NET OP 2/2011 - NTK
Transcription
NET OP 2/2011 - NTK
NÆSTVED TENNIS KLUB Nr. 2 . Oktober 2011 www.ntk-tennis.dk En tenniscamp er ikke bare tennis, men også tid til fordybelse - som her, hvor Sophie plukker kløver ... NÆSTVED TENNIS KLUB Nygårdsvej 102, 4700 Næstved Tlf. 5573 7173 Klubkontoret Tlf. 5573 7173 Mail: postmaster@ntk-tennis.dk Åbningstid: Tirsdage kl. 19-21. Kasserer: Ove Hansen, Tlf. 5572 8890 Al post til bestyrelsen sendes til: Næstved Tennis Klub Nygårdsvej 102 4700 Næstved Formand: Annie Dalby Tlf. 4053 4824 Baneinspektør: Willy Sørensen, Tlf. 2285 7539 Bestyrelsesmedlem: Frederik Gasmann, Tlf. 4044 9615 Bestyrelsesmedlem: Johannes Hemmingsen, Tlf. 2966 6263 Næstformand: Henrik Plougmann Tlf. 2090 2593 Klubsekretær: Lisbeth Morell, Tlf. 5573 7173 Indhold i dette nummer: Formandens leder ...............................3 Formandens beretning .........................5 Indkaldelse til generalforsamling ........9 Redaktørens klumme ....................... 10 Status for 1. holdet.............................11 Nyt fra Eliteudvalget .........................12 Old Boys Rådmandsengen ................13 NTK oplevet af cheftræneren ............14 Senior klubmesterskabet 2011...........17 Nyt fra kontoret .................................19 Baneinspektørens beretning ..............20 Velkommen til nye sponsorer ............21 Hvem kender Tuborg og Tuborgfondet? ...................................22 Vi giver stafetten videre ....................23 Vindere af Sjælland Syd 2011 ...........24 Udvalg 2011 .................................... 27 Redaktion Ansvarshavende: Søren Kähler Tlf. 5572 7134 . dsk@compaqnet.dk I redaktionen: Annie Dalby Layout: Frede Ibsen Oplag: 450 stk. SJÆLLANDS TENNIS UNION Solrød Center 65 - 1. Postboks 21 . 2680 Solrød Tlf. 5614 9599 . Fax 5614 9456 Næste udgave har deadline 14. marts 2012. 2 Dansk Tennis Forbund Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby Kontortid: kl. 12.00-15.00 Tlf. 4326 2660 . Fax 4326 2670 Formandens leder: Alle taler om økonomiske kriser. Man kan ikke åbne TV, internet eller aviser uden ordet KRISE er gennemgående. Desværre er økonomi en central del af samfundet – og på et andet niveau en meget stor del af NTK og NTK's eksistens. Så vi kommer ikke udenom at tale økonomi også i denne udgave af Net Op. Ens kontingent hele året Som du kan se i indkaldelsen til generalforsamlingen længere inde i Net Op, har vi varslet en mindre kontingentstigning. Bestyrelsen anbefaler et helårskontingent for alle helårsspillere på kr. 1.450,-. Samtidig foreslår vi afskaffelse af vintermedlemsskab og vinterkontingent, så alle får status af helårsspillere. Det kræver ressourcer at administrere kontingentopkrævning flere gange årligt, så det vil lette administrationen, hvis vi kun har et helårskontingent. Lad os se på vinterkontingentet. Med de nuværende priser koster det nu kr. 800,- at spille ca. 7 måneder om året. Differencen mellem helårskontingent for at spille 12 måneder om året til kr. 1.350,- og vinterkontingent på kr. 800,er så en udgift på kr. 550,- mere for vinterspillerne, altså en merudgift på kr. 45,85 om måneden med de ”gamle” priser, hvilket vel ikke kan virke afskrækkende. Får vi et ens kontingent, sparer vi administrative omkostninger og bøvl med udsendelse af rykkere flere gange om året, som vi stadig lider under, da flere medlemmer stadig betaler måneder efter betalingsfristen. Jeg har nævnt det før. Forstå det hvem der kan, at de vil være skyld i et manglende likviditets-flow, ekstra renter for at få udvidet kassekreditten i en periode og hovedbrud for bestyrelsen. Jeg håber meget, at den kommende bestyrelse også vil tage fat i det problem. Jeg håber meget, at Generalforsamlingen vil godkende forslaget om kontingentstigning og et samlet helårskontingent. Jeg skal understrege, at andre kontingenter ikke foreslås ændret. Ny bestyrelse Som man kan se i indkaldelsen til generalforsamlingen, er vi fire, der stopper. Vi var valgt frem til 2012, men har forskellige bevæggrunde til at blive nødt til at koncentrere os om andre ting. Jeg vil gerne her benytte lejligheden til at takke Henrik, Frederik, Johannes og Willy for et rigtigt godt og loyalt samarbejde. Vi har haft mange møder og mange snakke, mails og sms'er. Bestyrelsesmøder, der bliver afholdt hver måned, er jo grundlaget for det store arbejde, der ligger mellem møderne. En ekstra tak skal lyde til Henrik og Frederik, som jeg har haft utallige møder og samtaler med omkring Juniorudvalget. Vi har ikke nået at udvikle alt det, som vi havde ambitioner om, men det er kommet et langt stykke af vejen. Tak for det og for et konstruktivt og godt samarbejde. En tidligere formand sagde til mig, da jeg lige var blevet udpeget som formand. ”Annie, det er et utaknemmeligt job, du har påtaget dig!”. Ind imellem har det nok været rigtigt, men i det store og hele kan jeg se tilbage på et stort frivilligt arbejde, hvor der er opnået en del, selv med den stramme økonomi, vi har måttet affinde os med. Jeg håber alt det bedste for NTK fremover! Annie Dalby 3 4 Formandens beretning: Jeg vil gerne igen i år starte med at sige mine kollegaer i bestyrelsen tak for deres indsats gennem det forløbne år. Ambitionerne, visionerne og ideerne har været mange - vedligeholdelsesplaner ligeså. Noget har kunnet gennemføres - andet ikke. Det kræver mange ressourcer og en god økonomi at få alt igennem. Så man må være tålmodig og styre ambitionerne, hvad der kan være svært, når man gerne vil have klubben op i gear år efter år. Men vi har fået klubben på rette vej takket være vores stramme udgiftspolitik, og giver den næste bestyrelse et godt fundament for den videre udvikling af klubben. Igen i år en tak til Kai Ulric for hans arbejde med Drop In. Det er af stor betydning, at nye i klubben kan indsluses via Drop In. Tak til alle, der har støttet og arbejdet for klubben: Sponsorer, vores bankforbindelse Spar Nord, Næstved Kommune, udvalgsmedlemmer, holdkaptajner, trænere, vores redaktør af Net Op og hjemmesiden Søren Kähler – ja tak til alle, der arbejder til gavn for klubben. Projekt NU – og juniorerne Året startede som det sig hør og bør med fokus på tennis. Sportschef Jesper Bruun-Olsen lagde hårdt ud med træningsweekend i dagene 2.-3. oktober 2010. Træningsweekenden blev holdt med baggrund i og opstart af det nye uddannelsesprogram for juniorer: Projekt NU. Spillerne var tidligere på året gennem en spillertest, hvor et stort engagement både fra spiller- og trænerside gav et indblik i niveauet. Weekenden stod på koncentrationsopvarmning, slagtræning, taktik, mentaltræning for forældrene, fokus på samspillet mellem juniorerne og forældrene og meget andet – en spændende og lærerig weekend startede året. Jesper arrangerede også julestævne den 29. december og 30. december, hvor også omegnsklubberne blev inviteret. Igen et godt arrangement til glæde for ungdommen. Juniorudvalget og trænersiden Det blev klart for juniorudvalget, at vores cheftræner Hayward Butler var interesseret i at koncentrere sin trænervirksomhed i Holbæk, ikke så langt fra hans bopæl og ville stoppe, da aftalen udløb i april. Derfor skulle vi ansætte en ny træner. Jesper BruunOlsen søgte og i samarbejde med juniorudvalget faldt valget på vores nuværende cheftræner Jakob Boesen. Jakob skulle afløse både Hayward og Finn Morgenstjerne og i juni, da Jesper Bruun-Olsen holdt op ifølge aftalen med klubben også erstatte ham. Jakob Boesen arbejder på fuld tid, 5 hvor administrative opgaver er en del af både job og løn. Jakob har på kort tid fået godt tag om træningen og får sluset mange nye medlemmer ind via de gratis prøvetimer, der finder sted mandag og torsdag. Vi ser en pæn tilgang af nye juniorer, som jo er klubbens fremtid. Vi har mange talenter, der allerede nu er på vej frem. Jeg vil appellere til forældrene til juniorerne om at deltage aktivt både i juniorudvalget og måske også i bestyrelsen også med at give en hånd med i arbejdet med og udvikling af arrangementer. Jakob vil sikkert med glæde tage imod jeres hjælpende hænder. Tennissiden bliver omtalt af flere længere inde i bladet. til forretningsgange i klubben, som Lisbeth har. Man skal se fremad, men jeg kan kun beklage, at jeg ikke ansatte Lisbeth meget før. Så havde det været nemmere. Kassererjobbet kræver en informerende person, der kan holde bestyrelsen opdateret med månedlige likviditetsrapporter, udsendelse af opkrævninger, tjek af indbetalinger ifølge betalingsdatoen, udsendelse af – desværre – rykkere, styr på indbetalinger osv. Bestyrelsen har ofte krav til konsekvensberegninger fra kassereren. Hvis man ikke er vant til det, så er det en svær opgave. Jeg har i lang tid været tilhænger af, at regnskabsdelen blev outsourcet. Både fordi det så er en neutral funktion, der så kan opfylde bestyrelsens krav til moderne regnskabsføring, og Den daglige drift også fordi det så er den samme funkDe mange bestyrelsesmøder danner grundlag for det store arbejde, der næ- tion, selvom bestyrelsen skifter medlemmer. sten dagligt udføres af bestyrelsen. Man gør sig ikke altid klart, hvor stort Det er jo en arbejdende bestyrelse i et arbejde det er, at være en del af bemodsætning til bestyrelser i virksomstyrelsen. Jeg fik i forsommeren overheder, hvis største opgave det er at talt Paul Pejman til at blive en del af have et vågent øje med direktionens bestyrelsen, men det blev desværre arbejde. en kort visit og ærgerligt, da jeg sætKlubsekretær- og kassererjobbet har ter stor pris på ham, at han måtte længe været udført af én og samme meddele mig, at hans arbejdsopgaver person. Det fandt bestyrelsen uheni firmaet havde pålagt ham et ekssigtsmæssigt, da den økonomiske sitremt stort arbejdspres, der ikke kunde kræver kvalifikationer og stærk styring. Klubsekretæren skal have til ne kombineres med arbejde for beopgave og have tid til at være det styrelsen. hjælpende og samarbejdende midtpunkt for de frivillige bestyrelsesmedlemmer. Derfor skal de to job ikke Udendørs være sammenfaldende. Vi har ikke fået den pleje af anlægget, Klubben har kun 1 – én – klubsekresom vi har haft i de foregående år. tær. Det er Lisbeth Morell. Jeg ansatKommunen mangler penge, og det te Lisbeth i august til start i september mærkes på den service, vi plejer at få. og allerede efter kort tid fik vi glæde Antallet af græsslåning, klipning af buaf den erfaring og det store kendskab ske, service af banerne – tiderne er 6 en anden. Vi må derfor se i øjnene, at klubben selv må betale lidt for at få det samme velplejede anlæg, som vi har haft før. Også på den baggrund ser vi os nødsaget til at forhøje kontingentet. Vi har haft et godt samarbejde med kommunen. De har været meget lydhøre overfor vores ønsker, men de har desværre ikke kunnet opfylde alle. Udover plejen af anlægget fik vi dog gennemført 2 nyrenoverede baner, som hurtigt blev taget i brug. Vi fik også nye trapper ned til centre court, da de gamle bjælker nærmest var livsfarlige og andre mindre ting. Jeg håber, at samarbejdet med Næstved Kommune fortsat må være godt, og at klubben trods pengemangel i kommunen fortsat vil få gennemført nødvendige forbedringer. Indendørs I starten af marts havde vi besøg af indbrudstyve, der måske på grund af gitrene for vinduerne troede, at kontoret indeholdt en mindre guldgrube. Men de blev skuffede. Forstå det hvem der kan, at nogle synes det er interessant at lave indbrud og hærværk for at få to computere, nøgler og et minimalt kontant beløb. Det kostede flere måneder uden computere, da forsikringssagen trak i langdrag. Vi fik så en flot dobbeltdør og fik endelig de grimme gitre ned, da de var beregnet til at afskrække indbrudstyve, hvilket glippede. Hallen, den kære hal trænger til – ja, hvad trænger den ikke til. Taget er ikke ok, vinduerne slet ikke, vandskaderne bliver mere og mere udbredt, skjolder på banerne er ikke noget kønt syn. Vi har indhentet forespørgsel hos HP- tennis omkring rensning af banerne. Forespørgslen blev besvaret med et omkostningskrævende bud på, hvad man kan gøre, nemlig at banerne ikke kan renses men skal have ny belægning. Renovering af hallen vil være den største udgift fremtiden for klubben vil byde på. Pengene er der desværre ikke endnu, så der skal spares op, findes hovedsponsorer eller optages fornyede lån. Det bliver dyrere og dyrere jo længere man venter. Jeg vil anbefale den nye bestyrelse at ofre penge på at få et Syn og Skøn på taget, ovenlysvinduerne og ventilationssystemet. Det kan give bestyrelsen et økonomisk overblik, og danne grundlag for at søge om et lån, sponsorater eller få etableret en opsparing til de helt nødvendige udbedringer. Med de skybrud og den åbenlyse klimaændring, der er et faktum, bør al vandindtrængning stoppes. Vi har ikke haft økonomien til det, men jeg håber, at den nye bestyrelse vil arbejde hårdt på at skaffe midlerne. Lidt forskønnelse midt i hallen bliver snart en realitet. Inden længe bliver møblerne i mellemgangen udskiftet til indbydende kvalitetsmøbler. Takket være Søren Kählers henvendelse til Tuborgfondet, der bevilligede kr. 23.500,-. De kedelige plasticmøbler, der stadig er intakte, kan komme ud på græsplænen, da vi altid mangler siddepladser til turneringerne. Inden længe får vi baldakiner over indgangene til kontoret og døren ind til hallen. Udover at det vil pynte, vil det også medvirke til at skærme for vand i hovedet ved indgangen. Der var meget, vi gerne ville ... Vi gik i gang med at udforme en klubplan – et visionsoplæg, der kunne bli7 ve en manual og et arbejdsredskab for de kommende bestyrelser. Manglende tid og ressourcer stoppede desværre arbejdet, men det kan så fortsætte i den nye bestyrelse. ---------Jeg vil give min ønskeseddel videre til - At der kommer nyt layout på hjemmesiden – herunder en planoversigt af banerne både på Nygårdsvej og Rådmandsengen. - At klubhuset får nyt inventar så det bliver indbydende og attraktivt at være i. - At man får etableret et frivilligt netværk, som jeg var begyndt på. Bestyrelsen kan ikke nå det hele alene. Det er medlemmernes egen klub, så frivillige hænder er af stor værdi. - At den nye bestyrelse får etableret førstehjælpskurser. Der blev afholdt et, da jeg fik hjertestarteren. Kun ca. 12 deltog, så der er behov for mange flere kurser, man kan få gennem DGI. - At alle udvalgene bliver udvidet og et nyt udvalg til udvikling af arrangementer og sociale aktiviteter etableres. - At få medlemmerne til aktivt at bruge hjemmesiden. - At modernisere Love for Næstved Tennis Klub. - At etablere en smallere bestyrelse og flere udvalg. 8 Efterskrift: Man skal nok ikke råde en kommende sikkert yderst kompetent bestyrelse. Men jeg vil alligevel komme med nogle kommentarer til overvejelse. Det er næsten ligesom regeringen. Man skal konstant indhente flertal i en bestyrelse for at få flertal og for at få tingene igennem. Det kræver, at alle er med på at udvikle og modernisere. Derfor tror jeg, man skal overveje et minimum antal bestyrelsesmedlemmer og i stedet for have en administrator, en samarbejdende klubsekretær, som der er nu, outsource regnskabssiden og så gøre udvalgene meget bredere – og oprette flere, så alle områder i klubben er dækket ind af frivillige hjælpende medlemmer og forældre. Det har været en hård og krævende periode. Jeg synes, at vi efterlader en klub i form – nåede ikke at få den i topform, og giver den nu videre til en ny bestyrelse, der kan bygge videre på det fundament, der er nu og gøre NTK endnu mere attraktiv til gavn for medlemmer og omverden. Vi lader ingen i stikken. Hvis det ønskes af den nye bestyrelse er vi flere, der godt vil bruge lidt tid på en afleveringsforretning. Men igen, så har den nye bestyrelse en stor hjælp i vores nye klubsekretær. Så man kan kun være fortrøstningsfuld for fremtiden. NTK længe leve … Annie Dalby GENERALFORSAMLING I henhold til Næstved Tennis Klubs love indkaldes herved til GENERALFORSAMLING Generalforsamlingen afholdes i klubhuset på Nygårdsvej 102 ONSDAG DEN 23. NOVEMBER 2011 KL. 19.00. Dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Bestyrelsens beretning for det forløbne år. 3. Fremlæggelse af regnskab for det forløbne år til godkendelse. 4. Fremlæggelse af budget til godkendelse og fastsættelse af kontingent. Bestyrelsens forslag til nyt helårskontingent: Kr. 1.450,- og afskaffelse af vinterkontingent således, at der kun figurerer et helårskontingent. Andre kontingenter uændrede. 5. Behandling af indkommet forslag, som følger: § 9 der lyder således: Klubbens anliggender ledes af en bestyrelse. Bestyrelsen består af en formand, næstformand, en kasserer, en baneinspektør, en sekretær og yderligere 3 medlemmer og vælges for 2 år ad gangen af den ordinære generalforsamling således, at halvdelen afgår hvert år. Genvalg kan finde sted. Ved indtræden ledighed i valgperiodens løb supplerer bestyrelsen sig selv. De ved supplering indtrådte bestyrelsesmedlemmer fungerer indtil førstkommende generalforsamling. Bestyrelsen konstituerer sig snarest – dog senest 1 måned efter generalforsamlingen – på et bestyrelsesmøde. Foreslås ændret til således: Klubbens anliggender ledes af en bestyrelse. Bestyrelsen består af minimum 6 bestyrelsesmedlemmer og maksimum 8 bestyrelsesmedlemmer, heraf en formand, næstformand, en kasserer, en baneinspektør og yderligere 2 eller 4 medlemmer. Bestyrelsesmedlemmerne vælges for 2 år ad gangen af den ordinære generalforsamling således, at halvdelen afgår hvert år. Genvalg kan finde sted. Ved indtræden ledighed i valgperiodens løb supplerer bestyrelsen sig selv. De ved supplering indtrådte bestyrelsesmedlemmer fungerer indtil førstkommende generalforsamling. Bestyrelsen konstituerer sig snarest – dog senest 1 måned efter generalforsamlingen – på et bestyrelsesmøde. 6. Valg af bestyrelse: Annie Dalby – stopper Frederik Gasmann – stopper Henrik Plougmann – stopper Johannes Hemmingsen – stopper På valg: Ove Hansen – ønsker genvalg Willy Sørensen – ønsker genvalg 7. Valg af to revisorer: Bestyrelsen foreslår ekstern revision. 8. Eventuelt. Bestyrelsen er vært ved kaffe, kage, øl/vand. I løbet af aftenen vil der være uddeling af pokaler. På bestyrelsens vegne Annie Dalby 9 Redaktørens klumme! Hvad er nu det der sker? Lige som det hele så ud til at begynde at gå den rigtige vej har hele 4 medlemmer af den siddende bestyrelse valgt at forlade deres poster… Det er noget af en streg i regningen for NTK - ikke mindst når 4 forlader bestyrelsen samtidigt bliver det vanskeligt at holde kontinuitet og der er alt for meget der stopper op og skal genstartes, og det kræver flere kræfter at starte noget end at holde det i gang. Så den meddelelse er bare ØV. Hvad gør vi nu lille du? Ja, jeg har vanskeligt ved at se den umiddelbare fremtid i et positivt lys, men jeg håber, at jeg bliver positivt overrasket, når der har været afholdt generalforsamling. Her håber jeg der stiller nogen op, som har mod på at tage over og fortsætte arbejdet for NTK, men jeg håber så sandelig også, at den afgående bestyrelse viser vilje og yder en indsats med at ”løbe” den nye bestyrelse i gang med arbejdet. Så må resultaterne af arbejdet komme, når de nye har fået sat sig ind i sagerne og lavet deres prioriteter. Økonomien vil fortsat være et emne og derfor bliver det spændende at se det regnskab, som sluttede 30. september og bliver fremlagt på generalforsamlingen. Det bliver ikke mindre spændende at se det budget, som skal vedtages på generalforsamlin10 gen, og som den kommende bestyrelse skal leve efter. Når alt dette er sagt, skal der da lyde en stor tak til den afgående bestyrelse. Det er jo ventet med en udskiftning, men det er dårlig timing, at der er 4 som træder ud på én gang - så må vi glæde os over, at der er kommet en klubsekretær, som har erfaring, og som kan hjælpe de nye i gang med arbejdet, ligesom det er godt, at der trods alt er to, der vælger at tage en tørn mere. Det var jo lidt nedtur at 1. holdet måtte ud af 2. division ude efter en sæson. Nu bliver det spændende at se om kræfterne rækker til at blive i rækken inde, hvor vi også er repræsenteret i 2. division. Det er glædeligt, at der er så meget gang i ungdomsspillerne som der er. Det er herligt med alle børn og unge som træner flittigt på at forbedre deres tennisspil. At vi så samtidigt kan støtte det med midlerne fra KPMG er bare herligt. Endelig er det lidt af en solstrålehistorie at banerne i Rådmandshaven bliver lagt om og lysmasterne skiftet ud. Det er held i uheld (mest held), at der skal lægges en hovedledning gennem banerne, og at det medfører opgravning og retablering gennem vinteren. Så er det et spørgsmål om det gamle klubhus bliver stående, når der graves og støjes på stedet, som er kendt for fred og idyl. Det bliver interessant at se, når entreprenørerne forlader pladsen til foråret. Så nu er der bare at sige på gensyn til generalforsamlingen! Søren Kähler Status for 1. holdet, oktober 2011 Efter at have vundet samtlige holdkampe i 3. division sidste år udendørs, skulle der i dette års udendørssæson prøves kræfter med 2. division. Holdets grundstamme bestod af spillerne Johannes Hemmingsen, Jakob Johansen, Rasmus Jørgensen, David Dark Hansen, Louise K. Larsen og Hanne Katz Buhl. I enkelte holdkampe har også Kasper Kofoed, Jakob W. Boesen og Alexa Wiesner hjulpet til. Fra første holdkamp var alle spillere fit for fight og klar til at give den en skalle i 2. division. Det skulle dog hurtigt vise sig at niveauet var noget højere end sidste års 3. division. Således blev første holdkamp i B93 tabt med hele 7-2 og Johannes præsterede at tabe 6-0, 6-0 i både single og double. En bedrift i sig selv, men også et tegn på at posten som 1. single var et udsat sted for øretæver, på trods af en OK form. Dog viste Johannes allerede i 3. spillerunde ude mod KB at niveauet til 2. division var intakt og en flot sejr over KB's 1. single blev hevet hjem i 3. meget tætte sæt. Vel nok den mest velspillede kamp i hele sæsonen. En kamp som foregik på et utroligt højt niveau. Men kendetegnende for hele sæsonen har modstanderne været en tand bedre, og NTK's individuellesejre er kommet for spredt til at det kunne blive til en samlet sejr i holdkampene. De individuelle sejre fordeler sig således: Johannes: 1 i single, 3 i double Jakob J.: 2 i single, 2 i double Rasmus: 3 i single, 1 i double David: 2 i single, 3 i double Louise: 2 i single, 1 i double Hanne: 1 i double Jakob B.: 1 i double Desværre ikke helt nok sejre til at kunne klare skærene i 2. division, men der er blevet kæmpet hele vejen igennem i alle kampe, og hvis man har gjort det, og stadig tabt, har man simpelthen mødt en bedre modstander på dagen. I 2. division er modstanderne typisk unge spillere i slutningen af deres juniorkarriere eller i starten af seniorkarrieren og alle spillere, der træner 3-4 gange om ugen, som også NTK's 1. holdsspillere gjorde i denne alder. NTK's 1. hold har dog nu en gennemsnitsalder på ca. 31 år, og de fleste travlt med job, kærester, børn, hus mm. Men vi kæmper med oprejst pande og med lidt held er vi generelt gode nok til at blive i 2. division og i hvert fald oprykningsfavoritter hver eneste gang den står på tennis i 3. division. Vi har fast træning 2 gange om ugen og det er en passende mængde for de fleste på 1. holdet. Derudover bliver der op til holdkampe også booket tider til noget kamptræning. I den kommende indendørssæson er 1. holdet også i 2. division og modstanderne bliver ligeså dygtige som dem vi lige har været oppe imod i den overståede udendørssæson. Vi har mistet David og Louise til denne sæson og det giver plads til Kasper og Alexa på 1. holdet. Vi er fortrøstningsfulde for den kommende sæson og målet er at blive i 2. division. Vi har troen på at det kan lade sig gøre. Det kræver lige lidt flere sejre og en lidt skarpere form end i den overståede 11 udendørssæson. Men med vores nye træner Jakob W. Boesen ved roret, er der begyndt at komme lidt mere struktur og en god seriøsitet til træning, som forhåbentligt er nok til at vi kan blive ved med at spille i den række vi alle synes er sjovest at spille i, nemlig 2. division. Med Kasper og Alexa på 1. holdet bliver gennemsnitsalderen trukket en anelse nedad, hvilket også er tiltrængt. Men så længe de ”gamle” stadig er de bedste i klubben vil det være dem, som spiller på 1. holdet. Heldigvis har vi 4-5 junior/yngre spillere, som alle presser sig på, og konkurrencen er mere end velkommen. Og derfor bestræber vi os også på at spille vores 2. hold så højt op i rækkerne som muligt, således at niveauspringet fra 1. holdet til 2. holdet mindskes. Der bliver spillet hjemmekampe kl. 10.00 d. 29. oktober 2011, d. 19. november 2011, 3. december 2011 og d. 25. februar 2012. Så kom og støt op om 1. holdet, se noget rigtig god tennis og vær med til at skabe en god stemning i hallen. Til slut skal vi minde alle om, at der er oprettet en side på facebook for Næstved Tennisklub. Alle er mere end velkomne. På siden er der info, billeder, nyheder, kampreferater, spillerprofiler og meget mere. Siden vil udvikle sig hele tiden og alle er velkommen til at bidrage. Jo flere, jo sjovere og bedre. På sigt kan emner som makkerbørs, køb/salg og andet tænkes at blive en del af siden. Siden findes her: https://www.facebook.com/Naestvedtennisklub Jakob Johansen Nyt fra eliteudvalget Holdturneringen inde Vi har i denne vinter 2 seniorhold tilmeldt. 1. holdet spiller i 2. div øst. Programmet og spillerrangliste kan ses på klubbens hjemmeside 2. holdet spiller i Sjællandsserien. Kampprogram for 2. holdet kan ses på www.infosport.dk. Turneringer Vanen tro har vi 3 selvstændige indendørsturneringer: SportsMaster Cup. Næstved Open og Diba Cup. Turneringerne er god træning for alle vores turneringsaktive spillere. På klubbens hjemmeside - under kalender - kan man se, hvornår de bliver afviklet. Træning Klubbens 1. og 2. hold træner inde tirsdag og torsdag aften, hvor cheftræner Jakob Boesen står for træningen. 12 Old Boys Rådmandsengen Ja, så har skoven igen skiftet farve fra lysegrøn, derefter mørkegrøn og nu orange og gylden ... Ak, ja! Så er 2011 snart gået, men med et tilbageblik på året, så har vi haft et godt år. Klargøringen gik ikke som planlagt, det grus jeg havde bestilt kom ikke til tiden. Sidst i maj startede vi så sæson 2011. Vi startede med festlighederne: Torsdag den 9. juni holdt Henrik Linde og Jørgen Hoff-Clausen 130 års fødselsdag - en rigtig god aften med alt godt til maven og ganen. Det siger vi mange tak for! Torsdag den 16. juni kom Slagelse på besøg. Himlen så mørk og truende ud, men vi startede spillet med det resultat, at 7 kampe blev færdigspillet, så de sidste 2 kampe blev ikke spillet på grund af regn. Resultatet blev 11-3 til Næstved. I juli - som vi kalder sommermåneden - kom der mange i skoven. Der blev spillet og grillen blev tændt, selvom der kom lidt regn. Torsdag den 11. august var det Preben Rasmussen og Klaus Byskov der holdt 100 års fødselsdag. Preben kom med de gode hjemmelavede sild, og så var den aften reddet. Vi siger de 2 herrer tak for en rigtig god aften! været formand i flere år til Karsten Pedersen, men om det var derfor vi tabte 8-10 véd jeg ikke. Sidst i august var det Jens Abildgård som holdt 60 års fødselsdag med dejlige hjemmelavede retter, så her manglede ikke noget til maven og ej heller til ganen. Jens, du får tak for en god og hyggelig aften! Torsdag den 6. september havde vi afslutning på sæsonen, og nu er jeg så nået den alder, hvor jeg bliver valgt for ét år af gangen som KAPTAJN. Jeg siger jer alle tak for en god og hyggelig sæson og tak for de 6 CHAPEL VINEYARD, som i gav mig. NB! Fredag den 2. december kommer Slagelse på besøg, så jeg kontakter jer som bliver udtaget. Til sidst ønsker jeg alle en god jul samt et godt nytår med håb om at se alle i det nye år! Med venlig hilsen Willy Sørensen Torsdag den 18. august var vi en tur til Slagelse. NB! Der har været formandsskifte fra Ib Hansen,som har 13 NTK oplevet af cheftræner, Jakob W. Boesen Her er min beretning, som omfatter mit arbejde, fokuspunkter og indsatsområder i Næstved Tennis Klub. Klubben har et superpotentiale for tilgang af nye junior- og seniorspillere, og jeg synes vi alle skal give hinanden håndslag på at tage bedst muligt imod ”de nye” samt værne om ”de gamle” medlemmer. Vi har i indeværende sæson haft en nettotilgang på 23 spillere, og jeg vil her benytte lejligheden til at byde alle de nye velkommen i klubben med håbet om mange gode timer og stunder Gratis prøvetime Fra starten af udesæsonen har vi oprettet ”gratis prøvetime” af flere grunde. Dels for at signalere, at vi ønsker nye medlemmer, dels for at kunne have fuld fokus på de nye aspiranter og sluttelig for ikke at forstyrre den igangværende træning for de betalende spillere. Rigtig mange har benyttet sig af det og været meget positive for initiativet. Man kan gratis prøve 2 gange, inden man beslutter sig for at blive medlem. Det foregår hver mandag 15.50-16.30. Axeltorv og åbent hus Annie Dalby og jeg havde fornøjelsen af at byde interesserede og potentielle medlemmer til tennisspil på Axeltorv. En pæn skare kom forbi og prøvede at spille, mange kom efterfølgende ned til prøvetime i klubben og en del meldte sig efterfølgende ind i klubben. Dette var en super måde at få forbipasserende budt ”op til dans” Åbent hus arrangementet regnede desværre væk, og da der samtidig var 14 hjemmekampe for både 2.+3. holdet, var hallen ikke en mulighed for arrangementet. Vejret til trods mødte en del op alligevel. Vi fik en god snak med de fremmødte og bød dem på seværdig tennis fra vore holdspillere og deres modstandere. Flere af de fremmødte kom efterfølgende til prøvetime og meldte sig ind i klubben. Juniortræning Juniortræningen kører på fuldt tryk med mange glade og motiverede børn. Det er en fornøjelse at se den udvikling børnene løbende er igennem, og jeg sætter en stor personlig ære i, at det fortsætter i de samme rammer i fremtiden. Vi tilbyder træning for børn på alle niveauer, det være sig minitennisbørn på 5-6 år, rene pigehold for piger i 13-16 års alderen, begyndertræning, let øvet træning og holdspillertræning. Fysisk træning Seneste skud på stammen er fysisk træning hver tirsdag 18.00-19.30, hvor jeg håber at se endnu flere, end der har været de første 3 gange. Det er frivilligt, gratis og meget udfordrende. Eneste krav til deltagelse er et sjippetov og en træningselastik (begge kan bestilles hos mig). Trænere Heldigvis har klubben mange både dygtige og ivrige trænere. Jeg vil personligt takke alle i trænerteamet for det store arbejde og den indsats, der lægges i det daglige klubarbejde. Vi har et kuld helt nye trænere (Sophie Plougmann, Josephine Vind, Jeppe Kofoed Jonas Bruun-Olsen og Carl Johan Gasmann – flere andre har meldt deres interesse), som alle var på trænerkursus i foråret og i det daglige fungerer som hjælpetrænere og herigennem klædes bedst muligt på til de fremtidige opgaver. Denne gruppe er repræsenteret ved samtidig at være vores bedre halvdel blandt U14 og U16 turneringsspillere. Blandt vore mere erfarne uddannede har vi Jesper Larsen, Kasper Kofoed og Mads Morell, som er/har været med i 1.-2. holdstruppen og heri kender til træning på de fleste niveauer. Kampspil Der vil i nærmeste fremtid blive booket baner om søndagen til kampspil/selvtræning for juniorer om søndagen – nærmere info følger. Holdturneringen – udendørs Vi har haft flere hold med i årets udendørsturnering. Flere af holdene var besat af spillere, som ikke tidligere har spillet kamp. Mange flotte kampe blev henover sæsonen afviklet og Næst- ved Tennis Klub fik flere spillere i gang med kampe. Bl.a. skal det nævnes, at vore mindste spillere U10 spillede minitennis på mindre baner. Vi uddeler medaljer FREDAG den 4. november kl. 17.45 i tennishallen Guld U16: Jakob, Johannes, Carl, Oscar, Thomas og Gustav C. Sølv U14(1): Josephine, Sophie, Aline, Joachim og Jeppe U14(2): Sarah, Sofie, Caroline, Kathrine, Olivia, Pelle, Sebastian, Johan, Emil N. og Gustav B. U12(2): Nikolaj, Mads, Viktor, Anton og Caspar. Bronze U10: Loise, Amalie, Martha, Cecilie, Marcus, Benjamin, Deniz og Sebastian. Holdturneringen – indendørs Der er tilmeldt hold til indendørs minitennis holdturnering – nærmere info følger til de tilmeldte spillere. Bliv sponsor i NTK - og støt klubben mod nye mål! Som sponsor bliver jeres virksomhed eksponeret over for en aktiv og interessant målgruppe i lokalområdet. Bliv medspiller i videreudviklingen af NTK og medvirk til at sætte klubben på landkortet! Bliv synliggjort på hjemmesiden og få mulighed for, at markedsføre medlemstilbud til klubbens medlemmer. www.ntk-tennis.dk Kontakt sponsorudvalget og hør mere om fordele og mulighederne. 15 Klubmesterskab Klubmesterskabet for juniorspillere i uge 37. Jeg vil her benytte lejligheden til at takke for de mange gode kampe og den glade stemning, som var med til at gøre turneringen både spændende og meget seværdig og hyggelig. Samtidig var det dejligt med den store tilskueropbakning. Faktisk var hallen fyldt med glade og spændte forældre, bedsteforældre, søskende og venner HELE ugen – dejligt. Stort tillykke til vinderne. U10 m/k single (minitennis): Guld: Loise Majvang Sølv: Marcus Hovmand-Jensen U10 m/k single: Guld: Viktor Dahlberg Sølv: Christopher Luthra U12 drenge single: Guld: August Gasmann Sølv: Mads Dahlberg U12 drenge double: Guld: Mads Dahlberg/Viktor Dahlberg Sølv: Christoffer Luthra/Julius Ludvigsen U14 pige single: Guld: Sophie Plougmann Sølv: Sofie Karlsen U14 drenge single: Guld: Joachim Ravn Sølv: Jeppe Kofoed U18 drenge single: Guld: Mads Morell Sølv: Jakob Vincensen Camps Henover sommeren blev afholdt og afviklet ikke mindre end 3 camps for juniorer: Uge 26 PROF CAMP - for turneringsspillere. Masser af action, sved på panden, fysisk og mental træning og heftige kampspil. 5 timer mandag-fredag – mad, drikke, billeder, videoanalyse. Uge 31 TENNIS CAMP - for kommunens børn og måske kommende medlemmer. Social tennis med fokus på idræt og sundhed. 4 timer mandag-torsdag. God intro for ”ikke-medlemmer” – vi fik herfra 5 nye medlemmer. Uge 32 HYGGE CAMP - for vore egne børn, såvel holdspillere, som begyndere og let øvede. Hygge, sjov, sved på panden, kampspil og sociale aktiviteter. 2,5 timer mandag-fredag. Jakob W. Boesen 16 I løbet af vinteren afholdes følgende camps - HUSK at sætte 'X' i kalenderen – info følger senere: Uge 50 PROF CAMP I løbet af januar 1,5 dages camp med overnatning. Uge 8 HYGGE CAMP. Spiller og forældremøde Der afholdes spiller og forældremøde onsdag d. 2. november kl. 17.30 i klubhuset. Her vil jeg informere om forskellige ting - bl.a. fremtidens tilbud, aktiviteter samt svare på spørgsmål fra de fremmødte. Jeg håber meget på et stort fremmøde, og det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg også gerne ser flere forældre i juniorudvalget. Med troen på en god fremtid! Jakob W. Boesen ........................................ Senior klubmesterskabet 2011 Igen i år fik vi afviklet årets senior klubmesterskab. I rigtig mange år har det været en særlig årlig tilbagevendende begivenhed. De senere år har der desværre været færre og færre tilmeldte rækker og deltagere. Det er rigtigt ærgerligt - fordi der er rig lejlighed for alle spilleniveauer og aldersgrupper at deltage. Tilmeldingslister var sågar også opsat på Rådmansengen - ikke én eneste deltager ønskede at deltage herfra - hvor er det dog trist med den ringe opbakning og tilslutning. Tilmeldingsmulighederne var ellers næsten 3 uger og ligeledes på klubbens hjemmeside. I alt var der til årets klubmesterskab kun 26 deltagere fordelt på 5 rækker. Det mest positive var dog trods alt det positive antal tilmeldinger til "kongerækken" - klubmesterskabet i herresingle Mesterrækken. Her var der 14 deltagere. Afviklingen af turneringen foregik med kampe i uge 35, 36 og 37 med finaledag lørdag den 17. september. I herresingle Mesterrækken blev Johannes Hemmingsen igen i år en fortjent klubmester med 7/6 - 6/4 sejr over David D. Hansen. En godt spillet kamp, hvor der virkelig blev kæmpet om alle bolde på et højt niveau. Synd at ikke flere gider møde op på finaledagen og se klubbens bedste spillere i action. Herredouble finalen blev desværre ikke spillet - så her vandt Rasmus Jørgensen og Jakob Poulsen således klubmesterskabet. I Mesterrækken mix-double blev det til finalesejr til Alexa Weisner og Johannes Hemmingsen over veteranerne Charlotte Wilki og Claus Rasmussen 7/6 - 6/2. I begynderrækken blev det til en sik- Klubmestre 2011, mix-double: Alexa/Johannes over Charlotte/Claus 17 ker sejr til Mikkel Jensen over Nicolai Schou på 6/2 - 6/1. Alligevel var det flot at se det niveau, der blev præsteret - selvom begge kun har spillet ganske få måneder. Til næste år er idegrundlaget - at "revitalisere" klubmesterskabet - således at vi igen kan få aktiveret væsentlig flere af klubbens medlemmer. En idé kunne være at skabe en turneringsform, som afvikles hele udendørssæsonen i puljer - men med sæsonafslutning/ finaler primo september. Alle resultater kan i øvrigt ses på klubbens hjemmeside. Henrik Plougmann Klubmestre 2011, B-rækken: Mikkel Jensen over Nicolai Schou Næstved Tennis Klub . Senior Klubmesterskabet 2011 Finaleresultater: Mesterrækken: Herresingle: Mix-double: Herre-double: Klubkontoret meddeler: A/B-rækken: Damersingle: Herresingle: 18 Johannes Hemmingsen – David D. Hansen Alexa Weisner/Johannes Hemmingsen – Charlotte Wilki/Claus Rasmussen Rasmus Jørgensen/Jakob Johansen – Johannes Hemmingsen/David D. Hansen 7/6 – 6/4 W.O. Anette Werngren – Pia Wolff Mikkel Jensen – Nicolai Schou W.O. 6/2 – 6/1 7/6 – 6/2 Mangler du nye bolde kan du købe dem i klubben … Prince 65,- kr. og Slazenger 85,- kr. for 4 stk. Kontakt kontoret i åbningstiderne. Hilsen Klubsekretæren Nyt fra kontoret! Undertegnet er tiltrådt som klubsekretær 1. september. Tiden er gået med at klare den daglige korrespondance - systematisere postgange - check af opslagstavler - give jer relevant information fra foreninger - kontingenter og den opdaterede halplan, der nu er ophængt i hallen. Det der står først for er restancer, hvor der vil blive sendt rykkere indenfor næste PBS kørsel, der er 18.10. Jeg vil mindeligt bede om at jeres mailadresser er opdaterede – jeg får jævnligt retur, men kan ikke altid se navnet på ejer. Som opslagene og mail til medlemmer fortæller, bliver der byttet nøgler fra torsdag d. 20/10. Ove er stadig tovholder i den økonomiske side, da der er flere ting jeg endnu ikke er sat ind i. I må endelig spørge, komme med henvendelser, jeg vil besvare et par gange om ugen. Jeg håber I vil finde betjeningen tilfredsstillende. Lisbeth Morell, klubsekretær 19 Baneinspektørens beretning Anlægget på Nygårdsvej Først på året havde vi indbrud på kontoret. Om der er stjålet nøgler eller ej, véd vi ikke, så vi har besluttet at omkode alle cylindre. Det bliver gjort den 19. oktober 2011. Der kan ombyttes nøgler fra den 20. oktober. NB! SE OPSLAG i Klubben og på Nettet. Jeg har haft møde med Flemming Waldorf mandag den 10. okt. 2011, hvor vi gennemgik hele anlægget: 1: Rensning af bane 5. 2: Rensning af alle baner langs hegnet. 3: Gelænder mellem bane 5 og 6 repareres. 4: Nyt net på bane 7. 5: Alle net bliver gennemgået. Rådmandshaven Jeg har haft møde med Peder Johnsen, NK-Forsyning og Knud Pedersen, Landmålergården angående opgravning af bane 3 for anlæg af spildevandshovedledning. Engen bliver lukket fra den 1. okt. 2011 til den 1. maj 2012. Bane 2 bliver inddrages i anlægsperioden til oplagring af jord. Bane 1 inddrages til skurby mm. Hegnet mellem bane 1 og 2 samt 2 og 3 nedtages tillige med de 8 lysmaster. Hegn omkring anlægget nedtages, og da det ikke er muligt at opsætte det gamle hegn, kommer der et nyt. Beplantning langs hegnet ved parkeringspladsen fjernes. Bane 1 og 2 klargøres efter anlægsperioden til ibrugtagning ca. 1. maj 2012. Bane 3 anlægges på ny svarende til bane 1 og 2. Parkeringspladsen bliver retableret efter anlægsperioden. NB! Jeg har købt 8 stålmaster som NK-Forsyning støber fundament til og monterer de nye master så hele anlægget vil få et ordentligt løft. Med venlig hilsen Willy Støt vores sponsorer - for de støtter klubben! Vores sponsorer er med til at holde Næstved Tennis Klub i gang og bidrager til flere af klubbens aktiviteter. Du kan se alle vores sponsorer på klubbens opdaterede hjemmeside www.ntk-tennis.dk 20 Velkommen til nye sponsorer i NTK Ind imellem bærer arbejdet frugt … Det kræver mange kontakter og der kommer også en del ”nej tak”, når vi er rundt og spørge virksomheder, om de ikke kunne tænke sig at blive eksponeret sammen med NTK. Men det er så ekstra dejligt når det lykkes at nå i mål! Og på det seneste kan vi byde velkommen til Kiropraktisk Center at kunne aktivere, men det er også vigtigt at ramme ind i firmaernes budgetlægning, for der er kommet så god struktur på sponsorarbejdet i mange firmaer, at der besluttes under budgetlægning - og så er det år lukket. Vi skal også huske at takke og værdsætte vores nuværende sponsorer. Det er vigtigt, at de fortsætter, og det er ikke noget vi bare skal tage for givet. ved Lars Slemming og til LH Østergade, som er en del af Super Best kæden. Her er det butikschef Henrik og købmand Lars Holm, der har skrevet med NTK. Arbejdet slutter selvfølgelig ikke der. Vi har fortsat emner i kassen, som vi er i dialog med og håber på Vi i udvalget - Klaus Ambjørner og Willy Sørensen samt undertegnede - er meget taknemmelige, hvis I har emner som I mener kunne være en samtale værd. Tøv ikke, men fortæl os hvem du evt. har kontakt til, eller om du har en god idé, som vi kan arbejde videre med. Søren Kähler 21 Hvem kender Tuborg og hvem kender TUBORGFONDET?? En ny del af sponsorarbejdet er kon- Sådan en sag har vi netop gennemløtakten til fonde … bet med ansøgning til TUBORGFONDET - og med positivt Her er der en masse at lære om, hvor- resultat. Vi søgte om penge til at uddan det fungerer og hvordan man kan skifte møblerne i Hallen og fik ja. At rekomme i betragtning til uddeling af sultatet nu kan ses i hallen i den kvalimidler. Fonde støtter enkeltprojekter, tet som det er endt med skyldes også, så når der er sådan noget i klubben at én af vore trofaste sponsorer gensom kan komme under den kategori, nem mange år - IDE Møbler ved Heine så skal vi i gang med papirarbejdet, Sørensen - hjalp til med at finde de rigindhente tilbud og finde hvad sagerne tige møbler til den rigtige pris. koster og derefter søge. Så går der nogen tid mens ansøgninger behand- Vi iler med en stor tak til alle parter og les, og kommer der et positivt svar, så ser frem til den ”Officielle” overrækkelgælder det implementeringen. se fra TUBORGFONDET. Søren Kähler 22 Møblerne i hallen - før ... Møblerne i hallen - efter ... ........................................ Vi gi'r stafetten videre … Næsten hele bestyrelsen har valgt at stoppe af individuelle årsager og giver dermed stafetten videre til en ny bestyrelse. For at sikre klubbens fortsatte udvikling er det vigtigt, at I yngre kommer på banen og står i spidsen for den sport, I holder af, deltager i alle de muligheder, der er for at dygtiggøre sig i bestyrelsesarbejdet i DTF og DGI regi til gavn for klubben. Så min opfordring er – stil op til valget af den nye bestyrelse og på den måde være en aktiv og energisk medspiller. Det vil være spændende for jer at få indflydelse på NTK's udvikling i de kommende år. Hilsen Annie 23 Vindere af Sjælland Syd sommerturnering 2011 Næstved = NÆ, Fakse = FA, Hyllinge = HY, Vordingborg = VO Damedouble serie 1 Inger Nielsen/Helle Gudmandsen FA – Bodil Jensen / Aase Larsen NÆ (7-5, 6-1) Damedouble serie 2 Karen Hauge / Mariannne Kofoed FA – Jette Pommergaard / Dorte Kejlskov FA (3-6, 7-5, 6-3) Herredouble serie 1 Steen Mortensen / Henrik Kragh FA – Martin Jensen NÆ / Ole Petersen HY (6-3, 7-6) Sjælland Syd - HD Serie 1 24 Sjælland Syd - MIX.Serie 2 Herredouble serie 2 (vindere af puljen) 1. Leif Nielsen / Per Henriksen FA 2. Flemming Adler / Frederik Markmann FA Herredouble serie 3 (vinder af lukket pulje) Brian Bay / Henrik Nielsen FA Mixdouble serie 1 Aase Larsen / Steen Mikkelsen NÆ – Bodil Jensen / Klaus Byskov NÆ (6-3, 2-6, 6-2) Mixdouble serie 2 Pia Wolff / Carsten Saunte NÆ – Jeanette Friberg /Jan Friberg VO (6-4, 6-1) Mixdouble serie 3 Karen Hauge / Leif Hansen FA – Pia N. Hansen / Bjarne Hansen (6-1, 6-1) 25 26 Udvalg NTK 2011 Seniorudvalg: Formand Ove Hansen Steen Christensen Tove Møller Nielsen Henrik Plougmann Kaj Ulric Jensen Juniorudvalg: Henrik Plougmann Claus Petersen Eliteudvalg: Formand Johannes Hemmingsen Baneudvalg: Formand Willy Sørensen John Clausen Jørn Olsen Sponsorudvalg: Formand Søren Kähler Willy Sørensen Klaus Ambjørner 27