Ansøgning om Fritidspas til foreningsaktivitet - AIA

Transcription

beton
Nummer 1
F E B RU A R
2015
Tema:
Design af holdbarhed
side 4
– nye principper på vej
10
Europæiske
standarder:
Danmark mister indflydelse
16
Højhus i
Ørestad
Udfordrer dansk byggeskik
20
10 års
succes
Workshops kommet for at blive
2+2=5
Avanceret analyse af
delmaterialer og hærdnet beton
Få en kompetent dialog om beton..!
Aalborg Portland A/S
Rørdalsvej 44
Postboks 165
9100Kvalitetscement
Aalborg
fra Aalborg Portland gør det ikke
Telefon
+45alene.
98 16 I77nogle
77 tilfælde kræver det viden og
altid
Telefax
+45 98 10 11for
86at sikre stærke betonløsninger.
kompetence
cement@aalborgportland.com
Teoretisk og praktisk erfaring er værktøjerne.
www.aalborgportland.com
Og dialog med præcis rådgivning iværksætter
handlinger, der sigter mod bedre resultater med
beton både teknisk og kommercielt – mere værdi,
fordi 2+2 bliver til 5…
Det stærke hold med cement- og betontekniske
kompetencer – de tekniske konsulenter:
Søren H. Rasmussen, Brian Dürr, Erik Pram Nielsen,
Thorkild Rasmussen, Jacob Thrysøe,
Niels Erik Jensen.
Vi er klar...!
Aalborg Portland A/S
Telefon 9816 7777
Telefax 9810 1186
sales@aalborgportland.com
www.aalborgportland.dk
Dansk betonviden i fare
For et halvt år siden, i august 2104, kunne Magasinet BETON slå fast, at Danmark er et af
de absolut førende betonlande i verden, og at vores veldokumenterede viden, principper
og metoder til at sikre betonkonstruktioner holdbarhed og lang levetid er efterspurgte
internationalt.
Men måske er det en stakket frist. Den europæiske standardiseringsorganisation, CEN,
har – som vi omtaler det i denne udgave af BETON - sat gang i et omfattende udviklingsarbejde, der skal føre til standardiserede, fælleseuropæiske principper for design af betonkonstruktioners holdbarhed.
Rent principielt er den tanke fornuftig nok i et Europa, hvor man tilstræber et åbent
marked med så få nationale regler som muligt.
Men der er en slange i paradiset, for de nye, europæiske regler kan gøre det svært for os at
holde fast i vores gode betonkrav. Danmark har ingen indflydelse på de kommende betonkrav,
idet vi – trods vores viden på området - slet ikke er med til at udarbejde de kommende regler.
Det får nu betoneksperter til at advare om, at vi risikerer at få betonkrav, der er dårlige set
med danske øjne, trukket ned over hovedet.
Problemet er økonomisk. Det koster penge, når danske betoneksperter skal deltage i arbejdet med nye europæiske betonkrav. Men det har vist sig umuligt at skaffe midler til dansk deltagelse i europæiske standardiseringsaktiviteter på betonområdet.
En dansk styrkeposition er derfor nu i fare til skade for såvel betonkonstruktioners levetid,
eksport af ingeniørviden og udvikling af nye, endnu mere bæredygtige betoner. Det bør de danske bevillingsgivere snarest få øjnene op for.
beton
Nr. 1 | FEB. 2015 | 32. årgang
Betons formål er at fremme optimal og
bæredygtig brug af beton og betonprodukter både teknisk, æstetisk, økonomisk og
miljømæssigt. Det sker ved at orientere om
udviklingen inden for betonteknologi og
betonproduktion samt ved at udbrede kendskabet til betons anvendelsesmuligheder.
Beton udkommer fire gange årligt i februar,
maj, august og november i et distribueret
oplag på 5.500.
Udgiver: Samvirket for udgivelse af bladet Beton
DANSK
BETONFORENING
Jan Broch Niels en | Redak tør
Redaktion:
Indhold:
3
t em a : N y p rinc ip p e r fo r d e si g n af beto n s h o ldbarh ed mås ke på vej 4
t em a : O pba k ning – o g e n d e l sk e p si s
8
t em a : Danmark får kun begrænset indflydelse på betonstandarder 10
t em a : Fors l ag om n y m o d e l fo r i n dt r æ n g n in g af ch lorid i b eton 12
Højh u s i Ø resta d u d fo r d r e r dan sk bygg e sk ik
16
Hob ros s pil d eva n d k r æve r t i l sl ag af g r an i t 18
Flyd end e k a j p l a d se r i E sbj e rg 19
1 0 å rs s u cc es m ed beto n wo r ksho p s
20
Per st ru p sats er på BIM o g 3 D
23
Ny v ej l ed ninger fo r d r i f t o g ve d l i g e ho l d på af løb s området
24
fi b sym pos iu m t eg n e r ove r fo rve n t n i n g 25
Uds m yk k et fængs e l sm u r g ø r at m o sfæ r e n bedre
26
Beto nprint eren ry k k e r tætte r e på
27
Samarbejde om sikkerhed ved løft og montage af betonelementer 28
Rett en sat bag b eto n o g ko bbe r 29
Broel ega nc e m ed l an g l evet i d 30
Mass er a f b eton i n y m u lt i ar e n a
32
Luksu s t il Køb enh avn s cy k l i st e r 34
Ny u d gav e a f t ek n i sk hån d bo g o m be l æg n i n ger
35
n y t f ra : Fa b riks beto n g ru p p e n 36
n y t f ra : B etonel e m e n t- fo r e n i n g e n 38
n y t f ra : T EKNOLOGISK INST I T U T 42
n y t f ra : A a l b org Po rt l an d 44
n y t f ra : Da ns k B eto n fo r e n i n g 48
Dans k b etonv id en i far e Jan Broch Nielsen (ansvarshavende)
redaktionen@danskbeton.dk
Tlf. 57 80 78 69
Abonnement og
administration:
Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1015 København K
Anette Berrig, abg@danskbyggeri.dk
Tlf. 72 16 01 91
Annoncer:
Media-People
Ole Bolvig Hansen
annoncer@danskbeton.dk
Tlf. 39 20 08 55, fax 39 20 08 65
Grafisk produktion:
KLS Grafisk Hus A/S
Forsidefoto:
Jan Broch Nielsen
Abonnementspris:
Indland, kr. 210,- ekskl. moms (4 numre)
Udland, kr. 260,- (4 numre)
Løssalg, kr. 65,- ekskl. moms
ISSN 1903-1025
www.danskbeton.dk
FEBRUAR 2 0 1 5 • 3
Tema | Design af holdbarhed
Ny principper for design
af betons holdbarhed
Eksponeringsmodstandsklasser er den centrale nyskabelse i et koncept for holdbarhedsdesign, som en europæisk
arbejdsgruppe er ved at udvikle – men henblik på, at konceptet skal vinde indpas i europæiske betonstandarder
t nyt koncept for
design af betonkonstruktioners
holdbarhed og
levetid er ved at
finde vej gennem
beslutningsprocesserne i den europæiske standardiseringsorganisation, CEN. Endnu er
der tale om indledende tekniske arbejder, der ligger forud for det egentlige
standardiseringsarbejde – men meget
tyder på, at et paradigmeskift for holdbarhedsdesign kan blive en kendsgerning. Måske allerede når næste generation af standarder på betonområdet
bliver vedtaget, hvilket sandsynligvis
sker i 2020.
De ny tanker om ’Durability Design’
blev i november 2014 præsenteret for
den danske betonverden på en workshop i november 2014. Konceptet er
udarbejdet af en arbejdsgruppe i CEN
ved navn JWG Durability, hvilket henviser til, at det er en fælles arbejdsgruppe
(Joint Working Group), som refererer til
de tekniske komiteer TC 104 og TC 250
for henholdsvis beton og Eurocodes.
Brug for input
Som led i processen har Danmark mulighed for at kommentere forslaget. Der-
for arrangerede Dansk Betonforening
og Betoncentret på Teknologisk Institut
workshoppen, hvor formålet var at debattere konceptet for at skabe grundlag
for et dansk svar fra Dansk Standards
standardiseringsudvalg S-328.
Designkonceptet blev præsenteret
af Steinar Leivestad, der er projektleder
i Standard Norge og som convenor ansvarlig for arbejdet i JWG Durability.
Steinar Leivestad understregede på
workshoppen, at der endnu ikke er tale
om et formelt høringsforslag. Så langt
fremme er arbejdet endnu ikke.
»Vi er i en fase, hvor vi søger kommentarer og input, som vi vil bruge i
Tema:
Design af
holdbarhed
1935:
Lillebæltsbroen
– bropillerne er
betonkonstruktioner, som i de
seneste år har
krævet betydelige
reparationer.
4 • B e to n
Veludført beton har lang levetid. Men kravene kan
også være store, når fx betonbroer og -tunneler skal
holde mindst 120 år, før der er brug for renovering.
Derfor er holdbarhedsdesign, som Beton ser
nærmere på i dette nummer, en vigtig
disciplin for betoningeniører – og en
disciplin, hvor der kan være store
omvæltninger på vej.
udarbejdelsen af arbejdsgruppens endelige rapport til de tekniske komiteer, der
har stillet os opgaven«, sagde han.
Europæisk kaos
Baggrunden for JWG Durability er, at
der med Leivestads ord set fra CEN
nærmest hersker kaos – i form af meget
forskellige krav fra land til land, når det
gælder design af holdbarhed og levetid
af betonkonstruktioner. Selv om vi i Danmark stiller relevante og korrekte krav,
der sikrer holdbarheder af vores beton,
har andre europæiske lande valgt meget
anderledes krav for at sikre holdbarhed af
deres beton.
Undersøgelser – som fx beskrevet i
CEN TR 15868 - har vist, at den samme
betonkonstruktion i den samme eksponeringsklasse har en meget forskellig
designlevetid i forskellige lande. Omvendt betyder det, at de nationale krav
til en beton med en given designlevetid
alt andet lige varierer meget fra land til
land.
»Forskellige lande bygger på forskellige antagelser. Men det er langt fra en
ønskværdig situation, at der er forskellig
opfattelse af holdbarhed på det europæiske marked. Designlevetiden af den
samme konstruktion kan være 50 år i det
ene land og 110 år i et andet. Vi arbejder
derfor hen mod et system, der kan danne
basis for at vurdere betonkonstruktioners levetid på en konsistent måde på
baggrund af en ydelsesbaseret tilgang«,
fastslog Steinar Leivestad, som tilføjede,
at udviklingen også harmonerer med
Europakommissionens ønsker om at
begrænse nationale krav.
2013:
Odins Bro, Odense. Betonkonstruktioner designet til 100 års levetid.
Forkerte vurderinger af designlevetiden har både økonomiske og tekniske
konsekvenser. Hvis der opstår betonproblemer hurtigere end antaget, medfører
det udgifter til afhjælpning. Og omvendt
har konstruktionen muligvis været for
dyr, hvis den kan holder væsentligt længere end ønsket uden problemer.
Ambitionen for JWG’en er derfor et
fælleseuropæisk system for holdbarhedsdesign, der skal indarbejdes i de
europæiske standarder på betonområdet
ved kommende revisioner af EN 1992 om
design af betonkonstruktioner (Eurocode
2), EN 206 om materialet beton og EN
13670 om udførelse.
Centrale modstandsklasser
Det centrale element i det ny koncept er
’Exposure resistance classes’ – eksponeringsmodstandsklasser, som er en klassifikation af forskellige betontypers modstand
mod forskellige nedbrydningsmekanismer.
Klassifikationen er baseret på prøvning, så
det er betonernes konkrete ydelse (performance), der bestemmer klassen. Dermed
skifter fokus fra brug af præskriptive værdier for en række betonparametre til betonens konkrete egenskaber.
Dette adskiller sig væsentligt fra betondesign i dag, hvor designlevetiden
sædvanligvis bliver fastlagt gennem krav
til fx v/c-tal, cementindhold og bindertype m.v. Men ifølge JWG Durability er
disse empiriske krav baseret på lokale
erfaringer ikke konsistente, lige som der
ikke er nogen fælles forståelse for, hvad
det vil sige, at levetiden er ’opbrugt’.
Udviklingen fra brug af præskriptive
krav, som der er erfaring for vil virke, til
en ydelsesbaseret (performance based)
tilgang baseret på konkret design sker på
flere tekniske områder i disse år. Inden
Fortsætter på side 6
1912:
Charlottenlund Fort forstærket med betonkonstruktioner. I øvrigt bestykket med
fire 29 cm haubits M/1910.
FEBRUAR 2 0 1 5 • 5
1962:
Langelandsbroen
– omfattende renoveret 2010-2012 på
grund af betydelige
betonskader.
Fortsat fra side 5
for byggeriet gælder det ikke mindst på
brandområdet, hvor funktionsbaserede
brandkrav og brandteknisk dimensionering i stigende grad erstatter brug af de
på forhånd anerkendte løsninger fra Bygningsreglementets eksempelsamling.
Fire modstandsklasser
Det ny forslag omfatter fire modstandsklasser for henholdsvis carbonatisering,
chloridindtrængning, fryse/tø-påvirkninger og kemiske påvirkninger. I de første to
klasser kan modstanden enten være lav,
medium eller høj. I de to sidste kan modstanden være medium eller høj.
»Konceptet skal både være teknisk
velfunderet og nemt at bruge. Derfor
har vi valgt at tage udgangspunkt i de
konkrete nedbrydningsmekanismer, der
fører til henholdsvis armeringskorrosion
og nedbrydende påvirkning af betonens
funktion«, uddybede Leivestad.
De ny klasser defineres ud fra nedbrydningsmekanismen. Fx er ’lav carbonatiseringsmodstand’ – indtil videre
- defineret ved, at der kun er 10 procents
sandsynlighed for, at carbonatiseringsdybden er mere end 40 mm efter 50 år i
eksponeringsklasse XC3 med en relativ
luftfugtighed på 65 procent. Definitionen
på middel og høj modstandsklasse er så
henholdsvis 30 mm og 20 mm.
6 • B e to n
Tilsvarende definitioner gælder for de
øvrige modstandsklasser.
»Med de ny klasser frigør vi os fra at
tale om v/c-tal og bindersammensætning i forbindelse med design af levetid.
Vi taler i stedet om evnen til at modstå
nedbrydningsmekanismer«, siger Steiner
Leivestad.
Princippet er meget kort fortalt, at
rådgiveren designer holdbarheden af en
given konstruktion ved at vælge eksponeringsklasse, modstandsklasse og dæklag
på baggrund af den ønskede levetid.
Specifikation fra entreprenøren til
betonfabrikken vil således fx omfatte
styrkeklasse, eksponeringsklasse, modstandsklasse, øvre og nedre værdi for
tilslagets størrelse (Dupper, Dlower) og konsistensklasse.
Operative tabeller
Til brug i det daglige, mindre komplicerede designarbejde foreslår JWG Durability
såkaldte ’deemed-to-satisfy’-tabeller.
Det vil sige præaccepterede kombinationer af bindertype, bindermængde
og v/c-tal, der sikrer, at betonen rammer
en given modstandsklasse. Tilsvarende
skal der udarbejdes tabeller, som giver
en sammenhæng mellem eksponeringsklasse, modstandsklasse, dæklagstykkelse
og levetid, så et hurtigt tabelopslag giver
betondesignet.
»Det er naturligvis vigtigt at underbygge og kalibrere disse værdier. Til det
vil vi bygge videre på de metoder, der blev
udviklet i DuraCrete-projektet, og som nu
indgår i fib Model Code«, sagde Leivestad.
Forslaget om tabeller med præaccepterede værdier vækker dog en vis undren
i nogle danske betonkredse, idet hele
formålet med indsatsen jo er at indføre en
ydelsesbaseret tilgang holdbarhedsdesign
i stedet for at foreskrive bindertype, bindermængde og v/c-tal.
Brug for nye testmetoder
Steinar Leivestad lægger ikke skjul på, at der
også ligger en stor opgave i standardisering
af de prøvningsmetoder til performance
testing, der skal anvendes for at placere en
given beton i den rette modstandsklasse.
Udfordringen er blandt andet at finde
metoder, hvor man troværdigt kan ekstrapolere sig frem til betonens egenskaber
om 100 eller måske 200 år på baggrund af
en forholdsvis kort test, hvor en betonprøve udsættes for forskellige nedbrydende
faktorer i en periode på allerhøjst 700 døgn.
Når testmetoderne er på plads, kan det
til gengæld fremme udviklingen af nye, fx
mere bæredygtige betoner med nye bindertyper, idet prøvningen kan dokumentere betonens modstandsklasse, hvor det i
dag kan være vanskeligt at dokumentere en
ny betons egenskaber på langt sigt. jbn
Produktivitets-forbedrende
produkter til betonelement industrien
DYNAMON NRG -
Superplastificerende produkter
• Kraftigt plastificerende – lavt forbrug
• Hurtigere hærdningsproces med
høj tidligstyrke
• Effektiv produktion af selvkompakterende beton
VISCOSTAR -
Stabiliserende produkter
• Stabilisering af fillerfattig
selvkompakterende beton
• Effektiv fjernelse af bleeding
• Højeffektive – lavt forbrug
VIBROMIX -
Avancerede produkter til tørbeton
•
•
•
•
Forbedret kompaktering
Forbedrede overflader og styrker
Mindre støj og slitage
Modvirker kalkudfældninger
MAPEFORM Formolier
•
•
•
•
•
•
Perfekt slipevne
Overflader uden defekter
Modvirker opbygning i formudstyr
Stor rækkeevne – lavt forbrug
Miljøvenlig mineralolie baserede
Biologisk nedbrydelige emulsioner
Opbakning – og en del skepsis
JWG Durability er på rette vej med en ydelsesbaseret tilgang, mener
danske betonfolk. Men der er delte meninger om specifikke elementer i
arbejdsgruppens forslag.
Både opbakning og skepsis prægede debatten om det ’Durability Design Concept’, som blev præsenteret for den danske
betonverden på en workshop hos Betoncentret på Teknologisk Institut i november 2014.
»På det helt overordnede plan blev det godt modtaget, at
konceptet bygger på en performance-baseret tilgang til at
specificere betonkonstruktioners holdbarhed. Generelt var
der således enighed om det nødvendige i at tage udgangspunkt i betonens konkrete modstandsdygtighed over for de
væsentligste nedbrydningsmekanismer, når man arbejder
med levetidsdesign af betonkonstruktioner«, siger centerchef Dorthe Mathiesen fra Betoncentret.
Betoncentret har sammenfattet debatten på workshoppen
til brug for standardiseringsudvalget S-328, der efter samråd
med S-1992 er ansvarlig for at sende kommentarer til arbejdsgruppen i CEN.
Detaljeret skepsis
På det mere detaljerede niveau var der større skepsis. Det
koncept, der blev præsenteret, bygger på et system af modstandsklasser. Betonens modstandsklasse bliver så afgørende for kravet til det dæklag, der er nødvendigt for at opnå en
given levetid i en given eksponeringsklasse.
»Meningerne om modstandsklasserne var delte. Nogle
fandt det en god og anvendelig ide, ikke mindst med de ’de-
2000:
Betontunnel under
Øresund fra Amager til Peberholm.
Designet til 100 års
levetid. Foto: Miklos
Szabo/Øresundsbron.
8 • B e to n
emed-to-satisfy’ tabeller, som arbejdsgruppen også foreslår.
Andre påpegede, at systemet virker stift, og at det ikke tager
højde for effekten af kombinerede miljøpåvirkninger«, siger
Dorthe Mathiesen.
Et andet kritikpunkt var, at et system baseret på valg af
modstandsklasser i virkeligheden ikke er performance-baseret for alvor – i modsætning til fx modellering af den konkrete betons egenskaber.
Tærskelværdi
Hertil kommer, at klassekonceptet blev kritiseret for ikke
at tage højde for den tærskelværdi (chloridkoncentration i
betonen), ved hvilken armeringen begynder at ruste i forskellige betonsammensætninger. En problemstilling, som
forskningen endnu ikke har fuldgyldige svar på.
»Det er vigtigt at understrege, at der kan ske mange ændringer med konceptet fremover. Workshoppen var et led i
arbejdsgruppens indsamling af kommentarer til arbejdet,
og der er endnu et godt stykke vej til et egentligt høringsforslag«, siger Dorthe Mathiesen.
Endelig blev der på workshoppen udtrykt bekymring
for, om vi kan bevare de danske principper for at opnå god
betonkvalitet med rødder helt tilbage til Basis Beton Beskrivelsen fra midtfirserne.
jbn
Helenevej - Regnvandssikring,
Frederiksberg
1.
2.
Nørre Vorupør Havbad, Thisted
:F
Foto
r ed
e ri
rg
be
ks
:T
Foto
Ko
m
t
his
m
ed
un
e
Ko
m
m
un
e
Helenevej er Danmarks første villavej,
der kan optage regnvandet fra selv
kraftige skybrud. Vejen har nemlig fået en
permeabel belægning med betonsten, så
vandet siver ned i undergrunden i stedet
for at lægge sig på overfladen.
Stem på
din favorit til
Bæredygtig Beton Prisen 2015
Det nye havbad sætter en af Thys bedste
badestrande på landkortet og gør det
muligt at bade i det friske havvand uden at
bekymre sig for høje bølger og
understrømme.
Du kan nu stemme på det projekt, som du synes skal vinde Bæredygtig Beton Prisen 2015,
og dermed være med i lodtrækningen om et rejsegavekort på 15.000 kr.
Sidste mulighed for at stemme er den 28. februar 2015.
Stem, se flere billeder og læs dommerkomiteens begrundelser for nomineringerne på
danskbeton.dk
“Le Mur” - Højvandssikring,
Lemvig Havn
3.
Bæredygtig Beton Prisen uddeles hvert andet år af
Dansk Beton. I 2013 løb Rabalder Parken i Roskilde
med æren. I år har dommerkomiteen udvalgt
3 finalister, der alle udmærker sig i forhold til miljø,
samfund og økonomi. Hvem der bliver den endelige
vinder, er op til danskerne.
:
Foto
m
Le
vig
Ko
m
m
un
e
I roligt vejr skaber højvandssikringen
på Lemvig Havn byliv til glæde for by og
erhvervsliv. Når vandet stiger lukkes
portene, og Lemvig undgår oversvømmelse.
For en bæredygtig fremtid
Danmark får kun
begrænset indflydelse
på betonstandarder
Danske interesser er
ikke repræsenterede
i centralt, europæisk
standardiseringsarbejde. Det kan betyde farvel til dansk betonviden
i verdensklasse.
CEN’s bestræbelser for at udvikle et
fælleseuropæisk koncept for durability
design af betonkonstruktioner får nu
centerchef Dorthe Mathiesen fra Betoncentret på Teknologisk Institut til at råbe
vagt i gevær.
»Det er godt og nødvendigt, at CEN
tager problemstillingen op. Men det er
et problem for Danmark som en førende
betonnation, at der ikke deltager nogen
danskere i arbejdet. Dermed får vi kun i
begrænset omfang indflydelse på de regler, der på et tidspunkt bliver gældende i
Danmark, og hvor vi har rigtig meget at
byde ind med«, siger Dorthe Mathiesen.
Problemet er økonomisk. Det koster
i sagens natur penge, hvis danske betoneksperter skal deltage i arbejdet med
at udarbejde det ny koncept eller andre
europæiske standardiseringsopgaver. Men
det har i de senere år ikke været muligt
at skaffe midler til såvel dette projekt som
flere andre europæiske standardiseringsaktiviteter på betonområdet.
Hidtil har det været muligt for de
enkelte lande at definere nationale betonkrav inden for den fælleseuropæiske
ramme i form af nationale annekser til de
europæiske standarder. Men EU-Kommissionen – og dermed CEN – er begyndt
at fokusere meget på at minimere nationale krav.
10 • B e t o n
1970:
Den ny Lillebæltsbro indvies.
En holdning, der har vundet genklang
hos de danske myndigheder. Således
fremhæver regeringens byggepolitiske
strategi fra november 2014, at regeringen
vil arbejde for at fjerne nationale særregler.
Det understreger ifølge Dorthe Mathiesen behovet for at styrke den danske deltagelse i den europæiske standardisering.
Danmark er i international målestok
et lille marked, når det gælder byggeriopgaver. Desto mere vores regler
ligner dem, der findes i vores større
nabolande, og jo mere vi anvender
internationale standarder for beregning og udførelse af byggearbejder,
desto mindre bliver adgangsbarriererne for internationale virksomheder, der kunne have lyst til at etablere sig og operere i Danmark. Ligesom
danske virksomheder, der afsætter
varer både på danske og udenlandske markeder, har stor fordel af at få
så ensartede regler som muligt.
’Vejen til et styrket byggeri i Danmark
– regeringens byggepolitiske strategi’,
november 2014
»Hvis vi ikke selv deltager i arbejdet,
risikerer vi at få trukket krav ned over hovedet på os. Og det kan sagtens være krav,
der gør at danske betoner bliver dyrere
og mere miljøbelastende end tilfældet
er i dag. «, siger Dorthe Mathiesen, som
opfordrer bevillingssystemerne til at finde
øgede midler til en dansk indsats.
En del af formålet med det nye koncept
for durability design er at gøre det nemmere at tage nye materialer og beton i brug
ved hurtigt at kunne dokumentere deres
egenskaber. Og det er der i høj grad brud
for, fastslår Dorthe Mathiesen. Der bruges
så meget beton i verden, at CO2-bidraget
globalt set er betydeligt – og samtidig er
betonforbruget stærkt voksende.
»Der skal ske noget drastisk, hvis
CO2-bidraget fra beton globalt set skal
nedbringes. Vi har brug for, at der udvikles
nye teknologier, og at der er mulighed for
at dokumentere dem hurtigt«, siger Dorthe
Mathiesen.
Såvel betons holdbarhed og bæredygtighed har i en årrække været centrale
arbejdsområder for Betoncentret, der
i 2012 afsluttede ’Dansk Ekspertcenter
for Konstruktioner til infrastrukturen’, og
som nu står i spidsen for innovationskonsortiet ’Grøn Omstilling af Cement- og
Betonproduktion’.
jbn
COLORED CONCRETE ENERGIZED BY
A virtual world takes shape: Daum, one of South Korea’s leading IT companies, has made
this vision a reality on Jeju Island. Our Bayferrox® pigments were selected to give the
structure’s integrally colored concrete a look similar to that of the island’s volcanic rock. As
the world’s leading manufacturer of synthetic iron oxide pigments, we are proud to offer
our customers these outstanding products for projects such as these. We present this and
other examples in case studies from Colored Concrete Works®, a LANXESS initiative. If
you would like more information on the aesthetic, technical and economic advantages of
integrally colored concrete, visit our website. Contact us any time for assistance worldwide.
www.lanxess.com and www.colored-concrete-works.com
COLORED CONCRETE WORKS
BAYFERROX® is a registered trademark of Bayer AG, Leverkusen, Germany/Foto: © Kyungsub Shin
An initiative of LANXESS
®
Forslag om ny model
indtrængning af chlo
12 • B e t o n
På vej til at udtage betonprøver fra Farøbroen.
t udviklingsprojekt under ’Dansk ekspertcenter for konstruktioner til infrastrukturen’ peger nu på, at en enkel matematisk
model kan være bedre til at forudsige
betonkonstruktioners levetid end den
mere komplicerede model, der som regel
Måske bruger vi i dag en for kompliceret model, som oven i købet
har en indbygget fejl. Sådan lyder
det fra et dansk ekspertcenter på
området, der arbejder med et forslag til en enklere løsning.
for
rid i beton
anvendes i dag.
På længere sigt kan resultatet derfor føre til mere pålidelige
beregninger af betons langtidsholdbarhed, som er en af de store
udfordringer ved levetidsdesign af fx store broer og tunneler.
Levetidsmodeller regner typisk på, hvor hurtigt chlorider
fra fx havvand eller vejsalt vil trænge ind i en given betonkonstruktion og føre til armeringskorrosion. Resultatet afhænger af
en række parametre, herunder både den konkrete betonrecept,
udførelsen og miljøet. Derfor er modelberegninger behæftet
med en forholdsvis stor usikkerhed.
Teamleder Henrik Erndahl Sørensen fra Ekspertcentret, der
er et samarbejde mellem Betoncentret på Teknologisk Institut
og DTU Byg, ser optimistisk på den ny model. Men han erkender samtidig, at der er et stykke vej endnu til en færdig metode.
Han ser derfor frem til at teste den ny beregningsformel mod
analyser af betonprøver fra Femernprojektets felteksponeringsplads i Rødbyhavn i de kommende år.
»Jeg mener, vi er på rette vej. Vi har sammenlignet beregninger efter den nye formel med boreprøver fra tre danske
kystbroer og svenske kvalitetsdata fra eksponeringspladsen i
Träslövsläge, hvorfra vi har fået 20-års data fra betonplader, der
blev nedsænket i havvand i 1992. Det hele passer ganske godt«,
fastslår Henrik Erndahl Sørensen.
Ukendte parametre
Modellering af chloridindtrængning er kompliceret, fordi en
del af de parametre, der indgår, er mere eller mindre ukendte.
Det har ikke mindst betydning, når man vil eftervise en levetid på 100 eller 120 år ved hjælp af en matematisk model, der
benytter data, som af praktiske årsager er opnået ved analyse
af eksponerede prøvestøbninger med en alder på blot to til
fem år.
»Modellens fejl kan hurtigt blive meget stor, hvis forudsætningerne er forkerte. Det kan i værste fald blive dyrt for samfundet, hvis store broer eller tunneler får korrosionsproblemer
før de 120 år, som de store bygherrer i dag kræver som levetid«,
siger Henrik Erndahl Sørensen.
Den ’sædvanlige’ matematiske model for chloridindtrængning og estimering af levetid er baseret på en fejlfunktionsløsning til Fick’s 2. lov.
Derved er det muligt at beskrive, hvordan chloridkoncentrationen varierer ind gennem betonen som funktion af
FEBRUAR 2 0 1 5 • 13
Fortsat fra side 13
tiden, hvis man kender den oprindelige
chloridkoncentration i betonen, chloridkoncentrationen på overfladen og
diffusionskoefficienten.
En tvivlsom faktor
For at få modellen til at passe med konkrete målinger har det dog været nødvendigt at indføre en såkaldt age-factor på
mellem 0 og 1, der via en potensopløftning reducerer diffusionskoefficienten
afhængigt af eksponeringstiden. Det får
kurverne til at fitte med målepunkterne
i betonens tidlige år. Men det kan også
være en betydelig fejlkilde, hvis det i
virkeligheden er en forkert antagelse, at
diffusionskoefficienten bliver ved med at
falde.
»Jeg er ikke overbevist om, at det er
korrekt at bruge en age-factor. Måske
er der blot tale om, at koefficienten
falder meget i begyndelsen. Vores resultater tyder nærmere på, at diffusionskoefficienten antager en konstant
værdi efter 5 til 10 år eller mindre,«,
siger Henrik Erndahl Sørensen, efter
at have afsluttet analyserne af betonprøver fra Farøbroen, Alssundbroen og
Vejlefjordbroen.
Alle tre broer er opført i perioden
fra 1975 til 1985. Alle prøver er udtaget
under vandoverfladen. For Farøbroen og
Vejlefjordbroen findes der tilsvarende
boreprøver udtaget ved tidligere undersøgelser, som også indgår i analysen.
»I de første år falder den diffusionskoefficient, der beregnes ud fra målte
chloridprofiler, og som typisk indgår i en
levetidsberegning. Den tilsyneladende
chloriddiffusionskoefficient, som denne
koefficient ofte kaldes, udtrykker en form
for et gennemsnit af den chloridindtrængning, der er sket i hele perioden fra
betonens første eksponering til prøveudtagningen,« oplyser Henrik Erndahl
Sørensen.
Han forklarer, at faldet i denne størrelse er et udtryk for, at den helt unge
beton hurtigt optager forholdsvis meget
chlorid, idet ny beton er mere porøs end
Eksponeringstid
1 år
2 år
5 år
10 år
20 år
100 år
Träslövsläge
14 mm
16 mm
19 mm
22 mm
30 mm
-
Ny model
14 mm
15 mm
19 mm
24 mm
30 mm
55 mm
Gl. model
17 mm
19 mm
21 mm
23 mm
24 mm
29 mm
Indtrængningsdybder af en chloridkoncentration på 0,4 % af bindemiddelindhold. Øverst ses de målte dybder på betontype H8 fra felteksponeringsstationen i Träslövsläge. Nedenfor ses resultatet af beregninger med henholdsvis den nye og den gamle model, der begge er
kalibrerede med data for betontype H8 fra 1, 2 og 5 års eksponering.
Målte chloridprofiler for
betontype H8 neddykket i
havvand i Träslövsläge. Punkterne på den grønne linje viser
resultater fra den nye model,
hvor indtrængningsdybder af
chloridkoncentrationen 0,4 %
er beregnet til samme terminer,
som de målte chloridprofiler.
Modellen er kalibreret med
data fra de viste profiler efter 1,
2 og 5 års eksponering.
14 • B e t o n
note r :
SL-dæk til Sfinx
gammel beton. Endvidere kan der ved
den første eksponering suges havvand
ind i overfladen af en tør beton.
Faldet i begyndelsen skyldes derfor
nærmere en høj startværdi, der hurtigt
aftager.
»Derfor er det ikke så heldigt, hvis det
initiale fald indgår i modelberegningerne
’til evig tid’ i form af en age-factor. Der er
risiko for, at det kan føre til en betydelig
overvurdering af levetiden, når man ser
på 100 år eller mere«, mener Henrik Erndahl Sørensen.
Enklere model
Han foreslår derfor en ny og enklere
model for langtidseksponering af beton
baseret på to ukomplicerede led. De tidlige effekter indgår som en konstant, som
adderes til et led, der består af en konstant indstrængningsparameter ganget
med kvadratroden af tiden.
På den måde indgår der ikke en
age-factor. Chloridindtrængningsdybden
beregnes ganske enkelt som en funktion,
der er proportional med kvadratroden
af eksponeringstiden, plus et konstant
bidrag fra den øgede chloridpåvirkning i
tidlig alder.
»Vi har brugt den ny model til at beregne, hvor hurtigt betonen vil opnå en
chloridkoncentration på 0,4 procent af
bindemiddelindholdet i forskellig afstand
fra overfladen, og resultaterne passer
godt med vores målinger«, siger Henrik
Erndahl Sørensen.
De 0,4 procent anses for at være lavere end den såkaldte chloridtærskelværdi,
dvs. den kritiske koncentration for armeringskorrosion. Her skal det dog tilføjes,
at chloridtærskelværdien til en vis grad
er ukendt og under alle omstændigheder
meget omdiskuteret.
»Vi håber i fremtiden at kunne bruge
den nye model til at lave mere præcise
forudsigelser af betonkonstruktioners
levetid. Det kræver, at vi får et bedre
kendskab til chloridtærskelværdien for
forskellige eksponeringssituationer, og at
vi får kalibreret modellen med data af høj
kvalitet. Derfor ser vi meget frem til at få
nye data til foråret, hvor betonprøverne i
Femernprojektets felteksponeringsplads
i Rødbyhavn har været neddykket i havvand i fem år«, afslutter Henrik Erndahl
Sørensen.
jbn
Perstrup Beton Industri skal levere SL-dæk til det 12 etagers store boligbyggeri, Sfinxen, som skal bygges på Islands Brygge. Kontrakten blev bl.a. vundet på
baggrund af en optimeret konstruktionsløsning, hvor det var muligt at fæstne
sideudkragede altaner til SL-dækkene og samtidig spare et stort antal brandisolerende gipsplader på grund af SL-dækkets høje brandmodstandsevne.
Konference
om passivhuse
Aarsleff
bygger for Novo
DTU Byg samarbejder med Kunstakademiets Arkitektskole og det
private videncenter Passivhus.dk
om værtskabet for ’7. Passivhus
Norden – Bæredygtige byer og bygninger’. Konferencen finder sted
20.- 21. august 2015 i København.
Målgruppen er bygherrer, arkitekter, ingeniører, entreprenører,
producenter og forskere.
Per Aarsleff A/S har indgået en partneringkontrakt med Novo Nordisk A/S
om opførelsen af råhus med et samlet
bruttoareal på 15.000 kvadratmeter.
Aarsleff skal udføre jordarbejde,
etablere byggegrube og opføre råhus
inklusive aptering. Den foreløbige
budgetpris på projektet lyder på 205
millioner kroner. Byggeriet begynder
nu og forventes afsluttet ultimo 2015.
Ny formand for Dansk Beton
På Dansk Betons bestyrelsesmøde mandag den 17. november 2014 blev
adm. direktør Jesper Knudsen fra Unicon valgt til formand for Dansk Beton.
Jesper Knudsen er også formand for Fabriksbetonforeningen, der er en
produktgruppe under Dansk Beton. Herudover består bestyrelsen af Claus
Bering, CRH Concrete A/S (næstformand), Niels Søndergaard-Pedersen,
DK Beton A/S, Preben Rosenkilde, A/S Ikast Betonindustri, Ole Pedersen,
Gammelrand Beton A/S, Henrik Johannesen, A/S Midtjydsk Betonvare &
Elementfabrik og Gunnar Hansen, CRH Concrete A/S.
Campus på Frederiksberg
Et team bestående af C.F. Møller, Transform og MOE har vundet konkurrencen om at udvide CBS’ campus i hjertet af Frederiksberg. Ambitionen
er at skabe ’Verdens bedste City-campus’, som andre store uddannelsesinstitutioner i Danmark og udlandet kan lade sig inspirere af. I første
omgang er opgaven at udarbejde en masterplan for området mellem
Fasanvej Station og Solbjerg Plads, som skal være til gavn for studerende, medarbejdere såvel som byens borgere og brugere. Planen lægger
op til ca. 31.000 kvadratmeter nybyggeri.
FEBRUAR 2 0 1 5 • 15
BYGGERI
Højhus i Ørestad
udfordrer
dansk byggeskik
Inspiration fra udenlandsk højhusbyggeri
fører til optimeret
byggeproces og besparelser ved opførelsen af North Tower
North Tower med 22 etager får samme
højde som hotellet, der også er en del af
Copenhagen Towers
16 • B e t o n
De markante, krumme glasfacader minder om blomsten på en tulipan eller måske et
champagneglas, når man som bilist på motorvejen kører forbi Copenhagen Towers i
Ørested. North Tower hedder det ny, spændende højhus, som på flere måder introducerer internationalt inspirerede byggeprincipper i Danmark, også på betonområdet.
Det 85 meter høje North Tower på 22 etager er på 21.000 etagekvadratmeter. Højhuset bliver indrettet til kontorlejemål. Det skal stå færdigt til sommeren 2015. Derefter består Copenhagen Towers af North Tower, North Wing, der er en ny syvetages
kontorbygning, Hotel Crowne Plaza og kontorbygningen South Wing.
Det engelske arkitektfirma Foster + Partners har tegnet det ambitiøse højhus,
som har haft en lidt omtumlet tilværelse gennem finanskrisen.
Sjælsø Gruppen A/S udviklede projektet med Midtconsult som rådgiver, og oprindeligt skulle bygningen opføres af Pihl & Søn. Men for at gøre en lang historie kort
er bygherren i dag den svenske investeringsvirksomhed Solstra Capital Partners med
Sjælsø som byggestyrer. Entreprenøren hedder nu Per Aarsleff A/S, Midtconsult varetager som hovedrådgiver myndighedsprojekt, detailprojektering og koordinering,
mens COWI står for konceptudviklingen (value engineering), FEM-modellering af
bygningen og statiske beregninger. Tredjepartskontrollen er udført af
Alectia.
Value engineering går ud på at foreslå alternative løsninger,
der giver kunden mere byggeri for pengene. Et projekt,
De dobbelthøje elementsøjler samles med indstøbte ankerbolte og søjlesko. Derfor er der ikke brug for midlertidige
afstivninger.
Luftfotoet viser tydeligt klatreforskallingen, der etage for etage
bruges til at støbe in-situ kernen.
En yderligere fordel er, at beton kan pumpes op i højden. Det
gør byggeriet mindre følsomt over for vejrlig, idet blæst kan gøre
det umuligt at hejse elementer eller stålsektioner op med kran.
Stiv betonkerne
som bliver underkastet value engineering, granskes af ingeniører, der ikke har været med i den første projektering.
Konverteret til beton
Udviklingschef Jens Fussing fra COWI forestod screeningen af
det oprindelige projekt på baggrund af hans erfaringer fra højhusbyggeri i Mellemøsten – blandt andet 15 tårne omkring verdens højeste bygning, Burj Khalifa i Dubai.
Resultatet blev, at råhuset blev konverteret fra en stålkonstruktion til en betonkonstruktion. Herved kunne såvel facadekryds i gavlene som outriggers i top og bund helt udgå, hvorved
der blev skabt fleksibilitet på de øverste kontoretager samt
ekstra areal omkring kernen på grund af den tyndere vægkonstruktion.
Jordankre i bundpladen viste sig ved nærmere analyse ved
brug af et FEM-højhusværktøj at kunne udgå. Og samtidig gav
konverteringen en økonomisk besparelse, således at projektet
kunne gå i gang.
»Beton vinder i stigende grad indpas i højhusbyggeri internationalt i stedet for stål. Det skyldes blandt andet bedre dynamiske egenskaber, idet betonen har gode dæmpningsegenskaber,
som er til gavn for bygningens accelerationer og svingninger.
Hertil kommer muligheden for brug af højstyrkebeton og gode
beregningsprogrammer. Vi har haft stor gavn af en finite-element model af det komplette ny højhus i Ørestad«, siger Jens
Fussing.
Konkret opføres North Tower med en in-situ støbt betonkerne af
hensyn til stivheden. Hertil kommer elementdæk – også inde i
kernen. Kernen støbes etage for etage ved hjælp af klatreforskalling - eller jump form, som Jens Fussing kalder det, hvor formen
etage for etage klatrer op ad klatrejern.
»Det er en effektiv og sikker støbeteknik, der bruges meget
internationalt, men som her er brugt for første gang til husbygning af en dansk entreprenør«, siger Jens Fussing, som retfærdigvis tilføjer, at Züblin også bruger klatreforskalling ved opførelse
af Panum Instituttets ny forskertårn.
Højhuset får en krum glasfacade ophængt på en søjle-bjælke
konstruktion. De krumme, dobbelthøje elementsøjler samles
ved hjælp af indstøbte ankerbolte og søjlesko, hvilket overflødiggør midlertidige afstivninger. I den færdige konstruktion afstives
søjlerne af trækbånd, der er indstøbt mellem huldækkene.
Facadeelementerne monteres nemt, idet de fastgøres på
beslag, der er indstøbt i de langsgående KB-bjælker.
Godt med udfordring
»Det er igen et eksempel på, at vi i dette projekt har opnået besparelser ved at bruge internationale erfaringer og metoder til
at opnå det bedste resultat. Jeg siger det ikke for at genere den
danske byggebranche – men jeg synes det er godt, når udenlandske løsninger udfordrer os herhjemme. Udfordringer skaber
innovation og gør os bedre. Når det gælder husbygning, er vi
ikke nær så internationalt orienterede i Danmark, som når det fx
gælder brobygning eller danske arkitektvirksomheder«, mener
Jens Fussing.
Endnu et internationalt islæt er brug af saksetrapper. Det
giver kort fortalt plads til to trapper i den samme trappekerne,
hvilket sparer plads.
»Det er så vidt vides første gang, brandmyndighederne har
givet tilladelse til saksetrapper i højhuse herhjemme. Forudsætningen er en tæt brandadskillelse mellem de to trappeløb«, siger
Jens Fussing.
Copenhagen Towers lægger vægt på en grøn profil. Bygningerne har bl.a. grundvandsopvarmning og –køling. North Tower
bliver det største private erhvervsbyggeri i Danmark, som overholder EU’s Green Building standarder.
jbn
FEBRUAR 2 0 1 5 • 17
note r :
Bæredygtighed
Gang i brovedligeholdelse
Sammenlagt
blev der anvendt
400 kubikmeter
specialbeton
med tilslag af
granit til de to
spildevandsreservoirer.
Jorton er i færd med at renovere de første 10 af i alt 40
sjællandske vejbroer for Vejdirektoratet. Den ældste af
broerne er en stibro ved Holbæk fra 1908. To andre vejbroer ved Holbæk er fra henholdsvis 1933 og 1935. Den
største af renoveringsopgaverne er Farøbroerne, som
er planlagt renoveret i løbet af 2016-17. Denne opgave
omhandler hovedsagligt katodisk beskyttelse af armeringsjernet i betonen mod korrosion.
Rambøll bygger
domicil i Esbjerg
Sommeren 2017 flytter Rambøll ind i et nyt domicil på
11.000 kvadratmeter centralt i Esbjerg på en grund,
hvor der hidtil er fremstillet pølsevognsfavoritten Cocio
Chokolademælk. Det nye byggeri giver mulighed for, at
Rambøll om et par år kan samle alle sine sydvestjyske
medarbejdere i en bygning, hvor der bliver plads til 450500 skriveborde. Bygningen opføres sammen med to
projektpartnere CASA og PFA Ejendomme.
Hobros spildevand
kræver tilslag af granit
Haves: renseanlæg. Ønskes: pumpestation.
Det var udmeldingen fra Mariagerfjord Vand i Hadsund, så
løsningen lå lige for. En del af Mariagerfjord Renseanlæg blev
om- og udbygget til en pumpestation for spildevand, der blev
taget i brug i november 2014.
Det er entreprenøren Jorton, der har klaret betonopgaverne.
Pumpestationen har to store spildevandsreservoirer, hvoraf det
ene er et renoveret bassin, det andet et nyopført. Der er blevet
anvendt 36 ton armering og sammenlagt 400 kubikmeter specialbeton med tilslag af granit for at kunne modstå de aggressive
væsker.
De to spildevandsreservoirer opsamler spildevand fra Hobro,
som pumpestationen pumper videre til kommunens ny renseanlæg i Hadsund.
jbn
18 • B e t o n
HAVNEBYG
Flydende kajpladser i Esbjerg
Den hollandske virksomhed
Dutch Orsta Marina Systems
Nederland BV har støbt to
flydepontoner i Esbjerg
Havn til Dong Energy A/S.
Pontonerne skal bruges af
energiselskabets CTV’er
(Crew Transfer Vessel), som
sejler personale til og fra
havmølleparken Horns Rev
2 cirka 30 kilometer fra Esbjerg.
Pontonerne blev støbt på
havnen med selvkompakterende beton, afformet, søsat
og flådet til den endelige
position. Pontonerne er 35
meter lange, 4,80 meter brede og flyder med et fribord
på 1,6 meter.
jbn
CONCRETE CONNECTIONS
Standard samlingsdetaljer til dansk elementbyggeri
Fuldt indspændte søjler med søjlesko
• Robusthedskravsikres
• Ingenstabilisrendevægge=fleksibelrumindeling
• Ingenafstivningundermontagen
www.peikko.dk
FEBRUAR 2 0 1 5 • 19
Uddannelse
10 års succes
med betonworkshops
Jubilæum: I efteråret
2014 var det tiende
gang, at Center for
Betonuddannelse
samlede godt 300
studerende til tværfagligt samarbejde
med beton i centrum
undt omkring
i Nordjylland
kan man støde
på finurlige
betonskulpturer, betonmøbler og andre små betonkonstruktioner til enten aktiv brug eller
udsmykning af byrum. Det er resultatet af
10 år med betonworkshops, som Center
for Betonuddannelse står bag.
Den årlige betonworkshop er den
mest synlige aktivitet i centret, fastslår
civilingeniør, lic.tech. Dirch H. Bager, der
er en af drivkræfterne bag arrangementet, hvor mellem 300 og 350 studerende
får en introduktion til beton og samtidig
et bedre kendskab til andre uddannelser
og fag inden for byggeriet.
»Workshoppen nyder godt af god
pressedækning, både i fagblade og i
20 • B e t o n
Vinderelement 2014
– Opstillet i Hjørring Midtby.
nyhedsmedier, og vil fortsat være en væsentlig aktivitet for Center for Betonuddannelse«, fastslår Dirch H. Bager, der
tilføjer, at de medvirkende studerende
altid udtrykker stor tilfredshed med arrangementet.
Center for Betonuddannelse blev
etableret i efteråret 2003 som et samarbejde mellem AMU Nordjylland, Teknologi & Business på University College Nordjylland og Institut for Byggeri og Anlæg
på Aalborg Universitet, der uddanner
diplom- og civilingeniører. Betoncentret
på Teknologisk Institut er senere indtrådt
i samarbejdet, og Dansk Byggeri deltager
i centrets styregruppe.
Fire dage med Beton
Betonworkshoppen er et firedages arrangement. Deltagerne kommer fra en række
2012 – Opstillet i Boligforeningen
Himmerland, Svenstrup.
Vinderelementer 2014
– Opstillet i Hjørring
Midtby.
Hvert hold
har 200 liter
hvid beton til
rådighed.
2011 –
opstillet
i Dronninglund
Naturpark.
uddannelser: Betonmager, struktør, bygningskonstruktør, ingeniør – byggeri og
anlæg samt ingeniør – arkitektur, design
og medieteknologi. For Aalborg Universitet gælder, at de studerende er fra første
semester, hvorimod de studerende fra
UCN og AMU Nordjylland kan have praktisk erfaring i større eller mindre grad.
Betonworkshoppens opgaver bliver
løst i hold på 10-12 studerende. Holdene
er sammensat på tværs af studier og retninger.
»Betonworkshoppen har to formål.
De studerende får naturligvis en introduktion til beton og betonkonstruktioner – men samtidig får de også en vigtig
indsigt i og forståelse for, hvordan andre
faggrupper inden for byggeriet tænker og
arbejder«, understreger Dirch H. Bager.
FEBRUAR 2 0 1 5 • 21
Uddannelse
Fortsat fra side 21
Opgaven er at udvikle og designe, fremstille og præsentere et emne, der er et svar på workshoppens overordnede tema, som fx er defineret af en kommune eller
et boligselskab. De fremstillede emner skal således tjene
et konkret formål.
Her er emnerne for
10 års Betonworkshop
2005
Betongrill.
Kommer tæt på beton
Praktiske opgaver som fremstilling af støbeform, støbning og afforskalling fylder en stor del af tiden. For mange af deltagerne er det første gang, de kommer helt tæt
på materialet beton.
Af praktiske årsager må emnerne ikke være større,
end de kan stå på en europapalle. Ligeledes må der kun
bruges 200 liter hvid beton pr. emne.
»De studerende er meget kreative. Gennem årene er
fremstillet mere end 350 emner, stort set uden gentagelser«, siger Dirch H. Bager.
Som afslutning på workshoppen kårer en dommerkomité fire vinderhold. Senere transporteres emnerne til
opstilling på den endelige placering.
Som hjælp til gennemførelse af aktiviteterne, modtager Center for Betonuddannelse sponsorering fra Dansk
Byggeri/Dansk Beton, Dansk Betonforening, Aalborg
Portland og Unicon
jbn
Vinderelement
2014 – Opstillet i
Hjørring Midtby
2006
2007
Siddemuligheder
i en ny Børn- og Unge Park
i Gl. Hasseris området. Oplæg fra Aalborg Kommune.
2009
Oplevelseselementer
placeret ved landfæsterne
på Kulturbro Aalborg, der
er en kommende gang- og
cykelforbindelse over Limfjorden. Oplæg fra Kulturbro Aalborg.
2011
2013
– Opstillet i
Karolinelund.
Leg & Bevægelse
med undertemaerne ’Dyr’
og ’Eventyr’. Emnerne står
på stisystemet i Dronninglund Naturpark mellem
slottet og byen. Oplæg fra
Dronninglund Borgerforening.
2013
Karolinelund i bevægelse
’Betonforlystelser’,
’Skaterelementer’, ’Den
Urbane Have’ samt ’Ophold
og leg’. Emnerne står i
Karolinelund i Aalborg. Oplæg fra Aalborg Kommune
& Karolines Venner.
22 • B e t o n
Siddeinstrumenter placeret
tre steder langs Limfjorden
(Mølholm, Lindholm
Strandpark & Hesteskoen).
2008
Dialogmøbler placeret langs
Planetstien i Golfparken.
Oplæg fra Aalborg Kommune i tilknytning til Det Europæiske år for interkulturel
dialog. Emnerne blev fjernet
i 2012.
2010
Objekter til sundhed, leg
og bevægelse placeret i et
boligområdet Kildeparken i
Aalborg Øst. Oplæg fra Boligforeningen Himmerland.
2012
Leg med Historien. Emnerne står i Boligforeningen
Himmerlands boligafdelinger Hellekisten, Danagården
og Runddyssen i Svenstrup.
Oplæg fra Boligforeningen
Himmerland.
2014
Liv i gaden med undertema ’Teater og oplevelser’.
Emnerne står på gågaden i
Hjørring. Oplæg fra Hjørring
Kommune.
Betonviden
Perstrup satser på BIM og 3D
Målet er bedre kommunikation med entreprenørerne
og at reducere tidsforbrug og omkostninger.
Med et nyt BIM-softwaresystem bliver Perstrup den første danske betonelementproducent, der kan integrere et helt byggeprojekt i en samlet digital model. Det oplyser Kolind-virksomheden,
som mærker en stigende efterspørgsel efter digitalt projekteringsmateriale fra entreprenørerne.
»Derfor har vi nu besluttet at investere i BIM-software, der
gør det muligt for os at samle alle digitale 3D-modeller for et helt
byggeprojekt i én model. Med den nye softwareplatform kan vi
optimere hele projekteringsprocessen og minimere projekterings- og fabrikationsfejl. Samtidig reduceres både tidsforbrug,
spild og dermed de samlede omkostninger«, siger adm. direktør
Karsten Sandal fra Perstrup.
Model og metode
BIM står for Building Information Modeling og er såvel en digital
model af byggeriet som en metode til at digitalisere byggeprocessen og - efterfølgende drift, vedligehold og nedrivning af
bygningen.
Ifølge Perstrup vil det nye BIM-system give en markant bedre
kommunikation med entreprenøren og optimere interne processer. Fx bliver det muligt at udveksle nøjagtige og detaljerede
informationer så som elementnummer, materiale, vægt og miljøklasse.
»Udvekslingen af filer til 3D-modeller er en sikkerhed for, at
snitfladen mellem entrepriserne er helt tydelig, og at alle parter
har samme opfattelse af projektet fra start til slut. Det sikrer, at
der kan laves kollisionskontrol inden produktion af elementerne, og vi undgår dermed, at fejl først opdages på byggepladsen.
Samtidig sikrer det, at den aftalte tidsplan lettere kan overholdes«, siger Karsten Sandal.
BIM-krav svæver
BIM har været undervejs i den danske byggebranche i mere end
10 år og indgår i dag hos en række entreprenører, rådgivende
ingeniører og arkitekter – lige som mange leverandører til byggeriet tilbyder 3D-modeller af deres produkter til brug i den samlede BIM-model.
Det er et krav at brug BIM ved offentlige eller almennyttige
byggerier. Men en nylig analyse, udført af Dansk Ark, viser imidlertid, at kravet langt fra altid bliver håndhævet.
Analysen peger desuden på, at BIM kun sjældent bliver brugt
af driftsorganisationen efter bygningens opførelse.
jbn
BIM-model af den 2.010 meter
lange Cao Lanh skråstagsbro i
Mekong-floddeltaet i Vietnam. Modellen af broen, der blev skabt af
VTCO Investments team, er ikke kun
beregnet til produktionstegninger,
men skal også spille en vigtig rolle
i forbindelse med broens drift og
vedligeholdelse. Projektet vandt en
Tekla Global BIM Award i december
2014. Broen forventes færdig i 2017.
Copyright: Tekla Corporation.
FEBRUAR 2 0 1 5 • 23
Betonviden
Ny vejledninger for drift og
vedligehold på afløbsområdet
Afløbsgruppen, Dansk Beton kommer nu
de autoriserede kloakmestre til hjælp med
fire drift- og vedligeholdelsesvejledninger.
Baggrunden er, at lovgivningen kræver, at autoriserede kloakmestervirksomheder ved aflevering af en ny installation
skal give bygherren drifts- og vedligeholdelsesvejledninger for afløbsinstallationen. For at lette dette har Afløbsgruppen
udarbejdet sådanne vejledninger for
betonafløbsværk, der fremstilles af medlemmerne.
De fire vejledninger er:
• Drift- og vedligeholdelsesvejledning for betonafløbsbygværk med olieudskiller
• Drift- og vedligeholdelsesvejledning for betonbrønde
• Drift- og vedligeholdelsesvejledning for betonnedløbsbrønde
• Drift- og vedligeholdelsesvejledning for betonrør.
Vejledningerne er kun tilgængelig digitalt,
for at sikre at de til stadighed er opdaterede. De kan hentes fra www.danskbeton.
dk/afløbsgruppen/publikationer eller ved
at scanne koden.
Be Concrete
20.-25. April 2015
Messecenter Paris-Nord Villep i n t e
I nt erna t i onal M esse for Maskiner og Teknik til
Bygge - og Anlægssektoren
20-25 A
vril 20
15
rd Villep
Paris-No
inte - Fr
ance
yOUR BA
DGE
VISITOR
an event by
24 • B e t o n
Bestil gratis adgangsbadge på
www.intermatconstruction.com
Kode
PROMOBETON
Promosalons Danmark
Tlf.: 33 93 62 66
E-mail: denmark@promosalons.com
HOTLINE: +33 (0)1 43 84 83 86
BLOG
#intermatparis
Betonviden
f ib symposium tegner over forventning
De foreløbige tal tyder på flere deltagere og flere faglige indlæg end
forventet, når internationale betonfolk udveksler viden i København til maj
dsigterne er gode
for fib Symposium 2015, der
finder sted i København den 18.
– 20. maj 2015.
»Det ser nu
ud til ca. 300
deltagere, hvilket
er over forventning. På nuværende tidspunkt er der modtaget 176 final papers
og 21 poster-sessions. Derfor har vi udvidet til fire parallelle spor i stedet for tre
som planlagt«, siger formanden for organisationskomiteen, senior projektchef
Kaare K. B. Dahl fra Rambøll.
Kaare K. B. Dahl glæder sig samtidig
over, at Larsen & Nielsen Fonden bidrager med midler, der giver adgang for et
antal ’fib-students’, som er unge ingeniører eller Ph.d.-studerende. Desuden
bliver der mulighed for at invitere et antal
danske kandidatstuderende til gratis at
deltage i hele symposiet.
På symposiet uddeler fib 2015 Achievement Award for Young Engineers
(AAYE) i kategorierne ’Research’ samt
’Design & Construction’. AAYE er I år
sponseret af Rambøll-fonden og tilegnet
professorerne B. J. Rambøll og J. G. Hannemann.
Dansk Betonforening har i kategorien
research valgt at indstille Oldrich Svec,
Teknologisk Institut, for hans forskningsarbejde: ”Flow modelling of steel fibre
reinforced self-compacting concrete”.
I kategorien ’Design & Construction’
har Dansk Betonforening indstillet Kåre
Flindt Jørgensen, Rambøll, for hans beregningsarbejde vedrørende Bella Sky
Hotel og Jesper Asferg, COWI, for hans
arbejde med Thornton Bank Offshore
Wind og Busan Geoje - Fixed Link.
fib (fédération internationale du
béton) er en global organisation med 43
nationale medlemmer. Heriblandt betonorganisationer fra USA, Kina, Japan,
Rusland og Indien samt cirka 20 europæiske lande. Dansk Betonforening er det
danske medlem.
Symposiet er kun en del af arrangementet, som varer syv dage i alt. Blandt
andet afholder fib generalforsamling,
og der er møde i den tekniske komité.
Desuden benytter mange af fib’s arbejdsgrupper anledningen til at mødes forud
for symposiet. Hertil kommer reception
på Københavns Rådhus, gallamiddag og
en teknisk ekskursion.
jbn
Deltagerne på fib Symposium
2015 får mulighed for at studere
dansk betonelementbyggeri
på nærmeste hold, idet
symposiet finder sted
på Tivoli Hotel
I København.
FEBRUAR 2 0 1 5 • 25
Kunst
Udsmykket fængselsmur
gør atmosfæren bedre
Ringmur af
betonelementer
med fugle- og træmotiver har positiv
virkning på Anstalten i
Herstedvesters
indsatte
Både motiver og farve er valgt for at
bidrage til den afslappede
atmosfære mellem
indsatte og
ansatte.
26 • B e t o n
Anstalten ved Herstedvester under
Kriminalforsorgen har indviet en ny
725 meter lang og 5 meter høj ringmur
af betonelementer med kunstnerisk
udsmykning på indersiden til forhåbentlig glæde for de indsatte.
Det er entreprenørfirmaet BASE
Erhverv Øst fra Roskilde, der har opført
den nye mur, som er designet med
ekstra kraftig armering for at kunne
modstå en gummiged – en metode,
der tidligere er blevet anvendt ved
fangeflugt.
De udsmykkede betonelementer er
fremstillet hos DS Elcobyg ved hjælp
af Graphic Concrete, hvor der bliver
placeret fugle- eller træmotiver på
bunden af formene, inden betonen
hældes i.
De indsatte har selv været med til
at vælge motivet til murene. Fugle- og
træmotiver blev valgt, så man kan føle
sig ude i naturen selv bag murene.
Farven på elementer har også været
meget vigtig og er efter fremstilling af
flere forskellige farveprøver, endt med
en varm farve, som har en positiv
psykisk indvirkning.
-Den nye ringmur er enestående,
og vi har gæster fra flere lande, bl.a.
fra Japan og Canada. Vi opererer både
med en statisk, dynamisk og konstruktiv sikkerhed – og jeg er overbevist om,
at vores koncept er unikt i Europa.
Vi er lukket fængsel med speciale i
psykiatrisk og psykologisk behandling
og udredning, og vi har mange livtidsdømte og over 50 forvaringsdømte.
Alligevel er der en relativ frihed inden
for muren. Sådan en afslappet atmosfære mellem indsatte og ansatte – og
jeg tror altså ikke, at dette findes noget
andet sted i Europa, sagde sikkerhedschef Per Myrthue, Anstalten ved
Herstedvester, ved indvielsen af ringmuren i november 2014.
Det er kunstneren Peter Holst
Henckel, der har skabt udsmykningen,
som er en billedserie, der viser livets
cyklus – og årets cyklus.
jbn
F&U
Betonprinteren
rykker tættere på
Engelsk universitet arbejder
nu sammen med Skanska om den
første kommercielle betonprinter
3D-print af betonkonstruktioner tog et
skridt fremad, da Skanska UK og Loughborough University i Loughborough mellem Leicester og Nottingham i november
2014 indgik en samarbejdsaftale om at
videreudvikle og udnytte universitetets
teknologi, hvor et robotsystem kan ’printe’ betonelementer fra en tegning på
computerskærmen.
Målet for det engelske samarbejde
er på 18 måneder at nå frem til verdens
første kommercielle betonprinter. Derfor er arkitektvirksomheden Foster +
Partners samt entreprenørerne Buchan
Concrete, ABB and Lafarge Tarmac også
med i projektet.
3D-print af plastemner har i dag vundet indpas mange steder. Universitetets
robotsystem bruger en lignende teknologi
til at opbygge betonelementer ved hjælp
af en tynd ’stribe’ af højstyrkebeton, der
lægges ud i mange lag gennem en robotstyret dyse. Det gør det muligt at fremstille unikke elementer med komplekse
geometrier, som i praksis er umulige – eller meget dyre – at fremstille med traditionelle teknologier.
Derfor kan teknologien imødekomme
arkitekternes ønsker om at kunne designe
bygninger endnu mere frit uden praktiske
begrænsninger.
Automatisering af armering
School of Civil and Building Engineering
på Loughborough University har arbejdet
med 3D-print af beton siden 2007. Dr
Richard Buswell og professor Simon Austin
står i spidsen for arbejdet, der begyndte
som et teknologisk udviklingsprojekt.
Betonprinteren
kan fremstille
komplekse geometrier ved en
lag-på-lag teknik.
Fotos: Loughborough University.
For at komme tættere på praktisk brug
af betonprint udvikler Buswell og Austin
nu også computerstyret armering af de
printede betonelementer.
»Vi arbejder med automatisering af
såvel traditionel stålarmering som fleksible armeringssystemer«, oplyser Richard
Buswell til Magasinet Beton.
Også interessant i Danmark
3D-print af betonelementer er fundamentalt anderledes end den unika-teknologi,
Betoncentret på Teknologisk Institut har
udviklet sammen med en række partnere.
Her udfræser en robot komplekse støbeforme i polystyren, hvorefter formene
samles og udstøbes.
Men det gør bestemt ikke 3D-betonprint uinteressant i Danmark, fastslår Betoncentrets chef, Dorthe Mathiesen, som
oplyser, at centret nu også ser nærmere
på mulighederne for at bruge sin robot til
betonprint.
jbn
FEBRUAR 2 0 1 5 • 27
ARBEJDSMILJØ
Samarbejde om sikkerhed ved
løft og montage af betonelementer
Endnu større sikkerhed på byggepladserne skal opnås
i samspil mellem kranfolk og elementproducenter
Dansk Kran Forening og BetonelementForeningen vil sammen højne sikkerheden
ved løft og montage af betonelementer.
»Løft og montage af ofte meget tunge
betonelementer er i sagens natur farligt
arbejde. Derfor har vi meget fokus på at
opnå et højt sikkerhedsniveau. En opgave, vi bedst løser i samarbejde med elementproducenterne«, siger Fin Vandborg,
der er bestyrelsesmedlem i Dansk Kran
Forening og direktør for BMS Krangården
A/S.
»Indsatsen retter sig blandt andet
mod information. Vi skal blive bedre til at
formidle viden om vigtigheden af et højt
sikkerhedsniveau til dem, der arbejder på
pladserne. Blandt andet har vi aftalt, at vi
deltager på hinandens kurser og temadage«, fortsætter Fin Vandborg.
Savner brugsanvisninger på dansk
Søren Johansen, senioringeniør i Dalton
og medlem af Teknisk Udvalg i Betonelement-Foreningen, oplyser, at der er
flere udfordringer ved anhugning og løft
af elementer samt de på nogle områder
uoverskuelige regler.
Fx er det meget svært at få en brugsanvisning på dansk fra de udenlandske
fabrikanter af indstøbningsdele og anhugningsgrej.
»Det er vigtigt for sikkerheden at følge
fabrikantens anvisninger, men det kan
være svært, hvis brugsanvisningen ikke er
på dansk. Jeg vil opfordre alle indkøbere
til at presse på for at få danske brugsanvisninger«, siger Søren Johansen, der også
peger på, at det er risikabelt og på eget
ansvar at bruge kombinerede systemer
med indstøbningsdele og løfteudstyr af
forskellige fabrikater.
»Man påtager sig selv ansvaret ved
brug af blandede systemer, og det kan
nemt gå galt. Løftesystemerne er nemlig
testet og godkendt som en helhed, så der
28 • B e t o n
er ingen dokumentation for bæreevnen af
et blandet system«, fortsætter han.
Kritisk holdning nødvendig
Noget tilsvarende gælder uoriginalt anhugningsudstyr, hvor der heller ikke er
dokumentation for systemets bæreevne
eller begrænsninger.
Søren Johansen understreger desuden
nødvendigheden af en kritisk holdning på
sikkerhedens vegne og ansvarligt samarbejde mellem alle parter.
Hvis man på pladsen fx observerer
revner omkring indstøbningsdele, eller
der er tvivl om brugsanvisningen, er der
kun en fornuftig reaktion: At standse arbejdet indtil der er vished for, at sikkerheden er i orden.
jbn
Sammen med Dansk Kran Forening
sætter Betonelement-Foreningen
nu fokus på sikkerheden ved løft og
montage af betonelementer.
arkitektur
Retten sat bag
beton og kobber
En tur i byretten er måske ikke lige det, de fleste
drømmer om. Men derfor kan besøg i Svendborgs
ny retsbygning jo godt være en æstetisk oplevelse,
synes KPF Arkitekter at mene. I hvert fald har arkitektfirmaet tegnet det ny center for retfærdighed
med elegante facader i rå beton og kobber.
Den ny retsbygning på 4.000 kvadratmeter opføres på Christiansvej i Svendborg med udsigt over
Svendborgsund. Bygherren er Domstolsstyrelsen
via Bygningsstyrelsen. Projektet gennemføres i Offentligt-Privat-Partnerskab (OPP) med CASA som
entreprenør, ejendomsforvaltningsselskabet
DEAS som ansvarlig for drift og vedligehold
samt PensionDanmark, PKA og Sampension
som investorer.
Bygningen danner ramme for byrettens
medarbejdere i fogedret, skifteret og
retsafdeling. Den indeholder bl.a. syv
retssale – deriblandt en nævningeret
samt diverse kontor og mødefaciliteter. Bygningen skal efter
planen tages i brug i sommeren 2016. Byggeriet går i gang i
begyndelsen af 2015.
jbn
Den ny retsbygning i Svendborg får flotte facader i
beton og kobber. Visualiseringer: KPF Arkitekter
FEBRUAR 2 0 1 5 • 29
arkitektur
F r em r a g ende beton a r kitektu r :
Broelegance
med lang levetid
Måske ser Gefionbroen mellem Amaliegade og Langelinje
ved Kastellet i København ikke ud af så meget sammenlignet med nutidens mægtige betonbroer. Men ved opførelsen i 1894-95 var armeret beton forholdsvis nyt, så en
indspændt buebro i jernbeton med et spænd på 19 meter
var både opsigtsvækkende og dristig.
Gefionbroen er projekteret af bygningsingeniør fra Polyteknisk Læreanstalt A.S. Ostenfeld (1866-1931) med arkitektonisk assistance fra Vilhelm Dahlerup til udsmykningen
med stiftmosaikker.
Gefionbroen er en stibro, der er den første jernbetonbro i
30 • B e t o n
Danmark. Arkitektonisk er broen spinkel med buetykkelse
på blot cirka 20 cm i toppen. Brobuen er sammenstøbt med
granitbeklædte betonkonstruktioner.
I 1999 blev det beslutte at flytte Gefionbroen nogle meter
og ændre dens retning i forbindelse med udvidelse af kastellets voldanlæg. På det tidspunkt havde Gefionbroen stået i 104 år uden betonrenovering, men undersøgelser viste,
at konstruktionen næppe ville kunne holde til flytningen. Den
nuværende Gefionbro er derfor genopført efter de originale
tegninger med tilladelse fra Fredningsmyndighederne.
jbn
Gefionfakta
I n geniø r:
A.S. Ostenfeld
A r kitekt:
Vilhelm Dahlerup (udsmykninger)
E ntr ep ren ø r:
Sørensen & Andersen, Hoffmann &
Gunnerson samt Schiøller & Rothe
S pæ ndvidde :
19 meter
Opført:
1894-95 og 1999
Video om Gefionbroen
Se en video om Gefionbroen og hør professor Niels Jørgen Gimsing fortælle
ved at scanne koden. Videoen findes
også på www.danskbeton.dk.
FEBRUAR 2 0 1 5 • 31
Royal Arena får
krumme facader
af glas og med
teglfinner, der
bølger op og ned.
Illustration 3XN.
BYGGERI
Masser af beton
i ny multiarena
elv om 12.500
tilskuere på tribunerne skulle rejse
sig og hoppe i
takt, når en håndboldlandskamp
skal afgøres i de
hektiske slutsekunder, skal
den kommende
Royal Arena nok modstå den dynamiske
belastning. Det sikrer omfattende betonkonstruktioner med blandt andet 25 ton
tunge ’krokodillebjælker’ i tribunerne og
800 millimeter, dobbelthøje søjler mellem
etagerne visse steder.
Royal Arena er Københavns nye multiarena i Ørestad Syd, lige ved indkøbscentret Fields og Copenhagen Towers.
Arenaen opføres af Arena CPHX P/S i et
partnerselskab etableret i samarbejde
32 • B e t o n
mellem Realdania og Københavns Kommune. Grunden er stillet til rådighed af By
& Havn, der ejes af Københavns Kommune og Staten.
Royal Arena får plads til 15.000 gæster
ved koncerter og cirka 12.500 til sportsarrangementer. Arenaen kan skaleres ned til
en kapacitet på omkring 3.000 ved mindre
arrangementer. Den samlede byggepris er
cirka én mia. kroner.
De i alt cirka 35.000 kvadratmeter opføres med C. C. Contractor A/S som hovedentreprenør for råhus, fundamenter,
gulve og elementmontage. Herningvirksomheden har tidligere opført den næsten
lige så store Jyske Bank Boxen for Messecenter Herning.
Fire stabiliserende kerner
Royal Arena får fire stabiliserende kerner;
en i hvert hjørne. Der går cirka 750 ku-
Royal Arena
åbner i 2016
med plads til
op til 15.000
gæster.
bikmeter beton til hver kerne. Kernerne
er lige som resten af byggeriet primært
opført af betonelementer, idet de krumme vægge i de to sydlige kerner, dele af
betondækkene samt de udvendige betontrapper dog er pladsstøbte.
Det samme gælder det store gulv i
arenaen, der er dimensioneret for lastbilkørsel og støbt med stålfiberarmering.
»Vi valgte en arbejdsform, hvor vi
støbte gulvet som det første. Derfor kan vi
nu bruge gulvet som midtpunkt for byggeriet og så at sige rejse bygningen inde fra.
Det giver en overskuelig plads med gode
forhold for kraner og elementmontage«,
fortæller byggeleder Anders Møller fra C.
C. Contractor A/S.
Alle elementer har en særlig robusthedsarmering, der er gennemgående fra
element til element.
Bølgende facade
Krum og bølgende er nøgleord for bygningen,
der får krumme facader af glas og teglfinner, der
bølger op og ned. Krumningen er ikke et cirkelslag, hvorfor alle søjler og vægge er afsat med
hjælp fra en landmåler.
»Arkitektonisk er arenaens design opdelt i
en plint og en top. Plintens organiske former
skaber en række pladser og nicher, som dels
kan bruges til rekreative formål, og som dels
bidrager til at regulere de mange tilskueres
færden«, oplyser Jan Ammundsen, der er
partner og konkurrencechef i arkitektvirksomheden 3XN, der er totalrådgiver på projektet.
Ud over 3XN omfatter rådgiverteamet arkitektfirmaet HKS og de rådgivende ingeniører
Arup og ME Engineers samt Landskabsarkitekten Planit-ie. Når Royal Arena efter planen åbner i 2016, skal Danish Venue Enterprise stå for
driften.
jbn
C. C. Contractor støbte arenaens gulv først, så det kan bruges i forbindelse med
byggeriet byggeriet, hvor elementerne rejses inde fra. .
FEBRUAR 2 0 1 5 • 33
Luksus
til Københavns cyklister
BYRUM
Cykelbedet ved den
nordlige S-togstrappe
og har plads til 60 cykler.
Foto Klaus Holsting.
Ny Nørreport byder på forsænkede cykelbede med en belægning af lys beton
Cykelstativerne
i rustfrit stål er udviklet
specielt til Ny Nørreport.
34 • B e t o n
Cykelparkeringen ved Ny Nørreport Station, som blev indviet i regn og rusk i januar
2015, bliver i en klasse for sig. Stationen
får ’cykelbede’, hvor der i alt er plads til
2.100 cykler.
Begrebet ’cykelbed’ skal skabe associationer til blomsterbede i en park. Cykelstativerne står i 30 centimeter forsænkede
områder med en organisk form og let
skrånende opkanter for at skabe godt
overblik, når den rigtige cykel skal findes
– hvad enten, der er tale om en gammel
jernhest eller en kulfiberracer.
De i alt ni cykelbede er fordelt ud over
området, så cyklisterne finder en plads,
uanset hvor de kommer fra. Belægningen
i bedene er en lys beton, der er kostet for
at få en skridsikker overflade.
Samtidig er der udviklet et nyt cykelstativ, som skaber plads til flere cykler
i forhold til arealet. Cykelstativerne er
vedligeholdelsesfri i rustfrit stål, og de får
indbygget lys.
Bygherren for Ny Nørreport Københavns Kommune, Banedanmark og DSB i
fællesskab. Gottlieb Paludan Architects og
COBE har tegnet den nye plads og cykelbedene.
jbn
Cykelbedene er forsænkede 30 cm med
skrånende betonkanter.
Støbning
af skrå
kanter.
Ny udgave af teknisk håndbog om belægninger
Belægningsgruppen, Dansk Beton har udgivet en revideret udgave af den tekniske håndbog ’Betonbelægninger - anvendelse,
udførelse og vedligeholdelse af belægninger, trapper og støttemure’, som siden 2001 er udkommet i et oplag på over 10.000.
Håndbogen er baseret på teoretisk viden, praktiske erfaringer med betonsten og -fliser samt de nyeste normer og standarder. Den formidler viden, der gør det muligt at udføre holdbare
befæstelser og at undgå skader og fejl på belægningen. Det sker i
form af bred information om betonsten og –fliser samt gode råd
om valg af stentyper, læggemønstre m.v.
Håndbogen giver også en vejledning i projektering og udførelse af trafikbelastede veje, pladser og stier med betonsten og
-fliser.
Håndbogen er på 168 sider. Den er tilgængelig på elektronisk
form på Belægningsgruppens hjemmeside,
www.betonsten.dk, hvor den også kan købes i
papirudgave. Du kan også scanne koden for at
komme til håndbogen.
F e b r u a r 2 0 1 4 • 35
2014
2012
2011
2009
2002
2002
2002
2000
1999
1993
1987
1986
1984
1979
1975
A
B
C
D
E
H
G
I
F
J
K
L
M
N
O
HISTORISKE MILEPÆLE FOR DANSK BETONS CO2 AFTRYK
Fabriksbetons grønne udvikling
Fabriksbeton i 2015-udgaven er grønnere end nogen siden. Udviklingen
mod større bæredygtighed begyndte i 1975 og er langt fra slut endnu.
A 1975 | Anvendelse af
flyveaske i beton og cement
Midt i 1970’erne blev fremstilling af flyveaskecement
påbegyndt. Der blev også udført forsøg med flyveaske
direkte tilsat betonen, hvor flyveasken bidrager til
betonens tæthed og styrke, og derfor kan erstatte en del
af cementen. Både i cement og beton reducerer flyveasken betonens CO2-aftryk. Flyveaske er et biprodukt fra
kulfyrede kraftværker.
B 1979 | Øget brug af superplast
Anvendelsen af superplastificerende tilsætningsstoffer
i beton begyndte i slutningen af 1970’erne. Superplastificering gør det muligt at opnå en god betonkonsistens
med mindre vand og dermed også mindre indhold af
cement til gavn for betonens CO2-aftryk.
C 1984 | Anvendelse af
flyveaske og mikrosilica
Flyveaske og mikrosilica blev for alvor introduceret på
det danske betonmarked som erstatning for en del af
cementindholdet. En række F&U-projekter dokumenterede, at flyveaske og mikrosilica både forbedrer betons
miljøprofil og giver bedre betonegenskaber. Mikrosilica
er et biprodukt fra produktion af ferrosilicium og er lige
som flyveaske et puzzolan.
D 1986 | Øget brug af mikrosilica
Anvendelsen af mikrosilica i danske betoner blev øget.
Mikrosilica viste sig især velegnet til beton i aggressive
miljøer. Den øgede brug af mikrosilica medførte et reduceret cementforbrug til gavn for betonens CO2-aftryk.
36 • B e t o n
E 1987 | Ny ovn til cementfremstilling
Aalborg Portland tog den ny Ovn 87 i brug. Ovnen medførte et fald i CO2-udslippet ved cementproduktion på
cirka 30 procent.
F 1993 | Anvendelse af kalkfillercement
Aalborg Portland lancerede kalkfillercement med 20 procent kalkfiller på det danske marked. Kalkfiller kan delvist
erstatte cement og nedsætter derfor betons CO2-aftryk.
G 1999 | Selvkompakterende
beton vinder indpas
tilladt at anvende en større mængde flyveaske i danske
betoner – ligesom projektet dokumenterede en ny Rapid cement fra Aalborg Portland. Cementen fremstilles
ved en mineraliseret proces, der medførte en reduktion
af CO2-udslippet på cirka 10 procent.
L 2009 | Større anvendelse af sættevogne
Ved udskiftning af roterbiler anskaffes der biler med større
kapacitet og anvendelse af sættevogne til levering af beton
blev også mere udbredt. Dette medførte mindre brændstofforbrug og dermed mindre CO2-aftryk pr m3 beton.
Selvkompakterende beton (SCC) vandt fra midten af
1990’erne i stigende grad indpas i Danmark. Det medførte et lidt større cementforbrug af hensyn til betonens
flydeegenskaber. Dermed fik betonen et lidt større
CO2-aftryk, men til gengæld byder den vibreringsfri
SCC på betydelige fordele for såvel arbejdsmiljø som
produktivitet.
M 2011 | Miljøvaredeklarationer
– øget fokus på bæredygtighed.
H 2000 | Mindre brug af mikrosilica
I 2012 rykkede Aalborg Portland produktionen af Lavalkali Sulfatbestandig Cement over på den mere energieffektive Ovn 87, hvilket gav en reduktion på cementens
CO2-aftryk på cirka 10 %.
Knaphed og forringet forsyningssikkerhed på mikrosilica
førte til et mindre forbrug og dermed et lidt større cementforbrug, som øgede betonens CO2-aftryk. Herefter
blev mikrosilica typisk kun anvendt til betoner i de
aggressive miljøklasser, og det i et mindre omfang end
tidligere.
I, J og K 2002 | Projektet Grøn Beton
F&U-projektet Grøn Beton skabte dokumentation, der
gjorde det muligt at genanvende procesvand og –tilslag
i betonproduktionen, hvilket øgede betons bæredygtighed. Grøn Beton skabte også grundlag for, at det blev
Med introduktionen af miljøvaredeklarationer blev der
skabt et øget fokus på bæredygtighed – og synliggørelse af betonproduktionens samlede miljøpåvirkning gav
mulighed for at optimere miljøprofilen.
N 2012 | Ny produktion af Lavalkalicement
O 2014 | Innovationsprojektet Grøn Beton II
Som deltager i Innovationskonsortiet arbejder Fabriksbetongruppens medlemmer på at tage nye, alternative
cementer - fremstillet ved lavere brændingstemperaturer og dermed lavere CO2-aftryk - i anvendelse og sikre
at danske betonkonstruktioner også i fremtiden kan
udføres med tilstrækkelig stor holdbarhed og levetid
med minimalt behov for vedligehold.
Dans ke b etonb roer
In-situ bro skubbet på
plads på fire timer
Fabriksbetongruppens
medlemmer
– Danmarks eksperter i beton
Betonværket Brønderslev A/S
DK Beton A/S
Frejlev Cementstøberi A/S
Gammelrand Beton A/S
A/S Ikast Betonvarefabrik
IBF Beton Nordvestjylland A/S
Jernbanebro nord for Næstved etableret
med et minimum af gener for togtrafikken
K. G. Beton A/S
NCC Roads A/S ,
Bornholms Betonværk A/S
Skagen Cementstøberi A/S
Kun fire timer tog det, da Arkil A/S den 4.
juni 2014 skubbede en pladsstøbt betonbro på 2.500 ton ind på sin endelige placering i Ganges Bro, nordøst for Næstved.
Det er endnu et eksempel på, hvor hurtigt
det kan lade sig gøre at få fordelene ved
en monolitisk betonkonstruktion med
minimalt trafikantbesvær.
Broen er et led Vejdirektoratets arbejde med at bygge en omfartsvej nord om
Næstved. Den fører jernbanen hen over
Sorøvej, som er blevet flyttet og nu udmunder i en ny rundkørsel.
Samlet var det kun nødvendigt at lede
togtrafikken på strækningen ad en anden
rute i 10 dage. Den 1. juni begyndte arbejdet med at fjerne sveller og skinner på
en 80 meter lang strækning. Derefter blev
jordvolden under banen gravet væk.
Selve broskubbet på 47 meter blev
et lokalt tilløbsstykke med cirka 500 tilskuere i dejligt sommervejr. Straks efter
begyndte færdiggørelse af broen og retablering af skinnerne, så togtrafikken fra
den 10. juni atter kunne køre på Lille Syd,
som den enkeltsporede bane fra Roskilde
over Køge og Næstved til Masnedsund
bliver kaldt.
Indskubningsbroer har i de senere
år udviklet sig til lidt af en specialitet fra
Arkil, der anvender metoden adskillige
steder i Danmark. Sektionschef Erik Berg
Madsen fra Arkil Bro & Beton oplyser, at
indskubning er dyrere end at støbe broen
på stedet, men meget mere hensynsfuldt
over for trafikanterne. Den ekstra udgift er
derfor bygherrens investering i færre gener
og bedre trafikafvikling i lokalområdet.
Thisted-Fjerritslev
Cementvarefabrik A/S
Unicon A/S
VK Beton og Byggemarked A/S
Wewers Belægningssten A/S
Dansk Beton Fabriksbetongruppen,
Nørre Voldgade 106,,
1358 København K,
Tlf. 72 16 01 91
abg@danskbyggeri.dk
www.fabriksbetongruppen.dk
Husk sikkerheden ved betonpumpning
En betonpumpe kan veje over 40 ton.
Derfor er det vigtigt, at adgangsvejen
for betonpumpen er stabil og eventuelt
belagt med køreplader. Der skal være fri
passage, så pumpen uhindret kan komme frem til opstillingsstedet. Dette skal
være vandret, stabilt og i sikker afstand til
udgravninger og spunsvægge.
Støttebenene skal kunne udfoldes
forsvarligt. Ved store betonpumper kan
pladskravet være et areal på 12 gange
12 meter. Underlaget skal kunne klare
trykket fra støttebenene, fx ved hjælp af
stålplader.
Fordelermasten skal kunne udfoldes
uhindret inden for arbejdsområdet, og
være fri af elledninger og træer. Om nødvendigt skal opstillingsarealet afspærres
for personer og trafik.
Danske leverandører af fabriksbeton
lægger stor vægt på sikkerhed. Derfor
har Fabriksbetongruppen i samarbejde
med Dansk Byggeris Arbejdsmiljøafdeling udgivet et informationsblad om sik-
ker levering af beton
med pumpe.
Fabriksbetongruppens gode
råd om sikker
betonlevering
kan findes på www.
fabriksbetongruppen.
dk/publikationer
Fabriksbetongruppen
FEBRUAR 2 0 1 5 • 37
Henius House hædres
med Betonelement-Prisen
C. F. Møller modtager Betonelement-Prisen og Utzon Statuetten
for fremragende ungdomsboliger med et råt industrilook og optimal udnyttelse af mulighederne
Henius House er inspireret af Dansk Eternitfabriks rå industriarkitektur med
mange knopskydninger. Bemærk boldbanen på taget til venstre. Foto: Jørgen True.
Betonelement-Prisen 2015 går til arkitektvirksomheden C. F. Møller for Henius
House i Aalborg, et spændende og arkitektonisk meget vellykket byggeri, der er
inspireret af Dansk Eternitfabriks oprindelige rå industriarkitektur på grunden.
Henius House omfatter 240 toværelses ungdomsboliger og 45 familieboliger,
der er opført på Eternitgrunden syd for
Aalborg centrum. Byggeriet består af seks
bygninger på fire-fem etager og er på i alt
16.000 kvadratmeter.
Henius House er på alle måder fremragende arkitektur, der klart udtrykker de
arkitektoniske intentioner, som ligger til
grund for byggeriet. Samtidig illustrerer
Henius House på bedste vis, hvor langt
man kan nå både æstetisk og økonomisk
med betonelementer.
Ungdomsboligerne har facader i grå
beton med synlige støbeskel. De rå betonfacader brydes af markante knopskydninger, som det også var kendetegnende
for industribygningerne. KnopskydningHenius House har navn
efter Isidor Henius, der i
1896 ejede eternitgrunden
og lagde fundamentet til
aktiviteterne på stedet.
Foto: Jørgen True.
38 • B e t o n
erne indeholder de fælles faciliteter og er
markeret med forskellige stærke farver.
Arealudnyttelsen er optimal i bebyggelsen, som er i Lavenergiklasse 2015.
Selv tagene bliver genialt brugt til fællesfaciliteter som boldbane, fredagsbar og
tagterrasse.
Entreprenøren A. Enggaard A/S opførte Henius House for Himmerland
Boligforening. Niras A/S var rådgivende
ingeniør.
Betonelement-Prisen er en arkitekturpris, der er indstiftet af Betonelement-Foreningen. Prisen gives som
anerkendelse af en talentfuld og god arkitektonisk anvendelse af betonelementer i
et byggeri, hvor betonelementer udgør et
dominerende element i byggeriet.
Betonelement-Prisen blev første gang
uddelt i 1978. Med Betonelement-Prisen
følger 75.000 kroner, sponsoreret af Aalborg Portland, en plakette til bygherren
til indmuring samt en indrammet kopi af
plaketten til arkitekten.
Betonelement-Prisen 2015 overrækkes på Bæredygtig Beton Konferencen
den 10. marts 2015 på Tivoli Hotel &
Congress Center i København. Læs mere
om konferencen på www.danskbeton.
dk og mere om Betonelement-Prisen og
Utzon-statuetten på www.bef.dk.
V e l ly k k e t t e m a d a g
Over 100 deltagere fyldte
godt i den store sal hos
Kulturøen i Middelfart
Direktør Poul Erik
Hjorth fra Betonelement-Foreningen
glædede sig over det
store fremmøde og
den gode debat
på temadagen.
Betonelement-Foreningens temadag den
25. november 2014 i Middelfart blev med
100 deltagere fra foreningens medlemsvirksomheder stor succes med et heldagsprogram, som behandlede en række
aktuelle emner.
Civilingeniør og ekspert i bygningskonstruktioner hos Alectia, Jesper Frøbert Jensen, stod for en række af dagens
indlæg om emner relateret til betonelementers statik og robusthed. Blandt
andet omtalte Jesper Frøbert Jensen
den reviderede udgave af Betonelement-Foreningens Bulletin nr. 3, der nu
kan hentes fra foreningens hjemmeside.
Hertil kom indlæg om hensigtsmæssig
opstilling og strukturering af statiske beregninger samt om opdateringer af tre af
Betonelement-Foreningens IT-værktøjer:
Stabilitetsprogrammet, Forspændingsprogrammet og Huldækprogrammet.
Endelig gennemgik Jesper Frøbert
Jensen arbejdet med Projekteringshåndbogen, der bliver en netbaseret publikation, som skal afløse Betonelementhåndbogen, og som samarbejdes med Dansk
Betonforenings Betonhåndbog.
Ingeniør Søren F. Johansen fra Dalton
– og medlem af Teknisk Udvalg – fortalte
om projektering og dimensionering i
forbindelse med løft og håndtering af betonelementer – og senere om CE-mærkning af stål.
Chefkonsulent Tim Gudmann-Høyer
fra Rambøll fortalte om samarbejde med
elementbranchen set fra en rådgivervirksomhed, og formanden for Teknisk
Udvalg i Betonelement-Foreningens,
teknisk chef Lars Reimer fra CRH Concrete A/S, fortalte om nyt fra arbejdet i
standardiseringsudvalget S-1992, som
Lars Reimer er medlem af.
Revideret rettelsesblad
Der er udarbejdet et revideret rettelsesblad til BIPS A 113 - Fordeling af projekteringsydelser og ansvar ved leverance og montage af elementer af beton og letklinkerbeton. Det reviderede rettelsesblad indeholder en ny rettelse angående A2.1, Navngivning
af modeller. Her skal der i teksten til Z efter sidste punktum tilføjes: ’Såfremt I eller II er udeladt i navngivningen, gælder reglerne der knytter sig til I.’ Rettelsesbladet kan hentes på www.bef.dk.
Betonelement-Foreningen
FEBRUAR 2 0 1 5 • 39
Endnu en elementløsning
øger effektiviteten
Per Aarsleff A/S har valgt at bruge armerede jordvægge med lodrette betonelementer til seks broer
på Den nye bane København-Ringsted
Kort opførelsestid og et
væsentligt mindre forbrug af beton er blandt
fordelene ved fløjvægge
af armeret jord.
Fordelene ved hurtigt og effektivt elementbyggeri viser sig ikke blot ved, at
brodækket på den bro, der skal føre Den
nye bane København-Ringsted over Kildebrøndevej nær Ishøj, blev udført med
OT-elementer, som blev lagt op på bare
én arbejdsdag. Også broens fløjvægge er
en elementløsning, hvilket betyder at alle
fire fløjvægge samt to store bagfyldninger
klares på samlet to uger.
Projektleder Esben Misfeldt fra Per Aarsleff A/S, der er totalentreprenør på i alt 12
broer i den aktuelle udbudspakke, lægger
vægt på, at elementløsninger gør det nemmere at styre såvel økonomi som tidsplan.
»Ved udgangen af januar er vi færdige
med dækket på den fjerde elementbro på
et halvt år. Og samtidig har vi udført to elementtunneler. Alt sammen med betydeligt
mindre mandskab, end hvis der havde
været tale om traditionelle støbninger«,
siger han.
40 • B e t o n
Fløjvæggene er såkaldte armerede jordvægge,
hvor kun 14 cm tykke betonelementer stabiliserer
en omfattende bagfyldning. Betonelementerne
har vandrette fladjern, der
fastholdes af det komprimerede bundsikringsgrus
bag væggene.
»Der skal bruges væsentligt mindre beton end
ved traditionelt støbte
fløjvægge, så løsningen
er på mange måder optimal«, forklarer Esben
Misfeldt.
Fløjvæggene opbygges med åbne fuger
mellem elementerne, der
står på neoprenklodser.
Dermed kan det enkelte
element optage bevægelser i jorden
uden at overføre store kræfter til resten
af konstruktionen. Geotekstil monteret
på bagsiden af fugerne sikrer mod udtrængende sand.
Fladjernene er forzinkede og har
herudover en offerzone i stålet, så der er
sikkerhed for 120 års levetid uden holdbarhedsproblemer på grund af korrosion.
»Desuden indbygger vi særlige testfladjern, hvor zinklaget er velkendt. Disse
fladjern er forholdsvis korte, så de kan
nemt trækkes ud i løbet af broens levetid.
Det giver mulighed for, at Banedanmark
løbende kan vurdere omfanget af en
eventuel korrosion og sætte beskyttende
foranstaltninger ind i tide, hvis det mod
forventning skulle være nødvendigt«,
forklarer Esben Misfeldt.
Fløjvæggene består af en kombination
af specialelementer, der er tilpasset den
konkrete bro, og standardelementer. De
vandrette fladjern fastspændes i klokker
på elementerne i takt med, at bagfyldningen skrider frem, så fladjernene indbygges i den komprimerede bundsikring.
De to vejbærende elementbroer i udbudspakken får både fløj- og endevægge
udført i armeret jord. De fire sporbærende brod har pladsstøbte endevederlag.
Elementerne
til fløjvæggene er
kun 14 cm tykke. I forgrunden ses de forzinkede fladjern, der løbende fastspændes på
elementerne og bygges ind i bagfyldningen.
Nyuddannede betonmagere
fra AMU Nordjylland
Bagest fra venstre: Martin M. Piilmann, CRH Concrete; Kai Sørensen, CRH Concrete;
Hans-Christian Olesen, Thisted-Fjerritslev Cementvarefabrik; Brian Bak Kristensen,
Thisted-Fjerritslev Cementvarefabrik; Jacob Kønig, Spæncom; Allan Nielsen, Midtjydsk
Betonvare og Elementfabrik; Morten Ardahl Pedersen, Ambercon; Bent Munck Jeppesen,
CRH Concrete; Allan Haumann Andersen, CRH Concrete; Søren Nielsen, CRH Concrete;
Torben Dybdahl Jensen, faglærer AMU Nordjylland.
Forrest fra venstre: Jacob Skovbæk Pedersen, CRH Concrete; Rasmus Hertz, CRH Concrete;
Svend Christophersen, Ambercon; Kristian Troels Nielsen, Gandrup Element; Erling
Frydenlund Rønnest, Spæncom; Brian Nielsen, Spæncom; Malte Larsen, Spæncom;
Søren Shaun Ferguson, Boligbeton; Steffen Lyngbak Greve, CRH Concrete.
Å r e t s b e t o n m ag e r
Igen i år udlovede BetonelementForeningen en pris til årets betonmager, som blev Brian Bak Kristensen
fra Thisted-Fjerritslev Cementvarefabrik.
Prisen går til den fagligt
dygtige elev, der aktiv har
medvirket til en god stemning på holdet, været aktiv
i undervisningen, udvist
hjælpsomhed og som har
profiteret af uddannelsen.
Betonmagerne udpeger
selv årets betonmager. Motivationen lød, at Brian altid
hjælper andre, altid er i godt
humør, er klar til at gå forrest,
har stor viden som han gerne
deler, er aktiv i diskussionerne - og er en flot fyr.
Medlemsfortegnelse
Nørre Voldgade 106,
1359 København K
Ambercon A/S, Støvring
A/S Boligbeton
A/S Midtjydsk Betonvare- & Elementfabrik
Betonelement, Hobro
Betonelement, Esbjerg
Betonelement, Ringsted
Betonelement, Viby Sj.
Byggebjerg Beton A/S
Confac A/S
Contiga Tinglev A/S
Dalton
Dan-Element A/S
DS Elcobyg
EXPAN, Brørup
EXPAN, Søndersø
Fårup Betonindustri A/S
Gandrup Element
Give Elementfabrik A/S
Guldborgsund Elementfabrik A/S
Leth Beton A/S
Niss Sørensen & Søn a-s
Perstrup Beton Industri A/S
PL Beton A/S
Præfa-Byg v/O.J. Beton A/S
RC Betonvarer A/S
Spæncom A/S, Hedehusene
Spæncom A/S, Kolding
Spæncom A/S, Aalborg
Thisted-Fjerritslev Cementvarefabrik A/S
ØSB A/S
Samarbejdspartnere
og interessemedlemmer
Aalborg Portland A/S BASF Construction Chemicals Denmark A/S
CERTEX A/S
Convi Aps DANSAND A/S
Ecoratio
Fosroc A/S
Gottfred Petersen A/S
Graphic Concrete
HALFEN GmbH Haucon
Jordahl & Pfeifer Byggeteknik A/S Kroghs A/S
Mapei Denmark A/S
Marlon Tørmørtel A/S
Peikko Danmark
Pretec Danmark A/S
Saint-Gobain Weber A/S
Sika Danmark A/S
StruSoft Denmark
SurfaProducts Danmark A/S
VBM Laboratoriet A/S
FEBRUAR 2 0 1 5 • 41
Dæklagsmåling på sekantpæle og slidsevægge
Ved store dæklag og kraftigt armerede konstruktioner kan de traditionelle
dæklagsmålere (covermetre) komme til kort og alternative midler må tages
i brug.
Da Teknologisk Institut af Copenhagen Metro Team blev bedt
om at måle dæklag på de første fuldskala prøvestøbninger af
støttevægge til den nye Metro ”Cityringen” i København, stod
det hurtigt klart, at den traditionelle dæklagsmåler måtte lægges
på hylden. De relativt store dæklag kombineret med meget kraf
tig armering af varierende dimensioner og tæthed gjorde, at den
traditionelle dæklagsmåler gav misvisende resultater. De tradi
tionelle dæklagsmålere virker ved at danne et elektromagnetisk
felt, der påvirkes af armeringen, man måler over. I metroens
tilfælde består den yderste armering af mindre vandrette bøjler,
med en bagvedliggende kraftig langsgående armering oftest i 2
lag. Det viste sig overordentligt vanskeligt at lokalisere de yderst
liggende mindre bøjlearmeringsjern på grund af interferens fra
de kraftige langsgående jern.
Et kig ned i skakten ved Nørrebroparken. Skakten er omkranset af
slidsevægge.
Armering til sekantpæl med rundt bur.
1 ••BBEeTtOoNn
42
Sekantpæle i den kommende station ved Nørrebro Runddel.
Radarmålinger
Bedre egnet til opgaven er en georadar (på engelsk: GPR –
Ground Penetrating Radar), som oprindeligt er designet til at
karakterisere undergrunden, men som med de rette antenner
kan penetrere dybt i beton.
Jo højere frekvens af radarsignalet, jo mindre gennemtræng
ningsdybde, men selv med vores mest højfrekvente antenne
(2600 MHz) kan vi ”se gennem” ca. 40 cm beton. Med denne
metode har man, udover større måledybde, den store fordel, at
man kan lokalisere jernene og se, hvad der sker inde i betonen
direkte på udstyret. Man bliver derfor ikke snydt af tværgående
jern eller jern, der ligger i bundter (eller evt. stød).
Screenshot af en del af et georadar scan. Hver parabel indikerer
et armeringsjern, som antennens bevægelsesretning har krydset.
Prikkerne i toppunkterne markerer overgangen fra beton til stål
og dermed dæklaget. Den stiplede linje er en markør placeret, hvor
en kalibreringskerne ønskes udboret.Signalets ”Two-Way Travel
Time” ses af y-aksen (dybde-akse). X-aksen viser antennens placering på overfladen.
På andre bygningsdele kan man ofte foretage den nødvendi
ge kalibrering ved at se på bagsiderefleksen og samtidig kende
eller fysisk måle betonens tykkelse. Derved kan man udføre
præcise målinger fuldstændig ikkedestruktivt. Cityringens kon
struktioner er imidlertid så tykke, at bagsidereflekserne ikke kan
ses.
Højfrekvent (2600 MHz) georadar. I denne radar er antenne og
computer sammenbygget i én enhed, hvilket gør det muligt af udføre målinger hurtigt og smidigt.
Radaren virker på den måde, at antennen køres på beton
overfladen og sender radarbølger ind i betonen. Ændringer i
materialer reflekteres og giver et udslag i det modtagne signal.
Det er således ved overgangen mellem beton og stål, at der fås
en kraftig refleks, som hidrører fra forskellen i de to materialers
dielektriske egenskaber.
Ved at analysere refleksernes placering, som fremstår
som parabler på skærmbilledet, når man kører forbi et arme
ringsjern, kan man bestemme den tid, det har taget signalet at
komme frem og tilbage til antennen (den såkaldte TwoWay Tra
vel Time). Men for at kunne bestemme dæklaget til armeringen,
skal man også kende signalets hastighed i betonen. Denne has
tighed er afhængig af den aktuelle betons dielektriske konstant,
som varierer bl.a. afhængigt af fugtindholdet i betonen. Det er
derfor nødvendigt at foretage kalibrering af den faktiske insitu
hastighed ved at udbore kerner til fysisk måling af dæklaget i en
position, som kan identificeres i det aktuelle scan.
Måleusikkerhed
Fra de mange målinger udført på sekantpæle og slidsevægge,
som i de fleste tilfælde er med dæklag på 75100 mm, er det
lykkedes at opnå en præcision på +/ 7 mm (99 % fraktil). Denne
præcision er opnået på trods af, at betonoverfladerne på disse
konstruktioner er relativt ujævn og ru. Ved betonoverflader med
glat overflade (støbt mod form) er det formentlig muligt at opnå
højere præcision.
Information
For yderligere oplysninger kontakt venligst
Konsulent Allan Skydsbæk Hansen,
Telefon: 72 20 28 12, email: alsh@teknologisk.dk
Teknologisk Institut, Beton
Telefon 72 20 22 27
www.teknologisk.dk
F E B R U A R2 2
FEBRUAR
00
1 51 5••432
LAVALKALI SULFATBES
– den holdbare løsning med e
Gennem de seneste år har der været en tendens til øget styrkekrav til anlægskonstruktioner eller dele heraf. Dette ses i betonproduktionen enten ved:
•markant øget styrkeklasse (eksempler på styrkeklasser op til
C55 har været anvendt), for derved at imødekomme ønske om
slankere fremtræden af konstruktionen,
•eller blandt andet ved øget fokus på betonens varmeudvikling som følge af signifikant større betontværsnit i branchens
største anlægsprojekter, som for eksempel Cityringen, og ikke
mindst den kommende Femern Bælt Tunnel.
Udfordringerne i forbindelse med støbe- og efterbehandlingsarbejdet for at undgå termoinducerede revner er stigende, herunder behov for køling, afformningstider, valg af formmateriale og
isolering, osv. Dette forstærkes yderligere i forbindelse med øget
grad af anvendelse af SCC beton, der sædvanligvis indeholder
højere mængder af cement end sætmålsbetoner.
Som et led i forberedelsen af tilbudsgivning til Femern Bælt forbindelsen igangsatte Aalborg Portland en større laboratorieundersøgelse for bl.a. at undersøge egenskaber og brugbarhed af LAVALKALI SULFATBESTANDIG cement i forhold til disse udfordringer.
Typisk fabriksbeton til anlægskonstruktioner i Danmark
har et flyveaskeindhold, der kun udnytter lidt over halvdelen
af potentialet iht. DS2426, hvor et flyveaske/cement forhold på
op til 0,33 er tilladt (ved pulverkombination bestående udelukkende af cement og flyveaske, svarer dette til relativt indhold af
flyveaske på 25%). Det vil derfor være muligt at øge indholdet af
flyveaske i betonen for derved at reducere betonens varmeudvikling. Et relativt højt flyveaskeindhold vil formodentlig også
have en positiv indvirkning på betonens holdbarhed.
Denne artikel omhandler bearbejdelighed, varmeudvikling,
styrkeudvikling, samt udvikling af holdbarhedsegenskaber over
tid for SCC betoner med LAVALKALI SULFATBESTANDIG cement og højt indhold af flyveaske. Holdbarhedsvurderinger er i
det følgende dog begrænset til bestandighed overfor kloridindtrængning. De øvrige egenskaber såsom alkalikiselreaktivitet,
sulfatbestandighed mm, forventes uændret.
Udviklede recepter
To recepter blev udviklet i laboratoriet med sammensætning
som vist i tabel 1. Kravene til recepterne var:
•SCC beton med flydesætmål ~550 mm og luftindhold ~6%,
med Dmax = 16 mm, således betonen kan anvendes i svært
armerede tværsnit.
• Egnet til aggressiv miljøklasse.
•Robust mix designoptimeret i forhold til lavest muligt indhold
af pulver, og derved økonomisk optimeret. Blandetid i effektive
moderne blandeanlæg skal være sammenlignelig med sædvanlige betoner til anlægskonstruktioner.
• Ingen tendens til bleeding eller separation
Betoner med og uden mikrosilica indgik i undersøgelsen, og
udelukkende knust granit blev anvendt som stentilslag.
Tabel 1: Recepter (med Flyveaske / cement forhold ~0,33)
Recept 1
Binderindhold
Recept 2
LAVALKALI
313
292
Flyveaske
105
102
Mikrosilica
-
12
vand/cement-tal (ækvivalent)
0,41
Superplast, % af binder
0,65
0,70
Luftindblanding, % af binder
0,25
0,32
Uvasket, drænet havsand, kg/
m3
629
634
350
352
769
775
Alkaliindhold v. 60%-vol mørtel, kg/m3
1,68
1,61
Kloridindhold, % af binder
0,05
0,06
Flydesætmål,
mm
tid 0’
550
520
tid 30’
550
550
tid 60’
550
550
tid 90’
480
520
tid 0’
5,1
5,6
tid 30’
5,7
5,8
tid 60’
5,2
5,8
tid 90’
5,7
5,6
α, -
0,79
0,78
Ƭe, timer
22,6
22,5
Q∞, kJ/kg binder
269
266
Granitskærver 5/8 mm, kg/m3
Granitskærver 8/16 mm, kg/m
Luftindhold,
vol%
Varmeudvikling
3
Det typiske indhold af flyveaske i betoner til infrastrukturprojekter i Danmark er 0,12-0,25, udtrykt som forholdet mellem
flyveaske og cement.
Erik pram Nielsen | Teknisk konsulent m. Sc., Ph.D. | Aalborgportland a/s, industri | erik.p.nielsen@aalborgportland.com
44 • B e t o n
Lav varmeudvikling
Som følge af det lavere indhold af cement i betonerne
LAVALKALI SILFATBESTANDIG cement med flyveas
slutvarmen (Q∞) i betonen, men også tilpas langsom ti
et direkte udtryk for hvor hurtigt varmen udvikles i løbe
i høj grad bestemmende for den maksimale temperatu
given forskalling og evt. beskyttelse (isolering).
BESTANDIG cement
endnu flere muligheder
Lav varmeudvikling
Recept 1 og 2 kan anvendes til støbning af et massivt
en sommerdag (døgnets min/max temperatur: 15oC /
udgangstemperatur er høj, ca. 24oC, uden brug af ned
skrappeste krav i branchen fra Vejdirektoratets AAB B
til maksimal temperatur i tværsnittet, samt alment gæl
maksimal
temperaturforskel
i betontværsnittet
(≤20oC)
Figur 1: Temperaturudvikling
af Recept
1 i 1,6 m
Temperatursimulering
fortræforskalling.
sidstnævnte eksempel ses i
tykt betontværsnit med 38 mm
Som følge af det lavere indhold af cement i betonerne, samt en
god virkning af LAVALKALI SILFATBESTANDIG cement med flyveaske, opnås ikke blot lave værdier for slutvarmen (Q∞) i beto- Figur 1: Temperaturudvikling af Recept 1 i 1,6 m tykt beton
nen, men også tilpas langsom tidlig hydratiseringshastighed, α.
varmeudvikling
α er etLav
direkte
udtryk for hvor hurtigt varmen udvikles i løbet af
Somførste
følge
detoglavere
indhold
af cement
i betonerne, samt en god virkning af
betonens
1-2 af
døgn,
er i høj grad
bestemmende
for den
maksimale
temperaturdifference
i
et
betontværsnit
ved
en
given
LAVALKALI SILFATBESTANDIG cement med flyveaske, opnås ikke blot lave værdier for
forskalling
og evt. beskyttelse
(isolering). men også tilpas langsom tidlig hydratiseringshastighed, α. α er
slutvarmen
(Q∞) i betonen,
Recept
1
og
2
kan
anvendes
til støbning
af etvarmen
massivt tværet direkte udtryk for hvor
hurtigt
udvikles i løbet af betonens første 1-2 døgn, og er
snit med tykkelse op til 1,6m på en sommerdag (døgnets min/
i
høj
grad
bestemmende
for
den
maksimale
temperaturdifference i et betontværsnit ved en
max temperatur: 15ºC / 25ºC), hvor betonens udgangstemperagiven
forskalling
og
evt.
beskyttelse
(isolering).
tur er høj, ca. 24ºC, uden brug af nedkøling. Herved efterleves de
skrappeste krav i branchen fra Vejdirektoratets AAB Betonbroer
1 og
2 kan
anvendes
til støbning
af et massivt tværsnit med tykkelse op til 1,6m på
2012 Recept
(≤60ºC) med
hensyn
til maksimal
temperatur
i tværsnittet,
samt en
alment
gældende
krav
(DS
2427)
vedr.
maksimal
temperasommerdag (døgnets min/max temperatur: 15oC / 25oC), hvor betonens
turforskel
i betontværsnittet (≤20ºC)
for at
undgå
udgangstemperatur
er høj,
ca.
24otermorevner.
C, uden brug af nedkøling. Herved efterleves de
o
Temperatursimulering for sidstnævnte eksempel ses i Figur 1.
skrappeste krav i branchen fra Vejdirektoratets AAB Betonbroer 2012 (≤60 C) med hensyn
til maksimal temperatur i tværsnittet, samt alment gældende krav (DS 2427) vedr.
Der opstår i betontværsnittet de første 6-7 døgn (op til ca. 160
temperaturforskel
i betontværsnittet
(≤20oC) for at undgå termorevner.
timermaksimal
efter støbning)
temperaturer i området
40 til 60ºC. På
Temperatursimulering
eksempel
ses i Figur 1.
baggrund
af modenhedskonceptet,for
somsidstnævnte
oprindeligt foreslået
i
[1], er det alment kendt at den høje temperatur vil have en stærk
indvirkning
udvikling af mekaniske
egenskaber.
Figur 1på
: Tbetonens
emperaturudvikling af Recept 1 i 1,6 mEn tykt betontværsnit med 38 mm træforskalling. signifikant effekt må ligeledes forventes på andre egenskaber,
som f. eks. udvikling af tæthed overfor kloridindtrængning.
Styrkeudvikling
Styrkeudviklingen af recept 1 og 2 er bestemt i vores laboratorium for hærdetemperaturer på 20ºC, 43ºC, 55ºC og 65ºC.
Figur 2 viser styrkeudvikling ved 20ºC. Styrkeudviklingen af de
to betoner er sammenlignelig, og på trods af den høje substitutionsgrad af flyveaske opnås 28 døgnsstyrker på ~53-54 MPa.
Dette niveau kan sammenlignes med styrkeniveau for typisk
anvendte C40 betoner med LAVALKALI SULFATBESTANDIG
cement, hvor 28 døgnsstyrken typisk bestemmes til 52-60 MPa.
Den målte styrke er tilstrækkelig høj til at efterleve en C40/50 og
knap C45/55 styrkeklasse, selvom vand/cementforholdet ikke er
under 0,40. Betonen med mikrosilica har en lidt lavere styrkeudvikling i tidlige terminer, men udviklingen er sammenlignelig i
senere terminer.
Figur 3 viser betonernes 7 døgnsstyrke ved varierende hærdetemperaturer. Det første døgn, er de støbte cylindre opbevaret
ved 20ºC, hvorefter de blev konditioneret til de forskellige hærdetemperaturer. Tidspunktet for trykprøvning er derfor 1 døgn
ved 20ºC + 6 døgn ved den i figur 3 angivne hærdetemperatur.
Der opstår i betontværsnittet de første 6-7 døgn (op til
temperaturer i området 40 til 60oC. På baggrund af mo
foreslået i [1], er det alment kendt at den høje tempera
betonens udvikling af mekaniske egenskaber. En sign
på andre egenskaber, som f. eks. udvikling af tæthed
Der opstår i betontværsnittet de første 6-7 døgn (op til ca. 160 timer efter støbning)
FEBRUAR 2 0 1 5 • 45
Efter 7 døgns hærdning blev dubletter af cylinderne placeret til
videre hydratisering ved 20ºC i 3 måneder.
Som forventet har en øget hærdetemperatur en accelererende
virkning på hydratiseringen, og derved også styrkeudvikling af
betonerne. Det ses dog på figur 3, at der findes en optimal maksimumtemperatur på omkring 40 ºC for aktivering af hydratiseringen, hvorefter den accelererende virkning falder for stigende
hærdetemperaturer. Ydermere, hærdning ved temperaturer over
dette niveau nedsætter betonens slutstyrke, idet emner hærdet
ved 55 og 65ºC ikke havde øget styrkeudvikling ved fortsat lagring
ved 20ºC i yderligere 3 måneder. Undersøgelsens konklusioner er
dermed i overensstemmelse med nyere studier i [2] og [3].
Givet at hærdning ved temperaturer over 40ºC nedsætter
betonens slutstyrke, kan det forekomme hensigtsmæssigt for en
konstruktion udsat for en temperaturudvikling som vist på Figur
1, hvor tværsnittets midte udsættes i flere dage til hærdetemperaturer over 50ºC, at betonens styrkeklasse tilpasses i forhold til
den reelle styrke. Ved de undersøgte recepter, svarer dette til en
styrkereduktionen på ca. 10% (se Figur 3). På tilsvarende vis, kan
det også konkluderes, at betonen har været udsat for optimal
hærdetemperatur i overfladen for at opnå så høj en styrke som
muligt forud for afformning.
Holdbarhed – kloridindtrængning
Holdbarheden af recept 1 og 2 vurderes i det følgende på baggrund af måling af den såkaldte kloridmigrationskoefficient,
der bestemmes ved Nordtest metoden NT BUILD 492 [4] – også
kaldt CTH metoden. Metoden anvendes til bestemmelse af en
betons modstandsdygtighed overfor kloridindtrængning. Jo
lavere værdier for kloridmigrationskoefficient, desto højere grad
af tæthed overfor kloridindtrængning. Andre nedbrydningsmekanismer som f.eks. frost/tø og alkakiselreaktioner er ikke omfattet i det følgende.
Kloridmigrationskoefficienten blev bestemt i Aalborg Portlands laboratorium ved hærdetemperaturer på 20ºC, 43ºC, 55ºC
og 65ºC. Figur 4 viser betonernes tæthedsudvikling overfor kloridindtrængning ved 20ºC.
Betonen med mikrosilica udvikler tæthed hurtigere end
betonen uden i løbet af de første 2 måneder efter støbning. Dog
performer de to betoner sammenligneligt herefter.
For begge betoner er kloridmigrationskoefficienter over
10x10-12 m2/s de første 1-2 måneder efter støbning, hvilket
svarer til en typisk E40 beton i Danmark efter 28 døgn. Modstandsevnen mod klorid udvikler sig gradvist i takt med den
fortsatte hærdning af flyveasken stadig efter 1½ års hærdning.
Der opnås værdier omkring 0,5-0,6 x 10-12 m2/s efter ca. 630
døgn. Normalt placerer NT Build 492 betoner med kloridindtrængningskoefficient under 2 x 10-12 m2/s i den højeste kategori
for tæthed. Til sammenligning, har UHPC betoner (Ultra High
Performance Concrete), hvor der indgår mikrosilica i substitutionsgrader over 15% og vand/cementforhold omkring 0,20-0,25
eller lavere, en typisk kloridmigrationskoefficient på omkring
0,1x10-12 m2/s. De målte resultater i denne undersøgelse nærmer
sig denne værdi, også selvom vand/cement-tallet i betonerne er
forholdsvist høj (over 0,40).
Selvom betonerne starter med en relativ lav modstandsdygtighed overfor kloridindtrængning, udvikler de efter 2-3 måne-
der en meget høj grad af tæthed, der bidrager meget positivt til
konstruktionens langstidsholdbarhed.
Figur 5 viser betonernes kloridindtrængningskoefficient ved
varierende hærdetemperaturer efter 7 døgn. Den første døgn,
har de støbte cylindre dog været opbevaret ved 20ºC, og først
herefter udsat for de forskellige hærdetemperaturer. Alderen ved
test er derfor lig 1 døgn ved 20ºC + 6 døgn ved den i figur 5 angivne hærdetemperatur. Efter 7 døgns hærdning blev dubletter
af cylinderne placeret til videre hydratisering ved 20ºC.
Øget hærdetemperatur har en generel aktiverende virkning
på betonernes udvikling af tæthed overfor kloridindtrængning.
For begge recepter, har hærdetemperaturer op til 55ºC en gavnlig virkning på tæthedsudviklingen. Dog ses en forskel i opførelse ved højere hærdetemperaturer. For betonen uden mikrosilica, falder graden tætheden ved hærdetemperatur på 65ºC,
hvorimod tætheden øges i mikrosilicabetonen ved denne temperatur. Modsat observationen i forbindelse med styrkeudviklingen, udvikler disse betoner yderligere tæthed efter hærdning
ved høje temperaturer ved fortsat lagring ved 20ºC i 10 uger. Her
opnås kloriddiffusionskoefficienter på ca. 1-2,6 x 10-12 m2/s.
Set i forhold til eksemplet på temperaturudvikling i Figur 1,
hvor tværsnittets midte i flere dage udsættes for hærdetemperaturer over 50ºC, opnås der efter blot 7 døgn kloridmigrationskoefficienter på niveau med de betonegenskaber, der opnås efter ca.
70 døgn ved 20ºC hærdning. På tilsvarende vis kan det også konkluderes, at betonens hærdebetingelser i overfladen de første 7
døgn har været så gunstige, at den opnåede tæthed af overfladen
overfor kloridindtrængning efter blot 7 døgn svarer til niveauet
der opnås efter 40 døgn ved 20ºC hærdning. Denne kraftige acceleration af betonens egenskabsudvikling er også dokumenteret
ved fuldskalaforsøg hos Teknologisk Institut, se [2].
Muligheder
Beton udvikler varme under hærdeprocessen. Og det er vanlig
praksis, at betonens formmateriale og beskyttelse vælges således, at:
1)krav til maksimal betontemperatur og temperaturforskel i
tværsnit defineret i DS2427 overholdes, og at
2)gennemsnitstemperaturen i betonen falder så hurtigt som
muligt, så konstruktionen kan afformes.
Det første punkt, vil under alle omstændigheder være gældende, men fremgangsmåden under punkt 2 kan dog i nogle
tilfælde ændres med en endnu bedre holdbarhed for betonkonstruktionen til følge.
Hvis gennemsnitstemperaturen i betonen i stedet kan holdes så høj som muligt indenfor standardernes krav, vil betonkonstruktionen nå at have udviklet de samme egenskaber allerede ved afformning, man som projekterende havde forudsat
gældende ved 28 døgn. Konstruktionen kan derfor udsættes for
det aggressive miljø på et langt tidligere tidspunkt.
I praksis vil det for entreprenørens tidsplan kun betyde få
dages forlængelse af afformningstidspunktet på massive konstruktioner. For konstruktioner hvor der er forudsat levetid ud
over det sædvanlige niveau omfattet af standarderne, kan det for
bygherren være en rigtig god investering at prioritere dette.
Erik pram Nielsen | Teknisk konsulent m. Sc., Ph.D. | Aalborgportland a/s, industri | erik.p.nielsen@aalborgportland.com
46 • B e t o n
Figur 2: Styrkeudvikling af Recept 1 og 2 ved 20 ºC
Figur 2: Styrkeudvikling af Recept 1 og 2 ved 20 oC Figur 3: Trykstyrke af Recept 1 og 2, efter 7 døgn ved forskellige
temperaturer.
Figur 3: Trykstyrke af Recept 1 og 2, efter 7 døgn ved forskellige temperaturer. Figur 4: Kloridmigrationskoefficient for Recept 1 og 2 som funktion af hærdetid, ved 20 oC
Recept 1 og 2 ved 20 oC 20 oC Figur 2: Styrkeudvikling af Recept 1 og 2 ved 20 oC Figur 2: Styrkeudvikling af Recept 1 og 2 ved 20 oC Figur 3: Trykstyrke af Recept 1 og 2, efter 7 døgn ved forskellige temperaturer. Figur 4: Kloridmigrationskoefficient for Recept 1 og 2 som
funktion af hærdetid, ved 20 ºC
Figur 5: Kloridmigrationskoefficient for Recept 1 og 2,
efter 7 døgn ved forskellige hærdetemperaturer.
Figur 5: Kloridmigrationskoefficient for Recept 1 og 2, efter 7 døgn ved forskellige Figur 4: Kloridmigrationskoefficient for Recept 1 og 2 som funktion af hærdetid, ved hærdetemperaturer. 20 oC ept 1 og 2, efter 7 døgn ved forskellige temperaturer. døgn ved forskellige temperaturer. Recept 1 og 2 ved 20 oC 20 oC Figur 3: Trykstyrke af Recept 1 og 2, efter 7 døgn ved forskellige temperaturer. Figur 3: Trykstyrke af Recept 1 og 2, efter 7 døgn ved forskellige temperaturer. Figur 2: Styrkeudvikling af Recept 1 og 2 ved 20 oC Figur 2: Styrkeudvikling af Recept 1 og 2 ved 20 oC Figur 5: Kloridmigrationskoefficient for Recept 1 og 2, efter 7 døgn ved forskellige hærdetemperaturer. Referencer
[1]Freiesleben Hansen, P. and Pedersen, J. ”Maturity Computer for Controlled Curing and Hardening of Concrete”. Nordisk Betong,
1, pp. 19-34, 1977.
[2]Undersøgelser foretaget af Teknologisk Institut – Kan ses på http://www.concreteexpertcentre.dk/32857
[3]Gitte Normann og Christian Munch-Petersen. ”Betons tidlige egenskabsudvikling som funktion af temperaturen ”, 2013. Kan
downloades på www.viauc.dk/horsens/uddannelser/bygningsingenioer/Documents/laboratorier/rapport-betonlaboratoriet.
ept 1 og 2, efter 7 d
øgn ved forskellige temperaturer. Figur 3: Trykstyrke af Recept 1 og 2, efter 7 døgn ved forskellige temperaturer. pdf
[4]
Nordtest
Method
NT
BUILD
492
Cement-based
Repair Materials: Chloride Migration Coefficient from
døgn ved forskellige temperaturer. Figur 3: Trykstyrke –af Concrete,
Recept 1 og Mortar
2, efter 7and
døgn ved forskellige temperaturer. Non-Steady State Migration Experiments. Kand downloades på: http://www.nordtest.info/index.php/methods/building.html
F e b r u a r 2 0 1 4 • 47
DANSK
BETONFORENING
Gå-hjem møder
Heldagsarrangementer
19. februar 2015 // 15.30-17.30
Tirsdag den 10. marts 2015
ISOKORP® Kuldebrobrydere - Virksomhedsbesøg
Bæredygtig Beton Konferencen
HauCon A/S, Lægårdsvej 19, Lystrup
Sted: Tivoli Hotel og Congress Center, København
11. marts 2015 // 15.00-17.00
Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge, København
Ved denne konference, som holdes i samarbejde med Dansk Beton,
vil Dansk Betonforenings Betonpris blive overrakt til prismodtageren.
11. marts 2015 // 17.00-18.00
Mandag den 18. til onsdag den 20. maj 2015
Carlsberg projektet og udvikling af området
Dansk Betonforenings Generalforsamling
27. april 2015 // 15.00-18.00
Korrosion i betonkonstruktioner
fib Symposium “Concrete - Innovation and Design”
Sted: Tivoli Hotel og Congress Center, København
Meget mere information om dette symposium, Dansk Betonforening i 2015 er vært for, kan ses på www.fibcopenhagen2015.dk
19. maj 2015 // 15.00-18.00
Kan stålfibre erstatte armering
i bærende konstruktioner?
10. juni 2015 // 15.00-18.00
Store betonprojekter
Torsdag den 10. september og fredag den 11. september 2015
Dansk Betondag 2015
Sted: Sørup Herregaard, Ringsted
Det tekniske program om torsdagen vil være bredt sammensat
med aktuelle indlæg. Som traditionen byder, er der naturligvis
ekskursion om fredagen. Det samlede program forventes at foreligge ultimo juni. Der åbnes for tilmelding ultimo maj.
Program for møderne vil blive publiceret på
www.ida.dk/arrangementer og www.danskbetonforening.dk.
Mødetilmelding
Dansk Betonforening
Alle gå-hjem møder kræver tilmelding
senest ugedagen før mødet.
Dansk Betonforening er Danmarks førende,
største og mest bredt favnende faglige netværk
for alle, der arbejder med beton. Medlemmerne omfatter rådgivende ingeniører, arkitekter,
entreprenører, bygherrer, videncentre, leverandører til betonbranchen samt producenter af
fabriksbeton, betonvarer og betonelementer.
Dansk Betonforening er et fagteknisk selskab
under Ingeniørforeningen, IDA.
Tilmeld dig på www.ida.dk/arrangementer
eller ring på tlf. 33 18 48 18. Husk du skal være
logget på hjemmesiden, inden du kan tilmelde
dig. Er du ikke registreret som bruger af IDA.
dk, klik på”ny bruger” og følg anvisningerne.
Har du spørgsmål, kan du kontakte Hanne Høy
Kejser på hhk@ida.dk eller tlf. 33 18 97 01.
Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V
Læs mere på www.danskbetonforening.dk.

Ansøgning om Fritidspas til foreningsaktivitet - AIA

Transcription

Similar documents

program høsten 2012 - Astrolog Heidi Horpestad

Vejledning v. brug af MakeMake Dekorationsbeton

Releasenotes til XMO version 8.22

DEN INDRE SKØNHED VISES FREM

Mange måder at nedrive beton på Danmarks mest

Jernsulfat/ferromel

Kunderne vil have eksklusive fliser og sten Nordisk

At støbe gulve er i superligaen Superlette dæk klarer

Black - Scandinavia ^front matter.qxp

vi bygger også

Bispebjerg Kirkegård Askefællesgraven Udvidelse

Se pdf - Dansk Byggeris designguide

Keramiske Rum, Forskydninger, Keramisk glaseret beton

Stabilisering med flyveaske

Tjekliste Farligt gods ADR: Stykgods - lastbil

Udredning af teknologiske muligheder for at