DIAKONbladet - Diakonforbund.dk

DECEMBER 2010
DIAKONbladet
TEMA
SANDHED OG LØGN
I DIAKONIEN
4
47. ÅRGANG
December 2010
2 DIAKONbladet
Diakonforbundet Filadelfia og Diakonhøjskolens Diakonforbund
www.diakonforbund.dk
> DIAKONBLADETS REDAKTIONSGRUPPE
Indlæg til Diakonbladet sendes til ansvarshavende redaktør:
Diakon Rita Lund Mathiasen, Brunevang 86, 2., 2610 Rødovre
Tlf. 5826 1147 • E-mail: frk.lundprivat@gmail.com
Diakon/institutleder Conny Pedersen Hjelm
Institut for Diakoni og Sjælesorg, Kolonivej 19, Filadelfia, 4293 Dianalund
Tlf. 5827 1252 • E-mail: cohj@filadelfia.dk
Grete Øder, Søndre Jernbanevej 16 B, 3. tv., 3400 Hillerød
Tlf. 23714468 • E-mail: grrete@youseeme.dk
Jens Maibom Pedersen, Lyseng Alle 15, 8270 Højbjerg
Tlf. 8627 4122 • E-mail: info@diakonhojskolen.dk
Bent Ulrikkeholm, Møllegade 9, 8000 Århus C. (arb.)
Tlf. 2028 1381 • E-mail: bent@ulrikkeholm.com
> DIAKONFORBUNDET FILADELFIA
Formand:
Diakon Merete Henriksen, Nymarksvej 65, 7000 Fredericia
Tlf. 4581 6189 • E-mail: mhdiakon@gmail.com
> DIAKONHØJSKOLENS DIAKONFORBUND
Diakonsekretær:
Lisbeth Andreassen, Lyseng Allé 15, 8270 Højbjerg
Tlf. 8627 4122 • E-mail: la@diakonhojskolen.dk
Formand:
Diakon/soc.pæd. Klaus Kühne
Kløvergade 4, 8722 Hedensted
Tlf. 7589 9100 / 6171 6020 • E-mail: kuhne@mail.dk
> DIAKONBLADET
Adresseændring
Indtastes på www.diakonforbund.dk eller sendes til:
Werner Nielsen Wittekind, Rudersdalsvej 114, 2. tv, 2840 Holte
Tlf. 4541 4315 • E-mail: werner@wittekind.dk
Deadline
Redaktionelt stof: Sendes til redaktionen senest den 1.
i den foregående måned, gerne via e-mail.
Annoncer
Senest 7 dage før deadline på bladet til WERKs Grafiske Hus a|s,
E-mail: diakon@werk.dk.
Priser for stillings- og forretningsannoncer: Kr. 7,50 pr. mm.
Kontakt gerne redaktionen for tilbud på særlige opgaver.
Artikler/indlæg i Diakonbladet udtrykker ikke nødvendigvis
redaktionens holdning. Redaktionen forbeholder sig ret til at
udelade eller forkorte tilsendte indlæg.
Produktion: WERKs Grafiske Hus a|s, Højbjerg
Tlf. 8627 5499 • Email: werk@werk.dk
Næste blad udkommer på tryk/elektronisk 1. marts 2011.
Deadline: 1. februar 2011.
I 2011 udkommer DIAKONbladet i marts, juni, sep. og dec.
Dette nummer er redigeret af Rita Mathiassen og Conny Hjelm.
Forsidefoto: Conny Hjelm.
Fortællingen om
løgnen og sandheden
Løgnen og sandheden var engang gode venner.
En dag ville de ud at bade og tog til stranden, lagde deres tøj i sandet og hoppede i bølgerne. Efter et
stykke tid begyndte løgnen at fryse og gik op af vandet, tørrede sig og tog ikke sig eget, men sandhedens
tøj på! (Derfor er det nu om dage sådan at når man
møder én klædt i sandhedens tøj ved man aldrig helt
om det er sandheden eller løgnen.)
Da sandheden ikke havde noget tøj at tage på gik
den nøgen ud i verden og oplevede det mærkelige at
mennesker flygtede fra den.
En dag kom den ind i en landsby, hvor alle indbyggerne flokkedes om en gammel dame, og sandheden
nærmede sig for at se, hvordan hun gjorde. Sent på
aftenen faldt de to i snak og den gamle kone fortalte at hun var fortællingen, og kunne fortælle sandheden at mennesker flygtede fra den, fordi den var
nøgen.
Den gamle kone forærede den nøgne sandhed sin
kappe og sagde: Når du fortæller sandheden svøbt
i fortællingen kan du nærme dig mennesker og de
kan lytte til dig, – det kunne de ikke da du var nøgen.
Ovenstående fortælling har inspireret dette nummer af Diakonbladet med temaet Sandhed og løgn
i diakonien .
I diakonien møder vi ofte mennesker, som har flere udgaver af sit liv, afhængig af hvem de taler med
og i hvilke situationer de befinder sig.
Ofte har vi en trang til at søge sandheden om det
enkelte menneske, men hvem kender egentlig den
sande udgave og hvad er den løgnagtige udgave, når
vi snakker om et menneskeliv. Hvem kan vide om jeg
er en sand eller usand diakon? Og hvem kan afgøre
hvilken side af sandheden eller løgnen mit medmenneske giver mig del i?
Temaet belyses fra flere sider. Christine Toftdahl
Sørensen fra Cafe K i København deler tanker om
sandhed og løgn i mødet med unge teenagere; Martin Herbst, sognepræst og tidligere medlem at
den øverste ledelse i Moonbevægelsen skriver om
løgn og sandhed i næstekærligheden og Svend Aage
Hjelm, diakon og socialfaglig konsulent i Køge kommune, kurserer over EU’s årstema om fattigdom og
social udstødelse. Dette krydret med lidt Lars Lilholt,
lidt Selvbeherskelse og lidt Helle og Mormor.
Redaktionen ønsker alle
en glædelig Jul og et fredfyldt Nytår.
Vi minder om, at det af pladsmæssige grunde
ikke altid er muligt at bringe samtlige tilsendte
indlæg i bladet. Savner du noget – så kig på hjemmesiden.
red.
December 2010
DIAKONbladet 3
Om ombygninger og
søgen efter hjælpekunsten
Unge mellem 13 og 19 år er særligt ’under ombygning’.
Er man i kontakt med unge, kan det være en udfordring
at vejre, hvor de er i ombygningsprocessen. Sand hjælpekunst tager udgangspunkt i den anden, siger Kierkegaard.
En ting er imidlertid at finde ud af, hvor den anden er,
– noget andet hvordan man så forholder sig til det sted.
Af Christine Toftdahl Sørensen, leder af Cafe K
Unge mellem 13 og 19 er under ombygning;
samtidig er de på overarbejde. De ændrer sig,
konstruerer, rekonstruerer, bygger videre, sidder ved tegnebrættet eller holder mentalt pause
og ombygges imens. Nogle gange ved de vist ikke
selv, hvorfor de reagerer, som de gør. Andre gange vil de helst ikke forklare det. Og nogle gange
fortæller de en mere eller mindre sød historie.
I Café K, som er en ungdomscafé, gætter cafémedarbejdere sig nogle gange til, hvorfor de
unge reagerer, som de gør. Andre gange vil vi måske helst ikke vide det. Og nogle gange vælger vi
at tro på en mere eller mindre sød historie, selvom den måske mest af alt bare er en historie.
At forholde sig til nogen, som overarbejder og
’ombygges’ er en udfordring. Hvordan man navigerer på foranderligt terræn og samtidig er
tro mod ’sand hjælpekunst’, sand diakoni og et
væresteds rummelighed, belyser denne artikel
ikke. Til gengæld stiller den spørgsmål.
Café K - spørgsmålszone
Café K er et værested for unge mellem 13 og
19 år. De kan komme her, være til stede som
de nu engang er og med den bagage, de bærer rundt på. Cafémedarbejderne er for de flestes vedkommende frivillige, og vi forsøger at
stå til rådighed med et voksent med- og modspil og møde unge der, hvor de er, med et fordomsfrit og næstekærligt sind. Om de unge får
noget ud af det møde, ved jeg ikke, men jeg håber på det og synes at ane det. Om cafémedarbejderne lærer af mødet – kan jeg bekræfte.
Caféen er rummelig som udgangspunkt og samtidig ikke helt upåvirket af de omkringgående
ombygningsprocesser i form af 13-19 årige skikkelser. For, – hvordan navigerer man som besøgende på de unges byggeplads?
> Ignorerer man eventuelle farezoneskilte
og forstyrrer uforstyrret?
>
4 DIAKONbladet
> Tager man alle advarsler alvorligt og
tager sine ekstra forholdsregler?
> Hvad gør man, når man træder forkert
eller kan se, at de er ved det selv?
> Skal man afsløre en løgn?
> Bekræfte en kærlig løgn?
> Holde en sandhed inde?
> Eller fortælle en sandhed eller to?
> Kan et værested være for rummelig?
’Gustav’
Gustav er et fint og skrøbeligt menneske, som
har været igennem lidt mere end sine jævnaldrende. Han synes ikke, at han passer ind nogle steder; i hvert fald ikke i længere tid af gangen. Når samvær med andre bliver for krævende, i forhold til hvad han har af overskud, melder
Gustav sig typisk ud af fællesskabet og forklarer
det med: ”Skolen er dårlig”, ”chefen er psykopat”,
”de andre snyder”, ”de andre er åndssvage” Det
er svært at vide, hvor sandt eller falskt han taler. Hvordan ser vi ham bedst som det menneske han er og er ved at blive? Ved at tro på ham?
Ved at prikke til ham? Ved at bekræfte ham? Ved
at afsløre hans små løgne? Ved at gøre opmærksom på faldegruber og manglende sikkerhedsudstyr? Hvad vil det sige at rumme? Er rummelighed også at acceptere løgne?
’Signe’ En anden af vores unge har mange ressourcer; hun er dygtig, klog, selvsikker, populær. Og så er hun muligvis og eventuelt kleptoman. Nogle gange er ting forsvundet fra caféen
på tidspunkter, hvor lige netop hun ville kunne
forklare det. Ting som nøgler, pung og den mere
spøjse som quiz-spørgsmål fra Trivial Pursuit.
Hvordan navigerer man over for et menneske,
som på en eller anden måde eventuelt gør noget,
hun helst ikke skulle. Konfronterer man hende
med sin usikkerhed og risikerer at træde forkert
December 2010
og miste kontakten? Tager man sine forholdsregler og lader som intet? Hvordan respekterer
og hjælper man hende bedst muligt? Ved at fortælle sin version af en historie, gætte sig til hendes eller lytte på hendes?
Sande svar?
Nu skriver jeg lige ordet ombygning for sidste
gang – blot med den pointe, at det er en ressourcekrævende proces, som ofte foregår på et midlertidigt skrøbeligt fundament. Alt kan ske, men
ikke alt kan nødvendigvis lade sig gøre. Til gengæld kan unge måske lettere bilde sig ting ind eller lukke løgne udefra ind om sig selv. Det rejser
spørgsmål som:
> Kan man sige en løgn så mange gange,
at det bliver sandt for en selv?
> Kan man sige en sandhed så få gange,
at det virker som en løgn, når man endelig siger det?
> Kan noget være sandt og falskt på samme tid og
sted, alt efter hvilken vinkel, man ser det fra?
> Hvad har ærlighed med sand hjælpekunst at gøre?
> Kan man ærligt eller oprigtigt fortælle en løgn
for at være ydmyg?
> Kan man undlade at sige sandheden for at være
rummelig?
> Hvad har sandhed og løgn med teenagere at gøre?
Lever de på en uopdaget løgn eller en underspillet
eller overspillet sandhed?
Og – hvornår er der
housewarming?
December 2010
DIAKONbladet 5
Løgn og sandhed
i næstekærligheden
Martin Herbst er sognepræst på Amager
og tidligere medlem af Moonbevægelsen
Martin Herbst, sognepræst
I værket Kjerlighedens Gjerninger, hvor Søren Kierkegaard beskriver næstekærligheden, vælger
han at indlede på følgende måde:
”Dersom det var saaledes som inbildsk Kløgt
mener, stolt af ikke at bedrages, at man Intet
skulde troe, som man ikke kan see med sit sandselige Øie: da burde man først og fremmest lade
være at troe paa Kjerlighed. Og hvis man gjorde det og gjorde det af Frygt for ikke at blive bedragen, var man saa ikke bedragen? Man kan jo
bedrages paa mange Maader; man kan bedrages ved at troe det Usande, men bedrages dog
vel ogsaa ved ikke at troe det Sande; man kan
bedrages ved Skinnet, men man bedrages dog
vel ogsaa ved det kløgtige Skin, ved den smigrende Indbildskhed, der veed sig ganske sikret
mod at være bedragen. Og hvilket Bedrag er vel
det farligste? Hvis helbredelse er tvivlsomst, enten Dens, der ikke seer, eller Dens, der seer og
dog ikke seer?”
D
et kan næsten virke nedslående, at Kierkegaard åbner sit værk om næstekærlighed med at påpege muligheden for bedrag og
vel at mærke selvbedrag! Ifølge Kierkegaard er
det jo sig selv, man bedrager, når man vælger
ikke at elske. Ved nærmere eftertanke er advarslen imidlertid berettiget. For når det kommer til
Søren Kierkegaard, Kjerlighedens Gjerninger, Søren Kierkegaards Skrifter, Søren Kierkegaard Forskningscentret, Gads Forlag, 2004, 13.
December 2010
6 DIAKONbladet
kærlighed, er det egentlige problem ikke, hvordan andre mennesker opfører sig, men hvordan
jeg selv forholder mig. Opgaven består derfor i
at blive ved med at elske, ligegyldigt hvad. Men
selv hvis man gør det, er det ikke så lige til. For
ligesom man kan bedrages ved ikke at elske, kan
man bedrages ved at elske fejlagtigt! Faktisk er
resten af Kjerlighedens Gjerninger en udfoldelse
af, hvor let man kan elske falsk, fordi man aldrig
har fået øjnene op for, hvad sand kærlighed er.
Ifølge Kierkegaard er næstekærlighed altså uløseligt forbundet til to former for bedrag. Det første bedrag består i, at man slet ikke elsker. Det
andet bedrag består i, at man elsker, men på en
fejlagtig måde.
J
eg vælger at tolke de kierkegaardsk advarsler som opbyggelige påmindelser. Sandheden
er jo, at løgn og sandhed er vævet ind i vores opfattelse af kærlighed. Det er noget, jeg har erfaret gennem hele mit liv og ikke mindst nu, hvor
jeg virker som præst, underviser og sjælesørger.
Hvor har jeg igennem årenes løb mødt mange,
der ødelagde livet for andre i fuld overbevisning
om, at de elskede dem på allerbedste måde!
E
t af de steder, hvor mødet mellem løgn og
sandhed i næstekærligheden bliver meget
tydelig, er når vi står over for et menneske, der
har været et offer. Her er mulighederne mange.
For man kan være et offer for ikke så lidt: Dårlig opdragelse, elendige sociale vilkår, fattigdom,
sygdom, grådige bankrådgivere, religiøse ledere,
rige mænd, smukke kvinder, fejlbehandling, dårlig medieomtale, sparerunder, menneskeskabte
ulykker, krig, naturkatastrofer m. m. De mange
muligheder taget i betragtning har nogle utvivlsomt påtaget sig offerrollen uretmæssigt, men
som oftest er den reel nok. Selv i de tilfælde hvor
den er påtaget, er man jo et offer, om end det er
for ens egen fejlagtige selvforståelse.
December 2010
M
in pointe er, at man meget let kan blive et
offer for et eller andet. Men ét er at være
et offer, noget andet er at gøre sig selv til et offer.
Skillelinjen er hårfin men altafgørende. For i det
øjeblik man gør et andet menneske til et offer
og intet andet, så har man i realiteten gjort det
af med vedkommendes menneskelighed. Man
har reduceret det til at være et væsen uden ansvar, uden skyld, uden samvittighed, uden pligt,
uden værdighed, og dermed uden ressourcer til
at gøre noget ved situationen. At man har gjort
det i troen på, at man udviste forståelse, ja måske endog ægte næstekærlighed, gør blot det
hele endnu værre. Misforstå mig nu ikke. Jeg underkender bestemt ikke, at der findes reelle ofre,
men der er intet, der kan retfærdiggøre, at man
identificerer sig selv eller andre med offerrollen.
Af den simple grund, at vi er skabt til noget langt
større.
V
i må lære at sondre mellem at være et offer og at gøre os selv til et offer. Skematisk
kan man udtrykke denne sondring på følgende
måde: At være et offer er måske uundgåeligt,
men at gøre sig selv til et offer skal for alt i ver-
DIAKONbladet 7
den undgås. At være et offer er menneskeligt,
men at gøre sig selv til et offer er umenneskeligt.
At være et offer er uden for vores ansvarsområde, men at gøre sig selv til et offer er inden for
vores ansvarsområde.
Det er kærligheden, der
sætter os i stand til at
sondre mellem at være
et offer og at gøre os selv
eller andre til et offer.
Når vi forstår denne sondring, genvinder vi vores
værdighed og bliver forløst til at gå ud i livet. Vi
holder op med at være
kontrolleret af fortiden
og vender os mod fremtiden i et nu, der er oplyst
af sand næstekærlighed.
December 2010
8 DIAKONbladet
Men det skete i de dage …
Af Svend Aage Hjelm, diakon og ansat som socialfaglig konsulet i Køge kommune
Fra min barndom husker jeg et eventyr om et lille gedekid, som var én ud af en stor børneflok.
Dens mor havde derfor valgt at tælle dem flere
gange om dagen for at sikre sig at de var der alle
sammen. Men hver gang græd det lille gedekid:
”Mor, jeg vil ikke tælles”.
Det er sjældent, vi bliver spurgt om vi vil tælles. Vi indgår alligevel alle i et hav af statistikker
over europæere, der f.eks. har bil, er 25 år og har
4 børn, etc. etc.
I skal tælles, skal I
Nu er der nogen, der vil tælle de fattige. Der er
bestemt også nogen, der ikke vil tælle de fattige.
Og så er der dem, der ikke ved, hvornår man er
fattig. I marts måned blev der holdt en ”Opstartkonference for det Europæiske År for Bekæmpelse af Fattigdom og Social Udstødelse 2010”
på Axelborg (man føler sig næsten hensat til ti-
den før retskrivnings- reformen, med en majuskel som begyndelsesbogstav i alle navneord).
Adskillige konferenceindlæg handlede om, at nu
må vi altså have fastsat den fattigdoms-grænse
samt en diskussion om hvor den skal ligge og
hvilken opgørelsesmetode, der skal bruges. Og
der er mange forskellige metoder. De rigtige forskere mente, at de kan kombineres på forskellige måder. Og de mest rigtige forskere mente, at
jo flere forskellige mål og jo flere kombinationer,
jo sandere billede vil det give.
De på det tidspunkt nyudnævnte ministre for
socialområdet og beskæftigelsesområdet kunne
fortælle, at fattigdom jo ikke blot er et spørgsmål om hvor stort et rådighedsbeløb man har
for øjeblikket. Skal en medicinstuderende måske defineres som fattig, fordi han har valgt i 2
år at leve af sin SU?
December 2010
DIAKONbladet 9
”Der findes 3 slags
usandheder: almindelige
løgne, forbandede løgne
og statistik”
Benjamin Disraeli
Det forlyder, at socialministeren er lydhør men
skeptisk!
”Man kan kun have tiltro til
en statistik, når man selv
har forfalsket den”
Winston Churchill
Nu har vi gjort vores pligt
I slutningen af november, rent tilfældigt (?) lige
op til 1. søndag i advent, er der så en ”Afslutningskonference for…etc”. Her vil man gøre status. Er der færre fattige i dag end for et år siden?
Næppe! - Fik vi fastsat en fattigdomsgrænse?
Nej! - Er ”vi” blevet klogere? Sikkert! - Gør det
nogen som helst forskel for den enkelte borger?
Nej, absolut nej!
Men vi har highlightet temaet, som det hedder
på nydansk, og så kan vi gå videre til næste års
EU-tema, som for øvrigt er frivillighed (Det er jo
ikke kun de fattige iblandt os, der mangler penge, det gør kommunerne også).
Apropos ”Afslutningskonference…etc”, så er der
allerede lagt i kakkelovnen. Ifølge Kristeligt Dagblad er der en gruppe på 8 organisationer, der
har fremlagt et forslag til 3 konkrete fattigdomsmål:
• et relativt mål, baseret på
medianindkomsten,
• et mindstebudget for hvad almindelige
dagligvarer koster, samt
• en opgørelse over hvor mange der må
undvære nødvendig medicin, sund kost
og børnefødselsdage m.v., altså den trælse
og deprimerende følge af at økonomien
har været (for) dårlig gennem længere tid.
Giver det mon mening?
Hvorfor er der så stor modstand mod en fattigdomsgrænse. Ifølge regeringen fordi (lidt karikeret) der ikke findes fattige mennesker i Danmark, og hvad er så formålet med at måle? For
at opretholde forestillingen om at vi er et lykkeligt land, hvor få har for meget og færre for lidt?
For at fastholde skattestop samt skattelettelser til os, der har indtægter, der er værd at beskatte? Eller er det måske fordi satsen for f.eks.
starthjælp til indvandrere eller kontanthjælp til
unge udeboende placerer dem under en fattigdomsgrænse, uanset om den baseres på EU’s eller OECD’s beregningsmodeller i forhold til medianindkomsten?
Glem nu ikke kommunerne
Et af de mere begavede afværgeforslag kom i
årets løb, vist fra et af ministerierne. Vi skal opgive at måle på penge. Det der betyder noget, er
ikke hvor mange penge vi har (falsk), men hvordan vi vælger at bruge dem (sandt). Det, der kan
hindre borgeren i at træffe de rette valg er hvis
han er psykisk syg, misbruger, udsat for fysisk
vold fra sin partner, psykisk udviklingshæmmet,
vokser op i en familie med patologiske træk, etc.
Det er her tyngden bør ligge. For øvrigt er der
allerede en lovgivning, der fastlægger at kompe-
December 2010
10 DIAKONbladet
tencen – og ansvaret – ligger hos kommunerne.
Det er også meldt ud, at det alene er borgerens
behov der afgør hvilken støtte de skal modtage,
ikke økonomiske hensyn. Så hvad med om de
kommer i gang med at løse deres opgave.
Det er en blændende ide (i ordets dobbelte betydning) at opstille et mål for fattigdom, relativt
eller absolut. Men spørgsmålet melder sig – hvad
skal vi bruge det til. Om der er 70.000, 120.000
eller endnu flere, afhængig af om vi bruger det
ene eller det andet mål, eventuelt en kombination af dem alle 7, er kun interessant for statistikere. Vi behøver ikke at vente, til vi kender tallene. Vi kan jo bare begynde fra bunden af, altså
den økonomiske bund, i stedet for som altid at
se hvad middelklassen kan få ud af det.
Vælger vi at tage udgangspunkt i fysisk, psykisk
og social funktionsevne i stedet for den faktiske
økonomi, så har de sociale myndigheder – endnu
– relevante tilbud og kompetencer til rådighed.
Men det fordrer li’som, at nogen holder op med
at tale om brugerne af specialområdet som en
gøgeungeeffekt, hvor omkostningerne til de udvik-lingshæmmede tvinger de ældre ud af reden
og begrænser den omsorg, der er til deres rådig-
hed eller den økonomi der er rådighed for middelklassen. Det fordrer simpelthen……………., ja,
det gør det altså.
”Man kan ikke fodre de
sultne med statistikker”
David Lloyd George
Men der var ikke rum i herberget
Jeg kan ikke nære mig for at minde om et ungt
par. Hun er gravid. De er på rejse i et fremmed
land, en rejse, der er dikteret af myndighederne.
Han kan ikke passe sit arbejde, og understøttelse
kendte man næppe til. De har ikke tag over hovedet, men må krybe i ly i en stald. Her føder hun
sin søn. Her er i det mindste varmt, men velegnet som fødestue?? Denne familie ville efter en
lang række indikatorer have behov for støtte fra
såvel sundheds- som sociale myndigheder. Men
blev i stedet overladt til privat godgørenhed.
Det er ikke – og nu kan jeg mærke at pegefingeren rører på sig – tilstrækkeligt at konstatere, at
der er et behov eller at måle hvor stort det er.
Det afgørende er: hvad gør du ved det?
Glædelig jul
”En statistiker er en mand,
som med en masse tal kan
forklare, hvorfor den forrige
statistik ikke holdt”
Anonym
... og nu kan jeg mærke at pegefingeren rører på sig
December 2010
DIAKONbladet 11
Selvbeherskelse
Læs 2. Peters brev 1, 5-8
Peter er i denne tekst ude med nogle formaninger. Formaninger, der skal styrke troen. Han siger, at til tro skal vi føje dyd, til dyd erkendelse
og til erkendelse selvbeherskelse. En vej til at nå
selvbeherskelsen, denne niende af Åndens frugter er altså gennem erkendelsen af, hvem jeg er
og hvor stor min tro er.
Men dette at kende sig selv er noget af en opgave. Problemet er, at man har en krop, et personnummer, vaner og adfærd, men ikke et fast
jeg , som er personlighedens fikspunkt. Med tiden ifører man sig masker: hjemmemasken – arbejdsmasken – selskabsmasken, og det er ikke
ofte at disse masker kan lide hinanden. Nej, det
de gør, er at bringe forvirring og frustration. Det
er derfor let at udvikle nogle overlevelsesredskaber, stødpudemekanismer, som virker et stykke
tid, før alt bliver kaos. Det er en selvmodsigende vedtagelse vi foretager. Man kan f.eks vedtage med sige selv, at man aldrig mere vil skændes
– spille – drikke – overspise, og når man så alligevel bliver gjort opmærksom på, at man gør
det, vil reaktionen være en kraftig benægtelse,
for man har besluttet med sig selv, at man ikke
vil. Og så er kaos på vej til at blive total.
Men der er en vej ud af denne magtesløshed, dette spild. Man skal være villig til at se sig selv dybt
i øjnene, så man kan se selvbedraget og bedraget
overfor andre, og man skal blive dybt bevidst om
sin egen uvidenhed. Derfra kan man gå selverkendelsesvejen, og lægge selvbeherskelsen i sin
frugtkurv. Kun ved at lade noget større – Gud –
tage over, smide maskerne og tage korset på sig
kan det lykkes at gå roligt på Vejen.
BØN
Gud – giv mig sindsro til at acceptere
de ting, jeg ikke kan ændre.
Mod til at ændre de ting, jeg kan
– og visdom til at se forskellen.
Idet jeg lever en dag ad gangen,
glæder mig i nuet, accepterer
modgangen som vejen til fred
og som Han – tager verden som
den skal være.
Men i tillid til at Han vil rette alt
til det bedste, hvis blot jeg
overgiver mig til Ham. Amen.
Bente Ålbæk, Strandby
12 DIAKONbladet
Tanker fra en krøllet
Sandheden
December 2010
diakon hjerne, af Rita Lund
hvor mon Sandheden den bor
hvor mon Sandheden den bor
har den blomster i sit hår
mon det gungrer når den går
mon den hvisker eller råber
fatter vi et ord
genier eller tåber
hvor mon Sandheden bor
nu skal I høre om en mand der meget kort fortalt
var besat af Sandheden og søgte den i alt
manden han var tømrer, hverken fattig eller rig
dejlig kone, fire børn, men aldrig lykkelig
tømreren var rastløs, utilfreds, humørforladt
konen spurgte: ”hvad er der galt min skat?”
tømreren smed sin hammer, sin høvl og svor:
”jeg bliver først glad den dag jeg ved hvor Sandheden bor”
hvor mon Sandheden den bor…
”jamen så gå da” sagde konen ”ud og søg dit savn
men skriv først hele huset over i mit navn”
for kvinder de er mere snu end mænd de går og tror
og tømreren snørede støvlerne og fandt sit spor
han ledte over alt og årene forsvandt
men først da han gav op så var det at han fandt
i en bjørnegrotte på bjergets kolde top
en grå og gammel kvinde med en vissen krop
hun havde læderhud, tjavset hår og sår i hovedbunden
kroppen var forkrøblet og ud af hendes mund
savlede og stank det, men ordene han fik
var smukkere og klogere og ren lyrik
hvor mon Sandheden den bor…
det var den rene skære Sandhed tømreren hørte på
han blev hos hende længe og med store øjne blå
sugede han til sig alt hvad hun ku’ lære ham
da han ville hjem fik Sandheden et kram
han sagde ”kære Sandhed du har været god ved mig
er der noget før jeg går jeg kan gøre for dig”
hun tøvede og løftede en muggen finger ”jo
der er noget før du går som du godt må love
lov mig når du møder og fortæller folk om mig
hvad du hørte, hvad du så, hvad jeg lærte dig
så sig at jeg er ung og smukkere end nogen anden
og ikke tusind år og grim som bare fanden”
hvor mon Sandheden den bor…
Lars Lilholt
fra CD’en ’Gloria’
Lars Lilholt har kreeret teksten overfor i begyndelsen af dette årtusinde.
Men om det er dette årtusinde eller ej, tro jeg
er ligegyldig, for problemstillingen har altid eksisteret.
De første gange jeg hørte sangen, syntes jeg
det var en pudseløjerlig historie, som Lilholt havde kastet sig ud i, men med tiden er den nærmest
blevet mere og mere tragikomisk. Tænk at Sandheden er nød til at lyve om sig selv.
Har sandheden virkelig så trange kår, eller er
sandheden for dig, meget anderledes end den er
for mig? Har sandheden nuancer eller er det kun
løgnen der kan have nuancer? En hvid løgn, en
lille løgn, en halv løgn eller en stor løgn.
For mig er der ikke nogen svar,
der ligger lige til højre benet,
for jeg må tilstå, at jeg bestræber mig på at sige sandheden, men vedkender mig
også at andre kan opfatte og
tænke anderledes end mig.
Så en endegyldige sandhed forbliver at være en løgn for mig.
Hvad med dig? Hvis du har lyst,
er du velkommen til at reflekterer
videre over følgende spørgsmål,
alene eller sammen med andre:
> Er løgn det modsatte
af sandhed?
> Kan man tale usandt uden at lyve?
> Hvorfor kan det være lettere at lyve,
end at sige sandheden?
December 2010
Diakonkonvent
Aalborg Stift
DIAKONbladet 13
Det Hellige Land
Program forår 2011
Mandag den 14. februar kl. 19,
Ansgar Kirkens mødelokaler,
Vesterbro 1 a, Aalborg.
Sognemedhjælper, diakon Erna Nielsen, Ansgars
Kirken holder et oplæg over emnet: ”Diakoni en
naturlig del af Kirken” set med en sognemedhjælpers øjne. I Dagens Danmark har vi mange
professionelle til at udøve omsorgen og diakoni, skal vi så ikke bare lade dem om at praktisere det? Hvad vedrører diakonien den almindelige kirkegænger.
Tilmelding senest torsdag den 10. februar Til
Paul Holm tlf. 98 25 53 22, (paul-holm@mail.
tele.dk) eller Egon Kristensen tlf. 98 24 33 69.
Torsdag den 24. marts kl. 19.30,
Blå Kors Hjemmet,
Ølsvej 16, 9500 Hobro.
Forstander Lars Thideman Jensen fortæller om
stedet, der er et bo og behandlingstilbud, der tilbyder korte intensive ophold og længere ophold
og behandling til borgere, der er i stand til at klare hverdagen.
Tilmelding senest mandag den 17. marts til
Egon Østergaard tlf. 98 52 56 29 (egon_ostergaard@get2net.dk) eller Birgit Bønlykke tlf. 86 69
61 83.
Vinden stryger gennem dit hår, tager
godt fat i sejlet og bølgerne klasker
mod Jesusbådens sider...
Vi sejler på Genezareth sø. Det var her
Peter prøvede at gå på vandet. Det var
derinde i græsset på bjergskråningen,
Jesus bad de 5000 mennesker sætte
sig i græsset og bespiste dem med fem
fisk og to brød… om lidt går vi derinde… mærker græsset mellem tæerne
i vore sanddaler. Jo, det Jesus sagde og
gjorde bliver virkelig levende for en!
Derfor er der mange gode grunde til
at tage med ned til Kristendommens
vugge. Det er ubeskriveligt at lade
sine egne sanser fylde sig med indtryk
fra Israel, det er trosbekræftende, det
giver livsmod og livsglæde til brug i
hverdagen.
Rejs med rejseledere Ingrid og Ole
Bjergely Christensen
5. - 12. april 2011
Tlf: 8723 1240
rejser@unitas.dk
www.unitasrejser.dk
kr. 12.995
December 2010
14 DIAKONbladet
NYT fra
Ny institutleder
Connie Yilmaz Jantzen
er ny leder af Institut
for Diakoni og Sjælesorg.
Det er med stor glæde at vi kan fortælle at
Connie Yilmaz Jantzen er ansat som ny leder af
instituttet.
Connie har de sidste 7 år været ansat som National chef i Folkekirkens Nødhjælp.
I Connie Yilmaz Jantzens liv har frivillighed, folkelighed og foreningsengagement været et absolut omdrejningspunkt. Connie Yilmaz Jantzen
har gennem hele sit liv været engageret i frivilligt foreningsarbejde og haft opgaver og ansvar
på mange forskellige organisatoriske niveauer.
Hendes organisatoriske udgangspunkt har været KFUM og KFUM i Danmark, men Connie
Yilmaz Jantzen har derudover været engageret
i en lang række af andre organisationer, blandt
andet Dansk Ungdoms Fællesråd, hvor hun også
i fire år har arbejdet professionelt med organisationsudvikling af det frivillige foreningsliv. Connie Yilmaz Jantzen har holdt utallige foredrag
om frivillighed og skrevet en række hæfter, pjecer, indlæg mv. om emnet.
Connie tiltræder den 1. december 2010 og vil
præsentere sig selv i næste nummer af Diakonbladet.
Samarbejde med
Løgumkloster refugium og Retræte.dk
I samarbejde med Løgumkloster refugium tilbyder vi nu to dage for Slidte sjælesørgere.
I lighed med tidligere udbydes i samarbejde med
Retræte.dk Fordybelse i kristen bøn og meditation , som er til dig, der gerne vil dybere ind i den
kristne spiritualitet og er nybegynder.
Kig indenfor på vores hjemmeside
www.diakoni.dk
December 2010
DIAKONbladet 15
^ƆŐĞƌĚƵŝŶĚůĞǀĞůƐĞŝĚĞƚŬƌŝƐƚŶĞĊŶĚĞůŝŐĞůŝǀ͍
TŶƐŬĞƌĚƵĂƚďůŝǀĞƌĞƚƌčƚĞůĞĚĞƌ͍
KƉůĞǀĞƌĚƵĂƚŵĞŶŶĞƐŬĞƌƚĂůĞƌŵĞĚĚŝŐŽŵƚƌŽ͍
KǀĞƌǀĞũĞƌĚƵĂƚďůŝǀĞĊŶĚĞůŝŐǀĞũůĞĚĞƌ͍
ͲƐĊĞƌĚĞƩĞƟůďƵĚŵĊƐŬĞŶŽŐĞƚĨŽƌĚŝŐ͘
NÆRMERE OPLYSNING
OG TILMELDING TIL
DIAKONI@FILADELFIA.DK
&ŽƌĚLJďĞůƐĞŝŬƌŝƐƚĞŶďƆŶŽŐ
ŵĞĚŝƚĂƟŽŶŝƌĞƚƌčƚĞŶƐĨŽƌŵ
&ƌĞͲƐƆŶĚĂŐϲͲϴͬϱ͕ϮϬϭϭŽŐĨƌĞͲƐƆŶĚĂŐϭϴͲϮϬͬϭϭ͕ϮϬϭϭ
sĞĚďLJŐĂĂƌĚ͕,ŽǀƐƆǀĞũϱ͕ϰϮϵϭZƵĚƐsĞĚďLJ͘
ƌƌĂŶŐƆƌ͗ǁǁǁ͘ƌĞƚƌĂĞƚĞ͘ĚŬ
16 DIAKONbladet
December 2010
NYT fra
Nyt fra forbundet kommer i denne omgang først og
fremmest til at handle om Institut for Diakoni og Sjælesorgs afsked med Conny Hjelm som leder og ansættelse af Connie Yilmas Jantzen som ny leder. Connie
Yilmas Jantzen kommer fra en stilling som leder af det
nationale arbejde i Folkekirkens Nødhjælp.
Forbundet ønsker stort tillykke
Vi vil gerne ønsker Conni Yilmas Jantzen tillykke og
Guds velsignelse med den opgave det er at videreudvikle og fremtidssikre IDS til en moderne uddannelsesinstitution, samtidig med at den gode ånd, der
altid har hersket på stedet, bevares. Vi er rigtig glade og taknemmelige for, at vi fik lov til at sidde med
til bords under ansættelsessamtalerne. Det har givet
os en stor tryghed og tillid til valget af Connie Yilmas
Jantzen som ny leder.
….at forny og bevare
Med hensyn til det med den gode ånd, der altid har
hersket på stedet og i diakoniens verden, tror vi på, at
den er der fremtid i, både i forhold til den nære relation og på ledelsesplan. Professor Steen Hildebrandt
fra Århus Handelshøjskole skrev for nyligt i en artikel om fremtidens ledere: ”Vi må ændre vores succeskriterier, ellers vil vi stå i en slags krise igen om nogen
tid – vi må tænke langsigtet. At tænke langsigtet giver
i sig selv en helt anden måde at få ideer på – at tænke
investeringer på. Det bliver dem, der tør se langt og tro
på, at det kan svare sig at være et ordentligt menneske
– dem som, tør stå ved, at der er en større mening med
at være til end bare at tjene flere penge i morgen – og
som har forstået, at vi ikke bare kan gøre som før – det
bliver dem, der bliver fremtidens ledere.”
I en verden, hvor der lægges stor vægt på handlekraften, at komme ud over stepperne, at brande sig –
gerne foran konkurrenterne, er der behov for at underkaste handlekraften en form for kvalitetskontrol.
Et eftersyn af, om handlekraften er i overensstemmelse med for eksempel værdier, livssyn, omverden
og ikke mindst den fremtid, som man ønsker at forme.
Det er i det spændingsfelt, vi også i årene fremover synes, diakonien har sin berettigelse.
At holde diakonien levende
For at kunne holde liv i diakoniens verden også fremadrettet, er det nødvendigt med en uddannelses institution som IDS. Derfor synes vi i forbundet, at det er
en rigtig god beslutning, der er truffet, nemlig at forstærke på det ledelsesmæssige plan på IDS, og samtidigt et godt signal som Kolonien Filadelfia hermed
sender, om at man vil IDS fremadrettet.
…..og så er der Conny
Når alt det så er sagt, skal det også siges, at vi i forbundet er rigtig glade for at Conny Hjelm fortsætter
som uddannelsesansvarlig. Som Conny selv skriver i
september udgaven af Diakonbladet, kan hun nu koncentrere sig om det, hun brænder allermest for – en
aktuel uddannelse i diakoni. Conny Hjelm har som leder været en rigtig fighter, der har haft umådelig betydning for Instituttets overlevelse og medvirket konstruktivt til, at IDS i dag er en sund uddannelsesinstitution med en god økonomi.
Takken skal også rettes bag ud
Den gode økonomi, har vi i forbundet valgt yderligt
at bakke op omkring. En opbakning der kun er mulig,
fordi den lidt ældre generation af diakoner i blandt os,
har skabt en god økonomi i vores forbund. Det skylder vi lidt nyere diakoner jer en stor tak for.
December 2010
DIAKONbladet 17
NY
DATO
ÅRSMØDE
I DIAKONFORBUNDET FILADELFIA
Sæt X ved weekenden den 8.-10. april
2011. Program kommer senere.
Indkaldelse til generalforsamling
i Diakonforbundet Filadelfia
Der afholdes generalforsamling
lørdag den 9. april kl. 15.00
i Instituttets dagligstue.
Forslag, som ønskes behandlet skal
være formanden i hænde senest
6 uger før generalforsamling.
Forslag til behandling skal være underskrevet af mindst tre medlemmer.
Diakoniens dag den 6. februar 2011
med tema “Den skjulte skat”
Diakonforbundet Filadelfia afholder
igen et arrangement. Vi mødes til
gudstjeneste i Haderslev og derefter
inviterer Cafe Parasollen os indenfor.
Se detaljeret program på
hjemmesiden
www.diakonforbund.dk
Mindeord
Diakon Kristian Kornmann Nielsen døde pludselig 27/10 2010 i Langesund i Norge.
Kristian beg. på diakonskolen i Dianalund i
foråret 1963 og har arbejdet som diakon såvel i
Danmark som Norge. (mest Norge)
Kristian traf Birgith, som han senere blev gift
med, oppe i det nordligste Norge. I halvfjerdserne drog Birgith og Kristian til Danmark for at
overtage den fædrene gård i Henne. Efter 12 år
med dansk landbrug rejste familien igen til Norge, hvor de begge helligede sig arbejdet blandt
gamle og syge i Syd Norge (Porsgrunn)
Vi har på vores diakonhold haft et ualmindeligt godt sammenhold og vi har i alle årene haft
en årlig samling. Birgith og Kristian var også her
trofaste deltagere og holdet var også flere gange hos dem.
Begravelsen var d. 3/11 10 og vi var 2 fra holdet med vore ægtefæller, der deltog. Det var en
neget højtidelig begravelse, hvor præsten fremhævede Kristian som en stor diakon i menighedsarbejdet og han karakteriserede Kristian
med 3 store T’er: Tryghed – Tjenstvillighed og
Trofasthed.
Præsten kom også ind på, at Kristian netop
på begravelsesdagen for fjerde gang skulle være
rejst til Jerusalem for at være med i et hjælpearbejde der. Billetten var købt og betalt. Nu rejste
Kristian i stedet for til ”Det Nye Jerusalem”. Her
er rejsen også betalt!
Vore tanker samler sig nu om de efterladte:
Birgith, og sønnerne Esben, Joakim og Daniel og
deres familier.
Æret være Kristian Kornmann’s minde.
Thorkild Nielsen
December 2010
18 DIAKONbladet
De første mænd
Af Bent Ulrikkeholm
Ved diakonindvielser læses blandt andet teksten
fra Apostlenes Gerninger om udvælgelsen af de
”syv velanskrevne mænd”, som skal gøre tjeneste ved bordene, for at aflaste apostlene i forkyndelsen. Derfor er det meget slående at konstatere, at historien i hvert fald i det ydre, gentog sig
i 1950. Daværende forstander på Diakonhøjskolen Tange Jensen og Rigshospitalets forstanderinde Eli Magnussen havde påtaget sig den banebrydende opgave at finde 7 mænd, der var egnede til optagelse ved Rigshospitalets Sygeplejeskole. Én af disse første kommende – og mandlige – sygeplejersker var Axel Johannesen, og han
fortæller om det nu historiske forløb i hæftet:
”Sygepleje & historie”, nr. 39, april 2010, udgivet
af Dansk Sygeplejehistorisk Selskab.
Kvindernes verden
Der er næppe noget fag, der i den grad forbindes
med at være kvinde, som netop sygeplejen. Det
gælder måske stadigvæk nu 50 år senere, hvor
mindre end 5 % af sygeplejerskerne er mænd?
I 1950´erne var der tale om et voldsomt brud
på alle vedtagne normer. De syv ”drenge” som
Axel fortæller, at de blev kaldt, ankom 1. januar 1951, men de måtte ikke bo sammen med de
17 ”piger” i sygeplejerskeboligerne. Derfor fik
de boliggodtgørelse på 102,40 kroner om måneden og en elevløn på 65 kroner om måneden.
Axel oplevede meget få problemer i sin uddannelsestid relateret til at være mand i kvindernes verden. Men det måtte dog hele kommandovejen op til den øverste chef for Dermatologisk
Afdeling, før han kunne få adgang til den særli-
Axel Johannesen
Foto Martin Carlson
ge kvindestue, og patienterne dér med kønssygdomme, for også at få denne del af sin uddannelse på plads. Så systemet skulle lige finde ud
af de nye tider, mens mødet mellem mennesker
i hverdagen på afdelingerne forløb med meget
få problemer.
Medierne
Axel fortæller, at pressen fulgte ”eksperimentet” med mænd i sygeplejen meget tæt. Et aften-
December 2010
DIAKONbladet 19
møde på Anatomisk Institut i 1952 for sygeplejeelever, medførte en artikel i Aftenbladet, under overskriften ”Ene hane i kurven” og et billede af Axel Johannesen i nydelig habit omgivet
af smilende kvindelige medstuderende i kjoler.
Selv det satiriske blad ”Blæksprutten” havde en
tegning med den stakkels mandlige patient, der
nu må nøjes med at drømme om skønne kvinder, mens den mandlige sygeplejerske tager sig
af ham.
Sygeplejerske – men?
Alle de syv ”drenge” som var udvalgte til at bane
vejen for kommende slægter af mænd i sygeplejen, gennemførte uddannelsen og kunne i marts
1954 modtage deres eksamensbevis. Men i
modsætning til ”pigerne” fik de ved den lejlighed ikke et autorisationsbevis. Lovgivningen var
ikke på højde med situationen endnu, lovteksten
havde kun kendskab til termen ”hun” om en sygeplejerske, så den formelle autorisation måtte
vente endnu nogle måneder. For Axel blev det
begyndelsen til et langt arbejdsliv i sygeplejen,
ældreplejen og diakonien. I 2007 udkom hans
erindringer: ”Fra Kongsbondesøn til Sygeplejerske” på forlaget Queenswood.dk. Axel er stadig
en aktiv diakon, og han har påny påtaget sig et
ansvar i diakonforbundets bestyrelse.
mandligesygeplejersker.dk
Nu sker der noget igen med mændene. På ovennævnte hjemmeside kan man læse om projektet: ”Mænd er også sygeplejersker.” I anledning
af 50-året for uddannelsen af de første, har en
gruppe mandlige sygeplejersker taget initiativ
til at sætte fokus på erhvervet set med mænds
øjne, for at forsøge at nedbryde fordommene
mod netop det at være mand og sygeplejerske.
Blandt andet gennem en fotoudstilling, hjemme-
Syv velanskrevne mænd
(Axel forrest tv)
siden og fortællinger fra mænd, som har fundet
sig til rette med et godt og udfordrende arbejde
som sygeplejersker. Der er plads til flere mænd
i faget!
Skeptisk forstanderinde
”Uden at forklejne Mændene kan man også spørge, om Mænd vil egne sig ligesaa godt til Sygepleje som Kvinder. Det er de specielt kvindelige Egenskaber som Moderinstinktet, Trangen til at hjælpe andre, Evnen til at indordne sig, et blidere Temperament osv., der er Brug for i Sygeplejen.” Forstanderinde Frk. Betty Gøtterup til Aarhus Stiftstidende i 1950, (bemærk den snart igen moderne stavemåde af Århus). Det var en helt anden
tid, så man bør ikke nu dømme forstanderinden
for hårdt, men citatet viser, hvad de første var
oppe imod. Og det er de første – både mænd og
kvinder – som regel. Og Diakonhøjskolen havde
på denne måde sin andel i, at der er mandlige sygeplejersker i Danmark.
20 DIAKONbladet
December 2010
Nyt fra Diakonhøjskolen
Af Anita W. Petersen
Mange nye studerende på Diakonhøjskolen
Den 1. september 2010 sagde Diakonhøjskolen
velkommen til 29 studerende på den nye 4årige professionsbacheloruddannelse i Kristendom, Kultur og Kommunikation - også
kaldet 3K. Uddannelsen udbydes i samarbejde
med VIA University College. Uddannelsesleder
Ullrich Zeitler er uddannelseskoordinator på
den nye uddannelse, og han opfatter det indledende optag som tilfredsstillende. Undervisningen af den ny uddannelse varetages bl.a. af lærere fra Diakonhøjskolens faste stab af lærere. På
landsplan begyndte der godt og vel 60 studerende på den ny uddannelse, heraf 27 i København, hvor uddannelsen foregår i et samarbejde
mellem Professionshøjskolen Metropol og Diakonissestiftelsen.
På den pædagogiske diakonuddannelse begyndte der 20 nye studerende på 1. semester,
og den 20. september bød Diakonhøjskolen ligeledes velkommen til 18 nye internationale
studerende fra 12 forskellige lande i verden,
som i løbet af de 3 måneder, de er her, skal undervises i diakoni og projektarbejde.
De internationale studerende kommer
fra Indien, Sri Lanka, Ghana, Ethiopien, Ungarn, Rumænien, Kirgistan, Tanzania, Indonesien, Kina, Cambodia og Cameroun. De organisationer, der har sponseret deres studieophold er ApiAid, Ghana venskabsgruppe, Future and Hope, Folkekirkens Nødhjælp,
Y’s Men Denmark, Viborg Stift, Danmission, Mission Afrika, DEM og Diakonhøjskolen.
Der er studiestart på diakonpædagoguddannelsen igen til februar 2011.
På 3K uddannelsen er der studiestart én
gang om året - 1. september.
Diakonhøjskolen bygger nyt
I takt med at Diakonhøjskolen har fået flere studerende, og kollegiet blandt de studerende er
populært som aldrig før, og huset flittigt bliver
benyttet som kursussted af både skolens baggrundsorganisationer og andre eksterne kursusudbydere, er behovet for nye og moder-
December 2010
ne undervisnings- og kursusfaciliteter steget. I
uge 43 gik bygningen af en ny fløj med flot udsigt ud over Lyseng i gang. Det er et modulbyggeri, og udgravningen til fundamentet er begyndt.
Byggeriet forventes at stå klar til brug 1. februar 2010, hvor Mission Afrika lejer en stor
del af stueplanet, der består af helt nye kontorfaciliteter, til deres nye hovedsæde i Århus.
Derudover vil den nye fløj indeholde 2 undervisningslokaler med en skydedør i mellem, så de to
lokaler kan slås sammen til ét stort lokale. Til
stor glæde for skolens kursister vil den nye fløj
ligeledes indeholde 18 nye kursusværelser med
eget bad og toilet, i alt 16 m2 pr. værelse.
Markant stigning i interessen for
studiepraktik på Diakonhøjskolen
Fra onsdag til fredag i uge 43 deltog ca. 20 studerende i studiepraktik/brobygning på den pædagogiske diakonuddannelse og 6 studerende
på 3K uddannelsen. Det er meget længe siden,
at Diakonhøjskolen har oplevet sådan en stor interesse for at komme i studiepraktik på skolen.
Der var stor geografisk spredning i, hvor studiepraktikanterne kom fra. Der var studiepraktikanter fra bl.a. Roskilde, Odense, Lemvig, Randers, Århus og Esbjerg.
I løbet af de 3 dage studiepraktikanterne var
på Diakonhøjskolen, deltog de i den normale undervisning på forskellige semestre, og mødte nyuddannede diakoner fra Kirkens Korshær i Århus, som fortalte om deres arbejde som diakonpædagoger, om hvorfor de havde valgt uddannelsen, og hvordan de brugte den i deres nuværende arbejde. Desuden fik studiepraktikanterne en fælles introduktion til studiet og tilbud om
individuel studievejledning, ligesom de indgik i
skolens dagsrytme. Alle studiepraktikanter gav
DIAKONbladet 21
udtryk for, at de havde fået meget ud af opholdet.
Vi håber, at det fører til ansøgninger til skolens
uddannelser på et senere tidspunkt.
Akkreditering af
den pædagogiske diakonuddannelse
Akkrediteringen, dvs. den endelige godkendelse og blåstempling af den pædagogiske diakonuddannelse som en egentlig professionsbacheloruddannelse, er i fuld gang, således at uddannelsen forhåbentlig fra sommeren 2011 kan udbydes som sådan. Akkrediteringen af den pædagogiske diakonuddannelse søges gennem VIA
University College og vil, hvis den bliver endelig
godkendt, blive udbudt i samarbejde med VIA
University College og herefter blive benævnt socialdiakonuddannelsen.
Ny brochure
Diakonhøjskolen
har her i efteråret
2010 udgivet en
ny frisk brochure,
som introducerer
den pædagogiske
diakonuddannelse til kommende
studerende og
andre interesserede.
Brochuren kan downloades fra:
www.diakonhojskolen.dk, og den kan bestilles
på telefonnr.: 8627 4122 eller på e-mail: ap@
diakonhojskolen.dk.
Følg med på Diakonhøjskolens hjemmeside,
hvor en ny film om det at være studerende på
skolen kan ses.
December 2010
22 DIAKONbladet
Vox pop
Tekst og foto af Anita W. Petersen
Hvordan tror du, skolen ser ud uddannelsesmæssigt og studiemiljømæssigt, når den fylder 100 år?
Jakob Kjærgaard Andersen,
dannelse, og at der dermed vil være større teoretiske
studerende på 8. semester:
og praktiske krav til de studerende. Skolen har ry for
”Mit store ønske er, at den pædago-
at uddanne gode praktikere, men med akkrediterin-
giske diakonuddannelse bliver blå-
gen håber jeg på mere fokus på det teoretiske i under-
stemplet og endelig anerkendt som
visningen, da vi jo ikke alle skal være praktikere; men
en professionsbachelor – det skal den
bruge uddannelsen til at læse videre.”
bare blive! Men derudover ønsker jeg, at den forbliver
helt uændret med hensyn til det kristne menneske-
Lene Johnson, underviser og
syn og de kristne værdier, som præger uddannelsen i
cand.psych. på den pædagogiske
dag. Vi skal holde fast i, at vi primært er diakoner og
diakonuddannelse:
ikke pædagoger!
”I kraft af nye læringsstile tror jeg, at
Forhåbentlig, bliver vi ikke bare én ud af de mange
der på skolen vil være mere fokus på
helt almindelige uddannelser!”
selvstudium frem for traditionel klasseundervisning. Man lærer ved selv at opsøge viden
Lisbeth Andreassen Ryelund,
og diskuterer den med sin underviser og sine med-
underviser, cand.mag.
studerende. Kort sagt: Mere refleksion og mindre re-
og praktiklærer på den
produktion, altså færre gentagelser af, hvad læreren
pædagogiske diakonuddannelse:
har sagt!”
”Vi er selvfølgelig blevet akkrediteret, og med den akkreditering følger
Mette Najbjerg Christensen,
et mere stabilt optag og dermed helt fyldte klasser, og
studerende på 3. semester:
som en følge deraf er der flere ansatte i huset, og vi
”Vi er selvfølgelig en egentlig god-
har dermed også allerede opnået resultater med ud-
kendt professionsbacheloruddannel-
viklings- og forskningsprojekter. Jeg tror også, at hu-
se, og jeg tror, at højskolemiljøet, som
set bliver lidt mere roligt at være i, da vi nu endelig er
vi kender det i dag, fortsat vil være en
en egentlig godkendt professionsbachelor og færdig-
stor del af skolens studiemiljø.
placeret i det danske uddannelsesbillede.
Jeg tror imidlertid ikke, at underviserne vil give de
studerende så mange chancer, som de gør i dag, hvis
Lone Borch Kristensen,
man ikke består sine prøver, praktikker og eksami-
studerende på 6. semester:
ner.”
”Jeg håber, at den pædagogiske diakonuddannelse bliver anerkendt som
en egentlig professionsbachelorud-
December 2010
DIAKONbladet 23
Huset med de mange døre
Af Jens Maibom Pedersen
Mandag den 15. november i år var det 90 år siden, at det, der i dag er Diakonhøjskolen så dagens lys, for dengang blev Indre Missions Diakonskole i Århus indviet. Historien er tidligere vel beskrevet, men hvordan ser Diakonhøjskolen mon
ud, når den fylder 100 år – i 2020? Kom med inden for i huset med de mange døre.
versitet som en integreret del af uddannelsesinstitutionen Diakonhøjskolen.
Social- og sundhedsdiakoner
Når vi åbner den første dør, vil vi møde de studerende, der har valgt at uddanne sig til professionsbachelorer i diakoni og socialpædagogik, og
som efter endt uddannelse kan smykke sig med
titlen: socialdiakon. Deres uddannelse minder
meget om den nuværende diakonuddannelse,
men lever op til de krav, samfundet stiller til en
mellemlang videregående uddannelse. Det gælder også de studerende, der er optaget af undervisningen bag dør nummer to. De er netop i gang
med at diskutere sundhedsfremme og diakoni –
på den helt nye professionsbacheloruddannelse
som sundhedsdiakon.
International linje, videncenter og tænketank
Bag dør nummer fem lyder en babylonsk forvirring af sprog – her holder den internationale linje til. Dør nummer seks står vidt åben, for der
er kaffepause – og den er vigtig, når man er på
kursus med kollegerne. I 2020 er Diakonhøjskolen, fortsat et yndet kursussted for det diakonale
bagland. Den nye kursusfløj må allerede nu udvides, der er brug for mere plads. Videncenteret
har efterhånden opnået anerkendelse blandt de
diakonale organisationer og mangler kontorer.
Sundhedsuddannelsen har brug for et laboratorium, socialdiakonerne mangler værkstedsfaciliteter, dagligstuen er blevet inddraget til spisesal, efteruddannelserne mangler et auditorium
og den helt nye diakonale tænketank, som diakonforbundet og Dansk Diakoniråd har været
primusmotor for, skal have et sted at være. Foruden alt det andet…
Kristendom, kultur og kommunikation
Bag dør nummer tre holder professionsbacheloruddannelsen i Kristendom, kultur og kommunikation til. Den er, som de to ovenstående,
blevet til i et frugtbart samarbejde med landets
største professionshøjskole (VIA University College) og har i 2020 uddannet unge til et bredt
arbejdsfelt: sognemedhjælpere, konsulenter i
kirkelige organisationer, kultur- og kommunikationsmedarbejdere, undervisere etc. Bag dør
nummer fire er der gang i Diakonhøjskolens formelle efteruddannelse, som er blevet til takket
være et godt samarbejde med VIA og Århus Uni-
Tilværelsens store spørgsmål
Undervisningen måler ikke den studerende på
troen, men skaber rum for fælles samtaler om
tilværelsens store spørgsmål og den kristne fortælling. Bag de mange døre holdes også morgensang og gudstjeneste, hér leves fælles studie- og
højskoleliv, hér indvies diakoner og holdes fester, hér mødes mennesker og organisationer.
Huset med de mange døre står også i 2020 fast
og solidt på det fundament, der altid har været
skolens – de evangelisk lutherske bekendelsesskrifter.
Tillykke med fødselsdagen…
Afsender: Diakonforbundet Filadelfia og Diakonhøjskolens Diakonforbund, Werner Nielsen Wittekind, Rudersdalsvej 114, 2.tv, 2840 Holte
I forrige nummer af Diakonbladet bragte vi Michael Falchs
eget Fadervor. Dette har inspiret en læser til at indsende sit
eget Fadervor, som hun som lille bad sammen med sin mormor.
Hvis I har jeres egen udgave af Fadervor modtager vi det gerne
KÆRE VORHERRE
UNDSKYLD VI FORSTYRRER!
DU SOM BOR I HIMMELENS BLÅ
MED MASSER AF SOL OG STJERNER PÅ
SÆRLIGE ER DINE NAVNE
HVORNÅR KOMMER DIR RIGE
NÅR DET KOMMER VIL VI GERNE MED
DU MÅ BESTEMME I HIMMELEN
OG OGSÅ PÅ JORDEN OG HOS MORMOR
TILBYD OS I DAG DET DEJLIGE BRØD
SÅ VI KAN SPISE OG BLI MÆTTE
OG UNDSKYLD OS VORES FEJL
HJÆLP OS MED AT UNDSKYLDE DE ANDRES FEJL
LAD OS IKKE BLIVE TRISTE
MEN BEFRI OS FRA ALT ONDT
FOR KUN DIN ER MAGTEN PÅ JORDEN
VI VED AT DU ER STOR OG STÆRK
VI VIL ÆRE DIG I EVIGHED
AMEN FRA HELLE OG MORMOR.