ung & hjemløs

hus forbi
nr. 5 maj 2013 17. årgang | pris 20 kr. | 8 kr. går til sælgeren | køb af sælgere med synligt id-kort
Flere unge
hjemløse
Indsatte
gidsler
i lærerkonflikt
På guidede
ture med
hjemløse
I
P
O
K
Køb kun
avisen
af sælgere
med
synligt ID
Hus forbi må ikke sælges i togene
hus forbi
REDAKTION
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Ole Skou
ole@husforbi.dk
Journalistisk redaktør
Poul Struve Nielsen
poul@husforbi.dk
FORSIDEFOTO
Christer Holte
KORREKTUR
Bro Kommunikation A/S
LAYOUT
Salomet Grafik
KONTAKT REDAKTIONEN
tlf. 5240 9079, redaktion@husforbi.dk
SALGSAFDELING
JYLLAND/FYN: John Hansen, tlf. 5240 9069,
john@husforbi.dk
SJÆLLAND/ØERNE: Morten Munk Hansen,
tlf. 8161 6689, morten@husforbi.dk
ADMINISTRATION
Rasmus Wexøe Kristensen, sekretariatsleder,
5240 9049, rasmus@husforbi.dk
Ole Skou, formand, tlf. 4073 3537, ole@husforbi.dk
Ruth Kristoffersen, bogholder, 5240 9089,
ruth@husforbi.dk
ANNONCER
Christian Berg, DG Media, tlf: 33 70 76 42,
mobil: 30 70 67 25. E-mail: Christian.B@dgmedia.dk
UDGIVER
Foreningen Hus Forbi
Bragesgade 10 B, stuen, 2200 København N
Tlf. 8993 7474, www.husforbi.dk
DISTRIBUTION
Boformer for hjemløse, varmestuer, medborgerhuse m.m. kan fungere
som distributør for Hus Forbi – dvs. være udleveringssted af avisen til
sælgerne.
Kontakt os på: tlf. 8161 6689/52409069
(se listen af distributører på www.husforbi.dk).
ABONNEMENT
STANDARDABONNEMENT: 465 kroner
(12 numre om året – inklusive moms, porto og gebyr).
STØTTEABONNEMENT: 665 kroner
Kontaktperson John Hansen, Tlf 52409069
Mail: abonnement@husforbi.dk
BIDRAG
Hvis du vil give et bidrag til Hus Forbi, kan du sætte beløbet ind på
konto nummer 5324 0243524, Arbejdernes Landsbank.
Mærk indbetalingen ’bidrag’.
TRYK Dansk Avistryk
OPLAG 100.000
LÆSERTAL 4 41.000 (2. & 3. kvartal 2012)
ifølge Index Danmark/Gallup
ANTAL registrede SÆLGERE 1.500
ISSN 1397-3282
Næste nummer udkommer den 31. maj 2013
OM HUS FORBI Hus Forbi udkom første gang i 1996 og sælges af
hjemløse og tidligere hjemløse eller andre socialt udsatte mennesker.
Avisen sætter fokus på udsatte mennesker og fattigdomsproblemer.
Formålet er at nedbryde fordomme om marginaliserede grupper både
via indholdet af Hus Forbi og i mødet med sælgeren. Hus Forbis sælgere
er alle udstyret med et id-kort udstedt af Hus Forbis sekretariat. Salget af
Hus Forbi fungerer for sælgerne som et alternativ til tiggeri og eventuel
kriminalitet. Indholdet i Hus Forbi produceres primært af professionelle
freelancere, fotografer og illustratorer. Hus Forbi er medlem af det
internationale netværk af gadeaviser, INSP.
Vi støtter Hus Forbi
| leder |
Kom så
med de dørmænd!
I Hus Forbi er vi halvvejs igennem kommunalvalgårets borgmesterrunde. Hjemløsejournalister interviewer sammen med professionelle journalister borgmestre i nogle af
landet kommuner – vi når ikke dem alle.
Der er kommet gode samtaler ud af det. Borgmestrene har været imødekommende
og taget sig rollen som borgmestre for alle, også for de socialt udsatte, på sig. Og de
hjemløse har haft meget livserfaring at konfrontere borgmestrene med.
Den livserfaring har de erhvervet sig på den hårde måde. De har levet et barskt liv
på gaden. De hjemløse, der har været med i runden, er ikke helt unge længere. Det er
interessant, at det gennemgående tema, som de ikke længere helt unge selv vælger at
tage op i samtaler med den ene borgmester efter
den anden, er de unge.
Der er brug for rigelig med tiltag for at hjælpe de
ældre og erfarne folk, som har levet det hårde liv
på gaden. Men det er ikke det, der fylder mest, når
de lidt ældre hjemløse får muligheden for at tale
om socialpolitik med landets borgmestre. Så det er
ikke egoismen, som råder. For de taler ikke om dem
selv. I stedet taler de om de unge. De ældre vil simpelthen ikke se til, at en ny generation bliver udsat
for det samme, som de selv har været igennem. Desværre er det lige netop det, der sker.
I denne måned handler Hus Forbi mest om, det stigende antal unge hjemløse. Næsten
en fordobling fra 2009 til 2011. I 2011 blev der optalt 1.002 hjemløse mellem 18 og 24
år. I 2009 var der kun 633. Hver tredje hjemløs er mellem 18 og 29 år. Det kan vi som
samfund ikke være bekendt.
Herfra skal lyde en opfordring til alle, og især til vores politikere: Gør som de ældre hjemløse og socialt udsatte. Drop egoismen. Før en politik, som hjælper dem, der
har mest brug for det. Det er trods alt kun en lille gruppe, der balancerer på kanten af
samfundet. Hvis vi ikke kan hjælpe dem, før vi begynder at se på folkeskolen, daginstitutionerne, idrætten, ældreplejen og alt det andet, som kommer os alle til gode, så er
vi dumpet som samfund. Vi kan simpelthen ikke være bekendt at lade unge mennesker
i begyndelsen af deres voksenliv være hjemløse og sande til uden selvtillid i psykiske
problemer, misbrug og hjemløshed. Men det er det, vi gør.
Ikke mindst er det vigtigt at sikre, at den hjælp, der er til rådighed, rent faktisk også
bruges af dem, hjælpen er til for. Vi har tidligere her i Hus Forbi haft artikler om unge
hjemløse, som har haft op til 11 sagsbehandlere og er faret vild i den offentlige labyrint.
I denne avis bringer vi et godt råd til politikerne fra en erfaren hjemløs: Ansæt nogle
dørmænd, som kan hjælpe mennesker, der er faret vild i systemets labyrint fra dør til
dør. Alle fra hjemløse og socialt udsatte til socialrådgivere, borgmestre og ministre kan
se problemet. Så gør dog noget; kom så med de dørmænd.
Poul Struve Nielsen, redaktør
- Gør som de ældre
hjemløse og socialt
udsatte. Drop egoismen.
Før en politik, som
hjælper dem, der har
mest brug for det
| indhold |
5
Gidsler i konflikt
De indsatte i fængslerne blev
taget som gidsler i det store spil
om fremtidens folkeskole mellem
Kommunernes Landsforening og
Danmarks Lærerforening.
Det meste af undervisningen blev
aflyst, fordi også lærerne i
fængslerne blev lockoutet.
14
6
Unge hjemløse
Antallet af unge hjemløse blev
næsten fordoblet fra 2009 til 2011.
Det er alvorligt, for en ung hjemløs
har 25 gange så stor risiko for dø
ung som den gennemsnitlige
dansker. Hus Forbi har ladet unge
møde unge. Tema om unge
hjemløse.
21
Kunst hjælper hjemløse videre
Et kunstprojekt på bostedet
Skjoldbo i Esbjerg har været en stor
succes for de unge hjemløse, der
har deltaget.
26
Frygt for flere unge hjemløse
31 x-ord og sudoku
32 ny hus forbi-sælger
I den grå zone
Pigegruppen på Vesterbro i
København fortæller om, hvordan
piger helt ned til 13-årsalderen
ender i forhold, hvor mad, tøj, hash
og en seng at sove i skal gengældes
med sex.
28
“
Jeg synes godt, vi kunne bruge en dørmand, som kan hjælpe personen fra dør til
dør. Folk giver op, fordi de skal udfylde det
ene og det andet skema, og nogle af dem
kan hverken læse eller skrive
Hjemløsejournalist Henrik til Holbæks borgmester Søren Kjærsgaard
om at være socialt udsat og i kontakt med kommunen.
Vil du også støtte? Send en mail til redaktion@husforbi.dk
Det koster 9.000 kroner at få sit firmalogo med her på siden.
2
| HUS FORBI | nr. 5 maj 2013 | 17. årgang
HUS FORBI
| nr. 5 maj 2013 | 17. årgang | 3
Hele Danmarks socialrådgiver, Tine
Bryld, lægger nu navn til en pris,
som bliver uddelt for en ekstraordinær social indsats. Tine Bryld Prisen
uddeles første gang 21. oktober
2013. Den socialfaglige organisation
Projekt Plan B er initiativtager til
etablering af foreningen, der årligt
vil uddele prisen i samarbejde med
TrygFonden. Prisen er på 50.000
kroner, og med prisen kan følge op
til 500.000 kroner til at forankre
den indsats, der ligger til grund for
prisen – foruden en unik statuette
skabt af Leif Sylvester. Tine Bryld
blev kendt som vært på radioprogrammet Tværs, men hun kæmpede
for de socialt udstødte på mange
fronter og var også en afgørende
vigtig stemme i debatten om socialpolitikken i Danmark frem til sin
død i 2011.
penge til behandling af ludomani
Personale i blandt andet kommunale kontorer og banker skal klædes
bedre på til at opdage tegnene på
ludomani hos klienter og kunder.
Pengene til at lære personalet om
ludomani kommer fra en pulje på
8,2 millioner kroner, som er afsat
på finansloven til projekter, der skal
være med til at forebygge, udviklingen af spilafhængighed. Puljen blev
fordelt mellem tre institutioner. Et
beløb på 21,5 millioner kroner, der
var sat af på finansloven til behandling af ludomani, er desuden fordelt
mellem fem institutioner. Pengene
skal bruges til at skabe bedre vilkår
for behandlingen af ludomaner og
deres pårørende samt til udvikling
og evaluering af behandlingsmetoderne.
ulige fra fødslen
Uligheden i danskernes sundhed
begynder allerede fra fødslen. Det
fremgår af en ny publikation, som
Sundhedsministeriet har offentliggjort. Sundhedsminister Astrid Krag
siger: 'Allerede fra barnsben ser vi
uligheden i sundhed. Der er færre
børn af forældre med en kort uddannelse, som kommer til børneundersøgelser og bliver vaccineret.
Uligheden er altså ikke bare et
udtryk for en usund livsstil blandt
voksne.'
4
17 millioner kroner
til stofindtagelsesrum
Statsstøtte hjælper med til at også Aarhus får stofindtagelsesrum
af Poul Struve Nielsen
For at hjælpe kommunerne med
at komme i gang med at etablere
stofindtagelsesrum, har regeringen sammen med Enhedslisten
afsat en pulje på 17 millioner
kroner til formålet.
Kommunerne har kunnet søge
om medfinansiering til stofindtagelsesrummene. Kommunerne
skal selv dække minimum halvdelen af udgifterne til driften.
Nu er pengene fordelt med cirka 6,5 millioner kroner til etablering og cirka 8,3 millioner kroner
til drift i København. Aarhus har
fået 217.500 kroner til etablering
og cirka 1,2 millioner kroner til
drift. Odense får 317.000 kroner
til etablering og 450.000 kroner
til drift.
Både København og Odense
har allerede indrettet stofindtagelsesrum, hvor stofbrugere kan
indtage deres stoffer under sikre
og hygiejniske forhold.
Kun i Aarhus er stofbrugerne
henvist til gaden. Her har de kun
’Nåleparken’ nede ved Aarhus
Havn, hvor de vinteren igennem
har haft de sædvanlige to faldefærdige skure og et toilet, som
sjældent virker, at fixe i.
30 liv reddet
I København åbnede stofindtagelsesrummet, som drives af
Mændenes Hjem, den 1. oktober.
Lederen af stofindtagelsesrummet, Rasmus Koberg Christiansen, siger til avisen MetroXpres,
at det siden åbningen 30 gange er
gået galt for en af brugerne. Hver
gang er et dødsfald som følge af
en overdosis blevet afværget af
personalet.
I Odense har stofindtagelsesrummet været i drift i en måned.
Ved redaktionens slutning havde
der været 75 forskellige besøgende på 18 åbningsdage. Stofindtagelsesrummet drives af Kirkens
Korshær i Pantheonsgade. Det
ny sted er åbent klokken 8-14 på
hverdage. Korshærsleder Heinz
Wolf er glad for, at staten også
bidrager til drift og etablering.
| HUS FORBI | nr. 5 maj 2013 | 17. årgang
Indsatte
er gidsler
i konflikt
FOTO: HOLGER HENRIKSEN
tine bryld lægger
navn til pris
Underviserne i de danske
fængsler ramt af lockout
af Poul Struve Nielsen
I Aarhus er stofbrugerne stadig henvist til ’Nåleparken’, hvor der er to faldefærdige skure og et toilet, som sjældent virker.
- Vi regner med, at vi kan
justere åbningstiderne. Vi prøver
at registrere behovet og spørge
brugerne, hvad de gerne vil, fortæller han.
Nu skal brugerne som sagt
spørges først, men Heinz Wolf
kan forestille sig, at der kunne
være efterspørgsel efter at holde
åbent tidligere om morgenen eller
i weekenden.
- Her er ikke så mange gadehjemløse som i København.
Næsten alle har bolig i Odense, så
folk tager hjem og samles i lejligheder. Vi prøver at lære brugerne,
som kommer i stofindtagelsesrummet, at tage de gode vaner
med hjem, siger han.
Heinz Wolf tilføjer, at der
ikke er samme behov for at holde
åbent i mange timer som i København, fordi de fleste stofbrugere
i Odense tager hvid heroin. Det
giver en rus, som varer meget
længere end den fra kokain, som
de fleste tager i København.
Godt tilfreds
Sundhedsminister Astrid Krag
er godt tilfreds med, at Aarhus
nu kommer med, så der bliver
stofindtagelsesrum i de tre store
danske byer.
- Jeg er så glad for de positive
resultater, vi allerede har set
med stofindtagelsesrummet på
Vesterbro i København. De viser,
at stofindtagelsesrummene har
deres berettigelse, og at det er
rigtigt at etablere steder, hvor de
mest udsatte stofbrugere kan tage
stoffer i trygge rammer og under
overvågning af personer, som
kan skride ind, hvis de tager en
overdosis, siger sundhedsminister
Astrid Krag.
Stofindtagelsesrummene i de
tre kommuner er et resultat af, at
et flertal i Folketinget i juni 2012
vedtog regeringens lovforslag, der
gør det muligt for kommuner og
selvejende institutioner med en
kommunal driftsoverenskomst
at oprette og drive steder, hvor
stærkt afhængige stofmisbrugere
over 18 år kan indtage deres stoffer. |
Indsatte i danske fængsler er
blevet ramt af lærerkonflikten.
Der er ikke blevet undervist i
fængslerne under konflikten.
De indsatte er dermed taget som
gidsler i det store spil om fremtidens folkeskole mellem Kommunernes Landsforening og Danmarks Lærerforening.
Hvis konflikten strækker sig
længe nok, kan de indsatte, der
har arbejdet hårdt med skolegang
for at få et bedre udgangspunkt
i livet, når de bliver løsladt, ikke
komme til den planlagte eksamen
i de folkeskolefag, de har læst,
mens de har siddet inde.
- Lærerne i fængslerne er
lockoutede, i hvert fald de overenskomstansatte. Det betyder, at
langt det meste af undervisningen er aflyst. Dem, der skal til
eksamen, kan ikke komme det,
siger formanden for Kriminalforsorgsforeningen, John Hatting.
Han frygter, at konflikten kan
få mange indsatte til at opgive
den skoleuddannelse, de er i gang
med. På længere betyder det, at
de har en dårligere chance for
at få fodfæste i samfundet og
komme videre i livet uden kriminalitet.
- Man skal forestille sig, at de i
mange år har været i en kriminel
løbebane og levet nogle kummerlige tilværelser. Så har de endelig
og heldigvis for det fået styrke og
mod til at gå i skole. For nu at se
det hele blive aflyst. Vi frygter, at
rigtig mange opgiver skolegangen,
siger formanden for Kriminalforsorgsforeningen og tilføjer:
- Vi frygter, at det er de svageste, der kommer til at betale
prisen for den her konflikt. Nogle
skal nok komme efter det. Men
for langt de fleste af dem, som
afsoner korte domme, bliver det
bare endnu et kedeligt kapitel
med endnu et svigt, som bliver
føjet til deres historie.
et hundeliv
og en byvandring
Teater DanneBro har lavet et samarbejde med Gadens Stemmer, som
laver byvandringer med hjemløse
og tidligere hjemløse som guider fra
Udsatsen på Sundholm. ’Freja – et
hundeliv’ er et teaterstykke, som
handler om hjemløshed og misbrug.
Konkret kommer det til at foregå
sådan, at man umiddelbart efter at
have set forestillingen kommer på
en byvandring med en af Gadens
Stemmers guider og bliver præsenteret for den virkelighed, som
forestillingen bygger på.
Forestillingerne med byvandring
foregår på PH Cafeen på Halmtorvet i
København den 6.-8. samt 12.-14. maj
klokken 19-21.30.
Byvandringerne med Gadens Stemmer finder sted løbende. Man kan
læse mere og booke byvandringer på
udsatsen.dk eller på tlf. 2184 8309.
Hus Forbi-sælger Henrik tager endnu en sæson med cykelrundvisning.
Cykelrundtur med
Hus Forbi-sælger
gadefestival i
aarhus
Populær tur i København fortsætter
Hus Forbi-sælger Henrik tager endnu en sæson med cykelrundvisninger i København. Det er tredje år, han tilbyder rundture til steder i
København, hvor han har levet blandt gadens folk.
- Jeg havde fra starten besluttet, at jeg ville køre turene i tre sæsoner.
Det har jeg tænkt mig at holde, så det bliver den sidste sæson, siger Henrik.
Han tilføjer:
- Jeg har kun haft en punktering på 58 ture!
Man kan bestille turen ved at ringe til Henrik på tlf. 6052 2624.
Der er tre ting, som er vigtige:
1)
Husk at medbringe cykel
2)
Mødetid lidt før, turen starter
3)
Medbring godt humør og hav en god tur.
Turen er i København, men Henriks rundvisninger har udviklet sig til en
landsdækkende begivenhed. Vi gengiver her et brev, redaktionen modtog
fra Jytte og Jan i Aarhus:
’I Kristi himmelfartsferien 2012 var vi fem dage i København og oplevede
mangt og meget, der var nyt for os jyder.
Men den bedste oplevelse, vi havde, var uden tvivl en sight-seeing tur,
som vi havde aftalt hjemmefra med Hus Forbi-sælger Henrik. Vi køber altid
de hjemløses avis og så derfor tilfældigvis artiklen om Henrik, der laver disse
ture på cykel i sommerhalvåret. Så vi lejede cykler og mødtes med ham og
hans Christiania-cykel til aftalt tid ved Hus Forbi i Bragesgade på Nørrebro.
Og så blev vi guidet rundt på cykel til alle de lokaliteter i byen, som
Henrik havde haft berøring med, og det var ikke så få; vi så blandt andet en
skole, han havde gået på, og steder, hvor han havde boet. Vi var omkring
tomten efter Ungdomshuset, og undervejs stoppede vi mange gange og fik
fortalt historien om Henriks opvækst, skolegang og uddannelse og hans liv
som arbejdsløs, rodløs og hjemløs, som han sagde.
Turen sluttede med en rundvisning ude på Christiania, som Henrik med
et glimt i øjet kaldte for sin ’kolonihave’.
Vi fik set hovedstaden fra alternative vinkler, som vi aldrig ville have set
uden hans rundvisning. Han fortalte usentimentalt, levende og underholdende om sit barske liv fra barnsben.
Jo, Henrik var et hyggeligt og også lærerigt bekendtskab. Han gav os
en oplevelse, vi ikke ville have været foruden, og som vi varmt kan anbefale
andre, der måtte komme forbi på cykel.’ |
Lørdag den 25. maj fra klokken 11-18.
er der Gadefestival i Mølleparken i
Aarhus.
Foreningen Oplysning om Gadeliv
inviterer alle til at komme og være
med til en hyggelig og sjov dag
med familie og venner sammen med
gadens folk. Der vil være masser af
musikalsk underholdning, blandt
andet tre brugerbands fra kultur- og
kontaktsted Kragelund, Værestedets band og to lokale bands, The
Ringos og Kaffa.
Man kan møde folk fra byens
væresteder, repræsentanter fra
de hjemløses organisation, SAND,
Hus Forbi, Den Sociale Retshjælp,
Folkesundhed, Kammaq og mange
flere. Endvidere vil der være diverse
aktiviteter for børn og barnlige
sjæle. Der er gratis entré, og alle er
velkomne.
Skulle du gå rundt med en idé, en lyst
til at være frivillig, lyst til at give et
bidrag til arrangementet eller andet,
så er du velkommen til at kontakte
koordinator Mikael Jakobsen på tlf.
4185 6320.
rundt i aarhus
Foreningen Oplysning om Gadeliv
arrangerer også poverty walks i
Aarhus.
Henvendelse om turene på hverdage
mellem klokken 9 og 16 på
tlf. 8613 6230 eller 4185 6320.
HUS FORBI
| nr. 5 maj 2013 | 17. årgang | 5
Unge
møder
unge
Et af de alvorligste sociale
problemer i Danmark er, at et
stigende antal unge bliver
hjemløse. Vi taler ikke om en gruppe studerende, der har svært ved at
finde en bolig lige før studiestart. Vi
taler om rigtige hjemløse, som udover at mangle en bolig står uden for
arbejdsmarkedet og lever det hårde
liv i følgeskab med både stofmisbrug
og psykiske sygdomme.
Bortset fra en smerte, som kun de
færreste forstår, er de unge hjemløse
6
| HUS FORBI | nr. 5 maj 2013 | 17. årgang
som alle andre unge mennesker. De
har de samme ønsker og drømme om
kærlighed, bolig og arbejde.
I dette nummer af Hus Forbi sætter vi fokus på unge hjemløse. Vi har
bedt en række unge, som målrettet
forfølger en drøm om at blive journalister, spidse blyanterne og tage
ud i Danmark for at møde jævnaldrende unge, som er hjemløse, og
berette om deres liv for os andre.
De unge journalistspirer er alle elever på journalistlinjen på Vallekilde
Flere unge hjemløse
Mange unge hjemløse er psykisk syge og dulmer smerterne med stofmisbrug.
En ung hjemløs har 25 gange så stor risiko for at dø ung som den gennemsnitlige
unge dansker
af Kira Edelmann Lundbeck,
Emilie Sonne Birket-Smith,
Søren Engelbrecht Mogensen
og Malthe Rygaard,
Vallekilde Højskole
&ung
- Der bliver brugt
cirka 11 milliarder
kroner på institutionsanbringelser af børn og unge
om året, men vi ved ikke nok om,
hvilke former for forebyggelse og
behandling af psykiske sygdomme
og stofmisbrug der virker.
Sådan lyder det fra Henrik
Rindom, misbrugsekspert og
psykiatrisk overlæge på Hvidovre
Hospital og leder i Stofrådgivningen.
hjemløs
Højskole og mellem 19 og 23 år gamle. De bruger forløbet på højskolen
til at få erfaringer, som kan hjælpe
dem ind på en journalistuddannelse.
Journalist Christina Ove Holm fra
virksomheden Ove og Co Kommunikation har stået for tilrettelæggelsen
af samarbejdet mellem højskolen og
Hus Forbi.
Læs mere på www.vallekilde.dk
og www.oveogco.dk
- Der, hvor jeg kan
blive helt trist til
mode, er når vi har
nogle politikere,
der mener, at de
unge skal kriminaliseres, fordi de er
misbrugere.
Så får de slet ikke
hjælp til deres
sygdom, og de må
klare sig selv
Henrik Rindom,misbrugsekspert
og psykiatrisk overlæge
på Hvidovre Hospital
og leder i Stofrådgivningen.
Kigger man på rapporten ’Dødelighed blandt socialt udsatte i
Danmark 2007-2012,’ som blev udgivet af Rådet for Socialt Udsatte i
april måned, kan man se, at der er
grund til bekymring.
Den viser, at der dør gennemsnitlig 25 unge udsatte, hver gang
én ung dansker dør. Og noget tyder på, at misbrug er en væsentlig
årsag til overdødeligheden blandt
de unge socialt udsatte.
- Det er et voldsomt resultat,
vi er kommet frem til. Vi vidste
selvfølgelig godt, at der var en
overdødelighed, men at få det ned
på papir gør det klart, hvor enorm
forskellen er. Blandt de unge er det
især misbrugsrelaterede grunde, vi
ser til denne overdødelighed, siger
forskningsleder Knud Juel.
Får ikke nødvendig behandling
Henrik Rindom møder de unge
udsatte i sit arbejde som misbrugsekspert, og for ham er billedet helt
klart:
- Jeg har endnu ikke mødt unge
hjemløse under 25 år, der ikke har
et misbrug. Det har de alle sammen, og de er alle sammen mere
eller mindre psykisk syge, siger
han.
De unge får altså ikke den
nødvendige behandling for deres
psykiske sygdomme, mener han.
Derfor bruger mange hash og andre rusmidler til at dæmpe symptomerne.
- Hash virker som et genialt
behandlingsmiddel til de her tilstande. De unge føler et behov for
at slappe af og distancere sig fra
deres problemer.
Men de unge tager også andre
og hårdere stoffer, oplever Rindom.
- Vi ser et misbrug af stort set
alle rusmidler. Stesolid, amfetamin, hestebedøvelsesmidlet
ketamin, heroin, de psykoaktive
benzodiazepiner som Valium
og kokain, som de bruger til at
dæmpe angst og usikkerhed. Det
virker med det samme, men giver
nogle frygtlige nedture.
En ond nedadgående spiral
Stofmisbruget er, ifølge Rindom,
ofte med til at skabe en ond cirkel,
hvor de udsatte ender i kriminalitet og fastholdes i hjemløshed.
- Der, hvor jeg kan blive helt
trist til mode, er, når vi har nogle
politikere, der mener, at de unge
skal kriminaliseres, fordi de er
misbrugere. Så får de slet ikke
hjælp til deres sygdom, og de må
klare sig selv. Det gør de med de
rusmidler, de kan få på det illegale
marked. Derefter kriminaliserer vi
dem, og de bliver taget med hash
i lommen. Men de kan ikke betale
bøderne, og de kan ikke komme
ind på arbejdsmarkedet med en
plettet straffeattest. Misbruget
eskalerer yderligere, og de bliver
så videre kriminaliserede. De
har ikke mulighed for at betale
en bolig, så bliver de smidt ud og
bliver dermed hjemløse. Det er en
Hver gang én ung
dansker dør,
dør 25 unge udsatte
Fra rapporten
’Dødelighed blandt socialt udsatte i
Danmark 2007-2012,
ond nedadgående spiral, som ikke
bliver brudt, fordi vi ikke tager
hånd om det helt grundlæggende
problem – nemlig deres psykiske
lidelse, forklarer Henrik Rindom.
Misbrug fastholder unge i
hjemløshed
Også på Projekt Plan B, som er en
socialfaglig organisation, der siden
1999 har arbejdet med udsatte og
adfærdsvanskelige unge mellem 12
og 23 år, ser man, at stofmisbruget
fastholder de unge i hjemløshed og
kriminalitet.
- Vi oplever et stigende antal unge med psykiske lidelser,
misbrug og manglende sociale
kompetencer. Misbruget betyder,
at de får en anden social status.
De ødelægger forholdet til deres
forældre, de bliver nødt til at
sælge ud af deres ting for at skrabe
penge sammen til stoffer, de får
ingen uddannelse og ender med at
blive marginaliserede, siger Søren
Thide, der er projektleder i Plan B.
Forsker Lars Benjaminsen fra
Det Nationale Forskningscenter
For Velfærd (SFI) mener, at problemerne rækker længere tilbage end
ungdommen.
- Mange af de unge hjemløse
har psykosociale problematikker,
der rækker tilbage i barndommen,
og mange har været kendt i det
sociale system også som børn, siger
Lars Benjaminsen.
Mange udsatte med anden
etnisk baggrund
En anden afgørende faktor for et
begyndende misbrug kan være
den ekskludering, mange oplever
fra samfundets side. Her er unge
med anden etnisk baggrund især
udsatte, mener Henrik Rindom.
- Antallet af misbrugere med
anden etnisk baggrund er stigende. Det ser vi typisk, fordi vi ikke
inkluderer dem i samfundet. De er
mange gange ekstremt ekskluderede. De har ikke noget arbejde, de
er blevet smidt ud hjemmefra og
har ikke noget sted at bo, de har
måske ikke fungeret i et skoleforløb, de bruger for mange rusmidler, og så er det, at det går galt,
siger han.
Den seneste undersøgelse fra
SFI viser, at antallet af unge hjemløse stiger. Hvor der i 2009 var
633 unge hjemløse i alderen 18-24
år, var der i 2011 1002 hjemløse i
samme aldersgruppe. En stigning
på 58 procent.
Henrik Rindom efterlyser mere
forskning på området.
- Vi har ikke noget specifikt
forskningsorgan, der holder styr
på, hvorvidt det, der gøres, er godt
nok. Vi skal have en forskningsafdeling, der sikrer, at man får
udviklet nogle retningslinjer og
kvalitetsstandarder, som skal være
opfyldt, siger han. |
HUS FORBI
| nr. 5 maj 2013 | 17. årgang | 7
Mit navn er Stig.
Jeg er eks-narkoman og
tidligere hjemløs
Stig har været hjemløs
det meste af sit voksenliv. Nu er han i gang
med en uddannelse og
har fundet et sted at bo
Far med misbrug
af Andreas Fløistrup, Cille Holm
og Jonas Erboe, Vallekilde Højskole
foto Heidi Lundsgaard
&ung
Han kunne ikke blive ved
med at løbe fra problemerne.
Han måtte tage dem til sig og
acceptere, at han ikke kunne spille en omkamp
med sin fortid. Han måtte lette sit hjerte og stå
frem.
- Mit navn er Stig. Jeg er eks-narkoman og
tidligere hjemløs.
De tredive mennesker omkring ham rejser
sig og klapper. Det er i klasselokalet den første
dag på handelsskolen i Odense, hvor han går
nu og afslutter sin uddannelse til januar næste
år.
Vi møder 27-årige Stig på banegården i
Odense og går længe fra café til café, før vi
finder, hvad han søger. Rolige omgivelser. Det
er sådan, han kan lide det. Vi sætter os til rette
i hjørnet af en lokal bar, hvor dunsten af øl
hurtigt finder vej til næseborene. Men det lokker ham ikke, så vi bestiller i stedet en kaffe,
to colaer og en vand.
Stig sidder i sine store bukser og sin røde
hættetrøje med ærmerne smøget godt op. Han
er rolig og fattet. Let klør han sig i skægstubbene og fører en hånd gennem sit korte hår,
inden han nænsomt lægger sin iPhone på barbordet, tager en tår af sin kaffe og begynder at
fortælle.
- Jeg har været clean i snart 900 dage, fortæller han som noget af det første. Han løfter
sin iPhone fra barbordet og viser stolt den app,
der tæller de dage, han har holdt sig fra det,
der tidligere var hans liv, nemlig stoffer og
spiritus.
hjemløs
Teltboer og sofasurfer
I dag er Stig studerende og bestyrelsesmedlem i Hus Forbi.
8
| HUS FORBI | nr. 5 maj 2013 | 17. årgang
en akutbolig med kommunens hjælp. De mente
ikke, at jeg var omfattet af hjemløsestrategien
og princippet om, at en hjemløs først og fremmest skal have en bolig – housing first. Så da
jeg søgte om hjælp til indskud, fik jeg at vide,
at jeg bare kunne spare op af min kontanthjælp, fortæller han.
Han boede tre måneder i et telt.
- Det var hårdt, da jeg skulle møde op på
kommunen hver dag og fortælle, hvor jeg
havde sovet, fortæller Stig.
Han fik dog ændret aftalen med kommunen,
så han kun skulle komme en gang om ugen.
- Mit liv var druk hver dag, og mad fik jeg
sjældent. Men jeg klarede den, selv om jeg
ikke fik nogen hjælp, indtil der en dag kom en
opsøgende socialarbejder. Ham talte jeg med,
og så fik jeg et værelse. Der blev lavet en plan
for mit videre forløb, og jeg gik i antabusbehandling, siger han.
Mens Stig var hjemløs i Odense, boede han
også en tid hos en god ven.
- Men jeg oplevede, at det var svært at få
Men for at vende tilbage til, hvordan Stig i det
hele taget kunne ende på gaden:
- Til trods for min fars misbrug har jeg
altid været glad for mine forældre, lyder det
fra Stig, da vi spørger ind til hans barndom og
opvækst. I vores ører lyder den både barsk og
hård, men Stig selv bruger ordet tryg om sin
opvækst.
- Men da jeg var 10 år, valgte jeg at flytte
fra mine forældre og komme på et opholdssted,
fortæller han.
Stigs far var alkoholiker, røg hash og tog
stoffer.
- Det var jo ikke forkert at drikke alkohol
- Jeg tror på, at man skal
helt ned under fliserne,
før man kan komme op igen
og ryge hash. Min far gjorde det jo. Første
gang, jeg prøvede hash, var jeg 12 år gammel,
og jeg stjal det fra ham, siger Stig.
Han flyttede som 16-årig hjem igen, da
hans far døde af alkoholmisbrug, og hans mor
led af diabetes. I den periode, hvor Stig flyttede hjem igen, og til hans mor døde, var han
ude i lidt af hvert. Han begyndte at sælge hash
og svampe, og det massive stofmisbrug medførte, at han nu lider af epileptiske anfald.
Tilbage på sporet
Stig tog tre overdoser i alderen 18-20 og blev
genoplivet en enkelt gang. Og mens han var i
antabusbehandling som 20-årig, blev han indlagt med en promille på 2,8. Han blev hentet i
ambulance med udrykning, og det var under
turen i ambulancen, at han indså, hvor slemt
det stod til. Han blev klar over, at hvis han
fortsat ville leve, efter han fyldte 30 år, skulle
der ske noget drastisk.
- Jeg tror på, at man skal helt ned under fliserne, før man kan komme op igen, siger han.
Han begyndte herefter i dagbehandling og
flyttede efterfølgende til Varde i døgnbehandling, som bestod af tre måneders afgiftning,
tre måneders døgnbehandling og tre måneders
udslusning.
- Da jeg startede i døgnbehandling, skulle
jeg slette alle mine kontakter fra telefonen
og Facebook, som havde relation til misbrugmiljøet, forklarer han.
Stig kom stille og roligt på fode igen. Han
rykkede til Odense og fik fremskaffet sig en
kælderlejlighed. Alt duftede af fred og idyl,
indtil en vandskade efter et halvt år oversvømmede lejligheden og medførte, at Stig
mistede alt.
På gaden igen
Det resulterede i, at han måtte leve som sofasurfer i ni måneder. Tiden var hård for Stig,
særligt fordi det var hans første år som clean,
og trangen til alkohol og spiritus voksede.
- Så jeg en mand med en joint, fik jeg lyst
til at rive den ud af hånden på ham og ryge
den. Men jeg vidste, at hvis jeg gjorde det, så
røg jeg direkte tilbage i hullet, forklarer Stig.
Stig er nu aktiv i SAND – de hjemløses
landsorganisation – hvor han er bestyrelsesmedlem og kasserer i lokalafdelingen på
Fyn, han er blevet brugt som kontaktperson
i ungegruppen i Sand med hensyn til unge
hjemløse, og han er foredragsholder. Han er
også bestyrelsesmedlem i Foreningen Hus
Forbi, som udgiver hjemløseavisen Hus Forbi.
Han er meget passioneret i sit arbejde og vil
gerne forklare andre, hvad det vil sige at være
helt nede under gulvbrædderne.
- Hvis bare jeg kan hjælpe en eller to ud af
de tredive, der går i en klasse, så er missionen
fuldført, siger han.
I ro og mag
Selvom han glæder sig til den dag, hvor han
kan tage en enkelt øl med sine handelsskolekammerater, er spiritussen ikke noget,
han savner. Han nyder derimod sin position
som den ædru og fornuftige i selskabet, der
kan fortælle om de andres pinligheder dagen
derpå.
- Jeg kan godt lide at være ædru i byen. For
når klokken bliver fire om natten, kommer alle
de fulde piger hen til mig, og så kan jeg stort
- Hvis bare jeg kan hjælpe
en eller to ud af de tredive,
der går i en klasse,
så er missionen fuldført
set vælge og vrage. Og køre hjem. Det er jo
win-win, fortæller han storsmilende.
I ro og mag drikker Stig sin kaffe ud. Han
takker pænt nej til en ny kop. Han er træt efter en lang skoledag og lægger igen sin iPhone
i bukselommen. Inden han snupper sin røde
SAND jakke og smutter ud af bardøren, spørger vi ham, hvad han ønsker for fremtiden.
Han tænker kort og svarer:
- Jeg drømmer om at stifte familie. Måske
at stå på Langelands Festivalen med to børn
og en kone til en god koncert. Og så tilbage til
camping-området. I stille og rolige omgivelser,
afslutter Stig, inden han forlader baren og
dunsten af øl. |
HUS FORBI
| nr. 5 maj 2013 | 17. årgang | 9
- Mange drømmer om at få deres
eget sted. Hvis
du hele livet har
været vant til at
skulle bo under
pædagogers opsyn, er der ikke
noget du hellere
vil have, end mulighed for at lukke
din egen dør
Fra den sidste sofa
til Rådmandsgade
Ung graffitimaler får
gældsrådgivning og
arbejder på at blive stoffri
Pludselig
stod jeg uden
mulighed for
et sted at sove.
Derfor bankede
jeg på her,
siger Jannik.
af Rebecca Mølsted Cywan, Anders Morgenstierne
og Elsa Maria Magnusdóttir Olsen,
Vallekilde Højskole
foto Elsa Maria
Magnusdóttir
Olsen, Vallekilde
Højskole.
Forstander Mette Søgaard
en god oplevelse, når de
flytter i egen bolig.
- Vi har haft god erfaring
med det, der er i regeringens hjemløsestrategi kaldes CTI-forløbet. Det er et
forløb på op til ni måneder,
hvor den unge, som er flyttet i egen bolig, får ekstra
støtte og vejledning udefra.
Drømmer om eget sted
Langt fra et hjem
Rådmandsgade 60 i København er et herberg for unge. De er langt fra klar til egen bolig
af Rebecca Mølsted Cywan,
Anders Morgenstierne og
Elsa Maria Magnusdóttir Olsen,
Vallekilde Højskole
foto Scanpix/Jakob Dall
ung
&
hjemløs
Rådmandsgade
60 – i daglig tale
kaldet RG60 – er
et herberg for unge hjemløse i
København. De ansatte forsøger
at klæde dem på til at færdes i
samfundet alene.
De fysiske rammer på stedet
er slidte. De fleste unge bor på
værelser, hvor der kan være op til
tre. Men der er også nogle, som er
kommet ind på en af de ti pladser,
der hører under akutmodtagelsen.
De har en seng, men ikke noget
værelse. Men de kan komme
videre, når der bliver et værelse
ledigt. Herberget byder også på
meget andet end et sted at sove.
Forstander Mette Søgaard
10
- For mange af vores
brugere er det de helt
basale ting, der kan
være svære. Bare det
at få en NemID kan
være en udfordring
Forstander Mette Søgaard
fortæller, at forskellige aktiviteter
for de unge har båret frugt takket
være frivillige kræfter fra Missionen Blandt Hjemløse og Ungdommens Røde Kors.
- For mange af vores brugere
er det de helt basale ting, der kan
være svære. Bare det at få en
NemID kan være en udfordring.
Derfor tilbyder vi dem projekter
som for eksempel gældshåndtering, madklub og sikker hygiejne.
Vi har også opstartet et IT-projekt,
siger Mette Søgaard.
| HUS FORBI | nr. 5 maj 2013 | 17. årgang
Indslusning på RG60 sker ved
egen henvendelse eller ved henvisning fra en offentlig myndighed.
Medindflydelse
Dem, der henvender sig, er oftest
unge mellem 18 og 25 år, som er
socialt udsatte, stofmisbrugere og
som ingen andre steder har at gå
hen. De har ofte været en del af
en institution hele livet og er så
blevet overladt til sig selv, når de
fylder 18.
RG60’s vision er, at brugerne
skal have medindflydelse og medinddragelse i det huslige.
- På denne måde træner vi folk
til at bo selv. Pengene skal være
givet godt ud. Det nytter ikke, at
de unge bliver sendt ud at bo selv
for så at opleve endnu et nederlag
og ende på gaden igen, fortæller
Mette Søgaard.
Ifølge hende er det et brændende ønske for de fleste unge
hjemløse at få deres eget sted.
Men det er også meget vigtigt
for Mette Søgaard, at de unge får
herberget
rådmandsgade 60
er en selvejende institution, der drives i et partnerskab mellem Missionen
Blandt Hjemløse og Askovgården. Missionen Blandt Hjemløse er en social
hjælpeorganisation, der arbejder blandt hjemløse og socialt udsatte. Askovgården er en fond, der driver en række sociale, undervisnings- og sundhedsmæssige aktiviteter. RG60 har en samarbejdsaftale med Københavns
Kommune og modtager midler herfra samt fra Hjemløsestrategien.
Et af målene i Hjemløsestrategien er at nedbringe
varigheden af de unges
ophold på herberger til 3-4
måneder. Dette er desværre
langt fra virkeligheden på
RG60, hvor opholdene varer
helt op til 6-24 måneder.
En løsning kunne, ifølge
Mette Søgaard, være at lave
et ekstra hus, der fungerer
som et mellemstop for de
unge på deres vej mod egen
bolig. Dette kunne også
nedbringe varigheden af de
unges ophold på herberget,
da de ikke behøver at være
klar til at skulle flytte i
egen bolig, før de forlader
stedet.
- Mange drømmer om at
få deres eget sted. Hvis du
hele livet har været vant til
at skulle bo under pædagogers opsyn, er der ikke
noget, du hellere vil have,
end mulighed for at lukke
din egen dør. Men det er en
etisk diskussion. For hvad
hvis man ikke kan klare at
stå på egne ben, og man går
helt i hundene? Skal man
have retten til det, spørger
Mette Søgaard. |
&ung
Rytmiske toner giver genlyd mod
de høje gule mure, som omkranser
den lille baggård. På en bænk ovre
i hjørnet sidder en ung mand og rokker i takt til
musikken. Han sidder fordybet over en tegning med
en spraydåse i hånden. Lukket inde i sin egen verden
med hætten over hovedet. Et par forårsstråler har
sneget sig ind over de gule mure og giver genskær i
hans fokuserede brune øjne. Manden hedder Jannik.
Han er 20 år og har nu boet på Rådmandsgade 60 i
tre måneder.
Et af de tilbud, Jannik har valgt at tage imod, er
løbende tilbud om gældsrådgivning.
- Jeg skylder DSB nogle penge, fordi jeg har ændret på farverne på nogle af deres toge, siger Jannick
med et lille smil.
- Jeg tror, at alle har én ting, som tilfredsstiller
dem så meget, at de ikke behøver stoffer. Det er forskelligt fra person til person. For mig er det graffiti.
Jeg er vokset op på Amager, så jeg har været vant til
at se på en masse grå fabrikker og beton. Derfor er
jeg vildt fascineret af alle verdens farver, og derfor
maler jeg graffiti, siger han.
Jannik fik anbefalet RG60 af sin behandler, da han
hjemløs
efter et skænderi ikke længere kunne sove på sin
vens sofa.
- Kommunen har set mig som hjemløs i to år, men
jeg har altid haft venner at sove hos. Men pludselig
stod jeg uden mulighed for et sted at sove. Derfor
bankede jeg på her, og jeg sov her samme nat.
Siden da har Jannik boet fast på herberget. For
ham er det ikke vigtigt, hvornår han forlader RG60.
På denne årets første forårsdag, er der en stor ro over
ham, da han fortæller om, hvad han håber, fremtiden
bringer.
- Jeg har reduceret stofferne, imens jeg har boet
her. Engang kunne jeg holde fest flere uger i træk.
Nu kan jeg mærke, at min krop er ved at blive gammel, fordi jeg har haft et hårdt liv. I stedet opnår
jeg meget ved at dyrke motion, specielt crossfit. Jeg
kommer meget hos U-Turn, hvor man kan få hjælp til
at droppe stofferne. Og så kan man dyrke en masse
motion. På den måde får jeg mine endorfiner. Når jeg
dyrker sport, bliver jeg også gladere for min krop og
får derfor mindre lyst til at ødelægge den, siger han. |
Der er mange unge hjemløse
Seneste hjemløsetælling viste en voldsom social slagside blandt unge
af Poul Struve Nielsen
Ved den seneste hjemløsetælling i 2011 var der 1.002
hjemløse mellem 18 og 24 år I Danmark. Ved den tilsvarende tælling to år tidligere var der 633 hjemløse i
den aldersgruppe.
Knap hver tredje hjemløs var mellem 18 og 29 år. Af
de unge hjemløse er det næsten halvdelen, der overnatter hos ‘familie, venner og bekendte.’ De er såkaldte
sofasurfere.
204 personer, fire procent af de hjemløse, var børn
under 18 år. 31 procent af de hjemløse var mellem 18 og
29 år. Det er en stigning i denne gruppe på otte procent
fra 2009 til 2014.
19 procent af de hjemløse var mellem 25 og 29 år. 69
personer, syv procent, af de unge mellem 18 og 24 år sov
på gaden. Det betyder, at 17 procent af alle gadesovere
var mellem 18 og 24 år.
Det er Det Nationale Forskningscenter for Velfærd,
der foretager hjemløsetællingen. Siden 2007 er der lavet
sådan en tælling hvert andet år i februar måned. Der er
også indsamlet tal for 2013, men rapporten er ikke udkommet endnu. Det bliver spændende at se udviklingen.
Ikke mindst fordi en af målsætningerne for regeringens
hjemløsestrategi fra 2009 er, at unge skal tilbydes andre
løsninger end et forsorgshjem.
Hjemløsestrategien er et satspuljefinansieret program, som er forlænget til 1. september 2013. |
HUS FORBI
| nr. 5 maj 2013 | 17. årgang | 11
Det stigende antal
unge hjemløse har
skabt rift om de 11
lejligheder. De står
sjældent ledige mere
end et par dage, før
de bliver beboet af
en ny ung hjemløs.
Når nogen flytter
ud, bliver lejligheden
udbudt efter først-tilmølle-princippet. Og
man skal være heldig
og ringe på det rigtige
tidspunkt.
foto Poul Struve Nielsen
Her bor dem, ingen andre vil have
Det lyder ikke attraktivt, men et projekt for unge i Randers må hver måned afvise flere
af Elisabeth Friis Larsen, Nithurshan Thavam
og Julie Hjorth, Vallekilde Højskole
&ung
hjemløs
Som forældre
For de unge har særlige behov. Den gruppe
unge, der bliver hjemløse, kommer fra familier
12
| HUS FORBI | nr. 5 maj 2013 | 17. årgang
- Jeg ser det som
en falliterklæring at sende
de unge tilbage til de gamle
og garvede hjemløse, som
ikke nærer samme håb for
fremtiden, og hvor flere har
et misbrug af hårde stoffer
Maja Treebak, pædagog på Ungeprojektet ’Stop
Struggling Along’.
- Min facade krakelerede efter nogen tid på
Ungeprojektet, og jeg aftalte med personalet, at
de skulle opbevare min medicin, siger hun.
Det betyder meget for hende, at de medarbejdere, som er på ’Stop Struggling Along’,
møder hende på en anden måde end medarbejderne i misbrugscentret, jobcentret og alle de
andre kommunale centre.
- Man kan godt blive skræmt af folk fra
kommunen, når man har været igennem alle
mulige behandlere. Derfor er det vigtigt, at personalet på Ungeprojektet er pædagoger og ikke
nogen fra din kommune, så du ikke føler dig
overvåget, fortæller hun.
Det stigende antal unge hjemløse har skabt
rift om de 11 lejligheder. De står sjældent ledige
mere end et par dage, før de bliver beboet af
en ny ung hjemløs. Når nogen flytter ud, bliver
lejligheden udbudt efter først-til-mølle-princippet. Og man skal være heldig og ringe på det
rigtige tidspunkt.
En ny start
På Ungeprojektet forsøger de ansatte
at give de unge hjemløse en ny start.
De forsøger at hjælpe dem til at blive
stabile borgere med egen bolig, job eller uddannelse.
De unges problemer drejer sig ofte
om misbrug, psykiske lidelser, økonomi og hjemløshed. Maja og hendes
kolleger hjælper de unge systematisk
gennem problemerne med at komme
ud af misbrug, få afdraget på gæld og
finde et job eller en uddannelse.
- Mange af de unge hjemløse har
pædagoger som nærmeste pårørende.
Derfor hjælper vi dem også med at
tage til lægen, tage en opvask, opbevare medicin, ordne et stoppet afløb
og andre praktiske ting, siger Maja
Treebak.
De 11 unge beboere betaler husleje
i Ungeprojektet. To af lejlighederne
er akut-lejligheder, som derfor er
møbleret på forhånd. Når de andre
lejligheder skal bebos af nye hjemløse, hjælper Maja og hendes kollegaer
de unge med at købe billige møbler i
byens genbrugsforretninger.
18 år og
på egne ben
De unge er vrede på systemet
Der hjælper ingen kære mor,
når man bliver voksen
De ansatte oplever tit, at de unge
hjemløse er opgivende, føler sig
svigtet og er vrede på systemet, når
de flytter ind. På Ungeprojektet får de
redskaber til at lære at klare sig selv i
egen bolig. Dette sker, uden at nogen
dømmer dem eller sætter et regelsæt
op for dem.
Ungeprojektet praktiserer kun få
regler, da de ønsker at sende et signal
om, at de unge selv bestemmer over
deres liv. Man må ikke slå eller true,
man skal behandle tingene ordentligt,
og man må ikke tage stoffer i fællesrummet. Hvis man ikke overholder
reglerne, bliver man smidt ud. Til gengæld blander de ansatte sig ikke i, om
de unge tager stoffer i lejlighederne
eller møder påvirket op i fællesrummet. De ansatte mener ikke, at det har
nogen effekt at forbyde stoffer. Men
hvis nogen handler med stoffer, ringer
de ansatte til politiet.
- De unge hjemløse er symptomer
af deres opvækst, men de kan stadig
nå at lykkes, og det gør mange af dem,
fortæller Maja.
Desuden er der en regel om, at de
unge kun må bo i lejlighederne i 120
dage. Denne regel efterstræbes, men
udføres ikke i praksis, da projektet
ikke vil sende de unge tilbage til
hjemløshed.
- Hvis vi smider de unge ud, hvor
sender vi dem så hen? – Tilbage til
gaden, siger Maja. |
af Poul Struve Nielsen
ung
&
hjemløs
Mange afvises
- Vi er nødt til at afvise flere unge. Antallet
svinger en del. I januar måtte vi afvise 12, i
marts var det fem, siger Maja Treebak.
Når en ung bliver afvist, fordi der ikke er
plads på stedet, kommer den unge til en samtale med Maja eller en af hendes kollegaer.
- Så henviser vi dem til et andet forsorgshjem. Som regel til Hjørnestenen eller et
værested i Aarhus eller Esbjerg. Vi tilbyder at
betale for transporten, men der ligger ofte flere
overvejelser bag en flytning. Problemerne består ofte i, at den hjemløse får sin kontanthjælp
her i Randers Kommune, og at vedkommende
har sin familie eller omgangskreds i byen, eller
er i aktivering, forklarer Maja Treebak.
Det skærer i hjertet på Maja, hver gang hun
må sige nej til en ung hjemløs. Hun ville ønske,
at de kunne få mere plads, men det ligger der
flere udfordringer i.
- Vi vil gerne udvide og have mulighed for
at hjælpe flere unge hjemløse, men først skal vi
foto Sally Gustavsen
Duften af nybagt kage spreder
sig i fællesrummet. Der bliver
sat rugbrød på det dækkede
bord samt traditionelt dansk pålæg, hjemmelavet tunmousse og vand. Da frokosten er i gang
kommer to drenge dumpende. De sætter sig ved
bordet og spiser. Efter den værste sult er stillet,
begynder mødet for de unge beboere på herberget Ungeprojektet for unge hjemløse i Randers.
I dag snakker de om alt lige fra hundelorte
foran den ene opgang til et fodboldstævne for
hjemløse og en tur til København. Udflugten
til hovedstaden bliver ikke til noget, da det er
for dyrt. Til gengæld vil de ansatte gerne høre
andre forslag til aktiviteter.
Maja Treebak er med til dagens møde. Hun
er uddannet pædagog og arbejder sammen med
to andre på Ungeprojektet ’Stop Struggling
Along’. Projektet tilbyder tag over hovedet for
unge hjemløse mellem 18 og 25 år i Randers.
- Vi er et tilbud til dem, som ingen andre
vil have, siger hun. Maja Treebak har arbejdet
på Ungeprojektet siden projektets start i 2007.
Indtil da var yngre og ældre hjemløse samlet
på Kirkens Korshærs herberg, Hjørnestenen, i
Randers. Her tog man ikke særligt hensyn til de
unge, og man så derfor et behov for at oprette
et sted kun for de unge.
med problemer. De har ikke den samme opbakning som de fleste unge. En ung pige, som bor
på ’Stop Struggling Along’, siger om den støtte,
hun får fra medarbejderne:
- De er som forældre, der aldrig bliver sure
eller skuffede.
Den unge kvinde virker umiddelbart velfungerende, men hun har haft alvorlige problemer med misbrug. Hun er typen, hvor man ikke
ved første øjekast ser, at her er et menneske,
som har brug for hjælp.
vide, hvor længe vi fortsat får tilskud
til projektet, siger Maja Treebak.
Siden nytår har Ungeprojektet været finansieret 100 procent af Randers
Kommune. Før den tid blev projektet
også støttet gennem regeringens hjemløsestrategi. Den endelige beslutning
om projektets fremtid er ikke truffet
endnu.
Hvis projektet ikke overlever, regner Maja Treebak med, at kommunen
omplacerer de unge. Hun frygter dog,
at de kommer tilbage til Hjørnestenen.
- Jeg ser det som en falliterklæring
at sende de unge tilbage til de gamle
og garvede hjemløse, som ikke nærer
samme håb for fremtiden, og hvor
flere har et misbrug af hårde stoffer,
siger Maja Treebak.
Hus Forbi har i marts og april skrevet
om ’samfundets børn.’ Børnene er på en
måde hjemløse, hvis far eller mor ikke
magter forældrerollen – eller rollen som menneske i vores
samfund. Når forældrene giver op eller overskrider nogle
grænser overfor børnene, overtager kommunen børn i nød.
Men når børnene bliver 18, hjælper der ikke længere
nogen kære kommune. For så er de voksne, og så skal de
klare sig selv. Næsten da. Men de bliver flyttet fra ét kommunalt system til et andet – fra børneafdelingen til den
forvaltning, der tager sig af voksne. Og der er en meget stor
kulturforskel, for der er ikke noget, der hedder samfundets
unge. Nu skal de stå på egne ben. De skal kunne navigere
mellem jobcenter, ydelseskontor, misbrugscenter – hvis de
er misbrugere – og andre offentlige instanser.
Det er noget, som også voksne og erfarne mennesker
finder svært, og det kan være en næsten umenneskelig opgave at klare for unge mennesker, som også har problemer
med misbrug og en psykisk lidelse samtidig.
Socialchef Ole Pass, Rødovre, som er formand for socialcheferne i Danmark, mener, at aldersgrænsen er for rigid.
Han efterlyser mere fleksibilitet henover myndighedsalderen.
- Der er en masse ting, der falder bort, når man bliver
voksen. Der er nogle beløb, der bliver mindre. Man får
mindre til forsørgelse. Men især stilles der færre menneskelige ressourcer til rådighed. Selvom man har efterværn,
hvis man har været anbragt uden for hjemmet, er det
begrænset tid, siger Ole Pass.
Som eksempel nævner han, at man kan stille krav til
nogle 16-årige. Omvendt er der 19-årige, som har brug for
meget støtte.
- Problemet er, at mange regler er indrettet på beskyttelse af børn og unge. Når man bliver 18, er man ansvarlig
for sit eget liv. Nu er der heldigvis kommet nogle ungepakker, så man får nogle tilbud omkring uddannelse og aktivering. Det hjælper. Men det er stadig et stort problem for de
udsatte unge, når de pludselig rammer skæringsdatoen på
deres 18-års fødselsdag, siger Ole Pass.
Han mener, at det kommunerne bedst kan gøre, er at
møde de unge der, hvor de er.
- Når det gælder socialt udsatte og hjemløse, bor de ikke
på gaden. De unge, som er hjemløse, bor oftest på skift hos
venner og bekendte. De er meget afhængige af de netværk,
de færdes i. Vi skal opbygge tillid til dem i de miljøer, hvor
de kommer. De møder måske ikke op i socialforvaltningen.
- Så vi må ud og opbygge en tillid, så de ikke opfatter
os som fjenden, der kommer og vil lave restriktioner og
kontrol. Vi skal vise, at vi gerne vil hjælpe. Det kræver en
særlig indsats, og her må vi sætte ind med gadeplansmedarbejdere. Det gør man især i de store kommuner, men vi
har dem også i Rødovre, fortæller socialchef Ole Pass. |
- Vi vil gerne udvide og have mulighed for at hjælpe flere unge hjemløse, men
først skal vi vide, hvor længe vi fortsat får tilskud til projektet, siger Maja Treebak.
HUS FORBI
| nr. 5 maj 2013 | 17. årgang | 13
Kunsten hjælper
hjemløse
videre i livet
14
| HUS FORBI | nr. 5 maj 2013 | 17. årgang
HUS FORBI
| nr. 5 maj 2013 | 17. årgang | 15
Et kunstprojekt på bostedet Skjoldbo i Esbjerg
har været en stor succes for de unge hjemløse,
der har deltaget. Samtidig med at det har virket
terapeutisk for hver enkelt deltager, har det skabt
sammenhold og en bedre stemning på stedet
af Sofie Ejlskov, Eva Lange Jørgensen,
Julie Lykke-Nedergaard og Camilla Søholt,
Vallekilde Højskole
foto Christer Holte
ung
&
hjemløs
Sammenhold, en følelse af at
høre til og en mulighed for at
komme af med aggressioner
og svære tanker. Det er nogle af de positive effekter, som et kunstprojekt for unge hjemløse
på bostedet Skjoldbo i Esbjerg har haft.
Kunstprojektet startede i sommeren 2012
og var ledet af Alf Pedersen, der til daglig
er socialpædagog på stedet. Men Alf er også
kunstner og har et værksted ved havnen i
Esbjerg. Her tog han de unge hjemløse med
ned og præsenterede dem for sin idé: De unge
skulle male selvportrætter, der skulle udstilles
til årsmødet for Sammenslutningen af Boformer for Hjemløse i Danmark.
- I starten var der megen modvilje fra nogle
af beboerne. Det smittede hurtigt af på de
andre, men heldigvis var der seks af de unge,
som havde lyst til at være med og arbejdede
seriøst med det, fortæller Alf Pedersen.
Han oplevede en stor motivation hos beboerne, da de følte sig taget seriøst, og fordi deres arbejde rent faktisk skulle bruges til noget.
- De fik nogle gode oplevelser ret hurtigt,
og så kørte det bare. Det har været en succesoplevelse for dem at lave et produkt, som
andre sætter pris på, fortæller han.
En hjælpende hånd
om skjoldbo
Skjoldbo er et forsorgshjem i Esbjerg, som har eksisteret siden 1971. Der er plads til i alt 25 hjemløse.
Derudover er endnu flere tilknyttet stedet ambulant. De fleste beboere er unge mellem 18 og 30 år. I
2012 blev Skjoldbo bygget om, så det i dag står som et af de mest moderne forsorgshjem i Danmark.
16
| HUS FORBI | nr. 5 maj 2013 | 17. årgang
Naja Olsvig er 27 år gammel og tidligere beboer på Skjoldbo. Hun deltog i kunstprojektet.
Da Naja første gang ankom til Skjoldbo, var
hun hjemløs og havde tidligere kæmpet med
misbrug. I dag bor hun for sig selv, er kommet
helt ud af sit misbrug og skal føde sit første
barn til juli. I dag viser Naja sine værker frem
sammen med beboerne Aksel Rasmussen og
Magnus.
- Det at få mulighed for at male, gav mig
frihed til at komme lidt væk. Hvis jeg havde
en dårlig dag, så hjalp det at tage ned og male,
siger Naja Olsvig.
Aksel Rasmussen er 26 år og hans største
daglige udfordring er hans hashforbrug. Han
har boet på Skjoldbo de sidste fire år og nikker
genkendende til Najas oplevelse af kunstprojektet:
- Jeg fik lov at tage nogle af de ting, jeg
havde inde i hovedet, og komme ud med dem.
- Jeg fik lov at tage nogle
af de ting, jeg havde inde i
hovedet, og komme ud med
dem. Det var faktisk rart
- For mange, der ryger hash,
handler det jo ikke om at
være skæv, det handler om at
medicinere sig selv, fordi man
har svært ved at være i livet
Aksel, 26
Alf Pedersen, socialpædagog og kunstner
Det var faktisk rart. Det var en god måde at få
arbejdet med mine aggressioner på, og så var
det jo også grineren, smiler han.
22-årige Magnus har været beboer på
Skjoldbo i knapt et år. Magnus har altid været
rigtig glad for at tegne, så han har nydt at
få lov at prøve noget nyt og blive udfordret
yderligere:
- Kunstprojektet har givet mig mulighed
for at male i stedet for at tegne. Det har været
fedt at komme derned og få mulighed for at
lave noget lidt mere ambitiøst.
En sidegevinst ved kunstprojektet var, at
det skabte sammenhold for dem, der boede på
Skjoldbo.
- Projektet har i hvert fald skabt en god
stemning blandt de unge. Vi havde især én beboer, som var lidt uden for fællesskabet her, og
jeg tror, at han især kom til at se anderledes på
de andre, end han gjorde før. På en god måde.
- Det har været fedt at komme
derned og få mulighed for at
lave noget lidt mere ambitiøst
Magnus, 22
Og han er faktisk blevet en stor del af huset,
siger Alf Pedersen.
Det er første gang, at Alf Pedersen har arbejdet med aldersgruppen 18-30 år og med de
problemstillinger, som de har.
- Jeg blev overrasket over, at omkring 80
procent af dem, som var med på det hold, tog
det så seriøst og arbejdede så koncentreret
med det, som de gjorde.
Han oplevede, at særligt den daværende beboer Naja Olsvig gjorde en stor indsats.
- Det var skide positivt. Hun ville bare
så gerne. Det smittede rigtig meget af på de
andre.
Afbræk fra hverdagen
Èn af grundene til, at projektet gik så godt, var
omgivelserne, mener de unge.
- Vi tog ned i Alfs værksted nede på havnen, og så drak vi lidt cola, og så spiste vi lidt
pizza, og så drak vi lidt mere cola, og så snakkede vi lidt mere. Det var rart at få lidt adspredelse og snakke lidt med nogle nye mennesker.
Det ville virke lidt for meget som noget institu-
- Hvis jeg havde en dårlig dag,
så hjalp det at tage ned og
male
tionspræget terapeutisk halløj, hvis det foregik
her, siger beboeren Magnus.
De ændrede omgivelser gjorde, at deltagerne gav mere af sig selv.
- Det at komme væk her fra de vante omgivelser og hen til et andet sted – værkstedet,
brød helt klart nogle barrierer ned for dem,
siger Alf Pedersen.
Alf ser dog ikke projektet som en direkte
vej ud af det misbrug, som mange af beboerne
har.
- For mange, der ryger hash, handler det
jo ikke om at være skæv, det handler om at
medicinere sig selv, fordi man har svært ved at
være i livet.
Det er, mener han, præcis det med at være i
livet, som endte med at blive kernen i projektet – at få et lille afbræk i hverdagen, få tankerne lidt væk og få lov til at lave noget sjovt
sammen. Alf præciserer:
- Der kommer nogle helt andre samtaler i
gang. Og nogle gange kommer der ingen samtaler i gang – der går man bare sammen og er
optaget af hver sit.
Næste skridt
Allerede nu drømmer Alf om at skabe lignende
projekter i fremtiden:
- Det kunne være skide sjovt at lave nogle
skulpturer her til vores have sammen med de
unge. For mig handler det også meget om at
være sammen med de unge på en anden måde
end normalt.
Kunstprojektet har vakt livsglæde hos
Naja, Aksel og Magnus, som alle tre er åbne for
nye kreative fællesprojekter. Aksel uddyber:
- Vi har jo alle sammen vores problemer.
Det er derfor, vi er her. Jeg får mere lyst til at
forbedre mig, når jeg opdager, at vi alle har det
godt sammen. |
Naja, 27
HUS FORBI
| nr. 5 maj 2013 | 17. årgang | 17
Sted for unge
med usikker fremtid
ung
&
hjemløs
Siden 2010 har der været et særligt tilbud til socialt udsatte og hjemløse unge i Aarhus.
Men pengene til den videre drift er ikke sikret
af Stefanie Mather, Sofie Hedegaard Bach
og Joachim Christensen, Vallekilde Højskole
foto Claus Sjödin
&ung
I Grønnegade 74 i Aarhus
holder Aarhus Kommunes
Ungeindsatsen til. Her er de
fysiske rammer i orden.
To unge mænd deler en lejlighed, som
ligner enhver anden med bad, smalt køkken
og to store værelser. Den ene beboer har en
dobbeltseng, et sengebord med en bærbar
computer på og et klædeskab, hvor der hænger
en bronzemedalje, som er vundet ved weekendens Ombold-stævne.
- Ombold er gadefodbold for socialt udsatte
og hjemløse unge. Vi træner en gang om ugen,
og vi er cirka femten til træningen hver gang,
fortæller den unge beboer.
Han er 24 år gammel. Sammen med 15
andre bor han på Ungeindsatsen i Aarhus, som
er et særligt tilbud for de unge socialt udsatte
i kommunen. Stedet er finansieret gennem
Hjemløsestrategien, hvor et af hovedpunkterne er at få de unge væk fra de traditionelle
forsorgshjem. Derfor har Ungeindsatsen fokus
på de 18-30-årige.
hjemløs
Hjælp til at klare sig
Men Ungeindsatsens fremtid er uvis. Projektet
har fået bevilling til udgangen af 2013, men
derefter er det op til Aarhus Kommune at finde
finansiering til det videre forløb.
- De unge har potentialet
til at udvikles positivt,
mens opgaven for de ældre
oftest ligger i at bremse
den negative udvikling
Stinna Rask Andersen,
medarbejder, Ungeindsatsen
For pengene fra Hjemløsestrategien drev Aarhus Kommune også det opsøgende Projekt Gadesover, hvor
socialarbejdere opsøger unge hjemløse på gaden i aftentimerne. Fotograf Claus Sjödin fulgte socialarbejderne en aften for Hus Forbi.
18
| HUS FORBI | nr. 5 maj 2013 | 17. årgang
- Vi mener jo, at vi har et rigtigt fint tilbud
til de unge, og så er hjemløsheden altså heller
ikke udryddet endnu, siger lederen af Ungeindsatsen, Conny Windfeldt.
Ungeindsatsen arbejder efter principperne
i regeringens hjemløsestrategi, som går ud på
at skaffe de unge en bolig.
- Når de unge har en bolig, kan de få
hjælp til at klare sig. Det er en stor hjælp
i det videre forløb, forklarer Adam Kristensen, der er uddannet socialrådgiver
og medarbejder i Ungeindsatsen.
16 af de unge, der er tilknyttet Unge-
- Min drøm er at færdiggøre min HG-uddannelse,
og så skal jeg i Livgarden
efter sommer
Ung hjemløs mand.
indsatsen, bor i lejlighederne i Grønnegade. Langt flere får hjælp til at bo i egen
lejlighed og har ugentlig kontakt med de
ansatte på Ungeindsatsen.
Tæt på
- Vi fungerer som vejvisere i systemet.
Vi hjælper med at skaffe sociale ydelser
som kontanthjælp og boligstøtte, og så
hjælper vi de unge med at få struktur
i hverdagen og et nyt netværk, siger
Adam Kristensen.
En af de andre medarbejdere, Stinna
Rask Andersen, tilføjer:
- Egentlig er vores fornemste opgave
at være tæt på og tro på den unge. Vi
skal stille krav og give ansvar til den
unge, for det er vigtigt, at det er den
unge selv, der udtrykker et ønske om at
ville udvikle sig. Det er ikke noget, vi
skal bestemme.
Den unge mand på værelset har
tidligere boet på forsorgshjemmene Tre
Ege og Østervang. Her boede han side om
side med ældre hjemløse, som havde boet
på gaden det meste af deres liv. Men det
fungerede ikke for ham.
- Det er et bedre tilbud end alt andet,
jeg har prøvet. Friheden og ansvaret
giver mig motivation til at komme videre.
Jeg mener, at unge hjemløse og socialt
udsatte har anderledes tankegang, end
de ældre har, fortæller han.
Stinna Rask Andersen er enig med
ham i, at det er vigtigt, at der er et separat tilbud til unge hjemløse i Aarhus:
- Ungeindsatsen i Grønnegade er
skabt med et håb om at nå de unge
tidligere. De skal ikke leve med garvede
hjemløse, for de unge skal tilbydes en
anden hjælp end de ældre. De unge har
potentialet til at udvikles positivt, mens
opgaven for de ældre oftest ligger i at
bremse den negative udvikling.
Det gik ikke
Vor unge ven har tidligere boet for sig
selv i omkring et år, men det gik ikke.
- Jeg er et impulsivt menneske, der
kaster mig ud i ting. Jeg har ikke styr på
min økonomi og jeg har en masse gæld,
og derfor var det svært at holde styr på,
fortæller han med forventning om, at
han med støtte fra medarbejderne i Ungeindsatsen kan få styr på det og komme
ud at bo for sig selv igen.
- Min drøm er at færdiggøre min HGuddannelse, og så skal jeg i Livgarden
efter sommer, siger den unge hjemløse
mand.
Han mener selv, at Ungeindsatsen har
givet ham et overskud, der kun kommer,
når man ved, hvor man skal sove den
næste nat.
Når de unge er så glade for Ungeindsatsen tilbud, så skyldes det flere ting,
mener Conny Windfeldt. Først og fremmest er det trygt for dem, at stedet kun
henvender sig til unge.
- Det er ikke sundt for de unge at
være på de traditionelle forsorgshjem, for
det er et hårdt miljø, og de bliver præsenteret for en masse dårlige vaner, siger
hun.
Derudover er hjælpen til de unge
meget mere konkret, end den hidtil har
været i Aarhus kommune.
- Vores tilbud er håndholdt og intensivt, og medarbejderne har fleksibilitet
til at tage sig ekstra af den unge, der har
mest brug for det på et givent tidspunkt,
fortæller hun. |
Sofasurfer. Kunstværk af Bernd Hobohm. Hænger under
loftet på forsorgshjemmet Skjoldbo i Esbjerg.
Sofasurfer
Det kan være dyrt
at sove hos fremmede
af Poul Struve Nielsen
Sofasurfer er en betegnelse for mennesker, som ikke
har eget hjem og ikke bor på forsorgshjem, men undgår
at sove på gaden ved at tilbringe natten rundt omkring, hvor de kan få lov til at være.
Ifølge SFI’s hjemløsetælling overnatter en tredjedel
af de unge hjemløse hos ’familie og venner.’ Sådan karakteriseres sofasurferne. Men det er sjældent ’rigtige
venner.’
Begrebet dækker nemlig ikke over, at de unge
vender hjem i trygge omgivelser hos mor og far, den
nærmeste familie eller venner, som støtter og hjælper
gennem den svære tid. Tværtimod.
De unge hjemløse er typisk unge mennesker, som
kommer fra svære forhold, og som samtidig har nogle
misbrugsproblemer. Og det er hos andre i det miljø, de
overnatter.
Nogle gange kræves der modydelser for at låne
sofaen. Det er en kendt sag, at kvinder, der sover hos
venner og bekendte, ofte betaler med seksuelle ydelser.
Unge på nedsatte sociale ydelser vil have svært ved
at betale for en herbergsplads, som koster lidt mere end
3.000 kroner om måneden. Desuden er det ikke uden
grund, at de fleste kommuner faktisk prøver at give
alternativer til de socialt udsatte unge, fordi de er sårbare og ikke har godt af at komme under indflydelse af
hærdede hjemløse på herberger og forsorgshjem.
Endnu mere råt er miljøet på natvarmestuerne. Desuden kræver det en personlig overvindelse at træde
ind ad døren til et forsorgshjem eller en natvarmestue,
og de unge ser sjældent sig selv som målgruppen.
Derfor er sofasurfing særligt udbredt blandt unge
hjemløse. |
HUS FORBI
| nr. 5 maj 2013 | 17. årgang | 19
Gråzoneprostitution
Sex for et måltid mad
og en seng at sove i
Hjemløshed øger risiko for gråzoneprositution, siger lederen af Pigegruppen i København
af Karen Louise Mørk og
Malene Sommer Christiansen,
Vallekilde Højskole
&ung
Hvornår er man
kærester, og
hvornår bliver
et forhold til noget, der ligner
prostitution? Det kan være svært
at definere for unge socialt udsatte
piger, og derfor sker det ofte, at piger helt ned til 13-årsalderen ender
i et forhold, hvor en seng at sove
i, mad, hash og tøj skal gengældes
med sex.
Det er denne gruppe, som Pigegruppen i København forsøger at
hjælpe igennem kampagnen 'Seje
piger sætter grænser'.
Gyda Heding er socialrådgiver
og leder af Pigegruppen, der er et
kommunalt tilbud.
- Mange af de her piger er
meget unge og har svært ved at
sige fra. Så det er vigtigt at sætte
fokus på problemet, fordi pigernes grænser mange gange bliver
overskredet i en tidlig alder. For
når ens grænser først er blevet
overskredet én gang, sker det
nemmere igen, og pigerne opdager
måske først, at noget ikke er rart,
når det allerede er sket, forklarer
Gyda Heding.
Mange af pigerne har haft en
opvækst med en følelse af ikke
at være elsket og ikke at betyde
noget for nogen, forklarer Gyda
Heding.
hjemløs
Flere hjemløse
- Pigerne søger anerkendelse og
ros fra andre mennesker. I gråzo-
neprostitution får de pludselig en
masse materielle goder af et andet
menneske, som måske får dem
til at føle sig værdsat, og det er
det, de higer efter, forklarer Gyda
Heding.
Hun mener, at problemet med
gråzoneprostitution er, at det kan
- Pigerne søger
anerkendelse og ros
fra andre mennesker.
I gråzoneprostitution
får de pludselig en
masse materielle
goder af et andet
menneske, som
måske får dem til
at føle sig værdsat,
og det er det,
de higer efter
Gyda Heding, socialrådgiver og
leder af Pigegruppen
i en gråzone:
Pigegruppen er København Kommunes tilbud om hjælp til socialt udsatte unge piger.
Gruppen holder til på Haderslevgade 19-21 i København og har tre hybler beliggende på
Nørrebro. Pigegruppen benyttes af cirka 25 faste brugere og er årligt i kontakt med 100-150
unge udsatte piger. Halvdelen af disse brugere er af anden etnisk herkomst end dansk.
Der er åben anonym rådgivning hver tirsdag klokken 15-18. Kom forbi, eller ring på 2711 2441.
Omfanget af gråzoneprostitution ved vi ikke meget om, da dataen er
sparsom. Der blev spurgt til det i den store Trivselsundersøgelse, der blev
foretaget blandt 6.700 elever i 9. klasse i 2008. Undersøgelsen viser,
at cirka 1 procent har været ude i gråzoneprostitution. Undersøgelsen
dækker ikke de unge, som går i specialskoler, eller som slet ikke er i et
skoletilbud.
| HUS FORBI | nr. 5 maj 2013 | 17. årgang
Grænser overskrides
Første del af kampagnen er målrettet de socialt udsatte piger selv
og består af opsøgende arbejde i
klubber, sportshaller og boligsociale projekter, hvor medarbejdere og
brugere af Pigegruppen taler med
pigerne. Der kommunikeres både
med musikvideoer og gennem
pigernes netværk.
- Vi forsøger igennem samtaler
og anerkendelse at give pigerne
rammer og muligheder til at tage
stilling til deres egen situation.
Vi hjælper dem med, hvordan de
bedre kan sige fra i situationer,
hvor de oplever, at deres grænser
overskrides. Igennem Pigegrup-
- Vi møder tit piger,
som er sofasurfere
eller som hurtig er
flyttet ind med en ny
kæreste, som har en
lejlighed. De er nødt
til at finde en hurtig
løsning på ikke at
have et sted at sove
Gyda Heding, socialrådgiver og leder
af Pigegruppen
pen mødes de og bliver en del af
et fællesskab med andre piger med
lignende erfaringer og udfordringer, fortæller Gyda Heding.
Anden del henvender sig til de
professionelle, der i deres arbejde
møder de udsatte piger, for eksempel sagsbehandlere, lærere og
sundhedspersonale. Kampagnen
skal forsøge at gøre dem bedre til
at tale med de unge om problemet. |
være første trin på en nedadgående trappe, der ender i reel prostitution, siger hun.
Kampagnen mod gråzoneprostitution er sat i gang samtidig
med, at antallet af unge hjemløse er stigende i Danmark, og
netop hjemløshed øger risikoen for
gråzoneprostitution, mener Gyda
Heding.
- Vi oplever i de her år flere og
flere fattige unge, og flere, som
pigegruppen
20
ikke får betalt huslejen til tiden,
fordi de ikke har pengene. En del
af dem har ikke det store netværk,
som de kan vende sig mod, når de
pludselig står på gaden. Vi møder
tit piger, som er sofasurfere eller
som hurtigt er flyttet ind med en
ny kæreste, som har en lejlighed.
De er nødt til at finde en hurtig
løsning på ikke at have et sted at
sove.
HUS FORBI
| nr. 5 maj 2013 | 17. årgang | 21
med mig. Vi bor sammen og lever som kærester, og han er jo ikke det her kæmpesvin
hele tiden. Han er også den søde, bløde og rare
mand. Men 80 ud af 100 dage er dårlige, så det
er lidt et ulykkeligt forhold.
Pimp-luder-forhold
Og det er tydeligt, at hun ikke er stolt af sin
situation.
- Mine veninder kalder det et pimp-luderforhold, for jeg er der jo egentlig kun fordi,
han betaler min husleje og mine regninger,
som jeg ikke selv har råd til at betale. Så jeg
føler, at jeg er tvunget til at elske ham og være
sammen med ham, siger hun.
Men i virkeligheden har hun næsten ingen
veninder tilbage. Kæresten forhindrer hende
i at se dem. Han mener, at de er upålidelige,
barnlige og ligeglade med hende, og han prøver at vende dem imod hende.
foto Colourbox
En 20-årigs liv
i den grå zone
Ung kvindes veninder kalder hendes forhold et ’pimp-luder-forhold’
Af Karen Louise Mørk og Malene Sommer
Christiansen, Vallekilde Højskole
&ung
Når den unge kvinde beskriver den dagligdag, hun har
med sin samlever, lyder det
egentlig ikke meget anderledes end så mange
andre parforhold.
- Han vågner klokken syv, vækker børnene
og smører madpakker, så vækker han mig, og
vi spiser morgenmad sammen. Så skal børnene
af sted, og jeg skal i skole. Når jeg kommer
hjem fra skole, skal jeg, efter bogen, sørge for
at gøre alt rent. Det går han meget op i. Stod
det til ham, skulle jeg gøre rent hele tiden. Så
skal jeg handle ind, lave mad og rydde op, og
så er den dag gået. Om aftenen ser vi bare tv,
fortæller hun.
Hun kradser nervøst i sin neglelak, mens
hun fortæller. Og bag facaden er det også en
helt anden historie, der kommer frem. Så står
det klart, hvorfor hun ikke hun ikke vil have
sit navn frem. Hvis hun ikke var hos kæresten,
ville hun stå på gaden. Han dækker alle hendes udgifter, til gengæld skal hun stå seksuelt
til rådighed og stå for de huslige pligter.
hjemløs
22
| HUS FORBI | nr. 5 maj 2013 | 17. årgang
Hun forklarer selv, at hun er fanget i et
forhold med vold, undertrykkelse og magtmisbrug. Et forhold, hvor materielle goder skal
gengældes med seksuelle ydelser.
- Vi er kærester under betingelser. Der er
nogle praktiske ting, jeg skal sørge for, ren-
fortæller også, at hun flere gange er brudt
sammen under akten.
- Jeg følte, at det var forkert, det jeg gjorde.
Men jeg er blevet god til at lukke ned og affinde mig med ting, fortæller hun.
Grænser
-Jeg er der jo egentlig kun,
fordi han betaler min husleje
og mine regninger, som jeg
ikke selv har råd til at betale.
Så jeg føler, at jeg er tvunget
til at elske ham og være
sammen med ham
gøring og den slags. Ellers fungerer det bare
ikke. Og når han vil have sex, så skal han bare
have sex. Når han har lyst, så hopper han på,
og han siger, at jeg skal smide tøjet. Det er ikke
altid, at jeg har lyst, men det er bare noget,
der skal overstås, siger den unge kvinde. Hun
Hun er blot 20 år gammel. Hun har været
kæreste med den samme mand, siden hun var
17. Men hun ønsker at komme ud af forholdet,
fordi hun føler sig undertrykt. Hun er bange
for at gøre det forbi.
Hun har oplevet flere episoder, hvor hendes
kæreste har været overvågende og kontrollerende. Han tjekker hendes telefon og Facebook. Specifikt husker hun en hændelse, hvor
han tvang hende ned til teleselskabet for at få
en udskrift over, hvem hun havde snakket i
telefon med.
- Han forstod slet ikke, hvorfor jeg syntes,
at det var grænseoverskridende. Han skulle
bare vide, hvor han havde mig henne. Men
han kan slet ikke have, hvis jeg tjekker ham.
Så bliver han vred og aggressiv, siger hun.
- Jeg føler mig som hans kæreste, men også
som hans lille hund, når han hundser rundt
- Jeg er ligeglad med alting,
jeg er blevet kold.
Jeg er nået til et punkt,
hvor jeg ikke tænker over
de ting, han gør længere.
Jeg lader det bare ske
- Jeg har mistet hele mit netværk. Jeg
har ikke været så vild med at tale åbent om
mit forhold med mine veninder, og nogle tog
afstand fra mig, fordi de ikke kunne tåle at se
mig med et blåt øje og hævet ansigt, fordi vi
havde været oppe at slås.
Af samme grund fylder fest ikke meget i
den unge piges liv, skønt hun savner den del af
sin ungdom, og ikke rigtig føler, at hun får lov
at leve som en 20-årig kvinde.
- Jeg får stadigvæk rigtig meget lyst til at
feste, men jeg kan bare ikke få mig selv til det.
Jeg må og kan ikke gøre det, uden at han flipper ud, forhører mig, og tjekker min telefon.
Han glemmer, at jeg er 20 år, det siger han også
selv.
Konsekvenser
Forholdet har haft store konsekvenser for
den unge kvinde. Hun mærker tydeligt, at
hun ikke længere kan finde ud af, hvad der er
rigtigt, og hvad der forkert. Det har hun fået
overskredet sine grænser for mange gange til.
- Jeg er ligeglad med alting, jeg er blevet
kold. Jeg er nået til et punkt, hvor jeg ikke
længere tænker over de ting, han gør. Jeg lader
det bare ske. Den samvittighed og styrke, jeg
før havde, er væk. Det er selvfølgelig skidt i
forhold til, hvis jeg nu skal finde mig en anden
kæreste, men også mere generelt. Jeg frygter, at folk tager røven på mig, noget jeg har
prøvet før, fordi jeg ikke længere ved, hvad jeg
skal sige ja og nej til. Mit naturlige instinkt er
svækket, og alt omkring mig siger, at jeg skal
ud af det hurtigst muligt.
Det har været enormt svært for hende at
definere det forhold, hun er fanget i.
- Sommetider kalder han mig for en luder.
Det rammer hårdt, men ikke fordi, at jeg tror,
at han ser mig som en luder. Han har lukket
mig ind i sit liv, jeg bor sammen med hans
børn, dem han elsker mest. Jeg bliver mere
sur over det, fordi det er noget, min mor også
har kaldt mig i min opvækst, og derfor får jeg
nogle traumer, når han bruger det ord. Jeg kan
slet ikke klare det.
- Han er en flot fyr med blå øjne og mørkt
hår. Han er mere end dobbelt så gammel som
mig, men holder sig meget godt. Der er meget
stil og klasse over ham – dyre mærker, dyrt
tøj, fed bil og fedt hus. Og så er han super
charmerende over for folk uden for hjemmet,
fortæller hun.
Hun har mange gange forsøgt at gøre sig
klog på sin kæreste og er nærmest blevet skør
af det. Lige indtil en veninde en dag sagde,
at hun skulle prøve at slå ordet psykopat op i
ordbogen.
Sex for overlevelse
- Han er en flot fyr med
blå øjne og mørkt hår.
Han er mere end dobbelt
så gammel som mig,
men holder sig meget godt
Til et foredrag under overskriften ’Sex for
overlevelse’ blev hun gjort opmærksom på
fænomenet.
- Før foredraget vidste jeg egentlig ikke,
hvad gråzoneprostitution var. Men da det blev
beskrevet, kunne jeg bare mærke, at jeg blev
helt vildt påvirket, og jeg kunne relatere til det
hele. Jeg tog det virkelig til mig, og kunne godt
se, at det er sgu nok det, jeg står i, siger hun.
- For mig var det bare så befriende, at der
er et ord for det. Jeg følte mig jo ikke som en
luder, jeg fik jo ikke bare penge for at knalde.
Der er jo meget mere i det. Kampagnen gav
mig meget større indblik i, hvad der sker.
Og den unge kvinde er helt bevidst om,
hvorfor hun har valgt at fortælle sin historie:
- Jeg fortæller min historie, så andre i
samme situation som mig kan opleve samme
befrielse ved at få sat ord på det.
Vold
De voldelige episoder er endnu en ting, der adskiller den unge kvindes forhold fra et typisk
parforhold. Hun husker tydeligt to hændelser
med spark og knytnæver.
- Første gang lå jeg bare derhjemme og
skulle til at sove. Han havde været på druk. Da
han kom hjem, var han pissesur over et eller
andet med naboen. Så kom vi op at skændes,
jeg fik sagt noget. Jeg ved ikke hvad, men det
fik ham til at overfalde mig med knytnæver
og spark. Det var første gang, og der var jeg
helt hjælpeløs. Der skulle jeg aldrig have gået
tilbage til ham, siger hun om den voldsomme
episode.
På trods af at hun altid havde sagt til sig
selv, at hun aldrig skulle være sammen med
en voldelig mand, gik hun tilbage til ham, og
volden fortsatte, indtil hun en dag fik nok og
gjorde modstand.
- Jeg havde sagt til mig selv, at hvis han
nogensinde lagde hånd på mig igen, ville jeg
gøre modstand. Det gjorde han så, og det endte
med, at vi kom op at slås. Jeg fik flere kæmpe
lussinger, men jeg nægtede at lægge mig ned.
Jeg så rødt. Jeg gav bare igen.
- Jeg kunne relatere alt, hvad der stod om
psykopater, til ham, og det var ret uhyggeligt.
Han har den her pæne facade, men han forsøger hele tiden at give mig skyldfølelse: Jeg
får følelsen af, at alt, hvad jeg gør, er forkert,
at alting er min skyld. Han er umulig at blive
klog på. Han kan ikke modtage kritik og svarer jeg ham igen, flipper han helt ud og råber
og skriger. Han kan slet ikke tale om følelser.
Jeg kan for eksempel ikke åbne mig over for
ham, for så er jeg bare ’lille-pige agtig’, som
han kalder mig.
Fremtid
Hun er ked af, at hun ikke fulgte sin mavefornemmelse, da hun flyttede ind hos kæresten.
- Jeg har altid haft ondt i maven over det.
Jeg vidste, det var forkert. Men jeg har gjort
det alligevel. Men fremover vil jeg lytte til
mig selv og også lytte til de folk, der er tættest
på. De ser tingene udefra, og de har et meget
klarere syn på tingene.
Når den unge kvinde snakker om fremtiden, er hun ikke i tvivl om, at hendes kæreste
ikke skal være en del af den.
- Jeg fortæller ham ikke, at jeg ikke har
lyst til være sammen med ham. Det ville være
som at skyde sig selv i foden. Men den dag, jeg
kan skride fra ham uden at være afhængig af
ham, der har jeg tænkt mig at skifte nummer
og aldrig se mig tilbage, så han ikke kan få fat
på mig, siger hun.
Hun er fuldkommen ligeglad med de materielle ting, kæresten fylder hendes liv med.
Alligevel er hun bange for at tage skridtet og
pakke sine ting. Hun kan ikke helt sætte ord
på hvorfor. Men hun er sikker på, at en dag
samler hun alt sit mod og går. |
Psykopat
Når den unge kvinde beskriver sin kæreste,
tegner der sig et billede af en almindelig mand
med et godt udseende og masser af charme.
HUS FORBI
| nr. 5 maj 2013 | 17. årgang | 23
Unge fængslede bliver
behandlet forskelligt
Når jeg kommer ud,
vil jeg sparke
mig selv i røven
Mere fokus på børn end unge
af Birgitte Rørdam
Mere end fire tusinde unge under 25
år bliver hvert år varetægtsfængslet
eller indsat til afsoning i fængsel, men
de 15-18-årige har Kriminalforsorgen
en særlig forpligtigelse overfor. Det
fortæller Tove Vedige Brøchner, der er
souschef i Straffuldbyrdelseskontoret
under Kriminalforsorgen.
- Danmark har internationalt
forpligtet sig til at sikre, at fængsling af unge under 18 år kun må ske
som en sidste udvej, og når det sker,
gælder der særlige forhold. De unge
bliver adskilt fra de øvrige indsatte,
for at undgå, at de bliver påvirket af
de mere garvede fanger, og fordi det
på den måde er nemmere at yde en
målrettet hjælp til dem, forklarer hun.
Louis på 22 sidder i Søbysøgård Statsfængsel.
Snart bliver han prøveløsladt, men han har ikke
et permanent sted at bo og er usikker på,
hvad fremtiden byder
Ikke resocialiserende
af Jeppe Vestergaard Nielsen,
Mads Jørgensen, Ursula Sønderhausen og
Morten Parsner Olsen, Vallekilde Højskole
Livet har ikke været let for
Louis på 22. Det sidste halvandet år har han brugt i Søbysøgård Statsfængsel, hvor han afsoner en dom for
vold og røveri. Nu nærmer den længe ventede
prøveløsladelse sig.
- Når jeg kommer ud, vil jeg sparke mig selv
i røven. Det er jo spild af tid at sidde herinde,
siger den unge Louis.
I året op til fængslingen boede han hos adskillige venner, der alle på et tidspunkt sendte
ham videre.
- Alle bliver jo trætte af at have en ung
fyr boende, som rigtig godt kan lide at feste,
forklarer han.
En betingelse for en prøveløsladelse er, at
man kan fremvise en adresse, når man kommer ud. Louis har derfor arrangeret, at han
kan flytte ind hos en ven i Odense, som han
har mødt i fængslet. Men han kan kun bo der
midlertidigt.
- Det er jo ikke en permanent løsning ved
min ven. Jeg kan nok kun bo der et par måneder. Indtil jeg finder mit eget – eller hans
kæreste bliver træt af mig og smider mig ud,
smiler Louis.
hjemløs
Store fristelser
Bange for at blive hjemløs
På trods af adressen i Odense filosoferer han
over sin egen situation.
- På en måde er jeg da bange for at blive
hjemløs. Det kan man vel godt sige, at jeg er,
24
| HUS FORBI | nr. 5 maj 2013 | 17. årgang
Louis er helt bevidst om, at faren for at havne
tilbage i kriminalitet er stor.
- Den kriminelle rille er nem at komme
ind i og svær at komme ud af. Og for mig har
kriminalitet været den eneste løsning i lang
foto Ursula Sønderhausen
&ung
også når jeg bor hos min ven. For det er jo ikke
mit hjem. Hjemløs med tag over hovedet. Det er
vel det, jeg er.
I fængslet har han modtaget undervisning
i blandt andet matematik, dansk og anger management, hvor man lærer at styre sin vrede.
Men basale kundskaber til det at finde et job,
skrive et CV, søge ind på en uddannelse eller
finde en bolig er ikke en del af pensum.
- Selvangivelse? Hvilket fag er det? lyder
det spørgende fra Louis.
Han har været glad for den boglige undervisning, han har fået i fængslet i fag som
dansk, matematik og engelsk.
- Men det er svært at se, hvad jeg skal bruge
de boglige fag til. Anger management har været godt, for det har gjort mig bedre til at styre
mine aggressioner, fortæller han.
Louis gik i gang med at tage uddannelsen
som elektriker i fængslet, men det holdt ikke
mere end en uge.
Han har svært ved at se, hvor han er om fem
år. Manglen på visioner gør ham usikker.
- Elektrikeruddannelsen var ikke lige noget
for mig. Men jeg kunne godt tænke mig at tage
en fysisk uddannelse. Murer måske. Eller noget
andet. Jeg kunne også godt tænke mig at tage
til Sverige. Men præcis hvor jeg er eller hvad
jeg laver om fem år, har jeg ingen anelse om,
siger Louis, mens han leger med sin tommestok.
- For mig har kriminalitet været den eneste løsning i lang tid.
Fristelserne er store. Når man har penge, kan man holde lange
ferier, få fede biler og gå til masser af fester.
- På en måde er jeg da bange
for at blive hjemløs. Det kan
man vel godt sige, at jeg er,
også når jeg bor hos min ven.
For det er jo ikke mit hjem.
Hjemløs med tag over hovedet. Det er vel det, jeg er
tid. Fristelserne er store. Når man har penge, kan
man holde lange ferier, få fede biler og gå til masser af fester, forklarer han.
Louis har selv valgt ikke at tage på orlov,
mens han har siddet fængslet.
- Jeg vil hellere hygge mig herinde end hjem i
to dage. Så jeg har ikke prøvet at aflevere en ren
pisprøve, siger han med et smil.
Når Louis bliver prøveløsladt, er det et krav,
at han jævnligt møder op til samtaler med Kriminalforsorgen. Til samtalerne kigger man på, om
han har et sted at bo, og om han er i gang med
en uddannelse eller et job. Louis er nervøs for
samtalerne, for han aner jo hverken, hvad han får
at lave, eller om han finder sit eget sted at bo.
- Det bliver et år, som bare skal overstås. Man
er jo ikke rigtig fri, når der er nogen, der kigger
en over skulderen hele tiden. |
Trods disse internationale forpligtelser kommer der hvert år mange
hundrede unge under 18 år gennem
fængslerne. De bliver samlet i afdelinger i Vestre Fængsel, en åben afdeling
i Jyderup Statsfængsel, en lukket
afdeling i Ringe Statsfængsel eller i
Kriminalforsorgens pensioner. Unge
under 23 år, der skal afsone i lukket
fængsel, kommer til Ringe sammen
med de 15- 18-årige. Alle steder forsøger man ved hjælp af særlige tilbud
og pædagogisk støtte at ruste dem
til at komme i gang med et liv uden
kriminalitet.
- Det er ikke resocialiserende for
unge at være indsat i fængsel og være
væk fra det samfund, de skal lære at
fungere i, og derfor forsøger vi også
at få dem overflyttet til institutioner
uden for Kriminalforsorgen så hurtigt
som muligt. Men når det er sagt, så
synes jeg, at vi er i stand til at yde en
god indsats over for denne gruppe,
siger hun og fortsætter:
- Vi tilbyder undervisning i
elementære skolefag, som de unge
mangler, vi har misbrugsbehandling,
mentorordninger og fritidstilbud og
kan støtte med psykologhjælp og
psykiatrisk screening og udredning.
Målet er at starte en positiv udvikling
hos de indsatte og støtte dem i uddannelse eller beskæftigelse, så de har
noget konkret, de kan gå videre med,
når de kommer ud af fængslerne. Og
derfor bruger vi også mange kræfter
på at opbygge et samarbejde med
hver enkelt kommune, så de kan tage
over, når vi slipper.
Ingen særlig indsats
Når det gælder de unge 18 – 25 årige
er der ingen særlig indsats. De bliver
placeret sammen med de ældre indsatte, og her gælder de vilkår, som
gælder for de andre indsatte i landets
fængsler, nemlig at indsatsen bygger på en individuel vurdering af den
enkeltes behov og motivation.
- For alle indsatte er målet jo at
forsøge at forebygge ny kriminalitet.
Derfor får også denne gruppe tilbud om for eksempel undervisning
og misbrugsbehandling, hvis det er
relevant for dem. Og også her gør
vi et stort arbejde for at opbygge et
samarbejde med kommunerne for at
sikre os, at de beskæftigelses- eller
uddannelsesplaner, vi starter, bliver
fulgt op, siger Tove Vedige Brøchner
og understreger:
- Hvis vi vil undgå, at de indsatte
løslades til arbejdsløshed og hjemløshed og dermed ryger tilbage i
fængslerne, så skal samarbejdet med
kommunerne fungere. Det gør det
heldigvis i mange tilfælde, men det er
fortsat et vigtig arbejdsområde for os
at få lavet samarbejdsaftaler med kommunerne om løsladelser, siger hun.
Der er i perioden 2010-2013 afsat
midler fra Satspuljen til en styrket
indsats for unge, der afsoner straf
eller sidder varetægtsfængslet. Det
drejer sig om 16,9 millioner kroner i
2010 og 23,4 millioner kroner i årene
efter. |
antal indsættelser i danske fængsler
og arresthuse i 2011
15-17 år: 18-24 år: 24-29 år: 30-70 år: 457
4.124
2.455
6.697
Kilde: Kriminalforsorgen
HUS FORBI
| nr. 5 maj 2013 | 17. årgang | 25
Unge skal ikke på herberg
Unge hjemløse indgår i regeringens hjemløsestrategi
af Poul Struve Nielsen
&ung
Hjemløsestrategien, som blev
sat i værk af den
tidligere regering, har fire overordnede målsætninger.
| Ingen borgere skal leve et liv på
gaden.
| Unge bør som udgangspunkt ikke
opholde sig på forsorgshjem, men
tilbydes andre løsninger efter serviceloven eller almenboligloven.
| Ophold på forsorgshjem eller herberg bør ikke vare mere end 3-4
måneder for borgere, der er parate
til at flytte i egen bolig med den
fornødne støtte.
| Løsladelse fra fængsel og udskrivning fra sygehus eller
behandlingstilbud bør forudsætte,
hjemløs
at der er en konkret løsning på
boligsituationen.
Hjemløsestrategien lancerer
også nogle metoder, som skal anvendes i kommunerne. Et overordnet princip er, at en hjemløs først
og fremmest skal sikres en bolig.
Derefter kan kommunen sætte ind
med hjælp og løse de sociale og
andre problemer, som er årsag til,
at den hjemløse ikke har kunnet
skaffe sig eller blive i en bolig.
Det princip kalder forskerne,
embedsmændene, socialarbejderne
i kommunerne og konsulenterne,
der evaluerer strategien, for ’housing first.’
I forbindelse med strategien er
der også søsat nogle såkaldte bostøttemetoder, som kommunerne
kan bruge som støtte til borgerne
for at stabilisere deres boligsituation.
De tre bostøttemetoder kaldes
også engelsksprogede navne:
| Assertive Community Treatment
(ACT) – det dækker kort beskrevet
over, at man sætter ind med hele
pakken i form af både støttekontaktpersoner, misbrugsbehandling
og psykiatrisk behandling.
| Individual Case Management
(CM) – er engelsk for sagsbehandler. I forbindelsen med hjemløsestrategien ligger der dog lidt
mere i begrebet. Det betyder, at
den hjemløse får en støttemedarbejder, der formidler kontakter til
relevante behandlere.
| Critical Time Intervention (CTI)
– her får den hjemløse en støttemedarbejder, som både formidler
kontakter til relevante behandlere
og giver praktisk støtte med fokus
på overgangen til egen bolig.
Forskeres og praktikeres manglende vilje til at oversætte begreberne til dansk gør dem svære at
forstå, især for de hjemløse, de er
møntet på – unge som gamle, men
også for andre. Derfor rutter vi
ikke med disse begreber i artikler i
Hus Forbi.
Men forstanderen på herberget
RG60 i København nævner gode
erfaringer med CTI-forløbet, og
de medarbejdere, der fortæller om
Ungeindsatsen i Aarhus, er ansat i
case manager stillinger. |
Frygt for flere unge hjemløse
Hjemløseforsker frygter, at flere unge kan ende som hjemløse
af Andreas Borum Holleufer og
Victor Ørskov Petersen,
Vallekilde Højskole
En hjørnesten i Regeringens kontanthjælpsreform er at få så mange unge i uddannelser
som overhovedet muligt. Det er op til kommunerne og deres jobcentre at afgøre, om de
unge kontanthjælpsmodtagere er uddannelsesegnede. De hårdest ramte af denne klassificering er de 25-29 årige, som, hvis de bliver
vurderet arbejds- eller uddannelsesparate,
bliver skåret med 4.747 kroner i kontanthjælpsydelse.
Heidi Hesselberg Lauritzen er videnskabelig assistent ved Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI). Hun arbejder på den
toårige rapport, der omhandler den nationale
kortlægning og tælling af hjemløse. Hun
udtrykker bekymring over reformen.
- Hvis kontanthjælpsreformen bliver
vedtaget, er der ingen tvivl om, at det vil betyde, at flere 25-29-årige får problemer med
at betale huslejen, hvilket alt andet lige kan
medføre en stigning i antallet af udsættelser.
26
| HUS FORBI | nr. 5 maj 2013 | 17. årgang
Og i værste tilfælde vil det så
kunne komme til at betyde
en stigning i hjemløsheden
blandt kontanthjælpsmodtagere i denne aldersgruppe,
siger Heidi Hesselberg Lauritzen.
Hun nævner også andre
grunde til den formodede
stigning i antallet af unge
hjemløse. Her påpeger hun
blandt andet den økonomiske
krise, de lange ventelister på
boliger og de stigende boligpriser.
- De forholdsvis lange
ventelister til kommunalt
anviste boliger og generelt høje huslejer i
storbyområderne giver ikke gode betingelser
for at finde en billig bolig, hvis man bliver sat
ud fra det sted, man hidtil har boet. Samtidig
hænger jobbene ikke på træerne for tiden,
hvorfor det tillige kan være svært at øge
indtægten, så man har mulighed for at bo i
de boliger, der er på markedet, siger Heidi
Hesselberg Lauritzen. |
Ingen penge
til den nødvendige hjælp
Københavns socialborgmester: ’Vi er ved at tabe en stor gruppe unge ud over kanten
af Kristian Haugner, Pelle Mørk,
Jens Holmbjerg Jensen, Jacob
Pahuus Witt og Ida Scharla
Løjmand, Vallekilde Højskole
&ung
Det er kommunerne, der har
ansvaret for at
sikre, at de socialt udsatte borgere
har tag over hovedet. Men en
meget stor del af den indsats, der
er rettet mod socialt udsatte og
hjemløse, er traditionelt blevet
finansieret af staten.
Samtidig stilles der større og
større sparekrav til kommunerne,
så de har svært ved at finde penge
til at leve op til deres ansvar for
de mest udsatte borgere.
Især når det gælder de unge
socialt udsatte, lyser alle alarmerne rødt. Antallet af helt unge
hjemløse er steget med 58 procent
siden 2009, hvilket vil sige, at
næsten hver femte hjemløse i dag
er under 25 år.
I Danmarks største kommune,
København, hører hjemløseområdet under socialborgmester Mikkel Warming (EL).
- Det er deprimerende. Der er
alt for få, der forholder sig til, at
hver femte hjemløse i dette land
er ung mellem 18 og 24 år. Som
samfund er vi ved at tabe en stor
gruppe unge ud over kanten, siger
han.
hjemløs
Flest københavnere hjemløse
Ved den sidste hjemløsetælling
var 29 procent af alle hjemløse
borgere i Københavns Kommune.
Og ifølge Socialforvaltningen i
- Hvis kontanthjælpsreformen
bliver vedtaget, er der ingen tvivl
om, at det vil betyde, at flere
25-29-årige får problemer med
at betale huslejen, hvilket alt andet lige kan medføre en stigning i
antallet af udsættelser
Heidi Hesselberg Lauritzen
Københavns Kommune steg antallet af unge hjemløse i kommunen med 50 procent fra 2009 til
2011. Kommunen har derfor også
iværksat nogle tiltag og indsatser
for at forebygge hjemløshed.
- Nogle af de ting, vi i Københavns Kommune har gjort,
er at have socialrådgivere ude på
- Det er stort
set umuligt som
kommune at finde de
penge, der skal til for
at videreføre indsatsen for egen regning,
når regeringen samtidig siger til os, at vi
skal bruge for
2,5 milliarder færre
kroner næste år
Socialborgmester Mikkel Warming
(EL)
skolerne og i en række dagsinstitutioner. Der kan lærere og pædagoger få hjælp af socialrådgiveren
til at snakke med barnet og måske
tidligt opfange, hvis der er nogle
problemer i hjemmet, siger Mikkel Warming.
Han tilføjer, at der desuden
er skabt herbergspladser specielt
til unge for at holde dem væk fra
det hårdeste miljø blandt voksne
hjemløse, og kommunen samarbejder med de almene bolig-
selskaber om at skaffe tag over
hovedet til de unge. Her har de
midler, som kommunen har fået
fra staten i forbindelse med regeringens hjemløsestrategi, været
til stor hjælp.
- Vi sikrer folk en bolig, en
basis, og så putter vi en hel masse
hjælp ind, så snart vedkommende
er der. Det har faktisk betydet, at
folk med denne støtte har kunnet
fastholde deres bolig, uanset om
den er midlertidig eller permanent.
Men hvad så, når pengene til
Hjemløsestrategien er sluppet op?
- Så er tanken, at kommunerne
formentlig skal overtage indsatsen, og det er det, jeg diplomatisk
prøver at sige, er stort set umuligt. Det er regeringen, der har
finansieret det meste af det her.
Problemet er, at det ikke rigtig
virker, som om man har tænkt sig,
det skal fortsætte. Og så har vi et
problem, for samtidig gør regeringen det også sværere for os at
bruge penge, fordi man lige – som
en del af vækstplanen – har taget
2,5 milliarder fra kommunernes
serviceområde.
En svær opgave
Selvom Københavns Kommune
har afsat cirka 487 millioner til
hjemløse- og udsatteområdet i
2013, har Mikkel Warming svært
ved at skjule sin frustration.
- Det er stort set umuligt som
kommune at finde de penge, der
skal til for at videreføre indsatsen
for egen regning, når regeringen
samtidig siger til os, at vi skal
bruge for 2,5 milliarder færre
kroner næste år. Skal vi så tage
penge fra de handicappede? Skal
vi tage fra de psykisk syge for at
videreføre en indsats, regeringen
ikke vil betale længere?
Kommunen har skaffet penge
til for eksempel de såkaldt skærmede pladser for unge på her-
- Der er alt for få,
der forholder sig til,
at hver femte hjemløse i dette land er
ung mellem 18 og
24 år
Socialborgmester Mikkel Warming
(EL)
bergerne, men andre initiativers
fremtid er endnu usikker.
- Der er nogle ting, vi ikke
har fundet penge til. For eksempel udgående sagsbehandlere,
som har særligt fokus på unge,
og socialrådgivere, som opsøger
unge på herbergerne og arbejder
med dem. Det helt basale skaffer
vi penge til, hvor svært det end
bliver. Men de indsatser, der er
kommet med hjemløsestrategien,
blandt andet noget af indsatsen over for unge, må vi snakke
om til budgetforhandlingerne i
efteråret. Det bliver rigtig, rigtig
svært, siger han. |
forringelser rammer unge
dyre boliger
Aldersgruppen 20-29 udgør klart den største kontanthjælpsgruppe.
Arbejdsmarkedsstyrelsens tal fra 2012 viser, at antallet af 20-29-årige i
ledighed og aktivering ligger på 77.834. Hvis man kigger på, at der i alt er
206.167 mennesker i kontanthjælpssystemet, udgør de unge dermed 37,75
procent af den samlede modtagerbase. Det er den gruppe, der rammes
af de kontanthjælpsforringelser, som alle partier i Folketinget, bortset fra
Enhedslisten, lige har vedtaget.
Det koster mellem 3.000 og 5.000 kroner at få et værelse i de store byer i
Danmark, og er man under 25 år, får man op til 6.660 kroner om måneden i
kontanthjælp.
HUS FORBI
| nr. 5 maj 2013 | 17. årgang | 27
| borgmesterrunden | Hjemløse interviewer borgmestre før kommunalvalg 2013
En dørmand til de unge
Antallet af hjemløse i Holbæk er faldet, men de er til gengæld blevet yngre,
og det er den største udfordring, mener kommunens borgmester, Søren Kjærsgaard.
Der er sat ekstra penge af til at bekæmpe misbrug og bygge ungdomsboliger,
og målet er at fange de unge, inden de banker på døren til forsorgshjemmet
af Henrik ’Holbæk’ Jakobsen og
Peter Andersen
foto Lars Ertner
og yngre, og det er tragisk. Sætter I penge af,
eller hvad gør I?
Inspiration
- Hej Henrik, godt at se dig. Du ser godt ud.
Modtagelsen er varm, da Henrik Jakobsen
ankommer til Karlsvognen, Holbæk Kommunes eneste forsorgshjem. Han har boet
der, sovet i en af de 14 senge, men selvom
det er et par år siden sidste besøg, er det
næsten lutter kendte ansigter, der møder
ham.
Det er Holbæks borgmester, Søren Kjærsgaard, som har valgt, at interviewet til Hus
Forbi skal foregå dér, hvor tingene sker, og
ikke i et kontorlokale 'på kommunen', som han
udtrykker det.
Henrik: Hvordan har du det? Er du lige så
nervøs, som jeg er?
Søren: Ja, jeg er lidt nervøs. Men jeg vil da
starte med at sige tak for, at I vil tale med mig,
og at vi kan mødes her.
Henrik: Hvad gør kommunen for, at gruppen af socialt udsatte ikke vokser? Jeg er blevet så gammel, og jeg skal sgu nok klare mig,
men brugerne på værestederne bliver jo yngre
Søren: Det gør vi. Vi har ingen hjemløsestrategi i Holbæk, for så mange hjemløse har vi ikke,
men vi vedtog sidste år en politik for voksne
med særlige behov. Nogle af dem er hjemløse,
men der er mange problemstillinger, og det
er vigtigt, vi får lavet en helhedsorienteret
sagsbehandling. Så vi har hentet inspiration i
regeringens hjemløsestrategi.
Henrik: Der er jo også sofasurfere, folk, der
bor hos venner og bekendte, en pige, der har
fået tæsk af kæresten og bor hos sin søster. I
mine øjne er de jo også hjemløse. Har I en ide
om, hvordan I vil håndtere det?
Søren: Det har du helt ret i. Og vi arbejder
på flere områder for at forhindre, at denne
gruppe vokser. Vi har lavet rehabiliteringsteams med en tovholder, der koordinerer,
vi har et projekt til sårbare unge, vi har et
behandlingstilbud til misbrugere, og så laver
vi opsøgende arbejde – både i forhold til unge
og voksne med misbrugsproblemer. Vi er ude
af husene. Pernille (centerleder på Karlsvog-
Et af problemerne er at finde billigere boliger, for kommer de unge i en for dyr bolig, magter de det ikke og
ryger ud med piber og trommer, siger borgmester Søren Kjærsgaard til hjemløsejournalist Henrik Jakobsen.
28
| HUS FORBI | nr. 5 maj 2013 | 17. årgang
nen, Pernille Lisbeth Winther, red.) kom til os
for to år siden og sagde, at hvis I giver os nogle
flere penge, så har vi mulighed for at lave
nogle flere indsatser. Vi sagde, at det tror vi på.
Hun havde så mange gode argumenter, fordi
hun kunne se, at der kom flere og flere, siger
borgmesteren.
Ingen gadesovere
Faktisk viser den officielle tælling, at antallet
af hjemløse i Holbæk er faldet. Fra 34 i 2007 til
23 i 2011. Og der er ingen gadesovere i kommunen. Tidligere var Holbæk lidt af en magnet
for socialt udsatte fra omegnskommunerne, og
for ti år siden måtte Karlsvognen afvise 400
personer. I 2007 var antallet faldet til 250 og
sidste år til 180 personer. Men der er flere unge
i risikogruppen, erkender borgmesteren.
Søren: Det er helt klart en udfordring.
Målsætningen er, at vi skal have fat i de unge,
inden de kommer på forsorgshjem, men der
kommer altså flere og flere og banker på døren.
En anden udfordring er dem, der udskrives fra
fængsler og hospitaler. Vi skal være bedre til
at koordinere samarbejdet, så de ikke kommer
på gaden, inden vi når at møde dem.
Henrik: Karlsvognen er et dejligt sted, de
har hjulpet utroligt mange mennesker. Men er
det stort nok, for jeg synes problemet vokser?
Det er det, jeg ser på gaden, nede i parken og
på stationen. Der er flere og flere i periferien.
Søren: Vores vurdering er, at vi har pladser
nok, og vi har haft et stort fald i antallet af
afvisninger. Ingen bliver vendt i døren hernede. Det er muligt, at de får en madras smidt
på gulvet dag ét, og hvis vi ikke har plads,
koordinerer vi med andre steder og sørger for,
at de får en plads.
Henrik: Hvad koster det jer? Når der er
fuldt belagt, ringer I rundt til andre herberger.
I kunne måske spare noget ved at have nogle
flere pladser og ansætte et par mennesker
ekstra.
Søren: Det koster ikke ekstra. Vi betaler det
samme, uanset om de får plads her eller uden
for kommunen. Og huset er ikke større, end
det er. Så skulle vi have et større hus.
Henrik: Hvis du er lokal holbækker, er det
måske lidt flovt at henvende sig på det lokale
herberg. Så er det måske godt at kunne få en
rejsebon. Men mange kommer ikke tilbage
igen, og man kan ikke rejse fra problemerne.
Tro mig, jeg har prøvet det i mange år. Hvis I
sender beten videre i stedet for at finde ud af,
Der mangler en mere målrettet strategi for de unge, som er truet af hjemløshed, mener hjemløsejournalist Henrik Jakobsen. 'Det kan være dine børn og mine børn,
og det bekymrer mig,' siger han til borgmester Søren Kjærsgaard.
hvad problemet er, koster det samfundet, og
det koster menneskeliv.
Søren: Jeg er sikker på, at hvis de har ønske
om at være her, kan de komme tilbage, når der
opstår plads.
Social vicevært
Henrik: Jeg tænker på de unge mennesker,
som kommer fra dysfunktionelle familier,
hash- og pillemisbrugere. Der mangler en mere
målrettet strategi. Det kan være dine børn og
mine børn, og det bekymrer mig. Vi er over
1.000 avissælgere nu, og det må være nok.
Søren: Jeg er helt enig. Et af problemerne er
at finde billigere boliger, for kommer de unge
i en for dyr bolig, magter de det ikke og ryger
ud med piber og trommer. Og når de så har
været hjemløse i en periode, kommer de her og
banker på døren. Konkret har vi bebyggelsen
Danhøj, som du måske kender, og som vi vil
lave om til billige boliger – netop som et tilbud
til de unge.
Henrik: Et af problemerne er jo så, at den
unge mand, der får en billig lejlighed, har
seks-syv kammerater, som ikke har noget sted
at være, og som bomber lejligheden. Så bliver
han smidt ud.
Søren: Der er sat penge af til at ansætte en
social vicevært, som kan være støtteperson.
Henrik: Det var det, jeg ville ind på.
Søren: Der sker jo rigtig meget i forhold til
de unge mennesker. Vi afventer den nye kontanthjælpsreform, som vil give nogle udfordringer i forhold til de svageste unge, hvor vi
skal være klar til at understøtte dem. Så vi har
fokus på de unge, vi har fokus på misbrug, og
vi har sat flere penge af til området. Men jeg
kan desværre ikke sidde og sige til dig, at vi
knækker kurven i morgen.
Ansæt et par dørmænd
Henrik: For tre år siden, da jeg blev løsladt fra
fængslet i Jyderup, kunne jeg ikke betale husleje. Det var nok min egen skyld, men jeg røg
ud. Hvis man havde grebet fat i mig og sagt, at
den er helt gal, kunne det måske være undgået.
Søren: Vi skal blive bedre til at samarbejde
på tværs, og det gælder de fleste kommuner.
Du kan komme ind i vores system mange
steder, og vi skal være bedre til at koordinere.
Vi snakker om borgere, for hvem det måske
er en sejr bare at finde frem til døren. Og hvis
de ikke bliver hjulpet der, så kommer de ikke
igen.
Henrik: Jeg synes godt, vi kunne bruge lidt
mere personale, en dørmand, som kan hjælpe
personen fra dør til dør. Folk giver op, fordi de
skal udfylde det ene og det andet skema, og
nogle af dem kan hverken læse eller skrive.
Søren: Det er et fantastisk billede at kalde
det en dørmand. Jeg er fuldstændig enig, og
det er mere præcist end det, jeg fik sagt før.
Det er noteret.
Henrik: Så er vi jo enige om det. Du ansætter et par dørmænd.
Søren: Vi skal i hvert fald blive bedre til
at håndtere dem, der har det sværest. Og vi
må ikke kommunikere forbi hinanden. Når
folk henvender sig eller skriver, og de får en
skriftlig afgørelse tilbage, som de ikke forstår
et kuk af, har vi gjort det, vi skulle, men vi har
ikke opnået det, vi ville. Det skal vi blive langt
bedre til.
Henrik: Når en person for alvor har brug for
hjælp, er det, når personen ikke i stand til at
bede om det. Derfor skal vi have nogle mennesker ud på gaden og samle dem op.
Søren: Vi har en opsøgende medarbejder i
socialpsykiatrien. Og i forhold til de unge har
vi en psykologisk hjælpeordning i samarbejde
med Kalundborg. Psykologer tager ud og
hjælper unge, som måske er droppet ud af en
ungdomsuddannelse. Tit er det jo ikke fordi,
de ikke er dygtige nok, men fordi de har for
meget andet med i bagagen. Vi prøver at holde
hånden under dem.
søren kjærsgaard
(Venstre) er 37 år. Han blev valgt som borgmester i Holbæk Kommune efter kommunalvalget
i 2009 med støtte fra alle partier på nær Socialdemokraterne. Kommunen har knap 70.000
indbyggere – et tal, der ligger nogenlunde stabilt
– og ledighedsprocenten på 5,3 er den laveste i
Vestsjælland.
hus forbis holbæk-team
Henrik ’Holbæk’ Jakobsen er mangeårig Hus
Forbi-sælger. Han er tillidsvalgt af de andre sælgere som sælgerrepræsentant for Region Sjælland uden for København. Han har fået tilnavnet
Holbæk, fordi det er hans gamle by, hvor han
kender til livet på gaden, forsorgshjemmet og
forholdene blandt de socialt udsatte i øvrigt, selv
om han i dag opholder sig mest i København.
Peter Andersen er uddannet fra Danmarks
Journalisthøjskole. Han var journalistpraktikant
på Holbæk Amts Venstreblad og har siden arbejdet som journalist for blandt andet 3F og Berlingske Tidende. Han har været tilknyttet Hus Forbi
siden begyndelsen af 2012.
HUS FORBI
| nr. 5 maj 2013 | 17. årgang | 29
off
line
mindeord
foto Lone Nyhuus, Uppercut
Hus Forbi-sælger David Hansen er død. Han
solgte Hus Forbi på Frederiksberg, hvor han gerne
ville have en skæv bolig. Faktisk skulle han have
interviewet borgmesteren på Frederiksberg som hjemløsejournalist til Hus Forbis Borgmesterrunde. Men
borgmesterens kontor udsatte aftalen. Få dage efter
blev David fundet død i det kolonihavehus på Frederiksberg, hvor han holdt til. Det var, mens vinteren var
bidende kold, og temperaturen var nogenlunde den
samme i kolonihavehuset som ude i det fri.
David havde ellers haft et par gode spørgsmål til
borgmesteren. Han kunne ikke forstå, at han ikke
kunne få en skæv bolig på Frederiksberg, når kommunen i forbindelse med hjemløsestrategien havde fået
20,7 millioner kroner af staten til at skaffe boliger til
hjemløse.
Kun en skæv bolig kunne have gjort det. David
passede ikke rigtig ind på de andre boformer. Han
nåede næsten at udstå et års karantæne fra forsorgshjemmet Lærkehøj, inden han døde. Det siger en del,
at der udover familie og venner alligevel både var
gadeplansmedarbejdere fra Frederiksberg Kommune
og medarbejdere fra Lærkehøj med til hans begravelse. David har ikke altid været hjemløs. Han har haft
en lejlighed, han har drevet et rengøringsfirma, og han
har været P-vagt på Fisketorvet. Han efterlader en
søn og en datter.
Æret være hans minde.
Hus Forbi
En Hus Forbi-sælger bliver budt op til dans. Når kunst og kultur manifesterer sig på en
måde, så det handler om hjemløse og socialt udsatte, er avisen Hus Forbi ofte med på den ene eller
anden måde. Avisen omtaler litteratur, teater og film, som rammer det miljø, vi er i. På scenen har
Hus Forbi både i København og Aalborg haft et spændende samarbejde med Husets Teater, Teater
Nordkraft, Aalborg Teater og Danseteatret Uppercut. Alle steder er Hus Forbi-sælgere blevet
inviteret med inden for at sælge aviser i lobbyen. Ja, vi har endda oplevet, at både personalet og
kunstnerne har taget sælgerne til sig og mødt dem med varme og åbenhed. Tusind tak for det. På
billedet er det en af Hus Forbis sælgere, der er fotograferet sammen med danserne fra Uppercut,
som hører til i Københavns Nordvestkvarter, i forbindelse med forestillingen ONE, der senere kommer på Danmarksturne.
Tonny Rimsmeds hjørne
© Hus Forbi-sælger Tonny, nummer 0081 Email: tonny.rimsmed@gmail.com
Kommunernes Landsforening udtaler - Michael Ziegler galer
Vi lader som om vi forhandler mens vi den danske model forvandler
Vi laver den om til diktatur så vi lærerne kan sætte i bur
Til lærerne siger vi 'forsvind' så vi kan få regeringen til at gribe ind
Ja, så kan vi pudse vores glorie i solen mens vi ødelægger folkeskolen
X-ord er kreeret af Anne Jensen
vil du vinde
SEND LØSNINGER TIL:
Hus Forbi, Bragesgade 10 B, 2200 Kbh. N
senest 6. juni.
Mrk. kuverten 'OFFLINE'
Navn _________________________________________
Adresse ______________________________________
Postnr ____ By ________________________________
Alle rigtige besvarelser deltager i lodtrækningen
om boggaver - fra vores helt egen verden.
30
| HUS FORBI | nr. 5 maj 2012 | 17. årgang
Vinderne får direkte besked og
offentliggøres på www.husforbi.dk
HUS FORBI
| nr. 5 maj 2013 | 17. årgang | 31
sælger nr. 1377
Nikolaj Såro
| ny hus forbi-sælger |
af Birgitte Ellemann Höegh
foto Lars Ertner
3
spørgsmål
32
hvad fik du til aftensmad i går?
- Jeg har bihulebetændelse, så det blev kun til nogle
skiver rugbrød med hjemmelavet æggesalat. Jeg
plejer ellers at have energi til at lave mad til min mor.
Det foregår altid hjemme hos hende.
hvad går pengene fra dit salg af
hus forbi til?
- Jeg er på kontanthjælp, så det er til at leve for …
og så en del til min søn.
- Jeg startede med at sælge aviser i december, men så fik jeg sceneskræk
og kom først i gang igen i marts måned. Det lyder måske mærkeligt, men
man står jo, som når man sælger grøntsager, og snakker løs og skal få folk til
at grine, fortæller Nikolaj Såro, der sælger sine aviser ved Irma på Nørreport i
København.
'Dagens tilbud: Køb en og betalt for to!', 'Køb en for tyve. To for halvtreds' eller 'Hus Forbi … nu også til cyklister,' lyder det, når han forsøger at
få kunder i 'butikken'.
- Jeg kan ikke forklare hvorfor, jeg pludselig ikke kunne. Jeg frygtede
vel, at jeg havde glemt remserne. Jeg vil jo gerne have, at folk kan lide mig.
For eksempel oplever jeg, at folk går forbi i deres egne tanker, og når mine
remser så synker ind i deres bevidsthed, og de er lidt længere nede af gaden,
vågner de op, griner og kommer tilbage.
48-årige Nikolaj Såro har været hjemløs gennem 20 år, men fik for et år
siden en lejlighed, som han er blevet rigtig glad for. For han lider af ADHD og
har brug for stabilitet i livet. Og samtidig forklarer han, at den rastløshed og
uro, der følger med at have ADHD, har været årsagen til, at han ikke har haft
sit eget hjem gennem så stor en del af sit liv. Han tager nemlig ikke medicin
for at afhjælpe ADHD, da han får for mange bivirkninger.
- Jeg har været luksus-hjemløs, for jeg er sofaekspert og har altid fundet
nogen, jeg kunne sove hos. Som tjener og billard-spiller, møder man altid en
gæst … eller en sød kvinde. Det har været OK, for det har jo været mit liv.
Jeg har ikke kendt andet.
Bortset fra en periode, da han var omkring 30 år, hvor han blev gift og fik
en søn. De blev sammen i fire år, hvor han havde et hjem, men han røg ud i
hjemløsheden igen, da forholdet ophørte.
- Min søn er 14 år gammel i dag, og jeg har altid haft et sted at have
ham. Enten hos min mor, søster eller ekskone. I perioder har jeg haft ham
et par gange om ugen. I dag går vi blandt andet med reklamer sammen hver
onsdag. Det er god kvalitetstid!
Og nu har Nikolaj Såro en lejlighed og har for første gang kunnet bygge
et hjem op. Tidligere fik han tøj af venner og bekendte og havde nogle
få ejendele placeret hos sin mor, men det har vist sig, at Nikolaj Såro er i
besiddelse af et storsamlergen, så når han går gennem byen, finder han altid
anvendelige ting og sager, som hober sig op i hans lejlighed.
- Men det er svært at være i lejligheden, for jeg har svært ved at være
alene. Jeg har jo været vant til altid at være sammen med andre mennesker,
der har givet mig en form for tryghed. Men jeg har en 80-årig dement mor,
der er gangbesværet, så hende ser jeg en del.
Gennem de sidste ti år har Nikolaj Såro også haft et heroinmisbrug at
kæmpe med, som har betydet, at han ikke har kunnet arbejde. Tidligere har
han ellers haft eget gulvsliberfirma og har arbejdet en hel del som værtshustjener.
- Men jeg er ved at være clean nu. Jeg trapper selv ud, for jeg dur ikke til
at være på behandlingscenter. Det er jo mig, der kender min krop bedst. Jeg
vil helt sikkert gerne i arbejde igen. Men jeg skal snart i retten, fordi jeg er
blevet taget for besiddelse af stoffer. Jeg kan risikere alt fra samfundstjeneste til et år i fængsel. Kommer jeg i fængsel, vil jeg prøve at få en maleruddannelse derinde, ellers vil jeg fortsætte med at sælge Hus Forbi – for det er
jeg faktisk blevet glad for! |
hvad skal der til, for at din livssituation bliver nemmere?
- At jeg holder mig fra heroinen. Det er nemt nok at
blive clean, men det er svært at forblive clean. Man
kan ikke flygte fra stofferne. De er i alle byer og
lande.
| HUS FORBI | nr. 5 maj 2013 | 17. årgang
Hver måned spørger vi en nystartet sælger, hvad der fik ham/
hende i gang med at sælge Hus Forbi.