SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER

M E R K U R
A N D E L S K A S S E
KVINDERNE, DER
SYEDE EN OASE ⊲ 04
·
T I D S S K R I F T
FRA ILDSJÆLSPROJEKT TIL
BÆREDYGTIG ØKONOMI ⊲ 08
TEMA:
SOCIALØKONOMISKE
VIRKSOMHEDER
F O R
N Y
B A N K K U L T U R
OM AT PÅVIRKE
MED PENGE ⊲ 18
·
N R. 4
·
2 0 1 4
02
LEDER
PENGEVIRKE - 4/2014
DEN SOCIALØKONOMISKE
VARE GAVNER ALLE
Socialøkonomiske virksomheder er virksomheder der tager
sociale hensyn. Det kan være fordi de beskæftiger mennesker, der er på kanten af arbejdsmarkedet som systuen Place
de Bleu, eller fordi de hjælper væresteder for socialt udsatte
med mad som fødevareBanken. Du kan læse mere om begge
i dette blad.
På trods af en lang historie, blandt andet i andelsbevægelsen, er næsten halvdelen af alle socialøkonomiske virksomheder kommet til inden for de seneste 7 år. Og de socialøkonomiske virksomheder skaber resultater. Det er bare ikke
altid på bundlinjen de vigtigste resultater ses. For det er jo
egentlig de socialøkonomiske virksomheders virkelige berettigelse: alt det, der ikke er penge.
Socialøkonomiske virksomheder leverer mange gange to
produkter. Et produkt der handles på markedsvilkår og et andet produkt: det socialøkonomiske bidrag som ikke værdisættes på samme måde.
Som privatpersoner kan vi tage det med i vores overvejelser.
Vi kan godt synes bedre om et produkt, fordi vi ved, at vi når
vi køber det, samtidig bidrager til at løse et problem i samfundet. Fuldstændig på samme måde som vi kan vælge at købe
økologiske varer. Virksomheder kan måske også se en fordel
i et samarbejde, der kan løfte deres CSR-profil.
Men det offentlige skal være bedre til ikke kun at tænke
snævert og kortsigtet økonomisk. Hvis en socialøkonomisk
virksomhed løser en samfundsopgave samtidig, skal en kommune kunne vælge dem selvom de kan få varen billigere et
andet sted. De løser jo en opgave, som vi alle sammen har
gavn af. Ikke mindst de kommuner og institutioner som ellers
ofte står med regningen, hvis opgaven ikke løses.
Som privatpersoner skal vi huske os selv på, at vi med produktet fra den socialøkonomiske virksomhed samtidigt investerer i et samfund, der i sidste ende er lidt bedre for os alle
sammen.
Karl Johnsen, Redaktør Pengevirke
Pengevirke 4/2014
Udgives af
MERKUR
Den Almennyttige Andelskasse
www.merkur.dk
M E R K U R
A N D E L S K A S S E
KVINDERNE, DER SYEDE
EN OASE ⊲ 04
·
T I D S S K R I F T
FRA ILDSJÆLSPROJEKT TIL
BÆREDYGTIG ØKONOMI ⊲ 08
F O R
N Y
B A N K K U L T U R
·
N R. 4
·
2 0 1 4
Redaktion
Karl Johnsen (ansvarshavende)
kjo@merkur.dk
OM AT PÅVIRKE
MED PENGE ⊲ 18
Merkur har et redaktionelt samarbejde
med Cultura Bank.
Layout
Jes Boesgaard Madsen og Tobias Frost
Imperiet – imperiet.dk
ISSN 1399-7734/ Online: ISSN 1901-2020
Oplag:
14.500
Udkommer
Fire gange om året
Næste gang 28. marts
Frist:
Bidrag til næste udgave kan mailes til
Pengevirke senest 26. januar
Tryk:
Scanprint A/S
Forside:
Foto: Place de Bleu (øverst)
og Mikkel Østergaard (nederst)
Holdninger og synspunkter, der
kommer til udtryk i de enkelte artikler
og indlæg, er de pågældende forfattere
selv ansvarlige for. De er således ikke
nødvendigvis udtryk for redaktionens
synspunkter.
Pengevirke er trykt på RePrint papir,
fremstillet af 50% genbrugsfibre og
50% cellulosefibre. Papiret er Svaneog FSC mærket.
INDHOLDSFORTEGNELSE
PENGEVIRKE - 4/2014
12
INDHOLDSFORTEGNSELSE
PENGEVIRKE NR. 4 - 2014
14
DEN OFFENTLIGE
SEKTOR
CIVILSAMFUNDET
DEN PRIVATE
SEKTOR
04
04 K
vinderne, der syede en oase
Place de Bleu sælger eksklusive
puder til hele verden og de færreste af deres kunder ved, at de
støtter en god sag.
08 F
ra ildsjælsprojekt til
bæredygtig økonomi
fødevareBanken indsamler hver
dag lidt over et ton overskudsmad
fra fødevarebranchen og uddeler
den til blandt andet væresteder
og krisecentre.
08
11 F
å hjælp her
Nogle af de hjemmesider du
skal kende, hvis du vil drive en
socialøkonomisk virksomhed
12 S
ådan starter du en socialøkonomisk virksomhed
Mange sociale iværksættere
har svært ved at få styr på deres
forretningsgrundlag. Vækstcenter
for socialøkonomiske virksomheder
giver her sit bud på, hvordan man
går fra idé til virkelighed
14 N
ye rammer for socialøkonomiske
virksomheder
Merkur blev inviteret til at deltage
i udvalgsarbejdet omkring socialøkonomiske virksomheder
18 O
m at påvirke med penge
Hver gang du foretager en
økonomisk handling sker der en
påvirkning eller forandring et sted
i samfundet.
20 Ø
kologisk dyrkningsfællesskab
for kvinder
22 Nyt fra Merkur
23 1 500 forskellige helsekostprodukter
25 Kort nyt
26 Boganmeldelse
18
03
04
TEMA: SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER
PENGEVIRKE - 4/2014
Socialøkonomiske virksomheder er begyndt at blive en del af det danske landskab.
Men der skal stadig kæmpes på mange fronter for, at det bliver rentabelt. Place de Bleu
var et af de første steder, der forsøgte sig og de står endnu. Butikken sælger eksklusive
puder til hele verden, og de færreste af deres kunder ved at de støtter en god sag.
TEMA: SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER
PENGEVIRKE - 4/2014
KVINDERNE,
DER SYEDE
EN OASE
Af Ine Urheim, Pengevirke
- Jeg plejer at sige at kvinderne kommer her af to grunde - Krig eller Kærlighed. Stedets leder Trine Panton viser
rundt i de hyggelige lokaler, hvor der
sidder syersker over det hele og smiler
venligt. Place de Bleu tilbyder arbejde til
kvinder med indvandrerbaggrund. Kvinder som i mange tilfælde har haft svært
ved at finde arbejde andre steder, ofte
pga. sprogvanskeligheder og en kompliceret fortid.
IKKE NOGET MARKED FOR
BURKINIER
Trine skiftede en stilling som chefkonsulent i det private erhvervsliv ud med Place de Bleu i 2008, fordi hun gerne ville
få etniske minoritetskvinder ind på det
danske arbejdsmarked. Som frivillig jobrådgiver hos Indvandrerkvindecentret
satte hun sig først for at finde ud af
hvad kvinderne selv følte, at de var gode til. De fleste pegede på tre ting: at lave mad, passe børn og bruge deres
hænder.
- Grunden til at vi valgte at etablere
en systue var, at det lå naturligt for
mange af kvinderne. Da vi startede var
socialøkonomi et meget nyt begreb i
Danmark. Så der var ikke rigtig nogen,
der kunne fortælle os, f.eks. hvilken
selskabsform der ville egne sig.
Den oprindelige idé var at sy burkinier (badedragt der dækker hele kroppen, red.), og det var også det Integra-
tionsministeriet gav bevilling til i første
omgang.
- Efter markedsresearch fandt vi ud
af, at markedet ikke var stort nok. Så på
den måde er vi en omvendt iværksætterhistorie, for vi havde ikke en ordentlig forretningsplan - vi gik bare i gang.
En kinesisk kvinde kommer forbi og
fortæller Trine at NU er hun på vej til lægen. Hun ser smilende ned på sine fødder, der har sorte sokker stukket ind i et
par lyserøde flipfloppere, fordi det gør
ondt at have almindelige sko på. Trine
siger, at det er på tide og sender hende
af sted. Hun fortæller at kvinden har
stødt sin tå, men at hun har gået rundt
med den alt for længe.
HENSYN TIL MEDARBEJDERNE
Place de Bleu er en god historie, men
designet skal kunne sælge sig selv. Trine mener ikke, at folk vil købe en pude
til 800 kroner kun for at støtte en god
JEG SIGER IKKE AT PLACE
DE BLEU KAN FIKSE HELE
VERDENS PROBLEMER, MEN
DER ER BARE FORNUFT I, AT
MAN SKABER OASER, HVOR
KVINDERNE KAN FÅ LOV TIL
AT BIDRAGE MED DET DE KAN
sag. Og designet er godt, men det er
også et faktum, at tekstilbranchen er
præget af hård konkurrence. De fleste
af konkurrenterne får produceret i lavtlønslande og ikke alle brands kender
den hårfine balance mellem at lade sig
inspirere af og kopiere hinanden, hvilket
også Place de Bleu har oplevet. Men
det er svært at gøre noget ved, for Place de Bleu laver ikke samlebåndsarbejde og der bliver taget hensyn til kvindernes personlige forhold:
En af Place de Bleus medarbejdere,
en meget dygtig syerske, har mistet flere i sin nærmeste familie i forbindelse
med konflikten i Syrien. Hun befinder
sig her i Danmark og har fået svært ved
at koncentrere sig om sit job. Men det
får ikke Trine som arbejdsgiver til at
tænke økonomisk;
- Vi er sat i verden med et socialt formål. Men det er svært at balancere vores sociale hensyn med kommercialisering. Vi afskediger ikke bare en
medarbejder, fordi hun i en periode er
mindre produktiv. I stedet tildeler vi
hende opgaver, som er mindre krævende.
Trine mener, at denne tankegang er
den eneste rigtige og desuden rentabel i det lange løb. Dog kræver det, at
det danske samfund bliver langt bedre
til at indtænke social return on investments (SROI), dvs. de effekter der ikke
handler om antal fuldtidsansatte og

05
06
TEMA: SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER
PENGEVIRKE - 4/2014
FOTOS: PLACE DE BLEU
PENGEVIRKE - 4/2014
omsætningstal, men om mindre belastning af sundhedsvæsen og om at blive
bedre til at håndtere sin rolle som mor.
- Al forskning viser, at hvis mødre har
det godt med sig selv, er de bedre mødre for deres børn. Lidt sat på spidsen vil
jeg vove den påstand, at risikoen for at
kvindernes børn bliver nogle banditter
er lidt mindre, når et samfund har et
sted som os. Jeg siger ikke at Place de
Bleu kan fikse hele verdens problemer,
men der er bare fornuft i, at man skaber
oaser, hvor kvinderne kan få lov til at bidrage med det, de kan.
KOMMUNERNE BØR TAGE ANSVAR
Der ligger en skygge over Place de
Bleu, som hele tiden er presset på økonomien.
- Vi overlever ved hjælp af fonde,
men på sigt bliver de også trætte af os.
Vi begynder så småt at høre udmeldinger om, at nu må kommunerne begynde
at leve op til deres ansvar.
Denne dag er der et lille dusin kvinder i butikken, og der kommer hele tiden nogen forbi for at spørge Trine om
noget. En af syerskerne sætter smilende en boks med chokolade på bordet,
og forsvinder igen. Triner smiler;
- Vi har både kvinder på ordinær ansættelse og kvinder i forskellige former
for beskæftigelsesindsats. Desuden
kommer her kvinder, som i højere grad
bruger os som værested. De kommer
PLACE DE BLEU
Navnet Place de Bleu er taget fra butikkens
første tilholdssted på Blågårds Plads i København, men nu ligger både systue og en
lille tilhørende butik på Rentemestervej i København, hvor der er mere plads. Systuen får
leveret materialer fra tekstilvirksomheden
Kvadrat og har også lige startet et samarbejde med IKEA, der sender partier af resttekstiler til stedet. I starten af 2015 vil IKEA i
Høje Taastrup sælge et parti af 'monsterpuder' til børn syet af Place de Bleu.
Trine Alette Panton er uddannet Kulturgeograf fra Københavns Universitet. Hun
har over ti års erfaring som analytiker og
konsulent indenfor kompetence-og
erhvervsudvikling.
TEMA: SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER
her og hjælper måske lidt til, sidder og
hækler lidt mens de drikker en kop kaffe. Trine nikker hen mod døren.
- Kvinden med klipklapperne har været her i flere år i forskellige former for
beskæftigelsesindsats. Hun har kroniske smerter i nakke og skuldre og sad
tidligere i sin lejlighed i Mjølnerparken
isoleret og alene med sine smerter. Hun
siger selv, at hun var selvmordstruet.
Men nu er hun hos Place de Bleu og
er meget glad for at være her. Hun siger, at det fungerer som en slags medicin, for så tænker hun ikke så meget
over, at hun har ondt.
HÅRDT, MEN DET HELE VÆRD
Der er ingen tvivl om Trines engagement eller indignation over hvor svært
det er at skulle kæmpe på mange forskellige fronter hver dag. Hun indrømmer at det slider på hende. Men resulta-
DE OPLEVER PLACE DE BLEU
SOM ET STED, HVOR KVINDERNES DANSKKUNDSKABER BLIVER BEDRE, HVOR DE BLIVER
MINDRE TRISTE OG BEGYNDER
AT FÅ EN HVERDAG DER HÆNGER SAMMEN I LANGT STØRRE
GRAD
terne vejer op. Hun fortæller om en
syerske, der aldrig før havde været
udenfor Nørrebro - men da Place de
Bleus puder blev solgt i Magasin, så tog
hun turen ind til det fine sted for at se
dem på display. Det betød meget for
hende. Og da systuen her i sensommeren syede kimonoer for designerne
SAKS POTTS var Kronprinsesse Mary
den første køber, hvilket fik alle kvinderne på stedet til at vokse en meter.
Trine er ikke i tvivl om, at stedet gør en
positiv forskel.
- Jobcentret er jo så glade for samarbejdet med os. De har at gøre med
kvinder, som de har kæmpet med i årevis. De oplever Place de Bleu som et
sted, hvor kvindernes danskkundskaber
bliver bedre, hvor de bliver mindre triste
og begynder at få en hverdag der hænger sammen i langt større grad. Derfor
er det paradoksalt, at vi ikke kan få et
samarbejde i stand med Københavns
Kommune, fordi de ikke vil betale os for
en opgave, som andre har vundet i udbud. Vi passer ikke ind, vi er for små. Vi
har ikke plads til hundredvis af borgere,
som vi kan lave masseproduktion på. Vi
har plads til få kvinder; Til gengæld kan
jeg næsten love dem, at vi nok skal skabe nogle resultater.
■
♥♥Place De Bleu er kunde hos Merkur
07
08
TEMA: SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER
PENGEVIRKE - 4/2014
fødevareBanken startede som en god idé fra det store udland. I dag er det en levende, livskraftig og prisbelønnet organisation med 100 frivillige og fire kølebiler, som hver dag indsamler lidt over et ton overskudsmad fra fødevarebranchen og uddeler den til blandt andet væresteder og krisecentre. Næste skridt er at blive et økonomisk bæredygtigt foretagende.
TEMA: SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER
PENGEVIRKE - 4/2014
FRA ILDSJÆLSPROJEKT TIL
BÆREDYGTIG ØKONOMI
Af Jesper Ingemann, fødevarebanken, Fotos Mikkel Østergaard
fødevareBanken er en ung organisation. I 2008 blev foreningen fødevareBanken stiftet og året efter landede den
første portion overskudsvarer. Det var
et vognlæs på flere tusinde liter juice
og det blev startskuddet til stadig voksende aktivitet. Organisationen uddelte
alene sidste år 426 tons frisk overskudsmad - eller hvad der svarer til lidt
over 1 million måltider.
Successen for den lille organisation i
det københavnske nordvestkvarter er til
at tage at føle på. Målt på konkrete tal
har væksten i mængden af uddelte fødevarer fra og med 2010 til og med
2013 været på 350%. Og i 2014 alene
har fødevareBanken været nomineret til
3 priser og vundet de to – blandt andet
en pris for frivillighed.
VOKSENDE INTERESSE
Forretningsområdet vokser med andre
ord og tilsyneladende også anerkendelsen. Spørger man organisationen selv
er der også begejstring for den positive
udvikling, men samtidig fornemmer man
også et blik rettet mod fremtiden:
- Vi har bevist, at vores eksistens er
berettiget. Vi kan se, at interessen i fødevarebranchen for at donere varer
frem for at lade dem gå til spilde er stigende. Vi hører også fra vores modtagere, at de er utroligt glade for det tilbud, som fødevareBanken kan give
dem. Og så er priser jo altid et fornemt
skulderklap og skaber motivation til at
blive ved, fortæller fødevareBankens direktør Karen-Inger Thorsen og fortsætter:
- For os gælder det nu om at sørge
for, at vores organisation fortsat kan løfte den opgave i de kommende år og
sikre det rigtige økonomiske grundlag.
KRYDSFELT MELLEM VELGØRENHED
OG VIRKSOMHED
Næste milepæl gælder således den
bæredygtige økonomi, som klart er en
udfordring. I fødevareBanken bekender
man sig ikke udelukkende til etiketten
socialøkonomisk virksomhed:
- fødevareBanken står egentlig på
tre forskellige ben. Vi er både en social
hjælpeorganisation, en forening af frivillige, som mødes omkring et grønt og
socialt fællesskab og en logistikvirksomhed, forklarer Karen-Inger Thorsen.
- Det gør forretningsudviklingen noget mere kompleks end en i mere tradi-
VI HAR BEVIST, AT VORES
EKSISTENS ER BERETTIGET.
VI KAN SE, AT INTERESSEN I
FØDEVAREBRANCHEN FOR
AT DONERE VARER FREM FOR
AT LADE DEM GÅ TIL SPILDE
ER STIGENDE.
tionel virksomhed, men det er i denne
kombination, at vores organisation får
sin styrke og sit særkende.
Cirka 90% af dem, som arbejder i fødevareBanken, er frivillige. De er med af
flere grunde. Nogle er med, fordi de synes, at det er vigtigt at gøre noget ved
det store madspild i Danmark. Andres
hjerte banker for det sociale arbejde,
hvor man er med til at sikre bedre mad
til udsatte. Og for en tredje gruppe er
det kombinationen af begge dele, som
motiverer. Det frivillige arbejde er helt
uundværligt for organisationen. Den tid
og energi, som de mange frivillige dagligt bruger på at bekæmpe madspild og
madfattigdom, er det vigtigste aktiv.
- De er forudsætningen for, at vi kan
levere vores kerneydelse – at flytte mad
fra A til B – uden at det hverken er dyrt
for modtagerne eller ekstra besværligt
for vores fødevaredonorer, som forærer
os maden.
FØDEVARESIKKERHED KOSTER
Samtidig skal det hele foregå fødevaremæssigt forsvarligt. Og det er ikke uden
økonomiske omkostninger at drive en
organisation, som kan garantere for fødevaresikkerheden med alt hvad dertil
kræves. Der skal være ordentlige kølebiler og –rum, så madvarerne holder
den rette temperatur og ikke fordærves.
Varerne skal kunne opbevares og fordeles, så et herberg ikke pludselig skal

09
10
TEMA: SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER
FAKTA OM FØDEVAREBANKEN
En Non-profit, apolitisk, frivillig-baseret organisation, grundlagt i 2008, inspireret af lignende tiltag i Canada, England og Frankrig.
fødevareBanken uddelte i 2013 i gennemsnit
1,1 tons fødevarer dagligt = 2778 måltider om
dagen. I alt uddelte fødevareBanken i 2013
hvad der svarer til lidt over 1 million måltider
til udsatte.
modtage 15 paller rødkål på én gang.
Det giver selvfølgelig udgifter, som også
kræver indtægter. Det er derudover også nødvendigt med lønnede medarbejdere i organisationen til at hjælpe med
drift og udvikling. fødevareBanken har
da også en række forskellige indtægtskilder. Der er både fondsdonationer og
tilskud fra offentlige puljer samt forskellige donationer fra privatpersoner og
virksomheder. Dertil kommer et transportgebyr for transport af fødevarer,
som de sociale organisationer, der modtager varerne, betaler. Når man er en organisation med et humanitært og ikke
kommercielt sigte, udfordrer det kreativiteten med hensyn til indtjeningsmuligheder.
FØDEVAREBANKEN STÅR
EGENTLIG PÅ TRE FORSKELLIGE BEN. VI ER BÅDE EN SOCIAL
HJÆLPEORGANISATION, EN
FORENING AF FRIVILLIGE, SOM
MØDES OMKRING ET GRØNT
OG SOCIALT FÆLLESSKAB OG
EN LOGISTIKVIRKSOMHED
PENGEVIRKE - 4/2014
- Vi har et socialt og humanitært formål.
Vi er ikke en virksomhed i traditionel
forstand. Det stiller nogle andre krav til,
hvordan man agerer som organisation.
FREMTIDENS UDFORDRINGER
På spørgsmålet om, hvilken udfordring,
der trænger sig mest på for fødevareBanken, lyder svaret, at det især handler om at skaffe et indtjeningsgrundlag,
som har en mere langsigtet karakter.
- Vi skal arbejde på at andelen af
indtægtskilder, som er mere kontinuerlige, bliver større. Engangsdonationer er
altid velkomne, men det er nemmere at
planlægge med indtægter, som man
kan regne med over en længere periode. Det kender de fleste jo til – også fra
privatøkonomien. Så det er vores næste
mål, at den andel bliver større og det
mener vi godt kan lykkes, siger KarenInger Thorsen smilende.
■
♥♥fødevareBanken er kunde
hos Merkur
TEMA: SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER
PENGEVIRKE - 4/2014
socialøkonomiskevirksomheder
FÅ HJÆLP HER
VÆKSTCENTER FOR SOCIALØKONOMISKE
VIRKSOMHEDER
Etableret af Socialministeriet og Beskæftigelsesministeriet
for at gøre det lettere at være socialøkonomisk virksomhed.
De viser blandt andet vej til konkret viden, værktøjer og
vejledning.
SOCIALVIRKSOMHED.DK
🔗
Vækstudfordringen: Sparrings- og netværksmulighed for
socialøkonomiske virksomheder, der ønsker at afklare
deres vækstpotentiale og tage det næste skridt med
deres virksomhed.
SOCIALVIRKSOMHED.DK/VÆKSTUDFORDRING
CENTER FOR SOCIALT ENTREPRENØRSKAB
Centret er væksthus for kompetenceudvikling i frivillige
organisationer, selvejende institutioner og NGOer med
socialøkonomisk fokus.
RUC.DK/FORSKNING/FORSKNINGSCENTRE/CSE
🔗
FUNDAMENTET
Fundamentet er en forholdsvis ny paraplyorganisation for
sociale initiativer. De udbyder landsdækkende kampagner,
fundraising-aktiviteter og events for virksomheder, kommuner,
NGO´er og andre instanser samt privatpersoner.
FUNDAMENTET.ORG
🔗
🔗
SOCIALE ENTREPRENØRER I DANMARK
Social Iværksætterpris 2015: Inspiration og sparring til
fremtidige iværksættere, der ønsker at udvikle deres
socialøkonomiske forretningsidé.
SOCIALVIRKSOMHED.DK/IVÆRKSÆTTERPRIS
🔗
En lille forening som har haft og især har en meget stor rolle
på området. På deres hjemmeside og facebookprofil, bliver
alt om emnet delt og opdateret, både på dansk og europæisk
plan. De har lokaler i Aarhus.
SOCIALE-ENTREPRENØRER.DK
🔗
DEN SOCIALE KAPITALFOND
MERKUR
Den Sociale Kapitalfond er Danmarks første sociale
venturefond, etableret af TrygFonden i 2011. De rådgiver
og investerer i virksomheder, der skaber muligheder for
udsatte mennesker.
DENSOCIALEKAPITALFOND.DK
Merkur Andelskasse har gennem 30 år været pengeinstitut
for en lang række socialøkonomiske virksomheder. Vi kender
således de udfordringer, der møder en social økonomisk
virksomhed, når der skal skaffes ansvarlig kapital og finansiering til driften. Merkur har en naturlig interesse i området,
og vil være en god finansiel sparringspartner.
MERKUR.DK
🔗
Det Sociale Vækstprogram: Intensivt forretningsudviklingsforløb, hvor socialøkonomiske virksomheder får tæt og
individuel sparring til at udvikle deres forretning.
DENSOCIALEKAPITALFOND.DK/DET-SOCIALE-VAEKSTPROGRAM/
🔗
Social Startup: Intensivt forretningsudviklingsforløb for
socialøkonomiske virksomheder i opstartsfasen.
DENSOCIALEKAPITALFOND.DK/SOCIAL-STARTUP/
🔗
🔗
ADVOKATERNE FOLDSCHACK,
FORCHHAMMER, DAHLAGER
Kan give juridisk bistand ved opstart af ny virksomhed og
etablering af fonde.
ECOLAW.DK
🔗
11
12
TEMA: SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER
1
PENGEVIRKE - 4/2014
2
SÅDAN STARTER DU EN
SOCIALØKONOMISK
VIRKSOMHED
Socialøkonomiske virksomheder kombinerer forretningsdrift med et socialt formål. Men mange
sociale iværksættere har svært ved at få styr på deres forretningsgrundlag. Vækstcenter for
socialøkonomiske virksomheder giver her sit bud på, hvordan man går fra idé til virkelighed.
Af Tommy Engedal Kronborg, Vækstcenter for socialøkonomiske virksomheder
De færreste idéer er flyveklare virksomheder. Derfor skal du udsætte din idé til
en socialøkonomisk virksomhed for
feedback fra din omverden. Kun på den
måde kan du begynde at gøre den bedre. Jo flere gange du ”pitcher” din idé –
som det hedder i iværksætterverdenen
– jo stærkere bliver den. Et godt forretningspitch kan leveres på mellem 30 og
180 sekunder og svarer på:
- Hvilke problemer løser du for dine
kunder og for samfundet? Socialøkonomiske virksomheder skal både sælge
produkter og skabe værdi for samfundet. Hvad får dine kunder ud af at handle hos dig? Hvilken samfundsudfordring
kommer vi tættere på at løse, hvis din
virksomhed bliver til virkelighed?
- Hvordan, hvordan, hvordan? Skab
tillid til dit projekt ved at fortælle om
det, du har gjort for at gøre din idé til
virkelighed. Jo mere erfaring du kan demonstrere, jo bedre.
- Hvad mangler du for at komme videre? Du er iværksætter, så du har brug
for hjælp. Giv din sparringspartner en
mulighed for at hjælpe dig på vej.
Her er tre forslag til fremgangsmåder, der kan gøre dit iværksætteri mere
frugtbart.
TEMA: SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER
PENGEVIRKE - 4/2014
3
1 og 4: Firmaet Gamle Mursten renser gamle mursten og sælger dem videre til kunder,
der vil have et hus med sjæl og et patineret
ydre. Det er godt for miljøet, og samtidig
ansætter de mennesker på kanten af arbejdsmarkedet.
4
2. Baisikeli, drives fra Vesterbro i Danmark,
men har som mission at skabe bæredygtig
mobilitet, cykelkultur og produktion i Mozambique.
3. Glad Fonden er mest kendt for at have
startet TV-Glad i 1999 - en TV-station for og
med udviklingshæmmede. Idag tæller de
også: Glad Mad, Glad Teater, Glad Medier,
Glad Design og Glad Zoo.
FOTOS: JEPPE BØJE NIELSEN, MINISTERIET FOR BØRN, LIGESTILLING, INTEGRATION OG SOCIALE FORHOLD
1. TEST DIN FORRETNINGSIDE
OG TILPAS DIG
Din oprindelige forretningside kommer
sandsynligvis ikke til at fungere helt,
som du havde forestillet dig. Du skal
derfor hurtigt i gang med at afprøve dit
koncept og dine produkter, så du kan
tilpasse dem reaktioner fra kunder, leverandører og samarbejdspartnere. Du
skal finde ud af, om der er et marked for
dit produkt.
Hvis du overvejer at starte en produktion af æblecider, så begynd med
de første 50 flasker. De fungerer som
prototyper, hvor du kan afprøve samarbejdet med leverandører og kunder. Vil
du sælge bogføringsydelser, så find de
første tre kunder, der vil tage imod gratis bogføring mod, at du interviewer
dem om deres oplevelse bagefter.
Uanset, hvordan du tester, så sørg
for at dokumentere din viden undervejs
og brug den til at blive bedre.
2. SKAB ET STÆRKT TEAM
OG TÆNK I PARTNERSKABER
Du kan næppe det hele selv. Gør dig
klart, hvilke kompetencer, du har brug
for – og find dem. Hvis du brænder for
at gøre en forskel for psykisk sårbare
unge, har du brug for nogen i dit team,
der kender til deres behov. Hvis du er
en dreven forretningsmand, men uden
erfaring med de mennesker, du vil ansætte, så har du brug for nogen, der har
det. Dygtige iværksættere omgiver sig
med mennesker, der har andre styrker
end dem selv.
Hvis det passer, at du er med til at løse et problem for samfundet, så bør der
være andre derude, der også er interesserede i at løse det problem. De skal
være dine partnere. Det kan være kommunen, en civilsamfundsorganisation,
en lokal virksomhed eller en international partner. De mest succesfulde socialøkonomiske virksomheder vi kender, er
dygtige til at indgå strategiske partnerskaber med deres omverden.
3. FORRETNINGSPLAN OG
FINANSIERING: VÆR KLAR I SPYTTET
– OG BRUG DEN HJÆLP, DER ER
Merkur låner dig ikke penge på dit glatte ansigt. Potentielle investorer skal tro
på din idé, før de kaster penge efter
den. Og kommunen skal se, at du kan
drive bæredygtig forretning, før det giver mening for dem at gå ind i et samarbejde med dig.
Derfor er det vigtigste finansieringsråd, vi kan give, at du laver en stærk,
socialøkonomisk forretningsplan. Her
kan banken og investorerne først og
fremmest se, hvad din forretningsidé er,
hvorfor den er god, og hvordan den bliver økonomisk bæredygtig. Den stærke, afklarede og veldisponerede forretningsplan giver investorer, långivere
eller donorer ro i maven og lyst til at
være med på vognen. Investorerne skal
kunne se, hvordan virksomheden håndterer sit eventuelle overskud, er inddragende og transparent i sin opbygning
og arbejder med at dokumentere og
styrke sin sociale værdi.
Du kan udvikle din forretningsplan
med hjælp fra din lokale erhvervskonsulent. Din kommune og dit regionale
væksthus tilbyder vejledning til iværksættere. Mange steder kan du deltage i
iværksætterkurser, hvor du modtager
undervisning i regnskab, bogføring,
markedsføring og drift. Det kan spare
dig mange timer at bruge den hjælp,
der findes.
■
VÆKSTCENTER FOR
SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER
Vækstcenter for socialøkonomiske virksom­
heder skal gøre det lettere at drive socialøkonomisk virksomhed på mar­kedsvilkår.
Du kan læse mere om iværksætteri, etablering, virksomhedsformer og finansiering på
www.socialvirksomhed.dk og på
www.startvaekst.virk.dk.
13
14
TEMA: SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER
PENGEVIRKE - 4/2014
NYE
RAMMER FOR
SOCIALØKONOMISKE
VIRKSOMHEDER
Merkur har i mange år arbejdet med Socialøkonomiske virksomheder. Derfor blev vi inviteret
til at deltage i et udvalgsarbejde, som skal forbedre vilkårene for denne type virksomheder.
Af Claus Skytt, Afdelingsdirektør Merkur København
TEMA: SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER
PENGEVIRKE - 4/2014
DEN OFFENTLIGE
SEKTOR
CIVILSAMFUNDET
Regeringen nedsatte i 2013 et udvalg
som skulle komme med anbefalinger til
ny lovgivning omkring Socialøkonomiske virksomheder i Danmark. Regeringen har siden fulgt op på anbefalingerne med et tværministerielt udspil
bestående af ti initiativer. Udvalget blev
sammensat med 15 medlemmer fra interesseorganisationer og virksomheder
med erfaring indenfor området. Jeg var
så heldig at blive bedt om at deltage på
vegne af Merkur.
MERKUR HAR MANGE ÅRS ERFARING
I Merkur har vi gennem mange år arbejdet med virksomheder, der med rette
kan kalde sig Socialøkonomiske virksomheder. Socialøkonomiske virksomheder er private virksomheder, der driver erhverv med det formål gennem
deres virke og indtjening at fremme
særlige sociale formål. Vi har gennem
årene arbejdet med de problemstillinger, der kan rejse sig i forbindelse med
drift og opstart af sådanne virksomheder og ikke mindst problemer med finansieringen. Det var regeringens ønske, at udvalget skulle fremlægge en
DEN PRIVATE
SEKTOR
række anbefalinger og et konkret lovforslag, som kunne være med til at forbedre vilkårene for Socialøkonomiske
virksomheder.
BEDRE MULIGHED FOR FIANSIERING
Det har været et væsentligt punkt for
udvalget og Merkur, at der skulle etableres bedre mulighed for finansiering og
anskaffelse af ansvarlig kapital. Desværre er det ikke blevet en del af den
nuværende lovpakke, men derfor skal
der jo forsat arbejdes for at etablere et
socialt investeringsmarked med mulig-
JEG HAR STORE FORVENTNINGER TIL HVAD DER KAN
SKE FOR DE SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I FREMTIDEN. VI VIL I MERKUR FØLGE
UDVIKLINGEN OG BIDRAGE SÅ
GODT VI KAN MED FINANSIERING AF SOCIALØKONOMISKE
VIRKSOMHEDER, SOM VI HAR
GJORT DET DE SIDSTE 30 ÅR
heden for at sikre Socialøkonomiske
virksomheder bedre vilkår. Merkur er
partner sammen med RUC og Vækstcenter for Socialøkonomiske virksomheder i et EU-forstudie, der har til formål
at identificere brugbare finansieringsmodeller og produkter i Danmark.
FONDE OG STØTTE
Der findes i dag forskellige muligheder
for kapital. Den Sociale Kapitalfond har i
samarbejde med Tryg Fonden mulighed
for at komme med kapital til Socialøkonomiske virksomheder, men kun hvis de
arbejder på at skabe beskæftigelse for
udsatte mennesker i Danmark. Der er
således en lang række Socialøkonomiske virksomheder, som de ikke kan
hjælpe. Flere Socialøkonomiske virksomheder har gennem tiden i samarbejde med andre Fonde eller virksomheder fået støtte eller lavet samarbejde
om udvikling. Her kan nævnes fødevareB anken som har et samarbejde med
Velux Fonden eller Glad Fonden som
har fået hjælp fra Den Obelske Familie
Fond. Det har været væsentligt for dem
at kunne få en finansiel støtte til at ud-
15
16
TEMA: SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER
PENGEVIRKE - 4/2014
vikle sig videre, men det er svært at finde vej for den enkelte virksomhed og
det er ofte forbundet med tilfældigheder, om de finder den rigtige samarbejdspartner. Der er således behov for,
at der forsat arbejdes på en større social kapitalfond, der kan hjælpe de gode projekter på vej. Det er væsentligt
for Merkur og øvrige banker, at de Socialøkonomiske virksomheder sikres
muligheden for en rimelig startkapital.
Så kan vi hjælpe med driftskapitalen og
medvirke til, at virksomhederne kan udvikle sig og vokse til alles glæde.
hos Erhvervsstyrelsen. Herfra skal lyde
en opfordring til alle Socialøkonomiske
virksomheder, om at blive registreret.
Det er vigtigt at så mange som muligt
benytter sig af denne mulighed, idet vi
derigennem kan vise omfanget af Socialøkonomiske virksomheder, og via
oplysningskampagner sikrer et større
kendskab og accept af Socialøkonomiske virksomheder. Det vil også være en
hjælp til dem, som ønsker at handle socialt ansvarligt, for eksempel kommunerne eller virksomheder med en markant CSR profil.
forkastet at lave krav om en fast selskabsform, idet der kan være forskellige
behov i de enkelte virksomheder og så
findes der allerede en lang række virksomheder, som er etableret. Det er dog
kommet med i loven, at en nyetableret
fond, der registreres som Socialøkonomisk virksomhed, kan oprettes med en
kapital på 10.000 kroner som en undtagelsesfond og ikke som erhvervsdrivende fonde på 300.000 kroner. Det er jo
en væsentlig forbedring, idet det giver
mulighed for, at langt flere kan etablere
sig som fond.
KAPITALFOND FOR SOCIALØKONOMI
Ønsket er således en Socialøkonomisk
finansieringsfond, som med tålmodige
og risikovillige penge, vil acceptere et
mindre afkast end normalt for kapitalfonde, mod til gengæld at få et stort socialt aftryk og en større gevinst for samfundet end ved traditionelle investeringer. Jeg er ikke i tvivl om, at der er
interesserede investorer og at de risikovillige penge findes. Opgaven består i
at få etableret en Socialøkonomisk Investeringsfond, som kan håndtere opgaven med at formidle kontakten mellem
virksomhed og investor.
SELSKABSFORM
Der er ikke noget krav om hvilken selskabsform, der skal vælges. Det kan således både være en forening, et ApS,
A/S eller en Fond, men ikke personligt
ejet (enkeltmandsvirksomhed). Det blev
VÆKSTCENTER
Som endnu et resultat af udvalgets arbejde bliver der etableret et Vækstcenter for Socialøkonomiske virksomheder
under Socialstyrelsen. Centret åbnede
4. september i år og varetager regeringens indsats på området i tæt samarbejde med Beskæftigelsesministeriet.
Der etableres også et fast råd på 9
medlemmer, som skal følge udviklingen
og komme med anbefalinger til nye tiltag, der kan udvikle området. Jeg har
store forventninger til, hvad der kan ske
for de Socialøkonomiske virksomheder
i fremtiden. I Merkur vil vi følge udviklingen og bidrage så godt vi kan med finansiering af Socialøkonomiske virksomheder, lige som vi har gjort det de
sidste 30 år.
REGISTRERING AF VIRKSOMHEDER
Fra første del af 2015 kan Socialøkonomiske virksomheder lade sig registrere
ØNSKET ER SÅLEDES EN SOCIALØKONOMISK FINANSIERINGSFOND, SOM MED TÅLMODIGE OG RISIKOVILLIGE PENGE,
VIL ACCEPTERE ET MINDRE AFKAST END NORMALT FOR KAPITALFONDE, MOD TIL GENGÆLD
AT FÅ ET STORT SOCIALT AFTRYK OG EN STØRRE GEVINST
FOR SAMFUNDET
■
HVAD ER EN SOCIALØKONOMISK VIRKSOMHED?
MAN SKAL LEVE OP TIL DISSE FEM KRITERIER FOR AT BLIVE REGISTRERET SOM SOCIALØKONOMISK VIRKSOMHED:
1. DET PRIMÆRE FORMÅL FOR VIRKSOMHEDEN SKAL VÆRE SOCIALT.
2. DER SKAL VÆRE EN ERHVERVSMÆSSIG DRIFT VED SALG AF PRODUKTER ELLER SERVICEYDELSER.
3. VIRKSOMHEDEN SKAL VÆRE UAFHÆNGIG AF DET OFFENTLIGE.
4. DEN SKAL VÆRE INDDRAGENDE I SIT VIRKE.
5. DEN SKAL HÅNDTERE SIT OVERSKUD SOCIALT I EGEN VIRKSOMHED ELLER I ANDRE SOCIALØKONOMISKE
VIRKSOMHEDER. FOR AT SIKRE MULIGHEDEN FOR EKSTERNE KAPITALINDSKUD KAN DER UDBETALES UDBYTTE.
FORRENTNING AF INDSKUD SKAL DOG BEGRÆNSES TIL ET RIMELIGT OG LAVT NIVEAU.
TEMA: SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER
PENGEVIRKE - 4/2014
SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER
ALMENYTTIG ORG.
UDEN ERHVERVSDRIFT
ALMENYTTIG ORG.
MED ERHVERVSDRIFT
STØTTET SOCIAL
VIRKSOMHED
SOCIAL
VIRKSOMHED
VIRKSOMHED MED
STÆRK CSR-PROFIL
FORMÅL
SOCIALT
SOCIALT
SOCIALT
SOCIALT
FINANSIELT
AKTIVITETER
SOCIALE
SOCIALE OG
KOMMERCIELLE
SOCIALE OG
KOMMERCIELLE
SOCIALE OG
KOMMERCIELLE
KOMMERCIELLE
CSR
INGEN
VÆSENTLIG
BETYDELIG
AFGØRENDE
AFGØRENDE
STØTTE OG
FRIVILLIGHED
1. STØTTE OG
FRIVILLIGHED
2. INDTÆGT FRA
ERHVERVSDRIFT
1. INDTÆGT FRA
ERHVERVSDRIFT
2. STØTTE OG
FRIVILLIGHED
1. INDTÆGT FRA
ERHVERVSDRIFT
INDTÆGT FRA
ERHVERVSDRIFT
INTET
REINVESTERING
I EGET SOCIALT
FORMÅL
REINVESTERING
I EGET ELLER ANDRE
SOCIALE FORMÅL
REINVESTERING
I EGET ELLER ANDRE
SOCIALE FORMÅL
EVT. REINVESTERING
ELLER DONATION
BØRNS VILKÅR
FØDEVAREBANKEN
TV GLAD
MERKUR
NOVO
ERHVERVSDRIFT
RESSOURCEGRUNDLAG
OVERSKUD
EKSEMPEL
VELGØRENHED
ERHVERVSORIENTERET
Claus Skytt, afdelingsdirektør i Merkur
København, har siddet med i det udvalg
som Regeringen nedsatte i 2013, som skulle
komme med anbefalinger til ny lovgivning
omkring Socialøkonomiske virksomheder
i Danmark. Udvalget blev sammensat med
15 medlemmer fra interesseorganisationer
og virksomheder med erfaring indenfor
området.
FOTO: MIKKEL ØSTERGAARD
17
18
TEMA: SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER
Af Lars Pehrson, adm. dir. i Merkur Andelskasse
PENGEVIRKE - 4/2014
TEMA: SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER
PENGEVIRKE - 4/2014
Det er ikke mindst disse påvirkninger
og forandringer, der er drivkraft bag
den form for bankvirksomhed, som
Merkur nu har drevet i snart 32 år.
Og som drives i de øvrige banker i
Global Alliance for Banking on Values
(www.gabv.org), der er et internationalt
netværk af 26 banker på alle kontinenter, som alle ønsker at påvirke samfundet i en bedre retning.
ANDELSHAVER I MERKUR
For at en bank skal kunne
låne penge ud, skal to ting
være opfyldt: Der skal være
penge at låne ud af (de kommer fra kundernes indlån)
og der skal være en kapital
bagved, der er sikkerhedsnet under banken.
Hver gang der indskydes
1.000 kr. i andelskapital, kan
Merkur udlåne 6-7.000 kr. af
vores store indlånsoverskud.
Det er derfor en meget
effektiv måde at påvirke
udviklingen.
Nu begynder andre også at få øje
på muligheden for at påvirke gennem
pengene – siden 2007 har begrebet
”impact investment” (påvirkning gennem investering) bredt sig ud over verden fra USA, hvor investorer begyndte
at efterspørge investeringer, hvor man
ikke skal vælge mellem et rimeligt
afkast og så at påvirke samfundet i
en positiv retning. De ville have begge
dele – og i Merkur har vi vidst og vist
i mange år, at det sagtens kan lade sig
gøre.
TRIODOS RENEWABLES
EUROPE FUND
Triodos er Europas største
værdibaserede bank og
ligesom Merkur medlem af
Global Alliance for Banking
on Values. Triodos og Merkur har samarbejdet siden
1990’erne.
Du kan investere i en pulje
af energianlæg, der hver dag
sender CO2 fri kilowatttimer
ud på elnettet. I 2013 producerede sol- og vindanlæggene i fonden strøm nok til
119.000 husstande og CO2
besparelsen var på 160.000
tons.
Samtidig er der et afkast til
investorerne.
I Merkur startede vi med ”impact
lending” (påvirkning gennem udlån),
og det er stadig vores hovedaktivitet.
Du kan se alle de virksomheder
og institutioner, vi låner ud til på
www.minepengegørgavn.dk
Men ved du, at du også kan påvirke
samfundsudviklingen på mange andre
måder end gennem din indlånskonto?
Her kommer nogle af mulighederne
til inspiration:
TRIODOS
MICROFINANCE FUND
Her kan du investere i en
pulje af verdens bedste
mikrofinansinstitutioner, som
arbejder for at give borgere
i udviklingslande adgang til
finansielle tjenester på fair
vilkår. I 2013 nåede man ud
til 5,2 mio. opsparere og 4,8
mio. låntagere, hvoraf 60%
er kvinder. Fonden har givet
et meget stabilt afkast
gennem årene.
MERKUR FONDEN
Den største påvirkning kan
man ofte opnå, hvis man
forærer nogle penge væk!
Merkur Fonden er Merkurs
afdeling for gaver og testamenter. Der er behov for
gavemidler i samfundsøkonomien, hvis det nye og
innovative skal kunne spire
frem, eller hvis den store vilje
til frivillig indsats skal blive
til virkelighed. Vi støtter bl.a.
nytænkende forskning i fødevarekvalitet, små NGO’ers
frivillige arbejde i udviklingslande og kunst og kultur.
Det er virkelig utroligt, så
meget der kan komme ud af
selv små midler. Se de mange spændende muligheder
på www.merkurfonden.dk
19
20
KUNDEARTIKEL
PENGEVIRKE - 4/2014
1500 FORSKELLIGE
HELSEKOSTPRODUKTER
På Østerbro finder du en helsekostbutik med mange år på bagen og mange varer på hylderne
Af Torben Sønnichsen, Øbro Helsekost
Øbro Helsekost har nu eksisteret i 20 år
på ydre Østerbro, nærmest Svanemølle
station, først med en pendulerende dame, siden en kinesisk the importør, og
de sidste 6 år med mig; Torben Sønnichsen og min kone Mo Hong Ling ved
roret. Min baggrund er biologi og fysiologi fra Københavns Universitet og en
dyb interesse for lægeurter og tang og
fisk. Mo Hong Ling er kinesisk uddannet
medicinsk forsker og har lært kinesisk
healing i Kina, men arbejder ikke længere i butikken.
Alle verdens dele, ikke mindst Europa har en tusindårig tradition med helsekost, eliksirer, f.eks. Hildegard von
Bingen, der i år 1050 udviklede en
mavebitter, Bitterstern, der kan købes
den dag i dag. Munkene bragte nyttige
lægeurter til Danmark og fra Sydamerika kender vi Solhat og Steviaplanterne,
hvor sidstnævnte jo søder gevaldigt
men uden at blive optaget i blodsukkeret.
De produkter vi sælger mest er fiskeog planteolier og produkter der gavner
leddene, men også energitilskud efterspørges meget især i den mørke årstid.
Og produkter med planten Solhat er
vigtige værn mod snue og forkølelser.
Vi sælger babymad og sundhedsfremmende kosttilskud og naturlægemidler og brød fra Kornsang. Syreneutraliserende produkter, silikat i gel form,
der afhjælper problemer i mave og
tarm, Baldrian og Humle til at falde i
søvn på og Bachs Remedy urtemiksturer til beroligelse, Silica til at styrke hår,
negle og hud, ja man kan blive ved. Vi
har flere hundrede the sorter. Lige fra
Kamilleblomst, Rødkløver, Grøn the fra
Kina til Matcha fra Japan. Og alskens vitaminpiller - også til veganere. Vi har ca.
1.500 forskellige produkter i butikken
og folk undrer sig tit over hvor alsidigt
et program, vi har.
Da butikken har ligget samme sted i
20 år har vi heldigvis en masse lokale
kunder, men vi sender varer over hele
landet, senest en bog til en virksomhed
i Christiansfeld. Men også en Grander
vandbehandlingsplade til Azorerne.
Hver dag får vi besøg af gæster mere end af kunder og vi kan nemt nå op
på 10.000 besøg om året.
Mange betaler med Merkurs betalingskort. Jeg har været en glad kunde
hos Merkur siden 1980-erne. Og læst
Pengevirke om alskens projekter der
dels indeholder økologi, fair-trade og ikke mindst generel bæredygtighed.
Det er da netop dette emne, der optager os mest i Øbro Helsekost.
Frem til 1. april giver Øbro Helsekost
10% rabat til alle, der køber for mere
end 500 kr. med Merkur-kort.
♥♥Øbro Helsekost er kunde i Merkur
TEMA: SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER
KORT NYT
PENGEVIRKE - 1/2014
4/2014
FOTO: BUYCOTT.COM
BUYCOTT APP
Vil du vide hvor dine penge lander når du køber
ind? Buycott app’en er et hjælpemiddel til den
politiske forbruger. Når du bruger Buycott til at
scanne et produkt, checker den hvilket firma
som står bag varen og hvem der ejer det. Appen
giver dig besked hvis/om produktet er i konflikt
med en af de kampagner, du har tilsluttet dig.
Den hurtigst voksende kampagne i øjeblikket er
den, som forlanger GMO-mærking af produkter.
🌎 www.buycott.com
FAIRPHONE
Fairphone tilbyder en retfærdigt produceret
smartphone. Du får fuldt indblik i produktionskæden, undgår brug af konfliktmineraler, og alle
led i produktionen får en fair betaling og samtidigt får du et produkt af god kvalitet. Man kan
købe reservedele til telefonerne og der er iFixitguides på internettet, så du kan foretage mange
reparationer selv.
FOTO: FAIRPHONE.COM
Telefonen kører på Android-styresystemet, der
er plads til to sim-kort og du kan iøvrigt selv tilføje mere hukommelse eller skifte batteriet. På
Fairphones hjemmeside kan man se en liste
over underleverandører og hvordan de cirka
2.500 kr. en telefon koster bliver brugt.
🌎 www.fairphone.com
FOTO: KOOPERATIONEN
SOCIALØKONOMISK ÅRSPRIS 2014
FOTO: DUCKDUCKGO.COM
ANONYM PÅ NETTET
DuckDuckGo er en søgemaskine som hverken
samler eller videreformidler information om brugerne i modsætning til Google, som lagrer både
cookies og ip-adresser. Så vil du ikke dele dit
privatliv med annoncører og andre, er det måske en ide at bytte søgemaskine.
🌎 www.duckduckgo.com
Skovsgård modellen fra Jammerbugt kommune
modtog årets socialøkonomiske årspris uddelt
af Fonden for Socialøkonomi. Skovsgård modellen vandt, fordi de efter dommerkomiteens vurdering bedst virkeliggør årets tema, ”partnerskaber”. Prisen består af en statuette, en check
på 100.000 kr. samt bro-bono rådgivning af advokatfirmaet Foldschack og Forchammer og
Revisionsinstituttet.
Skovsgårdmodellen er rollemodel for udviklingen af landdistrikterne, fordi der er skabt liv og
sammenhold, hvor der var risiko for, at de sidste
åbne og umiddelbare mødesteder for befolkningen var i færd med at lukke ned. Både hotellet i
Skovsgård, Campingpladsen i Attrup og købmanden i landsbyen Bonderup er mødesteder,
hvor lokale, turister og udsatte grupper mødes
og udvikler lokalsamfundet.
Både Skovsgård modellen og flere andre af de
nominerede er kunder i Merkur. Vi ønsker tillykke til både vinderen og de nominerede.
21
22
GLOBAL
ALLIANCE FOR BANKING ON VALUES
GLOBAL ALLIANCE FOR BANKING ON
VALUES
PENGEVIRKE - 3/2014
Merkur er medstifter af et internationalt netværk af værdibaserede banker.
I dag er der 25 banker i netværket fra seks kontinenter, der alle arbejder for
at finde bæredygtige løsninger på globale problemer. I denne serie bringer
vi i hvert nummer en artikel om en kunde fra en af netværkets banker.
Læs mere om GABV på: www.gabv.org
Økologisk
dyrkningsfællesskab
for kvinder
Med et lån på 400 US dollars gjorde Banco Fie det muligt for en
gruppe kvinder at danne et økologisk dyrkningsfællesskab
Felipa er én ud af en gruppe kvinder, som for 3 år siden
dannede et partnerskab i et landsbysamfund i Santa
Cruz. Gruppen, som målrettet producerer økologiske
madvarer, dyrkede oprindeligt citrusfrugter, majs, gulerødder og kassava før de udvidede deres afgrøder til også
at inkludere kaffe.
FAST BESLUTTEDE KVINDER
Felipa siger, at når Bolivianske kvinder får et projekt
på hjertet, så er der meget få ting, der får lov til stå i vejen
for dem. De er fast besluttet på at nå de mål, de har sat sig
for at opnå. Banco Fie spillede en afgørende rolle i denne
proces ved hurtigt at stille kreditfaciliteter til rådighed.
■
INGEN HJÆLP I TRADITIONELLE BANKER
Et lån på 3.000 bolivianos (USD 400) fra Banco Fie gjorde
det muligt at købe forsyninger og udvide kaffe- og kassava plantagerne. Efter at have modtaget uddannelse og
finansiel støtte kunne gruppen ekspandere sine afgrøder
og øge afkastet fra dem.
FOTO: BANCO FIE
BANCO FIE
I 1980’erne startede fem kvinder et mikrofinansinstitut Fie NGO i kølvandet på en den sociale krise
der fulgte af en række økonomiske reformer. I 2010 blev organisationen til Banco Fie. I 2013 havde
de 913 mio. USD i udlån og 3.241 ansatte. De stræber efter at være den foretrukne finansielle institution for små- og mikrovirksomheder i Bolivia.
BANCO
FIE
PENGEVIRKE
- 3/2014
GLOBAL ALLIANCE FOR BANKING ON VALUES
I 1980’erne startede fem kvinder et mikrofinansinstitut Fie NGO i kølvandet på en den sociale krise
der fulgte af en række økonomiske reformer. I 2010 blev organisationen til Banco Fie. I 2013 havde
de 913 mio. USD i udlån og 3.241 ansatte. De stræber efter at være den foretrukne finansielle institution for små- og mikrovirksomheder i Bolivia.
Når bolivianske kvinder
får et projekt på hjertet,
så er det få ting, der får
lov til at stå i vejen for
dem. De er fast besluttet
på at nå de mål, de har
sat sig for at opnå.
23
24
NYT FRA MERKUR
PENGEVIRKE - 4/2014
BETAL DIGITALT OG UNDGÅ
EKSTRAREGNING FRA SKAT
zz Regninger på 10.000 kr. (inkl. moms) og
derover skal du betale digitalt med dankort eller
via netbank. Ellers risikerer du at skulle betale
skat og moms af beløbet, hvis sælgeren snyder
med skat og moms. Det gælder dog kun, hvis du
køber ydelser, for eksempel når du betaler
VVS’eren eller flyttemanden. Rene varekøb er
ikke omfattet af reglen.
Reglen gælder også løbende ydelser, hvor
du betaler for eksempel rengøring, hvis den
samlede regning er på 10.000 kr. på et år.
Hvis du alligevel betaler kontant, kan du på
Skats hjemmeside se, hvordan du indberetter
en kontant betaling.
FOTO: UNSPLASH.COM
FOTO: MIKKEL ØSTERGAARD
KANDIDATER TIL MERKURS REPRÆSENTANTSKAB
DET ER NU TID TIL AT INDSTILLE KANDIDATER TIL MERKURS REPRÆSENTANTSKAB
GENERALFORSAMLING I MERKUR
zz Næste
generalforsamling afholdes den
21. marts i Den Sorte Diamant i København.
På generalforsamlingen gennemgås årets resultater for Merkur. Inden generalforsamlingen
afholdes et seminar. Alle andelshavere vil modtage en invitation senest tre uger inden generalforsamlingen. Hver andelshaver i Merkur har én
stemme uanset antallet af andele. Du kan stadig
nå at blive andelshaver ved at henvende dig til
din rådgiver.
På generalforsamlingen vælger andelshaverne
i Merkur et repræsentantskab på højst 25 medlemmer og fem er på valg hvert år. Repræsentantskabet vælger seks medlemmer til Merkurs
bestyrelse. Derudover vælger Merkurs medarbejdere tre medlemmer. Repræsentantskabet
fungerer desuden som sparringspartner for
bestyrelsen ved vurderingen af strategiske og
udviklingsmæssige spørgsmål og som ambassadører for Merkur i den sammenhæng, som
han eller hun indgår i.
For at opstille som kandidat til repræsentantskabet skal man ifølge Merkurs vedtægter:
• Være andelshaver
• Anbefales af en stiller som også er andelshaver
• Være opstillet senest den 15. januar 2015
Opstilling afleveres eller indsendes skriftligt til
en af Merkurs afdelinger. Selve valget sker på
generalforsamlingen den 21. marts 2015 i
København.
Du er velkommen til at kontakte direktør Lars
Pehrson, lp@merkur.dk, hvis du vil vide mere
om, hvad det indebærer at være repræsentantskabsmedlem.
NYT FRA MERKUR
PENGEVIRKE - 4/2014
FOTO: SANDUKO
GAVER DER GØR EN FORSKEL
GØR EN FORSKEL – GIV EN GAVE TIL
MERKUR FONDEN
Merkur Fonden har i løbet af sin 16-årige
eksistens doneret over 5 mio. kr. til næsten 150
forskellige projekter og i mange tilfælde har
Merkur Fondens støtte været afgørende for
at virkeliggøre det pågældende projekt. Merkur
Fonden støtter primært projekter båret af en
stor grad af frivillighed og projekter der når ud
i hjørner, hvor f.eks. de store NGO’er typisk ikke
kommer.
Merkur Fonden har valgt at koncentrere sig om:
- Udviklingsbistand, i samarbejde med små danske
udviklingsorganisationer eller støttegrupper.
BETTINA THOMSEN
- Nytænkende forskning, f.eks. indenfor
fødevarekvalitet
- Kunst og kultur
Merkur Fonden er ikke en traditionel fond,
der uddeler afkastet af en given kapital – derfor
er vi afhængige af gaver fra privatpersoner og
virksomheder, der gerne vil gøre en forskel med
et mindre eller større beløb, de kan undvære.
Bidrag til Merkur Fonden er fradragsberettigede
inden for det maksimale gavefradrag på 14.800
kr. (2014).
Se eksempler på nogle af de spændende formål, du kan støtte på www.merkurfonden.dk,
hvor du også kan se, hvordan du indbetaler din
gave.
BO LAAGE KJELDSEN
OM MEDARBEJDERNE
MERKUR ODENSE ER PARTNER
I FAIRTRADE BY ODENSE
zz Fairtrade By Odense samler det odenseanske erhvervsliv, organisationer og kommune
om at gøre opmærksom på Fairtrade og social
ansvarlighed.
Jesper Kromann, afdelingsdirektør i Odense, siger om partnerskabet:
- Merkur Andelskasse arbejder for et samfund, der rækker langt ind i fremtiden for både
mennesker og natur. Så vi er selvfølgelig med
i Fairtrade By Odense, og håber, at initiativet
kan få fokus på Fairtrade blandt odenseanere.
Læs mere om hvordan man bliver partner
i Fairtrade By Odense på: www.odense.dk/fairtradebyodense.
Bettina Thomsen har været ansat som vikar
siden juli i Merkur Hverdag og er pr. 1. oktober
2014 blevet fastansat. Hun er uddannet finansbachelor og har tidligere arbejdet i Nordjyske
Bank i Sæby. Hun skal have kontakten med nye
kunder og er også en af de stemmer du hører,
når du ringer til vores hovednummer.
Bo Laage Kjeldsen har været ansat som vikar
i København afdeling og har siden 4. november
været ansat som kunderådgiver for privatkunder. Bo har tidligere arbejdet i blandt andet
Nykredit og Handelsbanken, hvor han ligeledes
har rådgivet privatkunder.
Violetta Korsak er stoppet i sit vikariat i
København afdeling.
25
26
INTRODUKTION
TIL THOMAS
PIKETTYS
KAPITALEN
I DET 21.
ÅRHUNDREDE
BOGANMELDELSE
PENGEVIRKE - 4/2014
INTRODUKTION
TIL PIKETTY
Jesper Roine
Informations Forlag 2014
ISBN: 978-8775144686
Af Lars Pehrson, administrerende direktør i Merkur
Da den franske økonom Thomas Piketty’s bog ”Kapitalen i det 21. århundrede”
udkom på engelsk vakte den stor opmærksomhed. Bogen sætter nyt lys på
fænomener omkring økonomisk ulighed
og har en ny tilgang til emnet. Det meste af den offentlige debat om bogen
er delt i to hovedpositioner: Nogle føler,
at de endelig har fået ny ammunition
i debatten om økonomisk ulighed, hos
andre mærker man en tydelig irritation
– særligt blandt dem, der ser positivt
på ulighed. Nu gik det lige så godt.
INTRODUKTION TIL MURSTEN
Pikkety’s bog er en ”mursten” på ca.
650 sider + noter. Blandt andet derfor
har den svenske økonom Jesper Roine
udgivet en introduktion til bogen, hvor
man kan få et hurtigt overblik over den
forskning, der ligger til grund. Roine understreger, at læseren ikke bør ”nøjes”
med introduktionen og snyde sig selv
for Piketty’s bog.
Piketty har stået i spidsen for et mangeårigt forskningsprojekt, hvor man har
indsamlet et væld af data om indkomster, formuer og fordelingen af disse fra
1700 tallet og frem til i dag fra mange
lande. Det er resultaterne af analyser
af denne enorme datamængde, som
Piketty fremlægger.
DE RIGSTE BLIVER RIGERE
Piketty viser bl.a., hvordan de bedst tjenende 10% af befolkningen i de vestlige
lande fra et toppunkt på ca. 50% af indkomsterne før 1. Verdenskrig oplevede
et kraftigt fald i årene efter. Fra 1980 er
de højst lønnedes andel igen begyndt
at stige og er på vej tilbage mod de
50% – i USA er man der allerede. En
meget stor del af udviklingen sker
blandt de allerhøjst lønnede 1%.
Piketty argumenterer for, at over lang
tid vil kapitalafkastet tendere mod at
være højere end den økonomiske
vækst, dvs. formuekoncentrationen vil
vokse, med mindre man modvirker udviklingen. Det er betegnende at netop
fra 1980 og frem har den dominerende
politiske tendens været at reducere eller afskaffe skatter, der modvirker ulighed: Topskatter, generelle formueskatter, skatter på kapitalafkast og arveafgifter. Milliardæren Warren Buffet har
offentligt bemærket, at hans sekretær
betaler relativt mere skat end han selv.
MATADOR I VIRKELIGHEDENS
VERDEN
Ud fra en lægmandsbetragtning er mekanismerne ikke overraskende. Alle, der
har spillet Matador, har iagttaget, at så
snart en spiller har fået et lille formuemæssigt overtag, vil denne spiller med
stor sikkerhed vinde spillet, da han/hun
gradvist trækker al likviditet fra de øvrige spillere, som følge af ejerskabet til
ejendomme og virksomheder.
Man kan anlægge en retfærdighedsbetragtning i forhold til den stigende
ulighed – er det rimeligt at nogle gennem arv er milliardærer allerede, når
de bliver født?
Man kan også spørge – som meget
tyder på – om økonomien i virkeligheden fungerer dårligere og mindre dynamisk, jo større indkomst- og formuekoncentrationen er? Kapital hober sig op og
ender i finansielle aktiver, fremfor reale
investeringer. Lavindkomstgrupperne
bruger næsten alle deres penge, dvs.
sætter dem i cirkulation igen.
PÆDAGOGISK INDFØRING
Roine giver en pædagogisk og letforståelig fremstilling, også af de økonomiske
formler og andet stof, som lægfolk
normalt vil have en tendens til at glide
henover. Bogen er forsynet med meget
illustrative grafer, som giver et spændende overblik. De temaer, Piketty og
Roine sætter lys på, bliver blandt de
allervigtigste i samfundsdebatten de
kommende 10 år. Læs bogen og bliv
klogere!
Kapitalen i det 21. århundrede
Thomas Piketty, Gyldendal
ISBN-13: 978-8702168044
ANNONCER
PENGEVIRKE - 4/2014
Home-Start Familiekontakt
Økologisk landbrug sælges
Gården, der ligger i det smukke
Sydsjælland, har været drevet
økologisk siden 1987. På de 35 ha.
dyrkes brødkorn, grovfoder og
frilandsgrønsager.
Besætningen består af kødkvæg samt
slagtesvin på friland. Boligen er på 160
m2 og med 180 m2 gårdbutik i en af
længerne. Begge dele opvarmes med
jordvarme. Ligger tæt på skole, by og
turistområder. Forpagtning på 12 ha.
kan evt. overtages.
Henvendelse: 5672 5640 / 2217 5240
info@baekvangoekologi.dk
Nydelig ejendom
på Langeland til salg
Stor og nydelig ejendom i 2 plan med
kælder, mange muligheder, beliggende i Longelse på Midtlangeland.
Kontantpris: kr. 645.000
Udbetaling kr. 35.000
Byggeår: 1935
Grundareal: 883 m2
Boligareal: 234 m2
Antal værelser: 8
Henvendelse: Tom Lorenzen,
Aalborg afd. Tlf. 6265 6734,
tl@merkur.dk
HVORFOR ER DU KUNDE I MERKUR?
"Jeg lægger vægt på, at vi har en fornuftig omgang
med vore ressourcer og vort naturgrundlag og at
vi opfører os ordentligt de steder i verden, hvor man
ikke er så privilegeret, som vi er her. Jeg er også glad
for, at Merkur lokalt går ind i nogle projekter.
De er for eksempel blevet sponsor for Brenderup
Højskoles Musikforening."
Lars Frederik Greve er kunde i Odense Afdeling
Støt småbørnsfamilier under pres.
Bliv frivillig familieven i Home-Start
Familiekontakt, eller tag initiativ til
at starte en afdeling i dit lokalområde.
En frivillig besøger familien to timer
om ugen i mindst et halvt år og hjælper forældrene praktisk og personligt.
Home-Start støtter alle småbørnsfamilier under pres fordi små børn fortjener den bedste start på livet.
Læs mere på www.home-start.dk,
eller henvend dig hos
Landskoordinator Lone Møller:
kontakt@home-start.dk,
tlf. 2342 7720
27
28
TEMA: SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER
PENGEVIRKE - 4/2014
MINE PENGE GØR GAVN
Penge gør ikke noget af sig selv. De er et redskab. Og det er dig, der bestemmer, hvordan pengene skal arbejde, mens de står på
kontoen. Når dine indlånskroner står i Merkur Andelskasse, kan du være sikker på, at dine penge fremmer en bæredygtig samfundsudvikling. Læs mere om hvem og hvad Merkur låner penge ud til på hjemmesiden www.minepengegoergavn.dk
DET ØKOLOGISKE RÅD
er en miljøorganisation med kontor i
København N. Det økologiske råd arbejder for en bæredygtig udvikling for miljø
og mennesker og er finansieret af medlemsbidrag, støttebidrag og projektmidler.
Som miljøorganisation arbejder de på at
udvikle nye bæredygtige veje til et bedre
miljø og klima. De arbejder med en større
palet af miljøsager som, hvordan man kan
undgå brug af farlig kemi, energibesparelser i byggeri, helhedstænkning i landbruget, trafik og luftforurening samt klima og
udvikling af vedvarende energiformer.
Hjemmeside: www.ecocouncil.dk
LUCKYBOYSUNDAY
HØJBYHUS
blev stiftet en søndag i 2007 af Camilla og
Camilla fra København, som begge er uddannede designteknologer. LUCKYBOYSUNDAY har en kollektion af fantastiske,
finurlige og fabelagtige design i strik: puder, tæpper, luskede bamser og skæve
accessories til både børn og voksne.
Kollektionerne bliver strikket i det blødeste
baby alpaka uld og produceres i Bolivia af
talentfulde kvinder.LUCKYBOYSUNDAY
støtter derved en af Bolivias fattigste
befolkningsgrupper ved at tilbyde dem et
godt job til en fair løn. Samtidig realiserer
strikkerne LUCKYBOYSUNDAYS inderligste drøm. LUCKYBOYSUNDAY bliver solgt
i designbutikker og børneuniversbutikker
over det meste af verden.
beliggende i Odense, er en økologisk
butik med eget bageri og café, hvor
man kan købe økologiske kvalitetsfødevarer. Højbyhus drives af Berendina og
Mogens, som begge har mere end 25
års erfaring med økologi og som brænder meget for det.
Butikken har et tæt samarbejde med
fynske/danske og udenlandske økologiske producenter, hvilket sikrer at der er
et bredt udvalg af lokale, såvel som
globale økologiske varer.
Højbyhus er, med sine åbne og lyse
lokaler, også et mødested. Et hus som
indbyder til en pause og en samtale,
enten i cafeen eller i møderummet.
Hjemmeside: www.hojbyhus.dk
Hjemmeside: www.luckyboysunday.dk
Seminar om
socialøkonomiske
virksomheder
Merkur afholder sammen med Vækstcenter for Socialøkonomiske virksomheder et seminar om Socialøkonomiske
virksomheder. Arrangementet vil blive afholdt på Godsbanen
i Århus den 25. februar 2015. Hold øje med vores Facebook
for program og flere detaljer.
Andelsboliglån
I Merkur har vi stor erfaring med at yde lån til
andelsboliger. Både hvis du skal låne til en ny bolig,
eller hvis du vil låne penge til en ombygning.
Læs mere på: www.merkur.dk
5791
facebook.com/merkurandelskasse