7. klasses avis i 2012

Ægte lykke findes i naturen Side 3
Fredag d. 2. november
BILLUMS-BUDET
Fredag
Fredag d. 2. november 2012 Årgang 1 Nr. 1
Sandy hærger New York
ANTON EWALD
Op imod weekenden trak det
op til storm. Superorkanen Sandy, der var opstået i Caribien og
havde samlet energi fra det varme vand, bevæget sig langsomt
op med Golfstrømmen. Sandy
udviklede sig hurtigt til det, man
kalder en superorkan. Sandy
bevægede sig nord på hen over
Jamaica og Cuba og tog kun til i
styrke efterhånden, som den
bevægede sig nordpå. Mange
metrologer mente, at den ville
bevæge sig mod øst over til Europa. Ikke mange troede på, at
den ville styre mod vest og ende
et sted langs USA’s østkyst.
Til stor overraskelse kunne man
i løbet af weekenden se, at Sandy ikke havde tænkt sig at gå
mod øst til Europa, men i stedet
ville dreje mod vest og ramme
en af de største byer i hele USA
- nemlig New York. Alle byens
indbyggere blev bedt om at holde sig inden døre de næste dage,
og så begyndte den helt store
evakuering. 350.000 mennesker
blev evakueret.
Midt i stormen
Tirsdag d. 30. okt. ramte Sandy
New York. Vinde på op til
28m/s blæste vandet fra havet
op og oversvømmede alle undergrundsstationer. Efter nogle
timer kortsluttede en transformerstation, fordi den i flere timer var blevet mere og mere
våd af alt det saltvand, der var
blæst op fra havet. I løbet af
natten mistede 500.000 mennesker strømmen, og deres huse
blev mørklagte. Hele Manhattan
mistede strømmen på en gang
og for første gang i historien.
Den tropiske orkan Sandy vækker bølgerne til live. FOTO: POLFOTO
Ødelæggelserne
Onsdag morgen kom opgørelsen
på Sandys ødelæggelser og nattens skader. 43 mennesker er
døde, og mange meldes savnet i
USA og Canada. Alle undergrundsstationer var oversvømmet, og de 5 mio. mennesker, der
normalt bruger undergrundsbanen hver dag, måtte finde andre
måder at komme rundt på. Alle
busser kørte derfor gratis, og
man kunne komme så langt man
ville med taxa for 10$.
LÆRKE JENSEN
ANTON EWALD
Rikke Ruby er 21 år og går på
Københavns Film- og Fotoskole.
For over et halvt år siden blev
Rikke spurgt, om hun ville tage
til Palæstina med 5 andre filmfolk for at optage en dokumentar
sammen med 6 filmfolk fra Palæstina. Dokumentaren skulle
handle om det at være ung i Palæstina under konflikten. Rikke
takkede ja tak til tilbuddet, og et
halvt år efter tog hun til Palæstina for at optage filmen. Lige nu
Intet kære hjem
året. Den sidste halve million får
de fra fonder og loger. Det er
den eneste grund til, at de kan
holde sig kørende.
Ingen registrering
Valget d. 6. november
Alt dette skete på katastrofal vis
lige op til det kommende præsidentvalg, der bliver afholdt på
tirsdag d. 6. nov. mellem de to
præsidentkandidater Barack Obama og Mitt Romney. Obama aflyste pga. Sandy alle sine valgmøder for at tage ud til nogle af ofrene. Mitt Romneys valgtog stod
også stille en enkelt dag, men nu
kører begge toge med fuld hastighed frem mod valgdagen.
Ude at skyde film
Palæstinas folk er
måske fattige uden
på, men rige inden i
Vi mener
Ude. Hvis vi ikke har et forholdsord bag ordet, kan ude
betyde hundrede forskellige ting.
Men med forholdsord kan vi
bedre fordybe vores mening.
Det kan fx være; ude i naturen,
ude af legen, ude på dybt vand,
ude hos mennesker og så videre.
I denne uge har vi alle sammen
været ude. Ude og interviewe
folk, ude i samfundet, ude i
naturen og ude af den. Vi har i
lang tid filosoferet over, hvor
mange ting ude egentlig kan
betyde, og vi har lært, at det kan
betyde rigtig mange ting. Vi har
blandt andet også spurgt en
masse mennesker ude i byen,
om hvad de tænker om ordet
ude, og vi fik en masse gode
svar, som vi kunne bruge i vores
avis.
USA i vild panik på
grund af den tropiske orkan Sandy
Det trækker op til storm
FOTO: LOUISE RASMUSSEN
er de unge midt i processen med
optagelserne.
Ude er fedt
Det med at være 2 måneder væk
hjemmefra, rør ikke Rikke så
meget. Tværtimod synes hun,
det er fedt at være væk hjemmefra og lave noget, man synes om.
Hun er dog glad for, at hun
kommer hjem til jul. Der er dog
noget, der kan være lidt svært
ved at være i Palæstina. Når det
er 30 grader varmt, kan det være
svært at overholde det med at
skjule sine knæ og albuer og have håret sat op. Det er selvfølgelig ikke ulovligt, men alle kigger
efter hende, og hun vil jo ikke
føle sig ”ude” af det palæstinensiske samfund. Fortsættes side 2
Lederen af ”Den Sorte Gryde” er altid frisk på en snak med sine gæster.
Der er mange mennesker rundt i landet,
men også i hele verden, der er hjemløse.
Men hvad er en hjemløs egentlig?
SELMA S. PETERSEN
KAROLINE M. KRETZMANN
Uden for Lyngby Storcenter står
Jan, og sælger ”Hus Forbi”. Han
er en helt almindelig mand på 47
år, der er blevet smidt ud af sin
lejlighed, og som nu lever livet
som hjemløs. At være hjemløs
kan være mange ting; man behøver ikke nødvendigvis at sidde og
drikke bajere fra morgen til aften, være på stoffer, bo på gaden
eller at være tigger. En hjemløs
kan også bare være en ganske
almindelig mand som Jan, med
kontakt til både familie og venner, der bare står og sælger Hus
Forbi. Jan fortæller: ”Selvom jeg
er hjemløs, holder jeg stadig kontakten med min familie. Jeg
snakker ofte i telefon med dem,
og jeg ser dem både til jul og
nytår. Jeg gør jo ligesom så mange andre mennesker; jeg står op,
børster mine tænder, og tager så
ellers ud for at arbejde.” Jan er
hverken alkoholiker eller bor på
gaden. Han bor på et herberg og
drikker sjældent øl.
Kommunehjælp
Er kommunen god nok til at
hjælpe de hjemløse? Det mener
Jan i den grad. Han har både
mulighed for psykologhjælp,
tandlægehjælp, og der er også
sygeplejersker til rådighed. Han
har også en varm seng at sove i,
og får de daglige måltider hver
dag.
Den sorte gryde
Hvor finder de hjemløse et måltid mad? Et sted, hvor det fra
mandag til fredag er muligt at få
gratis mad, er spisestedet ”Den
Sorte Gryde”. ”Den Sorte gryde” er et spisested for hjemløse,
hvor de kan få varmen, god og
sund mad og trygge rammer. I
modsætning til Jan, får ”Den
Sorte Gryde” ingen penge eller
hjælp fra kommunen. De styrer
det hele selv, ved hjælp af forskellige kirker rundt omkring i
København, som samlet giver
dem omkring 500.000 kr. om
”Vi får ingen penge fra kommunen, men hvis vi gjorde det, skulle vi til gengæld også registrere
alle de mennesker, der kommer
ind, og tjekke om de har dansk
sygesikringsbevis. Det er vi ikke
interesseret i. Vi synes, at alle
mennesker er lige værdige, og alle
har behov for mad, tøj, varme og
tryghed” udtaler den 29-årige
Justine Michell, lederen af ”Den
Sorte Gryde.” Justine gør et stort
stykke arbejde for de hjemløse,
og bruger hele dagen på at snakke med dem om, hvordan de har
det. ”Det er meget forskelligt,
hvad vi snakker om. Det kan
være, hvis de er bekymrede over
noget, fx hvor de skal sove, eller
bare har lyst til at have en at
snakke med. De fortæller både
rigtige historier fra deres liv, men
nogen gange smutter der også
lige en røverhistorie eller to
med” griner Justine. ´
Et ”hjem” for hjemløse
Formålet hos ”Den Sorte Gryde”, er at skabe det hjem, de
hjemløse ikke har. De har både
bøger, spil, computer med internetforbindelse og et hyggeligt
fælleskab mellem de ansatte og
gæsterne. ”Vi prøver at få de
hjemløse til at føle sig trygge.
Her kan de være sig selv, fx ved
at tage en lille lur. De har de også
muligheden for at snakke med de
andre hjemløse, og alle kender
hinanden” udtaler Justine. ”Den
Sorte Gryde” har åbent hele året
rundt, og det er de hjemløse glade for, så de kan være indenfor et
par timer, når termometeret viser
frostgrader udenfor.
BILLUMS-BUDET Fredag d. 2. november 2012
2
Ude godt hjemme bedst
Nogle danskere flytter
fra Danmark. Føler disse
Dode har
det godt i
USA
sammen
med sin
amerikanske
familie.
PHILIP B. FARUBYE
MADS RASMUSSEN
SAM RAHBAR
På Statsbogerskab.dk kan man
læse, at der i 2010 rejste 167.950
danskere til udlandet og bosatte
sig der, og arbejdet følger efter
dem. Det er blevet for dyrt at bo
og have virksomhed i Danmark.
På Statsbogerskab.dk kan man
også læse, at de to lande, hvor
der bor flest danskere, er i USA
og Sverige. Der bor ca. 60.000
danskere i USA og ca. 50.000
danskere i Sverige.
25 år på Hawaii
Vi har talt med Rikke Delay, som
bor på Hawaii, om hvordan det
er at bo der. ”Jeg har det godt på
Hawaii. Først flyttede jeg til Californien, fordi jeg blev tilbudt et
arbejde i San Francisco. Jeg var
på ferie på Hawaii, og der mødte
jeg min mand. Vi flyttede sammen i min lejlighed i Californien
og havde det godt der. Vi boede
der i 2 år, indtil min mand blev
udstationeret på Hawaii. Jeg var
ikke synderligt glad for at bo der,
men ellers skulle jeg skilles fra
FOTO:
PRIVAT
ham, og det ville jeg jo ikke. Jeg
følte og føler mig stadigvæk
ikke hjemme på Hawaii. Folk
kigger på mig, som om jeg er
turist. Jeg ligner ikke de andre,
fordi jeg har blå øjne og lyst
hår. På Hawaii skal man være
indfødt eller fra Asien, før de
betragter en som indfødt. Jeg vil
aldrig flytte tilbage til Danmark.
Jeg har været væk for længe. Jeg
får besøg af min familie hvert
eller hvert andet år, så jeg føler
mig ikke ensom. Hvis jeg selv
kunne bestemme, ville jeg være
4 måneder i Danmark og resten
af året på Hawaii.”
27 år i USA
Vi har også talt med Dode
Washington, som bor i Myrtle
Beach i staten South Carolina.
”Jeg har boet i USA i 27 år. Jeg
flyttede til USA, da jeg var 21
år. Efter gymnasiet ville jeg gerne ud at opleve verden. Jeg rejste rundt i verden et år og var
mange steder i verden. Det var
lidt af et tilfælde, at jeg kom til
at arbejde i USA. Jeg blev tilbudt et job som barnepige hos
en dansk familie, og jeg har boet
i USA lige siden. Jeg arbejder i
dag som gynækolog. Jeg har 16
ansatte, som arbejder for mig.
Etniske i Danmark
De etniske i Danmark har det godt
SEBASTIAN DALBJØRN-WINBLAD
JAMES D.C MOORE
Mød den 40-årige Sedula Esati
som oprindeligt er fra Makedonien, og den 45 årige Ali Rahbar
som oprindeligt er fra Iran. De
kom begge til Danmark i midten
af 90’erne. Sedula arbejder som
kok i Lyngby’s Royal Bagel og
Ali arbejder som ingeniør i ITEnergy. Folk er søde ved dem
begge to, og de har det godt her i
Danmark. De bliver behandlet
godt af danskerne, og er begge
glade for deres arbejde. Ali kom
til Danmark, fordi han fik et
jobtilbud hos DEFU (Dansk
Elværksforenings Forskning og
Udviklingsafdeling) med kontor
i DTU. Han tog sin uddannelse
i Norge, og flyttede derefter til
Danmark. Sedulas kone
boede i Danmark, så han
flyttede over til hende.
demokrati, frihed og velfærd.’’.
Han flyttede fra Iran til Norge.
’’Det var en dum krig, jeg ikke
troede på, og ikke ville deltage i.
Jeg ville også studere’’, fortæller
Ali.
De savner begge deres
hjemland lidt, men de
føler sig begge hjemme i
Danmark. ’’Danmark
har mange gode værdier, De etniske danskere bliver integreret godt.
FOTO: SAM RAHBAR
som jeg godt kan lide, fx
Ude i verden med arbejdet
IDA FREDERIKKE MÜNTER
Når man træder ind i villaen i
Dyssegård, kan man ikke umiddelbart se, at pensionist John
Hansen er en berejst mand. Man
kan ikke se, at han kan skrive
over 50 udenlandsbesøg på CVet. Den nu 68-årige John Hansen
forklarer det dog med, at han
ikke ville have ting stående fra
hele verden. Han fortæller at det
er for, at det ikke skulle virke på
børnene som om, at han var meget væk. Om hvorvidt det er lykkedes, siger han: ”Jeg synes ikke,
at mine kære børn mener, at jeg
ikke har været her. Men det er jo
min egen opfattelse, det kan godt
være, de vil sige noget andet!”
det aldrig ville være gået, hvis
han ikke havde haft sådan en
god familiebaggrund, som bakkede ham op, og accepterede det
han lavede. ”Jeg har jo fået en
lidt anderledes arbejdsskade; jeg
gider ikke rejse på ferie. Jeg gider ikke sætte mig ind i en flyver, flyve et eller andet sted hen
og så lave ingenting i 10 dage.”
”Jeg gider ikke lege turist ude i
verden” FOTO: JOSEPHINE ANDERSEN
Kunsten at rejse
John Hansen har jo af arbejdsmæssige grunde rejst rundt i
verden, men forklarer, at det for
ham har været lige så meget en
hobby som et arbejde. Han fortæller, at han altid nyder at rejse,
men selvfølgelig er der også
nogle dårlige ting ved det. Han
har aldrig været meget hjemme.
”Det er jo så bagsiden af medaljen, fordi jeg har været meget
væk. Da det gik hårdest for sig,
var jeg væk 2/3 af året.” fortæller han. Han fortæller også, at
lave mad. Jeg savner selvfølgelig
også min familie. Min mor besøger mig 2 gange om året. Min
søster bor i England, så hende
ser jeg desværre ikke så meget.
Jeg har også en søn i Danmark,
som jeg selvfølgelig savner rigtig
meget..
Ude godt?
De 2 kvinder har valgt at bo i
udlandet, og der bliver de nok
boende, lyder det som om. De
mener, at ude er godt. Det er
lige så godt som hjemme.
...Ude at
skyde film
derne, og vejene er dårlige. I Israel er det helt modsat. Derudover
skifter landskabet fra at være tørt
og vissent i Palæstina til et frodigt
landskab med græs og palmer i
Israel. Hvis man tager på stranfortsat fra forsiden
den, kan du også tydeligt se forskellen. Israelerne ligger bare og
Det med at være 2 måneder væk
slikker sol og bliver solbrune
hjemmefra, rør ikke Rikke så me- mens palæstinenserne ikke har tid
get. Tværtimod synes hun, det er til at tage sol, for de skal arbejde
fedt at være væk hjemmefra og
hårdt for føden. Selvom palæstilave noget, man synes om. Hun er nenserne er så fattige, som de er,
dog glad for, at hun kommer hjem forhindrer det dem ikke i at smile
til jul. Der er dog noget, der kan
og have det sjovt.”
være lidt svært ved at være i Palæstina. Når det er 30˚ varmt, kan
Hjemme i Ramallah
det være svært at overholde det
Efter nogle dage i Israel, væk fra
med at skjule sine knæ og albuer. Ramallah, glædede Rikke og henDet er selvfølgelig ikke ulovligt,
des gruppe sig til at komme
men alle kigger efter hende, og
”hjem”. Rikke udtrykker også
hun vil jo ikke føle sig ”ude” af
selv, at hun synes, det er ret vildt,
det palæstinensiske samfund.
at efter at have været et helt nyt
sted i to uger, er det som ens
Rig og fattig
Hjemme i
Danmark?
John Hansen har
siden 1975 rejst rundt i
verden. Her fortæller han
hvordan det er at
rejse, om hvordan det har
påvirket
familielivet og om fordele
og ulemper ved denne
livstil.
Jeg elsker USA, og amerikanerne er rigtig venlige og meget
imødekommende. USA består
af mange kulturer og forskellige
slags mennesker, så man bliver
accepteret, selvom man har en
anden accent eller hudfarve. Og
så er jeg gift med en præst, så
det kan måske være at folk er så
venlige overfor mig, er fordi jeg
er præstekone! Jeg savner Danmark rigtig meget. Jeg savner
cykler, rugbrød og leverpostej.
Jeg er i øvrigt ret vild med at
Indstillingen er vigtig
John Hansen fortæller, at det er
vigtigt, når man rejser, at man
ikke ser forskelligt på folk og i
den sammenhæng udtaler han:
”Det kan godt være at det kun er
mig, men jeg har det sådan, at
hvis folk lader være med at blande sig i, hvad jeg gør, så lader jeg
være med at blande mig i, hvad
de gør.” Han siger at han kun
har været ude for at folk er venlige. ”Jeg kan ikke sige andet,
end at jeg synes, de alle sammen
er utrolig søde og hjælpsomme.
Hvis man selv har den indstilling, smiler lidt og fortæller en
dum vittighed, så kommer man
langt.”
Rikke fortæller: ”Hvis du er ovre
og besøge Israel, kan du tydeligt
mærke forskellen mellem de to
lande. Hvis du skal fra Palæstina
og til Israel, skal du gennem 3
forskellige check, og hvis du ikke
er opfostret i Jerusalem, får du
slet ikke lov at komme ind. Når
du først er kommet ind, kan man
tydeligt mærke forskellen. I Palæstina ligger der meget affald i ga-
Efter to uger lægger man ikke
mærke til skraldet
PRIVAT FOTO
Ude på gaden som præst
Gadepræsten, Mia
Rahr Jacobsen, prædiker både til Hjemløse dagen, Jazzfestivalen og Sindets
dag. Samtidig besøger hun også unge,
stofmisbrugere og
hjemløse.
INGER-MARIE SLAGELSE
PHILLIP HOLBEK
Gadepræsten Mia Rahr Jacobsen
prædiker udenfor på gaden
mindst seks gange om året. Men
også, når der bliver spurgt efter
hende. Når Mia prædiker udenfor
har hun valgt, at der ikke skal
synges salmer. ”Jeg oplever at
folk, der er stoppet op for at høre, hvad der bliver sagt, ofte går
videre, når vi synger salmer,”
siger Mia. Hver tirsdag aften laver Mia natkirke inde i Trinitatis
kirke, og der synger man stadig
salmer.
holder mindegudstjeneste på Nytorv, hvor man på Hjemløsedagen mindes alle de hjemløse, der
er døde i løbet af året. Hun prædiker også hver dag i Jazzfestivalen, som varer i fire dage. Her
har de tre forskellige bands, der
spiller underlægningsmusik til
gudstjenesten. ”Første gang, jeg
prædikede til Jazzfestivalen, var
der en, der gav mig fingeren,
men det kan man jo komme ud
for som gadepræst!”
Personlige gudstjenester
Mia Rahr Jacobsen blev vikar i
embedet i 2007, og fastansat i
2009. Når folk kommer med
kommentarer om, at Gud er en
idiot, og at det er for dumt, så
tager Mia det ikke personligt.
Hvis de til gengæld siger, at gudstjenesten var dårlig, så tager hun
det til sig. For det meste er det
positive tilbagemeldinger hun får
som gadepræst.
Hjemløse mindes
Mia er primært gadepræst for de
unge, så hun har ikke så meget at
gøre med de hjemløse, som man
skulle tro, i forhold til at hun er
gadepræst. Det er dog hende, der
Mia prædiker til Jazzfestivalen
PRIVAT FOTO
BILLUMS-BUDET Fredag d. 2. november 2012
3
Ægte lykke findes ude i naturen
En engelsk undersøgelse viser, at skovløbere er nogle af de mest
lykkelige mennesker i verden.
Arbejdslivet
Max og Morten nyder begge deres job som skovløbere.
FOTO: LOUISE IRVALL RASMUSSEN
at fælde det træ med de røde streger på. De røde streger betyder,
at træet skal fældes. De to skovløbere tænker meget over, at de er
med til at give naturen en hjælpende hånd. Det er de ret stolte
over.
LOUISE IRVALL RASMUSSEN
JULIE JAKOBSEN
LÆRKE EMILIE JENSEN
Vi tager ud til Dyrehaven i det
flotte efterår. Den årstid, hvor
skoven er flottest. Ude i Dyrehaven møder vi de to skovløbere,
Max Coomer og Morten HamInde i varmen
meken. Max Coomer har arbejVi bliver budt indenfor i deres
det i Dyrehaven i 21 år, og Morarbejdsskur, hvor varmen er sat
ten Hammeken i 17 år. Morten
på. Og mens de medbragte madHammeken er samtidig
pakker glider ned, fornaturvejleder. Vi møder de
Det er tæller de lidt om deres
to skovløbere i færd med
ikke et arbej- arbejde, og hvordan det
at fælde et af skovens
er at være ude det mesmukke bøgetræer. For
de, man væl- ste af ens arbejdstid.
dem er det stadig en oplevelse at fælde et træ. Det er ger, det er en ”Det er ikke et arbejde,
man vælger, det er en
dog ikke alle, der kan lide livsstil
livsstil”, siger Morten
at fælde et træ. Det er dog
med overbevisning i
nødvendigt at fælde de store træstemmen.
”Vi føler ikke, at vi
er for at give lys til de små, untager
på
arbejde,
men blot tager
derstreger Max og tager den
en
tur
i
skoven”
store motorsav og går i gang med
”
Ude at lede efter fugle
At være ornitolog i Danmark kan være besværligt, men også meget nemt
Skovløberens arbejde er ikke
kun at fælde træer eller at så nye
træer, men det er også at passe
på miljøet ved at samle skrald
op, når de ser det. Der er mange
forskellige skovløbere. Der er
også dem, som afliver de syge
dyr og fodrer dyrene om vinteren. Skovløbere har ikke som
sådan nogle faste rutiner. Og
vores to skovløbere føler selv,
at de har stor
indflydelse på, hvordan deres
arbejdsdag skal se ud.
Et job for livet
Vi siger tak for i dag og går ud i
efterårskulden. Den engelske
undersøgelse kan ikke have taget helt fejl. Det er to tilfredse
og glade skovløbere, vi har besøgt. Og de understreger da
også, at de ikke kunne forstille
sig selv i et andet job.
Ud på havet
En gang søulk—
altid søulk
ANDERS FROM
BJARKE BEKNER
Marie Louise Brøndum Svendsen
er træner og sejler i Hellerup Sejlklub. Hun er 24 år gammel og
har sejlet, siden hun var 10 år.
Hun begyndte at sejle fordi hendes storebror sejlede, og så boede hun også lige ved siden af
sejlklubben. Hun sejler og træner
andre, ca. 10 timer om ugen. Og
samtidig skal der være tid til at
Gartner — ude og inde
Gartner, nu næstkommanderende Jens
Larsen, og gartnereleven Mia Jørgensen har
INGER-MARIE SLAGELSE
PHILLIP HOLBEK
Efter mange år som gartner arbejder jens nu på kontor som
næstkommanderende. Jens job
består nu af at holde øje med de
andre gartnere og holder styr på
aftaler. Men nogen gange er han
ude og hjælpe de andre gartnere
med at få gjort arbejdet færdigt,
han har ikke helt stoppet med
gartnerarbejdet. Mens den 24
årige gartner elev Mia næsten
kun arbejder udenfor med alle de
andre gartnere. Selvom de ikke
arbejder med det samme mere,
har de begge to stadig samme
mening om at arbejder udenfor
som gartner. Nemlig at det er
skønt at være udenfor i naturen
og den friske luft.
Hvorfor gartner?
Grunden til at Jens blev gartner
var at han godt kan lide at arbejde med planter og belægninger, Mens Mia var ved at blive
uddannet til sygeplejerske da hun
fandt ud af at det ikke var noget
Gartner Jens Larsen og gartnerelev Mia Jørgensen
FOTO: PHILIP HOLBEK
for hende, så blev det en hurtig
indskydelse at hun blev gartner
men er meget glad for det. De
arbejder begge to som grå gartner hvilket vil sige at de arbejder
med brolægning, anlægning af
fliser, snerydning, og vedligeholdelse af veje.
FAKTABOKS
Der findes to slags gartnere den grå
gartner, og den grønne gartner.
Den grå gartner arbejder med brolægning, anlægning af fliser, veje,
snerydning og lignende
De grønne gartner arbejder med
planter, træer, blomster, buske, haver og lignende.
Jagttegn til nutid og fortid
Emilie Ehrhardt skulle lige vænne sig til tanken
om at slå ihjel med bue og pil.
læse til idrætslærer på Københavns Universitet. Hun træner
fire hold om ugen. To af holdene
er 29er, og de to andre er optimistjolle.
Havet i blodet
Vicky er på Malta for at stoppe den ulovlige skydning af truede fugle.
FOTO: HELGE RØJLE
BJARKE BEKNER
SIMON AJKEN
Hvis man vil være ornitolog, er
der mange foreninger man kan
melde sig ind i. Som fx Dansk
Ornitolog Forening (DOF). Der
er mange måder man kan være
ornitolog på. Nogle tager ud og
rejser, mens andre bliver
”hjemme” og kigger i de danske
skove. Man behøver ikke nødvendigvis at være i skovene, man
kan også være i klitter og ved
søer. Årstiderne bestemmer meget hvor man er. Hvis det er efterår, så er man som regel i det
sydlige Danmark, for at se fuglene trække syd på. Man kan også
rejse til andre lande og se på fugle. Dansk Ornitolog Forening er
med til at arrangere rejser til udlandet, eller rundt omkring i
Danmark. Det bliver også kaldt
DOF Travel.
Hun elsker at sejle meget, fordi
det er forfriskende. Hun synes, at
hun får overskud i hverdagen.”
Det bedste er, når det blæser
meget. Så er det ligesom, man får
et adrenalinkick.” siger Marie.
Hendes yndlings bådtype er 49er,
fordi den er meget vild, og den
sejler hurtigt. Den båd hun Har
klaret sig bedst i er en 29er. Den
har hun vundet VM, EM og DM
flere gange som voksen for damer. Hun har også vundet ung-
Fugle i lange baner
I Danmark har man set 460 fuglearter, men kun 240 af dem lever i Danmark. Solsorten er mest
normal i Danmark. ”Hvis man er
trænet ornitolog, så kan man
godt kende forskel på fuglene.
Men nogle af dem skal man også
kunne høre før man kan kende
forskel på dem.” siger Vicky
Knudsen, som er ornitolog og
medlem af Dansk Ornitolog Forening. Vicky Knudsen er 26 år,
og hun har været ornitolog siden
hun var 10 år. Hun er med i
Dansk Ornitolog Forening, og
hun er med til at arrangerer ture
med DOF Travel.
FOTO:
LOUISE
IRVALL
RASMUSSEN
På med pilen og rolig hånd.
LOUISE IRVAL RASMUSSEN
BJARKE BEKNER
Emilie Ehrhardt er 19 år og jager
med bue og pil. Hun tog sit jagttegn i slutningen af september,
men først tog hun jagttegn til
haglgevær. Man kan jage med tre
slags buer alt efter, hvad der passer en bedst.. For at jage med
dem, skal man have et jagttegn til
den bue, man vil jage med. Emilie Ehrhardt har jagttegn til
Compound, fordi hun synes, at
den er lettest at jage med, og
fordi der er så meget kraft på
buen, så dyret dør med det samme.
chance til at komme væk. Emilie går jo også til bueskydning
og synes, at det er spændende at
skyde med bue og pil, og så ville
hun selvfølgelig gerne tage et
jagttegn i det. Emilie jager lidt af
det hele, men for det meste kaniner, råvildt, fasaner og harer.
Emilie synes, det er en lang bedre måde at komme ud i naturen
på, og for hende er det hver
gang en slags miniferie.
Tæt på dyrene og naturen.
Tungen lige i munden i en 29er.
Emilie vil hellere spise kød fra et
dyr, der har levet et godt liv ude i
skoven end et dyr, der har levet
det meste af sit liv i en lille stald.
Emilie har også valgt at skyde
med bue og pil, fordi man kommer tæt på dyret, og dyret har en
Det går ret godt for Emilie med at
ramme.
FOTO: EMILIE EHRHARDT
BILLUMS-BUDET Fredag d. 2. november 2012
4
At blive holdt ude
Og nu til vejret...
Maja P. Bruun, Mathilde E. Pedersen og Yasmin E.
Horch blev holdt ude af klassen.
DRs meteorolog Jesper Theilgaard fortæller om hvorfor
han blev meteorolog, og om hvordan
man bliver uddannet
i faget
SIMON AJKEN HANSEN
THOMAS FINDERUP NIELSEN
Var du den eneste i din
klasse, der blev mobbet?
Maja fortæller os, at hun ikke var
denne eneste der blev mobbet.
Det er Mathilde til gengæld uenig
i, for i hendes klasse, var det kun
hende der blev mobbet. Yasmin
fortæller til gengæld, at det var
forskelligt i hendes klasse. Nogle
gange var det hende der blev
mobbet, og andre gange var det
andre der blev mobbet.
Hvordan blev du mobbet?
Pigerne er alle enige om, at de
blev mobbet på grund af deres
udseende. Maja og Mathilde fortæller begge, at hvis de havde
noget tøj på, som de andre ikke
brød sig om, blev de holdt udenfor. Yasmin siger, hun blev mobbet ved at de andre sagde, at hun
var ”tyk”.
Hvor mange skoler har du
gået på inden denne skole?
Maja har gået på én anden skole,
Mathilde har gået på tre andre
skoler, og Yasmin har gået på to
andre skoler. De er alle kommet
ind på Billums i 5. klasse.
Hvilken
klasse gik du
i, da mobningen begyndte?
pludselig op i grupper, så det
var der, det begyndte. Mathilde
kan ikke komme i tanker om,
hvornår hun ikke blev
mobbet, og Yasmin mener, at
det begyndte i anden eller tredje
klasse.
Var det drenge, piger eller
begge køn, som mobbede
dig?
Maja mener, at det kun var piger
der mobbede hende, mens Mathilde og Yasmin mener, at det
var begge køn der mobbede
dem.
Gjorde lærerne på din
gamle skole noget ved
mobningen?
Pigerne er alle enige om, at deres lærer ikke gjorde noget ved
det. Yasmin mener endda, at
hendes lærer gjorde det hele
endnu værre.
Bliver du mobbet på den
her skole?
Pigerne er enige om, at de ikke
bliver mobbet her, men at drengene godt kan være lidt irriterende en gang imellem.
FOTO:
MODELFOTO
Til Halloween i USA kan man,
købe nogle masker af præsidentkandidaterne, og siden 1996 har
den, ifølge statistikken, der blev
købt flest masker af, vundet
valget og overtaget det hvide hus.
Indtil videre fører Obama med
63 %, hvor Mitt Romney kun har
solgt 37 %. Så hvis maskestatistikken holder, er det Obama der
FOTO: DAVID HANSEN
blev ansat som flyvemeteorolog i
Kastrup Lufthavn. Efter 12 år
kom han til DR og på tv, og han
har nu været der i 22år.
Det glade vejr
Jesper Theilgaard er glad for naturen. Han har dog den erhvervsskade
at han ikke kan være ude i naturen
uden at se på skyerne og tænke over,
hvorfor de se ud som de gør. Jesper
Theilgaard er glad for at være meteorolog. Det bedste ved arbejdet er at
kunne fortælle om, hvordan vejret
bliver og dermed hjælpe folk.
Hvordan bliver man egentlig meteorolog?
Da vi nu alligevel havde fat i Jesper Theilgaard, fik vi ham til at
fortælle os, hvordan man bliver
uddannet meteorolog i dag. Man
bliver meteorolog ved at uddanne sig universitetet, så kan man
vælge to grene eller to veje. Man
kan blive videre uddannet på
meteorologisk institut, og blive
en operativ meteorolog, men det
kræver der er nogle stillinger, og
dem er der ikke så mange af.
Nyt benzin
ender i flystyrt
radioen allerede inden han landede i vandet, fik han melding om,
at der var en redningshelikopter
fra Værløse på vej.
I 1976 var
Kay Malmros ude og flyve
og det endte bogstavlig
talt, ude på dybt vand.
I vandet
Kay Malmros var den 14. september 1976, på jagt på Anholt
med tre andre mænd og to jagthunde. På vej hjem i sin lille
sportsflyver, sker der et motorstop, mens han flyver over Kattegat. Grunden var, at der lige
var kommet nyt benzin til hans
flyvers model, men motoren var
ikke beregnet til den slags benzin. Han kaldte hjælp over
Mobning er
et stort problem på folkeskolerne.
BJARKE BEKNER
INGER-MARIE SLAGELSE
MADS RASMUSSEN
Mange forbinder ordet ude med
vejret, og hvem ved egentlig
mest om vejret? Mange ville nok
mene at ingen ved mere om vejret end en meteorolog. Vi har
fået et interview med DR’s egen
meteorolog Jesper Theilgaard, og
han har fortalt os lidt om, hvad
det vil sige at være meteorolog.
Jesper Theilgaard blev selv meteorolog, fordi han som barn var
meget fascineret af vejret, og
hvorfor det så ud, som det gjorde. Derudover var han også meget fascineret af flyvning. Han
kombineret derfor de to ting og
KAROLINE M. KRETZMANN
THOMAS F. NIELSEN
Maja svarer, at
i 2. klasse delte
klassen sig
Obama vandt
maskevalget
ANTON EWALD
DAVID HANSEN
Det bedste Jesper ved, er at formidle sin viden om vejret.
”Man skal aldrig flyve med næsen
af flyet ned i vandet først, da flyet så vil tippe forover og synke
ned af. Så halen gik ned først, og
den knækkede så af. Jeg var den
sidste der kom ud. Jeg stod på
den ene vinge og vidste ikke om
jeg skulle puste redningsvesten
op eller vente til jeg var i vandet.” Pludselig drejer flyet, og
Kay hiver i snoren, puster redningsvesten op og hopper i vandet, uden at tøve det mindste.
Døden nær
Vandet var kun 8 grader og de lå
i vandet i 20 minutter. To af
Så kan man læse videre, og blive
kandidat på den videnskabelige
overbygning. Hvor det er forskning i vejret. Jesper Theilgaard
er en formidler, og som han
siger, så handler det i sidste ende om, man vil formidle eller
forske, når man uddanner sig.
Foran og bag skærmen.
Jesper Theilgaards arbejde foregår
meget bag computerskærmen med
at lave vejrobservationer. Vi oplever ham foran skærmen, når han
formidler sin viden om vejret. Vi
har her med en mand at gøre, der
hele arbejdsdagen sidder indenfor
og arbejder med alt det, der foregår
udendørs. Jesper Theilgaard virker
oprigtigt glad for sit valg, han traf
for mange år siden.
passagerene havde en kropstemperatur på under 30 grader, da
de blev indlagt på Gentofte
Hospital. Havde de ligget i vandet 10 minutter længere, var de
ikke blevet hentet i live.
I dag—40 år efter
I dag flyver Kay ikke sportsfly
mere, men det er dog ikke på
grund af flystyrtet. ”Jeg flyver
ikke mere, men det er fordi jeg
er blevet for gammel til flycertifikat. Jeg flyver stadig med almindelige passagerfly, og jeg er
ikke blevet bange for det med at
flyve” siger han og smiler. Han
elsker at rejse rundt og flyve til
andre lande. Han fløj allerede
kun 14 dage efter flystyrtet, og
fløj mange gange efter det.
Dømt ude
Dansk sprognævn har smidt ord ud af den nye retskrivningsordbog
SIMON AJKEN HANSEN
THOMAS FINDERUP NIELSEN
Har du f.eks. hørt om ordene
hulkort, kammerjæger eller
måske om oaseged. Det danske
sprog er i en konstant udvikling. Der kommer nye ord til,
og gamle ord falder ud af sproget og skal derfor også ud, når
der kommer ny ordbog. Her er
nogle af de ord, som er blevet
taget ud. Hulkort, som betyder; kort med udstansede huller, hvori der lagres data. Vi har
en hårsigte, som er en sigte
med en bund af vævet hestehår
– og sådan en bruger vi jo dagligt!! En kammerjæger, han
bekæmper skadedyr. Helst inden dyret bliver oret, altså fordærvet af mider. Husker du, at
tage dine pampusser på om
morgen. Bare det så er sutsko,
du har taget på, så er det helt i
orden! ”Har du for resten en
jægt.” ”Nej! Jeg har ikke noget
norsk fiskefartøj.” ”Har du så
haft et paternosterbånd på
hovedet?” ”Ja, selvfølgelig!
Hvem har ikke haft en rosenkrans på hovedet!” En oaseged
bruger man til bøger... det er
nemlig gedeskind til bogindbinding. Hvad gør du, hvis du mister dit rufgardin? Du køber et
nyt gardin, der hænger i foldede
tunger… eller ringer til politiet
om, at nogen har nemet dit
gardin og oppebier svar fra
politiet om, hvornår det kommer. Der kan så godt opstå en
nidsk stemning i telefonen! Når
du så endelig får svar om, hvem
der har stjålet dit gardin, er der
kun et ord, vi mangler……
Fuck, siger vi bare! Det gør vist
ikke så meget, at vi ikke mere
kan slå disse ord op i den nye
Billums-bUDEt
7. klasse
Billums Privatskole
Buddingevej 6
Tlf. 45873515
At være præsidentkandidaterne
til Halloween, er meget populært
i USA.
FOTO: WWW. YaHOO.COM
Lene Ruby
lr@billumsprivatskole.dk
Flensborg Avis