Inkluderende tiltag - Dronninggårdskolen

Inkluderende tiltag på
Dronninggårdskolen
Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er
omkring barnet.
Jørn Nielsen
Inklusion er en dialektisk proces, hvor man respekterer og profiterer af
forskelligheder og tilpasser sig hinanden i en anerkendende tilgang. Der skal
arbejdes med hele klassedynamikken, og det er således ikke den enkelte elev, der
skal tilpasse sig fællesskabet, men også fællesskabet, der skal udvide sit
normalitetsbegreb.
Jørn Nielsen
2
Når alle er forskellige, er ingen anderledes
Skolen skal være et godt, trygt og udfordrende sted, hvor alle elever trives og udvikler sig
såvel fagligt som menneskeligt. Et velfungerende trivselsarbejde på skolen og mellem
skole og hjem er derfor godt for alle elever og i særdeleshed for dem, der har det svært.
På Dronninggårdskolen har vi et fælles værdigrundlag. Dette værdigrundlag er med til
at støtte de normer og strategier, der danner udgangspunkt for undervisning og læring
på skolen. Sigtet med værdierne er, at der skal være et fælles fokus på kvalitet. På
Dronninggårdskolen betragter vi nedenstående værdier som kvalitative og vigtige for at
kunne tage hånd om den enkelte elev:
F
Vi er faglige
R
Vi er rummelige – i en inkluderende forståelse
A
Vi er ansvarlige i relationen
M
Vi debatterer menneskesyn
S
Vi udviser synlighed
T
Vi skaber tryghed
Af værdierne udspringer også de initiativer, vi iværksætter, når en elev har brug for
noget særligt for at få det optimale udbytte af sin skolegang. Enten når klassens lærere
vurderer, at den almindelige undervisningsdifferentiering inden for klassens rammer
ikke længere slår til, eller når I som forældre kommer til os og beder om hjælp.
Dronninggårdskolen ønsker at være en skole for alle børn i distriktet, og i denne pjece
kan I få et indblik i den samling af tiltag, vi har i forhold til eleverne.
3
Det er vores håb og ønske, at vi med initiativerne kan hjælpe børn og forældre, som
oplever, at skolegangen kan være udfordrende på forskellig vis. Vi håber samtidig, at
tiltagene kan være med til at påvirke hele skolens læringsmiljø i en positiv retning.
Med pjecen ønsker vi at understrege vores grundsyn på børn: Når alle er forskellige, er
ingen anderledes, og på de følgende sider kan I læse mere om, hvordan vi mener, at vi
bedst kan understøtte dette grundsyn!
Skulle pjecens indhold give anledning til spørgsmål, er man som forælder altid
velkommen til at rette henvendelse til skolen.
Hvornår og hvordan kan tiltagene iværksættes
Generelt vil en forudsætning for, at et eller flere tiltag sættes i værk være, at
klasseteamet omkring eleven, gruppen af elever eller hele klassen har arbejdet
systematisk med den pågældende udfordring i tæt samarbejde med forældrene. Hvis
dette ikke er nok, kan tiltagene i pjecen iværksættes.
Alle tiltag kombineres med rådgivning og vejledning fra det faste personale omkring den
pågældende elev eller elevgruppe. Hensigten er at komme eleven eller gruppens behov
for såvel faglig og personlig som social udvikling bedst muligt i møde.
Rådgivningen og vejledningen kan også rettes mod forældrene.
Klasseteamet laver en henvisning og denne præsenteres for skolens ressource team, der
består af relevante fagpersoner. Det kan være inklusionsvejleder, AKT vejleder,
psykolog, faglig vejleder eller anden fagkompetent medarbejder. Derefter tages der
4
stilling til, hvordan og i hvilket omfang udfordringen bedst kan løses. Uanset hvilket
tiltag der tilbydes, vil man som forælder altid blive inddraget/informeret.
Morgentiltag
Hvilke elever retter tiltaget sig imod
Elever fra 0. – 9. årgang.
Elever, der trives bedst med at være forberedt på, hvad der skal foregå i løbet af
skoledagen.
Elever, der skal have hjælp til at medbringe de rigtige bøger/arbejdsredskaber til de
forskellige fag i løbet af skoledagen.
Hvad indeholder tiltaget
Eleverne kan mødes med en lærer/pædagog i tidsrummet 7.45 – og til undervisningen
begynder.
Elevens skema gennemgås, og eleven orienteres om evt. ændringer i løbet af dagen i
forhold til det oprindelige planlagte.
Eleven tjekker skoletasken – løse kopiark, penalhuset eller gymnastiktøjet.
Hvilken proces
Mødetidspunkt og dage aftales med eleven og dennes forældre.
Arbejdet med eleven foregår i et tæt samarbejde med forældre og lærere.Forældre
orienteres via Forældreintra.
5
Træning og fordybelse
Hvilke elever retter tiltaget sig imod
Elever fra 1. – 9.årgang.
Hvad indeholder tiltaget
Træning og fordybelsen foregår i forlængelse af elevernes skoledag. Undervisningen
varetages fortrinsvis af lærere, der underviser på årgangen, hvor den konkrete elev
befinder sig. Der aftales med elev og forældre, hvis man ikke ønsker at deltage i
træningen. hvilke dage man ønsker at gøre brug af dette. Det er også elevens ansvar, at
det der trænes er relevant.
Supplerende undervisning vil i høj grad ligge Træning og fordybelses tiden. Indtil næste
folketingsvalg er det frivilligt for den enkelte elev at deltage i træning og fordybelse, men
herefter vil det være obligatorisk. Træning og fordybelse målrettes f.eks.
elever med specifikke indlæringsvanskeligheder – f.eks. læse /stave udfordringer, elever,
der savner grundlæggende faglig træning i dansk, matematik og engelsk, elever med
generelle indlæringsvanskeligheder eller elever, der savner udfordringer i den daglige
praksis.
Træning og fordybelse iværksættes enten i mindre grupper eller som eneundervisning.
Skolen prioriterer bl.a. en tidlige indsats i supplerende læseundervisning i form af
Reading Recovery.
6
På alle klassetrin gives der desuden supplerende faglig støtteundervisning i form af
kortere kursusforløb for en mindre gruppe elever. Det kan bl.a. være Reading Recovery
eller støtte i matematik. I Reading Recovery varetages undervisningen af særligt
uddannede fagpersoner, mens den øvrige faglige støtte primært gives af lærere, der
underviser på klassetrinnet.
Hvilken proces
Læreren hjælper eleven med at få struktureret sin træning (styr på af leveringsdatoer,
planlægning af arbejdsopgaver/rutiner mm.), således at eleven fremover selv kan tage
ansvar for sin faglige progression. Læreren koordinerer mængden/sværhedsgraden med
de aktuelle faglærere, således at eleven har mulighed for at løse de fleste opgaver med
mindst mulig støtte fra læreren.
Elevens faglige problemstillinger kortlægges blandt andet ved hjælp af prøvetagninger.
Der udarbejdes interne indsatsplaner med status, mål, tiltag og evaluering.
Der følges op med jævnlig kontakt mellem forældre og elev.
Den supplerende undervisningsindsats længde kan variere fra elev til elev.
Når eleverne har særlig brug for hjælp til deres trivsel
Hvilke elever retter tiltaget sig imod
Elever fra 0.-9.årgang.
7
Elever der ikke trives optimalt i skolen. Det kan være fordi de har svært ved at aflæse
spilleregler i en social kontekst. Det kan f.eks. være elever, der har en diagnose indenfor
autisme eller ADHD.
Af og til kan en elev også befinde sig i udfordringer, der gør, at eleven har vanskeligt ved
at koncentrere sig om undervisningen. Det kan skyldes vanskeligheder ved at
kommunikere med lærere og kammerater eller udefrakommende udfordringer, såsom
forældres skilsmisse, alvorlig sygdom, misbrug eller uoverensstemmelser mellem
forældre og børn.
Hvad indeholder tiltaget
Mulighed for at tale om problemerne med en voksen, der ikke direkte er involveret i eller
en del af problematikken.
Tættere kontakt til en voksen i en periode.
Jævnlige samtaler, hvor elev/forældre i samarbejde med læreren/pædagogen lægger
handleplaner for den nærmeste fremtid, og har tættere kontakt til en lærer/pædagog i
en periode.
For en helt særlig gruppe af elever kan deres vanskeligheder dog være af en sådan
karakter, at de vil få den bedste trivsel ved at gå i skole i en mindre gruppe. På
Dronninggårdskolen har vi f.eks. en afdeling for børn i vanskeligheder indenfor
autismespekteret. Visitationen til en sådan afdeling sker via PPR, ligesom visitation til
andre særlige tilbud uden for skolens rammer gør. (læs om Dronninggårdklasserne
bagest i pjecen).
8
Hvilken proces
Samtalerne/støtten foregår fortrinsvis i skoletiden. Tidspunktet aftales med forældre og
elevens lærere og foregår enten i klassen eller uden for klassen.
Samtalerne forudsætter tillid mellem parterne. Dette betyder, at læreren/pædagogen
kun bringer relevante elementer fra samtalerne videre til andre parter – og aldrig uden at
have gjort eleven bekendt med, at det vil ske.
Elev/forældre gives mulighed for at kontakte skolen, når det ”brænder på”.
Social træning i grupper eller klasser
Hvilke elever retter tiltaget sig imod
Elever fra 0.-9.årgang.
Enkeltelever, mindre hold fra en klasse eller hele klasser.
Hvad indeholder tiltaget
Der arbejdes med gruppens eller hele klassens sociale relationer.
Klasseteamet deltager aktivt gennem hele forløbet. Systemisk analyse af læringsmiljøet
(SAL) er et af de redskaber, som lærerne benytter sig af.
Hvilken proces
Forældrene inddrages som aktive deltagere i processen i forbindelse med
fyraftensmøder (se særskilt beskrivelse nedenfor).
Gennem samtaler med alle involverede afdækkes de sociale mønstre i gruppen. Herefter
tilrettelægger læreren fra gruppen af supplerende undervisere, i samarbejde med
9
klasseteamet, et undervisningsforløb omkring sociale spilleregler og relationer tilpasset
den pågældende aldersgruppe.
Timerne koncentreres over en kortere periode.
Pausetiltag
Hvilke elever retter tiltaget sig imod
Elever fra 0. – 9. årgang.
Elever der trænger til en pause fra det fælles sociale liv i elevpauser.
Det kan f.eks. være elever, hvis pauser er fyldt med konflikter, eller elever som er meget
ensomme i pauserne, og som skal have hjælp til at tage kontakt til jævnaldrende.
Hvad indeholder tiltaget
Mulighed for at gå væk fra fællesskabet.
Mulighed for få hjælp til at opsøge jævnaldrende og danne legerelationer.
Etablering af kontakt til eksempelvis legepatruljen.
Tilbuddets længde aftales individuelt for den enkelte elev. Oftest vil det strække sig over
en periode på 3-4 uger.
Hvilken proces
Mødetidspunkter aftales med elev, forældre og lærere.
Pauserne kan indeholde samtale, spil, læsning, musik og anden form for afslapning. Der
arbejdes med den enkelte elev både i pausen og i klassen, således at eleven efterfølgende
bliver klædt bedre på til at tackle pauser sammen med og blandt andre elever.
10
Eftermiddagstiltag
Hvilke elever retter tiltaget sig imod
Elever fra 0.-9.årgang.
Elever der har svært ved at tage initiativ/kontakt til jævnaldrende.
Hvad indeholder tiltaget
Tilbud om pædagogiske aktiviteter, der kan være med til at øge den enkelte elevs
selvindsigt. Afgrænsning i forhold til sig selv og andre. Undervisning i, hvordan man
aflæser andre f.eks. ved en opmærksomhed på kropssprog, mimik og andet.
Hvilken proces
Mødetidspunkt og dage aftales med eleven og dennes forældre.
Arbejdet med eleven foregår i et tæt samarbejde med forældre og lærere.
Forældre orienteres via forældreintra.
Når vi får nye elever i klasserne
Hvem retter tiltaget sig imod
Elever fra 0.-9. årgang.
Hvad indeholder tiltaget
Der arbejdes med SAL (systemisk analyse af læringsmiljøet).
Observation af læringsmiljøet i klassen.
11
Hvilken proces
En supplerende undervisningslærer observerer i den pågældende klasse for at sikre, at
såvel den nye elev som den modtagende klasse får den bedst mulige startproces i en
overgangsperiode.
Fyraftensmøder
Hvem retter tiltaget sig imod
Forældre/ evt. elever fra 0. - 9.årgang.
Forældre og evt. elever i de grupper, hvor der arbejdes med social træning.
Forældre der oplever de samme problemstillinger i forhold til deres børn, men som ikke
nødvendigvis har børn i samme klasse. Udfordringerne kan være emner som mobning
på nettet, stoffer, alkohol eller børn, der gerne selv vil bestemme for meget.
Hvad indeholder tiltaget
Skolens ledelse, klasseteamet og lærere fra skolens vejledningsgruppe planlægger og
afholder i fællesskab fyraftensmøder med forældre og evt. elever omkring sociale
problematikker. Fyraftensmødet skal skabe en fælles platform og et godt samarbejde
mellem alle involverede parter.
Hvilken proces
Fyraftensmøderne afholdes efter behov.
Målet er dialog med og synliggørelse af udfordringer for de pågældende elevers forældre
og evt. udarbejdelse af handleplan.
12
Følg din nysgerrighed
Hvilke elever retter tiltaget sig imod
Alle elever fra 0. - 9. årgang.
Elever med særlige forudsætninger inden for fagrækken, særlig dansk, matematik,
engelsk og naturfag kan i den tid på DRG skolen, der kaldes Følg din nysgerrighed
udfordre sig selv ekstra og gå dybere med fagområder, som har deres særlige interesse.
Hvad indeholder tiltaget
Eleverne arbejder med deres særlige interesser og evner alene eller i mindre grupper
under kyndig vejledning af en lærer eller pædagog. Eleven sætter sig mål for
undervisningen og overvejer, hvor lang tid, eleven vil arbejde med fagområdet, hvordan
eleven vil arbejde, og hvordan eleven vil kommunikere til andre (bl.a. kammerater på
årgangen), hvad eleven har lært sig under forløbet.
Hvilken proces
Elevens særlige faglige forudsætninger kortlægges, gerne med hjælp fra vore faglige
vejledere. Eleven vælger sig selv ind på fagområdet efter vejledning og rådgivning af
elevens klasse- eller primærlærer. Der følges op med jævnlig kontakt mellem forældre,
lærer/pædagoger og klasseteamet.
13
Ordforklaringer m.v.:
Ressourceteamet
Ressourceteamet består af inklusionsvejleder, supplerende undervisningslærere, AKTlærere, specialpædagog, læsevejleder, psykolog og talepædagog.
Dronninggårdklasserne
Dronninggårdklasserne er en del af hovedskolen og placeret fysisk afgrænset fra resten
af skolen med egen indgang. Her tilbydes en vidtgående specialundervisning efter
folkeskolelovens § 20,2 til børn med vanskeligheder inden for
autismespektrumsforstyrrelser. Undervisningen spænder fra 0.-9. klasse. Elever til
Dronninggårdklasserne visiteres via Rudersdal kommunes psykologer, der hører under
”Forebyggelse og Rådgivning”.
SAL
Systemisk analyse af læringsmiljøet
Juni 2014
14
15
Dronninggårdskolen
Rønnebærvej 33
2840 Holte
Tlf.: 4611 4500
Dronninggaardskolen@rudersdal.dk
www.dronninggaardskolen.dk