Rosengårdskolens Afd. for helhedsuv. 2012 Skole for børn med

Skole for børn med nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne
Rosengårdskolens Afd. for helhedsuv. 2012
INFORMATIONSFOLDER
Indholdsfortegnelse
Side
1.
Rosengårdskolens Afdeling for helhedsundervisning
3
2.
Målgrupper / Diagnoseprofiler 3 3.
Undervisning og pædagogik 6
4.
Hvor længe kan eleverne gå i Afd. for helhedsundervisning
7
5.
Personale 7
6.
Udviklingsplaner 8
7.
Samarbejde med forældre 8
8.
Fysiske rammer 9
9.
Praktiske ting 9
10.
Kontakt til afdelingen 10
Heldagsafdeling
Side 3
1.
Rosengårdskolens Afdeling for helhedsundervisning
Rosengårdskolen er bygget i 1970 som en almindelig folkeskole 0. til 10. klasse med centerafdeling for børn
og unge med nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne. Almendelen rummer ca. 800 børn og centerdelen
som er delt i bevægeklasser med ca. 30 børn og unge og funktionsklasser med ca. 50 børn og unge.
1.1. Afdeling for helhedsundervisning
Den 1. august 2012 er centerafdelingen etableret som helhedsundervisning, hvor undervisning og fritidstilbud
udgør en samlet enhed. Lærere, socialpædagoger og specialpædagoger tilrettelægger i fællesskab et integreret undervisningsforløb og fritidstilbud for eleverne. Dagens aktiviteter er kombineret ud fra elevernes alder,
funktionsniveau, klassetrin og vejledende timeantal.
Helhedsafdelingen drives af Odense Kommunes Specialundervisningsafdeling og modtager børn fra både
Odense Kommune og fra andre fynske kommuner. Heldagstilbudet gives som vidtgående specialundervisning
baseret på folkeskolelovens §20 stk. 2.
1.2. Optagelse i Afdeling for helhedsundervisningen
Den enkelte kommunes visitationsudvalg træffer beslutning om henvisning til vidtgående specialundervisning
i Odense Kommune, hvorefter Odense Kommunes visitationudvalg afgør den specifikke skoleplacering.
2.
Målgrupper / Diagnoseprofiler
Rosengårdskolens Afdeling for helhedsundervisning modtager børn og unge med gennemgribende udviklingsforstyrrelser som fordeler sig i to store hovedgrupper: Børn og unge med henholdsvis fysisk og/eller
psykisk nedsat funktionsevne.
2.1. CP (Cerebral Parese / Spastisk Lammelse)
Cerebral parese eller spastisk lammelse dækker over flere forskellige handicap. Fælles er at hjernen ikke kan
styre musklerne normalt.
Cerebral parese kan opstå under graviditeten, under fødslen og efter fødslen. Cerebral parese er en hjerneskade, der i 9 ud af 10 tilfælde skyldes skader og forstyrrelser i den umodne hjerne, mens den er under udvikling
i morens mave. Kun i cirka 1 ud af 10 tilfælde er der tale om en skade, der er sket under eller kort tid efter
fødslen.
2.2. Muskelsvind
Muskelsvind er en fællesbetegnelse for en række neuromuskulære sygdomme. Det vil sige sygdomme, der påvirker samspillet mellem nerver og muskler. Både børn og voksne kan få sygdommene. Muskelsvindsygdommene er kendetegnet ved, at muskelkraften gradvist forsvinder fra enkelte muskler eller større muskelgrupper.
I mange tilfælde ser man samtidig, at musklerne bliver tyndere.
Næsten alle muskelsvindsygdomme opstår på grund af fejl i arveanlæggene. Sygdommene vil derfor nedarves, men arvegangen er forskellig fra sygdom til sygdom. Muskelsvind kan ikke helbredes, men man kan i dag
gøre meget for at mindske følgerne af sygdommen.
Heldagsafdeling
Side 4
2.3. Rygmarvsbrok
Rygmarvsbrok er fællesbetegnelsen for den alvorligste form for spina bifida. Spina bifida eller tvespaltet ryg
er en medfødt misdannelse af ryghvirvlerne og deres torntappe.
Ved den alvorligste men desværre også mest almindelige form for spina bifida indeholder broksækken både
hinder og nervetråde samt en del færdigudviklet rygmarv. I broksækkens midte når dele af rygmarven frem til
hudoverfladen, hvor den meget nemt kan blive udsat for skader, infektioner og/eller udtørring.
Rygmarvsbrok resulterer som regel i flere forskellige handicaps, hvilke, og hvor alvorlige de er, afhænger af,
hvor på rygraden brokken er placeret, og dermed hvilke nervecentre der bliver skadede:
•Nedsat muskelstyrke/lammelser i kroppen eller dele af kroppen under brokken
•Hofteskred
•Fejlstillinger i ben og ryg
•Øget risiko for benbrud
•Følelsesløshed, dårlig blodcirkulation
•Urinkontinens (manglende evne til at holde på urinen)
•Afføringsproblemer
2.4. Børnegigt
Børnegigt eller børneleddegigt (juvenil idiopatisk arthritis, JIA) er er et samlebegreb for flere kroniske ledsygdomme hos børn. Det er en sjælden sygdom, som ofte forekommer hos mindre børn og ikke forsvinder igen.
Det kan også forekomme hos større børn og unge, men der er det sjældnere. Sygdommen giver stort besvær for
det enkelte individ, da børnegigt ofte spreder sig, og mange ender med at have det i størstedelen af kroppen;
nogle ender med at sidde i kørestol i perioder.
2.5. Epilepsi
Epilepsi kan ikke anses som én bestemt lidelse, men en gruppe af flere forskellige sygdomme. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) klassificerer sygdommen under under indekset G40 og underinddeler den i flere kategorier. Med hensyn til epileptiske anfald kan man for eksempel tale om simple partielle anfald og generaliserede anfald. Der kan være flere årsager til epilepsi, blandt andet iltmangel
under fødslen, infektioner i hjerne, blodprop og hjerneblødning samt hjernesvulster.[6] Epilepsi er en
lidelse, der kan opstå i næsten alle stadier af en persons liv. For eksempel kan man være født med epilepsi og vokse fra det, eller lidelsen kan opstå i ungdoms- og voksenlivet og måske vare hele livet.
Heldagsafdeling
Side 5
2.6. ADHD (Attention Deficit, Hyperactivity Disorder)
ADHD er den mest almindeligt undersøgte og diagnosticerede psykiatriske lidelse hos børn, som påvirker
omkring 3 til 5 procent af alle børn globalt samt påvirker 2 til 16 procent af alle børn i skolealderen. Unge og
voksne med ADHD har en tendens til at udvikle mestrings-mekanismer, for at kompensere for nogle af deres
vanskeligheder. De specifikke årsager til ADHD er ikke kendte. Der er dog en række faktorer, der kan bidrage
til, eller forværre ADHD. Disse omfatter genetik, kost og det sociale og fysiske miljøer.
ADHD kan ses som en eller flere sammenhængende træk, som normalt findes i hele den almindelige befolkning. Det er en udviklingsmæssig lidelse hvor visse træk såsom impulskontrol kan forsinke udviklingen. Ved
hjælp af MR-scanning i den præfrontale cortex, er dette udviklingsmæssige efterslæb vurderet til at vare fra
3 til 5 år. Imidlertid er definitionen af ADHD baseret på adfærd hvilket gør at det ikke er ensbetydende med
en neurologisk sygdom. ADHD er klassificeret som en forstyrrende adfærdslidelse sammen med oppositionel
lidelse, adfærdsforstyrrelse og antisocial lidelse.
2.7. Gilles de la Tourettes Syndrom
Tourettes syndrom eller Gilles de la Tourette’s syndrom er en organisk neurobiologisk lidelse, der er karakteriseret ved flere forskelligartede motoriske tics (ufrivillige muskelbevægelser), og et eller flere vokale tics
(utilsigtede lyde eller ord) eller sensoriske tics (ufrivillige indre sansemæssige oplevelser).
Syndromet er karakteriseret ved multiple bevægelser - kaldet tics - der gentages i hurtig rækkefølge, samt ufrivillige lyde og andre handlinger. Bevægelserne kan omfatte hurtig blinken med øjnene, trækken på skuldrene,
kast med hovedet, ansigtsgrimasseren eller andre gentagne bevægelser af kroppen eller lemmerne. Lyde kan
omfatte gentagen snøften, rømmen, hosten, grynten, gøen eller skrigen. Nogle mennesker med lidelsen oplever ekkolali (gentagen af det, andre siger), palilali (gentagen af det, man selv siger), stammen eller coprolali
(ufrivillig ytren af upassende eller uartige ord). Mange oplever også sensoriske tics, hvor personen typisk
mærker en stikkende eller en indre kløende fornemmelse i kroppen umiddelbart før tics-udbrud. Det kan også
føles som irritation i halsen og giver trang til rømmen.
Personer med Tourettes syndrom har normal intelligens, omend mange oplever indlæringsvanskeligheder.
Heldagsafdeling
Side 6
2.8. Tilknytningsforstyrrelser
En reaktiv tilknytningsforstyrrelse forårsager sociale problemer for et barn. Årsagen til denne lidelse stammer
fra både fysisk og psykisk svigt. Symptomerne tæller bl.a. en lyst til at være alene, besvær med at føle sig tryg,
undvigelse af omsorgsperson og modvilje mod fysisk kontakt. Manglen på følelsesmæssige bånd til en omsorgsperson, kan have alvorlige konskvenser når det varer ved igennem længere tid. Nogle børn der lider af en
reaktiv tilknytningsforstyrrelse, begynder at udvise andre følelsesmæssige problemer og adfærdsproblemer,
der er forårsaget af fysisk eller følelsesmæssigt svigt i hjemmet. Det er derfor det er vigtigt at få behandling
for reaktiv tilknytningsforstyrrelse, hvis symptomerne observeres:
•Undgår omsorgsperson
•Foretrækker at være alene
•Har svært ved at føle sig tryg
•Taler mærkeligt
•Impulsiv adfærd
•Undgår fysisk kontakt
•Indlæringsbesvær
3.
Undervisning og pædagogik
Rosengårdskolens afdeling for helhedsundervisningen er et tilbud, som omfatter såvel boglig læring som oplevelsesbaseret og social læring.
Dagene er tilrettelagt med strukturerede forløb inden for alle 3 områder. Forudsigeligheden i den daglige
struktur hjælper børnene til at vide hvad der skal ske, med hvem og hvornår og hvor længe. Undervisning
og fritidsprægede aktiviteter tilrettelægges og koordineres ud fra en overordnet vurdering af det enkelte barns
ressourcer og individuelle udviklingsmål.
Undervisningen veksler mellem individuel læring og fællestimer. Børnenes indlæringsbehov nødvendiggør i
de fleste tilfælde en meget præcis og visuel og overskuelig struktur.
Eleverne undervises i klasser på 6 – 9 børn. Det tilstræbes, at der altid er to voksne(lærer eller pædagog) tilstede. Undervisningen gennemføres med det mål, at eleven opnår kvalificerende færdigheder, faglig og praktisk viden, personlig livskvalitet og social handleevne. Afdelingen for helhedundervisningen arbejder efter
folkeskoleloven.
Der ydes, i et socialt overskueligt miljø, specialpædagogisk bistand med den hensigt at udvikle elevens selvstændighed og tillid.
Eleverne tilbydes de samme fag som i folkeskolen på et niveau, som passer til den enkeltes kunnen. Praktiske
og tværfaglige områder inddrages også i undervisningen.
Hvert år er der elever i Afdelingen for helhedsundervisningen, som udsluses til Rosengårdskolens almene
klasser i de timer, hvor det er fagligt og socialt hensigtsmæssigt. Dette sker i tæt samarbejde mellem skole og
hjem.
Heldagsafdeling
Side 7
På alle klassetrin arbejdes med at støtte børnene i at udforske egne interesseområder, forvalte egen fritid inden
for en over- skuelig ramme og indgå i sociale aktiviteter med jævnaldrende kammerater. Under strukturerede
og forudsigelige rammer lærer børnene at benytte muligheder og faciliteter i lokalom-rådet og i det omgivende
samfund generelt.
En væsentlig forudsætning for at kunne indgå i aktiviteter og strukturer uden for skolen er, at oparbejde et
tilstrækkelig stor selvtillid og selvforståelse. Derfor arbejder lærere og pædagoger i Helhedsundervisningen
med cirkulær kommunikativ empatiudvikling gennem kognitiv, affektiv træning og anderkendende dialog.
Rosengårdskolen har faciliteter til at træne og behandle særlige sansemotoriske, bevægehæmmende og taktile
problemstillinger i eget varmtvandsbassin og fysio- og ergoterapi. Skolen omgives desuden af en af verdens
største sammenhængende skole-legepladser med mange interaktive, motoriske og sociale aktivitetsmuligheder. Skolen ligger tæt på skov og natur.
Det er et fokuspunkt for Rosengårdskolen som helhed at arbejde med børnemiljøer for 0. – 6. klasse og ungemiljøer fra 7. – 9. klasse. Heldagsafdelingen indgår i dette arbejde i forhold til inklusion og netværksarbejde,
som på sigt skal skabe rum og miljøer på tværs af almen- og specialafdelingen.
4.
Hvor længe kan eleverne gå i Afd. for helhedsundervisning
Eleverne har mulighed for at gå i skole i Afdelingen for helhedsundervisningen fra 1. til 10. klasse.
Eleverne kan begynde i afdelingen på et hvilket som helst tidspunkt i skoleforløbet.
Én gang om året drøfter personale og forældre, om barnet skal fortsætte i Afdelingen for helhedsundervisningen, eller om anden undervisning skal iværksættes. Dette foregår i forbindelse med revisitationsmøderne i
november/december.
De ældste elever tilbydes individuelt tilrettelagt erhvervspraktik. I samarbejde med skolens uddannelsesvejleder tilbydes de ældste elever desuden vejledning i forhold til udslusning. Afdelingen for helhedsundervisningen tilbyder afgangsprøver i 9. og 10. kl. i de fag, som den almene skole udbyder. Elever som ikke arbejder
hen imod afgangsprøver, modtager udelukkende standpunkts-vurdering.
5.
Personale
Helhedsundervisningens personale består af flere forskellige faggrupper; lærere, specialpædagoger og socialpædagoger, medhjælpere og en svømmelærer. Til hver klasse er knyttet et tværfagligt team af lærere og
pædagoger.
Desuden er der tilknyttet Fysio- og ergoterapeuter samt uddannelsesvejleder. Derudover er der tilknyttet en
psykolog fra Odense Kommunes specialpædagogiske afdeling, som jævnligt kommer i Afdelingen for helhedsundervisningen med henblik på at vejlede personalet og efter behov deltage i møder og samtaler med
elever og forældre. De tilknyttede fysio- og ergoterapeuter har mulighed dels for at tage test af elever, indgå i
kortere træningsforløb, samt vejlede det pædagogiske personale. I situationer, hvor det viser sig behov for det,
er der mulighed for at indhente talepædagogisk bistand.
Heldagsafdeling
Side 8
6.
Udviklingsplaner
For hver elev udarbejdes der en individuel udviklingsplan, der omhandler udviklingsaspekter for ”hele mennesket”. Det vil sige er der i udviklingsplanen både beskrives konkrete faglige trinmål og mål for udvikling af
elevens personlige, følelsesmæssige og sociale kompetencer.
Hver elev har to kontaktpersoner, oftest en lærer og en pædagog. Disse er ansvarlige for udarbejdelsen af den
individuelle udviklingsplan og for den daglige forældrekontakt.
Der tages udgangspunkt i folkeskolens undervisningsplaner og udarbejdes individuelle undervisningsplaner
med baggrund i den enkelte elevs forudsætninger.
7.
Samarbejdet med forældrene
Fra Rosengårdskolens side lægges der stor vægt på samarbejdet med forælderen, fordi fælles forståelse er
nødvendigt for at skabe en positiv udvikling.
Det daglige samarbejde mellem skole og forældre sker via telefon, forældreintra og i nogle tilfælde via kontaktbog. Forældre vil i forbindelse med skolestart modtage log-in til Rosengårdskolens forældreintra. Her vil
der være generelle meddelelser om heldagsafdelingens aktiviteter og kontakt forum for forældre og personale.
Der afholdes skole-hjem-samtaler hvert skoleår, hvor forældrene drøfter elevens udviklingsplan med lærere
og pæda-goger. Dette er samtidig en mulighed for at koordinere indsatsen mellem skole og hjem for at sikre,
at der arbejdes med fælles mål.
Derudover vil der være mulighed for at afholde samtaler på skolen, konferencer med psykolog og andre centrale personer.
Rosengårdskolens Afdeling for helhedsundervisningen inddrager alle parter som er i berøring med eleven
efter behov og efter aftale med forældrene: Rosengårdskolen generelt, det Børnepsykiatriske Hus (OUH),
aflastningssted, evt. egen læge, egen sagsbehandler, familiehuse m.fl.
Heldagsafdeling
Side 9
8.
Fysiske rammer
Rosengårdskolen er en meget stor skole. Rundt om hele skolen er der afgrænsede legepladser, som er åbne for
alle, men primært benyttes af de aldersgrupper, som har klasselokaler tæt ved.
Afdelingen for helhedsundervisningen har primært klasser omkring centralrum E mod sportspladsen og i fløjen langs med Rødegårsvej. Der er indgang fra Rødegårdsvej og Stærmosegårdsvej, hvor der begge steder er
mulighed for parkering.
Eleverne har base i deres klasseværelse hele skoledagen, hvor der både afvikles undervisnings- og fritidsmæssige aktiviteter, og hvor der er konstant opsyn. Nogle undervisningstimer og aktiviteter vil foregå i andre
faglokaler, som f.eks. skolekøkken, billedkunst- eller it-lokalet, eller i skolens varmvandsbassin.
Alle klasselokaler er indrettet med fællesbord til gruppeaktiviteter og med individuelle arbejdspladser, der
efter behov kan afskærmes.
Alle rum er indrettet til kørestole, ligesom der er handicaptoiletter og lift. Stole og borde kan justeres til den
enkelte elev og bliver jævnligt tilset af ergoterapeuter.
9.
Praktiske ting
Heldagsafdelingens åbningstid:
På skolehverdage kl. 8.00 – 14.50.
Morgenåbning fra kl. 7.00 – 8.00.
Afdelingen har pasningstilbud fra kl. 14.50 – 16.00.
I skoleferier og på skolefridage har heldagsafdelingen åbne fra kl. 7.00 – 16.00, hvor der vil blive arrangeret
pædagogiske aktiviteter.
Heldagsafdeling
Side 10
For elever der ikke er bosat i Odense Kommune skal sagsbe-handler i egen kommune ALTID kontaktes. hvis
der er behov for morgenåbning, pasningsmodul fra 14.50 – 16.00. eller for ophold i skoleferier.
Transport:
Forældre har inden skolestart og ved hvert skoleårs begyndelse i henhold Lov om Social Service §42, mulighed for at ansøge kommunen om bevilling til transport med taxa til og fra skole.
Dette sker altid hos egen sagsbehandler eller i Odense Kom-munes Handicapafsnit (Tlf. 66 13 13 72). Hvis ansøgningen imødekommes, skal forældrene være opmærksomme på, hvorvidt bevillingen tillige gælder transport i skoleferier.
Samarbejdet med de forskellige taxafirmaer på Fyn, som kører eleverne til Rosensgårdskolen foregår på flg.
måde:
Ved aflysninger af transport ved f.eks. kortere sygefravær kontakter forældrene selv taxaselskabet den pågældende morgen.
Ved vedvarende ændringer kontaktes Heldagsafdelingens taxaadministration på e-mail: jhen@odense.dk eller
tlf. 23 30 37 04.
Tilmelding til Heldagsafdelingen ved skoleferier eller skolefridage aftales forud via afkrydsningssedler, der
sendes hjem til forældrene.
10. Kontakt til Afdeling for helhedsundervisning:
Afdelingsleder
Thomas Allesø
Tlf. 63 75 37 00
E-mail: tsal@odense.dk
Leder for pædagogerne
Steffen Nielsen
Tlf. 23 30 37 04
E-mail: seni@odense.dk
Rosengårdskolens Kontor
Tlf. 63 75 37 00
E-mail: rosengaardskolen.buf@odense.dk
Afdeling for helhedsundervisningens vagttelefon
Tlf. 63 75 37 26
Taxaadministration
Tlf. 63 75 37 26
E-mail: jhen@odense.dk
Heldagsafdeling