Verdenskrig og besættelsen af Danmark

Verdenskrig og besættelsen af Danmark
Den 9. april 1940 besatte tyske tropper Danmark. De omdelte flyverblade med overskriften ”Oprop!”, som
informerede befolkningen om, hvad der foregik. Egentlig var Danmark ikke i sig selv et mål for den tyske
hær, men Danmark var alligevel vigtigt som ”gennemgangsland”. Tyskland ønskede nemlig at besætte
Norge, og det var nemmere at gøre, når Danmark var besat først. Danmark valgte at overgive sig efter kun
få timers kamp, fordi den tyske styrke var langt større end den danske.
Hvorfor krig?
Det er umuligt at give et entydigt svar på, hvad der lå bag 2. Verdenskrig. Mange forskellige faktorer
spillede sammen og gjorde krigen mulig. 1930´erne var præget af krise, arbejdsløshed og fattigdom i hele
Europa. Mange mennesker begyndte at tvivle på de nye demokratier og tanker om frihed, som havde
præget tiden op til 1930´erne.
Ismernes tid
I Europa blev 1930´erne de store ”ismers” tid. I Rusland indførtes kommunismen, i Tyskland blomstrede
nazismen og i Italien fascismen. Fælles for disse ismer var, at de var totalitære styreformer, hvor magten lå
hos en leder frem for hos folket. Nazismen (nationalsocialismen), som hurtigt voksede sig stærk i Tyskland,
var kendetegnet ved at fokusere på det nationale fællesskab og ønske et Tyskland bestående udelukkende
af mennesker af tysk blod, renset for andre folkeslag og racer.
2. Verdenskrig
Man fastsætter normalt udbruddet af Anden Verdenskrig til 1939, hvor Tyskland under ledelse af
rigskansler Adolf Hitler angreb Polen. Dette angreb medførte, at England og Frankrig erklærede Tyskland
krig. Efterhånden som konflikten tog til, gik også USA ind i krigen, og krigen kunne ses som en verdenskrig –
en krig, som involverede hele verdenssamfundet.
Læs videre om 2. verdenskrig i Den Store Danske
I kan finde mange billeder fra krigen, som den blev oplevet i Danmark, på Frihedsmuseets hjemmeside.
Læringsmål- Krig
Når du har arbejdet med dette forløb:
• kender du vigtige kunstnere fra besættelsen og efterkrigstiden.
• kan du genkende træk i en tekst, som er typiske for perioden.
• kender du de væsentligste historiske begivenheder i perioden, og hvordan de afspejler sig i tidens kunst.
• kan du formidle din viden om historiske begivenheder til andre.
• kan du udvælge relevante analysepunkter og anvende relevante analyseredskaber efter genre.
• kan du fremstille dine egne tekster med opmærksomhed på, at de foregår i en anden tid.
Hvad ved du nu?
1. Aktivér jeres viden
Snak sammen og skriv ned:
•
Hvad ved I allerede om besættelsen af Danmark og om efterkrigstiden?
•
Hvad ved I om 2. Verdenskrig og om Danmarks rolle i krigen?
•
Kender I, eller har I hørt om nogen, der var med i krigen?
•
Kan I komme i tanker om ord eller ting, som er typiske for perioden?
•
Har I læst eller set noget, der foregår i den periode?

Hvad ved I om Danmarks krigsdeltagelse i dag?
Bare en regnvejrsaften
Opgave A
1. Lav et kort resumé af handlingen i digtet og forklar nogle af de svære udtryk med jeres egne ord. Hvem
er eksempelvis ”dødens grønne patruljer”? Og hvad menes der med ”en grå anonym armé”? Find flere
eksempler på metaforer, som henviser til krigen.
2. Brug arbejdsarket her. Sæt nu så mange ord eller korte sætninger fra digtet som muligt under hver
overskrift. Husk at skrive i hvilken strofe, ordene er fundet. I strofe 1 kan I for eksempel skrive ”tavs” og
”mennesketom” under overskriften Stilhed. I strofe 4 kan I skrive ”en bøssekolbe smadrer” og ”døden
sprøjter” under overskriften Aktivitet. Overvej herefter, hvilken virkning disse ord har på jer. Hvilke følelser
vækker de? Og hvad sker der, når de to meget forskellige kategorier møder hinanden i samme digt?
3. Hvordan skal gentagelsen ”Alt skal igen blive dit! ” forstås?
4. Hvordan fremstilles den danske modstandsbevægelse i dette digt? Er de fremstillet positivt? Underbyg
dit svar med eksempler fra teksten.
Opgave B
Skriv digtet om til en kort novelle på højst 2 sider. Overvej efterfølgende, hvordan din omskrivning adskiller
sig fra den oprindelige tekst.
Skæbne
Opgave A
1. Digtet er af en bestemt slags, som også kaldes episke eller fortællende digte. Skriv i stikordsform et kort
resumé af handlingen ud fra hver strofe.
2. Find konkrete ord i digtet, som henviser til nazismen og krigen.
3. Hvilke forklaringer gives der på, at Tykke bliver nazist?
4. Udtrykker digtet en forstående holdning til, at Tykke bliver nazist?
5. Hvis skyld er det, at Tykke får denne skæbne? Hvad tænker I om, at netop Morten Nielsen (med den
skæbne, han fik) har skrevet dette digt?
Opgave B
Omskriv digtet til en kort novelle på højst 2 sider. Inddrag ord, som knytter sig til besættelsen og krigen –
gerne de samme som i digtet. Overvej efterfølgende, hvordan din omskrevne tekst adskiller sig fra den
oprindelige tekst.
Appelsiner
Opgave A
Tal om følgende spørgsmål i jeres gruppe, og tag noter undervejs, fx i notesbogen.
1. Tag udgangspunkt i grønthandler Jonassen og beskriv, hvad han er for en person: Hvilke tanker gør han
sig om andre mennesker? Hvordan beskriver han sin kone? Hvad er hans drømme? Hvilke forklaringer giver
han sig selv på, at hans drømme aldrig er blevet til noget?
2. Tag udgangspunkt i fru Klingspuhr: Hvordan beskriver Jonassen hende? Hvilken national og religiøs
baggrund har hun? Stemmer Jonassens beskrivelse af hende overens med din egen opfattelse af hende?
Hvorfor synes Jonassen ikke, at hun skal have nogle appelsiner, selvom hun er en af hans mest trofaste
kunder?
3. Beskriv Jonassens stigende aggression imod jøderne igennem teksten: Hvordan udvikles dette had? Hvor
kommer det fra?
4. Hvorfor vælger Jonassen at give fru Nielsen to appelsiner? Og hvorfor siger han: ”Fru Klingspuhr fik ingen
appelsin”. Hvordan reagerer fru Nielsen på dette? Hvordan reagerer hendes mand, da hun fortæller ham
om episoden? Hvad kommer appelsinerne til at symbolisere? Kunne det fx lige så godt være æbler?
5. Diskuter, hvordan I forstår følgende citat fra teksten: ”Hun (fru Nielsen) stod og så ud ad vinduet. Der var
sol endnu på den anden side af gaden. På grund af Klingspuhrs karnap ovenpå nåede den aldrig mere end
det yderste af familien Nielsens vindueskarm”.
7. I teksten kan aflæses to lag: Diskuter dels, hvad folk i novellen mener om tyskernes behandling af
jøderne. Og dels, hvordan de selv forholder sig til jøderne. Hvad er forskellen?
8. Hvad synes I, er tekstens overordnede tema? Er dette tema stadig aktuelt i dag?
Opgave B
Skriv en slutning på novellen på højst 1 side. Du skal blandt andet overveje, hvad der kommer til at ske med
fru Klingspuhr. Vær bevidst om at lægge dig op ad den stil, som novellen er skrevet i.
Svar mig blæst
Opgave A
1.I digtet stiller jeg-personen en række spørgsmål. Hvem eller hvad stilles disse spørgsmål til? Og hvordan
vil I beskrive disse spørgsmål?
2.Hvordan oplever jeg-personen sit liv? Og hvad er årsagen til, at personen oplever sit liv på den måde?
3.Strofe 3 adskiller sig væsentligt i forhold til de andre strofer, og udgør dermed et brud i digtet. Beskriv
dette brud. Hvorfor inddrages der pludselig hverdagselementer som tandcreme (tandpasta) og det at holde
dagblad og spise sund mad? Hvis liv refererer det til?
4.Er der bestemte træk ved digtet, som viser noget om, at det er skrevet kort efter krigens afslutning?
5.Udtrykker digtet en positiv tilgang til tilværelsen efter krigen? Og hvordan vil I fortolke passagen: ”Alting
går i ring, går i ring”?
Opgave B
Skriv 1-2 siders dagbog ud fra jeg-personens synsvinkel, hvor han fortæller om den livskrise, han befinder
sig i og om årsagerne til denne krise.
Ørnens ret
Opgave A
1.Skriv ned, hvad du ser på billedet.
2.Hvad er dit umiddelbare indtryk af billedets stemning?
3.Lav en søgning på nettet, hvor du undersøger, hvilken betydning ørnen havde som symbol for de tyske
nazister.
4.Brug analyseredskabet BilledCirkel, og udvælg de analysepunkter, som du synes er mest relevante.
Hvorfor synes du, at netop disse punkter er væsentlige?
5.Hvordan forstår du titlen på billedet? Og hvilken symbolsk betydning har ørnen i denne sammenhæng?
Kan billedet fortolkes på en anden måde end noget med 2. Verdenskrig?
Opgave B
1.Billedet Ørnens ret er en del af en række dystre malerier, som Jorn skabte omkring 1950 med
fællesbetegnelsen Krigsvisioner. Lav et oplæg for resten af klassen, og fortæl om disse billeder. Du skal
inden dit oplæg vælge to perspektiver ud, som du vil fokusere på. Kom også ind på, hvordan billederne er
udtryk for den ekspressionistiske udtryksform. Du kan fx bruge præsentationsprogrammet MovieCut til din
fremlæggelse - her er også musikstykker, du kan bruge frit.
2.Vælg et stykke musik, som du synes passer til stemningen i billedet. Fortæl, hvorfor du synes, at det
valgte stykke musik understøtter stemningen.
Sjette maj
Som perspektivering til det, du har læst igennem forløbet her, skal du læse novellen ”Sjette maj” af Martin
Petersen. Den er skrevet i 2002 og har altså en tidsmæssig distance til begivenhederne under og efter
besættelsen.
2. Fremstillingen af modstandsbevægelsen
Overvej følgende:
• Hvordan forholder teksten sig til modstandsbevægelsen? Hvordan reagerer gruppen fx på de mange
forskellige forsøg på selvtægt, som de er vidne til? Er gruppens medlemmer fremstillet som helte?
• Hvilken viden om besættelsestiden og retsopgøret efter besættelsen har teksten givet dig indblik i?
• Overvej ligheder og forskelle mellem denne novelle og de andre tekster, som du har arbejdet med i
forløbet her. Er der forskelle, som kan forklares med, at teksterne er skrevet i hver deres historiske
periode?
Retsopgøret
Af de 40.000, som efter befrielsen blev arresteret for at være landsforrædere og værnemagere blev
omkring 13.500 idømt straf. 78 dødsdomme blev afsagt, fordi den danske regering besluttede at genindføre
dødsstraffen i Danmark med tilbagevirkende kraft, hvilket betød, at en person kunne idømmes dødsstraf
for en handling begået under besættelsen og altså på et tidspunkt, hvor dødsstraf var afskaffet i Danmark.
46 af de 78 dødsdomme blev eksekveret (udført). Blandt de dødsdømte var især danskere, som direkte
havde taget del værnemagtens grusomheder. Mange har senere kritiseret opgøret efter besættelsen for i
for høj grad at fokusere på ”almindelige” mennesker, mens politikere og lederne af større virksomheder gik
ustraffede.
Hele spørgsmålet om ansvar og skyld i forbindelse med det, som man kalder retsopgøret, diskuteres stadig i
offentligheden i takt med at ny viden om denne periode bliver tilgængelig. Dermed er der i nyere tid
kommet en stigende tendens til, at man bl.a. gennem litteratur og film forsøger at forholde sig kritisk til fx
modstandsbevægelsen og til retsopgøret i det hele taget.
Flammen & Citronen
1944. Vi befinder os i det besatte København. Mens resten af landet håber, at krigen snart får ende, er
modstandsfolkene ’Flammen’ (Thure Lindhardt) og ’Citronen’ (Mads Mikkelsen) Holger Danske gruppens mest effektive
våben, skarpt holdt til ilden af politichef Winther (Peter Mygind). Da Flammen beordres til at henrette sin kæreste, Ketty
(Stine Stengade), kommer han imidlertid i tvivl. I kampen for landets frihed er zonerne grå, og det bliver sværere og
sværere at finde grænsen mellem venner og fjender…