kursusbeskrivelsen her (pdf) - Kommunikationscentret Hillerød

Transcription

kursusbeskrivelsen her (pdf) - Kommunikationscentret Hillerød
IKT-UDDANNELSEN FOR SPECIALPÆDAGOGISK PERSONALE
- En uddannelse der gør specialpædagogisk personale til
særlige videnshavere og formidlere indenfor IKT
Arbejder du professionelt med mennesker med komplekse kommunikationsbehov og funktionsnedsættelser, er der mange ting at overveje og tage med i betragtning for at yde den rette støtte.
Én oplagt mulighed er at uddanne dig til særlig videnshaver inden for kommunikation, udvikling og
IKT.
Er du interesseret i Alternativ og Støttende Kommunikation - ASK og de muligheder teknologien kan
give i denne forbindelse, får du med dette uddannelsesforløb udvidet dine kompetencer på området.
Formålet med uddannelsen set med din leders øjne:
 Du bliver bedre i stand til at opbygge miljøer, hvor kommunikation, leg og udvikling med IKT som
hjælpemiddel bliver en naturlig del af hverdagen, fordi du har fået øgede kompetencer inden for
kompenserende teknologi – og almen teknologi brugt kompenserende.
 Du vil møde et væld af muligheder for alternativ kommunikation med udgangspunkt i IKT og kan
anvende denne viden sammen med kollegaer og til gavn for brugerne.
 Du vil kunne give personer med væsentlige funktionsnedsættelser øgede muligheder for aktivitet
og deltagelse.
 Du vil blive videnshaver, som kan inspirere dine kollegaer og dele din viden med dem.
 Kort sagt: Du vil kunne bidrage med ny viden og give forøgede muligheder for at implementere
teknologien på jeres tilbud.
Selv får du:
 Indgående viden om de muligheder IKT kan give den enkelte bruger med hensyn til aktiv
deltagelse, kommunikation og leg.
 Gode færdigheder i anvendelse af IKT som hjælpemiddel til aktiv deltagelse, kommunikation og
leg. Mulighed for at vurdere, beslutte og iværksætte nye kommunikative tiltag i forhold til den
enkelte.
 Mulighed for at undervise, rådgive og vejlede kollegaer og andre i IKT’ens anvendelsesmuligheder
med hensyn til aktiv deltagelse, kommunikation og leg.
 Opdateret din teoretiske viden om kommunikation og hæftet teknologiens muligheder på praksiserfaringer.
Er du i målgruppen?
Vi har tilrettelagt uddannelsen med pædagogisk personale for øje. Du kan være talepædagog,
pædagog, lærer, special-, tale-/hørelærer, hjælpemiddelkonsulent og ergoterapeut. Du arbejder på
botilbud, specialbørnehave, specialskole, SFO ved specialskole, børne- og ungdomspsykiatriske
tilbud, specialpædagogisk ungdoms- og fritidsklub eller anden form for dag- eller døgninstitution.
Du har desuden et grundlæggende kendskab til pc-brug, herunder filbehandling og navigering på
PC’en. Er du i tvivl om uddannelsen er noget for dig, så ring til Michael Hjort-Pedersen på tlf.
72 32 38 00, og få det afklaret.
Hvem underviser dig?
Du vil på kurset blive undervist af Ole Wriedt og Michael Hjort-Pedersen. De to har sammen kørt alle
IKT-uddannelsesforløbene siden 2002.
Ole har siden 1996 arbejdet med at indsamle og formidle viden om IKT til mennesker med store
funktionsnedsættelser. Ole har et indgående kendskab til den software, der er på området og har
delt ud af sin viden på kurser og konferencer - viden som han har erhvervet sig som konsulent ved
Hjælpemiddelinstituttet; som teknologikonsulent i Teknologi i Praksis og nu med ansættelser i Videnshus Dybkær, behandlingscentret Østerskoven samt som selvstændig konsulent. Ole er
uddannet folkeskole- og tale-høre-læselærer.
Michael har siden 1989 arbejdet med IKT til mennesker med store funktionsnedsættelser. Michael
har arbejdet med afprøvnings- og bevillingsopgaver til enkeltpersoner med behov for IKT og med
undervisning og formidling. Michael er projektleder på Kommunikationscentret i Hillerød og er
uddannet audiologopæd.
Begge har deltaget i mange projekter på området og har oversat såvel litteratur som software.
Du får lejlighed til at afprøve en masse
Vi arbejder i uddannelsesforløbet med mange forskellige specialpædagogiske programmer og apps.
Mange programmer, som du senere forventes at skulle bruge i dagligdagen sammen med eleverne/
brugerne/borgerne. Disse programmer har du til rådighed gennem kursusforløbet. Der er med andre
ord ikke behov for at indkøbe software, før du igennem uddannelsesforløbet er nået frem til, hvad
der er relevant for de brugere, du arbejder med.
Det kan dog være, at du undervejs i forløbet vil have behov for at anskaffe fx betjeningsudstyr, som
de brugere, du arbejder med, vil have behov for i hverdagen , sådan at du lærer at betjene det. Det
vil også være en god idé, at have en iTunes-konto med mulighed for små-indkøb af relevante apps.
Dette skal du have med hjemmefra
For at få de bedste arbejdsbetingelser og sikre bedst udbytte af kurset skal du gennem hele
uddannelsesforløbet:
 have adgang til en standardcomputer med god harddiskplads, med Windows 7 eller 8 (eller til
den tid Windows 10)
 have fulde administratorrettigheder – det vil sige, du kan installere nye programmer på
maskinens harddisk.
 have en iPad
 have adgang til et digitalt fotografiapparat og et webkamera – at bruge billeder som
kommunikation er alfa og omega.
 kunne få adgang til de alternative betjeningsredskaber, dine brugere benytter i hverdagen – så vi
kan målrette undervisningen.
 have mulighed for at gå på internettet og have en e-mail adresse, som er din.
Uddannelsens form
Uddannelsen har tre grundelementer – internater med intensive kursusdage, projekter med
hjemmeopgaver, der løses imellem internaterne, og en e-konference til videndeling mellem kursusdeltagerne.
Der er fem todages internater og en afsluttende dag, hvor alle kursusdeltagere afholder forskellige
workshops.
I mellem internaterne arbejder du med projektopgaver, du selv sætter i gang. Det kan være
projekter som handler om, hvordan du kan iværksætte kommunikative tiltag på din arbejdsplads,
det kan være projekter der handler om, hvordan du underviser dine kolleger, eller projekterne kan
handle om hvordan én udvalgt person kan have gavn af IKT. Du fremlægger hjemmeopgaverne på
kursusdagene.
Vær aktiv på e-konferencen
Vi lægger igennem uddannelsen stor vægt på, at du øver dig i at formidle den viden og de
færdigheder og holdninger, du tilegner dig. Det gør du blandt andet på den tilknyttede ekonference, hvor viden, materialer og gode historier kan udveksles, og hvor du vil kunne få hjælp til
at løse de vanskeligheder, der måtte opstå undervejs. Har du været aktiv her, vil det hjælpe dig, når
du skal hjem og dele din viden med dine kollegaer.
Vi er ambitiøse på kursisternes vegne. Fordybelsen som arbejdet med hjemmeopgaverne giver, er
helt central for udbyttet af uddannelsen. Vi anbefaler derfor altid, at der laves en aftale lokalt på
det enkelte tilbud, der i rimeligt omfang tager højde for den tid, du bruger på uddannelsen.
Hvor og hvornår?
Forløbet med internat foregår i Hillerød på Nordisk Lejrskole på Lejrskolevej 4. Der er gode undervisningsrammer, dejlig natur, god mad og enkeltværelser.
Datoerne for de enkelte kursusdage er:
23.– 24. november 2015
1.– 2. februar 2016
4.– 5. april 2016
6.– 7. juni 2016
29. - 30. august 2016
12. oktober 2016
Hvad koster det?
Pris for deltagelse i uddannelsen er kr. 25.500.Dette inkluderer undervisning, forplejning, lån af software og overnatning på enkeltværelse.
Tilmelding og alt det andet praktiske
Tilmeldingsfristen er 20. oktober 2015. Du kan tilmelde dig på Kommunikationscentrets hjemmeside
www.kc-hil.dk/ikt-uddannelse. Du kan også benytte tilmeldingen, som vi har vedlagt her i folderen.
Afmelding
Hvis du har meldt dig til uddannelsen og bliver forhindret, kan du sende en kollega i stedet uden at
det koster ekstra. Du kan afmelde dig uden omkostninger indtil tilmeldingsfristens udløb
d. 20. oktober. Melder du fra senere, betales 50 % af den samlede pris, og ved afmelding senere end
1 uge før uddannelsens første dag, betales fuld pris. Har du behov for at afmelde, skal du gøre det
skriftligt – gerne på mail til kursusadministrator Bo Graverholt Frantzen på e-mail:
kc-kursus@hillerod.dk