Gartnernes Fagforening i 75 år

Transcription

Gartnernes
Fagforening
i 75 år
Gartnernes
Fagforening
i 75 år
Gartnernes Fagforening i 75 år
Udgivet 2014 af
© 3F Bygge-, Jord og Miljøarbejdernes Fagforening
Servicegruppen – Den Grønne Gruppe
Mølle Allé 26, 2500 Valby
Tekst:
Hvor intet andet er anført:
Hans Melgaard og Kenneth Wöhlisfelt
Redaktion:
Flemming Grønsund
Walter Markussen
Kenneth Wöhlisfelt
Hans Melgaard
Produktion og grafisk design:
Jens Otto Emmich / zentens
Indhold
n
n
n
n
n
n
n
n
n
n
n
n
n
n
n
n
Forord ...................................................................... 5
Gartneruddannelsen
– tilbageblik og klip fra historien .......................... 6
Arbejdsmiljø ............................................................ 22
Agitation ................................................................. 28
De største kampe – sejre og nederlag ................... 30
Klubber og udvalg .................................................. 34
Klub 1. Kirkegårdsgartnernes klub........................ 48
Klub 2. Anlægsgartnernes klub ............................. 54
Klub 3. Kommunale Gartneres Klub...................... 60
Klub 4. Gentofte Kommunale Gartnerklub .......... 64
Klub 5. Statshaveklubben ...................................... 68
Klub 6. Private Kirkegårdes Klub ........................... 73
Klub 7. KOMA løg................................................... 75
Klub 8. Handelsgartnerne ...................................... 78
Medlemmerne fortæller ........................................ 82
Formandsgalleri ...................................................... 92
Jordkogning, A. Knudsen Rødovre 1956
Forord
Den 28. oktober 2005 fyldte Gartnernes Fagforening
København 75 år. I den anledning besluttede bestyrelsen,
at der skulle udgives en bog, der fortæller historien om,
hvad fagforeningen har kæmpet for og har nået af resultater på løn og arbejdsvilkår. Her er den så: Historien
om de københavnske gartnere fortalt i tekst og masser
af dejlige og stemningsfulde billeder.
●
Det er også beretningen om fagforeningens mange aktive klubber, om uddannelses- oplysnings- og miljøarbejdet. Et arbejde der ikke alene var til fordel for medlemmerne, men også har været med til at sætte dagsordenen i samfundet i øvrigt.
De ”gode gamle dage” var ikke en dans på roser. En lille
løn, lange arbejdsdage og vinterfyringer var det normale
for de fleste af medlemmerne i de første 30 år af vor historie. Kampen for en løn på linie med de øvrige håndværkere er endnu ikke en realitet for alle vort fags
brancher – til trods for det har været på dagsordenen i
alle årene.
Gartnernes Fagforening startede for 84 år siden, hvor
fem fagforeninger blev lagt sammen for på den måde at
blive en stærk og slagkraftig organisation. I bogen kan
du læse et uddrag af fagforeningens historie.
God læselyst!
Redaktionen
G A RT N E R N E S FA G F O R E N I N G I 7 5 Å R
|5
Gartneruddannelsen
– tilbageblik og klip fra historien
Uddannelsen som gartner kunne i 1930‘erne tage
op til ni år. Her er et kig tilbage i historien.
De første fagforeninger
De faglærte gartnere stiftede i 1891 en fagforening med ca. 100 medlemmer. Efter tre
år var der kun 12 tilbage. Men initiativrige
gartnere startede den 11. december 1894 en
ny fagforening kaldet “Gartnerforbundet af
1894”. Det var starten på “Dansk Gartnerforbund“.
De ufaglærte startede deres egen forening
i 1901. Den gik i opløsning i 1906. I 1924 forsøgte en ny handelsgartner-forening med en
strejke i seks uger. Strejken blev tabt, og foreningen mistede medlemmer.
Anlægsgartnernes fagforening vandt en
konflikt, hvor det lykkedes at hæve lønnen
fra 38 øre til 43 øre pr. time og en overtidsbetaling på 50 øre. Strejken bidrog til medlemsfremgang.
Starten på Gartnernes
Fagforening
Fagforeningen startede ved et møde den 28.
oktober 1930, hvor fem fagforeninger blev
lagt sammen til én stærk og slagkraftig organisation. Den nye fagforening havde nu 400
medlemmer – den største afdeling i Gartnerforbundet, der havde ca. 500 medlemmer.
I 1933 var medlemstallet steget til 1.078
mænd og 13 kvinder. I 1941 var der 1.480
mænd og 31 kvinder.
6 |
Fagforeningen voksede også ved, at omegnsafdelinger blev lagt sammen med Gartnernes Fagforening.
Nogle af de seneste sammenlægninger var
tilbage i 1970, hvor Rungsted afdeling i maj
og Søllerød/Lyngby afdeling i oktober blev en
del af fagforeningen. I 1971 var der 1.832
medlemmer i fagforeningen.
Gennem 80’erne og 90’erne lå medlemstallet mellem 1.480 og 1.570. I 1996 overflyttedes 100 gartnere i Hedebo afdeling til fagforeningen.
Gartner Tidende 1931
”En gartner stor og stærk. Maa være villig til at arbejde tidlig og silde”.
Der søges også:
”En del elever…” – ”Nogle elever kan få
Plads”…-”maa være villig til at malke et
par køer”…-”helst troende…”
Der var eksempler på at ”elever” var i
lære i syv, otte og ni år – og at der var
mellem 10 og 18 elever på mange gartnerier. Eleverne var fra 14 år op til 23 år.
Gartneruddannelsen
i teori og praksis på
Vilvorde i 1940’erne
og 1950’erne.
|7
Der boede vi
Gartnernes Fagforening startede i 1930 med
at have kontor på Blaagaards Plads 18 på
Nørrebro.
I 1940 flyttede den til Valdemarsgade 47
på Vesterbro. Derudover var der i 1946 lokale
indbetalingskontorer på Hovedvejen 88 i Glostrup, Amager Nykro og Gentofte Hotel. Senere på Toftebæksvej i Lyngby og på Hækkevej 7 i Hørsholm. Disse kontorer blev lukket
op gennem 90’erne.
Afskrift af
lærekontrakt fra 1931
Jeg ______________________ modtager Pladsen, som elev hos Handelsgartner Ove Nielsen paa følgende Betingelser.
Jeg arbejder fra 6 Morgen til 5 Aften om
Vinteren, fra 6 Morgen til 5½ Aften om
Sommeren. Har vagt i Gartneriet hver
anden søndag, samt Pasning af Kedler om
Aftenen efter Tur, hver 4. uge.
Vederlag herfor 3 Kr. pr. Uge. Forpligter
mig til at være i Sygekasse, som jeg selv
betaler.
For Udeblivelse fra Gartneriet uanset
Grunden, ogsaa Sygdom, kan jeg ikke
fordre løn.
Jeg forpligter mig til ikke at modtage Besøgende i Gartneriet uden særlig tilladelse. Pladsen er saavel fra Principals som
min side opsigelig naar som helst med 14
Dages Varsel.
Forpligter mig til at arbejde over, naar det
forlanges, mod Betaling.
Sign._______________________
Glostrup 1931
8 |
I 1983 købte Gartnernes Fagforening ejendommen Alhambravej 13 på Frederiksberg.
I 2006 flyttede gartnerne sammen med
fem andre fagforeninger og bor nu på Mølle
Allé 26 i Valby.
Seks gartnere døde
Den 6. marts 1932 blev seks unge gartnere
fundet døde i deres senge. Årsagen var kulosforgiftning. De sov i et rum lige over fyrrummet.
Bladet ”Social Demokraten”, bringer noget
senere dette læserbrev fre en gartnerlærling,
der forsøger at råbe politikerne op:
”Gartnerlærlinge hører til de allerslettest
stillede, vi har saaledes en arbejdsdag paa 1011 Timer. Vore Principaler var nemlig saa venlige at hindre, at vi kom ind under Lærlingeloven. I stedet lavede de selv noget de kalder
Lærlingelov.
Her bestemmes, at Arbejdstiden under alle
omstændigheder skal falde fra Kl. 6 Morgen
til 6 Aften. Altsaa 12 timers Arbejdsdag, afbrudt af 1 Times Middag og en halv Times
Frokost, 10½ time netto. Sommerferie er der
ikke Tale om. Arbejde, som rettelig burde udføres af en Arbejdsmand, bliver ofte udført
af en Elev.
Mit Værelse har jeg selv maattet tapetsere
og male for egen regning.
Og om vinteren maa jeg ligeledes selv betale Brændsel til Kakkelovnen.
Dette er Gartnerlærlingenes Kaar!”
1932:
31,7 % arbejdsløse i alt 138.416.
Steinkes sociallove blev hårdt angrebet.
Venstre og Konservative kaldte
arbejdsløshedsdagpengene for
”dovenskabspræmier”.
Altid problemer
Aage la Cour var elev på et
gartneri lidt uden for København i 30‘erne. Her er hans
beretning fra en hverdag
med dårlig kost og elendige
arbejdsforhold.
Det fik vi hurtigt brug for. Arbejdet var hårdt
og kosten utilstrækkelig. Der var flere hundrede bænke, som vi pakkede med et halvt
meter tykt lag dagrenovation som skraldevognene leverede. Det gik i gæring og satte
varme. Efterfølgende blev de dækket med
harpet jord – og når den var varm nok, så kunne vi så,“ husker Aage la Cour og fortsætter:
„Jeg fik ansvaret for de fire fyrkedler fordelt på tre fyrgrave. De skulle være i orden
inden normal arbejdstids begyndelse, ligesom jeg havde ansvaret for, at de var i orden
ved sengetid. Det tog meget af min fritid. I
den kolde tid skovlede jeg ca. tre tons cinders
ind i fyrene i døgnet“.
Æggekage og rugbrød
AAGE LA COUR
● “Jeg startede den 1. februar 1936 som ”æl-
dre elev” på et gartneri i Buddinge. Vi fik 30
kr. om måneden, hvis vi selv tog sengetøj
med. Arbejdstiden var fra syv morgen til halv
seks aften med fri hver anden søndag. Når
det blev lysere om morgenen startede vi kl.
6.30. Der var elektrisk lys i de fem store drivhuse, så der var ingen hindring for en lang
arbejdsdag“.
Gartneriet som Aage la Cour arbejdede på
lå på Buddingevej tæt på S-stationen. Aage
husker, at der ved stationen var nogle store
papskilte der fortalte, at gartneriet var affolket på grund af dårlig kost og elendige arbejdsforhold.
“Vi var fire, der skulle starte samtidig. Bageren, der havde en forretning ved siden af,
fortalte, at der altid var problemer på gartneriet, men vi var velkommen hos ham også
efter lukketid, så kunne vi få brød og smør.
Dagen i gartneriet lignede altid sig selv, husker Aage: Kl. 6.45 var der morgenmad, frokost fra kl. 8 til 8.30. Middag med varm mad
fra kl. 12 til 13. Herefter var der ingen pause
frem til fyraften kl. 18 – det var et lang stræk.
Unge der arbejdede hårdt. Der var ingen
pause fra kl. 13 til fyraften.
Ved middagsbordet sad mester for bordenden – og der var altid for lidt mad.
“På gartneriet dyrkede vi Chrysanthemum,
Hortensia og mange pottekulturer samt en
million udplantningsplanter: Tagetes, Isbegonia, Lobelia. I forårsmånederne blev vi beordret to timers overarbejde hver aften. Efter
nogen stædighed lykkedes det os at få overarbejdet betalt med en krone for de to timer“.
For Aage la Cour og hans arbejdskammerater gik det at arbejde med dagrenovationen.
Mindre lystigt var det at arbejde med natrenovationen.
“Den trak vi op i spande af gartneriets stinkende jordkule. Den blev siet gennem gamle
løgsække og brugt til vanding af blomster og
tomater. Vi fire sagde op, men efter fem måneder havde alle fået andet arbejde igen,“
slutter Aage la Cour.
|9
Lærlingenes arbejde
Hvad lavede en lærling i et
handelsgartneri i 1930’erne?
Man får et godt indblik i opgaverne ved at kigge i gartner
Bent Fjelvings dagbog fra 1934.
Om vinteren:
Kaste sne af drivhus. Priklet tomat og Begonia semperflorens i kompostjord. Sprøjte
frugttræer med Triumph Special i en hel uge.
Vaske mistbænke som derefter sættes til tørring. Derefter skal de kittes og males. Sæt kit
i nye sprosser til et nyt drivhus. Kløvet træ til
brænde.
Om foråret:
Grave møg ned til tomater. Potte agurker i
større potter. Sæt kartofler til spiring. Plante
blomkål og spidskål på friland. Vaske og pakke porrer. Stikke Chrysanthemum. Grave dræningsgrøfter og dække dem til. Klippet rosenstiklinger. Så ærter.
Om sommeren:
Luge persille, porrer, jordbær og roser. Plantet stenhøjsplanter, plukke jordbær, så sted-
Bent Fjelvings læreplads.
10 |
moder i bænk. Hakke selleri og kål i marken.
Grave kartofler op. Lavet kranse til begravelse. Potte Cyklamen om. Plante grønkål og
nelliker på friland. Okuleret roser.
Om efteråret:
Knoppet Chrysanthemum. Plante persille i
drivhus. Lægge juletulipaner i kasser og grave kasserne ned.
Grave gladiolusløg op. Slå selleri ned i kule.
Grave roser op og sorteret dem. Vaske porrer
til auktion. Grave gulerødder og rodpersille
op. Pille rådne blade af cyklamen. Køre kål
hjem til kule. Binde julebegonia op.
Annonce fra 30‘erne:
2 Gartnerelever
Ikke under 18 Aar.
Fra bedre hjem, antages 1. Marts.
Ophold i Familien.
For nybegyndere fordres et
mindre honorar.
Dengang skulle man betale for at få lov til at
komme i lære. Det var på den tid almindeligt
at eleven ikke fik løn de første to år.
Jens Vejmand
– som gartner
Det er svært at forestille sig
de usle vilkår som specielt
eleverne måtte arbejde under i gamle dage. Men her
er en lille beretning fra
hverdagen:
”Da jeg arbejdede i et gammelt gartneri ved en udmærket arbejdsgiver, fik
vi maden på værelset, og ville vi have
mere mad, kunne vi gaa ud i gården og
trække i en klokkestreng, saa ringede en
klokke, der kunne høres i hele det tæt
byggede kvarter. Saa kunne vi faa mere
mad gennem køkkenvinduet. De kan
tro, jeg følte ingen stolt frihed ved at
staa i gaarden og bede om en portion
vælling mere”.
●
Gartnerne følte ikke de var meget værd
i samfundet. Det vidner en gammel sang
om, den er skrevet på melodien til Jens
Vejmand:
Hvem gaa dog der bag tønder
med kanden i sin haand,
i gammel laset trøje,
om bukserne et baand,
det er saamænd den gartner,
der af sin sure nød,
han daglig maa forvandle
den haarde jord til brød.
Han slider og han slæber,
han graver og han saar,
han kæmper og han strider
mod ukrudt, hvor han gaar,
han poder, okolerer,
beskære, binder op;
dog føden knap kan skaffes
og klæder ej til krop.
Saa dyrker han for andre
det store blomsterhav,
og hver en frugt paa træet
han særlig pleje gav;
han under som rens hede
medens solen staar i brand,
omhyggeligt ser efter, at intet
mangler vand.
Staar vinteren saa for døren,
og kulden bider slemt,
og andre folk de sidder
bag kakkelovnen gemt,
da maa ved dag han trodse
de barske stormes magt;
om natten han dog passer
ved kedlerne sin vagt.
Ja. Meget maa han døje
af kulde, nød og savn,
trods arbejds resultater
foragtes dog hans navn;
om blomsten dejlig dufter
og frugten prises højt,
dens skaber ingen kender,
han regnes ej en døjt.
(Forfatter ukendt)
De tønder der omtales i første vers,
er latrintønder.
| 11
ÆLDRE ELEV
Lærlingeforeningen
stiftes
Med grundigt Kendskab til Tomater og
Agurker, Meloner og
Chrysanthemum,
søges til at lede mit Gartneri fra
den 1. januar 1940.
Løn 15 kr. om måneden
+ Kost og Logi
1 krone om måneden måtte
man af med som medlem.
● 5. november 1935 er en stor dag for lærlin-
ge på de københavnske gartnerier. Det er
nemlig dagen, hvor lærlingeforeningen ser
dagens lys. For den nette sum af 1 kr. om måneden kunne man blive optaget som medlem
af foreningen. Forbundet støtter også op om
initiativet og støtter den gode sag med et
agitationstilskud på hele 35 kr. Derudover
følger 25 fribilletter til et kor, som holder efterårsfest. Mere attrativ er dog de 50 fribilletter til Faglig Ungdoms Agitationsfest i
Nora Bio, hvor der var fuldt hus.
1935 er også året, hvor lærlinge for første
gang får ret til ferie: 14 dage med løn.
STORT
LÆRLINGEMØDE
Den 25. jan. 1936 afholder Lærlingeafdelingen et stort debatmøde
Sammen med Den Unge Gartner på
Teknologisk Institut.
Det varme emne er:
”Skal Gartnerne ind under
Lærlingeloven ?”
Formand for lærlingeforeningen
Aage la Cour
12 |
G A RT N E R N E S FA G F O R E N I N G 7 5 Å R
J. Brusgaard
Dengang var det ikke helt ualmindeligt at
elever blev sat til at lede gartnerier.
En reaktionær
stemning
Udskrift fra protokollen
lærlingeforeningen:
“20 af klubbens medlemmer var mødt op
til 1. maj festen i Fælledparken, hvor Stauning og H.C. Hansen talte. Vi sluttede af med
en stor fest i Folkets Hus. Senere afholdtes en
fest i Impiresalen på Blegdamsvej. Det blev en
succes, men gav et underskud på 35 kr. og 31
øre på grund af, at der manglede damer.“
„Ved et agitationsmøde om efteråret i
Lyngby var der ret god tilslutning, men på
grund af en reaktionær stemning blandt enkelte deltagere, fik vi ingen indmeldelser. Det
gik bedre i Glostrup, hvor vi fik 3 lærlinge
meldt ind.
I 1938 var 1300 lærlinge samlet til fælles
agitationsmøde i Nora Bio. Der var 300-400,
der ikke kunne komme ind grundet pladsmangel. Der var korte kamptaler og Filmen:
”Den sidste Vandring” med forord af Justitsminister Steincke blev vist.
●
Medarbejdere i nellikegartneri i København 1952.
Kursus for arbejdsløse, Teknologisk Institut 1944.
G A RT N E R N E S FA G F O R E N I N G 7 5 Å R
| 13
Børn på arbejde
for to kroner
Fagskole for
anlægsgartnere
For at blive gartnerlærling
skulle man i 1937 være fyldt
14 år – og undersøgt for
tuberkulose.
Strenge tider på Teknologisk
Institut, men overskud nok til
at oprette Anlægsgartnernes
Klub.
● Gartnerne kom med i Lærlingeloven i 1937.
Vi skal helt tilbage til 1918 for at finde oprettelsen af ”Fagskolen for Anlægsgartnere”,
der blev til på Teknologisk Institut i København. Kurset var på 200 timer fordelt på to
klasser: A: for begyndere og B: for viderekomne. Pris, 90 kr. for A. og 50 kr. for B. 90
kr. svarede til en hel måneds løn. 14 år senere, i 1932, blev Anlægsgartnernes Klub i Gartnernes Fagforening i København stiftet. Senere kom så seks ugers kurser til, hvor også
arbejdsløse fra provinsen kunne deltage. De
sov i en sovesal på Teknologisk Institut.
I middagspausen cyklede mange ud til
”Tvedes Bryggerier” på Vesterbrogade. Her
var der gratis servering af en stor portion risvandgrød med æblemos og margarinemadder samt en liter sødmælk: Samme ret hver
dag. Nogle valgte at stille op i køen ved smørrebrødsforretningen på Trommesalen. Her
kunne man få usolgte madpakker fra dagen
før. Ellers var der middagskøkkener for de få,
der havde råd til at betale 60 øre for to retter
mad. De arbejdsløse fik hver fredag udbetalt
understøttelsen.
Idémanden bag undervisningen var Valdemar Hansen, der var formand for Dansk Anlægsgartnerforening. Valdemar Hansen var
en barsk herre, der altid omtalte de ansatte
som ”slaverne”.
Når et seks ugers kursus sluttede holdt Valdemar Hansen altid den samme forelæsning
med titlen: ”Hvordan bliver jeg selvstændig
Anlægsgartner?” Og fra dengang har vi fundet følgende citat:
“For at starte i lære skal den unge være fyldt
14 år og have afsluttet skolegangen og være
undersøgt for tuberkulose“ – som det hed.
Indtil da var det tilladt for fattige arbejdsmænd og husmænd at lade deres børn arbejde hos en bonde fra de var otte-ti år. Bonden
kunne så holde dem hjemme fra skole, hvis
der var arbejde. For det fik familien to kr. om
måneden. 13 år senere blev loven dog ændret, men i praksis havde den ikke større betydning. I lovteksten står der bl.a.
”At skolepligtige Børn ikke maa beskæftiges ved erhvervsmæssigt Arbejde forud for
skoletiden på de dage, da de skal i Skole”. En
bestemmelse bønderne ikke overholdt. Resultatet var trætte drenge, der faldt i søvn i timerne – og derfor var et let offer for lærernes trang til brug af ris og spanskrør mod disse umulige elever.
I 1937 er der 21,7 % arbejdsløse.
Der vedtages en lov, der forbyder
overarbejde.
Kong Christian den X besøger Hitler
i Berlin.
Frivillige rejser i stort tal til Spanien
for at kæmpe mod fascisten Franco.
Regeringen vedtog en lov der forbyder danskerne at deltage i krigen i
Spanien.
14 |
●
”Det med at investere i en skovl, spade og
rive og en gammel cykel, det kan I godt glemme.
Hyr en Dame, der har god forstand på bogføring. Del hende evt. med en anden. Køb en
skrivemaskine. Få et pænt brevpapir, så firmaet præsenterer sig ordentligt. Når I finder
en kunde, så lod først dybden af hans tegnebog. Er den i orden, så gælder det Fruen, som
I skal overbevise og begejstre for netop et nyt
haveanlæg. Er det i orden, så går resten af sig
selv. Giv et tilbud I kan tjene på. Det skal
overholdes, og manden vil prale af sin nye
dyre og dejlige have, og I får flere kunder!
Så let er det! I kan måske få jeres kone med i
arbejdet, men tag aldrig arbejdet med i
seng.”
Goddag til en ny
lærlingeuddannelse
Fra 1947 blev der arbejdet på at skabe en
egentlig anlægsgartnerskole i Det Kongelige
Haveselskabs have, hvor Troels Erstad var direktør. Skolen åbnede i 1949 under ledelse af
overgartner H.P. Samuelsen. Man satsede på
en egentlig lærlingeuddannelse indenfor anlægsgartneri, da en sådan ikke fandtes på
den tid.
Det første hold var kun på fem elever. Det
blev senere til flere. I 1958 kunne 50 elever
afslutte det etårige kursus med afgangsbevis.
Men det gik langsomt med at få lærlinge inden for anlægsgartneriet. I 1950 var der kun
to mestre, der ønskede at have en lærling. I
1954 er der kun lærlinge i Haveselskabets
Have i København.
Var der få eller ingen, der ville have lærlinge, så var der stor søgning til de 14 dages kurser i Anlægsgartneri, der blev afholdt i 1952.
Der deltog mellem 400 og 500 på kurserne,
hvor 26 lærere underviste.
●
Ingen ville have
lærlinge
Danske Anlægsgartnere
mente, at der var brug for
mindst 100 lærlinge om året –
men kun to blev ansat
I perioden 1951 til 1955 var der kun ansat
tre anlægsgartnerlærlinge. Mestrene skulle
godkendes, og de skulle indgå en forpligtende lærekontrakt. Det var nyt og meget fremmed. Dertil kom, at der ikke var meget arbejde fra november til marts, og en lærling skal
have arbejde hele året.
Landsforeningen Danske Anlægsgartnere
(LDA) mener i 1956, at der er brug for mindst
100 lærlinge om året, men tre år senere i
1959 er der stadig kun to anlægslærlinge. I
1963 er der dog 35 anlægslærlinge i gang
med uddannelsen. Samme år oprettes en fagklasse for Anlæg på Landbohøjskolen, med
syv mand og en pige. Det er også sidste år
med aftenundervisning. I 1964 begynder
dagundervisningen med 2 X 6 ugers kursus.
Anlægsgartneriet er i dag den absolut førende gartneruddannelse. Det har stor betydning, at mestrene giver lærlingene udfordringer gennem hele læretiden, så arbejdet føles
spændende og meningsfyldt.
●
LÆRLINGEUDFLUGT
Den 22. juni 1941
På cykel til Skodsborg over Frederiksdal.
Vi mødes ved Grundtvigskirken kl.10.
Madpakke og badedragt medbringes.
Tag dine uorganiserede kammerater med!
Turudvalget Carlo Dræger
| 15
Ny lærlingelov i 1956
Med Lærlingeloven af 1956 kom der nye
regler på hele gartnerområdet. Lærlingen
kunne nu vælge et seks måneders kursus på
en gartnerskole, efter lov om Højskoler. De
fik kun betalt de 2 X 6 uger og måtte selv
punge ud for resten, eller søge om statstilskud. De fleste valgte de 2 X 6 uger.
Anlægsgartnerne blev undervist sammen
med planteskole- og drivhusgartnere, hvilket
seks anlægselever protesterede imod. De ville
have deres egen anlægsklasse, men da der
var så få, besluttede man at samle alle anlægseleverne på Vilvorde.
I 1968 blev den nye gartneruddannelse
godkendt. Det betød at Anlægsgartnerne
her fik deres egen uddannelse, og læretiden
blev nedsat fra fire til tre år.
I 1976 begynder 50 elever på 2-dels EFG uddannelsen på Beder gartnerskole. Da Vilvorde i 1982 ikke vil gå ind for den nye EFG-uddannelse, flyttes anlægsuddannelsen fra Vilvorde til Slagelse.
●
Faglært som
voksenlærling
● I 1997 begynder en ny Voksen Erhvervs Ud-
dannelse (VEU) indenfor anlæg på AMU Glostrup. Det sker i tæt samarbejde med Vilvorde.
For at blive voksenlærling skal man være
fyldt 25 år – og have arbejdet indenfor anlægsgartneri i mindst tre år. Der skal skrives
lærekontrakt, og der betales samme løn som
hidtil i læretiden, så voksenlærlingen går
ikke ned i løn. Den nye uddannelse tager to
år uden merit. Med merit for en række AMU
kurser kan uddannelsen gennemføres på kun
et år.
I november 1998 aflagde det første hold på
21 voksenlærlinge svendeprøve på Vilvorde.
Den yngste var 30 og den ældste elev var 55
år, alle bestod svendeprøven.
G A RT N E R T I D E N D E N R . 22, 1944
Tilbage til lærlingearbejdet
WEEKEND. Dette Fortryllende Ord, som
lokker og drager Tusinder og atter Tusinder
af Unge bort fra Virksomhederne, ud til det
frie Liv i Naturen og til Badestrandene – ikke
for at unddrage sig pligterne, men for at hente Livsglæde og Sundhed med sig hjem.
Længe før Gartnerne har tænkt paa at holde Fyraften om Lørdagen, kan man på Københavns Udfaldsveje se Flok efter Flok af
livsglad Ungdom drage udad mod den lokkende og dragende Natur.
16 |
Lørdag Eftermiddag er for dem som juleaften for Børnene. Men Ungdommen i Gartnerierne kender ikke til Weekend; med Jorden hængende i Bukserne, eller gennemblødte af Vandslangen gaar de der endnu til langt
ud på Eftermiddagen.
Saaledes staar det til med Gartneriets Ungdom – den Ungdom, de ældre Gartnere gerne vilde gøre saa meget for.
Jeg spørger bare ”Kan danske Gartnermestre være dette bekendt?”
Gustav Larsen
De første fagprøver på Teknisk Skole København i 1952.
De sidste fagprøver under den gamle ordning på Vilvorde i Tølløse 1986.
| 17
Gartnerlærlingenes
arbejdsdag
I 1951 blev der foretaget en stor undersøgelse af lærlingenes arbejdstid i de forskellige fag. Der deltog 6.918 lærlinge i undersøgelsen.
Gartnerne gik i aftenskole 7½ time og
brugte 80 minutter i gennemsnit til transport
til og fra skole.
Den længste arbejdsdag var på 14 timer i
gennemsnit for gartnerne. Kun bagerne havde en længere arbejdstid. Lærlingene var optaget af arbejde, skole og transport i 70 timer
pr. uge. Og kun 42% af fagets lærlinge havde
weekend.
I Lærlingeloven hedder det, at skoletid og
den tid lærlingen arbejder på gartneriet sammenlagt ikke må overstige arbejdstiden for
de udlærte.
Undersøgelsen fortæller, at langt de fleste
lærlinge arbejder mere – og det styrker kravet om, at der indføres dagskole for lærlinge.
●
25 kr. om ugen
til en lærling
I 1951 er Lærlingelønen for de der er
15 år, når de går i lære:
1. år 25 kr. om ugen
For 15-årige var læretiden 4½ år.
18 |
Ny medhjælperprøve
I 1952 afholdes de første medhjælperprøver i København på Teknisk Skole, hvor 44
lærlinge bestod prøven. Ved medhjælperprøven året efter deltog 194. I 1954 bestod 38
medhjælperprøven i København og 14 i Glostrup. En af dem der bestod var Aage Jacobsen, der senere blev formand for fagforeningen.
●
I 1952 er der 12,5% arbejdsløse.
De bekæmpelsesmidler der bruges i
gartnerierne er lige så billige som før
krigen. F.eks. koster Parathion kun
38 kr. pr. kg.
Kafferationeringen ophæves den 30.
september 1952.
Gartnerungdommens
fremtid
Møde på Landbohøjskolen hvor elever
vil stille en række spørgsmål, som i
forvejen er udarbejdede.
Spørgsmålene besvares af:
Handelsgartner Poul Callisen
Anlægsgartner H.P. Samuelsen
Fagforeningsformand Poul Skovbro
Forskellige med særlig interesse er indbudt til at deltage i diskussionen.
Alle, såvel elever som voksne kolleger,
er velkomne.
Vel mødt
For ungdomsafdelingen
Sune Bøgh
Lærlingeklubben
Sune Bøgh, tidligere formand
for lærlingeklubben, fortæller
her, at det er de samme problemer de unge slås med i
dag, som dengang han var
aktiv i ungdomsarbejdet.
SUNE BØGH
En kold novemberaften i 1962, efter afslutningen på Teknisk Skole på Landbohøjskolen,
deltog jeg i min første generalforsamling i
lærlingeafdelingen i Gartnernes Fagforening.
Mine første læreår var på Københavns
Kommunes Gartneri- og Planteskole, hvor organisationsprocenten var høj.
Alle var medlem af fagforeningen. Men det
var ikke tillidsmanden, der sikrede, at jeg
blev medlem af lærlingeklubben, og det var
ikke fagforeningsarbejde der blev diskuteret
i frokostpausen. Da jeg forlod generalforsamlingen, var jeg en del af bestyrelsen og fik her
en række spændende år.
De problemer, som de unge klager over i
nutidens faglige arbejde, var præcis de sam●
me, som jeg stødte ind i. Der var ikke den store opbakning fra de voksne kolleger. Det
gjorde, at vi ikke var mange medlemmer i
lærlingeafdelingen. Vi var et par små håndfulde, der mødtes til bestyrelsesmøder sammen med den tidligere kasserer i afdeling og
forbund, Holger Højbøge.
Vi fik dog sat gang i mange spændende aktiviteter – ikke mindst med Sygekassefunktionærernes Ungdomsafdeling og Faglig Ungdom i København. Faglig Ungdom var den
organisation, der samlede de små fags lærlinge til fælles aktivitet, hvor kampen for en ny
lærlingelov var det vigtigste. Den gamle lov
var fra 1954 og trængte til en revision.“
„I mellemtiden var jeg blevet formand for
Gartnernes Lærlingeafdeling, og medlem af
forretningsudvalget for Faglig Ungdom. Her
var jeg først medlem og senere formand for
det udvalg, der arbejdede med revision af
lærlingeloven.
I forbindelse med afslutningen af min gartneruddannelse, som foregik hos anlægsgartner Holger Anker i Virum, tog jeg som så
mange andre lærlinge et halvt år på Vilvorde
Gartnerskole på Vilvordevej i Charlottenlund.
Efter de seks vintermåneder fortsatte jeg
på sommerkurset. Mit arbejde i lærlingeklubben og i Faglig Ungdom gav anledning til
nogle centrale diskussioner på Vilvorde, hvor
størsteparten af eleverne var sønner af gartneriejere og elever, der drømte om at blive
selvstændige.
Vi var kun ganske få der var medlem af fagforeningen. De betragtede de diskussioner
jeg var med til at sætte i gang, som kommunistiske. hvilket jo er lidt sjovt, da jeg alle
dage har været socialdemokrat.
Efter et par års slip, med aftjening af værnepligt og et par højskoleophold, fik jeg en
løsere tilknytning til Klub 2, Anlægsgartnernes klub i København, hvor jeg havde fornøjelse af at sidde med Albert Sabransky og Erik
Hilligsøe, der var nogle af de ledende under-
| 19
visere på de efteruddannelseskurser, der var
under opbygning i Gartnerforbundets regi.
I 1970 blev jeg valgt som faglig sekretær i
Gartnernes Fagforening. Samtidig blev jeg
udpeget til at være formand for forbundets
ungdomsudvalg. Det gjorde at uddannelsespolitikken igen blev en hovedopgave for mig.
Forbundets uddannelsessekretær Kjeld
Hansen gav mig og Hans Brix som opgave, at
undersøge muligheden for at få etableret en
form for mellemteknisk uddannelse på lige
fod med teknikkeruddannelsen i landbruget.
Arbejdet resulterede i at vi i 1971 indkaldte
til en konference på Vilvorde, hvor forbundet
og de tre gartnerskoler og repræsentanter
for Landbrugets Teknikeruddannelse var
samlet. I fællesskab slog vi her de streger der
skulle til, for at få etableret en teknikeruddannelse for gartnere. Det betød at den sommerskole, som Vilvorde gennem en årrække
havde gennemført, nu blev formaliseret og
justeret til den nye teknikeruddannelse.
Den anden opgave, jeg fik af forbundet,
var at deltage i arbejdet med at revidere lærlingeloven af 1954.
Regeringen havde barslet med en betænkning om hele uddannelsesområdet, der medførte, at vi i forbundet sammen med arbejdsgiverne diskuterede de såkaldte Nye Faglige
Grunduddannelser (NFG). Et forslag, der senere blev afløst af Erhvervs Faglige Grunduddannelse (EFG). Det var en spændende proces
at være med til at diskutere planerne for den
nye uddannelse, der kunne fjerne det rygte,
som gartnerfaget havde mange steder – at
kunne du ikke blive andet, så kan du altid blive gartner.
Sune Bøgh
I 1954 er der 8% arbejdsløse.
Regeringen foreslår lejeforhøjelser
på op til 27%. 400 koksafbærere i
København går i strejke i februar.
20 |
Anlægsgartnere
– en mangel i Hvidovre
I 1970 mangler de anlægsgartnere i Hvidovre kommune, hvorfor kommunen nu søger
om lov til at uddanne lærlinge. Arbejdsmænd, der går i lære, får arbejdsmands løn i
de tre år læretiden varer og går derefter over
på faglært løn. Københavns kommune ansøger om at blive godkendt som lærested i
1971. Der er stor mangel på faglærte anlægsgartnere, hvorfor arbejdsmændene må påtage sig gartnerarbejde. Arbejdsmændene
kræver derfor gartnerløn, når de laver gartnerarbejde.
●
Kuren hjalp
– men patienten var
nær bukket under
København 1943:
En af byens gartnere havde faaet utøj, ikke
på sine træer, men paa sig selv.
Da han af erfaring vidste at Nikotin dræber de smaa dyr, smurte han ufortrødent
Nikotin på utøjet. Det døde, det kunne
ikke taale en saa skrap krigsførelse. Saa
langt saa godt. Men Nikotinen rev og sled
i den arme gartners hud. Han blev syg, lægen indlagde ham på Amtssygehuset, hvor
han nu er i bedring.
Nikotinen dræber lus, det havde nær taget
livet af gartneren. Det er uforståeligt, at
han kunne anvende ufortyndet Nikotin
og smøre det paa sig selv, når han til
sprøjtning af sine træer anvender 1 del Nikotin til 1000 dele Vand.“
Faglærer Ingvard Sørensen underviser i praktik på Vilvorde 2004.
Planteskole fagprøve på Vilvorde i 2005. Det er lærlingen til venstre.
| 21
Arbejdsmiljø
Afdelingen opretter
en miljøfond
Problemerne med de dårlige arbejdsforhold, og den til tider noget lemfældige omgang med sprøjtemidler, betyder, at afdelingen nedsætter en Miljøgruppe i 1976 med
deltagere fra alle klubber og med kemi- og
lægestuderende.
Gruppen foranstalter bl.a. en pilotundersøgelse om brug af gift blandt gartnerne.
Gruppen håber, at forbundet vil tage sagen
op i en landsdækkende undersøgelse, men
det er der ikke opbakning til. Afdelingen opretter derfor sin egen Miljøfond med 800 kr.
i startkapital. Fonden skal sætte fokus på brugen af gifte.
Miljøgruppen sætter fokus på arbejdet
med klassificering og etikettering af giftene
og udsender et blad ”SPRØJTEN” med oplysninger om sprøjtegifte og kræftrisiko.
●
Sikkerhedsregulativ for brug af motorsav fra stige 1968
1. Kun motorsav med el-start må anvendes fra stige.
2. Kørestige såvel som transportable stiger må anvendes, transportable stiger skal fastgøres
for oven.
3. Ved hver op og nedstigning på stigen skal saven standses.
4. Bælte skal benyttes.
5. I tæt grenhang bør brug af motorsav fra stige undgås.
22 |
Bladanforgiftning
Er Bladan nødvendig i skadedyrsbekæmpelsen?
Medlem nr. 655 Knud Djørup
Andersen skriver indlæg i BT.
● ”De lærte at frygte”
– En 20-årig typograf fra Randers lagde Bladan ud som rottegift. Bagefter tændte han
en cigaret uden tanke for giften. Han døde
samme aften.
– En treårig pige fra Viborg samlede tomme
flasker på en losseplads. Der var en Bladanflaske imellem. Hun døde samme nat.
– En dreng på halvandet år legede på fars
traktor i laden. Traktoren havde samme dag
kørt og sprøjtet med Bladan. Barnet døde på
få minutter.
– En gårdejer på 52 år sprøjtede frugttræer
i Serridslev. I den stillestående luft i haven
blev den forstøvede Bladanvæske for meget
for ham. Han blev fundet død.
Fire meningsløse dødsfald indenfor de sidste uger, der alene skyldes manglende omtanke og omhu. Meningsløse fordi Danmark
forrige år havde 23 Bladan-dødsfald og i 1958
næsten lige så mange.
Nu spørger jeg. Er Bladan så nødvendig i
skadedyrsbekæmpelsen?
Der findes jo ikke så få ganske fortrinlige
sprøjtevæsker, som nok er giftige, men som i
sammenligning med Bladan er det de rene
ingenting. Jeg sprøjter selv med disse midler,
og kender deres effektivitet overfor almindelige insektangreb.
Det er mig ganske ufatteligt, at myndighederne fortsat ser gennem fingre med det misbrug af Bladan, der finder sted. Jeg håber at
ovenstående vil give stof til eftertanke og
skabe diskussion om det uhyggelige spørgsmål.
Knud Djørup Andersen
KNUD DJØRUP ANDERSEN
| 23
Vigtige årstal i kampen for et
bedre arbejdsmiljø
1984:
Signe Busk, der er planteskolegartner
og uddannet socialrådgiver, ansættes i
1984 til at rådgive medlemmerne tre timer hver anden uge.
1985:
Fra den 18. til den 25. maj afholder afdelingens miljøudvalg en kampagne under mottoet ”STOP giften, Brug ALTERNATIVER”. Der er udstilling i afdelingens lokaler og en aktion lørdag den
18. maj. Til at styre alle aktiviteterne var
der nedsat en Udstillingsgruppe, en Gågadegruppe og en PR gruppe. Der afholdes medlemsmøde om ”Alternativer
til Bekæmpelsesmidler”.
1986:
Miljøaften om sprøjtegifte med miljøkonsulent Sune Bøgh, LO som indleder.
1987:
Miljøudvalget er sammen med Gartnernes Landsklub arrangør af den store høring om ”Alternativer til Sprøjtegifte på
Offentlige arealer”, lørdag den 26. maj
1987 med 170 deltagere i Folkets Hus på
Enghavevej, hvor både Radioavisen og
TV Avisen var tilstede og begge bragte
samtale med landslubbens formand.
1988:
Afdelingen etablerer et Miljøbibliotek
med oplysninger om de mange farlige
gifte som medlemmerne bruger.
24 |
1989:
Tre fyraftensmøder om ”Sikkerhed på
arbejdspladsen”, hvor der deltog 25
medlemmer hver gang.
1990:
Afholder Miljøudvalget en møderække
med emnerne: Hvide Fingre, Arbejdstilsynet, Arbejdsmedicinsk Klinik.
1994:
Lørdag den 29. oktober begynder miljøkampagnen for RENT DRIKKEVAND
med en underskiftsindsamling på Rådhuspladsen, hvor vi fik 350 underskrifter.
3. december var der indsamling ved
Lyngby station, og den 10. december
ved Tivolis indgang. Der blev indsamlet
ca. 7.000 underskrifter landet over. De
blev i 1995 afleveret til Miljøminister
Svend Auken.
1997:
Afdelingens sikkerhedsrepræsentanter
kan fra 1997 få den nye sikkerhedshåndbog udleveret i afdelingen. Samme
år besluttes der at yde medlemmerne
støtte til kiropraktor behandling med
højst 500 kr. pr. år pr. medlem.
| 25
Gartnernes Fagforenings miljøudvalg til gadedemonstration på Strøget mod sprøjtegifte.
1985.
26 |
Offentlig udstilling i Gartnernes Fagforening afholdt af Miljøudvalget under overskriften
"Gift Nej Tak" i 1985. Til venstre Jørgen dyrehauge og til højre Jesper Lund Larsen.
Miljøudvalget til underskriftsindsamling for rent vand på Rådhuspladsen 1994.
| 27
Agitation
Hallo! Her er vi
Helt fra begyndelsen har plakater, løbesedler, pressemeddelelser og den personlige
kontakt med omverdenen og
medlemmer fyldt meget af det
faglige arbejde. Her er et kig
tilbage på, hvordan fagforeningen skaffede sig nye medlemmer og fastholdt de gamle.
Straks efter starten gik den nye fagforening i gang med agitationsarbejdet. Der
blev sat plakater op på telefonmaster og delt
løbesedler ud på gartnerierne med invitation
til møder. I april 1931 idømmes fagforeningen en bøde på 15 kr. ved Politiretten for
ulovlig ophængning af plakater og med ordre om at nedtage alle plakater. I et forsøg
på at få flere medlemmer forsøgte bestyrelsen også at få taletid i radioen, det lykkedes
ikke. Der var ellers et godt initiativ da der i
1931 var 548.741 betalende radiolyttere.
Fagforeningens første agitationsmøde
fandt dog sted allerede den 3. december
1930 på Glostrup Jernbane Hotel. Her havde
fagforeningen også sit indbetalingskontor
hver lørdag fra kl. 18-20. Historien fortæller
dog intet om, hvor mange, der kom, eller
hvad der var på programmet denne dag.
Et par år senere er det dog ikke ualmindeligt, at rigtig mange finder interesse for Gartnernes Fagforening. I foråret 1933 er der agi●
28 |
tationsmøder på Emdruplund, Mølle Kro i
Husum, Damhuskroen, Kastruplund og på
Siesta i Glostrup, hvor der deltog 700 mennesker. Efter dette møde ser ”Gartnerklubben
for Glostrup og Omegn også dagens lys for
første gang.
I 1933 har Gartnernes Fagforening 1.078
mænd og 13 kvinder som medlemmer. Året
efter var der kommet 200 nye medlemmer til,
og afdelingen deltager med 32 delegerede
på forbundets kongres i 1938.
Krig mellem fløjene
Udadtil har Gartnernes Fagforening altid stået sammen
under de store arbejdskampe,
men internt var der specielt i
de tidlige år nogle barske krige
fløjene i mellem.
● I 30’erne, og i særdeleshed under krigen,
vogtede de faglige engagerede medlemmer,
hinanden. Man stiftede politiske partier, der
bekæmpede hinandens indflydelse i lokalafdelingerne og på forbundsplan – og man
holdt løbende øje med ”Magtbalancen” mellem de politiske fløje i fagbevægelsen. Denne
”Krig” var Gartnernes Fagforening også en
del af. Således blev ”Den Socialdemokratiske
Klub” i 1941 stiftet, som en modvægt til den
daværende Kommunistiske klub.
På en ekstraordinær generalforsamling
valgtes 48 delegerede til kongressen. Alle de
valgte var opstillet på Den Socialdemokratiske klubs liste med 50 navne. Anlægsgartnernes klub, der var den største klub med 475
medlemmer, fik ingen valgt. Ledelsen af klub
2 var kommunistisk og forholdet mellem
kommunister og socialdemokrater var angiveligt meget fjendtligt.
Kommunisterne angreb socialdemokraterne, fordi de forsvarede regeringens indgreb
overfor lønningerne med stop for dyrtidsreguleringen. Socialdemokraterne forsvarede
sig med landets særlige stilling (den tyske besættelse), der gjorde det nødvendigt at samarbejde med de borgerlige partier. Hidtil havde man i afdelingen valgt delegerede til kongressen i de enkelte klubber i forhold til
medlemstal. Denne ordning ophørte for at
forhindre kommunisterne i at være repræsenteret på kongressen, da de blev betegnet
som „splittelsesfolk“.
Hele sagen medførte at klub 2, efter en beslutning på en generalforsamling med 65
stemmer for og 64 imod, søgte Forbundet om
lov til at stå som en særskilt afdeling i Gartnerforbundet, men den gik ikke. Forbundet
sagde nej.
Undersøgelse af
Medlemmernes
forhold
For at få skabt klarhed over evt. medlemmers unationale adfærd under Besættelsen er der i afdelingen nedsat et udvalg.
Udvalget anmoder dem der er bekendt
med medlemmers unationale stilling under Besættelsen, f.eks.: Arbejde som Marinevægtere, Vagttjeneste i Tysk uniform,
Medlemskab af Tyske korps, af DSNAP,
Dansk Folkefællesskab samt Værnemageri.
Gør udvalget bekendt hermed.
Henvendelse til Formand Poul Skovbro.
Anonyme henvendelser tages ikke til
følge.
Blokade i 1973 mod gartneriejer Bjarne Petersen i Glostrup med krav om overenskomst.
| 29
De største kampe
– sejre og nederlag
Truet med jagtgevær
og forsøgt kørt ned
Gennem årene har Gartnernes
Fagforening været involveret i
mange konflikter på arbejdspladserne. Vi kigger her på
nogle af de nyere.
● Flemming Grønsund,
der har været faglig
sekretær siden 1996,
har efterhånden været
involveret i en del faglige kampe – og nogen
husker han naturligt
nok bedre end andre.
En af hans første opgaver var en konflikt mod et gartneri på Amager, der benyttede sig af uorganiserede arbejdskraft i form af polakker – uden opholdsstilladelse. Undervejs i sagen blev Flemming
truet med et jagtgevær og senere forsøgt
kørt ned af arbejdsgiverne.
„Det var en meget speciel konflikt, som for
alvor satte os på landkortet. Vi var bl.a. i tv
med sagen. For mig var det da også meget
grænseoverskridende, at arbejdsgiverne reagerede så voldsomt, siger Flemming Grønsund.“
30 |
Planteoasen
En anden konflikt, der fortsat står lysende
klar er sagen mod Planteoasen, et havecenter
i Ballerup.
„Konflikten var jo speciel på den måde, at
vi jo ikke havde nogen af de ansatte med os.
De få, som var medlem hos os, meldte sig ud
og resten var ikke organiseret. Da vi fysisk
stod derude kom mange og råbte efter os,
men vi fik da en overenskomst, og i dag er
næsten alle gartnerne organiserede derude.
Der var en del omtale af konflikten i medierne, og mon ikke det også var årsagen til, at
andre planteskoler i området skyndte sig at
få en overenskomst“.
Mest tilfreds er Flemming Grønsund dog
nok med den indsats, som fagforeningen har
gjort over for boligselskaberne. Tidligere lå
aftalerne hos de lokale afdelinger, men inden
for de seneste to-tre år har fagforeningen
fået løftet alle aftalerne direkte over i forbundet.
„Idag har vi fået en anden holdning til det
med konflikter. Vi kræver, at der skal være
medlemmer på arbejdspladsen før vi begynder en konflikt. Noget andet er tiden. Vi har
ikke længere den samme tid til at igangsætte
og fastholde lige så mange konflikter. Men
omvendt – hvis jeg skulle bruge 30 mand til
en konflikt i morgen, så er jeg sikker på, at
de nok skal dukke op.“
Partistillingen i de
Københavnske fagforeninger
1956:
Der er 203 fagforeninger med 241.425
medlemmer, de har 1599 bestyrelsesmedlemmer der fordeler sig således:
1396 socialdemokrater, 179 formænd.
135 kommunister, 18 formænd.
68 partiløse, 6 formænd.
Kilde: Tallene stammer fra indberetning til Socialdemokratiet der registrerede tillidsmændenes politiske tilhørsforhold.
| 31
Københavns Politi station 4
Hørhusvej 7
2300 København S
Frederiksberg den 30. juni 1997
Anmeldelse
Undertegnede, som er ansat som faglig
sekretær i Gartnernes Fagforening, skal
herved anmelde gartneriet I/S Handelsgartneriet, Tømmerupvej 45, 2770 Kastrup for at benytte arbejdskraft, som
ikke har den nødvendige arbejdstilladelse.
Ovennævnte virksomhed, som fagforeningen har overenskomst med, har gennem længere tid været under observation af undertegnede grundet begrundet mistanke om, at virksomheden
benytter medarbejdere fra østeuropa,
uden den nødvendige arbejdstilladelse.
Vores observationer påviste, at virksomheden benytter 4-5 personer uden
arbejdstilladelse i produktionen, som består af salatproduktion på åbne marker.
De ulovlige medarbejdere har som minimum været beskæftiget siden starten
af juni måned, og der sker en løbende
udskiftning og supplering af medarbejdere.
Fredag den 27. juni afkrævede fagforeningen overfor ledelsen et arbejdspladsbesøg, hvor vi traf 4-5 af de uofficielle
medarbejdere i forbindelse med en pause kl. 10.00.
Et efterfølgende mæglingsmøde, hvori
virksomhedens organisation også deltog
ved repræsentant fra Kristelig Arbejdsgiverforening Jacob Kofoed (biltlf. 20 29 23
16), ville virksomheden kun accepterer at
32 |
have beskæftiget to polakker i en uge
uden arbejdstilladelse (se vedlagte protokollat).
Efter tilladelse fra ledelsen forespurgte
vi virksomhedens ordinære medarbejdere, i overværelse af repræsentanten fra
Kristelig arbejdsgiverforening, om de
kunne bekræfte rigtigheden af, at virksomheden benytter ulovlig arbejdskraft,
hvortil medarbejderne som hovedsageligt kommer fra Tyrkiet, tilsluttede sig
fagforeningens observationer og endvidere oplyste, at virksomheden yderligere
beskæftiger 4 kvinder med pakning af
salat på gartneriet.
Det skal tilføjes, at vi på gartneriet så
opstillede flere skurvogne, der så yderst
beboet ud, og som kunne benyttes som
ophold og indkvarteringsrum for de
ulovlige medarbejdere.
Vi har derfor begrundet mistanke om,
at virksomheden benytter 8-9 personer i
produktionen uden den nødvendige arbejdstilladelse.
På denne baggrund skal jeg herved anmelde virksomheden for overtrædelse af
gældende lovgivning vedrørende brugen
af medarbejdere uden arbejdstilladelse.
Vi har gennem juli måned taget flere
fotografier af svingende kvalitet som påviser, at der har været et merforbrug af
medarbejdere udover de til fagforeningen oplyste officielle medarbejdere.
Kontakt til undertegnede kan rettes til
Gartnernes Fagforening, eller til undertegnede på mobil tlf. 30 45 56 94.
Med venlig hilsen
Flemming H. Grønsund
Faglig sekretær
Demonstration for ret til overenskomst for ansatte på Landsbykirkegårde i 2003.
I SiD’s Fagbladet kunne man i 2003 bl.a. læse
denne artikel:
Kirkegårdskonflikt
trækker ud
SiD og Personalestyrelsen
mødes igen på søndag.
Hvis ikke man dér enes om at
løse gravermedhjælpernes
lønproblem, breder konflikten
sig yderligere mandag.
Af Søren Høj,
Fagbladet/sid.dk
● Efter forhandlinger mellem mellem SiD’s
GLS – gruppe og Personalestyrelsen i Finansministeriet er der stadig udsigt til at parterne
i konflikten mellem forbundet og Personalestyrelsen når sammen om en løsning på de
overenskomstmæssige problemer på området.
„Vi har haft en godt møde, og taler sammen igen på søndag. Der er ingen nye hindringer på vejen frem imod en løsning, så SiD
vælger at være fortrøstningsfuld,“ siger forretningsfører Hanne Gram fra SiD‘s GLS-gruppe.
Hvis ikke der kommer en løsning, vil en meget stor del af landets bykirkegårde og krematorier i provinsen blive ramt af en omfattende strejke fra mandag morgen.
I forvejen er der konflikt på en række
landsbykirkegårde og sympatikonflikt på bykirkegårde i blandt andet Århus og København.
Konflikten begyndte i Aalborg-området og
startede oprindeligt med, at SiD‘erne på 11
landsbykirkegårde i Aalborg-området i oktober gik i konflikt for at opnå en egentlig
overenskomst i lighed med den, de ansatte
på bykirkegårdene har.
På landsbykirkegårdene har de ansatte
et ensidigt diktat fra Personalestyrelsen om
løn- og arbejdsforhold, der er ringere end
forholdene for kollegerne på de såkaldte bykirkegårde, og som er aftalt i en egentlig
overenskomst mellem SiD og Personalestyrelsen.
| 33
Klubber og udvalg
Dét skal i udvalg!
En række udvalg har gennem tiden været fundamentet i
fagforeningen. Det er her politik og strategi er blevet født.
I modsætning til mange andre fagforeninger har de fleste udvalg
i Gartnernes Fagforening altid bestået. Her er en oversigt over
nogle af de vigtigste udvalg og deres arbejde.
Miljøudvalget
● Afdelingen nedsætter i 1976 en Miljøgrup-
pe med deltagere fra alle klubber og med
Kemi og Læge studerende. Gruppen foranstalter en pilotundersøgelse om brug af gift
blandt gartnerne, gruppen håber at Forbundet vil tage sagen op i en landsdækkende undersøgelse, det skete ikke.
Afdelingen opretter en Miljøfond med 800
kr. i startkapital.
Miljøgruppen arbejder med klassificering
og etikettering af giftene og udsender et
blad ”SPRØJTEN” med oplysninger om sprøjtegifte og kræftrisiko.
Miljøudvalget afholdt tre møder i foråret
1983. To med Peter Esbjerg fra Planteværnscentret i Lyngby og et med John Hochenhull,
lektor ved Landbohøjskolen.
I vinteren 1984 var der en lysbilledaften
”SiD om Bekæmpelsesmidler” med Mette
Rye Andersen.
34 |
Miljøkampagne
Fra den 18. til den 25. maj 1985 afholder afdelingens miljøudvalg en kampagne under
mottoet ”STOP giften, Brug ALTERNATIVER”.
Der er udstilling i afdelingens lokaler og en
aktion i Gågaden lørdag den 18. maj.
Til at styre alle aktiviteterne var der nedsat
en Udstillingsgruppe, en Gågadegruppe og
en PR gruppe. Der afholdes medlemsmøde
om ”Alternativer til Bekæmpelsesmidler”.
I 1986 afholdes en miljøaften om sprøjtegifte med Miljøkonsulent Sune Bøgh LO som
indleder.
Miljøudvalget var sammen med Gartnernes
Landsklub arrangør af den store høring om
”Alternativer til Sprøjtegifte på Offentlige
arealer”, lørdag den 26. maj 1987 med 170
deltagere i Folkets Hus på Enghavevej, hvor
både Radioavisen og TV Avisen var tilstede
og begge bragte samtale med landsklubbens
formand.
Afdelingen etablerer i 1988 et miljøbibliotek med oplysninger om de mange farlige
gifte som medlemmerne bruger.
I 1989 afholdtes tre fyraftensmøder om
”Sikkerhed på arbejdspladsen”, hvor der deltog 25 hver gang.
I 1990 afholder miljøudvalget en møderække med emnerne: Hvide Fingre, Arbejdstilsynet, Arbejdsmedicinsk Klinik og sluttede med
en film om Arbejdsmiljø.
Lørdag den 29. oktober 1994 starter miljøkampagnen for RENT DRIKKEVAND med en
underskiftsindsamling på Rådhuspladsen,
hvor vi fik 350 underskrifter. Den 3. december
var der indsamling ved Lyngby station og den
10. december ved Tivolis indgang. Der blev
indsamlet ca. 7.000 underskrifter landet over,
de blev i 1995 afleveret til Miljøminister
Svend Auken.
Sikkerhedshåndbog
Fra 1997 kan afdelingens Sikkerhedsrepræsentanter få den nye sikkerhedshåndbog udleveret i afdelingen. Samme år besluttes der
at yde medlemmerne støtte til Kiropraktor
behandling med højst 500 kr. pr. år pr. medlem.
Møde med Anette Abel fra Arbejdsmedicinsk Klinik. Emnet var: ”Den ringe sædkvalitet hos gartnerne”, dette skyldes arbejde
med de farlige sprøjtegifte.
Fagforeningen konstaterer nu, at rigtige
mange medlemmer har problemer med helbredet og at de ikke har nogen steder at gå
hen med dem.
På den baggrund ansætter fagforeningen
sin første Socialrådgiver i 1984. Det er Planteskolegartner Signe Busk, der har videreudannet sig til socialrådgiver. Signe skal rådgive medlemmerne i fagforeningen i spørgsmål som anmeldelse af arbejdsskader, nedslidninger, mv.
Signe fratræder pga. sygdom, hvorefter
Florence Brun ansattes i 1988. Ansættelse af
en Socialrådgiver viser sig hurtigt, at være en
stor gevinst for fagforeningens medlemmer.
Med Florence’s hjælp til anmeldelser, opfølgninger samt hjælp til, at anke myndighedernes afgørelser, hentes der mange millioner
kroner hjem til medlemmerne i erstatninger
for deres eventuelle nedsatte erhvervsevne
eller for svie og smerte.
| 35
I Gartner Tidende fra 1932 kan man læs om
sprøjtegifte:
”Ved brug i 2 o/oo styrke sprøjtet ud
ved et tryk på 12 til 15 atmosfære
kan det ikke undgås at sprøjtetågen
indåndes.
Ældre med dårlige lunger og hjerte
er ikke nær så modstandsdygtige
som raske, unge mennesker. Der er
eksempler på at unge, kan sprøjte i
14 dage før de bliver syge. De får
kvalme, madlede, åndenød og tryk
for brystet, smerter i hovedet, søvnløshed og diarré. Det hjælper ofte at
drikke sødmælk, der giver opkastning, og der kan da som regel arbejdes videre.
Der findes en aspirator til beskyttelse
mod nikotinfaren, den har den fejl,
at den koster 30 kr. Der findes også
en hætte vævet af brunt lærred, der
har et stærkt filter med dugfrit glas,
men den koster 35 kr. Der er lavet
forsøg med en ung mand, der har
haft nikotinforgiftning og mentes at
være immun. Han udførte sprøjtearbejde, men blev syg efter kun 2
dage”.
36 |
Ungdomsudvalget
Der var masser af
ballade!
Bo Kanstrup har om nogen
været med til at præge ungdomsarbejdet i Gartnernes
Fagforening. Her kigger han
tilbage på en række begivenheder.
BO KANSTRUP
Vi skal tilbage til efteråret 1981. Bo Kanstrup, der er nyudlært og med en spirende interesse for det faglige arbejde får for alvor
kam til håret, da fagforeningen spørger ham,
om han ikke har lyst til at være med helt i
front og skabe mere liv i det vigtige ungdomsarbejde.
“Ungdomsarbejdet var blevet ledet af en
voksenlærling i længere tid. I fagforeningen
mente man, at det i længden var uholdbart.
Man var reelt bange for at vedkommende
måske var noget ude af trit med ungdommens ønsker. Og det var altså her, at jeg kom
ind i billedet,” husker Bo Kanstrup.
●
Allerede året efter har Kanstrup gjort sig så
bemærket, at han bliver valgt ind i fagforeningens bestyrelse – på lige vilkår med de
øvrige bestyrelsesmedlemmer. Tidligere havde ungdomsrepræsentanter kun observatørstatus.
“Det var en masse ballade. Tidligere ungdomsrepræsentanter og nogle bestyrelsesmedlemmer var imod, at ungdomsudvalget
fik plads og stemmeret i bestyrelsen, men forslaget gik da med nød og næppe igennem.”
Ungdomsudvalget arbejder dog langt fra
alene og isoleret i Gartnernes Fagforening.
Man søger ud i byen og laver samarbejde og
alliancer.
“Allerede fra 1982 er vi aktive i Faglig Ungdom, København. På et tidspunkt er jeg også
medlem af forretningsudvalget i Faglig Ungdom, FU, og i Lærlinge og Ungarbejdernes
Landsorganisation, LLO, som begge var et
venstreorienteret medstykke til LO’s ungdomsarbejde. Ungdomsarbejdet var, set fra
min synsvinkel, langt mere stillesiddende end
FU og LLO, som samarbejdede om aktioner
og demonstrationer.”
Med baggrund i de samarbejdspartnere, vi
fik i FU i København, arrangerede ungdomsudvalget i Gartnernes Fagforening også nogle fælles offentlige mødeaftener i samarbejde med Jord og Beton og deres ungdomsafdeling.
“Dette blev meget kritiseret i fagforeningens bestyrelse, som sagde, at vi holdt for
mange møder i Kommuni(st)- stræde. Jord og
Beton lå i Kompagnistræde. Vi fastholdt dog
vores ret til at samarbejde med dem vi ville
samarbejde med.”
Bo Kanstrup kan også huske flere aktioner
og demonstrationer, hvor de unge gartnere
kom på banen og fik markeret deres holdninger. Bl.a. i julen ‘82, hvor man demonstrerer
under mottoet ”Ungdomsløn, nej tak” i samarbejde med PMF Gladsaxe. Det skete op til
OK-forhandlingerne i 1983. Gartnerungdommen lavede store gran-bogstaver med mottoet som blev vist på Gammeltorv / Nytorv.
Gartnernes Fagforenings Ungdomsudvalg til 1. maj demonstration i Fælledparken med krav
om strejkeret til lærlinge i 1990’erne.
| 37
Årsmøde
Ungdomsudvalget holdt en Miljø weekendkonference i København i forbindelse med
Gartnernes Landsklubs ungdomsudvalgs årsmøde i 1989. Samme år meldte Gartnernes
Fagforening sig ud af Faglig Ungdom og ind
i LO ungdom.
Ungdomsudvalget holdt møde i 1990. Der
kom 10 unge, de fleste i mange år. Udvalget
havde lavet en plakat, i samarbejde med
Gartnernes Landsklub om de krav lærlingene
stillede til den nye overenskomst i 1991.
Ungdomsudvalget afholdt en tredages
weekendkonference i 1992. De unge mærker
den stadig faldende interesse for fagligt arbejde.
Udvalget udsender spørgeskemaer ud til de
unge vedr. arbejdsmiljø. 66% kom retur.
Der blev i 1996 oprettet en Lærlingeforening på Frederiksberg
Selv her i det nye oplyste årtusinde har det
vist sig at være en fordel for lærlinge og ungarbejdere at være medlem af en fagforening.
I år 2000 måtte en væksthusgartner af med
28.000.- kr. i for lidt betalt løn til en voksenlærling En anden lærling var blevet groft underbetalt i 10 måneder, det kostede arbejdsgiveren 47.600.- kr.
Uddannelsesudvalget
Arbejdet med uddannelse af medlemmerne blev i starten varetaget af Oplysningsudvalget, men i 1990erne tog afdelingen mere
fat om emnet ved også at kigge på både lærlingeuddannelserne og arbejdsmarkedskurserne (AMU) – og i samme omgang blev der
nedsat et Uddannelsesudvalg. Udvalget fulgte udbudet af kurser og var bl.a. initiativtager til kurserne i ”Mindre gartnermaskiner”,
da der var mange på arbejdspladserne, der
manglede et nærmere kendskab til de maskiner som de anvendte i dagligdag.
●
38 |
Næstformand Mogens Nielsen (tv) på besøg
på Vilvorde i forbindelse med efteruddannelse af gartnere.
De mange ændringer, der skete og stadig
sker i lærlingeuddannelserne, blev også fulgt
ligesom der blev gjort et stort arbejde for at
skaffe deltagere til den nye ” Voksen Erhvervs Uddannelse” (VEU).
En ny uddannelse, hvor ufaglærte der er
fyldt 25 år og har arbejdet indenfor faget i
mindst 3 år kan få en faglig uddannelse på
kort tid. Uddannelsen er fuldt på højde med
lærlingeuddannelsen og afslutter med samme svendeprøve.
Udvalget var også initiativtager til samarbejdet med Havneskolen, der skulle give
medlemmerne de færdigheder, de ikke havde tilegnet sig i folkeskolen, så de fik kompetencer til at gå i gang med en faglig uddannelse. Det skete med tilskud i form af Voksen
Uddannelses Støtte (VUS).
Uddannelsesudvalget har også haft fokus
på uddannelsen af tillids-og sikkerhedsrepræsentanter, de såkaldte FIU-kurser.
Oplysningssudvalget
● Oplysning om arbejdsvilkår, rettigheder og
sikkerhed på arbejdspladsen var nøgleordene
for udvalgets arbejde helt fra starten i 1936.
Senere bliver det emner som gartnerfaglige
kurser, besøg på virksomheder, udflugter,
faglige udlandsrejser og fester, som udvalget
fik ansvaret for.
Året efter nævnes Oplysningsudvalget for
første gang, hvor der oprettes to studiekredse.
Efter en spæd start lykkes det i 1938 at få
fem studiekredse i gang. Tre kredse i ”Danmark for Folket”, en i ”Samfundskundskab”
og en i ”Den nye Arbejdsløshedslov”. Samme
år deltog fagforeningen i Fagenes Fest for
første gang.
Oplysningsudvalget afholdt
mange studiekredse i 1946:
l
l
l
l
l
l
l
l
l
l
l
Kooperationen og Fremtidens Økonomi.
Leder Stud. polit. Ivar Nørgaard.
Folkestyrets Problemer. Leder Poul Skovbro.
Gartneri og Samfund. Leder Hartvig Nielsen
Kommunalt Kendskab. Leder Konstruktør
Erik Duchardt.
Sovjetruslands Problemer. Leder Cand jur.
Erik Schmidt.
Aktuelle Faglige Problemer. Foredragsrække.
Arbejdsproblemer ved Stadsgartnerens område. Leder fra Stadsgartnerens Kontor.
Latinske Plantenavne. Leder Gartner Poul
Mark.
”Kender Du dit Fag?” Foredragsrække. Leder Gartner N. Ulrichsen.
”Botanikkredsen i Gentofte” Hver onsdag
på biblioteket på Vangedevej.
Mødeteknik og Dirigentvirksomhed. Leder
R. Christensen Bonde.
l
l
l
Plantekendskab, Træer og Buske, Sommerkreds hver onsdag i Arbejdernes Læseselskab, Nørre Søgade. Tegnekredsen. Starter
den 13. maj.
Kurser for ledige: Dagkursus på Teknologisk Institut: Beskærerkursus I. Nyt Beskærerkursus II. Samt Kursus i Sygdomsbekæmpelse.
Aftenkursus på Teknologisk Institut for Anlægsgartnere. Pris 50.00 kr. Tilskud kan søges. Der er Kursus i Opmåling, Nivelering
og Kalkulation, Klasse I for begyndere og
Klasse II for dem der har gennemgået klasse I. Aftenbeskæringskursus i 9 uger der afslutter med eksamen.
Den første
UDFLUGT
Søndag den 22. Juli 1934.
Pris 7. kr. pr deltager.
Beløbet kan betales ad to gange.
Turen gaar til Gisselfeld, Bregentved,
Karise.
Med afslutning på Køge Strandhotel
STORT BAL til Klokken 1.
| 39
Der var 18 studiekredse med i alt 387 deltagere, og 203 ledige deltog i kurser på Teknologisk Institut det år.
Gartnernes Idrætsklub opfordrer: Få gennemarbejdet dine muskler og bevar din arbejdskraft, selv om du går arbejdsløs. Overofficiant Aaberg træner Gymnastik hver torsdag aften fra 19.00 til 20.00 på Matthæusgade skole.
Idrætsklubben efterlyser medlemmer, der
vil have en norsk kollega boende, når klubben får besøg af 2 Fodboldhold og et Damehåndboldhold fra Oslo. Der er gymnastik
hver onsdag Kl. 20-21 på Oehlenschlægersgades Skoles Gymnastiksal. Alle kan være med.
Der er Koldt og Varmt vand. Som noget nyt
starter klubben en bordtennisturnering i Ørsteds kro på H.C. Ørstedsvej. Klubben afholder stort ande-, gåse og flæskespil i Nørrebros Selskabslokaler, Griffenfeldtsgade, med
mange fine gevinster på række og plade.
Efter spillet stort bal til normal lukketid.
Alle er velkommen!
Oplysningsudvalgets
sammenkomst
Den 21. oktober 1938 kl. 19.30.
Folketingsmedlem
Nina Andersen taler om:
”Kvindens Syn paa, at Manden gaar
i Studiekreds”
Vinterens Program for Studiekredse
og Foredrag
Forfatteren Carl Hallberg
læser Arbejderdigte
Medlemmer med Damer Gratis adgang
Fagforeningsbogen vises ved Indgangen.
40 |
Oplysningsudvalget
afholder i 1957 et stort
møde på Landbohøjskolen
”Har mestre og svende i Handelsgartneriet fælles interesser?”
Underemner: Liberalisering eller
planøkonomi? Eksport og Import,
Gartneriernes rationalisering,
Samarbejdsudvalg i gartnerierne?.
Talere: Amtsrådsmedlem handelsgartner
Poul Callisen
Folketingsmand, kommunegartner
Chr. Thomsen.
Året efter deltog 106 af afdelingens medlemmer i studiekredsarbejdet.
Med besættelsen i 1940 kom der rigtigt
gang i oplysningsarbejdet med studiekredse
i Tysk og Engelsk for begyndere samt to kredse i Botanik. Disse kredse følges op med nye
kredse i:
Tegning, Botanik for viderekomne, Erhvervsgeografi, Engelsk for viderekomne,
Tysk for viderekomne, Samfundskundskab,
Dansk og Regning. Jordbunds- og Gødningslære, underviser var her Erik Skovby, der senere blev forstander på Vilvorde. Denne vinter deltog ca. 10% af afdelingens medlemmer i en studiekreds, hvilket mange af de
store fagforeninger misundte os, der var 12
kredse med i alt 213 deltagere.
På kongressen i 1941 blev Forbundets Oplysningssekretariat oprettet på forslag af vores fagforening.
Studiekredsene denne vinter var spredt på
mange skoler, Mattheusgades Skole, Sct.
Hansgades Skole, Øresundsvejens Skole, Pr.
Charlottegades Skole og på Biblioteket i Vangede.
Øverst:
Busudflugt for fagforeningens medlemmer i 1952.
I midten:
Havnerundfart arrangeret
af oplysningsudvalget i
1992.
Nederst:
Fagforeningen på besøg
i Folketinget i 1983, med
foredrag af Socialdemokraten, MF, Jens Risgaard
Knudsen.
| 41
Medieudvalget
● Jørg en Dyrehauge fortæller:
“Og det skete i de dage at DR’s radiomonopol blev brudt. Nu måtte man lave Lokalradio, og det gjorde vi så.
Vi deltog ivrigt, og så kolossale muligheder
i det nye frigjorte medium. Vi måtte have et
medieudvalg.
Et medieudvalg blev valgt, og så blev der
indkøbt diverse elektronisk grej. Vi købte
bl.a. en 4-spors kassettebåndoptager, der
kunne en masse med miksning osv., hvis vi ellers fik tilsluttet diverse ledninger. Vi måtte
på kursus.
Kurset var på Svendborgskolen, hvor vi lavede en radioudsendelse som parodierede
”Lykkehjulet”, en gættekonkurrence. Denne
udsendelse blev udsendt af en snes små lokalradioer landet over.
Vi stiftede bekendtskab med en elektronisk
dims, et teknisk vidunder der kunne lave en
masse finurligheder. Den kunne bl.a. styre
flere diasprojektorer på én gang, men det
tog tid, lang tid. I dag laves sådant noget ved
hjælp af PowerPoint på en PC’er.
Under en miljøkampagne i fagforeningen
kom meget af det tillærte os til gode. Vi blev
interviewet til TV og gik ud i flere lokale radioer bl.a. Sokkelund Radio der sendte i København.
Joh’, vi gik rigtigt til medierne og mange
gange ret uforberedte. Tiden gik, og vi løb
med, så godt vi kunne. Det blev til en små 15
radioudsendelser i alt.
Det var en sjov tid og en lærerig tid. Må efterfølgende forstå elektronernes vej.
Hvis fagforeningen i dag skulle følge med
tiden, ja så skulle der laves udsendelser til de
lokale TV stationer, som der er mange af“.
Jørgen Dyrehauge
42 |
Gartnernes efterlønsog pensionistudvalg
Eller det hemmelige udvalg – hvorfor det? Jo
kort efter starten var der mange flere efterlønnere og pensionister i fagforeningen end
der var plads til i de trange lokaler i Valdemarsgade. Så møderne blev ikke bekendtgjort, der kom kun de, der vidste, hvornår der
skulle være møde. Senere, efter flytningen til
Alhambravej, blev dette lavet om, og der
kunne nu komme alle, der havde lyst.
Oda Hilligsøe fortæller om starten:
“I 1978 gik min mand Erik Hilligsøe på efterløn som 62 årig. Det var der også en hel del
andre gartnere, der gjorde. Efterlønnerne
skulle aflevere en erklæring for at få efterlønnen udbetalt. Det foregik på en fast dag,
hvor alle var samlet i fagforeningens lokaler
i Valdemarsgade.
Fagforeningens formand Kristian Pedersen
spurgte Erik, om han ville komme ned og tale
med efterlønnerne. De havde mistet deres
netværk på arbejdspladsen og havde behov
for at tale med kolleger. De ansatte i fagforeningen havde ikke tid til dette sociale arbej●
de. Erik sagde dog ja til at snakke med de ældre og drikke en øl med dem.
Månedsmøder
Det var ikke nok, så man begyndte at holde
møde en gang om måneden om aftenen.
Sigfred, der var faglig sekretær i fagforeningen, lavede kaffe og Erik og jeg serverede kaffe med brød til de fremmødte. Der
kom en 15-20 stykker hver gang, for der var
ikke plads til flere.
Vi holdt bankospil for at få penge til driften. Pengene var små, medlemmerne betalte
15 kr. halvårligt, og i begyndelsen fik vi ikke
en øre i tilskud fra fagforeningen.
Vi så film fra rejser, som vore medlemmer
havde taget. Bl.a. husker jeg Carl V. Hansen,
en væksthusgartner der havde rejst meget og
havde meget at fortælle.
Vi havde også besøg af Jens Risgaard Knudsen, MF for Socialdemokratiet og tidligere
sekretær i Gartnerforbundet.
Tiden gik, og hen på efteråret 1979 var der
nogen, der foreslog at holde møderne om dagen. Man ville gerne hjem, mens det var lyst.
Alhambravej
Da fagforeningen i 1983 flyttede til Alhambravej, fik vi bedre forhold. Vi var over 40 til
møderne, det betød at de to wienerstænger
blev skåret i stadig mindre stykker, for at alle
kunne få. Pengene var stadig små. Vi gik efter tilbud og fandt en bager, hvor vi kunne få
tre snegle for en tier.
En gang fik vi fastelavnsboller, den rene
luksus, men kun denne ene gang.
Vi fik en ordning, så fagforeningen betalte
for en årlig sommerudflugt med bus. Det år
vi var flest, var vi 52 på tur til Tystrup Bavelse
søerne.
Efter Erik gik bort, har jeg fortsat med at
komme i klubben, hvor jeg stadig kender flere, selv om der er mange, der ikke er her
mere“, slutter Oda.
Hans Christian Westh fortæller:
“Jeg gik på efterløn i april 1986 efter mange
år som tillidsmand for gartnerne i Brøndby
kommune. Det var derfor naturligt at deltage
i Efterløns- og pensionistudvalgets arbejde.
●
Forårsfest og skovtur
Da jeg kom med, var Erik Hilligsøe tovholder
og igangsætter. Vi mødtes til sammenkomster på Alhambravej, hvor vi havde forskellige til at indlede.
Hvert år havde vi en forårsfest en lørdag. Vi
betalte selv for fortæringen. Harmonika
Knud spillede for til de sange, der i forvejen
var ønsket af deltagerne.
Når vi var på skovtur, filmede jeg deltagerne. Vi kunne så se os selv og hinanden ved et
møde om efteråret. Jeg har en 4-5 film, og de
vil sammen med mine øvrige efterladenskaber blive afleveret til Arbejderbevægelsens
arkiv.
Kolonihavebesøg
2-3 gange arrangerede vi besøg ude i min kolonihave i Brøndby. Vi startede kl. 10.00 med
en rundvisning og sluttede ved middagstid
med kaffe, øl/vand til maden, som vi nød i
festlokalerne ved marketenderiet.
Sammenholdet er det bedste ved Seniorklubben, og det at vi fortsat kan samle gartnerne om det faglige og det politiske, betyder meget. Jeg lægger mest vægt på det
menneskelige frem for de politiske forskelle“, slutter Hans Christian Westh.
| 43
Gartnernes Idrætsklub
Den 14. april 1943 var der stiftende generalforsamling i Gartnernes Idrætsklub (GIK).
Kontingent var 1,50 kr. for aktive og 25 øre
for passive medlemmer pr. måned.
Foreningen begynder med at spille håndbold først i maj med træning hver tirsdag aften kl. 19 til 21 på banerne ved Zionvejens
Skole ved Strandvejens Gasværk. I juni tilbyder man fodbold på en fortrinlig bane i
Brønshøj.
Idrætsklubben åbner vintersæsonen med
gymnastik på Gasværksvejens Skole den 7.
okt. fra Kl. 19.30 til 21.30. „Ret din krumme
ryg“ står der på plakaten. „Efter Gymnastiktimen får du et forfriskende styrtebad“.
Gartnernes Idrætsklub havde 160 medlemmer et par år efter starten. Udover de fysiske
sportsgrene tilbød klubben også skak på Afholdshjemmet i Rantzausgade.
●
De tyske tropper kapitulerer ved Stalingrad.
44 |
Studietur til MALMØ
med FLY 1952
Som afslutning på Anlægsgartnerkurserne i København, tog deltagerne Mestre
og Svende en søndag morgen med fly til
Malmø for at se hvordan svenskerne anvender sten og fliser. Start fra Dagmarhus
kl. 7.00 med bus til Kastrup lufthavn. Efter 11 min. flyvning lander vi i Malmø
kl. 8.00, hvor vi blev modtaget af vore
svenske kolleger Tuvesson og Nilsson, der
viste rundt.
Der bygges meget i Malmø for tiden,
vi så mange store og små nyanlæg. Svenskerne bruger mange flere sten og fliser,
end vi gør herhjemme.
Det var en flot dag ledet af Jyllinge Sørensen og H.P. Samuelsen. Vi kan have et
stort udbytte af at få en udveksling af fagets udøvere ikke alene mellem København og Malmø men også andre byer.
Denne udveksling kunne sikkert formidles af de respektive organisationer.
Stille!
Gartnerne synger
Den 1. marts 1934 stiftes Gartnernes Sangkor. Koret blev senere til Forbundets Sangkor,
men bestod af medlemmer af Gartnernes
Fagforening. Ledelsen blev hurtigt overtaget
af Poul Skovbro som formand. Sangkoret
blev et aktiv i agitationen, det medvirkede
ved møder og ved fester. Ved alsangstævnet
i Fælledparken i 1940 var sangkoret også på
scenen foran 150.000 gæster.
Til forårsfesten i 1946 antog sangkoret en
lønnet balinspektør. Festen var en mægtig
succes og gav et stort overskud på 457,15 kr.
enormt mange penge – dengang. Koret tog
også ud og sang om morgenen til sølvbryllupper.
Hvert år, efter sæsonen holdt koret fest
med damer! Der var fællesspisning og menuen stod på eksklusiv kalvefilet og is. Der blev
sunget flere sange forfattet til lejligheden.
Under det efterfølgende kaffebord med
blødt brød blev der afholdt en auktion over
de medbragte pakker. Beløbet fra auktionen
gik ubeskåret til syge medlemmer.
●
Sangkorets
Forårsfest 1946
Sangkoret v. Leder Hr. Ove Bendtsen
Skuespiller ved Det Kgl. Theater:
Rasmus Christiansen
Parodisten: Johan Thiersen
Skuespillerinden: Gerda Gilboe
Sangeren: Johannes Wahl
Konferencier: Johan Thiersen
Efter underholdningen er der Bal ved
Bror Kalles Kapel. Billetter á 1.25 kr.
Arbejdsløse kolleger får billetter på
kontoret.
Gartnersangen
Vi vandrer hver Dag paa den yppige
Muld,
Naar Sommerens Solstraaler brænder,
og Blomsterne glitrer som glinsende Guld
plejet frem under Gartnernes Hænder.
I Efteraarsstormenes drønende Kor
vi værner om alt det, der vokser og gror,
i Sommer og Vinter, ved Høst og ved Vaar,
vi planter og pløjer og høster og saar.
Og vi er jo Venner med Mulden, der naar
fra Landet til Byernes Gader,
og helt ud til Havet, hvor Braadsøer slaar
ind mod Kysternes Flader.
Og Havet og Mulden og By tæt ved By
er Danmark, hvor Folket skal skabe det
Ny.
Vi vandrer paa Muld, men i Haandslag
med dem
fra Havstormenes Gang og Fabrikkernes
Gem.
Og værner vi nænsomt hver Blomst og
hvert Træ
– det gror under Gartnerens Hændervi kan ikke selv bare liste i Læ.
men vor Plads og vort Virke vi kender.
En Verden skal blomstre i Skønhed og
Glans,
og Arbejdets Folk binde Sejrens Krans,
i Solskin og Slud eller Stormenes Dag
vi værner om Folkets og Frihedens Flag.
Oskar Hansen.
Skrevet til Gartnernes Sangkor
| 45
Den første rejse i
udlandet
l 1952 er året, hvor de københavnske gartnere for første gang drager til udlandet –
sammen. Turen gik til Tyskland, Holland, Belgien og Luxembourg i dagene 10. til 19. august og foregik med ”Viking Nordturist” hvis
ene direktør, Kaj Gnatt ledede turen. Af de
gamle dokumenter kan vi læse, at „Turen forløb uden uheld af nogen art“. Der deltog 25
medlemmer, hvoraf 7 havde taget deres hustruer med. Prisen var 500 kr. med et depositum på 50 kr.
Turen gik fra København til Korsør, derfra
med båd til Kiel. På turen ned gennem Tyskland gør især de mange ruiner et stærkt indtryk på deltagerne. I Hamborg er der beregnet, at der endnu ligger 200.000 mennesker
under ruinerne. I Holland besøges den verdenskendte Morheim Planteskole og Arnhem
med gravene over de allierede 8.000 faldskærmssoldater, der blev dræbt ved de hårde
kampe, næsten ingen overlevede.
I Belgien besøges den sønderbombede by
Liege og Drypstenshulerne ved Han sur Lesse.
Hjem gik det gennem Luxembourg over Koblens og Rüdesheim. Denne første rejse blev så
stor en succes, at den blev efterfulgt af mange flere i de kommende år.
●
Gartnerforbundet lagt
sammen med DASF
Gartnerforbundet blev 1. okt. 1972 lagt
sammen med DASF – og det fik betydning for
oplysningsarbejdet. Der havde været stor
utilfredshed med, at der ikke i sommeren
1973 har været afholdt mandagsmøder. Der
havde været for få deltagere til udflugterne,
og de havde været for dårligt annonceret.
Der stod intet herom i FAGBLADET. Det bety-
der også, at kilderne vedr. oplysningsarbejdet
tørrer ind. Der er ingen protokol med referater, der fortæller om, hvad der videre skete.
Der er kun fundet sporadiske oplysninger.
Bl.a. afholdes en aften med titlen“ ”Hvordan
du selv laver din kryddersnaps” og “Sikkerhed ved brug af motorsave”. Om de to arrangementer blev holdt i umiddelbar forlængelse af hinanden håber vi ikke.
Hvordan slipper vi af
med de borgerlige?
I 1986 forsøger klubberne sig med at afholde åbne bestyrelsesmøder. Der kom nu
ikke nogen, men man viste, at man var i takt
med udviklingen der gik på flade strukturer.
Oplysningsudvalget bruger også en del kræfter på arrangementer i kategorien,”Hvordan
kommer vi af med den borgerlige regering?”.
I samme periode har afdelingen pudsigt nok
fokus på undervisning i surbundsplanter.
En gruppe ledige stod bag et nyt udvalg i
1991: A-udvalget. A kan stå for arbejdsløs,
men også for aktivitet. Og aktivitet blev der:
Møde med afdelingens socialrådgiver. Udflugt til Teknisk Museum i Helsingør, hvor
man så udstillingen ”Alle tiders regnskov”.
Der var ture til Botanisk Have og Forstbotanisk Have. Udvalget fik en kort levetid, da de
ledige heldigvis kom hurtigt i arbejde igen.
Men det vidner om, at gartnerne altid har
været gode til selv at sætte en dagsorden og
være aktive i svære tider.
●
●
46 |
I 1986 er arbejdsløsheden på 9,6%.
Regeringen får støtte til Kartoffelkuren af de radikale, den skulle vise
sig at give store skadevirkninger
med mange konkurser, folk måtte
gå fra hus og hjem.
Forsiden af Fagbladet ved Gartnerforbundets sammenlægning med DASF.
På billede klubformand Hans Melgaard fra gartneriet Simon Andersen, Vedbæk.
| 47
Klub 1
Kirkegårdsgartnernes klub
I historiebøgerne kan vi finde oplysninger
om, at at den første gartner blev ansat på Assistents Kirkegård i København i 1805, men
første fra begyndelsen af 1900-tallet blev der
for alvor ansat gartnere ved de københavnske kirkegårde, som hørte under Københavns
Begravelsesvæsen. Chef for den afdeling var
direktør Berg, der selv var gartner, og han
fortrak den gartneriske arbejdskraft til driften af kirkegården frem for det tidligere personale, der bestod af tidligere underofficerer.
Den 1. oktober 1927 etablerede medlemmerne af Anlægsgartnernes Fagforening, der
arbejdede på Vestre Kirkegård, en klub under
navnet ”Anlægsgartnernes Klub Vestre Kirkegård”. Da det var den første klub i Anlægsgartnernes Fagforening, blev den kaldt for
klub 1. Klubbens første formand, Aage Rasmussen kunne på den stiftende generalforsamling meddele, at det kostede 1. kr. i indskud + 25 øre om måneden, at være medlem
af klubben.
I starten af 30’erne var der kommet flere arbejdspladsklubber til således, at man i 1931
under sammenslutningen Gartnernes Fagforening København kunne stifte Fællesklubben
for de Københavnske Kirkegårdes gartnerklubber.
●
Fyret – og genansat
På det tidspunkt var det ikke nemt at være
gartner ansat på kirkegårde og derfor kæmpede klubben da også med ganske få, men
meget basale problemstillinger. I 30’erne
handlede arbejdskampen om ”bare”, at have
et arbejde, så man kunne opretholde en indtægt, som kunne forsørge en familie. Kampen om arbejdet var således skærpet og diskussionerne om, hvad der var gartnerisk arbejde og hvad der var arbejdsmands arbejde
gik højt. Klubben mente, at gravpyntning
ved begravelser, vanding, mv., skulle udføres
af gartnerne og ikke af arbejdsmændene ligesom klubben mente, at granpålægningen,
som ”lugekonerne” udførte op til Jul, var
gartnerisk arbejde.
Diskussionen om anvendelsen af ”lugekonerne”på kirkegårdene forsatte selv om det
hurtigt lykkes for gartnerne, at overtage
granpålægningen. Men da to gartnere blev
fyret, alt imens lugekonerne forsatte deres
beskæftigelse, fremsatte klubben kraftige
protester overfor kirkegårds ledelsen. Det
lykkes, at få genansat de afskedige gartnere
samt til klubbens store glæde, blev der ansat
yderlige gartnere end de afskedigede. Knud
Jyllinge Sørensen vælges til formand for
klubben i 1934.
Gartnerne bliver ledere
I 1931 var der 17,9 % arbejdsløse.
Der var 72.000 ialt, deraf var de
20.000 uden understøttelse.
48 |
Kirkegårdene i provinsen, som på dette tidspunkt var private kirkegårde, har i den mellemliggende periode fået øje for de københavnske gartneres kvaliteter. Flere gartnere
bliver således ansat som ledere ude på om-
I 1932 var der 31,7% arbejdsløse,
ialt 138.416. Deraf er de 31.917
ikke medlem af en fagforening.
egnskirkegårdene og overfører dermed direkte storbyens metoder og skikke til resten
af landet, hvorved det gartneriske præg på
kirkegårdene styrkes.
Klubben udvides i 1935, da gartnerne på
Frederiksberg kirkegårde optages i klubben.
Ved den lejlighed fik de nye medlemmer en
post i klubbens bestyrelse. Samme år forsøgte
klubben, at indføres en friweekends-ordning.
Det forhindrer arbejdsmændene dog, som
var organiseret i Jord og Beton arbejdernes
fagforening. I samme forbindelse forsøgte
Dansk Gartnerforbund, at indgå en grænseaftale med Arbejdsmandsforbundet, i dag 3F,
men dette mislykkedes. Grænseaftalen kom
dog i hus nogle år senere, hvor man i aftalen
kunne læse:
”Vedligeholdelse af Vækster, Plantning
og Såning og Renholdelse af Busketter,
Alleer, Plæner, Grupper, Indhegning, Såning og Tromling og Klipning af græs
samt afstikning af kanter, opgravning af
træer og buske i Parker, Haver og Anlæg
og på Gravsteder, Klipning og Opbinding og Grandækning på samme er
GARTNERARBEJDE”
På samme tid spøgte ”lugekonerne” igen. De
havde nu fået udleverede beskærersakse,
hvilket gartnerne naturligvis protesterer
imod, da beskæring efter deres opfattelse var
gartnerisk arbejde. På Vestre Kirkegård bliver
otte mand med en dags varsel afskediget,
samtidigt med, at der ansættes tre ”lugekoner”. Efter fagforeningens indblanding må
overgartneren dog indrømme overfor afdelingsformand Poul Skovbo, at der er begået
en fejl og gartnerne genansættes.
Klubbens ti års jubilæum bliver fejret i 1937
med en medlemsfest for ca. 60 medlemmer.
Klubben havde til jubilæumsfesten bevilliget
250 kr.
Klubben måtte dog konstatere, at pengene
ikke rakte, da festen gav et underskud. Om
det var merforbruget der var årsagen til, at
gartnerne på Bispebjerg kirkegård dette år,
ikke havde lyst til, at betale deres kontingent
til klubben, vides ikke med sikkerhed. Men
problemer var der med at få Bispebjerg-gartnerne til, at betale kontingentet.
I 1938 opfordrede klubben til, at der udgives et blad for samtlige af afdelingens klubber, Bladet “Regula“ får en kølig modtagelse
af medlemmerne og bliver en økonomisk belastning for klubben, hvorefter det nedlægges igen.
Krigen – og krigsårene
Den gamle tanke om, at holde fri i weekenderne lever forsat i klubbens medlemmer op
igennem krigsårene. På den baggrund foreslår klubben en ordning om, at der holdes fri
om lørdagene fra kl. 11.30 (i alt 4 timer) samt
absolut afspadsering af alt arbejde der overstiger 48 timer ugentligt, men dels var arbejdsmændene endnu ikke klar på tanken,
og da arbejdsgiverne på Københavns Rådhuskrævede enighed blandt de ansatte, kunne
ordningen ikke indføres.
Uenigheden om, hvad der var arbejdsmandsarbejde og gartnerisk arbejde forsatte
op i 40’erne. I 1945 blev søen på Vestre Kirkegård renset af gartnerne. Arbejdsmændene protesterede og krævede gartnerne, der
udførte oprensningen, overflyttet, da de havde taget arbejdsmændenes arbejde. Sagen
ender med, at dette arbejde bliver erklæret
som værende fællesarbejde og gartnerne
blev stående.
| 49
Overenskomstresultatet for de kommende
to år blev vedtaget på et fællesmøde med
klub 3 med 155 ja og 15 nej stemmer. Gartnerne har nu en højere løn end håndværkerne. Det skyldes alene akkorden.
Klubben fylder 25 år
Kirkegårdsgartnernes klub fyldte 25 år i 1952.
Her er et citat fra festtalen, der blev holdt af
klubbens første formand Aage Rasmussen:
”25 år er lang tid, når vi skal se fremad,
men skuer vi tilbage, da er det kun kort. For
25 år siden da opkastede Chian Kai-Chek sig
til diktator for hele Kina. Hindenburg var
præsident i Tyskland og Madsen. Mygdal var
statsminister i Danmark. Det år samledes der
en lille flok gartnere fra Vestre Kirkegård for
at danne en klub til varetagelse af deres interesser. Det var nok i lige så høj grad den selskabelige som den faglige side af sagen, der
havde deres interesse, men begge dele forenedes“.
Opsvinget
I 1960 blev Klubformand Henry Museth selvstændig. I hans sted blev Kristian Pedersen
valgt.
Det blev vedtaget, at gartnerne ved Københavns kommune fra 1961 skal forhandle løn
sammen med de øvrige håndværkere i forhandlingsfællesskabet, Centralorganisationen for faglærte i Københavns kommune
(CFK).
Det medfører en stor debat, om gartnerne
skal have kvotaløn eller taktregulering. Efter
en lang debat ender resultatet med et ja til
taktreguleringen.
Ved juletid i 1963 sendte klubben en julehilsen til Overborgmester Urban Hansen,
hvor man gav udtryk for, at man ikke var glad
for den „julegave“ man fik hvert år den 23.
december, hvor man blev fyret og kun kunne
se frem til arbejdsløshed i tre måneder. Hilsenen var underskrevet personligt af alle de fy-
50 |
rede gartnere. Urban Hansen blev sur, han
benævnte brevet som ”et stykke snavset konceptpapir.”
Men hilsenen måtte have sat gang i noget
for i 1977, var det slut med vinterfyringer af
gartnere ved Københavns Begravelsesvæsen.
Desværre blev vinterfyringer genoptaget i
1999 af økonomiske årsager.
Kirkeministeriet vil have en
landsoverenskomst
Den 14. maj 1970 skete der en sammenlægning af de to kirkegårdsklubber: Klubben for
omegnskirkegårdene og den klub, der dækkede kirkegårdene i København og på Frederiksberg. Københavnerklubben fik formandsog kasserer posten, næstformands og sekretærposten tilfaldt omegnens kirkegårde.
I 1973 kommer der et cirkulære fra Kirkeministeriet, der fratager de enkelte menighedsråd retten til at forhandle løn. Ministeriet
stiler efter en landsoverenskomst. Det mislykkedes. Som følge af den nye overenskomst
skal alle ansatte på Gladsaxe Kirkegård nu
have faglært løn. Det er den bedste overenskomst nogensinde, og der er nu vinterbeskæftigelse til alle, foreløbig til den 24. januar.
I 1975 lykkedes det først at få indført en
weekendordning – noget Jord og Beton havde forhindret i mange år. Tænk en fem-dages
uge. Hurra!
349 medlemmer – det er klubbens medlemstal i 1983. Medlemmerne er beskæftiget
ved København og Frederiksberg kirkegårde,
samt ved omegnskirkegårdene og de kommunale kirkegårde i Gentofte og Lyngby.
Det lykkedes endeligt at få helårsbeskæftigelse ved Frederiksberg Begravelsesvæsen,
prisen herfor er, at gartnerne mister en mand
på hver kirkegård. Endelig byder året på en
protest mod at gartnerne på Frederiksberg
Kirkegård blev sendt ud på gaderne om vinteren for at feje hundelorte op.
Granpålægning før jul er en
udfordring for den kreative
gartner.
| 51
Bispebjerg Kirkegård 2007. Tillidsrepræsentant Torben Nielsen (tv) med eleverne Channaf (mf)
og Nordin (th). Eleverne var en del af projekt "Fælles Ansvar" om integration og Sociale klausuler på arbejdsmarkedet
Spritballoner og lås på
ølautomaten
Ny struktur betyder opdeling
efter overenskomstforhold
På klubbens forårsgeneralforsamling med 48
deltagere gik det ikke stille af. Otto Weber
trak sig som formand. Ved afslutningen af
generalforsamlingen foreslog et medlem, at
klubben til næste generalforsamling skulle
indkøbte spritballoner, der skal pustes op ved
indgangen for at holde de fulde ude. Det
hele sluttede kl. 22.30 uden at dirigenten takkede for god ro og orden. Efter generalforsamlingen blev Klaus Frederiksen konstitueret som formand indtil efterårsgeneralforsamlingen, her blev Leif Martini valgt til
formand.
For at få styr på klubbens generalforsamlinger vedtages der en ny forretningsorden:
Kun én øl pr. mand og først efter formandens
beretning. Derefter skal ølautomaten skal
være låst!
I 90‘erne arbejder klubben meget på at uddanne tillids,- og sikkerhedsrepræsentanterne. Klubben arrangeret således et kursus for
sikkerhedsrepræsentanter ansat på kirkegårdene. Derudover stiller man foreslag til afdelingen om at der bliver udarbejdet tillidsmandsmapper til samtlige af afdelingen tillidsrepræsentanter.
På generalforsamlingen i 1993 blev det
vedtaget, at ændre klubstruktur således, at
kirkegårdsgartnerne bliver opdelt efter overenskomstforhold. Hvilket betød, at kirkegårdsgartnerne i København og Frederiksberg kommune overflyttes til den kommunale klub og gartnerne ansat ved omegnskirkegårdene overflyttes til klub 5, som derefter blev en ren STK klub.
I 1994 bliver den Nordsjællandske Statshave
52 |
klub opløst. Repræsentanter fra arbejdspladserne i Frederiksborg Slotshave og Fredensborg Slotshave deltager forsat på klubbens
bestyrelsesmøder.
I midten af 90èrne er behovet for løbende
kommunikations mellem afdeling, klub og
arbejdspladserne så stort, at klubben beslutter sig for, at etablere to netværksgrupper. Et
indenfor Bykirkegårderne og et for Statshaverne.
Særligt netværket for Bykirkegårdene bliver i starten en stor succes. Netværket viser
sig meget nyttigt til, at holde tillidsrepræsentanterne orienteret om udviklingen indenfor
overenskomst området og i kampen for at
opnå ret til at oprette samarbejdsudvalg eller
deltage i menighedsrådsmøder.
Indenfor FSB kan det blive et problem at Inspektørerne nu får mere magt og at de vil erstatte gartnere med ejendomsfunktionærer.
De offentlige arbejdspladser er kommet på
gaden for at støtte Ribus i Esbjerg. Der er afgang med bus hver tirsdag aften kl. 17.00
med mødetid 15 min. før med hjemkomst
onsdag aften tidligt.
1994:
l
l
l
Antallet af ledige i offentlige jobtilbud er fordoblet på 5 år. Arbejdsministeren slår fast at langtidsledige i jobtilbud ikke længere
må fortrænge fastansatte i det offentlige.
Byretten frikender 16 af de 26 tiltalte i sagen om uroligheder den
18. maj 1993.
Arbejdsløsheden steg i maj måned til 354.500. Det Økonomiske
Råd foreslår at mindstelønnen
nedsættes. SiD siger NEJ.
Vi udsender FRIbus bladet til alle tillidsmænd. Klubben bevilliger 5.000 kr. i støtte.
Vores område inden for staten har fået hævet antallet af uddannelsesuger fra 27.000 til
47.000 uger, det er så vores opgave at hjælpe
medlemmerne på disse kurser. Som noget nyt
er der indført tavshedspligt i ansættelsesaftalerne i Bernstorffs Have.
Fagforeningen har sikret de to fyrede medarbejdere på Sorgenfri og på Bernstorff Have
en måneds ekstra løn.
Samtlige medarbejdere på Glostrup Kirkegård har i 1996 fået en advarsel i strid med
reglerne herom.
Klubben nedsætter et udvalg der skal udarbejde et arbejdsprogram for klubben og
udsende et klubblad og klubben foreslår, at
vi får en rapport fra arbejdspladsbesøg på vores område, så vi kan følge op.
Der varsles nedskæring af personalet på
DTU i Lyngby. Rosenborg, Frederiksberg, og
Fredensborg Haver røres ikke i denne omgang af udlicitering.
Charlottenlund overgår formentlig i licitation, det samme gælder Sorgenfri og Søndermarken der ikke længere betragtes som kerneområder.
Klubben anbefaler i 1998 et Nej til Amsterdamtraktaten på grund af bl.a. manglende
demokrati, dårlig miljøpolitik og EU militær.
I 1999 har klubben 357 medlemmer. Deraf
er de 326 statsansatte, resten fra boligselskaberne.
Vores nye overenskomst blev i SiD stemt
hjem med 70% ja stemmer. I vores klub stemte 84 nej mod kun 57 ja stemmer.
Der er indført en flextidsordning på Grøndalslund Kirkegård.
Som noget nyt afholdt Kirkegårdsforum
møde på Gladsaxe kirkegård i 2000. Emnerne
var bl.a. Alkoholpolitik, Medarbejderudviklingssamtaler, Nye lønforsøg, Modtagelse af
nye medarbejdere.
| 53
Klub 2
Anlægsgartnernes klub
● Klubben blev stiftet i 1932, som en klub for
anlægsgartnere.
Gennem alle årene har der inden for klubbens område været ført mange faglige sager,
som deprimerende nok ikke har ændret sig
meget i deres indhold siden starten: sager
mod arbejdsgivere, som har undladt at indbetale feriepenge, ikke havde betalt overarbejde og havde ansat uorganiserede.
Klubben fik indført muligheden for at arbejde på akkord, hvilken gennem årene har
været en mulighed for at hæve den lave gartnerløn op til et mere acceptabelt niveau. Derudover har klubben været involveret i mange
sager, der handler om græsen mellem gartnerarbejde og brolæggerarbejde.
I 1946 var klubben med til at stifte den kooperative ”Anlægsgartnerforretningen Flora”,
en forløber for J&B A/S. Klubben har gennem
alle årene desuden været meget aktiv for at
hæve uddannelsesniveauet for anlægsgartnere ved selv at afholde kurser og ved at arbejde for flere kurser i uddannelsessystemet.
I 1992 blev klubben lagt sammen med væksthus- og planteskolearbejdernes klub, og
klubben organiserer i dag inden for områderne: anlægsgartneri, planteskole, væksthus,
golf, indendørsbeplantning.
Her er et uddrag over store og små begivenheder gennem tiden.
I 1932 var der 31,7% arbejdsløse.
I alt 138.416. Deraf er de 31.917
ikke medlem af en fagforening.
54 |
I midten af 30‘erne steg interessen for akkordarbejde med sten og fliser, derfor begyndte kolleger, der netop havde sten og fliser som område, at opmåle og tage tid på arbejdet, for på denne måde at skaffe den
rigtige pris.
Oplysningerne skulle tilstilles Klubbestyrelsen, der ville udarbejde forslag til akkordpriser til brug ved forhandlingerne. Den første
priskurant vedrørende Fliser og Klinker blev
indgået med Dansk Anlægsgartnerforening i
1940.
Anlægsgartnerforeningen krævede pristalsreguleringen stoppet i 1940 på grund af
krigen.
Sagen blev af forbundet forelagt for Klub
2. Klubben sagde nej tak til forringelsen. Dette standpunkt blev derefter bakket op af forbundet, men det hjalp ikke, da Folketinget
ved lov af 30. maj 1940 ophævede pristalsreguleringen.
Anlægsgartnernes Klub
Fest den 24. februar 1939
Lysbilleder og Foredrag ”
Fra Ebert til Hitler” af Carl Erlich
Derefter:
Midnatskabaret ”Rosen Blusser”
Billetpris med bal til kl. 2 eller 3 ? alt
iberegnet.
Anlægsgartnernes
Vinterfest 1943
Billetpris kun 50 Øre.
Amerikansk lotteri hvor du kan
vinde:
1 hl. Koks, 1 Td. Kartofler, Smør
Kaffe (ægte), Sæbe, Diverse Stege
Alt i fineste ægte varer, erhvervet på
fuldt lovligt vis, og altsammen uden
at der skal afleveres mærker.
1 Chance kun 50 Øre.
Konflikt mellem
brolæggere og gartnere
Der var mange konflikter mellem brolæggerne og gartnerne, om hvem der skulle udføre
belægningsopgaver, her er et par eksempler:
Brolæggerne ville lægge fliser på en terrasse, men gartnerne fik en kendelse på, at dette
er gartnerarbejde.
Senere opstod endnu en sag, denne gang
vedrørende anlæg og fliselægning i ”Stefansgaarden”. Sagen blev afgjort til gartnernes
fordel.
Omsider blev der udarbejdet et “Tillæg til
Grænseaftalen om Brolæggerarbejde“, som
fastslog:
”Der hvor der skal udføres Færdselsgange
fra Fortov eller Kørebane til Bebyggelsen – i
Lighed med det, der er udført i Humlevænget
Afd. 1. Viksøvej i Husum – hvor disse løber
igennem haveanlæg af privat karakter er,
uanset om dette er For- eller Baghave, Gartnerarbejde”.
Ikke desto mindre opstod senere nye sager,
f.eks:
Der skal anlægges en brandvej med natursten nedlagt i jord, hvorimellem der skal sås
græs. Brolæggerne påstår, at de skal nedlægge stenene og gartnerne kun skal så græs.
Opmandskendelsen fastslår at det hele er
gartnerarbejde.
Grønt kooperativ
I efterkrigsårene slog den kooperative tanke
også igennem indenfor anlægsgartnerområdet:
Den 18. april 1946 opstarter den kooperative ”Anlægsgartnerforretningen Flora” med
Knud Pedersen som formand og Poul Skovbro
og anlægsgartnerne Hilligsøe, Kærsgaard og
Rasmussen i Bestyrelsen.
Starten fik følgende kommentar i Anlægsgartnermestrenes blad:
”Vi anlægsgartnere er i almindelighed optimister, men for at tro, at man indenfor vort
lille arbejdsfelt skulle kunne drive en koope-
| 55
rativ virksomhed, der vil få økonomisk betydning ud over at skaffe et levebrød til en eller
flere af spidserne i Gartnerforbundet. Selv om
man havde 10 af den slags forretninger, vil
udbyttet være så minimalt, at man må anskaffe sig en lup for at få en smule fornøjelse
af gulddyngen”.
Den Kooperative Anlægsgartnervirksomhed havde i 1949 arbejde i gang til 20.000 –
30.000 kr., der var givet tilbud på et større arbejde, hvorfor aktiekapitalen på de 10.000 kr.
ikke rakte. Fagforeningen trådte til med flere
penge og de enkelte klubber tegnede også
aktier.
l
l
Masser af sager
I efterkrigsårene var der meget gang i anlægsgartnerfaget, og der var ikke altid lige
meget styr på løn og overenskomstforholdene. Det vidner de mange førte sager om. Her
er et udpluk, der viser, hvilke problemer klub
og afdeling baksede med:
l Ved et mæglingsmøde er anlægsgartner-
mester Ejsted gået med til at betale 494 kr.
i skyldig arbejdsløn til et medlem.
l I 1953 er A. Bech, Charlottenlund gået med
til at betale et medlem løn for to timer plus
% for ikke rettidig udbetaling af løn i alt
10,62 kr.
l Sv. Jonasen København havde overtrådt
overenskomsten ved ikke at henvende sig
i fagforeningen for at få anvist arbejdskraft og antaget en uorganiseret mand. Sa-
Den nye Grundlov blev vedtaget ved
folkeafstemning.
Landstinget var nu afskaffet, og der
blev indført kvindelig arvefølge.
56 |
l
l
l
l
l
gen ordnes ved, at Anlægsgartnerforeningen erklærer, at den vil instruere sine medlemmer om at denne bestemmelse skal
overholdes.
En faglig voldgift har givet fagforeningen
ret i at Ingemann Hansen, skal aflønnes efter akkordpriskuranten til 2,49 kr. pr. m2
ved lægning af fliser ved bebyggelsen ”Bellahøj”.
I 1954 var der uenighed med Ingemann
Hansen om udbetaling af akkordoverskud.
Sagen forliges ved at mester betaler 557,43
kr. Der fradrages 106,45 kr. beregnet til at
lave en del af arbejdet om. Anlægsgartner
A. Bech havde ”glemt” at betale for overtid efter overenskomsten og gik med til at
efterbetale 128,50 kr.
I 1955 beskæftigede fem mestre uorganiserede. Det kostede i snit 100 kr. pr. ansat.
Fem andre havde ”glemt” at betale 1.862
kr. i løn. Det var beløb fra 70 kr. til flere
hundrede kr.
I 1956 måtte Eskild Andersen betale 70 kr.
i skyldig løn + 5,20 kr. i feriepenge + bod
75 kr.
I 1957 var der syv mestre, der havde ansat
folk, der ikke var medlem af fagforeningen
og fem havde glemt at betale til sygelønsfonden.
Året efter var den gal igen, Ancher havde
snydt ni medarbejdere for 4.595,90 kr. i feriepenge.
Ni mestre havde undladt at betale til Sygelønsfonden. De måtte dele en bod sammenlagt 1.700 kr.
LDA formanden skriver i mestrenes blad:
”NU må det være slut. Der er alt for mange
mæglingsmøder om betaling til Sygelønsfonden.”
Men det hjalp ikke. Allerede næste år havde de sædvanlige otte-ti anlægsgartnermestre ”glemt” at betale til sygelønsfonden. Det
kostede en bod til hver på 100-300 kr.
Anlægsgartneri er hårdt fysisk arbejde.
Dog kan maskiner tage over som for
eksempel græsslåning på skråninger.
| 57
Samme år skriver formanden for Anlægsgartnerforeningen:
”Alle de afholdte mæglingsmøder med
Gartnerforbundet kunne have været undgået, hvis blot vore medlemmer havde overholdt overenskomsten”.
Mangel på arbejdskraft
I slutningen af 50’erne mærkedes manglen
på kvalificeret arbejdskraft, der gav sig bl.a.
udtryk i en kollegial voldgift om tyveri af arbejdskraft. En mester havde budt en traktorfører 5,65 kr. i timen mod de 5,14 kr. der stod
i tariffen, og som han fik hos den gamle mester. Sagen ender med en kollegial misbilligelse til arbejdsgiveren af dette tyveri af en
traktorfører.
I 1956 klager anlægsgartnermestrene til
ombudsmanden over, at staten og kommunerne betaler for høje lønninger. Det betyder,
at anlægsgartnerne ikke kan få tilstrækkelig
arbejdskraft. Ombudsmanden afviser at behandle klagen, idet den falder udenfor hans
sagsområde.
5.000 sten – om dagen
Albert Sabransky fortæller om arbejdet på
Amtssygehuset i Glostrup fra 1956 til 1961:
”Vi satte chaussesten i titusindvis, 16.000
m2. i alt. Vi havde dengang fra 14 til 18 kr. i
timen ved arbejde på akkord, hvor lønnen i
1962 var 5.95 kr. i timen.
Vi kunne således tjene det tredobbelte ved
I 1990 er der 11% arbejdsløse i
gennemsnit hele året
Socialforskningsinstituttets rapport
fastslår at 30.000 lever i dyb fattigdom og er hjemløse, dertil er der
170.000 fattige. Hver anden indvandrer lever i dag af offentlig hjælp.
58 |
akkord. Vi kunne to mand sætte ca. 40 m2.
om dagen. Det højeste jeg selv har været
oppe på er 56 m2 på en dag. Det er ca. 5.000
sten. Vi knoklede virkelig. Det kunne kun
lade sig gøre, fordi vi var blevet specialister i
chaussesten.
Vi fik mange penge med hjem, og jeg købte først motorcykel, senere bil. Vi sled også
for det – tit med en arbejdsdag på op til 12
timer.“
Ny landsklub
Klub 2 havde 713 medlemmer i 1971, og var
dermed den største klub i fagforeningen.
Samme år aflagde den faglige sekretær 67
besøg på anlægsgartnerarbejdspladser. Året
efter er klubben, efter opfordring fra Gartnerforbundet, initiativtager til dannelse af en
Landsklub for Anlægsgartnerområdet.
Jørgen Hansen, der er sekretær i Forbundet, bliver formand og Erik Hilligsøe og Sune
Bøgh er med i bestyrelsen for den nye klub,
der skal holde sammen på anlægsgartnerne,
hvis Gartnerforbundet bliver nedlagt og opslugt af det store DASF.
Gartner, men medlem hos
chaufførerne
I 80‘erne bruger klubben mange ressourcer
på arbejdspladsbesøg. I en rapport fra 1987
kan man bl.a. læse, at 16 firmaer og 32 arbejdspladser er besøgt. Undervejs stødte man
på flere, som var medlemmer hos de kristelige samt en, der var medlem af Chaufførernes
fagforening – selv om han ikke havde noget
kørekort!
Fokus på arbejdsmiljø
Arbejdsmiljøet bliver i 80‘erne også en mærkesag for anlægsgartnerne.
Anlægsgartnernes klub afholdt i 1983 en
endagskonference med bl.a. Sikkerhed og
Miljø på dagsordenen. Der indledes et sam-
arbejde med anlægsgartnerne i Hedebo afdeling, og der holdes møder i de to afdelinger på skift. Klubben arbejder på at få valgt
sikkerhedsrepræsentanter i firmaer, hvor de
ingen har. Og det var tilsyneladende også
nødvendigt – for i 1991dukker en alvorlig arbejdsskadeulykke op:
Et medlem skulle rense op efter en rendegraver i en dybde af over to meter. Der var
bedt om at få afstivning. Dette skete ikke, og
jorden skred sammen og medlemmet blev
begravet i jord til halsen. Kun en resolut og
hurtig indgriben fra arbejdskammeraterne
reddede mandens liv. Fagforeningen indgiver
politianmeldelse mod LDA-arbejdsgiveren.
I 1993 bliver klubben enig med Væksthusog Planteskolearbejdernes Klub om at lægge
de to klubber sammen.
Mester overflyttede gartners løn
til sig selv
Afdelingen kører 15 faglige sager indenfor
klubbens område alene i efteråret 1998.
l Den er igen gal med illegal polsk arbejdskraft. Det kostede en bøde på 25.000 kr. +
efterbetaling af 120.000 kr. til polakkerne,
der blev udvist.
l Fimaet ”Dan-Dasc” fyrede en medarbejder
efter en dags sygdom. Gartnerne vandt sagen med løn i opsigelsesperioden plus en
bod på tilsammen 65.000 kr.
l En anlægsmester er gået i betalingsstandsning og har overflyttet en gartners løn til
sin egen konto. Fagforeningen har meldt
ham til politiet for svig.
l En anlægsgartnervirksomhed ”glemte” at
indbetale pensionsbidrag for flere medarbejdere, det kostede 65.000 kr. En anden
anlægsvirksomhed har måttet efterbetale
12.000 kr. også for manglende pension.
l En sikkerhedsrepræsentant på en golfbane
er blevet fyret grundet arbejdsmangel! Det
kostede arbejdsgiveren 45.000 kr.
l En Anlægsgartner i Gentofte måtte betale
8.200 kr. i glemt pensionsbidrag, osv.
Nye overenskomstområder
Nu, hvor klubben dækker privatansatte gartnere indenfor flere områder end anlægsgartnerne, bliver der tegnet mange nye overenskomster.
I de sidste fem år har der især været vækst
indenfor golf og kontorbeplantning. I 2000
er der indgået overenskomst med Kokkedal
Golfklub, med Søllerød Golfklub samt DANA
Ejendomsservice på Frederiksberg og med
Ejendoms- og Gartner Service i Hvidovre.
I 2001 tegnes overenskomst med Kongevejens Anlægsgartneri i Birkerød, samt PLT –
Gruppen Natur ApS i Hvidovre. Der er nu tegnet overenskomst med i alt otte golfbaner.
Der er skrevet overenskomst med Anlægsfirmaet CBA i Brøndby og Rentaplant i Skovlunde samt AQUA-WALL Albertslund
Indenfor planteskoleområdet har der været
gjort en stor indsats for at få detailplanteskolerne til at tegne overenskomst med afdelingen. En grænseaftale med HK, giver os ret til
at tegne overenskomst, hvor mere end halvdelen af arbejdet er gartnerarbejde.
Der har været en langvarig konflikt med
blokader og en sag i Arbejdsretten mod planteskolen ”Planteoasen”, en sag der endte
med at vi fik tegnet overenskomst.
I år 2000 er der 5,4% arbejdsløse .
Der er 3.609 økologiske jordbrug i
2000.
Roundup er fundet i dybere liggende
grundvand.
Nazisten Jonni Hansen får 1½ års
fængsel for vold.
| 59
Klub 3
Kommunale Gartneres Klub
Bestyrelsen i Kommunale Gartneres Klub efter generalforsamlingen i 1995.
Den 19. august 1934 var der stiftende generalforsamling i Kommunale Gartneres Klub
i Folkets Hus på Jagtvej. Klubbens love var en
næsten tro kopi af dem, som kirkegårdsgartnerne havde i deres klub. I formålsparagraffen for de kommunale gartneres klub står
bl.a.:
” – at klubben skal arbejde for samling af
alle gartnerne ved Københavns og Frederiksberg kommune og stå vagt om opnåede goder og virke for nye.”
Indskuddet var på 50 øre og kontingentet
25 øre pr. måned, der blev opkrævet sammen
med afdelingskontingentet. De tilstedeværende betalte 1 kr. i ekstra indskud til klubbens startomkostninger, så aftenen sluttede
●
60 |
med en kassebeholdning på 36,50 kr. Knud
Pedersen blev valgt som formand.
Midt i december 1934 fører klubben den
første sag til sejr. Assistent Olsen blev fjernet
fra Borgerstuen i gartneriet i spisetiderne efter et krav fra klubben.
En anden sag om betaling for arbejde søndag formiddag på gartneriet blev tabt. De fik
ingen penge for dette arbejde, der fortsat
skal afspadseres.
Der blev i vinteren 1935 udarbejdet et overenskomstforslag på 14 punkter. Der var debat
om en times middagspause. Nogen ville nøjes
med halv time, men det blev afvist med, at
en times pause var nødvendig af hensyn til
hestenes hviletid. Blandt de øvrige krav var
Vestre Kirkegård 2001.
Vestre Kirkegårds frokoststue 2001.
Frederiksberg kommune 2004.
Valby Parkens Dahlia have i 2005.
| 61
forhøjelse af gran pålægningstillægget, samt
at man skulle overgå til håndværkerløn ved
Københavns kommune.
Fastansættelse
Der søges fastansættelse for alle gartnere ansat i 1927 ved Københavns kommune, kun
fire blev fastansat. Der klages over at arbejdsmændene udfører gartnerarbejde, ligesom
der klages over at kommunegartner Gram på
Frederiksberg forlanger, at gartnerne skal
møde ude på arbejdsstedet ved arbejdets begyndelse. Klubben foreslår, at alle skal vise
lærebrev ved indmeldelse i Gartnernes Fagforening for, at undgå at arbejdsmændene
tager vores arbejde.
Og pudsigt nok, så talte man allerede i
30‘erne om at lægge klub 3 sammen med
klub 1, men forslaget faldt.
Gartnerne ved Københavns og Frederiksberg Kommuner kom i 1938 på håndværkerløn, efter de siden 1924 har ligget under denne indkomst. De højst lønnede gartnere får
1,79 kr. pr. time og de lavest lønnede kvinder
får kun 39 øre i timen.
I 1940 vælger klubben ny formand på generalforsamlingen. Det blev H.E. Hansen.
Senere på året protesterer klubben over, at
kommunen lader arbejdsmænd klippe hække ligesom arbejdsmænd har udført flisearbejde ved skolen på Tuborgvej. Dette arbejde
er og skal være gartnerarbejde, skriver klubben.
I april 1945 fordelte klubbens medlemmer sig således:
København:
66 løst ansatte og 38 fastansatte.
Frederiksberg:
14 løst ansatte og 4 fastansatte.
Øvrige kommuner og Tivoli:
I alt 23 løst ansatte.
62 |
En nazist frikendes
Et af klubbens medlemmer, Valther Rasmussen står i Bovrupkartoteket. Klubben har
henvendt sig til Centralkartoteket og får oplyst, at Valther Rasmussen har været medlem
af DNSAP. Ud over medlemskab skal medlemmet intet have foretaget sig. Sagen tages op
på generalforsamlingen, hvor Valther Rasmussen forklarede, at han havde deltaget i
fire nazimøder for at orientere sig om sin
egen stilling, idet tyskerne ved besættelsen
forlangte, at alle tyskfødte og statsløse skulde melde sig. Han havde på daværende tidspunkt arbejdet og været her i landet i 39 år –
uden at have opnået dansk indfødsret. Episoden skabte en lang debat og endte med at
generalforsamlingen vedtog at henlægge
sagen, men ville tage den op på ny, hvis der
senere skulle komme belastende materiale
frem. Senere forelå resultatet af en undersøgelse foretaget af ”Den ekstraordinære Undersøgelseskommission” der frikendte Valther Rasmussen.
Intet hækregnskab til klubben
Klubben har i 1947 indgået en akkordaftale
om hækklipning på henholdsvis otte og seks
øre pr. meter, hvilket medførte en heftig debat, da det blev klart, at der faktisk blev klippet hæk til en pris af kun to øre pr. meter. Akkordaftalen blev omdelt til alle medlemmer
med anmodning om, at indsende regnskab
for akkordarbejde. Klubben modtog ikke et
eneste regnskab.
Der er ansat fem gartnere på Frederiksberg
på betingelse af, at de om vinteren deltager
i snearbejde til arbejdsmandsbetaling. Kommunen vil ikke forhandle spørgsmålet, der nu
er overgivet til DSF (nu LO). Det endte med,
at kommunen måtte betale gartnerløn også
ved snearbejde.
Klubben har også forhandlet sig til tre
ugers ferie for de der har været ansat i 12 år.
Tidligere var kravet 18 års tjeneste.
Fra den 1. januar 1948 er der enighed om,
at der skal oprettes et samarbejdsudvalg ved
Københavns Kommune, helt i lighed med aftalen mellem Dansk Arbejdsgiverforening og
DSF. Klubbens formand Anker Sørensen bliver
det første medlem af samarbejdsudvalget.
Klubben vedtog, at der nu skulle vælges en
tillidsmand i hvert gartnerdistrikt i København.
I 5. distrikt har man valgt Valter Rasmussen
som tillidsmand, Det var ham, der havde været medlem af DNSAP. Men på grund af en
generalforsamlingsbeslutning i efteråret
1945, hvor det blev besluttet at et medlem
indmeldt i Nazi-partiet, efter 9. april 1940,
ikke kan vælges til tillidsposter i et tidsrum
på fem år efter befrielsen, så kan valget af
Valter Rasmussen ikke anerkendes.
Drikkeri, fire anholdt
Klubben er i 1947 også initiativtager til et
fællesmøde, hvor det tiltagende drikkeri på
arbejdspladserne er blevet drøftet. Der var
enighed om, at tillidsmændene ikke skulle
gribe ind, når en mand var fyret for druk, sagen skulle dog undersøges.
Politiet har anholdt fire gartnere efter arbejdstid på grund af beruselse. Sagen blev
fulgt op af Klub 3 og af fagforeningen, der
henstiller, at drikkeriet nu ophører.
Gartnerne i Gladsaxe vil
løsrive sig
I 1971 søger Københavns Kommune om at
blive godkendt som lærested. Der er stor
mangel på faglærte anlægsgartnere, hvorfor
arbejdsmændene udførte gartnerarbejde, og
de kræver nu gartnerløn, når de laver gartnerarbejde. Klubben var generelt bekymret
ved den udvikling, da man så en fare i, at arbejdet forsvandt for de faglærte. På samme
tid bliver omegnskommunerne nu sluttet
sammen i Foreningen af Kommuner i Køben-
havns Amt (FKKA), der skal så ske en samlet
overenskomstforhandling fremover og ikke
som hidtil, hvor der er forhandlet med hver
enkelt kommune.
Klubben har i 1972 i alt 312 medlemmer.
Gartnerne i Gladsaxe vil løsrive sig fra klub 3.
De er utilfredse med at klubben gør for lidt
for omegnen. Det var bedre med møder alene for tillidsmændene i omegnen. Det får til
følge, at der bliver arrangeret et tillidsmandsmøde i Rødovre. Afdelingens faglige sekretær, Carl Johan Olsen giver tilsagn om, at besøge alle omegnskommunerne for, at styrke
kontakten til klub og afdeling.
Lokalløn –
fra 2 kr. og op til 7.000 kr.
Lokallønnen hærger i 1992 og der fordeles
puljemidler ved afdelingens hjælp.
Der gives engangsbeløb på fra 5.000 kr. til
7.000 kr. samt mindre varige tillæg på for eksempel to kr. i timen.
Klubben har sammen med kommunalt ansattes klub i Lyngby støttet en helsides annonce, hvor vi fortæller, at det er en dårlig
ide at udlicitere vores arbejde.
Klubben begynder på at udsende et blad,
”Tillidsmandsinformation” til alle klubbens
tillidsmænd.
Klub 3 bliver i 2005 sammenlagt med Statshaveklubben til ”Den offentlige grønne
Klub”.
Der er 4,2% arbejdsløse i 1971.
6.000 demonstrerer ved USA’s ambassade mod krigen i Vietnam.
Kvinderne i Schweiz får valgret.
Over 4.000 arbejdsløse i byggefagene demonstrerer på Christiansborg
for at få arbejde.
| 63
Klub 4
Gentofte Kommunale Gartnerklub
● Klubben blev stiftet den 17. december
1934 som klub nr. 4. Medlemmer var ansatte
gartnere ved Gentofte kommune i parkerne
og på kirkegårdene. Der var i 1955 22 ugelønnede og 18 timelønnede gartnere ved teknisk forvaltning, hertil kom de ansatte ved de
fire kirkegårde.
Klubben fungerede både som en faglig
klub, som arbejdede med overenskomstmæssige problemer med ret til at opsige overenskomsten, og som en social foranstaltning,
som bl.a. oprettede en ”hjælpekasse ved sygdom”. Klubben afholdt også fester, bankospil
og udflugter, ligesom der var studiekredse
med emner som botanik, plantekendskab og
gartnerlatin.
Også Klub 4 brugte meget tid på at forsvare faggrænserne og sikre ansættelse af gartnere, som fik en højere løn end arbejdsmændene, hvilket medførte et noget anstrengt
forhold, for nu at sige det pænt. Så sent som
i 1973 opstod en voldsom konflikt med den
lokale afdeling af DASF, som organiserede arbejdsmændene. Anledningen var, at de krævede saks og sav udleveret, noget som hidtil
havde været forbeholdt de faglærte.
Klubben eksisterede frem til 1979, hvor den
blev lagt sammen med klub 3.
Forholdet til arbejdsmændene
Allerede året efter klubbens oprettelse findes
de første optegnelser om, hvordan klubben
drøftede problemerne med at arbejdsmændene udførte gartnerarbejde i Gentoftes parker, hvor de skar sommerskud på vejtræer.
Klubben rettede henvendelse til Sjakformanden for at få det stoppet. Klubben klagede
64 |
også over, at der var antaget flere arbejdsmænd på Mariebjerg Kirkegård. så der kun
var fire gartnere mod seks arbejdsmænd. Forbundet klagede til Kommunegartneren, men
senere i maj var der stadig kun fire gartnere
mod nu ni arbejdsmænd, og det selv om normen var tre gartnere for hver to arbejdsmænd.
En hjælpekasse
Krigsårene var præget af mangel på arbejde
og dårlige leveforhold. Det fremgår også af
klubbens optegnelser:
Klubben anmodede da også kommunalbestyrelsen i Gentofte om, at de gifte gartnere
holdes i arbejde om vinteren. Selv om forholdet til arbejdsmændene til tider var anstrengt, så fandt man dog sammen i 1942 og
blev enige om at oprette en fælles hjælpekasse, hvor man kunne hente økonomisk bistand ved sygdom. Indskuddet var 2 kr. Herefter kostede det også 2 kr. om måneden at
være medlem. Hjælpekassen blev oprettet
den den 1. maj og efter seks uger, kunne en
syg få 2 kr. pr. dag han var syg, hvor han mistede sin løn Der kunne gives sygeløn i 13 uger
indenfor en periode på tre år, undtaget var
kronisk sygdomme. Hjælpesygekassen havde
45 medlemmer fra starten.
Sikkerhed i ansættelsen
Klubben førte en lang og sej kamp for mere
sikkerhed i ansættelsen. Et mål var at få alle
på ugeløn, men i disse år var man kun ved begyndelsen:
Hvis det blev regnvejr en dag i 1940, så blev
folkene på Mariebjerg kirkegård sendt hjem.
I 1943 lykkedes det at få den første gartner
på Mariebjerg kirkegård over på ugeløn, men
samme år fyrede kommunen ti mand den 22.
december, deriblandt en, der havde været
ansat i ti år og en i seks år. Begrundelsen var,
at de var for gamle og deres arbejdsevne
nedsat.
Det lykkedes klubben at få ret til at vælge
en tillidsmand, men kommunen vil ikke beskytte ham mod afsked.
1945 vedtog bestyrelsen at støtte kommunisterne med ti kr. til deres valgfond som tak
for deres illegale arbejde under besættelsen.
Nej til regnfrakker efter seks år
Arbejdsmiljøet betød meget for klubben –
også i årene efter krigen. Det var dog lidt op
ad bakke at få gennemført selv helt små og
simple forbedringer. For eksempel forlangte
man i 1943 regnfrakker udleveret, dog kun
til de ugelønnede. Seks år senere kom afslaget på regnfrakker fra Teknisk forvaltning.
Grænsestridigheder
Der var stadig meget af klubbens tid, der gik
med at holde fast i grænsen mellem gartnerarbejde og arbejdsmandsarbejde:
To arbejdsmænd, der lavede gartnerarbejde på Gentofte Kirkegård, blev frataget dette arbejde, hvorefter de blev flyttet over til
Arbejdsmændenes Fagforening.
Ikke mindst grandækning gav anledning til
konflikter. For at gøre det mere indviklet, var
det rent historisk arbejdsmændene, der i starten lagde gran på, men det blev senere overtaget af gartnerne, og det blev stærkt fastholdt:
I 1950 var den gal igen. Klubben krævede
arbejdsmændene på Gentofte kirkegård fjernet fra granarbejdet. Allerede året efter havde inspektøren på Gentofte Kirkegård sat en
arbejdsmand på granarbejde og sat ham til
at plante stedmoder. Efter at fagforeningen
havde grebet ind, blev det lovet, at det ikke
ville ske igen. Der var dog også forsøg på at
starte et samarbejde med arbejdsmændene,
men det skete ikke uden sværdslag:
I september 1960 deltog arbejdsmændene
for første gang i en af klubbens generalforsamlinger. Det medførte en voldsom ballade.
Sekretæren forlod bestyrelsen, generalforsamlingen måtte afbrydes, men blev senere
genoptaget.
Sikkerhed i ansættelsen
Klubben arbejdede stadig for at få gartnerne
over på ugeløn, og i det hele taget øge sikkerheden i ansættelsen.
I 1946 fik klubben en gartner over på ugeløn på hver af de tre kirkegårde: Gentofte,
Mariebjerg og Hellerup.
Men det var ikke med ledelsens gode vilje:
På Gentofte kirkegård kom A.P. Andersen på
fast ugeløn, men det var H.P. Andersen klub-
Telegram:
København bygger 670 beskyttelsesrum
til forsvar mod russerne.
Mindeparken i Ryvangen indvies.
Politiet fører kartotek over de danske
kommunister.
Kvinder ligestilles med mænd til at
modtage ordner.
| 65
Har vi sådan et billede??
Gartnere i Gentofte Kommune, 2004.
ben, der havde ansøgt om det. Da kommunen havde begået fejlen foreslog vi, at de
skulle give begge ugeløn, men det kunne der
ikke være tale om, sagde forvaltningen.
På Hellerup Kirkegård ville ledelsen kun
give en formand fast løn, selvom der gik gartnere, der havde været ansat i 14, 18 og 28 år.
Fire år senere blev der i det nyoprettede
samarbejdsudvalg diskuteret en afskedigelse,
hvor en ansat blev fyret med kun en times
varsel. Efter påtale fra Rådhuset lover man,
at der fremover bliver en uges varsel.
Gartnerne på kirkegårdene var ansat under
økonomisk forvaltning, og her ville man ikke
give fast ugeløn i samme omfang som i parkafdelingen. Dog blev det ved overenskomsten i 1956 fastsat, at alle gartnere, der havde
været ansat i ti år nu fik ret til fast ugeløn.
Lønforhold og arbejdstid
Timelønnen var i 1950 3,27 kr. pr. time, hertil
kom en lang række tillæg, f. eks. for sten- og
flisearbejde, rivning af staudebede, lægning
af løg, rivning ved græsslåning, afstikning af
græskanter, tjæring af sår på træer, motorhækklipning, slåning af græs med le på skrå-
66 |
ninger, rydning af grave, herudover cykeltillæg og tøjpenge. Desuden arbejdede man på
at få indført akkord på grandækning på kirkegårdene i lighed med Bispebjerg Kirkegård, hvor gartnerne tjente 2,10 kr. ekstra i
timen på akkord.
En stor del af lønforhøjelserne ved overenskomsterne lå på de mange tillæg, men også
arbejdstiden kom lidt ned i perioden: I 1954
indførtes ved overenskomsten en noget begrænset ret til ferie, idet en gartner, når han
blev 53 år og havde været ansat i otte år, fik
fire ugers ferie: De 14 dage om sommeren og
resten efter den 1. oktober. Medlemmerne
klagede over ferien om vinteren, fordi de
fandt, at de havde vinterferie nok, da de gik
arbejdsløse hele vinteren.
Ved overenskomsten i 1958 nedsattes arbejdstiden til 45 timer pr. uge fra den 1. april
1959.
Har de krav på håndklæder?
I løbet af 60’erne og 70’erne skete der store
ændringer, som til sidst gjorde, at klubben
blev lagt sammen med Klub 3.
Men det meste af perioden var klubben ak-
tiv, og nogen gange gik det livligt for sig, som
på en generalforsamling i 1963, hvor generalforsamlingen måtte udvise et meget beruset medlem. Da medlemmet nægtede at gå,
nedlagde dirigenten sit hverv og forlod generalforsamlingen, derefter lykkes det at få
den fulde mand ud, og formanden måtte
fungere som dirigent.
Op gennem 60’erne arbejdede klubben
meget for at forbedre skurforholdene, hvilket var en kamp op ad bakke:
Bestyrelsen konstaterede i 1962 at skurene
de fleste steder var i en elendig forfatning.
De var 26 år gamle, men da gartnerne ikke
klagede over forholdene, var det meget begrænset, hvad klub og tillidsmand kunne
gøre ved problemet. Overgartneren var dog
venligt stemt for at udbedre de værste skader. Det endte med en bevilling på to helt
nye skure.
Året efter kom der endda to nye borde og
14 stole til Søskuret, og det blev lovet at skurene i Hundesømosen og på Stadion ville blive fornyet, når byggestoppet lettede. Det var
dog ikke alle krav, som blev imødekommet.
For eksempel så man skævt til et forslag om,
at gartnerne skulle have håndklæder, så de
kunne tørre sig, når de havde vasket hænder.
Indtil dato havde de selv medbragt dem
hjemmefra. Overgartneren ville undersøge,
om klubben kunne kræve, at vi skulle bruge
håndklæder, når vi vaskede hænder. Efter to
år tog klubben sagen op i samarbejdsudvalget, hvor der blev bevilliget håndklæder, men
dog kun i de faste skure, ikke i de rullende.
Men der kan være langt fra beslutning til
udførelse; Syv år senere rejste klubben
spørgsmålet: Hvorfor har de endnu ikke fået
håndklæder på Mariebjerg?
Klubberne går sammen
Trods grænsestridigheder og gensidig mistillid foreslog klubben i 1967 at søge om at få
lov til at afholde sine møder hos Arbejds-
mændene, da det efterhånden var blevet
dyrt at leje sig ind på de forskellige hoteller,
og det fik man lov til. Men allerede året efter
var der ballade igen. Gartnerne havde stor
modstand mod at arbejdsmændene også fik
regnvejrstøj, da de ikke havde stillet dette
krav til deres overenskomst.
I 1973 krævede arbejdsmændene saks og
sav, og det gav atter anledning til stor uenighed og megen ballade med den lokale DASF
afdeling, der ville have alle vore medlemmer
overført til dem. Klubben ville forhindre arbejdsmændene i at lave gartnerarbejde til lavere løn og dermed fratage klubbens medlemmer deres arbejde.
Den kommunale klub i København havde i
1972 henvendt sig for at drøfte en evt. sammenlægning, da man kom i den mærkelige
situation, at Gentofte Kommune nu har tilsluttet sig Lønudvalget for Kommuner i Københavns Amt – og vi derfor ikke længere
kan forhandle løn lokalt.
I 1973 blev der lavet en plan for sammenlægningen med klub 3. Klubbens aktivitet
går derefter i dvale i flere år.
Vi skal helt frem 1979 før der rigtigt sker
noget igen. På et møde bliver det igen foreslået at sammenlægge klubben med Klub 3
på grund af den manglende opbakning og
den manglende aktivitet. På en ekstraordinær generalforsamling den 18. april 1979 bliver klubberne smeltet sammen.
Den endelige sammenlægning skete på efterårsgeneralforsamlingen samme år.
I 1973 er der 2,9 % arbejdsløse.
I marts måned startede den største
strejke siden 1936. Mere end
153.000 var i strejke og 105.000 blev
lockoutet.
| 67
Klub 5
Statshaveklubben
Botanisk Have i København.
Statshavearbejdernes Forening blev stiftet
den 13. januar 1916 af faste arbejdere ved
Statens Haver. Foreningens første formand
var O. Olsen der var ansat i Botanisk Have.
”Statshavearbejdernes Fagforening” var fra
stiftelses tidspunktet og frem til 1930, hvor
den indgik i Gartnernes Fagforening for København, en selvstændig fagforening.
Den 3. april 1930 inviterede Gartnerforbundet, Statshavearbejdernes Forening til fælles
bestyrelsesmøde, med de øvrige selvstændige
gartnerforeninger i Københavns området. Invitationen skete på baggrund af en beslut●
68 |
ning på Gartnerforbundets kongres i 1929
om, at forbundet skulle arbejde for en samling af alle de selvstændige Københavnske
foreninger til en samlet Københavner afdeling.
Statshavearbejderne var i første omgang
modstander af en sammenlægning med de
øvrige foreninger, nok mest pga. foreningens
medlemmer internt var voldsomt uenig, således fortælles der om trusler og løfte om prygl
til de som agiterede for en sammenlægning.
Det endte dog med, at foreningen som den
sidste af de øvrige selvstændige foreningen
indgik i sammenlægningen til Gartnernes
Fagforening København og omegn og kom
derved for eftertiden til at hedde Statshave
klubben eller klub 5.
Dårlige arbejdsforhold
Klubbens første sager handlede om udlevering af overtrækstøj og med arbejde på amerikanske stiger. Historiebøgerne skriver desværre ikke noget om, hvad sagerne nærmere
handlede om, men kun, at de blev løst gennem forhandling med både Undervisningsministreret og Indenrigsministeriet. Statshaveklubben bliver i 1939 første gang nævnt i
Gartnerforbundets blad.
I 1949 udsender Finansministeriets et reglement, der åbner op for, at statslige institutioner kan oprette samarbejdsudvalg. Klubben
arbejder aktivt for, at der oprettes samarbejdsudvalg på Statsinstitutioner og kan således i 1950 konstaterer, at der er oprettet
udvalg i alle haverne. Samme år nedsætter
klubben et akkordudvalg, samt giver tillidsmanden i Frederiksberg Have bemyndigelse
til, at forhandle en weekendordning for de
ansatte.
Klubben havde i 1951 en kedelig sag, med
to af klubbens medlemmer, en på Rosenborg
og en i Frederiksberg Have. De to havde arbejdet i deres ferie – og fået feriepenge udbetalt samtidigt. Sagen blev ordnet ved, at de
to af ledelsen blev beordret til at tage frihed
uden løn i et tilsvarende antal dage.
Arbejdsforholdene på datidens Statsinstitutioner var tilsyneladende i en meget ringe
forfatning, således opfordres klubben til at
gøre noget ved de elendige forhold, der særligt eksisterede på Charlottenlund og i Bernstorff Slotshave. Når klubben blev opfordret
til, at gå ind i sagen skyldes det åbenbart, at
ikke alle medarbejdere havde lige stor lyst til
at stå frem med kritikken, nedenstående brev
illustrerer tydeligt dette:
“
Når jeg skriver, så skyldes det, at
jeg har fået mange henvendelser fra
kammerater i København og fra Provinsen om den utilfredshed, der er på
flere arbejdspladser vedrørende dårligt
værktøj, spiserum og arbejdsforhold
m.m. Man har direkte oplyst mig, at
man ikke tør komme frem med det af
angst for at blive fyret. Jeg har brevvekslet med mange og søgt at fjerne
denne angst, da det er absolut ugørligt
at foretage afskedigelser på dette
grundlag.
Det er min opfattelse, at hvis et medlem, der har en eller anden sag til samarbejdsudvalget, bør han eller hun
komme med den, i det jeg går ud fra
at haveledelsen er interesseret i at skabe gode og rolige forhold.
Et hvert medlem, som arbejder under
De Kgl. Lysthaver, har fået tilsendt skrivelse gennem deres afdelinger, og
yderligere skal jeg oplyse, at enhver
skrivelse til mig vil blive besvaret.
Andreas P. Rossen
Klerkegade 25 ST.
København
(Citat fra artikel i forbundsbladet i 1951)
Uddannelse af
sikkerhedsrepræsentanter
Statshave-klubben arbejder meget med arbejdsmiljøet gennem hele perioden, men
mest aktive er de op gennem 80’erne og
90’erne. Kampen handlede i starten i særdeleshed om, at få arbejdsgiverne og enkelte af
egne medlemmer til at indse behovet for et
ordentligt arbejdsmiljø.
| 69
Klubben medvirkede til at uddannelserne
af sikkerhedsrepræsentanterne blev målrettet vores branche, samt at den gældende
overenskomst fik indarbejdet Tøjregulativ, så
de ansatte var korrekt påklædt i al slags vejr.
Brugen af bekæmpelsesmidler var vel nok et
af de største emner i debatten om arbejdsmiljø i Statshaverne.
Klubben brugte mange ressourcer på at
overbevise egne medlemmer om, at brugen
af bekæmpelsesmidler var skadeligt for miljø
og ofte også for den enkelte medarbejder.
Klubben arbejdede for en lovgivning om, at
de værste midler skulle forbydes samt, at de
lovlige blev brugt på sikkerheds,- og sundhedsmæssigt forsvarlig vis.
Michael Haas fra Frederiksberg Have bliver
valgt som suppleant til klub 5’s bestyrelse og
Jørgen Dyrehauge formand for klub 5, da
Svend Ove Pedersen ansættes som faglig sekretær i afdelingen.
Enkelte arbejdsgivere mente ikke, det var
”nødvendigt” at involvere medarbejderne i
tilrettelæggelsen af arbejdsmiljøet, bl.a. ved
ikke at ville afholde de nødvendige møder i
sikkerhedsorganisationen. Flere af medlemmerne syntes tilsyneladende også, at arbejdsmiljø var noget besværligt. Således var det
nødvendigt for klubben sammen med fagforeningen flere gange gennem årene bl.a. at
fastslå, at udleverede værnemidler skal benyttes. Men på trods af dette, lykkes det for
klubben i samarbejde med afdelingen og forbundet at medvirke til et forbedret arbejdsmiljø på Statsinstitutionerne.
Arbejdsløsheden i 2000 var på
5,4%. I 2001 og i 2002 var den på
5,2 % og i 2003 steg den til 6,2%.
70 |
Farvel til Statshaveoverenskomsten
Klubbens store udfordringer i 90’erne handlede om, at få tillidsrepræsentanterne på
Statsinstitutionerne til, at forstå og bruge
overenskomstsystemets nye muligheder. I
slutningen af 80’erne indmeldte SiD sig i
Statsansattes kartel(StK), hvilket betød, at
Statshave-overenskomsten overgik til at være
en organisationsaftale, under StK’s hovedaftale. Med tilslutningen til StK’s hovedaftale,
blev der indført forskellige nye ordninger i
aftalen. Herunder pensionsaftalen, lokallønnen, uddannelsesaftalen, udviklingssamtaler,
tillidsmandsregler, osv. De nye aftaler betød,
at der opstod et stort behov for, at tillidsrepræsentanterne løbende kunne drøfte udviklingen inden for disse områder.
Rent organisatorisk blev der op igennem
90’erne skiftet formand nogle gange. I 1990
afgik Michael Haas til fordel for Kurt Rene
Pedersen fra FSB. Søren Augustesen fra Frilandsmuseet i Brede blev i 92 valgt til ny formand, da Kurt trak sig på grund af jobskifte.
I 2001 trækker Søren sig, hvorefter Jan Gjelstrup fra Glostrup kirkegård, bliver ny formand.
Succes med netværk
Statshave klubben, klub 5, bliver til ”Statsansattes klub”.
I 1992 sker der en større omlægning af fagforeningens klubber, for Statshaveklubben,
sker der sammenlægning med klub 1’s Bykirkegårde således, at den nye klub kommer til
at bestå af arbejdspladser, der er samlet under den samme organisationsaftale og fortsat FSB. Den nye klub hedder Statsansattes
klub.
I 1994 bliver den Nordsjællandske Statshave
klub opløst. Repræsentanter fra arbejdspladserne i Frederiksborg Slotshave og Fredensborg Slotshave deltager forsat på klubbens
bestyrelsesmøder.
I midten af 90’erne er behovet for løbende
kommunikation mellem afdeling, klub og arbejdspladserne så stort, at klubben beslutter
sig for at etablere to netværksgrupper. Et indenfor Bykirkegårdene og et for Statshaverne.
Særligt netværket for Bykirkegårdene bliver i starten en stor succes. Netværket viser
sig meget nyttigt til at holde tillidsrepræsentanterne orienteret om udviklingen indenfor
overenskomstområdet og i kampen for at
opnå ret til at oprette samarbejdsudvalg eller
deltage i menighedsrådsmøder.
Vores område indenfor staten har fået hævet antallet af uddannelsesuger fra 27.000 til
47.000 uger. Det er så vores opgave at hjælpe
medlemmerne på disse kurser. Som noget nyt
er der indført tavshedspligt i ansættelsesaftalerne i Bernstorffs Have.
En fyring på Gladsaxe Kirkegård gav en rekord stor erstatning på 394.000 kr. Sagen viser, at arbejdsgiverne ikke skyr noget middel
for at komme af med en tillidsmand.
Den japanske Have i TIVOLI fra 2004.
| 71
Udliciteringen spøger på
Nationalmuseet
De udførende enheder på Frederiksborg i Hillerød skal sælges fra.
På klubbens generalforsamling var der en
debat om etniske minoriteter og om nazimedlemmer. Skal de sidstnævnte kunne ekskluderes af fagforeningen, da de jo ikke går
ind for vores formålsparagraf? En livlig diskussion oprandt.
Medlemmerne er glade for vort klubblad
Kirke & Stat. Det læser de før afdelingsbladet, og SiD Fagbladet kommer til sidst.
Søren Augustesen vælger i 2001 at gå af efter at have været formand i 9 år. Ny formand
er Jan Gjelstrup der arbejder på Glostrup Kirkegård.
En boligforening har bortvist en gartner.
Det kostede 17.000 kr. i erstatning. En anden
boligforening underbetalte en lærling med
77.000 kr.
Netværket Kirkegårdsforum er aktiv med
lokalaftaler løn og uddannelsespolitik.
Gartnerarbejde i Frederiksberg Have.
72 |
Privatiseringen hærger Rosenborg (stauder
og roser). Frederiksberg Have, Bernstorff og
Charlottenlund er overgået pr. 1. april. Amaliehaven og Slotsholmen til nytår. Det ser ud
til at Marienborg og Sorgenfri slipper for
denne gang. Klubben arbejder med at udarbejde en virksomhedsplan for klubbens områder.
Den 21. oktober 2002 er der fællesmøde i
vore to netværk for Statshaver og Kirkegårds- forum. Klubben foreslår, at vi indleder
et samarbejde med den kommunale klub.
Statshavenetværket mødes for at diskutere
NY LØN. Det er lykkedes her i 2003, at skaffe
Landsbygraverne en overenskomst, konflikten beviste at sammenholdet stadig virker.
En fyring på Gladsaxe Kirkegård gav en rekord stor erstatning på 394.000 kr. Sagen viser, at arbejdsgiveren ikke skyr noget middel
for at komme af med en tillidsmand.
Over sommeren forhandles der med den
kommunale klub om en sammenlægning til
en stor klub for offentlig ansatte gartnere,
det ser ud til at lykkes her i foråret 2005.
Klub 6
Private Kirkegårdes Klub
Garnisions Kirkegård.
Klubben blev stiftet i 1938 og fungerede
frem til 1970, hvor klubben blev lagt sammen
med klub 1.
Denne klub adskildte sig fra de andre ved
at optage både gartnere og arbejdsmænd,
dermed undgik man at bruge tid til de opslidende grænsestridigheder. Ja, faktisk vedtog
klubben at arbejde på at udligne lønforskellene mellem gartnere og arbejdsmænd.
Klubben brugte fortrinsvis sine kræfter på
at indgå og forhandle overenskomster på de
privatejede kirkegårde.
Historien om klubben er, at 15 kammerater
fra Holmens, Garnisons, Ordrup og Gentofte
kirkegårde mødes den 16. februar 1938 for at
stifte en klub.
Som første formand valgtes P.C. Søndergaard fra Holmens Kirkegård.
Allerede året efter beslutter generalfor●
samlingen at opsige alle overenskomsterne.
Vi forlangte 1,75 kr. i timen og ville ellers følge lønnen på kirkegårdene i Københavns
Kommune.
I 1947 ønsker klubben en standardoverenskomst for alle private kirkegårde, da Holmen og Garnions kirkegårde har meldt sig
ind i Dansk Arbejdsgiverforening, det vanskeliggør forhandlinger om vores løn. Det endte
med 2,60 kr. pr. time på de to kirkegårde.
Der er 2,3 % arbejdsløse i 1965.
En dom i USA giver 1.000 negre
stemmeret.
Danmark vinder 2-1 over Sverige.
Første sejr i 14 år.
| 73
Klub 6 afgik ved døden den 15. maj 1970.
400 kr. til en skrivemaskine
Frem til 1968 lå klubben i dvale og magtede
kun at kalde bestyrelsen sammen til et møde
om året, men så begynder der at ske lidt
igen:
Bestyrelsen søger i 69 en bevilling på 450 kr.
til en skrivemaskine, det blev dog kun til 400
kr. Klubben fik afdelingen til at oprette et
kartotek over sine medlemmer, så de kunne
kontaktes pr. brev.
1970 var der 30 medlemmer til generalforsamlingen, hvor der blev diskuteret, om klub
1 og klub 6 skulle lægges sammen. Det hele
munder ud i et fælles bestyrelsesmøde for
Klub 1 og Klub 6 den 15. maj 1970 – og her
blev der enighed om, at Klub 1 skal have seks
medlemmer, og Klub 6 skal have tre medlemmer i den sammenlagte klubs nye bestyrelse.
Klub 6 var dermed afgået ved døden.
74 |
Annonce 1965:
Kirkegårdsgartnere
antages
Til den kommende sæson søges
3 ædruelige gartnere med rutine i
plantning og grandækning.
Lønnen er for tiden 9.68 kr. pr. time.
Holmens Kirkegård
Dag Hammerskjølds Allé 35
København Ø. Tria 6050
Klub 7
KOMA Løg
Løgarbejdernes klub var en ren arbejdspladsklub, for ansatte på KOMA Løg, som var
en hollandsk ejet virksomhed.
Klubben fungerede fra 1937 til 1969, hvor
størstedelen af de ansatte var udenlandsk arbejdskraft.
Løgarbejdernes Klub havde også sine grænsestridigheder med kvinderne, som var betydeligt lavere lønnet end mændene, og som
ikke kunne organiseres i klubben, som kun
optog mænd.
Klubben beskæftigede sig mest med lønspørgsmål, samt med de elendige arbejdsforhold i øvrigt. Der var dog også tid og overskud til fester og udflugter trods klubbens
noget vanskelige økonomiske forhold: hele
to gange i klubbens historie har kassereren
nemlig haft svært ved at skelne mellem dit
og mit.
KOMA Løg blev stiftet den 9. juli 1937 på
virksomheden af samme navn – og som havde to afdelinger på Amager.
Også for løgarbejderne var spise- og omklædningsforholdene meget ringe, som det
fremgår af følgende:
I 1937 var vaskeforholdene i firmaet elendige. Direktøren sagde, at han hele sommeren har været på jagt efter en vandvogn,
men ikke fundet nogen, så vi må stadig nøjes
med vandtønderne.
På generalforsamlingen i 1945 klagedes
over svineri i skurene med æggeskaller og papir samt over at der var top på WC-spandene.
Klubben forlangte tagene på skurene repa●
reret på Østergaard, i Hollænder-marken og
Abelsminde, fordi det regnede ned, når man
spiste.
I 1945 beder man ligefrem om et brusebad
på lageret, da det støver meget, ligesom man
også gerne vil have skabe til sit tøj.
Der er en stor debat om, hvad man skal
gøre, når der er luftalarm i arbejdstiden.
Hvordan man skal beskytte sig? Ifølge loven
skal man søge mod nærmeste beskyttelsesrum, så der bliver enighed om at gøre næste
gang selv om turen er lang.
I en forhandling med firmaet forlangtes
handsker og isoleringsbånd til at vikle om
fingrene, når man sorterer og optæller løg.
(Det sorte tjære isoleringsbånd brugtes i stedet for hæfteplaster, det var billigere, red.)
I 1962 ønskede klubben nogle mere tidssvarende skure ude i marken. Der var forslag om
at anskaffe askebægre til skurene, man ville
prøve at få firmaet til at betale disse. I 1963
var to af skurerne i marken blevet gjort i
stand. De blev isoleret og helt i orden.
En ren mandetur
Klubben stod for en masse festlige arrangementer, en sommerudflugt var fast ingrediens, selvom det kunne give anledning til diskussioner:
I 1939 var der stor debat i bestyrelsen: Skal
eller skal vi ikke have koner og børn med på
sommerudflugten? Det blev en ren mandetur!
| 75
Løgarbejde udført af børn og unge i 1970’erne.
Udflugterne havde forskellige mål. I 1947
prøvede man en ny form for udflugt – med
automobil med musik under kørslen! Derefter mad på en kro og bal, pris 6,50 kr. pr. deltager.
At der var så mange penge involveret, var
et år for stor en fristelse for kassereren, og
man kan læse i de gamle referater “at kassereren har vist sig som en dårlig kammerat“.
Han har nemlig brugt de 80 kr. der blev i
overskud fra skovturen. Klubben skylder også
400 kr. for øl og vand, som han ikke har betalt. Disse penge har han også brugt til privat
forbrug. Generalforsamlingen besluttede at
indgive en politianmeldelse, men da politiet
var taget af tyskerne, skete der ikke noget.
I 1952 er man dog klar igen og indbyder firmaets ledelse med damer til aftenfesten. Firmaet gav 200 kr. i tilskud til festen. Senere fik
76 |
klubben 100 kr. mere af ledelsen, fordi lederne havde været overordentlig tilfredse med
det fælles arrangement, alle havde moret sig.
Konerne protesterede
Kvinderne var langt lavere lønnede og endnu
mere løst ansatte end mændene, og da kvinderne ikke kunne blive medlem af klubben,
forblev lønforskellen op gennem årene:
Der var en stærk skillelinje mellem kvindeog mandsarbejde. I 1938 blev resultatet efter
mange forhandlinger med firmaet, at kvinderne skulle beholde løgpilningen indtil den
1. september, men kun på tulipaner. Efter 1.
september var det mandsarbejde. Arbejdet
med Gladiolus, Iris og Begonia-knolde var
også forbeholdt mændene.
Firmaet kræver i 1946 20 koner ansat. Klubben tilbød firmaet, at de fik lov til at bruge
en kvinde for hver fjerde mand og kun fra 1
juli til 1. november – og de måtte kun lave
tælning og pakning. Til gengæld fik alle
mænd 20 øre mere i timen og gik fra 2,50 kr.
til 2,70 kr. Konerne protesterede mod, at de
kun fik 1,60 kr. i timen for at lave det samme
arbejde som mændene, men klubbens forslag blev godkendt med 20 for og fem imod.
Her har vi ingen kommunister
I 1938 oprettede klubben en spareforening.
Den nye forening lånte 18.50 kr. i startkapital
af klubben.
Spareforeningen fik 50 øre i renter. Dem
bevilligede klubben til kassereren for et helt
års arbejde.
Sammen med firmaet etablerede klubben
også en sygeforsikring, der kostede 18 øre pr.
uge pr. ansat. Firmaet gav fem kr. om ugen i
tilskud. Det betød, at et sygt medlem vil kunne få 4,25 kr. pr. dag, men kun mod lægeattest. Firmaet administrede pengene, men
klubben havde to mand, der kontrollerede
bankbogen:
I 1943 havde sygekassen udbetalt 2.890,00
kr. for 85 sygedage til otte medlemmer. De
ansatte på KOMA Løg havde glæde og gavn
af sygekassen helt frem til 1952, hvor den lukkede. I det hele taget var klubben god til det
med penge, og man sparede, hvor man kun-
Den 4. og 5. maj Danmark befriet.
Folketinget vedtager dødsstraf for
Landsforrædere, Hipofolk og Stikkere. Politiet vil ikke eksekvere dødsdomme. Der interneres ca. 15.000
politiske fanger efter befrielsen.
ne. Af arkivmaterialet kan vi også se, at bestyrelsen bevilligede 25 øre i sporvognspenge
til hvert møde, og kassereren fik en mappe til
12 kr. Det indskærpedes, at den kun måtte
bruges i embeds medfør. Sekretæren ansøgte
bestyrelsen om tre kr. til skrivematerialer. Han
fik 1.50 kr.
Desværre hjalp nøjsomheden ikke meget,
for i 1941 stak kassereren af til Tyskland med
kassebeholdningen på 151,80 kr. Klubben
prøvede at få pengene fra hans bror og hans
mor, men uden held. Generalforsamlingen
vedtog at melde ham til politiet – straffes
skulle han.
Der var i krigsårene og senere en kamp
mellem en kommunistisk og en socialdemokratisk fraktion i fagbevægelsen., Det afspejlede sig også hos løgarbejderne:
På mødet den 14. oktober 1941 lavede
klubbens bestyrelse en erklæring til Forbundet om ”at ingen af dens medlemmer er
kommunister eller udøver kommunistisk virksomhed”.
I 1942 lagde afdelingen fem øre på kontingentet til den socialdemokratiske presse
uden at spørge medlemmerne. Klubben protesterede.
I 1946 krævede Forbundet, at man kun annoncerede i de socialdemokratiske blade og
ikke i Land og Folk. Men det skulle klubben
nok selv bestemme, så man brugte begge
blade.
Efter krigen viste det sig, at to ansatte i firmaet var med i Bovrup Kartoteket over nazister i Danmark, og da firmaet ikke ville have
nazister i arbejde, blev de to fyret.
Fra 1950’erne aftager klubbens aktiviteter.
Generalforsamlingen må aflyses i 1950. Der
var kun mødt fem mand op, og i 1953 var der
også ringe tilslutning til generalforsamlingen. Den tog kun ti minutter.
Den 19. august 1969 opløses Klub 7. Der var
ingen aktivitet, og det var ikke muligt at vælge en bestyrelse.
| 77
Klub 8
Handelsgartnerne
Inger vander Bougainvillea i Simon Andersens gartneri i 1970’erne.
Den 24. august 1938 kom Handelsgartnernes Klub til verden. Klubbens første formand
var Laurits Nielsen.
Klubben organiserede de mange ansatte
på gartnerier og planteskoler, som især lå på
Amager indtil 1951, hvor lufthavnen for alvor
begyndte at fylde i området.
Lufthavnens udvidelse halverede arealet
med gartnerier på Amager, og da Danmark i
1973 blev medlem af EF, kom de danske gartnerier ud for en alvorlig konkurrence, som
sammen med de stigende priser på jord i Københavns-området, medvirkede til en nedgang af medlemmer, ansatte på gartnerier
og planteskoler.
Alligevel holdt klubben et højt aktivitetsniveau, frem til sammenlægningen med anlægsgartnerne i 1992.
●
78 |
Klubben arbejdede gennem årene især
med organisering og med at tegne overenskomster. Lønnen for en gartner i gartnerierne
var i 30’erne mindre end for husassistenter,
og arbejdstider og arbejdsforhold var ringe –
selv efter tidens standard. Af de gamle protokoller kan vi desuden se, at klubben var
vært for mange sociale arrangementer og
velbesøgte fester, så helt trist har det altså
ikke været.
Lang arbejdstid
Arbejdstiden var lang i de første mange år. I
1948 blev arbejdstiden nedsat fra 54 timer til
51 timer om ugen om sommeren, men var
fortsat 48 timer om vinteren.
Men den lave løn gjorde, at klubben måtte
føre sag i 1952 mod en mester, som havde
nedsat arbejdstiden uden lønkompensation.
Handelsgartner Suhr, Kastrup, havde uden
forhandling nedsat den ugentlige arbejdstid
med tre timer. Suhr måtte ved en mægling
indgå en aftale om at fastholde den ugentlige arbejdstid og efterbetale den løn, som de
ansatte havde mistet grundet den lavere arbejdstid.
Et meget vigtigt arbejde for klubben var at
tegne overenskomster: Samme år som klubben begyndte startede man blokade mod 12
arbejdsgivere, der ikke ville indgå overenskomst, deriblandt Vilvordes Planteskole, som
først året efter indgik en overenskomst, der
gav 95 øre pr. time til gartnerne i Planteskolen. En af de længste blokader fagforeningen
nogensinde har været involveret i, har handelsgartner Suhr en aktie i. Det var nemlig
mod ham, at fagforeningen og klubben havde indledt en blokade, der varede i over seks
måneder. Før blokaden havde virksomheden
været strejkeramt, men i 1942 fik man endelig en overenskomst – og lønnen steg fra 85
øre til 1,29 kr for mænd med en 57 timers arbejdsuge.
Arbejdet blev lidt lettere i 1965, da det lykkedes at etablere en arbejdsgiverforening:
”Gartnernes Arbejdsgiverforening for København og Omegn”. Ved starten var der 57
gartnerier og planteskoler med i den nye forening. Det betød en lettelse for fagforeningen, der nu fik en kollektiv overenskomst,
der afløste de mange enkeltoverenskomster
med handelsgartnerier og planteskoler. En
overenskomst betød imidlertid ikke, at alt var
lutter lagkage.
Når først der var tegnet overenskomst,
måtte klubben bruge mange kræfter på at få
dem overholdt. Her er nogle eksempler på sager:
l Afdelingen fik i 1941 medhold i Overenskomstnævnet. Der skulle efterbetales 18
øre pr. time i Dyrtidsregulering til Gartner-
l
l
l
l
ne i Handelsgartnerierne i stedet for de 2
øre som disse ville betale.
Vilvordes gartneri i Ejby havde i 1953 fyret
en mand der havde nægtet at tage kartofler op på akkord efter landbrugsoverenskomsten. Sagen endte med at medlemmet
fik 73,94 kr. som betaling for differencen.
Afskedigelsen blev takseret til 279,41 kr.
som Vilvorde måtte betale.
Handelsgartner Klougart i Værløse havde
krævet for meget op i husleje for to gartnere, der boede i et af gartnerens huse. Sagen blev forliget med, at mesteren betalte
300 kr. og gik ind på at overholde overenskomstens regler om fastsættelse af husleje.
Handelsgartner Suhr havde afskediget en
gartneriarbejder, uden opsigelsesvarslet
var overholdt. Sagen endte med at Suhr
betalte 141 kr.
Handelsgartner Piber, Lyngby, nægtede at
yde feriemærker til et af klubbens medlemmer, under påberåbelse af, at den pågældende var funktionær og havde haft
ferie med løn. Sagen sluttede med at gartneren fik feriemærker til en værdi af
396,60 kr.
Goddag det er fagforeningen
Klubben tog flere gange initiativ til at kontakte medlemmer samt nye potentielle medlemmer for at opnå viden om forholdene og
om muligt indgå nye overenskomster, samt
kontrollere, at de eksisterende blev overholdt.
I 1938 var der 21.3 % arbejdsløse i
alt 170.000, deraf er de 15.478 ikke
med i en A-kasse.
Fagforeningen har 1.372 mænd og
16 kvindelige medlemmer.
| 79
I 1949 fik et medlem en præmie på to kr.
for hvert nyt medlem, han skaffede til fagforeningen. Men også afdelingens faglige sekretær var udfarende og besøgte for eksempel
77 gartnerier og planteskoler i 1971. I 1977
blev der aflagt i alt 382 arbejdspladsbesøg,
der blev kørt 17.000 km. eller 33½ gang fra
Skagen til Gedser. Afdelingens faglige sekretær aflagde året efter i alt 487 besøg, deraf
54 i væksthusgartnerier og planteskoler. I
1979 blev der aflagt 434 arbejdspladsbesøg i
alt.
Jeg vil også have en lommebog
Klubben havde „lokale“ på Cafe Aalholm og
oprettede her en studiekreds i det første år.
Fra foråret 1973 udgav Væksthus & Planteskolegartnernes Klub magasinet ”ORIENTERING” for at kunne fortælle om alle ændringer i overenskomsterne og hvad der ellers var
af nyt indenfor klubbens område. Afdelingen
havde ikke noget medlemsblad, og det var
ikke muligt for branchen at komme til orde i
Fagbladet.
Sammen med bladet ORIENTERING udsendte klubben aktuelle pjecer og andet materiale. Medlemmerne fik også den nye lommebog
med lokale gartnersider tilsendt. Det gav røre
i de andre klubber. Nogle af klubbens medlemmer havde fået arbejde i en kommune,
men glemt at melde klubskifte. Når han så på
arbejdspladsen viste den nye lommebog frem,
ville kammeraterne også have en gratis, men
de andre klubber ville ikke betale.
Det hele endte dog godt, idet afdelingens
bestyrelse besluttede at købe lommebøger til
alle. Afdelingen fik i 1974 lavet en polsk oversættelse af løn og arbejdsforhold til brug for
de mange polske praktikanter på gartnerierne, og det kunne der godt være brug for: I
juni 1975 havde klubben 30 fremmedarbejdere som medlemmer. Mest Jugoslaver. For at
de også skulle få noget ud af deres medlemskab, sørgede klubben for at sende ”Frem-
80 |
medarbejderbladet” til disse medlemmer.
Bladet var på tyrkisk, jugoslavisk og urdo.
Den 20. september 1973 indmeldte klubben
sig i den nye Landsklub for Væksthus, Planteskole og GASA.
Året efter blev de tre landsklubber lagt
sammen til én klub ”Gartnernes Landsklub”
med Knud Djørup Andersen som formand.
Gartner- og
Gartneriarbejdernes
Faglige Klub for
Glostrup og Omegn
● Klubben blev stiftet den 12. februar 1934
på Siesta i Glostrup, hvor 40 medlemmer af
Gartnernes Fagforening vedtog love og valgte en bestyrelse på fem medlemmer. Første
formand var Holger Christensen. Allerede
den 3. marts afholdes klubbens første agitationsaften med 800 deltagere. Mødet følges
op med et møde med Gartnerforbundet for
at få tegnet overenskomst med Handelsgartnerne. På efterårsgeneralforsamlingen i oktober 1934 gik klubbens formand af ”på
grund af visse omstændigheder”. Det havde
vist sig, at nok var han socialist, men også National Socialist.
Der var stor utilfredshed i klubben med den
overenskomst forbundet havde indgået med
handelsgartner Bdr, Mohr. Medlemsmødet
vedtog en resolution, hvor man fordømmer
overenskomsten på det skarpeste. Klubben
forlanger, at der ikke må underskrives nogen
overenskomst før alle ansatte på gartneriet
har godkendt denne.
Den 24. august 1938 holdtes et konstituerende møde med Klub 8 Handelsgartnernes
Klub, som Gartnerklubben i Glostrup var blevet sammenlagt med på afdelingens generalforsamling. Klubben var hermed nedlagt.
Kochs gartneri på Roskildevej 1959 (hvor Domus Vista er opført).
Rises Gartneri Advedøre, gartnerne Peder
og Kaj.
Rises Gartneri, produktion af Nelliker.
Gartner Erik Rosendahl.
| 81
Medlemmerne fortæller
Fra gartner til
tv-stjerne
Hans Melgaard fortæller her
om nogle af sine mange
spændende oplevelser i
Gartnernes Fagforening
● Jeg tror, at jeg var omkring 11 år, da jeg
forstod, at det var en god idé at være medlem af en fagforening. Min far havde meldt
sig ind i Funktionærforbundet, fordi han ikke
kunne få den aftalte løn. Derhjemme dukkede politiet op sammen med Kongens Foged.
Det var lidt kaotisk, men dagen efter kunne
far hente lønnen på dommerkontoret.
I min læretid blev jeg medlem af Gartnerforbundet. Kontingentet var en kr. pr. måned
for lærlinge. Da jeg blev udlært, fik jeg brug
for fagforeningen. En lovændring gjorde, at
lærlingene, der fik løn under ferien efter udstået læretid, også skulle have feriepenge af
lærlingelønnen det sidste læreår. Min mester
sagde NEJ! Han havde betalt mig løn under
ferien, medens jeg var lærling. Fagforeningen skaffede mig min ret, og de 90 kr. blev
udbetalt af mesters kone, der lod mig vide,
at de var skuffet over at jeg var gået til fagforeningen. Det betød, at jeg ikke fik nogen
anbefaling fra den læreplads.
Min næste positive oplevelse som organiseret, fik jeg i Göteborg, hvortil jeg havde flyttet mit fagforeningsmedlemsskab. 19 år og
82 |
HANS MELGAARD
lige udlært. Her oplever jeg, at de ældre kolleger får mere i løn end mig. En henvendelse
til Svenska Lantarbetar Forbundet gav en
pæn lønforhøjelse, idet firmaet havde tolket
overenskomsten forkert.
Hjemme igen
Hjemme igen – nyt arbejde i Glostrup. Også
her blev jeg nægtet feriepenge! Godt nok
havde mester i strid med reglerne udbetalt
fuld løn under min ferie, men da jeg sagde
arbejdet op, ville jeg have min feriemærkebog. Den skaffede Gartnernes Fagforening i
København. mig så. Igen et plus ved medlemskab. Men heller ingen anbefaling her!
Da jeg fik arbejde i Birkerød, blev jeg medlem af Gartnerforbundet i Lyngby/ Søllerød.
På den første generalforsamling blev jeg
valgt til fanebærer-suppleant. På det næste
møde blev jeg valgt til sekretær for bestyrelsen. Jeg lod mig vælge i den tro, at jeg ville
få indflydelse. Men nej, arbejdet som sekretær bestod i at referere bestyrelsens møder
direkte i protokollen, medens mødet var i
gang, for til sidst at læse referatet op og få
det godkendt og underskrevet, inden vi gik
hjem. Jeg skrev og skrev, men fik ikke sagt et
ord.
Det var dog ikke helt forgæves. Jeg fik lært
at uddrage og formulere indholdet af en
lang diskussion i kort form og få det hele
med. En erfaring til stor nytte senere i mit
faglige arbejde.
I maj 1970 blev vor afdeling lagt sammen
med den store fagforening i København. Vi
fik ved sammenlægningen pladser i bestyrelsen i Kbh. G.
Mit første hverv i den nye afdeling var som
klubformand for Væksthus- og Planteskolegartnernes Klub. En post jeg bestred, indtil
jeg som 55-årig fik arbejde i Gentofte Kommune og måtte skifte klub. Ret hurtigt blev
jeg valgt ind i fagforeningens bestyrelse. Her
arbejdede jeg sammen med hele fire formænd, inden jeg faldt for aldersgrænsen ved
overgang til efterløn.
Forbedring af
gartneruddannelsen
I 1970 skrev jeg til Gartnerforbundet og foreslog at der blev nedsat et udvalg til at forbedre gartneruddannelserne.
I Gartnerforbundet var min tidligere formand Ib G. Olesen blevet valgt til forretningsfører, så ledelsen kendte mig. Da Arne Jensen, Kbh. G. ønskede at slutte som censor på
Vilvorde på grund af alder, blev jeg spurgt,
om jeg ville overtage det hverv. Jeg sagde JA
uden at vide hvor omfattende, det viste sig
at være. Efterfølgende blev jeg medlem af
Fagprøvekommissionen, der var ansvarlig for
fagprøverne.
Her lykkedes det mig at få flertal for at få
ændret de skriftlige prøver, der var udformet
således, at de var til stor fordel for de bogligt
stærke lærlinge. Ændringen betød, at lærlingen nu skulle besvare 25 spørgsmål til kort
besvarelse. Spørgsmålene fordelte sig over
hele pensum – en fordel frem for at skulle
skrive en omfattende tekst om et enkelt
emne.
Den sidste fagprøve under denne ordning
fandt sted i 1986.
Sammenlægning
Den 1. oktober 1972 blev Gartnerforbundet
lagt sammen med Dansk Arbejdsmands og
Specialarbejder Forbund, DASF.
Det betød øget aktivitet, og nu havde vi
det store forbund i ryggen. I Kbh. G. startede
vi blokader mod de store gartnerier, der ikke
havde overenskomst. Til hjælp for blokaderne dannede vi ”Gartnernes kultur og aktivitets udvalg”. Udvalget, der ikke havde nogen
forbindelse til fagforeningen som sådan, søgte bidrag fra Brancheklubber, arbejdspladser
og afdelinger til støtte for udvalgets arbejde.
Konstruktionen betød af afdelingen ikke
kunne pådrages organisationsansvar for støtte til blokaderne.
De penge, vi fik ind, gik til forplejning og
diæter til de, der deltog i blokaderne. Vi var
fire i det udvalg, der blev nedlagt efter et par
år.
Den 2. december 1976 deltog jeg i det første møde i ”Det Faglige Fællesudvalg for
Gartneri”. Udvalget er fagudvalg for alle
gartneruddannelserne og har indstillingsret
til Undervisningsministeriet.
Det gav meget arbejde, bl.a. med at etablere den nye EFG-uddannelse samt de mange
efterfølgende ændringer af vore uddannelser som følge af lovændringer.
Det blev til 30 års medlemskab i dette udvalg indtil 2006. Arbejdet bestod også i besøg
på gartnerskolerne og møde med lærlingene,
ligesom udvalget var på studierejse til Holland og Færøerne.
| 83
Sideløbende med dette udvalgsarbejde blev
jeg medlem af ”Brancheudvalget for arbejdsmarkedsuddannelserne”. Dette udvalg besluttede, hvilke efteruddannelseskurser, der
skulle tilbydes. Disse kurser blev senere til de
AMU-kurser, vi kender i dag.
til Bekæmpelsesmidler” til omkostningerne
ved forsendelse 10.- kr. pr. stk.
Landsklubben modtog Freja fondens ”Frejapris” i 1984 som påskønnelse for vort miljøarbejde med ”Gift NEJ TAK – brug Alternativer”.
Året efter i 1985 uddelte vi i Landsklubben
for første gang klubbens miljøpris ”Det
GYLDNE hakkejern” til redaktør Søren Ryge
Petersen, der i artikler i Haveselskabets blad
HAVEN gik imod at bruge gift i private haver.
Hakkejernet blev uddelt hvert andet år i en
lang årrække , det gav god omtale i pressen.
Miljøarbejdet var også grundlag for mit
medlemskab af ”Branchesikkerhedsråd 10.
Det grønne område.” En god platform for arbejdsmiljøarbejdet. Her arbejdede vi sammen
med arbejdsgiverne og fik lavet vejledninger
rettet mod de enkelte brancher indenfor vores område.
Miljøarbejdet
Formandskab og redaktør
I 1976 startede fagforeningen en ”miljøgruppe” med deltagelse af studerende fra RUC og
DTU samt lægestudiet ved Københavns universitet.
Vi udgav bladet ”SPRØJTEN” med oplysninger om sprøjtegiftene og kræftrisikoen ved
dette arbejde.
Arbejdet i Miljøgruppen gav baggrund for
den store Høring i Folkets Hus den 26. maj
1987 om bekæmpelsesmidler og de skader, de
påførte miljøet. En høring der gav god PR
både i aviser, radio og TV. Det bedste var, at
vort forbund efter høringen var mere lydhør
overfor vore synspunkter og endte med at
støtte vore aktiviteter. Indtil høringen havde
de ikke villet være med – endsige støtte os
med en eneste krone.
I 1980 blev jeg kasserer i Gartnernes Landsklub, og det viste sig at være ret omfattende.
Vi havde en balance på over 600.000 kr. på
det toårige regnskab. Det skyldes, at vi fik lov
til at sælge SID’s miljøpjecer om ”Alternativer
I 1986 blev jeg formand for Gartnernes Landsklub og samme år medlem af Forhandlingsudvalget for gartneri og planteskole. Forhandlingsudvalget var på studierejse til London og Bryssel. Nede i EU havde vi møde med
politikere. De kunne ikke forstå, at et flertal
af os ville stemme nej i maj. De var blevet en
del af EU-systemet og var helt fremmede for,
hvad der rørte sig hjemme i Danmark. Vi fik
ret – det blev et nej.
Formandsarbejdet indebar også posten som
redaktør af Landsklubbens blad GARTNEREN
med 4 numre om året på 16 til 20 sider i A-4
format. Et kursus i bladarbejde på en uge på
SiD Svendborgskolen var en hjælp.
Enhver redaktørs problem er at skaffe relevant stof til det næste blad og holde bidragsyderne fast på aftaler. Bladet skulle ud, så
det blev til mange artikler skrevet af redaktøren, underskrevet med navn eller red. eller
HM eller Ds. Hvem var Ds? – jo det var den
samme. Kritikerne blev mødt med et krav om,
HANS MELGAARD
84 |
at de selv skrev noget til bladet. Det hjalp for
en tid. En særlig udfordring var det at lave et
særnummer af GARTNEREN „Gartner i 100
år” på 40 sider i 1994 for at markere Gartnerforbundets start for 100 år siden. Jeg samlede
det historiske materiale + foto, og det blev redigeret i et fortrinligt samarbejde med Ole
Sohn.
Et stort tilskud fra forbundet gjorde projektet muligt.
I 1991 blev jeg medlem af uddannelsesudvalget på RTS VILVORDE i Roskilde.
Begyndelsen var svær, VILVORDE havde
nærmest gået fallit i Tølløse. Der var 70 elever
og 6 lærere. De fysiske forhold var elendige,
og os fra SiD og arbejdsgiverne pressede på
for at få bedre forhold. Det resulterede bl.a.
i, at jeg blev medlem af byggeudvalget, hvor
vi fra idé til tegning over det sværeste økonomi, var med til at starte på den første udbygning af skolen på Køgevej.
Det endte med, at skolen godt kunne indse
at VILVORDE var værd at satse på. 18 år blev
det til i udvalget. Det halve af tiden som formand for udvalget, da formandsposten går
på skift mellem arbejdsgiverne og nu 3F. Nu
har skolen 70 lærere og ca.600 årselever. En
årselev er en elev i 40 uger.
Gentofte Kirkegård
Da jeg fik arbejde på Gentofte Kirkegård, gik
der ikke lang tid, før jeg blev valgt til samarbejdsudvalget og senere til tillidsmand for de
fire kirkegårde og sikkerhedsrepræsentant på
egen arbejdsplads.
Vi fik lavet kurser i ergonomi for alle nye
ansatte om foråret, hvor der hvert år kom nye
sæsonarbejdere til. De nye fik også orientering om etik på arbejdspladsen, ligesom vi fik
lavet en manual over arbejdet på kirkegården
til alle nyansatte. Noget jeg selv havde savnet,
da jeg blev ansat.
En vinter fik vi forhandlet et svømmeprojekt hjem. To gange om ugen mødte de, der
Hans Melgaard på Vilvorde i forbindelse
med sit arbejde i uddannelsesudvalget.
havde lyst, til træning i Svømmehallen fra kl.7
til 8. Denne træning og opvarmning med en
fysioterapeut blev til en rapport med ros og
gode resultater til følge.
Arbejdspladsklub
Sammen med tillidsmanden fra parkafdelingen startede vi en arbejdspladsklub for gartnerne i Gentofte kommune. Specialarbejderne ville ikke være med, da de var medlem i en
anden SiD-afdeling. De gamle skel mellem
faglærte og ufaglærte herskede stadig – deres arbejde og vores arbejde. Det hjalp, da vi
fik en ordning, der sikrede, at ufaglærte fik
gartnerløn, når de lavede gartnerarbejde. Det
var en beskyttelse af gartnerne, så arbejdsgiveren ikke kunne få arbejdet billigere ved at
bruge en ufaglært.
Uddannelsesmesse
Kommunen deltog i den store uddannelsesmesse i Bella centret. I den forbindelse blev
der nedsat en gruppe medarbejdere som idegiver til projektet. Jeg var heldig at komme
med. Vi fik indflydelse på udstillingen, plancher og den konkurrence, der skulle lokke de
| 85
unge til vores stand. Da det kom til et slogan,
foreslog jeg ”Gentofte kommune – en arbejdsplads i bevægelse”. Dette blev brugt
ikke alene på udstillingen men også i kommunens annoncer efter medarbejdere i de kommende ti år. Hvad jeg fik for mit slogan? Intet! Det man laver som ansat tilhører arbejdsgiveren.
Ældrepolitik
Kommunen skulle også formulere en ”Ældrepolitik”, der bl.a. skulle have til formål at fastholde ældre medarbejdere. Om det var min
alder der gjorde det, ved jeg ikke, men jeg
kom med i dette spændende arbejde. Vi lavede mange gode forslag. Bl.a. skulle alle over
60 år have en ekstra uges betalt ferie, for
hvert år de blev. Altså en på 63 år fik 3 ugers
betalt ferie. Denne udgift skal holdes op mod
det, der koster at oplære en ny medarbejder.
Det og andre af vores gode forslag blev afvist
af det konservative flertal i byrådet.
Jubilæumskrift
I år 2000 blev gartnerskolen VILVORDE 125 år,
de bad mig redigere et jubilæumsskrift.
Et stort materiale i flere arkiver blev nærlæst og det lykkedes at få 28 bidrag til skriftet, der blev godt modtaget. Om det var det,
der gjorde det, ved jeg ikke, men da Anlægsgartner Mesterforeningen blev 100 år i 2002,
bad de mig lave en samlet fortælling om anlægsgartner uddannelsen i 100 år. Et stort arbejde der gav megen viden om de forhold,
som vore medlemmer arbejdede under i disse
100 år.
Da SiD skulle lægges sammen med KAD, og
det indebar at Gartneri Land og Skovgruppen
(GLS gr.) ophørte at eksistere, ja så bad Forbundet mig skrive GLS gr. historie. Det blev til
”32 år med GLS gr. 1972 – 2004” Jeg havde fri
adgang til SiDs arkiver og et fortrinligt samarbejde med fagbladets dygtige teknikere, de
satte skriftet op i farver.
86 |
TV-stjerne
Fagligt arbejde kan føre til hvad som helst.
Min fagforening BJMF blev ringet op af Nordisk Film, som spurgte, om de kendte en ældre mand, de kunne anbefale til et TV-projekt. De fik mit nummer, og så kom jeg til audition på Nordisk Film. Efter godt en times
udspørgen foran et kamera, endte jeg med at
være en af ”De 7 sure mænd” på Charlie.
Vi lavede 8 udsendelser og var to hele dage
om hver udsendelse. Anstrengende ja, men
sjovt var det. Hvor mange på 70 år har stået
på Roskilde festivalen og rappet egen tekst?
Eller kørt ræs med Jan Magnussen på bane,
mig uden kørekort. At det ikke var helt ufarligt fremgik af, at der ved et par lejligheder
stod en akut lægebil seks meter fra hvor vi
optog TV.
Jeg lærte meget om at lave TV og fik et
godt kammeratskab med alle de, der var med
i den måned det stod på.
Hvad jeg fik for det? Ingenting i kroner og
ører, men en oplevelse for livet.
Min næste TV-optræden var i 2010 ved den
store demonstration den 8. juni mod regeringens indgreb mod dagpengene. LO faglige
Seniorer gav TV 2 Nyhederne mit nummer og
TV-holdet hentede mig i Brønshøj og tog mig
med ind til Christiansborg. Det endte med et
indslag i TV2 Nyhederne samme aften på små
tre minutter. Lang tid i det regi. TV fik historien om, at alder ikke er nogen hindring for at
være faglig aktiv.
Og hvad laver jeg så nu? Er formand for gartnernes Seniorklub. Medlem af Regionsbestyrelsen for 3F Seniorlandsklubben samt deltog
i udvalget, der forberedte den store demonstration i forbindelse med Folketingets åbning den 4. oktober 2011.
Hans Melgaards erindringer kan læses i sin
fulde helhed på Arbejderbevægelsens Arkiv.
Gartner Albert Sabransky:
Tvangsarbejder i
Tyskland
I vinteren 1942 tog gartner
Albert Sabransky arbejde i
Tyskland anvist af fagforeningen. Der var intet arbejde at få
i Danmark, når understøttelsen
var opbrugt.
● Jeg blev anvist arbejde i Berlin, ved fremmedsprogstjenesten. Vi fik 2 Mark i timen,
vekselkursen var 2 danske Kroner for 1 Mark.
Jeg sparede op og sendte hver måned 125
Mark hjem til mor og far.
Arbejdet var pakkearbejde på et lager, hvor
vi pakkede tryksager og bøger, der blev fordelt i de besatte lande, propagandamateriale.
Der var igen fast arbejdstid. Vi skulle arbejde
til vi var færdige. En aften sagde jeg NEJ, nu
ville jeg holde fyraften. Det betød at Lagerchefen selv måtte køre pakkerne på posthuset med trækvogn.
Næste dag blev jeg kaldt ind på kontoret
og truet med KZ lejr, hvis jeg ikke makkede
ret. Tyskland var i krig og alle skulle adlyde
ordrer!
Jeg tog hjem i august 1943. Hjemme havde
far brugt alle de penge, jeg havde sendt til
ham. Det er slemt at blive svigtet af sine nærmeste. Hvad skulle jeg gøre?
Jeg kendte en maler, der havde fået anvist
arbejde hos Bavaria Studierne i München. Jeg
søgte og fik arbejde samme sted. Min kammerat malede kamouflage det meste af tiden. Selv fik jeg arbejde som stukkatør, lavede afstøbninger til dekorationer til film.
Vi havde en god sommer i 1944. Der var det
ene luftangreb efter det andet over München. Bavaria lå udenfor byen, så vi gik fri,
men måtte pakke alt ned hver gang, der kom
luftalarm.
Vi havde udgangsforbud! En gang tog vi os
over hegnet. Vi ville ud og se, hvordan det
stod til udenfor.
Vi blev fanget, men klarede frisag, da vi var
udlændinge. Vi forstod intet, men vi forsøgte
ikke senere at komme ud i friheden.
I efteråret 1944 var det meget besværligt at
komme hjem. Banerne var bombet, vi måtte
gå den lange vej, men hjem kom vi da.”
Albert Sabransky.
Albert Sabranskys erindringer kan læses i
sin helhed på Arbejderbevægelsens Arkiv.
I 1942 er arbejdsløsheden på 15,1%.
Normalforbruget af Nikotin i gartnerierne er på 25 tons om året.
Under krigen kunne behovet langt fra
dækkes, og alvorlige virkninger har
været til følge.
| 87
Gartner Christian Borch Nielsen:
Politibetjent
under jorden i 1944
Jeg blev af fagforeningen sendt ud at arbejde for en dansk nazist, gartner Madsen i
Aalborg.
Vi skulle lave gartnerarbejde ved flyvepladsen i Aalborg, og da det arbejde senere tog
slut, sendte de mig ud til det Tyske hovedkvarter i Hasseris.
Hvis jeg havde sagt nej til dette arbejde,
havde jeg mistet retten til understøttelse.
Jeg blev tvunget medlem af den Tyske Arbejdsfront. Jeg har aldrig meldt mig ind – de
trak blot kontingentet af lønnen, så det
gjaldt for mig om at komme væk i en fart.
I 1943 søgte jeg ind til politiet, kom på Politiskolen i Hellerup i 8 dage, kom derefter til
Helsingør i 8 dage med skydeøvelser. Efter
endt uddannelse på 16 dage blev jeg sendt til
Aalborg, hvor vi skulle fange sabotører.
●
Det lave arbejdsløsehedstal skyldes
de sendtes til Tyskland.
Generalstrejke i København, S-tog
Jernbaner og Sporveje har indstillet
driften. Der er spærretid fra 20 til 5
morgen, samt forbud mod ansamlinger af mere end 5 personer.
Bombe eksplosion har lagt Kino Palæet i ruiner.
Alle byens biografer lukkes i 6 uger.
Frugtavler anholdt tog overpris for
ribs. Der var maksimalpriser på næsten alt.
88 |
Vore biler kørte ved hjælp af gas. Hver
gang vi skulle ud at fangesabotører, slap gassen op, vi måtte hjem efter mere gas for at
komme videre.
Vi fangede aldrig en eneste sabotør, og det
var heller ikke meningen. Vi var ikke særlig
populære i befolkningen, de kaldte os nazisvin.
Vores ledelse fastslog, at det var bedre, at
vi ryddede gaderne, fremfor det var Tyskerne
der gjorde det med maskinpistoler.
Efter Aalborg var jeg på Bornholm et halvt
år, kom derefter til Taarbæk, hvor vi skulle
passe på kystbanen. Det meste af tiden gik
med at spille kort.
Der skete for lidt, så jeg søgte til Nyborg til
Færgeinspektione, hvor vi skulle ransage alle
passagerernes bagage, lukke kufferter op og
se efter våben og bomber.
En dag kom jeg til at visitere Poul Reumert,
han sagde: ”Kender de ikke Mig? Jeg er Poul
Reumert”. Jeg sagde: ”Jeg er betjent Nielsen”. Samme Reumert var bevæbnet. Han
havde ret til at bære pistol. Det hang sammen med, at han vist var jøde.
I september 1944 skulle jeg på uddannelse
i Odense. Vi skulle lære gadekampe og huskamp-teknik.
Jeg byttede med en kammerat, der gerne
ville bytte med mig, så jeg kom på første
hold. Andet hold blev taget af Tyskerne den
19. september.
Den politikommissær, der underviste os,
døde i KZ lejr.
Selv var jeg på besøg hos mine forældre og
gik fri. Gik under jorden, tog til København
og kom med i en gruppe, der fordelte våben
under navnet: ”Nordre Birks Ægeksport”.
Men det er en anden historie.
Christian Borch Nielsen
Christians erindringer kan læses i sin helhed på Arbejderbevægelsens Arkiv.
Hans trillebør kan
ikke stå op, før han
er meldt ind
Svend Ove Pedersen, der var
faglig sekretær i 80‘erne, fortæller her om besøgene på arbejdspladserne, sammenholdet
og en sjov henvendelse fra
Roskilde Festivalen.
Jeg startede i august 1981 som faglig sekretær i afdelingen. Mine kolleger i Kongens
Have havde givet mig orlov i et år. Det var sådan, at hvis man dengang skulle have orlov,
skulle de tilbageværende lave ens arbejde
imens. Min baggrund var tillidsmandsarbejde
og bestyrelsesarbejde i afdelingen, hvor jeg
var næstformand, ligesom jeg havde undervist på tillidsmandskurser på SiD’s skoler.
Vores afdeling har altid haft et godt forhold til GLS-gruppen i forbundet, hvor afdelingens medlemmer var repræsenteret i samtlige forhandlingsudvalg på gartnerområdet.
Fra 1983 har afdelingen haft en mand i GLSgruppebestyrelsen og dermed i forbundets
ledelse.
Arbejdet som faglig sekretær bestod for en
stor del i arbejdspladsbesøg, jeg vidste, hvor
jeg kunne finde folkene på arbejdspladserne.
Når jeg kørte forbi en skurvogn, stoppede jeg
op og fandt folkene. De var nemme at finde
i skuret klokken 9 om formiddagen, hvor de
ofte kunne træffes i selskab med en gryde
med kogte saltsild. Dengang oplevede vi tit
at blive ringet op fra en arbejdsplads: „Vi har
fået en ny mand, han er ikke medlem, kan du
ikke komme forbi og få ham meldt ind“. I det
hele taget havde vi et godt forhold til ar●
SVEND OVE PEDERSEN
bejdspladserne, der altid gav et bud på, hvad
der var af problemer, så vi kunne få dem løst
i tide.
Der var en omegnskirkegård, der ringede
ind. ”Vi kan ikke holde ham ude, men vi lover
dig, at hans trillebør ikke kan stå op før han
er meldt ind”.
Argumentationen for indmeldelse var klar.
”Betaler du heller ikke TV-licens? Jo, hvorfor
spørger du om det? Når du ikke er medlem,
nyder du godt af de goder andre betaler, det
er det samme med fagforeningskontingentet, hvor du snyder dig til goder andre betaler for!”.
Nogle pladser skulle jeg være på klokken 7
om morgenen for at få fat i folk.
Jeg hentede mange medlemmer på kirkegårdene, når der kom sommerfugle ind om
foråret.
| 89
Dengang var der fuld gang i klubarbejdet
og udvalgsarbejdet i afdelingen, klubberne
bakkede mig op i arbejdet og der havde
meldt sig nye folk i afdelingens bestyrelse,
som havde fået en ny dynamik.
Det betød meget, at vi havde fået nye og
bedre lokaler på Alhambravej med bedre
plads.
Det var også dengang afdelingen begyndte
at afholde to dages tillidsmandsmøde årligt i
Karrebæksminde. Møderne i afdelingen blev
rykket frem, så man kom direkte fra arbejde
og startede med et par stykker mad.
Afdelingens bestyrelsesmøder, der før var
aftenmøder og tit varede næsten til midnat,
blev også rykket frem til klokken 15. Det betød, at alle kunne komme hjem i god tid og
være friske på arbejdet dagen efter.
Vores afdeling var også en af de første der
købte bil, en Moris Maskot, og så en Lada,
den blev senere afløst af en Dacia. Disse østbiler betød mange reparationer var dyre i
drift, når de stod stille så tit, derfor gik vi over
til at købe Opel i stedet.
Selv om gartnerierne flyttede ud vest og
syd for København, lykkedes det at fastholde
medlemstallet, hvilket er flot.
Vi var også udadvendte, vi sponsorerede
trøjer og tasker til eleverne på Roskilde Efterskole, en Tvindskole, der blev støttet af forbundet.
Svend Ove Pedersen
1986:
Regeringen får støtte til Kartoffelkuren af de radikale.
Den skulle vise sig at give store
skadevirkninger med mange konkurser.
Folk måtte gå fra hus og hjem.
90 |
Fagforeningens
indflydelse på
verden
Med kampagner, udstillinger
og happenings er det gennem
tiden lykkedes fagforeningen at
få indflydelse på såvel politik
som lovgivning. Den tidligere
næstformand Mogens Nielsen
kigger tilbage på arbejdet i
80’erne.
En af dem, som op gennem 80’erne var
med til at gøre Gartnernes Fagforening kendt
i den brede offentlighed var Mogens Nielsen.
Mogens blev i 1980 medlem af bestyrelsen og
var også formand for anlægsgartnerklubben.
“I 80’erne var vi helt i front med kampagner, udstillinger og happenings. Bl.a. er vi til
stede på Strøget, hvor vi deler økologiske
grøntsager ud og slår et slag for et landbrug
uden sprøjtemidler,” husker Mogens Nielsen.
Men i 80’erne er der ikke mange der spår
økologien en lang levetid. Heller ikke internt
i det daværende SiD.
“Jeg kan huske, at en forretningsfører sagde, at ingen ville have haglskudte (ormædte,
red.) hvidkål, så økologi havde ikke en chance. Senere blev han formand for GLS-gruppen
og førte sig frem på økologien, det havde vi
meget sjov med.”
Med økologikampagnen er Gartnernes Fagforening for alvor blevet en del af mediebilledet. En aktiv pressestrategi betyder, at fagforeningen begynder at dukke op i aviser, radio og på tv – og vel at mærke med egne historier og en klar dagsorden om at blive set
og hørt.
●
Indenfor hos Socialdemokraterne
I al beskedenhed, så har Gartnernes Fagforening sat mange markante fingeraftryk på
lovgivning og arbejdsmiljø. Fx har fagforeningen en stor del af æren for, at vandmiljøplanen har gjort marker og vandløb mere
appetitlige.
“Vi fik kontakt med Steen Gade fra SF gennem Hans Melgaard, der også var medlem af
partiet. Og så begyndte vi at diskutere, hvilke
krav planen skulle indeholde. I Socialdemokratiet syntes man også det var fornuftigt at
tage fagforeningen med på råd – og så var vi
inde i varmen,” fortæller Mogens Nielsen.
Det var specielt på området omkring brugen af sprøjtegifte at der blev lyttet særligt
til Gartnernes Fagforening.
“Vi havde jo en klar fornemmelse af, hvor
store skader sprøjtegifte gav. Både fysisk på
dem som arbejdede med det og på miljøet.”
Mogens Nielsen husker tiden som at både
ansatte i fagforeningen og medlemmerne
var meget engageret i arbejdet.
“Men vi tænkte: Hvor er pressen henne.
Hvorfor er der ikke noget i medierne? Så begyndte vi at skrive pressemeddelelser og ringe til Ritzau og Danmarks Radio – og så kom
der endelig hul på sagen.”
Langt fremme i skoene
Mogens Nielsen nævner også kirkegårdskonflikten tilbage i 2002-2003, hvor gartnerne
kom på de flestes læber.
“Den konflikt var i virkeligheden en sympatikonflikt med vores kollegaer i Jylland, hvor
der ikke var overenskomst på landsbykirkegårdene. Som jeg husker det, så havde vi en
eller to kirkegårde herovre som det berørte –
og hvor der var strejke i tre måneder. Men
sikke en ballade det medførte. Vi var ret meget i medierne med den sag, der heldigvis
endte med, at vi fik en aftale på området.”
Mogens Nielsen er også glad for, at fagfor-
MOGENS NIELSEN
eningen gennem årene har fået organiseret
områderne inden for kontorbeplantning og
på golfbanerne.
“Jeg synes bestemt godt, vi kan være stolte
af vores indsats. Vi har sat mange aftryk på
såvel lovgivning som arbejdsmiljø. Også ude
omkring er der stor respekt om vores arbejde.
Bl.a. har jeg undervist flere af mine kollegaer,
og de har sagt, at vi var meget langt fremme
i skoene, når det handlede om at søge indflydelse og blive set i medierne.”
Mogens Nielsen mener, at der var en god
diskussionskultur i fagforeningen – og at det
er den, der er den direkte årsag til, at gartnerne var gode til at profilere sig.
“Vi havde stor respekt for hinanden, men
vi gik til stålet, når der blev diskuteret. I langt
de fleste tilfælde blev vi enige – og så arbejdede alle 100% loyalt på den beslutning. Vi
var et stort fællesskab, og det var også vores
styrke i forhold til medierne og vores omgivelser.”
Mogens Nielsen var næstformand i Gartnernes Fagforening fra oktober 1989 og
frem til april 2006.
| 91
FOR MA NDS GAL LERI
Thorvald Larsen:
Poul Skovbro:
Kristian Pedersen:
Ved starten i 1930 blev Thorvald Larsen, der havde været
formand for Nordre Birk afdeling, valgt som formand.
Thorvald kom ud at tjene
hos en bonde som hjorddreng
i otte års alderen. Hans far var
fodermester. Moderen var tilknyttet Indre Mission og ville,
at Thorvald skulle være præst,
men han kom i gartnerlære i
Præstø og i Næstved.
I 1927 blev Thorvald bestyrelsesmedlem af Nordre Birks
afdeling. I 1928 blev han honorarlønnet formand og i
1930 fastlønnet formand i de
sammensluttede afdelinger. I
1937 blev Thorvald Larsen
valgt til hovedkasserer i Gartnerforbundets Arbejdsløshedskasse, og i 1941 blev Thorvald
valgt til hovedkasserer i Forbundet. Tre år senere i 1944
blev han formand for Gartnerforbundet.
Thorvald Larsen blev ved
sammenlægningen æresmedlem af DASF.
På generalforsamlingen den
26. jan. 1938 blev Poul Skovbro valgt som formand.
En post han havde i 31 år
indtil 17. oktober 1968, hvor
Poul Skovbro blev konstitueret
som formand for Gartnerforbundet.
Poul blev udlært som 19-årig
på gartneriet Søgården i Emdrup. Som 20-årig blev han
valgt ind i fagforeningens bestyrelse. I 1924 blev han som
kun 22 årig valgt ind i Gartnerforbundets hovedbestyrelse
og forretningsudvalg. Det
yngste medlem i hele forbundets historie. Han var medlem
af forbundets hovedbestyrelse
i 42 år den længste periode
indtil dato. Den 23. april 1971
havde Poul været medlem i 50
år.
Poul Skovbro blev i 1972
udnævnt til æresmedlem af
DASF.
Da formanden Poul Skovbro
blev forbundsformand i oktober 1968, afholdt afdelingen
en ekstraordinær generalforsamling, hvor Kristian Petersen
blev valgt til formand.
I 1965 havde Kristian Pedersen afløst Holger Højbøge som
kasserer i afdelingen, da Højbøge på det tidspunkt havde
overtaget posten som hovedkasserer i Gartnerforbundet.
Kristian var i mange år formand for Handelsgartner og
Planteskole klubben, derefter
formand for Kirkegårdsgartnernes klub. I 1951 blev han
valgt til afdelingsbestyrelsen
og fra 1959 næstformand og
medlem af Gartnerforbundets
hovedbestyrelse.
I 1967 havde Kristian været
medlem i 25 år. Den 14. marts
1972 havde Kristian været tillidsmand i 25 år.
Kristian Pedersen gik af som
formand i 1978 på grund af alder.
92 |
FORM AND SG ALL ER I
Knud Ove Pedersen:
Aage Jacobsen:
Michael Haas:
I 1977 blev Knud Ove Pedersen
valgt som faglig sekretær i afdelingen. Året efter afløste
han sin far Kristian som formand for afdelingen. Knud
Ove, der var faglært gartner,
havde arbejdet ved Rødovre
kommune fra 1973, hvor han
var tillidsmand for gartnerne.
Knud Oves formandsperiode
blev kort. I 1979 blev han medlem af forbundets hovedbestyrelse og i 1980 valgt som forretningsfører for GLS gruppen
i SiD, hvor han havde det offentlige område.
Knud Ove Pedersen døde
pludselig i 1993 kun 52 år
gammel.
Den 1. november 1980 overtog Aage Jacobsen posten som
formand efter Knud.
Aage Jacobsen, er født i
Storarden syd for Aalborg og
kom i lære i Skørping og senere hos Handelsgartner Koch på
Roskildevej, hvor han blev udlært i 1954.
Aage blev allerede som lærling medlem af Gartnernes
Fagforening. Aage startede på
Vestre Kirkegårds Gartneri i
1960, de første år som sæsonarbejder, fyret om vinteren, senere fastansat.
Aage blev valgt til tillidsmand og valgt til kasserer i
Kirkegårdsgartnernes klub.
Aage blev i 1978 valgt ind i
afdelingens bestyrelse. Aage
sad i Forbundets Hovedbestyrelse i ca. fem år indtil kongressen i 1995, ligesom han
var medlem af Landsledelsen
for Gartnernes Landsklub fra
1980 til 1992. I alle årene var
Aage formand for Den Offentlige Branche i Landsklubben.
Aage Jacobsen gik på efterløn den 1. oktober 1995.
Den 1. okt. 1995 tiltræder den
nye formand Michael Haas på
33 år.
Michael har været tillidsmand i Frederiksberg Have.
Næstformand i SU lokalt og
medlem af HSU i Slots- og
Ejendomsstyrelsen.
Michael har været bestyrelsesmedlem og senere næstformand i afdelingen og med i en
række af afdelingens udvalg.
Dertil formand for klubben for
Statens Haver.
Michael Haas var medlem af
landsledelsen for Gartnernes
Landsklub og næstformand
her fra 1994 til 2002.
Michael var formand indtil
sammenlægningen i BJMF,
hvor han blev valgt som næstformand. Michael Hass blev i
2010 valgt som forhandlingssekretær i 3F.
| 93
●
Kilder:
Arbejderbevægelsens Arkiv og Bibliotek
Arbejdsmandens historie, bind 4.
De byggede grønt. LDA.
Gartneriet i 50 år 1887 – 1937.
Vilvorde 1975 – 1950.
Gartner Tidende 1930 – 1989.
Aage la Cour: Som jeg husker det.
GARTNEREN, Dansk Gartnerforbund 1930 – 1972.
Albert Sabransky: Erindringer ABA.
Christian Borch Nielsen: Erindringer ABA.
Gartnernes Fagforenings medlemsblad,
div. årgange.
Gartner i 100 år, Gartnernes Landsklub 1994.
G A RT N E R N E S FA G F O R E N I N G I B I L L E D E R
G A RT N E R N E S FA G F O R E N I N G I B I L L E D E R
3F BYGGE-, JORD- OG MILJØARBEJDERNES FAGFORENING
SERVICEGRUPPEN – DEN GRØNNE GRUPPE
MØLLE ALLÉ 26, 2500 VALBY
WWW.3F.DK

Gartnernes Fagforening i 75 år

Transcription

Similar documents

5 Kegle - Billardresultater

Under uddannelse til pilot? - Flyvebranchens Personale Union

skrev - Stephan Hansen

Job til malerne - Malernes Fagforening Storkøbenhavn

Ingen stemmer til blå blok Side 4-5

April 2011 - Malernes Fagforening Storkøbenhavn

Fagforeninger: Store udfordringer – lille forandringskraft?

7. klasses avis i 2012

1972 - Havehistorisk Selskab

Guide til Fritidsjob

Roskilde-agurken gav øget salg.pdf

1992 - Havehistorisk Selskab

mejeristen - Danske Mejeristers Fagforening