Mesinge Kirke - Mesinge og Viby Kirkers hjemmeside

Transcription

Mesinge Kirke - Mesinge og Viby Kirkers hjemmeside
Kalkmalerierne. Ved en kalkning i 1977 fremkom i tårnrummet og koret
nogle kalkmalerier, som viste sig at være af senmiddelalderlig oprindelse.
Andre steder fandt man viekors tegnet i forbindelse med kirkens indvielse.
De fleste er desværre overkalkede.
Mesinge Kirke
Kirkeportalen over kirkegårdslågen er rejst en gang i middelalderen – en
smuk, værdig og magtfuld indgang til kirken og kirkegården.
Gravminder: Stenen på korets nordvæg er et minde om Anne Hardenberg
og hendes 2 mænd, hvoraf den ene ”blev hasteligt taget af dage af sine
uvenner i 1588”. I våbenhuset er opsat flere gravsten fra begyndelsen af
1600, ligesom der er et epitafium i tårnrummet samt en mindetavle over
sognets faldne i 3-årskrigen (1848-1851).
Pastoratet Mesinge-Viby:
Menighedsrådene blev slået sammen i 2008 til Mesinge-Viby Pastoratsråd,
som driver begge kirker med én præst:
Rikke Aagaard Nielsen
Mesinge Præstegaard, Midskovvej 10
5370 Mesinge
Tlf:65341333 & e-mail:raan@km.dk
Fridag: Mandag
Mesinge Kirke er den trediestørste landsbykirke på Fyn og den er opført
mellem det 11. og l2. århundrede som en stenkirke af rå kampesten.
Landsbyen blev da flyttet til sin nuværende beliggenhed. Det ældste
Mesinge har formentlig ligget 1-2 kilometer længere mod vest. Man kan
stadig i kirkens to midterste fag se den gamle nord-og sydmur med to små
romanske vinduer, som begge er tilmurede. Kirken var viet til Sankt
Katarina. I folkemunde kaldt ”Skt.Karen med den blå kåbe”, muligvis på
grund af en tidligere blytækning på kirken.
I begyndelsen af 1400 påbegyndtes en ombygning, hvorved det romanske
kor blev erstattet af et sengotisk langhuskor i hele kirkens bredde og
østgavlen blev kronet af et smukt messeklokkespir. Det flade loft blev taget
ned og der blev indsat 3 krydshvælv.
Tårnet blev opført lige efter år 1500 med kamtakkede gavle mod nord &
syd (mærkeligt nok med 3 kamtakker mod syd og 4 mod nord).
I nyere tid er kirken gennemrestaureret i 1928 & 1977, ligesom er stor
fjernvarmeskade medførte store reparationer i 2007.
Koret. Det murede alterbord er fra den store ombygning af kirken i 1400tallet. Egetræspanelet, der dækker forsiden er lavet samtidig med
altertavlens ældste del i begyndelsen af 1500-tallet. Det slyngede sorte
mønster er sandsynligvis den oprindelige bemaling og svarer til bagsiden af
fløjene på altertavlen. Maleriet i altertavlen er udskiftet flere gange – sidst
i 1928 med et maleri af Anna Elisabeth Munch: ”Bespisningen i Ørkenen”
Alterstagerne er fra 1200-tallet og er kirkens ældste klenodie.
(Mange af kirkens effekter kan kun ses under de kirkelige handlinger)
Våbenhuset er fra samme byggeperiode og var den oprindelige
mandsindgang. Stenbænken ved den østlige mur var til børnene, der gik til
konfirmandforberedelse.
I våbenhuset til højre for døren ind til kirken læses indskriften fra
begyndelsen af 1500-tallet: ”Mit hus skal kaldes et bedehus af alle folk”
Es.56 v.7
Kirkens Orgel er fra P.G.Andersen & Bruhns orgelbyggeri og indviet i 2007.
Kirkens Klokker De store klokkers historie er noget uklar og det er uvist,
hvornår de er ophængt. Den største – Susanne – er fra 1504 omstøbt af
I.C. & H.Gamst i 1838, mens den mindste klokke er fra 1462, men hvor
klokkerne oprindeligt kom fra og til hvilken kirke de skulle, vides ikke. De
oprindelige klokker blev omstøbt under Frederik den 1. til bøsser og
kanoner.
Klokkerne er i dag elektronisk styrede.
Kirkeladen ligger i den sydøstlige hjørne af kirkegården og er bygget
omkring 1500. Den blev senere (i slutningen af 1600-tallet) indrettet til
hospital for sognets fattige og fungerede i næsten 300 år. Kirkeladen er i
dag solgt efter en gennemgribende restaurering på lokalt initiativ.
Døbefonten er romansk og således fra kirkens ældste tid. Den blev senere
tilhugget med glat yderside og blev i 1882 fundet i præstegården og
genopstillet i kirken. Dåbsfadet og Dåbskanden er fra henh.1884 & 1876.
Prædikestolen med lydhimmel er fra 1594 og i felterne ses Syndefaldet,
Jesu Fødsel, Marie & Johannes under den Korsfæstede og Opstandelsen.
Duen under lydhimlen symboliserer Helligånden.
Modelskibet som hænger midt i Kirken er bygget af bødker Nielsen,
Mesinge i 1921 og bekostet af grdr. Peter Hansen, Salby. Hele skibet er af
træ – også sejlene
Pengeblokken står lige inden for døren i skibet. Den jernbundne pengeblok
blev taget ned fra loftet i 1928, restaureret og genopstillet på sin
oprindelige plads.
Tårnuret er fra 1936 og erstattede et gammelt ur – et Segerværk – som
iflg. Biskop Jacob Madsen visitatsbog blev opsat mellem 1589 og 1592.
Dette værk befinder sig endnu i tårnet.