SUSANNES CASE - Social og Sundhedsskolen Fyn

At bruge sig selv som
redskab
Om at møde mennesket med demens i et
socialpædagogisk perspektiv
Svendborg
16. maj 2012
Sygeplejerske, demenskonsulent Susanne Rishøj
www.demenskonsulenten.dk
Demenssygdomme
Andre årsager 5 %
Frontotemporal demens 5 %
Lewy body-demens 15 %
Vaskulær demens 5%
Alzheimers sygdom 60 %
Blandet Alzheimers sygdom
og vaskulær demens 10 %
Kilde: Gearing et al 1995, Kosunen et al 1996, Nagy et al 1998
At forstå den
dementes handicap
Demensbetinget urininkontinens
Frontal dysfunktion
Vandladning foregår uden
hensyn til sociale normer
Hukommelsesbesvær
Husker ikke, hvor
toilettet er
Sprog
Pt. kan ikke bede om hjælp
At tolke sanserne
Praktiske færdigheder
Pt. mener fx at papirkurven
er en WC kumme
Pt. har besvær med
lynlås og knapper
Kilde: N.C Gulamnn: Praktisk gerontopsykiatri, 2001
Hukommelsens tidsgradient
s
en
m
de
r
nå
se
ok
m
do
ng
om
rd
de
al
de
en
nd
gy
Be
sk
Ra
V
U
m
do
rn
Ba
De
me
ns
tid
Erindringernes tidsgradient: Fjernhukommelse (blå) og korttidshukommelse (rød)
Kilde: Peter Bruhn
At finde tilbage
i hukommelsen

Genkaldelse
Spontant at kalde episoder/viden
frem af hukommelsen

Genkendelse
Ved at få stikord, blive mindet om eller
at se ting hentes episoder/viden nemmere
frem fra hukommelsen
Hvad den demente måske ville sige







Jeg forstår ikke det abstrakte
Jeg har vanskeligt ved at overskue og
planlægge
Jeg bliver let forvirret
Jeg kan have svært ved at udtrykke mig
Jeg har brug for mere tid
Jeg husker ikke det, som skete i går
Jeg har stadig de samme følelser
At møde mennesket
med demens
Identitet

Identitet er skabt af fortiden og kommer til udtryk
i nutiden

Omgivelsernes reaktioner kan styrke vores
identitet eller det modsatte

Se ikke altid hvad den demente gør – men se
hvad han udtrykker (Astrid Norberg, svensk professor)
Jeg har brug for….








At du ved hvem jeg er
At finde mening og genkendelighed i min
hverdag
At opleve, at jeg stadig er værdifuld
At du taler og handler, så jeg forstår det
At du lytter med tålmodighed
At du tilgiver, når jeg bliver vred
At du respekterer min mening og møder
mig med anerkendelse
At jeg får gode oplevelser med dem, som
jeg holder af
Hvad kan
socialpædagogikken
bidrage med ?
Socialpædagogikkens formål er at
styrke:




Det gode liv
Det myndige, selvbestemmende menneske
Livslang læring og udvikling
Fællesskab
Fokus på det enkelte menneske
– og det levede liv

Livshistorien


Værdier


Hvad er vigtigt for mig? Betydningsfulde aktiviteter og
prioriteringer
Rutiner og vaner


Hvem er jeg? Identitet, betydningsfulde oplevelser og erfaringer
Hvordan plejer det at være for mig? Dags- og døgnrytme,
praktiske gøremål mv.
Interesser

Hvad skærper min opmærksomhed? Motivation, kompetencer
Elektrikeren
Kilde: Anne Zimmer, SPIDO 2008
Fokus på magt

Omsorgsmedarbejderen anvender magt til at løse sine arbejdsopgaver

når hun vælger, hvad hun vil, hvordan, hvornår, med hvem osv.

Gennem socialpædagogisk praksis kan man afgive magt og give magt:
Plejepersonalet kan f.eks. støtte beboeren i selv at vælge og
bestemme i situationer, hvor beboeren uden hjælp ville miste overblik
og dømmekraft

Målet for en socialpædagogisk praksis er, at omsorgspersonen bruger
sin faglige indsigt - med respekt for sine samarbejdspartnere: de
ældre, kollegerne, de pårørende
DVD
Hr. Nielsen

Filmklip
Konflikthåndtering

Konflikter opstår
 Når mennesker ikke føler sig forstået
 Når mennesker presses over evne
- og ud over deres motivation
 Når mennesker føler sig truede på deres identitet
(deres selvbestemmelse, opfattelse og oplevelse, værdier mv.)

Socialpædagogikken har fokus på kvaliteter som
 Forståelse
 Kontakt
 Respekt
 Fællesskab
 Dynamisk omsorg (støtte selvbestemmelse – give omsorg)
Forståelse i samspillet mellem borger og
personale
Socialpædagogisk praksis handler om at skabe forståelse:

At leve sig ind i borgeren og forsøge at se situationen fra hans perspektiv
 Hvad er det mon han vil? Hvad er det han forsøger at fortælle os?
 Bruge sin indsigt og viden om borgerens liv og interesser mv.

At gøre sig selv forståelig og blive tydelig for sig selv og den anden
 Hvad er det jeg vil? Hvordan kan jeg formidle det?
 Være nærværende i kommunikationen (handle sammen med og ikke for)
 Bruge alternative kommunikationsformer og – kanaler

At sætte sig ud over ”stempler” og favoritfortolkninger
 Hvornår er Gerda IKKE utryg? Hvornår er Alfred IKKE
kontaktsvag/dominerende/medgørlig?
Observation af adfærd
Hr. XX
Hr. XX er velbefindende når:
Hr. XX er urolig og forpint når:
Kilde: Demenskonsulenten 2012
Et skarpt og kærligt blik



Socialpædagogisk praksis handler om at kunne justere sin egen del af
samspillet efter borgerens initiativer:
Skærpe blikket for borgerens initiativer…
 Når Esther tager sig til bleen…
 Når Axel bliver ved at spørge til dagens ret…
 Når Fru Vestergård i løbet af 15 min. har pillet alle servietterne fra
hinanden…
Skærpe blikket for hvornår borgeren er motiveret…
 Anna-Grethe tager selv kjolen af ved toiletbesøget kl. 17
 Nielsine søger selv op i køkkenet
Bruge sin indlevelse og viden til at forstå borgerens initiativer
 Når ”Direktøren” kommanderer og ”Elektrikeren” stikker af :o)
Det handler om

At skabe en meningsfuld hverdag for den demente

At turde forandring (ændre adfærd hos personalet)

At analysere, afprøve og reflektere

At samarbejde loyalt og bruge personalets forskelligheder
Socialpædagogisk analyse

Hvad er jeres oplevelse af problemet? Er I
enige?

Hvordan viser problemet sig i kommunikation og
konkret adfærd hos jeres demente borger - og
hos jer?

Hvad mener I er årsager til problemet? (mulige
tolkninger og årsagssammenhænge)

Hvad ved I om borgerens interesser, ønsker og
ressourcer (fysisk, psykisk, socialt og
livshistorisk)?
Socialpædagogisk plan

Hvad tror I kan skabe en positiv udvikling i borgerens
tilværelse?

Hvad vil I gerne opnå?

Beskriv hvordan I kan bruge den viden og de ideer, I har
fået gennem jeres analyse.

Udarbejd en konkret plan for jeres handlinger og planlæg
i detaljer, hvordan og hvornår handlingerne skal udøves
og hvem der udfører/samarbejder om opgaverne

Hvem er ansvarlig for planens gennemførelse,
evaluering og justering.
Meningsfuldt samvær
og gode oplevelser
Brug af minder og positive erindringer
At være mor
• Vise omsorg – moderfølelsen
• Gøremål og ansvar for familien
• Tanker og samtaler om sine børn gennem livet
Kilde: Aase Marie Ottesen
Et pædagogisk middel: kontakt-ø
En kontakt-ø er koncentreret, fastlagt og målrettet
nærværstund mellem personale og beboer, der skal give
”den gode stemning”.
TRE FASER:
Begyndelsen: startritual
Forløbet: i en tidsbestemt periode er beboer og personalet
sammen om en aktivitet (musik, massage, læse, danse,
familiealbum, se TV sammen) Aktiviteten er bestemt på
forhånd og nedskrevet i handleplanen.
Afslutning: slutritual (gentagelse af en sluthandling)
Interesse-kurv
Eksempler på interessekurv

Blomster og
planter

Fotos af blomster og planter, kataloger fra planteskoler,
frøposer eller friske blomster i kurven efter årstiden:
mælkebøtte, vintergæk eller kogler, bær og mos osv.

Familien

Fotoalbum med fotos af familien, betydningsfulde
genstande fra familielivet: gaver, smykker, køkkentøj.

Maling

Stof, pensler, maling og lign.

Læse

Romaner, digtsamlinger, ugeblade, fagblade og aviser.

Musik

Kassettebånd eller CD-èr, pladeomslag, små
musikinstrumenter

Strikketøj

Beboerens strikketøj placeres i kurven. Det kan også
være strikkede ting der kan trevles op. God ide med
strikketøj til medarbejderen.

Landbrug

Kataloger fra traktorforhandlere, billeder af landbrug,
modeller af landbrugsmaskiner, modeller af husdyr og
lign.
Kilde: Social-pædagogik og demens. Borresen,Hansen, ogTrangbæk
Tag udgangspunkt i hverdagsgøremål
Stunder
Intet fordrer ens
nærvær
Ingen påkalder sig ens
opmærksomhed
Ingen taler til en
Ingen opfordrer til
handlinger
Oase af fred, hvor der
ikke stilles krav
Kilde: Aase Marie Ottesen
At skabe den gode stemning
Citat: Hvis du er glad - så er jeg også glad
At bruge sig selv
- som redskab
Roller
Detektiv & kamæleon
Indhente oplysninger
Opstille hypoteser
Se de små forandringer
Skifte perspektiv
Møde hvert menneske forskelligt
Turde forandring
Benytte forskellige kommunikative
metoder
At bruge sig selv som redskab




Det private
Det personlige
Det faglige
Det professionelle

At passe på sig selv
At vise empati og medfølelse
At arbejde ud fra et fagligt argument
At være lydhør og give konstruktiv kritik

At være omsorgsgiver er livslang læring



10 bud på arbejdsglæde
Hvad kan jeg selv gøre for at





Lave sjove traditioner?
Vi udvikler os fagligt?
Tale om vore succeser ?
Skabe gode relationer til
mine kolleger?
Vi har en god
omgangstone?





Fra personaletoilet på et plejehjem i
Nordjylland - 2011
Give mere anerkendelse
og ros?
Overraske de andre i
hverdagen?
Hjælpe dem omkring
mig?
Lave et godt
personalemøde?
Få mere
medbestemmelse?
At arbejde efter værdier
Gensidig respekt






Jeg taler pænt til andre
Jeg bruger andres viden og
erfaringer
Jeg overholder aftaler
Jeg respekterer andres
forskelligheder
Jeg giver konstruktiv kritik
Jeg (vi) arbejder efter samme
mål
Åbenhed





Jeg er ærlig
Jeg siger min mening
Jeg siger til og fra
Jeg kan modtage faglig kritik
uden at tage det personligt
Jeg arbejder efter fælles
normer og værdier
At tale om forandring
Vi kommer nemt til at:






Tale om det, vi ikke vil have
Tale om det, der ikke virker
Tale om det, vi vil undgå
Tale om det vi ikke kan
Se uenighed som konflikt
Se forandring som noget
der kommer senere
Vi kan vælge at:






Tale om det, vi ønsker os
Tale om det, der virker godt
Tale om den fremtid, vi ønsker
Tale om det vi kan
Se forskelle som en ressource
Se forandring, som noget der
sker lige nu
Refleksion
At holde sig fagligt a jour
Tid og rum til processer
Turde forandring – afprøve - reflektere
Faglig vejledning og supervision
Værd at læse

Rolf Bang Olsen m. fl. Demens efteruddannelse af social – og
sundhedspersonale. Munksgaards Forlag

Servicestyrelsen. Håndbog om demens. Servicestyrelsen

Alzheimerforeningen. Forstå demens. Hans Reitzels Forlag 2011.

Mette Søndergaard. Demens og aktiviteter i et livshistorisk perspektiv. Systime
Academic

Mette Søndergaard. Livet i leve-bomiljø*. * kan bestilles på:
www.mettesoendergaard.dk

Mette Borresen m.fl. Socialpædagogik og demens. Styrelsen for Social service

Kirsten Gotfredsen. Forebyggelse af aggressiv adfærd - hos ældre i plejebolig.
Munksgaard Danmark.
Links:
www.videnscenterfordemens.dk
www.alzheimer.dk
www.servicestyrelsen.dk
Gruppearbejde

Hvorledes vil du tilrettelægge din pleje i
forhold til at kunne møde mennesket med
demens?

Hvad vil det betyde i praksis?
Hvad tager du med dig fra kurset ?

Gå sammen to og to

Fortæl hvad du vil ændre/være særlig
opmærksom på i din egen pleje og omsorg
fremover
Tak for opmærksomheden
Susanne Rishøj



Mail: susris@mail.dk
Tlf: 26 17 72 09
Hjemmeside: www.demenskonsulenten.dk