ZenOut Home leder efter: Erfaren, dygtig medarbejder til butikken og
Transcription
ZenOut Home leder efter: Erfaren, dygtig medarbejder til butikken og
ZenOut Home leder efter: Erfaren, dygtig medarbejder til butikken og forhandlersalg Dine ekspertiseområder: Indretning til hjem med personlighed og virksomheder med sjæl. Salg til forhandlere. Rådgivning om og salg af møbler, gardiner, tapeter, gulvbelægning og brugskunst til kultiveret og livsglad kundekreds. ZenOut Home har agenturet for mærker som Designers Guild, Ralph Lauren, William Yeoward, Christian Lacroix, Pedroso & Osorio m.fl. Desuden har vi en fantastisk og landsdækkende forhandlerkreds og 2 etager butik og showroom på Strandvejen i Hellerup. Du er selvstændigt arbejdende og tænkende, er flittig og tager ansvar, og elsker at arbejde som en del af et begejstret, dygtigt og rummeligt team. Selvfølgelig har du en del års erfaring med møbler, gardiner og tapeter – og salg til forhandlere. Du kan både rådgive forhandlere og vores private kunder, og lukke ordrerne. Du vil få ansvaret for salg til vores forhandlere på Fyn og i Jylland. Du er udadvendt og aldrig bleg for selv at byde ind med egne idéer, og som nysgerrigt menneske glæder du dig til at blive oplært i vores syn på indretning. Vi elsker lange relationer og vi ønsker, at du bliver en værdsat del af teamet i mange år fremover. Du har simpelthen lyst til at skabe dig din egen langvarige karriere inden for indretning et sted, hvor du kan arbejde med trendy, internationale brands og skønne, engagerede kunder. Vi – og du - rejser 2 gange årligt til London for at besøge vores designere og suge inspiration til os. Derfor er dit niveau i talt og skrevet dansk og engelsk er højt. Kan du flere sprog, er det kun en fordel. Man tager det jo efterhånden for givet, men du skal altså naturligvis være god til praktisk anvendt IT i hverdagen. zenout.dk Det praktiske: Fuldtidsstillingen på 37,5 ugentlige timer honoreres med konkurrencedygtig løn og bonus af agentursalg til egne kunder. Arbejdstiden er som udgangspunkt enten 9-17 eller 10-18 på hverdage og 10-15 på lørdage. Hver 3. lørdag er fri. Du skal køre en del til forhandlere rundt om i landet, og derfor er der ind imellem fleksible arbejdstider. Jobbet har naturligvis nogen køretid, og egen bil er en fordel, men intet krav. Vi betaler kørepenge efter statens takster. Det overarbejde, der til tider forekommer, kompenserer vi med ekstra fridage. Der er fast sommerferie i ugerne 28, 29 og 30, hvor butikken er lukket. Blev du grebet? Så se mere om ZenOut Home på www.zenouthome.com – og send din ansøgning til Anina Nielsson på anina@zenout.dk senest 15. juni 2013.