Nyhedsbrev - Køge Karate Klub
Transcription
Nyhedsbrev - Køge Karate Klub
Nyhedsbrev Juni 2013 Køge Karateklub Så takker vi af for en super god forårssæson, der netop er afrundet med en rigtig hyggelig sommerafslutning. Inden I alle sammen går på sommerferie skal I lige have et eksemplar af nyhedsbrevet med jer, så I er med på, hvilke spændende ting, der skal ske i efteråret! Lidt eftergraduerings-ord Nu hvor der lige har været graduering, skal der lyde en klapsalve for alle Køge Karateklubs dygtige udøvere. Instruktører er alle virkelig stolte over, hvordan klubbens elever ydede en helt fremragende indsats, godt kæmpet! Det at gå til graduering betyder, at man kan få lov til at vise alt det, som man har lært i løbet af et halvt år. Så dét, at man kan gå til graduering – lige meget hvilken grad, man får – betyder, at man har udviklet sig, siden gradueringen sidst. Får man en halv grad, har man bestået pensummet og kan de ting, som man skal. Det er dette, udviklingen og at man har lært det rigtige, som er vigtigt, når man går til graduering. Så en halv grad er virkelig sejt gået og beviser, at man har styr på sine ting. Hvis man får en hel grad betyder dette, at man kan lidt mere, end hvad der ventes af en elev på det niveau. Halvanden grad er på en enkelt graduering lidt sjældnere og er ikke noget, man skal forvente. Dette får man kun, hvis man kan mere, end hvad pensummet indeholder og virkelig har været meget overbevisende i sin graduering. Så bare for at udrydde al misforståelse, så er en halv grad klart noget at være stolt af. Det kan man sagtens klappe sig selv på skulderen over, for så kan man nøjagtigt det, som man skal kunne. Køge Karateklub, Tigervej 14, Køge – www.karateklubben.dk Side 1 ud af 10 Juni 2013 Flotte resultater ved Stilartsmesterskab … Det er godt nok et stykke tid siden, men alligevel trænger der lige til at blive gjort status. Ved dette års Stilartsmesterskab 27. april havde vi en medaljehøst ret så imponerende. Med kun 4 stævnedeltagere er et resultat på 4 medaljer et yderst fantastisk resultat. En af vinderne var Niklas Læssøe Koch, der i åben kata for herre + 18 vandt bronze og i samme aldersgruppe, men for kumite helt ubesejret strøg til tops og vandt guld. Også Per Sørensen, vores forældrerepræsentant, havde stor succes i sin kumitegruppe, hvor han fik en flot 3. plads og altså også en bronze-medalje. Endnu en 1. plads gik til Mikkel Bo Nielsen, der i sin åbne katagruppe, 16-17-årige herre, også var suveræn vinder og kom øverst på skamlen. Alle deltagerne til stævnet kæmpede en brav kamp og gjorde virkelig deres bedste. Stort tillykke til medaljetagerne! Sommertræning Efter en sæson fuld af hård træning er det klart dejligt med en laaang og velfortjent ferie. Men det går selvfølgelig heller ikke, at der gror mug på knoerne og man bliver helt ude af form. Så tag ned i klubben til sommertræning og hold karaten lidt ved lige! Kl. 19.00 til 21.00 hver tirsdag står en fuld oplagt instruktør klar. Husk og kig ned i klubben i løbet af sommerferien. Udvidelse af Børn 1 og nyt voksenhold Til næste sæson vil der komme to nye hold i Køge Karateklub. Der vil både være en ny slags opdeling af det nuværende Børn 1, samt også et nyt voksenhold. Børn 1 vil i fremtiden blive inddelt i to: et hold for de yngre mellem 5 og 8 år, hvilket stadig vil blive kaldt ”Børn 1” og så et Juniorhold, der vil være for nybegyndere mellem 9 og 13 år. Det nye Juniorhold er altså for de ældre elever på det nuværende Børn 1, der er lidt for unge til at starte på et voksenhold. Køge Karateklub, Tigervej 14, Køge – www.karateklubben.dk Side 2 ud af 10 Juni 2013 Til forskel fra Børn 1 vil Juniorholdet gå lidt mere i dybden og give flere udfordringer til de mere modne nybegyndere. Det nye Juniorhold vil blive undervist om tirsdagen kl. 17.00 til 18.00 af Mads og Andreas og samme tidspunkt om torsdagen. Altså er det samme tid, som Børn 1. Udover Juniorholdet vil der desuden komme et nye voksenhold. Henrik Monson vil fra næste sæson undervise alle fra 7. kyu og opefter, der skulle have brug for at træne lidt mere end de to gange om ugen. Hver søndag fra 09.0011.00 vil han stå klar i dojoen, og her kommer man, når man har lyst til ekstratræning. Nye træningstider for næsten alle hold Fra sæsonstart 12. august vil der træde nye træningstider i kraft, hvilket vil komme til at påvirke næsten alle hold. Desuden vil der være et par enkelte hold, der får nye trænere. Udover ovenstående tider beskrevet for de nye hold, vil følgende ændringer ske: Børn 1’s fredagstræning vil blive rykket til om torsdagen. Det vil sige, at de fremover i stedet for at skulle af sted fredag aften, skal til træning om torsdagen kl. 17.00-18.00 med Peter Buch. Holdets tirsdagstræning med Niels er uændret. Børn 3’s træning om mandagen vil blive rykket til om tirsdagen. De vil altså ikke længere skulle have Henrik Monson om mandagen, derimod vil de skulle træne tirsdage 18.00-19.00, hvor de vil få en ny instruktør, Michael Rügge. Børn 3 vil fortsat have Mikkel torsdage på samme tidspunkt. For Ungdomsholdets vedkommende er tirsdagstræningen rykket en time. Det vil betyde, for dem, der også træner på voksenholdet, at de ikke længere skal sidde og vente en time. Ungdomsholdet træner altså i næste Køge Karateklub, Tigervej 14, Køge – www.karateklubben.dk Side 3 ud af 10 Juni 2013 sæson både tirsdag og torsdag på samme tidspunkt – altså 18.00 til 19.00. De nye og let øvede voksne, der plejer at træne mandag og onsdag, skal have ændret den ene af deres trænings-dage. Mandagen foregår stadig med Henrik Monson fra 18.00-20.00, men onsdagstræningen er rykket til torsdage 18.00-19.00 – så altså nedsat en time. Denne er rykket for at samle flere hold i klubben på de samme dage. Træningstiderne fra 12. august er altså sådan her: 9.00-11.00 10.00-12.00 MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG 17.00-18.00 18.00-19.00 Nye og let øvede voksne, Henrik Børn 1 (små), Børn 3, Niels Michael R. Junior (store), UngdomsMads / Andreas holdet Steven Børn 2, Patricia 19.00-20.00 Nye og let øvede voksne, Henrik Øvede voksne og sortbælter, Jakob / Michael Frid / Verner Øvede voksne og sortbælter, Jakob / Michael Frid / Verner Børn 1 (små), Peter B. Junior (store), Øvede voksne og sortbælter, Jakob / Michael Frid / Verner Øvede voksne og sortbælter, Jakob / Michael Frid / Verner Børn 2, Julie / Emil FREDAG LØRDAG SØNDAG Børn 3, Mikkel / Nina Ungdomsholdet, Michael R. / Sophie Nye og let øvede voksne, Verner / Kent 20.00-21.00 Børne – og forældrehold, Blandet Voksne (fra 7. kyu og op), Henrik Lørdagstræning Det sidste år har der om lørdagen fra 10.00-12.00 kørt dette børne – og forældrehold, hvor børn der træner karate har mulighed for at tage deres far eller mor eller begge dele med til træning, så også forældrene kan prøve, hvordan det er at gå til karate. Dette hold vil fortsat være at træne på om lørdagen, men i efterårssæsonen vil dette hold Køge Karateklub, Tigervej 14, Køge – www.karateklubben.dk Side 4 ud af 10 Juni 2013 blive lagt sammen med et tilsvarende hold fra Herfølge Karateklub. Det vil altså sige, at holdet skiftevis vil træne i Køge og Herfølge og have instruktører fra den tilsvarende klub. Meningen med denne sammenlægning på tværs af klubber burde give noget lidt anderledes træning for både børn og forældre, sådan at Herfølge-elever kan prøve træning i Køge og omvendt. Desuden vil det kunne give nye bekendtskaber mellem de to hold. En mere detaljeret plan for, hvilke instruktører der er, samt hvor træningen foregår de forskellige lørdage vil komme senere. Børnegasshuku Endnu en gang har et par engagerede forældre og instruktører med Michael Rügge i spidsen lagt op til alle tiders børnegasshuku. Alle Køge Karateklubs børnemedlemmer – uanset alder, grad og hold – er inviteret til 3 dage fuld af sjov træning og hygge, når der for 4. år i træk afholdes børnegasshuku. Weekenden vil helt sikkert byde på spændende, anderledes og udfordrende træning fra både ens børneinstruktører, man har til hverdag, men også fra andre af klubbens rigtig dygtige undervisere. Om aftenerne skal der traditionen tro ses karatefilm på storskærm, samt hygge på tværs af hold og grader med slik og kage i alle afskygninger. Det plejer at være en rigtig stor succes – sidste år med deltagelse af over 70 børn. Rügge og kompagni arbejder på højtryk for at finde en dato, hvor Ejbyskole kan lejes. Men helt sikkert, bliver det en weekend i slutningen af august eller i starten af september. Så hold øje med karateklubbens hjemmeside og opslagstavlerne i klubben, for inden længe vil datoen blive fundet, og så er det bare om at få meldt sig til en helt fantastisk weekend i karatens tegn! Køge Karateklub, Tigervej 14, Køge – www.karateklubben.dk Side 5 ud af 10 Nyt køkken! Som de fleste nok har bemærket er der i opholdsrummet ved at blive installeret et fint, nyt køkken. Forhåbentligt skulle køkkenet og de muligheder, det bringer med sig, lokke flere til at mødes i opholdsrummet og nyde det sociale, så Køge Karateklub ikke kun handler om den fysiske træning. Der vil også blive skaffet en kaffemaskine, så forældre og besøgende vil kunne få en kop kaffe. Og det varer ikke så længe, før det er klar! Juni 2013 Nye sortbælter og sensei’s Søndag den 23. juni var der i Københavns Karate-klub Dangraduering for alle landets sortbæltekandidater. Køge var også repræsenteret og har dermed fået 2 nye sortbælter, 2 ”opgraderede” sort-bælter og to nye senseis. Allerførst var det Ebbe Lyse, Jasmin Ulf Nygaard Nielsen og Thor Svendsen, der alle bestod og altså fik det sorte bælte for 14-15-årige. Jasmin havde i forvejen sort for 11-13-årige, så hun fik denne dag fornyet sit bælte. For både Thor og Ebbe var det deres første sorte bælte. Stort tillykke med det! Yderligere fik også Mikkel Bo Nielsen ”opgraderet” sit sorte bælte svarende til aldersgruppen for 16-17årige. Slutteligt var det Niklas Læssøe Koch og Michael Danty Rügge, der begge gik op og kæmpede for 3. dan. Dette er det 3. sorte bælte i rækken og betyder, at de nu kan kalde sig senseis. Sejt gået af dem alle! Køge Karateklub, Tigervej 14, Køge – www.karateklubben.dk Side 6 ud af 10 Juni 2013 Danmarks Mesterskabet bliver holdt i Køge! 17. november er der lagt op til noget af et stævne! Der kommer DM i GojuRyu Karate-Do nemlig til Ravnsborghallen. Køge Karateklub er vært for årets Danmarks Mesterskab i vores stilart. Vi håber selvfølgelig, at en masse fra Køge skulle have lyst til at deltage til selve stævnet, men også ikke mindst hjælpe til før, under og efter stævnet. Af frivillig hjælp er der behov for mennesker til at sidde ved dommerbordene, folk der kan lægge og oprydde måtter, samt andre opgaver. Dette kommer der mere om, jo tættere vi kommer på. Men sæt allerede nu kryds i kalenderen og begynd at træn op, så klubben kan stille op med mange kampklare deltagere. Stævnet er åbent for alle, der skulle have lyst – uanset køn, alder og bæltegrad. Og bare fordi stævnet hedder DM, skal det ikke holde nogen tilbage. Hvis man bare har prøvet at kæmpe en lille smule kumite eller kan huske en enkelt kata udenad, så kan man være med. Hvis du vil vide mere om DM og hvordan det foregår eller måske vil træne op til stævnet, kan du snakke med din instruktør. Foreløbig kalender for efterårssæsonen 2013: (Info om stævner såvel som gasshukuer kommer løbende i klubben og på hjemmesiden) - 12. august: 30. august: 13.-20. september: 14. september: 27. september: 28. – 29. september: 8.-10. november: 17. november: 15. december: Opstart og optagelse af nye medlemmer Hoju-Undo i Køge kl. 17.00-22.00 Karate på La Santa Sport Sydhavscup, Nykøbing F. Dansk gasshuku for børn, Nykøbing F. Dansk gasshuku for voksne, Nykøbing F. Gasshuku i England DM i karate, Køge Dan graduering, Nykøbing F. Køge Karateklub, Tigervej 14, Køge – www.karateklubben.dk Side 7 ud af 10 Juni 2013 Senseis ord - ved Chefinstruktør Jakob Kold-Christensen Karate kan både være en individuel og en holdsport. Karate kan både være en sportsgren, en kampkunst og en livsstil. Karate stiller visse krav til udøveren, og selvom, at alle kan starte til karate, er det ikke alle, som kan stå distancen og blive ved med at træne. Dette er synd og skam, da karatetræningen er mere end fysisk træning. Det er en proces, som for dem, der er vedholdende, bliver en livslang rejse med meget personlig udvikling. Nogle udfordres fysisk, motorisk eller konditionsmæssigt, hvor andre udfordres mere på det mentale plan, som er mindst en lige så vigtig del af karaten. At være en karate-ka (én der træner karate), kræver selvdisciplin, det kræver at man arbejder med sin psyke og får flyttet nogle grænser. Nogen skal lære ydmyghed, andre skal lære at være ærlige over for sig selv, for slet ikke at tale om dem, som skal lære aldrig at give op. Alle disse faktorer er ikke noget, man lære på én dag eller automatisk ved at have trænet karate i mange år. Det er kun noget, der kommer gennem hård træning og ved dette forstås at passe sin træning og at være seriøs, når man træner. Gør man det, så vil man få et enormt mentalt udbytte, som man vil have gavn af hele livet. Ens temperament, ens ydmyghed, ens selvtillid, ens syn på sig selv og på andre er blot nogle af de vigtige elementer, der gennem seriøs karatetræning styrkes. Gennem livet vil man møde mange succeser, nederlag, skuffelser, glæde, kærlighed, angst m.m. Disse ting kan til tider være svære at håndtere, idet de er styret af vores følelser og ikke af egen vilje. Ved at udvikle mental styrke gennem hård træning vil man med tiden blive bedre til at håndtere alle slags situationer. Har man succes, vil man måske bevare en Køge Karateklub, Tigervej 14, Køge – www.karateklubben.dk Side 8 ud af 10 Juni 2013 vis portion ydmyghed, bliver man hidsig, vil man kunne kontrollere den, og får man et nederlag, vil man indse, at fordi man ikke nåede hele vejen frem til sit mål, så er man stadigvæk på vej. Karate er som en diamant. Først er den mat og mørk i farven. Jo mere man pudser den (jo mere man træner), jo finere bliver den (jo bedre bliver man). Hvis man en dag stopper med at pudse den, vil den igen blive mat og mørk. Derfor har jeg arrangeret sommertræning for alle voksne hver tirsdag kl. 19-21, så der ikke er nogen undskyldning. Skal man på ferie, er det selvfølgelig også tilladt at træne selv. Jeg vil gerne ønske alle en rigtig god sommer. Jeg glæder mig til at vi ses igen efter sommerferien med fornyet energi til en efterårssæson fyldt med nye tiltag og initiativer. For mit eget vedkommende, vil en del af sommerferien blive brugt på det Europæiske Gasshuku på Sicilien, for at få inspiration til efterårets undervisning. Mere socialt for de voksne medlemmer I efterårssæsonen er der blevet taget et nyt initiativ til at have mere socialt sammen for klubbens voksenhold. Derfor vil man fremover ca. en gang hver anden måned lave fællesspisning for alle klubbens medlemmer, der træner på voksenhold. Dette vil betyde, at man en torsdag måske stopper voksen/sortbælte-træningen en halv time før og så har fælles aftensmad i klubben. Det vil højst sandsynligt blive noget med, at alle hver især skal tage en ret med. Som sagt er det for alle, der træner på voksenhold, uanset alder og grad. Så selvom man går på nybegynder voksne og måske ikke lige træner samme dag, som der er fællesspisning, så må man hellere end gerne kigge ned til lidt hygge med de andre medlemmer. Datoer for fællesspisningsaftenerne vil blive hængt op på opslagstavlerne nede i klubben. Køge Karateklub, Tigervej 14, Køge – www.karateklubben.dk Side 9 ud af 10 Juni 2013 Opstart af træning igen Køge Karateklub starter træningen op med de nye træningstider mandag den 12. august. Man opstarter på det hold, som man også har gået på i forårssæsonen og hvis man skal skifte hold, så vil man få det af vide af sin instruktør. Dog skal man tænke på, at man ikke automatisk rykker op, fordi man når en bestemt alder, en bestemt grad eller fordi ens gode kammerat rykker op. Når instruktørerne rykker elever op, så kigger de på hver karateudøver individuelt. Gælder det børneholdene så kigges desuden især på, om børnene koncentrationsmæssigt er klar til at komme videre. De skulle jo nødig komme på et hold, hvor de vil kede sig eller ikke kan følge med. Så man rykker kun hold, hvis man får det af vide af sin egen instruktør. Ellers bliver man bare på sit normale hold. Nye medlemmer starter op samtidig. De kan starte på børn 1, hvis eleverne er under 13. Ellers hedder det voksenhold for nye og let øvede. HUSK OGSÅ! Har du idéer, ris eller ros, tilmeldinger til arrangementer eller andet, så husk at du kan ligge det i postkassen ved siden af opslagstavlerne. Feedback kan du skrive om til bestyrelsen. Er du i tvivl om noget – lige meget hvad – kan du også spørge i klubben eller kontakte din instruktør. Instruktøren er din karatevejleder, og er der for at hjælpe og guide dig. Så spørg løs! Kontaktoplysninger til klubbens instruktører og bestyrelsesmedlemmer er på hjemmesiden og står i rammen, der hænger i klubben. Har du respons eller idéer til nyhedsbrevet, kan du maile til Julie på j.moegelberg@gmail.com. Køge Karateklub, Tigervej 14, Køge – www.karateklubben.dk Side 10 ud af 10