anledningsgaver generelt

Gaver til alle anledninger 2011
- vi bruger flere penge på gaver, end vi tror
Ann Lehmann Erichsen
forbrugerøkonom
Juli 2011
2
Danskerne bruger 50 pct. mere på gaver, end vi tror
0
Skønnet forbrug
5
10
15
Mia. kr.
21,3
• Personligt forbrug (skønnet)*
Kilde: Synovate
25
14,1
Faktisk forbrug
•
20
- 4.100 kr. i gennemsnit
(2.800 kr. median)
Pars forbrug (skønnet)**
- 6.200 kr. i gennemsnit
(4.700 kr. median)
I Finland er tallet 58 pct., i
Sverige 80 pct. og i Norge
100 pct. mere.
21,3 mia.kr. delt lige mellem alle voksne
danskere giver et gns. gaveforbrug på 5.170
kr. årligt per person eller 431 kr. hver måned.
Skønnet forbrug: Gennemsnit af det
skønnede årlige forbrug på gaver *
vægtet antal interview
Faktisk forbrug: Antal gavekøb til de
definerede anledninger * beregnet
gennemsnitsværdi pr. anledning* vægtet
antal interview
*Base: ”Ved” hvor meget de bruger, 821 interviewpersoner.
**Base: Bor sammen og ”ved” hvor meget de bruger, 576 interviewpersoner.
3
Sådan fordeler vi gavemilliarderne
Børn lægger beslag på
mere end 2 af 3
gavekroner samlet set.
Vi lægger i alt 14,5 mia.
kr. til gaver til nyfødte,
dåb/navngivning,
konfirmander og til
børnefødselsdage
Faktisk forbrug på gaver fordelt på anledning (kr.)
0
Det bruger vi på gaver
• Vi bruger 21,3 mia. kr. om året i alt:
- 11,2 mia. kr. på børnefødselsdage
- 5 mia. kr. på runde fødselsdage
- 1,9 mia. kr. på konfirmation
- 1 mia. kr. på bryllup
- 0,7 mia. kr. på nyfødte
5
Børnefødselsdage
15
11,2
Runde fødselsdage
5,0
1,9
Konfirmation
Bryllup
10
Mia. kr.
1,0
Nyfødte
0,7
Dåb
0,7
Indflytningsfester
0,5
Studenterfester
0,4
- 0,7 mia. kr. på dåb
- 0,5 mia. kr. på indflytningsfester
- 0,4 mia. kr. på studenterfester
Kilde: Synovate
Base: Alle (1.007 interview)
Vi bruger over halvdelen af gavepengene på gaver
til børnefødselsdage
Faktisk forbrug på gaver fordelt på anledning procentfordeling
22
3 3
B ørnefødselsdage
5
Runde fødselsdage
9
Ko nfirmatio n
B ryllup
52
Nyfødte
Dåb/navngivning
Indflytningsfest
24
Studenterfest
5
Cirka fire ud af ti i gruppen 18-39 år vil stifte gæld, hvis de
ikke har råd til at købe en gave
Hvad ville du gøre, hvis du ikke havde råd til en gave, når du er inviteret til fest?
Købe på kredit: Mænd, personer i
gruppen 26-39 år, høj indkomst,
studerende, har børn.
I alt
12
Alder - 18-25
11
14
Alder - 40-53
14
5
11
42
21
12
13
40
49
11
16
15
Komme til festen uden en gave:
Mænd, unge (18-25 år), husstande
bestående af en person, studerende.
48
17
21
Afvise invitationen: Ældre (54+),
gift/samboende, arbejder ikke, kort
uddannelse.
36
15
20
Låne penge af nogen: Kvinder, unge
(18-39 år), lav indkomst, studerende.
36
14
16
16
13
Pers. indkomst - mellem
6
16
10
9
Pers. indkomst - lav
16
24
11
Alder - 66+
13
27
Alder - 26-39
Alder - 54-65
17
19
37
12
Købe på kredit
Låne penge af nogen
46
Afvise invitationen
Pers. indkomst - høj
17
0%
10%
10
20%
Hellere forgældet end blive hjemme.
Konklusion gælder uanset indkomst. For
aldersgruppen 66 år + er det lige
omvendt. Hellere blive hjemme end stifte
gæld for at medbringe en gave
14
30%
22
40%
50%
38
60%
70%
80%
Kilde: Synovate
Jeg ville komme til festen uden gave
90%
100%
Andet
Base: Alle (1.007 interview)
6
Vi går primært sammen med andre om en ”splejsegave” for at
kunne give en ordentlig gave
Hvis du går sammen med andre om en ”splejsegave”, hvad er så den vigtigste grund til dette?
I alt 4
Alder - 18-25 4
10 10 2
78
34
Alder - 40-53 2
28
Alder - 54-65 4
26
76
16
21
81
12 51
Alder - 66+
7
Pers. indkomst - lav 4
Pers. indkomst - mellem 2
Pers. indkomst - høj 4
0
Kilde: Synovate
20
8
60
17 3
En måde hvorpå man kan give en ordentlig
gave
Det var et ønske fra værten/værtinden
80
Lavere omkostninger end hvis jeg købte
noget selv
Andet
11 7 0
79
40
Jeg går aldrig sammen med andre om en
splejsegave
Praktisk
11 8 2
84
35
Ældre (54+): Det var et ønske fra
værten/værtinden.
41
79
29
De yngste (18-25 år) og personer med lave
indkomster: Lave omkostninger.
8 41
87
40
Personer med mellemindkomster og
husstande med en person: Det er en måde,
hvorpå man kan give en ordentlig gave.
3
6 8 5
79
39
29
4
73
52
Alder - 26-39 3
Mænd og yngre (16-39 år): Det er praktisk.
Ligeledes personer med lav indkomst og
studerende.
100
120
140
160
180
Base: Alle (1.007 interview)
7
Mænd har sværere end kvinder ved at
finde ud af, hvor meget en gave bør
koste. Mænd synes også, at folk bruger
for mange penge på gaver. Mænd synes
heller ikke, det er sjovt at købe gaver.
Én af tre synes, at der bruges for
mange penge på gaver
Nedenfor finder du nogle udsagn, som vi gerne vil have dig til at vurdere.
Kvinder synes, det er sjovt at købe
gaver, men synes, at de burde give et
større beløb, når de giver pengegaver.
Personer med lav husstandsindkomst
synes, det er svært at vide, hvad en gave
bør koste. De synes også, at folk bruger
for mange penge på gaver.
Jeg plejer at vurdere, hvor mange penge det er
relevant at bruge på gaver til den specifikke
lejlighed
71
17
12
Sådan ser vi på gaver:
Jeg synes, det er sjovt at købe gaver
49
Folk i almindelighed bruger alt for mange penge på
gaver
Når jeg giver penge som gave, føler jeg, at jeg bør
give et større beløb, end hvis jeg køber en
gaveting
27
37
32
25
37
21
… der bruges for meget
Mænd
26-39 år og 66+
Høj personlig indkomst
Ikke i arbejde
26
47
… der bruges for lidt
16-25 år
Single
Lav husstandsindkomst/personlig
indkomst
Studerende
Enig
Jeg synes, det er svært at vide, hvad en gave bør
koste
27
29
44
Hverken enig
eller uenig
Uenig
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Kilde: Synovate
Base: Alle (1.007 interview)
8
Omkring en tredjedel af danskerne synes, folk i
almindelighed bruger alt for mange penge på gaver. I
Norge er det hver anden.
Nedenfor finder du nogle udsagn, som vi gerne vil have dig til at vurdere.
Danskere føler sig mindre
pressede af andres
forventninger i gavesammenhæng and naboerne
i Norden
Pct. enige
100
90
80
71
70
60
50
50
40
44
50
49
37
34
41
47 48
37
50
42
40 42
32
27
30
33 31
27
20
10
0
Jeg plejer at vurdere, Jeg synes, det er sjovt Folk i almindelighed Når jeg giver penge
Jeg synes, det er
hvor mange penge
at købe gaver
bruger alt for mange som gave, føler jeg, at svært at vide, hvad en
det er relevant at
gave bør koste
penge på gaver
jeg bør give et større
bruge på gaver til den
beløb, end hvis jeg
køber en gaveting
specifikke lejlighed
Danmark
Kilde: Synovate
Finland
Norge
Sverige
Danmark Alle = 1.007 interview
Finland Alle = 1.029 interview
Norge Alle = 1.165 interview
Sverige Alle = 1.115 interview
9
Gudforældre (med en partner) bruger flest
penge på gaver
Hvor meget bruger du/du og din partner cirka på gaver om året? Giv dit bedste skøn.
0 kr.
2,000 kr.
4,000 kr.
6,000 kr.
10,000 kr.
4,100
I alt - personligt
2,800
6,200
I alt - du og partner
4,700
4,300
Har børn - selv
3,000
6,400
Har børn - du og partner
4,800
5,300
Har børnebørn - selv
4,000
6,400
Har børnebørn - du og partner
4,800
5,100
Har gudbørn - selv
3,900
6,700
Har gudbørn - du og partner
5,000
Gennemsnit
Kilde: Synovate
8,000 kr.
Median
Base: ”Ved” hvor meget de bruger
10
Gavebudgettet
vender den tunge
enden nedad
Personer med lav indkomst bruger større andel af
indkomsten på gaver end andre
Hvor meget bruger du personligt på gaver om året? Giv dit bedste skøn
0 kr.
2,000 kr.
4,000 kr.
I alt
6,000 kr.
1%
4,100
Husstandsindkomst - lav
2%
2,800
Husstandsindkomst - mellem
4,300
Husstandsindkomst - høj
1%
5,400
Pers. indkomst - lav
2,700
Pers. indkomst - mellem
1%
3%
4,200
Pers. indkomst - høj
Andel af
indkomst
1%
5,400
1%
Gennemsnit
Kilde: Synovate
Base: Alle (1.007 interview)
11
Fakta om undersøgelse af anledningsgaver eksl. julegaver
z
Synovate har gennemført en undersøgelse i Danmark, Finland, Norge og
Sverige via webpaneler i hvert land.
z
Undersøgelsen blev gennemført i perioden 10. februar til 22. februar 2011.
z
Undersøgelsen blev gennemført via webpanelet i hvert land. Panelet udgør et
udsnit af den generelle befolkning online i hvert land. De gennemførte
interview blev vægtet efter alder, køn og region.
z
I Danmark blev der gennemført 1.007 interview med personer i aldersgruppen
18+. Der blev gennemført i alt 4.316 interview i alle de fire nordiske lande.
Resultatet afspejler holdninger og adfærd hos 4.120.000 danskere i
aldersgruppen og 18.620.000 voksne i aldersgruppen i de fire lande.
z
Kontaktperson i Nordea vedrørende undersøgelsen:
– Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom
– ann.lehmann.erichsen@nordea.dk
– +45 61 55 81 81
12
Gennemsnit og median
z
Median
– En median kan beskrives som den talværdi, der skiller den øvre halvdel af et talmateriale fra den nedre halvdel.
Medianen af en række tal findes ved at sortere alle observationer fra den laveste værdi til den højeste og vælge
den midterste værdi. Medianen udelukker ekstreme talværdier.
z
Kvartiler: 25/50/75
– En kvartil er en af de tre talværdier, der deler et datasæt i fire lige store grupper, som hver repræsenterer en
fjerdedel af talmaterialet. Første kvartil (nedre kvartil) afgrænser de nederste 25 pct. af værdierne. Anden kvartil
(median) opdeler datasættet på midten. Tredje kvartil (øvre kvartil) afgrænser de øverste 25 pct. af værdierne.
z
Standardafvigelse
– Standardafvigelsen er et udbredt mål for variation. Det viser, hvor stor en variation der er fra gennemsnittet. En
lav standardafvigelse indikerer, at datapunkterne tenderer til at ligge meget tæt på gennemsnittet, mens en høj
standardafvigelse indikerer, at data er spredt ud over et større interval af værdier.
z
Gennemsnit
– Den gennemsnitlige værdi, dvs. folk bruger i gennemsnit 400 euro på gaver om året. Nogle få forbrugeres store
udgifter er medtaget og løfter gennemsnittet. Medianværdien kan være et mere nøjagtigt mål, da den afspejler,
hvor mange penge forbrugerne generelt bruger.