KirKehilsen - Faxe Kirke
Transcription
KirKehilsen - Faxe Kirke
Kirkehilsen Faxe sogn · august - november 2012 ir K e x a F i r e d le il b ” e lt ju k ”s e D Alle kan se de store kalkmalerier inde i Faxe Kirkes våbenhus. I gamle dage var våbenhuset dåbskapel, så selvfølgelig er der malet scener fra Johannes Døberens liv – og dertil et stort og meget dramatisk billede af Skt. Jørgen og dragen. Inde i kirken er der også kalkmalerier, der blev afdækket, da der kom nyt orgel i 2007. Man kan bl.a. se gravlæggelsen af Jesus – og så er der endda flere endnu i hele kirkens store rum fra orgelenden og frem til endevæggen ved alteret. Men de er for længst blevet malet over. Det vil sige, hvis man er lidt opmærksom og lægger nakken godt tilbage, vil man se, at der er små lyse firkantede felter hist og pist i de store hvælvinger, hvor konservatorer fra Nationalmuseet lige har krattet lidt kalk af for at se om, der også var malet her. Og det er der tydeligvis. Endelig vil man også se et felt i den del af hvælvingen, der fører mod sideskibet, der er lidt hvidere end de andre. Her blev kalken helt fjernet i sommeren 2009, og der dukkede fine billeder frem. Desværre skete det hele i sommerferien og de blev hurtig kalket over igen, så ingen fik rigtig set de flotte billeder. Det kan godt ærgre os lidt, men der er 2 gode grunde til at billederne stadig er skjult. Den første er, at det koster rigtig, rigtig mange penge at afdække og restaurere kalkmalerier og den anden, mindst lige så gode grund, er at teknikkerne til at afdække og bevare gamle billeder bliver bedre og bedre. Kommende generationer vil sikkert takke os for, at vi overlader den opgave til dem. Og så kan vi glæde os over, at kirketjener Susanne Skjoldgaard Pedersen trods alt nåede at tage flere billeder af kalkmalerierne fra det nu overkalkede felt, så vi – med et par års forsinkelser, for det er først nu de kommer i kirkebladet - næsten kan forestille os, hvordan Faxe Kirke engang så ud, med en hel billedbibel over kirkegængernes hoveder. 2 [ ] Kirsten Kjær Ohms ke Når ægtefællen dør, bliver 2 til ½… Det er svært at miste en af sine nærmeste og kæreste, det ved alle, der har oplevet en stor sorg – men igennem mange generationer var døden og sorgen og savnet ikke noget man talte om. De sidste årtier har jeg som præst dog oplevet, at det er blevet mere og mere accepteret, at man taler om sin sorg og sit savn. Der er også flere og flere, der kan fortælle, hvordan de har siddet ved deres nærmestes dødsleje, tager samtalen om deres egen eller andres nært forestående død med præsten eller får hjælp og støtte til den allersidste del af livets fase på et hospice. Men selvom åbenheden er blevet større, er der stadig mange, der går ensom med en sorg, der næsten ikke er til at bære – og i hvert fald ikke alene. I gennem de seneste år er der derfor oprettet sorggrupper af forskellig art, især for børn og unge. Bl.a. i vores nabokirke, Hylleholt Kirke. Voksne og ældre får dog sjældent tilbudt støtte – eller bare anerkendelse af, at de har lidt et stort og uopretteligt tabt. Ikke mindst de ældre er en skrøbelig gruppe og samtidig dem, der oftest oplever sådan et tab. Mere end 14.000 danskere over 65 år mister hvert år deres ægtefælle. Palliativt Videncenter (PAVI) har kortlagt muligheden for sorgstøtte i Danmark og i en pressemeddelelse fra centeret fortæller Jorit Tellervo, projektleder for kortlægningen i PAVI og uddannet sygeplejerske, at det er: ”… vores erfaring er, at tabet af en ægtefælle ofte bagatelliseres, jo ældre man er. At miste sin ægtefælle og blive alene for de +65-årige er særligt sårbart”. Hun fortsætter: Man siger, at “to bliver til en”, når man mister en ægtefælle - men når man har været sammen i mange år, kan ægtefællens død betyde, at ”to bliver til en halv”. Ofte har den overlevende ægtefælle passet den syge i en lang periode og er blevet isoleret i forhold til venner og familier. Derfor er det nødvendigt at skabe en ramme for ”skæbnefællesskaber” og mulighed for at finde nye fortrolige”. På hjemmesiden www.sorgstøtte.dk kan man se de muligheder for sorgstøtte, der findes – i vores område henvises til de forebyggende medarbejdere ved kommunen, der er interesseret i at etablere tilbud til efterladte voksne/ældre, men vil man køre lidt for det, findes der også allerede etablerede sorggrupper. Til sidst skal det understreges, at selvom der ikke er aktuelle planer om at oprette en sorggruppe ved Faxe Kirke, så tilbyder alle præster sjælesorg (= en fortrolig samtale med en præst om menneskelivet, f.eks. om sorg, livsmod og tro), og at præsten har tavshedspligt. Kirsten Kjær Ohms 3 Hjæææælp, tak !!! I sidste kirkeblad kunne man læse, at jeg har fået bevilget studieorlov, og at jeg vil bruge de 3 mdr. på at indsamle billeder og gode historier om Faxe Kirke. Hvis projektet skal blive til noget og helst godt og spændende, så har jeg brug for jeres hjælp. Jeg er nemlig helt sikker på, at der er mange i sognet, der ved meget mere om Faxe Kirke end det jeg kan læse mig til, og der er sikkert også nogle, der har billeder de vil dele med mig. Så derfor… har man gode historier og gode billeder om og fra Faxe Kirke, må man meget gerne henvende sig til mig på tlf. 56 71 31 23 eller på mail til: kkoh@km.dk – og gerne allerede nu. Kirsten Kjær Ohms Hvad sker der, når præsten går på studieorlov? Når en præst får studieorlov, får han eller hun fri fra sit sædvanlige præstearbejde for at kunne fordybe sig i sit studieprojekt. Det vil sige, at jeg ikke må holde gudstjenester, dåb og bryllupper eller stå for begravelser og bisættelser. Jeg må heller ikke undervise minikonfirmander og konfirmander – og hvis jeg går til menighedsrådsmøder, så er det helt og aldeles frivilligt! Stiftet ansætter en vikar, som så skal klare mit arbejde i de 3 mdr. orloven varer (1.oktober – 31. december), og mange har allerede spurgt, hvem det så bliver? Det ved jeg ikke i skrivende stund, men der er mange velkvalificerede præster, der arbejder som vikarer, så jeg er helt tryg ved, at sognet er i gode hænder, både ved min vikar og min kollega Carsten Ackermann. Og så skal det siges, at selvom jeg ikke må stå for kirkelige handlinger (ellers kommer provsten efter mig!), så glæder jeg mig til at være en del af kirkens og sognets almindelige kirkelige liv, og derfor vil man også kunne møde mig på kirkebænken i Faxe eller Roholte. Kirsten Kjær Ohms Fra konfirmationen d. 6. maj 2012. Konfirmand Rebecca og sognepræst Kirsten Kjær Ohms. Fra konfirmationen Kr. Himmelfartsdag d. 17. maj 2012. 4 Konfirmanderne David og Pukki står sammen med sognepræst Kirsten Kjær Ohms. ret Konfirmationer i forå Der var fest i kirken St. Bededag d. 4. maj, hvor hele 50 unge mennesker blev konfirmeret af henholdsvis Carsten Ackermann og Kirsten Kjær Ohms. Søndag d. 6. maj og Kristi Himmelfartsdag d. 17. maj blev endnu 3 af sognets unge konfirmeret – og selvom der var lidt færre, der skulle deles om festen, så var glæden og forventningen mindst ligeså stor. Vi siger tak til fotograf Børge Jørgensen, fra Fotomagasinet, der venligst har udlånt billederne fra St. Bededags-konfirmationerne – og gør opmærksom på, at det stadig er muligt at købe sit eget eksemplar af fællesbilledet fra den store dag. 5 Velkommen til konfirmanderne årgang 12/13 Efter sommerferien kan kirkegængere og præster igen se frem til at møde konfirmander på kirkebænkene. Det er både en gave og en opgave for menigheden, når de unge mennesker skal møde gudstjenestelivet. Nogle gange går det forbløffende let at finde sig til rette med hinanden, andre gange er det en udfordring for begge parter. Lige meget hvordan det går, så er det altid en berigelse af gudstjenestelivet, for konfirmander tager ikke noget for givet. De undres, begejstres og siger til, når der er noget de ikke forstår. Her kan man som præst og menighed finde meget inspiration til både nytænkning og glæde over evangeliets og ritualernes holdbarhed. Rigtig hjertelig velkommen til konfirmanderne fra Faxe Kirke. Minikonfirmander Dette efterår udbydes der vanen tro undervisning af minikonfirmander for 3.klasser ved Faxe kirke. 3. A. undervises efter sommerferien og 3. B. efter jul og nytår. Det er fortsat Maja Guldberg-Kjær (se billedet), der – i samarbejde med præst og kirketjener/organist står for undervisningen. Undervisningen begynder torsdag d. 23. august. Der undervises hver torsdag lige efter skoletid, i kirken og sognehuset/konfirmandstuen. Minikonfir manderne · Foråre t 2012 Maja Guldberg-Kjær Der vil blive sendt personlige invitationer ud til børnene i 3.A på Rolloskolen umiddelbart efter skolestart, men børn, der går i andre skoler er også velkomne. Der er planlagt en festlig afslutning med halloween/allehelgen- tema i både kirke og sognehus torsdag d. 1. november. Se evt. dagspressen og kirkens hjemmeside. 6 Babysalmesang og tumlinge-salmesang Faxe Kirke fortsætter samarbejdet med Hylleholt og Roholte Kirker og tilbyder i den sene sommer babysalmesang for de 0-1-årige. De lidt større børn, fra 1-3 år, tilbydes tumlingsalmesang i Hylleholt Kirke i efteråret (efter efterårsferien). Efterårets underviser hedder Kirsten Pedersen (se billedet) og blev færdiguddannet Rytmikpædagog i 1992 fra Institut for rytmik. Siden har hun arbejdet både i musikskoleregi og som selvstændig rytmikpædagog. Kirsten har desuden undervist i rytmik i dagplejen i Faxe kommune og fungeret som kirkesanger i bl.a. Faxe kirke. Kirsten har siden 2004 haft hold med babysalmesang, bl.a. i Sakskøbing. Kirsten vil i efteråret 2012 være vikar for Janni Erbs og varetage undervisningen af babysalmesang samt tumKirsten Pedersen linge-salmesang i Faxe og Hylleholt kirker. Kirsten fortæller om selve undervisningen, at salmerne skal læres på en sjov måde ved at sætte fagter på salmerne, danse dem og bruge kræmmerhusdukker m.m. Hun glæder sig til at se forældre/bedsteforældre og babyer til nogle hyggelige stjernestunder i Faxe kirke. Undervisningen finder sted i Faxe Kirke, mandag kl. 13.00-13.45. Første gang mandag d. 20. august og derefter yderligere 7 mandage. Tilmelding til kordegn Stig Laursen tlf. 56 71 35 52/ e-mail: sla@km.dk. Ny medarbejder på kirkegården Vi har ansat endnu en ny medarbejder på Faxe kirkegård d. 15 maj i år. Nemlig Kirsten Buchwald. Hun vil desuden være at finde i kirken, da hun også skal være kirketjenerafløser. Kirsten har det sidste års tid været på Hylleholt kirkegård, og fundet arbejdet inden for vores område interessant. Vi glæder os meget til samarbejdet med Kirsten, og siger hermed – VELKOMMEN til Faxe kirke... Kirkegårdsleder Lone Kristensen Kirsten Buchwald 7 Foredrag med Henrik Stubkjær Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp Tid: Den 18. september 2012 Sted: Sognehuset · kl.19.00 · Præstøvej 1 · Faxe Generalsekretær Henrik Stubkjær fortæller om Folkekirkens Nødhjælps arbejde i verdens brændpunkter, det være sig i katastrofearbejdet, i udviklingsarbejdet og i fortalerarbejdet. Der vil være mulighed for fællesspisning kl. 18.00. Pris: Pris for spisning + foredrag + kaffe: 100 kr. Pris for foredrag + kaffe: 25 kr. Tilmelding: Såfremt man ønsker at spise inden foredraget, skal tilmelding og betaling ske inden 11. september på kirkekontoret, Gammel Strandvej 1, Faxe. HUSK: 8 Engbo Nødhjælp © Lisbeth ns © Folkekir ke r Henr ik Stubkjæ øg på projektbes i Etiopien. Henrik St ubkjær spiller fod bold i Cambod ja. ekontoret stilles på kirk e b n r kl. 12.00. ka n ile Kirkeb 17. septembe st e n se ) 10 tast (56 71 35 52, Torsdagsmøder Rollotårnet i Faxe fik en kort levetid 25/10 kl. 14-16 i sognehuset En af Danmarks berømteste vikinger hed Rollo. I året 911 drog han med 6 skibe fra Faxe Strand via Skåne til England, hvor han hærgede et stykke tid. Her samlede han sig en større flåde og drog videre til Normandiet i Nordvestfrankrig. Han både røvede og handlede med frankerne men faldt efterhånden til ro i byen Rouen. Han blev tildelt Normandiet som len af den svage franske konge. Her ligger han også begravet efter sin død 80 år gammel. Hans efterkommer efter 5 generationer, Vilhelm Erobreren, blev senere hersker over England. I året 1938 syntes doktor Rasmussen fra Faxe, at egnens berømte viking skulle hædres med et udsigtstårn, som naturligvis skulle bygges af de lokale byggematerialer i Faxe kalkbrud. Festkomiteen til Faxe Bys Forskønnelse var med på idéen, og ved en enorm kraftpræstation lykkedes det den lokale murermester Marius Petersen af opføre det 25 meter høje tårn på det højeste punkt nær byen på kun 3 måneder. I 1939 havde tårnet et besøgstal på over 10.000 personer. Desværre havde festkomiteen valgt at lade tårnet opføre på en lejet grund nær kanten af kalkbruddet, og man havde desuden accepteret 1 års opsigelse for grunden på 250 m2. I 1948 fik komiteen et anbefalet brev fra Faxe Kalk A/S med opsigelse af lejemålet. Trods massive lokale protester, og efter megen presseomtale, blev tårnet endelig bortsprængt den 26. maj 1950 under overværelse af ca. 2000 tilskuere. Resterne blev fragtet i tipvogne til den store kalkdæmning syd for byen. En mindesten nær ved den kommunale administrationsbygning i Faxe er rejst til ære for egnens store viking, Rollo. Arne Aasbjerg Løgumkloster tur-retur 15/11 kl. 14.00 i sognehuset Da jeg var på kursus på Præstehøjskolen i Løgumkloster i januar i år, boede vi præster som vi plejer, når vi er på kursus dér - på refugiet. Både refugiet og ikke mindst klosterkirken og de resterende bygninger fra fortiden betager hver gang, man er der. Jeg blev bidt af kirken og dens historie og begyndte at læse lidt om kirkens og klosterets historie. Det fik mig igen til at gå på opdagelse i kirken og klosterområdet for at tage nogle billeder af både nyt og gammelt. Det blev til en lille billedserie, som jeg gerne vil vise for interesserede: både for dem, der har været der selv og for dem, der ikke har været der og for dem, der endnu ikke ved det, men som vil finde ud af, at de bliver nødt til at tage derover for selv at opleve stedet med dets ganske særlige stemning. Torsdagsklubben tager på billed-charter til Løgumkloster tur-retur torsdag d. 15/11-12 med ”afgang” fra ”Sognehuset” kl. 14.00 og garanteret hjemkomst på samme adresse samme dag kl. 16.00! Carsten Ackermann 9 Koncert i Faxe Kirke Fødselsdagskoncert Torsdag den 20. september kl. 19.30 Pianist, Elisabeth Westenholz Dette er en enestående chance for at opleve den kendte danske pianist, Elisabeth Westenholz. Hun har gennem et langt musikliv bidraget til mange fantastiske koncertoplevelser, indspillet en lang række CD’er og modtaget flere priser, bl.a. Musikanmelderringens Kunstnerpris og Den Svenske Grammofonpris. I år bliver hun 70 år og har valgt at fejre dette ved bl.a. et par koncerter med Midtsjællands Kammerorkester. På programmet vil være værker af de to store komponister, Bach og Mozart – musik, der går lige i hjertet. Midtsjællands Kammerorkester, der er hjemmehørende i Haslev, består af ca. 30 amatørmusikere fra hele Sjælland og Lolland-Falster. Orkestret blev stiftet i 1964 og dirigeres nu af Lars Grunth, der er Tivolis tidligere musikchef. Bl.a. grundet dette tidligere virke, der har resulteret i gode kontakter i musiklivet, har orkestret ofte glæden af at optræde med store musik-navne – til stor inspiration for de musikglade orkestermedlemmer. Vel mødt til koncert i Faxe Kirke 10 Koncert i Faxe Kirke Fra kon certen Noahs Ark Familiekoncert Torsdag den 5. oktober kl. 17.00 ”Noahs Ark” (i samarbejde med Hylleholt Kirke) Denne koncert, der finder sted fredag den 5. oktober kl. 17.00 i Faxe Kirke, er primært et tilbud til børnefamilierne…. De tre skuespillere/musikere, Tine K. Skau, Lisa Balle og Ingvil Bjåstad, vil genfortælle historien om ”Noahs Ark” ved hjælp af musik og skuespil. Stort set alt vil foregå non-verbalt. Men historien vil være tydelig: ”En engel synger – men der er ingen, der lytter. De voksne har alt for travlt med at skændes – de er helt holdt op med at tale sammen, synge og lege. Så Gud bliver vred, og han beslutter, at nu skal jorden vaskes fin og ren. Men der er én, der er sød! Det er Noah. Han synger og leger, kysser sin kone og krammer sine børn. Så Noah skal bygge et stort skib – en ark – og bo der med sin familie og alle dyrene i et helt år, indtil regnen stopper, og arken støder på grund. Nu får duen en vigtig opgave – den skal finde en grøn kvist. Når Noah får den, varer det ikke længe, før alle igen kan forlade arken, se op mod himlen og blive svimle af glæde over lyset og regnbuen. Derfor siger Noah også tak. Mange mange TAK”. Musikken til forestillingen stammer fra mange forskellige komponister, bl.a. fra Schuberts ”Erlkönig”, Mozarts ”Tryllefløjten”, Bizets ”Carmen”, Wagners ”Traüme”, Rossinis ”Katteduet” samt flere salmer og folkemusik. Efter koncerten kan man melde sig til fælles spisning i Sognehuset (på Præstøvej 1A). Det koster blot en 10’er pr. person eller 30 kr. for en hel familie. Tilmelding på Faxe Kirkekontor (5671 3552, tast 10) senest fredag den 28. september. Til koncerterne er der gratis adgang, og kirkebilen kører. Denne skal bestilles på kirkekontoret (5671 3552, tast 10) senest sidste hverdag inden koncerten kl. 12.00 11 Koncert i Karise Sognehus Det ukrainske ensemble Mandag den 8. oktober kl. 19.30 Dyvohray Dyvohray fra Ukraine samler altid fulde huse, når de er på deres årlige seks ugers turné rundt i hele Danmark. Dyvohray har eksisteret i 20 år og består af 5 M/K’er, som alle er uddannet og ansat ved det meget anerkendte National Philharmonic Society of Ukraine. Ensemblet består af far, mor og datter suppleret med yderligere 2 ekvilibrister på deres instrumenter, den ene komponerer flere af deres numre. Gennem deres musik skaber de en magisk variation af folklore, klassisk og moderne musik, der udtrykker skønheden og spiritualiteten i den ukrainske musikkultur. De spiller traditionel folkemusik tilsat elementer af skæg og ballade, så smuk musik, dans og skuespil forenes i deres optræden. Deres repertoire er meget alsidigt og omfatter kompositioner baseret på ukrainsk folkemusik, verdensmusik samt klassisk og moderne musik - kort sagt musik for enhver smag, dygtigt og professionelt udført. Deres musik består hovedsagelig af ukrainsk og russisk folkemusik, men de spiller også klassisk musik, enddog dansk musik. 12 Særlige gudstjenester i Faxe Kirke Søndag d. 23. september kl. 10.30 Høstgudstjeneste – og auktion! Igen i år vil en smuk høstpyntet Faxe Kirke danne ramme om en festlig og højtidelig gudstjeneste, hvor der i ord, musik og salmer takkes for Vorherres skaberværk. Alle, der har lyst og mulighed for det, kan medbringe lidt af høstens gaver: det kan være blomster, frugt, grøntsager, brød, marmelade, vin… eller hvad man nu kan finde på! Efterårets nye konfirmander får her en rigtig god grund til at gå i kirke, for vi plejer at kunne regne med deres hjælp til at bære de forskellige herligheder ind i kirken ved gudstjenestens begyndelse - og efter gudstjenesten har vi også brug for deres hjælp til at bære høstgaverne over til Faxe Kirkes Sognehus, hvor der vil være auktion over de medbragte herligheder. Det indkomne beløb går til sognets menighedspleje. Undervejs i gudstjenesten vil bl.a. pigekoret være med til at sætte deres præg på denne traditionsrige gudstjeneste. Til dagen har koret forberedt motet, og derudover synger pigerne for på velkendte høstsalmer. Søndag d. 4. november kl. 10.30 Allehelgen Allehelgen er den dag, hvor vi i kirken mindes dem vi har mistet og savner. Hvert år inviteres specielt de, der har mistet en af deres nærmeste i den tid, der er gået siden sidste Allehelgen. Efter gudstjenesten er der kirkekaffe i sognehuset. 13 Den nye messehagel Faxe Kirkes nye messehagel blev indviet ved en festlig gudstjeneste i foråret, med efterfølgende reception, hvor kunstneren og håndværkeren bag arbejdet, Bodil de Neergaard, fortalte om sine tanker og hele arbejdet med hagelen. Den hvide messehagel bruges især ved fest og kan næste gang ses ved Allehelgensgudstjenesten, hvor vi fejrer mindet om vores døde. Kan man ikke vente så længe, så er her også nogle billeder af kirkens nye festtøj, men det skal understreges, at messehagelens mange motiver ses bedst i brug, når skygger og lys fremhæver det fine vævearbejde. Pigekor og korskole i Faxe Kirke Lige nu holder Faxe Kirkes Pigekor og Korskole sommerferie, men onsdag den 12. september starter koret sin nye sæson med faste ugentlige korprøver i Faxe Kirkes Sognehus. Pigekoret øver onsdag mellem 15.30 og 17.00 og Korskolen onsdag mellem 14.45 og 15.30. Interesserede er velkomne til at kontakte kirkens organist, Lene Besser, på telefon: 2332 3668 for yderligere oplysninger. Fælles kirkeblad for kirker i Hylleholt, Roholte og Faxe! Menighedsrådende i Hylleholt, Roholte og Faxe er blevet enige om et fælles kirkeblad i en forsøgsperiode på 1 år. Formålet hermed er at deles om omkostningerne i et stadigt strammere budget. Desuden vil et fælles kirkeblad kunne styrke samarbejdet omkring kirkelige arrangementer. Det første fælles kirkeblad vil udkomme i uge 46. Alle 3 menighedsråd håber, at læserne vil tage godt imod det fælles kirkebladsprojekt. 14 Kirkelig vejviser Faxe Præster i Faxe-Roholte Pastorat: Kirsten Kjær Ohms, sognepræst (kbf.) Faxe Præstegård, Kirketorvet 7, 4640 Faxe. Tlf. 56 71 31 23. E-mail: kkoh@km.dk. Træffes bedst dagligt mellem kl. 10 og kl. 11. Fridag: Mandag. Carsten Ackermann, sognepræst. Roholte Præstegård, Roholtevej 30, 4640 Faxe. Tlf. 56 72 50 84. E-mail: cac@km.dk. Træffes bedst mandag-torsdag kl. 11-12 og mandag till. kl. 18-19 og i øvrigt efter aftale. Fridag: Fredag. Kirkekontoret: Kontor: Gammel Strandvej 1, 4640 Faxe. Kontortid: Mandag-fredag kl. 9.30-13.00 samt torsdag kl. 15.30-18.00. Kordegn: Stig Laursen Træffes på kirkekontoret. Tlf. 56 71 35 52. Fax 56 71 35 56 E-mail: sla@km.dk Kirkegårdsleder: Lone M. Kristensen Træffes på kirkegårdskontoret mandag- fredag kl. 11-12, Tlf. 56 71 35 52 Fødsel og dødsfald: Anmeldes snarest muligt til kordegnen. Fødselsanmeldelse: Forældres dåbsattester og evt. vielsesattest medbringes. Dødsanmeldelse: Afdødes dåbsattest samt evt. vielsesattest medbringes. Kirkelige handlinger: Ved dåb, vielse og begravelse: Henvendelse hos kordegn og hos præsten. Bemærk venligst, at når f.eks. dåb eller vielse er aftalt med præsten, skal man også henvende sig til kordegnekontoret. Kirken: Kirkeværge: Susanne Larsen Niels Olsensvej 11, 4640 Faxe Tlf. 56 71 50 62 Organist: Lene Besser Ellegaardsvej 34, 4684 Holmegård Tlf. 23 32 36 68 E-mail: lenebesser@stofanet.dk Kirketjener: Susanne Skjoldgaard Pedersen Ellevej 16, 4640 Faxe E-mail: kirketjener@mail-online.dk Tlf. 20 14 52 18 Menighedsråd: Formand: Morten Vive Gl. Strandvej 3, 4640 Faxe Tlf. 56 71 57 68 Kirken er på nettet: www.tryggevaeldeprovsti.dk Næstformand: Lise Østergaard Bytoftevej 2, 4640 Faxe Tlf. 22 44 39 79 15 Gudstjenesteliste Faxe sogn · august · september · oktober · november · 2012 SØNDAG I KIRKEÅRET DATO FAXE ROHOLTE AUGUST 10. s. e. trin. 11. s. e. trin. 12. s. e. trin. 12/08 19/08 26/08 09.00 CA 10.30 KKO 10.30 KKO 10.30 CA 09.00 KKO 10.30 CA SEPTEMBER 13. s. e. trin. 14. s. e. trin. 15. s. e. trin. 16. s. e. trin. 17. s. e. trin. 02/09 09/09 16/09 23/09 30/09 09.00 KKO 10.30 CA 10.30 KKO 10.30 KKO 09.00 CA 10.30 KKO 10.30 KKO 10.30 CA 10.30 CA 10.30 CA OKTOBER 18. s. e. trin. Indsættelse? 19. s. e. trin. 20. s. e. trin. 21. s. e. trin. Sommertid slut 07/10 14/10 21/10 28/10 10.30 NN 09.00 NN 10.30 NN 09.00 CA 09.00 NN 10.30 NN 09.00 NN 10.30 CA NOVEMBER Alle Helgen 23. s. e. trin. 24. s. e. trin. Sidste søndag i kirkeåret 04/11 11/11 18/11 25/11 10.30 NN 10.30 CA 09.00 NN 10.30 CA 19.00 CA 10.30 NN 10.30 NN 14.00 CA Forkortelser: KKO = Kirsten Kjær Ohms · CA = Carsten Ackermann NN = Vikar for Kirsten Kjær Ohms Kirkebilen kører hver søndag - ring til kirkekontoret, 56 71 35 52 - lokal 10, fredag inden kl. 12.00 Udgivet af Faxe Menighedsråd · Ansvarshavende redaktør: Claus Østenby · Tryk: Faxe Bogtryk/Grafisk.