten. 4 ”Vi oplever stor og voksende efterspørgsel efter produkter, hvor der er gjort noget ekstra ud af fx farve eller overflade”, siger produktchef Esben Mølgaard fra IBF. regårdssten” i forskellige farver og med afslåede kanter fortsat er meget populær. Kundeønskerne om eksklusive produkter retter sig både mod farver og overflader, som kan være mere eller mindre glatte eller ru, afsyrede, kostede eller slebne. Hertil kommer, at kunderne gerne vil have større fliser end de traditionelle på 30 gange 30 cm eller 50 gange 50 cm. Faktisk har dette kundeønske gjort det nødvendigt at revidere den europæiske standard for fliser, oplyser Belægningsgruppens tekniske konsulent, Søren Gleerup. Hidtil har standarden kun omhandlet fliser med en kantlængde på op til 1 meter, hvor den reviderede standard gælder for fliser på op til 1,5 gange 1,5 meter. Glatslebne betonfliser inden døre i butikscentret Mary’s i Vejle. Trafiksikkerhed og tryghed Søren Gleerup peger desuden på mulighederne for i højere grad at bruge betonbelægninger i fx boligområder, hvor betonen er bedre end asfalt til fx at regulere trafikken og øge trafiksikkerheden. ”Betonsten og fliser kan bruges til at dæmpe hastigheden, fordi de kan have rumlevirkning. De kan også ved farve og udseende signalere, at bilisten nu forlader den almindelige vej og kommer ind i et område, hvor man må forvente legende børn”, siger Sørens Gleerup. Desuden er betonprodukter langt bedre til at reflektere lys end asfalt, så boligområder med betonbelægninger vil fremstå lysere og mere trygge om natten – uden større elregning til belysning. jbn Blødstøbte fliser vinder indpas på grund af de spændende overflader. B eto n 3 • A u g u s t 2 0 1 0 5 B e l æg n i n g e r aF beton Ny publikation skal afstemme forventninger Betonprodukter kan i dag være så flotte, at de forleder kunderne til at forvente mere, end det er realistisk for produkterne at leve op til Belægningsprodukter af beton har det til fælles med nye køkkener og badeværelser, at kunderne har store – og ind i mellem for store – forventninger til finish og udseende. Derfor skal en ny publikation, som Belægningsgruppen udgiver, bidrage til at øge kundetilfredsheden ved at afstemme forventningerne i en realistisk retning. ”Beton består af naturmaterialer og vil derfor ofte variere lidt fra produkt til produkt. Der vil altid være sten eller fliser, der har en lidt mere åben porestruktur end andre, så farven er lidt anderledes – ikke mindst i regnvejr. Der vil altid forekomme kalkudblomstringer i et eller andet omfang. Og sorte betonprodukter vil altid være mørkegrå og ikke helt sorte”, siger Belægningsgruppens tekniske konsulent, Søren Gleerup. Publikationen er udarbejdet i samarbejde med Brolæggerlauget, Betonvarekontrollen og Danske Anlægsgartnere. Den retter sig primært mod brolæggere og anlægsgartnere, der har den direkte kontakte med kunderne, men lægfolk kan sagtens læse med. ”Vi håber, at publikationen kan sikre en bedre kommunikation med kunderne, så deres forventninger til resultatet bliver mere realistiske”, siger Søren Gleerup. Publikationen kan hentes på Belægningsgruppens hjemmeside, www.danskbeton.dk/belægningsgruppen, hvor der også findes anden nyttig information. jbn Overflader på betonsten og fliser - Beskrivelse af betons tekstur, farver mv. Danske Anlægsgartnere Brolæggerlauget BELÆGNINGSGRUPPEN Publikationen kan sikre en bedre kommunikation med kunderne, så de accepterer, at beton er et materiale, der varierer lidt fra produkt til produkt. Resultatet bliver smukt alligevel som her Østerfælled Torv i København. 6 Fabriksbeton Færdige betonelementer Dyckerhoff PZ Dreifach DK CEM I 52,5 N DS / INF 135-1 Dyckerhoff har specielt for Danmark udviklet denne særlige cement. – Stor ensartethed Ved hjælp af moderne produktionsteknik – Universelt anvendelig Ved hjælp af et bevidst valg af udgangsmaterialer – Økonomiske betonrecepter På grund af et aktivt samvirke mellem cement og tilsætningsmidler Dyckerhoff NANODUR – for UHPC Ultra High Performance Concrete – without Silica fume Dyckerhoff AG Postboks 2247 65012 Wiesbaden, Tyskland telefon +49 611 676-1311 fax +49 611 676-1285 export@dyckerhoff.com Betonvarer Nye undersøgelserne tyder på, at broer med slidlag af beton kan have lige så lang levetid som broer med traditionel fugtisolering baseret på asfalt. Slidlag af beton kan være en mulighed til fugtisolering af broer B e l æg n i n g e r aF beton Et slidlag af tæt, revnefri beton kan være et alternativ til den traditionelle fugtisolering med asfaltbaserede materialer. Med en god betonkvalitet og et passende tykt slidlag kan betonbroer få lang levetid uden den konventionelle fugtisolering med asfaltprodukter, som i dag er et krav i Danmark. Det viser et omfattende nordisk samarbejdsprojekt, der har set nærmere på betonbroer uden fugtisolering i de nordiske lande. Projektet er gennemført for Vejdirektoratet, Statens Vegvesen (Norge), Vägverket (Sverige) og Tiehallinto (Finland) med COWI som sekretariat. Betonteknisk er kravene, at slidlagsbetonen skal have en lav diffusionskoefficient og være revnefri for at bremse indtrængning af klorider. Den lave diffusionskoefficient kan opnås med en beton, der har et lavt vand/ cement-forhold på 0,35-0,40. Revnerne kan formentlig undgås ved massiv brug af stålfibre i mængder over 0,5 volumenprocent. 20 broer vurderet Erik Stoklund Larsen peger også på muligheden for at vente med fugtisolering af nye broer i måske 30 år, og derved udskyde en væsentlig anlægsudgift. Desuden viser projektet, at det ved reparation af broer er muligt at støbe et nyt slidlag af beton med godt resultat – også hvis broen tidligere har været fugtisoleret med asfalt. Projektet er dokumenteret i to rapporter, Isoleringsfrie broer 1 (Rapport nummer 359) og Isoleringsfrie broer 2 (Rapport nummer 360), som er udgivet af Vejdirektoratet. Rapporterne kan downloades fra www.vejdirektoratet.dk under publikationer. jbn ”Vi har tilstandsvurderet cirka 20 betonbroer med og uden fugtisolering i de nordiske lande, og undersøgelserne tyder på, at broer med slidlag af beton kan have lige så lang levetid som broer med fugtisolering”, siger rapportens hovedforfatter, Erik Stoklund Larsen fra COWI, og fortsætter: ”Betonbroer uden fugtisolering er meget anvendt i Norge og Sverige. Vores tilstandsvurderinger viser, at der med et slidlag på 6-8 centimeter og med en tæt, revnefri beton kan gå op til 50 år, før der optræder begyndende korrosion af armeringen. Det er selvsagt helt afgørende, at betonen kan udføres uden fejl”. 8 Udskyde udgift Dynamon System Nanoteknologi i betonens tjeneste Dynamon-systemet inkluderer specialprodukter til elementindustri, færdigbeton og infrastrukturprojekter. Superplastificeringer til elementindustri Til beton med store krav til tidligstyrker. Superplastificeringer til færdigbeton Til beton som holder bearbejdeligheden i lang tid. R.E.A.L. Robustness Enhancing Admixture Line Til pumpet beton og selvkompakterende beton uden separation og bleeding. Superplastificeringer til gulvbeton Til beton med god bearbejdelighed og kontrolleret afbinding. Multi-purpose superplastificering Til beton med projekttilpassede egenskaber. Preben K. Madsen Sales Manager Mobil: +45 40 22 19 04 Per D. Kudsk Sales Engineer Mobil: +45 27 28 10 33 Rescon Mapei AS Vallsetvegen 6 www.mapei.com 2120 Sagstua, Norge Tel. +47 62 97 20 00 Fax +47 62 97 20 99 post@resconmapei.no www.resconmapei.no ADHESIVES • SEALANTS • CHEMICAL PRODUCTS FOR BUILDING B e l æg n i n g e r aF beton Nordisk landskab midt i København Et sanseligt byrum i hvid beton På hjørnet af Bernstorffsgade og Kalvebod Brygge i København kan man nu gå en tur omgivet af nåle- og birketræer, græs og bregner. Turen går ad bugtede stier som op af en nordisk skråning, hvor terrænet stiger syv meter fra gadeplan til et plateau på toppen. Projektet er en del af helhedsplanen for DSB’s tidligere godsbanegård. Arealet huser nu det nye Rigsarkiv Danseplads af beton Et andet eksempel på in-situ støbt beton i byen er den nye danse-, teater- og festplads i Fælledparken i København. Efter støbningen er betonen slebet, så det færdige resultat minder om terrazzo. A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal har støttet projektet. 10 og SEB Banks to høje erhvervsbygninger. Landskabsarkitekten på projektet er SLA, der har som erklæret mål at gøre byrum til sanselige attraktioner. Grundfjeldet er solidt i form af hvid beton fra Unicon. Men gå selv en tur og nyd landskabet – det er sanseligt. jbn Noter Danmarks største lavenergibyggeri Navitas Park i Århus, der skal huse Ingeniørhøjskolen, Maskinmesterskolen og INCUBA Science Park, skal opføres af Arkitektfirmaet Kjaer & Richter A/S, ALECTIA A/S, E. Pihl & Søn A/S, Christensen & Co Arkitekter a/s samt Marianne Levinsen Landskab ApS. Navitas Park bliver med et etageareal på cirka 35.000 kvadratmeter det største lavenergibyggeri i Danmark. Århus Kommune er medbygherre med et offentligt parkeringsanlæg med 450 pladser. VI UDFORDRER BETONENS MULIGHEDER Åbyen, Grenå - Kostet fliser m. jernramme 16 x 100 x 200 cm Åbyen, Grenå Kostet fliser m. jernramme 16 x 100 x 200 cm Aarhus Cementvarefabrik Rekvirer vores nye flotte brochure eller få en snak med en af vores konsulenter. Tlf.: +45 8622 1233 info@aarhuscementvarefabrik.dk www.aarhuscementvarefabrik.dk B eto n 3 • A u g u s t 2 0 1 0 11 B e l æg n i n g e r aF beton Nyttig information fra Belægningsgruppen Belægningsgruppen i Dansk Beton har udgivet to reviderede publikationer med nyttig viden til alle, der udfører eller vedligeholder betonbelægninger. Publikationerne er: • ”Vedligeholdelse af betonbelægninger”, som har fokus på renholdelse, vedligeholdelse og retablering, og • ”Lægning af betonfliser og -belægningssten”, der beskriver afvanding og dræn, afsætning og udgravning og lægning af sten. Begge publikationer kan gratis downloades fra Dansk Betons hjemmeside under ”Belægningsgruppen” og ”Publikationer”, hvor der også findes mange andre publikationer til gavn for såvel landskabsarkitekter som udførende. Interesserede kan også finde tre vejledningsvideoer, der trin for trin viser, hvorledes befæstelsen udføres – lige fra afsætning og udgravning af arealet til den sidste sten er lagt og fuget. De tre videoer er: Et smukt og holdbart resultat afhænger af de rigtige forarbejder. • Afsætning, udgravning og opbygning af bundsikring • Opbygning af bære- og afretningslag samt udførelse af kantsikring • Lægning og fugning af sten. jbn Forme til alle præfabrikerede sten og blokke Hotshoe™ Ved støbning med opvarmede presseplader reduceres vedhæftning betydeligt. Muligheden for at producere sten med fine, glatte og selv meget store overflader skabes. Med Hotshoe™ kan der arbejdes med fine materialer og en bedre fugtighed. 12 – Vi bygger formene til dine ideer Kobra Forme A/S Nygade 13, 9700 Brønderslev Tlf. 98 802 803, info@dk.kobragroup.com KAN TEKNISK FORVALTNING SKABE BEDRE BADEVAND? Find svaret på www.danskbeton.dk Overbelastede kloaksystemer går ud over vores nærmiljø. Det er noget, man skal tage højde for allerede i designet af bygge- og anlægsprojekter. Bliv klogere på, hvordan bæredygtig beton kan bidrage til bedre miljø, æstetik og social ansvarlighed. Tilmeld dig vores nyhedsbrev om bæredygtig beton på danskbeton.dk – vi ser både på skoler, hospitaler, byrum og andre inspirerende byggeog anlægsprojekter. B e l æg n i n g e r Enestående erhvervsklynge for kreativ brug af beton aF beton Gennem et EU-projekt vil Høje-Taastrup Kommune skabe innovation og vækst ved at fremme kreativ brug af beton i byen Høje-Taastrup Kommune har i den grad taget beton til sit hjerte, at kommunen er i færd med at skabe, hvad der kan vise sig at blive verdens første erhvervsklynge med fokus på kreativ brug af beton. Indsatsen sker i EU-projektet Creative City Challenge, hvor 12 internationale partnere – herunder kommunerne Newcastle, Groningen, Oldenburg og Høje-Taastrup – skal udvikle nye muligheder for at skabe innovation og vækst baseret på samspil mellem industri, kreative virksomheder, forskning og kommuner. Høje-Taastrup Kommunes danske delprojekt i Creative City Challenge hedder By og beton. Det er utraditionelt ved i modsætning til de tre øvrige kommuner at tage udgangspunkt i industrien og ikke den kreative sektor. Kommunen som facilitator ”Vores mål er at skabe grundlag for innovation og vækst på en måde, der er meget anderledes end sædvanlig erhvervsfremme, som mest retter sig mod erhvervslivets rammebetingelser. I dette projekt er det kommunens opgave at facilitere samarbejde mellem kreative virksomheder, virksomheder i betonsektoren, offentlige myndigheder og forskningsmiljøer ”, fortæller EU- og projektchef Lars Dyreborg-Gunslev fra Høje-Taastrup Kommune. De kreative virksomheder omfatter blandt andet arkitekter, designere, kunstnere og byplanlæggere. Samtidig med, at betonvirksomhederne får et kreativt indspil, skal projektet skabe international opmærksomhed om Danmark og Høje-Taastrup Kommune som førende inden for kreativ anvendelse af beton. ”Projektet kan åbne nye muligheder som fx luksusprodukter af beton, der kan være med til at brande beton som et værdifuldt materiale”, siger projektudvikler Rune Bæklund – på billedet til højre for EU- og projektchef Lars Dyreborg-Gunslev fra Høje-Taastrup Kommune. 14 Derfor beton Betonbranchen blev udvalgt af flere årsager. Høje-Taastrup Kommune har i tidens løb huset flere store betonvirksomheder som fx Spæncom i Hedehusene. Teknologisk Institut med Betoncentret ligger også i kommunen, der desuden selv er en stor betonbruger til flere kommende byudviklingsprojekter. Fx skal der skabes en ny bydel i Hedehusene på arealer, hvor Spæncom tidligere har haft produktion. ”Projektet skal også hjælpe os til at blive en klog planlægger, udbyder og indkøber, så vi kan fremme innovation og vækst i den kreative betonklynge i kraft af kommunens forskellige roller. Blandt andet skal det afklares, hvad vi som kommune kan og må i den sammenhæng”, siger projektudvikler Rune Bæklund. Projektet blev påbegyndt i september 2009 og afsluttes i 2010. De første aktiviteter har været innovationstjek hos betonvirksomheder og en stor scenario-workshop rettet mod at identificere fremtidige anvendelser af beton – og hvilken retning virksomhederne skal bevæge sig i. Nem rengøring betyder større effektivitet. Det er baggrunden for, at Haarup har udviklet sit eget spulesystem, der sikrer bedre rengøring og hurtigere blandeproces. Samarbejde i værdikæden ”Indsatsen hidtil har vist os, at innovationen typisk kommer indefra, fra virksomhedernes fagfolk. Derfor er det et spændende perspektiv at overføre viden og inspiration fra såvel de kreative virksomheder som slutbrugerne til betonbranchen, så hele værdikæden samarbejder. Det kan åbne nye muligheder som fx luksusprodukter af beton, der kan være med til at brande beton som et værdifuldt materiale”, siger Rune Bæklund. Den kommunale udfordring er derfor i høj grad at sætte de rigtige virksomheder sammen i værdikæden, så de kan udvikle nye anvendelsesmuligheder og nye markeder for beton i bygninger og byrum. jbn Effektiv, præcis og robust Skal der tjenes penge i dag, kræves der effektivt udstyr, og Haarups blander er sandsynligvis den mest effektive blander på markedet. Dette skyldes den robuste, præcise konstruktion, som kendetegner alle de 11 forskellige størrelser fra 300 l til 4500 l. Blanderen produceres på egen fabrik, og dette er blot en af grundene til, at Haarups kraftigt dimensionerede gearkasse leveres med 5 års garanti. Invitation til workshop Projektet By og beton afholder den 8. september 2010 en stor workshop, der skal fremme kreativ brug af beton ved at knytte kontakter og skabe samarbejde mellem virksomhederne i værdikæden fra design til slutbruger. Interesserede betonvirksomheder og virksomheder inden for den kreative sektor er meget velkomne til at deltage i workshoppen. Læs mere på www.htk.dk/creative. Haarup Maskinfabrik a/s Haarupvej 20 DK-8600 Silkeborg Fax: +45 86 84 53 77 Tlf.: +45 86 84 62 55 E-mail: haarup@haarup.dk Web: www.haarup.dk B eto n 3 • A u g u s t 2 0 1 0 15 B e l æg n i n g e r aF beton Holdbar mærkning af betonprodukter Mærkning med maling holder mindst et år ved udendørs opbevaring Virksomheden Magnemag A/S, der primært leverer mærkningsudstyr til stålbranchen, har i efteråret 2009 med godt resultat testet en ny type udstyr til at mærke betonvarer med fx trekantmærket fra BVK og produktoplysninger. En del af testen er sket hos IBF i Hedehusene. På baggrund af resultaterne tør projektleder Kristian BruunPetersen fra Magnemag godt love, at mærkningen vil kunne holde mindst et år ved udendørs opbevaring af de mærkede produkter. ”Det er svært at opnå så lang holdbarhed med de eksisterende løsninger. Derfor må betonproducenterne ofte mærke produkter om, fordi mærkningen ikke længere er læsbar. Det er en unødvendig udgift”, siger Kristian Bruun-Petersen. Mærkningen sker med maling, som indeholder farvepigment i modsætning til det tyndtflydende ”blæk”, som Flisen med struktur IBF strukturflisen er fremstillet ved en speciel vådstøbning, som giver en tæt og helt glat overflade med smuk prægning. Vådstøbningen gør betonens struktur blødere end normalt, og det håndbyggede mønster får flisen til at minde om det dyre sandsten. IBF Struktur leveres i formater 30x30, 30x60, 60x60 cm, samt i forskellige cirkelfliser. For yderligere information eller rekvirering af vareprøver kontakt os på tlf. 97 15 20 22 w w w . i bf.dk 16 Mærkningsudstyret kræver ikke meget plads og kan stilles op på tre timer. normalt anvendes i betonbranchen – deraf større UVbestandighed og længere holdbarhed. Magnemag har tilpasset sin teknologi fra stålområdet til betonprodukter. Det giver flere fordele ud over den længere holdbarhed. Blandt fordelene er at beton mærkeudstyret er robust og kræver et minimum af vedligeholdelse. ”Kvaliteten af mærkningen bliver bedre, og detaljerne står skarpere. Det er også muligt at profilere sig med fx logo på produkterne. Prisen for vores udstyr er cirka det dobbelte af en ”blækløsning”, men vores maling er billigere end blæk. Naturligvis må enhver gøre op med sig selv, om de nye muligheder er den ekstra investering værd”, siger Kristian Bruun-Petersen. Mærkningen kan ske med næsten enhver ønsket farve. Betonmærkeudstyret kan stilles op på cirka tre timer. jbn Studenterstrædet i Birk Centerpark er ikke spor permeabelt. Men en permeabel belægning her kunne have sikret lokal nedsivning af store mængder regnvand. B e l æg n i n g e r aF beton Betonløsninger til lokal nedsivning kan holde regnvand ude fra kloaksystemerne ved skybrud Permeable befæstelser kan hjælpe overbelastede kloaker Permeable befæstelser med betonsten eller fliser giver mulighed for lokal nedsivning af regnvand, så kloaksystemet ikke overbelastes ved skybrud. ”Samfundet har stor interesse i at holde regnvand ude af kloaksystemet – eller i det mindste at forsinke udledningen. Her er permeable befæstelser til torve og pladser en spændende løsning, hvor vandet enten kan ledes væk gennem fugerne eller gennem permeable sten”, siger Belægningsgruppens tekniske konsulent, Søren Gleerup. Teknologisk Institut, IBF, Orbicon og Københavns kommune har set nærmere på permeable løsninger i et projekt og efterfølgende ansøgt Miljøstyrelsen om støtte til en fortsættelse. Umiddelbart har skeptikere to indvendinger mod permeable sten. Hvad sker der, når en vandfyldt sten fryser? Og hvordan undgår man, at stenen med tiden stopper til med sand og jord? ”De første undersøgelser tyder på, at disse udfordringer er til at overkomme. Stenene vil have et så stort porevolumen, at der altid er luft nok i stenen til at forhindre frostsprængninger, når vand fryser og udvider sig. Tilstopningen kan vi klare ved at dimensionere sådan, at fx 10 procent af startpermeabiliteten er tilstrækkeligt til nedsivning ved et skybrud. Så vil den permeable befæstelse fungere i mange år”, fastslår Søren Gleerup. Permeable befæstelser har vist sig at kunne nedbryde diverse typer forurening herunder motorolie. Men sådanne befæstelser er i dag ikke tilladt på større parkeringspladser på grund af en gammel regel om, at nedsivning kun må ske fra pladser med max. 20 biler. Reglen er imidlertid baseret på nedsivning via faskiner, hvor der sker en meget koncentreret nedsivning på et sted. Nedsivning i befæstelsen foregår over et langt større areal, og derfor er rensningen af vandet meget forbedret. jbn B eto n 3 • A u g u s t 2 0 1 0 17 Museet fik en plakette i hvid beton til ophængning. In-Situ Prisen til suveræn bygning i både helhed og detaljer In-Situ Prisen 2010 blev overrakt på kunstmuseet HEART i Herning en solrig torsdag i juni Torsdag den 3. juni 2010 blev In-Situ Prisen 2010 overrakt til prisvinderne ved et spændende arrangement på kunstmuseet HEART, hvis nye bygning udløste prisen til byggeriets arkitekt og entreprenør. De to prisvindere er den amerikanske arkitekt Steven Holl fra Steven Holl Architects i New York og hovedentreprenøren C. C. Contractor a/s fra Herning. Arkitekt virksomheden Kjaer & Richter A/S har været dansk arkitekt på projektet og repræsenterede derfor Steven Holl ved prisoverrækkelsen. Formanden for prisens bedømmelseskomité, arkitekt maa Signe Kongebro fra Henning Larsen Architects A/S, begrundede valget. 18 ”HEART udløser årets In-Situ Pris, fordi sammenhængen mellem bygningens konstruktionsprincipper, rumlige variationer og betonens mangeartede udtryk samvirker suverænt i både helheden og i bygningens detaljer”, sagde Signe Kongebro og fortsatte: ”In-situ støbt beton har et kæmpe potentiale, fordi der er så mange muligheder for at arbejde med overflader og form samtidig med, at betonen har både energimæssige og indeklimamæssige fordele”. In-Situ støbt (også kaldet pladsstøbt) beton støbes på byggepladsen. Det gør det muligt at opføre individuelle bygninger med fx krumme strukturer, skæve vinkler Fra venstre: Formand for dommerkomiteen, arkitekt maa Signe Kongebro; direktør Holger Reenberg, HEART, arkitekt maa Hanne Pedersen, der modtog prisen på vegne af Steven Holl; projektleder Lars Lyngholm fra C. C. Contractor, direktør Niels Søndergaard-Pedersen, næstformand for Fabriksbetongruppen og adm. direktør Michael Støvelbæk, formand for Forskallingsgruppen. In-Situ Prisen 2010 blev vundet af den amerikanske arkitekt Steven Holl fra Steven Holl Architects i New York og hovedentreprenøren C. C. Contractor a/s fra Herning for kunstmuseet HEART i Herning. og unikke overflader, fordi den flydende beton nemt tilpasser sig arkitektens ønsker. Hertil kommer, at in-situ støbt beton også tillader store spændvidder og bjælkefri løsninger, så det samtidigt er muligt at realisere slanke og lette betonkonstruktioner, hvilket giver arkitekten større frihed til at skabe smukke og enestående bygninger. give op efter den første støbning, fordi de ikke selv syntes, de var gode nok”, sagde projektleder Lars Lyngholm fra C. C. Contractor i sin takketale. Krøllet tekstiloverflade Facaderne på HEART er udført i hvid, pladsstøbt beton, som har fået en let krøllet ”tekstiloverfade” i en grov lærredskvalitet. ”Steven Holl forlangte direkte in-situ støbt beton for at få den rigtige variation i overfladen. Kravene var store, og der er sendt mange støbeprøver over Atlanten, før vi fandt det endelige udtryk”, sagde arkitekt maa Hanne Pedersen fra Kjaer & Richter A/S, der modtog prisen for Steven Holl. Steven Holl ønskede også facaderne uden vandrette støbeskel. Det vil sige støbt i en arbejdsgang fra bund til top. ”Støbningerne var en stor udfordring. Der måtte ikke være vandrette støbeskel, og vi skulle undgå farveforskelle. Et sjak på fire mand har støbt det hele, og de gjorde et fantastisk arbejde – selv om de var lige ved at Tak til betonsjak Betonsjakket kom fra EMR, Murer og entreprenør A/S, der var underentreprenør på betonarbejdet. Direktør Laurits J. Pedersen fra C. C. Contractor lovede da også på stedet at betænke såvel betonsjakket som HEART med virksomhedens del af prisen. Direktør Holger Reenberg fra HEART modtog prisens plakette til at sætte op i bygningen. Han takkede for prisen og glædede sig over en fantastisk bygning. ”Bygningen er elegant, og samtidig skiller den sig markant ud fra omgivelserne. Hertil kommer, at kunstnerne synes det er en fremragende bygning at udstille i”, sagde Holger Reenberg. In-situ Prisen er indstiftet af Forskallingsgruppen og Dansk Beton Fabriksbetongruppen, der begge er med i Dansk Byggeri. Prisen gives ifølge vedtægterne til personer eller firmaer, der har stået for smukt arbejde i pladsstøbt beton, eller har medvirket til at gøre brugen af forskalling lettere eller mere spændende. Prisen består af 50.000 kroner samt en plakette til bygherren. jbn B eto n 3 • A u g u s t 2 0 1 0 19 Torv med levende Fliser i forskellige størrelser og betonmursten skaber spændende udendørsarealer ved kunstmuseet HEART i Herning, der som fortalt andet sted i dette blad også er i centrum for In-Situ Prisen 2010. Torvet uden for HEARTS cafe består af betonfliser i størrelserne 50×50, 90×120, 90×90 og 30×90 samt Belægnings-fakta Bygherre Fonden til opførelse af HEART Landskabsarkitekt Schønherr Landskab Fliser og sten IBF Areal 21.000 m² betonmursten i et differentieret mønster, der både kan være et solidt gulv for forskellige arrangementer og samtidig fremstår smukt og levende, når området ikke er vært for aktiviteter. jbn udtryk B e l æg n i n g e r aF beton Fremragende Arkitektur Højteknologifonden støtter betonelementer af højstyrkebeton Brandegenskaberne er en stor udfordring, fordi højstyrkebetonen er stærk og tæt Højteknologifonden støtter nu videreudvikling af et system af elementer i højstyrkebeton, som vil betyde, at fremtidens lavenergibyggeri kan udføres billigere, mere effektivt og med et betydeligt mindre CO2 -forbrug. Første del af udviklingsforløbet blev gennemført med støtte fra Realdania. Nu støtter Højteknologifonden næste fase af projektet med 15 mio. kroner. Det samlede budget er 27 mio. kroner for det treårige projekt, der blandt deltagerne har betonvirksomhederne Ambercon A/S og Contec ApS. ”Vi har bevist systemets muligheder i en mindre skala, men har manglet den økonomiske muskelkraft til at få færdigudviklet elementerne og gjort dem klar til markedsføring. Det kan vi nu takket være Højteknologi- Brandprøvning af højstyrkebetonelement hos DBI. fondens støtte”, siger projektets leder, arkitekt Karsten Bro fra Arkitema. Kan spare et børneværelse Byggesystemet er baseret på et let sandwichelement af højstyrkebeton med indbygget isolering. De lette elementer vil reducere byggeprocessens råstofforbrug og CO2 -udledning markant, ligesom den lavere vægt bidrager til systemets eksportpotentiale. I forhold til traditionelle betonelementer, der med isolering har en tykkelse på omkring 60 cm, vil man med det nye system kunne opnå tilsvarende egenskaber med en vægtykkelse på blot 30 cm. Det derved sparede areal svarer til et ekstra børneværelse i en almindelig bolig. En af de store udfordringer ved projektet er brandegenskaberne, idet højstyrkebetonen er meget tæt og kompakt i sin struktur, så der kan ske eksplosive afskalninger ved brand. Derfor skal Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) bidrage til, at betonelementerne opnår optimale brandtekniske egenskaber. Forudsige afskalning I projektet skal DBI udvikle en computermodel af højstyrkebetonens reaktioner på brand. ”Ved brand vil vand, der stammer fra betonstøbningen, begynde at koge i betonens porer. Når dampen ikke kan slippe ud, vil det skabe et højt tryk i den tætte højstyrkebeton, hvilket kan føre til eksplosive afskalninger. Derudover kan konstruktionen svækkes ved opvarmning og afkøling, som skaber spændinger i betonen på grund af forskellige udvidelseskoefficienter i cementpastaen og tilslagsmaterialerne i højstyrkebetonen. Disse forhold har særlig betydning på grund af højstyrkebetonens begrænsede materialetykkelse”, forklarer civilingeniør Anders Drustrup fra DBI DBI arbejder desuden med at bestemme, hvilke konkrete brandprøvninger, der er nødvendige, for at opnå de ønskede europæiske klassifikationer. Ud over Arkitema og DBI er projektdeltagerne Ambercon A/S, Contec ApS, DELTA, DTU Management, IPU, DTU Byg og Smith Innovation. jbn 22 Nu kommer markedskontrollen på besøg Betonelementer er udvalgt til kontrolbesøg. Entreprenørerne på danske byggepladser kan godt begynde at finde CE-mærkningens dokumenter frem. Goddag, vi kommer fra markedskontrollen! Sådan vil det lyde på mange danske byggepladser i august og september 2010, hvor Erhvervs- og Byggestyrelsen (EBST) gennemfører markedskontrol af betonelementer. Med kontrollen vil styrelsen tjekke, om betonelementerne er korrekt CE-mærkede som dokumentation for, at de er produceret i overensstemmelse med de gældende europæiske standarder. EBST oplyser på forhånd, at kontrollen retter sig mod letbetonelementer, tagelementer, bjælker og søjler, huldæk, funderingselementer, trapper, funderingspæle, ribbeelementer til gulv og tag samt væg- og facadeelementer, hvor kravet om CE-mærkning først trådte i kraft den 1. maj 2010. Informationskampagne Forud for kontrolbesøgene har EBST gennemført en informationskampagne. ”Formålet med informationskampagnen er at gøre aktørerne opmærksom på reglerne om CE-mærket set fra en brugersynsvinkel. Det skulle gerne medføre, at producenterne får CE-mærket deres betonelementer i overensstemmelse med reglerne, inden vi kommer på annoncerede besøg på de danske byggepladser”, siger chefkonsulent Lars Korsholm fra EBST. Ved et kontrolbesøg spørger kontrollanterne efter dokumentation for elementernes CE-mærkning. Det vil sige, at entreprenøren på byggepladsen skal kunne fremlægge elementernes EC Certifikat, EC overensstemmelseserklæring og den tilhørende tekniske dokumentation. Det skal også fremgå af papirerne, at byggevaren overholder dansk lovgivning, som ofte stiller krav ud over CE-mærkningen. Betonelementer skal ifølge Bygningsreglementet således også leve op til kravene i den danske standard DS 2426. Danske elementproducenter sikrer dette gennem deres certificering. Ved import er det op til importøren af elementerne at fremskaffe en tilfredsstillende dokumentation. Mange mulige sanktioner Hvis dokumentationen ikke er i orden, når kontrollanterne kommer på besøg, kan entreprenøren blive mødt med sanktioner. Hvilken sanktion der vælges, afhænger af forseelsens grovhed. I praksis inddeler EBST sanktionerne i tre kategorier: • Henstilling – her vil virksomheden under kontrolbesøget bliver anmodet om at fremskaffe den nødvendige dokumentation for byggevarens egenskaber inden for et bestemt tidsrum. • ”Gult kort” – det vil sige er et skriftligt påbud om inden for en given frist at bringe de påpegede forhold i orden. • ”Rødt kort” – et påbud med krav om fremskaffelse af dokumentation, kontrolberegninger udført af anerkendt statiker, afprøvning på godkendt laboratorium, fjernelse af byggevarer der ikke kan dokumenteres at opfylde de stillede krav, byggestop eller politianmeldelse og bøde. Læs mere på www.byggevareinfo.dk. jbn Trappeelementer er med på listen over elementtyper, som markedskontrollen vil ser nærmere på. B eto n 3 • A u g u s t 2 0 1 0 23 Betonbro på 2.000 ton skubbet på plads Broen blev støbt over 100 meter fra den endelige placering for at minimere trafikale problemer For at minimere problemerne for S-togsdriften i København valgte Banedanmark en usædvanlig fremgangsmåde ved udskiftning en bro nord for Svanemøllens Kaserne, hvor Ringbanen (linje F) og Nordbanen til Hillerød krydser hinanden. Den 2.000 ton tunge betonbro blev støbt over 100 meter fra det sted, hvor den skal stå de næste mange år – og derefter løftet med donkrafte på skinner og skubbet til banekrydset. Først i tværretningen til den rigtige position, så over 110 meter i længderetningen. På den måde var det muligt på to måneder at nedrive den gamle bro, etablere den nye og gennemføre de nødvendige sporarbejder. Det ville have taget over dobbelt så lang tid, hvis broen var blevet støbt på sit bestemmelsessted. Om det egentlig er en bro eller en tunnel, er en temperamentssag. I det mindste har den 51 meter lange og 8,5 meter brede betonkonstruktion en støbt bundplade, der giver tunnelfolket lidt vind i sejlene. Entreprenør på anlægsprojektet er Pihl-Aarsleff Brokonsortiet. Broen løftes med skinnekørende donkrafte, der placeres under de udragende ”næser”. 24 Broen er 51 meter lang og 8,5 meter bred. Den skal sørge for, at to S-togslinjer kan krydse hinanden. ”De største betonudfordringer var en stram tidsplan og et skærpet temperaturkrav mellem nystøbt og tidligere støbt konstruktion, hvorfor der var indstøbt varmetråde”, fortæller entrepriseleder Ingrid Knudsen fra E. Pihl og Søn AS. Den svenske virksomhed Tunga Lyft stod for selve skubningen af broen – efter sigende ikke en usædvanlig opgave for den specialiserede virksomhed. Den selvkompakterende beton blev leveret af Unicon. jbn B eto n 3 • A u g u s t 2 0 1 0 25 Betonkunst til børn Mariehønen i Asp, Lindegården i Hjerm og Fuglereden i Bremdahl er tre børnehaver, hvor ungerne vil få en anderledes oplevelse af beton. Designeren Carl Quist-Møller, der nok er nok mest kendt for animationsfilmen om Jungledyret Hugo, har nemlig stået for udsmykning af børnehavernes betonvægge, der produceres af Leth Beton i Bedsted. Arbejdsprocessen er, at Carl Qvist-Møller fremstiller skulpturer i ler, der efterfølgende afstøbes i gips. Gipsafstøbningen lægges i støbeformen, inden der fyldes beton i. Når betonen er hærdet, vil skulpturen fremstå som et relief i betonen. jbn 26 Noter Nordisk Betonforskningsmøde 2011 Nordiske Betonforskningsmøde 2011 finder sted den 30. maj – 1. juni 2011 i Jean Sibelius’ fødeby Hämeenlinna i Finland. Sidste frist for at indlevere abstracts er den 1. november 2010. Læs mere om arrangementet her: www.nordicconcrete2011.fi. Ny forskning i betonoverflader Betoncentret på Teknologisk Institut har fået bevilliget et nyt EU projekt. Det er et 3-årigt postdoc-projekt, hvor italienske Andrea Folli skal arbejde med betonoverflader. Projektet og yderligere aktiviteter skal styrke Betoncentrets indsats for fotokatalytisk aktive betonoverflader og energirigtige betonløsninger med faseskiftende materialer, PCM. In-Situ Prisen 2010 -IBF som leverandør! IBF har leveret færdigbeton til heart kunstmuseum. Museets facader er udført i hvid, pladsstøbt beton, som har fået en let krøllet ”tekstiloverflade” i en grov lærredskvalitet. Vi ser frem til at løse nye spændende og udfordrende projekter. www.ibf.dk heart kunstmuseum, Herning > Tysklands nr. 1 med stålfibre: www.krampeharex.com Selv ekstraordinære belastninger tager vores små helte roligt KrampeHarex® stålfibre og KrampeFibrin® PP fibre erstatter traditionel armering i industrigulve. Hurtigere: Arbejdstiden er ca. 2,5 gange hurtigere end ved traditionel netarmering. Bedre: Fiberarmering er holdbar og sikker – og giver sammen med PP fibre den bedst opnåelige brandbeskyttelse i dag. Gunstigere: Færre materiale- og lønomkostninger sammenlignet med traditionel armering giver en fordel ved prisfastsættelse og tilbud KrampeHarex® GmbH & Co. KG · Pferdekamp 13 · 59075 Hamm · Phone +49 (0) 23 81.977 977 · Fax +49 (0) 23 81.977 955 · info @ krampeharex.com · www.krampeharex.com B eto n 3 • A u g u s t 2 0 1 0 27 Stålfibre skal gøre beton endnu mere bæredygtig Nyt innovationskonsortium skal udvikle løsninger og designregler, der gør det muligt at bruge mindre stål til armering af beton til gavn for såvel miljø som arbejdsmiljø Noter Et nyt innovationskonsortium skal gøre beton til et endnu mere miljøvenligt og bæredygtigt materiale ved at udvikle betonløsninger, der kræver mindre stål til armering af betonen. Fordelen ved stålfibre er, at der i forhold til traditionel armering kan bruges op til 70 procent mindre stål for at opnås den samme styrke i betonkonstruktionen. Det gavner miljøet, fordi fremstilling af stål kræver meget energi. Samtidig forsvinder det belastende arbejde med at montere og fastgøre armeringen i formen. Til nogle opgaver som fx støbning af gulve er det velkendt at blande stålfibre i betonen for at undgå revner. Brug af stålfibre som erstatning af eller som supplement til konventionel stålarmering er derimod stadig meget begrænset. ”Jeg er sikker på, at vi om tre år vil se et stigende antal bærende betonkonstruktioner, hvor stålfiberarmeret, selvkompakterende beton bliver anvendt både som præfabrikerede løsninger og som konstruktioner udført in-situ”, siger konsortiets projektleder, Dorthe Mathiesen fra Betoncentret på Teknologisk Institut. 28 Elementerne til fjernvarmetunnelen under København er et af de forholdsvis sjældne eksempler på fiberarmerede betonelementer. Med først skal en række udfordringer overvindes. Det kan fx være svært at styre, hvordan fibrene fordeler sig i konstruktionen, og hvilken orientering fibrene har. Begge dele er afgørende for den færdige konstruktions bæreevne. Der er også brug for klare regler for design, produktion og udførelse. Deltagerne er Teknologisk Institut, COWI A/S, MT Højgaard a/s, Unicon A/S, Aalborg Portland A/S, NV Bekaert SA, Convi ApS, Hi-Con A/S, CRH Concrete A/S, Betonelement-Foreningen, DTU Byg og Vejdirektoratet. Derudover er følgende associerede parter tilknyttet til projektet: Dansk Byggeri, Dansk Industri, Banedanmark og Femern A/S. Konsortiets hjemmeside er: www.steelfibreconcrete.com. Pihl bygger FN-by E. Pihl & Søn A.S. skal stå for byggeriet af FN-Byen på Marmormolen i København. Byggeriet er på 28.000 etagementer og skal stå færdigt til indflytning ved årsskiftet 2012/13. By & Havn er bygherre på FN-Byen, og huset bliver bygget som et energiklasse 1-hus. FN-Byen er tegnet af arkitektfirmaet 3XN. Savner du artikler fra Beton? Var der ikke en artikel om Citytunneln i Malmø? Jeg kan huske, jeg læste noget om Hotel Astorias arkitektur? Hvem fik egentlig Betonelement-Prisen i 2007? På www.danskbeton.dk kan du under overskriften ”Bladet Beton” finde og downloade samtlige blade fra årgang 2002 med overskuelige indholdsfortegnelser. Fuldt hus til elementmøde Der var fuldt hus i salen, da Dansk Betonforening den 9. juni 2010 holdt heldagsmøde om Betonelementer – i går, i dag og i morgen. Dagen bød på en gennemgang af fagområdet betonelementer fra en historisk, teknisk og arkitektonisk vinkel. Den arkitektoniske vinkel blev blandt andet dækket af arkitekt maa Christian Cold fra Entasis Arkitekter, der opfordrede til større samarbejde mellem arkitekter, forskere og betonfolk. Ikke projekt for projekt, men løbende i form af fx et forskningscenter. ”Der bliver ikke brugt mange ressourcer på at udvikle betonelementer, og vi er ikke ret innovative, når det gælder brug af beton. Som arkitekt er det lidt træls, at dækelementer altid har den samme bredde, og at fuger altid ser ens ud. Vi er nødt til at udvikle brugen af beton, hvis vi skal leve op til de krav, der kommer fra den globale byggeplads”, sagde Christian Cold og pegede som eksempel på brug af fx jernspåner, kobbergranulat eller glastilslag som veje til mere udtryksfulde overflader. To typer af lavenergielementer var også på programmet. Klaus Nielsen fra Klaus Nielsen Rådgivende Ingeniørfirma I/S fortalte om et nyt facadesystem, der produceres på Guldborgsund Elementfabrik. Og docent Kristian Hertz fra DTU Byg fortalte om en ny bæredygtig byggeteknologi, kaldet superlette konstruktioner. Teknologien består af to principper: en ny måde at konstruere bygværker på og en såkaldt perlekædeteknologi, der gør det lettere og økonomisk overkommeligt at skabe buer, hvælvinger, skaller og nye former, der ikke før var teknisk mulige. ”Princippet er kort fortalt at lægge trykzonen der, hvor den gør mest gavn. Det kan spare over halvdelen af materialet. Det går hurtigt fremad for systemet, som cirka 100 mennesker nu arbejder med, og vi har netop stiftet aktieselskabet abeo”, fortalte Kristian Hertz, der i maj 2010 fik DTU’s Innovationspris for udviklingen af det ny byggesystem. jbn Hold øje med tv-programmet Som noget af et skulderklap til beton sender DR2 i efteråret 2010 en udsendelse om unikabeton og verdens første topologioptimerede betonkonstruktion. Ud over en film om projektet Unikabeton indeholder programmet også interviews med Højteknologifondens direktør, Carsten Orth Gaarn-Larsen, projektleder Thomas Juul Andersen fra Betoncentret på Teknologisk Institut og produktchef Jørgen Schou fra Unicon. Deltagerne i Unikabeton var Teknologisk Institut, Arkitektskolen Aarhus, Syddansk Universitet, Gibotech A/S, Spæncom A/S, MT Højgaard A/S, Unicon A/S og Paschal-Danmark A/S. Projektet fik støtte fra Højteknologifonden. Verdens første topologioptimerede betonkonstruktion er skabt i projektet Unikabeton. Protypens design er blevet udviklet ved hjælp af optimeringsteknologi, der efterlader en form, som kun indeholder materiale der, hvor det er mest nødvendigt. På denne måde opnås den stivest mulige konstruktion med den mindst mulige mængde materiale – et princip som også ses i naturens former, som f.eks. træer, knogler og skaller. B eto n 3 • A u g u s t 2 0 1 0 29 Kort byggetid og deraf følgende små trafikant omkostninger får Vejdirektoratet og Banedanmark til at efterspørge elementbroer. Vejdirektoratet siger ja tak til elementbroer Både Vejdirektoratet og Banedanmark vil gerne opføre præfabrikerede broer af betonelementer. Det oplyste Barbara Pedersen, der er fagansvarlig for broer i Vejdirektoratets vedligeholdelsesafdeling, på Dansk Betonforenings seminar om betonelementer den 9. juni 2010. Kort byggetid og deraf følgende små trafikantomkostninger er det tillokkende. En elementbro kan opføres på en weekend, hvorefter tog eller biler kan passere under broen. Noget, som ikke mindst motorvejsbilister vil vide at påskønne. ”Vejdirektoratet og Banedanmark skal opføre cirka 600 broer i løbet af de næste 10 år, og vi vil meget gerne se elementløsninger. Vi er endog villige til at betale ekstra for at minimere trafikantomkostningerne”, sagde Barbara Pedersen. Forudsætningen er naturligvis, at elementløsninger lever op til de eksisterende, overordnede krav til betonbroer i Danmark – både hvad angår æstetik, holdbarhed og geometri. Blandt andet pegede Barbara Pedersen på 100 års levetid, op til 40 meter lange spænd og op til 45 graders afskæring, fordi veje eller baner ikke altid krydser hinanden i en ret vinkel. Nye bestyrelsesmedlemmer Betonelement-Foreningen fik to nye bestyrelsesmedlemmer ved generalforsamlingen den 7. maj 2010 i Horsens. De nye medlemmer er direktør Torben Enggaard, Ambercon A/S, og direktør René Kjærsgaard-Nielsen, Spæncom A/S. Den øvrige bestyrelse består af direktør Claus Bering, CRH Concrete A/S (formand), direktør Henrik Johannesen, A/S Midtjydsk Betonvare- & Elementfabrik, (næstformand), teknisk chef Erik Fredborg, EXPAN, direktør Flemming Knudsen, Fårup Betonindustri A/S, direktør Gunnar Hansen, Guldborgsund Elementfabrik A/S, direktør Karsten Jensen, Gandrup-Element, og direktør Ole Leth, Leth Beton A/S. – et initiativ støbt af Dansk Beton 30 Hold tuschpennen langt væk fra faldsikringsudstyr Lad være med at skrive navn på faldsikringsudstyr med en tusch -med mindre du er indstillet på at købe nyt udstyr. Det er den eneste lærdom, der kan uddrages af, at Fårup Betonindustri A/S for nylig fik kasseret sit faldsikringsudstyr ved den årlige og obligatoriske kontrol hos producenten. Produktionschef Brian Knudsen fra Fårup Betonindustri står undrende tilbage. ”Udstyret blev kasseret, fordi medarbejderne havde skrevet navn på med en tusch. Det har vi godt nok ikke oplevet før”, siger han. Begrundelsen fra producenten er, at tuschstregerne er en kemisk påvirkning af materialet, der kan svække selen. Brian Knudsen har sendt de samme seler til godkendelse et andet sted og fået samme svar. ”Det må vi så tage til efterretning. Men jeg synes, det er en betænkelig situation, at det er producenten af selerne, der selv står for den årlige kontrol – efter kriterier, som ikke er oplyst. Vi aner faktisk ikke, hvad kontrollen omfatter, og der står ingen steder i leverandørbrugsanvisningen, at man ikke må skrive på selerne”, siger Brian Knudsen, som diplomatisk udtrykt ikke føler sig godt behandlet. ”Det er vanskeligt at forstå, at en tuschstreg kan ødelægge faldsikringsudstyr. Men hvis det er tilfældet, bør producenten gøre meget tydeligt opmærksom på det. Det er jo meget normalt at skrive navn på personligt udstyr”, siger Brian Knudsen, som også peger på, at det er udstyrsproducenterne, der ved den årlige kontrol bestemmer, hvor lang levetid faldsikringsudstyr egentlig har. ”Når vi køber ind, får vi ikke at vide, om en given sele ved normal anvendelse kan forventes godkendt i to år eller i ti år. Det gør det svært at vælge faldsikringsudstyr, hvor prisintervallet er ganske stort. Vi aner ikke, hvad vi får for pengene”, fastslår Brian Knudsen, som opfordrer alle sine kolleger til at bede om dokumentation for blandt andet godkendelseskriterier og forventet levetid hver gang, de køber faldsikringsudstyr. Kasseret – man må ifølge producenten ikke skrive navn på selen, hvis den skal kunne godkendes ved den årlige kontrol. Betonelement-Foreningen B eto n 3 • A u g u s t 2 0 1 0 31 Stærke værktøjer til arkitekter og ingeniører Genvej til teknisk og økonomisk optimale projekter med letbetonelementer Alt for få rådgivende ingeniører og arkitekter er opmærksomme på et stærkt værktøj, som Letbetonelementgruppen BIH, der er en del af Betonelement-Foreningen, stiller gratis til rådighed. ”På vores hjemmeside findes nu op mod 100 detaljer inden for byggeri med letbetonelementer. Vi har udarbejdet detaljerne, så de er teknisk set gode og optimale økonomisk. Til daglig ser vi ofte projekter, hvor der nok mest af tradition bliver foreskrevet mere komplicerede løsninger end nødvendigt er”, siger tegnestueleder Henning Degn fra Leth Beton A/S, som har været med til at revidere konstruktionsdetaljerne. De tekniske detaljer findes i forskellige udgaver rettet mod henholdsvis arkitekttegninger og ingeniørernes konstruktionstegninger. De findes også i udgaver med fokus på lydegenskaber og energimæssige egenskaber, hvor de hhv. viser hvilke luftlydkrav og trinlydkrav, de kan opfylde, og hvilke linietab de kan opfylde. Der ud over er der detaljer for betonhaller og stålhaller. Detaljerne omfatter så godt som alt fra fundament til samlinger mellem væg og tagkonstruktion. De er organiseret i et meget overskueligt og nemt tilgængeligt grafisk system. ”Detaljerne findes i mange grafiske formater, så de direkte kan indsættes i enhver tegning. Derved får man en god og veldokumenteret løsning, der er så nem som muligt at producere og udføre på byggepladsen til glæde for projektets økonomi”, siger Henning Degn, der tilføjer, at det er planen løbende at revidere detaljerne, så de afspejler den teknologiske udvikling. Samtidig er Letbetonelementgruppen på vej med reviderede beregningsprogrammer, som svarer til ”Hæfte 2 – Bæreevne og stabilitet”, der er en projekteringsanvisning for beregning og anvendelse af letbetonelementer. Programmet forventes klar på hjemmesiden henover efteråret. Selv om beregningsprogrammer og konstruktionsdetaljer primært henvender sig til ingeniører og arkitekter, vil studerende også have stor gavn af de gratis værktøjer, der findes på www.bih.dk. Nyt medlem er specialist i letbetondæk Ingen ordrer er for små, kun få for store! Sådan lyder mottoet for niss sørensen & søn a-s, der er Betonelement-Foreningens seneste medlem. Virksomheden er beliggende i Balling, cirka 10 kilometer vest for Skive. Den er en specialfabrik for fremstilling af leca-dækelementer. I dag driver direktør Niels-Erik Sørensen, der er tredje generation i betonbranchen, virksomheden. Niels-Erik Sørensens farfar grundlagde Durup Cementstøberi den 1. juli 1910, og Niels-Erik Sørensens far, Niss Sørensen, grundlagde den nuværende fabrik i 1969. Hovedproduktet er NS Leca sandwichdæk, der fremstilles ved lagvis udstøbning af stærk lecabeton og et varmeisolerende mellemlag af leca. Virksomheden fremstiller også NS Leca Lyddæk, NS Insitu-dæk og NS forspændt huldæk. Produkterne afsættes i Danmark og eksporteres til Tyskland, Sverige og Færøerne. – et initiativ støbt af Dansk Beton 32 Ny lærebog kan bestilles nu ”Betonelementbyggeriers Statik”, som er en omfattende branche- og beregningsbog, er netop udkommet på Polyteknisk Forlag i samarbejde med Betonelement-Foreningen. Bogen på over 400 sider har civilingeniør, lic.techn. Jesper Frøbert Jensen fra ALECTIA A/S som redaktør og hovedforfatter. Den behandler alle væsentlige aspekter af de statiske beregninger, som skal udføres ved gennemførelse af betonelement projekter ud fra de nye Eurocodes. I sammenhæng med bogen er der udviklet en hel stribe beregningsmoduler, så praktikeren hurtigt og sikkert kan gennemføre sine egne beregninger på basis af bogens metoder. Beregningsmodulerne er stillet frit til rådighed på www.bef.dk Bogen kan bestilles på Polyteknisk Forlags hjemmeside, www.polyteknisk.dk. Reduceret armering i BS 60 og BS 120 Standardiseringsudvalget S-1992 har nu godkendt Betonelement-Foreningens forslag om at anvende reducerede søjlelængder som grundlag for beregning af vægge og søjler i tilfælde af brand. Typisk kan man derfor reducere armeringsmængden i BS60 og BS120 for især høje vægge og søjler. Forslaget er udarbejdet af Jesper Frøbert Jensen som følge af arbejdet med beregningsprogrammer og lærebogen. Det findes på www.bef.dk og kan bruges allerede nu. Medlemsfortegnelse Betonelement-Foreningen • Postboks 2125 • 1155 København K • Telefon 72 16 02 68 • Fax 72 16 02 76 • www.bef.dk Ambercon A/S Støvring.............. Ambercon A/S Genner................ Betonelement, Esbjerg................ Betonelement, Hobro.................. Betonelement, Ringsted.............. Betonelement, Viby Sj................. Byggebjerg Beton A/S............... Dalton Betonelementer............. Dan-Element A/S........................ EXPAN, Brørup.............................. EXPAN, Søndersø.......................... Fårup Betonindustri A/S........... Gandrup Element........................ Give Elementfabrik A/S............. 70 21 60 60 74 69 89 84 70 10 35 10 70 10 35 10 70 10 35 10 70 10 35 10 74 83 34 20 76 37 77 00 97 58 52 22 76 37 70 00 76 37 70 00 86 45 20 88 96 54 38 00 76 70 15 40 Guldborgsund Elementfabrik A/S...................... 54 41 85 00 Kähler A/S................................... 58 38 00 15 Leth Beton A/S............................ 97 94 55 11 A/S Midtjydsk Betonvare- & Elementfabrik..... 97 12 64 66 Niss Sørensen & søn a-s............ 97 56 42 22 Perstrup Beton Industri A/S..... 87 74 85 00 PL Beton A/S................................ 56 96 42 17 Præfa Byg ved OJ Beton A/S..... 98 95 13 00 Spæncom A/S, Tune, Vemmelev............................ 88 88 82 00 Spæncom A/S, Kolding............... 88 88 82 00 Spæncom A/S, Aalborg............... 88 88 82 00 Thisted-Fjerritslev Cementvarefabrik A/S............... 97 92 25 22 Tinglev Elementfabrik A/S....... 72 17 10 00 Samarbejdspartnere og interessemedlemmer Convi Aps.................................... CPT A/S........................................ fibo intercon a/s......................... HALFEN GmbH............................. Aalborg Portland A/S................ Saint-Gobain Weber A/S............ 66 18 20 26 62 65 20 70 97 17 16 66 35 36 20 99 98 16 77 77 70 10 10 25 Betonelement-Foreningen B eto n 3 • A u g u s t 2 0 1 0 33 Nyt fra Betoncentret Dansk ekspertcenter for konstruktioner til infrastrukturen Tæt samarbejde mellem Teknologisk Institut, Beton og DTU Byg Teknologisk Institut, Beton etablerer i samarbejde med DTU Byg Dansk ekspertcenter for konstruktioner til infrastrukturen. Centret skal primært beskæftige sig med holdbarhedsvurdering af hårdt påvirkede, armerede betonkonstruktioner, dvs. konstruktioner til tunneler, broer, havvindmøller mv. Centret baserer sig på et tæt og forpligtigende samarbejde mellem de to førende danske videncentre inden for beton og betonkonstruktioner, hvor de to videncentres komplementære kompetencer og laboratoriefaciliteter udnyttes optimalt. Ved at koordinere og samarbejde om forskning og udvikling inden for holdbarhedsvurdering opnås et i verdensklasse førende ekspertcenter. Herved skabes helt nye services fra Teknologisk Institut, Beton og de eksisterende services bliver opgraderet ved, at den nyeste forskning fra DTU bringes i anvendelse. Dette vil understøtte og udbygge Danmarks frontposition inden for viden om og forskning i holdbarhed af større anlægsprojekter som f.eks. Storebæltsforbindelsen og Øresundsforbindelsen, hvor der blev krævet mindst 100 års levetid. Et nyt dansk ekspertcenter for holdbarhedsvurdering af betonkonstruktioner til infrastrukturen vil være et væsentligt bidrag til at sikre succes med at bruge infrastrukturen som vækstdynamo for byggeindustrien i de kommende årtier ved at skabe et kompetenceløft i danske byggevirksomheder gennem opgraderet teknologisk service. Nyanlæg og vedligehold af broer, tunneler og veje giver store udfordringer Den fysiske infrastruktur inkluderer broer, tunneler, veje, havvindmøller mv., som er hårdt påvirke- 34 de af havmiljø, tøsalte og fysisk belastning. De er vanskelige og kostbare at opføre og vedligeholde, og der stilles derfor ekstremt store krav til holdbarheden. Danmark og hele EU står i dag med store udfordringer mht. opførelse af nye, centrale elementer i infrastrukturen – ofte med innovativ og uafprøvet udformning. Samtidigt står man overfor en betydelig udfordring i forbindelse med vedligehold af den eksisterende infrastruktur, som er nedslidt. Et estimat af den årlige omsætning i EU relateret til den fysiske infrastruktur er på ca, 0,3 trillioner euro, hvilket svarer til ca. 2-3 % af BNP. Forskning og udvikling inden for holdbarhed Blandt forskningsemner, som der vil blive arbejdet på i centret, er: • Langtidsholdbarhed vha. mikro-/makroanalyser af eksisterende havvandspåvirkede broer • Pålidelige chloridtransport- og chloridbindingsmodeller • Mikrodefekters indflydelse på holdbarheden • Chloridtærskelværdier, korrosionshastigheder og betydningen af eksponeringsmiljøet • Modeldannelse for revnedannelse ifm. armeringskorrosion • Betydningen af udførelsesfejl • Betydningen af rheologi og udstøbningsmetoder • Udvikling af levetidsmodeller. Fakta om centret Som tætte samarbejdspartnere forventes tilknyttet de større, toneangivende rådgivende ingeniørfirmaer og entreprenører, samt bygherrer som Metroselskabet, Femern Bælt, Vejdirektoratet og Banedanmark. Det nye center vil udnytte komplementære kompetencer samt laboratoriefaciliteter som blandeanlægget på Teknologisk Institut Mikroskopiundersøgelser af blandt andet revnedannelser i beton Broer er særligt udsatte for tøsalte og fysisk belastning Metroen i København Andre samarbejdspartnere vil være udenlandske universiteter som EPFL i Schweitz, Delft University i Holland, Imperial College i England, NTNU i Norge og Stanford University i USA. Ambitionen er, at samarbejdet videreføres og udbygges efter kontraktens udløb primært via finansiering fra EU’s 7. og 8. rammeprogram, som partnerne vil søge indflydelse på via aktiv deltagelse i arbejdet med formulering af forskningsvisioner. Centret medfinansieres af Ministeriet for teknologi, videnskab og udvikling. Startdato for centret forventes at være ultimo 2010, og medfinansieringen dækker 3 år. For yderligere information, kontakt venligst Centerchef Mette Glavind E-mail meg@teknologisk.dk Telefon 72 20 22 20 Teknologisk Institut, Beton Gregersensvej DK-2630 Taastrup Telefon 72 20 22 26 · Telefax 72 20 20 19 www.teknologisk.dk Nyt fra Aalborg Portlands arbejdsmark Lasse Frølich Kristensen | lasse.f.kristensen@aalborgportland.com De upopulære kalkudblomstringer Fliser og belægningssten er uden sammenligning den belægningstype, som vi foretrækker at omgive vore boliger med. Det skyldes måske, at det arkitektoniske udtryk fra betonen passer godt sammen med den måde, vi bygger huse på. Det stiller dog også store krav til udseendet af disse belægninger, hvor udtryk, farve og ikke mindst ensartethed er væsentlige parametre. I den sammenhæng er kalkudblomstringer et upopulært fænomen. Introduktion Anvendelsen af beton som bygningsmateriale slog historisk set først rigtigt an, da man begyndte at anvende konstruktiv armering. Derved blev det muligt også at anvende beton til bøjnings- og trækpåvirkede konstruktioner – de første år af betonens historie var det kun til trykpåvirkede konstruktioner såsom buebroer, hvor man fandt betonen anvendelig. En af årsagerne til, at armerede betonkonstruktioner blev en succes, er, at portlandcements reaktion med vand danner calciumhydroxid – en kalkforbindelse, som gør betonen stærkt basisk. Det basiske miljø passiverer indstøbte armeringsjern og beskytter, så korrosion ikke finder sted. Armeret beton havde sikkert været et mindre attraktivt materiale, hvis man altid skulle bruge rustfrie armeringsmaterialer. 36 For fliser, belægningssten og andre betonvarer uden armering er ovenstående passivering uden betydning. Her er det derimod af betydning, at calciumhydroxiden, er kimen til kalkudblomstringer. Kalkudblomstringer er ikke et kært barn, men det går under mange navne. For det samme fænomen kan man bl.a. støde på: Kalkudblomstringer, kalkudtræk, kalkslør og salpeterudtræk. Den mest anvendte benævnelse er måske kalkudfældning. Det er dog ikke kalk, der udfældes fra betonen men calciumhydroxid, som har helt andre egenskaber end kalk. Når calciumhydroxid kommer ud til overfladen kan den omdannes (calciumkrystallerne ”blomstrer”) til kridhvid kalk, og derfor anvendes betegnelsen kalkudblomstring i denne artikel. Calciumhydroxid er i øvrigt det samme som læsket kalk – altså brændt kalk tilsat vand, som anvendes til at fremstille kalkmørtel. Salpeter er en gammel betegnelse, som stammer fra udblomstringer på murværk. Det er en nitratforbindelse, der ikke har noget med kalkudblomstringer på betonvarer at gøre. Man kan måske allerede nu fornemme, at man ikke kommer udenom kemi, når man beskæftiger sig med beton og kalkudblomstringer. I det følgende findes en oversigt med relevante kemiske forbindelser og deres egenskaber. Den lille kemiker Ca(OH)2 Calciumhydroxid. Letopløselig. Gør betonen basisk. Omdannes til kalk ved reaktion med CO2 CO2 Kuldioxid. Atmosfærisk luft indeholder 0,03 % CO2 CaCO3 Calciumkarbonat. Tungtopløselig. Kalk, kridt, marmor og udblomstringer på beton består primært af CaCO3 H2O Vand. Transportmedium for Ca(OH)2 i betonens porer. Mekanisme Calciumhydroxid er opløselig i vand, og hvis en forholdsvis ny betonoverflade er våd gennem længere tid, kan calciumhydroxiden nær overfladen opløses og transporteres ud i vandfilmen på overfladen. Her kan den reagere med luftens kuldioxid og danne det tungtopløselige calciumkarbonat – kalkudblomstringer. Disse er udelukkende et kosmetisk problem – betonkvaliteten forringes ikke. Reaktionen forløber via opløsning af calciumhydroxid og kuldioxid i vand, men nettoreaktionen er følgende: Ca(OH)2 + CO2 → CaCO3 + H2O To ting er overordnet afgørende for om der kommer kalkudblomstringer eller ej: 1. Transportvej – Der skal være en transportvej for calciumhydroxid fra betonens indre til overfladen, ellers sker der ikke noget. Her spiller porestruktur og blokering af de yderste porer en afgørende rolle. 2. Ydre omstændigheder – Hvis ikke der er opfugtning og/eller udtørring, er der ikke nogen drivende kraft, og så bliver calciumhydroxiden inde i betonen. Temperatur og fugtighed giver gode hærdeforhold, og calciumhydroxiden forbliver inde i betonen, hvor den gradvis reagerer med luftens kuldioxid (karbonatiserer) og danner tungtopløseligt calciumkarbonat. Når overfladen efterfølgende udsættes for vand, vil det karbonatiserede lag besværliggøre transport af calciumhydroxid til overfladen, og gøre den meget mere robust overfor kalkudblomstringer. Et karbonatiseringslag på blot 1/10 mm regnes at give en væsentlig beskyttelse. I en portlandcement vil der i forhold til cementmængden typisk dannes 20-25 vægt-% calciumhydroxid, hvilket med f.eks. 300 kg cement pr. m³ vil medføre 60-75 kg calciumhydroxid pr. m³ beton. Til sammenligning vil en aflejring på overfladen svarende til godt 1 g calciumhydroxid pr m² medføre et synligt kalkslør. Det svarer til den mængde, som findes i et 2/100 mm tykt betonlag. Selvom det ikke er al calciumhydroxiden i de yderste lag, der opløses og aflejres på overfladen på én gang, illustrerer det dog, at mængderne af calciumhydroxid er enorme i relation til problemet kalkudblomstringer. Hærdebetingelserne i de første døgn har stor betydning for risikoen for kalkudblomstringer. De ideelle hærdeforhold for at undgå problemet er følgende: • Høj temperatur • Høj luftfugtighed • Højt indhold af CO2 i luften Kalkudblomstringer er det samme som karbonatisering – det sker blot udenpå betonen i stedet for indeni Indholdet af kuldioxid i et hærdekammer vil ofte ligge langt under de ca. 0,03%, som er i almindelig luft. Det skyldes, at betonen bruger kuldioxiden. Når indholdet af kuldioxid i luften falder, vil karbonatiseringshastigheden også falde. Derfor kan man ikke forvente nogen væsentlig karbonatisering i et normalt hærdekammer, hvor luftskiftet er ret begrænset. Selvom betonen ikke karbonatiserer vil gode hærdeforhold medføre en tættere beton, hvilket i sig selv giver en vis beskyttelse mod kalkudblomstringer. Figur 1 Betonvareproduktion Kalkudblomstringer omtales hyppigere som et problem for betonvarer end for eksempelvis fabriksbeton og betonelementer. En del af forklaringen hertil kan måske være, at der i stigende grad anvendes farvepigmenter, og at der generelt er stor interesse for belægningers udseende. Pigmenterne i sig selv menes ikke at påvirke kalkudblomstringer, men på eksempelvis en sort belægningssten er en hvid kalkudblomstring mere skæmmende end på en almindelig grå. Der er dog forhold ved produktion og lagring, som spiller ind. Sammenlignet med andre typer beton har betonvarer en speciel porestruktur. Det skyldes, at betonen produceres meget tør og komprimeres under høj energitilførsel, hvorved der indføres en mængde irregulære porer. Så selvom v/cforholdet er meget lavt, er der ofte en betydelig porøsitet i betonvarer til transport af calciumhydroxid. De senere år har mange betonvareproducenter skiftet til større og kraftigere blokstensmaskiner. Dette har sandsynligvis gjort det muligt/ nødvendigt, at producere betonen endnu tørrere. Produktion af betonvarer og sammenhæng med dannelse af kalkudblomstringer er skematisk illustreret på figur 1. Skematisk illustration af betonvareproduktion og kalkudblomstringer Temperaturen skal helst over 1520°C (gerne 30-40°C), luftfugtigheden er optimal ved 80-95% RF uden kondens og indholdet af kuldioxid i luften må gerne være mange gange højere end i normal atmosfærisk luft. Sådanne forhold er mulige – men naturligvis økonomisk meget tunge – at etablere. De nævnes for at få beskrevet hvilken retning, det er fordelagtigt at gå mod. B eto n 3 • A u g u s t 2 0 1 0 37 Nyt fra Aalborg Portlands arbejdsmark Figur 2 Betonen blandes og fyldes i blokstensmaskinens fyldkasser, hvor den komprimeres under tryk. Efter blokstensmaskinen køres fliser og belægningssten typisk i hærdekammer et døgns tid, og derefter bliver de palleteret og kørt på lager, hvor de stakkes til en højde på 5-6 paller – se figur 2. Nogle producenter beklæder pallerne med en plastfilm, men ofte er pallerne udækkede. Sædvanligvis ses der ikke kalkudblomstringer på det øverste lag af sten på en palle. Det skyldes, at det øverste lag ikke udsættes for så lang tids opfugtning som de øvrige. Den fugt, der sætter gang i transportmekanismen, som fører til kalkudblomstringer, stammer overvejende fra regn og andet nedbør samt dug, men afdampning af betonens egen vand og kondens kan også have indflydelse. Derfor forekommer kalkudblomstringer også, selvom pallerne er overdækkede med plastfilm. Når det regner, trænger vandet på ubeskyttede paller ned gennem lagene af sten. Efterfølgende udtørring i tørvejr vil hurtigt tørre det øverste lag af sten, mens lagene længere nede kun tørrer langsomt – her er der meget lidt ventilation, og stenene vil derfor være opfugtet gennem længere tid, hvilket er ugunstigt i forhold til kalkudblomstringer. Når stenene nede i lagene så tørrer, sker det først i randzonerne, der ligger tæt på mellemrummet mellem stenene, da ventilationen er 38 størst i disse områder. Derfor vil stenene ofte få et udseende som vist på figur 3. Cementtyper Det kunne være nærliggende at tro, at kalkfillercementer som f.eks. BASIS cement ville have større tendens til at give kalkudblomstringer end cementer uden kalkfiller. Sådan forholder det sig imidlertid ikke! De kalkforbindelser, der transporteres ud af betonen, når vi ser kalkudblomstringer på overfladen, bevæger sig i opløst form. Kalkfilleren i BASIS cement består primært af calciumkarbonat, som er tungtopløseligt og bundet i betonen – kalkfilleren er med andre ord immobil og indkapslet i cementens reaktionsprodukter. Det, der har betydning, og som er i stand til at bevæge sig fra betonens indre til overfladen, er calciumhydroxid. Forskellige cementer kan danne lidt forskellige mængder af calciumhydroxid, men det er helt uden betydning i forbindelse med kalkudblomstringer – calciumhydroxid vil som tidligere nævnt dannes i mængder, der langt overstiger det der skal til for at danne en synlig hvidfarvning uanset cementtype. Ud over mængden af calciumhydroxid har den porestruktur, som cementen danner, betydning. Her vil der igen ikke være noget at bekymre sig om ved at anvende kalkfillercement sammenlignet med en ren Lager fra betonvareproduktion klinkercement. En tæt porestruktur i cementpastaen, som er påkrævet for at minimere kalkudblomstringer, hænger sammen med holdbarhed af beton i aggressive miljøer. Her har BASIS cement gennem mange år vist sit værd, og på grundlag af en lang række undersøgelser, må BASIS cement også anvendes i næsten alle miljø- og eksponeringsklasser – eneste undtagelse er sulfatholdige miljøer, og det er af helt andre årsager. Minimering af kalkudblomstringer Kalkudblomstringer kan forekomme i forskellige grader. Hovedparten af det hvide uønskede slør forsvinder typisk i løbet af et par år som følge af slid og regn. Desuden findes der metoder til at fjerne lette kalkudblomstringer såsom kostning med skarpkantet sand og let syrebehandling. Der er dog nogle tilfælde, hvor kalkudblomstringerne er så tykke og ”sammengroede” med betonen, at de ikke forsvinder inden for en overskuelig tidshorisont og i øvrigt er vanskelige at fjerne. Under alle omstændigheder er det ønskværdigt at minimere risikoen for at kalkudblomstringer i det hele taget forekommer. Det skal igen understreges, at man kan ”minimere” men ikke med 100 % garanti ”eliminere” kalkudblomstringer. Figur 3Belægningssten med kalkudblomstringer i midten I det følgende nævnes nogle foranstaltninger, som vil kunne nedbringe risikoen for kalkudblomstringer: • Tilstræb ideelle hærdeforhold (høj temperatur, høj luftfugtighed og højt CO2 niveau) • Tilstræb høj densitet af betonvarerne • Optimer kornkurve på tilslag • Brug af vandskyende tilsætningsstoffer indblandet i betonen • Påfør vandskyende coating efter hærdekammer • Ekstra tid i hærdekammer • Indfør ventilerende mellemrum mellem lagene ved palletering Først og fremmest er det vigtig, at betonen er tæt. Dette opnås ved en god og homogen komprimering, ved at anvende tilslag med en hensigtsmæssig sammensat kornkurve samt ved at køre med en tilpas høj fugtighed. En god komprimering vil komme til udtryk ved en høj densitet af betonvarerne. Det er svært at angive, hvad densiteten præcis skal ligge på, da det også afhænger af, hvilke materialer der er til rådighed. Det er dog Aalborg Portlands erfaring, at der er forhøjet risiko for kalkudblomstringer, hvis densiteten af fliser er under 2280 kg/m³ og densiteten af belægningssten under 2300 kg/m³. Dernæst er det en mulighed, at forhindre/reducere vandets bevægelser i betonen – og dermed transport af calciumhydroxid fra betonens indre til overfladen. Dette kan opnås ved brug af vandskyende tilsætningsstoffer – enten til iblanding i betonen eller som coating. Tilsætning af vandskyende midler i betonen kan erfaringsmæssigt mindske risikoen for kalkudblomstringer betydeligt. Styring af kuldioxidindholdet under hærdningen praktiseres ikke i Danmark, men bl.a. i Tyskland og USA benyttes systemer, hvor man opvarmer hærdekamrene med direkte gasfyrede fordampningsanlæg, så man udover optimale temperatur- og fugtforhold opnår et kuldioxidindhold på op til 300 gange højere end i almindelig luft. Hvis dette system er økonomisk fornuftigt, synes det at være ideelt. Undersøgelser har vist, at mellemlæg mellem lagene af sten på pallerne, har en gavnlig effekt til reduktion af kalkudblomstringer [1]. Mellemlæggene skal være udformet, så der sker ventilation mellem la- gene, og det sikres bl.a. ved en minimumstykkelse på 5 mm. Afrunding Dette er tredje artikel fra Aalborg Portland i bladet Beton om kalkudblomstringer (omend med lidt forskellige vinkler). Der er flere årsager til, at vi bliver ved med at skrive om kalkudblomstringer – det er ikke bare for at gentage os selv – men vi kan endnu ikke sætte flueben ved ”problem med kalkudblomstringer løst”. Forklaringen hertil blev måske allerede belyst i en gammel BetonTeknik fra 1961 [2], hvori der står ”udblomstringsprocessen er ret vanskelig tilgængelig eksperimentelt og teoretisk”. Det er med andre ord temmelig kompliceret, og derfor er det stadig knap 50 år senere et relevant og aktuelt emne. Kilder [1] Mario Romero, Estetisk betong och kalkutfällningar, 1995 [2] C.A Bang Petersen, Udblomstringer, særtryk af Beton-Teknik nr.2:1961 Postboks 165 | DK-9100 Aalborg | Tel. +45 99 33 77 54 | www.aalborgportland.dk B eto n 3 • A u g u s t 2 0 1 0 39 Mødekalender 2010 Dansk Betondag 2010 Torsdag den 23. september og fredag den 24. september på Radisson BLU Hotel Papirfabrikken i Silkeborg Torsdag den 23. september 08.00Registrering og morgenkaffe 09.00 Velkomst v/ Formand for Dansk Betonforening, Jørgen Schou, Unicon A/S 09.10Introduktion af dagens program v/ Jørgen Holst, COWI A/S 09.15 DGI huset Herning – Fra idé til færdig byggeri v/ Torben Kloster, KPC 09.45Nye arkitektoniske muligheder ved digital produktion af unikke betonkonstruktioner v/ Thomas Juul Andersen, Teknologisk Institut, Beton 10.15 Udførelse af en kombineret bro – og sænketunnelforbindelse i Busan, Sydkorea v/ Tommy Olsen, COWI A/S 10.45 Kaffepause og udstilling 11.30 Nationale regler for udførelse af betonkonstruktioner v/ Per Fogh Jensen, MT Højgaard A/S 11.50 federation international du beton (fib) – et internationalt netværk på betonområdet v/ Mikael Wimpffen Bræstrup, Rambøll A/S 12.10 Urban Mediaspace Aarhus – Multimediehuset i Århus v/ Finn Jeppesen, Schmidt Hammer Lassen Architects og Alex Laursen, Alectia 12.40 Frokost og udstilling 14.00 Underjordiske bygværker for fuldautomatiske P-anlæg i København v/ Jesper Boilesen, Pihl A/S 14.30 Strålingsbeskyttende beton – en tung udfordring v/ Jan Frandsen, Unicon A/S 15.00 Simulation of Reinforcement Corrosion and its Consequences v/ Alexander Michel, DTU-BYG 15.20 Kaffepause og udstilling 16.00 HEART – et internationalt museum i Herning v/ Hanne Pedersen, Kjaer & Richter A/S 16.25 Dalbro over Funder Ådal v/ Christian Krarup Smith, Züblin A/S 16.55Introduktion til fredagens ekskursion v/ Jørgen Holst, COWI A/S 17.00 Afslutning 19.00 Velkomstdrink 19.30 Festmiddag med underholdning Ekskursion fredag den 24. september En guidet tur til motorvejsbyggeriet ved Funder Ådal efterfulgt at et besøg til HEART – Herning Kunstmuseum. Frokosten indtages på sejlturen på Silkeborgsøerne fra Museum Jorn til slusen ved Radisson BLU Hotel Papirfabrikken. Foreløbig tidsplan: 09.00 Afgang med bus fra Radisson BLU Hotel Papirfabrikken, Silkeborg 09.15 Besøg til anlægsbyggeriet ved Funder Ådal 10.45 Afgang med bus fra Funder Ådal 11.30 Besøg på HEART – Herning Kunstmuseum 12.30 Afgang med bus fra Herning 13.00 Frokost og sejlads på Silkeborgsøerne 15.00 Forventet ankomst til Radisson BLU Hotel Papirfabrikken, Silkeborg Alle møder kræver tilmelding til IDA senest ugedagen før mødet Benyt venligst website: http://ida.dk/Arrangementer/ og klik på mødetilmeldingen (skriv DBF i ”arrangørboksen”). Der kan også ringes på tlf. 33 18 48 18. Du skal være logget på >ida.dk< for at tilmelde dig elektronisk. Hvis du ikke er oprettet som bruger på http://ida.dk går du via ”Opret ny bruger” og følger anvisningerne her. Programmer udsendes pr. e-mail til DBF’s medlemmer og kan ses på ovennævnte link for tilmelding eller rekvireres på 33 18 46 43 (Anni Nielsen) / ani@ida.dk. Husk også DBFs website www.danskbetonforening.dk DANSK BETONFORENING VIDEN DER STYRKER
