Viby Kirke - Mesinge og Viby Kirkers hjemmeside
Transcription
Viby Kirke - Mesinge og Viby Kirkers hjemmeside
mand, som var Birkedommer Lorentz Petersen, samme år skænkede de to barokprofilerede alterstager. Fire år senere skænkede han en kirkebøsse til kirken. Den syvarmede forsølvede lysestage blev foræret til kirken i 1900 af forpagter Jansen på Broløkke. Vinkande og skål af sølv, samt dåbskanden af messing er alle testamentariske gaver fra Sidsel Marie Christiansen i 1931. (Mange af effekterne kan kun ses under de kirkelige handlinger) Restaureringen i 1895: Den gennemgribende restaurering fandt sted under ledelse af arkitekt Viggo Dahl. Herfra stammer udsmykningen af hvælvene, bibelcitaterne og ornamenterne, som sammen med farvevalget er typisk for den nationalromantiske stil, der kraftigt præger prædikestolen, kirkestolene, dørene, rammen om altertavlen og knæfaldet. Altertavle-billedet, som viser korsnedtagelsen er malet af C.A.Lorenzen i 1820 og blev ved restaureringen sat ind i den nationalromantiske alterramme. Slægten Iuel på Hverringe: Viby Kirke ejedes i ældre tid af herregården Broløkke, indtil denne i 1800-tallet blev indlemmet under Godset Hverringe, som ligger syd for Viby indtil 1920, hvor kirken blev selvejende og dermed i sognets varetægt. Gravkapellet: På kirkens sydmur ligger et gravkapel i rokoko med svejfet kobbertag fra det sene 1700-tal. Kapellet huser de jordiske rester af den Iuelske slægt på Hverringe. Andre fornyelser: I 2008 er alterbordet blevet ændret og forsynet med nyt antependium. Der er opsat ny belysning bag korbuen, så koret fremtræder lysere og venligere. Pastoratet Mesinge-Viby: I 1925 blev der - som følge af et faldende befolkningstal – dannet et fælles pastorat mellem Mesinge og Viby sogne med én præst, som siden har haft bopæl i Mesinge Præstegård. I 2008 blev menighedsrådene slået sammen i Mesinge-Viby Pastoratsråd og Viby Præstegård Skiftede navn til Viby Sognegård, der nu lægger hus til mange af sognets aktiviteter både kirkelige og verdslige, ligesom sognegården udlånes i forbindelse med begravelser. På kirkegården hviler generationer af Vibybeboere og på kirkens nordside er et antal gamle gravsten samlet i et lapidarium. Kirkens præst: Rikke Aagaard Nielsen, Mesinge Præstegård, Midskovvej 10, 5370 Mesinge Tlf: 65341333 & e-mail: raan@km.dk Fridag: Mandag Viby Kirke På Hindsholm er der fire kirkesogne: Dalby, Mesinge, Stubberup og Viby. I kirkebygningerne stammer de ældste dele alle fra middelalderen – de tre førstnævnte fra romansk tid og i Viby fra tidlig gotisk tid. Den smukke, langstrakte, østorienterede kirke ligger på en lille bakke i den nordøstfynske landsby. Sognet omfatter landsbyerne Måle & Viby med tilsammen ca. 320 beboere og sognearealet er stort og når på den østlige side ud til Storebælt fra Kerteminde i syd til Bøgebjerg i nord. Bygningshistorie: Kirkebygningen er opført af munkesten på dobbeltsokkel af granit . Det er en hvidkalket, teglhængt, gotisk bygning fra 1300-tallet. I senmiddelalderen blev skibet udvidet til en 5 fag lang bygning med langhuskor og sakristi i øst. På nordsiden kan den oprindelige længde ses i sylstensforløbet, ligesom der er spor af den tilmurede kvindedør og et par smalle nordvinduer i romansk stil. Fra korets østende var der tidligere adgang til et lille hvælvet sakristi, der lå hvor senere klokketårnet blev bygget. Det vestlige fag og våbenhuset ved syddøren stammer også fra sengotisk tid. Over sakristiet rejstes i 1718 det kønne, iøjenfaldende tårn i bindingsværk. Det erstattede et smalt messeklokkespir af den særlige fynske type, som bl.a. kan ses på Mesinge Kirke. Før messeklokkespiret fandtes en klokkestabel på kirkegården. Den blev registreret af provst Jacob Madsen på hans berømte visitatsrejse i 1589. I tårnet hænger en stor klokke, støbt i 1830 af D.C.&H. Gamst i København og en lille støbt i 1871 af Allerup i Odense. Arbejdet blev bekostet af kammerherre Rudolf Juel og Hans V. Juel, begge Hverringe Gods. Klokkerne er i dag elektronisk styrede. Et minde om det gamle klokkespir er bevaret i form af spiret på tårntagets rygning. I sydmuren vest for kapellet ses et hul i sokkelstenene ned til den tilmurede krypt, som rummede kister fra 1700-tallet. Det er herfra kistepladerne i våbenhuset stammer. Kirkerummet fremtræder med smukke, nordøstfynske krydshvælvinger fra 1400-tallet. Kalkmalerierne: I 1980 blev der i skibets vestlige fag fundet en lille serie renæssancekalkmalerier fra ca. 1625 – 1650 med 4 motiver, alle som medaljoner omgivet af pragtfulde ”rammer” af blomster og frugter. Ribberne, som er udsmykket med ranker, er for 70% vedkommende rekonstruktion. Mod nord: Evas Skabelse: Eva skabes af den liggende Adams side. Hun synes noget beklemt ved situationen, men ser ud til at blive trøstet af en stor, formanende Gud Fader. Mod øst: Kristi Himmelfart: De 11 disciple uden glorie knæler, mens Kristus forsvinder i skyen. Kun fodaftrykkene på klippen bliver tilbage. At Maria ikke er med, som hun plejer at være på de katolske billeder, kan skyldes at malerierne er lavet ca. 100 år efter reformationen. Mod syd: Jesu Dåb: Både Jesus og Johannes har glorie, men Johannes har placeret sig temmelig upraktisk inde på bredden, mens Jesus står midt ude i floden Jordan. Mod vest: En roset af Mesingemaleren – Kilde: Danske kalkmalerier. Inventar m.m. Bemærkelsesværdig er den simple, stilrene, romanske døbefont med omløbende bånd på soklen. Den er ældre end den nuværende kirke og menes at stamme fra den første kirke på stedet. I korets nordvæg er indmuret en fornem renæssancefigursten over adelsmanden Jacob Tønnesen Viffert og hans hustru Mette Rønnow fra hhv. 1564 og 1610. Figurtavlen har slægtsvåben, men ingen inskription. Mindetavle over mænd fra Viby Sogn, som mistede livet under krigen i 1864. Modelskibet udfor indgangsdøren er en fuldrigger bygget af Finn Andersen på Romsø, erhvervet af kirken i 1934. Orglet er et Frobenius-orgel fra 1972. Dådsfadet er af messing og fremstillet i sydtyskland omkring 1575 og skænket kirken i 1678 af den daværende præst, Mads Jensen Rosenberg og hans hustru Anna Olufsdatter Dyrhoff. Bundmotivet forestiller Maria Bebudelse.Alterkalk og Disk af sølv er fra 1736 og skænket af Maria Lorentz Petersen, hvis