Kommuner bruger færre penge pr. skoleelev

ANTIKLOPPEMARKED
DANMARKS INTERNATIONALE AVIS
RIDEHUSET I AARHUS
Fredag
den 6. februar
2015
www.jp.dk
Vester Allé 3, 8000 Aarhus C
Lørdag d. 7. februar søndag d. 8. februar 2015 kl. 10-17
EKSTRA
· Antikviteter og gamle ting
· Bedre loppemarkedsting
· Samlerobjekter
· Brugte designermøbler KUN NYE
***
Kr. 35,00
66 stande · Entré 40 kr.
Kommuner
bruger
færre penge
pr. skoleelev
Teknologi skaber
supermennesker
I jagten på en krop
med superegenskaber
flytter teknologien ind
under huden. Med en
indopereret chip i
hånden kan der allerede skabes kontakt
til smartphones og
dørlåse. Men perspektivet er meget større.
Skole: Udgiften til en skoleelev faldt
med 7 pct. fra 2010 til 2013.
MORTEN VESTERGAARD
MARTIN JOHANSEN
morten.vestergaard@jp.dk
martin.johansen@jp.dk
Politikere taler ofte om, hvor
vigtig folkeskolen er for Danmarks fremtid. Samtidig viser en kortlægning, som det
nationale forskningsinstitut,
Kora, har foretaget for Økonomi- og Indenrigsministeriet, at kommunernes udgifter
til skoleelever er faldet med 7
pct. fra 2010 til 2013, så de nu
er godt 69.000 kr. pr. skoleelev.
Forskerne kender ikke forklaringen på de faldende
udgifter, men vil i den kommende tid undersøge betydningen af skolelukninger – og
dermed større klasser – og af at
flere specialelever er blevet inkluderet i almindelige klasser.
Skoleledernes
formand,
Claus Hjortdal, peger på mange skolelukninger som én forklaring på de færre udgifter.
»Men vi er tæt på smertegrænsen, for skolens udfordringer er jo de samme,«
siger Hjortdal, mens også
forældrenes formand, Mette
With Hagensen, er kritisk:
»Når en kommune sammenlægger to skoler, bør den
samtidig investere i at få den
nye sammenlagte skole til at
fungere oven på en ofte hård
kamp – i stedet for at spare.«
Inklusion af specialelever
Andreas Rasch-Christensen,
forskningschef på VIA University College, undrer sig
over, at udgiften pr. elev er
faldet netop i de år, da kommunerne for alvor begyndte
at inkludere specialelever i
almindelige klasser.
Motivet for at inkludere
flere elever var, at specialundervisning slugte en for
stor del af kommunernes
skolebudget, men tanken har
været, at de sparede penge
skulle blive på skolerne.
»Det er underligt, at udgifterne falder, da det jo netop
ikke var meningen, at inklusion skulle være en spareøvelse,« siger han.
Anna Mee Allerslev (R),
formand for kommuneforeningen KL’s skoleudvalg, kan
ikke afvise, at enkelte har sparet på inklusionen, men understreger, at KL’s anbefaling
er, at pengene følger barnet.
En del af de faldende udgifter i 2013 skyldtes lockouten,
hvor kommunerne sparede
en måneds løn til lærerne.
Undervisningsminister
Christine Antorini (S) anerkender, at der er sket et reelt
fald i udgifterne i perioden,
men kommunerne budgetterer med at bruge 1 mia. kr.
mere i år end i fjor på skolerne, ligesom der frem til 2020
er afsat 7,2 mia. kr. til implementering af folkeskolereformen, påpeger hun:
»Det er en klar styrkelse af
folkeskolen.«
Kortlægningen fra Kora viser, at prisen for en skoleelev
varierer fra 60.000 kr. om året
i den billigste kommune til
godt 80.000 kr. i den dyreste.
Indland
1. sektion, side 12
Viden
side 10-11
Erhverv side 6-7
Beskyldninger om
inhabilitet har
præget et millionudbud i forbindelse med byggeriet
af Silkeborgs nye
stadion.
1. sektion, side 32-33
Den værste ebolaepidemi nogensinde er ikke
overstået. Smittetallene i Vestafrika
vokser igen.
Forskere afprøver
nu en vaccine på
mennesker i Afrika.
International
1. sektion, side 13
Viden side 6-9
Her ses den
indopereret chip
mellem tommelog pegefinger.
1. sektion, Indland, side 6-7
5 7 0 8 8 3 8 2 6 0 4 54 47
0 0 0 054321 6543210987
8 hoteller, 5 byer, 1 koncept
NEDSATTE
PRISER
VÆRELSER FRA
495,DKK
8 personer i hytte, 7 døgn, uge 12
Pr. person inkl. overfart
CELEBRATE
LOVE
O N VA L E N T I N E ´ S D AY F E B R U A R Y 1 4 T H
Find flere tilbud på colorline.dk
PKA bestiller en
undersøgelse af
Genan-stifter
Bent A. Nielsens
dispositioner.
»Regnskaberne
har aldrig været
sminkede,« siger
han.
Sport
KUN 3,5 TIME TIL NORGE
VRÅDAL
FRA 575,-
ERE
UDSTILL
Norge by Color Line
FOR NÆRMESTE FORHANDLER SE WWW.OLELYNGGAARD.COM
2šššš
!…
…
6 Indland
Fredag den 6. februar 2015
Hvorfor er Emils skolegang
dyrere på Mols end i Skive?
Skole: I Norddjurs Kommune koster en skoleelev i gennemsnit godt 80.000 kr. om
året. I Favrskov og Skive er prisen for en elev kun godt 60.000 kr. Både eksperter og
borgmestre har mange og forskellige bud på, hvad der er på spil.
MARTIN JOHANSEN
MORTEN VESTERGAARD
morten.vestergaard@jp.dk
middelbart
kunne
man tro, at en skole
er en skole. Hver elev
skal have en stol at
sidde på, og hver klasse skal
have en lærer og et klasseværelse, for at der kan ske
undervisning af Danmarks
fremtid.
Men så enkelt er det tilsyneladende ikke. En kortlægning af kommunernes
skoledrift, som det nationale
forskningsinstitut Kora har
foretaget, viser, at den årlige
udgift til en skoleelev varierer mere end 20.000 kr. I de
billigste kommuner koster
en elev godt 60.000 kr. om
året, i de dyreste er prisen
mere end 80.000 kr.
Hvorfor der er så store forskelle på kommunernes skoledrift, og hvorfor kommunernes gennemsnitlige udgifter til en skoleelev er faldet
med 7 pct. fra 2009/2010 til
2012/2013, skal forskerne fra
Kora nu til at undersøge, forklarer seniorprojektleder Marianne Schøler Kollin.
»Vi havde forventet en forskel i udgifterne fra kommune til kommune og et fald i
udgifterne, men det har overrasket, at der ikke er et tydeligt geografisk mønster. Man
kunne f.eks. have forventet,
at landkommuner med få
elever og store afstande brugte flest penge, fordi de typisk
har små skoler. Men det er ikke tilfældet, og det tyder på,
at der er flere forklaringer på
forskellene i udgifter,« siger
Marianne Schøler Kollin,
som forklarer, at man bl.a. vil
se nærmere på betydningen
af skolelukninger, elevernes
forældrebaggrund og graden
af inklusion i hver enkelt
kommune.
U
Vi tilrettelægger
skolestrukturen
med en respekt
for, at skolen ikke
skal være for langt
væk. Det udløser
mindre skoler, der alt
andet lige er dyrere.
Mindre gab mellem skoler
Han peger samtidig på, at gabet mellem kommunernes
udgifter til en skoleelev faktisk er mindre end tidligere,
hvilket han tilskriver de
mange skolelukninger og en
tendens til, at de dyreste
kommuner er bevidste om
deres placering og strammer
livremmen ind.
Skoleledernes
formand,
Jan Petersen (S),
borgmester i
Norddjurs Kommune
SÅ MEGET KOSTER EN SKOLEELEV
ENHEDSUDGIFT I KR.
< 65.918
BORNHOLM
65.918 - 72.856
HJØRRING
72.856 - 79.795
HØRSHOLM
FREDERIKSHAVN
BRØNDERSLEV
> 79.795
LÆSØ
JAMMERBUGT
MARIAGER FJORD
SKIVE
LEMVIG
STRUER
HOLSTEBRO
HERNING
RINGKØBINGSKJERN
VARDE
RANDERS
VIBORG
FANØ
HALSNÆS
KOLDING
HADERSLEV
KALUND-HOLBÆK
LEJRE
BORG
SVENDBORG
AABENRAA
SLAGELSE
NÆSTVED
LANGELAND
HELSINGØR
FREDENSBORG
EGEDAL
ROSKILDE
GREVE
SOLRØD
SORØ
RINGSTEDKØGE
KERTEMINDE
ASSENS
FAABORG-NYBORG
MIDTFYN
TØNDER
GRIBSKOV
HILLERØD
ODSHERRED FREDERIKSSUND
VEJLE HEDENSTED
FREDERICIA
NORDFYN
MIDDELFART
ODENSE
DRAGØR
HVIDOVRE
BRØNDBY
VALLENSBÆK
ODDER
SAMSØ
HORSENS
ESBJERG VEJEN
GLADSAXE
HERLEV
FREDERIKSBERG
KØBENHAVN
TÅRNBY
NORDDJURS
SYDDJURS
FAVRSKOV
SILKEBORG
IKASTAARHUS
BRANDE
SKANDERBORG
BILLUND
RUDERSDAL
LYNGBYTAARBÆK
GENTOFTE
BALLERUP
GLOSTRUP
RØDOVRE
ALBERTSLUND
HØJE TAASTRUP
ISHØJ
VESTHIMMERLANDREBILD
MORSØ
ALLERØD
FURESØ
AALBORG
THISTED
Claus Hjortdal, peger også
på, at forskellene bl.a. skyldes lokale politiske prioriteringer.
»Nogle kommuner har en
højere standard, ganske enkelt fordi de har råd til det.
Andre kommuner har andre
vilkår, fordi de pga. geografi
bliver nødt til at beholde små
skoler,« siger Claus Hjortdal,
som understreger, at en forklaring på forskellene kan
skyldes, at kommunerne har
forskellig måde at opgøre udgifterne til skolerne på.
F.eks. er den pædagogiske
psykologiske
rådgivning
(PPR) nogle steder en del af
skoleforvaltningen, mens de
i andre kommuner er en del
af socialforvaltningen.
Social arv og store afstande
Kora har undersøgt, hvor mange penge hver kommune bruger på en skoleelev om året.
Større skoler – større klasser
Rapporten beskriver skoleårene 2009/2010-2012/2013
og tager dermed ikke højde
for, om kommunerne fra dette skoleår, hvor skolereformen er trådt i kraft, har ændrede udgifter til skoledriften. Ifølge Marianne Schøler
Kollin er det muligt, at de
kommuner, som hidtil kun
har givet eleverne det minimum af timer, som de skulle,
fra i år er begyndt at bruge fle-
åbent spørgsmål, hvad dette
eksperiment med en voldsom effektivisering og centralisering af skolesystemet
betyder for børnenes læring,« siger Roger Buch.
re penge på skolerne, da omfanget af undervisning i de
kommuner er steget.
Kommunalforsker Roger
Buch peger på, at kommunerne som følge af finanskrisen har været igennem
store sparerunder, hvor også
skolerne har måttet holde
for. Det er ikke mindst sket
ved at lukke mindre skoler og
samle børnene på større skoler og i større klasser. Tendensen med skolelukninger fortsætter, og det er et politisk
spørgsmål, om det er den rette vej at gå, siger han.
»Det er helt oplagt økonomisk effektivt, men det er et
STEVNS
FAXE
VORDINGBORG
SØNDERBORG
ÆRØ
LOLLAND
GULDBORGSUND
JP-grafik: AGNETE HOLK
Norddjurs er med et gennemsnit på 80.756 kr. blandt
de kommuner, der bruger
flest penge pr. elev. Men det
høje forbrug fører ikke til
topplacering, når det gælder
elevernes karakterer, som
ved afgangsprøven i 2014 lå
under landsgennemsnittet.
Ifølge borgmester Jan Petersen (S) skyldes det ikke
mindst den sociale arv, idet
forældrenes uddannelsesniveau generelt er lavt.
Desuden har Norddjurs
nogle af landets mindste skoler. Det er et bevidst valg, der
gør driften dyrere, pointerer
borgmesteren. Med en kommune, der breder sig over et
stort område, ville færre, centrale skoler føre til lang transporttid for børnene. De store
elever i kommunen sidder således i en skolebus flere timer
om dagen for at blive bragt
op til 23 km hver vej mellem
hjem og skole.
»Vi tilrettelægger skolestrukturen med en respekt
for, at skolen ikke skal være
for langt væk. Det udløser
mindre skoler, der alt andet
lige er dyrere,« siger borgmesteren, der tilføjer, at det
også hæver gennemsnitsprisen, at kommunen driver en
folkeskole fra 0.-9. klasse på
øen Anholt med blot 10 elever.
Med en sejltid på tre timer
hver vej er det ikke en mulighed at bringe dem til fastlandet.
I den nærliggende Favrskov Kommune bruger man
kun godt 60.000 kr. om året
på en elev – og her er elevernes karakterer højere end
landsgennemsnittet. Ifølge
borgmester Nils Borring (S) er
hemmeligheden bl.a. nærheden til to lærerseminarier,
der gør det let at rekruttere de
dygtigste lærere.
Desuden har kommunen
måttet igennem sparerunder, hvor der er blevet lukket
tre skoler. Det har ført til
større enheder og bedre muligheder for at lave større
klasser, som både er billigere
og bedre, mener borgmesteren.
Selvstyre eller statsskole
Skive Kommune har på flere
måder de samme udfordringer som Norddjurs. Også her
er afstandene store, og uddannelsesniveauet generelt
lavt. Skive Kommune har stadig 25 folkeskoler, hvor den
mindste p.t. har 45 elever.
Men den vestjyske kommune bruger kun 63.000 kr.
om året på en skoleelev og
leverer alligevel karakterer
over
landsgennemsnittet.
Borgmester Peder Christian
Kirkegaard forklarer, at det
bl.a. skyldes, at en ledelse i
dag har ansvaret for flere skoler og flere dagtilbud.
»Desuden har vi en decentral styring, hvor hver skole
får et grundtilskud og et tilskud ud fra elevantal og bygningens størrelse. Det giver
en høj grad af økonomisk ansvarsbevidsthed,« siger borgmesteren, som også peger på,
at et af landets laveste sygefravær gavner økonomien.
Ifølge borgmesteren er de
lave skoleudgifter ikke udtryk for, at skolen nedprioriteres. Kommunen er en af de
kommuner i landet, der har
inkluderet flest elever – ca. 97
pct. – men alle de sparede
penge er ført tilbage til skolerne, forklarer Peder Christian Kirkegaard.
»Men vi bliver da generelt
nødt til at vende hver en krone. F.eks. har Skive Kommune ikke penge til at lave en
snebakke til børnene, som de
har i de store byer.«
Ifølge kommunalforsker
Roger Buch er det dog helt
naturligt, at der er forskelle
mellem kommunerne.
»Hvis man ville have samme niveauer overalt, så kunne man lige så godt indføre et
statsligt skolesystem.«
Fredag den 6. februar 2015
Indland 7
Ellen Kleberg Andersen (t.v.) og Celia Lemming Hald er henholdsvis 15 og 16 år og går på Hadsten Skole. De to piger og deres klassekammerater er billigere i drift end de fleste andre skoleelever.
Hadsten Skole rummer 630 elever og er i løbet af de seneste år blevet gennemgribende renoveret. Foto: Jens Henrik Daugaard
Jysk mådehold giver faglighed for få penge
N Hadsten Skole ligger i en af
de kommuner, som bruger
færrest penge om året pr.
skoleelev.
N Alligevel er elevernes
afgangskarakterer over landsgennemsnittet.
TRINE HØRLYCK BECH
trine.h.bech@jp.dk
To teenagepiger diskuterer
koncentreret, hvad en teknokrat mon er.
»Det er nok sådan en form
for embedsmand,« siger Ellen Kleberg Andersen, mens
hun og veninden Celia Lemming Hald taster løs på hver
sin bærbare computer.
De to piger går i 9. B på
Hadsten Skole, og i dag diskuterer de Det Arabiske Forår
i faget medborgerskab.
Når man kaster et blik ind i
deres hvidmalede klasselokale med højt til loftet og bærbare computere på alle borde, ser man det ikke umiddelbart. Men de to piger og deres
klassekammerater er billigere
i drift end de fleste andre
danske skoleelever.
I skoleåret 2012/2013
brugte Favrskov Kommune i
gennemsnit 60.354 kr. om
året på en folkeskoleelev, og
man var dermed blandt de 10
pct. af landets kommuner,
som brugte færrest penge om
året pr. folkeskoleelev.
Ligesom mange af landets
andre skoler har Hadsten
Skole i de seneste år været
nødt til at spare, og det har
bl.a. betydet, at der er skåret
markant på antallet af timer,
hvor eleverne har to lærere
ad gangen.
Klarer sig godt til eksamen
Trods færre undervisere pr.
elev tyder intet på, at de lærer
mindre. Tal fra Undervisningsministeriet viser, at
skolens elever i skoleåret
2013/2014 klarede sig signifikant bedre ved folkeskolens
afgangsprøve end landsgennemsnittet.
I opgørelsen har man taget
højde for elevernes sociale
baggrund, og tallene viser
desuden, at ingen skoler i
Favrskov Kommune præsterede under landsgennemsnittet.
Når skoleleder på Hadsten
Skole Susanne Broe Laursen
skal forklare, hvordan det er
lykkedes skolen at præstere
fagligt for færre penge, handler det om dygtige medarbejdere og ærlighed.
»Jeg har meldt tydeligt ud,
at det er vigtigt for mig, at vi
klarer os godt på det faglige
område, og derfor er vi nødt
til åbent at spørge os selv,
hvad vi kan gøre anderledes,
hvis eleverne ikke præsterer i
et fag. Tidligere var holdningen, at man ikke skulle udstille en lærer eller årgang,
hvis eleverne klarede sig dårligt i et fag. Den tilgang har vi
ændret,« siger hun, som også
forklarer resultaterne med
»jysk mådeholdenhed«.
Ved en mere deltaljeret
gennemgang 9. B’s klasselokale viser mådeholdenheden sig da også. Den hvide
plade, der hænger ved siden
af den grønne kridttavle, er
ikke et såkaldt smartboard.
Det er et whiteboard, som er
væsentligt billigere. Og kun
omkring halvdelen af de
computere, som eleverne
skriver på, er skolens. Den
anden halvdel er elevernes
egne.
»Selvfølgelig skal vi have
iPads og smartboards, men vi
behøver ikke at have det hele
til alle. Vi har gjort os umage
for ikke at hoppe med på bølgerne om, at nu skal alle have
iPads og smartboards. Vi er
meget omhyggelige med at
vurdere, hvad vi har brug for.
F.eks. har vi smartboards i
indskolingen, på mellemtrinnet og i vores faglokaler,
men i udskolingen er det fint
med et whiteboard og en
projektor,« siger hun.
Hos lærerne mærkes det
I 9. B har samtalen bevæget
sig fra teknokrater til en diskussionen om den nye tunesiske regering. Bag computerskærmene tænker man ikke
over, at der er færre penge at
gøre godt med.
»Det mærker jeg ikke. Det
er en god skole, men vi er 26
elever i klassen, og derfor
tager det tit lang tid at få
hjælp af en lærer. Vi spørger
næsten altid hinanden om
hjælp først, for det er hurtigere, og vi er gode til at hjælpe
60.354
kr. bruger Favrskov
Kommune i gennemsnit om året på
en folkeskoleelev.
De kommuner, der
bruger mest, bruger
over 80.000 kr. om
året pr. elev.
hinanden,« siger Ellen Kleberg Andersen.
På den anden side af katedret kan underviser Mariane
Husum godt mærke, at hun
ikke altid har tid til at hjælpe
eleverne, så meget som hun
ønsker.
»Arbejdsdagen er blevet
mere hektisk, og lige nu er
den store udfordring i de
ældste klasser, at der er en del
rettearbejde. Det er en af
årsagerne til, at eleverne arbejder parvist lige nu, for så
er der kun halvt så mange opgave, jeg skal nå at rette,«
siger hun og fortæller, at det
både er et resultat af den nye
skolereform og de seneste års
effektiviseringer.
At skolen alligevel skaber
resultater, tilskriver hun et
unikt samarbejde lærerne
imellem og en fælles passion:
eleverne.
»Det lyder som en kliché,
men mine kollegaer og jeg
kan bare rigtig godt lide vores
elever, så vi arbejder stenhårdt for, at de ikke skal
mærke, at ressourcerne er
knappe,« siger Mariane Husum.