USA markedsanalysen 2013

M E R K U R
A N D E L S K A S S E
ÅRSRAPPORT 2013
BERETNING & REGNSKAB
02
ÅRSRAPPORT 2013
MERKUR ANDELSKASSE
HOVEDAKTIVITET
Andelskassen Merkurs hovedaktivitet er at udøve bankvirksomhed. Merkur arbejder gennem vores bankvirksomhed for et samfund, der kan bære langt ud i fremtiden både for mennesker og natur.
Merkur arbejder for
- At det enkelte menneske i frihed får de bedste betingelser for at udvikle sine evner og dermed bringes i stand til at handle ud fra egen indsigt. Derfor finansierer
vi frie skoler, undervisningsinstitutioner og kulturelle initiativer, også for udsatte
grupper.
- At alle mennesker behandles ligeværdigt. Derfor finansierer vi nye, tidssvarende
ejerformer og sociale fællesskaber inderfor blandt andet landbrug, produktion,
handel og bosætning; projekter for socialt belastede børn og unge, eller projekter for udviklingshæmmede børn og voksne.
- At produktion og forbrug afspejler samfundets og den enkeltes reelle behov og
foregår under hensyntagen til mennesker, natur og miljø. Derfor finansierer vi
økologisk og biodynamisk landbrug, vedvarende energi og bæredygtig produktion og handel.
Idealsituationen, som vi arbejder henimod, kan karakteriseres ved, at den enkelte
ud fra egen indsigt på værdig vis dækker andres behov.
MERKUR ANDELSKASSE - ÅRSRAPPORT 2013
Udgives af
MERKUR
Den Almennyttige Andelskasse
www.merkur.dk
Redaktion
Karl Johnsen (ansvarshavende)
kjo@merkur.dk
Layout
Jes Boesgaard Madsen og
Tobias Frost Imperiet – imperiet.dk
og Merkur
Oplag
400
Tryk
Scanprint A/S
Trykt på Munken Print White. Papiret er Svanemærket.
Forsidebilleder
Øverst: Foto: Alexander Shustov, Unsplash.com
Nederst:: Foto: Baisikeli
Bagsidebillede
Mikkel Østergaard
Fotos side 3
Øverst. tv: Fra Merkurs afdeling i Købenahvn. Foto: Mikkel Østergaard.
Øverst th: Corporate Cooking er Jyllands eneste
cateringfirma som er 100% økologisk. Foto: Corporate
Cooking.
Midtfor: På Brunlynget Dådyrfarm er dyrenes trivsel i
fokus. Foto: Brunlynget
Nederst tv: Merkur investerer i vindmøller som en del af
indsatsen for at reducere CO2.
Nederst th: Baisikeli er en socialøkonomisk virksomhed,
som sælger og udlejer cykler. Cyklerne sendes senere til
Afrika. Foto: Baisikeli
ÅRSRAPPORT 2013
MERKUR ANDELSKASSE
INDHOLDFORTEGNELSE
05 Merkur i 2013
To års underskud er vendt til et
overskud
32 Partnerskaber
Merkur samarbejder med virksomheder eller organisation som har
samme målsætning som os
06 Merkur i tal
38 Lovpligtige oplysninger
08 Tendenser omkring os
Debatten om bankerne opleves
stadig som aktuel for mange
12 Økonomi og organisation
Vi har haft fokus på både daglig
drift og reduktion af nedskrivninger
22 Udlån og indlån
Merkurs hovedaktivitet er udlån til
miljø, kultur, undervisning og det
sociale område
28 Internationalt
Samarbejdet med udenlandske
bankkolleger og andre partnere
har høj prioritet i Merkur
40 Grønt regnskab
Ressourceforbrug, miljøbelastning
og miljøtiltag
46 Socialt regnskab
Forhold for medarbejdere og
Merkurs bidrag til samfundet
52 Påtegninger
54 Regnskab
60 Noter til regnskab
80 Merkur Fonden
Regnskab og beretning for
Merkur Fonden
03
ÅRSRAPPORT 2013
MERKUR ANDELSKASSE
FOTO: MIKKEL ØSTERGAARD
04
ÅRSRAPPORT 2013
MERKUR ANDELSKASSE
MERKUR I 2013
To års underskud er vendt til et overskud. Der er igen vækst i udlånet og nedskrivningerne
er faldende. Samtidig fortsætter kundetilgangen og der har været en stor tilgang af nye andelshavere.
Vi oplever på mange måder 2013 som
et vendepunkt for Merkur. Efter to år
med underskud, har Merkur igen overskud. Resultatet for 2013 blev et overskud på 3,9 mio. kr.
Året blev indledt med et ordinært besøg
fra Finanstilsynet, som vi oplevede som
meget positivt, og som resulterede i en
afsluttende rapport med meget få kritikpunkter fra tilsynets side.
Vores nye organisation med telefonafdelingen Merkur Hverdag og de to erhvervscentre i Aarhus og København er
på plads. Omkostningerne er trimmet,
og vi har måttet foretage en mindre reduktion i medarbejderstaben.
Prisstrukturen er blevet gennemgået
fra A til Z, og vi har med de nye priser
både sikret, at vi er konkurrencedygtige og at alle kundegrupper bidrager
på en rimelig måde til dækning af Merkurs drifts- og transaktionsomkostninger.
Og endelig er vi igen begyndt at vokse
på to helt centrale områder: Udlån og
andelskapital. Udlånsvæksten er nødvendig for at udnytte det meget store
indlånsoverskud, vi har bygget op de
seneste år og er også afgørende for
den fortsatte styrkelse af driftsindtjeningen. Vækst i andelskapitalen er afgørende for, at vi rent faktisk har mulighed
for at vokse på udlån og for at opbygge
de nye kapitalbuffere, som den nye
europæiske banklovgivning kræver i løbet af de næste 5 år.
FALDENDE NEDSKRIVNINGER
Den primære årsag til at vi igen kan vise
sorte tal, er faldende nedskrivninger.
Tab og nedskrivninger faldt fra 41,1 mio.
kr. i 2012 til 34,2 mio. kr.
Vi forventer, at nedskrivningsprocenten
vil falde yderligere over de kommende
år ned mod de 0,4%-0,6%, der er vores
målsætning.
BASISINDTJENING
Udlånsvækst, nye indtægter fra investerings- og pensionsaktiviteterne og en
stram omkostningsstyring er blandt de
virkemidler, der skal bidrage til en forbedret basisindtjening de kommende
år. Opgaven har været vanskelig, da
den faldende rente på den meget store
VI OPLEVER PÅ MANGE MÅDER
2013 SOM ET VENDEPUNKT
FOR MERKUR. EFTER TO ÅR
MED UNDERSKUD, HAR MERKUR IGEN OVERSKUD. RESULTATET FOR 2013 BLEV ET
OVERSKUD PÅ 3,9 MIO. KR.
likvide beholdning har neutraliseret effekten af mange af de driftsforbedringer, vi ellers havde opnået.
FLERE KUNDER
Merkur fik en nettokundetilgang på
1.756 i løbet af året og Merkur har nu
22.997 kunder. Siden finanskrisens begyndelse i 2008 har der været en kundetilvækst på ca. 68% i perioden.
Det har i perioder været noget af en udfordring med så mange kunder ventende ved døren i en situation, hvor vi ikke
havde mulighed for at ansætte flere
medarbejdere. Der er blevet udvist stor
tålmodighed, og vi har forståelse for, at
nogle ikke ville vente længere. Den nye
organisation og nye hjælpeværktøjer
gør imidlertid, at vi i løbet af første halvdel af 2014 forventer at kunne smidiggøre processen med at blive kunde i
Merkur betydeligt.
FLERE ANDELSHAVERE
Det er meget glædeligt, at yderligere
690 andelshavere er kommet til, så vi
nu er 4.546. Den største stigning i mange år. Andelskapitalen er steget med
10,1 mio. kr., når man ser bort fra en aftalt konvertering af hybrid kernekapital
– en stigning på 7,1%. Væksten i andelskapitalen ligger i høj grad sidst på året,
og det giver optimisme m.h.t. tilgang af
andelskapital i 2014.
Den stigende andelskapital har muliggjort det øgede udlån.
FORVENTNINGER TIL 2014
Nye europæiske kapitalkrav nødvendiggør, at Merkurs kapitalgrundlag styrkes i
løbet af perioden 2014-2019. Vi vil derfor have et fortsat fokus på tegning af
andelskapital og en styrket indtjening.
For 2014 budgetterer vi med en nedskrivningsprocent på 1,3% og et overskud efter skat på ca. 10 mio. kr. Det forventede resultat fremkommer ved
stigende indtægter fra udlån, en begrænset omkostningsvækst og faldende nedskrivninger. 2014 skal være året,
hvor Merkur for alvor er tilbage på sporet efter finanskrisens omvæltninger og
hvor vores potentiale igen kan begynde
at folde sig ud.
05
06
ÅRSRAPPORT 2013
MERKUR ANDELSKASSE
22.997 KUNDER
MERKUR I TAL
4.546 ANDELSHAVERE
ÅRETS RESULTAT
3,9 MIO. KR.
ÅRSRAPPORT 2013
MERKUR ANDELSKASSE
HOVEDTAL I MIO. KR.
2013
2012
2011
2010
2009
106,7
102,0
89,3
79,4
67,9
Resultatopgørelsen
Netto rente- og gebyrindtægter
Kursreguleringer
6,3
6,9
0,6
2,7
2,3
Udgifter til personale og administration
66,9
64,2
59,8
55,6
46,8
Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender m.v.
34,2
41,1
36,9
19,1
12,6
Resultat af kapitalandele i associerede virksomheder
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Årets resultat
3,9
-1,1
-10,2
0,6
2,9
Udlån
1.292,0
1.157,4
1.183,7
1.091,7
998,7
Indlån
Balance
2.032,0
1.808,3
1.622,9
1.386,9
1.170,5
Egenkapital
205,9
182,9
179,7
179,4
162,9
Aktiver i alt
2.414,5
2.113,8
1.918,7
1.702,1
1.496,5
385,2
408,3
386,4
438,4
407,4
Garantier
Andre oplysninger
Antal kunder
22.997
21.241
19.358
17.434
15.945
Antal andelshavere
4.546
3.856
3.703
3.286
3.020
Antal indlånskonti
40.612
36.027
31.953
28.247
25.399
Solvensprocent
14,4
14,6
14,9
16,0
15,4
Kernekapitalprocent
Nøgletal i %
12,3
12,5
12,6
13,5
13,2
Egenkapitalforrentning før skat (pct.)
1,9
-0,8
-7,6
0,4
2,5
Egenkapitalforrentning efter skat (pct.)
2,0
-0,6
-5,7
0,3
1,8
Indtjening pr. omkostningskrone
1,0
1,0
0,9
1,0
1,1
Indtjening pr. omkostningskrone, ex. kursreguleringer,
nedskrivninger og bankpakker
1,5
1,5
1,4
1,4
1,4
Renterisiko (pct.)
1,3
1,4
1,3
1,1
2,7
Valutaposition (pct.)
1,0
2,0
2,3
2,8
6,7
Valutarisiko (pct.)
Overdækning i pct. af lovkrav om likviditet
Udlån + nedskrivninger herpå i pct. af indlån
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
279,2
274,4
198,9
220,5
195,2
66,3
66,2
75,7
80,8
86,6
Udlån i forhold til egenkapital
6,3
6,3
6,6
6,1
6,1
Årets udlånsvækst (pct.)
11,6
-2,2
8,4
9,3
11,3
Summen af store engagementer i pct.
af basiskapital efter fradrag*
21,6
0,0
88,9
84,5
86,1
1,8
1,2
2,2
0,9
0,3
Andel af tilgodehavender med nedsat rente
Årets nedskrivningsprocent
1,8
2,6
2,3
1,2
0,9
Akkumuleret nedskrivningsprocent
3,0
2,5
2,8
1,9
1,3
* Lovkrav til summen af store engagementer er et max. på 800% Finanstilsynet anbefaler et max på 125% (Tilsynsdiamanten)
07
08
ÅRSRAPPORT 2013
MERKUR ANDELSKASSE
TENDENSER
OMKRING OS
I 2013 er brudflader mellem demokratiet og markedet blevet yderligere aktualiseret. Politikerne har svært ved at se de store udfordringer i øjnene og viger tilbage fra den omstilling, der
bliver mere og mere nødvendig.
STATEN OG MARKEDET
Skal statens funktion primært være at
servicere erhvervslivet, eller skal dens
rolle snarere være at sætte rammer for
de forskellige sektorers udfoldelse, herunder erhvervslivet? Dette er ikke en ny
diskussion, men der synes blandt de
danske politikere at have udkrystalliseret sig en langt højere grad af konsensus omkring ideen om konkurrencestaten – et samfund, hvor erhvervslivet
sætter dagsordenen og politikerne lægger f.eks. uddannelse og forskning til
rette efter erhvervslivets ønsker og
overfører markeds- og konkurrencetænkningen til sektorer, der ellers klassisk har været indrettet på anden vis. Finansministeren har således entydigt
udtalt sig til fordel for konkurrencestaten som fremtidens samfundsmodel.
Det forandrede forhold mellem stat
og marked viser sig f.eks. i de igangværende forhandlinger om en frihandelsaftale mellem USA og EU. Her er det tydeligt, at det er erhvervslivet, der fører
an og sætter dagsordenen gennem intensive og lukkede konsultationer med
de politiske instanser. En sådan aftale
markedsføres ikke overraskende som et
middel til at opnå økonomisk vækst og
flere arbejdspladser og dermed til gavn
for alle, selv om det er højst uklart, på
hvilket grundlag disse fordele vil manifestere sig. Det afholder imidlertid ikke
fortalerne fra at fremkomme med ret
præcise forudsigelser, f.eks. om antallet
af forventede nye arbejdspladser. Pressen burde her bore i, hvordan disse tal
egentlig fremkommer, men det hører til
sjældenhederne, at det sker.
Når man tidligere talte om frihandel,
mente man ofte fjernelse af toldbarrierer. Dem er der efterhånden ikke mange
af mellem Europa og USA, så i dag betyder ”frihandel” noget andet. Det man
vil være fri for, er snærende standarder
og krav, f.eks. i forhold til miljøet. Amerikanske erhvervsfolk har tydeligt givet
udtryk for, at det er afgørende at komme af med EU’s såkaldte forsigtighedsprincip, dvs. at eventuel tvivl om f.eks. et
stofs skadelighed skal komme forbrugerne til gode. Men det mest omdiskuterede element i forhandlingerne er nok
de såkaldte ISDS tribunaler (ISDS = Investor State Dispute Settlement), som
indgår i andre internationale handelsaftaler fra de seneste årtier. Der er tale
om en slags voldgiftstribunaler, bestående af tre advokater, der får myndighed til at afgøre tvister mellem stater og
virksomheder udenom det normale
domstolssystem, uden appelmuligheder
og uden den åbenhed, der normalt gælder i de fleste retssager. Man anser det
for naturligt, at en virksomhed skal kunne kræve erstatning, hvis ændret lovgivning (f.eks. miljøkrav) medfører, at
virksomheden vil tjene færre penge,
end den forestillede sig, da den etablerede sig i det pågældende land. En sådan tilstand vil naturligvis virke stærkt
hæmmende på politikernes mulighed
for at lovgive, selv om det ud fra andre
synspunkter ville blive opfattet som en
fordel for samfundet som helhed, og at
der derfor vil være et demokratisk ønske om netop en sådan lovgivning. Derudover er der tale om en stærk desavouering af det normale retssystem,
som dele af erhvervslivet åbenbart opfatter som for langsomt og for besværligt. En sådan tankegang ville være
utænkelig i den periode efter 2. verdenskrig, hvor vi i den vestlige verden
opbyggede vores velfærdsstater og
rent faktisk opnåede store forbedringer
for langt de fleste borgere. Det bliver
derfor spændende og afgørende, hvordan denne styrkeprøve mellem demokratiet, her i høj grad repræsenteret ved
civilsamfundet, og de store virksomheder kommer til at forløbe i de nærmeste
måneder og år.
FREMVÆKST AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER
Over hele Europa ser vi en fremvækst
af såkaldte socialøkonomiske virksomheder – dvs. virksomheder, der klart
bekender sig til løsning af en samfundsopgave, og som i meget vid udstræk-
ÅRSRAPPORT 2013
MERKUR ANDELSKASSE
1
2
3
1. Merkurs administrerende direktør Lars Pehrson modtog Ebbe Kløvedal Reichs demokratistafet. I begrundelsen hed det blandt andet at Lars Pehrson
er en tiltrængt kritisk stemme i debatten om den globale økonomi og aktuelle finanskrise.
2. Afdelingsdirektør i København Claus Skytt deltog i udvalget for socialøkonomiske virksomheder, nedsat af tidligere Erhvervs- og vækstminister
Anette Vilhelmsen. Foto: Mikkel Østergaard
3. I oktober 2013, havde Mandag Morgen og Københavns Universitet og Merkur inviteret en af de førende økologiske økonomer, professor Tim Jackson, til at holde en forelæsning og et seminar på Københavns Universitet. Foto:
ning lader optjent overskud forblive i
virksomheden, så den kan udvikle sig
– fremfor at trække overskuddet ud til
aktionærer. Socialøkonomiske virksomheder har vist sig at kunne løfte mange
ellers vanskelige opgaver, f.eks. i relation til at tilbyde meningsfuld beskæftigelse til udsatte eller svage grupper i
samfundet. Der er dermed tale om en
helt anden tilgang til det at drive virksomhed end det dominerende shareholder value paradigme, dvs. ideen om,
at en virksomhed først og fremmest eksisterer for at skabe fortjeneste til sine
ejere. Socialøkonomiske virksomheder
har sågar ofte slet ikke nogen ejere,
men er typisk organiseret som foreninger, selvejende institutioner eller som
en slags andelsselskaber. Løsningen af
virksomhedens opgave i samfundet er
med andre ord det centrale.
Vi har i Danmark ikke været førende
m.h.t. at give socialøkonomiske virksomheder gode udviklingsbetingelser, men
nu har et udvalg nedsat af regeringen
i efteråret 2012 udarbejdet en række
forslag til, hvordan socialøkonomiske
virksomheder kan spille en større rolle i
dansk økonomi og få klarere rammebetingelser.
Afdelingsdirektør i Merkur København, Claus Skytt, har været medlem af
dette udvalg med baggrund i Merkurs
erfaringer med de mange socialøkonomiske virksomheder, vi har som kunder.
Udvalget afleverede i 2013 en rapport
med anbefalinger til ministeren. Blandt
anbefalingerne var bedre finansierings-
muligheder for socialøkonomiske virksomheder. Vi ser frem til, at rapportens
anbefalinger vil blive fulgt op af politisk
handling.
KLIMA OG VÆKST
I modsætning til for få år siden synes
mange politikere i dag at være mere tilbageholdende med at tale om klimaudfordringen. Der har bredt sig en opfattelse af – tydeligvis efter pres fra dele af
erhvervslivet – at klimatiltag og energiomstilling vil hæmme den økonomiske
vækst, og at den traditionelle vækst må
have førsteprioritet. Det er ikke mange
år siden, at ganske mange politikere så
netop energi- og klimaomstilling som en
vækstmotor.
Men selv om det politiske niveau tø-
09
10
ÅRSRAPPORT 2013
ver, fortsætter og fortættes debatten
om vækst og hvilken form for vækst, vi
egentlig ønsker. Og ikke mindst: Hvilken form for vækst er mulig, når vi lever
på en afgrænset planet? De økonomer,
der bryder med forestillingen om grænseløs materiel vækst udgør fortsat et lille mindretal, men temaet vokser og debatten kvalificeres mere og mere.
Mange økonomistuderende oplever, at
deres studie mangler nogle dimensioner, der forbinder økonomien med den
globale virkelighed og de udfordringer,
der er derude: Klima, miljø, ressourceforvaltning, social retfærdighed og meget mere.
Det så vi et lovende eksempel på i
oktober 2013, hvor Mandag Morgen,
Københavns Universitet og Merkur havde inviteret en af de førende økologiske
økonomer, professor Tim Jackson fra
London, til at holde en forelæsning og
et seminar på Københavns Universitet.
Forelæsningen blev fulgt af 350 tilhørere, heriblandt en stor andel af studerende fra universitetet.
RANGVID-RAPPORTEN
I 2013 kunne man markere fem-året for
finanskrisens start. Samtidigt stod det
klart, at krisen ikke er slut endnu.
Debatten om bankerne og deres rolle i økonomien opleves stadig som aktuel for mange, og der er således en
fortsat vilje, til at diskutere hvad årsagerne var og hvordan man kan undgå
gentagelser.
I efteråret 2013 udkom en rapport
om baggrunden for finanskrisen med en
række anbefalinger til, hvordan man
kan forsøge at undgå lignende situationer i fremtiden. Bag rapporten stod
Rangvid-udvalget opkaldt efter udvalgsformanden professor Jesper Rangvid
og nedsat i 2012 af daværende erhvervsminister Ole Sohn.
I udvalget sad en række økonomer
samt repræsentanter fra Nationalbanken, Finanstilsynet, Finansrådet, Finansministeriet og Erhvervsministeriet.
Rapporten peger blandt andet på, at
finanspolitikken i perioden op til krisen
var konjunkturmedløbende. Det vil sige
at selvom økonomien gik godt op til krisens start, satte den daværende rege-
MERKUR ANDELSKASSE
ring yderligere gang i økonomien med
en lempelig finanspolitik og skattestop,
mens den omvendt strammede op, da
økonomien begyndte at gå dårligt, netop da der var behov for en lempelse.
Det var ifølge udvalget med til at gøre
krisen større og længere.
Udvalget kom desuden med en række anbefalinger. Blandt andet anbefalede det, at der laves begrænsninger på
gearing af udlån. Gearing er den mekanisme, der gør det muligt at udnytte den
investerede kapital til at øge balancen
gennem for eksempel yderligere låntagning. En ”gammeldags” bank vil typisk
have en gearing på 6-8, mens man i de
mest ekstreme tilfælde op til finanskrisen kom op på en gearing på over 30.
Udvalget anbefalede også øget gennemsigtighed i forhold til, hvordan bankernes solvens beregnes. Solvens er et
udtryk for hvor meget kapital en bank
har i forhold til de risici, den har påtaget
sig. Ens standarder for opgørelse af solvens er nødvendige hvis man skal sammenligne pengeinstitutternes polstring
og hvis man skal have et klart billede af,
hvor udsatte de enkelte banker er.
I dag opgøres solvens reelt mere
lempeligt for store end for små banker,
og derfor kan deres solvensprocenter
ikke sammenlignes. De store banker
har nemlig i et stort omfang mulighed
for selv at fastsætte, hvor meget de forskellige typer af risici skal vægtes i den
samlede opgørelse gennem anvendelse af de såkaldte interne ratingmodeller.
I modsætning hertil skal de mindre pengeinstitutter anvende en standardmetode. Forskellen på resultatet af de to metoder kan være ret betydelig, og
Rangvid-udvalget foreslår derfor at også de banker, der anvender interne ratingmodeller skal udarbejde og offentliggøre en solvensberegning ud fra
standardmetoden. Dermed kan solvensprocenterne bedre sammenlignes.
Udvalget kom også med en anbefaling af at afskaffe stemmeretsbegrænsning for andels- og sparekasser. Det er
det princip der gør, at hver andelshaver
kun har én stemme uanset antallet af
andele. Afskaffelsen af stemmeretsbegrænsningen ville derfor være et hårdt
slag mod andels- og sparekassernes
model, og det er samtidig diskutabelt
hvorvidt det skulle få en positiv effekt
på bankernes stabilitet. Der er en tendens til, at kapitalen per definition anses for ”klog” og derfor også, at jo mere
kapital, en investor har i klemme, des
”klogere” vil investoren optræde. Det er
imidlertid ikke svært at finde historiske
eksempler på, at denne sammenhæng
ikke nødvendigvis er til stede – at en
stor investor faktisk kan presse på for
øget risikotagning, hvis det opleves
som attraktivt i situationen.
BANKUNION
I slutningen af 2013 blev Euro-landene
enige om en model for en bankunion.
Aftalen indeholder dels et fælles banktilsyn, der skal tilse de 130 største banker og dels en redningsfond, der skal
kunne hjælpe nødstedte banker. Efter
planen skal der være 410 mia. kr. i fonden, som skal finansieres af bankerne
selv.
Aftalen har dog mødt en del kritik for at
give en falsk sikkerhed ved ikke at tage
fat på det grundlæggende problem,
nemlig at nogle af bankerne simpelthen
er for store i forhold til de samfund, de
betjener. Hvis de største banker i EU
kommer i problemer løber redningsfonden trods de mange milliarder hurtigt
tør, og så vil det igen blive de europæiske statsbudgetter og dermed skatteyderne, der skal træde til og redde bankerne.
Med den tendens til centralisering, der
er fremherskende i flere store EU-lande
og i EU-systemet som sådan, kan man
også frygte, at en krise i en meget stor
bank vil blive søgt imødegået gennem
sammenlægning med en endnu større
bank, sådan som man er vant til at tænke en løsning på en sådan situation.
Dermed bliver resultatet blot en endnu
større systemisk risiko i fremtiden.
Ved redaktionens slutning havde
den danske regering endnu ikke taget
stilling til, hvor vidt den ønsker en dansk
deltagelse i bankunionen. Der er en vis
forventning om, at regeringen vil tilslutte sig, bl.a. fordi de største banker presser på med henvisning til, at de mener,
det vil billiggøre deres låntagning på de
internationale markeder.
ÅRSRAPPORT 2013
MERKUR ANDELSKASSE
SIFI-KRAV
I efteråret faldt der også en aftale på
plads om øgede krav til de såkaldte SIFI’er (Systemically Important Financial
Institutions). Det er de banker og andre
finansielle virksomheder, der er så store
at det kan true samfundsøkonomien,
hvis de bryder sammen. Aftalen blev
indgået mellem alle folketingets partier
undtagen Enhedslisten. SIFI-bankerne
skal fremover leve op til et lidt højere
kapitalkrav end almindelige banker.
Men da de samme store banker har mulighed for at finde dele af den ekstra kapital ved at justere i de interne ratingmodeller, de bruger til opgørelse af
deres kapital, er det tvivlsomt, hvor meget ekstra faktisk solvens, reguleringen
reelt fører med sig. Nationalbankdirektør Per Callesen var efterfølgende ude
at sige at aftalen ikke havde ændret
ved, at de systemiske vigtige danske
banker er for dårligt polstrede til en ny
økonomisk nedtur.
De særlige SIFI krav kan opfattes som
et politisk greb for at undgå den besværlige og ubekvemme diskussion om
en mulig opdeling af de største banker.
Vi skal i Danmark huske på, at landets
største bank hører til blandt de relativt
allerstørste europæiske banker med en
balance, der er næsten dobbelt så stor
som Danmarks bruttonationalprodukt.
REGNEMODELLER
Der har i løbet af året været en debat
om de regnemodeller som bruges i Fi-
nansministeriet. Modellerne tager udgangspunkt i en bestemt økonomisk
tænkning og deraf følgende antagelser.
Det fører til en forsimpling af debatten
hvor nedskæringer, skattelettelser og
løntilbageholdenhed fremstilles som en
nødvendig økonomisk politik, og ikke et
politisk valg blandt flere. Modellernes
magt er så stor, fordi de på papiret gør
det nemmere at finansiere fx skattelettelser, end øgede udgifter til overførselsindkomster, fordi førstnævnte i modellerne giver flere såkaldte afledte
effekter end sidstnævnte, selvom der er
uenighed blandt økonomer om hvilket
tiltag, der vil give det største samfundsmæssige afkast. Begge forslag vil give
flere penge mellem hænderne på borgerne, og et voksende forbrug med
deraf følgende vækst i økonomien. Hertil kommer, at beskæring af overførselsindkomster i modellerne anses for at
øge arbejdsudbuddet, hvilket modellerne oversætter til flere arbejdspladser,
selv om denne sammenhæng er stærkt
omdiskuteret.
Kritikerne påpeger desuden at værdien af offentlige investeringer i infrastruktur konsekvent undervurderes, og
at de fælles værdier derfor forfalder og
anlæg af nye skolebygninger, broer,
jernbanestrækninger, med videre underprioriteres.
Det er en debat der til stadighed bør
tages, fordi centrale beslutninger omkring hvordan vi skal indrette vores
samfund ikke alene bør dikteres af én
økonomisk tænkning og deraf følgende
model, der alene bygger på én opfattelse af virkeligheden. Det kan ikke siges
tit nok, at økonomi ikke er en objektiv
videnskab på linje med f.eks. fysikken.
PENSIONSKASSER
WWF – Verdensnaturfonden stod i sommeren for en rapport der viste at danske pensionsselskaber er langt mindre
grønne end de giver udtryk for. De investerer massivt i olie, gas og kulindustrien og deres grønne investeringer er
mindre, end de giver udtryk for.
Ikke alene er investeringer i olie-,
gas- og kulindustri en investering i klimaforandringer, men det kan også være
en økonomisk yderst usikker investering. 80% af alle de tilbageværende
olie-, gas- og kul-ressourcer skal blive
under jorden for at undgå en klimakatastrofe, men selskaberne er værdisat ud
fra at det hele bruges. Hvis fremtidige
politikere beslutter at reducere udledningen af CO2, kan disse selskabers
værdi falde drastisk. Hvis ikke argumenter omkring klodens eksistens har nogen klangbund, kan man håbe at mere
økonomiske argumenter af denne type
kan påvirke pensionsselskaberne og
deres kunder.
MUNKEBO MIKROBRYG
Munkebo Mikrobryg er et lokalt bryghus med dybe rødder i den danske bryghistorie. Derfor
stammer træet i Munkebos logo Yggdrasil fra nordisk mytologi, og stedets gennemgående tema kommer derfra. Bryghuset er designet i ægte bayersk stil, og ud over at producere traditionsrige stilarter som belgiske, amerikanske, danske, franske og bayerske øl, så udvikler og
brygger Munkebo Mikrobryg også nye innovative øl med basis i nordiske råvarer og traditioner.
Munkebo Mikrobrygs mål er at give en unik smagsoplevelse. Derfor fokuseres på øl med et
lavt indhold af humle, hvor de dominerende smagsgivere er nuancerne fra gæringen. Produkterne kan købes hos specialbutikker landet over.
♥ Munkebo Mikrobryg er i 2013 blevet kunde hos Merkur
11
12
ÅRSRAPPORT 2013
MERKUR ANDELSKASSE
ØKONOMI OG
ORGANISATION
RESULTATER
Merkur har fået vendt udviklingen og
har i 2013 nået et overskud på 3,9 mio.
kr. efter to år med underskud. Vi har
haft fokus på både den daglige drift og
en reduktion af nedskrivningerne. I
2012 blev kravene til bankernes nedskrivninger øget og det har afspejlet sig
i resultaterne, også hos Merkur. Men det
betyder også, at vi kan have en forventning om færre tab i de kommende år –
også fordi der i Danmark så småt viser
sig tegn på forøget tillid til fremtiden og
øget økonomisk aktivitet i samfundet.
Det er blevet sværere at drive bank.
Renten på likvide midler er meget lav
og indtægten herfra derfor kraftigt reduceret. Dertil kommer nye kapitalkrav,
som især vil ramme de mindre pengeinstitutter.
Kundetilvæksten fortsætter, og Merkur fik 3.062 nye kunder i 2013. Med en
nettotilgang på 1.756 kunder i 2013 når
vi ved årsskiftet op på 22.997 kunder –
en vækst på 8,3%. Lige siden starten af
Finanskrisen har vi haft en årlig kundetilvækst på mellem 8,3% og 16,4%. Der
er stadig stor fokus på bankernes rolle i
økonomien og samfundet og der er ikke
tegn på, at den positive interesse der
har været for Merkur i den forbindelse
er ved at aftage.
Endnu mere positivt er det, at flere
og flere af vores kunder også bliver andelshavere. Således er der nu 4.546 andelshavere i 2013 mod 3.856 i 2012. En
tilvækst på 17,9%. Vi har i løbet af året
ved flere lejligheder foreslået vores
kunder at overveje at blive andelshavere eller til at øge deres andelstegning.
Andelene er fundamentet for Merkur, og
en forudsætning for at øge udlånet og
dermed opfylde vores formål med at låne penge ud til bæredygtige og ansvarlige virksomheder og projekter.
Efter nogle år med stilstand i udlånsudviklingen er det glædeligt, at udlånet
er vokset med 135 mio. kr. til 1.292 mio.
kr. svarende til 11,6%. Væksten er i høj
grad sket sidst på året og er udtryk for,
KUNDETILVÆKSTEN FORTSÆTTER. MED EN NETTOTILGANG PÅ 1.756 KUNDER I 2013
NÅR VI VED ÅRSSKIFTET OP PÅ
22.997 KUNDER – EN VÆKST
PÅ 8,3%
at der nu igen er kommet gang i den
økonomiske aktivitet. Et forøget udlån
er afgørende for en forbedret basisindtjening.
Indlånet er derimod vokset med 224
mio. kr. til 2.032 mio. kr. og afspejler den
tilvækst der har været i indlånskunder,
men skal også ses i sammenhæng med
et forøget fokus på investering. En del
af kundernes midler er således investeret i bl.a. etisk screenede værdipapirer.
Den samlede tilvækst af midler, som er
placeret i Merkur, er derfor en del højere: 340 mio. kr.
I 2013 har vi igen styrket likviditeten,
da indlånsvæksten har været større end
udlånsvæksten. Ved årets udgang har
Merkur en likviditetsmæssig overdækning i forhold til lovens krav på ikke mindre end 279% (2012: 274%), hvor
Finans­tilsynets anbefaling i den såkaldte tilsynsdiamant er mindst 50% overdækning, jf. omtalen senere i beretningen.
Garantistillelser er faldet med 5,7%
fra 408,3 mio. kr. til 385,2 mio. kr.
Gæld til kreditinstitutter er steget
som følge af nye clearingsprocedurer
fra 41,8 mio. kr. til 105,1 mio. kr. Heraf udgør clearingsmellemværende 57,3 mio.
kr., som udlignes den følgende dag, og
den reelle gæld er derfor 47,8 mio. kr.
Den reelle gæld består af mellemværender med kollegabanker som GLS
Bank, Triodos Bank og Cultura Sparebank, se bl.a. særskilt afsnit senere i beretningen.
Siden krisen begyndte i 2008 har vi
ved mange lejligheder givet udtryk for,
ÅRETS RESULTAT
(1.000 kr.)
Årets resultat efter skat
2013
2012
+3.880
-1.139
Andelskurs ved årets udgang
164,48
161,38
Forrentning af andele
+1,93%
-0,57 %
MERKUR ANDELSKASSE
Republikken er et kontorfællesskab for kreative. Her kan du få adgang til en arbejdscafé, netværk,
undervisning og inspiration, 3d-printer laserskærer, og andre værktøjer samt møde og konferencelokaler. Foto: Republikken
ÅRSRAPPORT 2013
13
14
ÅRSRAPPORT 2013
at det er en udfordring på samme tid
at skulle bidrage til oprydningen i den
danske banksektor og betale ekstra
bidrag til Indskydergarantifonden – en
samlet omkostning for Merkur på ca.
24 mio. kr. i perioden – og derudover
håndtere en generel økonomisk krise,
der også giver øgede tab blandt vore
egne kunder.
I 2013 er det lykkedes at nedbringe
nedskrivningerne med ca. 7 mio. kr. i
forhold til året før og derigennem opnå
et positivt resultat. Der er efterhånden
ryddet godt op i de svagere engagementer og vi ser gode muligheder
for at fastholde den faldende trend i
nedskrivningerne. Vi har arbejdet for
en forbedring i basisindtjeningen, men
øgede indtægter fra blandt andet investeringsaktivitet m.m. modvirkes af en
faldende renteindtægt på den meget
store likvide beholdning. Dette fald
udgør ca. 4 mio. kr., selv om obligationsbeholdningen er 105 mio. kr. større end
året før.
Året startede med et ordinært besøg
fra Finanstilsynet. Undersøgelsen var en
meget positiv oplevelse, og Finanstilsynet havde kun meget få og små ting at
udsætte på vores forvaltning af de mange regler og procedurer, der gælder for
pengeinstitutter i dag. Finanstilsynets
resumé af undersøgelsen findes på
Merkurs hjemmeside.
Med den negative presse, som banksektoren i Danmark generelt har haft
gennem finanskrisen, oplever vi det
som meget betryggende at have et veloverstået tilsynsbesøg bag os. Dette
håber vi også kunderne vil opleve. Selv
MERKUR ANDELSKASSE
om Merkurs kunder generelt har været
meget loyale under hele krisen, kan vi
ikke fortænke nogen i, hvis de har siddet med en snert af usikkerhed, når de
har kunnet læse om lukning af snart
den ene, snart den anden bank.
Merkurs bidrag til Indskydergarantifonden udgjorde i 2013 4,3 mio. kr. mod
2,2 mio. kr. i 2012, hvilket også hører
med til billedet af de vilkår, vi driver
pengeinstitut under. Beløbet er udtryk
for, at den nye betalingsmodel, som skal
polstre Indskydergarantifonden med 1%
af pengeinstitutternes dækkede indlån i
løbet af 4 år, nu er fuld indfaset. Af beløbet udgør 0,8 mio. kr. en efterregulering
af omkostningerne til oprydning efter de
banker, der lukkede under bankpakkerne.
Årets resultat efter skat blev et overskud på 3.879.834 kr., hvilket vi opfatter
som tilfredsstillende efter 2 år med underskud, men ikke på højde med, hvad
vi anser for et passende niveau for
overskud i Merkur. Her er stadig et stykke vej at gå, og vi forventer først at have
nået en egenkapitalforrentning på 5-7%
i løbet af 2-3 år.
Vi har i løbet af 2013 gennemført organisationsændringer og tilpasninger,
der skal gøre driften mere effektiv. Vi
har også indført et omkostningsbidrag
som skal betales af kunder, der ikke på
anden måde allerede helt eller delvist
bidrager til at dække de generelle omkostninger ved at drive pengeinstitut,
f.eks. ved at være låntagere eller andelshavere. Tidligere kunne en stor del
af omkostningerne betales via indtægter fra den likvide beholdning, men dis-
OMKOSTNINGSSTIGNING I FORHOLD TIL 2012
(1.000 kr.)
Indskydergarantifonden
2.135
IT-omkostninger
750
Dankortsystemet
438
Lønsumsafgift
367
Fratrædelsesomkostninger
374
I alt omkostningsstigninger som følge af særlige forhold
4.064
se er nu næsten forsvundet. Skal vi
fremover fortsat kunne modtage alle typer af kunder, har dette tiltag været
nødvendigt. Vi har gjort en stor indsats
for at forklare sammenhængen for kunderne, og det er vores klare indtryk, at
langt de fleste har accepteret, at vilkårene for bankdrift har forandret sig
grundlæggende de seneste år. Virkningen af de nævnte tiltag vil slå fuldt igennem i 2014 og vil være med til at sikre
en fortsat positiv udvikling.
Årets resultat foreslås overført til næste
år. Resultatet vil dermed forøge andelskassens reserver.
BANKPAKKER OG
INDSKYDERGARANTIFONDEN
Merkur valgte i lighed med stort set alle
andre danske pengeinstitutter i oktober
2008 at tilslutte sig den såkaldte Bankpakke I, der etablerede en fuld statsgaranti for alt almindeligt indlån frem til
01.10.2010. Til gengæld betalte bankerne en provision til staten på 15 mia. kr.,
samt dækkede tab på i alt 10 mia. kr., i
alt 25 mia. kr. over de to år. Merkurs andel heraf var 15,2 mio. kr. inkl. det mislykkede forsøg på at redde Roskilde
Bank.
Alle forpligtelser relateret til Bankpakke I er ophørt pr. 31.12.2010.
Bankpakke II bestod af muligheden
for at få tilført statslig hybrid kernekapital og statslige garantier for lånekapital.
Merkur har ikke gjort brug af disse muligheder.
I 2012 og 2013 har vi heldigvis ikke
set banklukninger, der har trukket på
midlerne i Indskydergarantifonden.
INDTÆGTER OG OMKOSTNINGER
Merkurs netto rente- og gebyrindtægter
steg med 4,6% fra 102,0 mio. kr. til 106,7
mio. kr. Havde vi ikke haft en nedgang i
indtjeningen på likviditeten på 4 mio. kr.
som omtalt ovenfor havde stigningen
været på 8,5%. Den største del af forbedringen kommer fra nettoprovisionsindtægter og serviceydelser, som steg
med 3,8 mio. kr. (17,4%) til 24,0 mio. kr.
Omkostningerne steg 7,1% i 2013, fra
70,5 mio. kr. til 75,6 mio. kr. Omkostningsstigningen er i sig selv utilfredsstillende, men består for en stor dels ved-
ÅRSRAPPORT 2013
MERKUR ANDELSKASSE
MERKURS BIDRAG TIL BANKPAKKERNE 2008-2013
(1.000 kr.)
2013
2012
2011
2010
2009
2008
I alt 08-13
Garantiprovision til staten
3.296
4.439
999
8.734
Andel af tab, Bankpakke I
2.448
2.908
961
6.317
Indskydergarantifonden, Bankpakke III og IV
og ny betalingsordning
4.293
2.158
3.088
I alt
4.293
2.158
3.088
kommende af særlige faktorer, hvoraf
de fleste ikke har kunnet påvirkes af
Merkur.
I budgettet for 2014 regner vi med
stigende indtægter som følge af en 10%
vækst i udlånet. Lønomkostningerne
holdes uændrede i forhold til 2013 og
for alle øvrige omkostninger, bortset fra
IT-omkostningerne, regnes også stort
set med en nul-vækst. For 2014 regner
vi med at nå en indtjening pr. omkostningskrone på 1,61 (ekskl. kursreguleringer, nedskrivninger og bidrag til Indskydergarantifonden). Det er en betydelig
forbedring i forhold til 2008, hvor dette
nøgletal var 1,31.
9.539
5.744
NEDSKRIVNINGER OG TAB
2013 bragte en vending i tabs- og nedskrivningsudviklingen efter de vanskelige år under finanskrisen. Faldet blev på
17,4% til 34,2 mio. kr., svarende til en
nedskrivningsprocent på 1,8% (2012:
2,6%) Dette niveau er stadig for højt,
men udviklingen går den rigtige vej. I
2014 regner vi med at kunne nedbringe
nedskrivningsprocenten til 1,3%.
Den primære årsag til det høje nedskrivningsniveau var og er det langt lavere niveau for ejendomspriserne i forhold til tiden før finanskrisen. De
sikkerheder Merkur tog i de gode år, viser sig i dag ofte at være en del mindre
7.347
1.960
24.590
værd, hvis en kunde kommer i en situation, hvor sikkerhederne skal realiseres.
Selv om Merkur ikke finansierer
ejendomsspekulation og har haft en forsigtig tilgang til finansiering af kundernes ejendomme, har prisfaldet ikke kunnet undgå at udløse større tab og
nedskrivninger.
Merkur er på ingen måde alene om
at opleve relativt store nedskrivninger.
Det er et vilkår, vi deler med de fleste
pengeinstitutter.
Ser vi på virkningen af Finanstilsynets
strammere nedskrivningsregler, som
trådte i kraft i andet kvartal 2012, kan vi
se, at vi herefter, i langt højere grad end
KVALITETEN AF NEDSKRIVNINGER
(1.000 kr.)
2013
af total
2012
af total
2011
af total
Akkumulerede nedskrivninger og
hensættelser ultimo året, aktive kunder
25.251
52,3%
20.746
56,5%
5.469
13,1%
Akkumulerede nedskrivninger og
hensættelser ultimo året, kunder under afvikling
23.031
47,7%
16.001
43,5%
36.183
86,9%
I alt akkumulerede nedskrivninger og hensættelser
48.282
100,0%
36.747
100,0%
41.652
100,0%
NEDSKRIVNINGER OG TAB
(1.000 kr.)
Individuelle tab, nedskrivninger og hensættelser, netto Gruppevise nedskrivninger
Indgået på tidligere afskrevne fordringer
Renteindtægter af nedskrivninger
2013
2012
34.886
43.286
1.022
341
-221
-999
-1.480
-1.201
Samlet driftspåvirkning
34.207
41.427
Nedskrivninger opgøres her netto, dvs. at tallet består dels af tilbageførsler af tidligere nedskrivninger – fordi de pågældende kunder nu klarer sig
bedre – og dels nye nedskrivninger på kunder, hvor der efter de gældende regler foreligger såkaldt ”objektiv indikation på værdiforringelse”,
dvs. en eller flere hændelser, der gør tab på kunden i den nærmeste fremtid sandsynlig.
15
16
ÅRSRAPPORT 2013
tidligere nedskriver på aktive kunder
(dvs. kunder der stadig er i drift, betaler
renter og afdrag etc.), set i forhold til
nedskrivninger på kunder, der er under
konkurs, til inkasso eller på anden måde under afvikling.
Det betyder også, at der er bedre
mulighed for, at vi i samarbejde med
kunden kan genoprette økonomien, således at nedskrivningerne ikke fører til
MERKUR ANDELSKASSE
tab i sidste ende. Dette er delvist en tilbagevenden til den praksis, der var
gældende for banksektoren før 2005
(se i øvrigt afsnit om regnskabsregler).
For alle aktive kunder med nedskrivninger er der fastlagt en strategi for, hvordan kundens økonomi genoprettes.
Fra 2014 og videre frem forventer vi
at se en gradvis tilbagevenden til en
normal nedskrivningsprocent omkring
0,4% af udlån og garantier. For 2014
budgetterer vi med et beløb på ca. 24
mio. kr. til nedskrivninger.
De udlån, som ikke er individuelt
nedskrevet – og det vil jo sige langt hovedparten af udlånene – skal vurderes
gruppevist. Ligesom der for individuelle
kunder kræves en objektiv indikation
for værdiforringelse, før der kan nedskrives, skal en sådan indikation også
1. Gartneriet Markhaven er Danmarks største økologiske væksthusgartneri. Markhavens grundide er at levere økologiske grøntsager af høj kvalitet.
Foto: Gartneriet Markhaven.
2. Zenz er en bæredygtig frisørkæde, der har specialiseret sig i hårpleje og farve med økologiske og ikke-sundhedsskadelige produkter.
Foto: Morten Larsen
3. Selvom Svaneke købmandshandel er en lille butik, finder man et stort udvalg af økologiske delikatesser fra ind- og udland.
Foto: Svaneke Købmandshandel.
1
3
2
ÅRSRAPPORT 2013
MERKUR ANDELSKASSE
være til stede på gruppeniveau, før der
kan blive tale om at nedskrive gruppevist. En sådan indikation kan f.eks. være
stigende rente eller arbejdsløshed. Er
en eller flere sådanne indikationer til
stede, skal det beregnes – via en matematisk model – hvor meget denne værdiforringelse udgør i kroner af den konkrete låneportefølje. De tekniske
aspekter af dette er nærmere beskrevet
i afsnittet om anvendt regnskabspraksis.
Til beregning af de gruppevise nedskrivninger anvender Merkur en model
udviklet af Lokale Pengeinstitutter, og
som Finanstilsynet på forhånd har accepteret. Resultatet af beregningerne
viser en forøgelse af den gruppevise
nedskrivning med 1,0 mio. kr. (2012: 0,3
mio. kr.). De samlede gruppevise nedskrivninger ved udgangen af 2013 udgør 3,6 mio. kr.
De konstaterede tab udgjorde 19,6
mio. kr. i 2013 mod 47,4 mio. kr. i 2012.
Af disse 19,6 mio. kr. var de 10,5 mio. kr.
allerede nedskrevet i tidligere år. Der
blev i 2012 foretaget en ganske kraftig
”oprydning” i nedskrivningerne. De tilbageværende nedskrivninger har, som
det fremgår af tabellen ovenfor, en væsentligt højere kvalitet end i 2011.
Målt på balancen 31.12.2013 udgør
de samlede akkumulerede nedskrivninger 3,0% af udlån og garantier, mod
2,5% sidste år.
Størrelsen af de akkumulerede, men
ikke tabte nedskrivninger, kan ikke aflæses direkte af regnskabet, da de
modregnes i udlånet. Oplysningerne
kan i stedet findes i note 11 til årsregnskabet.
Merkur har i årets løb overtaget én
ejendom i forbindelse med afvikling af
nødlidende engagementer, og der er
også solgt én ejendom. Merkur har ved
udgangen af 2013 en beholdning på 6
ejendomme. Der er indgået aftale om
salg af yderligere én ejendom til effektuering i 2014, ligesom der er indgået
en betinget salgsaftale om en anden
ejendom.
En ejendom til en værdi af 12,9 mio.
kr. er nu bogført som en investeringsejendom, da det formentlig vil tage
længere tid at finde den rette køber. De
tilbageværende ejendomme under aktiver i midlertidig besiddelse er optaget
til en værdi af 17,5 mio. kr. Endelig har
Merkur overtaget nogle vindmølleandele i forbindelse med afvikling af et
engagement, værdi 3,5 mio. kr.
Der arbejdes aktivt på at få ejendommene solgt.
REGNSKABSREGLER – BASEL II
OG BASEL III
Finanskrisen har sat fokus på de regnskabs- og solvensregler, som pengeinstitutterne skal efterleve, og som siden
2005 har betydet et skift i forhold til
klassiske principper om forsigtig vurdering af aktiverne. Dengang trådte det
monstrøse Basel II regelsæt i kraft, som
åbner op for en høj grad af selvkontrol,
og som giver de største pengeinstitutter
store muligheder for selv at fastsætte riDET VILLE EFTER MERKURS
OPFATTELSE HAVE VÆRET
BEDRE MED ET MERE GRUNDLÆGGENDE OPGØR MED DEN
ULIGE BEHANDLING AF STORE
OG SMÅ PENGEINSTITUTTER
OG DEN STORE KOMPLEKSITET.
DER ER BEHOV FOR ENKLE OG
TRANSPARENTE REGLER, SOM
ALLE SKAL FØLGE OG SOM IKKE FAVORISERER DE STØRSTE
FINANSIELLE VIRKSOMHEDER
sikoen ved deres aktiver gennem anvendelse af såkaldte interne ratingmodeller. Disse regler er påvirket af hensyn
til aktionærer i shareholder value orienterede virksomheder og disses muligheder for at tjene mest muligt på kort
sigt. Fokus på opgørelse til markedsværdi af alle aktiver har under højkonjunkturen medvirket til at puste bankernes aktiver op, således at
nedskrivningerne under den nuværende lavkonjunktur vil have tendens til at
ramme ekstra hårdt.
I 2013 blev de længe ventede justeringer til Basel-reglerne vedtaget i EU.
Det nye regelsæt kaldes Basel III eller
CRD IV. Justeringerne går i en mere forsigtig retning, hvilket er positivt – men
desværre bibeholder man den kompleksitet og uoverskuelighed, der kendetegnede reglerne under Basel II. Man
bygger så at sige blot yderligere nogle
komponenter ovenpå.
Basel III reglerne indfases gradvist
og får først fuld effekt i 2019. Der er tale
om en ganske betydelig mængde ny
kapital, som pengeinstitutterne skal opbygge via indtjening eller kapitaltegning. Særligt de mindre pengeinstitutter
skal skaffe det meste af den ekstra kapital i form af ”rigtige penge”, modsat
de store banker der delvist har løst udfordringen ved at justere på deres interne ratingmodeller.
Det ville efter Merkurs opfattelse have været bedre med et mere grundlæggende opgør med den ulige behandling
af store og små pengeinstitutter og den
store kompleksitet (det samlede regelsæt fylder flere tusinde sider). Der er behov for enkle og transparente regler,
som alle skal følge og som ikke favoriserer de største finansielle virksomheder.
Som en del af Basel III reglerne indgår
en styrkelse af kapitalens kvalitet – dvs.
større andel af egentlig egenkapital (aktiekapital/andelskapital) og mindre hybrid kernekapital og ansvarlig lånekapital. Merkur har altid haft en høj andel af
kernekapital og overholder i dag de
regler for kapitalens sammensætning,
som bliver gældende fremover.
RISIKORAPPORT
Som en del af Basel-reglerne skal alle
pengeinstitutter gennemføre en såkaldt
”Søjle III-rapportering”, i henhold til den
del af reglerne, der handler om den såkaldte markedsdisciplin. Denne betegnelse dækker over en forestilling om, at
hvis deltagerne på markedet har tilstrækkeligt med informationer til at vurdere en finansiel virksomhed, vil dels
virksomheden i højere grad tilstræbe en
hensigtsmæssig (”disciplineret”) opførsel for at blive værdisat højt, dels vil det
være lettere at værdisætte instituttet.
Denne rapportering, kaldet risikorapport, findes på Merkurs hjemmeside,
samme sted som årsrapporten.
17
18
ÅRSRAPPORT 2013
TILSYNSDIAMANT
Finanstilsynet har i lyset af finanskrisen
indført en række målepunkter, som kan
give en indikation af, om et pengeinstitut er på vej ud i for store risici.
De 5 målepunkter stilles op i en 5-kant,
deraf betegnelsen ”diamant”, og er følgende:
1. Summen af store engagementer bør
ikke overstige 125% af pengeinstituttets basiskapital. Store engagementer
er defineret som engagementer, der
udgør mere end 10% af basiskapitalen.
2.Udlån målt i forhold til arbejdende kapital (som består af indlån, egenkapital og efterstillede kapitalindskud. Udstedte obligationer med restløbetid
over 1 år og gæld til Nationalbanken
med restløbetid over 1 år kan også
indgå, men dette er p.t. ikke aktuelt
for Merkur) bør være højst 1:1. Dette
forhold kaldes ”funding ratio”.
3.Pengeinstituttet bør have en likviditetsoverdækning på mindst 50% i forhold til lovens krav.
4.Pengeinstituttet bør højst have en
eksponering mod ejendomssektoren
på 25% af udlåns- og garantimassen.
Det understreges, at ejendomssektoren naturligvis består af meget andet
end de spekulanter, der har fået så
megen opmærksomhed i forbindelse
med lukkede og på andre måder kriseramte banker.
5.Den årlige udlånsvækst bør ikke
overstige 20%.
Det skal understreges, at overskridelse
af målepunkterne ikke i sig selv indebærer en overtrædelse af lovgivningen
– en overskridelse vil blot føre til for-
MERKUR ANDELSKASSE
skellige grader af øget opmærksomhed
og reaktioner fra Finanstilsynets side.
Finanstilsynet forventer formentlig også,
at målepunkterne vil have en disciplinerende indflydelse på pengeinstitutterne.
Merkur opfylder ved udgangen af
2013 alle 5 målepunkter.
SOLVENSBEHOV
Alle pengeinstitutter har fra og med årsrapporten for 2009 skullet offentliggøre
deres såkaldte solvensbehov. Solvensbehovet er en del af selvkontroltankesættet, som omtalt ovenfor, og er pengeinstituttets egen vurdering af, hvor
meget kapital man skal have. Der har
været meget fokus på solvensbehovet
og ganske megen debat om, hvordan
det skal håndteres. Frem til efteråret
2012 ville en banks manglende opfyldelse af solvensbehovet føre til umiddelbar lukning, hvilket der som bekendt
har været en del eksempler på.
Nu er reglerne omkring solvensbehovet ændret på to væsentlige områder: For det første behandles solvensbehovet nu som et såkaldt ”blødt krav”,
hvilket vil sige, at en bank, der ikke opfylder sit solvensbehov, men stadig har
mindst 8% solvens (minimumskravet,
som er et ”hårdt” krav) vil få en rimelig
frist til at genoprette sin kapital.
For det andet er metoden til opgørelsen
af solvensbehovet ændret fra en stresstest til en model, der lægger tillæg oven
i minimumskravet, deraf betegnelsen
”8+ model”. Den nye model fører til lidt
højere solvensbehov – til gengæld er
det positivt, at den ny model er mere
objektiv og metodefriheden er ind-
skrænket. Dermed bliver det lettere at
sammenligne pengeinstitutternes solvensbehov.
Merkur følger på alle punkter den
vejledning til opgørelse af solvensbehovet, som Finanstilsynet har udarbejdet.
En udførlig beskrivelse af solvensbehovet og dets komponenter indgår i risikorapporten (”Søjle III rapporteringen”), som kan findes på Merkurs
hjemmeside www.merkur.dk sammen
med årsrapporten.
Tillæg som følge af branchekoncentration og andel af store engagementer
er nu fuldt indfaset, i modsætning til sidste år, hvor de blev medtaget med 50%.
Som det fremgår, har den fulde indfasning ikke betydet stigende solvensbehov for Merkur, da andre komponenter
er blevet tilsvarende reduceret.
En solvensoverdækning på 4,1% finder
vi acceptabel. I de kommende år vil vi
have fokus på at øge solvensen som
følge af de nye kapitalkrav efterhånden,
som de træder i kraft. Tegning af ny kapital vil derfor være et helt centralt emne i 2014 og de følgende år.
ANDELSKAPITAL OG ANSVARLIG
LÅNEKAPITAL
I løbet af de 15 år Merkurs andele har
givet mulighed for afkast har de givet
en samlet værdistigning på 64,5%, hvilket i forhold til mange andre investeringer egentlig er ganske pænt, navnlig
når man ser andelene som det, de er
tænkt som: En langsigtet investering.
Afkastene for årene 2008-2013 blev
væsentligt ringere på grund af udgifterne til bankpakkerne og de forøgede
ÅRSRAPPORT 2013
MERKUR ANDELSKASSE
AFKAST AF ANDELE:
UDVIKLING I SOLVENSBEHOV
8%
2013
6%
2012
4%
Solvensbehov
10,3
10,5
2%
Faktisk solvens
14,4
14,6
Solvensoverdækning
4,1
4,1
Lovens minimumskrav til solvens
8,0
8,0
0%
-2 %
-4 %
-6 %
2007
2008 2009
2010
2011
2012
2013
TILSYNSDIAMANTEN
KAPITALGRUNDLAG
2013
2012
Sum af store engagementer
21,6%
0,0%
Udlån i forhold til arbejdende kapital
56,8%
57,0%
279,2%
274,4%
Eksponering mod ejendomssektoren
8,4%
9,0%
Udlånsvækst
11,6%
-2,2%
Likviditetsoverdækning
(1.000 KR.)
Andelskapital inkl.
overkurs ved emission
2013
2012
UDVIKL. I %
161.770
142.695
13,4%
44.116
40.236
9,6%
0
9.000
- 100,0%
Ansvarlig lånekapital
38.565
37.586
2,6%
Samlet kapitalgrundlag
244.451
229.517
6,5%
14,4 %
14,6 %
Reserver og opskriv­
ningshenlæggelser
Hybrid kernekapital
SUMMEN AF STORE
ENGAGEMENTER
UDLÅNSVÆKST
PÅ ÅRSBASIS
LIKVIDITETSOVERDÆKNING
FUNDINGRATIO
EJENDOMSEKSPONERING
Solvensprocent
19
20
ÅRSRAPPORT 2013
nedskrivninger under lavkonjunkturen,
således som det fremgår af tabellen. Gennem 2013 er andelskapitalen
vokset med 10,1 mio. kr., eller 7,1 %, når
man ser bort fra en allerede aftalt konvertering af 9 mio. kr. hybrid kernekapital i januar 2013. Det er en meget positiv udvikling. Væksten i andelskapitalen
tog navnlig fart i 2. halvår og det giver
grobund for optimisme m.h.t. kapitaltegningen i 2014.
Den positive udvikling ses også i antallet af andelshavere, som er øget med
690 til 4.546 andelshavere pr.
31.12.2013. Til sammenligning steg antallet af andelshavere kun med 153 i
2012.
Merkurs generalforsamling bemyndigede i 2009 bestyrelsen til at optage
hybrid kernekapital op til 40 mio. kr. En
række af Merkurs kunder har tegnet hybrid kernekapital for i alt 9 mio. kr. Den
indbetalte hybride kernekapital er som
aftalt med indskyderne konverteret til
andele den 2. januar 2013.
I alt har udenlandske samarbejdspartnere investeret ca. 54 mio. kr. i Merkur i
form af andelskapital og ansvarlig lånekapital.
SELSKABSLEDELSE OG
BESTYRELSESEVALUERING
Finansrådet, som Merkur ikke er medlem af, har udarbejdet en række anbefalinger omkring selskabsledelse, som
rådets medlemmer er forpligtede til at
forholde sig til, enten i deres årsrapport
eller ved offentliggørelse på anden måde. Disse anbefalinger er senest opdateret i 2013. Finansrådets anbefalinger
er tydeligvis opbygget med et aktiebaseret pengeinstitut i tankerne og ud fra
en shareholder value tilgang til problemstillingerne. Merkur er ikke forpligtet af denne aftale, da vi som sagt ikke
er medlem af Finansrådet.
Vi har naturligvis i Merkur alligevel –
og uafhængigt af Finansrådets anbefalinger – forholdt os til en række forhold
omkring ledelsen af andelskassen. Merkur har valgt at udarbejde sit eget materiale om selskabsledelse, der er opbygget således, at det er muligt at foretage
en sammenligning med de elementer,
som også indgår i Finansrådets anbefa-
MERKUR ANDELSKASSE
TIL- OG FRATRÅDTE
Ansat
Fratrådt
Ansatte
31.12.2013
1
4
29
København afdeling
2
3
23
Aalborg afdeling
Hovedkontor og stabsfunktioner
Merkur Hverdag
4
1
Aarhus afdeling
6
1
Odense afdeling
I alt
linger. Samtidig tager Merkurs materiale
hensyn til, at vi er et andelsselskab og
ikke ledes efter en shareholder value
tankegang, men derimod tager højde
for at Merkur har en opgave i samfundet, og at alle involverede interessenter
bør have gavn af Merkurs virksomhed.
Merkurs rapport, der også er blevet opdateret i 2013, findes på www.merkur.dk
sammen med årsrapporten.
Alle pengeinstitutters bestyrelser har i
efteråret 2012 skullet foretage en selv­
evaluering af deres sammensætning og
kompetencer og indsende resultatet
heraf til Finanstilsynet. Herefter skal
pengeinstitutterne årligt foretage en
selvevaluering, der dog ikke skal indsendes til tilsynet, men være et værktøj
for bestyrelsen til løbende at vurdere,
om den har de rette kompetencer.
Merkurs bestyrelse har draget nytte
af allerede tidligere at have foretaget
en omfattende selvevaluering, før dette
blev et lovkrav. Erfaringerne herfra har
dermed kunnet anvendes i den lovpligtige evaluering. Finanstilsynet har ikke
haft anmærkninger til Merkurs bestyrelse, hverken dens sammensætning eller
medlemmernes kompetencer.
ORGANISATION OG MEDARBEJDERE
Merkur har i 2013 ansat 4 nye medarbejdere, mens 8 er fratrådt.
I Aalborg findes telefonafdelingen
Merkur Hverdag, der samtidig fungerer
som telefonreception for hele andelskassen, regnskabsafdeling, overordnet
kreditfunktion og produktion af dokumenter og tinglysning.
I København findes direktionssekre-
8
5
4
8
75
tariat, personalefunktion og kommunikationsafdeling, herunder Pengevirkes
redaktion.
I Aarhus findes administration af
Merkur Udviklingslån A/S.
Andelskassen har i 2013 gennemført
en større organisationsændring. Ændringen indeholder følgende 3 hovedelementer:
- Etablering af to erhvervscentre i hhv.
Købehavn og Århus afdeling til betjening af de større erhvervskunder.
Dette sikrer bedre vidensdeling og
sparring mellem erhvervsrådgiverne.
- Etablering af kundecenteret Merkur
Hverdag til mindre kunder, som bliver
telefonisk betjent af et team, der vil
tage beslutning om mindre kreditter
og i øvrigt alle ekspeditioner i forhold
til kunden. Dermed undgår kunderne
at skulle vente på at komme i kontakt
med en bestemt person, således som
det ofte var tilfældet før. Merkur Hverdag er placeret i Aalborg afdeling.
- Etablering af en specialistenhed for
pension og forsikring, der bistår afdelingerne og forestår den mere komplekse rådgivning direkte i forhold til
kunderne.
Målet med den nye organisation er at
forbedre kundebetjeningen og tilgængeligheden samt sætte Merkur i stand
til at betjene mange flere kunder på en
mere omkostningseffektiv måde end
tidligere. En sådan effektivisering er helt
nødvendig med den store kundetilgang,
vi kan forvente, og med den voldsomme udhulning af vores indtægter fra
den likvide beholdning, som det lave
renteniveau har medført.
ÅRSRAPPORT 2013
MERKUR ANDELSKASSE
Merkur har medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, valgt første gang i
2007. Det har været en frugtbar fornyelse af bestyrelsesarbejdet. Den nuværende valgperiode udløber i 2015.
Som repræsentantskabsvalgt bestyrelsesmedlem er Annette Hartvig Larsen
nyvalgt i 2013.
IT
Merkurs IT-løsninger leveres af Bankernes EDB Central (BEC). Igennem mange
år har Merkur været indirekte medlem
af BEC via selskabet De Mindre Pengeinstitutters Dataformidling A.m.b.a.
(DMPD), som Merkur i sin tid var med til
at oprette sammen med en række andre andelskasser og en sparekasse. I
mange år var det en god løsning, da det
sikrede Merkur og de øvrige medlemmer af DMPD en besparelse på den
samlede omkostning til IT, da vi i forhold
til BEC optrådte som ét medlem. Som
årene er gået, er Merkur vokset langt
mere end de øvrige medlemmer af
DMPD, og da BEC ændrede sin prisstruktur grundlæggende i 2013, var
konstruktionen ikke længere holdbar.
Som en konsekvens af den nye
situa­tion er Merkur i 2013 udtrådt af
DMPD og er blevet direkte medlem af
BEC. Der er i den forbindelse aftalt en
indfasningsordning over de kommende
år. Vi budgetterer derfor med en stigning i omkostningen til BEC i 2014 på
3,7 mio. kr.
Til gengæld forventer vi at få glæde
af den direkte kontakt til BEC, hvor vi får
bedre mulighed for at øve indflydelse
på systemudviklingen.
I 2013 har vi fået bedre mulighed for
at udveksle dokumenter elektronisk
med kunderne, som kan underskrive
gennem deres netbank. Det er en udvikling, som vil fortsætte i 2014. Af andre nyskabelser, som vi ser frem til, kan
nævnes en bedre og mere digitalt understøttet proces til nye kunder.
CITISENSE
Citisense er en århusiansk virksomhed, der vil gøre en forskel. Virksomheden tror på, at processer hvor mennesker mødes om projekter og beslutninger er vigtige. For at understøtte og
kvalificere processerne, har Citisense udviklet web-baserede platforme, hvor alt om et projekt
samles på ét sted - inklusiv den dialog der er omkring emnet.
Kunderne er både private og offentlige aktører, der typisk har projekter og processer i gang,
der involverer mange parter. Det kan som i Mariagerfjord Kommune være implementering af
den nye folkeskolelov eller som i Samsø Kommune, der kører processen om den nye Ballen
Færgehavn på Citisense platforme.
Uanset hvem brugerne er vil oplevelsen være gennemsigtighed, overblik, inkludering og mulighed for dialog.
♥
Citisense er kunde i Merkur
21
22
ÅRSRAPPORT 2013
MERKUR ANDELSKASSE
UDLÅN OG INDLÅN
Merkurs hovedaktivitet er udlån til virksomheder, institutioner
og projekter indenfor miljø, kultur, undervisning og det sociale område.
UDLÅN TIL PRIVATE
Merkurs udlån og garantistillelse til private er steget i 2013 med 4,7%, mens de
samlede kredit- og garantirammer til
Merkurs kerneområder er vokset med
9,1%.
De tilsagte private udlån og garantier
ligger ved udgangen af 2013 i alt på
30,5% af de totale udlåns- og garantirammer (”tilsagt” i tabellen), mod 31,4% i
2012. Fraregnes garantier udgør den
private andel 29,8% af det samlede tilsagte udlån, hvilket er et lille fald i forhold til 2012 (30,8%).
Faldet i garantistillelsen skyldes en
kombination af hurtigere tinglysnings-
behandling og lavere aktivitet på boligmarkedet.
Samlet set er det fortsat sådan, at de
private kunder leverer et stort indlånsoverskud, som udnyttes til udlån til Merkurs kerneområder. De private kunder
leverer – som det fremgår senere i kapitlet – 67,6% af indlånet, mens de samlet set aftager 30,5% af udlånet (ekskl.
uudnyttede trækningsrettigheder).
Merkur har ressourcer til at dække vore
kunders lånebehov, uanset om de er erhvervsdrivende, institutioner eller private kunder. Udlånspotentialet for 2014 er
– i kraft af det stærkt stigende indlån –
yderligere forøget.
SAMMENSÆTNING AF UDLÅN OG GARANTIER TIL PRIVATE
(1.000 kr.)
2013
2012
+/- i %
Andelsboliglån
182.454
161.031
13,3
Ejerboliglån
137.875
133.213
3,5
Andre lån og kreditter
79.422
69.400
14,4
Købesumsgarantier og andre midlertidige garantier mm.
44.184
38.895
13,6
Totalkredit, kortsigtede sagsgarantier
43.705
75.563
-42,2
37.611
36.451
3,2
525.251
514.555
2,1
Totalkredit, langsigtede garantier
I alt
ÅRSRAPPORT 2013
MERKUR ANDELSKASSE
UDLÅN OG GARANTIER PR. 31.12.2013 2013
2012
Formål
Beløb
kr 1.000
% af
total
Tilsagt
kr 1.000
% af
total
Antal
lån
Beløb
kr 1.000
% af
total
Tilsagt
kr 1.000
% af
total
Frie skoler og børnehaver
287.870
16,7
317.360
16,3
478
261.174
16,2
293.822
16,2
478
8,0
Sociale institutioner
186.621
10,8
198.579
10,2
183
178.425
11,1
186.182
10,3
194
6,7
Højskole- og seminarievirksomhed
31.035
1,8
39.674
2,0
22
17.215
1,1
22.746
1,3
22
74,4
Kulturel virksomhed
23.235
1,3
26.983
1,4
87
23.921
1,5
26.684
1,5
87
1,1
Medicin, læger og behandlere
5.727
0,3
7.782
0,4
35
1.608
0,1
2.309
0,1
36
237,0
Studielån
4.440
0,3
4.518
0,2
76
4.113
0,3
4.249
0,2
75
6,3
Biodynamisk jordbrug
9.858
0,6
13.879
0,7
29
4.165
0,3
6.573
0,4
20
111,2
Økologisk jordbrug
110.156
6,4
134.980
6,9
157
104.161
6,5
128.895
7,1
169
4,7
Fødevarevirksomhed
107.962
6,3
131.266
6,7
125
120.114
7,5
137.248
7,6
126
-4,4
Anden erhvervsvirksomhed
211.507
12,3
236.245
12,1
714
223.662
13,9
253.664
14,0
727
-6,9
Vedvarende energi
62.782
3,6
76.133
3,9
39
29.281
1,8
42.160
2,3
29
80,6
Landsbyfællesskaber og økol.byggeri
94.180
5,5
96.204
4,9
273
85.323
5,3
88.251
4,9
217
9,0
958
0,1
1.364
0,1
7
1.053
0,1
1.591
0,1
9
-14,3
62.948
3,7
69.804
3,6
65
39.833
2,5
47.016
2,6
60
48,5
69,5 1.354.771
69,5
2.290 1.094.048
68,0 1.241.390
68,6
2.249
9,1
30,5
593.416
30,5
4.271
32,0
566.952
31,4
3.927
4,7
1.724.530
100,0 1.948.187
100,0
6.561 1.608.603
100,0 1.808.342
100,0
6.176
7,7
14.128
14.128
12.774
12.774
Skov- og naturprojekter
Andre almennyttige formål*
Almennyttige formål i alt
Private lån og garantier (især bolig)
Udlån og garantier i alt
*Heraf sektorselskaber,
indskydergarantiordning m.m.
1.199.279
525.251
514.555
Antal Tilsagt
lån +/- i %
Tallene er statistiske data. I de statistiske data er der ikke taget hensyn til amortiseret kostpris og nedskrivninger på engagementerne, hvorfor totaler
i mindre grad afviger fra årsregnsskabets oplysninger om udlån og garantier.
SKOLER OG BØRNEHAVER
zz Udvikling af evner, ideer og kreativitet er
selve drivkraften i den langsigtede samfundsudvikling, også den økonomiske udvikling. Derfor
er størst mulig frihed for pædagogisk indhold
og ideskabelse det optimale for samfundet.
Erhvervsinteresser skal holdes ude og statslige
anvisninger til indhold hæmmer engagementet
på de enkelte skoler og institutioner. Friheden
omkring det indholdsmæssige bør gælde såvel i den offentlige skole som i de frie skoler.
I dag fokuseres der generelt for meget på kontrol af forenklede målbare elementer.
Merkur finansierer friskoler, efterskoler, frie børnehaver m.m.
De samlede kredit- og garantirammer til
skoler og børnehaver er steget fra 2012
til 2013 med 8,0% til 317,4 mio. kr. Merkur har fået en række nye kunder på
området, både skoler og børnehaver.
Veletablerede institutioner med relativ
lav risiko, der skifter til Merkur, ofte i forbindelse med en bygningsrenovering
el.lign., udgør hovedparten af de nye
kunder. Også et antal nyetablerede institutioner præget af stærk lokal opbakning har vi kunnet finansiere.
Offentlige besparelser rammer både de
offentlige og de frie skoler, men man
har politisk valgt at spare ekstra på de
frie skoler ved gradvist at sænke den
såkaldte koblingsprocent for tilskud til
hhv. de offentlige og de frie skoler. I
mange år har friskolerne modtaget et
tilskud pr. elev, der svarer til 75% af det
gennemsnitlige udgiftsniveau i folkeskolen. Denne procent er nu nedsat til
71%. Denne skæve fordeling af besparelserne er efter Merkurs opfattelse
usaglig og giver naturligvis skolerne
ekstra udfordringer med at tilpasse budgetterne.

23
24
ÅRSRAPPORT 2013
SOCIALE INSTITUTIONER
OG PROJEKTER
MERKUR ANDELSKASSE
HØJSKOLE OG
SEMINARIEVIRKSOMHED
KULTUR, STUDIELÅN
OG SUNDHED
zz Alle i samfundet skal behandles ligevær- zz Merkur finansierer højskoler og andre frie zz Vigtigheden af uddannelse og evneudvikdigt. Handicappede, udviklingshæmmede,
sent udviklede, misbrugere, og andre udsatte
og marginaliserede grupper har brug for bo-,
arbejds- og uddannelsesmuligheder, der er tilpasset deres særlige behov. Derfor finansierer
Merkur bl.a. bofællesskaber for udviklingshæmmede, sociale opholdssteder, værksteder og
andre arbejdspladser m.m.
Udlån og garantier til sociale institutioner er steget med 6,7% i 2013. Stigningen skyldes primært etablerede institutioner, som har ønsket at skifte til
Merkur.
Den pressede kommunale økonomi giver anledning til særlig opmærksomhed
omkring institutionerne, da man mange
steder forsøger at realisere nogle hurtige besparelser på dette område. Det
kan vise sig at blive dyrt på længere
sigt, hvis vanskeligt stillede børn og unge ikke får tilstrækkelig opbakning til at
komme på ret køl. Af samme grund ser
vi ikke mange nyoprettede institutioner
på dette område, og vi må også udvise
særlig forsigtighed ved udlån, før institutionen har vist sin evne til at skabe
den nødvendige belægning.
Fra 2014 igangsættes et nyt socialtilsyn,
som skærper kravene til ledelse, økonomistyring og faglig kvalitet hos såvel
offentlige, private som uafhængige institutioner. Merkur har fokus på at følge
vores kunders forberedelse til det nye
tilsyn, som bl.a. kan hjælpe institutionerne til at blive bedre til at dokumentere
det, de faktisk gør.
undervisningsinstitutioner for voksne, da disse
ligesom børneskolen giver mulighed for at den
enkelte kan udvikle sine evner. Universiteter
og forskning er områder, som Merkur ikke har
anledning til at finansiere, men som vi følger
nøje. Fri forskning er under pres fra politiske og
økonomiske interesser, der prioriterer ’anvendt
forskning’ - forskning der hurtigt kan omsættes
til indtjening i erhvervslivet. Store og afgørende
spring i samfundsudviklingen kommer imidlertid ofte fra opdagelser, der ikke er efterspurgt
på forhånd. Hvad Merkur i praksis kan gøre er
at finansiere højskoler og andre frie undervisningsinstitutioner for voksne.
ling betyder, at Merkur gerne hjælper enkeltmennesker med lån til gennemførelse af uddannelse i situationer, hvor offentlige støttemidler
er utilstrækkelige.
Vi vil gerne medvirke til, at også mindre og måske også eksperimenterende kulturinstitutioner
kan finde fodfæste og udvikle sig. Derfor finansierer vi et bredt udvalg af kulturprojekter, f.eks.
teatre, spillesteder, kunstnere m.m.
På sundhedsområdet mener vi grundlæggende,
at den enkelte skal have frihed til selv at tage
stilling til indholdet. Derfor vil vi gerne finansiere seriøse alternative behandlere og udvikling
af metoder.
Udlånsområdet er lille med kun 1,8% af
de samlede kredit- og garantirammer, og
en stigning på 16,9 mio. kr. svarer derfor
til en procentvis stigning på 74,4%. Stigningen skyldes nye kunder og energirenovering på nogle af skolerne.
Vilkårene for højskoler i Danmark er
vanskelige. Det kræver stor dygtighed
at drive en højskole, der kan tiltrække
det nødvendige antal elever. Det er dog
vores indtryk, at det udskilningsløb, der
er foregået blandt højskolerne, er ved
at være tilendebragt, og at der generelt
er tilstrækkeligt elevgrundlag til de tilbageværende skoler.
Her er tale om tre små udlånsområder,
der samlet set kun fylder lidt i udlånsstatistikken. Det hører dog med, at der
typisk er tale om små lån.
Der var i 2013 en stigning på hele 237%
i udlånet til sundhed. Samtidig er der
færre lån i gruppen. Stigningen – som
målt i kroner er begrænset - skyldes primært, at Merkur i 2013 har fået en virksomhed, der fremstiller homøopatisk
medicin, som kunde.
LANDBRUG OG FØDEVARER
zz Merkur ønsker at fremme langsigtet bæredygtig produktion af fødevarer med høj kvalitet. Økologisk og biodynamisk landbrug tager
hensyn til miljøet og sikrer en høj kvalitet både
i forhold til ernæring og gastronomi. Danmark
er et gammelt landbrugsland, men også et land
med en unik grundvandsressource. Fremtiden
for dansk landbrug ligger ikke i at forsøge at
konkurrere med udlandet på masseproduktion,
men at bibeholde fokus på produktion af kvalitetsfødevarer. I den forbindelse er det også vigtigt at holde GMO ude af dansk landbrug.
UDLÅNSAKTIVITET
Udlånsvækst
Antal nye lån og garantier
Samlet antal lån og garantier
Gennemsnitlig lånestørrelse
2013
2012
134,6 mio. kr.
-26,3 mio. kr.
2.282
2.224
6.561
6.176
297.000 kr.
293.000 kr.
Udlånet til økologisk og biodynamisk
jordbrug er samlet steget med 9,9% i
2013. Det økologiske jordbrug, som er
langt den største gruppe af de to, er
steget med 4,7%
Forædling og handel med økologiske
og bæredygtige fødevarer er som ud-
ÅRSRAPPORT 2013
MERKUR ANDELSKASSE
1
2
1. Teater Fantast er et lille vesterbro-baseret turneteater. De har blandt andet haft forestillinger om jul & hjemløshed, kæledyr & død. Foto: Natasja Rydvald
2. Landsforeningen Levende Hav arbejder for et rent hav og et økologisk fiskeri. Her er det foreningens ombyggede fiskekutter MS Anton, som lejes
ud til skoler og institutioner og andre, som ønsker at komme en dag til havs.
lånsområde faldet med 4,4% i forhold til
2012.
Dansk landbrug generelt er fanget i en
meget uhensigtsmæssig situation med
store industrielle bedrifter, der ikke kan
løbe rundt økonomisk, og som derfor
kan være vanskelige at generationsskifte. Særligt de største landbrug har fået
alt for meget gæld.
Økologisk landbrug er mindre udsat og
har klaret sig relativt bedre. Afregningspriserne viser positive tendenser, og
driftsøkonomien ser lysere ud.
På det seneste har ændrede forhold
dog betydet forskydninger til ugunst for
økologien. Mælkekvoternes bortfald fra
2015 vil gøre det muligt for konventionelle landbrug at øge produktionen
med tilkøbt foder – en mulighed økologiske landbrug ikke har. Det har givet
anledning til at landbrug – somme tider
efter pres fra bankerne – lægger tilbage
til konventionel drift for at kunne udnytte denne mulighed.
I Sønderjylland – der har landets højeste koncentration af økologisk malkekvæg - gør støtteordninger til tysk biogas det attraktivt at dyrke majs på store
arealer, der ellers ville blive brugt til
malkekvægsbrug. Hvis ikke der findes
en løsning, kan tysk biogas blive en alvorlig trussel.
Også økologisk landbrug har store udfordringer med generationsskiftet. Det
kan blive en alvorlig forhindring for økologiens udbredelse, og er endnu en
grund til at vurdere alternative ejer- og
driftsformer. Der vokser initiativer frem
bl.a. på Samsø og i Sønderjylland, hvor
der arbejdes med en bred vifte af nye
former for samarbejde og ejerskab, og
flere af disse omfatter både forarbejdnings- og salgsled samt forbrugere. Det
er meget spændende initiativer, som vi
ser en naturlig interesse i at følge.
Den økologiske sag er ikke national,
men global. Blandt andet derfor har
Merkur udviklet muligheder for at finansiere økologi i 3. verdenslande via verdenshandelskreditterne og i samarbejde med Merkur Udviklingslån A/S. Se
omtalen senere i beretningen.
ANDEN ERHVERVSVIRKSOMHED
zz Merkur ønsker at fremme et erhvervsliv, der
dækker reelle behov, og som tilbyder nye og
fremtidsrettede løsninger på nogle af de mange
udfordringer samfundet står overfor.
Merkur har en stor og blandet portefølje af lån
til forskellige typer virksomheder såsom genbrug, håndværk, bæredygtig byggevirksomhed, fair-trade butikker, rådgivere og konsulenter, økologisk tøj og tekstil, caféer og meget
mere. Mange iværksættere virkeliggør deres
ideer med Merkur som finansiel partner.
Dette udlånsområde som dækker meget
bredt er faldet 6,9% i årets løb og udgør
14,0% af de samlede kredit- og garantirammer. Der er ydet i alt 714 lån, kreditter
og garantier. Det viser, at der er tale om
et meget stort antal små virksomheder.
Merkur deltager i den statslige Vækstfonds garantiprogrammer, som indebærer en delvis garanti fra Vækstfonden til
lån og kreditter til mindre iværksættervirksomheder.
VEDVARENDE ENERGI
zz Energiforsyning er et område, hvor forskellen mellem langsigtet og kortsigtet tænkning
træder tydeligt frem. Fossil energi er en kort
parentes i verdenshistorien, hvor vi på et par
hundrede år har brændt de kulbrinteressourcer,
som naturen har været millioner af år om at opbygge. De vedvarende energiformer vil derimod
blive ved at være der, og vil naturligvis også være det langsigtede mest økonomiske at satse på.
Klimasituationen vil sætte yderligere fokus
på den vedvarende energi, der skal udbygges kraftigt de kommende år. Merkur ønsker
at være med dér, hvor vores størrelse gør det
muligt, ikke mindst når det drejer sig om energiløsninger for husstande, institutioner og mindre
virksomheder.
Udlånet til vedvarende energi er procentuelt steget markant i 2013 med
80,6%. Det skyldes primært, at vi har
kunnet finansiere en række solcelleanlæg.
Vi har indgået partnerskab med elselskabet NRGi om energioptimering af
skoler og institutioner. Samarbejdet
25
26
ÅRSRAPPORT 2013
fortsætter og forstærkes nu med nye
muligheder for boligforeninger og erhvervsvirksomheder.
Med Energitjenesten har vi et partnerskab omkring energirådgivning til private boligejere.
Disse partnerskaber og en målrettet
indsats med henblik på at energioptimere og installere vedvarende energi i
mindre skala hos vores private kunder
og institutionskunder er en del af baggrunden for væksten på området i 2013.
Vi regner med at det er en udvikling der
vil fortsætte i 2014.
LANDSBYFÆLLESSKABER OG
ØKOLOGISK BYGGERI
zz Man kan vælge at bo bæredygtigt på forskellige måder. Man kan f.eks. tænke bæredygtighed ind i sit husbyggeri, eller man kan være
del af et økologisk landsbyfællesskab. Boligen
står for en meget stor del af vores ressourceog energiforbrug og er samtidig rammen for
en stor del af vores tilværelse. Merkur har fra
start været med helt fremme i forhold til økologisk bosætning og byggeri, og dermed været
med til at vise vejen for både byggeindustri og
finansieringsinstitutter. Ydermere har alle vores
boligrådgivere fået videreuddannelse i boligens
energiforhold.
Økologiske landsbysamfund og økologisk byggeri er vokset med 9,0% til
samlede kredit- og garantirammer på
MERKUR ANDELSKASSE
96,2 mio. kr. svarende til 4,9% af de
samlede kredit- og garantirammer.
En øget bevågenhed fra samfundets side for de muligheder, der ligger i at
bygge bæredygtigt og energirigtigt, vil
være et centralt element i enhver national klimastrategi. Regeringen har bl.a.
ved at samle klima, energi og bygninger
i et ministerium signaleret, at man ser
store opgaver og muligheder på dette
område. Regeringen har i 2013 foreløbig fremlagt et virkemiddelkatalog med
økonomiske vurderinger af de enkelte
virkemidler. Der mangler stadig at blive
udarbejdet en samlet plan for, hvordan
man vil løse den store opgave.
Danmark er efterhånden kommet ret
langt bagud i forhold til andre lande,
som f.eks. Tyskland og Østrig, der har
været pionerer med de såkaldte passivhuse. Det er også samfundsøkonomisk
oplagt, hvis der er nedgang i andre former for byggeri, at motivere til varige
forbedringer i den bestående boligmasse – her ligger megen beskæftigelse for
håndværkerne.
SKOV- OG NATURPROJEKTER
zz Danmark er intensivt opdyrket, men en del
af jorden er bedre egnet til skov eller anden
form for naturgenopretning. Der findes tilskudsordninger, der fremmer f.eks. plantning af skov,
samt anlæggelse eller genopretning af søer og
vådområder. Merkur fremmer gerne en sådan
naturgenopretning, når det sker i respekt for
de biotoper der er naturlige for Danmark, ikke
mindst løvskov.
Udlånsområdet er lille med 0,1% af de
samlede kredit- og garantirammer, stort
set uændret i forhold til 2012. Området
har tidligere haft større betydning for
Merkur, men skiftende politiske signaler
omkring hvad man ønsker på området,
og kaotiske tilskudsordninger gør det
vanskeligt at operere på sikker grund.
Så længe der ikke er skabt en langsigtet klarhed, er det ikke et område, vi ønsker at gå yderligere ind i.
ANDRE ALMENNYTTIGE FORMÅL
zz Merkur ønsker at fremme et levende og dynamisk civilsamfund, der udgør en vigtig afbalancerende faktor mellem den økonomiske og
den politiske magt. Megen pionervirksomhed
og ny udvikling har taget sit udspring i civilsamfundet, tænk blot på starten af det danske vindmølleeventyr.
I denne gruppe ligger finansiering af
NGO’er og andre foreningsbaserede
aktiviteter. Endvidere er Merkurs egen
garantistillelse for diverse sektorselskaber eller sektorprojekter placeret her,
med 14,1 mio. kr. ud af de i alt 69,8 mio.
kr. Udlånsområdet er steget i årets løb
med 48,5%. Stigningen skyldes primært
finansiering af ejendomme til NGO’er.
HJORTDAL KØBMAND
Hjortdal Købmand er en lokal købmandsforretning, som i juni 2013 åbnede i Hjortdal i Nordjylland. Købmandsbutikken, der både er en andelsforening og en socialøkonomisk virksomhed
har to målsætninger. Den ene er købmandsdrift, der understøtter områdets behov for en lokal
indkøbsmulighed og udvikling af lokalområdet. Den anden er et arbejdsrettet tilbud for unge
med psykisk sårbarhed, så denne målgruppe kan få en tilknytning til arbejdsmarkedet eller
kommer i gang med en uddannelse.
Hjortdal beskæftigede ultimo 2013, 14 unge mennesker samt tre fuldtidsansatte, og 350 andelsbeviser var blevet solgt. Bestyrelsen er lokalt forankret, og i november måned 2013 modtog bestyrelsen ’Årets ildsjælepris’ af Jammerbugt Kommune for sin indsats med at etablere en
socialøkonomisk virksomhed.
♥ Hjortdal Købmand er kunde i Merkur
ÅRSRAPPORT 2013
MERKUR ANDELSKASSE
INDLÅN
Merkurs mulighed for at finansiere projekter afhænger af, at vore kunder stiller
indlånsmidler til rådighed. Indlånet er
spredt på mange hænder, ikke mindst
blandt de private kunder. De private
kunder står for 68% af indlånet, hvilket
er et lille fald i forhold til sidste års 70%.
De resterende 32% er fordelt blandt de
øvrige kunder – med NGO’er, sociale institutioner og virksomheder som nogle
af de mere markante.
Som led i vores bestræbelser på at være så gennemsigtige som muligt præsenterer vi alle de virksomheder og institutioner, Merkur låner penge til på
www.minepengegørgavn.dk. Det er
muligt at se virksomhederne opdelt på
bl.a. brancher og geografi, og for hver
virksomhed er der en kort præsentation
med bl.a. kontaktoplysninger. Det er
Merkur det eneste danske pengeinstitut
der gør.
Merkur har altid ønsket at basere vores
udlånsvirksomhed på egne kunders
indlån. Vi ønsker ikke at finansiere os
på kapitalmarkederne, og vi ønsker heller ikke ved særlige slagtilbud at tiltrække indlån fra kunder, der ikke i øvrigt er
interesserede i den måde, vi driver
bank på.
Denne strategi har givet likviditetsmæssig stabilitet, ikke mindst i de urolige ti-
der vi har været igennem under finanskrisen.
Af Merkurs samlede indlån på 2.032
mio. kr. er de 78,4% dækket af Indskydergarantifonden. De resterende 21,6%,
svarende til 439 mio. kr. overstiger
dækningsgrænsen på ca. 750.000 kr.
pr. kunde. Merkurs indlånsoverskud er
tilstrækkeligt stort til, at vi uden videre
kan udbetale denne del.
Merkurs kunder har mulighed for at
”øremærke” deres indlån, således at
det danner basis for udlån til enten et
specifikt projekt eller en type af projekter. I 2013 er det øremærkede indlån
steget med 3,8%, så det nu udgør 117
mio. kr. mod 112 mio. kr. året før, eller
5,7% af det samlede indlån mod 6,2%
året før. Mange kunder vælger ikke at
øremærke deres indlån, fordi de først
og fremmest har valgt Merkur på grund
af den overordnede udlånspolitik og
ønsker at overlade prioriteringen til
Merkur. Udover økologisk jordbrug er
det især projekter med mange mennesker omkring sig, som skoler og landsbyfællesskaber, der anvender muligheden for at øremærke indlån.
RENTEAFKALD
Merkur har siden starten givet mulighed
for at afstå fra hele eller en del af renten
på visse indlånsformer. Dermed har ind-
EFFEKT AF KONTI MED STØTTEELEMENTER
ØREMÆRKEDE INDLÅN
(1.000 kr.)
2013
2012
+/- i %
Støttekonti
552
446
23,8 %
Operation Dagsværk
104
103
0,9 %
CO2-sparekonto
465
810
-42,6 %
23
34
-32,4 %
1.144
1.393
-17,9 %
Renteafkald
I alt
RENTEAFKALD
Samlet renteafkald i 2013
Samlet renteafkald i perioden 2004-2013
skyderne mulighed for at holde udlånsrenten nede til gavn for de almennyttige
låntagere. Støtten gives videre til specifikke initiativer efter Merkurs valg. Det
meget lave renteniveau betyder imidlertid, at midlerne i puljen er blevet begrænsede, og faldt således fra 34 tkr. i
2012 til 23 tkr. i 2013.
Beløbet er af bestyrelsen fordelt blandt
kunder, der har gjort en særlig nyskabende indsats, eller som har haft en
økonomisk svær periode, som de har
bearbejdet med stor og ofte frivillig indsats.
Renteafkaldet for 2013 er fordelt som
en direkte nedsættelse af udlånsrenten
for ni forskellige kunder. De fleste er institutioner for udviklingshæmmede eller
bo- og skoletilbud for unge med udfordringer. Der er desuden et par friskoler
og et par socialøkonomiske virksomheder iblandt.
Set sammen med de forskellige typer af
støttekonti (se kapitlet om partnerskaber) har Merkur og Merkurs kunder således genereret en mærkbar støtte til
forskellige initiativer på lidt mere end 1,1
mio. kr. i 2013 gennem de muligheder,
som Merkur stiller til rådighed.
23.288 kr.
1.166.310 kr.
(1000 kr.)
Indlån
Antal
konti
% af
total
Skole og børnehaveformål
32.610
153
27,9
Videreuddannelse
6.212
44
5,3
Sociale institutioner
17.833
103
15,3
Kulturel virksomhed
4.366
70
3,8
Biodynamisk jordbrug
7.982
116
6,8
Økologisk jordbrug
13.570
153
11,6
Fødevarer og andre erhverv
16.780
222
14,4
Landsbyfællesskaber
8.592
118
7,4
Vedvarende energi
6.655
85
5,7
Andet
I alt
2.141
41
1,8
116.741
1.105
100,0
27
28
ÅRSRAPPORT 2013
MERKUR ANDELSKASSE
INTERNATIONALT
Samarbejdet med udenlandske bankkolleger og andre partnere har høj prioritet i Merkur. Det er til stor glæde og inspiration løbende at kunne deltage i
erfaringsudvekslinger og fælles strategiarbejde, og glæden bliver ikke mindre, når man kan etablere konkrete finansieringer af større projekter i
fællesskab.
Med vore skandinaviske kolleger
Cultura Sparebank (Norge) og Ekobanken (Sverige) har vi et tæt samarbejde,
også om finansiering af større projekter.
Med Cultura har vi desuden et redaktionelt samarbejde omkring vores kundemagasin Pengevirke.
TYSKLAND
Merkur har besluttet gradvist at afvikle
vores tyske aktiviteter, da vi ikke på
længere sigt kan tilføre noget, som de
tyske kunder ikke kan få hos andre bæredygtige banker, der har Tyskland som
deres marked. Kundeantallet er desuden for lille til, at Merkur kan oprethol-
de den nødvendige specialviden på en
ressourceeffektiv måde.
Ved udgangen af 2013 havde Merkur et
indlån fra Tyskland på 3,9 mio. kr., fordelt på 69 konti, mod 5,7 mio. kr. året
før. Udlån til tyske kunder udgør 1,4 mio.
kr. mod 1,6 mio. kr. året før.
FINLAND
I 2002 igangsatte vi et tilbud til finske
kunder, der muliggjorde indskud på indlånskonti. Men vi har måttet konstatere,
at det er vanskeligt at operere i det finske bankmarked, særligt når vi ikke kan
tilbyde adgang til transaktionskonti og
betalingsløsninger. På den baggrund er
det blevet besluttet at Merkurs aktiviteter i Finland afsluttes. I forlængelse heraf vil engagementerne med de finske
kunder gradvis blive afviklet.
Det finske indlån udgjorde ved udgangen af 2013 15,5 mio. kr, mod 16,3
mio.kr. sidste år. Udlånet til finske kunder udgjorde 9,3 mio. kr. mod 10,6 mio
kr. sidste år.
TRIODOSBANK OG
GLS GEMEINSCHAFTSBANK
Samarbejdet med vore vigtigste mellemeuropæiske samarbejdspartnere
Triodosbank, Holland, og GLS Gemeinschaftsbank i Tyskland er fortsat. Det
samlede udlån fra de to banker gennem
Merkur udgør 18,3 mio. kr. (2012: 22,1
mio. kr.), da et lån er indfriet i årets løb.
Rent teknisk indskyder bankerne
penge i Merkur, som for deres risiko udlånes af Merkur til de aftalte fælles projekter. På denne måde skabes et fælles
og ensartet aftalegrundlag i forhold til
projektet, og Merkur varetager hele den
daglige administration med opkrævning
af ydelser osv.
Med Triodos har vi et samarbejde
omkring salg af investeringsbeviser fra
Triodos’ internationale investeringsselskab til danske kunder.
Det danske marked for etisk investering er ikke udviklet i samme grad som i
mange andre lande, og de få investeringsmuligheder, der i Danmark har haft
KUNDERNES BEHOLDNING AF TRIODOS INVESTERINGSBEVISER
(1.000 kr.)
2013
2012
Udvikling i %
Triodos Sustainable Equity Fund
22.066
8.667
154,6
Triodos Sustainable Bond Fund
24.353
18.330
32,9
Triodos Sustainable Pioneer Fund
15.095
6.392
136,2
Triodos Renewables Europe Fund
33.682
28.615
17,7
40.010
22.454
78,2
135.206
84.458
60,1
Triodos Microfinance Fund
I alt
ÅRSRAPPORT 2013
MERKUR ANDELSKASSE
1
2
3
mio. kr.
140
KUNDERNES SAMLEDE BEHOLDNING AF TRIODOSPAPIRER
120
100
80
60
40
20
0
2008
2009
2010
2011
2012
2013
1.ACLEDa bank som Triodos Microfinance Fund er medejer af, sætter høje krav til bæredygtighed. Når de yder mikrolån til fiskerne i Cambodias Tonle
Sap Sø, er de med til at sikre fiskebestanden til fremtidige fiskere. Foto: Triodos Microfinance Fund.
2. Triodos Renewables Europe Fund investerer i opførsel af vedvarende energikilder rundt om i Europa. Foto: Triodos Renewables Europe Fund.
3. Siden introduktionen i 2008 er Merkurs kunders beholdning af Triodospapirer steget kraftigt.
etiketten ”etisk” har tilmed været præget af en relativ begrænset screening af
selskaberne i de pågældende porteføljer. Triodos udfører efter Merkurs opfattelse den bedste og mest grundige
screening af børsnoterede virksomheder med over 100 forskellige indikatorer, og der screenes både for miljømæssige og sociale forhold.
Virksomhederne må ikke være involveret i våbenproduktion, atomenergi, miljøskadelige kemikalier, tobak, pornografi eller pelsdyr. Virksomhederne må
heller ikke forbindes med korruption,
menneskerettighedskrænkelser, lovovertrædelser, forurening, dyreforsøg,
genmanipulation og industrielt landbrug.
Der er to Triodos-fonde, hvor man investerer direkte i henholdsvis vedvarende energiproduktion og mikrofinans.
Triodos har mange års erfaring, og hører til blandt de ledende på dette område.
Triodos Renewables Europe Fund (vedvarende energiproduktion)
Triodos Microfinance Fund (mikrofinans)
Derudover er der 3 forskellige investeringsbeviser baseret på etisk screenede børsnoterede værdipapirer:
TRIODOS UDFØRER DEN BEDSTE OG MEST GRUNDIGE
SCREENING AF BØRSNOTEREDE VIRKSOMHEDER MED OVER
100 FORSKELLIGE INDIKATORER, OG DER SCREENES BÅDE
FOR MILJØMÆSSIGE OG SOCIALE FORHOLD
Triodos Sustainable Pioneer Fund (aktier i mindre og mellemstore virksomheder, med særlig vægt på frontløbere indenfor temaerne klima, sundhed og en
ren planet).
Triodos Sustainable Equity Fund (aktier
i store selskaber).
Triodos Sustainable Bond Fund (virksomhedsobligationer i store selskaber
og statsobligationer).
De virksomheder, som der investeres
i via Sustainable fondene, er blandt de
virksomheder, som kan levere udstyr til
f.eks. produktion af vedvarende energi,
eller som er ledende m.h.t. at tage virksomhedernes miljømæssige og sociale
ansvar alvorligt. Dermed er de som virksomheder blandt de bedst fremtidssikrede.
Alle fem investeringsbeviser kan anvendes til pensionsopsparing.

29
30
ÅRSRAPPORT 2013
MERKUR ANDELSKASSE
Ecology Building Society er det seneste medlem af Global Alliance for Banking on Values. Siden 1981 har de tilbudt byggelån til miljøvenligt og bæredygtigt byggeri i Storbritanien, der finansieres af mere end 10.000 indlånere. Foto: Ecology Building Society
Triodos Sustainable Equity Fund og Triodos Sustainable Pioneer Fund er blevet
godkendt til dansk aktiebeskatning og
beskattes på linje med danske aktiebaserede investeringsforeninger. Dermed
falder skattesatsen fra maksimalt 45,5%
til 27% for de første 48.300 kr. i aktieindkomst.
De to Triodos Sustainable Funds er
nogle af de første udenlandske investeringsinstitutter der godkendes til dansk
aktieindkomstbeskatning, og de første
med en bæredygtig og etisk profil. Dermed bliver etiske investeringer ligestillet i konkurrencen med traditionelle
danske investeringsforeninger.
2013 har været endnu et godt år for
udviklingen i Merkurs formidling af investeringsbeviser. Væksten fra sidste år er
på hele 60,1% fra 84 mio. kr. til 135 mio.
kr. Det giver samtidig mere end en tredobling i den samlede portefølje siden
2010. Mange kunder – både bestående
og nye – har søgt efter transparente alternativer til de traditionelle investeringsmuligheder. Merkur forventer en
fortsat vækst på dette område i de kommende år.
GLOBAL ALLIANCE FOR
BANKING ON VALUES
Merkur var i 2009 medstifter af et nyt
globalt netværk specifikt for banker
med en værdi- og samfundsorienteret
profil: Global Alliance for Banking on
Values. Netværket vokser stadig og har
fået fire nye medlemmer i 2013, så der
nu er 25 banker i netværket som dækker 6 kontinenter med en samlet balance på over 60 mia. US dollars.
Ved at optræde samlet er målet at vise et stærkt alternativ til de forretningsmodeller, der førte til finanskrisen. Også
indbyrdes er der meget at lære, fordi
bankernes fokus spænder vidt: Fra mikrofinansbanker i Asien, Afrika og Latin-
amerika over miljøteknologi i Californien
til allround socialt- og miljøorienterede
banker i Europa.
I 2013 arrangerede Merkur i samarbejde med Global Alliance og Copenhagen Business School et velbesøgt offentligt møde med bud på fremtidens
forretningsmodeller for banker. Mødet lå
i forlængelse af et seminar for Global
Alliance medlemsbankerne og med
Merkur som vært, der havde det formål
at udveksle og udvikle ideer til at promovere bæredygtig bankvirksomhed.
Global Alliance har taget initiativ til at
etablere et særligt investeringsselskab,
der skal investere i bæredygtig bankvirksomhed. Dette planlægges at blive
operationelt i 2014.
Et andet fælles projekt er udviklingen af
et standardiseret sæt af ikke-finansielle
målepunkter, således at bankerne kan
måle nogle af de effekter, bankvirksomheden har på samfundet. Det kan dreje
ÅRSRAPPORT 2013
MERKUR ANDELSKASSE
sig om CO2 reduktioner, skabelse af arbejdspladser, adgang til energi, omlægning af landbrugsarealer til økologisk
drift, uddannelsesprogrammer for kunderne og meget mere.
INAISE
Netværket INAISE (International Association of Investors in the Social Economy), er et bredere globalt finansnetværk, der ikke kun omfatter banker,
men også mikrokredit, lokalsamfundsudvikling, kontinentale og nationale netværk, forskning og uddannelse m.m.
Fokus for INAISE er at skabe kontakt
mellem de forskellige medlemmer og
aktører i det internationale, samfundsorienterede finansmiljø, bl.a. ved afholdelse af en årlig konference.
FEBEA
FEBEA er et europæisk netværk for alternative banker og finansieringsinstitutioner, med især en del sydeuropæiske
medlemmer. FEBEA er et praktisk orienteret netværk med vægt på at udvikle finansielle instrumenter, som medlemmerne kan have gavn af. På det
overordnede plan arbejder FEBEA sammen med INAISE, som FEBEA også som
netværk er medlem af.
Gennem samarbejdet i FEBEA har
Merkur fået kontakt til 3 banker, som i
2008 har foretaget indskud af ansvarlig
lånekapital i Merkur. Tilsvarende førte
disse kontakter i 2010 til en aftale med
Credit Cooperatif fra Frankrig om køb af
andele for 1 mio. euro af den beholdning, som staten var kommet til at eje
gennem Bankpakke I.
INSTITUTE FOR SOCIAL BANKING
Merkur er medstifter af Institute for Social Banking sammen med andre medlemmer af INAISE. Institute for Social
Banking foranstalter uddannelsesmuligheder for såvel medarbejdere fra bankerne som for studerende fra universiteter og handelshøjskoler.
Uddannelsestilbuddene skal øge de
studerendes viden om bankvæsen og
økonomi med afsæt i den praksis, som
stifterne og lignende banker udøver.
Studierne kan føre frem til en mastergrad i Social Banking. Hvert år afholdes
en uges sommerskole, der samler op
imod 100 yngre deltagere.
LÆS MERE
Global Alliance for Banking on Values, gabv.org
INAISE, inaise.org
FEBEA, febea.org
Institute for Social Banking, social-banking.org
GRAM SLOT
Gram Slot er en unik og meget alsidig virksomhed under stadig udvikling. Virksomheden består af hotel, slotskøkken og ferielejligheder og et stort, økologisk landbrug. Gram Slot er samtidig en kulturinstitution med levende formidling af historie, arkitektur, kultur og natur.
Visionen på Gram Slot er at være samlingspunkt og dynamo – for både erhvervslivet og kulturen i Syd- og Sønderjylland. Med omlægningen af Gram og Nybøl Godsers 440 hektar agerjord
til et moderne økologisk landbrug, sættes der fokus på dyrevelfærd og åbenhed.
Gram Slot har siden 2010 solgt sine økologiske produkter i REMA 1000s butikker landet over.
Siden, er samarbejdet blevet udvidet, i det REMA 1000 er blevet medejer af Gram Slots økologiske landbrug.
Som led i en kulturarvsbevarende indsats, er de gamle bygninger på Gram Slot blevet renoveret. Merkur har i 2013 ydet et Klimalån i forbindelse med projektet.
♥ Gram Slot er kunde i Merkur
31
32
ÅRSRAPPORT 2013
MERKUR ANDELSKASSE
PARTNERSKABER
Merkur indgår partnerskaber med organisationer eller virksomheder, der på
den ene eller den anden måde har sammenfaldende målsætning med os. Det
er en vigtig del af vores strategi og vi
bestræber os på til stadighed at udvikle
dette felt, når der opstår muligheder for
det.
STØTTEKONTI
Vi har i 2013 samarbejdet med ti organisationer omkring støttekonti. Støttekonti
for to organisationer - STS og NOAH kan dog ikke længere nyoprettes.
Vi lægger vægt på, at de pågældende organisationer primært selv markedsfører deres respektive støttekonti
blandt deres egne medlemmer og bidragydere.
Vi har haft støttekonti i 18 år, og i den
periode har vi samlet set udbetalt støttebidrag på lidt over 5,9 mio. kr.
Støttekontopartnerne er:
WWF Verdensnaturfonden. En velkendt international organisation, der arbejder med miljøforhold og naturbevarelse over hele verden.
Red Barnet, én af Danmarks største og
mest kendte humanitære organisationer, der har fokus på børns vilkår, både i
udviklingslandene og herhjemme.
VE, VedvarendeEnergi, en græsrodsorganisation der gennem mange år har
arbejdet for at fremme udnyttelse af
den vedvarende energi.
MS, Mellemfolkeligt Samvirke. En stor
bistandsorganisation, der har aktiviteter
i mange lande. Mellemfolkeligt Samvirke arbejder side om side med de mest
udsatte mennesker og ruster dem til
selv at kæmpe for de forandringer, de
har brug for.
Verdens Skove (tidl. Nepenthes) har siden 1983 arbejdet for bevarelse og bæredygtig brug af verdens skove. Verdens Skove arbejder bl.a. for øget brug
af FSC certificeret træ.
Det Økologiske Råd, en uafhængig
organisation, der fremlægger undersøgelser og forslag i den danske og inter­
nationale miljødebat. Arbejdet finansieres af projekter, medlemsbidrag og altså
nu også bidrag fra en støttekonto.
Amnesty International, med over 3 millioner medlemmer på verdensplan er
Amnesty verdens største netværk af
menneskerettighedsforkæmpere. Amnesty er uafhængig af stater, regeringer
og kommercielle og religiøse interesser.
Danmarks Naturfredningsforening, en
af Danmarks største grønne organisationer, som arbejder for, at Danmark bliver
et bæredygtigt samfund med en smuk
og varieret natur og et rent og sundt
miljø.
STS International Solidarity, en mindre
organisation, der startede omkring et
arbejde i Tuzla i Bosnien, men som nu
også har aktiviteter i bl.a. Somalia og
Pakistan.
NOAH, den danske afdeling af miljøorganisationen Friends of the Earth. En af
Danmarks ældste græsrodsorganisationer, der bl.a. har markeret sig med en
kritisk holdning til genmodificering og
visse biobrændsler.
OPERATION DAGSVÆRK
Dagsværkskontoen er en særlig type
støttekonto som Merkur lancerede i
samarbejde med Operation Dagsværk i
2006. I modsætning til de øvrige støttekonti er der tale om en løbende konto til
unge op til 24 år, og der kan tilknyttes
Dankort eller MasterCard Debit kort til
kontoen. Operation Dagsværk støttes af
Merkur med 100 kr. pr. aktiv konto pr. år.
Der var i 2013 en beskeden fremgang i antallet af dagsværkskonti, der
voksede med 1% fra 1.028 til 1.038 konti.
Det førte til en støtte til Operation Dagsværk på 103.800 kr.
CO2-SPAREKONTO
Merkurs CO2-sparekonto, markedsføres
under devisen ”afkast 3 gange”, nemlig
til indskyderen, samfundet og til vedvarende energi i Afrika.
Det samfundsmæssige afkast fremkommer via Merkurs udlån, der i en lang
række tilfælde er langt mere klimavenlige end ellers, f.eks. økologisk landbrug
eller økologisk byggeri.
Afkastet til vedvarende energi i Afrika fremkommer ved, at Merkur betaler
en støtte beregnet som en andel af det
samlede indestående på CO2 sparekontiene. I 2013 var det 15.000 kr. pr.
kvartal for hver påbegyndt 25 mio. kr.
indestående på kontotypen. 2013 endte
med et indestående på i alt 194 mio. kr.
(2012: 161 mio. kr.), og det samlede støttebeløb blev 465.000 kr. (2012: 810.000
kr.). Støttebeløbet er lavere end året før
på trods af et større indestående fordi
støttebeløbet er nedsat som et led i tilpasningen af omkostningerne. Siden
kontoen blev introduceret, har den genereret et samlet støttebeløb på
3.745.000 kr.
ÅRSRAPPORT 2013
MERKUR ANDELSKASSE
Med en støttekonto støtter du en organisation der for eksempel arbejder med natur, rettigheder eller udvikling. Det Økologiske Råd arbejder på at
udvikle nye og bæredygtige veje til et bedre miljø, indenfor for eksempel landbruget og trafik. De arbejder med luftforurening, klima, farlig kemi og
udvikling af vedarende energiformer. Foto: Bo Normander
RESULTAT STØTTEKONTI 2013
Støttebidrag
2013
Støttebidrag
2012
Udvikling i %
Antal konti
2013
Samlet støtte
1996-2013
WWF Verdensnaturfonden
153
128
19,5%
586
2.304
Red Barnet
95
83
14,5%
628
1.502
VedvarendeEnergi
107
85
25,9%
468
709
Mellemfolkeligt Samvirke
37
33
12,1%
223
393
STS International Solidarity
14
19
-26,3%
79
239
Verdens Skove
69
50
38,0%
311
522
Det Økologiske Råd
23
12
91,7%
125
89
9
12
-25,0%
9
70
Amnesty International
32
19
68,4%
185
59
Danmarks Naturfredningsforening
13
5
160,0%
48
18
552
446
23,7%
2.662
5.905
(1.000 kr.)
NOAH
I alt
33
34
ÅRSRAPPORT 2013
MERKUR ANDELSKASSE
Har man en CO2-sparekonto, har man i 2013 været med til at finansiere en kombineret toiletbygning og biogasanlæg i forbindelse med en skole i
slumområdet Kibera i Nairobi, Kenya. Foto: Vedvarende Energi
Under denne ordning har Merkur blandt
andet støttet:
- Styrkelse af senegalesiske mikrofinansinstitutters mulighed for at give
lån til solceller til private. Dette projekt gennemføres af vores franske
samarbejdspartner SIDI.
- Solceller og et solcelledrevet køleselskab til vacciner i forbindelse med en
sundhedsklinik og et forskningsprojekt i Zimbabwe. Forskningen skal undersøge teorien om en snæver sammenhæng mellem udbredelsen af
sneglefeber (bilharziose) og udviklingen af HIV til AIDS. Dette er der meget store perspektiver i, for det koster
to årlige piller á 5 kr. at forebygge
sneglefeber.
- Kombineret toiletbygning og biogastank på Sct Christine’s school i Kibera-slummen, Nairobi. Bygningen forbedrer de sanitære forhold for både
elever og omkringboende. Den producerer biogas til skolekøkkenets
komfurer og billiggør dermed maden.
Bygningen rummer desuden forsamlingsrum til lokalbefolkningen, internetcafe mm.
Der er flere andre projekter under forberedelse. Det kendetegner projekterne, at de har mange virkninger på en
gang. Et projekt der opsætter solceller
til skoler i Burkino Faso er et godt eksempel: Eleverne kan læse deres lektier
om aftenen. Lærerne kan rette opgaver
og forberede sig alene eller holde møder sammen. Elektriciteten giver også
mulighed for at have en computer og
hente undervisningsmateriale eller andet. Hele landsbyen får mulighed for at
bruge skolen til forsamlingsrum til undervisning, møder og andet. Lys på skolerne er medvirkende til at højne standarden og dermed få flere børn i skole,
og det højner deres skoleresultater, så
flere kan gå videre i uddannelsessystemet. En velforberedt investering i vedvarende energi kan således give en meget stort gevinst.
VERDENSHANDELSKONTOEN
Verdenshandelskontoen er en særlig
kontoform, der retter sig mod finansiering af eksport af bæredygtige produkter fra leverandører i udviklingslande.
Der er tale om en indlånskonto, som er
bundet i en periode og som tager del i
risikoen ved de tilhørende udlånsaktiviteter. Denne risiko blev aktualiseret i det
forløbne år, idet et låneforhold blev lukket med tab, og tabet ikke kunne dækkes fuldt ud af den garantifond, som
låntagerne indbetaler til. Derfor måtte vi
for første gang siden kontoens etablering i 2005 bede indskyderne på Verdenshandelskontiene om at bidrage til
ÅRSRAPPORT 2013
MERKUR ANDELSKASSE
dækning af tabet: For det første blev
der ikke tilskrevet rente for 2013, for det
andet blev der trukket 3,5% af indeståendet på alle konti.
Kontoen har i øvrigt udviklet sig stabilt, og pr. 31.12.2013 var der 119 konti
med et samlet indestående på 4,0 mio.
kr. (2012: 122 konti med et indestående
på 3,9 mio. kr.).
Dette indestående har siden kontoens etablering dannet baggrund for bl.a.
følgende kreditter:
- African organic (Amfri Farms), Uganda. Økologisk og biodynamisk landbrug, grossist og forarbejdningsvirksomhed. Til virksomheden er knyttet
150 såkaldte ”outgrowers”, små
landbrug, der dyrker økologisk og
leverer til virksomheden. Amfri Farms
har et tæt samarbejde med den danske grossistvirksomhed Solhjulet, og
det er gennem dette samarbejde, der
bl.a. leveres frugt til Thise Mejeris populære ”Uganda-yoghurt”.
- Ingemann Food Nicaragua S.A.
Ingemann er en virksomhed, der
producerer økologisk honning til
eksport til primært Europa. Produktion af økologisk honning kræver, at
der ikke er konventionelt landbrug
eller kommercielt dyrehold indenfor
nogle kilometers afstand, hvilket i
praksis betyder, at det skal ske i en
slags naturområder. I disse områder
er der ikke mange indtægtsmuligheder, men biavl er en mulighed med
stort potentiale. Ingemann træner
nicaraguanerne i at opbygge deres
egen biavlervirksomhed, og får den
certificeret og eksporteret. Se mere
på ingemann.com.ni
- Sumar, Bolivia, er en familieejet virksomhed, der indkøber og forarbejder kakaobønner fra vildtvoksende
kakao­træer i den bolivianske jungle.
Kakao­træet kommer oprindelig fra
dette sted, så der er tale om den helt
oprindelige form for kakao. Sumar har
et tæt samarbejde med den danske
kok og chocolatier Rasmus Bo Bojesen, som laver sin prisbelønnede
Oialla-chokolade af bønnerne. Se
mere: oialla.dk
Omkring årsskiftet var der udlånt ca.
2,1 mio. kr., men tallet svinger en del,
da kreditterne typisk kun løber nogle
måneder.
Det er både vanskeligt og tidskrævende at låne penge ud i udviklingslande. Men det giver alligevel god
mening at Merkur beskæftiger sig med
dette område. De stedlige banktilbud
er nemlig ofte helt utilstrækkelige og
for dyre og vanskelige at opnå. Med
kreditterne kan de små virksomheder
vokse og ansætte flere. I nogle tilfælde
betyder det, at kreditten fra Merkur er
det første skridt til en godkendelse som
kreditkunde i en lokal bank, hvilket naturligvis er at foretrække. Merkur ønsker
ikke at konkurrere med lokale banker,
der tilbyder fair vilkår.
Det er oplagt at bruge Verdenshandelskreditter i forbindelse med Merkur
Udviklingslån A/S (se næste afsnit) og
der har da også været udarbejdet koordinerede tilbud. Det har dog endnu
ikke haft det store omfang, men da
det er den samme medarbejder, der
arbejder med begge områder, er det en
mulighed, som hele tiden indgår i sagsbehandlingen.
Af samme grund – og fordi kreditterne i perioder kan lægge beslag på
en ganske stor del af indlånet på Verdenshandelskonti – ønsker vi fortsat at
øge indlånet på kontoformen.
MERKUR UDVIKLINGSLÅN A/S
Merkur Udviklingslån A/S er en lånemulighed for mindre virksomheder og
kooperativer, der mangler adgang til
lånekapital til anlægsinvesteringer, og
en investeringsmulighed for private og
organisationer, der gerne vil investere i
relation til udviklingslande.
Merkur Udviklingslån A/S er skabt i
partnerskab med Investeringsfonden for
Udviklingslande (IFU), der har indbetalt
7,5 mio. kr. af den samlede aktiekapital
på 15 mio. kr. Merkur Andelskasse har
selv indskudt 1 mio. kr. som aktiekapital
(ejerandel 6,6%), og 6,5 mio. kr. er tegnet af 184 aktionærer.
I 2010 blev de første udlån udbetalt,
og låneporteføljen beløber sig nu til
cirka 3,8 mio. kr. Arbejdet med at få
lån færdigforhandlet og udbetalt har
imidlertid vist sig at være langt mere
tidskrævende end forventet. Således
er der fx tilbudt langt flere lån end porteføljen afspejler – lån som enten ikke
er aftaget, eller som stadig venter på, at
forudsætningerne skal falde på plads.
Der arbejdes videre på at få udlånt de
resterende midler.
Der er indgået en administrationsaf-
RÅD & DÅD
Råd & Dåd er et økologisk gartneri med tilhørende gård- og genbrugsbutik, der drives som en
socialøkonomisk virksomhed. Råd & Dåd blev grundlagt 1994 og ligger i Brovst, Nordjylland.
Råd og Dåd arbejder for at skabe meningsfyldte bo- og arbejdsmuligheder for mennesker, som
af den ene eller anden grund, ikke kan klare ’ræset’ på arbejdsmarkedet. Virksomheden arbejder ud fra teorien om at ’alle duer til noget’, og forsøger i bredt omfang at finde ud af, hvilke
ressourcer hver enkelt medarbejder har, og udnytte disse til noget produktivt.
♥ Råd & Dåd er kunde i Merkur
35
36
ÅRSRAPPORT 2013
MERKUR ANDELSKASSE
tale mellem Merkur Andelskasse og
Merkur Udviklingslån A/S om varetagelse af den daglige drift af selskabet.
Der vil foreligge en separat årsrapport fra Merkur Udviklingslån A/S i løbet
af april 2014.
ANSVARLIG PENSION
Pensionsområdet har gennemgået betydelige ændringer fra politisk hold de
seneste år, og lovgivningen lægger nu i
langt højere grad op til, at borgerne
sparer op på ordninger med livsvarige
ydelser, de såkaldte livrenteprodukter.
Disse kan kun oprettes i pensionsselskaber og forsikringsselskaber. Tilbage
i pengeinstitutterne står ratepensioner
med en indskudsmulighed på 50.900
kr. om året og et nyt produkt, såkaldt aldersopsparing, som der ikke er fradragsret for.
I 2013 indledte Merkur et samarbejde med det kundeejede pensionsselskab AP Pension. Dermed kan vi tilbyde
vores kunder et livrenteprodukt, hvor
vores kunder kan investere pengene efter etiske retningslinjer, på samme måde som Merkurs kunder kan i dag, ved
investering af midler på f.eks. ratepensioner i Merkur. Merkur har introduceret
etiske investeringsprodukter i Danmark
i samarbejde med Triodos, og det er afgørende for os, at disse produkter også
kan anvendes i relation til opsparing i
livrenteprodukter.
AP Pension er et uafhængigt, demokratisk ledet og kundeejet pensionsselskab, der har rødder tilbage i andelsbevægelsen, hvilket gør dem til en
passende samarbejdspartner for Merkur. Vi venter os meget af dette nye
partnerskab.
Det nye koncept omfatter såvel individuelle ordninger med overløbslivrenter som firmapensionsordninger. Firmapensionsordninger er et voksende
område for Merkur, da flere organisationer og virksomheder sammen med deres medarbejdere ønsker at forholde
sig til, hvor deres pensionsopsparing arbejder.
PENSIONSORDNING TIL SOCIALE
INSTITUTIONER
Merkur har tidligere haft et samarbejde
med PFA om en pensionsordning for
ansatte ved socialpædagogiske opholdssteder. Pensionsindbetalingen deles mellem PFA og Merkur. PFA tager
sig af forsikringsdækningerne og dele
af, eller hele opsparingen, mens Merkur
udelukkende tager sig af opsparing,
herunder investering af midlerne efter
kontohavers eget valg. Et særligt sigte
med Merkur-delen er finansiering af
netop den type initiativer, som de deltagende institutioner står for.
Fra 1. marts 2013 har PFA lukket for
nye tilmeldinger. De eksisterende aftaler fortsætter som hidtil.
LETPENSION
Merkur var i 2006 sammen med en lang
række andre lokale og regionale pengeinstitutter medstifter af selskabet LetPension, der efter planen skulle levere
pensions- og forsikringsydelser til pengeinstitutternes kunder.
Imidlertid blev projektet ramt af vanskeligheder og LetPensions bestyrelse
meddelte i 2009, at store dele af den
oprindelige plan var opgivet. I stedet
blev der indgået en samarbejdsaftale
mellem LetPension og PFA Pension, der
skulle levere dels livrenteprodukter,
MERKURS REALKREDITPORTEFØLJE (mio. kr.)
2013
2012
Udvikling
Totalkredit A/S
1.201
1.083
10,9 %
DLR Kredit A/S
491
510
-3,7 %
238
308
-22,7 %
1.930
1.901
1,5 %
LR Kredit A/S
I alt
dels forsikringsprodukter. LetPension
blev dermed reduceret til en formidlingsmodel og et rådgivnings- og uddannelsesværktøj for de tilsluttede pengeinstitutter.
Efter at Merkur har påbegyndt samarbejdet med AP Pension om Ansvarlig
Pension oprettes der ikke flere nye aftaler i LetPension. De eksisterende aftaler
kan fortsætte.
DLR KREDIT A/S
OG LR REALKREDIT A/S
Merkur har et godt samarbejde med
DLR Kredit A/S, som vi er medejere af.
DLR Kredit A/S ejes af lokale og regionale pengeinstitutter. Merkur har ved
udgangen af 2013 formidlet en låneportefølje af realkreditlån til økologisk landbrug på 298 mio. kr., hvilket er et lille
fald i forhold til året før, hvor porteføljen
udgjorde 314 mio. kr. DLR Kredit A/S
yder også lån til andre ejendomstyper
udover landbrug, primært udlejningsejendomme, private andelsboliger, blandede kontor- og forretningsejendomme,
samt industri- og håndværksejendomme. For disse ejendomskategorier står
Merkur for en låneportefølje på 193 mio.
kr., mod 196 mio. kr. i 2012. DLR Kredit
A/S bidrager til Merkurs indtægter med
såvel formidlingsprovision, porteføljeprovision og andel i DLR Kredit A/S’s
overskud.
I 2005 indgik vi et samarbejde med
LR Realkredit A/S, den tidligere Landsbankernes Reallånefond, der har specialiseret sig i udlån til blandt andet skoler og institutioner, der som bekendt er
et af Merkurs kerneområder. Vi har ved
udgangen af 2013 oparbejdet en portefølje af lån til institutioner gennem LR
Realkredit A/S på 238 mio. kr., fordelt
ÅRSRAPPORT 2013
MERKUR ANDELSKASSE
Merkur har indgået et klimapartnerskab med energiselskabet NRGi om energirenovering af især skoler og institutioner. Foto: NRGi
på 48 lån, (2012: 308 mio. kr., fordelt på
57 lån). Det store fald skyldes, at den
periode, hvor Merkur stiller garanti for
en del af lånet, udløb i 2013 for et antal
låns vedkommende.
TOTALKREDIT A/S
Omkring realkreditlån til private samarbejder vi med Totalkredit. Totalkredits
koncept er meget decentralt og al sagsbehandling, udskrivning af dokumenter
osv. sker i de enkelte pengeinstitutter,
og dermed også i Merkur. Dette koncept passer Merkur og Merkurs kunder
særdeles godt, og efterhånden har Merkur opbygget en låneportefølje i Totalkredit på 1.201 mio. kr. fordelt på 1.301
lån. Dette er en positiv udvikling i forhold til sidste år, hvor de tilsvarende tal
var 1.083 mio. kr. fordelt på 1.063 lån.
Merkur modtager en porteføljeprovision
og i denne modregnes eventuelle tab,
som Totalkredit måtte få på den del af
ejendommenes belåning, der ligger ud
over 60% af ejendommenes værdi på
belåningstidspunktet. Der er i 2013 modregnet tab på 549.000 kr. (2012: 0 kr).
SPARINVEST
I 2012 indgik Merkur et nyt samarbejde
med Sparinvest. Sparinvest, der har sine rødder i sparekassebevægelsen, opretter og forvalter investeringsforeninger. Merkur havde et behov for at
kunne tilbyde sine kunder kollektive investeringer i obligationer som et supplement til vores egne investeringsprodukter fra Triodos (se andetsteds i
beretningen). Sparinvests produkter er
konventionelle på samme måde som
vore realkreditpartneres er det, men deres tilgang til obligationsinvestering
passer os godt, og vi har fået en meget
positiv start på samarbejdet. Merkurs
portefølje hos Sparinvest er vokset betydeligt i løbet af året og udgør ved udgangen af 2013 112,1 mio. kr. (2012: 46,6
mio. kr.).
NRGI
NRGi er et stort kundeejet energiselskab med hovedsæde i Århus. Merkur
har indgået et klimapartnerskab med
NRGi med henblik på at understøtte de
bedst mulige energiløsninger hos Merkurs kunder, uanset om det drejer sig
om energioptimering eller installation af
vedvarende energi, som f.eks. solceller
eller varmepumper. NRGi har den tekniske ekspertise og kan vurdere energitilstanden i kundernes ejendomme, og
Merkur kan stille finansieringsløsninger
til rådighed. Som en del af samarbejdet
har NRGi foretaget et indskud af ansvarlig lånekapital i Merkur, og der er mulighed for yderligere kapitalindskud i takt
med, at samarbejdet udvikler sig.
37
38
ÅRSRAPPORT 2013
MERKUR ANDELSKASSE
LOVPLIGTIGE
OPLYSNINGER
LEDELSEN
BESTYRELSE
Bestyrelsesformand: Morten Gunge, Arkitekt m.a.a. (f. 1948)
Indvalgt i bestyrelsen i 1993, og aktuel valgperiode udløber i
2015.
Uafhængighed: Opfylder ikke fuldt ud Komitéen for god selskabsledelses definition af uafhængighed, idet Morten Gunge
har siddet mere end 12 år i Merkurs bestyrelse. Bestyrelsen
vurderer dog ikke, at dette konkret påvirker Morten Gunges
uafhængighed.
Andelsbeholdning: 100 stk.
Direktør i: Morten Gunge Arkitekt MAA
Bestyrelsesmedlem i: Merkur Udviklingslån A/S (formand)
Forudsætninger og kompetencer: Arkitekt m.a.a. Bredt kendskab til alle de relevante forhold indenfor bankdrift, samt indgående kendskab til økologisk byggeri og ejendomme generelt. Indgående kendskab til Merkurs værdigrundlag og
historie.
Næstformand: Henrik Tølløse, Økonomichef (f. 1958)
Indvalgt i bestyrelsen 2001. Aktuel valgperiode udløber 2014.
Uafhængighed: Opfylder ikke fuldt ud Komitéen for god selskabsledelses definition af uafhængighed, idet Henrik Tølløse
har siddet mere end 12 år i Merkurs bestyrelse. Bestyrelsen
vurderer dog ikke, at dette konkret påvirker Henrik Tølløses
uafhængighed.
Andelsbeholdning: 149 stk.
Direktør i: VinoVenue ApS
Bestyrelsesmedlem i: VinoVenue ApS,
Ejendomsfonden Søtofte
Forudsætninger og kompetencer: Bankuddannet med speciale i værdipapirer og investering. Indgående kendskab til alle
relevante forhold indenfor bankdrift, herunder strategiske forhold, samt ejendomme bl.a. via uddannelse som ejendomsmægler. Godt kendskab til Merkurs værdigrundlag og historie.
Medlem: Annette Hartvig Larsen, Adm. dir. (f. 1963)
Indvalgt i bestyrelsen 2011. Aktuel valgperiode udløber 2016.
Uafhængighed: Opfylder Komitéen for god selskabsledelses
definition af uafhængighed.
Andelsbeholdning: 9 stk.
Administrerende direktør i: Aarstiderne A/S
Bestyrelsesmedlem i: Aarstiderne Engros A/S, Ät Ekologiskt
Sverige KB, Krogerup Avlsgaard A/S, 23 Visual ApS, Krogerup
Højskole.
Forudsætninger og kompetencer: Cand. Agro. og HD i organisation. Indgående kendskab til ledelse og organisation af
mellemstore virksomheder, samt et godt kendskab til landbrugsdrift og fødevarebranchen.
Medlem: Jakob Brochmann Laursen, Underdirektør (f. 1963)
Indvalgt i bestyrelsen i 2011, og aktuel valgperiode udløber i
2014. Bestyrelsens særlige regnskabskyndige i Revisionsudvalget.
Uafhængighed: Opfylder Komitéen for god selskabsledelses
definition af uafhængighed.
Andelsbeholdning: 35 stk.
Underdirektør i: Alka Forsikring
Direktør i: Sandaasen ejendomme v/ Jakob Laursen, Sandaasen Økologiske gård v/ Jakob Laursen,
Bestyrelsesmedlem i: Ejerforeningen Værkstedvej 4-6, Valby
(Erhvervs udlejningsejendom).
Forudsætninger og kompetencer: Cand.polit. Indgående
kendskab til drift af bank, forsikring og realkredit, herunder
strategiske forhold.
Medlem: Klaus Loehr-Petersen, Projektleder (f. 1952)
Indvalgt i bestyrelsen i 2002, og aktuel valgperiode udløber i
2016.
Uafhængighed: Opfylder Komitéen for god selskabsledelses
definition af uafhængighed.
Andelsbeholdning: 15 stk.
Bestyrelsesmedlem i: Ingen
Forudsætninger og kompetencer: Handelsuddannet. Indgående kendskab til biodynamisk og økologisk fødevareproduktion, samt en stort netværk i det biodynamiske og økologiske
miljø.
Medlem: Lene Diemer, Advokat (f. 1961)
Indvalgt i bestyrelsen 2010. Aktuel valgperiode udløber 2015.
Uafhængighed: Opfylder Komitéen for god selskabsledelses
definition af uafhængighed.
ÅRSRAPPORT 2013
MERKUR ANDELSKASSE
Andelsbeholdning: 92 stk.
Bestyrelsesmedlem i: Fonden for Unges Uddannelsescenter
(bestyrelsesformand), Lænkeambulatorierne i Danmark
(Næstformand), Det Socialøkonomiske Kompagni ApS, DESOKO (indehaver), Foreningen Søgården
Forudsætninger og kompetencer: Advokat. Indgående kendskab til juridiske forhold, herunder særligt vedrørende undervisningsinstitutioner og sociale institutioner fra bl.a. egen advokatpraksis og tidligere ansættelse i Undervisningsministeriet.
Medlem: Annette Lindholt, Kunderådgiver, privat & erhverv (f.
1961)
Medarbejdervalgt til bestyrelsen i 2007, og aktuel valgperiode udløber i 2015.
Andelsbeholdning: 50 stk.
Bestyrelsesmedlem i: Ingen
Forudsætninger og kompetencer: Bankuddannet. Godt kendskab til bankdrift generelt, med særlig fokus på privatområdet
og mindre erhverv.
Medlem: Henrik Kronel, Kunderådgiver, investering (f. 1966)
Medarbejdervalgt til bestyrelsen i 2007, og aktuel valgperiode udløber i 2015.
Andelsbeholdning: 29 stk.
Bestyrelsesmedlem i: Ingen
Forudsætninger og kompetencer: Bankuddannet. Godt kendskab til bankdrift generelt, med særlig fokus på investering og
værdipapirer.
Medlem: Majken Brinch Sørensen, Kunderådgiver, privat (f.
1975)
Medarbejdervalgt til bestyrelsen i 2011, og aktuel valgperiode
udløber i 2015.
Andelsbeholdning: 18 stk.
Bestyrelsesmedlem i: Ingen
Forudsætninger og kompetencer: Bankuddannet. Godt kendskab til bankdrift generelt, med særlig fokus på privat- og boligområdet.
DIREKTION
Administrerende direktør: Lars Pehrson (f. 1958)
Administrerende direktør i Merkur siden etableringen i 1982.
Andelsbeholdning: 253 stk.
Direktør i: Merkur Udviklingslån A/S
Bestyrelsesmedlem i: Ingen
Direktør: Asbjørn Andersen (f. 1959)
Direktør siden 2009, ansat i Merkur i 2002.
Andelsbeholdning: 68 stk.
Bestyrelsesmedlem i: Ingen
REVISIONSUDVALG
Merkur har med virkning fra april 2009 nedsat et separat revisionsudvalg. Udvalgets opgaver omfatter:
- overvågning af regnskabsaflæggelsesprocessen,
- overvågning af, om Merkurs interne kontrol- og risikostyringssystemer fungerer effektivt,
- overvågning af den lovpligtige revision af årsregnskabet
mv. og
- overvågning af og kontrol med revisors uafhængighed.
Der er udarbejdet et kommissorium for revisionsudvalget,
hvor rammerne for udvalgets arbejde beskrives. I 2013 har
Revisionsudvalget haft særlig fokus på risici omkring ejendomme og rammen for obligationsbeholdningens renterisiko.
Revisionsudvalget består af:
Henrik Tølløse, formand
Jakob Brochmann Laursen, særligt sagkyndigt medlem
Annette Lindholt
Bestyrelsen har udpeget Jakob Brochmann Laursen som særligt sagkyndigt medlem af revisionsudvalget på baggrund af
hans kompetencer omkring risikostyring fra bl.a. nuværende
stilling som underdirektør i et større forsikringsselskab og
hans virke i andelskassens bestyrelse. Det er bestyrelsens
opfattelse, at Jakob Brochmann Laursen besidder de efter
bekendtgørelsen om revisionsudvalg fornødne kvalifikationer.
TUNØ RØGERI
Grundet stagnerende antal turister på Tunø, gik øens foreninger i 2011 sammen om at lave en
langsigtet plan for at sætte gang i Tunøs udvikling. Tunø Røgeri er et af projekterne og meningen er, at røgeriet skal være vartegn for Tunø og et nyt tilbud til turister.
Tunø Røgeri åbner i Påsken 2014 og bliver et gammeldags brændefyret røgeri. Med gode råvarer, skaldyr, delikatesser og duften af røget sild, skal stedet skabe lokale arbejdspladser samt
liv og aktivitet på Tunø Havn. Det er planen, at lystsejlere, turister og de fastboende skal kunne
købe mad i røgeriet og spise den på havnen hvert år fra påske til efterårsferie.
♥
Tunø Røgeri er kunde i Merkur
39
40
ÅRSRAPPORT 2013
USÆDVANLIGE FORHOLD
Merkur har i 2013 ikke været påvirket af
usædvanlige forhold.
UDVIKLING I AKTIVITETER OG
ØKONOMISKE FORHOLD
Merkur forventede i sin årsrapport for
2012 et årsresultat for 2013 i niveauet
8-10 mio. kr. efter skat. I dette skøn indgik
et overslag på størrelsen af nedskrivninger på udlån m.v. samt tabsbidrag til Indskydergarantifonden, på i alt ca. 24 mio.
kr. Dette skøn blev i halvårsrapporten for
2013 nedsat til niveauet 2-5 mio. kr.
Det var forventningen, at indlån og
udlån ville være uændrede i forhold til
2012.
Et resultat på 3,8 mio. kr. i 2013 er en
del under det oprindeligt forventede,
men ligger indenfor forventningen fra
halvårsrapporten. Afvigelsen skyldes
primært en nedskrivning, som var en
forsinket udløber af Finanstilsynets besøg i Merkur i februar-marts 2013. Var
nedskrivningens størrelse blevet afklaret på det tidspunkt og ikke først i juni
2013, ville denne nedskrivning være
blevet bogført i 2012 regnskabet.
På indlån har væksten været på
12,4%, og dermed en del over det forventede. Væksten i udlån blev 11,6% og
dermed også væsentligt over det forventede. Udlånsvæksten ligger primært
i den sidste del af året.
Solvensprocenten forventedes at stige til 15-16%. Den faktiske solvensprocent blev 14,4% og nåede dermed ikke
op i det forventede interval. Basiskapitalen blev rent faktisk styrket med 17,0
mio. kr., men da udlånet samtidig steg,
blev solvensprocenten lavere end ventet.
USIKKERHED VED INDREGNING
OG MÅLING
Ved opgørelsen af de regnskabsmæssige værdier er der udøvet skøn. De udøvede skøn er baseret på forudsætninger, som ledelsen finder forsvarlige.
Det vigtigste regnskabsmæssige
skøn vedrører nedskrivninger på udlån
og tilgodehavender, hvor kvantificering
af risikoen for manglende fremtidige
MERKUR ANDELSKASSE
betalinger er forbundet med et væsentligt skøn.
Særligt omkring gruppevise nedskrivninger, som beregnes efter en matematisk model udarbejdet af Lokale
Pengeinstitutter, kan en vis usikkerhed
ikke udelukkes, da tallene fremkommer
som følge af matematiske beregninger
på grundlag af en bagvedliggende statistisk sammenhæng mellem en række
samfundsøkonomiske forhold og tabsudviklingen, og ikke som følge af skøn
baseret på konkrete forhold.
BEGIVENHEDER EFTER
REGNSKABSÅRETS AFSLUTNING
Fra balancedagen og frem til i dag er
der ikke indtrådt forhold, der forrykker
vurderingen af årsrapporten.
FORVENTET UDVIKLING 2014
Der forventes et resultat for 2014 på
mellem 8-11 mio. kr. efter skat. I dette resultatskøn indgår et skøn over nedskrivninger på udlån m.v. på ca. 24 mio. kr.
Indlån og udlån forventes at stige ca.
10% i forhold til 2013. For indlåns vedkommende er der tale om en nettovirkning af en tilgang af nye indlån på 1520% og en omplacering af indlån til
investeringsprodukter. Den økonomiske
aktivitet er igen stigende i det danske
samfund, og det vil give basis for en udlånsstigning.
Der forventes et gradvist lavere niveau for nedskrivninger på udlån efterhånden som konjunkturerne normaliserer sig. Resultatforventningen er
behæftet med stor usikkerhed, navnlig
fordi udgiften til tab og nedskrivninger
er vanskelig at estimere.
Andelskassens basiskapital forventes styrket, således at solvensprocenten
kan holde trit med udlånsvæksten og
endda stige moderat indenfor intervallet
14-15%. Den nye kapital udover indtjeningen forventes hovedsageligt at komme fra andelskassens kunder. Endelig
forventes en solvenslettelse som følge
af nye europæiske regler, der giver en
lavere risikovægt til små og mellemstore virksomheder med engagementer
under 1,5 mio. EUR.
ANVENDELSE AF
KAPITALDÆKNINGSREGLER
Merkur har vurderet behovet for at anvende avancerede metoder under kapitaldækningsreglerne, der for Merkurs
vedkommende trådte i kraft fra 1. januar
2008. Merkurs størrelse taget i betragtning har vi næppe nogen mulighed for
at anvende sådanne avancerede metoder, med mindre de i et vist omfang stilles til rådighed gennem BEC. Merkur
har derfor fra 2008 anvendt standardmetoden for kredit- og markedsrisici
samt basisindikatormetoden for operationelle risici.
FORRETNINGSMÆSSIGE RISICI
Andelskassens væsentligste forretningsmæssige risiko er udlån og garantistillelse. Merkur tilstræber en spredning af udlånet på forskellige brancher.
Om forholdene i de enkelte brancher,
som Merkur særligt låner penge ud til,
henvises til årsrapportens afsnit om udlånsvirksomheden.
En stor del af sikkerheden for andelskassens udlån består i fast ejendom. Dette indebærer en risiko for
forringet sikkerhedsværdi i en lavkonjunktursituation, da mange lån er bevilget i tider, hvor ejendomsværdierne var
højere. Vi har derfor fokus på at sikre, at
vore kunders driftsøkonomi er holdbar,
og at der sættes ind i tide, hvis der viser
sig svaghedstegn omkring driften.
Nogle af de kundesegmenter Merkur
arbejder med, kan blive udsat for ændrede markedsvilkår eller rammevilkår
på en måde, som vil udgøre en forretningsmæssig risiko for Merkur.
De vigtigste af disse forretningsmæssige risici er:
- Økologiske landbrug kan udvikle sig
negativt med hensyn til afsætning eller afregningspriser, ligesom landbrugsstøttevilkårene kan ændres til
ugunst for økologisk landbrug.
- Vedvarende energi kan få forringede
afregnings- eller støttevilkår. Typisk er
det ikke juridisk muligt at ændre vilkårene for allerede opførte energianlæg. Der har heller ikke været tegn
på forringede vilkår for vedvarende
ÅRSRAPPORT 2013
MERKUR ANDELSKASSE
energi i Danmark, bortset fra en periode med usikkerhed omkring vilkårene for solenergi. Denne usikkerhed
berørte ikke allerede installerede anlæg.
- Skoler og institutioner kan få forringede betingelser fra det offentliges side, f.eks. i forbindelse med offentlige
besparelser. Vi har set sådanne aktuelle forringelser bl.a. ved at kommunerne forsøger at begrænse udgifterne til anbringelse af børn og unge på
socialpædagogiske opholdssteder og
andre institutioner (se nærmere i afsnittene om frie skoler og sociale institutioner). Vi har derfor fokus på opfølgning i forhold til, at skolerne og
institutionerne får tilpasset deres
budgetter. Det nye socialtilsyn fra
2014 vil også stille nye krav til sociale
institutioner, men dette kan også være en fordel, da gode institutioner
bedre vil kunne dokumentere deres
kvalitet.
LØNPOLITIK
Bestyrelsen har den 23.12.2010 vedtaget en løn- og pensionspolitik for bestyrelse, direktion og ansatte, herunder
ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig
indflydelse på andelskassens risikoprofil (væsentlige risikotagere), samt
ansatte i kontrolfunktioner i Merkur.
Lønpolitikken er godkendt af general­­
forsamlingen den 9. april 2011. Bestyrelsen vurderer lønpolitikken én gang
årligt, senest på bestyrelsesmødet den
23. august 2013. Vurderingen førte ikke
til ændringer.
Lønpolitikken har til hensigt at fremme en lønpolitik og -praksis, der er i
overensstemmelse med, og fremmer en
sund og effektiv risikostyring i Merkur.
FINANSIELLE RISICI
Andelskassen har ikke usædvanlige finansielle risici og foretager ikke spekulationsvirksomhed. Der henvises derudover til regnskabets note 30 om
risikostyring.
ANSATTE, HERUNDER VÆSENTLIGE
RISIKOTAGERE
Der udbetales ikke variable løndele til
ansatte generelt, herunder til ansatte
hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse
på andelskassens risikoprofil (væsentlige risikotagere), hverken i form af løn,
aktier, optioner eller pensionsbidrag.
ANSATTE I KONTROLFUNKTIONER
Der udbetales ikke variable løndele til
ansatte i kontrolfunktioner.
AFLØNNINGSUDVALG
Merkur har ikke nedsat noget aflønningsudvalg.
SØJLE III RAPPORTERING,
SOLVENSBEHOV M.M.
Andelskassens såkaldte ”Søjle III Rapport” (risikooplysninger) i.h.t. Basel II
reglerne kan findes på hjemmesiden
merkur.dk under samme menupunkt
som årsrapporten. Heri findes også oplysninger om solvensbehov og selskabsledelse.
BESTYRELSE OG DIREKTION
Der udbetales ikke variable løndele
(”bonus”) til bestyrelse og direktion,
hverken i form af løn, aktier, optioner eller pensionsbidrag.
FLAKKEBJERG EFTERSKOLE
Flakkebjerg Efterskole ligger 10 km syd for Slagelse og er en efterskole for elever på både 9.
og 10. klassetrin. Skolen har til huse i store gamle bygninger i smukke omgivelser med god
plads til mange aktiviteter både ude og inde. Skolen tilbyder projektorienteret undervisning indenfor teater/kunst, politik/medier og science/sport på 6 forskellige linjer. Netop forskelligheden og medborgerskabet er denne efterskoles styrke. Skolens kultur og miljø kan nok bedst
beskrives som ”i byen, på landet” og værdierne om bæredygtighed og demokrati kan mærkes
i hverdagen.
Merkur har ydet to klimalån til Flakkebjerg Efterskole. Et til energirenovering og et til etablering af et stort landbaseret solcelleanlæg som stod færdigt i marts 2013. Solcelleanlægget skal
levere elektricitet til hele skolen og gøre skolen helt selvforsynende på el-energi.
♥ Flakkebjerg Efterskole er kunde i Merkur
41
42
ÅRSRAPPORT 2013
MERKUR ANDELSKASSE
GRØNT REGNSKAB
Siden 2004 har Merkur hvert år udarbejdet et grønt regnskab. Regnskabet præsenterer det
årlige ressourceforbrug internt i organisationen og tydeliggør dermed Merkurs direkte miljøbelastning.
Det grønne regnskab skal illustrere udviklingen i Merkurs forbrug samt internt
motivere til at holde ressourceforbruget
nede.
OMTANKE FOR MILJØET
Merkur har gennem sin kerneforretning
stor omtanke for miljøet, og det afspejler sig også i tilgangen til organisationens eget ressourceforbrug.
Merkur har formuleret en indkøbspolitik, der foreskriver, at der altid tages
hensyn til miljøet, når der indkøbes varer. Således skal økologi, lavenergi og
miljøcertificerede varer så vidt muligt
prioriteres.
Alt papiraffald fra Merkurs afdelinger
bliver sendt til genbrug. Derudover arbejder Merkurs afdelinger hver i sær
med at udvide affaldssorteringen og
dermed genbruget til også at omfatte
andre ressourcer. Hensigten er at begrænse det restaffald, der sendes til forbrænding via dagrenovation.
At udvise omtanke for miljøet handler i høj grad om at skabe en kultur, hvor
det er naturligt for medarbejderne at
prioritere ud fra miljøhensyn. Merkur søger løbende, via overordnede politikker
og gennem den daglige ledelse, at holde emnet i fokus. Erfaringsopsamling og
udveksling af gode ideer til ressourcebesparelser, er et fast programpunkt,
når de medarbejdervalgte arbejdsmiljørepræsentanter mødes. I dagligdagen
er det også arbejdsmiljørepræsentanterne, der sammen med afdelingslederne, har til opgave at motivere medarbejderstaben til at fastholde og udvikle
miljøvenlige vaner.
INVESTERINGER I ENERGI­
PRODUKTION
Merkur ønsker så vidt muligt at kompensere for eget energiforbrug gennem
tilsvarende investering i anlæg til energiproduktion. Da energiproduktionen
endnu ikke overgår forbruget, er det
hensigten fortsat at øge Merkurs investering i vedvarende energianlæg. Når
Merkur investerer i energiproduktion,
vægtes det, at der er tale om etablering
af nye produktionsanlæg.
Energiproduktionen fra de energianlæg Merkur har investeret i indregnes i
energiregnskabet. I praksis er det, det
pågældende energianlægs samlede
årsproduktion sat i forhold til Merkurs
ejerandel, som indregnes.
Ved udgangen af 2013 ejede Merkur
andele i tre produktionsanlæg; to danske andelsejede vindmølleanlæg og et
solcelleanlæg i Spanien.
Energiproduktion fra vindmøller afhænger af hvor meget det blæser, og
energiproduktion fra solcelleanlæg afhænger af antallet af solskinstimer. Derfor kan produktionen fra de energianlæg
Merkur er medejer af svinge fra år til år.
Vindmølleanlæggene har i 2013 produceret mindre end i 2012, mens solcelleanlægget har produceret mere. Sammenlagt har Merkurs energiproduktion
været lavere i 2013 end i 2012.
ENERGIFORBRUG
Det direkte energiforbrug består af varme og el til Merkurs kontorer. I 2013 er
forbruget af både varme og el steget,
hvilket ikke er tilfredsstillende.
Det øgede varmeforbrug hænger sam-
men med, at vejret i Danmark i første
kvartal 2013 var væsentlig koldere end
gennemsnittet for årstiden. Desuden
har det ikke været et prioriteret fokusområde at nedbringe varmeforbruget i
Merkur. Grunden er, at Merkur på tre ud
af fire adresser bor til leje. Energiinvesteringer i bygningen, som eksempelvis
bedre isolering eller nye vinduer, skal
derfor gennemføres af bygningens ejer.
Af denne grund vil energibesparelser
på varmeforbruget heller ikke i det kommende år være førsteprioritet.
Strømforbruget er steget til trods for,
at Merkur i 2013 har fortsat investeringen i strømbesparende løsninger i afdelingerne. Belysningen i afdelingerne i
Odense og København er i løbet af
2013 fuldt udskiftet til LED. Der er flere
steder installeret lyssensorer i rum uden
arbejdspladser, og en del printere er
blevet udskiftet til nye modeller med lavere strømforbrug.
At det samlede strømforbrug alligevel
er steget, hænger til dels sammen med,
at der har været flere medarbejdere i en
stor del af året. Samtidig må det erkendes, at det ikke i tilstrækkelig grad er lykkedes at ændre medarbejdernes vaner.
Dette arbejde vil i 2014 blive intensiveret
samtidig med, at der fortsat vil blive investeret i energisparende løsninger.
TRANSPORT - TJENESTEREJSER
Merkurs medarbejdere transporterer sig
i arbejdstiden, når de skal på kundebesøg, til møder, på kursus og lignende. I
den forbindelse, er der udarbejdet en
rejsepolitik som foreskriver, at den enkelte medarbejder i sit valg af transportform
ÅRSRAPPORT 2013
MERKUR ANDELSKASSE
FOTO: MIKKEL ØSTERGAARD
ENERGIFORBRUG
2013
2012
kWh
Omregnet til
kg CO2
kWh
Omregnet til
kg CO2
289.127
49.152
279.195
47.463
62.513
29.819
61.268
29.225
351.640
78.970
340.463
76.688
Middelgrunden Vindmøllelaug
-15.545
-7.415
-19.868
-9.477
Hvidovre Vindmøllelaug
-79.875
-38.100
-87.740
-41.852
Plasticueros, solcelleanlæg i Spanien
-119.849
-57.168
-116.523
-55.581
-215.269
-102.683
-224.131
-106.911
136.371
-23.713
116.332
-30.223
1.714
-298
1.497
-389
Fjernvarmeforbrug
El
I alt
Andel af elproduktion fra:
Indirekte egenproduktion i alt
Energiforbrug netto, i alt
Forbrug pr. medarbejder*
*Antallet af medarbejdere er beregnet som det gennemsnitlige antal beskæftigede omregnet til heltid.
I 2013 er der 79,6 medarbejdere, mod 77,7 året før.
43
44
ÅRSRAPPORT 2013
MERKUR ANDELSKASSE
FORETRUKKET TRANSPORTMIDDEL
Antal medarbejdere
Antal kilometer pr. år
Omregnet til kg CO2
2013
2012
2013
2012
2013
2012
Gang/cykel
25
33
85.196
82.981
0
0
Bil
16
20
206.462
243.167
27.666
32.584
Bus
13
12
85.225
103.288
8.857
10.734
Tog
21
14
458.153
322.028
7.330
5.152
I alt
75
79
835.036
751.464
43.853
48.470
Pr. medarbejder
585
614
Der er taget udgangspunkt i den enkelte medarbejders foretrukne transportmiddel. Ved omregning til CO2 benyttes standard
omregningsr´faktorer fra bla. dsb.dk, movia.dk og climatefriendly.com. Emissionsfaktoren er beregnet efter et vejet gennemsnit af medarbejdernes bilvalg. Den gennemsnitlige bil ligger lidt bedre end en klasse B bil, men ikke helt som en klasse A bil.
TJENESTEREJSER 2013
Bil, delebil, taxa
2012
km
omregnet til kg
CO2
km
omregnet til kg
CO2
103.361
13.850
99.265
13.302
Bus
980
102
986
103
Tog
94.559
1.513
109.795
1.757
Færge
446
312
349
244
Fly
120.272
88.600
175.742
52.630
I alt tjenesterejser
319.618
104.377
386.137
68.036
TOTAL CO2-UDLEDNING
(kg CO2)
2013
2012
Energiforbrug
-23.713
-30.223
Tjenesterejser
104.377
68.035
Transport hjem/arbejde
43.853
48.471
I alt
124.517
86.283
Indkøbte Climate Clearing enheder
-125.000
-87.000
0
0
Netto CO2 udledning
INDKØBT PAPIR
(kg)
Papir fra BEC
Markedsføringsmateriale, inkl. Pengevirke
Andet papir, brev- og kopipapir samt kuverter
2013
2012
420
563
5.192
5.043
5.178
3.794
I alt
10.790
9.400
Returneret papir
-6.672
-5.680
4.118
3.720
Netto papirforbrug
ÅRSRAPPORT 2013
MERKUR ANDELSKASSE
skal udvise miljøhensyn i det omfang,
det er foreneligt med en rimelig rejsetid.
I og med at Merkur organisatorisk ikke er samlet på et sted, er en stor del af
tjenesterejserne forbundet med interne
møder. Denne transport søges begrænset blandt andet ved brug af videokonference frem for fysiske møder.
Det kan glædeligt noteres at antallet
af flyrejser mellem København og Aalborg er faldet fra 105 i 2012 til 84 i 2013.
Alligevel er CO2-emissionerne fra disse
flyvninger steget væsentligt. Det skyldes, at den benyttede emissionsberegningsfaktor er blevet opreguleret væsentligt. Merkur beregner emissioner fra
flytransport via climatefriendly.com.
Denne tjeneste tager højde for, at emissionen pr. km er større ved korte flyvninger end ved lange.
Merkur engagerer sig i internationalt
arbejde med det formål at fremme og
udvikle bæredygtig bankdrift globalt.
Det indebærer rejseaktivitet udover landets grænser. I 2013 har denne aktivitet
medført færre flyrejser ud af Europa
end foregående år. Til gengæld kan det
allerede på nuværende tidspunkt forudsiges, at den internationale rejseaktivitet vil stige i 2014.
For flytransporten er den samlede
konklusion for 2013, at antallet af tilbagelagte kilometer er faldet, mens CO2udledningen er steget. Flytransport vejer relativt tungest i den samlede
opgørelse over CO2-forbrug ved tjenesterejser. Derfor afspejler samme tendens sig i den samlede opgørelse.
TRANSPORT – TIL OG FRA ARBEJDE
I Merkur er medarbejderne den væsentligste ressource. Hvis ikke de er til stede
til at betjene kunderne, fungerer virksomheden ikke. Derfor indregnes medarbejdernes transport til og fra arbejde i
Merkurs samlede miljøpåvirkning.
I 2013 er CO2-udledningen fra medarbejdernes transport til og fra arbejde
faldet i forhold til året før. Det gælder
både den samlede udledning samt udledningen målt pr. medarbejder. Samtidig er medarbejdernes afstand til arbejdspladsen vokset væsentligt.
Grunden til at øget afstand ikke har
medført øget CO2-udledning er, at mange medarbejdere benytter tog som primær transportform.
Det er glædeligt at notere, at selvom
antallet af medarbejdere, der primært
går eller cykler er faldet, er antallet af
kilometer tilbagelagt ved disse CO2neutrale transportformer steget. Det ses
som et udtryk for, at der blandt medarbejderene er en villighed til at vælge
cyklen, også over større afstande.
KOMPENSATION FOR CO2
Fra 2006 er den samlede CO2udledning fra Merkurs aktiviteter søgt
neutraliseret gennem indkøb af Climate
Clearing-enheder. Climate Clearingenhederne handles gennem Climate
Neutral Group, Holland, som garanterer
at CO2-reduktionerne opstår som et resultat af skovplantning og etablering af
vedvarende energianlæg. Climate Neutral Groups Climate Clearing-enheder
opfylder den såkaldte ”gold standard”,
som bl.a. anbefales af WWF.
På baggrund af nettoenergiforbruget
i 2013 er der indkøbt Climate Clearing
enheder svarende til 125.000 kg CO2.
PAPIRFORBRUG
Merkur bruger papir til brevpapir, kuverter, kopier, dokumenter, it-udskrifter
m.m., samt til kundebladet Pengevirke
og markedsføringsmateriale. En del af
papiret bruges internt og makuleres og
sendes til genbrug efter brug - resten
SAMLET FORBRUG
2013
2010
Besparelse
Samlet bruttoenergiforbrug i kg CO2
227.200
251.319
9,6 %
Samlet nettoenergiforbrug i kg CO2
124.517
180.599
31,1 %
10.790
11.260
4,2 %
4.118
6.085
32,3 %
Samlet bruttopapirforbrug i kg
Samlet nettopapirforbrug i kg
sendes ud til kunder.
I 2013 er der sket en stigning i Merkurs papirforbrug i forhold til 2012. Primært er der brugt mere brev- og kopipapir. Stigningen skyldes, at der
lovgivningsmæssigt er skærpede krav
omkring de oplysninger kunderne skal
have på skrift, eksempelvis i forbindelse
med optagelse af lån.
Forbruget af papir til markedsførings­
materialer er også steget en smule. Det
skyldes dels, at forbruget i 2012 var ekstraordinært lavt, og dels at kundetilgangen i Merkur nødvendigvis har ført til et
øget oplagstal af kundematerialer.
I slutningen af 2013 blev der åbnet
op for digital underskrift på visse dokumenter. Det er håbet at en øget digitalisering i fremtiden vil bidrage til et fald i
Merkurs papirforbrug. I forbindelse hertil er det positivt, at hele 2/3 af Merkurs
kunder har valgt at modtage kontoudskrifter og årsopgørelser i deres e-boks.
OPFØLGNING PÅ MÅLSÆTNING
I 2011 udarbejdede Merkur i samarbejde
med WWF en målsætning om, at CO2udledningen over en treårig periode
skulle reduceres med 12%, og at papirforbruget skulle reduceres med 3%.
2010 blev valgt som basisår. Det var en
ambitiøs målsætning, ikke mindst når
man tager i betragtning, at Merkur i perioden er vokset både hvad angår antallet
af kunder og antallet af medarbejdere.
Ved udgangen af 2013 kan det konstateres, at målsætningen for så vidt angår nettoenergiforbrug til fulde er opfyldt. Til gengæld er målet ikke helt
nået, hvis Merkurs energiproduktion ikke indregnes. Yderligere må det konstateres, at 2013 isoleret set ikke har bidraget til at nå målet.
Målsætningen for besparelse af papir er opfyldt både når returpapiret indregnes og ikke indregnes. Målopfyldelsen er på dette område sket som en
kontinuerlig proces over perioden.
På baggrund af de opnåede resultater vil der i 2014 blive arbejdet med at
sætte nye mål for begrænsning af ressourceforbruget i Merkur. Særligt vil fokus være på, hvordan bruttoenergiforbruget kan nedbringes.
45
46
ÅRSRAPPORT 2013
MERKUR ANDELSKASSE
SOCIALT REGNSKAB
Siden 2005 har Merkur udarbejdet et socialt regnskab for at være åbne omkring, hvordan de
menneskelige ressourcer forvaltes i Merkur, og hvordan Merkur gennem sit virke påvirker
samfundet.
Merkur har i 2013 reduceret antallet af
medarbejdere, hvilket står i kontrast til
en længere årrække, hvor medarbejderantallet er øget i takt med det stigende
antal kunder i Merkur.
Da Merkur fortsat oplever kundetilgang, er reduktionen i medarbejderstaben sket som led i en overordnet omkostningstilpasning med fokus på
effektivisering af hele organisationen.
Det har desværre betydet, at Merkur, for
første gang i sin historie, har gennemført en generel organisationstilpasning
hvor medarbejdere er blevet afskediget.
Omstruktureringen har omvendt betydet oprettelse af tre nye koordinerende
stillinger (kreditchef, kundechef og værdikoordinator) samt den nye enhed
’Merkur Hverdag’. Organisationstilpasningen skal sikre en fagligt stærk og effektiv organisation.
I Merkur tages der hensyn til de enkelte medarbejderes behov, også når
det er nødvendigt at afskedige. Derfor
er alle afskedigede medarbejdere blevet tilbudt hjælp til at komme videre, og
der er i tilrettelæggelsen af fratrædelsesforløbet, så vidt muligt, taget højde
for den enkeltes ønsker.
MEDARBEJDERNES TRIVSEL
Der arbejdes løbende på at sikre medarbejdernes trivsel i Merkur.
Merkur havde tidligere som en relativt
lille organisation et begrænset behov
for nedskrevne rettigheder og politikker.
I takt med at organisationen er vokset,
er der opstået behov for øget formalisering. Derfor er der blevet udarbejdet en
række politikker, som beskriver medarbejdernes rettigheder. Af disse kan
nævnes ’Seniorpolitik’, der bl.a. giver
medarbejdere over 60 år ret til en ekstra uges ferie om året samt mulighed for
en gradvis nedsættelse af arbejdstiden.
’Familiepolitikken’ forsøger at tage hensyn til medarbejdernes private forhold i
en bred forstand. Det betyder f.eks. at
ekstraordinær frihed kan accepteres, ikke bare i forbindelse med syge børn,
men også hvis børnebørns eller ældre
familiemedlemmers sygdom nødvendiggør fravær fra jobbet.
Merkur har i en årrække haft en socialfond med formål at yde økonomisk
støtte til medarbejdere, der er kommet i
en vanskelig situation. Det kan f.eks.
være i forbindelse med sundhedsbehandling, hvor sundhedsforsikringen ikke dækker eller som tilskud til rekreation.
Der arbejdes fortsat på at beskrive
de trivselsfremmende foranstaltninger,
så det sikres at alle medarbejdere har
kendskab til de muligheder, der tilbydes
i Merkur. Alle politikker og lignende på
området er samlet i Merkurs Medarbejderhåndbog.
MEDARBEJDERSAMMENSÆTNING
Ved udgangen af 2013 var der ansat 75
medarbejdere i Merkur.
Blandt medarbejderne generelt er
fordelingen mellem kønnene relativ lige.
Der viser sig en større kønsmæssig ulighed i stillinger med ledelsesmæssigt ansvar. Der er opmærksomhed på det
uhensigtsmæssige i denne skævhed,
og derfor tilstræbes en mere ensartet
kønsfordeling også i organisationens ledelseslag. Det er derfor glædeligt at notere, at der i 2013, er opnået en kønsmæssig balance blandt Mellemledere
og stabsledere og i Bestyrelsen.
Der er i 2013 udarbejdet måltal og
politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn i Merkurs ledelse
som følge af et nyt lovkrav herom. Bag
politikken ligger et princip om, at ligelig
kønsmæssig fordeling tilstræbes, men
at kompetence altid vil være afgørende.
Gennemsnitsalderen i Merkur er relativ høj og har været stigende over de
seneste år. Ikke mindst er en voksende
andel af medarbejderne over 60 år. Det
kan give udfordringer i de kommende
år, idet en del af disse medarbejdere
naturligt vil trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet inden for en overskuelig
årrække.
De modne medarbejdere vurderes
som en væsentlig ressource i Merkur,
da de har solid faglig erfaring og er me-
ÅRSRAPPORT 2013
MERKUR ANDELSKASSE
ANTAL MEDARBEJDERE
2013
2012
79
75
4
11
Fratrådt, pensionering
1
0
Fratrådt, andre årsager
7
7
Antal fastansatte ultimo året
75
79
Antal medarbejdere på deltid
12
9
Antal fastansatte primo året
Tilgang, nyansættelser
Omregnet til heltidsstillinger
Fratrådt, andre årsager, i % af primo
73
77
8,9%
9,3%
2013
2012
KØN Antal
Procent
Antal
Procent
Mænd
42
56,0
43
54,4
Kvinder
33
44,0
36
45,6
KØNSFORDELING OPDELT PÅ STILLINGSTYPER
2013
Direktion
2012
Mænd
Kvinder
Mænd
Kvinder
2
0
2
0
Afdelingsdirektører/øvrige direktører
4
1
4
1
Mellemledere og stabsledere
3
2
3
1
Bestyrelse
5
4
6
3
ALDER
2013
Under 30 år
2012
Antal
Procent
Antal
Procent
3
4,0
5
6,3
30-39 år
16
21,3
16
20,3
40-49 år
18
24,0
19
24,1
50-59 år
30
40,0
33
41,8
8
10,7
6
7,5
60 år Gennemsnitsalder
48 år
47 år
ANCIENNITET
2013
2012
Antal
Procent
Antal
Procent
Indtil 3 år
22
29,3
33
41,8
3-5 år
31
41,3
22
27,8
6-10 år
8
10,7
12
15,2
11 eller flere
14
18,7
12
15,2
47
48
ÅRSRAPPORT 2013
MERKUR ANDELSKASSE
ÅRSRAPPORT 2013
MERKUR ANDELSKASSE
Midt i København dyrker DYRK Nørrebro deres
egne grøntsager i en taghave på femte sal med
udsigt over byen. Foto: DYRk Nørrebro
get dedikerede i deres job. Som tidligere nævnt, forsøger Merkur derfor med
Seniorpolitikken at imødekomme de
modne medarbejderes behov.
ANCIENNITET
Antallet af nyansættelser har været
markant lavere i 2013 end tidligere år.
Dette kan aflæses direkte i oversigten
over medarbejdernes anciennitet.
Der er i Merkur en stor gruppe medarbejdere, som har været i virksomheden i mange år. På den ene side er det
en fordel, da det giver stor stabilitet og
en stærk kultur. På den anden side indebærer det en fare for stagnation i organisationen. Derfor er der fokus på løbende at hente inspiration udefra,
således at den nødvendige energi og
åbenhed overfor forandringer bevares i
organisationen.
Merkur har i 2013 har haft tre tidsbegrænsede ansættelser, herunder en
ulønnet praktikant, som ikke i indgår i
datagrundlaget.
bejdernes arbejdstid, pension, løn og
ferie.
Lønspredningen i Merkur er lille sammenlignet med andre finansielle virksomheder. Det er udtryk for et grundlæggende princip, som også ønskes
fastholdt i fremtiden.
Merkur udbetaler ikke individuelle
resultatafhængige tillæg, og der ydes
ingen løntillæg på baggrund af medarbejdernes anciennitet. Løntillæg gives
alene som funktionstillæg eller på baggrund af en medarbejders særlige kvalifikationer.
Medarbejdernes (ekskl. lederstillinger) løn spænder over en begyndelsesløn for en trainee på 21.453 kr. til en
slutløn for en specialiseret og fagligt erfaren specialist/rådgiver på 42.832 kr.
Der er en tendens til at de daglige opgaver i Merkur kræver højere faglighed
og specialviden, hvilket afspejles i, at
antallet af højere lønnede medarbejdere stiger. Denne tendens forventes fortsat fremover.
LØNFORHOLD
Merkur har sin egen løn- og arbejdstidsaftale, som forhandles hvert 2. år. Den
er senest blevet forhandlet i december
2012 gældende for årene 2013-2014.
Aftalen fastsætter rammerne for medar-
BESTYRELSENS HONORAR
Alle bestyrelsesmedlemmer i Merkur
honoreres med et fast årligt honorar på
hhv. 75.974 kr. til de menige medlemmer og 121.701 kr. til formanden. Såfremt
et bestyrelsesmedlem løser aftalte op-
LØN
Antal stillinger
Gennemsnitsløn*
Direktion
2
56.199 kr.
Afdelingsdirektører m.v.
5
47.761 kr.
Øvrige ledere
5
42.914 kr.
Medarbejdere
63
32.927 kr.
* Beløbene er løn pr. måned, pr. stilling omregnet til fuldtid, i december 2013. Der er
ikke indregnet arbejdsgiverbetalt pensionsbidrag, som for alle medarbejdergrupper
udgør 11,5% samt ferietillæg, som udgør 3% (undtagen direktionen, der ikke modtager
ferietillæg).
gaver i forbindelse med bestyrelsesarbejdet, honoreres dette særskilt til en timetakst på 410 kr.
SYGDOM
Delvise sygedage er medtalt alene med
de timer, hvor der reelt har været fravær.
Det er glædeligt at notere, at det samlede sygefravær i Merkur er faldet i 2013,
hvilket skyldes en væsentlig reduktion
af fravær pga. langtidssygdom. Det betyder, at sygefraværet i Merkur er en
smule lavere end i den finansielle sektor generelt, hvor det gennemsnitlige
sygefravær pr. medarbejder er 6,3 dage
(Finanssektorens Arbejdsgiverforenings
fraværsstatistik 2012).
Selvom omsorgsfraværet i Merkur er
bredere defineret end i finanssektoren
generelt, der alene giver mulighed for
fravær ved børns sygdom, ligger omsorgsfraværet i Merkur på niveau med
sektoren, hvor det gennemsnitlige fravær pga. børns sygdom er 0,75 dage
(Finanssektorens Arbejdsgiverforenings
fraværsstatistik 2012).
KOMPETENCEUDVIKLING
I forbindelse med den gennemførte organisationstilpasning er der kommet
ekstra fokus på at alle medarbejdere
49
50
ÅRSRAPPORT 2013
MERKUR ANDELSKASSE
SYGEFRAVÆR
2013
2012
Egen sygdom
435
523
Heraf langtidssygdom
120
250
23
65
Gennemsnitligt sygefravær pr. medarb.
5,8
6,6
Gennemsnitligt sygefravær pr. medarb. ekskl. langtidssygdom
3,9
2,6
Omsorgsfravær (herunder barn syg)
54
43
Gennemsnitligt omsorgsfravær pr. medarbejder
0,7
0,5
508
514
0
0
2013
2012
16.080
17.113
Uddannelse
447
380
Heraf anvendt til faglig uddannelse
194
183
Heraf anvendt til værdimæssig uddannelse
253
197
Uddannelsesdage pr. medarbejder (heltidsstil.)
6,0
4,8
(Antal dage)
Heraf langtidssygdom på deltid
Andet fravær
Barselsorlov (herunder fædreorlov)
Anden orlov
ANTAL ARBEJDSDAGE
(Antal dage)
Samlet antal arbejdsdage
SKAT OG AFGIFTER
(1.000 kr.)
Betalt selskabsskat af Merkurs overskud m.v.*
2013
2012
0
0
Lønsumsafgift**
4.087
3.762
Moms***
1.680
2.217
55
51
5.822
6.030
1.951
1.254
Energiafgifter, ca.
I alt betalt af Merkur
Opkrævet af Merkur hos kunderne på vegne af staten:
Pensionsskat
Pensionsskat ved ophævelse af pensionsordninger
25
8
Arbejdsmarkedsbidrag vedr. pensionsindbetalinger (arbejdsgiverordninger)
1.923
1.932
I alt skatter/afgifter opkrævet hos kunderne
3.899
3.194
* Den beregnede skat af årets skattepligtige indkomst udgør 83.400 kr. Pga. underskud i 2011 og 2012 modregnes det
skattemæssige underskud fra tidligere år i den beregnede skat for 2013.
** Den finansielle sektor betaler, sammen med ganske få andre brancher, en særlig afgift på lønsummen, dvs. for at have
mennesker ansat.
***Pengeinstitutter er i modsætning til produktions-, handels- og servicevirksomheder kun momsregistrerede på enkelte
aktivitetsområder. Det betyder, at Merkur ikke kan fratrække fuld moms af indkøb og anskaffelser – ud af ovenstående
momsbeløb har Merkur kun haft mulighed for at fratrække ca. 16.800 kr. i 2013.
ÅRSRAPPORT 2013
MERKUR ANDELSKASSE
også fremover besidder de nødvendige
kompetencer for at udfylde deres jobfunktion. Da kompleksiteten i arbejdsopgaverne for mange medarbejdere tillige er øget, har der i 2013 været et
voksende uddannelsesbehov i organisationen.
Merkurs særlige profil som værdibaseret pengeinstitut fordrer at medarbejdernes kompetenceudvikling både indeholder elementer af faglig- og
værdimæssig karakter. Begge dele er
nødvendige for, at medarbejderne kan
yde kunderne den service, som forventes. Uddannelsestilbud af faglig karakter indhentes primært eksternt, mens
størstedelen af den værdimæssige uddannelse gennemføres via interne kurser.
Udover den registrerede uddannelse, som fremgår af tabellen, tilbydes
medarbejderne kompetenceudvikling
via Finanssektorens Uddannelsescenters e-learningskurser, som alle medarbejdere har fri adgang til.
Merkur har igennem en årrække udbudt uddannelsesstillinger, hvor unge
med finansøkonom-baggrund blev an-
sat i et 2-årigt traineeforløb. I 2012 var
tre medarbejdere ansat i trainee-stillinger. To af disse trainees har afsluttet deres uddannelse i 2013. Grundet den
gennemførte organisationstilpasning
har det desværre ikke været muligt at
tilbyde disse medarbejdere fastansættelse i Merkur efter endt uddannelse.
Ved udgangen af 2013 er der således
kun én medarbejder ansat i uddannelsesstilling i Merkur (ansat i 2013).
MERKUR OG SAMFUNDET
Merkur søger gennem sin kerneforretning at bidrage til en positiv samfundsudvikling gennem udlån til sociale, miljømæssige og kulturelle projekter.
Derudover engagerer Merkur sig i
udbredelsen af viden om økologisk
økonomi og bæredygtig bankdrift. Løbende forsøger Merkur at komme i dialog med samfundets beslutningstagere,
og der bruges mange ressourcer på aktiviteter, der skaber samfundsmæssig
værdi i et bredere perspektiv end Merkurs kerneforretning.
Vi oplever en stigende interesse for
vores virksomhed, hvilket ikke kun ses
på øget kundeantal, men også ved hyppigere frekvens af henvendelser vedrørende interviews, invitationer til arrangementer, deltagelse i projekter mv.
Relevansen af henvendelserne vurderes fra gang til gang, således at ressourcerne også her anvendes bedst muligt.
I 2013 har Merkur bl.a. engageret sig
i et udvalgsarbejde nedsat af Socialministeriet, som har udmøntet sig i fem anbefalinger til forbedringer af vilkårene
for socialøkonomiske virksomheder i
Danmark. Merkur har også været projektpartner på et EU-projekt, som har
igangsat initiativer til understøttelse af
socialøkonomiske virksomheder. Endelig var Merkur i efteråret medarrangør af
et heldagsseminar med den britiske
professor Tim Jackson fra University of
Surrey. Seminaret handlede om grøn
vækst og indeholdt både et offentligt
foredrag, og en lukket debat med repræsentanter fra erhvervslivet, NGO’er
og den akademiske verden.
Udover de nævnte aktiviteter bidrager Merkur til samfundet direkte via vores skattebetaling.
MIDTFYNS FRITIDSCENTER
Midtfyns Fritidscenter ligger i hjertet af Ringe. Den overordnede idé er at være hele Midtfyns
mødested, og centret har et ønske om at være så alsidig som muligt. Stedet henvender sig
derfor til både private personer, erhverv, kultur- og idrætsforeninger, ved at tilbyde et bredt udvalg af faciliteter, såsom møde- og selskabslokaler, cafe, fitnesscenter, svømme- og idrætshal
samt overnatning med mere.
Midtfyns Fritidscenter arbejder frem imod at blive grønt certificeret efter ordningen ’Den Grønne Nøgle’. I den forbindelse har Merkur ydet klimalån til et solcelleanlæg på taget af centrets
svømmehal, som blev sat i drift i juli 2013. Pumperne til svømmehallen er altid i gang, og derfor
er 40 procent af svømmehallens energi genereret ved hjælp af solcelleanlægget.
♥ Midtfyns Fritidscenter er kunde i Merkur
51
52
ÅRSRAPPORT 2013
MERKUR ANDELSKASSE
LEDELSESPÅTEGNING
Vi har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for regnskabsåret
1. januar-31. december 2013 for Merkur,
Den Almennyttige Andelskasse.
Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed, herunder bekendtgørelse om
finansielle rapporter for kreditinstitutter
og fondsmæglerselskaber m.fl.
Det er vores opfattelse at årsregnskabet giver et retvisende billede af andelskassens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2013 samt
af resultatet af andelskassens aktiviteter
for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2013.
Ledelsesberetningen indeholder efter vor opfattelse en retvisende redegørelse for udviklingen i andelskassens
aktiviteter og økonomiske forhold, årets
resultat og andelskassens finansielle
stilling samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer,
som andelskassen står over for.
Årsrapporten indeholder et grønt
regnskab og et socialt regnskab, som
andelskassen ikke er forpligtet til at udarbejde. Vi erklærer, at det grønne og
det sociale regnskab giver et retvisende
billede indenfor rammerne af almindeligt anerkendte retningslinjer for sådanne beretninger, for så vidt som sådanne
retningslinjer findes.
Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse.
Aalborg, den 28. februar 2014
DIREKTION:
Lars Pehrson
Asbjørn Andersen
BESTYRELSE:
Morten Gunge (formand)
Jakob Brochmann Laursen
Annette Lindholt
Henrik Tølløse (næstformand)
Klaus Loehr-Petersen
Henrik Kronel
Annette Hartvig Larsen
Lene Diemer
Majken Brinch Sørensen
Foranstående årsrapport for 2013 godkendes på ordinær generalforsamling, den 12. april 2014
ÅRSRAPPORT 2013
MERKUR ANDELSKASSE
DEN UAFHÆNGIGE
REVISORS ERKLÆRINGER
Til kapitalejerne i Merkur, Den Almennyttige Andelskasse
PÅTEGNING PÅ ÅRSREGNSKABET
Vi har revideret årsregnskabet, omfattende side 54-77, for
Merkur, Den Almennyttige Andelskasse for regnskabsåret 1.
januar-31. december 2013, der omfatter resultatopgørelse, totalindkomstopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse og noter, herunder anvendt regnskabspraksis. Årsregnskabet udarbejdes efter lov om finansiel virksomhed, herunder
bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter
og fondsmæglerselskaber m.fl.
om effektiviteten af andelskassens interne kontrol. En revision omfatter endvidere vurdering af, om ledelsens valg af
regnskabspraksis er passende, om ledelsens regnskabsmæssige skøn er rimelige samt den samlede præsentation af årsregnskabet.
Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion.
Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.
LEDELSENS ANSVAR FOR ÅRSREGNSKABET
Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab,
der giver et retvisende billede i overensstemmelse med lov
om finansiel virksomhed, herunder bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber
m.fl. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol,
som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne
skyldes besvigelser eller fejl.
REVISORS ANSVAR
Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet
på grundlag af vores revision. Vi har udført revisionen i overensstemmelse med internationale standarder om revision og
yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning. Dette kræver,
at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisionen for at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsregnskabet
er uden væsentlig fejlinformation.
En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at
opnå revisionsbevis for beløb og oplysninger i årsregnskabet.
De valgte revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering,
herunder vurderingen af risici for væsentlig fejlinformation i
årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller
fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor intern kontrol,
der er relevant for andelskassens udarbejdelse og aflæggelse af et årsregnskab, der giver et retvisende billede. Formålet
hermed er at udforme revisionshandlinger, der er passende
efter omstændighederne, men ikke at udtrykke en konklusion
KONKLUSION
Det er vores opfattelse, at årsregnskabet, omfattende side
54-77, giver et retvisende billede af andelskassens aktiver,
passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2013 samt af
resultatet af andelskassens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar-31. december 2013 i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed, herunder bekendtgørelse om finansielle
rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl.
UDTALELSE OM LEDELSESBERETNINGEN
Vi har i henhold til lov om finansiel virksomhed gennemlæst
ledelsesberetningen. Vi har ikke foretaget yderligere handlinger i tillæg til den udførte revision af årsregnskabet. Det er på
denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet.
Aalborg, den 28. februar 2014
Beierholm
Statsautoriseret Revisionspartnerselskab
Per Lindholt Christensen
Statsaut. revisor
53
54
ÅRSRAPPORT 2013
REGNSKAB
MERKUR ANDELSKASSE
ÅRSRAPPORT 2013
MERKUR ANDELSKASSE
RESULTAT- OG TOTALINDKOMSTOPGØRELSE FOR 2013
(1.000. kr.)
2013
2012
Note
Renteindtægter
95.985
99.656
2
Renteudgifter
-13.348
-17.982
3
Netto renteindtægter
82.637
81.674
Udbytte af aktier m.v.
Gebyrer og provisionsindtægter
Afgivne gebyrer og provisionsudgifter
Netto rente- og gebyrindtægter
Kursreguleringer
Andre driftsindtægter
Udgifter til personale og administration
Af- og nedskrivninger på materielle aktiver
Andre driftsudgifter
Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender m.v.
Resultat af kapitalandele i associerede virksomheder
Resultat før skat
Skat
20
97
25.932
21.840
4
-1.929
-1.628
5
106.660
101.983
6.287
6.936
489
1.173
-66.857
-64.155
7
-984
-1.057
9
-7.725
-4.977
10
-34.207
-41.427
11
41
-14
3.704
-1.538
176
399
3.880
-1.139
3.880
-1.139
3.880
-1.139
Valutakursregulering andele i EUR
0
-50
Skat af totalindkomst
0
0
Anden totalindkomst efter skat
0
-50
3.880
-1.189
Årets resultat
Forslag til resultatdisponering
Overført til næste år
Totalindkomstopgørelse
Årets resultat
Anden totalindkomst:
Årets totalindkomst
6
12
55
56
ÅRSRAPPORT 2013
MERKUR ANDELSKASSE
BALANCE PR 31.12.2013
AKTIVER (1.000 kr.)
Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker
2013
2012
135.839
88.257
Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker
27.418
29.309
Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris
Note
13
1.291.968
1.157.425
14
Obligationer til dagsværdi
789.197
683.987
16
Obligationer til amortiseret kostpris
49.672
49.590
17
Aktier m.v.
37.189
52.479
18
638
597
19
12.904
0
20
20
Kapitalandele i associerede virksomheder
Grunde og bygninger
Grund og bygninger (investeringsejendom)
Grund og bygning (domicilejendomme)
Øvrige materielle aktiver
Aktuelle skatteaktiver
Udskudte skatteaktiver
Aktiver i midlertidig besiddelse
7.979
5.236
20.883
5.236
1.408
1.194
20
603
779
12
4.875
4.696
12
20.980
29.912
21
Andre aktiver
31.772
8.372
22
Periodeafgrænsningsposter
2.034
1.964
2.414.476
2.113.797
AKTIVER I ALT
ÅRSRAPPORT 2013
MERKUR ANDELSKASSE
BALANCE PR 31.12.2013
PASSIVER (1.000 kr.)
Gæld til kreditinstitutter og centralbanker
Indlån og anden gæld
Andre passiver
GÆLD I ALT
Hensættelse til pensioner og lignende forpligtelser
2013
2012
Note
105.066
41.808
23
2.032.023
1.808.256
24
32.826
32.656
2.169.915
1.882.720
110
211
0
1.349
110
1.560
Efterstillede kapitalindskud
38.565
46.586
EFTERSTILLEDE KAPITALINDSKUD
38.565
46.586
112.458
100.669
49.312
42.026
859
859
Hensættelser til tab på garantier
HENSATTE FORPLIGTELSER I ALT
25
26
EGENKAPITAL
Andelskapital
Overkurs ved emission
Opskrivningshenlæggelser
Andre reserver
Overført overskud
EGENKAPITAL I ALT
PASSIVER I ALT
4.708
4.708
38.549
34.669
205.886
182.931
2.414.476
2.113.797
IKKE-BALANCEFØRTE POSTER
Garantier
385.168
408.293
IKKE-BALANCEFØRTE POSTER I ALT
385.168
408.293
27
57
58
ÅRSRAPPORT 2013
MERKUR ANDELSKASSE
EGENKAPITALOPGØRELSE FOR 2013
(1.000 kr.)
2013
2012
100.669
102.122
A-andele konverteret
0
-10.518
Andele tegnet ved konvertering
0
6.583
Andelskapital:
Andelskapital primo
Ny indbetalt andelskapital
I alt
Andelenes kurs ved årets slutning:
11.789
2.482
112.458
100.669
164,48
161,36
42.026
36.177
Overkurs ved emission:
Overkurs ved emission, primo
Overkurs ved konvertering af A-andele
Overkurs ved nytegning
Anden totalindkomst
0
4.146
7.286
1.753
0
-50
49.312
42.026
Saldo ved årets begyndelse
859
859
I alt
859
859
Andre reserver, primo
4.708
4.708
I alt
4.708
4.708
34.669
35.808
I alt
Opskrivningshenlæggelse:
Andre reserver:
Overført overskud:
Overført overskud, primo
Årets resultat
I alt
3.880
-1.139
38.549
34.669
34.669
35.808
3.880
-1.139
Specifikation:
Overført overskud, primo
Årets resultat
Anden totalindkomst
Samlet totalindkomst
Anden totalindkomst ovf. til overkurs ved emission
Årets resultat
I alt
0
-50
3.880
-1.190
0
50
3.880
-1.140
38.549
34.669
Note
ÅRSRAPPORT 2013
MERKUR ANDELSKASSE
EGENKAPITALOPGØRELSE FOR 2013 (FORTSAT)
(1.000 kr.)
2013
2012
112.458
100.669
49.312
42.026
859
859
Egenkapitalen ved årets slutning sammensætter sig således:
Andelskapital
Overkurs ved emission
Opskrivningshenlæggelse, ejendom
Andre reserver
Overført overskud
I alt
4.708
4.708
38.549
34.669
205.886
182.931
17.937
18.087
416
-150
Andre oplysninger om reserverne
Frie reserver (tidligere A-kapital)
Andel af overført overskud ved årets begyndelse
Forholdsmæssig andel af årets resultat
Andel af andre reserver
2.353
2.353
20.706
20.290
Andel af overført overskud ved årets begyndelse
16.732
17.721
Forholdsmæssig andel af årets resultat
3.464
-989
I alt
Kursreguleringsfond (tidligere B-kapital)
Andel af andre reserver
I alt
2.355
2.355
22.551
19.087
Note
59
60
ÅRSRAPPORT 2013
MERKUR ANDELSKASSE
NOTER TIL MERKURS
REGNSKAB 2013
NOTEOVERSIGT
1.
Væsentlig anvendt regnskabspraksis og væsentlige regnskabsmæssige skøn, forudsætninger og usikkerheder
2.
Renteindtægter
3.
Renteudgifter
4.
Gebyrer og provisionsindtægter
5.
Afgivne gebyrer og provisionsudgifter
6.
Kursreguleringer
7.
Udgifter til personale og administration
8.
Øvrige administrationsudgifter (specifikation)
9.
Afskrivninger på materielle aktiver
10.
Andre driftsudgifter
11.
Nedskrivninger og hensættelser på udlån og tilgodehavender m.v.
12.
Skat
13.
Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker
14.
Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris
15.
Udlån og garantidebitorer fordelt på sektorer og brancher
16.
Obligationer til dagsværdi
17.
Obligationer til amortiseret kostpris
18.
Aktier m.v.
19.
Kapitalandele i associerede virksomheder
20.
Materielle anlægsaktiver
21.
Aktiver i midlertidig besiddelse
22.
Andre aktiver
23.
Gæld til kreditinstitutter og centralbanker
24.
Indlån og anden gæld 25.
Hensatte forpligtelser
26.
Efterstillede kapitalindskud
27.
Garantier
28.
Kapitalkrav
29.
Solvensprocent
30.
Finansielle risici og politikker og mål for styringen af finansielle risici
31.
Transaktioner med nærtstående parter i regnskabsåret
32.
Antal ansatte
33.
Hoved- og nøgletal
ÅRSRAPPORT 2013
MERKUR ANDELSKASSE
NOTE 1 VÆSENTLIG ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS OG VÆSENTLIGE REGNSKABSMÆSSIGE SKØN, FORUDSÆTNINGER OG USIKKERHEDER
Årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse
med lov om finansiel virksomhed herunder bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmægler selskaber..
Årsregnskabet præsenteres i danske kroner
og afrundes til nærmeste 1.000 kr.
Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til årsrapporten for 2012. Der er
foretaget mindre justeringer i forbindelse med
klassificering af omkostninger og specifikationer i noter. Sammenligningstallene er tilrettet i
overensstemmelse hermed. Justeringerne har
ikke påvirket resultat og egenkapital.
GENERELT OM INDREGNING OG MÅLING
Aktiver indregnes i balancen, når det som følge
af en tidligere begivenhed er sandsynligt, at
fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde andelskassen, og aktivets værdi kan måles pålideligt.
Forpligtelser indregnes i balancen, når andelskassen som følge af en tidligere begivenhed har en retlig eller faktisk forpligtelse, og
det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske
fordele vil fragå andelskassen, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt.
Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til dagsværdi. Dog måles immaterielle og materielle aktiver på tidspunktet for første indregning til kostpris. Måling efter første
indregning sker som beskrevet for hver enkelt
regnskabspost nedenfor.
Ved indregning og måling tages der hensyn
til forudsigelige risici og tab, der fremkommer,
inden årsrapporten aflægges, og som be- eller
afkræfter forhold, der eksisterede på balancedagen.
I resultatopgørelsen indregnes indtægter i
takt med, at de indtjenes, mens omkostninger
indregnes med de beløb, der vedrører regnskabsåret. Dog indregnes værdistigninger på
domicilejendomme direkte på egenkapitalen.
OMREGNING AF FREMMED VALUTA
Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved
første indregning til transaktionsdagens kurs.
På balancedagen anvendes balancedagens
kurs. Valutakursdifferencer, der opstår mellem
transaktionsdagens kurs og betalingsdagens,
henholdsvis balancedagens kurs, indregnes i
resultatopgørelsen som kursreguleringer.
RESULTATOPGØRELSEN
RENTER, GEBYRER OG PROVISIONER
Renteindtægter og renteudgifter indregnes i
resultatopgørelsen i den periode, de vedrører.
Provisioner og gebyrer, der er en integreret del
af den effektive rente for et udlån, indregnes
som en del af amortiseret kostpris og dermed
som en integreret del af udlånet under renteindtægter.
Provisioner og gebyrer, der er led i en løbende ydelse, periodiseres over løbetiden. Øvrige gebyrer indregnes i resultatopgørelsen på
transaktionsdagen.
Provisioner fra Totalkredit og DLR kan gøres til genstand for modregning for tab, som
Totalkredit og DLR måtte lide på lån, formidlet
af andelskassen og som hovedregel beliggende mellem 60% og 80% af Totalkredits vurdering og for DLRs vedkommende for det tab der
måtte være på lånet.
UDGIFTER TIL PERSONALE OG
ADMINISTRATION
Udgifter til personale omfatter løn samt sociale
omkostninger og pensioner. Omkostninger til
ydelser og goder til ansatte indregnes i takt
med de ansattes præstation af de arbejdsydelser, der giver ret til de pågældende ydelser og
goder.
Der afsættes beløb til dækning af særlige
personaleforpligtelser, f.eks. barselsorlov.
Andelskassen har indgået aftale om en
pensionsordning med hovedparten af medarbejderne. Der indbetales faste bidrag til pensionskonti i andelskassen eller til en pensionskasse. Andelskassen har ingen forpligtelse til
at indbetale yderligere bidrag, og der består ikke pensionsforpligtelser udover det nævnte.
SKAT
Årets skat, som består af årets aktuelle skat og
ændring af udskudt skat, indregnes i resultatopgørelsen med den del, der kan henføres til
årets resultat, og direkte på egenkapitalen
med den del, der kan henføres til posteringer
direkte på egenkapitalen.
Aktuelle skatteforpligtelser, henholdsvis tilgodehavende aktuel skat, indregnes i balancen
opgjort som beregnet skat af årets skattepligtige indkomst reguleret for betalt a conto skat.
Udskudt skat indregnes af alle midlertidige
forskelle mellem regnskabsmæssige og skattemæssige værdier af aktiver og forpligtelser.
Udskudte skatteaktiver, herunder skatteværdien af fremførselsberettigede skattemæssige
underskud, indregnes i balancen med den værdi, hvortil aktivet forventes at kunne realiseres,
enten ved modregning i udskudte skatteforpligtelser eller som nettoaktiver.
BALANCEN
TILGODEHAVENDER HOS KREDITINSTITUTTER OG CENTRALBANKER
Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker omfatter tilgodehavender hos andre
kreditinstitutter samt tidsindskud i centralbanker.
Regnskabsposten måles til dagsværdi.
UDLÅN OG ANDRE TILGODEHAVENDER TIL
AMORTISERET KOSTPRIS
Regnskabsposten består af udlån, hvor udbetalingen er sket direkte til låntager.
Udlån måles til amortiseret kostpris, der
sædvanligvis svarer til nominel værdi med fradrag af stiftelsesprovision og nedskrivninger til
imødegåelse af indtrådte, men endnu ikke realiserede tab.
Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender foretages såvel individuelt som gruppevist.
I vurderingen af nedskrivningerne er der taget
højde for den seneste præcisering af reglerne,
som er foretaget i bilag 10 til regnskabsbekendtgørelsen af 30. marts 2012. Nedskrivninger til tab foretages, når der er objektiv indikation for værdiforringelse. Der foreligger
objektiv indikation for værdiforringelse af et
udlån, hvis en eller flere af følgende begivenheder er indtruffet:
- Låntager er i betydelig økonomiske vanskeligheder
- Låntagers kontraktbrud, eksempelvis i form
af manglende overholdelse af betalingspligt
for afdrag og renter
- Når andelskassen yder låntager lempelser i
vilkår, som ikke ville være overvejet, hvis ikke låntager var i økonomiske vanskeligheder eller
- Det er sandsynligt, at låntager vil gå konkurs
eller blive omfattet af anden økonomisk rekonstruktion.
Nedskrivninger foretages med forskellen mel-
61
62
ÅRSRAPPORT 2013
MERKUR ANDELSKASSE
NOTE 1 (FORTSAT)
lem den regnskabsmæssige værdi af nedskrivningen og nutidsværdien af den forventede
fremtidige betaling på udlånet, herunder realisationsværdi af eventuelle sikkerheder.
Til beregningen af nutidsværdien anvendes
for fastforrentede udlån og tilgodehavender
den oprindeligt fastsatte effektive rentesats.
For variabelt forrentede udlån og tilgodehavender anvendes den aktuelle effektive rentesats på udlånet og tilgodehavendet. Nedskrivningen beregnes som forskellen mellem den
regnskabsmæssige værdi og den tilbagediskonterede værdi af de forventede fremtidige
betalinger.
Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender føres på en korrektivkonto, som modregnes under udlån. I resultatopgørelsen indregnes nedskrivninger under posten
nedskrivninger på udlån. Værdiregulering og
nettodriftsomkostninger vedrørende overtagne
aktiver føres ligeledes herunder.
OBLIGATIONER
Obligationer, der handles på aktive markeder,
måles til dagsværdi. Dagsværdien opgøres efter lukkekursen for det pågældende marked på
balancedagen.
Obligationer med begrænset daglig omsætning på aktive markeder, måles til amortiseret kostpris med udgangspunkt i dagsværdien pr. 01.07.2008. De pågældende obligationer
– som kun udgør én fondskode – kategoriseres som et ”hold-til-udløb”-aktiv, hvilket indebærer, at forskellen mellem dagsværdien pr.
01.07.2008 og indfrielseskursen ved udløb
medtages løbende i resultatopgørelsen over
perioden som en lineær værdistigning. Der
henvises til regnskabets note 17.
AKTIER M.V.
Aktier måles til dagsværdi. Unoterede aktier i
selskaber som andelskassen ejer i fællesskab
med en række andre pengeinstitutter måles til
dagsværdi opgjort efter anbefalinger fra foreningen Lokale Pengeinstitutter.
Dagsværdien for andre unoterede eller illikvide aktier tager udgangspunkt i tilgængelige
oplysninger om handler og lignende eller alternativt kapitalberegninger. Unoterede kapitalandele, hvor det ikke er muligt at opgøre en pålidelig dagsværdi, måles til kostpris.
KAPITALANDELE I ASSOCIEREDE
SELSKABER
Kapitalandele i associerede virksomheder indregnes og måles efter den indre værdis metode (equity-metoden), hvilket indebærer, at kapitalandelene måles til den forholdsmæssige
andel af virksomhedernes regnskabsmæssige
indre værdi.
I resultatopgørelsen indregnes andelskassens andel af virksomhedernes resultat efter
skat.
MATERIELLE ANLÆGSAKTIVER
Materielle anlægsaktiver måles ved første indregning til kostpris. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen, omkostninger direkte knyttet til
anskaffelsen samt omkostninger til klargøring
af aktivet indtil det tidspunkt, hvor aktivet er
klar til at blive taget i brug.
Investeringsejendomme
Investeringsejendomme er ejendomme, som
besiddes for at opnå lejeindtægter og/eller kapitalgevinster.
Investeringsejendomme måles efter første
indregning til dagsværdi i overensstemmelse
med principperne i bilag 9 til regnskabsbekendtgørelsen. Ændringer i dagsværdi på investeringsejendomme indregnes i resultatopgørelsen.
Domicilejendomme
Domicilejendomme måles efter første indregning til omvurderet værdi. Omvurdering foretages så hyppigt, at der ikke forekommer væsentlige forskelle til dagsværdien. Eksterne
eksperter er involveret i målingen af domicilejendomme. Andelskassens ejendomme er senest vurderet i 2013.
Væsentlige stigninger i domicilejendommens omvurderede værdi indregnes under opskrivningshenlæggelser under egenkapitalen.
Væsentlige fald i værdien indregnes i resultatopgørelsen, med mindre der er tale om tilbageførsel af tidligere foretagne opskrivninger.
Afskrivninger foretages på baggrund af den
opskrevne værdi. Domicilejendomme afskrives
over en periode på 50 år.
Øvrige materielle aktiver
Øvrige materielle aktiver måles til kostpris med
fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger.
Der foretages lineære afskrivninger baseret på
følgende vurdering af de øvrige aktivers forventede brugstider:
IT-udstyr og maskiner
Inventar
Indretning af lejede lokaler
Klimaanlæg
Vindmøller
3 år
3 år
5 år
10 år
25 år
AKTIVER I MIDLERTIDIG BESIDDELSE
Aktiver i midlertidig besiddelse omfatter materielle aktiver overtaget i forbindelse med nødlidende engagementer. Aktiverne måles til det
laveste beløb af den regnskabsmæssige værdi
eller dagsværdi med fradrag af omkostninger
ved salg.
Aktiverne er kun midlertidigt i andelskassens besiddelse. Aktiver og dertil knyttede forpligtelser udskilles i særskilte linjer i balancen.
Eventuel værdiregulering af aktiver i midlertidig besiddelse indregnes i resultatopgørelsen under nedskrivninger på udlån og tilgodehavender.
PERIODEAFGRÆNSNINGSPOSTER
Periodeafgrænsningsposter indregnet under
aktiver omfatter afholdte omkostninger, der
vedrører efterfølgende regnskabsår. Periodeafgrænsningsposter måles til kostpris.
HENSATTE FORPLIGTELSER
Forpligtelser og garantier, der er uvisse med
hensyn til størrelse eller tidspunkt for afvikling,
indregnes som hensatte forpligtelser, når det
er sandsynligt, at forpligtelsen vil medføre et
træk på andelskassens økonomiske ressourcer, og forpligtelsen kan måles pålideligt. Forpligtelsen opgøres til nutidsværdien af de omkostninger, som er nødvendige for at indfri
forpligtelsen.
VÆSENTLIGE REGNSKABSMÆSSIGE SKØN,
FORUDSÆTNINGER OG USIKKERHEDER
Årsregnskabet udarbejdes ud fra visse særlige
forudsætninger, der medfører brug af regnskabsmæssige skøn. Disse skøn foretages af
ledelsen i overensstemmelse med regnskabspraksis og på baggrund af historiske erfaringer
samt forudsætninger, som ledelsen anser som
forsvarlige og realistiske. Forudsætningerne
kan være ufuldstændige og uventede fremtidi-
ÅRSRAPPORT 2013
MERKUR ANDELSKASSE
NOTE 1 (FORTSAT)
ge begivenheder eller omstændigheder kan
opstå, ligesom andre vil kunne komme frem til
andre skøn. De områder, som indebærer en
højere grad af vurdering eller kompleksitet, eller områder, hvor antagelser og skøn er væsentlige for regnskabet, er angivet nedenfor.
Ved udarbejdelsen af årsregnskabet foretager ledelsen en række regnskabsmæssige vurderinger, der danner grundlag for præsentation, indregning og måling af andelskassens
aktiver og forpligtelser. Årsregnskabet er aflagt
efter princip om going concern ud fra den nuværende gældende praksis og fortolkning af
reglerne for danske pengeinstitutter. De væsentligste skøn, som ledelsen foretager i forbindelse med indregning og måling af disse
aktiver og forpligtelser, og den væsentlige
skønsmæssige usikkerhed forbundet med udarbejdelsen af årsrapporten for 2013, er de
samme som ved udarbejdelsen af årsrapporten
for 2012:
- Måling af udlån
- Måling af investeringsejendomme og domicilejendomme
- Måling af udskudte skatteaktiver
- Måling af midlertidige overtagne aktiver
- Institutspecifikke forhold
MÅLING AF UDLÅN
Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender er
foretaget i overensstemmelse med regnskabspraksis, og er baseret på en række forudsætninger. Såfremt disse forudsætninger ændres,
kan regnskabsaflæggelsen blive påvirket, og
påvirkningen kan være væsentlig. Ændringer
kan forekomme ved en ændring i praksis fra
myndighedernes side, ligesom ændrede principper fra ledelsen – såsom f.eks. tidshorisonten – ændres.
Som følge af de nuværende og seneste års
konjunkturusikkerheder er værdiansættelsen
af sikkerheder i andelskassens engagementer
forsat forbundet med usikkerhed, og sikkerhederne i erhvervsejendomme i høj grad påvirket
af de aktuelle skøn over afkast i ejendomsmarkedet.
Nedskrivningerne er opgjort i overensstemmelse med regnskabsbekendtgørelsen bilag 10
og vurderede sikkerhedsværdier. Værdierne er
i nogle tilfælde fastlagt i et illikvidt marked,
hvor kendskab til reelle handels- og belånings-
værdier er meget sparsom.
En afgørende faktor for nedskrivninger på
landbrugsengagementer er værdien af landbrugsjorden. I de foretagne nedskrivningsberegninger for landbrugsengagementer, hvor
der er vurderet at være en objektiv indikation
for værdiforringelse, er der maksimalt anvendt
en hektar pris svarende til de priser som
Finans­tilsynet har meddelt for området.
For private kunder er der usikkerhed forbundet med opgørelse af nedskrivninger. Da
det for en del af kunderne kan konstateres, at
selvom de på nuværende tidspunkt kan betale
ydelserne på lånene, så vil yderligere krav til
afdrag eller rente presse betalingsevnen. Hertil
kommer, risikoen for at en række boligejere ikke vil kunne afhænde deres bolig uden tab.
For udlån og tilgodehavender, der ikke er
individuelt nedskrevet, foretages en gruppevis
vurdering af, om der for gruppen er indtruffet
objektiv indikation for værdiforringelse.
Den gruppevise vurdering foretages på
grupper af udlån og tilgodehavender, der har
ensartede karakteristika med hensyn til kreditrisiko. Der opereres med 2 grupper for­delt på
én gruppe af privatkunder og én gruppe af erhvervskunder.
Den gruppevise vurdering foretages ved en
segmenteringsmodel, som er udviklet af foreningen Lokale Pengeinstitutter, der forestår
den løbende vedligeholdelse og udvikling heraf. Segmenteringsmodellen fastlægger sammenhængen i de enkelte grupper mel­lem konstaterede tab og et antal signifikante
forklarende makroøkonomiske variable via en
lineær regressionsanalyse. Blandt de forklarende makroøkonomiske variable indgår arbejdsløshed, boligpriser, rente, antal konkurser/
tvangs­auktioner m.fl.
Den makroøkonomiske segmenteringsmodel er i udgangspunktet beregnet på baggrund
af tabsdata for hele pengeinstitutsektoren. Andelskassen har derfor vurderet om modelestimaterne skal tilpasses kreditrisikoen for egen
udlånsportefølje.
Andelskassen har vurderet, at modellens
estimater passer på vores egne forhold.
Modellens estimater danner baggrund for
beregningen af de gruppevise nedskrivninger.
For hver gruppe af udlån og tilgodehavender
fremkommer et estimat, som udtrykker den
procentuelle værdiforringelse, som knytter sig
til en given gruppe af udlån og tilgodehavender på balancedagen. Ved at sammenligne
med det enkelte udlåns oprindelige tabsrisiko
og udlånets tabsrisiko primo den aktuelle regnskabsperiode fremkommer det enkelte udlåns
bidrag til den gruppevise nedskrivning. Nedskrivningen beregnes som forskellen mellem
den regnskabsmæssige værdi og den tilbagediskonterede værdi af de forventede fremtidige betalinger.
MÅLING AF INVESTERINGSOG DOMICILEJENDOMME
Investeringsejendomme og domicilejendomme, hvor der er væsentlig skøn forbundet med
fastlæggelsen af et forrentningskrav til afhændelse indenfor en 6 måneders periode med
salgsbestræbelser.
MÅLING AF UDSKUDTE SKATTEAKTIVER
Udskudte skatteaktiver indregnes for alle uudnyttede skattemæssige underskud, i den udstrækning det anses for sandsynligt, at der inden for en overskuelig årrække realiseres
skattemæssige overskud, hvori underskuddene kan modregnes. Andelskassen forventer
med budgettet for 2014 at kunne bruge hele
det oparbejdede skattemæssige underskud.
Pr. 31.12.2013 har andelskassen vurderet, at
den del af det udskudte skatteaktiv på 4.875 t.
kr. der vedrører skattemæssigt underskud på
3.459 t.kr. vil kunne realiseres i 2014.
MÅLING AF MIDLERTIDIGE OVERTAGNE
AKTIVER
Midlertidige overtagne aktiver, hvor der væsentlige skøn forbundet med fastlæggelsen af
salgsværdien og tidspunktet for salg af de
overtagne aktiver.
INSTITUTSPECIFIKKE FORHOLD
Måling af unoterede aktier og visse obligationer
Målingen af unoterede aktier og visse obligationer er kun i mindre grad baseret på observerbare markedsdata. Hertil kommer, at der for en
række unoterede aktier ikke har været omsætning heri i en årrække. Måling af unoterede aktier og obligationer er der opgjort til skønnet
markedsværdi og er således behæftet med
usikkerhed.
63
64
ÅRSRAPPORT 2013
(1.000 kr.)
NOTE 2
MERKUR ANDELSKASSE
2013
2012
RENTEINDTÆGTER
Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker
105
613
Udlån og andre tilgodehavender
87.716
87.523
Obligationer
7.978
11.421
Øvrige renteindtægter
186
99
95.985
99.656
0
0
Kreditinstitutter og centralbanker
2.170
1.965
Indlån og anden gæld
9.570
13.894
Efterstillede kapitalindskud
1.606
2.111
I alt
Heraf udgør indtægter af ægte købs- og tilbagesalgsforretninger
F.s.v. angår renterindtægter fra udlån består en vis opdeling på geografiske markeder,
idet andelskassen udover Danmark har renteindtægter fra Finland, Tyskland og Norge.
Indtægterne er ubetydelige i forhold til andelskassens samlede virksomhed, og omfanget af de udenlandske aktiviteter er beskrevet i ledelsesberetningen.
NOTE 3
RENTEUDGIFTER
Øvrige renteudgifter
2
12
13.348
17.982
0
0
Værdipapirhandel og depoter
1.656
1.255
Betalingsformidling
5.059
4.123
4.113
3.217
Garantiprovision
8.316
6.728
Øvrige gebyrer og provisioner
6.788
6.517
25.932
21.840
Vurderingshonorarer, eksterne vurderingsmænd
297
210
Interbankgebyrer
500
462
Internationale gebyrer, Visa og Mastercard
704
680
Pensionssystem, Letpension
218
254
Afgivet garantiprovision
210
22
1.929
1.628
I alt
Heraf udgør renteudgifter af ægte salgs- og tilbagekøbsforretninger
NOTE 4
GEBYRER OG PROVISIONSINDTÆGTER
Lånesagsgebyrer
I alt
NOTE 5
AFGIVNE GEBYRER OG PROVISIONSUDGIFTER
I alt
NOTE 6
KURSREGULERINGER
Obligationer
Aktier og kapitalandele
Valuta
I alt
NOTE 7
929
4.819
4.710
1.646
648
471
6.287
6.936
UDGIFTER TIL PERSONALE OG ADMINISTRATION
Lønninger og vederlag til bestyrelse, direktion og repræsentantskab:
Lønninger og vederlag til bestyrelse
907
898
Lønninger og vederlag til direktion
1.495
1.449
2.402
2.347
I alt
ÅRSRAPPORT 2013
MERKUR ANDELSKASSE
(1.000 kr.)
NOTE 7
2013
2012
Lønninger
33.078
31.394
Pensioner
3.800
3.656
Udgifter til social sikring (lønsumsafgift m.v.)
4.500
4.133
41.378
39.183
UDGIFTER TIL PERSONALE OG ADMINISTRATION (FORTSAT)
Personaleudgifter:
I alt
Øvrige administrationsudgifter (note 8)
23.077
22.625
66.857
64.155
Morten Gunge, bestyrelsesformand
197
197
Henrik Tølløse, næstformand *
103
118
Jacob Brochmann Laursen*
135
102
Klaus Loehr-Petersen
76
76
Lene Diemer
80
47
Annette Hartvig Larsen (indtrådt april 2013)
51
0
Finn Madsen (udtrådt april 2013)
38
98
0
32
Annette Lindholt*
76
76
Henrik Kronel
76
76
I alt
I de samlede personaleudgifter indgår udbetalt honorar for andre tjenesteydelser til bestyrelsesmedlemmer med t.kr. 42
Andelskassen anvender ikke incitamentsaflønning eller resultatafhængig aflønning i nogen form. Hverken for direktion, bestyrelse eller medarbejdere.
Andelskassen har ikke påtaget sig pensionsforpligtelser overfor ledelsen udover den
pension der følger de normale ansættelsesvilkår for medarbejderne i Merkur.
Specifikation af lønninger og honorarer til bestyrelse og direktion
Bestyrelsen:
Peer Jøker (udtrådt april 2012)
Medarbejdervalgte:
Majken Brinch Sørensen
* =udgør bestyrelsens revisionsudvalg
76
76
908
898
685
645
Bestyrelsens vederlag indeholder ikke variable dele.
Direktionen:
Lars Pehrson, Adm. direktør
Fast løn incl. fri telefon og forsikringer
Variabel løn
Pension
0
0
78
73
685
678
Asbjørn Andersen, direktør
Fast løn incl. fri telefon og forsikringer
Variabel løn
Pension
Samlet løn, pension, telefon og forsikringer direktion
0
0
78
77
1.526
1.473
4.145
3.541
7
6
Væsentlige risikotagere:
Fast løn incl. pension, fri telefon og forsikringer
Antal ansatte med indflydelse på risikoprofilen:
65
66
ÅRSRAPPORT 2013
(1.000 kr.)
NOTE 8
MERKUR ANDELSKASSE
2013
2012
10.415
9.732
ØVRIGE ADMINISTRATIONSUDGIFTER
Edb-udgifter, BEC
Andre Edb-udgifter og IP telefoni
320
253
Kontorartikler og blanketter m.v.
1.015
1.147
Telefon og telefax
99
110
Porto
483
360
Rejser m.v.
661
599
Repræsentation
20
13
378
350
Kørsel m.v.
Andre personaleudgifter
Kurser og uddannelse
Husleje m.v.
562
706
1.531
1.674
2.426
2.282
Vedligeholdelse lokaler, service m.v.
346
237
Servicekontrakt, edb-udstyr
308
333
Forsikringer
305
269
Faglige kontingenter m.v.
504
497
Bladet Pengevirke
554
636
2.223
2.485
Markedsføring og brochurer
Repræsentationskontor, Tyskland
57
56
Omkostninger vedr. aktiviteter i Finland
204
224
Revision*
593
530
22
66
9
20
Advokatomkostninger
Co2 neutralisering
Andet inkl. momsregulering
I alt
42
46
23.077
22.625
* Honorar til den generalforsamlingsvalgte revision:
Lovpligtig revision af årsregnskabet
498
490
Andre erklæringsopgaver med sikkerhed
41
40
Skatterådgivning
5
0
49
0
593
530
Andre ydelser
Samlet honorar til den generalforsamlingsvalgte revisionsvirksomhed, der udfører
den lovpligtige revision
NOTE 9
AFSKRIVNINGER PÅ MATERIELLE ANLÆGSAKTIVER
Domicilejendomme
153
117
Driftsmidler
610
673
Indretning af lejede lokaler
203
249
Andele i vindmøllelaug
I alt
NOTE 10
18
18
984
1.057
ANDRE DRIFTSUDGIFTER
Diverse gebyrer
803
686
NETS gebyrer
1.060
947
Dankort gebyrer
1.535
1.097
Udgifter vedr. egen fondsbeholdning
34
89
Bidrag til indskydergarantifonden
4.293
2.158
I alt
7.725
4.977
ÅRSRAPPORT 2013
MERKUR ANDELSKASSE
(1.000 kr.)
NOTE 11
2013
2012
NEDSKRIVNINGER OG HENSÆTTELSER
Individuelle nedskrivninger
Akkumulerede nedskrivninger primo året
36.747
41.651
Nedskrivninger og hensættelser i årets løb
27.111
29.360
Tilbageførsel af nedskrivninger foretaget i tidligere regnskabår
-5.108
-1.962
Endelig tabt/afskrevet tidligere nedskrevet
-10.468
-32.302
Akkumulerede individuelle nedskrivninger ultimo året
48.282
36.747
Akkumulerede nedskrivninger primo året
2.540
2.199
Nedskrivninger i årets løb
1.022
341
3.562
2.540
Samlede ændringer i nedskrivninger i årets løb
12.557
-4.564
Årets tab, tidligere nedskrevet
10.468
32.302
9.136
15.096
-221
-999
Årets værdiregulering overtagne ejendomme
2.250
450
Omkostninger, aktiver i midlertidig besiddelse
1.497
343
Gruppevise nedskrivninger
Akkumulerede gruppevise nedskrivninger ultimo året
Årets samlede tab og nedskrivninger
Endelig tabt, ikke tidligere nedskrevet
Indgået på tidligere afskrevne fordringer
Rentekorrektion (renter af nedskrivningskontoen)
-1.480
-1.201
34.207
41.427
I procent af udlån og garantier
3,0
2,5
Årets tab og nedskrivninger i procent af udlån og garantier
1,8
2,6
31.874
19.478
1,8
1,2
Udlån og tilgodehavender med objektiv indikation for værdiforringelse, før nedskrivning
100.681
74.206
Udlån og tilgodehavender med objektiv indikation for værdiforringelse, efter nedskrivning
52.399
36.204
Årets samlede tab og nedskrivninger
Akkumuleret nedskrivningsprocent
Rentenulstillede lån som følge af låntagers økonomiske problemer
I procent af udlån og garantier
Yderligere oplysninger om udlån, der ikke er fuldt nedskrevne
67
68
ÅRSRAPPORT 2013
(1.000 kr.)
NOTE 12
MERKUR ANDELSKASSE
2013
2012
0
0
SKAT
Årets aktuelle skat
Ændring i udskudt skat som følge af ændret skatteprocent
-171
0
Regulering af udskudt skat
351
398
-4
1
I alt
Regulering af skat tidligere år
176
399
Effektiv skatteprocent af årets resultat udgør
4,8
25,9
Regnskabsmæssigt resultat før skat
3.704
-1.538
Beregnet skat heraf ved skatteprocent på 25
926
-384
Ændringer i udskudt skat som følge af ændret skatteprocent
-171
0
3
-1
Skattemæssig værdi af ikke-fradragsberettigede omkostninger og ikke skattepligtige indtægter
Andel af resultat i associeret virksomhed
Skatteværdi af ikke-skattepligtige indtægter
Øvrige skattemæssige reguleringer
Regulering vedrørende tidligere år
Skat af årets resultat
-10
3
-1.175
0
607
12
-4
1
176
399
98
206
Udskudte skatteaktiver
Materielle anlægsaktiver
Periodiseringer
1.221
824
Medarbejderforpligtelser
26
53
Øvrige
71
0
Skattemæssige underskud til fremførsel
3.459
3.613
I alt udskudte skatteaktiver
4.875
4.696
Tilgodehavende skat
Beregnet skat af årets resultat
Betalt a’conto skat
Betalt udbytteskat
I alt
NOTE 13
0
0
600
772
3
7
603
779
25.202
27.038
TILGODEHAVENDER HOS KREDITINSTITUTTER OG CENTRALBANKER
Fordelt efter restløbetid
Anfordringstilgodehavender
Over 1 år til og med 5 år
I alt
2.216
2.271
27.418
29.309
Fordelt efter art
NOTE 14
Tilgodehavender hos kreditinstitutter
27.418
29.309
I alt
27.418
29.309
På anfordring
196.133
173.905
Til og med 3 måneder
50.279
54.712
Over 3 måneder til og med 1 år
87.670
96.812
Over 1 år til og med 5 år
296.301
240.045
Over 5 år
661.585
591.951
1.291.968
1.157.425
UDLÅN OG ANDRE TILGODEHAVENDER TIL AMORTISERET KOSTPRIS
Fordelt efter restløbetid
I alt
Restløbetid er beregnet ud fra forud fastlagte kriterier, der bl.a. medfører, at kasse­
kreditter uden fast genforhandlingsdato opfattes som anfordringstilgodehavender.
ÅRSRAPPORT 2013
MERKUR ANDELSKASSE
(1.000 kr.)
NOTE 15
2013
2012
0,0
0,0
2.1 Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri
7,9
8,4
2.2 Industri og råstofindvinding
4,9
4,4
2.3 Energiforsyning
1,3
0,9
UDLÅN OG GARANTIDEBITORER
Fordelt på sektor og brancher
Udlån + garanti debitorer i procent ultimo året
1. Offentlige myndigheder
2. Erhverv
2.4 Bygge- og anlæg
1,1
1,3
2.5 Handel
2,7
3,1
2.6 Transport, hoteller og restauranter
1,8
1,8
2.7 Information og kommunikation
1,7
1,9
2.8 Finansiering og forsikring
2,2
2,7
2.9 Fast ejendom
8,8
9,1
2.10 Øvrige erhverv
20,8
17,4
2.10 Skoler og børnehaver
17,0
19,2
I alt erhverv
70,2
70,2
3. Private
29,8
29,8
100,0
100,0
Realkreditobligationer
789.197
683.987
I alt
789.197
683.987
35.000
169.143
1-3 I alt
Afgrænsningen mellem erhverv og privat er anderledes end i andelskassens egen og
mere retvisende statistik, der er indeholdt i ledelsesberetningen.
NOTE 16
OBLIGATIONER TIL DAGSVÆRDI
Heraf udløber i næste regnskabsår
Obligationerne er værdiansat til markedsværdi (børskurs 31.12.2013).
Der er oprettet et depot, der er forberedt for pantsætning til Nationalbanken til sikkerhed
for eventuelle lån. Dette depot indeholder obligationer for nom. t.kr. 155.845.
Træk på Nationalbanken 31.12.2013 (clearingsmellemværende note 23) dækkes af af
sikkerhedsstillelse og kontant indestående
NOTE 17
OBLIGATIONER TIL AMORTISERET KOSTPRIS
Skibskreditobligationer 2018
49.672
49.590
I alt
49.672
49.590
Obligationerne opgjort til markedsværdi (børskurs)
49.900
48.498
Renteindtægter fra beholdningen, indregnet i resultatopgørelsen
254
528
Kursreguleringer fra beholdningen, indregnet i resultatopgørelsen
82
82
I alt indregnet i resultatopgørelsen
336
610
Effekt på resultatopgørelsen såfremt omklassificering ikke var blevet foretaget i 2008.
228
-1.092
På baggrund af en betydelig forvridning i prisfastsættelsen af ovenstående obligationer
har Andelskassen pr. 1.7.2008 omklasseficeret obligationer med en nominel værdi på t.kr.
50.000 og en dagsværdi (børsværdi) på t.kr. 49.225 fra obligationsbeholdningen til
”hold til udløb” aktiver.
På omklassifikationstidspunktet udgjorde den gennemsnitlige effektive rente på porteføljen 5,59% og de skønnede betalingsstrømme t.kr. 2.795 pr. år til udløb i 2018. Den
nominelle rentesats er 1.1.2014 ændret til 0,4925% for 1. halvår 2014 - med deraf følgende ændring i den beregnede effektive forrentning.
69
70
ÅRSRAPPORT 2013
MERKUR ANDELSKASSE
(1000 kr.)
NOTE 18
2013
2012
AKTIER M.V.
Kapitalandele
Andre aktier
Øvrige kapitalandele
I alt
31.738
29.576
5.451
22.903
37.189
52.479
Specifikation af beholdningen af aktier m.v.
VP A/S
11
11
De Mindre Pengeinstitutters Dataformidling A.m.b.A
0
20.579
28.585
27.093
740
732
39
258
DLR Kredit A/S
Let-P Holding A/S
Bankernes Kontantservice A/S
Nets Holding A/S
Merkur Udviklingslån A/S
Folkesparekassen
Bankernes edb Central a.m.b.a
Triodosbank, Holland
GLS Gemeinschaftsbank, Bochum, Tyskland
Trion Geldberatungsgenossenschaft, Tyskland
Freie Gemeinschaftsbank, Schweiz
SEFEA - Societá Europea Finanza Etica ed Alternativa, Italien
165
129
1.025
935
327
327
3.299
0
356
347
39
39
1
1
24
25
298
298
Shared Interest Society Ltd., England
18
18
Oikocredit, Holland
25
25
28
28
Solidarité Internationale,
pour le Développement & l'Investissement, Frankrig
Banca Etica, Italien
Cultura Sparebank, Norge
Ekobanken, Sverige
I alt
NOTE 19
746
0
1.146
1.316
317
318
37.189
52.479
559
559
KAPITALANDELE I ASSOCIEREDE VIRKSOMHEDER
Plasticueros ApS
Ejerandel %
Egenkapital
37,5
200.000 EUR
Kapitalandele til anskaffelssum
Kursregulering, overkurs og valtuakurs
51
51
Opskrevet med andel af resultat
28
-13
638
597
Regnskabsmæssig værdi ultimo
Væsentlige vilkår:
Mellemværende (lån i EUR) med selskabet er ydet på andelskassens normale vilkår.
Selskabet har hjemsted i Lyngby og har som aktivitet at eje et solcelleanlæg i Spanien.
Anlægget blev idriftsat medio 2010, hvor anlægget gav et mindre underskud. I årene
2011-2013 har anlægget genereret et overskud. Opskrivning ovenfor er Merkurs andel
af summen af resultatet for perioden 2010-2013.
ÅRSRAPPORT 2013
MERKUR ANDELSKASSE
(1000 kr.)
NOTE 20
2013
2012
Investeringsejendom
Dagsværdi primo
Tilgang i årets løb
0
12.904
0
0
Dagsværdi ultimo
12.904
0
Omvurderet værdi ved seneste regnskabsårs afslutning
5.877
5.877
Tilgang i årets løb
2.896
0
Omvurderet værdi før afskrivninger
8.773
5.877
Afskrivninger primo
641
524
Årets afskrivninger
153
117
Afskrivninger ultimo
794
641
7.979
5.236
20.883
5.236
GRUNDE OG BYGNINGER
Domicilejendomme
Omvurderet værdi ultimo
Ejendomsinteresser i alt
NOTE 20
Seneste offentlige ejendomsværdi, domicilejendomme
8.750
4.450
Ekstern vurdering af domicilejendomme
Ekstern vurdering foretages hvert 3. år og blev senest foretaget i december 2013. Ny
lejlighed anskaffet december 2013 er ikke eksternt vurderet, men optaget til anskaf.sum.
8.127
5.250
Kostpris primo
8.779
8.337
Tilgang i årets løb
1.044
441
9.823
8.778
Afskrivninger primo
7.584
6.644
Årets afskrivninger
831
940
Afskrivninger ultimo
8.415
7.584
Bogført værdi ultimo
1.408
1.194
20.980
29.912
6.497
3.465
ØVRIGE MATERIELLE AKTIVER
Den samlede kostpris, ultimo
NOTE 21
AKTIVER I MIDLERTIDIG BESIDDELSE
Aktiver overtaget ved afvikling af engagementer og som søges afhændet
NOTE 22
ANDRE AKTIVER
Diverse tilgodehavender
Huslejedepositum samt depositum hos Edb central
Tilgodehavende renter
I alt
NOTE 23
22.020
419
3.255
4.488
31.772
8.372
86.777
19.675
GÆLD TIL KREDITINSTITUTTER OG CENTRALBANKER
Fordelt efter restløbetid
På anfordring
Over 1 år til og med 5 år
Over 5 år
I alt
0
7.834
18.289
14.299
105.066
41.808
Fordelt efter art
Gæld til centralbanker
56.125
0
Gæld til kreditinstitutter
48.941
41.808
105.066
41.808
I alt
71
72
ÅRSRAPPORT 2013
MERKUR ANDELSKASSE
(1000 kr.)
NOTE 24
2013
2012
1.523.167
1.263.685
INDLÅN OG ANDEN GÆLD
Fordelt efter restløbetid
På anfordring
Indlån med opsigelsesvarsel:
Til og med 3 måneder
65.377
76.021
Over 3 måneder og til og med 1 år
105.592
94.272
Over 1 år og til og med 5 år
105.739
121.642
Over 5 år
232.148
252.636
2.032.023
1.808.256
1.443.548
1.187.448
I alt
Fordelt efter indlånstyper
På anfordring
Med opsigelsesvarsel
133.432
116.687
Tidsindskud
116.281
138.273
Særlige indlånsformer
I alt
NOTE 25
365.848
1.808.256
HENSATTE FORPLIGTELSER
Garantier
NOTE 26
338.762
2.032.023
0
1.349
Hensættelse til pensioner og lignende forpligtelser
110
211
I alt
110
1.560
38.565
37.586
EFTERSTILLEDE KAPITALINDSKUD
Supplerende kapital
Hybrid kernekapital
I alt
Efterstillede kapitalindskud anvendt til opgørelse af basiskapital
Renter
Supplerende kapital
Der er i årets løb ikke ekstraordinært indfriet supplerende kapitalindskud. Omkostninger ved optagelse eller indfrielse af supplerende kapitalindskud udgør kr. 0.
Supplerende kapitalindskud, der udgør mere end 10% af det samlede kapitalindskud,
kan specificeres således:
Størrelse i t.kr.
rentesats*
forfald
7.460
valuta
EUR
2,538
31/1 2017
7.460
EUR
3,529
30/6 2018
7.460
EUR
5,041
5/10 2020
7.460
EUR
5,318
30/4 2020
* rentesatsen på de nævnte kapitalindskud er variabel med fastrenteperioder af varierende længde - den oplyste rentesats er pr. 31.12.2013. Der findes ikke specielle betingelser f.s.v. angår hurtigere tilbagebetaling eller andre vilkår for ovenstående efterstillede kapitalindskud. Kapitalindskuddene er amortisable.
Hybrid kernekapital
Den hybride kernekapital blev konverteret til andelskapital i januar 2013. Konverteringen til andelskapital var en del af aftalen der blev indgået ved tegningen af den hybride
kernekapital.
0
9.000
38.565
46.586
36.732
42.186
1.990
2.111
ÅRSRAPPORT 2013
MERKUR ANDELSKASSE
(1000 kr.)
NOTE 27
2013
2012
Finansgarantier
115.033
124.040
Tabsgarantier for realkreditudlån
233.174
234.164
36.747
49.901
GARANTIER
Tinglysnings- og konverteringsgarantier
Øvrige garantier
I alt
NOTE 28
213
188
385.167
408.293
127.477
117.011
KAPITALKRAV
Kapitalkrav i medfør af §124, stk. 2 i lov om finansiel virksomhed
Opgørelse af basiskapital
Egenkapital ultimo
205.886
182.931
Fradrag, udskudte aktiverede skatteaktiver
-4.875
-4.696
Ansvarlig lånekapital med fradrag for løbetid under 3 år
36.732
33.186
0
9.000
Hybrid kernekapital
Fradrag for kapitalandele i andre kreditinstitutter
Basiskapital ultimo
NOTE 29
-7.765
-7.422
229.978
212.999
200.151
177.377
0
9.000
SOLVENSPROCENT (MINIMUMSKRAV 8 %)
Kernekapital før fradrag
Medregnet hybrid kernekapital
Fradrag i kernekapital
Fradrag i basiskapital incl. opskrivningshenlæggelse
-3.882
-3.711
196.269
182.666
-3.023
-2.853
Medregnet supplerende kapital
36.732
33.186
Basiskapital efter fradrag i alt
229.978
212.999
Vægtede aktiver og ikke balanceførte poster
1.281.900
1.187.817
Vægtede poster med operationel risiko
176.473
151.553
Vægtede poster med markedsrisiko
135.088
123.266
1.593.461
1.462.636
Vægtede poster i alt
Solvensprocent
14,4
14,6
Kernekapital efter fradrag i procent af vægtede poster
12,3
12,5
73
74
ÅRSRAPPORT 2013
MERKUR ANDELSKASSE
(1000 kr.)
NOTE 30
FINANCIELLE RISICI OG POLITIKKER OG MÅL FOR STYRINGEN AF FINANSIELLE RISICI
Risikostyring
Merkur er eksponeret overfor forskellige typer af risici. Formålet med andelskassens politikker for risikostyring er at minimere de
tab, der kan opstå som følge af bl.a. uforudsigelig udvikling på de finansielle markeder eller i de udlånsområder, hvor Merkur er aktiv. Merkur udvikler løbende sine værktøjer til identifikation og styring af de risici, som til dagligt påvirker andelskassen. Bestyrelsen
fastlægger de overordnede rammer og principper for risiko- og kapitalstyring og modtager løbende rapportering om udviklingen i risici og udnyttelse af de tildelte risikorammer. Den daglige styring af risici fortages af direktionen og andre ledende medarbejdere.
Kreditrisiko
De væsentligste risici i andelskassen er i sagens natur kreditrisiko. Andelskassens risikostyringspolitikker er derfor tilrettelagt med
henblik på at sikre, at transaktioner med kunder og kreditinstitutter til stadighed ligger inden for de af bestyrelsen vedtagne rammer
og forventet sikkerhed. Der er endvidere vedtaget politikker, der begrænser eksponeringen i forhold til ethvert kreditinstitut, som andelskassen har forretninger med.
Andelskassen følger løbende alle udlån og garantier.
Andelskassen klassificerer kunderne i 7 kreditbonitetsgrupper. Denne klassifikation ajourføres løbende med informationer og data
omkring kunderne, således vi har et ajourført billede af kundernes kreditværdighed. Klassifikationen er kompatibel med Finanstilsynets klassifikation.
Fordelingen på risikoklasserne i procent :
Bonitetsgruppe
2013
2012
8,1
7,4
2 - Svage
0,1
3,0
3 - OBS kunder
6,1
4,3
4 - Gode kunder under middel
18,3
17,3
5 - Gode kunder
47,2
48,5
6 - Gode kunder over middel
14,8
13,3
4,4
3,8
1 - OIV
7 - Solide kunder
Ej fordelt*
I alt
1,0
2,4
100,0
100,0
*Bonitetskoden indlægges på engagementer der er større end 10 t.kr.
Klassifikationen af kunderne gennemføres løbende ved genforhandling af engagement eller ved at der observeres hændelser på
kunden, der kan være overtræk/restancer og registreringer fra RKI. Klassifikationsmodellen har kørt siden 2. halvår af 2012, og der
følges løbende op i forhold til klassifikation af kunderne.
Beskrivelse af sikkerhed
I henhold til Merkurs kreditpolitik søges udlånet dækket af med sikkerhedsstillelse, hvilket som hovedregel sker ved pant i fast ejendom, løsøre og/eller fordringer. Herudover tages der eventuelt sikkerhed i selskabers aktier/anparter, tilbagetrædelseserklæring
samt kaution.
Markedsrisiko
Andelskassens markedsrisiko styres via fastsatte limits for en række af risikomål. Opgørelse og overvågning sker på daglig basis.
Rapporteringen udarbejdes af andelskassens regnskabsafdeling. Direktionen modtager dagligt rapportering om risici. Bestyrelsen
modtager rapportering om udviklingen i markedsrisici på månedsbasis.
Valutarisiko
Andelskassen fører konti i Euro for sine finske og tyske kunder, samt for enkelte danske kunder. I forbindelse med samarbejdet med
Cultura Sparebank og Ekobanken føres enkelte konti i henholdsvis NOK og SEK. Endelig føres enkelte konti i andre hovedvalutaer.
Andelskassens politik er til stadighed at have en neutral valutaposition. I praksis kan der opstå mindre positioner, der ikke indebærer
nogen risiko af betydning.
ÅRSRAPPORT 2013
MERKUR ANDELSKASSE
(1000 kr.)
NOTE 30
2013
2012
FINANCIELLE RISICI OG POLITIKKER OG MÅL FOR STYRINGEN AF FINANSIELLE RISICI (FORTSAT)
Aktiver i fremmed valuta
-109.010
-104.819
Passiver i fremmed valuta
110.098
100.499
514
61
1.602
-4.259
-407
-4.259
Ikke balanceførte poster i fremmed valuta
Nettopositioner
Heraf lang position
Heraf kort position = Valutakursindikator 1
Valutakursindikator 1 i procent af kernekapital efter fradrag
2.009
0
0,2
2,0
Renterisiko
Renterisikoen beregnes i overensstemmelse med Finanstilsynets vejledning. Renterisiko opstår i andelskassen primært ved placering af overskydende likviditet i variabel og fastforrentede obligationer. Renterisikoen må i henhold til Merkurs politik udgøre 3,25%
af kernekapitalen efter fradrag. Kernekapitalen efter fradrag er opgjort til t.kr. 196.269. Renterisikoen må derfor max. udgøre t.kr.
6.379. Ultimo december er renterisikoen opgjort til t.kr. 2.649.
Renterisikoen opgøres således:
Værdipapirer
3.721
5.118
Fastforrentede ind- og udlån
-1.072
-2.570
I alt
2.649
2.548
Renterisiko opdelt på valutaer med størst renterisiko (valuta)
DKK
2.883
4.120
EUR
-215
-1.552
SEK
-19
-20
I alt
2.649
2.548
1,9
2,8
-0,5
-1,4
1,3
1,4
Renterisiko i procent af kernekapital efter fradrag:
Værdipapirer
Fastforrentede ind- og udlån
Renterisiko i procent af kernekapital efter fradrag
Renterisikoen er defineret som det tab andelskassen vil lide af andelskassens kernekapital efter fradrag, ved en stigning i den effektive rente på 1 procentpoint på de fastforrentede eksponeringer
Aktierisiko
Andelskassen køber kun aktier i virksomheder og kreditinstitutter, med hvem der består et strategisk samarbejde eller vi i øvrigt har
en samarbejdsrelation. Aktier købes derfor ikke med salg for øje. Merkurs aktiebeholdning er i stor udstrækning uafhængig af udviklingen på det generelle aktiemarked.
Likviditetsrisiko
Andelskassens likvide beredskab bliver styret ved at opretholde tilstrækkelige likvider, ultralikvide værdipapirer og tilstrækkelige
kreditfaciliteter. Det likvide beredskab fastlægges så det til enhver tid er stabilt og tilstrækkeligt. Merkurs likviditet ligger væsentligt
over lovens minimumskrav og over det overdækningskrav på 50%, som andelskassens bestyrelse har fastsat.
Likviditeten udgør 970 mio.kr. pr. 31.12.2013.
Likviditetskravet er opgjort til 256 mio.kr. og overdækningen udgør således 714 mio.kr. eller 279%. Af likviditetsreserven udgør faciliteter stillet til rådighed fra finansielle aktører alene 5 mio.kr. og overdæningen kan således modstå en situation hvor andelskassens
kunder trækker alle midler ud, der ikke er dækket af Indskydergarantifonden og stadig have en likviditetsreserve på 270 mio.kr. Dette svarer til, at andelskassens dækkede indlån yderligere kan reduceres med 13% inden lovgivningens krav til likviditet er nået.
Andelskassens samlede indlån kan derfor tåle at blive reduceret med 35%, uden der er behov for at få tilført yderligere likviditet.
Operationel risiko
Der er udarbejdet skriftlige forretningsgange med henblik på at minimere afhængighed af enkeltpersoner, ligesom nødplaner for IT
skal begrænse tab i tilfælde af manglende IT-faciliteter eller anden lignende krisesituation. Operationel risiko som følge af kriminalitet og ansvarspådragelse er forsikringsdækket.
Søjle III rapportering
Andelskassens såkaldte ”Søjle 3 Rapport” (Risikooplysninger) i.h.t. Basel II reglerne kan findes på hjemmesiden på:
www.merkur.dk/OmMerkur/%C3%85rsrapporter/tabid/280/Default.aspx
75
76
ÅRSRAPPORT 2013
(1000 kr.)
NOTE 31
MERKUR ANDELSKASSE
2013
2012
TRANSAKTIONER MED NÆRTSTÅENDE PARTER I REGNSKABSÅRET
Lån, rammer m.v. til ledelsen
Direktion
653
675
Bestyrelsen
4.141
3.568
Sikkerhedsstillelser
Direktion
Bestyrelsen
625
625
3.250
5.278
79,6
77,7
Væsentlige vilkår:
Lån til direktion og bestyrelsesmedlemmer er ydet på andelskassens normale vilkår. Renten til disse udlån ligger i intervallet 3,5% - 13,50%. De medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer er omfattet af de særlige medarbejdervilkår f.s.v. angår renter - som ligger i
samme renteinterval som nævnt ovenfor. Bestyrelsen har ikke ejerandele på mere end
25% i selskaber, som har mellemværender med Merkur. I.h.t. Regnskabsbekendtgørelsens §120, stk. 4 er oplysninger om mellemværende med repræsentantskabet udeladt.
NOTE 32
ANTAL ANSATTE, OMREGNET TIL HELTID
Antal ansatte, omregnet til heltid
ÅRSRAPPORT 2013
MERKUR ANDELSKASSE
(mio. kr.)
2013
2012
2011
2010
2009
NOTE 33 HOVEDTAL I MIO. KR.
2013
2012
2011
2010
2009
106,7
102,0
89,3
79,4
67,9
6,3
6,9
0,6
2,7
2,3
Udgifter til personale og administration
66,9
64,2
59,8
55,6
46,8
Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender m.v.
Resultatopgørelsen
Netto rente- og gebyrindtægter
Kursreguleringer
34,2
41,1
36,9
19,1
12,6
Resultat af kapitalandele i associerede virksomheder
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Årets resultat
3,9
-1,1
-10,2
0,6
2,9
Balance
Udlån
1.292,0
1.157,4
1.183,7
1.091,7
998,7
Indlån
2.032,0
1.808,3
1.622,9
1.386,9
1.170,5
Egenkapital
205,9
182,9
179,7
179,4
162,9
Aktiver i alt
2.414,5
2.113,8
1.918,7
1.702,1
1.496,5
385,2
408,3
386,4
438,4
407,4
Garantier
Andre oplysninger
Antal kunder
22.997
21.241
19.358
17.434
15.945
Antal andelshavere
4.546
3.856
3.703
3.286
3.020
Antal indlånskonti
40.612
36.027
31.953
28.247
25.399
Solvensprocent
14,4
14,6
14,9
16,0
15,4
Kernekapitalprocent
Nøgletal i %
12,3
12,5
12,6
13,5
13,2
Egenkapitalforrentning før skat (pct.)
1,9
-0,8
-7,6
0,4
2,5
Egenkapitalforrentning efter skat (pct.)
2,0
-0,6
-5,7
0,3
1,8
Indtjening pr. omkostningskrone
Indtjening pr. omkostningskrone, ex. kursreguleringer,
nedskrivninger og bankpakker
Renterisiko (pct.)
1,0
1,0
0,9
1,0
1,1
1,5
1,5
1,4
1,4
1,4
1,3
1,4
1,3
1,1
2,7
Valutaposition (pct.)
1,0
2,0
2,3
2,8
6,7
Valutarisiko (pct.)
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
279,2
274,4
198,9
220,5
195,2
66,3
66,2
75,7
80,8
86,6
Udlån i forhold til egenkapital
6,3
6,3
6,6
6,1
6,1
Årets udlånsvækst (pct.)
Summen af store engagementer i pct.
af basiskapital efter fradrag*
Andel af tilgodehavender med nedsat rente
11,6
-2,2
8,4
9,3
11,3
21,6
0,0
88,9
84,5
86,1
Overdækning i pct. af lovkrav om likviditet
Udlån + nedskrivninger herpå i pct. af indlån
1,8
1,2
2,2
0,9
0,3
Årets nedskrivningsprocent
1,8
2,6
2,3
1,2
0,9
Akkumuleret nedskrivningsprocent
3,0
2,5
2,8
1,9
1,3
77
78
ÅRSRAPPORT 2013
MERKUR ANDELSKASSE
MENNESKER I MERKUR
REPRÆSENTANTSKAB
Anke Stubsgaard, Hjortshøj
Anne-Birgitte Olsen, Roskilde
Annette Hartvig Larsen, Humlebæk
Bjarne Petersen, Kongerslev
Bodil Søgård, Steenstrup
Carsten Ohm, København
Finn Madsen, København
Henning Rasmussen, Rønde
Henrik Tølløse, Ringsted
Jakob Brochmann Laursen, Hillerød
Jean-Paul Clipet, København
Jens-Erik Nielsen, Espergærde
Jette Plougheld, Skagen
Judy Jacoubsen, København
Jørn Ussing Larsen, Hjørring
Kai Drewes, Kirke Saaby
Karen Lendal, Stenlille
Klaus Loehr-Petersen, Vejle
Lene Diemer, Frederiksberg
Morten Gunge, Søborg
Natasha Carstens, Ishøj
Peer Jøker, Silkeborg
Steen Hildebrandt, København
Søren Egge Rasmussen, Hjortshøj
Søren Rønhede, Vordingborg
BESTYRELSE
Morten Gunge, formand
Henrik Tølløse, næstformand
Annette Hartvig Larsen
Jakob Brochmann Laursen
Klaus Loehr-Petersen
Lene Diemer
Annette Lindholt (medarbejdervalgt)
Henrik Kronel (medarbejdervalgt)
Majken Brinch Sørensen (medarbejdervalgt)
DIREKTION
Lars Pehrson, administrerende direktør
Asbjørn Andersen, direktør
MEDARBEJDERE
KØBENHAVN
Claus Skytt, afdelingsdirektør
Corinna Fleury, stedfortræder
Allan Høgsbro Andersen
Bo Libak Nørnberg
Claus Kristiansen
Devrim Ülgü
Henrik Weiss Jensen
Irene Nielsen
Kia Bergstrøm Genz
Kristoffer Korsak
Leif Svane
Lene Lillelund
Lise Andersen
Lise Arnbo
Mathilde Breining Hassing
Matthias Köppe
Niklas Bentzen
Ole Jørgensen
Ole Parbo
Peter Jessen
René Stålkjær
Stig Mårtensson
Tina Rasmussen
Tina Sønderstrup
ÅRSRAPPORT 2013
MERKUR ANDELSKASSE
FOTO: MIKKEL ØSTERGAARD
ODENSE
Jesper Kromann, afdelingsdirektør
Kirsten Jeppesen
Kurt Hartmann
Søren Bohn Willeberg
Ulrik Jul Anderschou
AARHUS
Peter Wissing, afdelingsdirektør
Carsten Juul
Jacob Egholm Lorenzen
Linda Vahl
Majken Brink Sørensen
Mette Winter Nielsen
Ole Andersen
Per Andersen
AALBORG
Søren Thomsen, afdelingsdirektør
Annette Lindholt
Christine Stentoft Nielsen
Søren Sivesgaard
MERKUR HVERDAG
Søren Thomsen, afdelingsdirektør
Anette Pedersen
Laila J. Jensen
Lone Munk Vilsgaard
Louise Plætner Larsen
Thomas Rosschou
PENSION & INVESTERING
Carsten Ringgaard, kundechef
Anja Rosenkilde
Henrik Kronel
Jan Malling Jensen
Jeannette Plough Nielsen
Lene Thomsen
Lisbeth M. Jensen
REGNSKAB
Dorte Buus, regnskabschef
Henrik Mortensen
Søren D. Sørensen
KREDIT
Jan Klarbæk, kreditchef
Marianne Marcussen
Tom Lorenzen
KOMMUNIKATION & HR
Caroline Panum, kunde- og
personaledirektør
Ann Hybertz Frandsen
Daniel Håkanson
Hanne Brodersen
Karl Johnsen
Kirsten Arup
Mette Thyssen
ADMINISTRATION & PRODUKTION
Torben Høgaard Nielsen, gruppeleder
Nils Nielsen, stedfortræder
Annemette S. Rønnow
Chris Thrane
Jette Ibsen
Peter Berg Lauridsen
Trine Møller Monrad
79
80
ÅRSRAPPORT 2013
MERKUR FONDEN
MERKUR ANDELSKASSE
ÅRSRAPPORT 2013
MERKUR FONDEN
LEDELSESBERETNING
MERKUR FONDEN 2013
LEDELSESBERETNING FOR 2013
Hensigten med Merkur Fonden er at
have et instrument, der kan arbejde
med gaver og donationer på tilsvarende
måde, som andelskassen arbejder med
ind- og udlån. Fondens formål er bredt
defineret, således at såvel sociale, kulturelle, forsknings- og miljømæssige formål kan støttes. Fonden er godkendt af
skattemyndighederne efter ligningslovens § 8A. Dette indebærer, at det er
muligt at trække gaver til fonden fra i
den skattepligtige indkomst inden for
en beløbsgrænse på 14.500 kr.
LEDELSE OG HOVEDAKTIVITETER
Merkur Fonden ledes af en bestyrelse
bestående af 3 medlemmer, der udpeges af andelskassens bestyrelse, samt
yderligere 2-4 medlemmer, som de 3
bestyrelsesmedlemmer selv udpeger
for 3 år ad gangen.
Merkur Fonden har udpeget nogle
hovedområder, som prioriteres i de
kommende år. De første fokusområder
er fri forskning, samt udviklingsprojekter
i Afrika og Latinamerika, hvor fondens
samarbejdspartnere er små danske organisationer med en høj grad af direkte,
personlig kontakt og frivillig indsats.
Fondens aktiviteter og de støttede
projekter beskrives på fondens hjemmeside merkurfonden.dk. Her findes
bl.a. en oversigt over støttede projekter,
beskrivelser af en stor del af dem og
links til projekternes egne hjemmesider.
DONATIONER I 2013
Merkur Fonden modtog i 2013 gaver fra
216 personer, foreninger, mv. for i alt
953.078 kr., mod 672.992 kr. i 2012. Der
er således tale om en pæn fremgang i
de modtagne gaver i forhold til året før.
Udviklingen i de modtagne donationer
viser en positiv udvikling over de seneste 5 år.
UDDELINGER
Merkur Fonden øger langsomt, men
stabilt, sine aktiviteter, og der bliver
gradvist skabt større opmærksomhed
om Merkur Fondens arbejde. Selv om
Merkur Fonden bliver profileret selvstændigt, er det fortsat tanken at vise
det tætte værdifællesskab, som Merkur
Fonden har med Merkur Andelskasse.
Visionen er at skabe en samlet pengeformidlingsvirksomhed, der rådgiver om
og håndterer gave-, opsparings- og investeringsmidler.
I denne samlede pengeformidlingsvirksomhed indgår Merkur Fonden som
det instrument, der har et særligt blik
for det nyskabende og for initiativer, der
kan blive frugtbare for samfundet på
lang sigt, hvis de tilføres gavemidler. I
økonomisk mere trange tider som de
nuværende, vil det være en udfordring
at fastholde vigtigheden af at give midler til vigtige udviklingsopgaver, som er
helt afhængige af velvilje fra givere.
Fonden har gennem årene fået et
meget stort antal ansøgninger, som i de
fleste tilfælde var absolut støtteværdige
formål, men som var alt for store projek-
UDVIKLING I MODTAGNE DONATIONER
2013
2012
2011
2010
2009
Modtaget (1.000 kr.)
953
673
546
596*
539
Antal givere
216
180
174
138
165
* heraf kr. 117.000 fra Merkur Andelskasses andel af Nordisk Råds Natur- og Miljøpris.
UDVIKLING I UDDELINGER
Uddelt (1.000 kr.)
Antal projekter
2013
2012
2011
2010
2009
665
674
727
482*
454
20
28
30
24
22
Fonden afholdt ikke et uddelingsmøde i december 2010, hvilket vi ellers normalt gør. Derfor
blev en del uddelinger først besluttet i begyndelsen af 2011, hvilket forklarer det store spring
i uddelingerne mellem 2010 og 2011.
81
82
ÅRSRAPPORT 2013
MERKUR FONDEN
Foreningen Biodynamisk Forskningsforening forsker i fødevarekvalitet.
ter i forhold til fondens økonomiske formåen. Det er derfor fortsat en nødvendighed at foretage en prioritering af de
midler, der har været til rådighed. Fondens støtte for tiden går overvejende til
fokusprojekter inden for fri forskning og
udviklingsprojekter i Afrika og Latinamerika. På hjemmesiden oplyses , at
fonden indtil videre kun yder støtte til
andre projekter i begrænset omfang, typisk i størrelsesordenen 3.000 – 5.000
kr. Dette har en positiv effekt i den for-
stand, at ansøgerne nu har et mere realistisk billede af Merkur Fondens formåen. Vi har således i hele 2013 oplevet at
få ansøgninger, der var mere målrettede
i forhold til den relativt beskedne støtte,
vi har mulighed for at give. Vi modtager
rigtig mange gode og velfunderede ansøgninger, men Merkur Fonden har stadig ikke kunnet honorere dem alle til
trods for stigningen i de modtagne beløb. Derfor fortsætter vi en tid endnu
med at arbejde med ovennævnte vejle-
dende angivelse af støttebidrag for støtten til andre projekter end vores fokusprojekter.
Ønsker som giverne har fremsat om
donationernes anvendelse, er der blevet taget hensyn til i 2013.
Vi håber, at nyhedsbreve, hjemmesiden og den øvrige informationsindsats i
de kommende år vil give resultater i
form af en bedre balance mellem de
indkomne gavemidler og antallet af ansøgninger om støtte.
MERKUR FONDEN
ÅRSRAPPORT 2013
HVAD HAR MERKUR FONDEN STØTTET I 2013?
Biodynamisk Forskningsforening, 20.000 kr., foreningen blev dannet i 1997. Foreningens målsætning er en helhedsorienteret forskning i
fødevarekvalitet, og formidling af et helhedsorienteret syn på natur, dyrkning af fødevarer og kvalitet. Der anvendes de billeddannende metoder
biokrystallisation og stigbilledmetode som et værdifuldt bidrag til de velkendte kemiske analyser af indholdsstoffer. Foreningen har siden 1998, i
samarbejde med tyske og hollandske kolleger, gennemført en omfattende udvikling af metoderne, og disse er i dag videnskabeligt godkendte.
Stigbilledforskning, 4.000 kr, arbejder med den udadvendte formidling af stigbilledforskningen. stigbilledforskning.dk.
Børnene i Gorom Gorom, 206.000 kr. Burkina Faso var oprindeligt en fransk koloni, der dengang hed Øvre Volta. Den ligger i Vestafrika.
Gorom-Gorom har omkring 10.000 indbyggere, der overvejende lever af dyrehold og hirsedyrkning. I 30 år har en fejlslagen høst snarere været
reglen end undtagelsen. Nøden hænger sammen med, at landsbyen ligger nær Saharas sydgrænse i det klimatisk meget følsomme Sahelbælte
og derfor er en af de fattigste provinser i et land, der er et af verdens fattigste. Sult er for de fleste et tilbagevendende problem, og mange børn
er både fejl- og underernærede. De færreste burkinere kan læse og skrive, og antallet af skolesøgende børn i Oudalan er væsentligt lavere end
landets gennemsnit. Men skolegang til alle er det politisk højest prioriterede område i disse år. Burkinerne består af mange forskellige folkeslag,
der gennem mange år har levet fredeligt og harmonisk side om side - de har med andre ord ressourcer, som vi måske kunne lære af?
SUG Nepal, 67.500 kr., seniorer uden grænser I Kathmandu i Nepal bor Sabitri, 57-årig enke, der har taget mange børn til sig, lige nu 18, som
ingen forsørgere har.
De boede til leje, men blev sagt op i 2007. Siden er det lykkedes at samle penge ind til at købe en grund og bygge et hus til dem. Huset, der ejes
af en forening bag Sabitri, er nu helt færdigt og alle befinder sig godt der. Der er biogasanlæg, som drives af toiletudledningen fra de 5 toiletter
i huset (før havde de 1, der altid var i stykker). Der er installeret solfangeranlæg til varmt vand.
EKSEMPLER PÅ ØVRIGE STØTTEDE PROJEKTER:
Address Africa, 5.000 kr, støtte til projekt ”Make Meru Green”, hvor frivillige studerende uddanner lokalbefolkningen i bæredygtighed og
affaldshåndtering. Derudover er der blevet stillet træplanter til rådighed, så de kan genskabe de skovområder, der tidligere er blevet fældet, til
savn for lokalbefolkningen, naturen og dyrelivet i området.
Kulturcentrum Järna, 4.000 kr. , et sommerprojekt der blev afholdt med det formål at aktivere og sætte folk til at sikre en bedre fremtid for
vores jord. Der vil være fokus på løsninger, der arbejder for at sikre og genoprette en sund, levende jord af hensyn til vores sundhed, fødevaresikkerhed og klima.
Landsforeningen Støtte før Afskeden, 4.000 kr., en nonprofit landsforening med et upolitisk og ureligiøst virke, hvis formål er at være
katalysator på et tabubelagt område. Ved hjælp af donationer kan der ydes støtte til terminalt syge og døende, samt deres pårørende, med
henblik på at sikre en værdig og respektfuld afsked, når livet slutter.
Merkur Fonden har i 2013 bevilget i
alt 664.760 kr. i uddelinger til 20 projekter, mod 674.510. kr. sidste år.
Merkur Fonden har gennem sine 16
driftsår uddelt i alt over 5,1 mio. kr. til 145
forskellige projekter.
Fonden råder fortsat kun over begrænsede midler, men vi håber at kunne inspirere til en stigning i de indkomne bidrag, således at vi i fremtiden bliver i
stand til at støtte flere initiativer.
83
84
ÅRSRAPPORT 2013
MERKUR FONDEN
RESULTATOPGØRELSE FOR PERIODEN 1. JANUAR - 31. DECEMBER 2013
kr.
2013
2012
953.078
953.078
672.992
672.992
Administration
Revision
Finanstilsynet, afgiftsbidrag
Omkostninger vedr. hjemmeside mv.
Andre omkostninger, herunder rejser
Administrationsomkostninger
5.000
5.000
1.413
1.766
2.764
15.943
5.000
5.000
1.295
1.744
45
13.084
Resultat før renter
937.135
659.908
Renteindtægter
15.635
16.762
Resultat før skat
952.770
676.670
Skat af årets resultat
ÅRETS RESULTAT
0
952.770
0
676.670
664.760
0
0
96.820
16.498
174.692
952.770
676.510
-2.000
0
0
16.017
-13.857
676.670
Likvide beholdninger
OMSÆTNINGSAKTIVER
1.109.272
1.109.272
818.262
818.262
AKTIVER I ALT
1.109.272
818.262
Grundkapital 1. januar 2013
Henlagt af årets resultat
Grundkapital 31. december 2013
549.933
16.498
566.431
533.916
16.017
549.933
Overførsel til næste år 1. januar 2013
Henlagt af årets resultat
Overførsel til næste år 31. december 2013
258.329
174.692
433.021
272.186
-13.857
258.329
0
0
96.820
96.820
0
0
0
0
1.096.272
808.262
Besluttede, endnu ikke foretagne uddelinger
Skyldinge omkostninger
Kortfristede gældsforpligtelser
3.000
10.000
13.000
0
10.000
10.000
GÆLDSFORPLIGTELSER
13.000
10.000
1.109.272
818.262
Modtagne gaver til almen uddeling
Årets indtægter
Resultatdisponering
Årets besluttede uddelinger
Tilbageført ikke gennemførte uddelinger
Hensættelse til senere uddeling primo
Hensættelse til senere uddeling ultimo
Henlagt til grundkapital
Overført til næste år
BALANCE
Hensat til senere uddeling 1. januar 2013
Uddelt i året
Henlagt af årets resultat
Hensat til senere uddeling 31. december 2013
EGENKAPITAL
PASSIVER I ALT
ÅRSRAPPORT 2013
MERKUR FONDEN
DEN UAFHÆNGIGE REVISORS ERKLÆRINGER
Til bestyrelsen i Merkur Fonden
Vi har revideret årsregnskabet for Merkur Fonden for regnskabsåret 01.01.13 - 31.12.13, der omfatter resultatopgørelse,
balance, anvendt regnskabspraksis og noter. Årsregnskabet
udarbejdes efter årsregnskabsloven.
Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion.
LEDELSENS ANSVAR FOR ÅRSREGNSKABET
Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab,
der giver et retvisende billede i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset
om denne skyldes besvigelser eller fejl.
KONKLUSION
Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende
billede af fondens aktiver, passiver og finansielle stilling pr.
31.12.13 samt af resultatet af fondens aktiviteter for regnskabsåret 01.01.13 - 31.12.13 i overensstemmelse med årsregnskabsloven.
REVISORS ANSVAR
Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet
på grundlag af vores revision. Vi har udført revisionen i overensstemmelse med internationale standarder om revision og
yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning. Dette kræver,
at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisionen for at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet er uden væsentlig fejlinformation.
En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at
opnå revisionsbevis for beløb og oplysninger i årsregnskabet.
De valgte revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering,
herunder vurdering af risici for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl.
Ved risikovurderingen overvejer revisor intern kontrol, der er
relevant for fondens udarbejdelse af et årsregnskab, der giver et retvisende billede. Formålet hermed er at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne,
men ikke at udtrykke en konklusion om effektiviteten af fondens interne kontrol. En revision omfatter endvidere vurdering af, om ledelsens valg af regnskabspraksis er passende,
om ledelsens regnskabsmæssige skøn er rimelige samt den
samlede præsentation af årsregnskabet.
Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.
UDTALELSE OM LEDELSESBERETNINGEN
Vi har i henhold til årsregnskabsloven gennemlæst ledelsesberetningen. Vi har ikke foretaget yderligere handlinger i tillæg til den udførte revision af årsregnskabet. Det er på denne
baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet.
Aalborg, den 28. februar 2014
Beierholm
Statsautoriseret Revisionspartnerselskab
Per Lindholt Christensen
Statsaut. revisor
85
86
ÅRSRAPPORT 2013
MERKUR ANDELSKASSE
ÅRSRAPPORT 2013
MERKUR ANDELSKASSE
FOTOS: MIKKEL ØSTERGAARD
ADRESSER
Hovedsæde og
København afdeling
Vesterbrogade 40, 1.
1620 København V
Aalborg afdeling
Bispensgade 16, 1.
9000 Aalborg
Tel + 45 7027 2706
Aarhus afdeling
Sct. Clemens Torv 17, 1.
Postboks 5158
8100 Aarhus C
merkur.dk
Odense afdeling
Mageløs 12, 1. tv.
Postboks 1205
5100 Odense C
Merkur Hverdag
Bispensgade 16, 1.
9000 Aalborg
merkur@merkur.dk
87
FINANSIERING AF
FREMTIDENS SAMFUND
Merkur arbejder gennem vores bankvirksomhed for et samfund, der kan bære langt ud i
fremtiden både for mennesker og natur. Som kunde bidrager du til en bæredygtig udvikling. Hvis du også er andelshaver, er du
med til at sætte endnu mere tempo på den bæredygtige udvikling. Andele er nemlig
forudsætningen for, at vi kan låne dit indlån ud til samfundsgavnlige initiativer.