Vil du vide mere om HUMØRDANSERNE VEJLE, kan du kontakte

SEPTEMBER 2013
DIAKONbl
bladet
adet
TEMA
1234
50. ÅRGANG
Lang vej til job
September 2013
2Diakonforbundet
DIAKONbladet Filadelfia
og
Diakonhøjskolens Diakonforbund
www.diakonforbund.dk
Ud med dem!
DIAKONBLADETS REDAKTIONSGRUPPE
Indlæg til Diakonbladet sendes til ansvarshavende redaktør:
Diakon, sognemedhjælper Hanne Raabjerg, Fastrupvej 6, 8355 Solbjerg.
Tlf. 4124 5542 • E-mail: hanneraabjerg@gmail.com
Diakon Rita Lund Mathiasen, Brunevang 86, 2., 2610 Rødovre
Tlf. 5826 1147 • E-mail: frk.lundprivat@gmail.com
Diakon/diakonsekretær Conny Pedersen Hjelm
Center for diakoni og ledelse, Kolonivej 19, Filadel ia, 4293 Dianalund
Tlf. 5827 1252 • E-mail: cohj@ iladel ia.dk
Diakon Britt Hoffmann, Pramdragervej 12, 8940 Randers SV.
Tlf. 4129 0278 • E-mail: brittmann@mail-online.dk
Diakon, diakonsekretær Bent Ulrikkeholm, Studsgade 44, 8000 Aarhus C. (arb.)
Tlf. 2028 1381 • E-mail: bent@ulrikkeholm.com
DIAKONFORBUNDET FILADELFIA
Formand:
Kirsten Nørremark Jensen, Tylvadvej 16,
6900 Skjern
Tlf. 4081 7427 • E-mail: kirstenjensen@email.dk
Diakonisekretær:
Conny Hjelm, Kolonivej 19, 4393 Dianalund.
Tlf. 5827 1255 • E-mail: cohj@ iladel ia.dk
DIAKONHØJSKOLENS DIAKONFORBUND
Formand:
Diakon Birthe Fredsgaard, Harrestrupvej 4
7500 Holstebro
Tlf. 9741 0172 • bcfredsgaard@mail.tele.dk
Diakonsekretær:
Bent Ulrikkeholm, Studsgade 44, 8000 Aarhus C, (kontor)
Tlf. 2028 1381 • E-mail: bent@ulrikkeholm.com
DIAKONBLADET
Adresseændring:
Indtastes på www.diakonforbund.dk eller sendes til:
Werner Nielsen Wittekind, Rudersdalsvej 114, 2. tv, 2840 Holte
Tlf. 4541 4315 • E-mail: werner@wittekind.dk
Deadline: Redaktionelt stof: Sendes til redaktionen senest den 1.
i den foregående måned, gerne via e-mail.
Annoncer
Senest 7 dage før deadline på bladet til WERKs Gra iske Hus a|s,
E-mail: diakon@werk.dk.
Priser for stillings- og forretningsannoncer: Kr. 7,50 pr. mm.
Kontakt gerne redaktionen for tilbud på særlige opgaver.
Artikler/indlæg i Diakonbladet udtrykker ikke nødvendigvis
redaktionens holdning. Redaktionen forbeholder sig ret til at udelade eller
forkorte tilsendte indlæg.
Produktion: WERKs Gra iske Hus a|s, Højbjerg. E-mail: werk@werk.dk
Næste blad udkommer på tryk/elektronisk december 2013.
Deadline: 1. november 2013. Navnestof kan nu også ses
på hjemmesidens medlemsområde.
I 2013 udkommer DIAKONbladet i marts, juni, sep. og dec.
Dette nummer er redigeret af :
Bent Ulrikkeholm og Hanne Raabjerg.
Forsidefoto: Torben Hyldgaard
Der gøres opmærksom på at dette nummers klumme
har til formål at diskutere et aktuelt emne og at holdningerne
ikke nødvendigvis deles af Diakonbladet, Diakonforbundene
eller for den sags skyld af forfatteren selv.
Vi modtager gerne bidrag til bladet, og bringer dem,
der er plads til. Resten kan læses på facebook.
red.
Af Bent Ulrikkeholm
Herr Schulz ville gerne have os til at udpege
på et kort, hvor i Danmark vi kom fra. Bagefter pegede han på en by i Polen. Det var
egentlig dér, han kom fra som dreng, fortalte han. Deporteret af russerne med sin familie i 1946 til Thale i Tyskland. ”Vi var heldige”,
fortalte han, for hans familie blev kørt i kreaturtogvogne, mange andre måtte gå hele vejen med en trillebør, og de ejendele den kunne rumme. Thale ligger i det tidligere DDR,
nogle få kilometer fra Neinstedt, som mange
diakoner har besøgt. Diakoniinstitutionerne
dér fungerer stadig.
Herr Schulz var 74 år og pensioneret automekaniker. Indehaver af to Trabis der så ud
som om, de var leveret fra fabrikken ugen før.
Vi boede en uge i familiens feriehus i baghaven denne sommer, og vi ik en køretur
gennem byen (min første) i en Trabant. Noget af tiden i haven læste jeg endnu en af Ken
Follets kæmperomaner om tiden før, under
og efter anden verdenskrig, med mere splittelse og nye grænser. ”Ud med dem!” – sagde
man, både før og efter krigen. Vi siger det stadig – også herhjemme.
Vi kommer aldrig til at lykkes i Danmark
med projektet ét land, én befolkning, hvis
ikke præmissen bliver inklusion. I den ramme skal vi selvfølgelig kræve af hinanden, at
vi skal være her alle sammen, at man skal opføre sig ordentligt, respektere statens suverænitet og tage et medansvar for det fælles
samfundsprojekt uanset hvor man kommer
fra, og hvilken Gud man tror på. Men kan vi
ikke blive fri for at høre lere: ”Ud med dem!”
September 2013
DIAKONbladet 3
Få job – mange ansøgere?
Af Bent Ulrikkeholm
Regnestykket der ikke altid går op
Diakonbladet sætter i dette nummer fokus på et regnestykke, der ikke altid går op. Udbuddet af ledige
stillinger har været lavt, og mange kommuner har
haft ansættelsesstop. Nyuddannede har ofte ventet
op til et år på det første job. Meget tyder på, at det
værste er overstået, og redaktionen erfarer på tilbagemeldinger fra de nye diakoner, at vejen til første ansættelseskontrakt er blevet kortere.
Flere vinkler
Vi har fundet forskellige indfaldsvinkler til temaet.
Diakon Kaj Bertelsen fortæller om at måtte lukke og
afskedige medarbejdere fra Familiehuset Ellemose,
fordi kommunerne ikke længere ville bruge stedet.
To nyudannede diakoner fra Diakonhøjskolen Carrie
Bak, (januar 2013) og Richard Beckmann (juni 2012)
fortæller om deres oplevelser med jobsøgning. KF
diakon NN: Kirsten Graversen, jobkonsulent i KRIFA,
fortæller om sit arbejde.
Kompetencer og refleksion
Center for diakoni og ledelse i Dianalund udbyder efteruddannelse, og centerleder Connie Yilmaz Jantzen
møder derfor overvejende studerende, som er i job.
Der hviler et øget pres på folk, bl.a. i offentlige (leder)stillinger for at være godt uddannede, og konkurrencen er hård. Både når man skal søge et job, men
også når man skal beholde det på længere sigt, er teoretisk viden blevet et must, siger hun. Et andet parameter for at vælge efteruddannelse, er muligheden
for dybere re leksion over sit arbejdsliv. Det er rigtig
vigtigt i de krævende fag ”med mennesker,” at give sig
selv muligheden for at få fyldt noget på den mentale
tank, og derigennem sikre sig et overskud, siger Connie Yilmaz Jantzen.
Godt netværk
Diakonhøjskolen i Aarhus uddanner nu på diakonlinjen socialdiakoner, en professionsbacheloruddannelse i samarbejde med VIA University College. I forbindelse med akkrediteringsprocessen undersøgte skolen ledigheden for de seneste tre semestres diakoner. Deres ledighed var lavere end for pædagoger generelt. Forstander Jens Maibom Pedersen mener, det
blandt andet skyldes et godt netværk. Vi oplever ofte,
at organisationer og institutioner henvender sig direkte til os med et ledigt job. Det samme gælder diakonforbundets netværk, den vej igennem har nye diakoner også fået job, fortæller han.
Flere med ansættelse
Jens Maibom tilføjer, at det næsten på hvert afsluttende semester forekommer, at der er lere studerende
med job på hånden, inden de forlader skolen.
– Der kan være særlige forhold, som gør det vanskeligt for den enkelte hurtigt at inde et arbejde, og for
eksempel er muligheden for at lytte efter et job ret
afgørende, men generelt synes jeg, beskæftigelsen for
diakoner ser fornuftigt ud, siger Jens Maibom Pedersen.
September 2013
4 DIAKONbladet
Et år senere
Af Bent Ulrikkeholm
Richard Bechmann har fået job på et soldaterhjem,
som ressourceperson for tidligere udsendte soldater på rekreationsophold. Han startede i august, og
han er glad for sit nye job. De kan godt glæde sig
hos KFUM´s Soldatermission, de får for alle pengene. Men Richard havde ikke regnet med, at det ville
vare et år at få fast ansættelse.
Hurtigt vikariat
Richard var begyndt at søge job allerede inden han
ik sin eksamen. Det gav et godt sommerferiejob hos
Danske Diakonhjem på Kornumgård i Nordjylland.
Men ikke det faste job, han gerne ville have. Richard
lyttede efter uddannelsen til Aalborg, og det har betydet noget i forhold til netværk, mener han.
Hvor godt er dit netværk?
Richard har boet 9 år i Esbjerg, og har det meste af sit
netværk dér. Det har ikke været nogen fordel at lytte
væk fra netværket, men det var vilkårene, og sammen
med kommunens jobcenter og fagforeningen lagde
han en plan. Der skulle søges 2-3 stillinger om ugen,
og fordi Richard er over 30 år, kunne han først få et
jobsøgningskursus efter ni måneders ledighed. Så var
det bare at komme i gang.
Richard Bechmann
Søge bredt
Richard søgte bredt, tjekkede kommunernes hjemmesider og ik sendt sine ansøgninger af sted. Men
det viste sig, at ved nogle af de samtaler han kom til,
og hvor det egentlig gik meget godt, kunne han mærke et forbehold. Uanset at han gjorde opmærksom
på, at han gerne ville lytte efter jobbet, så mærkede
han tvivlen hos den ansættende part. ”Han rejser nok
igen, hvis han inder noget tættere på bopælen.”
160 ansøgninger
Kravet om 2-3 ansøgninger om ugen har betydet, at
alle ansøgningerne ikke var lige alvorligt ment, men
de leste var trods alt, og noget af det værste fortæller
Richard, var ikke at høre noget som helst til en fremsendt ansøgning. End ikke et afslag på to linjer. Undervejs er det blevet til fem ansættelsessamtaler, og det
har været rigtig tæt på at lykkes.
”Det kom bag på mig, at de havde
læst om mig på facebook.”
Reaktioner undervejs
– Det værste er at gå hjem fra en samtale med en fornemmelse af, at det er lykkedes. Så slår afslaget hårdt,
og man skal samle sig selv op igen, det angriber selvtilliden, og det har betydet nogle humørsvingninger
undervejs, siger Richard. KRIFA’s A-kasse har haft
nogle gode tilbud, men han har også en anden idé.
Mentor i diakonforbundet
Richard foreslår, at diakonforbundets coaching måske kunne udvides. Kunne man forestille sig, at en nyuddannet diakon ik en jobsøgningsmentor i diakonforbundet? En diakon som kunne følge på vej, til det
første job er fundet? En spændende tanke som hermed er givet videre til overvejelse. Richard nævner
et par andre ting fra forløbet: Det kan være temmelig
overvældende at træde ind ad døren til et stort ansættelsesudvalg, for hvem skal man kigge på under samtalen? Og dem der skal ansætte forbereder sig også,
blandt andet ved at læse, hvad ansøger optræder med
på facebook.
September 2013
DIAKONbladet 5
Håbløshed og drømmejob
Af Carrie Bak, socialdiakon, januar 2013
En glædens dag, men…
Jeg er uddannet socialdiakon i januar 2013. Det var
selvfølgelig en glædens dag at kunne stå og kalde sig
uddannet efter 4 år. En ny spændende periode stod
nu foran mig: jobsøgning. Jeg kom hurtigt ind i en god
rutine og ik søgt en masse mere og mindre interessante stillinger. Jeg begyndte at gå en smule ned med
laget, da jeg tænkte: “jeg får jo ikke engang svar fra
de ting jeg ikke gider – hvordan skal jeg så nogensinde komme til, at lave det, jeg gerne vil?”
Første samtale gav håb
Men så blev jeg kaldt til samtale på et bosted for unge
med autisme og adhd, og det ik mit mod lidt op. Nu
var jeg da med i spillet og ik en vished om, at min
ansøgning er god nok til en samtale. Jeg ik ikke jobbet, men håbet kom stærkt tilbage, og jeg søgte videre. Uden svar. Den gamle følelse af håbløshed kom tilbage og jeg begyndte at tænke, om jeg overhovedet
havde taget den rette uddannelse. Jeg tog derfor på
et kursus “Personligt og Pædagogisk løft” hvor jeg ik
vejledning i jobsøgning samt gode samtaler om mine
tanker ift. et fremtidigt job.
Endelig en ny chance
I løbet af de 6 uger jeg var på kursus, tog jeg til et informationsmøde om et job som bostøttemedarbejder for socialt udsatte i eget hjem. Mit – på nuværende tidspunkt – absolutte drømmejob. Jeg var skræmmende tæt på ikke at søge det, da jeg tænkte: “nej, det
er meningsløst. Jeg har ikke fået et eneste svar fra en
vuggestue – det er spild af tid at søge drømmejobbet.”
Men jeg blev overtalt til at prøve. Så jeg brugte en uge
på at skrive den bedste ansøgning jeg overhovedet
kunne, og den sendte jeg så af sted, velvidende at det
var ønsketænkning. Og det var det også – et kæmpe
ønske. Alligevel gik jeg da og tjekkede min telefon og
mail dagligt. Pludselig en dag var der en mail fra dem,
og da jeg åbnede den stod der, at de gerne ville se mig
til samtale.
God dag til fem mænd
Det var en helt fantastisk følelse, og jeg ik det helt
dårligt ved tanken om, at jeg var så tæt på ikke at søge
det. Dagen for samtalen kom og jeg trådte ind i et lokale med fem mænd der bød mig velkommen. Samtalen tog 20 minutter hvor de skiftevis stillede spørgsmål, som jeg forsøgte at svare fyldestgørende på. Efter
samtalen gik der ca. 2 ½ minut, så kom den ene mand
efter mig og sagde: “Hey Carrie. Vi vil rigtig gerne ansætte dig!” Jeg gik ledig i præcis 6 måneder, og er nu
stolt indehaver af drømmejobbet og er slet ikke i tvivl
om, at jeg har taget den rigtige uddannelse.
September 2013
6 DIAKONbladet
At lukke og afskedige medarbejdere
– interview med Kaj Bertelsen, tidligere Familiehuset Ellemose
Tekst og foto: Bent Ulrikkeholm
Artikel fra Diakonbladet oktober 2007
FAKTA
Familiehuset Ellemose i Hadsten var en drøm for
diakonerne Bent Jørgensen og Kaj Bertelsen og
deres koner. De to familier satsede alt på at komme i gang med deres eget behandlingssted, og
det lykkedes i 2000. Diakonbladet skrev om det
i artiklen ”Det almindelige hus” i oktober 2007.
Men drømmen varede ikke ved, og Ellemose
måtte lukke i 2012. Forud var gået mange op- og
nedture og den personlige tragedie at Bent Jørgensen døde i 2011. Men Kaj og Bent nåede sammen
at tage beslutningen om at afvikle Ellemose, og det
var nødvendigt på grund af lovændringer, den økonomiske krise og behandlingsforløb, som de kunne
se, ville blive alt for dyre for kommunerne. Kaj Bertelsen fortæller i dette interview om at måtte lukke
en fagligt set velfungerende institution, sige farvel
til familierne og ikke mindst at have det ansvar at
afskedige 8 medarbejdere og dernæst selv stille sig
op i køen af ledige.
Det almindelige hus
Af diakon og freelancejournalist Bent Ulrikkeholm
Familiehuset Ellemose er oprettet 1. januar 2000 som et privat tilbud
af to ægtepar. Diakonerne Kaj Bertelsen og Bent Jørgensen, samt deres
hustruer Gitte Bertelsen og Ruth Jørgensen. Årene har budt på mange
udfordringer og meget arbejde, men de vil altid lægge vægt på at være
et hus præget af ligeværdig dialog, faglighed og almindelighed.
På en villavej i Hadsten ligger institutionen, men det opdager man ikke
uden at kigge godt efter. Her kan 3 – 4
familier afhængig af deres størrelse bo
i en som regel længere periode. De lever i den ramme døgntilbuddet giver
dem og de er tæt på personalet, som
støtter og observerer familiernes relationer og funktion. Det kan være familier med sociale problemer, stofmisbrugsproblemer eller dårligt begavede voksne, som skal støttes i at blive
kompetente forældre. Forældrene har
selv haft det svært, og har ikke mange ressourcer, men Kaj Bertelsen siger alligevel: – Vi finder ofte overraskende ressourcer gemt i disse fædre
og mødre.
Helhedstænkning
Kaj Bertelsen og Bent Jørgensen fortæller, at de lægger stor vægt på en
sammenhængende behandling. Børn
og voksne sammen, døgnophold og
støttende efterbehandling udføres af
de samme behandlere. Familierne
er både fædre og mødre med deres
børn og far, mor og børn. Mange af
de usikre forældre har oplevet vold,
incest og mobning i deres egen barndom. Opholdene betales af hjemkommunen og der skal faglige godkendelser til fra regionerne – tidligere amterne.
De to diakoner som er uddannede fra
Diakonhøjskolen i henholdsvis 1982
“Den højeste grad af faglighed
er medmenneskelighed.”
Bent Jørgensen tv. og Kaj Bertelsen th.
og 83 har arbejdet i det traditionelle
institutionsområde på forsorgs- og alkoholbehandlingsområdet, med psykisk udviklingshæmmede og familiepleje. I mange år arbejdede de sammen på Blå Kors Behandlingshjemmet Egåhus, og både her og i tiden efter at Kaj Bertelsen havde forladt stedet, modnedes tanken om at starte
noget nyt sammen.
Hvorfor starte sit eget?
– Der var ikke plads til idealismen,
brændte du for en sag, blev det bremset og stoppet af systemet, strukturer
og rammeplaner, siger Kaj Bertelsen.
Bent Jørgensen tilføjer, at muligheden
for på sine egne præmisser at skabe et
sammenhængende fagligt tilbud, også
var en væsentlig faktor. – Vi kunne jo
i vores tidligere ansættelser se, at en
behandling ofte kørte skævt, når nye
systemer skulle ind i billedet. Her har
vi selv ansvaret for at indsatsen hænger sammen fagligt og bliver gjort
færdig, fortæller Bent Jørgensen.
Det store spring
Kaj Bertelsen og Bent Jørgensen fortæller, at det store spring fra lønmodtagere til egen familie-behandlingsinstitution i 2000, virkelig var stort. Der
var ikke noget økonomisk sikkerhedsnet og ingen garanti for at kommunerne ville bruge dem. De to ægtepar
satte egne huse og personlig hæftelse
for store beløb på højkant. Banken gik
med på idéen og det lykkedes at komme i gang. I starten uden personale, så
de fire indehavere arbejdede næsten i
døgndrift. Inklusive de to diakoner er
At skrive 8 opsigelser
Nettet strammes
Det blev i 2010 og 2011 mere og mere tydeligt for Kaj og
Bent, at der var problemer på vej til Familiehuset Ellemose. Det er bekosteligt at anbringe en familie i et langvarigt døgnbehandlingsforløb, uagtet at det har en høj
faglig kvalitet og ine resultater. Den økonomiske krise
tog sit helt eget kvælertag på landets kommuner, og det
kunne mærkes på ordrebogen. De to indehavere havde
forskellige overvejelser om, hvordan de kunne give familier støtte på en mindre omkostningstung måde. At gå fra
døgnanbringelse til at tilbyde konsulentstøtte i eget hjem
hos familien, var en af overvejelserne.
Afklaring nødvendig
Bent Jørgensens alvorlige sygdom gjorde det ekstra nødvendigt at træffe en beslutning, og i en kombination af
det ydre og indre pres på tilbuddet besluttede de sammen på sigt at afvikle Ellemose. – Det betyder meget for
mig, at vi nåede at træffe den beslutning sammen, siger
Kaj Bertelsen. Efter Bents død blev det tid at informere
de ansatte – og derefter de anbragte familier. En opgave
Kaj følte som et stort pres.
September 2013
Personalemødet
– Det var svært, at gå ind til det personalemøde hvor det
skulle siges, at vi lukkede. Men vi brugte hele mødet på
at snakke med hinanden om det, fortæller Kaj. Medarbejderne var naturligvis ikke helt uforberedte, men det
slog alligevel hårdt at få meddelelsen. De følelser Kaj selv
havde omkring det, var blandede. Det var en stor lettelse over, at lang tid med tvivl og overvejelser endelig var
slut, og han kunne dele beslutningen med andre. Men det
var også bekymring for konsekvenserne for medarbejderne, som alle skulle opsiges i en tid med høj ledighed
i samfundet.
Hvad nu?
Medarbejdernes reaktioner var forskellige og spørgsmålene tårnede sig op. Hvad sker der nu for mig? Kan jeg
inde et andet arbejde, og hvad kan det mon blive? Mange var kede af det, og følte en stor sorg i forhold til at deres arbejdssted og det gode tilbud til familierne ville forsvinde.
At tage afsked
Det sidste halve år på Ellemose var præget af at sige farvel. Der skulle tages afsked med de familier, som blev
færdigbehandlede, og der skulle siges farvel til alle medarbejdere, som rejste fra huset i takt med de tomme pladser. Kun én medarbejder blev tilbage, til nøglen blev drejet om for sidste gang.
Jeg tror, det er meget vigtigt, at tage godt afsked med
hinanden og med arbejdspladsen, siger Kaj. Han lagde
vægt på, at afskeden med hver enkelt medarbejder blev
individuel. Det var naturligvis også svært at sige farvel
til familierne, efterhånden som de forlod stedet, fortæller Kaj.
Tiden der fulgte
Det er kompliceret på alle tænkelige måder at afslutte
tilværelsen som selvstændig og blive lønmodtager igen.
Der er ikke meget hjælp at hente så længe der er formaliteter, som betyder, at den enkelte anses for selvstændig, selv om man reelt er ledig, uden indtægt og arbejdssøgende. – Jeg havde meget at tage hånd om, indtil det
store hus i Hadsten var solgt, og det var nødvendigt at
bruge nogle måneder på at inde en ny vej at gå, siger Kaj.
DIAKONbladet 7
Alle muligheder åbne
Kaj fortæller, at han arbejdsmæssigt set var helt åben.
Det ville ikke have generet ham det jerneste at køre
truck på IKEAs lager, og da lere muligheder i forhold til
at arbejde med Ellemoses målgruppe ikke lykkedes, begyndte han også at tænke i helt andre muligheder. Men
der er en del barrierer for en tidligere selvstændig at
overvinde. Og så kom pludselig muligheden for at søge
stilling som leder af Kirkens Korshærs Døgnvarmestue
i Nørre Allé. Der fungerer Kaj Bertelsen nu, og det er en
daglig glæde. Jeg føler det som at være kommet hjem,
fortæller han med et bredt smil.
FAKTA
Det lykkedes alle medarbejderne fra Familiehuset
Ellemose at inde nye job.
Kaj Bertelsen
September 2013
8 DIAKONbladet
Skam eller vilkår?
Af diakon og jobkonsulent i KRIFA Kirsten Graversen
Kirsten Graversen
Alt for mange oplever at miste deres job og dermed
forsørgelsesgrundlag, kollegaer og for nogles vedkommende også identitet og selvrespekt, ja nogle
skammer sig endda over at være uden arbejde.
Heldigvis oplever de leste også omgivelsernes
trøst og forståelse i en vanskelig situation, MEN alt
for hurtigt ændres indstillingen til undren og måske
endda mistænkeliggørelse over, at man ikke hurtigt
inder et nyt job. Det er som om, det er fuldt accepteret, at man bliver ledig, men man må ikke være ledig ret længe.
Den demogra iske udvikling går godt nok i retning
af manglende arbejdskraft, men det er ikke situationen her og nu. Der er lere ”hænder” end lønnede
jobs, så det må absolut betegnes som et vilkår for nogle i en periode at være uden arbejde.
Mistænkeliggørelse
Ledige føler sig hurtigt mistænkeliggjorte
og sat udenfor ”det gode selskab”
Desværre bliver den ledige også hurtigt mødt med
mistænkeliggørelse fra lovgivningens side, ja mange
oplever også, at vennerne hurtigt ændrer indstilling
fra forståelse til mistænksomhed. Vil han eller hun arbejde og bidrage til det fælles samfund?
Hvad er det for mekanismer i den menneskelige natur, der har brug for at hævde sig på andres bekostning? Særligt sørgeligt bliver det, hvis en person i en
myndighedsrolle bruger anledningen til at mistænkeliggøre den ledige.
Aktivering er tænkt som et redskab til hjælp til at
komme tilbage i job, men hvis aktiveringen bliver irrelevant og for aktiveringens egen skyld, som når
uuddannede og folk med lere års uddannelse sættes
på samme hold, er det udtryk for manglende respekt.
Man træder på folk, der i forvejen ligger ned. Hvorfor kan man ikke lave relevant undervisning til relevante grupper? Det koster kun lidt planlægning og
omtanke.
September 2013
DIAKONbladet 9
Hvordan kan diakonien møde den ledige?
Først og fremmest ved at vise respekt og bekræfte,
ikke løse, de udfordringer, som den ledige deler med
mig. På den måde opbygges identitet, fordi nærvær
styrker selvværd. Jeg kan ikke give kunden et arbejde
som jobkonsulent, men som jobkonsulent OG diakon
kan jeg ved at give nærvær og forståelse være med
til at styrke den ledige til at inde nogle skjulte ressourcer.
Når selvværdet bliver styrket, og glimtet kommer
tilbage i øjnene, er der et godt udgangspunkt til at arbejde med at inde og udvikle den enkeltes potentiale.
Respekt er også at turde udfordre den ledige til ikke
at forblive i offerrollen, men tage ansvar for eget liv og
jobsøgning. Det kræver en stor indsats at inde et nyt
job, men det lykkes jo som regel, og man skal ikke give
op på forhånd.
Re-spekt betyder at se om igen – se på sig selv og
andre med nye øjne. Respekt betyder, at diakonen ser
på den ledige som et medmenneske, hvis udfordring
er at inde et job.
Det er diakoniens mål at glimtet
kommer tilbage i øjnene
Arbejdsløs eller arbejdssøgende
Ord skaber som bekendt, hvad de nævner, og der er
stor forskel på, om man er arbejdsløs eller arbejdssøgende. Du er enten et offer, eller du er proaktiv. For
at komme mistænkeliggørelsen til livs, mener jeg, det
er mest respektfuldt at bruge betegnelsen arbejdssøgende. Dermed tilkendegiver man også, at det er et
job i sig selv at skaffe sig et job.
Jesu forbillede
Det er tankevækkende i lignelsen om arbejderne i
vingården, hvor megen anerkendelse Jesus giver til
dem, der står ledige på torvet lere timer eller endog
næsten hele dagen. De får samme løn som dem, der
har knoklet hele dagen. Derved anerkender Jesus, at
de står til rådighed og er villige til at arbejde, så snart
de bliver tilbudt et job. Han mistænkeliggør dem ikke,
men giver dem deres værdighed tilbage.
Hvilket forbillede!
Kristus rækker hånden ud mod dem,
der står ledige på torvet time efter time
September 2013
10 DIAKONbladet
Møltrup Optagelseshjem
- et hjem for hjemløse - et liv med indhold
Diakonalt arbejde kan være samarbejde, udvikling
og myndiggørelse.
Et hjem: Gennem 100 år har Møltrup Optagelseshjem
dannet rammen om et hjem for hjemløse. Et hjem for
de, der ikke har andre steder at gå hen, når livet bliver
for vanskeligt at klare på egen hånd.
Ordet "Optagelseshjem" er som ordet siger: et hjem
man kan komme og få optagelse i; altså et tilbud om et
sted, hvor man kan komme og få hjælp til det, man har
behov for og derigennem få sin trygge base.
Når man drager derfra, er stedet den sikre havn at
komme hjem til, hvis livet bliver for vanskeligt ude i
"stormen".
Hverdagen
Når en mand ankommer, går de første dage med at
han restituerer sig og vænner sig til en ny hverdag
med andre mennesker, og med at han lærer stedet og
rytmen på gården at kende. Derefter er det tid til at
inde sig et sted at høre til. – En arbejdsplads, der kan
passe til den enkelte. Ikke alle kan arbejde lige meget
og lige længe, så på Møltrup er der mange forskelligartede arbejdssteder.
En arbejdsplads
Alle er med til at drive gården, og det betyder, at der
er mange forskellige jobs, der skal udfyldes – lige fra
køkken og rengøring til gartneri, vedligehold, savværk, montage, stald, markbrug og slagteri. Ideologien med et arbejde er, at manden kan få et sted at
høre til, en mester han kan bruge til samtale om det
der er svært, om livets store og små ting, som man kan
tumle med. Og samtidigt giver et job struktur på dagen, det giver arbejdskolleger, og man oplever, at der
er brug for en, og der er mulighed for en tilværelse
med indhold.
Fra jord til bord: I stalden er der malke- og kødkvæg
og frilandsgrise. Der beskæftiges ire mænd, som hurtigt er blevet glade for at arbejde med levende dyr, og
hvor der er tid til at hygge om dyrene til gavn for både
mænd og dyr. Hver uge sendes dyr til slagtning, og de
kommer så tilbage til Møltrups slagteri for at blive forarbejdet.
I slagteriet er der beskæftiget fem-seks mænd, som
oplæres i opskæring af kød og produktion af slagterivarer. Der er mange processer i forarbejdning af kødet, og det giver en spændende arbejdsplads, hvad
enten man står ved kødhakkeren, pølsestopperen, laver rullepølse, spegepølse, medister, rygning af kød,
eller vejning og pakning. Der er mange processer, der
griber ind i hinanden, og samarbejdet er yderst vigtigt
for et godt resultat.
I gårdbutikken skal varerne sorteres, præsenteres
og gøres klar til salg. Udover vores egen gårdbutik er
der indtil videre tre andre udsalgssteder, hvor lokale
kvalitetsbagere har taget Møltrups sortiment ind, og
det giver yderligere job til én, som kører ud med varerne i kølebilen.
En rullende forretning
Det næste skud på stammen skal være en rullende forretning. Der er bestilt en kølertrailer,
og der skal købes en bil, der kan trække den.
En lok medarbejdere er midt i at tage trailerkørekort, for der er planer om at etablere en forretning
med egne produkter suppleret med købmandsvarer fra den lokale Eurospar. Ønsket er at komme ud
til mindre samfund, hvor der ikke længere er en købmand. Med et besøg en gang om ugen, forestiller man
sig at kunne dække et behov i den lokale befolkning
mht. handel og måske give lidt liv tilbage til de små
samfund. En forretning kan være et samlingssted,
hvor man kan mødes med naboer og få en hyggesnak.
Vi vil gerne skabe lidt café-miljø, hvor man kan
købe sig en kop kaffe, en grillpølse eller en sandwich,
September 2013
og hvor intentionen er et socialt samlingssted, samtidig med at man kan handle og få gode kvalitetsvarer
i nærmiljøet.
Et diakonalt arbejde
Møltrup Optagelseshjem er rammen om socialt arbejde for mennesker, som har det svært med at mestre livet. – Hvordan kan det hænge sammen med en virksomhed, med så mange aktiviteter? Møltrup er, som
det altid har været, et diakonalt sted, hvor grundlaget bygger på en tro på, at alle er Guds elskede børn.
Der er nogle, hvor tilværelsen har været tung at bære,
og som har brug for hjælp til at komme gennem svære perioder. Her er det Møltrups diakonale opgave at
være Guds udstrakte hænder og hjælpe med det, der
er behov for. Det er erfaringen, hvilket giver god mening og indhold i tilværelsen, at have et arbejde, et
sted at høre til, et sted hvor der er nogle, som regner
med én. Det giver mulighed for at rejse sig igen, skabe en ny meningsfuld hverdag og mulighed for forandring, og det kan være til værdi for den enkelte.
Der er mange aktiviteter i gang. Der er mange steder på Møltrup, hvor der er brug for arbejdskraft.
Steder som kan skabe indhold, værdi og myndiggørelse for den enkelte. Ydermere giver mødet med andre noget helt særligt. Der sker noget, når en beboer
på Møltrup kan stå og vejlede en kunde om, hvordan
et stykke kød skal behandles. Det er dette udviklende møde, vi gerne vil videreudvikle i den rullende forretning, hvor kunder skal betjenes, og der kan skabes
mulighed for værdifuld kontakt og evt. nyt netværk,
så det kan blive lettere at lytte ud i det pulserende
samfund igen.
Gennem dette projekt er der mulighed for at integrere de mænd, der er lyttet fra Møltrup, og som bor
i lokalsamfundene. De får mulighed for at være hjælpere i forretningen, og dermed kan kontakten bevares, hvilket kan blive en væsentlig årsag til, at ud lytningen kan lykkes.
Kirsten Jacobsen, diakon
Møltrup Optagelseshjem
DIAKONbladet 11
September 2013
12 DIAKONbladet
KORSHÆREN VANDRER – en diakonal vandring!
Af Leif Bønning, vandringsmand
I år oplevede vi at Guds gode sol skinnede på os – enkelte foregående år havde det regnet ret så meget.
34 personer vandrede med hele ugen og 21 i kortere perioder. Der var frivillige fra genbrugsbutikkerne,
kredsarbejdet, brugere fra korshærsarbejdet – nogle med meget og andre med begrænset kendskab til
Korshæren. De kom fra Bornholm til Brønderslev. Et
broget fællesskab på livsvejen. Korshærsvandringerne vil uden tvivl være at inde i årene fremover – overvej, om ikke DU skulle gå med i 2014.
dagt i en lokal kirke og aftenandagt i forbindelse med
møde/samling – der blev vandret og snakket, der var
stillevandring hvor man kunne re lektere over et bibelvers – der blev sunget bl.a. ”Må din vej …” og Vandresangen skrevet til lejligheden.
Overnatningerne fandt sted i bl.a. sognegårde, på
campingpladser, i genbrugsbutikkerne, efterskoler
m. l.– på vandringen blev vi mødt af lokale korshærsfolk, der kom med kaffe og bagværk og vi savnede intet! Tørkosten sørgede vi selv for – den varme mad
købte vi.
Der fokuseres på fire områder med vandringen
Vandringernes historie
FÆLLESSKAB: Gennem vandringen vil vi udtrykke
det kristne fællesskab, hvor mennesker med både få
og mange ressourcer bevæger sig gennem en livsperiode sammen.
SOLIDARITET: Gennem vandringen vil vi udtrykke
solidaritet med det menneske, hvis liv er en lang opslidende vandring med misbrug, hjemløshed, psykiske lidelser og mange andre forhold, der undertrykker det gudskabte menneskeliv.
REFLEKSION: Undervejs vil vi standse op, synge en
salme, læse en evangelietekst og lytte til tanker, der
udfordrer os.
HANDLING: Det er vort håb, at vandringen må bringe fornyelse ind i den enkeltes liv til positiv handling i
forhold til vort medmenneske.
Årets vandring
Vandringen i juni startede søndag med deltagelse
i gudstjenesten i Houlbjeg Kirke v. Viborg og sluttede den lg. lørdag formiddag med gudstjeneste i Mariager Kirke. Hver morgen blev der holdt morgenan-
Det begyndte for 5 år siden med en 3 ugers vandring
fra Viborg til Odense. Formålet var bl.a. at styrke det
indbyrdes fællesskab og sætte fokus på Korshæren.
Man vandrede med bannere, holdt offentlige møder bl.a. på torvene i de større byer. Overnatningerne var i pilgrimsherberger, sognegårde, lejrhytter og
sågar i sengene i genbrugsbutikkerne, hvor man kom
frem. Vandringen blev en succes og der var utrolig
megen presse på. Man havde hentet nogle elementer
fra pilgrimsvandringerne – morgen- og aftenandagterne, stilheden i de kirker, man kom forbi, stillevandringerne. Der var formuleret 4 fokusområder. FÆLLESSKAB, SOLIDARITET, REFLEKSION, HANDLING.
Det var en lang tur! Da vi sluttede, blev der spurgt:
Hvad med næste år? Det havde ikke været planen!
Men året efter vandrede man fra Silkeborg til Aarhus
og året efter igen langs Gendarmstien over Sønderborg til Havnbjerg på Als. Så fulgte en vandring året
efter på Vestsjælland og i juni måned i år fandt den 5.
vandring sted fra Viborg til Mariager.
Se ϔlere billeder på Diakonbladets facebookside.
September 2013
DIAKONbladet 13
Diakonkredse og konventarrangementer
Aalborg Stift
Mandag den 16. september kl. 19.00
Støvring Sognegård, Kirkevej 6, 9530 Støvring.
Sognepræst Bjarne Hougaard, Hirtshals, der er
formand for Aalborg Stifts udvalg for diakoni, taler
over emnet: ”Når evangeliet skal have krop”,
et foredrag om diakoni, endvidere en lille orientering
om stiftsudvalgets arbejde.
Tilmelding senest torsdag den 12. september
til Paul Holm tlf. 98 25 53 22, paul@mail.tele.dk
eller Erik Reckweg tlf. 98 14 65 12.
Mandag den 21. oktober 19.00
Bangsbostrand Kirkes lokaler (Syd løjen),
Søndergade 206, 9900 Frederikshavn.
Diakon Inge Bergstedt fortæller om arbejdet
i Frederikshavn krisecenter, som hun er leder af.
Her modtages kvinder, evt. med børn, der har været
udsat for fysisk eller psykisk vold.
Tilmelding senest torsdag den 17. oktober
til Susanne Houmøller-Jørgensen tlf. 98 90 34 72,
e-mail sushoumoeller@familie.tdcadls.dk
eller Paul Holm tlf. 98 25 53 22.
Lørdag den 9. november kl. 9.00-16.00
Aalborg Stifts udvalg for diakoni a holder Stiftsdag i
Skalborg Kirkes Sognesal, Aalborg. Emne:
”Er der rum nok i kirkerummet”.
Hovedforedragsholder Lisbeth Zornig Andersen,
tidligere formand for børnerådet.
Der betales ikke entre til disse arrangementer,
men kr. 25,00 for kaffe med brød,
hvis ikke andet beløb er oplyst.
Alle diakoner, diakonisser og andre interesserede i
Aalborg stift er velkomne til at deltage
i alle arrangementer.
Diakonkreds Sjælland
Lørdag den 21. september
Lorentz Jørgensen vil give os en eksklusiv
rundvisning i Sorø Kunstmuseum incl.
Ikonsamlingen. Lorentz sad i mange år
i Filadel ias bestyrelse. Ikonsamlingen består
af tre private ikonsamlinger, doneret af Per
Schrøder, Hermod Lannung og
Lorentz Jørgensen. De i alt 190 ikoner udgør
et enestående materiale og rummer
eksempler på de vigtigste ikonskoler
og motivkredse.
Tilmelding til Conny Hjelm cohj@ iladel ia.dk
eller tlf. 61620157
Diakonaften i Vestjylland
Torsdag den 10.10 2013
mødes vi på Holstebro Soldaterhjem,
Kasernevej 1, 7500 Holstebro kl. 19.30,
hvor vi vil høre om soldaterhjemmet
og deres nye tiltag, hvor tidligere udsendte
soldater kan komme på rekreation.
Kaffe koster 25. kr.
Der er ingen tilmelding – du kommer bare!
Se også på
www.diakonforbund.dk
14 DIAKONbladet
September 2013
Center for Diakoni og Ledelse – en film du må se
I foråret færdiggjorde vi en lille kort ilm om vores arbejde på Center for Diakoni og Ledelse. Filmen giver
dig et indtryk af, hvem vi er og hvad vi tilbyder indenfor uddannelser og kurser, sorg og samtaler, konsulentarbejde og foredrag. Du kan se ilmen på vores hjemmeside www.diakoni.dk under punktet: Om Center for Diakoni og Ledelse. På forsiden af hjemmesiden ligger også en ganske kort ilm om vores diplomuddannelse i ledelse og diakoni, som giver et hurtigt og levende indtryk af uddannelsen.
September 2013
DIAKONbladet 15
Diakoni og grænser
Vi udbyder kursusrækken om ”Diakoni og grænser”, som er en samlet overskrift for alle 8 dage. Indholdet vil på
forskellig måde kredse om spændingen mellem den diakonale fordring, som siger, at vi skal tage os af hinanden
og de grænser eller begrænsninger, der kan være i os selv eller den anden, i fællesskabet og organiseringen af
diakonien og kirken. Det er 4x2 dage i spændingen mellem ideal og virkelighed!
Målgruppe
Kurset er åbent for alle. Indholdet er vinklet til personer, der arbejder i diakonale og kirkelige sammenhænge
som ansat eller frivillig.
Udbytte
Kurset giver dig bedre fodfæste i de vanskelige situationer i hverdagen. Du får større indsigt i spændingen mellem ideal og virkelighed, større tydelighed om dine egne dilemmaer i det daglige arbejde og konkret viden om
mulige handlemåder.
Datoer og temaer
4.-5. november 2013:
Diakoni og grænser i mennesket – om diakoni og angst
26.-27. november 2013:
Diakoni og grænser i mennesket – om diakoni og skam
5.-6. marts 2014:
Diakoni og grænser
– om diakoniens fordringer og fællesskabets og frivillighedenbegrænsninger
Diakoni og grænser
– om begreberne diakoni og kirke og deres grænser eller grænseløshed
7.-8. april 2014:
Temaerne er nærmere beskrevet og uddybet på vores hjemmeside www.diakoni.dk
Pris og praktiske forhold
Kurset a holdes på Herregården Vedbygaard, Ruds Vedby og koster 3.250 kr. pr. gang, som dækker undervisning, kost og overnatning.
Tilmelding
Kurset har et max. på 10 deltagere og tilmelding sker efter først til mølle princippet. Sidste tilmelding er mandag den 30. september 2013. Man kan tilmelde sig alle ire på én gang og få en rabat på 10 %. Man kan også tilmelde sig enten de to første eller de to sidste. Man kan ikke tilmelde sig èn enkelt gang. Tilmelding foregår via
www.diakoni.dk.
September 2013
16 DIAKONbladet
Friske nyheder fra bestyrelsen
Lørdag den 31. august havde vi en dejlig dag sammen i Dianalund. Her var god tid til drøftelserne
og at snakke tingene ordentlig igennem. Især gav vi os god tid til at snakke om 2 emner.
Det første handler om, hvorledes vi kan være et attraktivt forbund for de nye studerende på Diplom i ledelse og diakoni, – og hvorledes vi kan tage godt imod dem. Medlemmerne af forbundet præsenterer mange
forskellige udgaver af diakoniuddannelsen, og det er et kontinuerligt arbejde at skabe bro mellem de forskellige
generationer. Vi tror, at ALLE har taget den rigtige uddannelse på det rigtige tidspunkt. Og det er ofte på årsmøder rigtig spændende at falde i den gode snak med en, der er ganske anderledes end mig.
Bestyrelsen er som sagt i årsberetningen modig og den vil noget. Det besluttedes at bestyrelsen vil bruge en
weekend sammen med de, der ønsker at blive indviet til diakon, hvor der både er undervisning, vidensdeling og
fortælling fra eget liv på programmet. Vi glæder os allerede til at møde de nye og lære dem at kende.
Det andet er fejringen af Center for Diakoni og Ledelses 25 års jubilæum. Det a holdes 26.-28. september 2014. Reserver allerede dagene i kalenderen. Som det ser ud nu, så a holdes generalforsamlingen i Diakonforbundet Filadel ia fredag den 26. september kl. 19.00 – og ikke lørdag som vi plejer. Efter den korte generalforsamling byder resten af fredag aften på ”Vores egen aften”, hvor diakoner giver indblik i deres liv og hverdag.
Ganske som vi plejer. Hele lørdagen bruges til fejringen af vores skole. Om søndagen satser vi på, at der er diakonindvielse.
Det, der endnu står tilbage, er hvilken gave forbundet skal give centeret. Måske du har en god ide?
Da mødet var over og Erik havde lavet eftermiddagskaffen bredte snakken sig ud til at dele de større livsspørgsmål og oplevelser med hinanden. Det er faktisk sjældent, at et bestyrelsesmøde slutter således af.
Tak for det!
Det mindede os igen om, at vi i forbundet er forbundne med hinanden; både gennem uddannelse, fag, kald
OG gennem at vi jo har hinanden, – vi mærker det vel især i de lidt sværere tider, men vi har jo også hinanden i
de gode tider. Og det er rart at møde hinanden eller at høre fra hinanden. Så hermed en opfordring til at gøre et
uventet besøg eller foretage en opringning til én, som mindst venter det eller én, som det er alt for længe siden,
at du har snakket med.
Med kærlig diakonal hilsen
Bestyrelsen i Diakonforbundet Filadelϔia
September 2013
DIAKONbladet 17
Bestyrelsesmøde i Diakonforbundet Filadelϔia. Bagerst fra venstre: Kirsten Slot Jacobsen, Birgitte Madsen.
Forrest fra venstre: Kirsten Nørremark Jensen, Joan Justesen, Anton Eg Andersen og Grete Øder.
Connie Yilmaz Jantsen og Iris Kofoed Schmidt var ikke tilstede.
Mindeord
Diakon Jens Martin Jacobsen døde 19/juli 92 år gammel. Jens Martin blev diakon
i 1946. Han var jævn og ligetil, havde et stort socialt engagement. Havde i mange år
arbejdet med plejehjem og
siden hen i menighedsplejeregi. Han var for mange af
os et ydmygt og derfor stort
menneske, og vi vil savne
hans positive livssyn i menigheden i Frederikssund.
Han skrev DIAKON med
stort.
Jens Klausen
Der er udkommet en brochure, som informerer om, hvad en diakon er.
Den kan lægges i kirker, biblioteker og lignende steder. Hvis du er interesseret i at få nogle stykker, så skriv til diakonsekretær Conny Hjelm.
Den er gratis!
18 DIAKONbladet
Diakonhøjskolens Diakonforbunds årsmøde 2013
- udtryk og indtryk
September 2013
September 2013
DIAKONbladet 19
Tak for sidst …
Af Birthe Fredsgaard, bestyrelsesformand
Et dejligt årsmøde
Årsmødet juni 2013 blev en rigtig dejlig oplevelse. Og
for mange af os var det godt, igen at tilbringe nogle
timer på Diakonhøjskolen. Allerede fra midt på formiddagen lød det latter: ”hej, hvor er det dejligt at se
dig, kan du huske” og meget mere. Dagen bød på et
par gode og lærerige workshops, som gav nogle faglige indspark til det daglige arbejde. Et foredrag med
Iben Krogsdahl om mening i modgang, som gav stof
til eftertanke og videre drøftelse mellem deltagerne.
Og hvilken brunch-buffet skolens køkken diskede op
med!
Lagkager og børneprogram
Eftermiddagskaffen bød på festlagkage af den bedste
slags. Diakonhøjskolen Diakonforbund fejrede 90 år
jubilæum og hele spisesalen var fyldt med glade lagkagespisende årsmødedeltagere. Og selvfølgelig blev
der råbt hurra for fødselaren. På forbundets hjemmeside og Diakonbladets facebook kan man se billeder
fra dagen. Generalforsamlingen var god og konstruktiv, og dagen sluttede med en dejlig festmiddag.
Synliggørelse af forbundet
Desuden vil bestyrelsen i efteråret have synliggørelse af forbundet på dagsordenen, og ønsker i den forbindelse indspark og ideer fra medlemmerne. Vi skal
tale om, hvordan vi kan nå de studerende, og fastholde såvel de nyuddannede som de nuværende diakoner i Diakonforbundet. Hvad der skal til for at få medlemmerne til at besøge og være aktive i forhold til vores hjemmeside, bladet og at bidrage med nye ideer.
Bestyrelsen inder det interessant, om der kan gives
medlemstilbud til Diakonforbundets medlemmer, og
arbejder også på det område.
Bagland for Diakonhøjskolen
Bestyrelsen i arbejdstøjet
Bestyrelsens ønske for et godt årsmøde er, at det skal
være en dag for alle Århus-diakoner med familie. En
gensynsfest, diakontræf, en fællesdag. En dag hvor
vi mødes til socialt samvær, relevante faglige indlæg,
diakonal inspiration, aktiviteter, generalforsamling,
spisning og meget mere. En dag hvor der er rig mulighed for selv at bestemme vægtningen af de forskellige
tilbud. Uanset om man er jubilar eller ej. Denne intention håber bestyrelsen endnu lere diakoner vil være
med til at opfylde til de kommende årsmøder.
Sidst, men ikke mindst, vil bestyrelsen forsøge på forskellig vis at bakke op og være et synligt bagland for
Diakonhøjskolen. Det er tankevækkende, at skolen
for ganske få år siden ikke havde særlig stor tilgang af
studerende, og nu har vendt udviklingen til at være en
anerkendt skole, hvor der søges ind under kvote 1 og
2 som alle andre videregående uddannelser, og med
lere ansøgere end pladser. Men denne nye situation
gør det kun endnu mere vigtigt med et synligt diakonforbund, der som skolens bagland kan støtte med historik, sparring, værdidebatter og holdninger.
TILLYKKE
20 DIAKONbladet
Uddannelse til fællesskab
Af Bent Ulrikkeholm
Lene Johnson blev fejret på Diakonhøjskolen den 1. august. Tidligere og nuværende kolleger og familie mødte op og sagde til lykke med
de 25 års jubilæum. Det er anledningen til, at Diakonbladet gerne
vil høre lidt nærmere fra psykologen som Lars Mandrup ansatte på
samme dato i 1988. Ja, det er hende med cykelhjelmen, yndlingsoffer
i revyer og studerendes kærlige hudϔletten af lærerkollegiet. Før interviewet er det nu mig, der skal starte med at tage cykelhjelmen af.
Bøgerne på bordet
Gennem årene har Lene delt kontor med mange forskellige kolleger, men de senere år har hun haft egen
residens, og dér taler vi sammen. På skrivebordet
ser der aktivt ud. På hjørnet ligger en lille bunke bøger, og det minder mig om, at lere ved receptionen
fremhævede Lenes vilje til at inde og læse de nyeste faglige artikler og bøger. Psykologien har ændret
sig meget gennem årene, fortæller Lene, og det er
vigtigt at læse nyt. – Jeg har altid sat en ære i at følge med, så jeg læser meget. De studerende kommer
ofte hjem med nye input fra deres vejledere, det skal
jeg kunne matche, siger Lene.
25 års motivation?
Hvordan inder man motivationen til at stå op om
morgenen og køre (cykle) hen på den samme skole og undervise unge mennesker, hvoraf nogle måske har forberedt sig, i fem-og-tyve-år? Er det ikke
som at have teenagebørn hele livet? Lene bryder
ikke sammen ved mit spørgsmål, men smiler stort
og siger kort og godt: ”ved eksamen.” Lene inder
sin energi i at opleve de studerendes faglige udvikling, som topper ved en eksamen og en professionsbacheloropgave. – Glæden over at se den studerende have et fagligt ståsted og opleve, at ”jeg kan noget, jeg har lært noget” giver mig ny energi, fortæller Lene.
September 2013
Uddanne til fællesskab
Men Lene Johnson ser også sin undervisning og uddannelsen i det
hele taget som noget ganske særligt. En uddannelse til fællesskab.
Derfor har Lene altid haft et
godt øje til diakonforbundets muligheder. Og hun glæder sig altid til
diakonindvielsen i Sct. Pauls Kirke, hvor hun ser det åbne nadverbord som et billede på det fællesskab diakoner uddannes til. Ringen er ikke sluttet, der er altid
plads til lere.
Hvem er vi?
Lene opfatter skolens traditioner
som meget afgørende. Hun har
lært at værdsætte traditionernes
betydning, og ser dem som vigtige
elementer i skolens identitet. Det
er også det ønske, hun vil sende i
forvejen til de næste mange år på
skolen. Husk traditionerne! Det er
klart, at med den store udvikling
skolen har været igennem, kan alt
ikke være det samme. Men som en
lille skole skal vi huske at være noget særligt, og dér kan traditionerne hjælpe os på vej, siger hun. Nu
er et nyt skoleår lige ved at starte, og Lene er klar, bøgerne på bordet skal omsættes i nye undervisningsudspil. Til lykke med de 25
år Lene!
Vil du læse lidt mere af Lenes fortælling? Hvorfor hun blev psykolog og hvordan hun synes de studerende har udviklet sig? Så se det på
Diakonbladets facebookside.
September 2013
"Hør det summer"
Af diakon Helen Nagel Albertsen
Når over 80 "gamle" Aarhus og Filadel ia diakoner
mødes til seniorstævne på Diakonhøjskolen fornemmes de dybe fællesskabsrødder på den gode måde
gennem dagene. Det 18. stævne-træf levede i in stil
op til forventningerne. De velkendte rammer gav atter en gang plads til udfoldelse og brugbar inspiration
gennem tankevækkende og oplysende foredrag.
Ankomstdagens puls
Ankomstdagen har sin helt egen puls med en herlig
stemning. Dejligt at høre nyt fra skolens undervisere
over temaet "Forkynd evangeliet – brug ord om nødvendigt" om diakoniens mange udfordringer. Stor tak
til jer alle. Traditionen tro sluttede dagen med festaften. Med fyldte maver lyttede vi til tidligere præst --nu aktiv fuldtidskunstner Ejvind Nielsen. På en gevaldig lun og humoristisk måde blev vi revset tillige med
en in seriøs undertone om, hvordan vi samspiller
med hinanden i velkendte situationer. Uha ---så genkendeligt......Mange latter udbrud.
Fussingø Slot
Delt i 2 grupper blev vi vist rundt ude og inde. Fik
fortalt om stedets historie og nuværende aktiviteter.
Bl.a. er kunstudstillinger i høj kurs og meget velbesøgte. Et par kilometer videre ik vi på Ådalens Retræte, en in beretning om stedets historie og rammerne
DIAKONbladet 21
for det nuværende retrætested. Stedet emmer af ånd
og liv fyldt af Guds nærvær i stilhed under retræteophold. Denne anden dag sluttede på skolen, hvor Morten Aagaard fortalte om sit skiftende arbejdsliv og nye
arbejde som leder af Kirkens Korshær i Aarhus.
Godt at blive mindet om at skift i livet giver indsigt
og udvikling uanset hvad man laver --- til alle os --"der har været der --- i marken" på godt og ondt og
nu nyder seniorlivets andre muligheder.
Nedtælling til afsked
Dag 3 --- en levende formiddag i selskab med Peter
Lodberg. "Udfordringer til folkekirken netop nu"
var emnet --- aktuelt til alle tider --- et varmt tema
med interessante overvejelser/tanker --- som berører og fylder os alle. Anne Mette Grønborg tog over
og fortsatte lidt i samme spor med et personligt oplæg: ”Farver på min palet". To berigende mennesker
at møde og tiden lyver.
Tak for det 18. Seniorstævne
Alt får en ende --- og det 18. seniorstævne blev rundet
a` med "skrub-a`-frokost". Tak til køkkenet for alt det
dejlige, sunde og veltillavede mad, for skolens store
hjerterum og til bestyrelsen for et varieret program.
Velkommen til Asta Grevsen, der a løser Solveig Kühne. Tak til Solveig for arbejdsindsatsen i bestyrelsen.
Seniortræf 2014 på Diakonhøjskolen
aϐholdes 5. - 7. august!
September 2013
22 DIAKONbladet
NYT fra Diakonhøjskolen
Af Anita W. Petersen
Nyrenoveret skole
Diakonhøjskolen har i år haft endnu et højt ansøgertal til begge professionsbacheloruddannelser, som
vi udbyder i samarbejde med Professionshøjskolen
VIA University College. Og i år er ansøgertallet endda
endnu højere end sidste år. Der var 199 ansøgere til
socialdiakonuddannelsen, den nye stillingsbetegnelse for professionsbachelorer i Diakoni og Socialpædagogik, mod 187 sidste år, og uddannelsesministeriet
har bestemt, at vi må optage 74 studerende i alt. Så
mandag den 19. august 2013 bød vi 37 nye studerende på 1. semester velkommen.
Torsdag den 29. august begynder der ligeledes 37
nye studerende på Pb. i Kristendom Kultur og Kommunikation (3K), som i år for første gang har haft adgangsbegrænsning med 63 ansøgere, mod 27 sidste
år. Den 3. februar 2014 er der studiestart for de sidste
optagne på Pb. i Diakoni og Socialpædagogik, nemlig
endnu 37 studerende.
Årskurset, den diakonale eftervidereuddannelse,
har 3 studerende på holdet i år, som bl.a. deltager i
undervisningen i de diakonale teologiske fag på alle
semestre på socialdiakonuddannelsen og på 3K.
Alt i alt har vi 275 studerende indskrevet på Diakonhøjskolen inklusive de studerende, der er i praktik! Vi er taknemlige over, at der er så stor interesse
for de uddannelser, som Diakonhøjskolen udbyder;
men naturligvis også kede af at måtte skuffe mange
interesserede og kompetente ansøgere med et afslag
på deres ansøgning.
Sommerferien på Diakonhøjskolen har budt på en
omfattende renovering af de leste klasseværelser, således at vi nu har ine nyrenoverede lokaler med helt
nye skolemøbler til langt hovedparten af vores studerende, hvilket også var hårdt tiltrængt!
Derudover er der kommet nye gardiner, nye skabe
i alle klasselokaler, vægge og lofter er nymalede, nye
gulve og nye vinduer mange steder og ombetrækning
af sofagrupperne på gangene.
Internationale studerende
12 internationale studerende på Diakonhøjskolens
internationale linje begynder på skolen den 1. september 2013 deres 3 måneders studieophold i diakoni og projektarbejde. Det bliver spændende at lære
dem alle at kende. I år kommer de internationale studerende fra følgende lande: Kina, Kirgisistan, Indien,
Mozambique, Gambia, Honduras, Nicaragua, Syrien
og Burundi.
TILLYKKE til 21 nye socialdiakoner og diakoner
Torsdag den 20. juni 2013 ik 21 nyuddannede fra
Diakonhøjskolen og VIA University College deres bachelor- og afgangsbevis.
De nyuddannede på billedet er:
Øverste række fra højre:
Anita Klysner Sindberg-Graham, Ivan Peter Dalgaard
September 2013
Rasmussen, Sarah Jørgensen, Thomas Frydendal
Nielsen, Bogi Johannesen, Benny Jørgensen og
forstander Jens Maibom Pedersen.
1. Miderste række fra venstre:
Poul Jørgen Brølling, Jan Hummelshøj, Therese
Hygum Jørgensen, Lone Stougaard Klausen,
Knud Erik Krogh Melgaard og So ie Nissen.
2. Miderste række fra højre:
Gunhild Birgitte Frederiksen, Ninna Døhr, Amanda
Eline Martini Andersen, Malene Benner Mikkelsen
og Thomas Tarri Nielsen
Nederste række fra venstre:
Ditte Dines Mikkelsen, Camilla Kousgaard Aalbæk,
Mette Najbjerg Christensen og Rebekka Lavdal
Pedersen.
Næste indvielse bliver torsdag den 16. januar 2014.
Og på grund af husets nye uddannelses low har vi af
praktiske årsager lyttet indvielse og dimission fra en
søndag til en torsdag.
DIAKONbladet 23
3Ks netværk, være med til at udvikle uddannelsen og
stå for kommunikationen. Anette underviser i fagene
tværprofessionelt samarbejde og organisationskultur
på 3K. Anette har rødder i det diakonale, da både hendes farfar og far har gået på Diakonhøjskolen. Anettes
far hedder Frode Gimm, og er diakon.
Velkommen til TEMA-dage
på Diakonhøjskolen i efteråret 2013
Alle interesserede er velkomne til at deltage for kr.
200, - inklusiv kaffe og frokost i TEMA-dagene på Diakonhøjskolen i auditoriet.
I efteråret kan vi byde på TEMA-dage den:
– 10. oktober 2013 v./Bent Madsen, che konsulent hos Center for Inklusion og Diversitet, Professionshøjskolen UCC m. l. taler over teamet: ”Inklusion i
det pædagogiske arbejde” og ”Udfordringer til socialpædagogisk arbejde.”
– 5. november 2013 v./biskop Kjeld Holm, Karen
J. Klint, medlem af folketinget for social-demokratiet
og kirke- og psykiatriordfører, og Knud Aarup, direktør i Socialstyrelsen med workshops om: ”Kirkens sociale ansvar.”
– 19. november 2013 v./ Sygehuspræst Preben
Kok m.ϐl. med temaet: ”At blive menneske.”
Da starttidspunkterne for TEMA-dagene ikke ligger
helt fast endnu, vil vi opfordre jer til at følge med på
Diakonhøjskolens hjemmeside: www.diakonhojskolen.dk under kalenderpunktet på hjemmesidens forside.
Tilmelding: send venligst en e-mail til sekretær Karin Henriksen på kh@diakonhojskolen.dk eller ring
til 8627 4122, hvis du gerne vil deltage.
Nyansættelse på Pb i Kristendom,
Kultur og Kommunikation (3K)
Anette Gimm er blevet ansat i en fuldtidsstilling af VIA
University College som adjunkt i kommunikation på
3K-uddannelsen og skal bl.a. hjælpe uddannelsesleder på 3K, Ullrich Zeitler, med praktikken på uddannelsen. Derudover skal Anette etablere og fastholde
Se ϔlere billeder af årets studiestart m.m. på Diakonhøjskolen i Århus’s proϔil på facebook eller på Diakonhøjskolens hjemmeside: www.diakonhojskolen.dk
Afsender: Diakonforbundet Filadelfia og Diakonhøjskolens Diakonforbund, Werner Nielsen Wittekind, Rudersdalsvej 114, 2.tv, 2840 Holte
”Hjertet til forskel”
– fortællinger om relationens
betydning i en misbrugsverden
Forfatter: Journalist Mette Scwartz
Udgiver: Blå Kors Hjemmet, Skannerup
Pris: 198,00 kroner
Rekvireres per e-mail til brh@blaakors.dk
I anledning af Blå Kors Hjemmets 50 års jubilæum udgives bogen, der
er en samling af livsfortællinger, reportager og samtalekapitler. Omdrejningspunktet er relationer. Spørgsmålet stilles – også til læseren – kan
gode relationer og omsorg ændre et menneskes livsbane? Har vi gennem de stigende dokumentationskrav, opkvali icering og handlingsplaner glemt det nære? Den medmenneskelige omsorg og næstekærlighed?
”EVANGELIERNE
– synoptisk opstillet”
Forfatter: Professor Niels Hyldahl
Udgiver: Bibelselskabet
Pris: 399,95 kroner
De ire evangeliers fortællinger er her klippet sammen kronologisk. Professor dr. theol. Niels Hyldahl hjælper læseren med at forstå modsætninger og lighedstræk mellem de forskellige evangelier. I et særligt kapitel
bringes eksempler på andre vigtige tekster om Jesus fra tiden omkring
kristendommens grundlæggelse. Værket genudgives nu, og er eneste tilgængelige synoptiske opstilling på dansk.
Begge udgivelser vil blive anmeldt på Diakonbladets facebookside.