Fuld fart på Caretaker

Transcription

Fuld fart på Caretaker
Til COWI Caretaker-brugere
ADRESSE
COWI A/S
Parallelvej 2
2800 Kongens Lyngby
TLF
+45 56 40 00 00
FAX
+45 56 40 99 99
WWW
cowi.dk
DATO
8. oktober 2012
SIDE
1/2
Fuld fart på Caretaker
COWI har gennem en længere periode vurderet, hvad der er den bedste løsning
for Caretaker og kunderne. Vi har fundet, at den bedste løsning er at lade eksperter i softwareudvikling overtage Caretaker-programmet, så COWI kan fokusere
på den drift- og byggemæssige rådgivning. COWI har derfor etableret et fremtidigt samarbejde med de oprindelige systemarkitekter og udviklere af Caretaker,
som begge er tidligere COWI-ansatte.
Det nye Caretaker-hold stifter et nyt firma under navnet Caretaker ApS og med
det formål at rette fokus på systemudvikling, brugervenlighed og udseende.
COWI supporterer og driver Caretaker frem til 31. december 2012 og bistår i den
periode Caretaker ApS med oplysninger om systemet, således at de nye ejere er
fuldt klædt på til at servicere brugere samt drive og udvikle driftssystemet fra første dag. COWI fortsætter herefter samarbejdet med Caretaker ApS i forbindelser
med rådgivning om driftssystemer og eventuel undervisning efter ønske fra brugerne. Desuden rådgivning om optimering af driftsorganisationer og ejendomsporteføljer, udbud af driftsydelser og ESCO, tekniske bygningsgennemgange/Due
Diligence og rådgivning om vedligeholdelsesplaner mv.
Fremtiden for Caretaker
Bemandingen på systemudvikling af Caretaker øges væsentligt og den udvidelse
skal i samarbejde med jer som brugere, bruges til følgende:
›
Opgradere Caretaker for at gøre systemet tidssvarende.
›
Forbedre mange af de funktioner og rutiner, der anvendes af brugerne, så de
oplever et bedre program.
›
Udvide med efterspurgte funktioner og moduler.
CVR 44623528
SIDE
Hvad sker der for jer?
Der bliver væsentlig mere fokus på brugervenlighed og brugerfeedback. Dette
betyder, at Caretaker ApS vil invitere til flere seminarer, oprette ERFA-grupper
og igen holde events omkring Caretaker – naturligvis i et samarbejde med COWI.
Få mere at vide
COWI planlægger sammen med Caretaker ApS et snarligt besøg hos alle vores
brugere for at præsentere den fremtidige løsning og vil vende tilbage omkring en
konkret aftale.
Venlig hilsen
Anne Munch Andersen
COWI A/S og
René R. Nygaard
Caretaker ApS
Christian Mathiasen
Caretaker ApS
2/2