Zone-nyt 60-6korrektur.pdf

zone
26. årgang
■
nyt
August 2013
■
Nr. 60
Randers og Zone -Redningskorpset
under besættelsen 1940 - 45
For manden har ordet
Kære medlemmer
Indhold
Forsøgsvist udsendes august-nummeret af ZONENYT som et temanummer om Randers og ZoneRedningskorpset under besættelsen. Såfremt
forsøget falder heldigt ud, er det tanken hvert år i
august at udvælge et tema, typisk en bestemt station, med henblik på at vi kan få formidlet meget
mere af den viden vi har om ZR, end det er muligt i
enkeltstående artikler. Dette nummer er pga. den
store stofmængde ekstraordinært på 24 sider.
Zonen i Randers..........................................3-5
Materiel i Randers.......................................6-8
Hverdagsliv..................................................... 9
Krig og besættelse................................. 10-11
Entreprenørarbejde.................................12-14
Monospar i Randers.................................... 15
Temanummeret er i nogen grad tilegnet Poul Christian Jensen, i daglig tale kaldet PC, som døde 5.
juni i år. PC var søn af Christian Jensen, grundlægger af Zonen i Randers. PC
følte, at ZR svigtede hans familie, som havde ofret alt for Zonen, hans storebror var blevet dræbt i tjenesten, familien blev trukket gennem en ydmygende konkurs og mistede alt hvad den ejede, mens ZR overtog Zone-stationen
for en slik. PC vendte ZR ryggen og blev i 1955 ansat som redder ved Falck
i Holstebro. I 1961 blev han udnævnt til stationsleder i Kjellerup og i 1967 til
stationsleder i Holstebro, hvilken stilling han bestred til sin pensionering i 1991.
I mange år har vi i Zone-Redningskorpsets Venner haft kontakt med Poul Jensen, og han har altid beredvilligt stillet sin store viden om korpset til rådighed,
således at Randers-stationens historie i dag er en af mest veldokumenterede.
PC’s opgør med ZR i 1952 betegnede han som en af de mest afgørende episoder i sit liv, men tale om det ville han helst ikke. Jeg havde glædet mig til at
han skulle se dette temanummer, men sådan skulle det altså ikke gå.
Jeg håber temanummeret vil interessere dig.
Dyreredning............................................ 16-17
Vagtværn................................................ 18-19
Sabotage og Schalburgtage............... 20-23
Befrielsen...................................................... 24
Med Zone-hilsen
Frederik Madsen, formand
Forfatteren Anders Georg og
Poul Christian Jensen som
10-årlig i 1939. Anders Georg
var medforfatter til bogen
”Redningskorpsene Arbejder”
og boede i den forbindelse i
sommeren 1939 på
Zone-stationen i Randers for at
kunne følge med i arbejdet.
zone
nyt
udgives af Zone-Redningskorpsets
Venner
Grøndals Parkvej 60
2720 Vanløse
info@zone-redningskorpset.dk
www.zone-redningskorpset.dk
Redaktion:
Frederik Madsen, formand
tlf. 40 43 02 50
Oplag og tryk:
700 eksemplarer.
Grafisk Hus, Hedensted
Forsiden:
Udgivet i samarbejde med:
Randers Amts Historiske Samfund
Teknisk Museum:
Foreningens virke er knyttet til Danmarks Tekniske Museum i Helsingør.
www.tekniskmuseum.dk
Zone-station Helsingør:
Georg Tegne-Hansen, tlf. 48 79 46 05
Zone-station Holbæk:
Bjarne Hansen, tlf. 59 43 52 85
Zone-station Gelsted:
Medlemsskab:
Zone-Nyt udsendessåledes:
PBS:
Disclaimer:
Kr. 225 årligt ved betaling til
konto 3306 3 58 86 29
Medlemmer i Danmark kan
tilmelde sig PBS via
foreningens hjemmeside.
Medlemsservice:
Ingelise Nielsen
tlf. 30 63 75 36
medlemsservice@
zone-redningskorpset.dk
Børge Andersen, tlf. 22 47 98 95
Tilskadekomne bygningsarbejdere fra togsabotagen ved Floes afhentes på Randers banegård 5. april 1945.
Se også side 23.
2
I
August 2013
Ultimo april, august og november.
Deadline er den 1. i disse måneder.
Al tekst i Jeg-form er redaktørens
ord, medmindre andet er anført.
Arbejdet med at producere ZONENYT er som alt andet arbejde i ZoneRedningskorpsets Venner frivilligt
og ulønnet. Redaktøren modtager
meget gerne indlæg og fotos fra
læserne, men forbeholder sig ret til
at ændre/redigere i modtaget tekst.
Fremsendelse af sådant materiale
tages som udtryk for, at det kan
benyttes uden vederlag.
“Zonen” / “Zone-Redningskorpset”
/ og “ZR” betyder det samme og
anvendes vilkårligt.
Eftertryk tilladt mod kildeangivelse.
zone-nyt
Stationshistorie
Zonen i Randers
I 1906 etablerede Sophus Falck
Redningskorpset for København
og Frederiksberg. I 1922 begyndte
korpset at slukke brande, og i årene
herefter udbyggedes et net af såkaldte Zone-Brand-Vagter over det
meste af Danmark. Nogle af disse
var ejet af private vognmænd,
som var med i Falcks organisation
på en slags franchise-basis. I 1926
døde Sophus Falck, og der opstod
stridigheder mellem 2. generation
af Falck-familien og ejerne af ZoneBrand-Vagterne på Lolland-Falster.
Det førte til dannelsen af Zone-Redningskorpset - Falcks største konkurrent til dato. Frem til udgangen af
1962 kæmpede de to redningskorps
Falck og Zonen en indædt konkurrence, indtil Falck per 1. januar 1963
overtog aktierne i Zone-Redningskorpset.
ZR var fra etableringen i 1930 i høj
grad baseret på Falcks oprindelige forretningsmodel med private
vognmænd, præcis som Dansk
Autohjælp fungerer i dag. Opgaven var ikke mindst at få etableret et
net af landsdækkende autohjælpsstationer, så man kunne tilbyde
autohjælp ”Fra Skagen til Gedser”. ZR tog kontakt til vognmænd i
zone-nyt
provinsen, der i forvejen havde en
ambulance eller en kranvogn, og
allerede i 1933 kunne ZR erklære
sig ”landsdækkende”. Du kan læse
mere om alt dette i bogen ZoneRedningskorpset i Danmark.
Zonen kommer til Randers
I Randers blev det lørdag 28.
maj 1932 proklameret, at ZoneRedningskorpset var etableret og
abonnementstegningen startet.
For ambulancernes vedkommende var korpset trådt i samarbejde
med vognmand Christian Jensen,
Vestergade 59, indehaver af vognmandsfirmaet P.C. Jensen, og for
autohjælpens vedkommende med
Sophus Nellemann.
Ret hurtigt kom dog også autohjælpen ind under Christian Jensen, og
i de følgende år opbyggede han
en af Danmarks største og mest moderne Zone-stationer med mange private abonnenter og aftaler
med kommunerne om udførelse
af sygekørsel foruden en betydelig entreprenørafdeling, der til dels
blev drevet i samdrift med Christian
Jensens vognmandsforretning. Allerede i 1934 og i 1945 måtte der foretages udvidelser, ligesom der under
Billedet herunder med materiel og mandskab i Randers er fra ca. 1940. Kranvogne
og entreprenørmateriel var placeret i garager overfor.
August 2013
I
3
Stationshistorie
Trækpapir udgivet af ZR Randers ca. 1933
Randers-tryksag fra 1938
Christian
Jensen
logo,
monteret
foran på
de fleste
køretøjer
og efter besættelsen blev oprettet
stationer i Allingaabro, Hadsten og
Rønde.
14. april 1938 var Christian Jensens
18-årige søn Knud blevet elev ved
ZR i Odense. Under en udrykning 11.
juni 1938 led familien det smertelige
tab at miste sønnen, der omkom
ved en færdselsulykke under udrykning. I Randers samlede reddere
ind til en mindeplade med Knuds
billede, som i dag er ophængt i
museet, og formentlig på Christian
Jensens foranledning blev der udgivet en drengebog ”Redningskorpsene Arbejder” som netop handler en
reddereleven Knud, der ender med
at omkomme under udrykning.
Om Christian Jensen har fhv. redder Oluf Pedersen fortalt, at han gik
meget op i, at materiellet var 100
procent i orden. Hver gang noget
havde været brugt, skulle det sættes i stand, så det var klar til næste
opgave. Han betegner Christian
Jensen som en striks herre, der
kunne finde på selv at kontrollere,
om ambulancen var ren Der måtte
aldrig mangle mandskab og materiel.
Christian Jensen erklæres konkurs
Omkring 1950 kom Christian Jensen
i økonomiske vanskeligheder. Materiale i museets arkiv tyder på, at det
ikke var driften af Zone-stationen,
der var problemet, men derimod
vognmandsforretningen. Christian
Jensen, der tidligere havde hjulpet
ZR med en økonomisk håndsrækning i ny og næ, fik nu oparbejdet
en gæld til ZR, der forgæves forsøgte ved forskellige oplæg at få
Christian Jensen til at afstå Zonestationen, hvilket ikke lykkedes.
Onsdag 25. juni 1952 - umiddelbart
efter stationens 30 års jubilæum
- blev en skæbnesvanger dag for
familien. Ved et møde på landsretssagfører Pagter Kristensens kontor
i Randers med deltagelse af ZR’s
direktører Hare og Wiboltt samt kontorchef Bille måtte Christian Jensen
erklære sig ude af stand til at betale
sin gæld, og ZR indgav konkursbegæring mod ham. ZR havde kr.
75.000 til gode, og der var 4. juni
1952 foretaget indsættelsesforretning i en af Christian Jensens biler. I
sin redegørelse til skifteretten anførte Pagter Kristensen bl.a....Hertil kommer, at Fallenten gennem en Række
uheldige Automobilhandler har sat
Penge til, og endelig har Fallentens
Sygdom været et meget stort Handicap for Fallenten, idet Fallentens
Fraværelse fra den daglige ledelse
har medført, at Virksomhederne
gennem de senere Aar har været
belastet med for store Driftsudgifter i
Forhold til Indtægterne. I forbindelse
med den efterfølgende gennemgang af forholdene i forretningen
kunne det konstateres, at der ikke
havde været styr på bogføringen
og et notat fra 1953 angiver, at der
måtte være blevet stjålet penge
fra Christian Jensen. ZR overtog
stationen og driften og skulle bl.a.
genforhandle kontrakterne med 35
kommuner om sygekørsel.
Christian Jensen var på det tids-
Eksempel på kombinationen af at yde gode
gerninger og at markedsføre ZR som humanitær institution
Til højre er Randers Brandvæsen og ZR rykket ud til brand i en godsvogn med tørvestrøelse på Randers Banegård 24. maj 1944.
4
I
August 2013
zone-nyt
Stationshistorie
punkt 64 år. Sammen med hustruen
Sofie Jensen ”Fie” blev han boende
i en lejlighed i ejendommen i Vestergade 59 (som i forbindelse med
konkursen blev overtaget af ZRs
direktør Harald Neumann i Ringsted) og ZR sikrede ægteparret en
pensionsordning, der kom til at løbe
helt til 1994, idet ”Fie” Jensen blev
100 år.
ZR overtager stationen
Efter ZRs overtagelse af stationen,
indtrådte forskellige forhold, som til
dels svækkede ZR’s position i Randers. Falck havde oprettet station i
Randers i 1938 og havde efterhånden fået etableret sig som en betydelig konkurrent. Noget kan tyde
på, at ZR ikke evnede at stille med
en stationsleder, der kunne matche
Falcks legendariske leder Ove Petersen. I kampen for at sikre ZR’s position havde Christian Jensen haft et
meget tæt samarbejde med Randers Brandvæsen som betød, at ZR
rykkede ud til alle brande i Randers
og i vidt omfang assisterede brandvæsnet, uden i følge Poul Jensen
at få nogen form for betaling for
det. I 1958 overtog Falck brandslukningen i Randers og hermed var
der sat en effektiv stopper for den
reklame og goodwill, ZR høstede af
samarbejdet med brandvæsnet.
Da Falck per 1. januar 1963 overtog
ZR, var Randers-stationen dog fortsat omsætningsmæssigt den største i Jylland. Abonnementsporteføljen androg kr. 419.000, svarende
til kr. 3,20 per indbygger, hvilket var
ganske pænt efter jyske ZR-forhold,
Materiellet bestod af fire ambulancer, tre kranvogne, en entreprenørvogn, en katastrofevogn, to donorvogne samt et antal blokvogne m.v.
Falcks nuværende redningsdirektør Lars Vester, søn af Ove Petersen,
var knap seks år, da sammenslutningen fandt sted. Han har fortalt,
at han sammen med sin far og
nogle reddere havde taget opstilling på trappen på Falck-stationen
på Hadsundvej, da Zone-kortegen
ankom til Falck-stationen nytårsdag
1. januar 1963. Han følte dengang,
at det var et sølle syn, og han fik lidt
ondt af Zone-folkene. De kom i et
par få nedslidte vogne og entreprenørkranvognen blev trukket efter
en anden kranvogn. Af en Falckoversigt over vogne og materiel
overtaget fra ZR Randers fremgår,
at ud af en vogn- og materielpark
på 17 enheder, skulle halvdelen
afhændes, mest pga. dårlig stand.
Men Zone-folkene gled hurtigt ind i
fællesskabet på Falck-stationen, og
de var gode kollegaer og dygtige
redningsfolk, siger Lars Vester. Ikke
mindst kunne de deres kram med
entreprenørarbejde og i de følgende år kørte et fast hold og udførte
mange forskellige opgaver, bl.a. installation af rulletrapper i varehuse,
reparation af færgelejer etc. FalckZonens arbejde med entreprenørarbejde blev afviklet fra begyndelsen
af 1970’erne.
Poul og Knud Jensen på en af farens ambulancer omkring 1932
Redningskorpsene arbejder fra 1939 er en roman baseret på Knud, der blev dræbt under
udrykning i 1938. Det er ikke Knud Jensen på
billedet, men Kaj Rasmussen, der senere blev
redningsinspektør ved Falck i Aalborg.
ZR Randers omkring 1960.
zone-nyt
August 2013
I
5
Vognhistorie
ZR-Randers - en mønsterstation
Zone-stationen i Randers var beliggende i Vestergade 59 og var ved
besættelsen i 1940 en af Danmarks
største og flotteste stationer med
det nyeste materiel, der kunne
opvises. Personalet var ansat hos
stationens ejer, direktør Christian
Jensen, der også ejede ejendommen og materiellet. I løbet af besættelsen blev tildelingen af benzin
begrænset, så man måtte indføre
gengas på køretøjerne.
Ambulancer og katastrofevogn kørt frem
Chevrolet 1931 kranvogn
6
I
August 2013
Redderne Børge Sass og Eigil Petersen foran stationens stolthed, en La Salle 1930 katastrofevogn
zone-nyt
Vognhistorie
Vagtstue og
alarmering
En offentlig alarmcentral fandtes ikke. Når
der var brug for hjælp, måtte anmelderen
oplyse telefoncentralen om udrykningen
skulle komme fra Falck eller Zonen. Derfor
gjaldt det for begge redningskorps om
gennem agitation og gode gerninger at
få slået sit navn fast i publikums bevidsthed. Når vagtmesteren havde modtaget
alarmen, kunne han alarmere mandskabet via højttalere og aktivering af lys i
alarmtavlen, som var ophængt i garagehallen.
Ford V8 1936 ambulance. Billedet er fra før besættelsen.
Vagtmesteren ved telefonen i vagtstuen i
Randers. Billedet er fra 1948.
Trods rationeringer og mangel på
biler, fik stationen i februar 1942 leveret denne spritnye amerikanske Ford
Mercury fra samme år.
zone-nyt
Alarmtavle i garagehallen.
August 2013
I
7
Vognhistorie
Gengas
Opel Super Six ca. 1938 personvogn
Redder Folmer Kolding har måttet standse
ambulancen for at røre i gløderne og fylde
mere brænde på
Redder Aage Petersen ”Skipper” et ikon
blandt Zone-reddere i Randers, foran kranvogn med gengasgenerator.
En gasgenerator virkede som en almindelig
kakkelovn. Man skulle fyre med brænde, så
motoren kunne suge luft ind fra gasgeneratoren, som indeholdt uforbrændt gas fra
træet, som gav bilens motor energi. Brændstoføkonomien var meget dårlig i gasgeneratorer, der skulle bruges ca. 2,5 kg træ for
at opnå en virkningsgrad svarende til 1 liter
benzin.
8
I
August 2013
Redningsmateriel i garagehallen i pinlig orden
zone-nyt
K r ig og besættelse
Sct. Stefans Kirken
med Zonens køretøjer
i forgrunden
Hverdagsliv under besættelsen
Poul C. Jensen pudser vinduer
ZR-direktør Johannes Hare besøger
”Fie” og Christian Jensen i deres
sommerhus på Mols i pinsen 1944.
De to familier bevarede et nært forhold gennem hele livet, også efter
1952. De mange udklip vi har om
Randers er i høj grad ”Fie” Jensens
fortjeneste, idet hun troligt har samlet alt om ZR på gule ark og fået det
indbundet i flotte scrapbøger.
Nytårsaften 1944. Fra venstre Aage Petersen ”Skipper”, Folmer Kolding,
ukendt, ukendt, Eigil Petersen.
To reddere og en barnevogn. Til
højre Hans Christiansen
Kontorassistent Alice Vestergaard,
”Zone-babsen”.
Velgørenhed i samarbejde med Randers Brandvæsen
zone-nyt
August 2013
I
9
K r ig og besættelse
Poul Børglum
- redder og frihedskæmper
Formentlig ZR Randers’ første udrykning i anledning af besættelsen
Redningskorpsene måtte kun anvende den
tildelte benzin til redningsarbejde, og derfor
krævede en kørsel som denne politiets tilladelse
Hos Falck Randers havde man en
dygtig og afholdt redder Poul Tarte
Børglum, som var involveret i frihedskampen. Han ydede en betydelig
indsats som sabotør, og var med fra
den tidlige frihedskamps begyndelse, selvom han vidste, at han led af
en kronisk nyrebetændelse og havde fået besked om at skåne sig selv.
Ansættelsen hos Falck i Randers gav
Børglum problemer, fordi hans kollegaer ikke kunne tie, som det hedder
i de efterladte papirer, og Børglum
blev herefter redder ved ZR i Ran-
ders. Han var imidlertid eftersøgt af
Gestapo og måtte gå under jorden,
muligvis ved ZR i København, idet
han forgæves søgte ind ved Falck i
København. I et brev til Falcks ledelse
i København forsøger en redningsfører i Århus at gå i forbøn for Børglum
for at han skal opnå ansættelse,
men det lykkes ikke. Efter ophøret af
besættelsen kom Børglum tilbage til
ZR Randers, men han søgte og fik et
nyt job udenfor redningskorpsene.
Han nåede dog aldrig at tiltræde
den nye stilling, idet han 24. april
15. april 1944 skete en grusgravulykke på Hornbæk Cementvare og Mørtelfabrik, hvorved en arbejder blev dræbt. Billedet af Falcks og Zonens køretøjer på
ulykkesstedet findes i Børglums scrapbog, og han har derfor utvivlsomt deltaget
i redningsarbejdet, men om han på dette tidspunkt var sprunget fra Falck til Zonen vides ikke.
Gasmasker
I forbindelse med besættelsen blev der indført regler om husvagter i etageejendomme, og de skulle udstyres med gasmasker, fordi myndighederne
frygtede, at giftig gas skulle blive anvendt mod civilbefolkningen i en krigssituation. ZR havde sikret sig ikke mindre end 150.000 gasmasker i Tyskland og
var blevet autoriseret til at forestå fordeling af og instruktion i gasmaskerne.
Artiklen er fra Randers Dagblad 14. oktober 1940 og annoncen fra Socialdemokraten 16. oktober 1940.
10
I
August 2013
zone-nyt
K r ig og besættelse
1946 afgik ved døden knap 36 år gammel. En overlæge på Centralsygehuset i Randers afgav i 1961
erklæring om, at Børglums sygdom og død havde
årsag i hans arbejde i frihedsbevægelsen, og i
1969 blev hans enke tildelt en livsvarig hædersgave
i henhold til lov om erstatning til besættelsestidens
ofre. Børglum er nu søgt optaget på den officielle
liste over danske frihedskæmpere. (Oplysninger
til denne artikel stammer fra Finn Børglums sagsakter hos Arbejdsskadestyrelsen, som Zone-Redningskorpsets Venner med tilladelse fra sønnen
Finn Børglum har fået adgang til. Oplysningerne er
bragt i ZONE-NYT med Finn Børglums tilladelse.)
Isvintre
Vintrene under besættelsen var barske, og
det kunne være svært at få hjælpen frem.
Øverst er en patient blevet befordret med
slæde til ambulancen. Redder Oluf Pedersen ”Bette Wolle” står ved slæden. Nederst
har redder Hans Christiansen sine udfordringer med at forcere snemasserne.
Redder
Poul Tarte Børglum
Poul Børglum på dyreredning med Zonens dyreambulance i Tustrup sommeren
1944. Senest i sommeren 1944 må han således være gået over til ZR.
Fra omtalen af Børglums begravelse
29. april 1946
zone-nyt
August 2013
I
11
Entreprenørarbejde
Kedeltransport for ”Kronjyden”
Ved siden af redningsopgaverne,
var det dengang almindeligt, at
redningskorpsene påtog sig entreprenøropgaver, og ikke mindst ZR
i Randers havde man en betyde-
12
I
August 2013
lig aktivitet på dette område. Det
gjaldt om at være dygtig og om
masser af håndkraft, for materiellet
var primitivt og bestod stort set kun
af donkrafte, blokke og klodser.
zone-nyt
Entreprenørarbejde
Mandag 15. juli 1943 påtog ZR i
Randers sig at transportere en
25 tons tung kedel fra Randers
banegård til Kødfoderfabrikken
”Kronjyden”som lå syd for Assentoft
ned mod Randers Fjord. Billederne
viser, hvordan man med simple
donkrafte og blokke per håndkraft
zone-nyt
fik tippet jernbanevognen, så tanken kunne trækkes over på blokvognen for derefter at blive fragtet
til kødfoderfabrikken. Ved ankomsten måtte man igen med donkrafte løfte kedlen ned og trække
den på plads.
August 2013
I
13
Entreprenørarbejde
Niels Ebbesens Eg
I foråret 1944 omtaler flere aviser, også
udenfor Randers, at ZR har fået til opgave
at fælde en 1.000 år gammel eg i Floes
skov mellem Randers og Grenå, som af
grev Danneskjold var solgt til Hadsund
Savværk og Trævarefabrik. Egens navn
stammede fra et sagn gående ud på, at
Niels Ebbesen bandt sin hest til egen, da
han 1. april 1340 dræbte den kullede greve, grev Gerhard af Holsten, der opholdt
sig i Randers. I følge aviserne måtte ZR
køre seks gange med fire tons vogne for at
fragte egen til Randers, hvorfra den skulle
videre til Hadsund. Alene et stykke af stammen vejede seks tons.
14
I
August 2013
Rangermaskine og to vogne
afsporet
Ved 20-tiden om aftenen den 19.
april 1944 skete der på Tørvebryggen vest for Sønderbro et alvorligt uheld, idet en rangermaskine
og to vogne blev afsporet ved et
sporskifte. Rangermaskinen og
en vogn løb helt af sporet og borede sig ned i sandet. Arbejdet
skulle foregå i løbet af natten, og
fra ZR og Banegården måtte man
indhente politiets tilladelse til at
tænde katastrofebelysningen. I
løbet af natten fik man flyttet de to
vogne og om morgenen kom rangermaskinen på plads.
zone-nyt
Flyve-Ambulance-Tjenesten
Monosparen i Randers
I 1939 indkøbte Zone-Redningskorpset Danmarks første ambulancefly,
en to-motoret engelsk Monospar.
Oprindeligt var det tanken, at flyet
skulle anvendes til hurtig transport
af patienter fra Danmarks mange
små øer, men flyveambulancetje-
nesten fik meget større udbredelse
og sikrede ZR meget anerkendelse.
Da tyskerne besatte Danmark 9.
april 1940, blev civil flyvning forbudt,
men i september 1940 fik ZR igen flyvetilladelse.
Redder Ejgil Sloth foran Monosparen
Patienten afhentes i ambulance
Maskinen lastes med proviant, som på vejen tilbage til København skal nedkastes til
besætningerne på indefrosne skibe. Forrest
tv. radiotelegrafisten Jørgen Grothum Bergh,
bag ham Christian Jensen og i uniform redder Ejgil Sloth, begge Randers.
zone-nyt
August 2013
I
15
Dyreredning
Løsslupne dyr indfanges
af ZR
Dyreredning forbindes almindeligvis med bjærgning
af dyr fra moser m.v., samt rejsning og transport af
syge dyr. Den slags opgaver var der masser af under
besættelsen, ikke mindst fordi heste i nogen grad
overtog bilens rolle. Eksemplerne her på siden viser,
at ZR Randers foruden de mere almindelige dyreredninger også blev anmodet om assistance i en række
specielle tilfælde.
Kranvogn med dyreambulance, foto ca. 1942
16
I
August 2013
zone-nyt
Dyreredning
Udrykning til banegården. Teksten er fra Socialdemokraten 29. september 1944
Endnu en udrykning til en ko på
banegården i 1944. ZR-direktør
Christian Jensen med lang frakke
og hat står bagest i billedet. Teksten er fra Amtsavisen 9. oktober
1944.
zone-nyt
August 2013
I
17
Den politiløse tid
ZR organiserer vagtværn i Randers
Tirsdag 19. september 1944 overfaldt tyskerne det danske politi og
sendte de tilfangetagne betjente
i koncentrationslejre i Tyskland. De
betjente der undslap, gik under
jorden, og Danmark var herefter uden politi. I mange byer blev
det redningskorpsenes opgave at
organisere et kommunalt vagtværn, og i Randers blev opgaven
overdraget til Zone-Redningskorpset. Vagtværnets folk blev udstyret Zone-kasket og med armbind
med Randers’ byvåben. Der blev
indrettet lokaler på Rådhuset, og
Kaj Aagesen blev engageret som
Amtsavisen 17. oktober 1944
Vagtværnet oprettes ved et møde i Haandværkerforeningens lokaler 26.
oktober 1944. Fra venstre Ekspeditionssekretær Rønne, Randers Kommune,
ZR-direktør Christian Jensen, ZR-inspektør Harald Lund Jensen, leder af
vagtværnet, ZR-inspektør Kaj Aagesen, bogholder Holting og ZR-Inspektør
Finn Them.
De nyansatte vagtværnsfolk bydes velkommen og modtager instrukser 26.
oktober 1944.
Parade foran rådhuset i forbindelse med overgivelse af vagtværnet til politiet 17. maj 1945
18
I
August 2013
zone-nyt
Den politiløse tid
leder af vagtværnet, der trådte i
funktion 26. oktober 1944. Udklip viser, at ZR på eget initiativ agerede
vagtværn før denne dato. Der blev
ansat 35 vagtmænd og fire ledere
og desuden kunne en udrykningsstyrke på hver seks mand tilkaldes
fra både Falck og ZR. Disse styrker
blev dog nedlagt igen 1. februar
1945, da Arbejdernes Fællesorga-
nisation havde ønsket, at vagttiden for styrkerne blev nedsat fra 12
til otte timer. I stedet blev vagtværnet udvidet med 18 mand.
Efter befrielsen 5. maj 1945 blev
vagtkorpset overgivet til politiet ved
en parade foran rådhuset med
deltagelse af Randers’ borgmester
Christian Sørensen.
Kaj Aagesen, Christian Jensen og Randers borgmester
Christian Sørensen ved afskedsparaden 17. maj 1945.
Nogle af styrken var blevet indrulleret i modstandsbevægelsen i Randers, men 47 mand blev antaget under politiets kommando til bevogtningsopgaver.
En vagtværnsmand på arbejde. Opgaverne bestod som
udgangspunkt i at ”Opretholde Ro og Orden” men også
færdselsforseelser blev påtalt.
zone-nyt
August 2013
I
19
Udr ykninger
Sabotage og Schalburgtage
Under besættelsen var Randers en by præget af små og
mellemstore virksomheder. Flere af dem producerede krigsvigtigt materiel til tyskerne, og derfor var byen, navnlig i de
sidste krigsår, hærget af sabotage og schalburgtage. Det
tætte samarbejde mellem Randers Brandvæsen og ZR betød, at ZR blev tilkaldt til de fleste opgaver sammen med
brandvæsnet, og derfor har vi et meget omfattende ma-
teriale af både udklip og billeder, som kunne bære et helt
hæfte i sig selv. De følgende sider viser et udpluk af vores
materiale. De historiske oplysninger i museets samlinger er
suppleret med materiale fra bogen Randers i Besættelsestiden, udgivet af Historisk Samfund for Randers Amt 1983 og
med materiale fra nettet.
Onsdag 30. august 1944 fik Randers for alvor krigen at mærke, da en engelsk maskine i vanskeligheder tabte en 500 lbs minebombe på marken ved Vorup. Seks blev dræbt, 30 blev såret, 100 ejendomme blev beskadiget.
Natten til onsdag 13. september 1944 var den gal igen. Torsdag 7. september havde modstandsbevægelsen sprængt P. Mathiesens Skibsreparationsværksted og Vandrehjemmet ”Bettysminde”, og knap en uge senere kom modreaktionen i form af
schalburgtage mod købmand Kjær Knudsen og Køsters Boghandel i Rådhusstræde, der blev sprængt med en sådan kraft, at
hele gaden blev ødelagt. Billederne viser ZRs arbejde med slukning og afdækning.
20
I
August 2013
zone-nyt
Udr ykninger
Torsdag 14. september 1944 fortsatte modstandsbevægelsen med at sprænge Stegepandefabrikken Strømmen, mandag 9.
oktober gik det ud over kanoner på Markedsgade Skole og onsdag 18. oktober likvideres den nazistiske restauratør Landry
Nielsen. Kort forinden havde restaurant ”Bodega” i Brødregade nægtet at tage imod en bestilling på en fest, Landry Nielsen
ville holde, og lørdag 21. oktober blev ”Bodega” som hævn schalburgteret så voldsomt, at ejendommen omdannedes til en
ruindynge.
Sabotagen blussede nu voldsomt op med aktioner navnlig i november 1944 og februar 1945. Efter at der faktisk havde været
en pause i schalburgtagen, bortset fra fredag 8. december, hvor det var gået ud over forlystelsesstedet ”Nørreriis”, blev Randers
Teater i Østergade totalt ødelagt fredag 23. februar 1945, og den 24. gik Dansk-Svensk Staals isenkramforretning på hjørnet af
Nørregade og Fabriksgade op i flammer.
zone-nyt
August 2013
I
21
Udr ykninger
Schalburgtagen fortsatte torsdag 15. marts, hvor to af vagtkorpsets folk blev holdt op af revolvermænd, mens de placerede bomber i Socialdemokratens bygning i Østergade 10. To
blev dræbt. På billedet til venstre er ZR ved at befri typograflærling Jørgen Christiansen, der blev næsten fuldstændig
begravet. De øvrige billeder er ligeledes fra arbejdet med at
redde kvæstede ud af ruinerne.
22
I
August 2013
zone-nyt
Udr ykninger
Torsdag 5. april 1945 løsnede modstandsbevægelsen togskinnerne ved Floes på strækningen Randers - Ryomgaard med det
resultat, at et tog med arbejdere til Tirstrup Flyveplads blev afsporet. Både Falck og Zonen sendte katastrofeudrykning og ambulancer til stedet, men p.g.a. antallet af ofre - 40 mand - blev der i hast arrangeret et særtog til Randers med de tilskadekomne,
som herefter fra banegården kunne blive transporteret i ambulancer til Randers sygehus. Se også bladets forside.
zone-nyt
August 2013
I
23
Zone-parade
på befrielsesdagen
5. maj 1945
På befrielsesdagen lørdag 5. maj 1945
blev Dannebrog hejst over Zone-stationen,
og der afholdtes parade i gården.
Fra venstre Christian Jensen, Kaj Aagesen,
Henry Christiansen, ukendt, Harald Lund Jensen,
ukendt, Aage Petersen, Eigil Schiøtt,
Alfred Ring Jensen, ukendt, ukendt, ukendt,
Erik Jensen, Christian Foged, Oluf Pedersen,
Niels Øvlisen og Eigil Petersen.