Ungdomsskolen Kalundborg - Kalundborg Ungdomsskole
Transcription
Ungdomsskolen Kalundborg - Kalundborg Ungdomsskole
Ungdomsskolen Kalundborg Knallertkørekort kategori AM (lille knallert 30) Er du 15-17 år og vil køre på lille knallert? Uddannelsen Fra den 19. januar 2013 skal du have et kørekort kategori AM (lille knallert), hvis du vil køre på knallert. For at få kørekortet skal du – hvis du er under 18 år – følge ungdomsskolens undervisning og bestå både en teoriprøve og en praktisk køreprøve. Undervisningen består af 30 lektioner inklusive den teoretiske og den praktiske prøve. Fra du starter på undervisningen, til du har bestået den praktiske prøve, skal der gå minimum 14 dage og maksimum 6 måneder. Førstehjælpskurset Før du kan gå op til den praktiske prøve, skal du have gennemført kurset ”Færdsels- relateret førstehjælpskursus for unge knallertførere”. Det er et særskilt kursus og ikke en del af knallertundervisningen. Kurset varer 8 timer (4 timer med basal genoplivning og 4 timer med færdselsrelateret førstehjælp). Hvis du har bestået kurset og vil tage kørekort til fx traktor eller bil: Inden for 1 år: behøver du ikke at tage et nyt førstehjælpskursus. Inden for 1-3 år: skal du tage et 4-timers kursus i færdselsrelateret førstehjælp. Alder Aldersgrænsen for at få kørekort til lille knallert er 16 år. Du kan tidligst begynde på uddannelsen, når du er 15 år og 6 måneder. Fylder du 16 år den 19. januar 2013 eller senere, kan du dog først begynde på uddannelsen fra denne dato, hvor de nye regler træder i kraft. Priser Det koster 420 kr. at tage knallert-kørekortet. Derudover skal du også betale for førstehjælpskurset, det koster 200 kr. Du skal have et pasfoto med, det betaler du selv (ikke skolefoto) Hvis du har for meget fravær og skal gå om, skal du selv betale. Hvis du dumper til enten teoretisk eller praktisk prøve, koster det 200 kr. at gå til en ny prøve. Kørekortet koster i alt 620 kr. + pasfoto Bemærk også: Sanktionerne for at køre ulovligt på knallert er blevet strengere. Du kan både risikere at få knallerten konfiskeret, miste retten til at køre knallert og få udsat muligheden for at tage kørekort til bil med ½ - 2 år. Er man under 18 år og får en ubetinget frakendelse af retten til at køre lille knallert, får man samtidig udskudt tidspunktet for, hvornår man må tage kørekort til bil med 6 måneder. Dvs. at man først kan få kørekort til bil, når man er 18½. Hvis man begår nye overtrædelser på lille knallert, i den tid førerretten er frakendt, kan tidspunktet for, hvornår man kan tage kørekort til bil, udskydes yderligere (op til 2 år). En betinget frakendelse betyder, at man må fortsætte med at køre lille knallert på betingelse af, at man ikke overtræder loven igen. Efter man har fået en betinget frakendelse, er der en prøvetid på 3 år, hvor den stadig ”tæller med”, hvis man overtræder loven på lille knallert igen. Tager du traktor-kørekort efter den 19. januar 2013, giver det ikke længere ret til at køre på lille knallert. Så selvom du får traktor-kørekort, skal du også tage et knallert-kørekort, hvis du vil køre knallert. Bødetakster for lille knallert Fartbøder på lille knallert (knallert 30) Hastighed Bøde 31-38 km/t: 1000 kr. 39-48 km/t: 1500 kr. 49-60 km/t: 2000 kr. 61 km/t eller derover 2000 kr. Så meget koster det hvis du... Forseelse Bøde Overtræder ubetinget vigepligt 1500 kr. Kører uden hjelm/ikke har spændt hjelmen 1500 kr. Kører over for rødt 1500 kr. Kører uden lys i lygtetændingstiden 1000 kr. Kører mod kørselsretningen 1500 kr. Kører om kap/væddeløbskørsel 1500 kr. Kører på fortov/gangsti 1000 kr. Kører ulovligt på kørebane/cykelsti 1000 kr. Kører på cykelstien i venstre side 1000 kr. Placerer dig forkert før/mens du svinger 1000 kr. Har passager med på tohjulet knallert (bøde til alle) 1000 kr. Laver unødig røg eller støj 1000 kr. Kører uden hænder på styret mv. 1000 kr. Holder fast i andet køretøj 1000 kr. Ikke giver tegn 1000 kr. Kører/parkerer på motorvej eller motortrafikvej 1000 kr. Kører knallert, når du er under 16 år (kan ikke nedsættes) 1000 kr. Er 16 eller 17 og ikke har taget knallertbevis (kan ikke nedsættes) 1000 kr. Er 16 eller 17 år og ikke har medbragt dit knallertbevis 500 kr. Ikke har medbragt forsikringsbevis (på ikke registreringspligtig knallert) 1000 kr. Har diverse fejl eller mangler på knallerten (ejer), pr. fejl 1000 kr. Har diverse fejl eller mangler på knallerten (fører), pr. fejl 1000 kr. Ikke respekterer færdselstavle eller pile 1000 kr. Overlader føringen til person, der ikke lovligt kan køre knallerten 1500 kr. Har konstruktivt ændret knallerten 1500 kr. Benytter håndholdt mobiltelefon under kørslen 1500 kr. Hvis du laver flere forseelser samtidigt, bliver bøderne lagt sammen.