docÅrsskrift 2012 - Foreningen Jysk Børneforsorg
download 
Report Transcription
Årsskrift 2012 - Foreningen Jysk Børneforsorg
Jysk børneforsorg Fredehjem Årsskrift 2012 Årsskrift 2012 Foreningen Jysk børneforsorg/Fredehjem Redaktion Lars Bundgaard (ansv. redaktør) Rikke Hansen Bent Ulrikkeholm Jysk børneforsorg/Fredehjem Indhold Jysk børneforsorg/Fredehjem er en sammenslutning af Jysk børneforsorg, der under navnet »Kvindehjælpen« blev påbegyndt i Aarhus i 1906 af Ellen Schepelern, og »Fredehjem«, der blev påbegyndt samme år af pastor Jørgen Chr. Berthelsen i Harboøre. Jysk børneforsorg/Fredehjem har som formål, som en del af folkekirkens diakoni, at udøve pædagogisk og støttende arbejde for svagt stillede børn, unge og familier. Formålet søges realiseret gennem driften af en række tilknyttede institutioner, der samarbejder med offentlige myndigheder, og gennem oprettelse og drift af socialpædagogiske alternativer. Mangfoldighed i foreningen 3 Menneske først 4 Farvel og Goddag til Hovedbestyrelsen 5 Sekretariat Det, der skulle til Når vinden vender Når hjemme gør ondt 6-7 8 9-11 Sammen og hver for sig 12-13 En stjerne på “potten” 14-16 www.jyskborneforsorg.dk 17 Et hjem væk hjemmefra 18-19 20-21 Journalist Ellengården · Bethesdavej 81 · 8200 Aarhus N Der må gerne ske noget andet www.ulrikkeholm.com Tlf. 8616 7699 · fax 8616 7655 Fotos mail@jyskborneforsorg.dk Jysk børneforsorg/Fredehjem - sekretariat og hovedbestyrelse 22 Rikke Hansen Bent Ulrikkeholm og privat udlån www.jyskborneforsorg.dk Institutionsfortegnelse 23 Produktion dimenzions.dk Fo rs i d e f o t o s : Bo og Jobuddannelsen i Horsens er rammen om en række unges bolig og virksomhedspraktikker i en længere periode. Målet er, at de unge skal støttes mod en voksentilværelse på egen hånd og med en afklaret erhvervsevne. På forsiden ses Teresa, Camilla og Morten. www.boogjobuddannelsen.dk Hovedbestyrelsens formand ”Vi har frivillighedsaspektet med os helt fra foreningens start”. MANGFOLDIGHED I FORENINGEN Af Jette Hansen, formand I Jysk børneforsorg/Fredehjem tænker vi i mangfoldighed frem for ensretning. Blandt andet derfor er vore tilbud også vidt forskellige. Det gælder både i forhold til opgaver, den måde de løses på, men også i forhold til medarbejdere. Vi har en forstandergruppe, der byder på mangfoldighed med hver deres kompetencer, og netop denne mangfoldighed på flere planer ser jeg som en styrke for foreningen. Vi er altid parate til at gå i dialog om nye tiltag, når det drejer sig om fagområder, hvor vi har noget at tilbyde. Et nyt tilbud skal holdningsmæssigt også passe ind i foreningen og i det kristne menneskesyn, der er med til at tegne foreningens værdigrundlag. I de elevportrætter, som præger dette årsskrift, vil I netop kunne læse om mangfoldighed i form af vidt forskellige tilbud i foreningen, og I vil møde børn, unge og familier med hvert deres billede. Jysk børneforsorg/Fredehjem har som forening en vifte af forskellige tilbud. Mangfoldigheden er med til at gøre foreningen mindre sårbar, og vi kan favne bredere. Vi tilstræber, at foreningens tilbud kendes på høj kvalitet. Jette Hansen Vore medarbejdere skal være fagligt dygtige, men de skal også have et menneskesyn, der giver plads til den enkelte, et menneskesyn der fokuserer på det hele menneske med dets styrker og muligheder. Udvikling af foreningen Vi ser det som en styrke, når vi i de enkelte tilbud udnytter foreningens sammenhængskraft, og vi er optaget af, hvordan vi yderligere styrker denne del. Både de introduktionsdage vi afholder for nye ansatte og frivillige i foreningen og vore medarbejderstævner er godt besøgt og vellykkede arrangementer, men kan vi trække de ansatte medarbejdere og frivillige yderligere ind i foreningen? Også styrkelse af frivilligheden har vi fokus på nu. Brug af frivillige er blevet vældigt in, også set med kommunens øjne og i relation til den økonomiske krise. I Jysk børneforsorg/Fredehjem har vi frivillighedstraditionen med os helt fra start og har altid set mange værdier i foreningens frivillige, men også frivilligheden skal moderniseres, hvis yngre kræfter skal tiltrækkes. Forskning og formidling Vi er naturligvis hele tiden optaget af, hvordan vi kan udvikle vore tilbud og der igennem hjælpe det enkelte barn, den unge eller familien bedst muligt. Derfor afholdt vi i april måned et arrangement med temaet: Forskning i Jysk børneforsorg/Fredehjems praksis, hvor forstandere og hovedbestyrelse var sammen og via oplæg fra forskere fik viden om og idéer til, hvordan vi i vores arbejde kan inddrage forskning. Overfor kommuner, som er vore kunder, kan det være betydningsfuldt at kunne påvise og beskrive resultater af det arbejde, der udføres, men også for at kunne udvikle i egen faglig praksis. Foreningen skal overordnet have øje for de mange aspekter, der virker ind i socialt arbejde og sørge for, at mangfoldigheden blomstrer i Jysk børneforsorg/Fredehjem. Vi synes, vi har meget at byde på, og vi vil fortsat gerne være med til at udvikle og skabe de bedste tilbud for børn, unge og familier på baggrund af stor faglighed og i respekt for og med anerkendelse af det enkelte menneske. 3 Generalsekretæren mener ”Det er afgørende at se mennesket før diagnoser og behandlingsmetoder”. MENNESKE FØRST… Lars Bundgaard Af Lars Bundgaard, generalsekretær Da jeg for første gang for mere end 30 år siden mødte den navnkundige forstander på Vejle Fjord Skolehjem, Karl Gregersen, fik han med ny teknik vist et citat på væggen (uha, overheadprojektoren var meget nymodens dengang), og det var Søren Kierkegaards meget berømte citat om hjælpekunsten, som Karl Gregersen var meget optaget af. ”Hvis det i sandhed skal lykkes at føre et menneske hen til et bestemt sted, må man først og fremmest passe på at finde ham dér, hvor han er og begynde dér”. Jeg er lige siden mange gange vendt tilbage til Kierkegaards beskrivelse af ”Hjælpekunst”, fordi den rammer noget helt centralt. Bl.a. med tanke på indhold af nærværende årsskrift vil jeg godt gøre brug af og omformulere et andet berømt citat, nemlig Grundtvigs ”Menneske først...” Ikke mindst i socialt arbejde er det helt afgørende først at se mennesket, før man ser på diagnoser, behandlingsmetoder og hjælpebehov, og måske hører det også med til en af Hjælpekunstens hemmeligheder, at vi i mødet med mennesker, der har det svært, først ser dem som rigt facetterede mennesker. 4 Vi har i den senere tid haft en del fokus på, hvad det er, der binder en forening som Jysk børneforsorg/Fredehjem sammen, og bl.a. er vi også blevet kigget på udefra af forskere og andre. Her er vi igen blevet bekræftet i, at noget af det ”fælles”, som rummes på tværs i foreningen, er nogle værdier og en kultur, der giver plads til at se mennesket først, og som også giver plads til personligt engagement. Vi har også i dette årsskrift helt naturligt sat fokus på mennesker, vi møder i vores arbejde - dejlige unge mennesker, der ganske vist under vanskelige vilkår prøver som alle andre at realisere deres drømme og håb. God læselyst. FARVEL OG GODDAG TIL HOVEDBESTYRELSEN lokalbestyrelser og projekter, hvor jeg har været med, på kontoret og blandt forstandere og medarbejdere i det hele taget. Vi har i årenes løb været sammen om mange spændende opgaver og oplevelser. Det har været en berigelse. Mogens Gregersen Mogens Gregersen går i land Alting har sin tid. Efter 16 år i hovedbestyrelsen besluttede jeg at stoppe i forbindelse med foreningens generalforsamling i år. Mit kendskab til Jysk børneforsorg/Fredehjem skyldes familiens tilknytning til handicapinstitutionen Birkebakken, hvor vores yngste datter flyttede ind i 1989 og i øvrigt stadig bor, nu på Birkebo. Jeg var formand for Forældreforeningen, da jeg i 1995 blev opfordret til at gå ind i foreningens økonomiudvalg, og året efter valgt ind i hovedbestyrelsen. Jeg har aldrig lagt skjul på, at jeg har opfattet det som et privilegium at være med i bestyrelsesarbejdet. Jeg har lært at sætte pris på utrolig mange engagerede mennesker i bestyrelsen og i de Helt slipper jeg ikke bestyrelsesarbejdet, idet jeg gerne vil fortsætte i Birkebakkens bestyrelse, og et medlemskab af Seniorklubben for tidligere medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer har jeg allerede nydt godt af. Jeg ved, at der i institutioner og projekter gøres en stor indsats med udgangspunkt i Jysk børneforsorg/Fredehjems værdigrundlag, og jeg ønsker alle fortsat held med arbejdet. Hans Skou - nyt medlem af hovedbestyrelsen Jeg er 52 år og seniorinvesteringsrådgiver i Nordea i Aarhus. Jeg er født og opvokset i Sønderjylland, og flyttede til Aarhus i 1979 efter at have taget en samfundssproglig studentereksamen fra Åbenrå Statsskole. De sidste ca. 20 år har jeg boet i Højbjerg. Jeg har arbejdet i den finansielle sektor siden 1981, med base i Aarhus-området. Hans Skou Jeg er gift med Mette, som er sygeplejerske på Aarhus Universitetshospital, og sammen har vi 2 drenge på 14 og 17 år. Jeg har været medlem af Aarhus Byråd fra 2002-2005 og fra 2007-2009. I den forbindelse har jeg bl.a. været medlem af både økonomiudvalg, socialudvalg, børn- og ungeudvalg og formand for "det lille børn- og ungeudvalg" (tvangsfjernelsesudvalget). Jeg har i flere år været medlem af bestyrelsen for Holmstrupgård. Endvidere kan nævnes formand for Idrætssamvirket i Aarhus, formand for Fonden Aarhus Internationale Sejlsportscenter, medlem af bestyrelsen for ARoS Aarhus Kunstmuseum, medlem af bestyrelsen for Kræftens Bekæmpelse i Aarhus. 5 Familiebo “Når man er i misbrug, så gambler man hver gang”. DÉT, DER SKULLE TIL Christina Bech Christina Bech boede på Familiebo i Vejle i tre måneder i 2011, lige efter hun havde født sin datter Cecilie. Indtil blot få måneder før fødslen havde Christina haft et aktivt stofmisbrug. Christina er ikke i tvivl om, at Familiebo for hende var dét, der skulle til, for at hun forblev stoffri og fandt sig godt til rette i sin nye rolle som mor. Af Rikke Hansen - Da jeg fik at vide, at jeg skulle på Familiebo, når jeg havde født, blev jeg rigtig vred, husker Christina. Dengang var hun gravid og i behandling for sit stofmisbrug. Hun fik også at vide, at hun skulle forvente at bo på institution længe, hvis hun ville beholde sit barn. Sådan gik det imidlertid ikke. Efter fødslen boede Christina kun ca. tre måneder sammen med datteren Cecilie på Familiebo, inden de sammen flyttede op i en stor lejlighed i udkanten af Vejle. Her bor de stadig. - Familiebo har guidet mig i den rigtige retning. De har bekræftet mig i, at det var rigtigt, hvad jeg gjorde - og også fået mig til at tage imod det, siger Christina. 6 Gravid og misbruger Da Christina blev gravid, var hun 28 år gammel, og på det tidspunkt havde hun allerede været stofmisbruger i en årrække. - Jeg troede da for længst, jeg havde ødelagt det hele. Jeg var også så tynd, at jeg ikke regnede med, at det kunne lade sig gøre, fortæller Christina. Men graviditetstesten var positiv med det samme, og hun var ikke i tvivl om, at hun ville have barnet, selvom hun blev rådet til at få en abort. Så hele møllen blev sat i gang, fortæller Christina, og hun og hendes kæreste Michael - der er far til barnet og også var stofmisbruger - kom i misbrugsbehandling. Christina blev stoffri. Michael derimod forlod behandlingen fem uger inden fødslen. Det betød, at Christina ikke måtte have kontakt med Michael, hvis hun ville gøre sig forhåbninger om at beholde barnet efter fødslen - og det ville hun. Mor med stort M De første uger efter fødslen tilbragte mor og datter på sygehuset, hvor lille Cecilie blev nøje overvåget. Hun trivedes heldigvis fint, og hun blev ikke født med abstinenser, understreger Christina. Herefter flyttede Christina og hendes lille datter ind i villaen på Jellingvej i Vejle, hvor Familiebo har til huse. Her gik tiden med at tage sig af Cecilie og vænne sig til rollen som nybagt mor, husker Christina. - På Familiebo fik jeg på et tidspunkt at vide, at jeg var mor med stort M. Det kunne jeg ikke selv se dengang, men senere hen kunne jeg godt se det. Det var en logik eller sådan noget, der bare kom af sig selv, fortæller Christina. - Det er jo forældrenes opgave selv at tage sig af deres børn, også når man er på Familiebo. Pædagogerne observerer kun og støtter, hvis der er brug for det, forklarer hun. Ikke en gambler Både mens hun boede på Familiebo, og da hun senere flyttede ud i sin egen lejlighed, skulle Christina hver uge aflevere en urinprøve på Misbrugscentret. Der var aldrig spor af stoffer i den, og Christina er fast besluttet på, at livet med stoffer er fortid for hende. Det begyndte ellers tidligt: Christina startede med at drikke som 9-årig, mens hun boede hos en plejefamilie. Året før hun skulle konfirmeres, flyttede hun tilbage til sin Familiebo “Det var et hårdt liv dengang. Men det har gjort mig stærk i den sidste ende”. I 2005 var hun i misbrugsbehandling for første gang - og siden da var heroin hendes hovedstof, fortæller Christina. - Når man er i misbrug, så gambler man hver gang, siger Christina. Men det er slut nu for hendes vedkommende. - Jeg er selv begyndt at cykle med cykelhjelm - også selvom jeg ikke har Cecilie med bagpå. Det er sådan en lille ting, men det siger noget om, hvor langt jeg er kommet, griner Christina. Medgang og modgang - Det var et hårdt liv dengang. Men det har gjort mig stærk i den sidste ende, siger Christina. Hun er dog godt klar over, at selvom det er lykkedes hende at blive stoffri og en god mor, så er det langtfra ensbetydende med, at andre i hendes situation bare kan gøre som hende. Særligt hendes primærpædagog på Familiebo har ifølge Christina haft stor betydning for, at det er gået hende så godt. Jeg er så glad for, at jeg havde hende - hun vidste lige, hvordan sådan en som mig skal stryges både med hårene og mod hårene,” siger Christina. Tager tingene som de kommer Christina har ingen store fremtidsplaner på Cecilies vegne, udover at hun skal have det godt. Måske kommer hendes far med tiden til at spille en aktiv rolle i hendes liv. Han er i misbrugsbehandling nu og er for nylig blevet stoffri. Han har strikket hjemmesko til Cecilie, fniser Christina. Hun håber det bedste for ham. Men hun vil se det, før hun tror på, at han kan forblive stoffri. - Jeg tager det, som det kommer, siger hun. Hun ved, at hun altid kan ringe til Familiebo, hvis hun får brug for det. - Jeg vil hellere spørge om hjælp end komme derud, hvor jeg ikke kan bunde igen. Jeg har altid været dén, der kan selv og vil selv. Men det kan jeg ikke altid, og det har taget mig lang tid at lære, siger Christina. Familiebo er et opholdssted for familier med børn, der har brug for støtte til at udvikle og udfolde sig i dagligdags rammer. Familiebo holder til i en stor villa midt i Vejle. Familiebo henvender sig til socialt- og følelsesmæssigt belastede familier, herunder unge forældre og gravide. Der tilbydes en individuelt tilrettelagt indsats for både forældre og børn, og stedet modtager familier, der har brug for massiv pædagogisk støtte til forældrerollen. Familiebo er ikke egnet for familier, der har et aktivt stofog alkoholmisbrug. Familiebo har et tæt samarbejde med læge, psykolog, sundhedsplejerske o.a. FAKTA far. Han efterlod hende imidlertid kort tid efter - han rejste videre sammen med et tivoli, der havde besøgt byen. Herefter gik det lige pludselig rigtig stærkt med stofferne, husker Christina. Som 14-15 årig var hun afhængig af stoffer. 7 ElevKollegiet “Der er vind i sejlene igen på Høvej” NÅR VINDEN VENDER Morten Sophus Clausen På Høvej i Elev har Jysk børneforsorg/ Fredehjem haft forskellige tilbud til børn og unge i mange år. De samme vejrbidte, røde mursten har set lidt af hvert, og navneskiltene på huset er skiftet ud en del gange. Senest er Smedeløkke blevet til ElevKollegiet. Forstander Morten Sophus Clausen fortæller her hvorfor. Af Bent Ulrikkeholm De indre linjer Der viste sig en ny opgave internt i Jysk børneforsorg/Fredehjem. Andre tilbud i foreningen som Havredal praktiske Landbrugsskole, Ude- 8 Kerneydelserne De tre områder: botræning, jobtræning og social færdighedstræning er det faglige omdrejningspunkt. Og målgruppen er nu unge i alderen 1825 år, fortrinsvis (men ikke kun) drenge, der ikke er klar til en selvstændig boform, men i en overgangsperiode har brug for udvidet støtte, vejledning og socialpædagogisk behandling. Morten fortæller, at det er muligt for ElevKollegiet at have en høj normering. Det giver mulighed for at være meget tæt på de unge og støtte dem intensivt på mange områder. - De unge undrer sig nogle gange i starten. De er ikke vant til, at pædagogerne kan være så meget omkring dem, fortæller Morten. Det giver faglige muligheder, som gør ElevKollegiet til et perfekt match for nogle unge, som har særlige støttebehov. Tilpasning til nye behov I slutningen af september kunne mange gæster ved en reception høre denne fortælling om tilpasning til nye tider og deltage i markeringen af det nye. Og de kunne høre Benny Lihme, Social Kritik, tale og spise god mad fra Chili Johns køkken. Det var kulminationen på en faglig rejse, der blev nødvendig på grund af ændrede samfundsstrukturer, men det har bragt en balance og en harmoni i arbejdet, som smitter af på de unge, og det nye ståsted er langt at foretrække for det gamle, mener Morten Sophus Clausen. Der er vind i sejlene igen på Høvej. Unge der er faldet fra skole, arbejdsprøvning eller praktik, og som har brug for et mere intensivt forløb, hvor målet er at klargøre den unge i forhold til at gennemføre praktik, skole eller få et regulært arbejde. De unge kan have psykiatriske diagnoser, men skal være medicinsk velbehandlede ved indskrivning. De unge kan ligeledes have psykiske vanskeligheder som angst, depression og forskellige grader af personlighedsforstyrrelser, der ikke kræver medicinsk behandling. Bo-træning i bredeste forstand, erhvervsafklaring i forhold til job eller uddannelse, behandling af psykiske og sociale vanskeligheder. FAKTA Nye tider Det faglige speciale på Smedeløkke var unge drenge under 18 år med forstyrrelser i autismespektret og ADHD. Kommunernes efterspørgsel efter den type pladser udeblev især fra 2010. Morten måtte som ny forstander sammen med bestyrelse og hovedbestyrelse tage bestik af den nye vindretning. Derfor blev det besluttet at Smedeløkke skulle være et bosted for unge mellem 18-25 år. Forandringen skete på flere niveauer indefra, og det nye navn ElevKollegiet opfatter Morten som den naturlige markering af, at noget helt nyt er kommet til verden på adressen. Bo, Bo og Jobuddannelsen og Bo/Skole/Job havde brug for et alternativ til nogle af deres unge, og her kunne Smedeløkke som boform med en ny pædagogik træde til. De fleste medarbejdere er nye, og med en fuldstændig forandring indefra, var det naturligt at vælge et nyt navn. ”ElevKollegiet” trækker både tråde til historien med Elev Børnehjem, og det understreger bodelen af det nye tilbud. En af de unge spurgte for nylig Morten: ”Vil det sige, at jeg nu bor på kollegie?” og det var Morten glad for at kunne bekræfte. Opholdsstedet Havmågen ”Mange nætter sov jeg slet ikke. Jeg lå bare i min seng og græd”. NÅR HJEMME GØR ONDT Lasse Lasse er 17 år, og han bor på Opholdsstedet Havmågen i Løkken. Om få måneder er det tre år siden, han flyttede ind, og han er glad. Kommunen har netop givet tilsagn om, at han må blive, til han er 23 år, hvis det er nødvendigt. På Havmågen har han fundet sig selv og fået livsmod og selvtillid. Han taler afklaret og roligt om sine vanskeligheder - og sin fremtid. Af Bent Ulrikkeholm Billede 1 Lasse sidder i hovedkontoret for IBM i Danmark og taler med vicedirektøren for de nordiske lande, Jim McLean. Direktøren læner sig frem og siger med sin skotske accent til Lasse: - Den eneste i hele verden der sætter grænser for, hvad du kan gøre, det er dig selv. Du kan nå dine mål, hvis du selv tror på dem. Det gør et enormt stort indtryk på Lasse, og direktøren fortæller også om sin egen opvækst i små kår. Lasse har forventet en snak om computere, så han er temmelig overrasket. Skole og uddannelse Lasse lyver (selvfølgelig) ikke. Han har virkelig haft den mand-til-mand-snak med en topchef i verdens største IT-firma. Han har efterfølgende også fået et brev fra direktøren, efter en hel dags program hos IBM i København, hvor han fik lov at prøve kræfter med sit drømmejob som datatekniker. Og det må meget gerne blive den erhvervsmæssige fremtid. Lasse bliver gennem skolegang på Havmågen klar til at fortsætte med en erhvervsuddannelse, og interessen er klar. Det skal være noget med IT. Han mangler en praktikplads, så han tager et ekstra skoleår nu. Drømmene lever Lasse ser sig selv arbejde i IT-branchen fremover, og der er flere drømme, men de ligger jo lidt fremme i tiden. Det kan godt være, fremtiden ligger i Nordjylland, men der er mange andre muligheder. Og Lasse tilføjer med sit bredeste smil, at et lille hus, en kone, en bil og en hund også står på listen. - Men helt ærligt, jeg er kun 17 år. Årene på Havmågen har givet ham ro og overblik. Da han kom her, kunne han overhovedet ikke sidde stille på en stol. - Inden Havmågen var jeg bare pisse ligeglad med alting, fortæller han. Det er i den grad blevet anderledes. Billede 2 Hemmeligheden eksploderer på en fredag. Lasse taler i telefon med sin storesøster. I aftes gik det igen helt galt derhjemme. Efter et skænderi mellem Lasses mor og stedfader, havde Lasse og stedfaderen igen et sammenstød. I nat sov han slet ikke. Søsteren presser ham i telefonen til at sige det til nogle på skolen. Det har han tænkt på i flere år, men han vil beskytte sin mor for alt i verden. Den plagede dreng er slidt op af den indre kamp, og nu kan han ikke mere. Han går op til skoleinspektøren og fortæller, om problemerne derhjemme. Allerede samme aften sover han et andet sted. Problemer med stedfader Det var en ny familiesituation, der gav Lasse store problemer. Forældrene blev skilt, da han var seks år gammel, faderen havde et alkoholproblem. Da moderen fandt en ny mand, gik det galt, for stedfaderen og Lasse kunne slet ikke fungere sammen. Belastningen var enorm. Lasse prøvede at tale med sin mor om situationen, men hun var også selv i klemme. - Jeg ville jo heller ikke skade min mor. Fortsættes side 11 9 Opholdsstedet Havmågen ”Alle ved alt om alle i sådan en lille by. Men ingen siger noget”. - Jeg snakkede meget med min søster om det, og rigtig mange nætter fik jeg ikke sovet, jeg lå bare og græd hele natten, fortæller Lasse. Han fandt i den periode et fristed hos en skolekammerat og hans forældre. Der var han næsten hver dag. - De tog sig af mig, jeg havde ikke klaret det uden dem, siger han. Billede 3 Det er morgen på Havmågen, og Lasse er ny i huset. Alle samles til morgenrunde, og efter tur fortæller de unge lidt om, hvordan de har det i dag, og hvad de er optagede af. Det bliver Lasses tur, men han kan simpelt hen ikke. Halsen snører sig sammen. Han har i årevis brugt mange kræfter på aldrig nogensinde at fortælle om det farlige inderst inde. Det varer et år, inden han vænner sig til at fortælle andre, hvordan han har det. Ikke bange mere Havmågens faste rammer og stabile voksne har givet mulighed for at gøre op med de indre dæmoner, fortæller Lasse. Det var meget svært i starten. Men der var pludselig overskud til at arbejde med sig selv, for der var ikke brug for hele tiden at afkode situationen. Hvordan er stemningen i dag? Hvad sker der, hvis jeg siger noget? De andre unge er også svigtede, og det giver en samhørighed. - Hvis man er ked af det, er det meget nemmere at betro sig til en anden ung her i huset, for de kender det selv, siger Lasse. Hvordan han selv synes, han har forandret sig er til gengæld et spørgsmål, han ikke lige kan svare på. Men det bliver trygheden, der - Opholdsstedet Havmågen i Løkken er stiftet i 1998 af forstanderparret Anni og Ole Glarkrog. Der er ni pladser på opholdsstedet. Havmågen har opnået bemærkelsesværdige resultater for mange børn og unge. FAKTA ”Hvad skal der ske med mig?” Har man ikke prøvet det, kan det virke mærkeligt, at en ung i den situation ikke bare siger det til en anden voksen. Men der står rigtig meget på spil, og det bliver en side af det psykologiske pres, som udmatter børn og unge, der er udsat for omsorgssvigt. ”Hvad sker der, hvis jeg siger det?” Det kaos ramte også Lasse den fredag efter samtalen med inspektøren. Det var på den ene side en kæmpe lettelse, og på den anden side starten på noget helt ukendt og meget skræmmende. Lasse slår igennem. - Jeg er ikke bange mere, ikke bange for hvad andre tænker om mig, og jeg tænker mere over, hvad jeg gør, inden jeg gør det. Nu når jeg tænker over det, har jeg forandret mig meget, siger Lasse. Pædagogikken er baseret på at skabe tilknytning og sunde relationer. Læs mere på: www.havmaagen-loekken.dk 11 Bofællesskabet Birkebo ”Her må man selv bestemme, hvad man vil”. SAMMEN OG HVER FOR SIG Andreas, Ebba og Christina Christina, Ebba og Andreas bor sammen med syv andre beboere i bofællesskabet Birkebo i Brabrand. Det er de glade for, for her er god plads til både fællesskab og til at være sig selv. Ingen af dem håber nogensinde at skulle flytte igen. Af Rikke Hansen Op ad bakken og til venstre. Her - kun et stenkast fra Birkebakken i Brabrand - ligger bofællesskabet Birkebo. Set udefra gør den grålige bygning ikke megen væsen af sig, men straks man er indenfor entrédøren, åbner den sig op i lyse, indbydende rum. Christina er 25 år og har boet på Birkebo i fire år. Iført lyserød hættetrøje og rulamshjemmesko viser hun hjemmevant rundt i det store bofællesskab, hvor i alt ti beboere har deres hjem. Rundturen ender på Christina’s værelse, hvor der er stillet an med kaffe og the på det lille sofabord midt i rummet. To af bofællesskabets øvrige beboere, Ebba på 23 år og Andreas på 20 år, slutter sig til selskabet. Barn og voksen For Andreas er der ingen tvivl om, hvad der er det bedste ved at bo på Birkebo. - Det bed- 12 ste ved at bo her, det er helt klart, at man mere selv får lov til at bestemme, hvad man vil, siger han. Indtil Andreas for et års tid siden flyttede ind på Birkebo, boede han på Ungdomsafdelingen på Birkebakken. Det samme gjorde Christina, og hun er enig med Andreas i, at det var rart at få et mere voksent liv på Birkebo. - Jeg flyttede ind på Ungdomsafdelingen, lige da jeg var blevet konfirmeret. Men nu er jeg altså ved at være voksen, og så vil jeg ikke behandles ligesom et barn mere. Det er anderledes herovre, for her skal man mere klare sig selv, fortæller Christina. Venner og uvenner En anden rigtig god ting ved at bo på Birkebo er, at man bor sammen med nogle gode venner. Det er de tre bofæller enige om. Selvom bofællesskabet er opdelt i to levegrupper, Nordgruppen og Sydgruppen, er de allesammen venner, fortæller Ebba. - Og Ebba larmer heldigvis ikke så meget, siger Christina med et lunt glimt i de brune øjne. De to piger udveksler et smil. Deres værelser ligger lige ved siden af hinanden, og de deles om et badeværelse. - Når man bor så tæt sammen, så kan man godt nogen gange blive lidt irriteret og have lyst til at hakke hovedet af hinanden. Men vi bliver altid gode venner igen bagefter, siger Christina. Ture og rejser Beboerne på Birkebo tager tit på ture sammen, fortæller Ebba. I løbet af sommeren har de blandt andet været i Djurs Sommerland og i Silkeborg, hvor de var ude og sejle sammen. Nogle har også været sammen til koncert med Nik & Jay. - Og hvad var det nu, vi lavede her for 14 dage siden?, spørger Ebba spøgefuldt. Hun Bofællesskabet Birkebo ”Jeg vil gerne bo her for altid, hvis det er muligt”. Hjemme og ude Ebba rejser sig og kanter sig rundt om sofabordet for at uddele store, varme farvelkrammere. Hun er nødt til at gå nu, for hun har aftalt at mødes med nogle veninder. Hendes ledsager tager med. Næsten alle beboerne på Birkebo har en ledsager, fortæller Christina. - Vi kan ikke selv tage en bybus, så det er lidt svært for os at komme ud selv. Men så er det godt, at man har en ledsager, så man selv kan komme ud og se noget andet, siger hun. - På onsdag skal jeg i biografen sammen med min ledsager. Vi skal se ’Far til Fire’ - den sidste nye. Jeg tror, den er god, fortæller Ebba ivrigt på vej ud af døren. igen. - Jeg gider ikke flytte en gang til, det gør jeg ikke. Eller rettere - jeg vil ikke flytte væk herfra. Jeg vil gerne bo her for altid, hvis det er muligt. Eller indtil jeg skal pensioneres i hvert fald, siger Andreas. Familie og kærester Der bliver skænket endnu en kop the op i de store krus. Hver beboer har sit eget personlige krus. Familie og venner er altid meget velkomne til at komme på besøg på Birkebo, fortæller Andreas. Hvorvidt man også kan have besøg af kærester på Birkebo, er både Andreas og Christina derimod lidt mere i tvivl om. For det kniber med pladsen til, at de kan få et sted at sove, funderer Christina: - Der bor jo nogen på alle værelser her på Birkebo. Ja, så må de sove inde på vagtværelset sammen med nattevagten, fniser hun. Nu og for altid Hvis man vil, så kan man blive boende på Birkebo resten af livet, fortæller Christina. For eksempel er én af de andre beboere lige fyldt 40 år, tilføjer hun. Hverken Christina eller Andreas drømmer om nogensinde at skulle flytte fra Birkebo Bofællesskabet Birkebo er hjem for 10 unge og yngre voksne med nedsat psykisk funktionsevne. Driftsmæssigt er Bofællesskabet Birkebo en del af Birkebakken, og en del af beboerne på Birkebo har været på Birkebakken før de fyldte 18 år. FAKTA holder en kunstpause, men kan ikke holde svaret tilbage ret længe. - Nåh ja, vi var i Tyrkiet! I en uge. Det var så varmt, og vi var i poolen hver dag. Vi var allesammen med, og vi var ude og spise hver dag, bobler det glædestrålende ud af hende. Christina afbryder Ebba’s ferieberetning. - Så nu vil personalet nok gerne have lidt ferie, efter at de har døjet med os i en hel uge, bemærker hun, og alle griner højt. - Det var godt nok at være sammen allesammen i en hel uge. Man bliver nok bedre venner, siger Andreas. Bofællesskabet Birkebo er opført af og administreres af Boligselskabet Birkebo, som er et af de i alt fem boligselskaber, der er tilknyttet Jysk børneforsorg/Fredehjem. 13 Bofællesskabet Pottemagertoften ”Lene elsker at være på en scene med ”Kørestolsræserne” EN STJERNE PÅ ’POTTEN’ Lene Have Poulsen Lene Have Poulsen bor i bofællesskabet Pottemagertoften - i daglig tale også bare kaldet ’Potten’, siger Lene. Hun er med i musikgruppen ’Kørestolsræserne’, som hun blandt andet har optrådt sammen med på Sølund Festival flere gange. Lene elsker at være på en scene. Og nervøsiteten forsvinder, når man har prøvet det mange gange, siger hun. Af Rikke Hansen musik, hun spiller sammen med ’Kørestolsræserne’. - Vi synger kun danske sange, for vi kan ikke noget på udenlandsk - det er for svært, siger Lene. Hun både synger og spiller på kazoo og tamburin i musikgruppen. Nogle gange kan det være lidt svært at holde takten med tamburinen, siger Lene, men så kigger hun bare over på trommerne, så finder hun rytmen igen. Det er hendes veninde Helena, der sidder bag trommerne. Hun bor også på ’Potten’, fortæller Lene. Lene elsker at optræde. Hun har efterhånden været ude og spille sammen med musikgruppen ’Kørestolsræserne’ så mange gange, at hun ikke længere har tal på det. I starten havde hun mange sommerfugle i maven, når hun skulle på scenen, husker hun. Men nu har hun efterhånden prøvet det så mange gange, at sommerfuglene er forsvundet. - Hvad skulle jeg være nervøs for? spørger Lene retorisk. - Men man skal være lidt nervøs, for ellers viser man ikke sit bedste, tilføjer hun. For fuld musik Lene er vild med sang og musik. Kim Larsen, Shu-bi-dua og Lars Lilholt er blandt hendes store idoler, og det er ofte også deres 14 Et dejligt sted I bofællesskabet Pottemagertoften bor Lene sammen med tre andre jævnaldrende voksne. De er alle sammen i 30’erne, fortæller Lene. Hun er glad for, at hun har de andre beboere at dele hverdagen med. - Det bedste ved at bo her er, at man har nogle gode venner omkring sig, og at man har nogen at snakke med. Og så er det bare rart at være her - det er et dejligt sted, siger Lene, mens hun bryder ud i et stort smil. De fire beboere i bofællesskabet spiser sammen hver aften. Om torsdagen foregår det imidlertid i det beboerhus, som ligger ikke langt derfra. På den måde kommer de til at kende de andre mennesker, der bor i området, og det er rigtig rart, siger Lene. Det giver en følelse af tryghed, synes hun. Vinder af og til Også onsdag aften er Lene som regel at finde i beboerhuset. Denne aften bliver der nemlig spillet banko til den store guldmedalje. - Det er mest gamle mennesker, jeg møder dernede om onsdagen - jeg er den yngste, der kommer. Men jeg elsker bare at spille banko, smiler Lene. Det sker af og til, at hun vinder en gevinst. Det er bare en succes, når det sker, siger Lene - især når hun er afsted uden ledsager og selv skal holde styr på plader, brikker og tal. Så kommer der ekstra fart på kørestolen hjemad. - Personalet her i bofællesskabet siger, at de kan høre, om jeg har vundet eller ej, på hvor hurtigt min kørestol drøner af sted, griner Lene. Det er Bofællesskabet Pottemagertoften ”Jeg skulle øve mig i at sige, hvad jeg gerne ville have hjælp til”. Bofællesskabet Pottemagertoften dog ikke kun for gevinsternes skyld, Lene spiller banko. - Det er også for at lære de dér elendige tal, for det kan jeg godt have svært ved, erkender Lene. Det sidder på rygraden - Jeg sidder i kørestol, fordi jeg har et handicap, der hedder rygmarvsbrok, siger Lene. - Dengang jeg blev født, havde jeg en bule på ryggen, som blev opereret væk med det samme. Men jeg har aldrig nogensinde kunnet gå, forklarer hun. Med tiden er hun blevet god til at forklare, hvad hun vil have hjælp til, og hvordan. - Det sidder på rygraden nu, siger Lene. Når hun er ude på egen hånd, oplever hun nogle gange, at et barn spørger, hvorfor hun sidder i kørestol. Men inden hun når at svare, kommer der en forælder og trækker barnet med sig væk. Det bliver Lene meget irriteret over. - De har jo lov til at spørge, og jeg vil gerne forklare dem det, siger hun. Et stjerneskud Om ikke så lang tid skal ’Kørestolsræserne’ ud og spille endnu en koncert. Denne gang skal det foregå i beboerhuset i Pottemagertoften. Lene glæder sig allerede og ønsker, at hun kan blive ved med at synge, spille og optræde i mange år endnu. - Det er dét, jeg interesserer mig for, og det er dét, jeg godt kan lide at lave. Det er bare fedt - rigtig, rigtig fedt!, siger hun med et stort smil. Bofællesskabet Pottemagertoften er et botilbud tilknyttet Solbakken og ligger i Holme i den sydlige ende af Aarhus. Her er plads til fire beboere, som hver lejer en et-værelses bolig og derudover har adgang til fælles køkken og stue. Tilbuddet i bofællesskabet Pottemagertoften er målrettet unge over 18 år, som på grund af fysisk funktionsnedsættelse og kognitive vanskeligheder har behov for personlig og praktisk hjælp samt pædagogisk støtte. FAKTA En lærerig tid Lene har boet i bofællesskabet Pottemagertoften siden 1999. Inden da boede hun i Solbakkens boenhed. Det var dengang, den stadig lå på Egebæksvej i Aarhus - før den flyttede til Odder. Den første fødselsdag, hun holdt på Solbakken, var hendes 15-års fødselsdag, husker Lene. I dag er hun 36 år gammel. Hun mindes tiden på Solbakkens boenhed som en lærerig tid. Her lærte hun blandt andet at vaske tøj, lave mad og købe ind. Men vigtigst af alt så lærte hun at bede om hjælp og forklare præcist, hvad hun gerne ville have hjælp til. - For eksempel i starten, da jeg boede på Solbakken, der turde jeg ikke bede om hjælp til at komme i seng om aftenen, selvom jeg var rigtig træt. Jeg skulle øve mig i at sige, hvad det var, jeg gerne ville have hjælp til. Det er jeg blevet meget bedre til nu, siger Lene. 15 www.jyskborneforsorg.dk Hjemmesiden er altid åben På foreningens hjemmeside kan du, når det passer dig bedst, finde oplysninger om alle vore tilbud. Du kan læse nyheder og finde det årsskrift fra sidste år, som er blevet væk i din reol. Du kan finde oplysninger om foreningens historie og aktuelle kontaktoplysninger med meget mere. Nyhedsbrev direkte i din mailboks Som du ser illustreret her, er der på hjemmesiden et modul, hvor du nemt og hurtigt kan tilmelde dig vores nyhedsbrev. Det kommer som en email til dig fire gange om året. Er du ansat, bestyrelsesmedlem, frivillig eller støttemedlem? Er du forælder til en ung på et af vores tilbud, eller på anden vis interesseret i arbejdet? Så tilmeld dig Nyhedsbrevet med det samme! Bliv medlem Foreningen har en lang historie, og de to organisationer, som nu er én, har begge væsentlige historier at fortælle om enkeltpersoners stærke engagement og utrættelige indsats for udsatte børn og voksne, i et Danmark fra før vi blev et socialt ansvarligt velfærdssamfund. Det folkelige engagement har vi stadig brug for. Der er mange frivillige aktive i vores arbejde, men vi vil gerne have flere medlemmer. Det koster 50 kr. for enkeltpersoner og 75 kr. for par om året. Det er nemt at melde sig ind, der skal udfyldes en enkelt blanket, som du kan maile eller postsende til kontoret, så sørger vi for resten. 17 Nørresø Børnepension ”Jeg faldt for det her hus lige med det samme”. ET HJEM VÆK HJEMMEFRA Michelle Andersen Nørresø Børnepension var i mange år Michelle Andersens hjem. I dag er Michelle 24 år og har selv fået hus, hund og familie. Hun mindes Nørresø Børnepension som sit barndomshjem, og hun er ikke i tvivl om, at den trygge hverdag og de faste rammer, hun oplevede på Nørresø Børnepension, har haft stor betydning for, hvordan hendes liv er i dag. Af Rikke Hansen Duften af kaffe breder sig i den lyse stue. Husets to katte har forskanset sig på hvert sit armlæn af den store sofa - stadig klar til at lange ud efter den halvstore, legesyge hundehvalp Freja, hvis den igen skulle driste sig til at komme indenfor rækkevidde. - Jeg faldt for det her hus lige med det samme, smiler Michelle, mens hun lader sig dumpe ned mellem de store, bløde sofapuder. Det røde rækkehus ligger på en stille villavej i Viborg ikke langt fra Nørresø Børnepension, hvor Michelle boede fra hun var 12, til hun var 19 år gammel. Gode minder Når Michelle tænker tilbage på tiden på Nørresø Børnepension, er minderne om de mange ture og rejser noget af dét, der først 18 dukker op. Særligt minderne om de årlige skiture til Sverige eller Norge står stærkt for hende. - Alle børnene var med. Bare det at vi havde den dér tur at se frem til og hyggen sammen med hver vores kontaktpædagog. Det var helt klart det bedste ved at være på Nørresø, fortæller Michelle med strålende øjne. Hun har stadig kontakt med mange af de børn, hun voksede op sammen med på Nørresø Børnepension. De har hver især udviklet sig vidt forskelligt, men de har stadig alle minderne til fælles. Pjækkedage Ikke alle minder fra Nørresø Børnepension er dog lige positive. Hvis man for eksempel havde taget en pjækkedag fra skole, så skulle man blive på sit værelse hele dagen, indtil de andre børn kom hjem først på eftermiddagen. Sådan en dag - den var faktisk røvsyg, husker Michelle. - Men jeg har vist alligevel haft min del af pjækkedage, tilføjer hun med et skævt smil. Michelle er imidlertid ikke i tvivl om, at den trygge hverdag og de faste rammer, hun oplevede på Nørresø Børnepension, har haft afgørende betydning for, hvordan hendes liv er i dag. - Det, jeg har fået på Nørresø, havde jeg aldrig kunnet få derhjemme. Jeg kan ikke mindes noget hjemmefra, som bare er rigtig godt. Men det kan jeg nede fra Nørresø, siger Michelle. En anderledes opvækst Før Michelle som 12-årig flyttede ind på Nørresø Børnepension, boede hun i halvandet år på Familiecentret i Viborg. Her boede hun sammen med sin to år ældre søster. Det var svært at skulle flytte fra Familiecentret, husker Michelle, for så skulle hun ikke længere bo sammen med sin søster - hun skulle bo på et andet opholdssted. År forinden var Michelle og hendes søster sammen stukket af hjemmefra deres forældre - de var blevet trætte af det hele, fortæller Michelle. Herefter boede de to søstre i et års tid sammen på en børne- og ungdomspension, men senere flyttede de hver for sig ind hos henholdsvis deres storesøster og storebror. På et tidspunkt, hvor deres mor var flyttet sammen med en ny mand, troede begge pigerne, at tingene havde ændret sig derhjemme, og de flyttede begge tilbage til deres mor. Det gik imidlertid ikke, fortæller Michelle. Det endte med en masse tumult, og deres storesøster måtte komme og hente begge pigerne midt om natten. Herefter kom søstrene ned på Familiecentret, hvorfra Michelle siden flyttede videre til Nørresø Nørresø Børnepension ”Meget af det, jeg har fået med fra Nørresø, kan jeg give videre til min datter”. Nørresø Børnepension På børnehjem Michelle erindrer, hvordan nogle af hendes klassekammerater ikke måtte komme ned på Nørresø Børnepension og lege for deres forældre, fordi de mente, det kun var et sted for børn, der lavede ballade. - Mange ser et børnehjem som noget ”beskidt”. Men sådan er det overhovedet ikke. Altså, det er jo et sted, hvor de hjælper folk, siger Michelle. Da hun var yngre, blev hun nogle gange rasende og smadrede ting på sit værelse, fortæller Michelle. I en periode skar hun også i sig selv. Men så var det rart, når én af pædagogerne kom og lagde armen om hende og snakkede om alt det, der gjorde ondt indeni. - Jeg kunne jo ikke forstå, hvorfor jeg var så ked af det. Jeg tror, det gjorde ondt på pædagogerne, når de så, hvor ked af det et barn egentlig kan være, siger Michelle. Et frirum I kælderen under Nørresø Børnepension blandt bunker af vasketøj, som skulle lægges sammen - fandt Michelle sit eget frirum. Det gav hende ro at stå dernede i kælderen for sig selv og lægge tøj sammen. Det var lidt som en hobby, og noget hun gjorde hver dag. Også når hun pjækkede fra skole og egentlig skulle blive på sit værelse hele dagen. - Så sneg jeg mig alligevel ned for at lægge tøj sammen, mindes Michelle smågrinende. Noget at give videre Det er tid til en rygepause. Det foregår ude i gårdhaven foran huset, med Freja vimsende rundt og blandt pangfarvet børnelegetøj, der reflekterer efterårssolens skarpe stråler. Legetøjet tilhører Michelles datter på halvandet år. Lærke, hedder hun. Hun er i vuggestue lige nu. Når hun bliver ældre, skal hun også i børnehave, siger Michelle. Hun skal ikke kun være hjemme sammen med sin mor, sådan som Michelle selv var, da hun var lille. - Meget at det, jeg har fået med fra Nørresø, kan jeg give videre til min datter. Jeg kan sige, at sådan skal det være, eller sådan skal det ikke være. Min datter skal have det bedre end mig, siger Michelle med fast stemme. Nørresø Børnepension er en opvækstinstitution for 8 børn og unge på Sct. Knudsvej i Viborg og for 5 børn og unge på Øgårdshøjen i Viborg. Desuden tilbydes efterværn, når de unge flytter videre ud i deres egen lejlighed. Nørresø Børnepensions målgruppe er børn med sociale, følelsesmæssige eller familiemæssige problemer. Børnene/de unge har været udsat for omsorgssvigt i den tidlige barndom og har dermed følelsesmæssige skader. Begavelsesmæssigt ligger de indenfor normalområdet. Ofte har børnene været udsat for fysiske eller psykiske overgreb, og ofte har de også forliste plejefamilieanbringelser bag sig. Ved indskrivning på Nørresø Børnepension er børnene i den skolepligtige alder (5-13 år), og de har brug for en længerevarende anbringelse, ofte resten af deres opvækst. FAKTA Børnepension. Det tog nogen tid at vænne sig til at være på Nørresø, erindrer Michelle. Men i dag er hun ikke i tvivl om, at hun på Nørresø Børnepension fik noget, der var bedre. - Jeg ser Nørresø som mit barndomshjem, for jeg har ikke noget barndomshjem hjemmefra, siger Michelle. Så bliver hun stille et øjeblik og kigger ned på Freja, der omsider er faldet til ro og har lagt sig til rette oven på hendes fødder. 19 Randers Bo- og Erhvervstræning ”I morgen skal jeg op på mit praktiksted og hilse på vejlederen”. DER MÅ GERNE SKE NOGET ANDET Louise Christiansen Louise Christiansen har prøvet at starte på flere forskellige uddannelser og været i diverse praktikker. De fleste steder har hun været glad for at være, men efter et stykke tid har hun altid mistet interessen for det og er stoppet igen. Så må der gerne ske noget andet. Sådan har hun det imidlertid ikke med Randers Bo- og Erhvervstræning. Her har hun været tilknyttet i mere end to år nu, og hun regner ikke med at forlade det igen lige foreløbig. For her sker der aldrig det samme, fortæller Louise. Og så er det også rart at have et sted, hvor man hører til, tilføjer hun. Af Rikke Hansen 22-årige Louise Christiansen bor sammen med fem andre unge og en støttebeboer i Randers Bo- og Erhvervstrænings bokollegium i Vestergade i centrum af Randers. Louise har for nylig afsluttet en praktikperiode i Fakta. Dér var hun i 7 måneder. - I starten var jeg glad for at være der, men til sidst kunne jeg ikke rigtig overskue det. Så nu trænger jeg til at lave noget andet, siger Louise. Starten på noget nyt På onsdag skal Louise starte i en ny praktik. Hun skal gøre rent på et plejehjem, og hun 20 glæder sig til at komme i gang. - I morgen skal jeg op på mit praktiksted og snakke med min mentor. Jeg skal også se stedet og hilse på alle. Det er jeg meget spændt på, fortæller Louise ivrigt. - Og så ligger plejehjemmet kun lige to minutter fra, hvor jeg bor, så jeg kan nå at sove en halv time længere om morgenen, tilføjer hun med et smil. Indtil videre skal Louise være i praktik på plejehjemmet i 3 måneder. Til at begynde med skal hun være der 25 timer om ugen, men med tiden skal hun op på 30 timer om ugen. Én, der hedder Birthe Praktikken på plejehjemmet har Louise fået via sin jobvejleder hos Randers Bo- og Erhvervstræning. Det er én, der hedder Birthe, fortæller Louise: - Birthe kontaktede mig i sidste uge, for hun vidste godt, jeg havde været meget nede over det med min praktik i Fakta. Så kom vi til at snakke om, at jeg godt kan lide, at der er styr på tingene og gøre rent og sådan noget. Så foreslog hun, at jeg kunne komme i praktik med noget med rengøring og det ville jeg gerne, siger Louise. Birthe har været Louises jobvejleder i al den tid, hun har været tilknyttet Randers Bo- og Erhvervstræning. Så Birthe kender efterhånden Louise rigtig godt. - Birthe kommer hver fjerde uge og snakker med mig - også når jeg er i praktik. Så kommer hun op på mit praktiksted for at høre, hvordan det går, og om jeg stadigvæk er glad for det, siger Louise. Interessen falmer Den bedste praktik, Louise har haft, var på et sliklager. Der var hun i 9 måneder, og i løbet af dén tid fik hun kilovis af slik med hjem. Men det var ikke kun derfor, hun godt kunne lide at være der. - Jeg snakkede også rigtig godt med mine kollegaer. De var godt nok ældre end mig, men det var stadigvæk hyggeligt at være sammen med dem, siger Louise. Efter et stykke tid blev det imidlertid for ensformigt at være der, fortæller Louise, og så stoppede hun derude igen. Hun havde lyst til, at der skulle ske noget andet. Sådan går det ofte, siger Louise. - Jeg har det sådan, at hvis jeg er det samme sted i lang tid, og jeg stadigvæk laver det samme, så kan min interesse godt falme. Sådan har jeg det tit. Men med Randers Bo- og Erhvervstræning er det anderledes, fortæller Louise. Selvom hun har været tilknyttet stedet i mere end to år og har boet i bokollegiet i Vestergade i over et år, så er hun ikke blevet træt af at være her. - Jeg kan godt lide at være i Randers Bo- og Erhvervstræning, for der sker noget forskelligt hele tiden, siger Louise. Randers Bo- og Erhvervstræning ”Jeg har det godt sammen med andre unge her”. Glædeligt gensyn Èn af de piger, Louise gik i specialklasse sammen med, bor også på Randers Bo- og Erhvervstræning i dag. Det var et glædeligt gensyn, fortæller Louise, for hun oplever, at de to har noget til fælles. - Jeg tror faktisk, hun har det lidt på samme måde som mig. For hun er også sådan lidt langsom til at lære ting. Altså, jeg er meget hurtig til at lære, hvordan ting skal gøres, men med matematik og sådan noget, der er jeg meget langsom, siger Louise. Et sted at høre til I Randers Bo- og Erhverstræning oplever Louise, at hun ligner de andre unge, hun bor sammen med. For vi har allesammen brug for hjælp til forskellige ting, forklarer Louise. - Jeg har det godt sammen med de andre unge her, og så føler jeg også lidt, at jeg hører til her, siger hun. I bokollegiet i Vestergade spiser alle beboerne aftensmad sammen i hverdagene de skiftes til at lave mad. Tre af de unge er desuden frivillige sammen ude på Randers stadion, hvor de scanner billetter og hjælper publikum med at finde de rigtige pladser, når der er fodboldkampe. I weekenderne er de også ofte med til fællesarrangementer i den klub, som Randers Bo- og Erhvervstræning er med til at drive, eller de er med til andre aktiviteter, de unge selv arrangerer. Louise er glad for at bo sammen med de andre unge, og at der sker så meget forskelligt hele tiden. Ellers kunne det godt blive lidt ensomt, siger hun. - Det er godt, at man får lært de andre unge at kende i stedet for bare at sidde alene. Det ville jeg måske gøre, hvis jeg boede for mig selv, siger hun. Noget nyt i fremtiden Ude i fremtiden drømmer Louise dog om at få sin egen lejlighed. - Jeg vil meget gerne have min egen lejlighed - meget gerne. Jeg vil også gerne flytte til en større by - der må gerne ske noget nyt”, siger Louise. - Men jeg håber da stadigvæk, der kommer en fra Randers Bo- og Erhvervstræning og kigger til mig, tilføjer hun. Randers Bo- og Erhvervstræning har eksisteret siden 1999 og er etableret som et helhedsorienteret uddannelsestilbud, hvor erhvervstræning og boundervisning oftest foregår i en sammenhæng. Tilbuddet er målrettet unge fra 17 år med generelle eller specifikke indlæringsvanskeligheder. FAKTA Mobning var hverdagen - Da jeg gik i folkeskolen, da var det også sådan, at jeg mistede interessen, husker Louise. De første skoleår gik det egentlig fint nok, fortæller hun. Da gik hun i en specialklasse med kun seks elever. Men senere kom hun i en almindelig klasse, og det var rigtig hårdt, husker Louise. - Jeg følte ikke rigtig, jeg kunne følge med. Og så kom jeg i en klasse, hvor mobning var hverdagen. Derfor begyndte jeg at pjække meget. Jeg følte, at det var sådan nogen onde mennesker, jeg gik i klasse med, fortæller Louise. Hvis hun selv kunne vælge, så var hun blevet i specialklassen, siger Louise. Randers Bo- og Erhvervstræning tilbyder: - Bo og erhvervsforløb fra bokollegierne i Adelgade og Vestergade, som er centralt placeret i Randers midtby. - STU forløb (3 år) med et erhvervsrettet fokus. Et ungdomsuddannelsestilbud, hvor der veksles mellem praktikforløb på det ordinære arbejdsmarked og undervisning. - Klubaktiviteter og hjemmevejledning. Primært et tilbud til ”unge”, der er blevet lidt ældre og bor i egen bolig. 21 Jysk børneforsorg/Fredehjem Sekretariat: Hovedbestyrelse: Ellengården Bethesdavej 81, 8200 Aarhus N Tlf. 8616 7699, fax 8616 7655 Mail: mail@jyskborneforsorg.dk www.jyskborneforsorg.dk Formand: Jette Hansen Madegårdsvej 10, 5350 Rynkeby Tlf. 6539 1838, mobil 4074 9339 Mail: handal@mail.tele.dk Generalsekretær: Lars Bundgaard, mobil: 4054 3692 Mail: lars@jyskborneforsorg.dk Næstformand: Jens Maibom Pedersen Lyseng Allé 17, 8270 Højbjerg Tlf. 8627 3023, mobil 6065 1872 Mail: jmp@diakonhojskolen.dk Forretningsfører: Pia Thomasen, mobil: 4054 3691 Mail: pia@jyskborneforsorg.dk Økonomi: Hanne Vestergaard Mail: hanne@jyskborneforsorg.dk Louise Alrø Brath Jensen Mail: louise@jyskborneforsorg.dk Lærke Schmidt Rasmussen (elev) Mail: lsr@jyskborneforsorg.dk Sekretærer: Grethe Jessen Mail: grethe@jyskborneforsorg.dk Susanne Borup Nielsen Mail: susanne@jyskborneforsorg.dk Projektmedarbejder: Rikke Hansen Mail: projekt@jyskborneforsorg.dk Anders Graven Micavej 2, Haldup, 8700 Horsens Tlf. 7565 7623 Mail: andersgraven@stofanet.dk Aksel Holst Nielsen Tværgade 11, 2., 8600 Silkeborg Tlf. 8682 7811, mobil 4032 1675 Mail: ahn@brmail.dk Lars Mandrup Skæringvej 18, 8520 Lystrup Tlf. 4842 8240, mobil 2810 8240 Mail: larsmandrup@youmail.dk Knud-Erik Bager Jensen Ny Moesgårdvej 23, 8270 Højbjerg Tlf. 8627 0325, mobil 2331 2825 Mail: keb@km.dk Ellen Østergaard Lynggårdsvej 24, Svejbæk, 8600 Silkeborg Tlf. 8684 6906, mobil 2684 6906 Mail: ellenrandrup@gmail.com Poul Jørgensen Elmevej 9, 8450 Hammel Tlf. 8696 1764, mobil 4045 8231 Mail: pj@sparkron.dk 22 Henning Lyngsbo Kannikegade 14, 8000 Aarhus C Tlf. 8613 8833, mobil 4017 8185 Mail: advokat@lyngsbo.dk Mette Lindhardt Bredgade 97, 9490 Pandrup Tlf. 6092 8999 Mail: ml@advokathusnord.dk Karen Brix Roed Hobrovej 308, 8920 Randers NV Mobil 2149 0209 Mail: kbr@sosusilkeborg.dk Lene Tanggaard Filosofgangen 1, 8240 Risskov Mobil 4078 1200 Mail: lenet@hum.aau.dk Hans Skou Grumstolsvej 63, 8270 Højbjerg Mobil: 4011 1533 Mail: hansskou@mail.dk Poul E. Rasmussen Toftehøj 33, Høruphav, 6470 Sydals Tlf. 7441 5614 Forstanderrepræsentant Anni Glarkrog · Opholdsstedet Havmågen Åsendrupvej 30, 9480 Løkken Tlf. 9899 0136, mobil 4085 5010 Mail: ag@havmaagen-loekken.dk Medarbejderrepræsentant Lone Svenningsen · Birkebakken Hejredalsvej 144, 8220 Brabrand Tlf. 8713 3310, mobil 3024 4818 Mail: losv@aarhus.dk Medarbejderrepræsentant Jane Eggers Hørving · Elmelund Nørre Allé 22, 7700 Thisted Tlf. 9791 2423, mobil 2184 7017 Mail: janeeggershrving@gmail.com Institutionsfortegnelse Døgninstitutionen Birkebakken Hejredalsvej 144, 8220 Brabrand Tlf. 8713 3310 Mail: birkebakken@msb.aarhus.dk www.birkebakken.eu Forstander: Mona Engelbrecht Formand: Lars Mandrup Bofællesskabet Birkedalen Hejredalsvej 142, 8220 Brabrand Tlf. 8713 3327 Tilknyttet Døgninstitutionen Birkebakken Bofællesskabet Birkebo Hejredalsvej 146, 8220 Brabrand Tlf. 8713 3323 Tilknyttet Døgninstitutionen Birkebakken Bo/Skole/Job Stavangervej 9, 8600 Silkeborg Tlf. 8680 4522 Mail: je@boskolejob.dk www.boskolejob.dk Forstander: Jelva Fiskbæk Formand: Ellen Østergaard Bo og Job Uddannelsen Horsens Nørrebrogade 9, 8700 Horsens Tlf. 7560 1020 Mail: mg@boogjobuddannelsen.dk www.boogjobuddannelsen.dk Leder: Mona Gaarsdal Formand: Henning Lyngsbo Café Husrum Karupvej 6, 1. sal, 8000 Aarhus C Tlf. 4054 2278 Mail: conni@cafehusrum.dk Leder: Conni Stenstrup Hagensen Formand: Ruth Wegeberg Dagtilbuddet Riisvangen Ellengården, Bethesdavej 81 8200 Aarhus N Tlf. 8713 8041 Mail: thhj@aarhus.dk Leder: Thorkild Hjøllund Formand: Louise Bro Bostedet Ellengården Bethesdavej 81, 8200 Aarhus N Tlf. 8940 1050 Mail: jti@aarhus.dk Forstander: Jacob Thiesen Formand: Jacob Holm Elmelund Nørre Allé 22, 7700 Thisted Tlf. 9791 2423 Mail: elmelund@mail.tele.dk www.elmelund-jbf.dk Forstander: Alice Andersen Formand: Verner Jensen Familiebo Jellingvej 4, 7100 Vejle Tlf. 7582 1646 Mail: familiebo@email.dk www.familiebo.dk Forstander: Kirsten Sejer Pedersen Formand: Peter A. Haahr Opholdsstedet Fjorden Ravndalvej 2, Nørlem, 7620 Lemvig Tlf. 9781 0933, fax 9781 0833 Mail: fjorden@c.dk www.opholdsstedetfjorden.dk Forstandere: Jacobina og Hans Dahl Formand: Poul Erik Knudsen Gødvad Efterskole Stavangervej 2, 8600 Silkeborg Tlf. 8682 0811 Mail: ja@goed.dk www.goed.dk Forstander: Jacob Thorning Formand: Knud-Erik Bager Jensen Opholdsstedet Havmågen Åsendrupvej 30, 9480 Løkken Tlf. 9899 0136 Mail: oph@havmaagen-loekken.dk www.havmaagen-loekken.dk Forstandere: Anni og Ole Glarkrog Formand: Annelise Søndengaard Havredal Praktiske Landbrugsskole Smedevej 4, Havredal, 7470 Karup Tlf. 8666 2230 Mail: landbrugsskolen@havredal.dk www.havredal.dk Forstander: Poul Erik Clausen Formand: Jens Maibom Pedersen ElevKollegiet Høvej 35, 8520 Lystrup Tlf. 8622 9008, fax 8678 7373 Mail: morten@elevkollegiet.dk www.elevkollegiet.dk Forstander: Morten Sophus Clausen Formand: Joan Fuglsang Ungdomshjemmet Holmstrupgård Holmstrupgårdvej 39, 8220 Brabrand Tlf. 7847 8600, fax 7847 8616 Mail: holmstrupgaard@ps.rm.dk www.holmstrupgaard.dk Forstander: Knud Byskov Formand: Jette Hansen Nørresø Børnepension Sct. Knudsvej 5, 8800 Viborg Tlf. 8662 0588, fax 8662 0711 Mail: Norresobornepension@viborg.dk Forstander: Finn Bonnichsen Formand: Marianne Koch Randers Bo- og Erhvervstræning Adelgade 12, 8900 Randers Tlf. 8640 5544, fax 8640 5749 Mail: mail@boogerhvervstraening.dk www.boogerhvervstraening.dk www.mentornetvaerket.dk Forstander: Kim Blach Pedersen Formand: Karen Brix Roed Jobkollegiet Skovbakkevej 51, 8220 Brabrand Tlf. 8616 0211, Mail: sanne@jobkollegiet.dk www.jobkollegiet.dk Forstander: Sanne Thybo Formand: Esben Andersen Solbakken Randlevvej 4a, 8300 Odder Tlf. 8780 2760, fax 8780 2769 Mail: fll@aarhus.dk www.solbakkensnet.dk Forstander: Flemming Lehm Formand: Poul Jørgensen Solbakkens Rådgivningscenter for Bevægelseshandicap Egebæksvej 32, 8270 Højbjerg Tlf. 8739 6400 Mail: srb@solbakkens-raadgivning.dk Tilknyttet Solbakken Basen i Thisted Kastet 21, 7700 Thisted Tlf. 9618 3300 Mail: Helle@basen-thisted.dk www.basen-thisted.dk Leder: Helle Odder Formand Wagner Fonseca Jysk børneforsorg/ Fredehjems øvrige projekter Here2stay Ellekonebakken 8, 1. tv., 8800 Viborg Projektansvarlig: Forstander Finn Bonnichsen Mobil 4095 2058, fib@viborg.dk Boligselskaber tilknyttet Jysk børneforsorg/ Fredehjem: Boligselskabet Birkebo Hejredalsvej 146, 8220 Brabrand Formand: Lars Mandrup Boligselskabet Birkedalen Hejredalsvej 142, 8220 Brabrand Formand: Henning Møller Boligselskabet Nørre Allé 22 Nørre Allé 22, 7700 Thisted Formand: Verner Jensen Bogruppen Adelgade Adelgade 12, 8900 Randers Formand: Esben L. Kullberg Ellenbo Bethesdavej 83-95, 8200 Aarhus N Ungeprojektet Ude-Bo Fabrikvej 11A, 1. 8700 Horsens Tlf. 7560 1402 Mail: adm@udebo.dk www.udebo.dk Forstander: Britta Schmidt Formand: David Stenvang 23
