Viby Kirke - Mesinge og Viby Kirkers hjemmeside

Transcription

Viby Kirke - Mesinge og Viby Kirkers hjemmeside
mand, som var Birkedommer Lorentz
Petersen, samme år skænkede de to
barokprofilerede alterstager. Fire år senere
skænkede han en kirkebøsse til kirken.
Den syvarmede forsølvede lysestage blev
foræret til kirken i 1900 af forpagter Jansen på
Broløkke.
Vinkande og skål af sølv, samt dåbskanden af
messing er alle testamentariske gaver fra
Sidsel Marie Christiansen i 1931.
(Mange af effekterne kan kun ses under de kirkelige
handlinger)
Restaureringen i 1895:
Den gennemgribende restaurering fandt sted
under ledelse af arkitekt Viggo Dahl.
Herfra stammer udsmykningen af hvælvene,
bibelcitaterne og ornamenterne, som sammen
med farvevalget er typisk for den nationalromantiske stil, der kraftigt præger
prædikestolen, kirkestolene, dørene, rammen
om altertavlen og knæfaldet.
Altertavle-billedet, som viser korsnedtagelsen
er malet af C.A.Lorenzen i 1820 og blev ved
restaureringen sat ind i den nationalromantiske alterramme.
Slægten Iuel på Hverringe:
Viby Kirke ejedes i ældre tid af herregården
Broløkke, indtil denne i 1800-tallet blev
indlemmet under Godset Hverringe, som
ligger syd for Viby indtil 1920, hvor kirken blev
selvejende og dermed i sognets varetægt.
Gravkapellet:
På kirkens sydmur ligger et gravkapel i rokoko
med svejfet kobbertag fra det sene 1700-tal.
Kapellet huser de jordiske rester af den Iuelske
slægt på Hverringe.
Andre fornyelser:
I 2008 er alterbordet blevet ændret og forsynet
med nyt antependium. Der er opsat ny
belysning bag korbuen, så koret fremtræder
lysere og venligere.
Pastoratet Mesinge-Viby:
I 1925 blev der - som følge af et faldende
befolkningstal – dannet et fælles pastorat
mellem Mesinge og Viby sogne med én præst,
som siden har haft bopæl i Mesinge
Præstegård.
I 2008 blev menighedsrådene slået sammen i
Mesinge-Viby Pastoratsråd og Viby Præstegård
Skiftede navn til Viby Sognegård, der nu lægger
hus til mange af sognets aktiviteter både
kirkelige og verdslige, ligesom sognegården
udlånes i forbindelse med begravelser.
På kirkegården hviler generationer af Vibybeboere og på kirkens nordside er et antal
gamle gravsten samlet i et lapidarium.
Kirkens præst:
Rikke Aagaard Nielsen,
Mesinge Præstegård, Midskovvej 10,
5370 Mesinge
Tlf: 65341333 & e-mail: raan@km.dk
Fridag: Mandag
Viby Kirke
På Hindsholm er der fire kirkesogne:
Dalby, Mesinge, Stubberup og Viby. I
kirkebygningerne stammer de ældste dele alle
fra middelalderen – de tre førstnævnte fra romansk tid og i Viby fra tidlig gotisk tid.
Den smukke, langstrakte, østorienterede kirke
ligger på en lille bakke i den nordøstfynske
landsby.
Sognet omfatter landsbyerne Måle & Viby
med tilsammen ca. 320 beboere og
sognearealet er stort og når på den østlige
side ud til Storebælt fra Kerteminde i syd til
Bøgebjerg i nord.
Bygningshistorie:
Kirkebygningen er opført af munkesten på
dobbeltsokkel af granit . Det er en hvidkalket,
teglhængt, gotisk bygning fra 1300-tallet. I
senmiddelalderen blev skibet udvidet til en 5
fag lang bygning med langhuskor og sakristi i
øst. På nordsiden kan den oprindelige længde
ses i sylstensforløbet, ligesom der er spor af
den tilmurede kvindedør og et par smalle
nordvinduer i romansk stil. Fra korets østende
var der tidligere adgang til et lille hvælvet
sakristi, der lå hvor senere klokketårnet blev
bygget. Det vestlige fag og våbenhuset ved
syddøren stammer også fra sengotisk tid. Over
sakristiet rejstes i 1718 det kønne,
iøjenfaldende tårn i bindingsværk. Det erstattede et smalt messeklokkespir af den
særlige fynske type, som bl.a. kan ses på
Mesinge Kirke. Før messeklokkespiret fandtes
en klokkestabel på kirkegården. Den blev
registreret af provst Jacob Madsen på hans
berømte visitatsrejse i 1589.
I tårnet hænger en stor klokke, støbt i 1830 af
D.C.&H. Gamst i København og en lille støbt i
1871 af Allerup i Odense. Arbejdet blev
bekostet af kammerherre Rudolf Juel og Hans
V. Juel, begge Hverringe Gods.
Klokkerne er i dag elektronisk styrede. Et
minde om det gamle klokkespir er bevaret i
form af spiret på tårntagets rygning.
I sydmuren vest for kapellet ses et hul i
sokkelstenene ned til den tilmurede krypt,
som rummede kister fra 1700-tallet. Det er
herfra kistepladerne i våbenhuset stammer.
Kirkerummet fremtræder med smukke,
nordøstfynske krydshvælvinger fra 1400-tallet.
Kalkmalerierne:
I 1980 blev der i skibets vestlige fag fundet en
lille serie renæssancekalkmalerier fra ca. 1625
– 1650 med 4 motiver, alle som medaljoner
omgivet af pragtfulde ”rammer” af blomster og
frugter. Ribberne, som er udsmykket med
ranker, er for 70% vedkommende rekonstruktion.
Mod nord:
Evas Skabelse: Eva skabes af den liggende
Adams side. Hun synes noget beklemt ved
situationen, men ser ud til at blive trøstet af en
stor, formanende Gud Fader.
Mod øst:
Kristi Himmelfart: De 11 disciple uden glorie
knæler, mens Kristus forsvinder i skyen. Kun
fodaftrykkene på klippen bliver tilbage. At
Maria ikke er med, som hun plejer at være på
de katolske billeder, kan skyldes at malerierne
er lavet ca. 100 år efter reformationen.
Mod syd:
Jesu Dåb: Både Jesus og Johannes har glorie,
men Johannes har placeret sig temmelig
upraktisk inde på bredden, mens Jesus står
midt ude i floden Jordan.
Mod vest:
En roset af Mesingemaleren – Kilde: Danske
kalkmalerier.
Inventar m.m.
Bemærkelsesværdig er den simple, stilrene,
romanske døbefont med omløbende bånd på
soklen. Den er ældre end den nuværende
kirke og menes at stamme fra den første kirke
på stedet.
I korets nordvæg er indmuret en fornem
renæssancefigursten over adelsmanden
Jacob Tønnesen Viffert og hans hustru Mette
Rønnow fra hhv. 1564 og 1610. Figurtavlen
har slægtsvåben, men ingen inskription.
Mindetavle over mænd fra Viby Sogn, som
mistede livet under krigen i 1864.
Modelskibet udfor indgangsdøren er en
fuldrigger bygget af Finn Andersen på Romsø,
erhvervet af kirken i 1934.
Orglet er et Frobenius-orgel fra 1972.
Dådsfadet er af messing og fremstillet i
sydtyskland omkring 1575 og skænket kirken i
1678 af den daværende præst, Mads Jensen
Rosenberg og hans hustru Anna Olufsdatter
Dyrhoff. Bundmotivet forestiller Maria Bebudelse.Alterkalk og Disk af sølv er fra 1736
og skænket af Maria Lorentz Petersen, hvis