Kunderne vil have eksklusive fliser og sten Nordisk

Transcription

Kunderne vil have eksklusive fliser og sten Nordisk
Beton
3 · August 2010
Kunderne vil have
eksklusive fliser og sten
Farver, overflader og nye størrelser er in
TEMA
B e l æg n i n g e r
aF beton
Nordisk landskab midt i København
Gå en tur på hvid beton omgivet af birke- og nåletræer
In-Situ Prisen til suveræn bygning
Arkitekt og entreprenør får pris for kunstmuseet Heart
Få produktkvaliteten
til at spille max...
3 stærke værktøjer, der hjælper med optimal
produktstyring og kvalitetssikring
BV1338/1339/1340 - er en programpakke til håndtering
og dokumentation
af måle- og kontroldata om belægAalborg Portland A/S
nings
sten, fliser
Rørdalsvej
44 og kantsten iht. de nye regler i DS/EN
1338/1339/1340.
Postboks 165 Programmerne beregner, om resultaterne
9100 Aalborg
opfylder
kravene til styrker og måltolerancer.
Interesseret..?
Kontakt os og modtag
en GRATIS 30 dages
demoversion.
Telefon +45 98 16 77 77
Telefax +45 98 10 11 86
cement@aalborgportland.com
TempSim - simulerer betonens hærdeproces med henwww.aalborgportland.com
syn til temperaturforløb, modenheds- og styrkeudvikling.
Programmet gør det muligt at planlægge støbeopgaver og
forudse eventuelle hærdningsproblemer.
Aalborg Portland A/S
Recept 2000 - håndterer de mange regler og kontrol-
punkter i DS/EN 206 med den tilhørende danske tillægsstandard DS 2426. Programmet fremstår yderst brugervenligt og med væsentligt flere faciliteter end nogensinde.
Telefon 9816 7777
Telefax 9810 1186
sales@aalborgportland.com
www.aalborgportland.dk
Beton
B e l æg n i n g e r
aF beton
Nr. 3 · August 2010 · 27. årgang
Betons formål er at fremme optimal og bæredygtig brug af beton og betonprodukter både teknisk, æstetisk, økonomisk og
miljømæssigt. Det sker ved at orientere om udviklingen indenfor
betonteknologi og betonproduktion samt ved at udbrede
kendskabet til betons anvendelsesmuligheder.
Beton udkommer fire gange årligt i februar, maj, august og
november i et distribueret oplag på 5.500.
Udgiver
Samvirket for udgivelse af bladet Beton
DANSK
BETONFORENING
Redaktion
Jan Broch Nielsen (ansvarshavende)
redaktionen@danskbeton.dk
Tlf. 57 80 78 69
Abonnement og
Dansk Byggeri
administrationNørre Voldgade 106, Postboks 2125, 1015 København K
Anette Berrig, abg@danskbyggeri.dk
Tlf. 72 16 01 91
Annoncer
Media-People ApS
Landskronagade 56B, 2100 København Ø
Ole Bolvig Hansen
annoncer@danskbeton.dk,
Tlf. 39 20 08 55, fax 39 20 08 65
Prinfoparitas
Abonnementspris
Indland, kr. 210,- excl. moms (4 numre)
Udland, kr. 260,- (4 numre)
Løssalg, kr. 65,00 excl. moms
K
MIL
JØ M Æ
R
IN
KN
G
N OR D
IS
Grafisk produktion
541 422
14
ISSN 1903-1025
Udvikling
på fuld kraft
18
26
Kunderne vil have eksklusive fliser og sten . . . . . . . . 4
Ny publikation skal afstemme forventninger . . . . . . . 6
Slidlag af beton kan være en mulighed til
fugtisolering af broer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8
Nordisk landskab midt i København . . . . . . . . . . . 10
Nyttig information fra Belægningsgruppen . . . . . . . 12
Enestående erhvervsklynge for kreativ brug af beton . . 14
Holdbar mærkning af betonprodukter . . . . . . . . . . 16
Permeable befæstelser kan hjælpe
overbelastede kloaker . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17
In-Situ Prisen til suveræn bygning i både helhed
og detaljer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
Torv med levende udtryk . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
Højteknologifonden støtter betonelementer
af højstyrkebeton . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22
Nu kommer markedskontrollen på besøg . . . . . . . . 23
Betonbro på 2.000 ton skubbet på plads . . . . . . . . . 24
Betonkunst til børn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26
Stålfibre skal gøre beton endnu mere bæredygtig . . . . 28
Selv om store dele af betonbranchen ligger
underdrejet på grund af krisen i byggeriet, er
der tilsyneladende gang i forskning og udvikling
som aldrig før. Det får man et tydeligt indtryk af
i denne udgave af Beton, som omtaler en række
spændende projekter.
Det er fx et innovationskonsortium, der skal
skabe grundlag for større brug af fiberarmering
end i dag – og derved reducere den nødvendige
mængde stål. Et meget anderledes eksempel er et
EU-projekt, hvor Høje Taastrup Kommune vil skabe
innovation og vækst ved at fremme kreativ brug
af beton i byen.
Hertil kommer ”Dansk ekspertcenter for konstruktioner til infrastrukturen”, der skal arbejde med
holdbarhedsvurdering af hårdt påvirkede, armerede betonkonstruktioner som fx tunneler, broer,
havvindmøller mv. Og på Teknologisk Institut skal
en italiensk post-doc stipendiat arbejde med
fotokatalytisk aktive betonoverflader og energirigtige betonløsninger med faseskiftende materialer,
PCM.
Beton har tidligere omtalt nye lavenergi­
elementer, der produceres hos Guldborgsund
Elementfabrik. Men andre går også denne vej.
Højteknologifonden støtter nu videreudvikling
af elementer af højstyrkebeton med 15 millioner
kroner, og Kristian Hertz fra DTU Byg er drivkraften bag et nyt byggesystem, der gør det
lettere og økonomisk overkommeligt at skabe
buer, hvælvinger, skaller og nye former, der ikke
før var teknisk mulige.
Trods alt en række lyspunkter for betonens
fremtid.
jbn
Fuldt hus til elementmøde . . . . . . . . . . . . . . . . 29
Forside
Husk at se tv om beton . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29
Hvid beton og rødmalede, destruerede våben fra frit
Betonelement-Foreningen . . . . . . . . . . . . . . . . 30
lejde aktioner udgør tilsammen Bjørn Nørgaards skulptur
Nyt fra Betoncentret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34
Nørrebros Hjerte på Aksel Larsens Plads i København.
Nyt fra Aalborg Portlands arbejdsmark . . . . . . . . . . 36
Mødekalender 2010 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40
w w w. d a n s k b e t o n . d k
B e l æg n i n g e r
aF beton
Kunderne vil have
eksklusive fliser og sten
Farverige og sprælske betonprodukter vinder indpas på bekostning af den klassiske flise
Kan du huske den gang, da stort set alle betonfliser var
grå og havde den samme overflade? Det er egentlig ikke
så længe siden, men alligevel virker ensartetheden lidt
uvirkelig i dag, hvor et kig i producenternes kataloger
afslører en mangfoldighed af produktnumre med et fantastisk udvalg af størrelser, farver, overflader og faconer.
Bygherrer og forbrugere kan få lige den belægning, de
drømmer om.
IBF er Danmarks største producent af belægningssten
og fliser. Og hos IBF er der ingen tvivl om, at kunderne
har langt flere ønsker og krav til belægningsprodukter
end tidligere.
”Vi oplever stor og voksende efterspørgsel efter det,
man kan kalde eksklusive produkter, hvor der er gjort
noget ekstra ud af fx farve eller overflade”, siger produktchef Esben Mølgaard fra IBF.
Blødstøbt vinder indpas
Fx er blødstøbte (også kaldet vådstøbte) fliser efterspurgte. Det vil sige fliser, der er støbt i forme af silikonegummi med en forholdsvis flydende beton i stedet
for den jordfugtige beton, der anvendes i de store produktionsmaskiner.
Fordelen ved de blødstøbte fliser er, at overfladen
kan få snart sagt enhver struktur, man måtte ønske –
det afhænger kun af silikoneformen. Til gengæld kan
producenten kun støbe en flise pr. form pr. skift, og der
er forholdsvis meget håndarbejde i produktionen.
”Det afspejler sig naturligvis i prisen, der nemt kan
være tre gange så høj pr. kvadratmeter som traditionelle
fliser, hvor maskinerne i dag kan producere cirka 3.000
kvadratmeter pr. dag fuldautomatisk”, siger Esben Mølgaard, som tilføjer, at den efterhånden klassiske ”her-
Betonbelægninger øger trafiksikkerheden, fordi de sender andre signaler til bilisten end asfalt.
Her hovedgaden i Padborg med en smuk kombination af beton- og natursten.
4
”Vi oplever stor og voksende
efterspørgsel efter produkter,
hvor der er gjort noget ekstra ud
af fx farve eller overflade”, siger
produktchef Esben Mølgaard fra IBF.
regårdssten” i forskellige farver og med afslåede kanter
fortsat er meget populær.
Kundeønskerne om eksklusive produkter retter sig
både mod farver og overflader, som kan være mere eller mindre glatte eller ru, afsyrede, kostede eller slebne.
Hertil kommer, at kunderne gerne vil have større fliser
end de traditionelle på 30 gange 30 cm eller 50 gange
50 cm.
Faktisk har dette kundeønske gjort det nødvendigt
at revidere den europæiske standard for fliser, oplyser
Belægningsgruppens tekniske konsulent, Søren Gleerup.
Hidtil har standarden kun omhandlet fliser med en kantlængde på op til 1 meter, hvor den reviderede standard
gælder for fliser på op til 1,5 gange 1,5 meter.
Glatslebne betonfliser inden døre i butikscentret Mary’s
i Vejle.
Trafiksikkerhed og tryghed
Søren Gleerup peger desuden på mulighederne for i
højere grad at bruge betonbelægninger i fx boligområder, hvor betonen er bedre end asfalt til fx at regulere
trafikken og øge trafiksikkerheden.
”Betonsten og fliser kan bruges til at dæmpe hastigheden, fordi de kan have rumlevirkning. De kan også ved
farve og udseende signalere, at bilisten nu forlader den
almindelige vej og kommer ind i et område, hvor man må
forvente legende børn”, siger Sørens Gleerup.
Desuden er betonprodukter langt bedre til at reflektere lys end asfalt, så boligområder med betonbelægninger vil fremstå lysere og mere trygge om natten – uden
større elregning til belysning.
jbn
Blødstøbte fliser vinder indpas på grund af de
spændende overflader.
B eto n 3 • A u g u s t 2 0 1 0
5
B e l æg n i n g e r
aF beton
Ny publikation skal
afstemme forventninger
Betonprodukter kan i dag være så flotte, at de forleder kunderne til at
forvente mere, end det er realistisk for produkterne at leve op til
Belægningsprodukter af beton har det til fælles med nye
køkkener og badeværelser, at kunderne har store – og
ind i mellem for store – forventninger til finish og udseende. Derfor skal en ny publikation, som Belægningsgruppen udgiver, bidrage til at øge kundetilfredsheden
ved at afstemme forventningerne i en realistisk retning.
”Beton består af naturmaterialer og vil derfor ofte
variere lidt fra produkt til produkt. Der vil altid være sten
eller fliser, der har en lidt mere åben porestruktur end
andre, så farven er lidt anderledes – ikke mindst i regnvejr. Der vil altid forekomme kalkudblomstringer i et eller
andet omfang. Og sorte betonprodukter vil altid være
mørkegrå og ikke helt sorte”, siger Belægningsgruppens
tekniske konsulent, Søren Gleerup.
Publikationen er udarbejdet i samarbejde med Brolæggerlauget, Betonvarekontrollen og Danske Anlægsgartnere. Den retter sig primært mod brolæggere og
anlægsgartnere, der har den direkte kontakte med kunderne, men lægfolk kan sagtens læse med.
”Vi håber, at publikationen kan sikre en bedre kommunikation med kunderne, så deres forventninger til
resultatet bliver mere realistiske”, siger Søren Gleerup.
Publikationen kan hentes på Belægningsgruppens
hjemmeside, www.danskbeton.dk/belægningsgruppen,
hvor der også findes anden nyttig information.
jbn
Overflader på betonsten og fliser
- Beskrivelse af betons tekstur, farver mv.
Danske Anlægsgartnere
Brolæggerlauget
BELÆGNINGSGRUPPEN
Publikationen kan sikre en bedre kommunikation med kunderne, så de accepterer, at beton er et materiale, der varierer lidt
fra produkt til produkt. Resultatet bliver smukt alligevel som her Østerfælled Torv i København.
6
Fabriksbeton
Færdige betonelementer
Dyckerhoff PZ Dreifach DK
CEM I 52,5 N
DS / INF 135-1
Dyckerhoff har specielt for Danmark
udviklet denne særlige cement.
– Stor ensartethed
Ved hjælp af moderne produktionsteknik
– Universelt anvendelig
Ved hjælp af et bevidst valg af udgangsmaterialer
– Økonomiske betonrecepter
På grund af et aktivt samvirke mellem
cement og tilsætningsmidler
Dyckerhoff
NANODUR – for UHPC
Ultra High Performance
Concrete – without
Silica fume
Dyckerhoff AG Postboks 2247 65012 Wiesbaden, Tyskland
telefon +49 611 676-1311 fax +49 611 676-1285 export@dyckerhoff.com
Betonvarer
Nye undersøgelserne tyder på, at broer med slidlag af beton kan have lige så lang
levetid som broer med traditionel fugtisolering baseret på asfalt.
Slidlag af beton kan være en
mulighed til fugtisolering af broer
B e l æg n i n g e r
aF beton
Et slidlag af tæt, revnefri beton kan være et alternativ til den
traditionelle fugtisolering med asfaltbaserede materialer.
Med en god betonkvalitet og et passende tykt slidlag
kan betonbroer få lang levetid uden den konventionelle
fugtisolering med asfaltprodukter, som i dag er et krav
i Danmark.
Det viser et omfattende nordisk samarbejdsprojekt,
der har set nærmere på betonbroer uden fugtisolering i
de nordiske lande. Projektet er gennemført for Vejdirektoratet, Statens Vegvesen (Norge), Vägverket (Sverige)
og Tiehallinto (Finland) med COWI som sekretariat.
Betonteknisk er kravene, at slidlagsbetonen skal
have en lav diffusionskoefficient og være revnefri for at
bremse indtrængning af klorider. Den lave diffusionskoefficient kan opnås med en beton, der har et lavt vand/
cement-forhold på 0,35-0,40. Revnerne kan formentlig
undgås ved massiv brug af stålfibre i mængder over 0,5
volumenprocent.
20 broer vurderet
Erik Stoklund Larsen peger også på muligheden for at
vente med fugtisolering af nye broer i måske 30 år, og
derved udskyde en væsentlig anlægsudgift. Desuden
viser projektet, at det ved reparation af broer er muligt
at støbe et nyt slidlag af beton med godt resultat – også
hvis broen tidligere har været fugtisoleret med asfalt.
Projektet er dokumenteret i to rapporter, Isoleringsfrie broer 1 (Rapport nummer 359) og Isoleringsfrie
broer 2 (Rapport nummer 360), som er udgivet af Vejdirektoratet. Rapporterne kan downloades fra www.vejdirektoratet.dk under publikationer.
jbn
”Vi har tilstandsvurderet cirka 20 betonbroer med og
uden fugtisolering i de nordiske lande, og undersøgelserne tyder på, at broer med slidlag af beton kan have
lige så lang levetid som broer med fugtisolering”, siger rapportens hovedforfatter, Erik Stoklund Larsen fra
COWI, og fortsætter:
”Betonbroer uden fugtisolering er meget anvendt i
Norge og Sverige. Vores tilstandsvurderinger viser, at der
med et slidlag på 6-8 centimeter og med en tæt, revnefri
beton kan gå op til 50 år, før der optræder begyndende
korrosion af armeringen. Det er selvsagt helt afgørende,
at betonen kan udføres uden fejl”.
8
Udskyde udgift
Dynamon System
Nanoteknologi i betonens tjeneste
Dynamon-systemet
inkluderer specialprodukter
til elementindustri,
færdigbeton og
infrastrukturprojekter.
Superplastificeringer
til elementindustri
Til beton med store krav
til tidligstyrker.
Superplastificeringer
til færdigbeton
Til beton som holder
bearbejdeligheden i lang tid.
R.E.A.L.
Robustness Enhancing Admixture Line
Til pumpet beton og selvkompakterende beton uden
separation og bleeding.
Superplastificeringer
til gulvbeton
Til beton med god
bearbejdelighed og kontrolleret
afbinding.
Multi-purpose
superplastificering
Til beton med projekttilpassede egenskaber.
Preben K. Madsen
Sales Manager
Mobil: +45 40 22 19 04
Per D. Kudsk
Sales Engineer
Mobil: +45 27 28 10 33
Rescon Mapei AS
Vallsetvegen 6
www.mapei.com
2120 Sagstua, Norge
Tel. +47 62 97 20 00
Fax +47 62 97 20 99
post@resconmapei.no
www.resconmapei.no
ADHESIVES • SEALANTS • CHEMICAL PRODUCTS FOR BUILDING
B e l æg n i n g e r
aF beton
Nordisk landskab midt i København
Et sanseligt byrum i hvid beton
På hjørnet af Bernstorffsgade og Kalvebod Brygge i København kan man nu gå en tur omgivet af nåle- og
birketræer, græs og bregner. Turen går ad bugtede stier
som op af en nordisk skråning, hvor terrænet stiger syv
meter fra gadeplan til et plateau på toppen.
Projektet er en del af helhedsplanen for DSB’s tidligere godsbanegård. Arealet huser nu det nye Rigsarkiv
Danseplads af beton
Et andet eksempel på in-situ støbt
beton i byen er den nye danse-, teater- og festplads i Fælledparken i København. Efter støbningen er betonen
slebet, så det færdige resultat minder
om terrazzo. A.P. Møller og Hustru
Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til
almene Formaal har støttet projektet.
10
og SEB Banks to høje erhvervsbygninger. Landskabsarkitekten på projektet er SLA, der har som erklæret mål
at gøre byrum til sanselige attraktioner.
Grundfjeldet er solidt i form af hvid beton fra Unicon.
Men gå selv en tur og nyd landskabet – det er sanseligt.
jbn
Noter
Danmarks største
lavenergibyggeri
Navitas Park i Århus, der skal huse
Ingeniørhøjskolen, Maskinmesterskolen
og INCUBA Science Park, skal opføres
af Arkitektfirmaet Kjaer & Richter
A/S, ALECTIA A/S, E. Pihl & Søn A/S,
Christensen & Co Arkitekter a/s samt
Marianne Levinsen Landskab ApS.
Navitas Park bliver med et etageareal
på cirka 35.000 kvadratmeter det
største lavenergibyggeri i Danmark.
Århus Kommune er medbygherre med
et offentligt parkeringsanlæg med 450
pladser.
VI UDFORDRER BETONENS MULIGHEDER
Åbyen, Grenå - Kostet fliser m. jernramme 16 x 100 x 200 cm
Åbyen, Grenå
Kostet fliser m. jernramme 16 x 100 x 200 cm
Aarhus Cementvarefabrik
Rekvirer vores nye flotte
brochure eller få en snak med
en af vores konsulenter.
Tlf.: +45 8622 1233
info@aarhuscementvarefabrik.dk
www.aarhuscementvarefabrik.dk
B eto n 3 • A u g u s t 2 0 1 0
11
B e l æg n i n g e r
aF beton
Nyttig information
fra Belægningsgruppen
Belægningsgruppen i Dansk Beton har udgivet to reviderede publikationer med nyttig viden til alle, der udfører
eller vedligeholder betonbelægninger.
Publikationerne er:
• ”Vedligeholdelse af betonbelægninger”, som har fokus
på renholdelse, vedligeholdelse og retablering, og
• ”Lægning af betonfliser og -belægningssten”, der beskriver afvanding og dræn, afsætning og udgravning
og lægning af sten.
Begge publikationer kan gratis downloades fra Dansk
Betons hjemmeside under ”Belægningsgruppen” og
”Publikationer”, hvor der også findes mange andre
publikationer til gavn for såvel landskabsarkitekter som
udførende.
Interesserede kan også finde tre vejledningsvideoer,
der trin for trin viser, hvorledes befæstelsen udføres –
lige fra afsætning og udgravning af arealet til den sidste
sten er lagt og fuget. De tre videoer er:
Et smukt og holdbart resultat afhænger af de rigtige
forarbejder.
• Afsætning, udgravning og opbygning af bundsikring
• Opbygning af bære- og afretningslag samt udførelse
af kantsikring
• Lægning og fugning af sten.
jbn
Forme til alle præfabrikerede sten og blokke
Hotshoe™
Ved støbning med opvarmede presseplader reduceres vedhæftning
betydeligt. Muligheden for at producere sten med fine, glatte og
selv meget store overflader skabes. Med Hotshoe™ kan der arbejdes
med fine materialer og en bedre fugtighed.
12
– Vi bygger formene til dine ideer
Kobra Forme A/S
Nygade 13, 9700 Brønderslev
Tlf. 98 802 803, info@dk.kobragroup.com
KAN TEKNISK FORVALTNING
SKABE BEDRE
BADEVAND?
Find svaret på www.danskbeton.dk
Overbelastede kloaksystemer går ud over vores nærmiljø. Det er
noget, man skal tage højde for allerede i designet af bygge- og
anlægsprojekter. Bliv klogere på, hvordan bæredygtig beton kan
bidrage til bedre miljø, æstetik og social ansvarlighed.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev om bæredygtig beton på danskbeton.dk
– vi ser både på skoler, hospitaler, byrum og andre inspirerende byggeog anlægsprojekter.
B e l æg n i n g e r
Enestående erhvervsklynge
for kreativ brug af beton
aF beton
Gennem et EU-projekt vil Høje-Taastrup Kommune skabe innovation
og vækst ved at fremme kreativ brug af beton i byen
Høje-Taastrup Kommune har i den grad taget beton til
sit hjerte, at kommunen er i færd med at skabe, hvad
der kan vise sig at blive verdens første erhvervsklynge
med fokus på kreativ brug af beton.
Indsatsen sker i EU-projektet Creative City Challenge,
hvor 12 internationale partnere – herunder kommunerne
Newcastle, Groningen, Oldenburg og Høje-Taastrup –
skal udvikle nye muligheder for at skabe innovation og
vækst baseret på samspil mellem industri, kreative virksomheder, forskning og kommuner.
Høje-Taastrup Kommunes danske delprojekt i Creative City Challenge hedder By og beton. Det er utraditionelt ved i modsætning til de tre øvrige kommuner at tage
udgangspunkt i industrien og ikke den kreative sektor.
Kommunen som facilitator
”Vores mål er at skabe grundlag for innovation og vækst
på en måde, der er meget anderledes end sædvanlig
erhvervsfremme, som mest retter sig mod erhvervslivets
rammebetingelser. I dette projekt er det kommunens
opgave at facilitere samarbejde mellem kreative virksomheder, virksomheder i betonsektoren, offentlige myndigheder og forskningsmiljøer ”, fortæller EU- og projektchef
Lars Dyreborg-Gunslev fra Høje-Taastrup Kommune.
De kreative virksomheder omfatter blandt andet arkitekter, designere, kunstnere og byplanlæggere.
Samtidig med, at betonvirksomhederne får et kreativt indspil, skal projektet skabe international opmærksomhed om Danmark og Høje-Taastrup Kommune som
førende inden for kreativ anvendelse af beton.
”Projektet kan åbne nye muligheder
som fx luksusprodukter af beton,
der kan være med til at brande
beton som et værdifuldt materiale”,
siger projektudvikler Rune Bæklund
– på billedet til højre for EU- og
projektchef Lars Dyreborg-Gunslev
fra Høje-Taastrup Kommune.
14
Derfor beton
Betonbranchen blev udvalgt af flere årsager. Høje-Taastrup Kommune har i tidens løb huset flere store betonvirksomheder som fx Spæncom i Hedehusene. Teknologisk Institut med Betoncentret ligger også i kommunen,
der desuden selv er en stor betonbruger til flere kommende byudviklingsprojekter. Fx skal der skabes en ny
bydel i Hedehusene på arealer, hvor Spæncom tidligere
har haft produktion.
”Projektet skal også hjælpe os til at blive en klog
planlægger, udbyder og indkøber, så vi kan fremme innovation og vækst i den kreative betonklynge i kraft
af kommunens forskellige roller. Blandt andet skal det
afklares, hvad vi som kommune kan og må i den sammenhæng”, siger projektudvikler Rune Bæklund.
Projektet blev påbegyndt i september 2009 og afsluttes i 2010. De første aktiviteter har været innovationstjek hos betonvirksomheder og en stor scenario-workshop rettet mod at identificere fremtidige anvendelser af
beton – og hvilken retning virksomhederne skal bevæge
sig i.
Nem rengøring betyder større
effektivitet. Det er baggrunden for,
at Haarup har udviklet sit eget spulesystem, der sikrer bedre rengøring
og hurtigere blandeproces.
Samarbejde i værdikæden
”Indsatsen hidtil har vist os, at innovationen typisk kommer indefra, fra virksomhedernes fagfolk. Derfor er det
et spændende perspektiv at overføre viden og inspiration fra såvel de kreative virksomheder som slutbrugerne
til betonbranchen, så hele værdikæden samarbejder.
Det kan åbne nye muligheder som fx luksusprodukter
af beton, der kan være med til at brande beton som et
værdifuldt materiale”, siger Rune Bæklund.
Den kommunale udfordring er derfor i høj grad at
sætte de rigtige virksomheder sammen i værdikæden,
så de kan udvikle nye anvendelsesmuligheder og nye
markeder for beton i bygninger og byrum.
jbn
Effektiv, præcis og robust
Skal der tjenes penge i dag, kræves der effektivt udstyr, og Haarups
blander er sandsynligvis den mest effektive blander på markedet. Dette
skyldes den robuste, præcise konstruktion, som kendetegner alle de 11
forskellige størrelser fra 300 l til 4500 l.
Blanderen produceres på egen fabrik, og dette er blot en af grundene
til, at Haarups kraftigt dimensionerede gearkasse leveres med 5 års
garanti.
Invitation til workshop
Projektet By og beton afholder den 8. september
2010 en stor workshop, der skal fremme kreativ
brug af beton ved at knytte kontakter og skabe
samarbejde mellem virksomhederne i værdikæden
fra design til slutbruger.
Interesserede betonvirksomheder og virksomheder
inden for den kreative sektor er meget velkomne til
at deltage i workshoppen.
Læs mere på www.htk.dk/creative.
Haarup Maskinfabrik a/s
Haarupvej 20
DK-8600 Silkeborg
Fax:
+45 86 84 53 77
Tlf.:
+45 86 84 62 55
E-mail: haarup@haarup.dk
Web: www.haarup.dk
B eto n 3 • A u g u s t 2 0 1 0
15
B e l æg n i n g e r
aF beton
Holdbar mærkning
af betonprodukter
Mærkning med maling holder mindst
et år ved udendørs opbevaring
Virksomheden Magnemag A/S, der primært leverer
mærkningsudstyr til stålbranchen, har i efteråret 2009
med godt resultat testet en ny type udstyr til at mærke
betonvarer med fx trekantmærket fra BVK og produktoplysninger.
En del af testen er sket hos IBF i Hedehusene. På
baggrund af resultaterne tør projektleder Kristian BruunPetersen fra Magnemag godt love, at mærkningen vil
kunne holde mindst et år ved udendørs opbevaring af
de mærkede produkter.
”Det er svært at opnå så lang holdbarhed med de
eksisterende løsninger. Derfor må betonproducenterne
ofte mærke produkter om, fordi mærkningen ikke længere er læsbar. Det er en unødvendig udgift”, siger Kristian Bruun-Petersen.
Mærkningen sker med maling, som indeholder farvepigment i modsætning til det tyndtflydende ”blæk”, som
Flisen med struktur
IBF strukturflisen er fremstillet ved
en speciel vådstøbning, som giver
en tæt og helt glat overflade med
smuk prægning. Vådstøbningen
gør betonens struktur blødere
end normalt, og det håndbyggede
mønster får flisen til at minde om
det dyre sandsten. IBF Struktur
leveres i formater 30x30, 30x60,
60x60 cm, samt i forskellige
cirkelfliser. For yderligere information eller rekvirering af vareprøver
kontakt os på tlf. 97 15 20 22
w w w . i bf.dk
16
Mærkningsudstyret kræver ikke meget plads og kan stilles
op på tre timer.
normalt anvendes i betonbranchen – deraf større UVbestandighed og længere holdbarhed.
Magnemag har tilpasset sin teknologi fra stålområdet til betonprodukter. Det giver flere fordele ud over
den længere holdbarhed. Blandt fordelene er at beton­
mærkeudstyret er robust og kræver et minimum af vedligeholdelse.
”Kvaliteten af mærkningen bliver bedre, og detaljerne
står skarpere. Det er også muligt at profilere sig med
fx logo på produkterne. Prisen for vores udstyr er cirka
det dobbelte af en ”blækløsning”, men vores maling er
billigere end blæk. Naturligvis må enhver gøre op med
sig selv, om de nye muligheder er den ekstra investering
værd”, siger Kristian Bruun-Petersen.
Mærkningen kan ske med næsten enhver ønsket
farve. Betonmærkeudstyret kan stilles op på cirka tre
timer.
jbn
Studenterstrædet i Birk Centerpark
er ikke spor permeabelt. Men en
permeabel belægning her kunne
have sikret lokal nedsivning af
store mængder regnvand.
B e l æg n i n g e r
aF beton
Betonløsninger til lokal nedsivning kan holde
regnvand ude fra kloaksystemerne ved skybrud
Permeable befæstelser kan
hjælpe overbelastede kloaker
Permeable befæstelser med betonsten eller fliser giver
mulighed for lokal nedsivning af regnvand, så kloaksystemet ikke overbelastes ved skybrud.
”Samfundet har stor interesse i at holde regnvand
ude af kloaksystemet – eller i det mindste at forsinke
udledningen. Her er permeable befæstelser til torve og
pladser en spændende løsning, hvor vandet enten kan
ledes væk gennem fugerne eller gennem permeable
sten”, siger Belægningsgruppens tekniske konsulent,
Søren Gleerup.
Teknologisk Institut, IBF, Orbicon og Københavns
kommune har set nærmere på permeable løsninger i et
projekt og efterfølgende ansøgt Miljøstyrelsen om støtte
til en fortsættelse.
Umiddelbart har skeptikere to indvendinger mod permeable sten. Hvad sker der, når en vandfyldt sten fryser?
Og hvordan undgår man, at stenen med tiden stopper
til med sand og jord?
”De første undersøgelser tyder på, at disse udfordringer er til at overkomme. Stenene vil have et så stort
porevolumen, at der altid er luft nok i stenen til at forhindre frostsprængninger, når vand fryser og udvider sig.
Tilstopningen kan vi klare ved at dimensionere sådan,
at fx 10 procent af startpermeabiliteten er tilstrækkeligt til nedsivning ved et skybrud. Så vil den permeable
befæstelse fungere i mange år”, fastslår Søren Gleerup.
Permeable befæstelser har vist sig at kunne nedbryde diverse typer forurening herunder motorolie. Men
sådanne befæstelser er i dag ikke tilladt på større parkeringspladser på grund af en gammel regel om, at nedsivning kun må ske fra pladser med max. 20 biler. Reglen
er imidlertid baseret på nedsivning via faskiner, hvor der
sker en meget koncentreret nedsivning på et sted. Nedsivning i befæstelsen foregår over et langt større areal,
og derfor er rensningen af vandet meget forbedret.
jbn
B eto n 3 • A u g u s t 2 0 1 0
17
Museet fik en plakette i hvid
beton til ophængning.
In-Situ Prisen til suveræn bygning
i både helhed og detaljer
In-Situ Prisen 2010 blev overrakt på kunstmuseet HEART i Herning
en solrig torsdag i juni
Torsdag den 3. juni 2010 blev In-Situ Prisen 2010 overrakt til prisvinderne ved et spændende arrangement på
kunstmuseet HEART, hvis nye bygning udløste prisen til
byggeriets arkitekt og entreprenør.
De to prisvindere er den amerikanske arkitekt Steven
Holl fra Steven Holl Architects i New York og hovedentreprenøren C. C. Contractor a/s fra Herning. Arkitekt­
virksomheden Kjaer & Richter A/S har været dansk arkitekt på projektet og repræsenterede derfor Steven Holl
ved prisoverrækkelsen.
Formanden for prisens bedømmelses­komité, arkitekt
maa Signe Kongebro fra Henning Larsen Architects A/S,
begrundede valget.
18
”HEART udløser årets In-Situ Pris, fordi sammenhængen mellem bygningens konstruktionsprincipper, rumlige
variationer og betonens mangeartede udtryk samvirker
suverænt i både helheden og i bygningens detaljer”,
sagde Signe Kongebro og fortsatte:
”In-situ støbt beton har et kæmpe potentiale, fordi
der er så mange muligheder for at arbejde med overflader og form samtidig med, at betonen har både energimæssige og indeklimamæssige fordele”.
In-Situ støbt (også kaldet pladsstøbt) beton støbes
på byggepladsen. Det gør det muligt at opføre individuelle bygninger med fx krumme strukturer, skæve vinkler
Fra venstre: Formand for dommerkomiteen, arkitekt maa
Signe Kongebro; direktør Holger Reenberg, HEART, arkitekt
maa Hanne Pedersen, der modtog prisen på vegne af
Steven Holl; projektleder Lars Lyngholm fra C. C. Contractor,
direktør Niels Søndergaard-Pedersen, næstformand for
Fabriksbetongruppen og adm. direktør Michael Støvelbæk,
formand for Forskallingsgruppen.
In-Situ Prisen 2010 blev
vundet af den amerikanske
arkitekt Steven Holl fra Steven
Holl Architects i New York
og hovedentreprenøren C. C.
Contractor a/s fra Herning for
kunstmuseet HEART i Herning.
og unikke overflader, fordi den flydende beton nemt
tilpasser sig arkitektens ønsker.
Hertil kommer, at in-situ støbt beton også tillader
store spændvidder og bjælkefri løsninger, så det samtidigt er muligt at realisere slanke og lette betonkonstruktioner, hvilket giver arkitekten større frihed til at skabe
smukke og enestående bygninger.
give op efter den første støbning, fordi de ikke selv syntes, de var gode nok”, sagde projektleder Lars Lyngholm
fra C. C. Contractor i sin takketale.
Krøllet tekstiloverflade
Facaderne på HEART er udført i hvid, pladsstøbt beton,
som har fået en let krøllet ”tekstiloverfade” i en grov
lærredskvalitet.
”Steven Holl forlangte direkte in-situ støbt beton for
at få den rigtige variation i overfladen. Kravene var store,
og der er sendt mange støbeprøver over Atlanten, før vi
fandt det endelige udtryk”, sagde arkitekt maa Hanne
Pedersen fra Kjaer & Richter A/S, der modtog prisen for
Steven Holl.
Steven Holl ønskede også facaderne uden vandrette
støbeskel. Det vil sige støbt i en arbejdsgang fra bund
til top.
”Støbningerne var en stor udfordring. Der måtte ikke
være vandrette støbeskel, og vi skulle undgå farveforskelle. Et sjak på fire mand har støbt det hele, og de
gjorde et fantastisk arbejde – selv om de var lige ved at
Tak til betonsjak
Betonsjakket kom fra EMR, Murer og entreprenør A/S,
der var underentreprenør på betonarbejdet.
Direktør Laurits J. Pedersen fra C. C. Contractor lovede
da også på stedet at betænke såvel betonsjakket som
HEART med virksomhedens del af prisen.
Direktør Holger Reenberg fra HEART modtog prisens
plakette til at sætte op i bygningen. Han takkede for
prisen og glædede sig over en fantastisk bygning.
”Bygningen er elegant, og samtidig skiller den sig
markant ud fra omgivelserne. Hertil kommer, at kunstnerne synes det er en fremragende bygning at udstille i”,
sagde Holger Reenberg.
In-situ Prisen er indstiftet af Forskallingsgruppen og
Dansk Beton Fabriksbeton­gruppen, der begge er med i
Dansk Byggeri. Prisen gives ifølge vedtægterne til personer eller firmaer, der har stået for smukt arbejde i
pladsstøbt beton, eller har medvirket til at gøre brugen
af forskalling lettere eller mere spændende. Prisen består af 50.000 kroner samt en plakette til bygherren.
jbn
B eto n 3 • A u g u s t 2 0 1 0
19
Torv med levende
Fliser i forskellige størrelser og betonmursten skaber
spændende udendørsarealer ved kunstmuseet HEART i
Herning, der som fortalt andet sted i dette blad også er
i centrum for In-Situ Prisen 2010.
Torvet uden for HEARTS cafe består af betonfliser
i størrelserne 50×50, 90×120, 90×90 og 30×90 samt
Belægnings-fakta
Bygherre
Fonden til opførelse af HEART
Landskabsarkitekt
Schønherr Landskab
Fliser og sten
IBF
Areal
21.000 m²
beton­mursten i et differentieret mønster, der både kan
være et solidt gulv for forskellige arrangementer og samtidig fremstår smukt og levende, når området ikke er
vært for aktiviteter.
jbn
udtryk
B e l æg n i n g e r
aF beton
Fremragende Arkitektur
Højteknologifonden
støtter betonelementer
af højstyrkebeton
Brandegenskaberne er en stor udfordring,
fordi højstyrkebetonen er stærk og tæt
Højteknologifonden støtter nu videreudvikling af et system af elementer i højstyrkebeton, som vil betyde, at
fremtidens lavenergibyggeri kan udføres billigere, mere
effektivt og med et betydeligt mindre CO2 -forbrug.
Første del af udviklingsforløbet blev gennemført med
støtte fra Realdania. Nu støtter Højteknologifonden næste fase af projektet med 15 mio. kroner. Det samlede
budget er 27 mio. kroner for det treårige projekt, der
blandt deltagerne har betonvirksomhederne Ambercon
A/S og Contec ApS.
”Vi har bevist systemets muligheder i en mindre
skala, men har manglet den økonomiske muskelkraft
til at få færdigudviklet elementerne og gjort dem klar til
markedsføring. Det kan vi nu takket være Højteknologi-
Brandprøvning af højstyrkebetonelement hos DBI.
fondens støtte”, siger projektets leder, arkitekt Karsten
Bro fra Arkitema.
Kan spare et børneværelse
Byggesystemet er baseret på et let sandwichelement af
højstyrkebeton med indbygget isolering. De lette elementer vil reducere byggeprocessens råstofforbrug og
CO2 -udledning markant, ligesom den lavere vægt bidrager til systemets eksportpotentiale.
I forhold til traditionelle betonelementer, der med
isolering har en tykkelse på omkring 60 cm, vil man med
det nye system kunne opnå tilsvarende egenskaber med
en vægtykkelse på blot 30 cm. Det derved sparede areal
svarer til et ekstra børneværelse i en almindelig bolig.
En af de store udfordringer ved projektet er brandegenskaberne, idet højstyrkebetonen er meget tæt og
kompakt i sin struktur, så der kan ske eksplosive afskalninger ved brand. Derfor skal Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) bidrage til, at betonelementerne
opnår optimale brandtekniske egenskaber.
Forudsige afskalning
I projektet skal DBI udvikle en computermodel af højstyrkebetonens reaktioner på brand.
”Ved brand vil vand, der stammer fra betonstøbningen, begynde at koge i betonens porer. Når dampen
ikke kan slippe ud, vil det skabe et højt tryk i den tætte
højstyrkebeton, hvilket kan føre til eksplosive afskalninger. Derudover kan konstruktionen svækkes ved opvarmning og afkøling, som skaber spændinger i betonen på
grund af forskellige udvidelseskoefficienter i cementpastaen og tilslagsmaterialerne i højstyrkebetonen. Disse
forhold har særlig betydning på grund af højstyrkebetonens begrænsede materialetykkelse”, forklarer civilingeniør Anders Drustrup fra DBI
DBI arbejder desuden med at bestemme, hvilke konkrete brandprøvninger, der er nødvendige, for at opnå
de ønskede europæiske klassifikationer.
Ud over Arkitema og DBI er projektdeltagerne Ambercon A/S, Contec ApS, DELTA, DTU Management, IPU,
DTU Byg og Smith Innovation.
jbn
22
Nu kommer markedskontrollen
på besøg
Betonelementer er udvalgt til kontrolbesøg. Entreprenørerne på danske
byggepladser kan godt begynde at finde CE-mærkningens dokumenter frem.
Goddag, vi kommer fra markedskontrollen!
Sådan vil det lyde på mange danske byggepladser
i august og september 2010, hvor Erhvervs- og Byggestyrelsen (EBST) gennemfører markedskontrol af betonelementer. Med kontrollen vil styrelsen tjekke, om
betonelementerne er korrekt CE-mærkede som dokumentation for, at de er produceret i overensstemmelse
med de gældende europæiske standarder.
EBST oplyser på forhånd, at kontrollen retter sig mod
letbetonelementer, tagelementer, bjælker og søjler, huldæk, funderingselementer, trapper, funderingspæle, ribbeelementer til gulv og tag samt væg- og facadeelementer, hvor kravet om CE-mærkning først trådte i kraft den
1. maj 2010.
Informationskampagne
Forud for kontrolbesøgene har EBST gennemført en informationskampagne.
”Formålet med informationskampagnen er at gøre
aktørerne opmærksom på reglerne om CE-mærket set
fra en brugersynsvinkel. Det skulle gerne medføre, at
producenterne får CE-mærket deres betonelementer i
overensstemmelse med reglerne, inden vi kommer på
annoncerede besøg på de danske byggepladser”, siger
chefkonsulent Lars Korsholm fra EBST.
Ved et kontrolbesøg spørger kontrollanterne efter
dokumentation for elementernes CE-mærkning. Det
vil sige, at entreprenøren på byggepladsen skal kunne
fremlægge elementernes EC Certifikat, EC overensstemmelseserklæring og den tilhørende tekniske dokumentation.
Det skal også fremgå af papirerne, at byggevaren
overholder dansk lovgivning, som ofte stiller krav ud
over CE-mærkningen. Betonelementer skal ifølge Bygningsreglementet således også leve op til kravene i den
danske standard DS 2426. Danske elementproducenter
sikrer dette gennem deres certificering. Ved import er
det op til importøren af elementerne at fremskaffe en
tilfredsstillende dokumentation.
Mange mulige sanktioner
Hvis dokumentationen ikke er i orden, når kontrollanterne kommer på besøg, kan entreprenøren blive mødt
med sanktioner. Hvilken sanktion der vælges, afhænger
af forseelsens grovhed.
I praksis inddeler EBST sanktionerne i tre kategorier:
• Henstilling – her vil virksomheden under kontrolbesøget bliver anmodet om at fremskaffe den nødvendige
dokumentation for byggevarens egenskaber inden
for et bestemt tidsrum.
• ”Gult kort” – det vil sige er et skriftligt påbud om inden for en given frist at bringe de påpegede forhold
i orden.
• ”Rødt kort” – et påbud med krav om fremskaffelse af
dokumentation, kontrolberegninger udført af anerkendt statiker, afprøvning på godkendt laboratorium,
fjernelse af byggevarer der ikke kan dokumenteres
at opfylde de stillede krav, byggestop eller politianmeldelse og bøde.
Læs mere på www.byggevareinfo.dk.
jbn
Trappeelementer er med på listen over elementtyper, som
markedskontrollen vil ser nærmere på.
B eto n 3 • A u g u s t 2 0 1 0
23
Betonbro på 2.000 ton
skubbet på plads
Broen blev støbt over 100 meter fra den endelige placering for at
minimere trafikale problemer
For at minimere problemerne for S-togsdriften i København valgte Banedanmark en usædvanlig fremgangsmåde ved udskiftning en bro nord for Svanemøllens Kaserne, hvor Ringbanen (linje F) og Nordbanen til Hillerød
krydser hinanden.
Den 2.000 ton tunge betonbro blev støbt over 100
meter fra det sted, hvor den skal stå de næste mange
år – og derefter løftet med donkrafte på skinner og skubbet til banekrydset. Først i tværretningen til den rigtige
position, så over 110 meter i længderetningen.
På den måde var det muligt på to måneder at nedrive den gamle bro, etablere den nye og gennemføre
de nødvendige sporarbejder. Det ville have taget over
dobbelt så lang tid, hvis broen var blevet støbt på sit
bestemmelsessted.
Om det egentlig er en bro eller en tunnel, er en temperamentssag. I det mindste har den 51 meter lange og
8,5 meter brede betonkonstruktion en støbt bundplade,
der giver tunnelfolket lidt vind i sejlene.
Entreprenør på anlægsprojektet er Pihl-Aarsleff Brokonsortiet.
Broen løftes med skinnekørende donkrafte, der placeres under de udragende ”næser”.
24
Broen er 51 meter lang og 8,5 meter bred. Den skal
sørge for, at to S-togslinjer kan krydse hinanden.
”De største betonudfordringer var en stram tidsplan og et skærpet temperaturkrav mellem nystøbt
og tidligere støbt konstruktion, hvorfor der var indstøbt varmetråde”, fortæller entrepriseleder Ingrid
Knudsen fra E. Pihl og Søn AS.
Den svenske virksomhed Tunga Lyft stod for selve
skubningen af broen – efter sigende ikke en usædvanlig opgave for den specialiserede virksomhed. Den
selvkompakterende beton blev leveret af Unicon.
jbn


 




 
 


















B eto n 3 • A u g u s t 2 0 1 0
25
Betonkunst
til børn
Mariehønen i Asp, Lindegården i Hjerm og Fuglereden i Bremdahl er tre børnehaver, hvor ungerne vil få en anderledes oplevelse af beton.
Designeren Carl Quist-Møller, der nok er nok
mest kendt for animationsfilmen om Jungledyret Hugo, har nemlig stået for udsmykning af
børnehavernes betonvægge, der produceres af
Leth Beton i Bedsted.
Arbejdsprocessen er, at Carl Qvist-Møller
fremstiller skulpturer i ler, der efterfølgende afstøbes i gips. Gipsafstøbningen lægges i støbeformen, inden der fyldes beton i. Når betonen
er hærdet, vil skulpturen fremstå som et relief
i betonen.
jbn
26
Noter
Nordisk Betonforskningsmøde 2011
Nordiske Betonforskningsmøde 2011 finder sted den 30. maj – 1. juni 2011 i Jean Sibelius’
fødeby Hämeenlinna i Finland. Sidste frist for at indlevere abstracts er den 1. november
2010. Læs mere om arrangementet her: www.nordicconcrete2011.fi.
Ny forskning i betonoverflader
Betoncentret på Teknologisk Institut har fået bevilliget et nyt EU projekt. Det er et 3-årigt
postdoc-projekt, hvor italienske Andrea Folli skal arbejde med betonoverflader. Projektet og yderligere aktiviteter skal styrke Betoncentrets indsats for fotokatalytisk aktive
betonoverflader og energirigtige betonløsninger med faseskiftende materialer, PCM.
In-Situ Prisen 2010
-IBF som leverandør!
IBF har leveret færdigbeton til
heart kunstmuseum. Museets
facader er udført i hvid, pladsstøbt
beton, som har fået en let krøllet
”tekstiloverflade” i en grov lærredskvalitet.
Vi ser frem til at løse nye spændende og udfordrende projekter.
www.ibf.dk
heart kunstmuseum, Herning
> Tysklands nr. 1 med stålfibre: www.krampeharex.com
Selv ekstraordinære
belastninger tager vores
små helte roligt
KrampeHarex® stålfibre og KrampeFibrin® PP fibre
erstatter traditionel armering i industrigulve.
Hurtigere:
Arbejdstiden er ca. 2,5 gange hurtigere
end ved traditionel netarmering.
Bedre:
Fiberarmering er holdbar og sikker –
og giver sammen med PP fibre den bedst
opnåelige brandbeskyttelse i dag.
Gunstigere:
Færre materiale- og lønomkostninger sammenlignet med traditionel armering giver en
fordel ved prisfastsættelse og tilbud
KrampeHarex® GmbH & Co. KG · Pferdekamp 13 · 59075 Hamm · Phone +49 (0) 23 81.977 977 · Fax +49 (0) 23 81.977 955 · info @ krampeharex.com · www.krampeharex.com
B eto n 3 • A u g u s t 2 0 1 0
27
Stålfibre skal gøre
beton endnu mere
bæredygtig
Nyt innovationskonsortium skal udvikle
løsninger og designregler, der gør det
muligt at bruge mindre stål til armering
af beton til gavn for såvel miljø som
arbejdsmiljø
Noter
Et nyt innovationskonsortium skal gøre beton til et endnu mere miljøvenligt og bæredygtigt materiale ved at
udvikle betonløsninger, der kræver mindre stål til armering af betonen.
Fordelen ved stålfibre er, at der i forhold til traditionel
armering kan bruges op til 70 procent mindre stål for
at opnås den samme styrke i betonkonstruktionen. Det
gavner miljøet, fordi fremstilling af stål kræver meget
energi. Samtidig forsvinder det belastende arbejde med
at montere og fastgøre armeringen i formen.
Til nogle opgaver som fx støbning af gulve er det velkendt at blande stålfibre i betonen for at undgå revner.
Brug af stålfibre som erstatning af eller som supplement
til konventionel stålarmering er derimod stadig meget
begrænset.
”Jeg er sikker på, at vi om tre år vil se et stigende
antal bærende betonkonstruktioner, hvor stålfiberarmeret, selvkompakterende beton bliver anvendt både som
præfabrikerede løsninger og som konstruktioner udført
in-situ”, siger konsortiets projektleder, Dorthe Mathiesen
fra Betoncentret på Teknologisk Institut.
28
Elementerne til fjernvarmetunnelen under København er
et af de forholdsvis sjældne eksempler på fiberarmerede
betonelementer.
Med først skal en række udfordringer overvindes.
Det kan fx være svært at styre, hvordan fibrene fordeler
sig i konstruktionen, og hvilken orientering fibrene har.
Begge dele er afgørende for den færdige konstruktions
bæreevne. Der er også brug for klare regler for design,
produktion og udførelse.
Deltagerne er Teknologisk Institut, COWI A/S, MT
Højgaard a/s, Unicon A/S, Aalborg Portland A/S, NV
Bekaert SA, Convi ApS, Hi-Con A/S, CRH Concrete A/S,
Betonelement-Foreningen, DTU Byg og Vejdirektoratet.
Derudover er følgende associerede parter tilknyttet til
projektet: Dansk Byggeri, Dansk Industri, Banedanmark
og Femern A/S. Konsortiets hjemmeside er: www.steelfibreconcrete.com.
Pihl bygger FN-by
E. Pihl & Søn A.S. skal stå for byggeriet af FN-Byen på Marmormolen i København. Byggeriet
er på 28.000 etagementer og skal stå færdigt til indflytning ved årsskiftet 2012/13. By &
Havn er bygherre på FN-Byen, og huset bliver bygget som et energiklasse 1-hus. FN-Byen
er tegnet af arkitektfirmaet 3XN.
Savner du artikler fra Beton?
Var der ikke en artikel om Citytunneln i Malmø? Jeg kan huske, jeg læste noget om Hotel
Astorias arkitektur? Hvem fik egentlig Betonelement-Prisen i 2007?
På www.danskbeton.dk kan du under overskriften ”Bladet Beton” finde og downloade
samtlige blade fra årgang 2002 med overskuelige indholdsfortegnelser.
Fuldt hus til elementmøde
Der var fuldt hus i salen, da Dansk Betonforening den 9. juni 2010
holdt heldagsmøde om Betonelementer – i går, i dag og i morgen.
Dagen bød på en gennemgang af fagområdet betonelementer fra en historisk, teknisk og arkitektonisk vinkel.
Den arkitektoniske vinkel blev blandt andet dækket
af arkitekt maa Christian Cold fra Entasis Arkitekter, der
opfordrede til større samarbejde mellem arkitekter, forskere og betonfolk. Ikke projekt for projekt, men løbende
i form af fx et forskningscenter.
”Der bliver ikke brugt mange ressourcer på at udvikle
betonelementer, og vi er ikke ret innovative, når det
gælder brug af beton. Som arkitekt er det lidt træls, at
dækelementer altid har den samme bredde, og at fuger
altid ser ens ud. Vi er nødt til at udvikle brugen af beton, hvis vi skal leve op til de krav, der kommer fra den
globale byggeplads”, sagde Christian Cold og pegede
som eksempel på brug af fx jernspåner, kobbergranulat
eller glastilslag som veje til mere udtryksfulde overflader.
To typer af lavenergielementer var også på programmet. Klaus Nielsen fra Klaus Nielsen Rådgivende
Ingeniørfirma I/S fortalte om et nyt facadesystem, der
produceres på Guldborgsund Elementfabrik. Og docent
Kristian Hertz fra DTU Byg fortalte om en ny bæredygtig
byggeteknologi, kaldet superlette konstruktioner.
Teknologien består af to principper: en ny måde at
konstruere bygværker på og en såkaldt perlekædeteknologi, der gør det lettere og økonomisk overkommeligt at
skabe buer, hvælvinger, skaller og nye former, der ikke
før var teknisk mulige.
”Princippet er kort fortalt at lægge trykzonen der,
hvor den gør mest gavn. Det kan spare over halvdelen
af materialet. Det går hurtigt fremad for systemet, som
cirka 100 mennesker nu arbejder med, og vi har netop
stiftet aktieselskabet abeo”, fortalte Kristian Hertz, der
i maj 2010 fik DTU’s Innovationspris for udviklingen af
det ny byggesystem.
jbn
Hold øje med
tv-programmet
Som noget af et skulderklap til beton
sender DR2 i efteråret 2010 en udsendelse om unikabeton og verdens første
topologioptimerede betonkonstruktion.
Ud over en film om projektet Unikabeton indeholder programmet også interviews med Højteknologifondens direktør,
Carsten Orth Gaarn-Larsen, projektleder
Thomas Juul Andersen fra Betoncentret
på Teknologisk Institut og produktchef
Jørgen Schou fra Unicon.
Deltagerne i Unikabeton var Teknologisk Institut, Arkitektskolen Aarhus,
Syddansk Universitet, Gibotech A/S,
Spæncom A/S, MT Højgaard A/S, Unicon
A/S og Paschal-Danmark A/S. Projektet fik
støtte fra Højteknologifonden.
Verdens første topologioptimerede betonkonstruktion er skabt i
projektet Unikabeton. Protypens design er blevet udviklet ved hjælp af
optimeringsteknologi, der efterlader en form, som kun inde­holder materiale
der, hvor det er mest nødvendigt. På denne måde opnås den stivest mulige
konstruktion med den mindst mulige mængde materiale – et princip som
også ses i naturens former, som f.eks. træer, knogler og skaller.
B eto n 3 • A u g u s t 2 0 1 0
29
Kort byggetid og deraf følgende små trafikant­
omkostninger får Vejdirektoratet og Banedanmark til
at efterspørge elementbroer.
Vejdirektoratet siger ja tak
til elementbroer
Både Vejdirektoratet og Banedanmark vil gerne opføre præfabrikerede broer af beton­elementer.
Det oplyste Barbara Pedersen, der er fagansvarlig for broer i Vejdirektoratets vedligeholdelsesafdeling,
på Dansk Betonforenings seminar om betonelementer den 9. juni 2010.
Kort byggetid og deraf følgende små trafikantomkostninger er
det tillokkende. En elementbro kan opføres på en weekend,
hvorefter tog eller biler kan passere under broen. Noget, som
ikke mindst motorvejsbilister vil vide at påskønne.
”Vejdirektoratet og Banedanmark skal opføre cirka 600 broer i løbet af de næste 10 år, og vi vil meget gerne se elementløsninger. Vi er endog villige til at betale ekstra for at minimere trafikantomkostningerne”, sagde Barbara Pedersen.
Forudsætningen er naturligvis, at elementløsninger lever op
til de eksisterende, overordnede krav til betonbroer i Danmark
– både hvad angår æstetik, holdbarhed og geometri.
Blandt andet pegede Barbara Pedersen på 100 års levetid,
op til 40 meter lange spænd og op til 45 graders afskæring,
fordi veje eller baner ikke altid krydser hinanden i en ret vinkel.
Nye bestyrelsesmedlemmer
Betonelement-Foreningen fik to nye bestyrelsesmedlemmer ved generalforsamlingen den 7. maj
2010 i Horsens. De nye medlemmer er direktør Torben Enggaard, Ambercon A/S, og direktør René
Kjærsgaard-Nielsen, Spæncom A/S.
Den øvrige bestyrelse består af direktør Claus Bering, CRH Concrete A/S (formand), direktør
Henrik Johannesen, A/S Midtjydsk Betonvare- & Elementfabrik, (næstformand), teknisk chef Erik
Fredborg, EXPAN, direktør Flemming Knudsen, Fårup Betonindustri A/S, direktør Gunnar Hansen,
Guldborgsund Elementfabrik A/S, direktør Karsten Jensen, Gandrup-Element, og direktør Ole Leth,
Leth Beton A/S.
– et initiativ støbt af Dansk Beton
30
Hold tuschpennen langt væk
fra faldsikringsudstyr
Lad være med at skrive navn på faldsikringsudstyr
med en tusch -med mindre du er indstillet på at
købe nyt udstyr. Det er den eneste lærdom, der kan
­uddrages af, at Fårup Betonindustri A/S for nylig
fik kasseret sit faldsikringsudstyr ved den årlige og
­obligatoriske kontrol hos producenten.
Produktionschef Brian Knudsen fra Fårup Betonindustri står
undrende tilbage.
”Udstyret blev kasseret, fordi medarbejderne havde skrevet
navn på med en tusch. Det har vi godt nok ikke oplevet før”,
siger han.
Begrundelsen fra producenten er, at tuschstregerne er en
kemisk påvirkning af materialet, der kan svække selen. Brian
Knudsen har sendt de samme seler til godkendelse et andet
sted og fået samme svar.
”Det må vi så tage til efterretning. Men jeg synes, det er en
betænkelig situation, at det er producenten af selerne, der selv
står for den årlige kontrol – efter kriterier, som ikke er oplyst.
Vi aner faktisk ikke, hvad kontrollen omfatter, og der står ingen
steder i leverandørbrugsanvisningen, at man ikke må skrive på
selerne”, siger Brian Knudsen, som diplomatisk udtrykt ikke
føler sig godt behandlet.
”Det er vanskeligt at forstå, at en tuschstreg kan ødelægge
faldsikringsudstyr. Men hvis det er tilfældet, bør producenten
gøre meget tydeligt opmærksom på det. Det er jo meget normalt at skrive navn på personligt udstyr”, siger Brian Knudsen,
som også peger på, at det er udstyrsproducenterne, der ved
den årlige kontrol bestemmer, hvor lang levetid faldsikringsudstyr egentlig har.
”Når vi køber ind, får vi ikke at vide, om en given sele ved
normal anvendelse kan forventes godkendt i to år eller i ti år.
Det gør det svært at vælge faldsikringsudstyr, hvor prisintervallet er ganske stort. Vi aner ikke, hvad vi får for pengene”,
fastslår Brian Knudsen, som opfordrer alle sine kolleger til at
bede om dokumentation for blandt andet godkendelseskriterier og forventet levetid hver gang, de køber faldsikringsudstyr.
Kasseret – man må ifølge producenten ikke skrive navn på
selen, hvis den skal kunne godkendes ved den årlige kontrol.
Betonelement-Foreningen
B eto n 3 • A u g u s t 2 0 1 0
31
Stærke værk­tøjer til arkitekter
og ingeniører
Genvej til teknisk og økonomisk optimale projekter
med letbetonelementer
Alt for få rådgivende ingeniører og arkitekter er opmærksomme
på et stærkt værktøj, som Letbetonelementgruppen BIH, der er
en del af Betonelement-Foreningen, stiller gratis til rådighed.
”På vores hjemmeside findes nu op mod 100 detaljer inden
for byggeri med letbetonelementer. Vi har udarbejdet detaljerne, så de er teknisk set gode og optimale økonomisk. Til
daglig ser vi ofte projekter, hvor der nok mest af tradition bliver foreskrevet mere komplicerede løsninger end nødvendigt
er”, siger tegnestueleder Henning Degn fra Leth Beton A/S, som
har været med til at revidere konstruktionsdetaljerne.
De tekniske detaljer findes i forskellige udgaver rettet mod
henholdsvis arkitekttegninger og ingeniørernes konstruktionstegninger. De findes også i udgaver med fokus på lydegenskaber og energimæssige egenskaber, hvor de hhv. viser hvilke
luftlydkrav og trinlydkrav, de kan opfylde, og hvilke linietab de
kan opfylde. Der ud over er der detaljer for betonhaller og stålhaller.
Detaljerne omfatter så godt som alt fra fundament til samlinger mellem væg og tagkonstruktion. De er organiseret i et
meget overskueligt og nemt tilgængeligt grafisk system.
”Detaljerne findes i mange grafiske formater, så de direkte
kan indsættes i enhver tegning. Derved får man en god og veldokumenteret løsning, der er så nem som muligt at producere
og udføre på byggepladsen til glæde for projektets økonomi”,
siger Henning Degn, der tilføjer, at det er planen løbende at
revidere detaljerne, så de afspejler den teknologiske udvikling.
Samtidig er Letbetonelementgruppen på vej med reviderede beregningsprogrammer, som svarer til ”Hæfte 2 – Bæreevne og stabilitet”, der er en projekteringsanvisning for beregning og anvendelse af letbetonelementer. Programmet
forventes klar på hjemmesiden henover efteråret.
Selv om beregningsprogrammer og konstruktionsdetaljer
primært henvender sig til ingeniører og arkitekter, vil studerende også have stor gavn af de gratis værktøjer, der findes på
www.bih.dk.
Nyt medlem er specialist i letbetondæk
Ingen ordrer er for små, kun få for store! Sådan lyder mottoet for niss sørensen
& søn a-s, der er Betonelement-Foreningens seneste medlem.
Virksomheden er beliggende i Balling, cirka 10 kilometer vest for Skive. Den er en
specialfabrik for fremstilling af leca-dækelementer. I dag driver direktør Niels-Erik
Sørensen, der er tredje generation i betonbranchen, virksomheden. Niels-Erik Sørensens
farfar grundlagde Durup Cementstøberi den 1. juli 1910, og Niels-Erik Sørensens far,
Niss Sørensen, grundlagde den nuværende fabrik i 1969.
Hovedproduktet er NS Leca sandwichdæk, der fremstilles ved lagvis udstøbning af stærk lecabeton og et varmeisolerende mellemlag af leca. Virksomheden fremstiller også NS Leca Lyddæk, NS Insitu-dæk og NS forspændt
huldæk. Produkterne afsættes i Danmark og eksporteres til Tyskland, Sverige og Færøerne.
– et initiativ støbt af Dansk Beton
32
Ny lærebog kan bestilles nu
”Betonelementbyggeriers Statik”, som er en omfattende
­branche- og beregningsbog, er netop udkommet på Polyteknisk
Forlag i samarbejde med Betonelement-Foreningen.
Bogen på over 400 sider har civilingeniør, lic.techn. Jesper
Frøbert Jensen fra ALECTIA A/S som redaktør og hovedforfatter.
Den behandler alle væsentlige aspekter af de statiske beregninger, som skal udføres ved gennemførelse af betonelement­
projekter ud fra de nye Eurocodes.
I sammenhæng med bogen er der udviklet en hel stribe
­beregningsmoduler, så praktikeren hurtigt og sikkert kan
gennemføre sine egne beregninger på basis af bogens
metoder. Beregningsmodulerne er stillet frit til rådighed på
www.bef.dk
Bogen kan bestilles på Polyteknisk Forlags hjemmeside,
www.polyteknisk.dk.
Reduceret armering i BS 60 og BS 120
Standardiseringsudvalget S-1992 har nu godkendt Betonelement-Foreningens forslag om at anvende
reducerede søjlelængder som grundlag for beregning af vægge og søjler i tilfælde af brand. Typisk kan
man derfor reducere armeringsmængden i BS60 og BS120 for især høje vægge og søjler. Forslaget er
udarbejdet af Jesper Frøbert Jensen som følge af arbejdet med beregningsprogrammer og lærebogen.
Det findes på www.bef.dk og kan bruges allerede nu. Medlemsfortegnelse
Betonelement-Foreningen • Postboks 2125 • 1155 København K • Telefon 72 16 02 68 • Fax 72 16 02 76 • www.bef.dk
Ambercon A/S Støvring..............
Ambercon A/S Genner................
Betonelement, Esbjerg................
Betonelement, Hobro..................
Betonelement, Ringsted..............
Betonelement, Viby Sj.................
Byggebjerg Beton A/S...............
Dalton Betonelementer.............
Dan-Element A/S........................
EXPAN, Brørup..............................
EXPAN, Søndersø..........................
Fårup Betonindustri A/S...........
Gandrup Element........................
Give Elementfabrik A/S.............
70 21 60 60
74 69 89 84
70 10 35 10
70 10 35 10
70 10 35 10
70 10 35 10
74 83 34 20
76 37 77 00
97 58 52 22
76 37 70 00
76 37 70 00
86 45 20 88
96 54 38 00
76 70 15 40
Guldborgsund
Elementfabrik A/S...................... 54 41 85 00
Kähler A/S................................... 58 38 00 15
Leth Beton A/S............................ 97 94 55 11
A/S Midtjydsk
Betonvare- & Elementfabrik..... 97 12 64 66
Niss Sørensen & søn a-s............ 97 56 42 22
Perstrup Beton Industri A/S..... 87 74 85 00
PL Beton A/S................................ 56 96 42 17
Præfa Byg ved OJ Beton A/S..... 98 95 13 00
Spæncom A/S,
Tune, Vemmelev............................ 88 88 82 00
Spæncom A/S, Kolding............... 88 88 82 00
Spæncom A/S, Aalborg............... 88 88 82 00
Thisted-Fjerritslev
Cementvarefabrik A/S............... 97 92 25 22
Tinglev Elementfabrik A/S....... 72 17 10 00
Samarbejdspartnere og
interessemedlemmer
Convi Aps....................................
CPT A/S........................................
fibo intercon a/s.........................
HALFEN GmbH.............................
Aalborg Portland A/S................
Saint-Gobain Weber A/S............
66 18 20 26
62 65 20 70
97 17 16 66
35 36 20 99
98 16 77 77
70 10 10 25
Betonelement-Foreningen
B eto n 3 • A u g u s t 2 0 1 0
33
Nyt fra Betoncentret
Dansk ekspertcenter for konstruktioner
til infrastrukturen
Tæt samarbejde mellem Teknologisk Institut, Beton og DTU Byg
Teknologisk Institut, Beton etablerer i samarbejde
med DTU Byg Dansk ekspertcenter for konstruktioner til infrastrukturen. Centret skal primært
beskæftige sig med holdbarhedsvurdering af hårdt
påvirkede, armerede betonkonstruktioner, dvs.
konstruktioner til tunneler, broer, havvindmøller
mv. Centret baserer sig på et tæt og forpligtigende
samarbejde mellem de to førende danske videncentre inden for beton og betonkonstruk­tion­er,
hvor de to videncentres komplementære kompetencer og laboratoriefaciliteter udnyttes optimalt.
Ved at koordinere og samarbejde om forskning og
udvikling inden for holdbarhedsvur­dering opnås et
i verdensklasse førende ekspertcenter.
Herved skabes helt nye services fra Teknologisk
Institut, Beton og de eksisterende services bliver
opgraderet ved, at den nyeste forskning fra DTU
bringes i anvendelse. Dette vil understøtte og udbygge Danmarks frontposition inden for viden om
og forskning i holdbarhed af større anlægsprojekter som f.eks. Storebæltsfor­bin­del­sen og Øresundsforbindelsen, hvor der blev krævet mindst 100 års
levetid.
Et nyt dansk ekspertcenter for holdbarhedsvurdering af betonkonstruktioner til infra­struk­turen vil
være et væsentligt bidrag til at sikre succes med at
bruge infrastrukturen som vækstdynamo for byggeindustrien i de kommende årtier ved at skabe et
kom­pe­ten­celøft i danske byggevirksomheder gennem opgraderet teknologisk service.
Nyanlæg og vedligehold af broer, tunneler og
veje giver store udfordringer
Den fysiske infrastruktur inkluderer broer, tunneler, veje, havvindmøller mv., som er hårdt påvirke-
34
de af havmiljø, tøsalte og fysisk belastning. De er
vanskelige og kostbare at opføre og vedligeholde,
og der stilles derfor ekstremt store krav til holdbarheden. Danmark og hele EU står i dag med
store udfordringer mht. opførelse af nye, centrale
elementer i infrastrukturen – ofte med innovativ og uafprøvet udformning. Samtidigt står man
overfor en betydelig udfordring i forbindelse med
vedligehold af den eksisterende infrastruktur, som
er nedslidt. Et estimat af den årlige omsætning i
EU relateret til den fysiske infrastruktur er på ca,
0,3 trillioner euro, hvilket svarer til ca. 2-3 % af
BNP.
Forskning og udvikling inden for holdbarhed
Blandt forskningsemner, som der vil blive arbejdet
på i centret, er:
• Langtidsholdbarhed vha. mikro-/makroanalyser
af eksisterende havvandspåvirkede broer
• Pålidelige chloridtransport- og chloridbindingsmodeller
• Mikrodefekters indflydelse på holdbarheden
• Chloridtærskelværdier, korrosionshastigheder
og betydningen af eksponeringsmiljøet
• Modeldannelse for revnedannelse ifm. armeringskorrosion
• Betydningen af udførelsesfejl
• Betydningen af rheologi og udstøbningsmetoder
• Udvikling af levetidsmodeller.
Fakta om centret
Som tætte samarbejdspartnere forventes tilknyttet de større, toneangivende rådgivende ingeniørfirmaer og entreprenører, samt bygherrer som
Metroselskabet, Femern Bælt, Vejdirektoratet og
Banedanmark.
Det nye center vil udnytte komplementære kompetencer
samt laboratoriefaciliteter som blandeanlægget på
Teknologisk Institut
Mikroskopiundersøgelser af blandt andet revnedannelser
i beton
Broer er særligt udsatte for tøsalte og fysisk belastning
Metroen i København
Andre samarbejdspartnere vil være udenlandske
universiteter som EPFL i Schweitz, Delft University i Holland, Imperial College i England, NTNU i
Norge og Stanford University i USA.
Ambitionen er, at samarbejdet videreføres og udbygges efter kontraktens udløb primært via finansiering fra EU’s 7. og 8. rammeprogram, som partnerne vil søge indflydelse på via aktiv deltagelse i
arbejdet med formulering af forskningsvisioner.
Centret medfinansieres af Ministeriet for teknologi, videnskab og udvikling.
Startdato for centret forventes at være ultimo 2010,
og medfinansieringen dækker 3 år.
For yderligere information, kontakt venligst
Centerchef Mette Glavind
E-mail meg@teknologisk.dk
Telefon 72 20 22 20
Teknologisk Institut, Beton
Gregersensvej
DK-2630 Taastrup
Telefon 72 20 22 26 · Telefax 72 20 20 19
www.teknologisk.dk
Nyt fra Aalborg Portlands arbejdsmark
Lasse Frølich Kristensen | lasse.f.kristensen@aalborgportland.com
De upopulære
kalkudblomstringer
Fliser og belægningssten er uden
sammenligning den belægningstype, som vi foretrækker at omgive vore boliger med. Det skyldes måske, at det arkitektoniske
udtryk fra betonen passer godt
sammen med den måde, vi bygger
huse på. Det stiller dog også store
krav til udseendet af disse belægninger, hvor udtryk, farve og ikke
mindst ensartethed er væsentlige
parametre. I den sammenhæng er
kalkudblomstringer et upopulært
fænomen.
Introduktion
Anvendelsen af beton som bygningsmateriale slog historisk set
først rigtigt an, da man begyndte at
anvende konstruktiv armering. Derved blev det muligt også at anvende
beton til bøjnings- og trækpåvirkede konstruktioner – de første år
af betonens historie var det kun til
trykpåvirkede konstruktioner såsom
buebroer, hvor man fandt betonen
anvendelig. En af årsagerne til, at
armerede betonkonstruktioner blev
en succes, er, at portlandcements
reaktion med vand danner calciumhydroxid – en kalkforbindelse, som
gør betonen stærkt basisk. Det
basiske miljø passiverer indstøbte
armeringsjern og beskytter, så korrosion ikke finder sted. Armeret beton havde sikkert været et mindre
attraktivt materiale, hvis man altid
skulle bruge rustfrie armeringsmaterialer.
36
For fliser, belægningssten og
andre betonvarer uden armering
er ovenstående passivering uden
betydning. Her er det derimod af
betydning, at calciumhydroxiden, er
kimen til kalkudblomstringer.
Kalkudblomstringer er ikke
et kært barn, men det går under
mange navne. For det samme fænomen kan man bl.a. støde på:
Kalkudblomstringer, kalkudtræk,
kalkslør og salpeterudtræk. Den
mest anvendte benævnelse er
måske kalkudfældning. Det er dog
ikke kalk, der udfældes fra betonen men calciumhydroxid, som har
helt andre egenskaber end kalk.
Når calciumhydroxid kommer ud
til overfladen kan den omdannes
(calciumkrystallerne ”blomstrer”)
til kridhvid kalk, og derfor anvendes betegnelsen kalkudblomstring
i denne artikel. Calciumhydroxid
er i øvrigt det samme som læsket kalk – altså brændt kalk tilsat
vand, som anvendes til at fremstille
kalkmørtel. Salpeter er en gammel
betegnelse, som stammer fra udblomstringer på murværk. Det er
en nitratforbindelse, der ikke har
noget med kalkudblomstringer på
betonvarer at gøre.
Man kan måske allerede nu fornemme, at man ikke kommer udenom kemi, når man beskæftiger sig
med beton og kalkudblomstringer. I
det følgende findes en oversigt med
relevante kemiske forbindelser og
deres egenskaber.
Den lille kemiker
Ca(OH)2 Calciumhydroxid. Letopløselig. Gør betonen basisk.
Omdannes til kalk ved reaktion med CO2
CO2
Kuldioxid. Atmosfærisk luft
indeholder 0,03 % CO2
CaCO3
Calciumkarbonat. Tungtopløselig. Kalk, kridt, marmor og udblomstringer på
beton består primært af
CaCO3
H2O
Vand. Transportmedium
for Ca(OH)2 i betonens
porer.
Mekanisme
Calciumhydroxid er opløselig i vand,
og hvis en forholdsvis ny betonoverflade er våd gennem længere tid,
kan calciumhydroxiden nær overfladen opløses og transporteres ud i
vandfilmen på overfladen. Her kan
den reagere med luftens kuldioxid
og danne det tungtopløselige calciumkarbonat – kalkudblomstringer.
Disse er udelukkende et kosmetisk
problem – betonkvaliteten forringes
ikke.
Reaktionen forløber via opløsning af calciumhydroxid og kuldioxid i vand, men nettoreaktionen er
følgende:
Ca(OH)2 + CO2 → CaCO3 + H2O
To ting er overordnet afgørende for
om der kommer kalkudblomstringer
eller ej:
1. Transportvej – Der skal være en
transportvej for calciumhydroxid
fra betonens indre til overfladen,
ellers sker der ikke noget. Her
spiller porestruktur og blokering
af de yderste porer en afgørende
rolle.
2. Ydre omstændigheder – Hvis ikke
der er opfugtning og/eller udtørring, er der ikke nogen drivende
kraft, og så bliver calciumhydroxiden inde i betonen.
Temperatur og fugtighed giver
gode hærdeforhold, og calciumhydroxiden forbliver inde i betonen,
hvor den gradvis reagerer med luftens kuldioxid (karbonatiserer) og
danner tungtopløseligt calciumkarbonat. Når overfladen efterfølgende
udsættes for vand, vil det karbonatiserede lag besværliggøre transport
af calciumhydroxid til overfladen, og
gøre den meget mere robust overfor
kalkudblomstringer. Et karbonatiseringslag på blot 1/10 mm regnes at
give en væsentlig beskyttelse.
I en portlandcement vil der i forhold til cementmængden typisk
dannes 20-25 vægt-% calciumhydroxid, hvilket med f.eks. 300 kg
cement pr. m³ vil medføre 60-75
kg calciumhydroxid pr. m³ beton.
Til sammenligning vil en aflejring
på overfladen svarende til godt 1 g
calciumhydroxid pr m² medføre et
synligt kalkslør. Det svarer til den
mængde, som findes i et 2/100 mm
tykt betonlag. Selvom det ikke er al
calciumhydroxiden i de yderste lag,
der opløses og aflejres på overfladen på én gang, illustrerer det dog,
at mængderne af calciumhydroxid
er enorme i relation til problemet
kalkudblomstringer.
Hærdebetingelserne i de første
døgn har stor betydning for risikoen
for kalkudblomstringer. De ideelle
hærdeforhold for at undgå problemet er følgende:
• Høj temperatur
• Høj luftfugtighed
• Højt indhold af CO2 i luften
Kalkudblomstringer er det samme
som karbonatisering – det sker
blot udenpå betonen i stedet for
indeni
Indholdet af kuldioxid i et hærdekammer vil ofte ligge langt under de
ca. 0,03%, som er i almindelig luft.
Det skyldes, at betonen bruger kuldioxiden. Når indholdet af kuldioxid
i luften falder, vil karbonatiseringshastigheden også falde. Derfor kan
man ikke forvente nogen væsentlig
karbonatisering i et normalt hærdekammer, hvor luftskiftet er ret
begrænset.
Selvom betonen ikke karbonatiserer vil gode hærdeforhold medføre en tættere beton, hvilket i sig
selv giver en vis beskyttelse mod
kalkudblomstringer.
Figur 1
Betonvareproduktion
Kalkudblomstringer omtales hyppigere som et problem for betonvarer
end for eksempelvis fabriksbeton og
betonelementer. En del af forklaringen hertil kan måske være, at der i
stigende grad anvendes farvepigmenter, og at der generelt er stor
interesse for belægningers udseende. Pigmenterne i sig selv menes
ikke at påvirke kalkudblomstringer,
men på eksempelvis en sort belægningssten er en hvid kalkudblomstring mere skæmmende end på en
almindelig grå. Der er dog forhold
ved produktion og lagring, som spiller ind.
Sammenlignet med andre typer
beton har betonvarer en speciel
porestruktur. Det skyldes, at betonen produceres meget tør og komprimeres under høj energitilførsel,
hvorved der indføres en mængde
irregulære porer. Så selvom v/cforholdet er meget lavt, er der ofte
en betydelig porøsitet i betonvarer
til transport af calciumhydroxid.
De senere år har mange betonvareproducenter skiftet til større og
kraftigere blokstensmaskiner. Dette
har sandsynligvis gjort det muligt/
nødvendigt, at producere betonen
endnu tørrere.
Produktion af betonvarer og
sammenhæng med dannelse af
kalkudblomstringer er skematisk illustreret på figur 1.
Skematisk illustration af betonvareproduktion og kalkudblomstringer
Temperaturen skal helst over 1520°C (gerne 30-40°C), luftfugtigheden er optimal ved 80-95% RF uden
kondens og indholdet af kuldioxid i
luften må gerne være mange gange
højere end i normal atmosfærisk
luft. Sådanne forhold er mulige –
men naturligvis økonomisk meget
tunge – at etablere. De nævnes for
at få beskrevet hvilken retning, det
er fordelagtigt at gå mod.
B eto n 3 • A u g u s t 2 0 1 0
37
Nyt fra Aalborg Portlands arbejdsmark
Figur 2
Betonen blandes og fyldes i blokstensmaskinens fyldkasser, hvor
den komprimeres under tryk. Efter
blokstensmaskinen køres fliser og
belægningssten typisk i hærdekammer et døgns tid, og derefter bliver
de palleteret og kørt på lager, hvor
de stakkes til en højde på 5-6 paller – se figur 2. Nogle producenter
beklæder pallerne med en plastfilm,
men ofte er pallerne udækkede.
Sædvanligvis ses der ikke kalkudblomstringer på det øverste lag
af sten på en palle. Det skyldes,
at det øverste lag ikke udsættes
for så lang tids opfugtning som de
øvrige. Den fugt, der sætter gang i
transportmekanismen, som fører til
kalkudblomstringer, stammer overvejende fra regn og andet nedbør
samt dug, men afdampning af betonens egen vand og kondens kan
også have indflydelse. Derfor forekommer kalkudblomstringer også,
selvom pallerne er overdækkede
med plastfilm.
Når det regner, trænger vandet
på ubeskyttede paller ned gennem
lagene af sten. Efterfølgende udtørring i tørvejr vil hurtigt tørre det
øverste lag af sten, mens lagene
længere nede kun tørrer langsomt
– her er der meget lidt ventilation,
og stenene vil derfor være opfugtet gennem længere tid, hvilket er
ugunstigt i forhold til kalkudblomstringer. Når stenene nede i lagene
så tørrer, sker det først i randzonerne, der ligger tæt på mellemrummet
mellem stenene, da ventilationen er
38
størst i disse områder. Derfor vil stenene ofte få et udseende som vist
på figur 3.
Cementtyper
Det kunne være nærliggende at
tro, at kalkfillercementer som f.eks.
BASIS cement ville have større tendens til at give kalkudblomstringer
end cementer uden kalkfiller. Sådan
forholder det sig imidlertid ikke! De
kalkforbindelser, der transporteres
ud af betonen, når vi ser kalkudblomstringer på overfladen, bevæger sig i opløst form. Kalkfilleren
i BASIS cement består primært af
calciumkarbonat, som er tungtopløseligt og bundet i betonen – kalkfilleren er med andre ord immobil og
indkapslet i cementens reaktionsprodukter. Det, der har betydning,
og som er i stand til at bevæge sig
fra betonens indre til overfladen, er
calciumhydroxid.
Forskellige cementer kan danne
lidt forskellige mængder af calciumhydroxid, men det er helt uden
betydning i forbindelse med kalkudblomstringer – calciumhydroxid
vil som tidligere nævnt dannes i
mængder, der langt overstiger det
der skal til for at danne en synlig
hvidfarvning uanset cementtype.
Ud over mængden af calciumhydroxid har den porestruktur, som
cementen danner, betydning. Her vil
der igen ikke være noget at bekymre
sig om ved at anvende kalkfillercement sammenlignet med en ren
Lager fra
betonvareproduktion
klinkercement. En tæt porestruktur
i cementpastaen, som er påkrævet
for at minimere kalkudblomstringer,
hænger sammen med holdbarhed
af beton i aggressive miljøer. Her
har BASIS cement gennem mange
år vist sit værd, og på grundlag af en
lang række undersøgelser, må BASIS cement også anvendes i næsten
alle miljø- og eksponeringsklasser
– eneste undtagelse er sulfatholdige miljøer, og det er af helt andre
årsager.
Minimering af
kalkudblomstringer
Kalkudblomstringer kan forekomme
i forskellige grader. Hovedparten af
det hvide uønskede slør forsvinder
typisk i løbet af et par år som følge
af slid og regn. Desuden findes der
metoder til at fjerne lette kalkudblomstringer såsom kostning med
skarpkantet sand og let syrebehandling. Der er dog nogle tilfælde,
hvor kalkudblomstringerne er så
tykke og ”sammengroede” med
betonen, at de ikke forsvinder inden for en overskuelig tidshorisont
og i øvrigt er vanskelige at fjerne.
Under alle omstændigheder er det
ønskværdigt at minimere risikoen
for at kalkudblomstringer i det hele
taget forekommer. Det skal igen understreges, at man kan ”minimere”
men ikke med 100 % garanti ”eliminere” kalkudblomstringer.
Figur 3Belægningssten
med
kalkudblomstringer i midten
I det følgende nævnes nogle foranstaltninger, som vil kunne nedbringe risikoen for kalkudblomstringer:
• Tilstræb ideelle hærdeforhold
(høj temperatur, høj luftfugtighed og højt CO2 niveau)
• Tilstræb høj densitet af betonvarerne
• Optimer kornkurve på tilslag
• Brug af vandskyende tilsætningsstoffer indblandet i betonen
• Påfør vandskyende coating efter
hærdekammer
• Ekstra tid i hærdekammer
• Indfør ventilerende mellemrum
mellem lagene ved palletering
Først og fremmest er det vigtig, at
betonen er tæt. Dette opnås ved
en god og homogen komprimering,
ved at anvende tilslag med en hensigtsmæssig sammensat kornkurve
samt ved at køre med en tilpas høj
fugtighed. En god komprimering vil
komme til udtryk ved en høj densitet af betonvarerne. Det er svært
at angive, hvad densiteten præcis
skal ligge på, da det også afhænger
af, hvilke materialer der er til rådighed. Det er dog Aalborg Portlands
erfaring, at der er forhøjet risiko for
kalkudblomstringer, hvis densiteten
af fliser er under 2280 kg/m³ og
densiteten af belægningssten under
2300 kg/m³.
Dernæst er det en mulighed,
at forhindre/reducere vandets bevægelser i betonen – og dermed
transport af calciumhydroxid fra
betonens indre til overfladen. Dette
kan opnås ved brug af vandskyende
tilsætningsstoffer – enten til iblanding i betonen eller som coating.
Tilsætning af vandskyende midler
i betonen kan erfaringsmæssigt
mindske risikoen for kalkudblomstringer betydeligt.
Styring af kuldioxidindholdet under hærdningen praktiseres ikke i
Danmark, men bl.a. i Tyskland og
USA benyttes systemer, hvor man
opvarmer hærdekamrene med direkte gasfyrede fordampningsanlæg, så man udover optimale
temperatur- og fugtforhold opnår
et kuldioxidindhold på op til 300
gange højere end i almindelig luft.
Hvis dette system er økonomisk fornuftigt, synes det at være ideelt.
Undersøgelser har vist, at mellemlæg mellem lagene af sten på
pallerne, har en gavnlig effekt til reduktion af kalkudblomstringer [1].
Mellemlæggene skal være udformet,
så der sker ventilation mellem la-
gene, og det sikres bl.a. ved en minimumstykkelse på 5 mm.
Afrunding
Dette er tredje artikel fra Aalborg
Portland i bladet Beton om kalkudblomstringer (omend med lidt forskellige vinkler). Der er flere årsager
til, at vi bliver ved med at skrive om
kalkudblomstringer – det er ikke
bare for at gentage os selv – men
vi kan endnu ikke sætte flueben ved
”problem med kalkudblomstringer
løst”. Forklaringen hertil blev måske
allerede belyst i en gammel BetonTeknik fra 1961 [2], hvori der står
”udblomstringsprocessen er ret
vanskelig tilgængelig eksperimentelt og teoretisk”. Det er med andre
ord temmelig kompliceret, og derfor
er det stadig knap 50 år senere et
relevant og aktuelt emne.
Kilder
[1] Mario Romero, Estetisk betong
och kalkutfällningar, 1995
[2] C.A Bang Petersen, Udblomstringer, særtryk af Beton-Teknik nr.2:1961
Postboks 165 | DK-9100 Aalborg | Tel. +45 99 33 77 54 | www.aalborgportland.dk
B eto n 3 • A u g u s t 2 0 1 0
39
Mødekalender 2010
Dansk Betondag 2010
Torsdag den 23. september og fredag den 24. september
på Radisson BLU Hotel Papirfabrikken i Silkeborg
Torsdag den 23. september
08.00Registrering og morgenkaffe
09.00 Velkomst
v/ Formand for Dansk Betonforening,
Jørgen Schou, Unicon A/S
09.10Introduktion af dagens program
v/ Jørgen Holst, COWI A/S
09.15 DGI huset Herning – Fra idé til færdig byggeri
v/ Torben Kloster, KPC
09.45Nye arkitektoniske muligheder ved digital
produktion af unikke betonkonstruktioner
v/ Thomas Juul Andersen, Teknologisk Institut, Beton
10.15 Udførelse af en kombineret bro – og
sænketunnelforbindelse i Busan, Sydkorea
v/ Tommy Olsen, COWI A/S
10.45 Kaffepause og udstilling
11.30 Nationale regler for udførelse af
betonkonstruktioner
v/ Per Fogh Jensen, MT Højgaard A/S
11.50 federation international du beton (fib)
– et internationalt netværk på betonområdet
v/ Mikael Wimpffen Bræstrup, Rambøll A/S
12.10 Urban Mediaspace Aarhus – Multimediehuset
i Århus
v/ Finn Jeppesen, Schmidt Hammer Lassen Architects og
Alex Laursen, Alectia
12.40 Frokost og udstilling
14.00 Underjordiske bygværker for fuldautomatiske
P-anlæg i København
v/ Jesper Boilesen, Pihl A/S
14.30 Strålingsbeskyttende beton – en tung udfordring
v/ Jan Frandsen, Unicon A/S
15.00 Simulation of Reinforcement Corrosion and its
Consequences
v/ Alexander Michel, DTU-BYG
15.20 Kaffepause og udstilling
16.00 HEART – et internationalt museum i Herning
v/ Hanne Pedersen, Kjaer & Richter A/S
16.25 Dalbro over Funder Ådal
v/ Christian Krarup Smith, Züblin A/S
16.55Introduktion til fredagens ekskursion
v/ Jørgen Holst, COWI A/S
17.00 Afslutning
19.00 Velkomstdrink
19.30 Festmiddag med underholdning
Ekskursion fredag den 24. september
En guidet tur til motorvejsbyggeriet ved Funder Ådal efterfulgt at
et besøg til HEART – Herning Kunstmuseum.
Frokosten indtages på sejlturen på Silkeborgsøerne fra
­Museum Jorn til slusen ved Radisson BLU Hotel Papirfabrikken.
Foreløbig tidsplan:
09.00 Afgang med bus fra Radisson BLU Hotel
Papirfabrikken, Silkeborg
09.15 Besøg til anlægsbyggeriet ved Funder Ådal
10.45 Afgang med bus fra Funder Ådal
11.30 Besøg på HEART – Herning Kunstmuseum
12.30 Afgang med bus fra Herning
13.00 Frokost og sejlads på Silkeborgsøerne
15.00 Forventet ankomst til Radisson BLU Hotel
Papirfabrikken, Silkeborg
Alle møder kræver tilmelding til IDA senest ugedagen før mødet
Benyt venligst website: http://ida.dk/Arrangementer/ og klik på mødetilmeldingen (skriv DBF i ”arrangørboksen”). Der
kan også ringes på tlf. 33 18 48 18. Du skal være logget på >ida.dk< for at tilmelde dig elektronisk. Hvis du ikke er
oprettet som bruger på http://ida.dk går du via ”Opret ny bruger” og følger anvisningerne her.
Programmer udsendes pr. e-mail til DBF’s medlemmer og kan ses på ovennævnte link for tilmelding eller rekvireres
på 33 18 46 43 (Anni Nielsen) / ani@ida.dk. Husk også DBFs website www.danskbetonforening.dk
DANSK
BETONFORENING
VIDEN DER STYRKER