Sidder evnen til at læse et særligt sted i hjernen?

Kristeligt Dagblad Onsdag 15. maj 2013
6 | Kultur
Denne side er redigeret af Heidi Højgaard
Sidder evnen til at læse et særligt sted i hjernen?
Forskningen i mennesker, der kan skrive, men ikke læse, skal gøre os kloge på, hvordan hjernen egentlig fungerer. Og hvorfor vi egentlig kan læse.
Forskerne er dog dybt splittede. Det skal en københavnsk konference nu lave om på
Af Lars Henriksen
henriksen@k.dk
DU KAN IKKE LADE VÆRE
MED AT LÆSE DETTE.
Tænk lige over det: Selvom
det kræver en kompliceret
proces oppe i hjernen at få
omdannet bogstaver til ord
og til mening, så sker det
nærmest automatisk for langt
de fleste, og derfor har du for
længst læst sætningen ovenfor – og den efterfølgende.
Men for nogle er det ikke så
ligetil. Bogstaverne bliver
kun vanskeligt til ord. Og for
nogle få er det endnu værre:
For hos mennesker, der lider
af såkaldt ”ren aleksi”, spiller hjernen dem et paradoksalt puds, så de sagtens kan
skrive en sætning, men de
kan ikke læse den. De har ingen andre sprolige problemer, de kan bare ikke læse.
Noget i hjernen er gået i stykker, typisk som resultatet af
en blodprop, en hjerneblødning eller en ulykke.
Hvordan det kan gå til, og
hvad det fortæller os om,
hvordan hjernen fungerer, er
omdrejningspunktet, når 30
internationalt anerkendte
hjerneforskere fra i dag til på
fredag mødes i København.
Overskriften for mødet er
”Har hjernen et særligt læseområde?”. Og besvarelsen af
det spørgsmål kommer ikke
til at gå stille af, lover lektor
Randi Starrfelt, der står bag
initiativet.
Hun er neuropsykolog ved
Institut for Psykologi på Københavns Universitet og har
selv forsket i ren aleksi gennem en årrække. Men hun er
frustreret over, at selvom de
nye hjerneskannere gør det
muligt at forske stadig mere i
den sælsomme lidelse og andre former for læsevanskeligheder, rykker forskningen sig
ikke rigtig. For nylig genlæste
hun en publikation fra 1998,
som stillede syv centrale
spørgsmål om aleksi, og det
gik op for hende, at forskningen ikke var kommet ét skridt
nærmere besvarelsen af dem.
Faktisk er man ikke nået så
forfærdelig langt siden 1892,
hvor lidelsen første gang blev
beskrevet af neurologen Jules
Dejerine. Og det skyldes ikke
mindst, at kræfterne i stedet
bruges på at bekrige hinanden i de to lejre, der er opstået i forsøget på at forklare,
hvad der egentlig sker, når
nogen kan skrive uden at
kunne læse, mener Randi
Starrfelt.
I den ene lejr siger man, at
svaret på spørgsmålet er ja:
Der findes faktisk et område i
hjernen, der udelukkende
bruges til at genkende ord.
Den anden lejr siger, at området bruges til mere generelle
visuelle egenskaber, som så
bare er meget vigtige for at
kunne læse. Og påpeger, at
skulle området være så specialiseret, som den anden lejr
vil have det til, vil det være
det første eksempel på, at en
kulturel opfindelse, altså det
skrevne sprog, har sin helt
egen dedikerede del af hjernen.
Og hvorfor er denne akademiske uenighed så interessant? Det er den især af to
grunde.
For det første er svaret på,
om der findes et særligt læseområde i hjernen, afgørende
for, hvordan – og hvorvidt –
man kan hjælpe folk med ren
aleksi eller andre læsevanskeligheder. En vigtig forudsætning for genoptræning er
jo at forstå, hvad problemet
egentlig er. Findes området,
kan man måske mere specifikt gøre noget ved problemet. Der er dog også den mulighed, påpeger Randi Starr-
felt, at man nemmere helt opgiver at hjælpe dem, der har
et ødelagt læseområde ud fra
den betragtning, at ingen andre dele af hjernen kan kompensere.
”På den måde kan der være
ret meget på spil i denne diskussion. Og det er blandt andet derfor, det er vigtigt at få
skabt et forum, hvor verdens
forskere mødes ansigt til ansigt, for det er min erfaring,
at skyttegravene slet ikke er
så dybe, når folk faktisk mødes og taler sammen,” siger
hun.
Når man alligevel ikke kan
regne med, at det akademiske stormøde automatisk
munder ud i fælles fodslag
hen imod at løse gåden, er
det, fordi den anden grund til
den store interesse om emnet
rækker ud over dem med læsevanskeligheder. Finder
man svaret på, om læseområdet findes, finder man med
stor sandsynlighed også en
vigtig nøgle til en mere generel forståelse af, hvordan den
menneskelige hjerne egentlig
fungerer.
For det rejser en række nye
spørgsmål. Ikke mindst: Hvis
et område i hjernen virkelig
er dedikeret til en evne, som
er opstået kulturelt, hvad har
så skabt det? Evolutionen
kan naturligvis ikke skabe et
fysisk sted for læsning i hjernen på de få tusind år, mennesket har kunnet læse. Men
skrifttyperne og alfabetet kan
være skabt efter, hvad der
passer bedst til det sted i
hjernen, som giver os læseevnen, lyder en af de forklaringer, der nyder mest opbakning.
Mange forslag til et bogstavsystem er således blevet
forkastet gennem historien,
inden den vestlige verden
endte med det nuværende.
Blandt andet et system uden
WW Læsning
kræver noget helt
særligt. Man kan
nemmere afkode
eksempelvis et ansigt,
fordi man ikke behøver at lægge mærke
til de enkelte detaljer.
Randi Starrfelt,
neuropsykolog ved Institut
for Psykologi, Københavns
Universitet
i l lu st r at i o N : r a s m u s j u u l
mellemrum mellem ordene –
eller med kun en prik imellem. Måske forsvandt de, fordi hjernens læsecenter havde
for svært ved at omdanne
bogstaver til ord. Det samme
argument bruger bogstavernes form, der også løbende
har ændret sig. Og som i dag
kan nedbrydes til ganske få
former, der går igen i alle
bogstaver. Altså en slags naturlig selektion for bogstaver.
Inspiration til dit næste foredrag!
Randi Starrfelt tror ikke selv
på, at vores evne til at læse er
så specifikt placeret. Men
egentlig er svaret ikke nær så
afgørende som processen
hen imod at forstå, hvad der
gør mennesket i stand til at
læse.
”Vi er stadig meget langt
fra at forstå den komplicerede proces, der gør, at vi kan
læse. Mennesker med ren
aleksi oplever typisk selv, at
de udelukkende har problemer med at læse, selvom mine test viser, at de også har
problemer med både tal, ansigter og billeder. Og det skyldes, at læsning kræver noget
helt særligt. Man kan nemmere afkode eksempelvis et
ansigt, fordi man ikke behøver at lægge mærke til de enkelte detaljer. I læsningen er
der mange detaljer, der skal
kædes sammen til at danne
en helhed, som gør os i stand
til at afkode hele ord og sætninger. Og den bedste måde
at komme tættere på den proces på er at undersøge dem,
der ikke er i stand til at skabe
den,” forklarer hun.
Med forskermødet håber
den 37-årige norskfødte hjerneforsker på at kunne nå til
en international enighed om,
hvad der faktisk er det vigtigste at undersøge for at kom-
me videre i forskningen af
læsevanskeligheder. Og hvordan man bedst tester de hypoteser. Det er en ambitiøs –
og noget usædvanlig – mission, men hun har en nyligt
vundet eliteforskerpris i ryggen og satser benhårdt på et
brugbart resultat:
”Jeg synes, der er så meget
på spil, at alle må have interesse i at blive enige og komme videre. For vi har muligheden for at blive klogere på,
hvordan vores visuelle processer i hjernen generelt fungerer. Og hvordan ikke bare
læsning, men viden i det hele
taget bliver organiseret. Altså
hvordan vi afkoder alt det, vi
ser og oplever og omsætter
det til erfaring og følelser. Det
er da vigtigt!”.
Grundtvig tog med danskerne
til USA – og blev der
Skanderborg Museum åbner i dag udstillingen ”Grundtvig på prærien”,
der fortæller historien om de danske udvandrere, der tog højskolesangen og
fællesskabet med til deres nye land
Af Dorte Washuus
washuus@k.dk
Foredragslisten.dk er Danmarks mest besøgte foredragsliste. Du finder mere
end 1.000 spændende foredrag om emner inden for tro, etik og eksistens.
michAeL Böss
• Folkeskolens værdipolitik
• Hvad er en canadier?
• Rejser i det historiske Irland
• Hvad kan australierne lære os?
Lone herTz
• Elsk din skæbne – ord om og af Karen
Blixen
• Fra frøken Nitouche til foredragsholder
• Ungdom - Voksendom
sTePhen egeDe gLAhn
• Fra Jægerkorps og til prædikestol.
• 11. september 2001 - før, under og efter
• Hans Egede
• Grønland og Danmark i 300 år
erik møLLer PeDersen
• Begyndelsen
• Æblehistorier
• Julemix
• Eventyr med kant
Jørgen cArLsen
• Søren Kierkegaard og vor tid
• PH - en moderne Grundtvig?
• Digte, der virker
• Forundringsparathed
eLse husTeD kJær - PoesigAArDen
• Under poesiens vinger
• Hvad moder Indias sari kan gemme!
• Tag med på besøg i nordiske digterstuer
• Folk og Fjord
PouL DAL
• Udstødt efter 30 år som Jehovas Vidne
• Fra Grundtvig til Jehova!
AminAh Tønnsen
• Bevidst muslim og pæredansk - en
uspiselig cocktail?
• Kønsroller i Koranen og i praksis
Her ser du et lille uddrag af foredragsholdere. Klik ind på foredragslisten.dk og læs mere.
foredragslisten.dk
Stednavne som Askov i Minnesota, Ringsted i Iowa, Dannevang i Texas og Dagmar i
Montana vidner om, at danske udvandrere til USA har
sat sig spor i deres nye hjemland. Men de færreste ved, at
der også den dag i dag findes
et dansk kirkeblad og årlige
højskoleaktiviteter i USA, der
samler dansk-amerikanske
grundtvigianere.
Den historie fortælles nu
på udstillingen ”Grundtvig
på prærien – danske indvandrermiljøer i USA”, der i dag
officielt åbnes på Skanderborg Museum af den tidligere
amerikanske ambassadør i
Danmark Laurie Fulton, hvis
morfor udvandrede fra Horsens-egnen til USA i begyndelsen af 1900-tallet.
Det var især grundtvigsk
sindede præster, højskolelærere og landmænd, der arbejdede på at etablere danske
lokalsamfund i USA med kirker, skoler, højskoler, forsamlingshuse og andelsforetagender. Ikke mindst Frederik
Lange Grundtvig, der var søn
af N.F.S. Grundtvig, var en
frontfigur i den proces.
”Det er en spændende historie, der er ukendt for de
fleste, men som i høj grad er
aktuel og brugbar i indvandrerdebatten her i Danmark,”
siger historiker og museumsinspektør Henrik Bredmose
Simonsen, der står bag udstillingen.
Han besøgte allerede under
sine historiestudier på Aarhus Universitet i 1980’erne
danske udvandrere i USA, og
efterfølgende skrev han speciale om de danske kirker i
landet. I 1990 udgav han desuden bogen ”Kampen om
danskheden”, og i 2009
igangsatte han et forskningsprojekt på Skanderborg Museum med titlen ”Integration, identitet og narrativitet
blandt grundvigske danskamerikanere”. Udstillingen
er en udløber af det projekt.
”Efterkommerne af de danske indvandrere i USA er i
dag fuldt integrerede amerikanske borgere, men de lever
stadig med traditionerne fra
det grundtvigske højskolemiljø i Danmark. De har ingen problemer med at være i
to kulturer på samme tid, og
det beriger både dem selv og
det amerikanske samfund.
Det samme burde vi acceptere over for de indvandrere,
der kommer til vores land,”
siger Henrik Bredmose Simonsen.
Udstillingen i Skanderborg er
bygget op som 11 store trækasser, der skal illustrere det
rejsegods, de danske udvandrere fra 1884 til 1917 typisk
rejste med. Der er genstande
som tøj og køkken- og landbrugsredskaber, men også
masser af fotos og skriftligt
materiale, der vidner om en
gruppe danskere, der langt
væk hjemmefra holdt fast i
de grundtvigske kirkelige traditioner, højskolesangen og
den folkelige idræt og dans.
Med på udstillingen er også
helt nye interview med efterkommere af de første udvandrere.
WW De har ingen
problemer med at
være i to kulturer på
samme tid, og det
beriger både dem selv
og det amerikanske
samfund.
Henrik Bredmose Simonsen,
historiker og
museumsinspektør
I dag er det en gruppe af
tredje- og fjerdegenerations
dansk-amerikanere, der
blandt andet holder liv i det
månedlige kirkeblad Church
and Society med fokus på
Grundtvigs teologi, og som
mødes til årlige højskoleaktiviteter og familielejre, blandt
andet på Danebod Højskole i
Tyler i Minnesota.
”Grundtvigs syn på, hvad
kirke er, står i skarp modsætning til, hvordan de lutherske, meget bibeltro kirkesamfund i USA tænker, og det har
forstærket og vedligeholdt
fællesskabsfølelsen blandt
danskerne,” mener Henrik
Bredmose Simonsen.
Birgitte Stoklund Larsen,
der er leder af GrundtvigAkademiet på Vartov i København, finder det interessant, at den grundtvigske
udvandrerhistorie nu afdækkes.
”Den danske udvandrerhistorie har hidtil ikke fyldt så
meget, men den er spændende, netop fordi en stor del af
traditionen stadig lever. Jeg
tror, de dansk-amerikanske
grundtvigianere har haft en
høj grad af selvbevidsthed,
og så spillede det nok også en
rolle, at de netop kom fra en
tradition for folkeligt engagement. Når idealet er et jævnt
og muntert virksomt liv på
jord, så må man jo arbejde på
det, der hvor man nu er,” siger hun.
Grundtvig på prærien
33Udstillingen vises på Museet på Adelgade, der er en del af
Skanderborg Museum, i Skanderborg fra den 16. maj til den 15. september 2013.
33Der er tale om en vandreudstilling, som skal vises på Bornholms
Museum, Furesø Museer/Immigrantmuseet, Vendsyssel Historiske
Museum, Museum Lolland-Falster og Holbæk Museum i perioden frem
til efteråret 2015.
33En amerikansk version af udstillingen åbner senere på The Danish
Immigrant Museum i Iowa, og den vises efterfølgende på andre skandinavisk-amerikanske institutioner i USA.