null

Transcription

null
Byggeeksport
mandag morgen news
Nyhedsbrev om byggeri, energi og miljø internationalt
Nr. 11
19. marts 2012
22. årgang
Dansk byggemesse med mange nyheder
For 15. gang blev Danmarks største byggemesse TUNByg afholdt. Som sædvanligt fuldt udsolgt med 300
udstillere heraf en del udenlandske. Ligeledes som sædvanligt med knap
30.000 besøgende eller præcist 26.688. En anelse færre end for to år siden.
Blandt de besøgende, og som tog overskrifterne og opmærksomhed,
var Kronprins Frederik’s besøg, da han på førstedagen uddelte Byggeriets
tre Klimapriser til Icopal, Thermisol og Alfix. Men virksomhederne kunne
også byde på opmærksomhed med rigtig mange nyheder og samtidigt berettede rigtigt mange overfor Byggeeksport om, at ordrebogen så noget
bedre ud end på samme tid sidste år.
Blandt andet Knudsen Kilens adm. direktør Ulrik Overland fortæller, at de ligger 30 procent over i forhold til samme tid sidste år. En fremgang som deres nyudviklede trinlydsdæmpende kile vil understøtte med en
halvering af støjen, siger han og tilføjer, at den er udviklet i samarbejde
med Dafa.
Verdensnyhed
Adm. dir. Ulrik Overland, Knudsen
Kilen, nyhed lyddæmpende kiler.
Solfangeranlæg og solcelleanlæg var også godt repræsenteret på messen.
Men en af de største og mest interessante nyheder præsenterede Komproment: Et nyudviklet og patentanmeldt solcelleanlæg, der kan integreres i
taget og passer arkitektonisk ind i flade tegltagsten i sort og mørkegråt.
Udviklingen er sket i samarbejde mellem Nordic Energry Group og
Dansk Solenergi Aps, fortæller medindehaver Niels Heidtmann, Komproment Aps. til Byggeeksport.
Vinduesbranchen ændret trend
Vinduesbranchen var godt repræsenteret og nyt var, at Byggeeksport ikke
hos en eneste producent så, at der blev reklameret stort med U-værdi. I de
seneste år, også i udlandet senest set på Bautec i sidste måned i Berlin, har
U-værdien været den helt store konkurrenceparameter. Nu var det
”bare” vinduerne, desing og farve og materialer, der var i fokus.
Og så lige i nærmest parentes, at vinduerne levede op til A-kravene
energimæssigt.
Et godt eksempel var Primo, der benyttede messen til for
første gang at fremvise deres nye og langt slankere produktserie af
plastvinduer.
- Det er første gang nogensinde, de bliver vist. De er simpelthen lige blevet færdigt til messen og kan først leveres fra medio
maj, fortæller adm. direktør Kristian Andersen, Primo A/S, til Byggeeeksport og tilføjer. Det er også markedets slankeste indenfor
pvc-vinduer.
Udover at være de slankeste profiler opfylder den nye serie
også 2020-kravene energimæssigt, og er dermed et plus-energivindue. Videre viser Kristian Andersen, at vinduerne også fås i en
AluLight-udgave med udvendige rammer af pulverlakeret alu, så
Adm. dir. Kristian Andersen med Primos helt
nye slanke profilserie.
vinduerne kan fås i alle farver.
Udgiver: Club Byggeeksport, Vestergade 49, DK-8660 Skanderborg
Mobil. +45 2088 7080. E-mail: ccrnews@gmail.com. Homepage. www.byggeeksport.dk
Redaktion: Ingeniør Søren Westergaard, ansvarshavende redaktør.
Ribe Jernindustri styrker indsatsen på eksporten
Danmarks største og ældste radiatorproducent Ribe Jernindustri A/S fik sidste forår nye ejere efter flere
års to-cifrede millionunderskud. Den nye ejerkreds med adm. direktør Michael Boel Olesen i spidsen har
allerede sat et positivt aftryk og vendt underskud til overskud.
Næste skridt er at eksportindsatsen på de eksisterende markeder skal styrkes og det svenske marked
skal for alvor indtages. Eksportandelen på godt 50 procent skal øges og uden at reducere den danske andel, fortæller Michael Boel Olesen, Ribe Jernindustri A/S, til Byggeeksport
Herudover vil der blive satset mere på konceptløsninger, hvor virksomhedens produkter målrettes
til specifikke byggeprojekter og lever op til de æstetiske
ønsker rådgivere og andre beslutningstagere har til moderne rum-opvarmning.
Den nye strategi er sket pr. 1. marts ved en styrkelse
af organisationen og en øget og mere klar eksponering på
virksomhedens to kendte brands Hudevad og Rio.
Lars Brandt er udnævnt til Nordisk Salgschef for
Danmark, Sverige og Norge og referer til John Asmussen,
der tidligere havde disse markeder. Hermed frigøres John
Asmussen, Europæisk Salgschef, til yderligere fokus på
John Asmussen, Europæisk salgschef (tv og Lars
Tyskland, Frankrig og England.
Brandt, Nordisk salgschef (th)
Om det norske marked fortæller Michael Boel Olesen, at
det blev der taget hul på dette sidste år med Tom Jacob von Garderen som salgschef og hvor salgsorganisationen siden er blevet udvidet med flere ansatte.
På det britiske marked, hvor Ribe Jernindustri har sit eneste udenlandske datterselskab, og et stort langer og kontor med godt en halv snes ansatte i Conventry hentes den største eksportomsætning. Med til at
understøtte dette er en treårig kontrakt med den førende britiske forhandler af bl.a. VVS-produkter BBS
Industrial. Kontrakten blev indgået i 2010 og lød på levering af radiatorer over de næste tre år for 40 millioner kroner. Kontrakten udløber i år men Michael Boel Olesen fortæller, at den løbende er blevet forlænget.
MT Højgård’s bad news: Regnskab og fyring af koncernchef
Det har luret et stykke tid, at der ville komme bad news fra Danmarks største entreprenørkoncern. I sidste
uge kom så både et negativt regnskab med et minus på 311 millioner kroner før skat og fyringen af koncernchefen Kristian May. Det blev til følgende formulering i pressemeddelelsen.
- På baggrund af det dårlige resultat har adm. koncerndirektør Kristian May og bestyrelsen indgået
en aftale om, at Kristian May fratræder sin stilling. Indtil der er fundet en permanent afløser, fungerer
bestyrelsens næstformand, Jørgen Nicolajsen, som konstitueret adm. koncerndirektør. Arbejdet med at
finde en ny adm. koncerndirektør er begyndt.
Endvidere er koncerndirektør Jens Nyhus udnævnt til driftsdirektør med ansvar for MT Højgaard
A/S’ forretningsområder, Construction og Civil Engineering.
─ Det dårlige resultat kan ikke alene forklares med konjunkturer, så vi kommer til at gennemføre
en periode med meget stor fokus på risikostyring og lønsomhed. MT Højgaard har allerede iværksat en
række tiltag på disse områder, som jeg agter at føre videre. Med den ændrede ledelsesstruktur bliver det
muligt at intensiverer indsatsen og supplere med nye tiltag, siger Jørgen Nicolajsen.
MT Højgaard og dattervirksomhederne er anerkendt for at levere kvalitet til aftalt tid og pris. Det
hører også med til det fulde billede, at det samlede resultat for 2011 skygger for, at flere af koncernens
virksomheder har præsteret ganske tilfredsstillende, så forudsætningerne for at levere et positivt resultat i
2012 er så afgjort til stede, siger Jørgen Nicolajsen.
Baggrunden for det store millionunderskud forklares med tab på store udenlandske projekter: øgede hensættelser på et Panama-projekt og et projekt i Sverige.
2
Mandag morgen news 19. marts 2012
Firma-navnenyt
Danish Board of District Heating (red. DBDH-paraplyorganisation for dansk virksomheder indenfor fjernvarmeområdet) har pr. 1. august ansat Lars Hummelmose. Han er i dag
europæisk direktør for Invest in Denmark og har mange års erfaring med dels internationalt
arbejde og dels energiområdet. Han afløser Jess Christensen, der sidste årkom til Sydenergi.
Logstor, verdens største producent af præisolerede rør til bl.a. fjernvarme, har konstitueret
som ny adm. direktør McCourt med øjeblikkelig virkning. Han afløser Preben Tolstrup, der fratræder øjeblikkelig efter syv år på posten, meddeler Logstor. Fratrædelsen sker "efter gensidig aftale" med selskabets hovedaktionær, Montagu Private Equity, som har været ejer siden overtagelsen i marts 2006 fra danske Axcel og Polaris. Ledelsesskiftet vil ikke få betydning for den fastlagte strategi og de planer der allerede er sat i værk, siger viceadm. dir. Ole Arenfeldt Jensen, ansvarlig for Logstors europæiske forretning.
Pihl & Søn A/S Søren Langvad, administrerende direktør i entreprenørvirksomheden E.
Pihl & Søn A.S. sender stafetten videre til ny direktør. Efter 62 år i familievirksomheden E.
Pihl & Søn A.S., heraf 42 år som administrerende direktør, overdrager Søren Langvad pr. 2.
april 2012 ansvaret for den daglige ledelse af virksomheden til direktør Halldór P. Ragnarsson.
Halldór P. Ragnarsson startede som ung ingeniør i Pihl i 1982 og har siden 1991 været
leder af Pihls danske afdeling, fra 2001 som direktør. Halldór P. Ragnarsson har desuden
været formand Dansk Byggeri siden 2009, et erhverv han nu har trukket sig fra for at hellige
sig posten som administrerende direktør i Pihl. Halldór P. Ragnarsson er 56 år og uddannet
civilingeniør.
Skandek Tagelement ny adm. direktør søger ny adm. direktør
- Vi ønsker mere kraft i ledelsen, forklarer adm. direktør Per Christensen fra Jysk-Fyn Kapital A/S, der er
hovedaktionær i Skandek Tagelement A/S, til Byggeeksport om, at Hans Gormsen er indsat som midlertidig adm. direktør med bl.a. det formål hurtigst muligt at finde en ny adm. direktør. Herefter er det planen,
at Hans Gormsen skal indtræde i Skandeks’s bestyrelse.
Hans Gormsen har senest været koncernchef for H+H International A/S, og afløser Jan Marcussen,
der har siddet på posten de sidste fem år.
Eurobond-SkanDek
Hans Gormsen siger til Byggeeksport, at Skandeks fremtid tegner lovende og især forventes meget af det partnerskab, der blev indgået sidste år med den britiske producent indenfor facader Eurobond i Cardiff. Eurobond har fået licensrettighederne til at producere,
markedsføre og sælge Skandeks elementer på det britiske marked. Det skal ske igennem
det Eurobond-ejet datterselskab Eurobond–Skandek Ltd., som
skal stå for produktion og salg. Selskabet har nyligt lanceret en
hjemmeside www.eurobond-skandek.co.uk.
Hans Gormsen
Produktionen kommer først i gang i løbet af 2012. Men den
første store ordre er gennemført med levering af tagelementer til Heathrowlufthavnen leveret fra Danmark. Og netop til lufthavnsbyggeri er Skandek’s patenterede og op til 22 meters længde velegnet, påpeger Hans Gormsen.
Foruden det britiske marked ser Skandek også store muligheder i det øvrige Norden og Tyskland.
Som nyligt omtalt i Byggeeksport er Skandek også med på det danske containerboligprojektet WorldFlexhome, der skal opføre boliger i Kina og Danmark.
Mandag morgen news 19. marts 2012
3
Fusion af H+H og Xella afvist
Den tyske Xella-koncernw forsøg på egen hånd at opkøbe den danske porebetonkoncern H+H International blev i sidste uge afvist af de tyske konkurrencemyndigheder, Bundeskartelamt. Ifølge H+H International har Bundeskartelamt forbudt en mulig fusion af Xella og H+H på det tyske marked.
Xella kan appellere afgørelsen, men uanset appel eller ej, så vil H+H fortsat forfølge sin strategi
som selvstændigt selskab, skriver H+H.
Rejlers køber norske TeliaSonera
Et af Sveriges største ingeniørfirmaer indenfor bl.a. el– og VVS-teknik er børsnoteret Rejlers AB indgik
sidste uge en 3 årig aftale om køb af konsulent– og servicefirmaet indenfor mobiltelefoni TeliaSonera for
60 millioner NOK. Overtagelsen er aftalt til den 1. maj og med i overtagelsen følger 40 ansatte. Hermed
har Rejlers Norge i alt 60 ansatte primært indenfor Telekom.
Rejlers strategiske mål er igennem organisk vækst og opkøb at være mindst 2.015 ansatte og omsætte for 2.105 millioner SEK i år 2015.
Regnskab 2011 som netop er offentliggjort blev et rekordår upåvirket af finansuro og svingende aktiemarkeder, kommenter koncernchef Peter Rejler regnskabet. Dette viser en stigning i omsætningen på 37
procent til 1.146 millioner SEK og et fordoblet resultat før skat til 97,6 millioner SEK.
Som tidligere omtalt i Byggeeksport tiltræder Eva Nygreen (Sweco) som koncernchef den 2. maj, idet Peter Rejler, 46 år, efter 13 år på posten bliver arbejdende bestyrelsesformand.
Carl F International Pvt Ltd, solgt til Q-Railing
Den danske børsnoteret VVS-grossist Sanistål meddelte i sidste uge, at de har solgt datterselskabet Carl F
International Pvt Ltd. i Indien med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2012 til det tyske selskab Qrailing Central Europe GmbH, som er en førende europæisk gelændervirksomhed. Det indiske datterselskab producerer og sælger ligeledes gelændersystemer i Indien.
Frasalget er det sidste af samtlige aktiviteter i Carl F International A/S, som Sanistål helt tilbage i
2009 besluttede at frasælge.
NCC ansat arkitekten bag Bo-Klok-konceptet
Møbelkæden Ikeas boligkoncept Bo-Klok er blevet udviklet i samarbejde med den svenske entreprenørkoncern Skanska. Men en af nøglepersonerne bag konceptet, der blev udviklet i slutningen af 90’erne, arkitekt Madeleine Nobs er nu blevet ansat af kollegaen NCC Construction som forretningsudviklingschef. Madeleine Nobs kommer pudsigt nok fra Skanska,
hvor hun har haft et lignende job indenfor forskellige bæredygtighedsprojekter.
Om ansættelsen forklarer markedschef Ylva Lageson, NCC Construction.
- Vi bemærker at flere og flere kunder for alvor er optaget af miljøspørsmål. Det er vi
helt på samme linje med og anstrenger os stærkt for at reducere vor egen negative miljøpåvirkninger samtidigt med vi løbende udvikler NCC’s grønne byggerier. Ansættelsen Arkitekt Madeleine
Nobs
af Madelein Nobs er derfor for yderligere at synliggøre NCC’s grønne profil.
PLH Arkitekter vinder kontorbyggeri Vilnius
PLH har vundet førstepræmien til en ny kontorbygning på 13.800 m2 i Vilnius, Litauen. Det er det 6. projekt som PLH Arkitekter vinder i den litauiske hovedstad, og er resultatet af et samarbejde mellem PLH
og en lokal arkitekt tegnestue, UAB Archinova. Bygherren er den litauiske investeringsvirksomhed Lords
LB Asset Management, skriver PHL Arkitekter. - Mere om dette næste mandag.
4
Mandag morgen news 19. marts 2012
Cowi Norge fremhæves i Cowi-regnskab
Globaliseringen og udviklingen i verdensøkonomien gav Cowi vanskelige betingelser for at drive forretning i 2011. Alligevel opnåede Cowi i 2011 en vækst i omsætningen og et væsentligt forbedret cash flow.
Indtjeningen fulgte desværre ikke med, og resultatet lever ikke op til indtjeningsmålet, kommenterer Cowis’ koncernchef Lars-Peter Søbye årsregnskabet 2011.
Omsætningen steg med 5 procent til 4.689 millioner kroner men resultat før skat gik modsat og
faldt kraftigt med 46,2 procent 74 millioner kroner. Antallet af ansatte steg med 105 til 6.166 ansatte.
Norsk marked fremhæves
Der er også gode nyheder i 2011, tilføjer Lars-Peter Søbye og fremhæver ikke mindst, at Cowi Norge nåede deres bedste resultat nogensinde og rundede omsætningsmæssigt én milliard med en vækst på 15 procent til 1.038 NOK. Resultatet før skat voksede endnu en gang med godt 23 millioner til 80 millioner
NOK.
Af Cowi-regnskabet fremgår det, at det norske marked er Cowi’ anden største efter det danske og i
koncernregnskabet fylder både den norske omsætning godt iog ikke mindst resultatet før skat på 80 millioner bidrager væsentlig til at resultatet før skat forblev i plus.
Cowi Sverige klarede sig væsentligt bedre end i 2010, men nåede ikke det forventede niveau. Og selv om
der var store forskelle mellem de forskellige forretningsområder, oplevede Cowi Danmark et samlet fald i
omsætningen og indtjeningen og nåede dermed heller ikke det forventede niveau.
Mellemøsten. Desuden blev Cowi i væsentlig grad påvirket af det arabiske forår. Særligt i Bahrain, hvor
der er investeret betydeligt i at opbygge kompetencer og volumen for at kunne servicere hele den Arabiske
Golf. Urolighederne betød, at kunder stoppede betalingerne, mens andre satte deres projekter i bero. Udviklingen i den Arabiske Golf medførte et driftsmæssigt tab på DKK 75 millioner i 2011.
Forventninger 2012
Ingen krise uden muligheder, påpeger Lars-Peter Søbye. Med udsigt til vækst i de nationale økonomier i
Norge og Sverige samt store planlagte offentlige investeringer i infrastruktur i USA og BRIK-landene,
forudser Cowi en beskeden vækst i omsætning og en væsentlig forbedring af indtjeningen i 2012.
Rambøll vokser og vokser
I 2010 var Rambøll Nordens største og Europas 13. største målt på antal ansatte. En position som sandsynligvis forbedres med et par pladser. Rambøll vokser i et konkurrencepræget globalt marked, lyder overskriften fra Rambøll i forbindelse med det netop offentliggjorte regnskab 2011 også i antal ansatte med
yderligere 550 ansatte til 9.500 i 2011.
Regnskabet viser også vækst både i omsætning og før skat. Således steg omsætningen med 13 procent til 6.891 millioner DKK og resultatet før skat steg med 5 procent til 294,7 millioner DKK.
I 2011 blev Rambøll’s koncernchef Flemming Bligaard Pedersen, 63 år, kåret som årets CEO i Europa af den britiske brancheforening for rådgivende ingeniører, ACE. På den kommende generalforsamling i denne måned fratræder han som bekendt og giver stafetten videre til til Jens-Peter Saul. Jens-Peter
Saul kommer fra et job som CEO for Siemens Wind Power.
I de 20 år Flemming Bligaard Pedersen har stået i spidsen for virksomheden, er Rambøll vokset fra
at være en overvejende dansk virksomhed med ca. 800 medarbejdere til at have næsten 10.000 medarbejdere i mere end 20 lande i 2011.
Opkøb. Rambøll købte i løbet af året 14 virksomheder i Storbritannien, Danmark, Finland, Norge og Polen. Det største tilkøb var den britiske rådgivervirksomhed Gifford med ca. 500 medarbejdere, hvilket har
fordoblet Rambølls størrelse i Storbritannien til cirka 1.000 medarbejdere og styrket virksomhedens
multidisciplinære position på det britiske hjemmemarked såvel som internationalt
Fortsat vokseværk
Om de kommende år skriver Rambøll, at fortsatte opkøb og nye banebrydende projekter skal sammen med
en konkurrencedygtig international platform skabe solid lønsom vækst i årene fremover.
5
Mandag morgen news 19. marts 2012
New Energy Husum: Internationalt mødested for vedvarende energi
Danmarks største messe om vedvarende energi finder sted i Husum, lyder overskriften i en pressemeddelelse fra messen, New Energy Husum, der i sidste uge blev afholdt for 10.
gang. Og i år med ekstra fokus på Danmark via det tysk-danske samarbejdsprojekt Furgy (Future Renewable Energy), der bød på en række foredrag under overskriften ”Denmark Meets New Energy” med indlæg fra
bl.a. Danfoss. Herudover var messen også vært for den 3. verdenskongres
om husstandsvindmøller, som der også var en del udstillere af.
Og ja, i den nordtyske by Husum et halvt hundrede kilometer syd
for Tønder. Indrømmet Byggeeksport har trods godt 20 år - også med fokus på energi troet, at New Energy var en lille regional messe. Men også
andre end Byggeeksport har fundet vej til Husum, idet den danske fællesstand, organiseret af den danske ambassade i Berlin i samarbejde med Folkecenter for Vedvarende Energi, har fordoblet af antallet af udstillere til 11
udstillere. På selvstændige stande stødte Byggeeksport på Logstor og Danfoss samt dets svenske datterselskab Nibe Varmepumper.
Rekordstort. New Energy tiltrækker ikke blot danske og tyske udstillere
men over 15 udenlandske virksomheder bl.a. fra Kina og USA. I år
EWS øget indsats på det danske marked
voksede messen fra 250 til samlet omkring 300 udstillere og i de
fire messedage incl. lørdag var 15.000 besøgende fra over 30 lande
på rundtur. Især mange danske fremhæver New Energy. Men New
Energy tiltrak blandt andet også Wirtschaftsminister für SchleswigHolstein Jost de Jager og Tønders borgmester Rasmus Rudebeck.
Historie. Historien er kort at den internationale vindmølleindustri
de sidste 20 år har afholdt møder i byen og derfra har messen udviklet sig. Men vinden er taget lidt af til fordel for nye alternative energikilder, og er i dag udviklet til en all-round messe indenfor vedvarende energi for mindre og mellemstore virksomheder.
Resen Waves Aps. er etableret af Per Resen Steenstrup, var eneste
udstiller med bølgeenergi.
Tyske EWS styrker den danske indsats.
EWS - Energie aus Wind und Sonne, er et tysk rådgiver- og handelsfirma fra Handevitt. EWS sælger i forvejen på det danske marked via Tyskland, men i år er ansat fire danskere for at tage sig af
det danske marked. EWS-standen er derfor rettet mod bl.a. de danske installatører, som vi supporterer, fortæller salgskonsulent Jens
Schön, EWS, til Byggeeksport.
Indeh. Per Resen Steenstrup, bølgeenergi
300 gange bedre U-værdi end Velux
Illumino Aps. producerer ovenlysvinduer på tredje år og vil også
integrere solceller i disse. Virksomheden stormer frem med en fordobling af salget allerede nu i forhold til hele 2011. Travlt havde
Illumino også i sidste uge med deltagelse på danske TUNByg.
Salgschef Karl Andreasen, Illumino, siger til Byggeeksport, at de
valgte også at deltage på New Energy, hvor der er megen fokus på
solenergi.
Samtidigt vovede han pelsen ved at udfordre Velux med at
sige, at de har slået verdensrekorden i et ovenlysvindue, og at de
er 300 procent bedre end Velux’s produkter på Uværdien.
Også næste år. Ebbe Johansen, sektorekspert for
energi, ambassaden i Berlin, siger til Byggeeksport, at interessen for at deltage på New Energy
er så stor, at de allerede har reserveret et endnu
større areal.
Salgschef Karl Andreasen, Illumino.
Udstillere danske fællesstand
DVE Technologies Aps.
N.N. Energi A/S
Gaia-Wind A/S
Illumino Aps, ovenlys
Nissen Energiteknik
Nordisk Folkecenter
Mandag morgen news 19. marts 2012
Thy Møller
Resen Energy (bølgeenergi)
Solarpark.dk A/S
Vicor Energy Aps.
Egen selvstændig stand
Danfoss, Nibe og Logstor
6